Spildevand #1 2019

Efteruddannelse er for hele virksomheden Den globale dagsorden skal i centrum herhjemme Vandløsninger er med til bryde isen mellem Danmark og Indien Hvem er bedst i (slam)test?

spildevand

#1

marts 2019

“Vi leverer gennemtestede systemer, solide løsninger og et stærkt partnerskab!”

CaNaRy - En unik svovlbrintemåler

2

spildevand #1/19

CaNaRy er dansk udviklet og bygger på en kompakt men enkel konstruktion. CaNaRy kan måle svovlbrinte i koncentrationer op til 300ppm og omsætter dette til et 4-20mA signal. CaNaRy leveres færdig kalibreret og klar til montage med 10m kabel. CaNaRy er udviklet i et robust design for montage i pumpestationer o.lign.

LEDER

Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen, formand Sønderlystvej 26, 9830 Tårs SEKRETARIAT: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Mobil 2449 8354 E-mail: sek@stf.dk REDAKTION: Redaktionelt stof til: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendig­ vis udtryk for foreningens holdning.

Indholdet kan citeres med tydelig kildeangivelse.

Se i øvrigt ophavsretsloven.

BESTYRELSEN: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S

BESTYRELSESSUPPLEANTER: Jens Jørgen Ploumann, Vesthimmerlands Vand A/S Ivan Vølund, VandCenter Syd Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Ole Dissing, Bornholms Energi og Forsyning A/S Revisor-suppleant: Martin Thau, Vandmiljø Randers A/S TEKST-DEADLINE: 8. april 2019 Stof til bladet sendes direkte til redaktionen.

ANNONCE-DEADLINE: 29. april 2019 Annoncemateriale sendes til: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.d KONTROLLERET AF:

Den store nyhed i medierne de sidste dage har været regeringens plan om etablering af 5G-netværket.

For os, der arbejder med anlæg, der er spredt ud overalt og med et stort behov for datakommunikation, er det glædeligt, når der bliver annonceret ”et digitalt tigerspring”, som forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt udtrykte det.

Et af de vigtigste værktøjer, vi benytter for at optimere vores drift, er IT i bredest mulige forstand. Det er hele vejen fra vores onlinemålinger over SRO-anlæg til GIS-systemer og så videre. Ingen af os kan drive anlæggene effektivt og sikkert uden fungerende IT. Prøv selv at overveje, hvor dybt informationsteknologien er forankret i vores daglige arbejde. Kan vi klare os uden?

Glæden blegnede derfor en del, da jeg læste, at 5G-nettet skal etableres i de større byer og ved udvalgte fabrikker, og derefter udrulles i takt med efterspørgslen. Altså bliver der ikke tale om noget landsdækkende net de første lange tider. Udrulning i takt med efterspørgsel er selvfølgeligt strikt logisk. Det er bare utilstrækkeligt. Med andre ord: Der, hvor dækningen er god i forvejen, bliver mulighederne for digital kommunikation bedre. For pumpestationen nede i det lave terræn er der ingen forbedring i vente.

Endnu mere mærkelig virker beslutningerne på IT-området, når man læser National Strategi for cyberog informationssikkerhed udarbejdet af Finansministeriet. Her opremses mange virkeligt gode og fornuftige tiltag, når det gælder IT-sikkerhed overordnet set.

Der er dog en meget væsentlig mangel, når det kommer til gennemgangen af den kritiske infrastruktur.

Her er sundhedssektoren, energiforsyning og finanssektoren blandt andet nævnt. Om drikkevandsforsyning står der: ”Drikkevandsforsyning

Der vil ikke blive udarbejdet en særskilt delstrategi for drikkevandsforsyningssektoren, da leverancen af drikkevand ikke er afhængig af net-og informationssystemer, idet alle forsyningsselskaber har mulighed for manuel drift.” (uddrag af National Strategi for cyber- og informationssikkerhed)

Spildevand er ikke nævnt med et ord.

Kære beslutningstagere. Hvis I er i tvivl om betydningen af korrekt håndtering af spildevand for folkesundheden, så læs lige FNs Verdensmål nr. 6. Og hvis I er i tvivl om brugen af IT i forhold til drift af kloaksystemer, pumpestationer og renseanlæg, så besøg et forsyningsselskab. Vi er dybt afhængige af fungerende IT-systemer.

Som min ekskone, der er læge, tørt konstaterede: ”Ja, men vi kan da føre en korrekt journal, når koleraepidemien hærger.”

Skal vi ikke bare blive enige om at gøre det bedre? IT-sikkerhed er en opgave for os alle fra regering til driftsmedarbejder..

Kontrolleret oplag (FMK): 1.643 i perioden 1. juli 2017 – 30. juni 2018 Trykoplag: 1.800 stk.

ISSN: 2446-1369 (trykt) ISSN: 2446-1377 (online) ANNONCETEGNING HOS: Hornslet Bogtrykkeri, Tlf. 7070 1208 Tingvej 36, 8543 Hornslet spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk PRODUKTION/TRYK: Hornslet Bogtrykkeri FORSIDEFOTO: Ole Brønnum Jensen (60) har i 13 år været smed ved Hjørring Vandselskab A/S. I den tid har han deltaget i efteruddannelser som Procesteknik I og utallige pumpetræf.

Jacob Andersen Formand, Spildevandsteknisk Forening Hjørring Vandselskab A/S

spildevand #1/19 3

BESTYRELSESMEDLEMMER: Karin Refsgaard, Blue Kolding A/S René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Lars Erik Hansen, Biofos A/S Jan Jørgensen, SK Forsyning Pernille Lyngsie Pedersen, RGSNORDIC Vibeke Plesner, Naturstyrelsen (observatør)

Kritisk infrastruktur eller ej?

spildevand #1/19

I ND HOLD

4

6

8

BYD DE UNGE VELKOMMEN! Spildevandsbranchen efterlyser unge, der vil være med til at udvikle og nytænke sektoren. Vi har mødt en ung og en studerende, der brænder for branchen.

VANDLØSNINGER ER MED TIL BRYDE ISEN MELLEM DANMARK OG INDIEN Indien er et af de lande i verden, hvor der er størst udfordringer med både rent og beskidt vand. I januar rejste Aarhus Vand A/S til byen Udaipur i ørkenstaten Rajasthan for at fremme danske vandteknologiløsninger og styrke relationerne mellem de to lande - til gavn for indbyggerne i verdens næst- mest folkerige land.

16

EFTERUDDANNELSE ER FOR HELE VIRKSOMHEDEN Efteruddannelser ruster ikke blot kursisten bedre til at klare hverdagen. Hele arbejdspladsen får noget ud af det, når der investeres i uddannelse. Spildevand har besøgt Ferskvandscentret og fulgt forsyningsmed­ arbejdere på Afløbsoperatør­uddannelsen og COKs obligatoriske driftslederuddannelse.

Hvis spildevandsbranchen vil noget stort internationalt, skal den arbejde med de temaer, der fylder på den globale dagsorden. Sådan lyder det fra projektleder Anna Fjordside fra Kalund­ borg Forsyning A/S. Derfor skal branchen i langt højere grad fokusere på vandmangel end energioptimering i fremtiden

3

Aarhus Vand baner vejen for eksport af dansk vandteknologi i Indien

6

UNG I SPILDEVAND: ”Spildevand er ren energi for mig” Synger i bilen på vej til arbejde hver dag

8 10

Hvem er bedst i test? En overordnet sammenligning af forskelligt slutafvandingsudstyr

13

MINITEMA: Efteruddannelse handler om viden, netværk og papirer Driftslederuddannelsen gør mig til en bedre kollega

16 20

Når rådnetanken får det for varmt

23

PORTRÆT: Vi skal kigge ud over egen næsetip, hvis vi vil gøre en forskel i verden

26

KORT NYT: Kloakken afslører: Se hvem i Europa, der har de vildeste narkotikavaner Livsvigtig fosfor udvindes af spildevandet i Aarhus Nyt spildevandscenter skal ligge på kunstig ø

31 32

Gødningsværdien af fosfor i biogødning er god

34

Kampen mod arbejdsulykker fortsætter

39

31

Brosbøl i AquaGlobe: ”I er nogle af de vigtigste 43 mennesker for at opnå verdensmålene” Mangler du den lovpligtige gastekniske uddannelse?

46

MUDP-Project på Brædstrup Renseanlæg

48

PRODUKTNYT 50 NAVNENYT 55

34

HVEM ER BEDST I (SLAM)TEST? På mange af de danske renseanlæg afvandes slam fra renseprocesserne, inden det spredes på landbrugsjord, forbrændes eller anvendes til nyttiggørelse i industrien. Men er der forskel på, hvordan de enkelte typer afvandingsudstyr performer i forhold til polymerfor-brug og afvandingsgrad?

Planlagte aktiviteter i 2019

58

Deadlines og udgivelser 2019

58

spildevand #1/19 5

26

DEN GLOBALE DAGSORDEN SKAL I CENTRUM HERHJEMME

Leder

Aarhus Vand baner vejen for eksport af dansk vandteknologi i Indien I mange områder af Indien er der katastrofal mangel på rent drikkevand, og landet lider under dårlige sanitetsforhold. Aarhus Vand deltager i et 4-årigt myndighedssamarbejde mellem Aarhus og byen Udaipur i den indiske delstat Rajasthan. Samarbejdet skal skabe forbedringer på vandområdet i Udaipur og samtidig være med til at forbedre relationerne mellem Indien og Danmark.

6

spildevand #1/19

Tekst og foto: Aarhus Vand I januar rejste en delegation fra Aarhus Kommune og Aarhus Vand til byen Udaipur i det nordvestlige Indien. Rejsen er en del af et samarbejde på spildevandsområdet mellem Aarhus og Udaipur, hvor Aarhus Vands ekspertise og løsninger skal hjælpe de indiske kolleger med at udvikle langt mere effektive renseanlæg. Målet er, at det i fremtiden bliver muligt at rense al spildevand og samtidig producere energi baseret på de ressourcer, som spildevandet i Udaipur indeholder. Projektleder i Aarhus Vand, Maiken Bjørn Andersen, deltog i turen og ser et stort potentiale i, at inderne lader sig inspirere af danske spildevandsløsninger:

“

Vi er en slags ’vandambassadører’, der viser den danske måde at gøre tingene på. Det kan forhåbentligt inspirere vores indiske samarbejdspartnere til at tage kontakt til danske vandteknologiske virksomheder som fx Grundfos, Danfoss

og AVK, og dermed understøtter vi dansk eksport og styrker relationerne mellem Danmark og Indien.

“

I Udaipur renser de kun 30 procent af spildevandet, og vandet fra toiletskyl ledes slet ikke til kloaksystemet. I stedet bliver det opsamlet i septiktanke, som tømmes meget sjældent. Ydermere ledes meget af spildevandet i dag direkte ud i floder, men nu har Udaipur bygget et nyt renseanlæg med biologisk kvælstofsfjernelse. Vi har hjulpet vores indiske kolleger med beregninger på, hvordan anlægget kan producere overskudsenergi, og hvordan de i det hele taget kan høste potentialet i at lede al spildevand til renseanlæggene, forklarer Maiken Bjørn Andersen.

Der er en fæl lugt på renseanlægget i Udaipur.

Projektleder i Aarhus Vand Maiken Bjørn Ander­ sen (tv.) ved ankomsten til Udaipur.

Om baggrunden for Aarhus Vands deltagelse i samarbejdet siger fagchef for drikkevand Flemming Fogh Pedersen:

Vandet fra toiletskyl i Udaipur ledes ikke til kloaksystemet, og meget af spildevandet udledes direkte i floden.

Nye serie af kapacitive målere fra UWT - Specielt velegnet til væsker, slam, skum m.m.

CN 7000 (Kompakt version)

CN 8000 - (Stav el. kabel)

spildevand #1/19 7

- Kabel el. hus (IP68) - 2-wire 4/20 mA switch - Følsomhed: DK værdi < 2,0

- Konfigurerbar længde af stav eller kabel - Profibus PA, relæ og solid state switch - Følsomhed: DK værdi ≥1.5 justerbar

• Pga. den intergrerede ”Tip Sensitivity” teknologi, hvor sensoren er placeret i enden af proben, påvirkes måleresultatet ikke af opbygning af materiale.

• Kan bruges i utallige applikationer - Se mere på www.Danova.dk

UN G I SP I L D E VAND ET STUDIE I SPILDEVAND:

”Spildevand er ren energi for mig” Henrik Krogh har tidligere prøvet kræfter med både kokkefaget og militæret.

I dag er han dog på vej i en ny retning, og fire måneder inde i praktikken som forsyningsingeniør ved BlueKolding ved han, at han er endt på rette hylde.

Tekst: Anna Klitgaard | Foto: BlueKolding A/S

8

spildevand #1/19

Innovation, nytænkning og nysgerrighed var nøgleord for Henrik Krogh, da han skulle vælge studieretning. For han elsker friheden til at ”lege” i arbejdet, til at prøve nye processer og idéer af og til at hente inspiration ét sted og bruge den et andet. Han gjorde det som sergent i hæren, på studiet inden praktikken og han oplever, at det er en del af jobfunktionen hos BlueKolding A/S nu. Og selv om det ikke er alle hans ideer, der bliver modtaget med samme nysgerrighed, som han selv ligger for dagen, så kan han ikke lade være med at lufte dem for kollegerne.

- Jeg har efterhånden lært at se på andres smil, hvordan de modtager mine idéer. Fx havde jeg en idé med at nedbringe dannelsen af svovlbrinte ved at køle på trykledninger, men den blev ret hurtigt slået ned på grund af praktiske og økonomiske udfordringer. Men jeg tænker videre, for hvis man får spredt idéerne nok, så kan det være, der er nogen, der griber dem. Nogle gange bliver man til grin, andre gange kommer der noget ud af det.

Henrik Krogh håber, at hans nysgerrighed og interesse for innovative løsninger om fem eller ti år vil føre ham til et job i en udviklingsafdeling. Og gerne med fokus på spildevand

Forsyningsingeniør Forsyningsingeniører uddannes bl.a. til at håndtere udfordringer med klimaforandringer og oversvømmelser, rent drikkevand, beskyttelse af grundvand og udvikling af fremtidens energiforsyning.

som energikilde. Det var nemlig udgangspunktet for hans nysgerrighed, da han søgte ind på studiet som forsyningsingeniør og senere skulle vælge praktikplads.

Praktik med mange muligheder Det er ikke mange måneder siden, at Henrik Krogh satte sig bag skrivebordet i BlueKolding for første gang. Som virksomhedens første forsyningsingeniørspraktikant var der meget bredde rammer for, hvad han kunne få lov til at arbejde med.

Selv i dag mindes Henrik Krogh udvælgelsen af arbejdsområder som svær, fordi der var og stadig er så mange muligheder.

- Jeg følte mig som et barn i en slikbutik lige før lukketid. Det var næsten overvældende, fordi der var så mange spændende projekter, jeg kunne komme med på. Jeg har fået lov til at prøve meget mere, end jeg havde regnet med fra starten.

Praktikken har helt klart bekræftet mig i, at spildevandsbranchen er den rigtige for mig.

Inden han helt kan hoppe ud i en karriere inden for spildevand, skal Henrik Krogh dog tilbage på skolebænken i Horsens i et år. Her skal han skrive speciale, men endnu står det åbent, hvad han specialiserer sig i.

- Jeg holder meget af, at man kan være så innovativ. Branchen er konstant i udvikling for at optimere og effektivisere - for at få mest ud af forbrugernes penge. Der er mange forskellige løsninger på udfordringer med blandt andet trykledninger eller svovlbrinte, og det gør det spændende og et område, som jeg glæder mig til at arbejde med i fremtiden.

Henrik Krogh (36) bor sammen med sin kæreste og deres tre børn i Hejls syd for Kolding. Han er i gang med 5. semester af forsynings­ingeniør­ uddannelsen ved VIA University College i Horsens og træder ind i spildevandsbranchen med erfaring fra militæret og inden for gastronomi.

Nyt fra MJK Xylem!

BÅDE SOM NYE STYRINGER OG SOM OPGRADERING AF EKSISTERENDE

*På styring og niveau

Nu fås 3G + 4G modems til følgende pumpestyringer: nConnect MµConnect Connect Samtidig kan vi tilbyde opgradering til eksisterende styringer til en fast lav pris.

Opgradering af eksisterende styringer fra 2G modem til 3G eller 4G modem foregår således: •

For nConnect og MµConnect gælder det at de sendes til MJK Xylem for opgradering af modem og firmware. Opsætning gemmes i styringen.

•

For Connect gælder det som ovenstående, alternativt kan kunder foretage dette selv, da det ikke inkluderer lodning af komponenter.

mjk.dk

45 56 06 56

spildevand #1/19 9

3G + 4G modems til MJK´s Connect-serie

UN G I SP I L D E VAND

Synger i bilen på vej til arbejde hver dag Selvom det kan indeholde ulækre oplevelser at arbejde med spildevand, skal der mere til at slå driftsmedarbejder Jonas Bäcklund Isaksen fra Assens Forsyning A/S ud. Gode kolleger og spændende udfordringer holder humøret højt.

10

spildevand #1/19

Tekst: Anne Møller Kristensen, Spildevand

Navn:

JONAS BÄCKLUND ISAKSEN

Alder:

31 år

Stilling:

Driftsmedarbejder, Assens Forsyning

Drømmer om: At lære endnu mere om drift af afløbssystemer og på sigt også lidt indblik i renseprocesser på renseanlæg.

Hvordan er du havnet i et spildevandsjob?

- Jeg har altid arbejdet med kloaksystemer og kørte ved et skadedyrsfirma, da jeg så, at Assens Forsyning søgte en medarbejder til at bekæmpe rotter i kloakkerne og udbedre brud på ledningerne. Det lød som noget, jeg godt kunne overleve, så jeg sendte en ansøgning. De ringede hurtigt tilbage og spurgte, om jeg kunne starte med det samme, og det er seks måneder siden nu. Jeg er rigtig glad for mit arbejde og kører glad af sted hjemmefra; ja, jeg synger faktisk i bilen på vej herhen. Jeg har gode og erfarne kolleger, som har været søde til at lære fra sig og svare på alle mine mange spørgsmål.

Hvad består dit arbejde typisk af?

- På en helt almindelig arbejdsdag kører jeg rundt og vedligeholder vores rottefælder det meste af tiden.

Jeg har kun et par timers arbejde på kontoret med registrering osv. Det er helt nyt for mig med computerarbejde, så det er godt med mange kolleger, der har været her længe. Vi har også et rigtig godt samarbejde med skadedyrsfirmaet – de ringer til os, når der er brud på vores ledningssystem, og så rykker jeg ud og laver røgprøver og kører måske tv-inspektion.

Hvis noget skal repareres, kontakter jeg en entreprenør med det samme, for så skal det helst gå hurtigt.

Der er mange rotter, og vi kommer dem jo nok aldrig helt til livs, men vi har fået nogle nye fælder og lapper huller på overløbsbygværkerne, og det hjælper.

Jeg er også kommet med i vagtordningen, så der har været meget nyt at sætte sig ind i. Jeg har vagt hver syvende uge og rykker fx ud, hvis en af vores pumpe­ stationer kalder på hjælp. Lastbilkørekort har jeg ikke, så jeg kan ikke selv køre tv-bilen, men til marts starter jeg på et lastbilkursus, så jeg selv kan gøre det også.

At arbejde med spildevand er jo ikke det lækreste i verden, og jeg har da også allerede prøvet at få det i munden under et reparationsarbejde på en tank, hvor der var tryk på, da jeg løftede låget. Jeg fik lidt dårlig mave nogle dage, men så gik det fint igen.

Hvilke tanker har du om fremtiden i dit job?

- Jeg er rigtig glad for det, som det er nu. Men jeg håber på at lære endnu mere om selve renseanlægsdriften fra mine ældre kolleger og måske komme til at arbejde med det nye anlæg, der skal bygges i Assens. Jeg synes, det er rigtig spændende, og der er meget, jeg gerne vil vide mere om. Der er rigtig gode kursusmuligheder, og jeg er i gang med afløbsoperatøruddannelsen, hvor jeg allerede har gennemført arbejdsmiljødelen. Jeg indgår også i arbejdsgruppen med uvedkommende vand i afløbssystemet; noget, der har stort fokus ved Assens Forsyning.

