Issuu on Google+

Nr. 5 · december 2012 · 40. årgang

Medlemsblad for Spildevandsteknisk Forening

• Referat fra Døgnkurset • Kolding Spildevand anlægger stort rørbassin • Danmarkspremiere i Give på ny type regnvandsbassin • Lange kloakpumpeledninger • Strategi for slamhåndtering • Referat af energiseminar


Organ for medlemmer af

Indhold Leder – Lars Erik Hansen  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Døgnkursus 2.-3. november 2012 på Hotel Comwell i Kolding . . . . . . 2 Referater fra Døgnkurset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Strategi for slamhåndtering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Danmarkspremiere i Give på ny type regnvandsbassin . . . . . . . . . . . . . 32

Spildevandsteknisk Forening Ved formanden Jacob Andersen Sønderlystvej 26 9830 Tårs www.stf.dk Sekretariat: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Tlf. 7487 1350 - Mobil 2449 8354 E-mail: sek@stf.dk Redaktion: Jørgen Hermann, ansvh. redaktør Bøgevej 12, 8660 Skanderborg Mobil 2149 9031 E-mail: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Stof fra bladet må kun gengives med tydelig henvisning til Spildevandsteknisk Tidsskrift. Bestyrelsen: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S, Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S Bestyrelsesmedlemmer: Karin Refsgaard, Kolding Spildevand A/S Thomas Hvass Eriksson, Roskilde Forsyning A/S René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Mads Leth, VandCenter Syd as Marie Blanner (særlige vilkår) Naturstyrelsen Bestyrelsessuppleanter: Lars Erik Hansen, Faxe Forsyning A/S Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Ole Dissing, Bornholms Forsyning A/S Revisor-suppleant: Svend Albrechtsen, Sønderborg Forsyning Tekst-deadline næste nummer: 4. februar 2013. Stof til bladet sendes direkte til redaktionen.

Julehilsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 En beretning fra Mølleåværket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Aarhus Vand-direktør dystede med OL-roere på Brabrand Sø . . . . . . . . 38 Energiproduktion hos Aarhus Vand A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 2013 – Hernings tur til at være vært for STT-s årsmøde . . . . . . . . . . . . 42 Kolding Spildevand anlægger stort rørbassin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Desinfektion på Nr. Lyngby rensningsanlæg ved Hjørring . . . . . . . . . . . 46 Brug af muligheder for uddannelse / efterudd. som industrioperatør . . 48 Lange kloakpumpeledninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Spildevandskurser TECH.AMU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Referat af Energiseminar hos Danfoss VLT Drives . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Succes med Varion ammoniummålinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 I forbindelse med VandTek 2012 uddelte VTU-Fonden midler . . . . . . . 58 Nye love og bekendtgørelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Produkt Information. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Firma Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

Annoncepriserne i Spildevandsteknisk Tidsskrift 2013 er uændrede fra 2012

Annonce-deadline næste nummer: 18. februar 2013. Annoncemateriale sendes til: E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Kontrolleret af:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.650 i perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012 Trykoplag: 1.850 stk. ISSN 0108-0466 Annoncetegning hos: Hornslet Bogtrykkeri Hornbjergvej 51, 8543 Hornslet, Tlf. 7070 1208 E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk

Byggeri af rørledning Kolding Spildevand A/S

Layout/Sats/Tryk: Hornslet Bogtrykkeri Forsidefoto: Karin Refsgaard


Spildevands­ teknisk Forening, rekordernes forening. Vi har gjort det igen, på det netop veloverståede døgnkursus, blev den gamle deltagerrekord igen slået. 360 veloplagte deltagere var på plads, da formanden bød velkommen fredag eftermiddag til endnu et døgnkursus. Det var 3. gang Comwell i Kolding lagde lokaler til et spændende døgn, sammen med trofaste leverandøre, og gode kollegaer. Dette viser, at det var en yderst fornuftig beslutning, da vi flyttede fra COK til Comwell. Det havde været problematisk, hvis vi skulle meddele 60 deltagere, at de var på venteliste. Dette er gudskelov fortid. Planlægningsgruppen havde igen overgået sig selv, og det var et af de bedste døgnkurser i nyere tid. Set ud fra de afleverede evalueringer er 95% tilfredse eller meget tilfredse, hvilket viser, at vi rammer bredt. Så mon ikke

Af Lars Erik Hansen, Faxe Forsyning A/S vi kan se frem til en del år i Kolding. En ting vil jeg dog bemærke: vor er de 40 manglende forsyninger? Skulle os, der deltog, ikke lægge os i selen for at få de sidste med. Det er trods alt her nyhederne formidles og netværket opbygges, såvel socialt som arbejdsrelateret. Næste aktivitet er Vandtek i Odense, hvor foreningen er stærkt repræsenteret. Vi har haft plads i dommerpanelet i forbindelse med uddeling af vandmærket, og vores bidrag til arrangementet har været afholdelse af en arbejdsmiljøkonference, hvor vores ”nye” netværksgruppe for første gang er i action, ligesom foreningen har en stand . I skrivende stund er Vandtek endnu ikke afholdt, men jeg vil håbe rigtig mange bakker op om de mange konferencer, og udstillinger.

på dagsordenen. Der skal startes helt nye netværk op, og andre aktiviteter skal fornys på den ene eller anden måde. Det bliver spændende at være med til at det føre ud i livet og endnu mere spændende at se, hvordan I modtager det. Året er ved at rinde ud, og jeg vil i den forbindelse ønske alle læsere en glædelig jul samt et lykkebringende nytår. Jeg håber, at vi alle ses i et spændende 2013, med masser af aktiviteter såvel regionalt samt ved foreningens arrangementer.

Bestyrelsen går nu i gang med at føre planerne fra vores strategiarbejde ud i livet. Bestyrelsesmødet, som afholdes i.f.m. Vandtek, har kun dette ene emne

9 0 0 1- 2 0

08

O

IS

Med MJKs nye har du overblik og alle data lige ved hånden

C

ER

D

Leder

TIFIE

Ny kompakt pumpestyring - ny teknik! •

Ind- og udgange, så ydelse og pris matcher det aktuelle anlæg.

MµConnect® har kommunikation til SRO, Instrument bus for tilslutning af flere MµConnect® samt målere til flow, niveau osv.

MµConnect® konfigureres hurtigt fra PC med MJK Instrument Link eller med et Connect® display.

Data læses på SRO anlægget, på en PC med MJK Instrument Link, med et Connect display eller helt nyt, brug din smartphone, der kobler op til den indbyggede WIFI.

WIFI giver mulighed for at overvåge styringen fra bilen eller ændre start- / stopniveauer, eller tvangsstarte / -stoppe en pumpe. Det gøres direkte fra din smartphone.

Kendte MJK features som energioptimering, pumpeord og meget mere finder du naturligvis i MµConnect®.

MµConnect® leveres både med analog og digital tryktransmitter, med den digitale, kan den kalibreres hjemme fra SRO anlægget.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

MJK Automation A/S Byageren 7 2850 Nærum Tlf.: 45 56 06 56 Fax: 45 56 06 46 mjk@mjk.dk www.mjk.dk

Pumpe App®

1


Døgnkursus 2.-3. november 2012 på Hotel Comwell i Kolding Red. J.H. Efter Spildevandsteknisk Forenings kalender er det nu tiden til at afholde en af årets store begivenheder i Forenings regi, nemlig ”Døgnkurset” Derfor er ca. 350 af foreningens medlemmer samlet i Kolding for at høre de sidste nyheder om udviklingen indenfor vores interesseområde. Der var foredrag om nye emner og den seneste udviklingen indenfor andre emner.

af særlig interesse henvender sig til foredragsholderen for uddybende bemærkninger om emnet. Kompendiematerialet kan ses og downloades på: Foreningens hjemmeside www.stf.dk.

Døgnkurset var en god blanding af foredrag og besøg hos de udstillende firmaer, der havde valgt at vise de seneste nyheder. Tak til udstillerne for deres engagement. Men også, og ikke mindst, var der rig lejlighed til at møde gamle og nye kollegaer til socialt samvær med udveksling af erfaringer om dagligdagens opgaver og opfriskning af de mange gamle historier, der som gammel vin. Historierne udvikler sig med årene.

Kursets program: Fredag: • Jacob Andersen Formand for Spildevandsteknisk Forening velkomst og praktiske bemærkninger • Minitema Eksempler på klimatilpasningsprojekter, Christian Lerche, Roskilde Forsyning og Steffen Frandsen, Orbicon • Mariager Fjord – et nyt moderne renseanlæg, Søren Erikstrup, Mariagerfjord Vand a/s og Jens Albrechtsen, EnviDan • Lange pumpeledninger – luftventiler og boosterpumper løsningen, Torben Larsen, Aalborg Universitet • Minitema Dekanter eller Skruepresser, Richard Friis Løgstrup, GEA Westfalia Separator A/S og Kai Beltoft, Krüger A/S • Aftenindlæg, Motivation til den sunde livsstil, Eskild Ebbesen, Athenas. dk

Comwell gratulerer med fødselsdagen.

Referater Der vil her i bladet være korte sammendrag af de enkelte foredrag, disse vil være mærkede (Ref. Døgnkursus). Da referaterne er stærkt forkortede, opfordres til, at man ved indlæg

2

Lørdag: • Jacob Andersen Foreningsmeddelelser • Slamalderstyring, Morten Boel Overgaard Andersen, Krüger A/S og Thomas Guildal, Spildevandscenter Avedøre I/S • Hvad betyder valget af udbudsform for: Indkøbspris, driftsog vedligeholdelsesomkostninger, Ove Fjordmand, Sulzer og Jens Jørgen Schmidt, EviDan • Minitema: Erfaringer med rengøring og vedligeholdelse af udligningsbassiner, Nikolaj Ørskov Olsen, Horsens Vand, og Aksel Kirke Kirkeby, Transport spildevand Vand og Affald Svendborg • Biologisk rensning af luft, Gert Petersen, EnviDan A/S • Afslutning og afrejse, Jacob Andersen Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


Tak til alle der besøgte os på Vandtek 2012 • Niveaumåling • Flowmåling • Skræddersyede løsninger • Knowhow

Bestil den ny profilbrochure fra Danova: på 66 14 93 23 / info@danova.dk

Vi hos Danova ønsker alle en Glædelig Jul og et Lykkebringende 2013

DANOVA

l

MØLLEBAKKEVEJ 155, 4243 RUDE

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

I

TLF +45 6614 9323

I

INFO@DANOVA

I

DANOVA.DK

3


Referat fra Døgnkurset Foreningens formand Jacob Andersen indledte Døgnkursus 2012 med ordene Kære Alle sammen Hjerteligt velkommen til Spildevands Teknisk Forenings døgnkursus 2012. Velkommen til døgnkursus i et jubilæumsår for STF og velkommen til endnu en deltager rekord. Vi er 350 deltagere i år. Det er mange mennesker. Antallet er ikke en succes i sig selv, men som et mål for den opbakning STF har, så er det en succes. Tusind tak for den fantastiske opbakning. Som I kan se i hæftet med program og deltagerliste, der er på bordene foran Jer, så kan vi jo ikke lade være med at lege med begrebet fyrre, fed og færdig. Når jeg ser ud over så mange mennesker, så er det fyrre års fantastisk fremmøde eller måske en fænomenal forsamling i fyrre år, jeg kommer til at tænke på. Når man har med vand at gøre, vel at mærke vand, der skal flyttes fra, hvor det ikke skal være, til hvor det skal være, og i en form det må være. Så kan jeg ikke lade være med at tænke på New York, der har haft Sandy på besøg. Hvornår mon vi hører om de første tilfælde af sygdomme på grund af forurenet vand og spildevand i gaderne?

Godmorgen Har i sovet godt? I dag kan fyrre, fed og færdig være fyrre forkludrede forbehold som for eksempel at sige nej tak. Fyrre faste fejlgreb. Om et glas. Eller fyrre forbandede floskler, hvoraf den værste er skål. Foreningsmeddelelser Vi starter på de helt indre linier. Vores suppleant til bestyrelsen Allan Rasmussen har forladt branchen for at uddanne sig til sygeplejerske. Vi vidste godt at Allan var en sjældenhed blandt alle teknikerne. Allan er et umådeligt rart menneske, der udviser ægte interesse og medfølelse med andre, men derfra til at blive sygeplejerske. Den havde vi ikke gættet på. Vi vil gerne ønske Allan held og lykke med sit foretagende og sige tak for indsatsen. Det var en fornøjelse at arbejde sammen med Allan i bestyrelsesarbejdet. Det betyder, at til næste års generalforsamling på årsmødet i Herning skal vi have nye kræfter tilført, så jeg vil bede Jer alle begynde overvejelserne, om hvem det kunne være. Årsmødet i Herning løber af stabelen den 31. maj. Udstil­lin­gen bliver på landsskuepladsen, hvor der er perfekte forhold til den slags. Super adgangsforhold, parkeringspladser i massevis på stedet osv. Det bliver rigtigt godt. Og nemt at komme til.

Bruger vi den vinkel, så taler vi om fyrre års forbedret folkesundhed. Det glemmer vi sommetider, når der går prisloft og bureaukratiske regler i vores hverdag. Jeg har lige set på en af netaviserne, at man i Tokyo har brugt 15 mia. kroner på underjordiske bassiner i årene 1996 til 2003. 65 m høje bassiner, der kan tømmes med pumper drevet af jetturbiner. Min første tanke var, sådan en vil jeg også have. Den anden var, hvordan mon den påvirker prisloftet. Digte om effektivisering er der ikke mange af, men Halfdan Rasmussen har faktisk et. Av for en hane! Skreg hønen Miss Hempel, Der lå under brolæggerjomfruens stempel Han nøjes ikke med at befrugte sin stamme, men stempler hvert æg til eksport med den samme Sådan kan rationaliseringer til tider føles. Jeg håber, vi får et godt døgnkursus. Christian, vil du føre os helskindet igennem det næste døgn?

