SpildevandstekniskTidsskrift-2013-4

Page 50

Grindsted Renseanlæg til ”Billund BioRaffinaderi” Af Bjarne Bro Projektchef, Billund Vand A/S

17 års succes i Grindsted med renseanlægget som værdiskaber.

Billund vand A/S foreslår, at al lokal organisk affald fra lokalsamfundet håndteres i vandsektoren og ikke af-faldssektoren.

I projektets lå der også en jord til bord tanke. Spildevands­ slam, kildesorteret husholdningsaffald og affald fra fødevareindustrien blev tænkt ind som en værdifuld gødning efter blanding og behandling ved samhygiejnisering og slamudrådning, frit kan tilføres landbrugsjord og derved tilbageføres til fødekæden uden hygiejniske restriktioner.

Billund Vand A/S vil overfor verden udenfor hegnet demonstrere etablering af fyrtårnsprojektet ”Fremtidens Renseanlæg – Energifabrikken - og vise, at det er en rigtig god idé, der i øvrigt fører til, at vi ændrer navn på processerne på Grindsted Renseanlæg til ”Billund BioRaffinaderi”.

Hele anlægget blev til i et samarbejde mellem Grindsted kommune og Krüger under ledelse af daværende miljøchef Tage Christensen ved Grindsted Kommune. Grindsted Kommunes ønsker blev omsat i et uhørt fremsynet projekt, som har gået sin enegang i Danmark i nu 17 år.

Baggrund og historik

Det blev taget i brug sektionsvis over godt et år fra november 1994 til februar 1997, hvor modtage- og be-handlingsfaciliteter til kildesorteret madaffald blev sat i gang.

I dette og næste nummer vil jeg gennemgå det nuværende Grindsted Renseanlæg og den fremtidige Energi-fabrik som et bud på fremtidens renseanlæg

Grindsted Renseanlæg blev etableret i starten af 90’erne som en indirekte følge af gennemførelse af regeringens vandmiljøhandlingsplan fra 1987. Der blev i den forbindelse tænkt store tanker om renseanlæggets muligheder ikke bare som renseanlæg, men som lokal affaldsbehandler for de biogasegnede affaldsfraktioner - som stedet hvor al organisk affald, spildevandsslam, kildesorteret madaffald, organisk industriaffald. Grindsted By havde et slemt renommé som en ildelugtende egn i Danmark, hvor slamsøerne flød omkring på grund af dens industri. Det skulle der gøres noget ved, så man ønskede at etablere et topmoderne renseanlæg på baggrund af al den nyeste viden og de fremmeste ideer med benyttelse af al den nyeste teknologi. Det blev til det nuværende Grindsted Renseanlæg med plads til spildevand fra 70.000 PE og til modtagelse af slam fra alle kom-munens renseanlæg, 7 i alt, Kildesorteret husholdningsaffald fra Grindsted kommune, samt organisk affald fra den lokale fødevareindustri.

48

Renseanlægsdelen er et traditionelt designet efter Krügers daværende BioDeNitro koncept med laguner for sikring mod slamflugt og efterpolering. Denne del er traditionel stof og vil ikke blive yderligere berørt i denne artikel.

Kort fortalt om processen i affaldsbehandlingsanlæget: • Fastaffald modtages kildesorteret og neddeles i en to trins shredning 40 og 15 mm knive med magnetseparering. • Spildevandsslam og fastaffald mixes ved pulpning med efterfølgende macerering. • Flydende industriaffald injeceres efterfølgende i et rørstykke. • Opvarmning til 70°C i slam/slam skruevarme-vekslere. • Hygiejnisering i tank i én time. • Afkøling og mesofil udrådning. • Afkøling og finsigtning. • Afvanding. • Udspredning på landbrugsjord. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2013


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.