UNG I SPILDEVAND I hvert blad dedikerer vi spalteplads til unge mennesker i spildevandsbranchen. Hvad laver de? Hvordan stiftede de bekendtskab med branchen? Hvilke tanker har de om fremtiden?

Svarene får du her.

TIP OS! Kender du et engageret ungt menneske (cirka mellem 20 og 30 år), der arbejder med spildevand? Så vil vi gerne høre fra dig! Vedkommende kan arbejde både i driften, i planlægningen og i forskningen.

spildevand #1/19 11

Time for Change Når pumpestationers udstyr bliver ældre, forøges risikoen for sammenbrud og forstyrrelser. Udskiftning af dine gamle pumper til dykkede ABS XFP spildevandspumper er nemt med Sulzers adapter, der passer til det eksisterende guiderør. Valget af XFP betyder også et lavere energiforbrug pga. Premium Efficiency IE3-motoren, som leveres som standard, samt reducerede vedligeholdelsesomkostninger og færre blokeringer, da XFP leveres med et alsidigt udvalg af Contrablock Plus pumpehjul.

For mere information, se www.sulzer.com/timeforchange Sulzer Pumps Denmark A/S Telefon 4817 1110, info.abs.dk@sulzer.com,www.sulzer.com/denmark

12

spildevand #1/19

Skab overblik med en BI-løsning i S2 SCADA I takt med at datamængderne vokser, kan det være svært at skabe overblik.

Med en Operational BI løsning baseret på S2-platformen, er det muligt at trække relevante nøgletal ud på tværs af de mange systemer, der findes på markedet.

Hvad enten I har fokus på optimering af økonomi, drift, vedligehold eller miljø, så står vi klar med den nødvendige ekspertise. Vi hjælper med at binde jeres data sammen i intelligente modeller og laver rapporter, som giver indsigt på tværs af jeres organisation.

På alle platforme. Se mere på controls.frontmatec.com/

Hvem er bedst i test?

En overordnet sammenligning af forskelligt slutafvandingsudstyr En overordnet sammenligning af En overordnet sammenligning af Hvem Hvemererbedst bedsti itest? test?

Tabel 1: Oversigt over middelværdi og median for afvandingsgrad og Tabel 1: Oversigt over middelværdi og median for afvandingsgrad og polymerforbrug ved forskelligt forskelligt afvandingsudstyr. afvandingsudstyr.Median Mediani iparentes parentes. .nn polymerforbrug ved angiver antal af data til grund for middelværdi. angiver antal af data til grund for middelværdi.

forskelligt slutafvandingsudstyr Tekst: Line Møller Ringgaard, Procesingeniør-praktikant Krüger A/S forskelligt slutafvandingsudstyr

hæng og ikke taget hensyn til forskelle i renseproces-

undersøgelsenhar har34 34afafanlæggene anlæggeneen encentrifucentrifuI Iundersøgelsen Polymerforbrug ogsom afvandingsgrad ved sen, driftsøkonomi, ol., kan have betydning for ge/dekanter(herefter (herefterkaldet kaldetcentrifuge), centrifuge),11 11 en en skrueskruege/dekanter slutafvanding slutafvandingen. presseog og seksanlæg anlægandet andetafvandingsudstyr afvandingsudstyr i form form af af presse I Figurseks 1 kan fordelingen af polymerforbrugi og afvan­ tre slammineraliseringsanlæg, to sibåndspresser og en tre slammineraliseringsanlæg, to sibåndspresser en I undersøgelsen 34 af anlæggene dingsgrad efter har slutafvandingen sesenpåcentrifutværs og af alle kammerfilterpresse. ge/dekanter (herefter kaldet centrifuge), 11 en skruekammerfilterpresse. typer slutafvandingsudstyr.

Afvandingsgraden variepresse og seks anlæg andet afvandingsudstyr af rer mellem 16%og ogafvandingsgrad 29%, hvis der ses frai form outliers, Polymerforbrug vedbort slutafvanding Polymerforbrug og afvandingsgrad ved slutafvanding tre flest slammineraliseringsanlæg, to sibåndspresser og en og afvandere opnår en tørstofkoncentration figur11kan kanfordelingen fordelingenafafpolymerforbrug polymerforbrug og og afvanafvanI Ifigur kammerfilterpresse.

Hyppighed

Hyppighed Hyppighed

14 14 Polymerforbrug og afvandingsgrad ved slutafvanding 12 12 I figur 1 kan fordelingen af polymerforbrug og afvan10 10 88 14 12 66 10 4 4 8 a) 22 a) 6 00 4 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 2 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 a) a) 16

a)

0

a)

Hyppighed

Hyppighed Hyppighed

8 8 6 6 4 4 2 2 0 0

b) b) b)

Afvandingsgrad (TS%) Afvandingsgrad (TS%) 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 Afvandingsgrad (TS%)

8 6 4 2

1 10

5 9 13 17 21 25 29 33 5Polymerforbrug 9 13 (kg 17aktiv 21polymer/ton 25 29TS) 33

1 Polymerforbrug 5 9 13(kg aktiv 17 polymer/ton 21 25 29TS) 33

Polymerforbrug (kg(TS%), aktiv polymer/ton TS)af data-­ 1: a) Fordeling af afvandingsgrad (TS%), antal Figur 1: Figur a) Fordeling af afvandingsgrad antal af datapunkFigur 1: a)punkter: Fordeling af afvandingsgrad (TS%), datapunkn=50, Fordeling af polymerforbrug (kg aktiv poly­ ter: n=50, b) Fordeling afb)polymerforbrug (kg antal aktiv af polymer/ton ter: b) Fordeling afafpolymerforbrug (kg aktiv Figur 1:afa) Fordeling afvandingsgrad antal af datapunkmer/ton TS), antal af datapunkter: n=38.

Andelen udgjort af TS),n=50, antal datapunkter: n=38.

Andelen(TS%), udgjort afpolymer/ton udrådnet ter: n=50, b) Fordeling afmarkeret polymerforbrug (kg raktiv polymer/ton TS), antal af datapunkter: Andelen udgjort af Outliers udrådnet slamlyserød. ern=38. meder lyse­ ød. er markeret slam er udrådnet markeret med Outliers markeret med blå. antal blå. af datapunkter: n=38.

Andelen udgjort af med udrådnet slam TS), er markeret med lyserød.

Outliers er markeret blå. med slam er markeret med lyserød. Outliers er markeret med blå.

CentriCentrifuge fuge

SkrueSkruepresse presse

Andet Andet udstyr udstyr

Tabel 1: Oversigt over middelværdi og median for afvan­ Tabel 1: Oversigt over middelværdi og median for afvandingsgrad og dingsgrad og polymerforbrug ved forskelligt21,0 afvandings­21,4 Afvandingsgrad 21,9 afvandingsudstyr.

22,2 polymerforbrug ved forskelligt Median Afvandingsgrad 21,9 22,2 21,0 i parentes 21,4. n udstyr.

Median i parentes. n angiver antal af data til grund (21,8) (21,5) (21,5) (22,0) (TS%) (21,5) (21,5) (22,0) (TS%) angiver antal af data til (21,8) grund for middelværdi. for middelværdi. n=49 Alt n=49 Polymerfor10,3 Polymerfor10,3 udstyr brug aktiv (10,1) brug (kg (kg aktiv (10,1) polymer/ton polymer/ton Afvandingsgrad 21,9 TS) n=36 TS) n=36 (21,8) (TS%)

n=34

n=10

n=5

n=34 Centri11,0 fuge11,0

n=10 Skrue7,7 7,7 presse

Andetn=5 udstyr-

22,2 n=26 n=26 (21,5)

21,0 n=9 (21,5)n=9

21,4 (22,0)

(10,2) (10,2)

(8,8) (8,8)

Note: Middelværdier er beregnet beregnet uden uden outliers. outliers.For Forkategorien kategorien”Andet ”Andet n=49 n=34 n=10 n=5 udstyr” er der ikke regnet regnet på på polymerforbrug, polymerforbrug,da dakategorien kategorienprimært primært Polymerfor10,3 11,0 7,7 består slammineralisering, hvor der ikke ikke(8,8) doserespolymer polymersamt samtanlæg, anlæg, slammineralisering, hvor doseres brug (kgafaktiv (10,1) (10,2)der polymer/ton der ikke har kunnet oplyse oplyse polymerforbrug. polymerforbrug.

TS)

n=36

n=26

n=9

dingsgrad efter slutafvandingen slutafvandingen ses ses på påtværs tværsaf afalle alle Note: Middelværdier Middelværdier er beregnet uden uden outliers.

For kategorien ”Andet Note: er beregnet outliers.

For kate­ typer slutafvandingsudstyr.

Afvandingsgraden varierer slutafvandingsudstyr.

Afvandingsgraden varierer udstyr” er der ikke regnet på polymerforbrug, da kategorien primært go­rien ”Andet udstyr” er der ikke regnet på polymer­for­ består af slammineralisering, derder ikkeses doseres polymer samt anlæg, 16% og primært 29%,hvor hvis bort fra og mellem hvis der ses bort fraoutliers, outliers, og brug, da kategorien består af slammineralisering, der ikke kunnet oplysepolymer polymerforbrug. hvor derhar ikke doseres samt anlæg, der ikke har opnår en omkring flest afvandere en tørstofkoncentration tørstofkoncentration omkring kunnet oplyse polymerforbrug. dingsgrad slutafvandingen ses polymerforbrug på tværs af alle i islutoftest forekommende 22%. Detefter forekommende polymerforbrug sluttyper slutafvandingsudstyr.

Afvandingsgraden varierer er oftest 11 kg aktiv polymer/ton TS, men afvandingen aktiv polymer/ton TS, menforforomkring 22%. Det forekommende polymerformellem 16% og 29%, hvis der ses bort fra outliers, ogkg mellem to bruget varierer, udeneroutliers, outliers, mellem toog og19 19TS, kg brug i slutafvandingen 11 kg aktiv polymer/ton flest afvandere opnår en tørstofkoncentration omkring TS.- uden outliers - mellem to og men forbruget varierer aktiv polymer/ton 22%. Det oftest forekommende polymerforbrug i slut19 kg aktiv polymer/ton TS. afvandingen er 11 kg aktiv polymer/ton TS, men forI figur 1 er fordelingen af af afvandingsgrad afvandingsgradog ogpolymerpolymerbruget varierer, uden outliers, mellem to og 19 kg I Figur 1 er for fordelingen af afvander afvandingsgrad og polyforbrug anlæg, der udrådnet afvander udrådnetslam, slam,marmaraktiv polymer/ton TS. merforbrug anlæg, Her der ses, afvander slam, keret med medforlyserød. at er til, keret lyserød.

Her ses, at der derudrådnet ertendens tendens til,at at markeret med lyserød.

Her ses, at der er tendens til, udrådnet slam opnår en højere afvandingsgrad og udrådnet slam opnår en højere afvandingsgrad og har I figur 1 er fordelingen af afvandingsgrad og polymer- har atforbrug udrådnet slam opnår en højere afvandingsgrad og et højere polymerforbrug end biologisk slam.

Det for anlæg, der afvander udrådnet slam, maret højere polymerforbrug end biologisk slam. Det har et højere polymerforbrug end biologisk slam.

Det indikerer, at betydning for både keret med lyserød.

Her ses,har at der er tendens at hvilken indikerer, at slamtypen slamtypen har betydning fortil, både hvilken indikerer, at slamtypen har betydning for både hvilafvandingsgrad, der hvor udrådnet slam opnår højereog afvandingsgrad og har afvandingsgrad, derenopnås, opnås, og hvor stort stortpolymerforpolymerforken afvandingsgrad, der opnås, og hvor stort polyetbruget højereer. polymerforbrug end biologisk slam. Det bruget er. merforbruget er. indikerer, at slamtypen har betydning for både hvilken afvandingsgrad, der opnås, og hvor stort polymerfor-og Effekt af af afvandingsudstyr på Effekt afvandingsudstyr på polymerforbrug polymerforbrug og Effekt af afvandingsudstyr på bruget er. afvandingsgrad

afvandingsgrad og afvandingsgrad polymerforbrug

tabel 1 1 ses afvandingsgraden og polymerforbruget II tabel ses afvandingsgraden polymerforbruget I tabel 1afses afvandingsgraden og og polymerforbruget Effekt afvandingsudstyr på polymerforbrug ogudstyrsfor alt afvandingsudstyr opdelt på bestemte for alt afvandingsudstyr opdelt på bestemte udstyrsfor alt afvandingsudstyr opdelt på bestemte udstyrsafvandingsgrad typer.

På næste side er fordelingen af afvandingsgrad typer.

På næste side er fordelingen af afvandingsgrad typer.

På næste side er fordelingen af afvandingsgrad I tabel 1 ses afvandingsgraden og polymerforbruget og polymerforbrug illustreret i figur 22for hhv. centriogfor polymerforbrug illustreret 2 for hhv. centriog polymerforbrug illustreret figur for hhv. centrialt afvandingsudstyr opdelti Figur påi bestemte udstyrsfuge og skruepresse. fuge og skruepresse. fuge På og næste skruepresse. typer. side er fordelingen af afvandingsgrad og polymerforbrug illustreret i figur 2 for hhv. centri-

Hvis alle målingerne rangeres efter størrelse til Hvis alle målingerne rangeres efter størrelse frafra lavlav Hvis målingerne rangeres efter størrelse fra lav til fuge ogalle skruepresse. høj, så så er medianen medianen etmål mål forden den midtersteværdi. værdi. til høj, høj, så er er medianenet et målfor for denmidterste midterste værdi.

Medianen kan med fordel bruges, når der erlav fåtil obserMedianen kan med fordel bruges, når der er få obserHvis alle målingerne rangeres efter størrelse fra Medianen kan med fordel bruges, når der er få observationer, eller data følger normalfordelingen, vationer, nårnår data ikkeikke følger normalfordelingen, høj, så ereller medianen et mål for den midterste værdi. vationer, eller når data ikke følger normalfordelingen, der former som en ”klokke” rundt der former sig som en ”klokke” rundt omom gennemsnitMedianen kansig med fordel bruges, når der er fågennemsnitobserder former sig som en ”klokke” rundt om gennemsnittet.

DetDet er eller tilfældet i denne undersøgelse, nårnår centrivationer, når data følger normalfordelingen, tet. er tilfældet i ikke denne undersøgelse, centritet. Det er tilfældet i denne undersøgelse, når centrider former sig som en ”klokke” rundt om gennemsnitfuger og skruepresser betragtes enkeltvis (Figur 2). fuger og skruepresser betragtes enkeltvis (figur 2). fuger skruepresser betragtes enkeltvis (figur 2). tet.

Detog er tilfældet i denne undersøgelse, når centrifuger og skruepresser betragtes enkeltvis (figur 2).

Medianen for for afvandingsgraden for for alt alt afvandingsudMedianen afvandingsgraden afvandingsudMedianen for afvandingsgraden for alt af afvandingsudstyr er 21,8%, og det betyder, at halvdelen afvandestyr er 21,8%, og det betyder, at halvdelen af afvandestyr er 21,8%, og det betyder, at halvdelen af afvandeMedianen for afvandingsgraden alt afvandingsudrene opnår en en afvandingsgrad påfor 21,8% ellereller derover. rene opnår afvandingsgrad på 21,8% derover. rene afvandingsgrad på 21,8% derover. styr er opnår 21,8%, en og og detcentrifuger betyder, at halvdelen af eller afvandeFor skruepresser opnår halvdelen af af For skruepresser og centrifuger opnår halvdelen rene en afvandingsgrad påpå 21,8% eller derover.

For opnår skruepresser og centrifuger opnår halvdelen af afvanderene en afvandingsgrad 21,5% eller derafvanderene en afvandingsgrad på 21,5% eller derFor skruepresser centrifuger opnår af 22% afvanderene enog afvandingsgrad på 21,5% eller derover, og for andet afvandingsudstyr erhalvdelen resultatet over, og foren andet afvandingsudstyr er resultatet 22% afvanderene afvandingsgrad på 21,5%ereller dereller derover. over, og for andet afvandingsudstyr resultatet 22% eller derover. over, og for andet afvandingsudstyr er resultatet 22% eller derover. eller derover.

spildevand #1/19 13

På mange af de danske renseanlæg afvandes slam fra Hvem er bedst i test? renseprocesserne, inden det bringes på landbrugsTEKST: Line TEKST: LineMøller MøllerRinggaard, Ringgaard,ProcesingeniørProcesingeniørEn overordnet sammenligning af jord, forbrændes eller anvendes til nyttiggørelse i praktikant Krüger A/S praktikant Krüger A/S industrien.

Men er der forskel på, hvordan de enkelte forskelligt slutafvandingsudstyr typer afvandingsudstyr performer i forhold til polyPå danske renseanlæg Påmange mangeafafde deog danske renseanlægafvandes afvandes slam slam fra fra merforbrug afvandingsgrad? renseprocesserne, inden det bringes på landbrugsjord, renseprocesserne, inden det bringes på landbrugsjord, TEKST: Line Møller Ringgaard, Procesingeniørforbrændes eller til ii industriforbrændes elleranvendes anvendes tilnyttiggørelse nyttiggørelse industriIpraktikant en overordnet undersøgelse af slutafvanding på Krüger A/S en. der de en.Men Menererrenseanlæg derforskel forskelpå, på,hvordan hvordan deenkelte enkelte typer danske har 51 renseanlæg givettyper informaafvandingsudstyr i iforhold til afvandingsudstyr performer forholdafvandes tilpolymerforpolymerfortioner om af deres afvandingsudstyr, afvandingsgrad På mange deperformer danske renseanlæg slam fra og brug og afvandingsgrad? polymerforbrug samt hvilken type slam, der afvandes. brug og afvandingsgrad? renseprocesserne, inden det bringes på landbrugsjord, Der er udelukkende kigget på den overordnede samforbrændes eller anvendes til nyttiggørelse i industriI Ien overordnet undersøgelse af slutafvanding på danog ikke taget hensyn til forskelle i renseenmenhæng overordnet undersøgelse af slutafvanding på danen. Men er der forskel på, hvordan de enkelte typer processen, driftsøkonomi, ol., som kan have betydning ske har givet skerenseanlæg renseanlæg har51 51renseanlæg renseanlæg givet informationer afvandingsudstyr performer i forhold til informationer polymerforfor slutafvandingen. omderes deres afvandingsudstyr, afvandingsgrad og og polypolyom brug ogafvandingsudstyr, afvandingsgrad? afvandingsgrad merforbrugsamt samthvilken hvilkentype typeslam, slam,der derafvandes. afvandes. Der Der merforbrug I undersøgelsen harpå 34den af anlæggene en sammencentrifuge/ en overordnet undersøgelse af slutafvanding på danudelukkende kigget på den overordnede sammenererudelukkende kigget overordnede dekanter kaldet 11 en skrueskeog renseanlæg 51 renseanlæg givet informationer hæng og ikke(herefter tagethar hensyn tilcentrifuge), forskelle renseproceshæng ikke taget hensyn til forskelle iirenseprocespresse ogafvandingsudstyr, seks anlæg andet afvandingsudstyr i form om deres afvandingsgrad og polysen,driftsøkonomi, driftsøkonomi,ol., ol.,som somkan kanhave havebetydning betydning for sen, for af tre slammineraliseringsanlæg, sibåndspresser merforbrug samt hvilken type slam,toder afvandes. Der og slutafvandingen. slutafvandingen. en kammerfilterpresse. er udelukkende kigget på den overordnede sammen-

Alt Alt udstyr udstyr

og afvandingsgrad for centrifuger og skruepresser. Der

Afvandingsgraden ses i lyset af, processen En kun dog fortendenslinje, centrifugedata (de blå den er tendenslinje indtegnet en skal fælles deratillustrerer kanpunkter) stoppesville ved sammenhæng. et bestemt tørstofniveau. kan give en mere flad den viste. overordnede Det linje tyderend på,Det at der er en derfor relevant ikke kunmellem at for kigge på afvandings-og Derimod ville en tendenslinje skruepressedata (de svagvære positiv sammenhæng polymerforbrug grad og punkter) polymerforbrug men i stedet på der røde give enenkeltvis, stejlere linje.