Af frygt for at lørdagens første punkt skal blive overset er”Foreningsmeddelelser” indsat her:

4

Inden den tid er der andre arrangementer. Det nærmeste er selvfølgeligt Vandtek. Det vil Vibeke Birk, der er krumtappen i Vandtek fortælle mere om lige om lidt. STFs bidrag til Vandtek er en konference om arbejdsmiljø torsdag den 2. november. I kan allerede se en del om det på Vandteks hjemmeside og fra næste uge kan I tilmelde Jer via vores egen hjemmeside, med det sædvanlige system I jo kender så godt. Susanne vil helst at I bruger STFs hjemmeside. Det gør tingene nemmere for Susanne og billigere for Jer. I skal selv printe adgangsbilletten ud. Husk det. Og husk at konferencen er den reelle premiere for vores nye Arbejdsmiljønetværk, så tag godt i mod den. Spildevandsteknisk Forening vil også være at finde på Vandtek på en fællesstand med andre organisationer. Såfremt I kender studerende, så få dem på Vandtek, hvor der bliver en stor konkurrence for studerende. STFs andel af det er at sponsere to billetter til Kina- og hjem igen. Det kan Vibeke Birk sikkert også fortælle mere om. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


Lad os bidrage med meget mere end rent vand Kemira Water Danmark er vokset fra at være markeds-ledende indenfor fældningskemi til at være totalleverandør af kemikalier og rådgivning. Og vi opfatter rollen som totalleverandør bredt - fra rådgivning og tilbud om mikroskopering til levering af doseringsudrustning, udlån af lagertanke eller salg af polymer og den rette kemi i den mængde, der passer til vore kunders behov. Få indblik i nye markedsområder, produkter og services på www.kemira.dk

Kemira Water Danmark A/S G-Vej 3 DK-2300 Copenhagen Denmark Tel. +45 33 13 67 11 www.kemira.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

5


Referat fra Døgnkurset

Det næste soloarrangement for STF er Industridagen den. 13. marts 2013 i Odense.

5 Mg Meget god – 4 G godt – 3 R rimelig - 2 D dårlig – 1 MD meget dårlig

Derefter følger Slamflokkens døgn den 17. -18. april i Ringsted.

Faglige indlæg

En del af bestyrelsen har været til et samarbejdsmøde m. Danva. Det var meget opløftende. Danvas nye strategi om først og fremmest at være forretningsunderstøttende for forsyningsvirksomhederne er helt sikkert den rigtige vej. Et af de punkter, hvor vi har en fælles interesse er på uddannelse og rekruttering af personale. Et af de ønsker vi havde med til mødet var, at Danva skal interessere sig mere for lærlingeuddannelser. Det skal være nemmere for sådan nogle som os at ansætte lærlinge i samarbejde med for eksempel leverandører til branchen. Den tanke blev grebet i flugten, så det er glædeligt. I har flere gange hørt om certificeringsordningen for laboratoriepersonale. Vi har nu fået svar fra naturstyrelsen på en forespørgsel om eventuel ændring af reglerne vedr. prøver og analyser. Reglerne bliver ikke ændret. Hvad der bliver ændret er driftslederuddannelsen. COK, den kommunale højskole, for de gamle i gårde, har indledt et samarbejde med ferskvandscentret om uddannelsen, så en tiltrængt modernisering kan finde sted. Der var ikke deltagere nok til et hold her i efteråret, men det giver blot en chance for at moderniseringen kommer lidt længere inden det næste kursus. Tro mig, der er plads til forbedring. Jeg ved det. Jeg har selv undervist der de senere år.

De faglige bedømmelser ligger på et gennemsnit mellem laveste gennemsnit 3,5 – højeste gennemsnitskarakter 4,2 Det er ikke kun den matematiske udregning, der er interessant. Det interessante er også de kommentarer, der er tilknyttet. Hvordan oplevede man indlægget, var det interessant og forståeligt? Var der forslag til forbedringer? Sammenfattende må det fastslås, at de faglige indlæg var godt sammensat og af en sådan kvalitet, at om bedømmelserne må siges, at de fleste var tilfredse. (Husk den der gør alle tilfreds, gør ingen tilfreds).

Tilrettelægning /Afvikling • Kursusadministration: Den digitale form af materialet bør optimeres • Programmet (vægtning/tid): Udstiller ønsker mere udstillingstid • Kursusledelse: Tidsplanen ikke overholdt Fysiske rammer Her er udmeldingen meget forskellige. Ros til Comwell, hvor alle helst vil bo. MEN flere klager over mangelfuld rengøring/servicering af toiletterne.

Kan I tåle et lidt længere digt?

Ris til Saxildhus, hvor enkelte har været generet af støj

Vi hørte Eskild Ebbesen nævne søvn. Hvis nogen af Jer lider af søvnløshed, så er løsningen her: Halfdan Rasmussens digt Noget om søvnløshed.

Forplejning, Meget tilfredsstilende

På gensyn i Herning i 2013. Kom godt hjem

Foredragssal, stort fremskridt i forhold til COK, Men alligevel forskellige kommentarer på lys, lyd og luft. De tekniske forhold i salen er trimmet, så de allerfleste vil være tilpasse. Det vil være svært at optimere yderligere på baggrund af årets klager. De som har været generet af det ene eller det andet, anbefales at prøve en helt ny placering i salen – f.eks. tættere på scenen. Spisesal. De fremførte argumenter med for meget støj, dårlig akustik mm. kan sikkert, uden at gå nogen for nær, tilskrives gæsternes overvældende glæde ved at dyrke det sociale samvær, der normalt ikke går stille af.

Konklusion Overordnet må det konkluderes, at afvikling af døgnkursus nu er i et godt og stabilt leje. Man befinder sig godt på Comwell og udnytter de muligheder, hotellet byder på.

Døgnkursus 2012 er afsluttet. Derfor stilles spørgsmålet, hvordan gik det. Var det en succes eller? Efter behandling af de 195 stk. evalueringsskemaer, afleveret ved kursets afslutning, er svarene indsat i et vurderingsskema med graduering:

6

Men denne konstatering skal absolut ikke tages som en sovepude. Der vil fortsat blive udført et stort arbejde af planlæggerne for, at Døgnkursus 2013 skal blive endnu bedre Afsluttende tak for jeres kommentarer til afviklingen Døgn­ kurset og de mange forslag til forbedringer og ikke mindst nye emner. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


Intelligent anvendelse af organisk stof på renseanlægget! Find ud af hvordan du får mest muligt gas ud af din rådnetank og samtidig reducerer energiforbruget ved beluftning. Vi tilbyder intelligent styring af udrådningen og viser vejen til den optimale udnyttelse af det organiske stof i hele renseanlæggets kredsløb. Vi tilbyder: Professionel simulering af effekterne ved ændret stofanvendelse med WEST Beregning og analyse af den optimale fordeling af organisk stof mellem rådnetank og hovedanlæg Idékatalog med de bedste anvendelsesmuligheder for den producerende gas, udviklet af vores eksperter i biogas

Rådnetanke - Spildevandscenter Avedøre Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Sommervej 23, 1 th. DK-8210 Aarhus V Tlf.: 86 80 63 44

John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal DK-9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1A DK-2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

Bæredygtige helhedsløsninger for et godt miljø www.envidanwater.dk www.envidan.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

7


Referater fra Døgnkurset Minitema: Eksempler på klimatilpasningsprojekter Kantstensbede Vejle: Steffen Frandsen, Orbicon og ”Mu­­si­con” Roskilde, Christian Lerche, Roskilde Forsyning A/S

Kantstensbede Vejle Af Steffen Frandsen, Orbicon I erkendelse af at en omfattende forurening af Vejlefjord ved Tirsbæk strand, der resulterede i en så dårlig badevandskvali­ tet, at ”Blå flag” ordningen for området blev mistet. For­ure­ ningen stammer angiveligt fra urenset spildevand fra byområdet ved ”Bredballe”, hvor fællesledningen var stærkt underdimensioneret, således at aflastet spildevand udledtes i fjorden. I forsøget med at nedbringe den uhensigtsmæssige udledning har man indledt et projekt, hvor formålet er at reducere den regnvandsmængde, der tilledes kloakkerne. Første tiltag var at foretage lokal nedsivning (LAR) i området, hvor dette var muligt. Resultatet var en reduktion på ca. 95 %, som ikke var tilstrækkeligt. Med inspiration fra forsøg udført i USA, hvor man har erfaring med nedsivning af vejvand ved ”Kantstensbede” Reducering af mængden af ”Vejvand” blev påbegyndt i et forsøgsprojekt. Projektets opgave var at: • Reducere vandmængden fra vejene • Fjerne de miljøfremmede stoffer fra det nedsivende vand

ser og cykelstier mm. Men med velvilje fra vejmyndighedernes side har man fundet en acceptabel løsning. Man venter nu spændt på projektets videre forløb, og om der igen kan etableres ”Blå flag” i området ved Tirsbæk strand. Projektet er et samarbejde mellem: Vejle Spildevand, Vejle Kommune, Orbicon, Aalborg Universitet, Nordisk Wavin, Arkil, IBF, Faxe Kalk, Hede Danmark. Steffen Frandsen, Orbicon: stef@orbicon.dk

”Musicon” Roskilde Af Christian Lerche, Roskilde Forsyning A/S

Derfor blev den valgte løsning en kombination af nedsivning og en rensning af den nedsivende vandmængde. Anlægget er dimensioneret til en fem-års- hændelse, svarende til dimensio­ne­ring af en ny regnvandskloak. Ned­sivningbedet består af et specielt sammensat filtermateriale, hvis funktion løbende kontrolleres af Aalborg Universitet. Bedenes placering i vejarealer er ikke uproblematisk. Der skal tages hensyn til passage arealer til alm. motorkøretøjer, bus-

Christian Lerche berettede om, hvordan Roskilde Forsyning har forholdt sig til klimaændringerne. Måske kan man sige, at de har accepteret, at de udfordringer, der opstår, skal behandles på en måde, så man får det positive ud af situationen. Forhistorien er, at man at Roskilde Kommune på et tidligt tidspunkt købte en centralt beliggende industrigrund, fyldt med beton, lossepladsrester mm. Det langsigtede perspektiv var at skabe en kreativ ny bydel, kaldet ”Musicon” med boliger, arbejdspladser og hvad der hører til et moderne bysamfund. Som en del af dette projekt enedes Roskilde Kommune og Roskilde Forsyning om at udnytte den kommende klimaudvikling med store vandmængder på en positiv måde, ved som en del af projektet at indpasse regnvandsbehandlingen som en positiv oplevelse. Christian Lerche fortsatte med at fortælle om arbejdets udvikling fra en losseplads på 250.000 m2 til et oplevelsesområde kaldet ”Rabalderparken”, der skal modtage stor regnmængder og også være stedet, hvor regnvandskanalerne kan bruges til skate og rulleskøjteløb og mange andre udfoldelser. Men sidst og ikke mindst at fungere som et stort tre delt regnvandsbassin. Forsyningens mål har været at være en partner, der ved sin

8

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


Referater fra Døgnkurset

andel af projektet har været med til at skabe et regnvandsanlæg og en aktiv, kreativ bydel. Hvilket må siges at være lykkedes, ved at skabe et fyrtårn, der viser muligheder ved samarbejde mellem Kommune og Forsyning. Projektet er tildelt Årets Byplanpris 2012 og Rabalder Parken er nomineret til Bæredygtig Betonprisen 2013. Konklusioner •  Vi gør det ikke, fordi det er nemt, men fordi det virker •  Er det fremtidens håndtering af regnvand •  Udfordringen med fremtidig. Hvem skal nu betale •  Fremtiden kræver samarbejde mellem Forsyninger, kommuner, brugere og teknikere

Søen er et bassin permanent fyldt med vand. Engen er et bassin med blomster og græs, der kun fyldes ved kraftig regn. Bowlen er udformet som skaterbane, udført som et bassin der kun fyldes med vand ved store og langvarige regnhændelser.

2010 ændredes beslutningen til, at al spildevandsrensning fra 10 anlæg skulle foregå centralt på kun et renseanlæg med afløb til Kattegat, samt at alt spildevand fra fælleskloakerede områder skulle separeres. Funktionskrav Opstuvning: I separate spildevandsledninger må der ikke forekomme hydraulisk overbelastning, der medfører tilbagestuvning i kældre eller på terræn. Selvrensning: Spildevandsledninger skal som udgangspunkt dimensioneres som selvrensende. Dimensionsgivende spildevandsmængde Boliger: For boliger anvendes 2,3 PE/boligenhed (1 PE = 1 personækvivalent eller personenhed) 1 bolig PE = 50 m3/år =0,140 m3/døgn (365 døgn/år). Maksimalt 0,200 m3/døgn Bolig PE fordele over 10 timer/døgn Sommerhuse: For sommerhuse anvendes 1 PE/boligenhed. Maksimalt 2 PE/boligenhed 1 sommerhus PE = 50 m3/år = 0,140 m3/døgn (365 dage/år) Sommerhus PE fordeles over 16 timer/døgn Erhverv/Industri: 1 industri PE = 20 m3/år = 0,1 m3/døgn (forudsat 250 produktionsdage/år) Industri PE fordeles over 8 timer/døgn

Foto Rabalderparken Roskilde Kommune

Christian Lerche, Roskilde Forsyning A/S christianl@roforsyning.dk

Det nye anlæg skulle placeres nord for Hadsund i en kote 25. Resultaterne fra den tidligere foretagne VVM undersøgelse foråret 2010 bibeholdes uanset, den ændrede placering. På grund af en placering tæt ved et skovområde måtte der foretages endnu en flytning på 10 meter for ikke at overtræde afstandskrav til et skovområde. Søren Erikstrup, soeri@mariagerfjord.dk

Søren Erikstrup, Mariagerfjord Vand a/s og Jens Albretchsen, EnviDan A/S

Jens Albretchsen, fortsatte med omtale af anlæggets tekniske detaljer Med renseanlæggets endelige fastlagte placering, kunne man, med baggrund i opstillede funktions krav, arbejde med bygning af Mariager Renseanlæg. Det seneste ”Barmarksanlæg” i Danmark. udføres af et konsortium, bestående af:

Søren Erikstrup indledte sit foredrag med en præsentation af Mariager Fjord a/s der blev skabt ved sammenlægning af Mariager, Arden, Hadsund og Hobro Kommuner i 2007 efter kommunesammenlægningen, med senere ændring i 2011. Oprindelig var beslutningen, at alle renseanlæg skulle samles til kun 2 anlæg og at intet udløb måtte foregå til Mariager Fjord.