Det kan tyde på, afvandingsgrad, således at jo mere aktiv polymer, sammenhængen imellem polymerforbrug atdoseres, polymerdoseringen ved skruepresserog harafvanstørre jo højere afvandingsgrad. dingsgrad. betydning for afvandingsgraden, end tilfældet er for En tendenslinje kun for centrifugedata (de blå punkcentrifuger. Det ville kræve data fra flere skrueprester) ville give en mere flad linje end den viste. Derimod ser, hvis det skulle undersøges. ville en tendenslinje for skruepressedata (de røde

Hyppighed

punkter) give en stejlerepå linje.

Det kan tyde på, at Effekt af polymerforbrug afvandingsgrad Figur 38viser sammenhængen mellem polymerforbrug Centrifuge og afvandingsgrad for centrifuger og skruepresser. Der 6 er indtegnet en fælles tendenslinje, der illustrerer den 4 overordnede sammenhæng. Det tyder på, at der er en 2 svag positiv sammenhæng mellem polymerforbrug og afvandingsgrad, således at jo mere aktiv polymer, der 0 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 doseres, jo18 højere afvandingsgrad.

Afvandingsgrad (%TS)

a)

Hyppighed

En tendenslinje kun for centrifugedata (de blå punk6 give en mere flad linje end den viste. Derimod ter) ville Centrifuge ville en tendenslinje for skruepressedata (de røde 4 punkter) give en stejlere linje. Det kan tyde på, at 8 2 Hyppighed

6 4 2 c)

0

Centrifuge 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 Polymerforbrug (kg aktiv polymer/ton TS)

Afvandingsgrad (TS%)

Størstedelen af de anlæg, der har medvirket i undersøgelsen,31anvender en centrifuge som slutafvander, hvilket gør 29 sammenligningsgrundlaget begrænset.

27

Denne undersøgelse viser, at der ikke umiddelbart 25 23 er én bestemt slags afvandingsudstyr, som er bedst i test, når21afvandingsgrad og polymerforbrug sam19overordnet. Både afvandingsgrad og polymenlignes 17 kan variere meget over tid, og det kunne merforbrug 15 derfor være relevant at kigge på længere tidsserier.

0

2

4

6

8

10 12 14 16 18 20

Polymerforbrug (kg aktiv polymer/ton TS)

Afvandingsgrad (TS%)

31 Figur 3: Sammenhæng mellem polymerforbrug og afvandingsgrad. Blå=centrifuge (n=26), rød=skruepresse (n=8). Outliers er 29 udeladt.

27

polymerdoseringen ved skruepresser har større be25 tydning23 for afvandingsgraden, end tilfældet er for centrifuger.

21 Det ville kræve data fra flere skruepresser, hvis det19skulle undersøges.

17

Det er forventeligt, at sammenhængen mellem afvan15 dingsgrad og polymerforbrug ”knækker” på et tids0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 punkt, idet der ved for høj polymerdosering opnås en TS) Polymerforbrug (kg aktiv polymer/ton lavere afvandingsgrad. Det viser resultaterne ikke, Figur 3: Sammenhæng mellem polymerforbrug og afvandingshvilket kan indikere, at data endnu ikke er fyldestgøgrad. Blå=centrifuge (n=26), rød=skruepresse (n=8). Outliers er rende. udeladt.

For at få et større datagrundlag opfordres I i forpolymerdoseringen ved følgende skruepresser har større syningerne til at sende oplysninger ombeKonklusion tydning for afvandingsgraden, end tilfældet er for slutafvanding: Størstedelen af de anlæg, der har medvirket i undercentrifuger.

Det ville kræve data fra flere skruepresser, - Udstyrstype søgelsen, anvender en centrifuge som slutafvander, hvis det skulle undersøges.

-hvilket ­ Afvandingsgrad (TS%, middel) begrænset. gør sammenligningsgrundlaget - Polymerforbrug (kg aktiv polymer/ton TS) Det er forventeligt, at sammenhængen mellem afvanDenne undersøgelse viser, at der ikke umiddelbart én - Slamtype (udrådnet eller biologisk) bestemt slags afvandingsudstyr,”knækker” som er bedst test, dingsgrad og polymerforbrug på iet tidsnår afvandingsgrad og punkt, idet der forpolymerforbrug høj polymerdosering opnås en Oplysninger ogved eventuelle spørgsmålsammenlignes kan sendes overordnet.

Både afvandingsgrad polymerforbrug lavere Detlxr@kruger.dk viser og resultaterne ikke, til Lineafvandingsgrad.

Møller Ringgaard, kan variere over ogendnu det kunne være hvilket kan meget indikere, attid, data ikkederfor er fyldestgørende.

Skruepresse Konklusion 4 Størstedelen af de anlæg, der har medvirket i under3 søgelsen, anvender en centrifuge som slutafvander, 2 hvilket gør sammenligningsgrundlaget begrænset.

Hyppighed

den overordnede sammenhæng. Det tyder på, at der Detervilensige, der ikke er én type afvandingsudstyr, svagatpositiv sammenhæng mellem polymerderforbrug generelt afvander til en højere tørstofkoncentratiafvandingsgrad, at jo mere aktiv Effekt afogpolymerforbrug på således afvandingsgrad on polymer, eller et sammenhængen lavere polymerforbrug. der doseres, jo højere afvandingsgrad.

Figurmed 3 viser mellem polymerforbrug

1

Denne undersøgelse viser, at der ikke umiddelbart én 0 bestemt slags afvandingsudstyr, som er bedst i test, 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 når afvandingsgrad og polymerforbrug sammenlignes b) Afvandingsgrad (%TS) overordnet. Både afvandingsgrad og polymerforbrug Skruepresse 3 variere meget over tid, og det kunne kan derfor være

d)

2

Skruepresse

14 03

2 1

2

4

6

8

10

12

14

16

Polymerforbrug (kg aktiv polymer/ton TS)

Figur Fordeling af afvandingsgrad (TS%) for(TS%) centrifuge, n=34, b) Fordeling af b) afvandingsgrad for skruepresse,(TS%) n=11, c) Fordeling af Figur Fordeling af afvandingsgrad for centrifuge, n=34, Fordeling af(TS%) afvandingsgrad for skruepresse, 0 2:2:a) a) polymerforbrug (kg aktiv polymer/ton TS) for centrifuge, n=28, d) Fordeling af polymerforbrug (kg aktiv polymer/ton TS) for skruepresse, n=9.

0 n=11, c) Fordeling af polymerforbrug (kg aktiv polymer/ton TS) for centrifuge, n=28, d) Fordeling af polymerforbrug (kg 18markeret 19 20med21blå.22 23 24 25 26 27 28 Outliers

aktiv polymer/ton TS) for skruepresse, n=9. Outliers markeret med blå. 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 b) Afvandingsgrad (%TS) Afvandingsgrad (%TS)

6

Centrifuge

3 d

a)

d

14

spildevand #1/19

merforbrug kan der dog ikke siges at være forskel på,

Afvandingsgraden skal forskelligt dog ses lyset at prohvilken for afvandingsgrad udstyr giver.

Medianen polymerforbruget erifor alt af, afvandingscessen kan stoppes ved et bestemt tørstofniveau. udstyr 10,2 kg aktiv polymer/ton TS, hvilket betyder, Detkan vil sige, der ikke er énpolymerforbrug type Det derfor være relevant ikkeafvandingsudstyr, kun at kigge på at halvdelen af at afvanderenes er 10,1 der generelt afvander til en højere tørstofkoncentratiafvandingsgrad og polymerforbrug enkeltvis, men kg aktiv polymer/ton TS eller derunder. Kigges der i on ellerpåmed et lavere polymerforbrug. stedet sammenhængen imellem polymerforbrug enkeltvis på centrifuger og skruepresser er forbruget og afvandingsgrad. hhv. 10,2 kg aktiv polymer/ton TS og 8,8 kg aktiv poAfvandingsgraden skal dog ses i lyset af, at processen lymer/ton TS. Det tyde på, at polymerforbruget kan stoppes vedkunne et bestemt tørstofniveau.

Det kan Effekt af polymerforbrug på er lavere for skruepresser.

Hvis der lavespå statistiske derfor være relevant ikke kun at kigge afvandingsafvandingsgrad testgrad baseretpolymerforbrug på medianen for afvandingsgrad og polyenkeltvis, men polymerforbrug i stedet på Figur og 3 viser sammenhængen mellem merforbrug kan der dog ikke siges at være forskel på, sammenhængen imellem polymerforbrug og afvanog afvandingsgrad for centrifuger og skruepresser. hvilken afvandingsgrad forskelligt udstyr giver. dingsgrad.

Der er indtegnet en fælles tendenslinje, der illustrerer

Konklusion

Hyppighed

hhv. 10,2 kg aktiv polymer/ton TS og 8,8 kg aktiv po-

Det vil sige,TS. atDet derkunne ikke ertyde én på, typeatafvandingsudstyr, lymer/ton polymerforbruget der generelt afvander til en højere tørstofkoncentratier lavere for skruepresser. Hvis der laves statistiske on eller med på et medianen lavere polymerforbrug. test baseret for afvandingsgrad og poly-

Det er forventeligt, at sammenhængen mellem afvandingsgrad og polymerforbrug ”knækker” på et tidspunkt, idet der ved for høj polymerdosering opnås en lavere afvandingsgrad. Det viser resultaterne ikke, hvilket kan indikere, at data endnu ikke er fyldestgørende.

Hyppighed

Medianen for polymerforbruget er for alt afvandings­ udstyr 10,2 kg aktiv polymer/ton TS, hvilket betyder, at halvdelen af afvanderenes polymerforbrug er 10,1 kg aktiv polymer/ton TS eller derunder. Kigges der enkeltvis på centrifuger og skruepresser er forbruget hhv. 10,2 kg aktiv polymer/ton TS og 8,8 kg aktiv polymer/ton TS. Det kunne tyde på, at polymerforbruget er lavere for skruepresser. laves staMedianen for polymerforbruget er Hvis for altder afvandingstistiske test baseret på medianen for afvandingsgrad udstyr 10,2 kg aktiv polymer/ton TS, hvilket betyder, og kan der dog ikke siges atervære at polymerforbrug halvdelen af afvanderenes polymerforbrug 10,1 forskel på, hvilken afvandingsgrad forskelligt udstyr kg aktiv polymer/ton TS eller derunder.

Kigges der giver. enkeltvis på centrifuger og skruepresser er forbruget

Skruepresse

20

ENERGI OG DRIFTS

BESPARELSER DER GIVER EN

PÅ 2-3 ÅR

Flygt Adaptive Mixers - Designet til at gøre en forskel: Vi beregner og dokumenterer tilbagebetalingstid samt energibesparelsen - en løsning du ikke har råd til at undvære www.xylem.dk

spildevand #1/19 15

TILBAGEBETALINGSTID

16

spildevand #1/19

Under gruppearbejdet i modulerne om psykisk arbejdsmiljø kommer der gang i snakken og diskussionerne.

Efteruddannelse handler om viden, netværk og papirer Ferskvandscentret i Silkeborg danner ofte rammen for efteruddannelse af afløbs- og spildevandsoperatører samt opkvalificering af ufaglærte. Med sig hjem får kursisterne ikke blot bevis for deltagelse, men også nye bekendtskaber i branchen, erfaringer fra resten af landet og ny viden, der kan komme hele arbejdspladsen til gode.

Tekst og foto: Anna Klitgaard Tre mænd stikker langsomt en hånd i vejret. Resten af kursisterne i rummet har minuttet før alle som en haft en hånd oppe. Det var på erhvervspsykolog Thomas Staals spørgsmål om, hvem der kender en arbejdskammerat, der har eller har haft stress. Nu drejer spørgsmålet sig om dem selv. Der er lidt mere tøven, for stressen bringer arbejdsmiljøet helt ind i kursuslokalet. Thomas Staal nikker til de tre og spørger, om de har lyst til at fortælle deres historier med stress. Én tager mod til sig, og snart åbnes der op for en side af det psykiske arbejdsmiljø, der på mange arbejdspladser sjældent tales højt om.

Efteruddannelse er for alle i branchen Modulet om arbejdsmiljø under Afløbs­operatøruddannelsen handler ikke kun om stress og psykisk arbejdsmiljø. Kur­ sis­terne fra hele landet, der deltager i Fersk­vands­centrets todages kursus, kommer også ind omkring arbejdsmiljø­ lovens bekendtgørelser, Arbejdstilsynets regler, bakteriehygiejne og arbejdspladsbrugsanvisning. Deltagerne er alle mænd, der arbejder i spildevandsbranchen, men derefter holder ligheden også op. For mens nogen har været i branchen i 30 år eller mere, så har et par stykker blot nogle få år bag sig. Andre igen er arbejdsmiljørepræsentanter, men på stolene sidder også et par stykker, for hvem dette modul er den sidste del af i alt tre kursusgange i forbindelse med afløbsoperatøruddannelsen. Netop blandingen af ansigter i branchen gør kursusdagene interessante, mener Hans

Christian Andersen (62) fra Assens Forsyning A/S, der med 33 år i branchen er en af de mest erfarne på holdet.

“

Jeg er arbejdsmiljørepræsentant og har derfor allerede deltaget i mange kurser, men jeg er her med en relativ ny kollega. Det er altid spændende at høre, hvad de yngre spørger ind til og går op i. For os ”gamle” handler det nogle gange for meget om, hvad vi plejer at gøre, frem for hvad der er bedst at gøre. I dag udvikler vores arbejde og processerne sig hele tiden, så det er vigtigt hele tiden at lære nyt. Det kan vi gøre med ny viden fra kurset, men også fra de andre kursisters erfaringer og spørgsmål.

Pumpemontør Jan Vistisen fra Novafos A/S på Sjælland er en af dem med mange spørgs­mål. Særligt til konsulenten fra Arbejds­til­sy­net, for Jan Vistisen vil gerne have helt styr på, hvad han kan forvente og forlange af sin arbejdsgiver, når det kommer til sikkerhed i forbindelse med arbejdet.

Lange dage på skolebænken skal redde liv Jan Vistisen kom ind i branchen fra et job som automekaniker for fire år siden, og han er glad for arbejdet i Gentofte.

Indtil videre har kollegerne oplært ham, men han er glad for muligheden for at få struktureret viden med sig fra Afløbsoperatøruddannelsen, da han er bevidst om farerne i den nye branche.

MINITEMA

På Assens Forsynings spildevandsafdeling har medarbejderne en politik om, at de deler deres viden med hinanden. Således bliver alt kursus­ma­ te­riale lagt ind i en database, og Hans Christian Andersen (forreste række tv.) plejer også at fortælle kollegerne, hvad han lærte på kurset. Det er en god politik, mener han, for virksomheden ofrer penge på ham, og hans kolleger overtager nogle af hans opgaver, når han er afsted på kursus.

De lange dage på skolebænken er det, der er hårdest for kursisterne. De er alle vant til at være aktive i deres arbejde, så den stillesiddende dag fra morgen til aften er en udfordring. Det mærkes som klokken nærmer sig syv og eftermiddagskaffen for længst er sluppet op. Det er dog ikke tid til aftensmad endnu, for først skal mændene arbejde i grupper og placere sig om papirark med tekster på gulvet. Ud fra nedfældede ord og emner kommer snakken i gang på tværs af gruppen, og det giver liv til præsentationen af gruppearbejdet. Netop samarbejdet på tværs er en unik mulighed for at møde kolleger fra andre steder i landet, fortæller Hans Christian Andersen.

Alle får gavn af efteruddannelse At pleje de nye kontakter er da også noget, Ferskvands­ centret og underviserne på kurset understøtter. På bordene i kursuslokalet ligger således en seddel med alles navne, mailadresser og virksomheder. Den gør det lettere at finde hinanden efterfølgende, for på dette kursus er det kun Jan Vistisen og Niels Jacobsen fra Samn Forsyning ApS, der har deltaget i alle tre moduler. Resten er her blot denne ene gang – i hvert fald for nu. Da det er det sidste modul for Jan Vistisen og Niels Jacobsen, skal de som afslutning på dagen have overrakt beviser på deres deltagelse, og det ser specielt Jan Vistisen frem til.

“

Jeg har arbejdet med spildevand i snart fire år, men meget af det, jeg ved, er selvlært. Sådan er det jo for mange af os i branchen. Derfor betyder det også noget for mig at få papir på det. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg skal på kursus, for det er nogle gode værktøjer, man får med

“

En god del af læringen på kurser som dette består i at tale med folk fra andre renseanlæg. Vi tager alle sammen erfaringer med hertil, og nogen gør tingene anderledes, end jeg for eksempel gør. Når vi arbejder sammen i grupper eller i pauserne, kan vi udveksle erfaringer og bygge netværk. Indimellem holder jeg kontakt med kursister fra andre kurser via mail, fordi jeg kan sparre med dem i hverdagen.

Flere af disse kontakter opstår ikke bare i løbet af kursusdagene, men også over middagene om aftenen. Her og under fyraftensøllen efterfølgende er der nemlig tid til at uddybe samtalerne fra dagen, og emnerne spænder bredt.

Jan Vistisen fra Novafos (th) og Niels Jacobsen fra Samn Forsy­ ning har fået overrakt deres bevis for deltagelse i alle tre moduler under Afløbsoperatøruddannelsen.

spildevand #1/19 17

“

Jeg kommer her for at lære at tage mine forholdsregler i hverdagen, men også for at finde ud af, hvad kan man tillade sig at stille af krav overfor sin virksomhed.

Både sikkerhedsmæssigt, men også i forhold til arbejdet med bakterier, dampe, løft og så videre? For man vil jo gerne helt hjem til familien, som man siger. Mine kolleger har spurgt mig, om jeg vil være arbejdsmiljørepræsentant, fordi jeg er god til at stille spørgsmål, men jeg vil hellere være i marken, understreger Jan Vistisen.

18

spildevand #1/19

Ferskvandscentret har siden grundlæggelsen i 1987 udviklet sig til at være et nationalt center for vandmiljø. Centret blev oprindeligt opført i 1903 som tuberkulosesanatorium og ligger naturskønt i udkanten af Silkeborg, men i dag er Vejlsøhus et naturligt midtpunkt for efter­ uddannelse. Thomas Plesner er kursuschef, og han har arbejdet på Ferskvandscentret i 13 år.

herfra. Også fra de andre kursister. Vi har lige siddet og snakket over frokosten – vi snakkede faktisk mere, end vi spiste – om en bestemt pumpetype. Så har man lidt faglig snak, og det lærer man næsten lige så meget af som selve kurset.

Også Hans Christian Andersen er godt tilfreds med udbyttet denne gang. Han har fået genopfrisket sin viden om både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og det kan alle, siger han, have brug for - lige meget hvor længe de har været i branchen. Tilbage i Assens er det da heller ikke kun dem, der bliver sendt på kursus, som får glæde af den nye viden.

Ved hjemkomsten har alle nemlig en forpligtigelse til at dele den nye viden med kollegerne. Dermed er én medarbejders efteruddannelse med til at opkvalificere hele arbejdspladsen, og det er kun rimeligt, mener Hans Christian Andersen,

Vidensdeling med en branche i forandring Ferskvandscentret og dets medarbejdere holder ikke kun til i Silkeborg, men tager også ud til landets forsyninger for lytte til behov og indimellem for at afholde kurser lokalt. Det er fra disse besøg såvel som kursisternes og undervisernes tilbagemeldinger, at centrets kursuschef Thomas Plesner og de øvrige medarbejdere henter inspiration til nye kurser og erfarer, hvordan værktøjer og viden fra kurserne bliver brugt i hverdagen. Den tætte kontakt med branchens medarbejdere er helt afgørende for at skabe de rette kurser, siger Thomas Plesner.

En af de store forandringer i branchen i fremtiden er det store fokus på data. Meget kommer til at handle om big data, spår Thomas Plesner, men det er et område, mange af de nuværende medarbejdere endnu ikke er rustet til at behandle. Derfor ønsker centret fremover i højere grad at inddrage databehandling på kurserne, eventuelt underbygget af et decideret grundkursus i datahåndtering.

Dog er det et videns- og behovsområde, der først skal afdækkes, så derfor modtager Thomas Plesner gerne tilbagemeldinger, input og forslag til indhold og udformning fra branchen.

for de andre skal jo arbejde mere, når han er afsted. Dog er der også en anden gruppe, han ofte har kontakt til, der får glæde af turen til Silkeborg, griner han.

“

Et af mine job er at vise skolebørn rundt, så jeg vil gerne kunne svare på deres spørgsmål. Så lyder man så klog.

Dagen er ved at gå på hæld, og det er blevet tid til, at Jan Vistisen og Niels Jacobsen får overrakt deres beviser. De inviteres over i restauranten på Vejlsøhus, hvor Annette Vesterager siger et par ord, og begge mænd får en flaske vin og kursusbeviset. På det står kursisternes navne, men nok så vigtigt beviser papiret deres nye kvalifikationer. Det giver Jan Vistisen en fornemmelse af faglig stolthed.

Et andet kursus, Thomas Plesner anser som nødvendigt, er en grundig gennemgang af AB18, specifikt tilpasset forsyningernes verden. De nye almindelige betingelser for udbud i branchen afløste sidste år AB92, og da udbud berører mange i spildevandsbranchen, er det vigtigt med medarbejdere, der er specialister i det nye regelsæt.

Lige nu er det dog Spildevandsoperatøruddannelsen med Grund­kursus i spildevandsrensning og efterfølgende Pro­ ces­teknik I og II, der er Ferskvandscentrets mest populære kursusrække. Alle, der arbejder som spildevandsoperatører, bør have uddannelsen, og derfor opretter centret to hold om året. Der er dog også meget andet at komme efter, og særligt de tre Pumpetræf i foråret trækker mange til.

Fremover ønsker Thomas Plesner desuden et øget fokus på Ver­dens­målene på centrets kurser. I dag er det nemlig mest på direk­tør­gangene, de italesættes, siger kursuschefen, men det skal gen­nemsyre hele branchen. I de skønne omgivelser i udkanten af Silkeborg er der tid til at reflektere over hvordan, når kursister fra hele landet mødes, og derfor kan Ferskvandscentret i fremtiden være med til at sikre, at målene bliver en del af dag­ligdagen på produktionsgulvet såvel som blandt forsyningscheferne.

spildevand #1/19 19

Ultrasonisk niveaumåling

Wow! Kender du den troværdige og nøjagtige ultralydsfamilie?

Du kan registrere alt af betydning med Siemens procesinstrumentering.

PDPA-A10126-02-7600

Ultralyd familien har en lang og succesfuld historie, hvor produkterne har sikret troværdige og nøjagtige resultater, selv under de mere ekstreme forhold. Vi kan nævne: HydroRanger 200 i forbedret udgave, MultiRanger 200 med de mange features eller den kompakte og intelligente SITRANS Probe LU240. Alle kan indstilles på få minutter. Uanset om kravet er tårnhøj nøjagtighed eller applikation i hårde miljøer, så kan Siemens levere et ultralydsprodukt til applikationen.

Alle produkter i familien kan på en enkel og nem måde integreres i et automatiseringssystem - på samme måde som den øvrige del af flow, tryk-, temperatur-, niveau-, vejning- og ventilstyringskomponenter fra Siemens procesinstrumentering.

Fordi vi tror på, at enhver succes starter med en troværdig og pålidelig måling.

Ultrasonic Ad with Probe LU240.indd 1

siemens.com/ultrasonic

7/31/18 2:49 PM

20

spildevand #1/19

Mette Dam Jensen nyder at undervise i procesteknik på driftslederuddannelsen. Modulet giver hende mulighed for at få spørgsmål fra den praktiske verden, som hun kan bruge direkte i sit ”normale” arbejde som innovationschef og rådgiver hos Krüger A/S.

Driftslederuddannelsen gør mig til en bedre kollega Anette Hoff er laborant ved Svendborg Vand og Affald og har ingen planer om at blive driftsleder. Alligevel har hun flere gange ønsket at blive sendt på COKs obligatoriske driftslederkursus, fordi det giver hende kompetencer til at klare en stadig mere kompleks dagligdag.

Tekst og foto: Anna Klitgaard Der er mærkbar koncentration i de små klynger med tre til fire mænd og kvinder i hver. Nogen taster tal ind i en lommeregner, mens andre har travlt med at konkretisere de stillede opgaver ved at tegne renseanlægget, udregningerne omhandler. I det store rum med bordene i hesteskosformation såvel som i de mindre grupperum er der summende aktivitet, for det sidste modul af COKs lovpligtige driftslederuddannelse er i gang på Ferskvandscenteret og forude venter kun eksamenen.

En af dem, der sidder bøjet over opgaverne, er Anette Hoff. Hun er laborant ved Svendborg Vand og Affald og har umiddelbart ingen ambitioner om at blive driftsleder. Alligevel er hun glad for at være på kurset, for kompetencerne, hun får med fra Silkeborg, gør hende til en bedre kollega i hverdagen, mener hun.

“

Jeg vil gerne kunne hjælpe ”drengene”, der drifter anlæggene, mere i hverdagen. Men for at kunne det, skal jeg forstå processerne på renseanlægget bedre. I dag hjælper jeg også meget, fordi jeg ser tendenser i analyseresultaterne, men jeg vil gerne udvide horisonten og få en bredere viden. Det skal driftslederuddannelsen hjælpe mig til at få.

Anette Hoff er langt fra den eneste, der ser COKs uddannelse mere som efteruddannelse end den direkte vej til en ledende stilling.

Faktisk fornemmer underviserne bag modulerne tydeligt, at kursisternes baggrunde og behov har forandret sig løbende. Driften af renseanlæg har nemlig forandret sig meget gennem tiden, således at den er blevet mere kompliceret både teknologisk og procesmæssigt. For det kræver et stadigt højere kompetenceniveau i alle led

af den kæde, der sikrer bæredygtig drift af anlæggene, forklarer Mette Dam Jensen, der er innovationschef hos Krüger A/S.

“

I mit daglige virke som rådgiver kan jeg mærke, at kompetencerne er øget markant i de sidste 10-15 år – og deltagelsen her på kurset viser tydeligt, at flere medarbejdere med et bredt virkefelt ønsker at dygtiggøre sig inden for både de tekniske, myndigheds- og ledelsesmæssige kompetencer.

En efteruddannelse i hverdagen Ønsket om flere kompetencer er også, hvad der fik Anette Hoff til at efterspørge kurset. Og selv om hendes leder ikke i første omgang mente, der var ressourcer til det, blev Anette Hoff ved med at søge om at komme afsted. I dag er hun her, og selv om

MINITEMA Andre efteruddannelser med relevans for spildevandsbranchen:

Anette Hoff (th) (52) startede karrieren som laborant på et industrianlæg ved Danisco i Svendborg og arbejdede der, indtil det blev nedlagt. Derefter kom hun til Nyborg Forsyning, men i 2007 flyttede hun til Svendborg Vand og Affald. Annette Hoff bor i Svendborg.

“

Jeg får en masse fagligt med fra modulerne, og så møder jeg også kolleger fra andre steder i landet. I gruppen her arbejder jeg sammen med kolleger fra bl.a. Ærø og Langeland, og vi vil helt sikkert fremover danne en erfa-gruppe, som jeg kan bruge i det daglige. Så kurset giver mig ud over en masse ny viden også et netværk og adgang til andres erfaringer.

COKs obligatoriske driftslederuddannelse består af et myndigheds-, et ledelses- og et

teknikmodul. Hvert modul er tre til fem dage med undervisning og gruppearbejde fra morgen til aften, og forløbet afsluttes med en skriftlig eksamen. For Mette Dam Jensen, der står for teknikmodulet, er uddannelsen en opdagelsesrejse, som hun tager sammen med kursisterne. For det handler om at få dem til at få aha-oplevelser, så de opnår en bredere forståelse af processerne, forklarer hun. At dømme efter koncentrationen i grupperne er rejsen godt i gang, men inden dagen er omme, skal de sidste beregninger i proces­teknikken falde på plads, og derfor kæmper grupperne videre. Ens for alle er, at de kan omsætte den nye viden direkte til deres hverdage på renseanlæggene, når de vender tilbage til arbejdspladserne igen – til gavn for dem selv og deres kolleger.

Aalborg Universitet (AAU): Master i bioteknologi – fra spildevand til ressourcer aau.dk AMU: Utallige kurser inden for kloak, vand og miljø bai.amukurs.dk COK: Den lovpligtige driftslederuddannelse cok.dk Danmarks Tekniske Universitet (DTU): Efteruddannelse inden for bl.a. miljø og spildevand dtu.dk DANVA: Kurser for bl.a. afløbsoperatører danva.dk Ferskvandscentret: Kursuscenteret specialiserer sig i uddannelse og efteruddannelse indenfor spildevand og afløb fvc-kursus.dk Grundfos: Pumpeskole og ecademy grundfos.com Niras: Hygiejnekursus for spildevandsmedarbejdere nirasjoblife.dk Teknologisk Institut: Kurser i kloak og klimatilpasning under ”Kvalitet, fødevarer og miljø” teknologisk.dk

Der arbejdes intensivt i grupperne på COKs obligatoriske driftslederuddannelse.

spildevand #1/19 21

der er mange af de tekniske processer, hun ikke arbejder med til daglig, kan hun supplere gruppens viden med sit kendskab til analyse- og beregningsmetoder.

Hvis du ønsker at tilegne dig ny viden indenfor dit arbejdsområde, kan du her­under finde en liste over nogle af de ud­dannelsessteder og kurser, der udbydes.

Think Pumps. Think DanPumps

22

spildevand #1/19

2019 er allerede skudt i gang, og hos DanPumps A/S vil vi benytte lejligheden til at takke alle vores kunder og samarbejdspartnere. 2018 har været et godt år for DanPumps, da det har bragt tocifret vækst.

Vi er flyttet ind i vores nye pumpefabrik i Kolding på 4700 m², hvilket har gjort det muligt at optimere produktionen, og dermed yde den bedst tænkelige service til vores kunder. De nye lokaler giver os mulighed for at fortsætte vores vækst i 2019.

Vi ser frem til et aktivt 2019 med spændende projekter, hvor vi i maj vil lancere vores nye spildevandspumpe S-WP 5: • Kapacitet 3500 m3/h • Flange op til DN 600 • Siemens motor IE3 • 200 KW 50 Hz – 230 KW 60 Hz Med S-WP 5 kan DanPumps tilbyde et program af spildevandspumper til alle opgaver.

Vores Samarbejdspartnere:

DanPumps A/S | Nordager 25 | DK – 6000 Kolding | Tlf: 8657 1344

NÅR RÅ D NETANK E N FÅR DET FOR VAR M T – en historie om overophedning af en termofil rådnetank, og hvorfor overvågning af rådnetanken kan betale sig Efter to måneders nedsat biogasproduktion er Billund Vand nu ved at indkøre et overvågningsmodul, der skal varsle, når driftsparametre i rådnetanken er anderledes end forventet.

På Grindsted Renseanlæg har rådnetanksdelen en anderledes opbygning, end man normalt ser på danske renseanlæg. De to rådnetanke på anlægget drives nemlig i serie med først den termofile rådnetank (53-54°C) efterfulgt af termisk hydrolyse og til slut den mesofile rådnetank (37°C, se Figur 1). Denne opbygning giver en høj gasproduktion pr. kg biomasse. Det sker dels på grund af den termiske hydrolyse, og dels da en stor del af det organiske materiale bliver dobbelt udrådnet, hvorfor biomassens gaspotentiale dermed udnyttes bedre.

I den termofile rådnetank udrådnes både spildevandsslam og husholdningsaffald, og gasproduktionen herfra er normalt god - gerne over 3500 Nm3 biogas/døgn (Figur 2). Henover julen og nytåret 2016 indtil 10. januar 2017 var belastningen af rådnetanken med husholdningsaffald mindre end normalt, og dermed faldt gasproduktionen til omkring 1500 Nm3 biogas/døgn og senere helt ned til omkring 500 Nm3 biogas/ døgn med et metanindhold på 65% (Figur 2 og 3).

Figur 1: Skematisk oversigt over rådnetanksdelen på Grindsted Renseanlæg med to rådnetanke i seriel drift.

spildevand #1/19 23

TEKST: Aviaja Hansen, Bente Nielsen, Krüger A/S og Chitra Raju, Billund Vand.

Den 10. januar 2017 blev der igen tilført en lille smule biomasse til rådnetanken, hvilket resulterede i at metanindholdet af biogassen faldt markant til kun 48%. Der kom ikke en øget biogasproduktionen, hvilket ville have været forventet ved tilsætning af biomasse.

Ingen forstod, hvad der foregik, for alle parametre så umiddelbart fine ud. Lige indtil et klogt hoved fra driften efter to dage opdagede, at temperaturen på det slam, der blev recirkuleret opstrøms varmeveksleren var 62°C og ikke 53°C, som det plejede at være. Dvs. at temperaturmåleren inde i rådnetanken sandsynligvis ikke viste den rette temperatur!

Og rådnetanken var altså blevet alt for varm!

24

spildevand #1/19

Figur 2: Gasproduktion fra den termofile rådnetank i perioden august 2016 til april 2017.

Figur 3: Gasproduktion fra den termofile rådnetank i januar 2017.

Hurtig aktion sænkede temperaturen igen Hvad gør man ved en for varm rådnetank? Hvordan får man temperaturen ned igen? I dette tilfælde fjernede vi en del af rådnetankens indhold (omk. 75 m3 af 1460 m3) og tilsatte koldt renset spildevand i stedet. Dette fik temperaturen ned på 58°C. Denne operation blev gentaget igen den 14. januar, og temperaturen kom igen ned under 55°C (Figur 4).

Biogasproduktionen forblev lav i denne periode, men metanindholdet steg hurtigt til 70% (Figur 5). Vi forsøgte igen at tilføre biomasse til tanken med det resultat, at metanindholdet faldt til 54%. Efter tålmodig venten blev der langsomt fra den 18. januar genoptaget tilførsel af biomasse, og det resulterede i en tilsvarende stigning i biogasproduktionen (Figur 3) og med et metanindhold over 65%. Hen i slutningen af februar 2017 nåede biogasproduktionen igen op på normalt niveau.

Som resultat af overophedningen var gasproduktionen og udrådningskapaciteten altså lav i to måneder og dermed dyr i mistet el- og varme-produktion.

Hvordan undgår vi, at rådnetanken bliver varm igen?

Figur 4: Temperatur målt i den termofile rådnetank i januar 2017.

Som læring af denne oplevelse er vi nu blevet mere opmærksomme på at følge med i alle driftsparametre i forbindelse med rådnetanken og ikke kun gasproduktionen. Derfor har vi et overvågningsmodul til rådnetanken under indkøring (STARbiogas), hvor vi modtager varsling, når driftsparametrene forskyder sig i en forkert retning. I dette overvågningsværktøj kommer der varsling, når temperaturen, pH, forholdet mellem fede syrer og alkalinitet (VFA/ALK), metanindholdet, gasflowet, omsætningshastigheden af biomassen (Rem Rate), opholdstiden og ammoniumkoncentrationen er anderledes end forventet (Figur 6). På den måde undgår vi en overophedning af rådnetanken igen.

Figur 6: Parametre som overvåges med STAR­ biogas på Grindsted Renseanlæg.

Rød = varsling, Gul = Obs på ændring, Grøn= OK.

Figur 5: Metanandel i biogassen i den termofile rådnetank i januar 2017.

* Note: Udviklingen af overvågningsmodulet STARbiogas til rådne­ tanke (i fremtiden AQUAVISTATM Plant Biogas) er bl.a. sket som et led af projektet ”Nomigas” støttet af Innovationsfonden.

ONLINE UNDERVISNING

Desinfektion af spildevandpå den smarte måde ONLINE UNDERVISNING D E N 2 1. M A RTS K L . 1 6 : 3 0 OG LÆR OM EFFEKTIV DESINFEKTION AF SPILDEVAND, OVERHOLDELSE AF LOVGIVNING OG MILJØBESKYTTELSE MED EN PRISVINDENDE LØSNING.

TILMELD DIG VIA KEMIRA.COM/DEX

spildevand #1/19 25

D E LTA G I V O R E S

Vi skal kigge ud over egen næsetip, hvis vi vil gøre

EN FORSKEL I VERDEN At lave energiproducerende renseanlæg er ikke nogen dårlig idé. Men skal branchen rykke noget på den globale dagsorden, er der andre temaer, der batter meget mere. Verdensmål nr. 6 om rent vand og sanitet, blandt andet. Det mener projektleder Anna Fjordside fra Kalundborg Forsyning, hvis hverdag du kan læse om i dette nummer af Spildevand.

26

spildevand #1/19

Tekst og fotos: Anne Møller Kristensen, Spildevand

- Nu skal det jo ikke handle om politik, men…

Sådan lyder det flere gange fra Anna Fjordside under vores møde en kølig dag den første måned af 2019. Hun kan nemlig slet ikke lade være med at trække tråde fra de daglige udfordringer på renseanlægget og til de større politiske strømninger. Både fordi hun interesserer sig for politik, men også fordi myndighedskontakt er en stor del af hverdagen for den 39-årige projektleder med en fortid som miljøplanlægger i Slagelse Kommune. Og fordi – som hun siger – den teknologiske udvikling har overhalet den nuværende lovgivning, hvor rammevilkårene efter selskabsdannelsen i 2010 stadig ikke er helt på plads. Det lyder som en bekendt problemstilling.

Men nej, det skal ikke handle om politik. Jeg kan nu ikke love, du kommer til at blive helt forskånet for nogle af de opråb, Anna Fjordside gerne så nå hele vejen til Christiansborg. Med et hjerte der banker for miljøet og med en praktisk indsigt i, hvordan forholdene kan forbedres, ja, så kan jeg godt forstå hende. Fx når vi taler om de danske spildevandselskabers mange gode visioner og investeringer i ny teknologi, hvor energioptimeringer har fyldt meget de seneste år.

Det skal give mening Det var nu ikke som udgangspunkt det, hun blev ansat til i foråret 2016, hvor hun blev hentet til Kalundborg Forsyning efter godt otte år som miljøplanlægger ved Slagelse Kommune. Her havde hun arbejdet med spildevands- og klimatilpasningsplanlægning siden studietiden på RUC og var således godt inde i det faglige stof, da hun startede i det nye job med rensning af spildevand. Hun blev oprindeligt ansat til at styre en stor udbygning af renseanlægget til et budget på 250 mio. kr. Men sådan skulle det ikke gå.

- Det samarbejde, jeg havde etableret mellem driften og plan og projekt, gjorde, at jeg efter at have været ansat i 6 måneder, måtte sige til min chef, at den planlagte udvidelse sim-

De ændrede planer med den store udbygning skyldtes i høj grad samarbejdet med Novozymes, der havde arbejdet intensivt med at optimere rensning af deres spildevand, før de sendte deres komplekse spildevand forbi det offentlige system.

De udfordrede Kalundborg Forsyning til at smide lærebogen væk og arbejde med at optimere det renseanlæg, de har i dag, med den belastning, der er. Spildevandet er derfor ikke så krævende for forsyningen at håndtere som først antaget – men til gengæld er det så varmt, at det nu ledes gennem en varmepumpe, som leverer fjernvarme til Kalundborg by.

Internationalt blik for spildevand I spildevandskredse er samarbejdet mellem blandt andet den store medicinalkoncern og Kalundborg Forsyning kendt som Kalundborg Symbiosen, hvor også andre virksomheder, herunder Ørsted (tidl. DONG, red.), er gået sammen om at udnytte hinandens ressourcer bedst muligt. Snart kobles spildevand fra Stryhns på et af forsyningens mindre renseanlæg; et projekt, medarbejderne glæder sig til at se folde sig ud, og som har indebåret ombygninger på beluftningen.