En interessante detalje ved projektet er den valgte samarbejdsform. En samarbejdsform der giver mulighed for godt og konstruktivt samarbejde om opgavens løsning.

Mariager Fjord – et nyt moderne renseanlæg

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

9


Referater fra Døgnkurset

Samarbejdsform - totalentreprise Udbud i hoved- eller fagentrepriser kontra totalentreprise? - Også et temperamentsspørgsmål!

Fordele ved totalentreprise: - Flere kvalificerede løsningsforslag – også dem man ikke havde tænkt på! - Tidligt overblik over totaløkonomi - Entydigt placering af ansvar og risiko – både ift. projektering udførelse, drift og garantier

04-11-2012

Udarbejdet af:

3

Overvejelserne forud for anlægsfasen ifm. Bygning af et Barmarksanlæg” har bl. a. været:

Klaring: • 2 efterklaringstanke med diameter 35 m

• Byggeprogrammet (udbudsmaterialet) skal afspejle bygherrens ønsker. • Ofte en opvejning mellem anlægsinvestering, driftsudgifter og kvalitet/levetid. • Med udgangspunkt i bygherrens udbud og tildelingskriterier tilbyder totalentreprenøren det bedst mulige anlæg. • I størst muligt omfang tilbydes innovative løsninger, baseret på nyeste teknologier og viden om spildevandsrensning.

Slambehandling: • 2.000m3 rådnetank

Resultatet er et projekt til anlæg af ET NYT MODERNE RENSEANLÆG med: Stofmæssig kapacitet: • 75.000 Pe med mulighed for udvidelse til 110.000 Pe. Ved etablering af en 3. procestank Hydraulisk kapacitet: • 550 l/s Procesdesign: • Steepscreen riste, Sandvaskere, Rundsandfang uden beluftning (en interessant løsning, ses ikke så ofte). • 2 procestanke med diameter 45 m. og bundbeluftning med pladebeluftere. Turboblæsere reducerer energiforbruget til beluftnjing væsentlig ift. med andre teknologier Maskinbygning: • 3 maskinbygninger er forbundet via ingeniørgang. Minimum installationer i jord. • Der anvendes kun dykkede installationer, hvor funktions og energi forhold er hensigtsmæssige eller hovedsageligt tørtopstillede pumper mm. • Grundfos pumper med S-tube og IE 3 motorer • Instrumenter Endress + Hauser • Daglig drift: Lavest mulig vedligehold og minimum af tidsforbrug • Lugt og støj holdes på et minimum • Sikkerhed i top

10

Bioslam: • Forafvanding før rådnetank, udrådnet slam afvandes i 2 . stk. Hiller decantere opstillet i Bullerhus Slam: • Opbevares i lukkede sættevogne. En prisgunstig løsning til minimering af lugtgener Har I lyst til at høre mere? Kontakt EnviDan for yderliggere info (Jens Albrechtsen), der gerne viser anlægget frem og fortæller om tekniske løsninger mm. Jens Albretchsen, jal@envidan.dk

Lange pumpeledninger – er luft­ventiler og boosterpumper løsningen? Torben Larsen, Professor Aalborg Universitet. De senere års udvikling med nedlæggelse af små utidssvarende renseanlæg for at opnå en koncentration af spildevandsrensningen på få centrale renseanlæg. Kloakteknikkens gamle dyder var! • Spildevandet skal løbe nedad bakke af sig selv i delvist fyldte rør. Ind i mellem må der pumpes opad i trykledninger. • Vi skal undgå lunker (dybdepunkter) i gravitationsledningerne og toppunkter i trykledningerne • Vi skal undgå overtryk i gravitationsledningerne og undertryk i trykledningerne Så enkelt er det ikke mere! Derfor er spørgsmålet. Kan vi anlægge og drive 10 – 20 km lange spildevandsledninger, drevet af kun een pumpestation? Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


Spildevandsteamet hos Grønbech & Sønner A/S ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Tlf. 33 26 63 00 · www.g-s.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

11


Referater fra Døgnkurset

Er luftventiler og boosterpumper løsningen, når vi skal etablere 10 -20 km lange spildevandsledninger? Svaret er JA. Det kan det være. Men det er svært. Det fordrer, at man har 100 % styr på luftforholdene, men da det, som det allerede fremgår, er usikkert, skal man være klar med alternative løsningsforslag. Torben Larsen præsenterede et projekt fra ”Vandsektorens Teknologiske udviklingsfond” ”Computerbaseret fjernovervågning af pumpesystemers behov for vedligeholdelse” som det bliver utroligt interessant at følge. Projektets deltagere er: Vestforsyning, Erhverv A/S - Aalborg Forsyning, Kloak A/S Envidan A/S – Aalborg Universitet. Eksempel på brud ved overtryk. Brud ved over- og undertryk skyldes ofte for svagt rørmateriale.

Det nok vigtigste spørgsmål: Er det pumpen eller ledningen det er galt med?

Svaret er ja, men ikke uden de problemer, der kan opstå med: Overtryk - Undertryk - Trykstød - Kavitation - Luft i ledning mm. Der blev herefter vist og kommenteret en række diagrammer, visende trykforholdene i eksisterende pumpeledninger. De fleste har nok en fornemmelse af de trykforhold, der optræder ved, en pumpes start. Men de fleste chokeres sikkert ved at se det vakuum, der kan opstå ved pludseligt stop. De store trykvariationer kan afbødes i nogen grad ved forskellige el-styrings- eller mekaniske tiltag.

Sygdomme i pumpesystemet:

(Bi ll eder fr a Si lkebor g K ommune)

Hvis pumpen stopper pludseligt kommer der et undertryk på 10 m vandsøjle (kavitation)

• • • • •

Slid af pumpe Forøget rørmodsta nd (behov for rensning) Rørbru d Luftlommer Utæt kontraventil

Som det ses, er der nok at tage fat på for gruppen. Uddybende indlæg på side 50. Torben Larsen, tl@civil.aau.dk

Hvis ledningsprofilet er stejlere bliver det værre

Minitema: Decantere eller skruepresser Af Richard Friis Løgstrup, Gea Westfalia Seperator A/S og Kaj Beltoft, I. Krüger A/S. Richard Friis Løgstrup indledte med en gennemgang af: Dekanterteknologiens grundlov - Stokes lov 13

Figuren viser en edb-beregning af det trykstød der sker i en vandret ledning der er 15 km lang når pumpen pludselig stopper på grund af strømudfald. Vandhastighed før stop er 1 m/s. Der kommer fuldt vakuum (dvs. kavitation) over en lang strækning 2/3 ud på ledningen.

Til spørgsmålet om Boosterpumpers egnethed var svaret, at Boosterpumper er gode til at holde trykket nede - men er ikke særlig ideelle til placering i længdeprofilet - to pumper i serie i en pumpeledning fungerer som en stor pumpe. Et andet problem, der skal tages hensyn til, er luftlommer i ledningen. Luft­lom­mer kan forstærke trykstød fra pumpestart og – stop. Adskillige rørbrud kan henføres til luftlommer. Luftlommer kan til en vis grad afbødes ved montage af automatisk virkende luftudladere, der fungerer udmærket. Problemet er at vide, hvor luftlommerne er.

12

Efterfulgt af en spændende gennemgang af de enkelte punkter der løftede lidt af sløret om hvad der foregår bag skjoldet, og hvilke ændringer vi selv kan have indflydelse på og hvad må vi acceptere. For at opnå de bedst mulige resultater foregår der med dekantere, som med alt andet teknisk udstyr, en løbende udvikling og opdatering af enhederne mht. til enhedens drift og udgifter, men også for med en forøget effektivitet at nedbringe omkostningerne ved efterfølgende slamhåndtering. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


Referater fra Døgnkurset

Efter en omtale af en dekanters interne energiforbrug afsluttedes indlægget med en overordnet vurdering af de samlede omkostningerne og en opfordring til at plukke de laveste frugter først. Richard Friis Løgstrup: Richard.logstrup@gea.com

Kaj Beltoft, I. Krüger A/S: Kaj Beltoft indledte med en omtale af udviklingen indenfor slamafvanding fra de simple slambassiner med en tørretid på fra måneder til år til de nutidige slamafvandings maskiner, hvor der tales om i bedste fald få minutter. Her kommer ”Skruepressere”. Ind som en vigtig løsning i opgaven med at afvande slam til en passende kvalitet og pris. Pr. okt 2012 er mere end 20 skruepressere af forskellig fabrikat installeret på danske renseanlæg

Slamafvanding - Skruepresse

Konstruktionsdetaljer Justerbar pneumatisk aktiveret trykkonus  Høj moment gear motor  Lavt transportør omdr.:  0.3 – 1.5 rpm Periodevis skylning af tråd-si med fikserede dyser. Demonterbar tråd-si Udvendige transportør lejer

Foruden det rent maskintekniske er der et stort antal andre forhold, der har betydning for et vellykket resultat. I flæng kan nævnes: Slamalder, Slamtemperatur, pH værdi, Fældningskemikalier og deres rette dosering, SVI, Partiklernes størrelse og fordeling og mange flere årsager. Også rejektvandsbehandling med ARP- og Anammox processerne fik en omtale om deres følsomhed overfor indholdet af SS.

0 5 /1 1 /2 0 12

Dø gnkur sus

1 1

Inden valg af afvandingsmetode må man vurdere sit behov: • Hvad er slam produktionen - kgTS/år nu og i fremtiden • Hvad er kvalitetskravet til udstyret. Driftstid 8 tim/dg eller 24 tim/dg • Container kapacitet – transportomkostninger • Opnået TS – afsætningsmuligheder for afvandet slam • Forbrug el, polymer (CO2) vand og øvrige hjælpestoffer • Servicebehov krav til service og serviceomkostninger • Pladsforhold arbejdsmiljø i det daglige arbejde • Test eller referencer før tilbud Som det ses, er der rigtig mange ting, der skal afklares for at sikre, at man træffer det rigtige valg af afvandingsudstyr i dette tilfælde ”Skruepressen”. En yderst simpel maskine, som alligevel er i stand til at levere gode resultater. Eksempel på driftsresultater. Kai Beltoft berettede i et eksempel, hvordan en vurdering af og en deraf følgende udskiftning af eksisterende slamafvandings udstyr og ikke mindst en optimering af polymerhåndtering gav et resultat, som ses nedenstående.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

13


Referater fra Døgnkurset

• Biologisk slam. Afvandes direkte fra returslams pumpestationen • 1,0% TS indgående og 170 kg TS/h • Oprindelig installation sibåndspresse – resultat 15–16% TS • Ny skruepresse – resultat 19–20% TS og uændret polymerforbrug • Forbedringer i polymertilsætningen gav resultat:

Fredagens aftensprogram ses der hen til med spænding. Der har gennem årene været præsenteret mange typer underholdning, med et stærkt varierende budskab. Hvad skal vi opleve i år? Spændingen er udløst. Eskild Ebbe­sen var aftenens foredragsholder kendt bl. andet som ”tagåre” i ”Guld­firen”, som gennem årene har vundet alle betydende mesterskaber.

Eksempler på drfitsresultater i DK

Anlæg A

Anlæg B

Flow ind

17 m³/h

10,5 m³/h

TS ind

1,1 %

3,0 %

Slamtype Biologisk

Udrådnet primært og biologisk

Polymer- dosering

8 gAS/kgTS

7 – 10 gAS/kgTS

TS ud

21% (19 – 24%)

27% (26 – 28%)

Rejekt

< 1000 mg/l

< 1000 mg/l

Motor

3,0 kW

3,0 kW

Obs! Med forbedret polymer indblanding: Resultat 21–22% TS og lavere polymerforbrug. Derfor vurder også om slamhåndteringen kan forbedres. Dekanter eller Skruepresse? Konklussionen må være, at både Dekanter og Skruepresse leverer et godt resultat. Af skruepressen kvaliteter kan nævnes: støjsvag, lavt omdrejningstal, lavt energiforbrug, lave service omkostninger mm. Men fremfor alt vælg den maskine, der passer bedst til den aktuelle opgave. Kai Beltoft: kxb@kruger.dk

Motivation til den sunde livsstil Af Esben Ebbesen livsstilsguru mm.

Motivation til den sunde livsstil

14

Eskild har åbenbart sat sig for, at vi alle skal være sunde og opnå et lagt sundt liv på basis af: Seks simple leveregler • Ingen rygning • Minimum 30 min. fysisk aktivitet om dagen • Spis masser af grøntsager hver dag • Pas på sukker og få det rigtige fedt i kosten • Undgå stress i længere perioder • Hold dig under, 7 genstande for kvinder – 14 genstande for mænd om ugen Har I hørt det før? Der blev gjort meget ud af, hvordan man kommer i gang. Dette ledsaget af en meget lang række eksempler på forskellige tiltag. F.eks. forslag til en konditionsforøgelse på ca. 20 % i løbet af 8 – 10 ugers træning. • 15 min ved 90% af max/1 x ugen • 60 min ved 75% af max/2-3 x ugen • 120 min ved 40% af max/5 x ugen De tre forslag har lige stor effekt. Spørgs­målet er hvad, vælger du. Nordesjø LO. Acta Physiol Scand 405:1-54, 1974. Det er måske slet ikke sikkert, det betyder noget, hvilket valg man træffer til sin måde at motionere på. Bare man gør noget og gerne med en vis grad af disciplin, så man ikke får ondt af sig selv og springer over og vælger sofaen. Således fortsatte indlægget med anvisninger og gode råd krydret med beretninger fra Guldfirens mange bedrifter. Indlægget var beskreve tmed 88 Power Points, vi så ikke dem alle.

Guldfirerens succesgrundlag

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


Bæredygtig vandbehandling Procesinstrumenter til overvågning og kontrol af spildevandsbehandling.