Det tætte samarbejde med Novozymes leder også en anden fordel med sig: det giver et internationalt perspektiv til arbejdet med rensning af spildevand, og det er noget, der passer Anna Fjordside godt, og som hun ønsker endnu mere af.

- Med vores samarbejde med Novozymes og andre af områdets industrivirksomheder har vi et naturligt internationalt udsyn, og ambitionerne for samarbejdet er store. Håbet er, at vi kan inspirere til samarbejder i andre lande, der også kan drage nytte af hinandens ”skrald” og udnytte de ressourcer, der fx er i spildevandet, fortæller hun.

Spildevandsrensning er i øvrigt for hende ikke udelukkende et spørgsmål om at overholde udlederkravet, men om hele tiden at gøre det endnu bedre og billigere.

- Jeg er helt klart modstander af tanken om, at vi ikke behøver at gøre yderligere, blot vi overholder udlederkravene. Vi har fokus på kontinuerligt at rense bedre og billigere, og når der nu er mere end kvælstof, fosfor og organisk materiale i spildevandet, så synes jeg, vi har et ansvar for at kigge på det, hvis vi kan, siger hun om sin motivation for at finde nye veje.

Læs om Anna Fjordsides hverdag som projekt­leder ved Kalundborg Forsyning, hvor et interna­tionalt blik på spildevand er helt naturligt, blandt andet i kraft af symbiosesamarbejdet med Novozymes.

PORTRÆT

spildevand #1/19 27

- Hvis vi som branche vil noget stort internationalt – og det tyder det på, vi vil - så skal vi arbejde med de temaer, der fylder på den globale dagsorden, ikke den danske. Og her ligger energioptimeringer ikke øverst på listen; det er i høj grad vandmangel, der optager vores kolleger derude på den anden side af Danmarks grænser. Så hvis jeg kan være med til at dreje samtalen hen på det, bliver jeg glad, lyder det pragmatisk fra Anna Fjordside, der til daglig arbejder for at skabe sammenhæng mellem drifts- og plan/projekt-afdelingerne i forhold til de projekter, der skal gennemføres i Kalundborg Forsynings område.

pelthen ikke gav mening. Efter et år, hvor samarbejdet blev udvidet til at inkludere vores større kunder, nåede vi endda frem til, at vi skulle lukke et af vores anlæg i stedet, fortæller Anna Fjordside og afslører dermed, at hun ikke er bange for at gå imod strømmen, når bare hun har fornuften på sin side.

28

spildevand #1/19

Anna Fjordside, projektleder ved Kalundborg Forsyning, foran de tavler, hun blandt andet har været med til at indføre. Ugentlige tavlemøder sikrer, at alle er informeret om de forskellige aktiviteter.

Anlægget i Kalundborg er gearet til rensning på højt teknologisk niveau med både ozonering og MBBR-filtre. Det gør det til et af Nordeuropas mest avancerede anlæg, der kan omdanne medicinrester og miljøfremmede stoffer. Noget, Anna Fjordside gerne så blev til lovgivning.

Derfor har Kalundborg Forsyning indledt et samarbejde med SK Forsyning, NK Forsyning og RGSNordic om at lave et hygiejnekursus til medarbejderne, der ikke har fokus på at skabe en revolution, men gøre en forskel for, at færre bliver syge af at arbejde med spildevand.

- Når det nu er muligt at rense for miljøfremmede stoffer i langt højere grad, end der er krav til i dag, så synes jeg bestemt, det burde være vores pligt at gøre det, siger hun.

Og det er netop, hvad bestyrelsen i Kalundborg Forsyning har truffet beslutning om at gøre i en testperiode.

Menneske af verden

Anna Fjordside ser det som sin vigtigste opgave at få forandringer til at lykkes. At give projekter forankring i organisationen og skabe de tætte samarbejdsrelationer, der skal til for at nå i mål.

- Fordi jeg selv har rejst meget som barn og ung, er det vigtigt for mig, at mine børn har indblik i, hvordan livet leves uden for Danmark. At få andre kulturer under neglene. Lige nu er det ikke muligt for os at tage et længere udlandsophold, så derfor inviterede vi udlandet hjem til os i form af Raquel på 18 år fra Portugal, siger hun om oplevelsen med at udvide børneflokken, der i forvejen tæller tre på henholdsvis 8, 10 og 12 år, med et ungt menneske fra et andet land i et år.

- Jeg lykkes, når jeg kan sætte folk sammen og skabe en fælles retning fremad. Jeg bliver helt høj, når driften lykkes, og det er klart det, der motiverer mig allermest i mit arbejde her, siger hun og fortæller, at noget så simpelt som ugentlige tavlemøder har været et tiltag, der giver folk en god fælles forståelse for de arbejdsopgaver, der er.

Mottoet er soleklart: ”Vi bygger viden, ikke beton”.

Lige nu kører forsyningen et pilotprojekt med at forbedre afsyringen af bundbelufterne, der kalker meget til. Ideen kom fra en medarbejder, mens vedkommende var under uddannelse til industrioperatør, og er et godt eksempel på et projekt, der bare giver mening. Og det skal det, hvis Anna Fjordside skal være med ombord.

Et andet projekt under opsejling er opstarten på et hygiejnekursus til medarbejderne, hvor hun er inspireret af VandCenter Syds indlæg på Døgnkursus om deres indsats.

Hun har boet på Grønland, været på udveksling i Canada, studeret i Indien, taget kurser i Holland, og så har hun og familien for nyligt haft en udvekslingsstuderende fra Portugal boende og dermed inviteret noget af verden med hjem.

Faktisk var det en voldsom naturoplevelse på Grønland, hvor hun boede nogle år med sin familie som barn, der gjorde så stort et indtryk på hende, at naturen - og det at passe på den - blev et omdrejningspunkt, både arbejdsmæssigt og privat.

- Da jeg var 9-10 år, boede vi på Grønland, hvor min far arbejdede en overgang. En dag var vi på vandring i fjeldene og blev fanget i en voldsom storm og måtte søge ly i en klippesprække i 5-6 timer. Jeg glemmer aldrig, hvordan min far måtte fragte mine søskende og jeg i sikkerhed én ad gangen, og jeg oplevede på nært hold naturens store kræfter – og også naturens egne love sat helt ud af spil. ”Vand løber altid nedad” – undtagen i storm med orkanstød! Det gjorde et stort indtryk på mig og er noget, jeg aldrig glemmer, lyder

det fra den 39-årige miljøplanlægger, der i dag bor sammen med sin mand og børn på en stor gammel præstegård i Skørpinge.

Faktisk er det Anna Fjordsides barndomshjem, familien bor i; noget, jeg kort undrer mig over, da hendes liv i høj grad har drejet sig om forandringer - både i forhold til rejselysten og arbejdsopgaver, hvor det at få organisationer til at tænke nyt er en stor del.

- Det var oprindeligt min mand, der gerne ville bo i mit barndomshjem, da det blev en mulighed, og så gjorde vi det. Jeg

er meget glad for at bo i en lille by. Her møder vi mange forskellige mennesker, og det trives jeg med. Et parcelhuskvarter med ens familier i alle huse ville jeg ikke bryde mig om, siger hun om en anden måde at udvide sine horisonter på end ved at rejse ud og opleve andre lande. Oplevelserne findes i mødet med forskelligheder, og det kan også ske i egen baghave, er hendes vinkel på hverdagen i Danmark.

Natur i blodet Hun er aktiv i lokalområdet og formand for lokalrådet. Og så forsøgte hun engang at købe den nærliggende, nedlagte banestrækning for at skabe en flot naturrute. Hun fik nej til at købe strækningen, men søsatte i stedet projektet under Danmarks Naturfredningsforening, som hun har været aktiv i i mange år. Det blev i første omgang til et idékatalog til, hvad strækningen kunne bruges til, og der var mange mennesker involveret, der skulle blive enige. I dag er FODSPORET blevet indviet og er Sjællands længste sammenhængende natursti med sheltere og bålpladser, ridespor og hundeskove. Der er QR-koder langs ruten, som ved hjælp af scanning med en smartphone indeholder information om den natur, brugerne kommer forbi.

- I Indien i 2005-2006 mødte min mand og jeg mange spændende mennesker og blev budt inden for i deres hjem for at opleve kulturen og traditionerne. Selvom inderne på mange måder er forskellige fra os, så diskuterer de også udfordringer omkring miljøproblemer, og manglen på vand for dem er mere aktuelt og synligt, end det er i Danmark. I Delhi fx regner det ligesom meget som i Danmark på et år - der falder regnen bare kun på tre måneder, hvorfor det var nødvendigt at lave "Rainwater Harvesting". Da vi boede i Indien, blev der fundet pesticider og andre miljøfremmede stoffer i sodavand i butikkerne. Så er det ikke længere noget, der en gang kommer til at ske, så er det et problem, der eksisterer i dag, og som skal håndte­ res. Ligesom når du kører gennem et smukt naturområde, hvor vand­ løbet er så forurenet, at det har skiftet farve og skummer, sådan som det også var i Danmark for et par generationer siden. Vi mødte mange søde, spændende, hjertevarme og inspirerende mennesker, og et af dem opkaldte vi vores første datter efter. Vi var nødt til at søge om, at vores datter skulle hedde Leela, da hun blev født i 2006 et år efter, vi kom hjem.

Fremdrift er vigtigt for hende, og hun kan ikke skjule sit store igangsættergen. Heller ikke på arbejdspladsen. Men det skal give mening, helst for driften, og har det en international vinkel, bliver det ikke meget bedre for projektlederen ved Kalundborg Forsyning.

Portrætserie I Spildevand bringer vi i hvert nummer et portræt af en personlighed fra spildevandsbranchen. Denne gang kan du læse om Anna Fjordside, der er uddannet miljøplanlægger og arbejder som projektleder ved Kalundborg Forsyning.

Her sørger hun blandt andet for, at der er sammenhæng mellem drifts- og plan/projekt-afdelingerne; især med fokus på arbejdsmiljø, der er den største udfordring i øjeblikket.

BLÅ BOG ANNA FJORDSIDE Job: Projektleder, Kalundborg Forsyning Alder:

39 år

Civilstatus: Gift med Morten, som hun har kendt, siden hun var 18 år. Parret har tre børn: en pige på 12 år, en dreng på 10 år og en pige på 8 år.

Privat: Formand for lokalrådet i hjembyen Skørpinge og tidligere aktiv i Danmarks Naturfredningsforening.

spildevand #1/19 29

- FODSPORET var et kæmpe projekt med fondsansøgninger og mange mennesker involveret. Det har været en spændende rejse, og man får virkelig blod på tanden, når sådan noget kan blive virkelighed. Alene kan sådan noget godt føles som en tåbelig idé, så der sker noget, når flere og flere bakker op, fortæller hun om den langvarige proces, der næsten tog fem år fra idé til færdigt projekt.

TRANSPORTABEL SELVANSUGENDE SPILDEVANDSPUMPE 80 - 300 MM

- driftssikker og let montering

Læs

rhpu

mer

e på

mpe

:

r.dk

SPECIFIKATIONER Pumpestørrelse: Max flow: Max head: Fri passage: Effekt: Vægt:

80 - 300 mm 0 - 1800 m3/h 100 meter 100 mm 15 - 200 kW Fra 750 - 2800 kg

MOTORSPECIFIKATIONER

30

spildevand #1/19

Motortype: Effekt: Sikkerhed:

400v 50HZ 3~ 15 - 200 kW Temp og AMP

SELVANSUGENDE ELEKTRISK PUMPE Ansugningssystem:

Mekanisk vacuumpumpe • Vandstandsmåler • Kontraventil • Vacuumklokke

FUNKTIONER • 80 - 300 mm tilslutninger/Bauer/Parrot kobling eller DIN/flange • Channel eller vortex impeller • Fuldsvejset og galvaniseret transportramme med gaffellommer og løfteøjer • Kraftig støbejernskonstruktion • Duktil impelller (GS500) • Stor fri gennemgang i tilstopningsfri pumpe • Dobbelt mekanisk akseltætning i oliebad for tørkørsel • AISI 420 overdimensioneret rustfri stålaksel / heavy duty

DØGNVAGT

SRO • • • • • • •

Fuldt integreret SRO system Autostart-stop kontrolpanel med VLT inverter Følg pumpen 24/7 - Eksport af information i .csv fil Individuel opsætning Alarmer Uddannelse af personale Tilsyn og vedligehold

Stenrøjlervej 1 | DK 4200 Slagelse | Denmark | Tel. +45 5850 6065 | info@rhpumper.dk | www.rhpumper.dk Box 100 | SE 311 21 Falkenberg | Sweden | info@rhpumper.se | www.rhpumper.se ISO 14001 l OHSAS 18001 l Sellihca Qualified

KO RT NY T Kloakken afslører:

Se hvem i Europa, der har de vildeste narkotikavaner

LIVSVIGTIG FOS FOR U DVIND ES AF SPILD EVAND ET I AARHUS

- I sammenligning med spørgeskemaundersøgelser er spildevandsanalyser langt mere effektivt. Vi kan forholdsvis let lave valide undersøgelser af alt fra små lokale miljøer til flere millioner mennesker, siger han til Berlingske.

Fredag den 18. januar 2019 kl. 13 var der officiel indvielse af Aarhus Vands nye Phosphor­ Care-anlæg på Marselisborg Renseanlæg, hvor anlægget vistes frem, og man kunne høre seneste nyt om mulighederne for genvinding af fosfor fra spildevand og om, hvordan vandsektoren kan indgå i dagsordenen for ressourcegenvinding.

EVENT

Narkotika-stofresterne ender i spildevandet, når en misbruger udskiller rusmidlet i toilettet gennem urin og afføring. Når spildevandsprøverne renses for biologisk materiale og uønskede molekyler er det muligt at opkoncentrere og måle de molekyler, der indikerer kokain, amfetamin, metamfetamin og MDMA. Ved at sammenholde målingerne med mate­ matiske modeller, der beskriver antallet af indbyggere og turister, temperatur, pH-værdi i spildevandet, gennemstrømning og kloak­kens biofilm, er det således muligt at give et fingerpeg om stofmisbruget i et geografisk område.

En spildevandsanalyse kortlægger indtaget af hårde stoffer i Europas storbyer. I Dan­ mark er særlig forekomsten af kokain og MDMA steget.

Kilde: Berlingske

Aarhus Vand har etableret Nordens største fosfor-genvindingsanlæg, som skal udvinde og omdanne fosfor fra spildevand til miljørigtig gødning.

spildevand #1/19 31

Aarhus Vand har etableret Nordens største fosfor-genvindingsanlæg, som skal udvinde og omdanne fosfor fra spildevand til miljørigtig gødning. Anlægget er til gavn for miljøet og bidrager til den cirkulære økonomi, samtidig med at det er et skridt på vejen til at imødekomme en kæmpe udfordring for Danmarks I Oslo hitter amfetamin i weekenderne.

Marselisborg Renseanlæg, Sumatravej 4, 8000 Aarhus og resten af Europas fødevareproduktion.

Søndag aften flyder Amsterdam i MDMA og i London og København er kokain den mest foretrukne opkvikker. Det afslører spildevandsanalyser indsamlet i 44 byer i 18 europæiske lande i 2015.

Spildevand og kloaksystemer har nemlig vist sig at være et effektivt værktøj til at kortlægge brugen af ulovlige stoffer, fortæller ANLÆG miljøingeniør og professor fra University of Bath, Benedek G. Plósz.

KO RT NY T

Nyt spildevandscenter skal ligge på kunstig ø

32

spildevand #1/19

Der skal etableres ni nye kunstige øer ved Avedøre Holme. En af de ni planlagte øer i projektet Holmene er Green Tech Island.

Den skal være med til at gøre hovedstaden til en af verdens grønneste.

- Her kan det, som vi gerne vil af med, laves om til grøn energi og ressourcer, som vi har brug for. Det er her, spildevandet fra hovedstadens beboere og virksomheder fremover kan omdannes til rent vand. Det er her, slam og bioaffald kan laves til bæredygtig biogas.

Det er her, vi kan lagre grøn overskudsstrøm fra vindmøller til vindstille dage. Og det er her, nye teknologier kan afprøves og katapultere Danmark frem i verdenseliten, når det kommer til klog energiudnyttelse og -produktion, skriver Hvidovre Kommune i visionen for Holmene.

Nu fortæller Hvidovres borgmester til SN.dk at et nyt spildevandscenter meget vel kan være på vej på Green Tech Island.

- Muligheden for at kunne opføre et nyt spildevandscenter er taget med i visionen, for at indtænke en grøn dagsorden fra start.

Så må man overveje, om det er noget, der skal realiseres, men muligheden er der, siger Hvidovres borgmester Helle Adelborg.

Det nuværende Avedøre Renseanlæg er fra 1980’erne, og der skal derfor snart overvejes, om der skal renoveres eller bygges nyt.

Et nyt anlæg på den ene af de ni kunstige øer vil i givet fald skulle afløse renseanlægget på Avedøre Holme, skriver avisen.

De ni øer skal tiltrække grønne virksomheder Kilde: Energy Supply

FSP VANDSTATION – Miljøvenligt & Ingen vandspild NYHED FSP II Vandstation til påfyldning - spuling og højtryksrensning kold & varmt vand • PLC styring med touch panel • El-tilslutning 400 volt 11 Amp. • Vandpåfyldning trykforøgelse 10 bar • Rustfri slangetromler med selvoprul • Direkte aflæsning af samlet forbrug • Grundfos rustfri pumpe 6,5 m2 • Sikkerhed for tørkørsel • Kränzle højtrykspumpe 200 bar 19 l/min.

• Automatisk start og stop • Opbygget i galvaniseret/rustfri materialer • Frostsikret ned til – 30° • Tilvalg: Varmt vand max. 95°

FSP vandstation er et unikt nyudviklet Dansk produkt som der er taget patent på. Udviklet målrettet til brug på kommunale vaskepladser, forsyningspladser, byggepladser samt hos entreprenørvirksomheder m.m. eller rettere sagt alle steder hvor der bruges/vaskes og påfyldes med vand, alt samlet i en station i flere varianter afhængig af opgaven.

FSP I Vandstation til påfyldning og spuling • Manuel betjening • Grundfos rustfri trykforøgelse pumpe • Forøgelse af alm. vandtryk fra 1,5 til 8 bar • Rustfri slangetromle med selv oprul • Udvendig hurtig påfyldning til kørende materiel • Frostsikret til – 30°

Dansk Industri Service A/S · Generatorvej 17 · 2860 Søborg Telefon 7020 7015 · dis@industri-service.dk · www.industri-service.dk

SALG AF PUMPER, SLANGER OG KOBLINGER

24 timers service Alle typer pumper +5000 meter rør Totalløsninger

Kongstedvej 6-10, Slagelse 70 12 00 14 Danskoverpumpning.dk Info@danskoverpumpning.dk

spildevand #1/19 33

MØD OS PÅ STF’S UDSTILLING FREDAG D. 7. JUNI 2019

34

spildevand #1/19

Oversigtsbillede af Crucial-forsøget ved Københavns Universitet, hvor der siden 2003 er blevet udført unikke gødningsforsøg med blandt andet restprodukter fra samfundet.

(Foto: Københavns Universitet)

Du kender det måske fra den NPKgødning, du gøder græsplænen med derhjemme. NPK står for kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K), og det er tre vigtige komponenter for, at planter vokser optimalt.

I dansk landbrug er der gennem tusindvis af gødningsforsøg nu rigtig

godt styr på, hvorledes man gøder med N og K for at få den optimale plantevækst.

Men så er der lige fosfor. Det debatteres ofte mellem blandt andet ingeniører og agronomer, hvorvidt fosfor i f.eks. biogødning (spildevandsslam) er tilgængelig for landbrugets afgrøder.

For med fosfor er det – modsat de øvrige næringsstoffer – kun en meget lille del af den gødning, man tilfører, der i udspredningsåret optages i planterne (10-20%)1. Og det uanset om det tilføres som handelsgødning, struvit eller organisk gødning.

Langt den største del af den fosfor,

Nye forskningsresultater viser, at biogødning (spildevandsslam) og andre alternative uforarbejdede restprodukter generelt har en god fosfortilgængelighed, der kan sammenlignes med husdyr- og handelsgødning.

Tekst: Agronom og miljøfaglig konsulent i HedeDanmark Erik E. Olesen på vegne af Genanvend Biomasse og lektor Jakob Magid fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet.

som planterne optager, stammer fra jordpuljen, hvor der i forvejen er 4.000-5.000 kg P pr. hektar2 (1 hektar = 10.000 kvm). I de seneste år har der dog været meget stor forskningsmæssig fokus på, hvorledes fosfor virker som gødning. I det følgende vil der blive givet nogle resultater fra store undersøgelser.

GØDP – Gødningsværdi af fosfor i restprodukter

videns- og innovationshus), Aarhus Vand, Herning Vand, HedeDanmark m.fl.

I december 2018 offentliggjorde Aarhus Universitet resultaterne fra et 4-årigt forskningsprojekt med titlen ”GØDP – Gødningsværdi af fosfor i restprodukter”2. Tilblivelsen af rapporten skete i et sam­ar­bejde mellem bl.a. Aarhus Universitet, SEGES (landbrugets faglige

Gennem stort anlagte forsøg både i væksthuse og på ”rigtige” marker blev der udført forsøg med forskellige fosforholdige restprodukter for at forsøge at få et bedre indblik i, hvorledes fosfor udnyttes bedst muligt. I forsøget

spildevand #1/19 35

G ØDNING SVÆRDIEN AF FOSFOR I BIO G ØDNING ER G OD

36

spildevand #1/19

”Især ved moderat fosforstatus i jorden og for afgrøder med normale fosforbehov kan fosfor fra spildevandsslam være en fosforkilde på lige fod med handelsgødning”

Det nye fosforhierarki I en netop udgivet dyrkningsvejledning vedrørende brug af alternative gødnings­ kilder i landbruget angiver SEGES, at spildevandsslam er en god fosfor- og kvæl­ stof­gødning.

(Kilde: Dyrkningsvejledning for anvendelse af restprodukter. SEGES (2018)).

indgik bl.a. struvit, Biogødning fældet med hhv. jern og aluminium, halmaske, kompost m.fl.

I markforsøgene – som jo ligner ”virkeligheden” mest – er konklusionen, at hvis jordens indhold af fosfor i forvejen er fornuftig (hvilket gælder de fleste marker), så ”… er de specifikke egenskaber for restproduktet mindre vigtige, og der kan opnås tilfredsstillende udbytter uanset restprodukttype. Samtidig forventes det, at det tilførte fosfor vil bidrage til vedligeholdelse af jordens fosforstatus”.

God effekt af fosfor i biogødning (spildevandsslam) Københavns Universitet fik i 2016 af Miljø­styrelsen til opgave at gennemgå videnskabelige publikationer, der beskrev tilgængelighed af fosfor fra forskellige slamprodukter i jord3.

Gennemgangen viste, at der er en vis variation af fosforvirkningen af de forskellige testede slamprodukter.

Overordnet set virkede struvit og biologisk fjernet fosfor bedst, men af rapporten fremgik det også, at ”… medianen for den relative umiddelbare gødningsværdi overordnet på tværs af kemisk fældning, udrådning, kompostering og tørring var ca. 60 % af handelsgødning. Det vurderes altså, at slamprodukter generelt har en relativ

god umiddelbar fosfortilgængelighed sammenlignet med handelsgødning”.

I rapporten til Miljøstyrelsen fremgår det ligeledes, at ”der ikke sker en hæmning, hvis der gødes med slamprodukter, hvor fosforet f.eks. er kemisk fældet, hvilket ellers ofte anføres som et argument mod at anvende slamprodukter.”

Jern og aluminium tilsat biogødning hindrer således ikke optag af fosfor fra landbrugsjorden.

Landbruget tager gerne imod biogødning På baggrund af de seneste års grundige undersøgelser, udarbejdede SEGES i efteråret 2018 nye dyrkningsvejledninger for hhv. ”Spildevandsslam ”4 og ”Anvendelse af restprodukter”5. Og skulle man være i tvivl om landbrugets faglige tilgang til brugen af f.eks. biogødning, så er man det ikke efter at have læst dyrkningsvejledningen.

Dyrkningsvejledningen indledes således med ordene: ”Spildevandsslam er et restprodukt fra spildevandsbehandlingen. Slam indeholder betydelig mængder fosfor og kan således være en velegnet gødningskilde til fosfor.”

Og efterfølgende:

De nyere forskningsresultater passer rigtigt fint med det nordiske fosfornetværks helt nye anbefalinger til et fosforhierarki, som blev fremlagt på et seminar hos DAKOFA kort før jul.

Anbefalingen til et fosfor-hierarki var som følger: 1. Affald anvendt i landbrug 2. Mindst 80 % af fosfor i affalds(bio) aske / affalds(bio)kul nyttiggjort, eller affalds(bio)aske / affalds(bio) kul anvendt i landbrug, eller affald anvendt i park- og landskabssektoren 3. Mindst 40 % af fosfor i affald nyttiggjort, og/eller affald lagret for senere fosfor nyttiggørelse 4. Affald anvendt i bygge-og anlægsmaterialer 5. Deponering Som det ses, anbefales det også her, at affaldet med den ønskede kvalitet bliver anvendt i landbruget, hvorved alt fosfor (og andre ressourcer) bliver anvendt.

Lad os tænke os godt om Budskabet med denne artikel er, at fosfor i alternative gødningsprodukter virker ganske godt uden yderligere behandling. Det kan godt være, at det kan lade sig gøre at brænde f.eks. biogødning og efterfølgende hive det meste fosfor ud af asken – men hvorfor egentlig gøre det, når det ikke er nødvendigt?

Miljøstyrelsen har udarbejdet en Livscyklus­analyse6 for biogødning,

Nye teknologier kan være spændende og udviklende og bør naturligvis benyttes der, hvor der er en ressource- eller miljøgevinst. Det kunne f.eks. være, hvis der er belastet spildevand

fra en forurenende industri. Her vil det være helt på sin plads at hive flest mulige ressourcer ud, inden der sker en forbrænding eller deponering. Men har man reststrømme, som er af så fin en kvalitet, at den kan udnyttes direkte uden at tabe ressourcer – og som ovenikøbet er billigst – må det være en klar fordel at anvende disse. Så hvis rensningsanlæggene fortsætter med at frembringe biogødning af god kvalitet, så vil formidlere, landbruget og andre interessenter utvivlsomt sørge for, at ALLE ressourcerne i biogødningen bliver udnyttet bedst muligt.

Litteraturhenvisninger 1) Rubæk et. al., 2005. Fosfor i dansk landbrugsjord. Grøn Viden, mark-

brug nr. 312. Danmarks Jordbrugs­ forskning.

2) Rubæk et al., 2018. Gødningsværdi af fosfor i restprodukter. DCA rapport nr. 141. Aarhus Universitet.

3) Glæsner et al., 2016. Review af eksisterende viden om plantetilgængelighed af fosfor i forskellige slamprodukter. Institut for Planteog Miljøvidenskab, Københavns Universitet.

4) SEGES 2018. Dyrkningsvejledning for anvendelse af spildevandsslam 5) SEGES 2018. Dyrkningsvejledning for anvendelse af restprodukter 6) Miljøstyrelsen, 2013.

Livscyklusvurdering og samfundsøkonomisk analyse for anvendelse af spildevandsslam. Miljøprojekt nr. 1459.

Ved at anvende biogødning (spildevandsslam) direkte fra rensningsanlæggene udnyttes alle ressourcer - blandt andet kvælstof, fosfor og en række mikronæringsstoffer. Tilførsel af kulstof bidrager desuden til en forbedret jordstruktur.

(Foto: HedeDanmark)

spildevand #1/19 37

hvoraf det fremgår, at det mindst er dobbelt så dyrt af brænde og efterfølgende udnytte fosfor fra asken. Dette samtidigt med, at andre ressourcer som kvælstof tabes og tilbageførsel af organisk materiale til jorden hindres.

Desuden skriver Miljøstyrelsen på deres hjemmeside, at spildevandsslam med de skrappe, danske grænseværdier er at sammenligne med husdyrog handelsgødning. Det er godt at vide, at Miljøstyrelsen ikke har problemer med den direkte anvendelse af biogødning.

38

spildevand #1/19

EFTER: Her ses det tydelige resultat

FØR: Sider og kanter er meget medtaget

Få fjernet alger og mos - det forebygger skader...

Nogle af fordelene ved behandlingerne: Rensning og algebehandling

Spildevandsanlæg er fulde af meget næringsholdig vand, og den store vandpåvirkning skaber et miljø, hvor mos og alger trives i stor stil. Mos og alger sætter rødder ind i betonen og fungerer som en svamp der holder på vandet.

Derfor nedbrydes beton meget hurtigere med begroninger. I frostvejr kan rødderne foresage Det er tydeligt at se, hvor der er foretaget en rensning frostsprængninger, så betonen derved skades. og algebehandling.

En anden fordel er det rent kosmetiske som giver et besøgende et helhedsindtryk af, at stedet er rent og pænt.

Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på behandling af jeres anlæg og bygninger.

Få mere at vide om vores behandlinger - ring til Mikael på 2819 7728.

Fuglsang Algeservice Horsensvej 32, Gl. Rye 8680 Ry

• Får betonens overflade til at fremstå pæn og ren igen.

Imprægnering • Laver en vandafvisende overflade på betonen, så levetiden på betonen forlænges og faren for reparationer mindskes.

• Holder fugten ude af betonen.

Imprægneringen mindsker risikoen for frostsprængninger.

• En efterfølgende årlig algebehandling sikrer at mos og alger ikke opstår igen, og udseendet bevares pænt og modstandsdygtigt år efter år.

Vi køre over he r Danmarle k

2819 7728 fuglsang-algeservice.dk

Kampen mod arbejdsulykker fortsætter Apps, QR-koder og piktogrammer skal fremadrettet gøre arbejdet med sikkerhed så simpelt som muligt. Det var et af budskaberne, da Netværket for Arbejdsmiljø mødtes for at dele erfaringer og diskutere nye tiltag. For spildevandsbranchens kedelige Danmarksrekord i arbejdsulykker skal udfordres – hvis da rekorden er reel…

Tekst og foto: Lars Flyvholm Kvistgaard

“

Netværksdagen handler i den grad om at dele erfaringer med kolleger, som hver dag møder udfordringer ved kloakarbejde, spulearbejde eller bygge-anlæg, konstaterede Helle Andersen, seniorrådgiver ved Orbicon.

Sammen med sin kollega, Dennis Lyng, var hun igen ordstyrer på Hotel Comwell i Kolding, hvor temaet omhandlede en fokuseret indsats over for arbejdsulykker og forbedring af arbejdsmiljøerne rundt om på landets renseanlæg.

Der blev diskuteret flittigt under dagens gruppearbejde.

Godt 40 arbejdsmiljøfolk fra forsyninger og industrirenseanlæg over hele landet var mødt op, og de blev straks delt op i seks grupper.

Her skulle deltagerne diskutere instruktioner om alt fra brønd- og spulearbejde over kontakt med kemi og bakterier til korrekte løftemåder og høreværn. Grupperne skrev, tegnede og fortalte i en times tid, og arbejdet resulterede i forslag til optimering og kvalitetssikring af instruktioner.

Et par instruktioner bliver desuden til animationsfilm i stil med den, Spildevandsteknisk Forening fik lavet tidligere på året.

Klør Fem og QR-koder Anvendelse af mere moderne teknologi end traditionelle instruktioner med tekst på papir var også temaet efter gruppearbejdet.

spildevand #1/19 39

Programmet spændte vidt, da Spildevands­teknisk Forening torsdag den 6. december igen holdt Netværksdag for sikker­­ hed og arbejdsmiljø. Dagen bød blandt andet på indlæg om nye sikkerhedsapps, ny viden fra det Nationale Forsknings­ center for Arbejdsmiljø og nyt syn på statistikken for arbejds­ ulykker, men vigtigst af alt dannede den også rammen om erfaringsudveksling.

40

spildevand #1/19

Gitte Helverskov Marcussen fra Niras gennemgik en lang række sikkerhedsapps under netværksdagen.

- Vi skal have så lidt skrift som muligt, indledte Finn Molle­ rup fra Vandcenter Syd, da han præsenterede sin virksomheds nyeste tiltag i indsatsen for færre arbejds­ulykker.

Virksomhedens sikkerhedsinstruktioner ligger nu på hjemmesiden, og håndværkere og driftfolk kan således tilgå instruktioner ved at scanne QR-koder med deres mobiltelefon, mens de sidder i deres bil lige inden et stykke arbejde udføres.

Systemet er døbt Take 5/Klør Fem, og ifølge Finn Mollerup er formålet at gøre det så let som muligt for alle at finde instruktionerne. Og tiltagene stopper ikke ved QR-koderne og digitaliseringen af arbejdsinstruktionerne:

“

æste skridt kunne være en læs-højt-funktion for N ordblinde, sluttede Finn Mollerup.

Positiv feedback på piktogrammer I forlængelse af tiltagene om brug af QR-­koder, fortalte driftsleder ved Din Forsy­ning i Esbjerg, Jens Enevoldsen, om lignende tiltag med at simplificere arbejdet omkring sikkerhed. Inspireret af sin tid i offshore-branchen, hvor han arbejdede for Maersk, har han været med til at indføre piktogrammer ved udarbejdelse af risikovurderinger og jobbeskrivelser. Visualiseringen har ifølge Jens Enevoldsen modtaget positiv feedback i hele organisationen: - Især har det givet en fælles forståelse af en given arbejdsopgave, forklarer han.

”Man er vel en mand” Næste punkt på netværksdagens dagsorden var registrering af nærved-hændelser. Eller rettere manglen på registrering af disse.

Chefkonsulent ved Niras, Gitte Helverskov Marcussen, satte fokus på problematikken omkring manglende registreringer af nærved-ulykker. Men hvor registreringerne er få, skorter det til gengæld ikke på dårlige undskyldninger, når manglen skal forklares.

- Vi oplever, at nærved-hændeser ikke registreres, fordi folk ikke vil føle sig til grin, da de måske selv har været årsag til hændelsen, fortalte Gitte Helverskov Marcussen, som nævnte nogle af de knap så gode bortforklaringer. ”Det hjælper jo alligevel ikke”, ”vi har ikke tid” og ”det skal ikke registreres nogen steder – man er vel en mand”.

For at øge antallet af registreringer af nærved-hændelser er processen gjort langt mere simpel med overskuelige skemaer med piktogrammer, og det hele kan nu gøres via en app på mobiltelefonen.

Forhåbentligt vil tiltagene sætte skub i registreringerne, siger Gitte Helverskov Marcussen.

Dialog og synliggørelse skaber ansvarsbevidsthed Hos BlueKolding har der også været fuld fokus på sikkerhed i 2018, og Ole Juhl Sørensen, der arbejder som spildevandsoperatør, fortalte på netværksdagen om virksomhedens arbejde.

Eksempelvis har man afholdt kurser i mønsterarbejdspladser, indgået et tæt samarbejde med Provas og inviteret projektledere med på runderinger. De fysiske resultater har været opbygningen af nyt, overskueligt opslagsmateriale og farveskemaer til brug ved runderinger. Men det vigtigste resultat har været knap så målbart, for det handler ifølge Ole Juhl Sørensen om ansvarsfølelsen hos den enkelte medarbejder.

- Det større fokus har betydet en synliggørelse af formålet med sikkerhedsarbejdet. Med masser af dialog med alle involverede - fra projektledere til de, der udfører det daglige arbejde - har vi opnået en langt større ansvarsbevidsthed omkring sikkerhed, fortalte Ole Juhl Sørensen.

skulle have præsenteret den nyeste viden inden for spildevand, herunder resistensproblematikken ved spildevand, men hun blev forhindret i sidste øjeblik. Derfor måtte formanden for Spildevandsteknisk Forening, Jacob Andersen, agere stand-in for hende.

Og endeligt havde han et klart budskab til alle, der runderer på arbejdspladser:

Han informerede forsamlingen omkring forskellige risici ved luftbårne bakterier. Blandt andet påviste en norsk undersøgelse sammenhængen mellem smitte af bakterier gennem luften og Roskildesyge. Desuden omtalte han, hvor svær en virus er at håndtere i forhold til bakterier.

- Runderinger tager tid, og man skal tage sig tid, understregede Ole Juhl Sørensen.

Rekord eller ikke rekord?

“

- Det her viser, at arbejdssikkerhed ikke kun handler om faldulykker og kontakt med kemikalier, men også om risiko for smitte gennem luften i større grad, end vi hidtil har troet, konstaterede formanden som afrunding på netværksdagen og fortsatte. Det er mit indtryk, at der generelt er kommet styr på det basale såsom brug af handsker og andet udstyr.

Men at komme ulykkerne helt til livs kræver stadig en holdningsbearbejdning hos den enkelte medarbejder. Hver enkelt skal forstå, at sikkerhedsarbejdet faktisk er der for deres skyld. Det er jo os alle, der skal komme levende hjem hver dag, rundede formanden netværksdagen af.

et er svært at finde retvisende tal, men statistikken D ser bedre ud end først antaget, sagde Britt Dalén.

Rekordtallene fra 2016 har nemlig vist sig også at indeholde arbejdsulykker for virksomheder, som ikke er en del af spildevandsbranchen.

- Arbejdsulykker er blandt andet blevet registreret med en bestemt kode, hvilket giver et misvisende billede. For eksempel er Klaus' Kloakservice i Kalundborg og Lille Slambert i Kolding en del af statistikken, og det burde de ikke være, konstaterede Britt Dalén.

Det endelige og mere retvisende tal for antallet af arbejdsulykker jagter hun dog stadig i sit daglige arbejde som konsulent ved Danva, hvor to forløb er sat i søen.

- Via Easy laver vi en dataopsamling for at undersøge, hvorfor - eller rettere om – spildevandsbranchen topper statistikken, fortalte hun og fortsatte.

Desuden laver vi en intern benchmarking af vandselskabernes egne ulykker, som skal give overblik over typer og årsag til ulykkerne, samt understøtte arbejdet ude hos selskaberne med det fremadrettede arbejde.

Virustrussel og holdningsspørgsmål Netværksdagen viste sig at være afbudsramt. Anne Mette Madsen fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Finn Mollerup testede under en af pauserne QR-scanneren, som Vandcenter Syd har introduceret.

spildevand #1/19 41

Noget, der til gengæld ikke står helt klart, er statistikken omkring arbejdsulykker i spildevandsbranchen. Arbejds­ miljønetværket udspringer direkte af den særdeles kede­lige statistik. For ifølge Arbejdstilsynets opgø­relser havde spildevandsbranchen Dan­marks­re­korden for anmeldte arbejdsulykker i 2016 med i alt 478 anmeldelser pr. 10.000 beskæf­ tigede. Spørgsmålet er dog blot, om statistikken giver det korrekte billede af spildevandsbranchen, og dét spørgsmål har Britt Dalén fra Danva forsøgt at finde svar på. Op til netværksdagen havde hun forsøgt at dissekrere tallene for arbejdsulykker, og på netværksmødet dykkede hun ned i tallene og delagtiggjorde deltagerne i sine opdagelser.

Dankalk forhandler desuden aktive kul til dioxinfjernelse i røggasser samt granuleret og pulverkul til vandrensning.

Tlf. 33 68 74 00 • dankalk@dankalk.dk • www.dankalk.dk A17063

42

spildevand #1/19

Aktive kul mod Svovlbrinte og Siloxaner

A17063_DANKALK_Aktiv-Kul_184x133_APR_01.indd 1

20/04/17 13:21

BROSBØL I AQUAGLOBE:

”I E R NO G L E AF D E VIGTIG STE M E N NE SK ER FOR AT OPNÅ V E R D E NS MÅLENE ” FNs Verdensmål skal omsættes til handling og forbedringer ude i verden. Det er et mål som Ingeniørforeningen IDA og AquaGlobe i Skanderborg deler. Og det var i fokus, da IDAs Bæredygtighedskaravane tirsdag den 19. februar inviterede 70 interesserede indenfor til oplæg om AquaGlobe, key note af Kirsten Brosbøl og visionspanel med politikere og erhvervsfolk – og ikke mindst seks spændende workshops med AquaGlobes partnere og Skanderborg Kommune.