I lyset af det voksende befolkningstal og de strenge kvalitetskrav i forbindelse med vandudledning, er det blevet en stor udfordring at behandle spildevand på en effektiv og bæredygtig måde. Med vores innovative produkter og services, der lever op til de højeste kvalitetsstandarder, går vi foran med løsninger til både nu- og fremtidens behov. Løsninger der giver større sikkerhed og nøjagtighed samt øget effektivitet i alle processens faser – fra kilde til recipient. Vi sætter standarden med Totalt Integreret Automation.

Du kan finde flere oplysninger på: www.siemens.com/sensors/environmental

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

15


Referater fra Døgnkurset

En ting er sikkert, Hvis du har glemt alle de gode råd, vil du aldrig glemme Guldfirens bedrifter. Efter afsluttet indlæg var udstillingen åben, efterfulgt af natmad. Der forlyder ikke noget om de gode råd blev taget til efterretning. Esben Eskildsen: kontakt@athenas.dk

Biologisk luftfjernelse ved Gert Petersen, EnviDan A/S På sin hastige vej til en opgave i Kina nåede Gert Petersen lige at aflægge et besøg i Kolding for at holde foredraget Biologisk Lugtfjernelse. Lugtfjernelse Hvorfor? Og hvilke lugtstoffer er de fremherskende på renseanlæg. Der nævnes: Svovlbrinte, dimethylsulfid - Ammoniak, methylaminer Mercaptaner Metoder til fjernelse af lugtstoffer omtales den kemiske- og den biologiske proces.

mikronæringsstoffer til de svovloxiderende bakterier, da disse bakterier er tilstede i f.eks. renset spildevand, er anden tilsætning ikke nødvendig.

Pilot forsøg 2006 AZZURO-BIOWAY filteret blev

tilsluttet ventilationsluften over de overdækkede forklaringstanke på RL Den nominelle kapacitet for forsøgsenheden på 2,5 m3 er 1000 m3/h og der er kørt med følgende luftflow: 1000 m3/h (3/6-3/7), 750 m3 /h (3/7-17/7) og 500 m3/h (17/7-21/8)

Lugtfjernelse 2006

•  KEMISKE METODER: Svovlsyre, Dikromat, Brintperoxid, Ozon Aktiv kul +/- imprægnering •  BIOLOGISKE METODE: Barkfiltre (Biofilm), Plastik bærematerialer (Biofilm), Aktiv slam, •  Behov for hjælpekemikalier! Nøgletal for Biologisk Lugtreduktion på Lynetten. Hvor der er udført pilotforsøg i 2006 og implementeret i fuldskala i 2007. Lugtrensning fra forklaringstanke max. 1.000 m3/h Rensekapaciteten er 150 – 300 ppm H2S med et afkast, der ikke er ubehageligt (AZZURO- BIOWAY BioFilter).

RENSEPRINCIP

Filtret er et rent biologisk luftfilter, baseret på fixed film teknologien, der ikke kræver tilsætning af hjælpekemikalier. Hydraulisk opholdstid: 10-20 sek. Indlægget fortsatte med visning af et antal kurver, illustrerende Filtrets funktion i daglig drift. Og afsluttedes med at vise:

Proces i anlægget: H2 S+ 2 O2 ->2H+ + SO 42Der bliver produceret svovlsyre ved processen men de involverede bakterier kan klare pH værdier ned til pH 1 !!!

AZZURO-BIOWAY filtret virker ved biologisk omsætning af svovlbrinte ved et meget lavt pH (1-2), hvorved man undgår brug af neutraliserende kemikalier. Processen har behov for

16

Nøgletal for Fuldskala Biologisk Lugtreduktion, RL Implementeret i fuldskala på Lynetten i 2007 Flow kapacitet optil 24.000 m 3/h Rensekapaciteten er 150 – 300 ppm H2S eller op til 200 kg S/døgn Aktuel pH: Aktuelt Flow:

1,6 – 2,0 10.000- 12.000 m 3/h

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


Referater fra Døgnkurset

Det ”økonomisk mest fordelagtige” bud under hensyntagen til forskellige kriterier, som f.eks.: Kvalitet - Pris - Bygge-/leveringstid - Driftsomkostninger Teknisk værdi - Energiomkostninger – Rentabilitet - Påvirkning af miljøet - Funktion. Det ”økonomisk mest fordelagtige” bud, vurderet totaløkonomisk over en periode på eksempelvis 5-15 år, samt under hensyntagen til yderligere kriterier, som f.eks.: Kvalitet - Byggetid - Teknisk værdi - Påvirkning af miljøet Funktion. Jens Jørgen Schmidt: jjs@envidan.dk

05-11-2 012

Ud arb ejde t af:

26

Gert Petersen, glp@envidan

Hvad betyder valget af udbudsform for: Indkøbspris, drift- og vedligeholdelses­ omkostninger? Ove Fjordmann, Sulzer Pumps Wastewater Denmark A/S og Jens Jørgen Schmidt, EnviDan a/s Foredragets første punkt i var Jens Jørgen Schmidts omtale af. ”Tilbudsloven” – Generelle krav ved udbud er: • at Det påhviler udbyderen ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af udbuddet og tildelingen af ordren at sørge for • at Udvælgelsen af tilbudsgivere sker på grundlag af objektive, saglige og ikke diskriminerende kriterier • at Der ikke finder forskelsbehandling sted mellem tilbudsgiverne. • at Der er ligebehandling og gennemsigtighed (fokusområde for rådgivere og sælgere)

(beløbsgrænser afhængigt af selskabsforhold)

Tildeling af ordre ØKONOMISK MEST FORDELAGTIGE TILBUD (totaløkonomi for længere periode / LCC)

”Bygge-/anlægsarbejder” o Egne retningslinjer (Internt overvågningsprogram) o Underhåndsbud (Tilbudsloven) o Offentlig eller bunden licitation (Tilbudsloven) o EU-udbud (forskellige muligheder)

Ud arb ejde t af:

• • • •

3

Efter omtale af disse lovbestemte krav kom det spændende afsnit, der belyser forholdene, der er retningsgivende ved tildeling af en af ordre efter begrebet ”Laveste pris”. Der er to muligheder. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

Man må gøre sig helt klart, at man får, det man ordrer og intet andet. De små nik der senere skal til for at få det, ”man troede” koster.

En god huskeseddel er vist i nedenstående figur:

Varekøb o Egne retningslinjer (Internt overvågningsprogram) o Annoncering (Tilbudslovens afsnit II) o EU-udbud (forskellige muligheder)

05-11-2 012

Gør dig klart, hvad du vil have og beskriv det nøjagtigt: • Ikke ”rustfrit” men eksempelvis AISI 316 eller Werkstoff 1.4401 • Ikke ”plast” men eksempelvis PE 100 – PN 10 • Hvor og hvordan skal brønde leveres. Skal de aflæsses og monteres? • Generelt - hvad skal leveres og hvad skal monteres. • Du må forvente, at tilbudsgivere vil være opmærksomme på, hvor der kan leveres prisbillige løsninger. • Leverandør leverer det, du har beskrevet, hverken mere eller mindre • Hvad har du glemt ? Kabel, guiderør, betjenes fra terræn

Ved afgivelse af ordre bør det gøres klart, hvilken vægt man tillægger oplysningerne om f.eks. pris, kvalitet, energi forbrug, mm. (Angiv vægtningen f.eks. i %)

Udbudsformer og udbudskrav •

Herefter kom Ove Fjordmann fra Sulzer på banen Han begyndte med at undskylde, hvis han kom til at fornærme nogen af tilhørerne. Ove var nok lidt skinger i sine meldinger, men egentlig ikke urimelig. Tit har vi hørt om en køber, der føler, de ikke har fået det, de troede. Ofte er årsagen, at man ikke har oplyst tydeligt, hvad man forventede. Derfor specificer klart hvad dine krav er

Hvor mange år skal man vurdere omkostninger over ? Skal man regne med intern rente og inflation ? Hvordan sikker man at energi omkostningerne holder ? Hvordan sikker man sig at service omkostninger holder ?

Tildelingskriterier: o Anlægsinvestering o Service og vedligeholdelse. (Serviceaftale, forudsat reservedelsforbrug) o Energiforbrug. (Forudsat el-pris, eftervisning, usikkerhed på målinger)

17


Referater fra Døgnkurset

ØKONOMISK MEST FORDELAGTIGE TILBUD Fordele: Driftsomkostninger, Energiomkostninger, Bedre teknisk løsning, Lettere at få den rigtige løsning Ulemper: Sværere at sammenligne tilbud, Forskellige tilbud / løsninger, Forskellige produkter, Højere indkøbspris Egner sig bedst ved Mindre løsninger med forholdsvis små levetidsomkostninger.

• 2 stk spulepumper • Automatisk skyl ved fyldning af tank • Projekteret og dimensioneret tanken, og etablering af udstyr • Findes også i en version med luftindsug • Effektive • Eftermontering mulig ? High Tech

Konklusion

ØKONOMISK MEST FORDELAGTIGE TILBUD (totaløkonomi for længere periode / LCC)

Fordele: Den bedste totaløknomi De ”bedste” teknisk løsning ”Letter” at få den rigtig løsning Ulemper Mere omfattende udbud Sværere at sammenligne tilbud Forskellig tilbud / løsninger Forskellig produkter Højre indkøbspris ANVENDELSE: Større løsninger med forholdsvis store levetidsomkostninger.

Et rigtig godt indlæg der måske baner vejen for, at kunde og leverandør taler samme sprog. Brug tiden til at lave et ordentlig udbudsmateriale, det betaler sig! Ove Fjordmann: ove.fjordmand@sulzer.dk

Minitema: Erfaringer med rengøring og vedligeholdelse af udligningsbassiner

• • • •

Skyllevolumen ca. 50 m3 Hydraulisk styrede klapper Automatisk skyllesekvens ved tømning af bassin Meget få driftsproblemer!

Af Nicolaj Ørskov Olsen, Horsens Vand og Aksel Kirkeby, Vand og Affald Svendborg Drift af sparebassiner til spildevand og erfaringer fra Horsens Vand. I indlægget omtaltes situationen, hvor man, som så mange andre steder i landet, er inde i en rationaliseringfase med nedlæggelse af små utidssvarende renseanlæg og udbygning af 2 større renseanlæg. I 2014 vil der kun være renseanlæg tilbage. Ledningssystemet består af 130 større pumpestationer, 1.200 km. kloakledning, 110 regnvandsbassiner, hvoraf 26 bassiner er påvirket af spildevand. Den tekniske udvikling af bassinerne er foregået i Horsens, som i mange andre byer. I Horsens har man gennemført en trepunktsplan med gradueringen ”Low Tech – Medium Tech og High Tech” Low Tech: Udnytter kanalerne i et nedlagt renseanlæg (hyppigt i brug). Manuel rensning. Overløbet går til recipient. Udgift til manuel rensning 20.000 – 25000 kr. Medium Tech: Også i dette tilfælde udnyttes tanken i et nedlagt renseanlæg i en mere avanceret udgave bestående af:

18

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


komplette tryksatte systemer

til det åbne land med Grundfos autoadapt

Brønde med den intelligente Grundfos SEG AUTOadapt • • • • • •

Alle funktioner samlet i én enhed Ingen niveauvipper Ingen ekstern styring Tilslut strøm og pump Både 230 V og 400 V udgave Indbygget motorværn, start, stop og alarmfunktion.

SEG AUTOadapt – spildevandspumpe med snittesystem Fremtiden er blevet nutid med innovative og patenterede løsninger til kommunale, private og industrielle spildevandsapplikationer.

Grundfos dK A/s • CVr-nr.: 19 34 27 35 • Læs mere på grundfos.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012 tryksatte systemer 2012.indd 1

11/28/2012 10:29:59 AM

19


Referater fra Døgnkurset

Alt er automatiseret: • Fyldning af skyllekammer • Registrering og fyldning af bassin • Tømning + skyl Styring sammen med tilhørende pumpestation Indlægget afsluttedes med denne Mere Low tech løsning, som ikke kan anbefales!. Afgravet jord planeret ud på parcellen. Så garageanlægget nu fungerer som sparebassin

• Generende for omgivelserne, både med hensyn til lugtgener, og med hensyn til afspærring. Store mængder gammel slam generer proces på renseanlæg Pris ca. 150.000 kr. pr. år Efter • Automatisk skyllesystem fjerner løbende det opsamlede slam • Store gevinster på arbejdsmiljø og omgivelser • MEN – skylleventiler placeret ”nede i suppen”. Det arbejdes der på Der blev vist flere eksempler på Bassiner, Kapacitet, Skyllefunktion, Aktivering af skyllefunktionen (klapper, skod ventiler mm. Her er valgt bassinet i Fruerskovvej som eksempel på et moderne bassin. Bemærk bl. andet flydetrapperne.

Nicolaj Ørskov Olsen: noo@horsensvand.dk

Skyllesystemer til udligningsbassiner Af Aksel Kirkeby driftsleder Team Transport Spildevand, Vand og Affald Svendborg Aksel Kirkeby indledte med præsentation, af det meget omfattende kloaksystem i Svendborg, der består af: 800 km kloakledning, 189 pumpestationer (antagelig senere op til 800 små, nye i det åbne land) 84 bassiner af forskellig størrelse og udførelse og div. olieudskillere på regnvandssystemet. Miljøkonsekvenser • Stillestående spildevand bundfælder slam • Bundfældet slam kan afgive svovlbrinte og give lugtgener • Svovlbrinte er farlig for mennesker og tærer på maskiner og rør mm • Hvordan får vi bundfældet slam ud af bassiner? • Hvad kan vi spare? • Hvilke gevinster går vi efter? Som et eksempel på forholdene i udligningstankenes funktioner før og efter nævntes forholdene i bassinet på havnen Før! • Ca. 1 måned årligt ude af drift for manuel rensning af de ophobede slammængder (50 – 70 cm.), udføres af personel med sneskrabere. • Meget dårligt arbejdsmiljø, mange gasalarmer fra H2S samt diarré hos folkene. • Adgangsforholdene. Dårlig adgang, kun mulig via stiger, ikke særlig hurtig flugtvej. Meget tidskrævende, krævede flere vagtfolk. Store venti­la­tionssystemer samt krav om sikkerhedsudstyr ved arbejde under disse forhold mm.