Tekst: Rune Kier Nielsen / Foto: Kasper Hornbæk

Verdensmålene er en forandringsagenda

Forhenværende miljøminister og nu formand for Folketingets tværpolitiske netværk for verdensmålene Kirsten Brosbøl (S) holdt hovedtalen – og det gik ikke stille af sig. ”9 ud af 10 af de største trusler mod menneskeheden er ifølge World Economic Forum relateret til vand. FN vurderer også, at 80 % af spildevandet udledes urenset i naturen”, påpegede Kirsten Brosbøl og slog fast:

“

Verdensmålene er ikke en bingoplade - det er en forandrings­ agenda. Og her er det opløftende og spændende at følge AquaGlobe partnerskabet tage form.

Stor interesse for vandbranchens arbejde med verdensmål To af de virksomheder, der havde fokus på spildevand var AVK Holding A/S og Stjernholm A/S. Her var spildevand og renseteknologi både en del af workshoppen og debatten bagefter.

“

Der var god interesse for energieffektiviserende teknologier til renseanlæg både i workshops og i debatten. Det siger mig, at der er gode muligheder for både partnerskaber og samarbejder på tværs - som det vi gør i AquaGlobe og generelt i Stjernholm - og for at tiltrække nye medarbejdere gennem et fokus på verdensmålene, siger Kaj Stjernholm, ejerleder af Stjernholm A/S og fortsatte:

Kirsten Brosbøl (tidl. minister og nu formand for folke­tingets 2030-udvalg) deltager i workshop om verdensmålene i AquaGlobe

spildevand #1/19 43

Hvad kan ny teknologi gøre for en bæredygtig udvikling? Hvordan kan virksomheder helt konkret implementere FNs verdensmål.

Og hvilke udfordringer og muligheder giver verdensmålene for vandbranchen nu og i fremtiden? De spørgsmål var i fokus da AquaGlobe partnerskabet inviterede indenfor sammen med IDAs Bæredygtighedskaravane. Og de blev behandlet i oplæg og på workshops med EnviDan, AVK, Kamstrup, Stjernholm, Skanderborg Kommune, Skanderborg Forsyning og DANVA.

“

Vi talte om Sustainable Development Goals (SDGs) og om, hvad Stjernholm A/S har gjort, og hvor vi er på vej hen.

Stjernholm A/S har valgt at arbejde med SDG, og dette er en del af flere ting, som er lagt ind under ’Samarbejde med Værdi’.

bestyrelsesformand i Skanderborg Forsyning, Claus Leick (SF) fra byrådets Miljø og Plan-udvalg, samt erhvervslederne og partnere i AquaGlobe, Kaj Stjernholm fra Stjernholm A/S, Michael Stubbe fra Kamstrup, og Morten Fjerbæk fra EnviDan.

Stjernholm er ikke den eneste virksomhed, der har en klar interesse i at arbejde med FNs Verdensmål. Også AVK Holding A/S ser udviklings- og salgspotentiale i aktivt at arbejde med målene, siger Global Brand Manager, Michael Ramlau-Hansen.

Debatten i visionspanelet handlede blandt andet om behovet for intelligent og ambitiøs regulering i stil med kravet om maksimalt 10 % vandtab som i energiproduktion af spildevand i 90’erne. Den handlede også om at fjerne barrierer, der forhindrer samspil mellem forsyningstyper, og om nødvendigheden af at tiltrække arbejdskraft til vand- og spildevandsbranchen med en forståelse for, hvilken forskel branchen kan gøre. Mest handlede debatten dog om håb og optimisme. Der var en udbredt erkendelse af, at verdensmålene har modbevist skeptikerne, at der er fart over feltet og store ambitioner – særligt i erhvervslivet. Verden kan nå målene, men der er kun 11 år til at gøre det, så tiltage som bæredygtighedskaravanen er vigtige.

44

spildevand #1/19

“

Den danske spildevandsbranche skal være med til at sætte overliggeren for, hvad der er opnåeligt med kendt teknologi. Vi skal gøre det til et mål, at alle rensningsanlæg herhjemme i første omgang skal producere energi til eget forbrug og dernæst producere overskudsenergi, der skal afsættes til vandforsyningen.

Det overordnede mål er, at vandets vej - fra grundvand til renset spildevand - skal være energineutralt. På den måde kan Danmark sætte sig i førersædet også i denne disciplin ved at være det første land i verden, hvor vand er energineutralt, og spildevandsbranchen kan være med til at understøtte Den Danske Vandvision 2025. Det kan være med til at øge eksporten betragteligt, spår Michael Ramlau-Hansen.

Optimistisk dialog mellem erhvervsliv og politikere Dagen sluttede med et visionspanel, hvor Kirsten Brosbøl deltog sammen med Martin Frausing (DF) fra Skanderborg Byråd og

“

Mødet på AquaGlobe var en stor succes. Det var dejligt med så mange interesserede deltagere, som ønskede at høre mere om, hvordan man arbejder med verdensmålene. At virksomhederne i AquaGlobe arbejder så aktivt med målene er utroligt inspirerende, og det er et udtryk for, at vi blandt andet i vandbranchen er kommet rigtigt langt. Mødet viste også, at der er visioner fra politisk side, så man tog hjem med optimisme og håb for fremtiden, sagde Louise Skytte Clausen, afdelingschef i Orbicon og aktiv i IDAs Bæredygtighedskaravane.

Miriam Feilberg fra DANVA fortæller om forsyningernes arbejde med verdensmålene og DANVAs inspirationskatalog

Dit SCADA system kalder på dig...

spildevand #1/19 45

Omsæt hurtig aflæsning til korrekt handling Piccas intuitive brugergrænseflade version 2019: ISA 101 SCADA / HMI

• Høj ydelse og lavt energiforbrug • Kapacitet mellem 25-1700 kg TS

RDS Tromleafvander • Meget driisikker, minimum vedligehold

Sterapore MBR

Hollow Fibre filterteknik fra Mitsubishi - nu på det skandinaviske marked

HM Pumpevasker

• Fleksibel vask af pumper og dele

PolyUnit

• Pålidelig polymerdosering

Løsninger der gør en forskel! +45 75191120 | www.hjortkaer.dk | info@hjortkaer.dk

Mangler du den lovpligtige gastekniske uddannelse?

Hvis du til daglig arbejder med gas, skal du have den lovpligtige gastekniske uddannelse.

Tekst: Taja Lindby, Dansk Fjernvarme | Foto: N. Rosenvold

46

spildevand #1/19

Men må han ikke bare lige skifte et tændrør uden at have uddannelsen?

Det spørgsmål får vi ofte, når vi taler med spildevandsfolk om den lovpligtige gastekniske uddannelse. Mange er ikke klar over, at de ikke ifølge loven er forsvarligt klædt på til deres arbejde. Men alle, der til daglig arbejder i spildevandssektoren med drift og vedligehold af gasmotorer, skal have den gastekniske uddannelse for gasdrevne motoranlæg. Med uddannelsen kan kursisterne varetage drift og vedligehold af gasmotorer på sikker og lovlig vis i henhold til gasreglementet.

“

Jeg lærte meget, jeg ikke vidste noget om, da jeg startede.

Jan Nielsen, Herning Vand

Den gastekniske uddannelse Den gastekniske uddannelse er et forløb med to dele. Gasmotor del 1 strækker sig over 5 dage, hvor deltagerne bl.a. kommer grundigt omkring gassers sammensætning, opbygning af større gasinstallationer samt sikkerheds- og kontroludstyr.

Del 2 af den lovpligtige gastekniske uddannelse forløber sig over 2 x 5 dage. Her får deltagerne et grundlæggende kendskab til elementær vekselstrøms- og generatorteori, og de får lejlighed til at arbejde med energiog miljømæssig optimering af driften.

Derudover er der lavet en særlig variant af uddannelsens del 2, som er særligt tilrettelagt for maskinmestre.

Der er altså rig mulighed for, at deltagere kan arbejde i dybden og få fyldestgørende

viden omkring drift og vedligehold af gasmotorer. På både del 1 og del 2 kommer deltagerne på besøg på anlæg med gasmotorer.

“

På den gastekniske uddannelse går vi helt i dybden, og deltagerne får en solid viden, så de bliver klædt på til at varetage drift og vedligehold af gasmotorer, men de får også inspiration til, hvordan driften af motoren kan optimeres, siger kursuskoordinator og lektor på Fredericia Maskinmesterskole, Henrik S. Pedersen.

Uddannelsen er godkendt af Sikkerheds­ styrelsen og afsluttes med en mundtlig eksamen.

“

Jeg har fået godt indblik i betjening af gasanlæg og de problematikker, der kan være. Jeg føler mig nu væsentlig bedre polstret til at betjene anlægget derhjemme, fortæller Gunnar Uekermann, Danfoss.

Med bestået uddannelse har kursisterne udvidet og styrket deres kompetencer inden for gasmotorer, så de er bedre rustet til fremtidens opgaver og kan tage større driftsansvar på et sikkert og kompetent grundlag.

Læs mere på danskfjernvarme.dk/gasmotor

Gasmotorens eksplosive comeback

Gasmotorer vil i høj grad være en del af fremtidens energiforsyning, hvad enten de drives af naturgas, biogas eller andre typer gas.

Med udviklingen af naturgas og biogas som brændstof fik gasmotoren comeback i 1990’erne. Gas har en høj virkningsgrad og giver renere forbrænding end kul, olie og benzin.

Dansk Fjernvarme udbyder i samarbejde med Fredericia Maskinmesterskole den lovpligtige gastekniske uddannelse. Der er tale om et todelt forløb, som giver kursisterne kompetencerne til at varetage normal drift, fejlfinding og til at overholde alle sikkerhedskrav i henhold til gasreglementet.

Desuden får de viden om metoder til optimering af motorernes energiforbrug.

Da man startede med gasmotorer, skete en del større og mindre gaseksplosioner, som medførte en stramning af gasreglementet i 1998, så man i dag skal have en godkendt uddannelse for at få tilladelse til at betjene en gasmotor.

spildevand #1/19 47

Bliv en del af fremtidens energiforsyning

M U D P-PROJ EKT PÅ B RÆ D ST RU P RENS EANLÆG Ny metode til fjernelse af mikroforureninger som medicinrester og kemikalier på eksisterende renseanlæg bliver i denne tid afprøvet på renseanlægget i Brædstrup.

48

spildevand #1/19

Tekst og foto: Tahereh Faraji I disse dage etableres to innovative løsninger for at teste, om man på almindelige renseanlæg kan fjerne mikroforureninger. Det er løsninger med ozondosering og pulveriseret aktivt kul, der testes på Brædstrup Renseanlæg, og det handler om at administrere præcise og gentagne doser ozon og/eller pulveriseret aktivt kul ind i renseprocessen. Det skal ske på et ordinært biologisk renseanlæg (eksisterende eller nyt), da testen skal vise, om teknologien effektivt kan fjerne organiske mikroforureninger, således at niveauet overholder forventede fremtidige miljøregler samt forbedrer de biologiske processer.

Teknologierne muliggør fjernelsen af mikroforureninger på renseanlæg med middel til stor kapacitet og for en pris, der kan dækkes af de normale vandtakster.

Suez (teknologiejeren), SAMN Forsyning, Aalborg

Universitet, COWI og KD Maskin­fabrik har det overordnede ansvar for gennemførelsen af demonstrationen. DANVA, Aarhus Vand, Hjørring Vandselskab A/S, Vandcenter Syd A/S, KLAR Forsyning og Her­ning VAND deltager i en rådgivende gruppe og vej­leder omkring den mest effektive gennemførelse af projektet. Samme gruppe vil også evaluere projektets resultater og komme med deres bud på, hvordan tek­ no­logien kan udbredes fremover.

Efter demonstrationen på Brædstrup Renseanlæg forventes ozondoseringen at blive en dokumenteret teknologi, der fremover skal hjælpe med at løse udfordringerne med mikroforureninger i miljøet. De opnåede resultater bliver forevist klienter, universiteter og operatører i branchen. Demonstrationerne varer 17 måneder med planlagt opstart i juli 2019. En rapport forventes klar i 2020.

På Brædstrup Renseanlæg afprøver man i disse dage en ny kombinationsbehandling af spildevand med mikro­forure­nin­ger som medicinrester og kemikalier. Det er løsninger med ozondosering og pulveriseret aktivt kul, der testes, og resul­taterne forventes udgivet i en rapport i 2020.

FULDT TRYK PÅ SPILDEVANDSPUMPERNE MELLEM HUNDESTED OG MELBY En ny trykledning på 12 km sender hurtigt spildevandet fra 14.000 PE i Hundested by til Melby Renseanlæg. Halsnæs Forsyning har som del af sin spildevandsplan nedlagt Hundested Renseanlæg som et traditionelt renseanlæg i stedet opgraderet Melby Renseanlæg. Den nye installation giver en mere sikker og økonomisk drift, samt optimal transport af spildevandet på strækningen.

Andres Abildgaard, leder af Plan og Projekt, Halsnæs Forsyning, i en af pumpestationerne.

Med udsigten til en besparelse på 3 mio. kroner om året traf Halsnæs Forsyning for nogle år siden beslutning om at nedlægge renseanlægget i Hundested.

Renseanlægget var utidssvarende og dyrt at vedligeholde, og det ville være billigere at modernisere Melby Renseanlæg og sende alt spildevand fra Hundested direkte til Melby.

Det er samtidig en mere miljøvenlig løsning. Den øgede mængde spildevand til Melby Renseanlæg betyder nemlig, at Isefjorden ikke belastes med renset spildevand fra Hundested. Det rensede spilde-vand fra Melby udledes i Kattegat, som har større strømføring og bedre kan optage det rensede spildevand.

“Vi har konstant fokus på at optimere og omlægge driften ved hjælp af nye, intelligente løsninger. I forbindelse med omlægningen af spildevand til Melby Renseanlæg har vi fokuseret på at vælge en bæredygtig løsning, som både tilgodeser miljøet, holder længst muligt og indfrier vores behov i mange år frem”, siger Andres Abildgaard, leder af Plan og Projekt, Halsnæs Forsyning.

Turnkeyløsning med indbyggede kompetencer og kvalitet En væsentlig opgave i forbindelse med anlægsprojektet var at finde solide pumper og driftssikre, stærke maskinkomponenter, fordi alt spildevand skal pumpes og bearbejdes fra Hundested by. I rå spildevandsmængder svarer dette til 14.000 PE.

DETTE HAR GRØNBECH & SØNNER LEVERET TIL HALSNÆS FORSYNING: • Tre pumpestationer med hver tre pumper • Maskinudstyr, bl.a. indløbsrist, filtersystem og trykføreanlæg

Andres Abildgaard, Halsnæs Forsyning og Christian Michael Anker, Grønbech & Sønner ved indløbsristen.

Samlet set skal pumpestationerne på transportledningen kunne håndtere op til 80 liter pr. sekund i forbindelse med regn.

“Vi lagde vægt på en række parametre i forbindelse med maskinentreprisen. Bl.a. var det vigtigt at få høj kvalitet for pengene, at energiforbruget i løsningerne er lavt, og at der var sikkerhed for både leverance og drift. Derudover vægtede vi også en stærk organisation bag med dygtige folk både i forhold til rådgivning og service, så vi kunne få en turnkeyløsning. Vi kender Grønbech & Sønner for høj kvalitet og en stærk pallette af løsninger, og eftersom de kunne tilbyde en fornuftig pris, vandt de udbuddet”, siger Andres Abildgaard.

Bedre og mere miljøvenlig spildevandsrensning Totalløsningen fra Grønbech & Sønner indeholder bl.a. tre ø 3000 pumpestationer med hver tre pumper, samt tre ø 3500 ventilbrønde, en mekanisk steprist, samt diverse smedearbejde, aktuatoer, nyt trykføreanlæg og filtersystem. Besparelsen ved at rense ét sted i stedet for to sparer lønninger til personale og drift. I Hundested har man nu kun pumper og spjælde, samt en rist at vedligeholde.

“Den helt store fordel er, at spildevandet fra både Hundested og Melby bliver renset bedre nu end før, fordi vi har optimeret vores renseproces. Desuden bidrager det rensede spildevand ikke til forøget vandstand i Isefjorden, men flyder 1,2 km ud i Kattegat”.

“Al maskinel fungerer meget fint, og det er min opfattelse, at vi har fået nogle af markedets nyeste og mest solide pumper. Personligt er jeg glad for at samarbejde med Grønbech & Sønner og opleve deres kompetente rådgivning og hurtige indsats, når uforudsete hændelser har fundet sted”, siger han.

• Aktuatorer, der regulerer ventiler • Kompetent rådgivning om valg af produkter og samlede løsning • Komplet smedeentreprise, herunder produktion af rustfrie rør

+45 33 26 63 00 linkedin.com/company/gronbechsonner/ www.g-s.dk

spildevand #1/19 49

Én af de tre pumpestationer, som er en del af totalløsningen fra Grønbech & Sønner

P R ODUKT N Y T

50

spildevand #1/19

AUMA aktuatorer til undervandsbrug AUMA SA Multiturn-aktuator til installation under vand åbner nye muligheder for applikationer inden for forsyning, vandkraftværker eller andre specifikke områder. Et universelt tætningssystem kombineret med omfattende korrosionsbeskyttelse kvalificerer disse aktuatorer til brug under vand. "Vores elektriske aktuatorer er ikke kun nemme at installere, de har kun brug for strømforsyning og et signalkabel, og er også kendetegnet ved lave driftsomkostninger og er næsten vedligeholdelsesfri," forklarer Peter Malus,

Product Manager hos AUMA. "De er også miljøvenlige, da der ikke anvendes olie, der kan sive ud og forurene vandet. Det gør dem til et fornuftigt alternativ til hydraulik." SA- og SAR-aktuator typerne, samt nye SAV- og SARV- varianter med variabel hastighed, er til rådighed til kontinuerlig brug under vand i størrelse 07,2 til 16,2. Som standard er Aktuatorerne godkendt til op til 15 m's vandsøjle, varianter for højere vandsøjle er tilgængelige efter anmodning.

Kontakt os venligst for mere information.

I N E T N OW LO N E WO R KE R Arbejder du alene vil din gasdetektor alarmere dig hvis uheldet er ude, men hvor længe går der inden nogen opdager at du er udsat for fare? Dette spørgsmål har i mange år været yderst aktuelt og med flere mennesker der arbejder alene på forskellige lokationer og på alle tidspunkter af døgnet, er behovet for en løsning der advarer en kollega selv om denne befinder sig langt væk, yderst aktuelt. iNet Now giver mulighed for at vores gasdetektor ved gasfare, 'Man-down', eller via panikknappen kan sende besked til en eller flere af dine kollegaer via sms eller mail. På den måde har de mulighed for at reagere på situationen når den opstår. Via et livekort kan dine kollegaer se hvor du er og tilkalde hjælp en af de mange alarmfunktioner er gået.

Kontakt: Maria Bejer Clausen Direkte: +45 4242 5087 E-mail: mbc@gas.dk

B L IV SY NLI G FRA AL L E V I NK L E R ARBEJDSTØJ: Med Würths nye High Vis arbejdstøjskollektion, NEON, er du sikker på at blive set fra alle vinkler.

spildevand #1/19 51

Den nye kollektion er kendetegnet ved et smart sporty design og produceret i innovativt 4-vejs stretch materiale fra inderst til yderst, hvilket gør tøjet meget komfortabelt og giver brugeren stor bevægelsesfrihed. Samtidig er tøjet nemt at holde og derfor velegnet til hverdagsbrug.

Kollektionen, som indeholder alt, hvad man skal bruge af t-shirts, jakker og bukser i løbet af en arbejdsdag, forhandles gennem Würth Danmark.

Du kan se kollektionen på www.wuerth.dk/neon

Flygts N-pumpe har fået en stærk lillebror Designet i Stockholm, med tilstopningsfrit pumpehjul og bygget på samme fabrikker som de andre Flygt pumper, er Lowara 1300 en robust og pålidelig spildevandspumpe, der kombinerer ydelse og kvalitet i en brugervenlig pakke.