20

• • • • • • • •

4.500 m3 bassin, 22 meter bredt x 40 meter langt Bygget år 2005 Fællesvand Vakuumsystem med gummibold 3 skyllebaner 17 m3 Skyllevand Skyller pænt rent Flydetrapper

De senere års store nedbørsmængder og befolkningens øgede krav om udnyttelse af fritidsområder, badevand mm. har sikkert været en medvirkende årsag til den store interesse for moderniseringerne Indlægget afsluttedes med målsætningen: Billigst mulige drift. Grundlæggende 2 forskellige systemer • Skylleventiler i bunden af en tank • Let at bygge • Ventiler mm, anbragt i aggressivt miljø Vakuumventiler • Som oppustelige bolde • Som butterfly ventiler • Stiller store krav til tæt beton for at undgå konstant drift af vakuumpumpe • Begge systemer med ventiler anbragt tørt ved terræn med let adgang Aksel Kirkeby: akk@vandogaffald.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


Denrigtigemotorløsning

tilhåndtering afmixningsopgaven

The Heart of Your Process

Introduktion af dykkede mixere i verdensklasse Med en forbedring af effektiviteten på op til 35 % sætter vores ABS dykkede mixerkoncept XRW standarden for det laveste energiforbrug. Konceptet er nu blevet til et komplet sortiment af premium-efficiency motorer, der er tilpasset til dine behov. Til medium hastigheds opgaver optimerer en permanent-magnetmotor din proces og giver energibesparelser.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

Endvidere giver en IE3 kortslutningsmotor den bedste ydelse, når den er understøttet af en gearkasse ved mellem-lave hastigheder.

Sulzer Pumps www.sulzer.com

En velvalgt teknologi giver ABS dykkede mixer XRW den størst mulige effektivitet – med den bedste livtidsøkonomi.

Find flere løsninger i verdensklasse på www.ABSEffeX.com

21


Referater fra Døgnkurset

Slamalderstyring

Mekanisk, biologisk, kemisk rensning. Renser spildevand fra 10 vestegnskommuner til København. Udledning til Køge Bugt.

• Slamalderstyring kan indsættes som et modul på en eksisterende styring fx STAR©, hvor det kan være et supplerende værktøj til optimering af anlæggets processer. • Værktøjet er modulopbygget og kan monteres som en overbygning på renseanlæggets SRO-system (egen server). • Styringen baserer sig på infor­ma­tio­ner fra renseanlæggets on-line målere. Uanset at on-line målingerne sikkert fungerer tilfredsstillende, skal det dog indskærpes, at der jævnligt bør foretages manuel kontrol af resultaterne og målinger. • Slamalderstyring er en relativ lang­som proces, man må derfor have nogen tålmodighed i indkørings­fasen.

Effekt af slamalderstyring på SCA Indløbsflow og overskudsslamaftapning 140000

500 450

120000

400 100000

350 300

80000

250 60000

m3/d

Morten indledte med beretningen om ”Slamalderstyring”, der har fokus på slams opholdstid i et biologisk renseanlæg. Hvordan sikrer man sig, at der altid er den optimale slammængde i proces og klaringstanke, henført til anlæggets aktuelle belastning?

• Kapacitet: 345.000 PE, BOD. Nuværende belastning: 255.000 PE,BOD. • Biologisk rensning: 4 separate Biodenitro-linjer, hver med 2 efterklaringstanke (ET). • Selektorkamre i indløbsenden af luftningstankene (LT) medvirker til en relativ stor Bio-P fjernelse. • STAR©-styring: 2 masterlinjer og 2 slavelinjer. • Automatisk overskudsslamaftapning styret ud fra fastsat setpunkt for SS-koncentration i LT og SS-onlinemålinger i LT.

m3/d

Morten Boel O. Andersen, Krüger A/S Thomas Guildal, Spildevandscenter Avedøre

200 150

40000

100

Hvad opnår man så med slamalderstyring? Mange fordele som vist i figuren:

20000

50

0 4-1-2011

Hvad opnås med en slamalderstyring?

0

5-1-2011 Q,indløb

Q,os med SA-styring

Q,os uden SA-styring

STF - Døgnkursus 2012

Spildevandscenter Avedøre I/S

Generelt • Bedre tilpasning til aktuelbelastning og årscyklus

En ulempe ved den traditionelle styring af overskudsslamaftapningen på SCA er påvirkningen af øget hyd. belastning under regnvejr. Her falder overskudsslam­aftapningen markant for efter regnhændelsen at stige markant igen. Dette giver en noget ujævn overskudsslamaftapning, jf. ovenstående kurve. Med indføring af slamalderstyring opnås en ensartet overkudsslamaftapning uafhængig af regnvejrshændelser.

Slamalderstyring sænker slamalder • Færre bakterier der skal holdes i live ? mindre beluftning ? lavere energiforbrug • For høj slamalder ? ”dovne” eller døde bakterier • Mindre slam i efterklaringstanken ? øget hydraulisk kapacitet • Mindre slam i luftningstankene ? bedre og hurtigere bundfældning i luftningstankene under regnstyring ? øget hydraulisk kapacitet

Efter overordnede bemærkninger til effekten af slamstyring på SCA blev vist en række kurver, visende:

Slamalderstyring hæver slamalder • Ved at sikre den korrekte slamalder opnås en bedre rensning 06-11-2012

Krüg er -M orten Boe l Ov erga ard Anderse n

6

STAR© er efterhånden et anerkendt styringssystem, der i perioden fra 1992 til 2012 har været aktiv i ca. 300 driftsår og i 2012 renser spildevand fra 10 mil Pe.

Meget bemærkelsesmæssig er kurverne over Regnhændelsen 2. juli 2011

Regnhændelsen 2. juli 2011

Som eksempel på anlæg med slamalderstyring kan nævnes: Aalborg Vest, Czajka og Riga, Anbefalet slamudtag ud fra slamalder. Faaborg og Sdr. Nærå, Styring af slamudtag, ingen slamalder beregning. Avedøre, Fuldautomatisk – slamaldermodul kombineret med slamudtag. Morten Boel O. Andersen: mba@kruger.dk Thomas Guildal, Spildevandscenter Avedøre indledte med en præsentation af: Et af landets største renseanlæg. Spildevandscenter Avedøre.

22

Kraftig regnhændelse

STF - Døgnkursus 2012

Spildevandscenter Avedøre I/S

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


Referater fra Døgnkurset

• Lav slamkoncentrationen i luftningstankene med SA-styring • Koncentration af NH4, NO3 og PO4 i luftningstankene • Korrektioner i SA-styringen (efter indvundne erfaringer):Max. tilladelig NH4+NO3 koncentration nedsat fra 7 til 4 mg/l N • Valg af SS i luftningstank ved sommer- vinterdrift • Kurven for ”Slamalder efter tempe­ra­tu­ren” ændret markant for sommer­drift. Effekt af Slamalderstyring ved ATS – drift (regnstyring)

Kraftig øget hydraulisk belastning (>10.000 m3/h) af luftningstanke (LT) og efterklaringstanke (ET) er mulig (SS-koncentration i afløbet fra LT og i returslammet falder markant). Nuværende max. hydraulisk kapacitet = 10.000 m3/h. Max. mulig hydaulisk kapacitet er endnu ikke fundet. N-fjernelsen i LT reduceres ikke mere end, at udlederkravet (8 mg/l N) fortsat kan overholdes. Aflastninger reduceres, da ”biologien” (typisk den hydaulisk ”flaskehals” på renseanlægget) kan tage mere vand. Thomas Guildal: tg@spvand.dk

Konklusion

Annoncepriserne i Spildevandsteknisk Tidsskrift 2013 er uændrede fra 2012

Opnåede effekt er: 

Jævn overs kuds slamaft apni ng over døgnet året rundt. Det er vores slamafvandings-operatører glade for.

Skal i kke ”huske” at oms tille overskudssl amudtaget til sommer/vinter-drift.

Med passende ”Slamalder efter temperatur”-kurve og ”sum af NH4+NO3” (erfarings sag!) sikres dels en lav, men tils trækkel ig, slamal der, dels en mulighed for øget hydraulisk kapac itet af ”biol ogien”.

Mangl er fortsat: 

Vurdering af besparel ser på el og kemikalier.

S TF - Døgnkursus 2012

Spi ldevandscenter A vedøre I/S

KD 43 Båndrist til effektiv separering af ristestof i spildevand KD 43 Båndrist er en nyudviklet patentanmeldt båndrist til montering på indløb i rensningsanlæg og pumpestationer. KD 43 Båndrist - igen et dansk kvalitets produkt fra KD Maskinfabrik A/S, udført af danske håndværkere efter danske normer!

Yderligere information, brochuremateriale samt tekniske specifikationer kan rekvireres hos:

KD Maskinfabrik A/S • Karetmagervej 25 • 7100 Vejle • Tlf.: 76 43 23 23 kd@kd-group.dk • www.kd-maskinfabrik.dk • Maskinudstyr til spildevandsbehandling • Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

23


Strategi for slamhåndtering Red. J.H. På Ferskvandscentret i Silkeborg afholdtes den 26. september et seminar med emnet. ”Strategi for slamhåndtering”. Et meget aktuelt emne, set i lyset af det stadigt voksende krav til forsyningerne om effektivisering. Dette gælder naturligvis også for håndtering af slammet og dermed også et krav om den bedste udnyttelse af slammets potentiale. Dagens program var: • Status for slamregulering i DK og EU • Det energiproducerende renseanlæg • Tørstofregulering af slam, anaerobt og aerobt • Værdi af slammet i landbruget • Genvinding af fosfor og slamudbringning • Økonomi • Genanvendelse af slam Inge Werter, Cand.tech.soc DAKOFA redegjorde I dagens første indlæg, Status for slamregulering i EU om reglerne for behandling af: Miljøfarlige stoffer (tungmetaller og miljøfremmede stoffer) – Udvaskning af problematiske stoffer og Omlægning af afgifter. For at få et overblik over slambehandlingen i EU har Kommissionen ønsket en oversigt over forholdene. Disse undersøgelser er afsluttet og afrapporteret i 2010. Konklusionen blev: Der mangler yderligere viden om stofferne i slammet. Derfor ønskedes iværksat en yderligere undersøgelse af slammets indhold af problematiske stoffer. Denne undersøgelse blev foretaget, og resultat fremlagt på et seminar 6. juni 2012. Spørgsmålet om revidering af EU’s slamdirektiv blev stillet i bero til senere behandling, mens der udarbejdes kriterier for, hvornår kompostering og afgasset biomasse ophører med at være affald og kan sælges på markedet som et produkt. For os i det daglige arbejde er det nok især slambehandlingen med tilknyttede regler og forordninger til: Produktkvalitet, Behandlingsmetoder, Deklaration/produktinformation, Kvalitetsstyring og Dokumentation der trænger sig mest på.

EU EoW for organisk affald • End-of-Waste kriterier bliver, når godkendt, til forordninger dvs. de er direkte gældende i de enkelte lande. • De bliver vedtaget i comitology-procedure dvs. at Kommissionen tager initiativ – en TWG gruppe arbejde på et udkast og endelig høres rådet og parlamentet. Herefter er kriterierne vedtaget. – Fra Danmark deltager Miljøstyrelsen, DAKOFA, (Solum som ISWA repræsentant)

• Tredje udkast i skriftlig kommentering • Forelægges Rådet og Parlamentet • Endelig forordning (forår 2013?)

24

Genvinding af fosfor bliver ligeledes en vigtig opgave, der med de stadige prisstigninger og forventede fremtidige leverings problemer vil få meget høj prioritet. Ovenstående punkter er nok for en stor del allerede bekendt men vinder ved en opfriskning af de rettigheder og pligter, der påhviler parterne. I flæng og ikke udtømmende nævnes

Affald til jordbekendtgørelsen Krav til affaldsproducent • Affaldsproducenten har ansvaret for, at kvaliteten af affaldet opfylder bekendtgørelsens krav til indhold af tungmetaller, miljøfremmede stoffer (samt hygiejne) inden affaldet afhændes til behandler eller slutbruger jf. bilag 2 (og 3) • Udarbejde en deklaration jf. bilag 4, hvis direkte levering til bruger. Vilkår i medfør af MBL § 19 skal disse fremgå. • Indgå skriftlig leveringsaftale. Enhver affaldsproducent, der indgår aftale om leverance af affald, er ansvarlig for, at deklarationen følger affaldet og svarer til dette. • Sendes til bruger kommune senest 8 dage før aflevering af affaldet til slutbruger eller behandler –  Analyse/deklaration, aftale, (kort over udspredningsareal) • Inden 1. marts indrapportere mængder/art til egen kommune Krav til affaldsbehandler • Affaldsbehandleren har ansvaret for at kontrollere, at kvaliteten af det behandlede modtagne affald opfylder bekendtgørelsens krav til indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer (analyse). • Affaldsbehandleren skal udarbejde en deklaration. Vilkår fastsat i medfør af MBL § 19, skal disse fremgå. • Behandlingsanlægget er ansvarlig for, at deklarationen følger affaldet og svarer til dette. • Indgå skriftlig leveringsaftale. • Sendes til kommunen 8 dage før aflevering til slutbruger • Aftale, deklaration, kort over udspredningsareal Krav til slutbruger • Slutbruger er den, der har brugsret over det areal, hvorpå affaldet anvendes. Slutbrugeren har ansvaret for, at opbevaring og anvendelse af affaldet sker i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav. Anvendelse • Anvendelse må ikke give fare for afstrømning til søer, vandløb eller dræn og give anledning til forurening af grundvandet, væsentlige gener eller uhygiejniske forhold. • Overholde doseringskrav til næringsstoffer (170 kg totalkvælstof/ha/år og 30 kg totalfosfor/ha/år) Udbringningstidspunkter • Skal ske i overensstemmelse med krav i affald til jordbekendtgørelsen, deklarationen og hygiejniske krav. • I forbindelse med udspredning må affaldet oplagres i maksimalt 14 dage. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


Opbevaring • Opbevaring af affald på slutbrugers virksomhed kan ske uden forudgående tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, hvis det sker på et opbevaringsanlæg, der er placeret, indrettet og drevet i overensstemmelse med Husdyrgødningsbek. og hvis der ikke opbevares en større mængde affald, end slutbruger selv kan anvende i indeværende og kommende vækstsæson. Gennemgangen fortsatte med myndighedernes ansvar og pligter med en vejledning i kommunens sagsbehandling præsiseret i bek. § 29 jf.§ 19 i MBL. Suppleret med konkrete fortolkninger. Indlægget fulgtes op af et afsnit om Slam og problematiske stoffers miljøeffekter F.eks.: Miljøeffekter af lægemidler, Spildevandsslams langtidseffekter, Tungmetaller og miljøfremmede stoffers indvirkning på: Jordmiljø - Akvatisk miljø Human eksponering - Dyr til human ernæring. Hvad siger krystalkuglen?