Standardsortimentet gør det nemt at vælge den rigtige pumpe, og det optimerede ikke-tilstoppende hydrauliske design er gennemtestet med henblik på at reducere tilstopning, mens effektiviteten bevares.

Pumperne i 1300-serien er ideelle til kloak- og overfladespildevand fra både kommunale og kommercielle bygningsapplikationer.

1300-serien tilbyder en pumpehjulstype; et ikke-tilstoppende pumpehjul med et unikt selvrensende design, der indeholder effektive funktioner til behandling af tørstoffer. www.xylem.dk

P R ODUKT N Y T

Revolutionerende ny kontaktløs mikrobølge hastighedslowmåler Den nye mikrobølge flowmåler leverer præcise, gentagende overflade hastighedsmålinger for væskeflow.

MicroFlow kan enten installeres som en stand-alone sensor, der leverer data til RS485 Modbus, eller integreres som en del af et større komplet system.

MicroFlow hastighedsmålingen er særligt anvendelig i applikationer, hvor der ikke er mulighed for påvirkning af overfladen fra vind, barriere som olie – /skumspærrer, og hvor flowprofilet i overfladen er repræsentativt for hele flowprofilet. MicroFlow monteres i en 450 vinkel over kanalen og er dermed langt fra at komme i kontakt med omgivende vand. Dette betyder, at MicroFlow er stort set vedligeholdelsesfri og meget omkostningseffektiv.

52

spildevand #1/19

Til gængæld er løsningen utrolig billig og nem at installere, samt berøringsfri.

Få mere info ved henvendelse til AquaSense.

UltraAnalytix™ Gennemtestet NDT-metode til test af glasfibertanke.

• Nordic Glasfiber indgår et samarbejde med canadiske UTComp.

• UltraAnalytix™ er et system til restlevetidsbestemmelse af kompositter.

• Glasfiberarmeret plast er stærkt, kemisk resistent, men holder ikke evigt.

Kompositter anvendes ofte som konstruktionsmateriale i aggres­sive miljøer på grund af deres velkendte styrke og kemiske resistens.

Med 20 års erfaring i konstruktion, fremstilling og service­ ring af glasfiberemner som kemikalietanke, siloer og røg­ gassystemer introducerer Nordic Glasfiber nu denne unikke metode til NDT (Non Destructive Testing) af glasfiberarmeret plast og andre kompositter til skandinaviske anlægsejere.

For at kunne bestemme reststyrken i kompositemner har det hidtil været nødvendigt at udføre destruktive test ved at udskære en materialeprøve. Siden 2008 har dette - for industrien unikke NDT-system med tusindvis af inspektioner - vist, at det er et pålideligt og objektivt system til at dokumentere et anlægs restlevetid.

Med en ultralydsskanner og via efterfølgende databehandling er det muligt at få ”et billede” af laminatets tilstand.

Målingerne kan udføres udefra, og når anlægget er i drift.

Derfor kan omkostningerne i forbindelse med en evt. udbed­ring eller udskiftning indgå i en planlagt vedligeholdelse og ofte dyre ekstraordinære nedlukninger af anlæg kan undgås.

Yderligere info: Nordic Glasfiber, Henrik Kjærholm, mail: hk@nordicglasfiber.dk, tlf. 4214 9600

Ny teknologi åbner op for en verden af muligheder Nøgleordene er holdbarhed og effektivitet, når verdens første og eneste NFCbaserede låsecylinder ser dagens lys.

Fremtiden hedder iLOQ S50.

Cylinderen bruger energi fra en smart­ phone til oplåsningen. Låsecylinderen

indsamler strøm fra NFC induktion og oplader således låsens strømceller, der igen styrer den automatiske aflåsning.

På grund af de ekstremt lave energikrav i låsen, kan titusinder af åbninger udføres på en fuldt opladet smartphone.

Kontakt HV Låseteknik på laasesmed-kobenhavn.dk

FN’s verdensmål skal ned på jorden:

NIRAS stiller bæredygtighedsværktøj gratis til rådighed Hvordan kommer man i gang med at arbejde konkret med FN’s 17 verdens­mål?

Det spørgsmål hjælper et nyt værk­tøj fra NIRAS med at svare på. ’SDG Capture’ gør verdensmålene operationelle og konkrete i ethvert projekt.

ønsket om at arbejde med FN’s verdensmål til konkret handling. Det hjælper NIRAS nu med og lancerer værktøjet SDG Capture, som hjælper med at omsætte verdensmålene til konkrete og bæredygtige initiativer i et hvilket som helst projekt.

Verdensmålene skal ned på jorden og ind i projekterne. Det anbefaler kommunaldirektør Bo Rasmussen fra Gladsaxe Kommune, der sidste år fremlagde deres styringsstrategi for hele kommunen med flere af FN’s 17 verdensmål.

”Som dialogværktøj i dit projekt kan SDG Capture koblet med en fagperson øge

”Vi bruger verdensmålene som en forståelsesramme, som giver retningslinjer for at tænke bæredygtighed ind i de udfordringer, vi står med i Gladsaxe Kommune.

Vi har altså oversat verdensmålene til vores egne ord og egen situation,” siger Bo Rasmussen.

Gladsaxe Kommune er godt i gang, men det kan være en udfordring at omsætte

samarbejde og tværfaglighed samt medvirke til at nedbryde silotænkning. På den måde bliver FN’s verdensmål mere end blot ’et mærkat’, du kan hæfte på et projekt. SDG’erne bliver til tydelige muligheder, valg og fravalg i din egen kontekst igennem projektet. Det kan give et mere bæredygtigt resultat i sidste ende,” siger Tom Heron, som er direktør i NIRAS.

spildevand #1/19 53

Administration af systemet er nemt. Soft­ waren viser adgangsrettigheder, mobil­ nøgler, låse og læsere placeret på et kort. Tilpasning af mobilnøgler, ad­gangs­ rettigheder eller blacklistning af en mistet nøgle styres hurtigt og nemt.

En reducering af udgifterne til mistede nøgler, udskiftning af låse, udskiftning af batterier og rensning af blokerede nøglehuller gør det nemmere for at fokusere jeres ressourcer på udviklingen af deres kerneforretning.

Strømlining af logistikken og eliminering af unødvendig rejseaktivitet i forbindelse med administration på driftsstederne giver betydelige og mærkbare besparelser i løsningens levetid.

KUNDETILPASSEDE ENERGISYSTEMER

ENERGILØSNINGER

LOKALT OG GLOBALT

54

spildevand #1/19

”Kan du bruge sparring fra en af branchens mest erfarne aktører? Vi sidder klar l at hjælpe dig på reee vej...”

www.nissenenergy.com

MILJØVENLIG AUTOMATISK FÆLDE TIL ROTTE- OG MUSEBEKÆMPELSE

• Mekanisk fælde drevet af Co2 • Skyder 24 gange, og lader automatisk • 24/7 overvågning af dine fælder • Billige driftsomkostninger • Nem at montere

Goodnature GN A-24

Tlf. +45 3121 2989 • info@tec-solutionz.com

NAVN EN Y T Henrik Norman Andersen er pr. 1. januar 2019 ansat hos Grønbech & Sønner A/S som Salgskonsulent med ansvar for vores industrikunder på Sjælland. Industri er for Grøn­ bech & Sønner et stort fokusområde, og tilføjelsen af Henrik Norman Andersen er en naturlig forlængelse af virksomhedens strategi om at øge fokus på dette segment. Henrik Norman Andersen er uddannet fra Odense Maskinmesterskole og kommer fra en stilling som Category Manager, Pneu­ma­tics hos Riegler & Co.KG. Tidligere har Henrik Norman Andersen været ansat ved bl.a. Brdr. Klee.

Michael Rottbøll Rosenberg er pr. 1. februar 2019 ansat hos Grønbech & Sønner som projektleder i afdelingen Vand & Spilde­vand.

Vand & Spildevand er for Grønbech & Sønner et stort fokusområde, og da vi oplever en stigende ordreindgang på større og mere komplekse projekter, har vi valgt at udvide vores organisation med endnu en projektleder.

Michael Rottbøll Rosenberg er uddannet auto­matiktekniker samt maskinmester og kommer senest fra en stilling som maskinmester hos Vejle Spildevand, hvor han har be­skæf­tiget sig med projekteringer, renovering, samt driftsoptimering af pumpestationer mv. Tidligere har Michael Rottbøll Ro­sen­ berg været ansat hos Gram som rejsemontør og senere som maskinmester hos Mærsk.

Ny salgsansvarlig for Kemira, Danmark: Claus Hørning vil pr. 1. januar 2019 overtage stillingen som salgsansvarlig for Kemira i Danmark. Claus Hørning er uddannet civilingeniør og kommer fra en position som sælger hos Kemira Water Danmark A/S, hvorfor han allerede er et kendt ansigt hos forsyninger og industrikunder. Claus Hørning har været ansat hos Kemira siden 1997 og er ekspert på fældningskemikalier, polymer og H2S bekæmpelse.

Færdiguddannet automatiktekniker hos Danova Den 25. januar 2019 modtog vores dygtige voksenlærling Dennis Andersen sit svendebrev. Han er dermed færdiguddannet automatiktekniker og udlært med højeste karakterer.

Dennis Andersen har i den tid, han har været i firmaet, udviklet et produkt til Danovas produktlinje. Udviklingsarbejdet vidner om hans kompetencer, og vi er naturligvis glade for, at Dennis har valgt at fortsætte i firmaet.

Salgsingeniør hos Gustaf Fagerberg A/S Den 1. februar siger vi velkommen til vores nye kollega, Martin Kimmer Lemvig.

Martin Kimmer Lemvig er 47 år gammel og uddannet produktionsteknolog samt elektriker. Han skal varetage salg og support af vores instrumenter og analyse­ udstyr til vand- og spildevandsbranchen i Vestdanmark. Martin Kimmer Lemvig kommer fra en stilling hos Grundfos og har derudover tidligere beskæftiget sig med teknisk salg inden for bl.a. kemi, analyse, pumper samt doseringsudstyr.

Projektleder hos Sweco Danmark i Aarhus Thomas Engelund Friis er pr. 1. februar 2019 ansat som projektleder i vand- og energiafdelingen på Swecos kontor i Aarhus. Han er 31 år og uddannet bygningskonstruktør.

Hos Sweco skal Thomas Engelund Friis arbejde med projekter inden for vand- og energiforsyning, spildevand og infrastruktur, herunder projektledelse, tilsyn og byggeledelse.

Thomas Engelund Friis kommer fra en stilling som projektleder hos Barslund, hvor hans arbejdsområder omfattede anlægsprojekter og infrastruktur.

spildevand #1/19 55

Lars Gundestrup er d. 3. januar 2019 tiltrådt som Servicechef for Grønbech & Sønners afdeling i Esbjerg.

Grønbech & Sønners servicefacilitet i Esbjerg servicerer offshore instrumenter og sikker­hedsventiler samt gasdetektionsudstyr. Lars Gundestrup har en baggrund som maskinmester og har sejlet for bl.a. Mærsk Line. De sidste 16 år har han arbejdet i virksomhederne Semco Maritime, Mærsk Drilling og Mærsk Oil. Ansættelsen af Lars Gundestrup er et led i Grønbech & Sønners konstante fokus på Service og Aftermarket, og vil dermed øge fokus på servicerådgivning samt den gode kundeoplevelse.

Ny salgs- og marketingsansvarlig hos Kemira, Advanced Water Treatment: Jesper Berner vil pr. 1. januar 2019 indtage positionen som salgs- og marketingsansvarlig for den nyoprettede forretningsenhed i Kemira - Advanced Water Treatment.

Jesper Berner vil på europæisk niveau få ansvaret for Kemiras satsning på smart digital teknologi inden for bl.a. online fosfor-optimering og effektiv slamafvanding.

56

spildevand #1/19

Konsulent hos Sweco Danmark i Ørestad Søren Højsgaard er pr. 2. januar 2019 ansat i vand- og energiafdelingen på Swecos kontor i Ørestad. Han er 69 år, uddannet akademiingeniør i konstruktioner og specialist inden for renseanlægsområdet både nationalt og internationalt.

Søren Højsgaard har mere end 30 års erfaring fra ansættelser hos blandt andet Envidan og Krüger. Hos Sweco skal han arbejde med opgaver inden for det renseanlægs- og maskintekniske felt.

Seniorprojektleder hos Sweco Danmark i Ørestad Ezra Rémy er pr. 1. februar 2019 ansat som seniorprojektleder i vand- og energiafdelingen på Swecos kontor i Ørestad. Ezra Rémy er 48 år og uddannet diplomingeniør.

Hos Sweco skal Ezra Rémy løse opgaver inden for det afløbs- og spildevandstekniske område, herunder arbejde med alle projektfaser relateret til klimatilpasning og terrænbaseret regnvandshåndtering.

Ezra Rémy kommer fra en stilling som seniorprojektleder hos Niras, hvor han arbejdede med tilsvarende opgaver.

Jesper Christensen (37) er udnævnt til ny forretningschef for afløb- og spildevandsområdet i NIRAS. Siden Jesper Christensen blev færdiguddannet fra Aalborg Univer­si­tet i 2007 som civilingeniør, har han arbejdet i NIRAS – både som projektleder på store opgaver for nøglekunder på spildevandsområdet og gennem de seneste fire år som afdelingsleder. Jesper Christensen bliver den yngste forretningschef i NIRAS, men hans erfaring på afløbsområdet er solid.

Udover at være afdelingsleder har Jesper Christensen i de seneste år været ansvarlig for NIRAS’ samlede opgaveportefølje hos Aalborg Forsyning, Kloak. I 2016 var han blandt de tre bedste i en international kåring af unge ledertalenter. Nu skal han stå i spidsen for tæt på 60 medarbejdere, som arbejder med afløb og spildevand fra NIRAS’ kontorer i Aalborg, Aarhus, Holstebro og Esbjerg.

Nyansættelse hos Vogelsang A/S Martin B. Larsen blev ansat 1. november 2018 som montør hos Vogelsang A/S. Han kommer fra en stilling som montør hos Agrometer.

Henrik Lyngsø er ansat i WASYS A/S pr.

1. marts 2019 som Salgsingeniør.

Henrik Lyngsø kommer med en solid erfaring i teknisk løsningssalg. Han har tidligere arbejde med pumpestyringer hos Grundfos og har senest varetaget teknisk salg til forsyninger i Danmark hos Lemvigh-Mûller.

Henrik Lyngsø vil med udgangspunkt fra hjemmekontor i Viborg varetage salget af WASYS’ produkter og løsninger til vand og spildevandsbranchen i Jylland og på Fyn. Filip Jurkic er ansat i WASYS A/S pr. 1. november 2018 som System Ingeniør.

Filip Jurkic har stor erfaring i PLC programmering og konfiguration af automatik udstyr. Han har tidligere arbejdet med PLCprogrammering primært inden for Siemens TIA-portal - i varmesektoren. Filip Jurkic vil i WASYS indgå i teamet af de andre dygtige systemingeniører og vil udføre projekter og daglige opgaver hos kunder i vand- og spildevandsbranchen.

4 0 -ÅR S J U BILÆUM Den 4. december fik Hans Anker Samuelsen overrakt fortjenstmedaljen i sølv efter 40 års tro tjeneste i det, der i dag hedder BlueKolding.

Hans Anker Samuelsen arbejder i dag som specialarbejder, men startede i 1978 bl.a. med at gøre rent ved pumpestationer.

Dagen blev fejret med en reception for kollegaer og tætte samarbejdspartnere.

Så er vi klar med et stærkt serviceteam i Danmark.

Vi glæder os til at komme og besøge jer!

www.aumascandinavia.com

Lars Lausen Heino Bank Meldgaard heino.meldgaard@auma.com lars.lausen@auma.com +45 60 98 76 41 +45 27 53 96 13

Jens Ulrik Jensen jensulrik.jensen@auma.com +45 27 15 29 34

spildevand #1/19 57

Benni Jensen benni.jensen@auma.com +45 27 15 29 23

Planlagte aktivi­teter i 2019

Ny kollega?

Rådnetanken: 6. marts 2019

Har du fået en ny kollega, der skal arbejde med spildevand?

Så send endelig foto plus tre-fire linjer om vedkommende til red@stf.dk

Nye produkter?

58

spildevand #1/19

Vidste du, at du som leverandør til spildevandsbranchen har mulighed for at få bragt dine produktnyheder i Spildevand ganske gratis?

Eneste krav er medlemskab af Spildevandsteknisk Forening.

Send foto og cirka 150 ord om det nye produkt til red@stf.dk

Stjernholm A/S · Birkmosevej 1 · 6950 Ringkøbing Tel +45 7020 2505 · stjernholm@stjernholm.dk www.stjernholm.dk

Slamflokkens Døgn: 14.-15. maj 2019 Årsmøde: 6.-7. juni 2019 Industridag: FLYTTET til 17. september 2019 pga. sygdom

Døgnkursus: 8.-9. november

Artikler modtages med glæde Redaktionen modtager gerne forslag og ideer til artikler, ligesom du er meget velkommen til selv at skrive og levere tekster til Spildevandsteknisk Forenings medlemsblad.

Ligger du for eksempel inde med viden eller erfaring, som andre i spilde­vands­branchen kunne have gavn af er der udviklet nye teknolo­gier - eller er der spændende nye tiltag på dit renseanlæg, så skriv til red@stf.dk.

Spildevand – deadline og udgivelser 2019 Handling

Dato

Tekst-deadline nr. 1 - 2019

11. februar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2019

25. februar

Blad nr. 1 udgivelse

Uge 11

Tekst-deadline nr. 2 - 2019

8. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2019

29. april

Blad nr. 2 udgivelse

Uge 20

Tekst-deadline nr. 3 - 2019

24. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2019

8. juli

Blad nr. 3 udgivelse

Uge 32

Tekst-deadline nr. 4 - 2019

16. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2019

30. september

Blad nr. 4 udgivelse

Uge 42

Tekst-deadline nr. 5 - 2019

11. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2019

25. november

Blad nr. 5 udgivelse

Uge 50

Bemærkninger

Af hensyn til Årsmøde 6.-7. juni uge 23

Af hensyn til Døgnkursus 8.-9. november

Vi forstår udfordringen om at finde den rette balance mellem anlægseffektivitet samt overholdelse af industristandarder og lovkrav.

OBSERVERE + ØKONOMISERE Du opfylder dine effektivitetsmål og reducerer omkostningerne uden at gå på kompromis med vandkvaliteten.

spildevand #1/19 59

Optimer dine processer med vores omfattende portefølje af måleinstrumenter:

Micropilot FMR20: Niveauradaren, som er den mest kompakte radar på markedet, reducerer omkostningerne ved brug af enkle Bluetooth® funktioner.

Vil du vide mere? www.dk.endress.com/vand&spildevand

Promag L 400: Den populære magnetiske flowmåler, med Heartbeat funktion, WLAN og med mulighed for at installere uden respektafstande.

Turbimax CUS51D: Den selvrensende, prekalibrerede Memosens turbiditetssensor letter idri�sættelse og vedligeholdelse.

ENGINEERED TO WORK

SMP Magasinpost ID-NR.: 42793

Vogelsang X-Ripper:

Simpel vedligeholdelse, lavt energioptag

• Robust teknologi til pålidelig beskyttelse mod tilstopning i pumpestationer, rørsystemer, kanaler osv.

• Effektiv beskyttelse af pumper og system­ komponenter mod tilstopning, blokeringer og skader.

• Kan leveres som, dykkede, tørt opstillede, til rørtilslutning og kanal med guide­system.

• Patenteret knivrotor aksel. Skåret i et stykke, ingen mellemskiver, lejer på lange udgaver.

• Særdeles fordelagtig pris på ny. Når din eksisterende macerator af andet fabrikat skal renoveres vil det ofte kunne svare sig at købe en Vogelsang X­Ripper i stedet for at renovere.

Industriparken 2, DK-6880 Tarm, Tlf. +45 9737 2777, info@vogelsang-as.dk