Krystalkuglen •

Teknologiudvikling ift. renseteknologier. Fremtidens renseanlæg bliver ressourceproducenter.

Termisk varme/Vand som varmekilde: • Varmeenergiproduktion 1 kWh/oC/m3 spildevand • Elforbrug 0,33 kWh/ varme produceret kWh • Eks. 50.000 PE 15.000 m3/d. • 90.000 kWh/d varme ud 30.000 kWh/d el tilført (varmepumpe) Biogas: • 1 m3 dieselolie 10.000 kWh, 1 m3 spildevand 1,8 kWh (lille indhold men store mængder) • 50.000 PE ∞ 2 m3 dieselolie indløb hver dag • Produktion ∞ 23.000 kWh hver dag, Elforbrug husstand ∞10-11 kWh hver dag

Kan renseanlægget blive (El) energineutralt? Ja, men det kræver en målrettet indsats, hvor fokus må være at reducere de 50-70 % af anlæggets energiforbrug, der bruges til beluftning. Midlerne kan være: • Bundbeluftning skal gøres mere effektiv, f.eks. ved ombygning til- eller optimering af bundbeluftning, • Avanceret 3 generations on-line styring, • Termisk hydrolyse (op til 50 % større biogasudbytte) • Rejektvandsbehandling med anammox bakterier, der mindsker den interne kvælstofbelastning og reducerer kulstofforbruget til kvælstoffjernelse

– Producent af energi – Producent af næringsstoffer – især fosfor (forsøg med fosforfældning) – Køkkenkværne?

+ termisk hydrolyse + sidestrøms N red.

Mange kommuner afventende – undersøger forskellige muligheder – F.eks. Projekt fælles slamforbrænding. 27 Kommuner i Jylland og på Fyn.

kWh/PE/år

+ beluftning

+ io styring

Politikere og myndigheder som ressourceforvaltere ”hvad skal hvor hen og hvornår” – fokus på ressour ce-uafhængighed (fosfor) – Fokus på at lukke kredsløb (fosfor)

Flere aktører på banen, tættere samarbejde i hele kæden

Inge Werter, iw@dakofa.dk Peter Tychsen, Procesingeniør I. Krüger behandlede i sit indlæg ”Det energiproducerende renseanlæg” udnyttelse af potentialet som:

Vand til- og afgang: 12JC / 8 JC

Vand til- og afgang: 18JC / 14 JC

Elforbrug, kW

280

288

298

Leveret varmeeffekt, k W

733

794

916

COP

2,62

2,75

3,07

Vandmængde, m3/døgn

2.328

2.568

3.144

Varmepumpe på 0,9 MW (varme) – tilsluttet spildevandsanlæg. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

Netto varme

25

Men så er der lige love og regler, f.eks. Elforsyningsloven, nr. 279,2012, Vandsektorloven nr. 469,2009,

“Varmepumpen” på Frederikshavn Vand til- og afgang: 8 JC / 4 JC

Netto el 09/10/2012

Vandsektorloven: • Energiproduktion på slam kræver ikke udskillelse i selvstændigt selskab • Ikke omfattet af prisloftet • Provenu må gerne anvendes på vandområdet El- og varmeforsyningsloven: • Kræver særskilt selskab. Uanset om det er til eget forbrug eller til salg. Mulighed for dispensation • Men, Men provenu fra el og varmesalg må ikke anvendes på vandområdet

25


Der findes et endnu ikke udnyttet potentiale nemlig:

læg), Forbrænding eget anlæg, Genbrug (Cement- ”Lega” produktion), Deponi. Belyst ved fordele og ulemper ved de valgte løsninger. Landbrug: • Overholdelse af Grænseværdier for tungmetal og miljøfremmede stoffer, Betaling til landmanden, Udnytter næringsstoffer i slam, Miljøskadeligt, Erstatter handelsgødning, Ingen restprodukter Kompostering: • Udnytter N og P i slam, Reducerer miljøfremmede stoffer, Reducerer slam mængden, Kvælstof damper af, Lugtgener, kræver strukturmateriale

• 1 Nm3 biogas 6 kWh ved ca. 60% CH4, ca. 40%CO2 + H2+N2 • 1 Nm3 naturgas 11 kWh ved ca. 98% CH4, ca. 2% CO2 +N2

Men også her er der et sæt regler, der skal overholdes! Vandsektorloven: • Salg af biogas kræver ikke selskabsadskillelse • Salg af naturgas er jf. Naturgasforsyningsloven baseret på affald, hvorfor § 19 i Vandsektorloven er gældende, altså selskabsmæssig adskillelse • Omfattet af prisloftsregulering (hovedaktivitet) • Provenu må gerne anvendes på vandområdet Forvirret på et højere plan?? Indlægget afsluttedes med en opfordring om at foretage

Forbrænding: • Udnytter energi i slammet, Tab af næringsstoffer N og P, Restprodukt – slagge (genbrug til cement og ”LEGA” produktion eller deponi), Forbrændings kapacitet i Danmark begrænset Genbrug: • Udnytter energi i slammet, Tab af næringsstoffer N og P i slam, Ingen restprodukter, Mulighederne begrænset

Sammenligning slutdeponering Landbr ug

fordele

ulemper

-N og P udnyttes

-påvir kning af jo rdmiljø - kr æver s tore arealer - i kke brugbar på økol ogi sk jord

-N og P udnyttes

- kvæls tof fordampning - l ugtgener - for brug af str ukturmater iale o f energi

-Subs tituerer kunstgødning -Ingen afgift -bi lli g

Komp ostering

- Substituer er kuns tgø dning

- Ingen afgift - Reducerer s lam mængde - Reducerer s mi tstoffer Forbrænding

- Stordr ift for del e - Udnytt er ener gi

- t ab af N og P - afgift - br uger ener gi - begræns et kapacitet

Genbrug

-U dnytter energi -Igen restpr odukt

- t ab af n o g P - begræns et kapacitet

Deponi

- Ingen udnyttelse af ener gi , N o g P - bes lag lægger deponer ingskapaci tet

Strategiske overvejelser Er forudsætninger til stede? o Hvilken energiform? o Findes andre energikilder? o Ombygning/Nyt anlæg? o Placering af anlægget? o

C OWI Økonomi slamdisponering

Økonomi – slam disponering 25% TS

Transport k r/Ton

Be handlings pris kr/Ton

Analyse omk kr/Ton

Afgift før 2 010

Samle t pris k r/Ton

Ny afgift forbrænding kr/Ton

k r/Ton

meget grundige overvejelser inden nye projekter vælges Peter Tychsen, E-mail: ptt@kruger.dk John Sørensen, COWIs indlæg koncentrerede sig om økonomien ved forskellige former for slut deponering af slam til: Landbrug, Kompostering, Forbrænding (dk – kraftvarmean-

26

landbrug

3 0-50

150-300

forbrænding DK kraft/varme anlæg

3 0-50

450-550

forbrænding Tyskland

500-900

10

190-360 330

300

880-930

Ny samlet pris k r/Ton 190 - 360

47

557 -647

800-1200

800-1200

Genanvendelse (cement, LECA )

30-50

250-300

375

675-725

47

327-397

deponi

30-50

500-550

375

925-975

475

1005-1075

C OWI Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


Stoppe regnen kan vi ikke,

ø 2400 mm, 18 meter i et løft!

- men vi kan være med til at modvirke oversvømmelser! Min. 100 års levetid, hurtig installation, 100% tæt. De mange kraftige skybrud, vi har oplevet i de senere år, viser med al tydelighed, at kloaknettet ikke er dimensioneret til at optage de store mængder regn, som falder på kort tid, hvilket resulterer i oversvømmede veje, kældre og afløb. Prognoserne siger, at denne vejrtype bliver stadig hyppigere, så vi står med et tilbagevendende problem, med mindre der gøres noget. Et Weholite forsinkelses-/regnvandsbassin nedsætter risikoen for oversvømmelser betragteligt. Hos KWH Pipe har vi stor erfaring med design, konstruktion og installering af disse systemer i alle størrelser. Kontakt Bent eller Jan i ProjektTeknisk Service og få en uforpligtende snak om mulighederne og få et beskrevet designforslag med tegning, beregning og pris.

Bent Rønfeldt Tlf.: 20 46 38 58 ber@kwhpipe.dk Jan Lunding Tlf.: 40 21 64 42 jlu@kwhpipe.dk KWH Pipe (Danmark) AS

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

www.kwhpipe.dk

Member of the KWH Group

27


Forbrænding af slam Statsafgift før 2012

CO2 efter 2012

Forbrænding K/V 330 kr/ton CO2 afgift pålægges ikke slam Forbrænding andet 375 kr/ton Energiafgift a.h. brændværdi Forbrænding k/v  990 kr/ton Brændværdi i slam TS: 10 Gj 46,8 Kr/Gj

Mængde af næringsstoffer i slam Tabel 1. Næringsstofmængden på landsplan i forskellige næringsstofk ilder. Kildesorteret husholdningsaffald angiver det praktiske indsamlingspotentiale (ukomposteret vare), mens spildvandsslam angiver årlige mængder, der er udbragt på landbrugsjord i perioden 1997-99. Tal i parentes er anslåede værdier. Næringsstofkilde Spildevandsslam

Beregning af slamafgift: Energiafgift/CO2 afgift ref. lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. efter seneste ændring december 2009. Energiindhold i slam og gødning udgør henholdsvis 10 Gj/t og 14 Gj/t fratrukket 1,2 % pr procentpoint vandindhold Enhedspris 46,80 kr/Gj John Sørensen afsluttede sit indlæg med henvisning til Bilag 2 Satser for kulstofafgiftsloven § 1, stk. 2 Visende satser efter Brændværdi for perioden fra 1. jan – 31. dec. 2010 til 1. jan. – 31. dec. 2014. Stigende fra 57,3 kr/Gj til 61,6 Kr/Gj Visende satser efter Energiindhold i samme periode fra 46,1 Kr/Gj til 47,5 Kr/Gj John Sørensen, E-Mail: jws@cowi.dk

Værdi af slam i Landbruget Jens Petersen Cand. Agro., BA jur. Gav i sit indlæg en beskrivelse af spildevandsslams anvendelse og virkning på landbrugets markafgrøder ved en nærmere omtale af: Gødningsværdien for afgrøderne – Effekt på jordens frugtbarhed / miljøet – Betydningen for jordens kulstofbalance

Tørstof [ton]

Kvælstof [ton]

Fosfor [ton]

Kalium [ton]

90.000

3.900

2.700

200

122.500

1.400

350

(1.200)

Husdyrgødning

(4.400.000)

197.000

49.000

151.000

Handelsgødning

1.135.000

251.000

18.000

73.000

Kildesorteret husholdningsaffal d

R eferencer: (D6), (D8), F32

Efterfølgende blev omtalt en lang række forsøg, visende slams udbytteeffekt på forskellige afgrøders udbytte. På Askov, Lundgaard og Rønhave forsøgsstationer blev der udført forsøg til belysning af Tungmetaller og miljøfremmede stoffers omsætning. Resume

Værdi af slam i landbruget Samfund • Recirkulering/genanvendelse af næringsstoffer (politisk målopfyldelse), men ingen væsentlig kilde • Omkostninger ved alternativ ’bortskaffelse’ • Ingen påviste skadelige effekter når grænseværdierne i Slambekendtgørelsen overholdes Landmand • Næringsstoffer i slam kan substituere indkøb • Hvad vil en alternativ forrentning af jorden kunne indbringe? • Hvilken risiko påtages for fremtidige produktionsbegrænsninger?

For at anvende slam skal nedenstående krav være opfyldt Miljømæssige krav til kvaliteten af det organiske affald, der ender på landbrugsjorden: • Slammet bør ikke indeholde stoffer, der ved normal dosering har alvorlig giftvirkning på nyttedyr og planter. • Slammet bør ikke indeholde stoffer, der ved normal dosering leder til en akkumulering af stoffer i jord eller fødekæder. • Slammet bør ikke indeholde stoffer, der ved normal dosering forurener grund eller overfladevand. Der blev ved et antal grafer og kommentarer omtalt de gældende krav til dosering af slam på landbrugsjord. Referencer: Slambekendtgørelsen F32 www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13056 www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13056, kap. 8

28

Emnet ligger ikke helt indenfor bladets normale område og er derfor ikke fyldestgørende. Det anbefales derfor at stille uddybende spørgsmål til foredragsholderen. Jens Petersen: jens.petersen@AgroJur.dk

Genindvinding af fosfor og slamudbringning Peter Balslev,Procesingeniør Norconsult Danmark A/S indledte med spørgsmålet. Hvad er struvit, hvor opstår den og hvordan ser den ud? Vi kender den fra det daglige arbejde som udfældninger. Til­ stopning af rør i slambehandling og afvandingsudstyr med afbrydelse og driftsproblemer - Belægninger på varmevekslere - Lavere virkningsgrad - Sedimenter i rådne- og buffertanke. Stor intern belastning fra fosfor i rejektvandet - op mod 40% af P-indløbet på at Åby RA. Høj belastning på bio-P processen i vandbehandlingen - Høj risiko for ustabil afløbskvalitet. At struvit optræder som nyresten er nok ukendt for de fleste. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


Struvit udfælder ved overmætning i følgende proces: Mg2+ + HPO42- + NH4+ + 6H2O → MgNH4PO4,6H2O + H+ magnesium + fosfat + ammonium + vand → struvit + syre 5,6% N, 12,6% P, 10% Mg - Eller som gødning: N:P:K=6:13:0, Mg 10

Som det ses af grafen, er genvinding af fosfor et område, der nyder stor interesse. Mange igangværende initiativer på området

Er der da intet godt at sige om struvit? Svaret er jo. Det viser sig, at genvinding af fosfor fra rejektvandet kan af flere årsager være attraktiv f. eks.: • Afhjælpning af driftsproblemer på renseanlæg. (Eksempler fra Herning og Åby RA) • Økonomisk attraktivt? (Driftsmæssige udgifter og indtægter – salg af fosfor) • Ressourcemæssige hensyn. Fosfor er en begrænset ressource med stigende priser fra lande der dominerer verdensmarkedet. Overskud af fosfor i Danmark via importeret foder og gødning. Fosfor i slam fældet med metalsalte har en begrænset gødningsværdi og ophobes i jorden, modsat struvit og organisk bundet fosfor.

• Innovationspartnerskab for P-genvinding (Mst) – http://www.ecoinnovation.dk/Emneoversigt/Partnerskaber_milj%C3%B8 teknologi/Partnerskabet_for_genanvendelse_af_fosfor_i_spildevand_og _spildevandslam/

• LCA-vurdering af forskellige slambehandlinger, Cowi mv. • Genvinding af fosfor fra slamaske Kommunekemi mv. – http://www.kommunekemi.dk/innovation/Innovationsprojekter/Fosfathold ige-asker.aspx

• CEEP (europæiske fosfor-industrier) refererer forskelligt arbejde med P-genvinding i nyhedsbrev. – http://www.ceepphosphates.org/Newsletter/shwNewsList.asp?NID=3&HID=4

• Andre projekter… • GUDP - projekt vedr. gødningsvirkning af P i restprodukter – Aarhus Uni., Norconsult, Videncenter for Landbrug, Eurofins, Aarhus Vand, Herning Vand, Dansk Standard, Hede Danmark 27

Et meget relevant og spændende foredrag, der afsluttedes med et antal foto og grafer, visende struvit og fosfor i forskellige former. Peter Balslev, E-mail: peter.balslev@norconsult.com

Hvorledes påvirker genvinding af fosfor slamproduktion og slamudbringning Højt tungmetalindhold •Fjern så meget som muligt ved rejektvandsbehandlingen •Vælg forbrænding af afvandet slam (rest-P mistes som forurenet askeprodukt)

Tørstofreduktion af slam, anaerobt og aerobt Gert Petersen, EnviDan øst Indledte sit foredrag med at omtale forskellige former til minimering af slammængden og metoder til at opnå en sådan reduktion.

Lavt tungmetalindhold •Ved genvinding af P sænkes P indholdet i slammet og det kan udbringes på et mindre areal (hvis kun P-begrænsning) lavere omkostning til udbringning + indtægt fra struvitsalg?

Et incitament kan være. Behandlingsprisen der for afvandet slam i Danmark er 200 – 1200 kr/ton, afhængig af slutdisponeringsmetode svarende til 1 – 5 kr/kg TS!!

Slamproduktionen reduceres •Struvitudvinding erstatter kemisk fældning af P i renseanlægget -> mindre slamproduktion (1 kg P giver 6-8 kg TS) eks.: 30 kg P/d svarer til 60-80 t TS/år = ca. 125.000 kr/år 25

Hvorledes påvirker genvinding af fosfor slamproduktion og slamudbringning

COD omsætning Anaerobt: Lille slamproduktio(0,05) og stor energiproduktion COD omsætning Aerobt: Stor slamproduktion (0,4 – 0,45) og stort energiforbrug

• Kun relevant på renseanlæg med rådnetanke eller særlige industrianlæg • Massebalance for P på renseanlæg - store individuelle forskelle! • P indhold i slam før og efter - Bio-P? • Tungmetaller - især P/TM forhold før og efter • Økonomi - udgift til slamdisponering - PT faldende priser…

Slamminimering

26

Gødningsværdien af struvit er ikke dokumenteret i Danmark. Der er derfor igangsat et arbejde for at opnå en sådan dokumentation ved Videncenter for Landbrug – Skejby + ansøgning ved Erhvervs- og Naturstyrelsen GUDP. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

(Desværre er det, som det så ofte er tilfældet, en proces specielt for anlæg med rådnetanke.)

De nævnte anlægstyper kan optimeres på mange måder med hensyn til energiforbrug og energiproduktion, men især forbehandling af bioslam før udrådning viser det største energioptimeringspotentiale fulgt af online processtyring, pumpe- og omrøringsenergiminimering, samt stordriftsfordele ved central spildevandsrensning.

16.April 2 012 FVC

Gert Pete rse n

25

29


Forbehandling, af bioslam kan være: • Mekanisk forbehandling med: Ultralyd, Kavitation, Kuglemølle • Termisk forbehandling med: Varmebehandling under tryk. (Cambi og Exelys metoden) • Kemisk forbehandling med: Syre eller base er en dyr hydrolysemetode og ikke i anvendelse Formålet er at nedbryde slammets cellevægge og derved få en bedre udnyttelse af energipotentialet. Afhængig af omsætteligheden fås følgende nøgletal for energiproduktion fra biomasse (anaerob udrådning):

Genanvendelse af slam Jesper Schmidt, Saint – Gobain Weber A/S Indledte sit foredrag med at præsentere Saint-Gobain Weber DK, der er en lille del af verdens koncernen med over 200.000 medarbejdere i 57 lande og en årlig omsætning på 40 mia. euro. Det er naturligvis interessante oplysninger, men den store nyhed, som får spildevandsfolk op af stolene, er oplysningerne om en eventuel afsætningsmulighed for spildevandsslam (uden andre kvalitetskrav end et passende højt TS indhold) til at indgå som en del af råstoffet til fremstilling af Leca® til brug i Lecablokke® og Leca® isolationsmateriale”. ”Leca® produktet” kendes af de fleste som ”Leca®nødder”, som anvendes ved utallige isoleringsopgaver.

SLAM • 40% COD omsætning -> 1 kg COD= 0,14 Nm3 CH4 • 60% COD omsætning -> 1 kg COD= 0,21 Nm3 CH4 • SPILDEVAND/BIOMASSE • 85% COD omsætning -> 1 kg COD= 0,30 Nm3 CH4

Spildevandsslam i Leca processen

Det overordnede mål er på sigt at opnå, om ikke et energi producerende renseanlæg så at opnå et energi neutralt renseanlæg. Som eksempel på, at det kan lykkes at skabe det energiproducerende renseanlæg, viser eksemplet fra NOVO NORDISK Kalundborg, der i 2012 opførte en udvidelse af det eksisterende aktive slamanlæg.

- en ressource med mange muligheder Det energiproducerende renseanlæg Energibalancer, NOVO NORDISK Kalundborg

Naturligvis er ” Leca®værket” ikke et filantropisk foretagende, men et firma der forfølger to mål: 1) Udfasning af nu anvendte brændsler og råstoffer og additiver. 2) At opnå grøn profil ved at nå målene i nedenstående graf.

.. FØR og EFTER anaerob forbehandling FØR: 100 ton COD/dag 7 t N/dag 35 ton BIO-SS/dag 38.000 kWh/dag (elforbrug)

EFTER: 62 ton COD/dag 7 t N/dag 22 ton BIO-SS/dag 27.000 kWh/dag (elforbrug) Biogas energi, 13440 Nm 3 metan/dag : 134.400 kWh/dag (Brutto) 50.000 kWh/dag (elproduktion)

16.April 2 012 FVC

Gert Pete rse n

Goals – Alternative fuel project 2013-2017

32

70% CO2 reduction 50% NOx reduction

Gert Petersen afsluttede sit indlæg med en omtale af et opnået resultat fra Faxe renseanlæg før og efter Anaerob forbehandling

80% Reduction on emissions of HCl & SO2 97% Conversion to alternative fuels. 30% Energy recovery.

Før: • 10 ton COD/dag 0,3 t N/dag • 3,5 ton BIO-SS/dag 5.000 kWh/dag (energiforbrug) Efter ved 70% anaerob behandling (85% effektivitet): • 4,1 ton COD/dag 0,3 t N/dag • 1,4 ton BIO-SS/dag 3.000 kWh/dag (energiforbrug) • Biogas energi, 2080 Nm3 metan/dag : • 20.800 kWh/dag (Brutto) 7.200 kWh/dag (elproduktion) Gert Petersen: gep@envidan.dk

30

Det bliver meget interessant at følge udviklingen i processen for at se, om firmaets mål om at fremtræde med en grøn profil opnås. Men også og ikke mindst muligheden for afsætning af spildevandsslam på en grøn måde. Jesper Schmidt, E-mail: jsc@weber.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


Spildevandsanalyse er vores speciale! 80 års erfaring og 72.000 kunder i Europa Vi ønsker alle vores kunder en glædelig jul og et godt nytår!

Ionselektiv, kalibreringsfri måling af ammonium og nitrat HACH LANGEs ionselektive sonder er forsynet med den unikke CARTRICAL® teknologi, der sikrer enkle ammonium- og nitratmålinger direkte i processen – præcis, stabil og økonomisk samt enkel håndtering med minimalt vedligehold.

Fotometer med indbygget kvalitetssikring Automatisk prøveidentifikation med 100 % sporbarhed. RFID-teknologi og 2D-stregkoder sikrer processen. Enkel betjening og stor fleksibilitet med mere end 200 parametre og metoder. Med DR 3900 fotometeret kan du have fuld tillid til dine analyser!

Næringssaltanalysatorer til enhver anvendelse Uanset hvor og hvordan målingen skal foregå – vi har løsningen til måling af ammonium, nitrat, orthofosfat og totalfosfor.

NYHED ! Servicekontrakt: Få 5 års garanti! Prøveoptagere til alle formål Stationære eller bærbare, med eller uden køl. Fra simpel prøveoptagning til avancerede selvrensende prøveoptagere med fordeler, fjernovervågning og meget mere. Valget er dit!

Opløst ilt – ny generation LDO iltsensor 2. generation af LDO iltsensoren med optisk måleteknologi – mere nøjagtig og omkostningseffektiv end nogensinde! Ingen kalibrering, meget lavt vedligeholdelsesbehov, 3 års garanti.

www.hach-lange.dk info@hach-lange.dk Tel.: 36 77 29 11

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

31


Danmarkspremiere i Give på ny type regnvandsbassin Af Lene Kristoffersen, projektleder, Vejle Spildevand - Vandet ledes igennem et sand- og oliefang, hvor sand synker til bunds, og olie flyder ovenpå. Derefter passerer vandet en speciel bane i nedsivningsanlægget, der sorterer urenheder som fx fine partikler og opblandet olie fra, som senere kan opsuges. Så der er også en miljømæssig gevinst ved anlægget, forklarer Lene Kristoffersen. Skallerne ligger på en bund af sten, og uden om skallerne er der ligeledes fyldt op med grove sten, så regnvandet opbevares i hulrummene. Hele systemet er pakket ind i geotekstil, der forhindrer det omgivende sand i at flyde ind mellem stenene og dermed stoppe det til.

Underjordisk bassin frigiver plads til udfoldelse Det underjordiske nedsivningsbassin frigør masser af plads i området, der kan bruges til opholdsareal.

Etablering af nedsivningsbassin.

Normalt bygger man åbne bassiner, når man skal finde løsninger til at lede regnvandet væk. Men ikke i Give. Her afprøver Vejle Spildevand nu som de første i landet et nyt, underjordisk nedsivningsbassin til regnvand. Med den nye teknik kan opgaven løses uden at inddrage opholdsareal og uden at øge udgifterne. Danmark får nu en ny og effektiv måde at lede regnvand bort på. I Give ved Vejle er der snart Danmarkspremiere på en ny type bassin til nedsivning af regn. Premieren foregår dog under jorden, og var man ikke klar over det, ville snart kun et par dæksler afsløre, hvad den jyske muld gemmer på. På et område, der er ved at blive byggemodnet, er der de seneste uger blevet arbejdet med at lægge en række store, gule plastskaller i jorden. Plastskallerne er elementerne til et nyt bassin, der kan opmagasinere regnvand under jorden,

32

indtil det kan sive ned til grundvandet, så man undgår oversvømmelser. De gule skaller fra StormTech er et nyt system på det danske marked. Med dette system undgår vi at trække metervis af kloakledninger til nærmeste vandløb, men kan i stedet opbevare regnvandet under jorden, rense det på stedet og lade det sive ned til grundvandet. Løsningen giver mere opholdsplads, og så er det ikke dyrere at etablere end et åbent bassin. Til gengæld er det nemmere at vedligeholde. Derfor har vi valgt at være foregangsmænd på denne løsning ved projektet ved Troldeparken i Give.

Systemet giver også miljømæssig gevinst Skallerne gør det ikke bare muligt at gemme bassinet under jorden; systemet renser også regnvandet, så forurenende finpartikler ikke siver ned til grundvandet.

- Med jordbunden på stedet var det oplagt at lade regnvandet nedsive. Samtidig giver det de kommende beboere et større grønt fællesområde, end hvis vi havde lavet et typisk regnvandsbassin, siger Lene Kristoffersen og forklarer, at bassinet også kan bruges til at forsinke regnvand på traditionel vis i områder, hvor nedsivning ikke er mulig. Nedsivningsbassinet er dimensioneret til at kunne afvande et areal på mere end 6000 m2 og vil kunne rumme et 5-års regnskyl. Et evt. overløb vil ikke have konsekvenser for parcelhusgrundene, da vandet vil stå i en lavning i terrænet et stykke derfra. Anlægget står klart inden for de kommende uger, og grundene i Trolde­ parken forventes sat til salg i løbet af foråret. Kontaktinformation: Lene Kristoffersen, projektleder, Vejle Spildevand Tlf.: 7641 3743 Mobil: 3050 5355 lenkr@vejlespildevand.dk  www.vejlespildevand.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


Red.J.H.

Julehilsen

Om få dage skal vi atter fejre jul, den fest hvor nogle rejser bort, men de fleste fejrer stadig julen hjemme sammen med familie og venner. Allerbedst er festen, hvis der også er børn og børnebørn med til dansen om træet. Tiden går hurtigt og det føles som om, den går endnu hurtigere, jo ældre man bliver. Derfor er spørgsmålet, om vi udnytter vores tid på en god måde, eller jager vi bare af sted. Er det gamle jule­kort afløst af en fattig ”årsberetning”, afsendt som mail? Det er nok en tanke værd. Når jeg skriver årets julehilsen er håbet stadig, at verden bliver bedre at leve i. Ser vi tilbage på året der er gået, må det erkendes, at der er ingen bedring. Krig og ufred er stadig dagliglivet for mange mennesker, der hver dag udsættes for sult og svære lidelser. Hvis der er en bedring et sted, afløses den straks af ufred et andet sted. Des­værre mister nogle livet i deres indsats på at forbedre de eksisterende forhold. Når vi ser tilbage på året, der snart rinder ud, er fejringen af Spilde­vands­teknisk Forenings 40 års fødselsdag (den 27.oktober), der blev fejret med Årsmødet på Bornholm, den alt overskyggende begivenhed. Det var en oplevelse, der var en fødselar værdig. En stor anerkendelse til Foreningens bestyrelse, der ved beslutningen markerede, at Foreningen er for alle i det ganske land, der arbejder med spildevand. Flot!

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012 33

Det har i det forløbne år været glæde­ligt at se medlemmernes tilslutning til arrangementerne i Slamflokken, Industrigruppen og arrangementerne i de lokale ERFA grupper, der også i år har budt på mange interessante aktiviteter. Døgnkurset blev afholdt på hotel Comwell i Kolding med ca. 350 deltagere og 23 udstillende firmaer, der viste sidste nyt indenfor deres områder. Samtidig var udstillingerne samlingsstederne for udveksling af erfaringer og høre nyt. En meget stor tak til udstillerne for deres engagement.

Spildevandsteknisk Tidsskrift er fortsat et godt aktiv. Hvilket mange positive tilbagemeldinger tyder på, men desværre er medlemmerne stadig meget tilbageholdne med indsendelse af beretninger fra dagligdagen, som andre kan drage erfaringer af. Undskyldningen med at det ikke er en nyhed gælder ikke. Tænk på vore nye kollegaer, der ikke har din erfaring. De positive meldinger kræver, at der stadig skal arbejdes målrettet med at udvikle bladet, gerne med en bredere vinkel, så det kan fremtræde aktuelt og ajourført til glæde for læserne.

Som en glædelig nyhed forlyder det, at et antal medlemmer med interesse indenfor arbejdsmiljø, sikkerhed mm. er gået sammen om at danne en ny gruppe. Hjertelig velkommen til ”Miljøgruppen”

Fra redaktionen skal der lyde en stor tak til bladets annoncører, der har vist en helt enestående interesse og tilslutning til bladet gennem annoncering og indlæg i ”Firma Nyt” og ”Produkt Information”

Årets smukke resultater må være en spore for bestyrelse og medlemmer til at gøre Foreningen til en endnu bedre medspiller og et godt eksempel, der lader sin røst høre, når spørgsmålet om effektiv spildevandsrensning og andre miljøspørgsmål er til debat.

Denne hilsen skal slutte med ønsket om en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår til medlemmerne og familier. Samtidig sendes de bedste ønsker for jul og nytår til firmaer, annoncører, trykkeri og de mange andre, redaktionen har haft kontakt med i det forløbne år. Samt en varm tak for et godt og loyalt samarbejde. Glædelig Jul

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012 33


Flygt Experior

TM

Inspired by you. Engineered by us.

Velkommen til fremtiden. Flygt Experior er: • Adaptive N (tidl. Flying-N) - Branchens eneste mekanisk selv-rensende pumpehjul, der gør den ekstremt velegnet til frekvensstyring! • IE3 motorer - Verdens første LSPM motorer til spildevandspumper. Op til 4% bedre virkningsgrad end andre typer IE3 motorer! • SmartRunTM - Patenteret ny pumpestyring, med indbygget frekvensomformer, der automatisk finder det optimale energimæssige driftspunkt, samtidig med at den dagligt sikrer at pumpe, sump og rør renses, så du får en problemfri drift uden tilstopninger.

34

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


www.flygt.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

35


Spildevandsselskab lever op til særligt strenge krav

En beretning fra Mølleåværket Af Informationsafdelingen I Krúger A/S

Her er membrankassetterne monteret i den ene af værkets fire kanaler.

Ambitiøst projekt kan reducere Mølleåværkets udledning af næringsstoffer med en tredjedel Inden for ganske få måneder vil fiskene i Øresund ud for Strandmøllen kunne mærke en markant forbedring af vandkvaliteten. Det skyldes den udvidelse af det oprindelig 114.000 PE store Mølleåværket, der med Krüger som totalrådgiver netop nu er ved at blive sat i drift. Men effekten kan blive endnu større, hvis projektet gennemføres som planlagt fra starten.

– Vi kunne se, at behovet for at samle diverse kloakledninger ét sted voksede. Valget faldt naturligt på Mølleåværket, og da vi var i gang med at bygge om, var det oplagt at gå skridtet videre, siger Per Plannthin.

Ideen kommer fra Naturstyrelsen, der i sin tid foreslog ejerkredsen bag Mølleåværket A/S et NATURA 2000-projekt med det formål at pumpe renset spildevand tilbage til Furesø og på den måde fordoble vandgennemstrømningen i Mølleåsystemet. Administrerende direktør Per Plannthin, Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S, der har ledelsesansvaret for renseanlægget, siger: – Vi så store muligheder i projektet, der ville forbedre levevilkårene for dyr og planter ikke blot i Øresund, men hele vejen derud. Udfordringen var, at spildevandet nu skulle renses, så det levede op til endnu strengere kvalitetskrav, som næsten er på drikkevandsniveau. Beslutningen om at udvide værket, samtidig med at renseprocesserne blev forbedret, traf selskabet i 2008.

36

Sådan ser en membrankassette ud. Klar til montage i en membrankanal. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


MBR- og MBBR-processerne gør udslaget Mølleåværket ejes af Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Gladsaxe og Gentofte Kommuner. Anlægget blev opført i 1955-60 og er senere udvidet i flere omgange. Kravene til det moderniserede anlæg er for BOD 3,5 mg/l, kvælstof under 2,5 mg/l eller maks. 5.340 kg pr. år, svarende 1,8 mg/l og fosfor 0,04 mg/l for den del, der ledes til Furesø og videre tilbage til Mølleå. – Nøglen til at opnå den nødvendige rensekvalitet ligger i MBR- eller Membrane Bio Reactor- og MBBR- eller Moving Bed Biofilm Reactor-processerne, som supplerer den eksisterende rensning efter BioDenitro™-princippet, forklarer afdelingschef Karsten Holm Jørgensen, Krüger A/S. – Efter ophold i denitrifikationsanlægget sendes afløbet nu også til efterdenitrifikation i et selvstændigt tankanlæg og videre til et membranlæg, hvor partikler, bakterier, vira mv. opfanges af plasticfibre med 0,04 µm åbninger. Diverse skyllemekanismer kombineret med regelmæssig rensning sikrer, at membranerne ikke stopper til. Det nye anlæg opføres i umiddelbar tilknytning til det eksisterende. Foruden MBR og MBBR omfatter det finriste, luftningstanke, behandling af rejektvand med Anita™Mox samt diverse bygninger. Rensekapaciteten for delstrømmen til

TIL T F I K S

:

Furesø er på 200 l/s svarende til cirka 50 procent af den samlede vandmængde til anlægget.

Kan idriftsættes til årsskiftet Efter den seneste udvidelse har Mølleåværket en kapacitet på små 150.000 PE og kan håndtere spildevandet fra de fire kommuner et godt stykke tid ud i fremtiden. Foreløbig skal spildevandet dog fortsat gennem en tre km lang rørledning langs Mølleåen og ud i Øresund. – Naturstyrelsen har godkendt anlægget, så i princippet kan vi begynde at sende vand tilbage til Furesø, når udvidelsen er i fuld drift ved årsskiftet. Om det sker til den tid, beror i øjeblikket på Natur- og Miljøklagenævnet, der behandler en indsigelse fra Danmarks Naturfredningsforening, forklarer Per Plannthin. Byggesummen for kapacitetsudvidelsen og den forbedrede rensning er på 110 mio. kr., som Mølleåværket finansierer. Oppumpningsprojektet mv. koster 35 mio. kr. og finansieres af blandt andet EU og Naturstyrelsen. Gennemføres projektet i dets fulde udstrækning, vil den nuværende udledning af næringsstoffer til Øresund falde med en tredjedel. Kontakt Karsten Holm Jørgensen, khj@kruger.dk

Energibesparende pumper Dykkede og tørtopstillede skruecentrifugalpumper med markante fordele sammenlignet med konventionelle spildevandspumper : Op til 50% mindre energiforbrug Op til 50% mindre CO 2 -udledning Tilstopningsfrit løbehjul Skånsom pumpning Pumpning af slam op til 13% TS Pumpning af højviskose medier

Autoriseret forhandler af:

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012 Hidrostal 04-2009.indd 1

Pumper Skandinavien Pumper Skandinavien

Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg Østerbro 4, 5690 Tommerup Tlf.: 64 47 35 12, www.hidrostal.dk Tlf.: 64 47 35 12, www.hidrostal.dk E-mail: pumper@hidrostal.dk pumper@hidrostal.dk E-mail: 37

08/09/09 9:03:57


Aarhus Vand-direktør dystede med OL-roere på Brabrand Sø Af Jan Tøibner, Aarhus Vand A/S

Tak for en god men blæsende ag ved Brabrand sø.

En utraditionel kaproning markerede mandag den 24. september, at vandet i Aarhus Havn, Aarhus Å og Brabrand Sø nu har så god en kvalitet, at man kan ro i det. Kaproningen stod mellem direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder, og de to OL-roere Juliane Elander Rasmussen og Anne Lolk Thomsen.

at man kan bruge det til rekreative formål som for eksempel roning – og ikke behøver frygte en tur i baljen.

Mandag den 24. september klokken 10.00 bragede startsignalet på Aarhus Å tæt ved Ceres-krydset for de to OL-roere Juliane Elander Rasmussen og Anne Lolk Thomsen, som opnåede en 4. plads ved OL i London i letvægtsdamedobbelt sculler. Toptrimmede, iført OL-dragt og med stålsat blik skød de af sted i en dobbelt-kajak i et tempo, der sjældent er set på Aarhus Å, ud på en 7,5 km. lang rute med mål ved rostadion på Brabrand Sø. Omkring samme tidspunkt, men væsentligt tættere på mål, lød startskuddet for direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder, som i en ener-kajak skulle forsøge at hamle op med de to OL-roere. Kaproningen markerede, at Aarhus Vand nu har afsluttet et projekt til 340 mio. kr., der har sikret, at vandet i Aarhus Å, Aarhus Havn og Brabrand Sø nu har så god en kvalitet,

Ingen af de tre roere, røg udenbords – dertil var de for rutinerede – men bølgerne gik i bogstaveligste forstand højt, da de en halv time senere og nogenlunde samtidigt nåede Brabrand Sø. Lars Schrøder kæmpede med bølgerne og kom træt, men glad, i mål ved rostadion kort tid efter de to OL-roere, som undervejs havde overskud til at give direktøren et par professionelle roråd med på vejen.  Da han havde fået pusten, fortalte han de mange fremmødte, om baggrunden for det vandmiljøprojekt, der har banet vejen for, at Brabrand Sø, Aarhus Å og Aarhus Havn uden sundhedsrisiko kan bruges til rekreative formål. Aarhus Vand har opført en række underjordiske bassiner, der opsamler blandet regn- og spildevand ved kraftig regn, indtil der igen er plads i kloaksystemet. Herefter ledes

38

Lars Schrøder, og de to OL-roere Juliane Elander Rasmussen og Anne Lolk Thomsen tæt ved målet. Foto Ole Hartmann Schmidt.

vandet hen til et renseanlæg og gennemgår en effektiv rensning, inden det ledes tilbage i naturen. Bassinerne er samtidigt et værn mod oversvømmelser i midtbyen i forbindelse med skybrud. Udover opførelse af bassinerne har Aarhus Vand gennemført en såkaldt ”hygiejnisering” af det rensede spildevand fra Viby og Åby Renseanlæg og etableret ekstra kapacitet på de to renseanlæg. Sidst, men ikke mindst er Aarhus Vand ved at lægge sidste hånd på et såkaldt ”samstyringsprojekt”, hvor avancerede it-modeller styrer de tekniske anlæg, så den samlede funktion af systemet optimeres, og den samlede spildevandsudledning til vandmiljøet minimeres. Denne samstyring hører til den mest avancerede i verden og vil efter planen være kørende fra april 2013. Dagen sluttede af med præmieoverrækkelse til de tre kaproere i klubhuset ved rostadion og endnu en dyst – denne gang i indendørs kaproning i romaskiner, hvor Juliane Elander Rasmussen og Anne Lolk Thomsen instruerede de fremmødte i roteknik.” Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


DanVandGraf er kommet - Styrker vandforsyninger i hele landet DanVandGraf = VandGraf + DANVAND Orbicon har udnyttet erfaringerne fra det populære ledningsregistreringssystem VandGraf og flyttet det over på branchestandarden DANVAND. Det er blevet til DanVandGraf. Det ultimative værktøj til ledningsregistrering og data management for vandforsyninger. DanVandGraf er brugervenligt og effektivt og danner bl.a. grundlag for driftshåndtering, påvisning i forbindelse med gravearbejder, og er derudover et essentielt værktøj i forbindelse med værdifastsættelse af forsyningens anlægsaktiver. DanVandGraf – en naturlig del af Det Digitale Vandselskab, leveret af Orbicon

www.orbicon.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

39


Energiproduktion hos Aarhus Vand A/S Af Henrik Frier, Aarhus Vand A/S og Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø Dispensation fra Energistyrelsen og regnskabsmæssige konsekvenser for Aarhus Vand A/S. Aarhus Vand A/S, som er ejet af Aarhus Kommune, har vedtaget en strategi om, at selskabet så vidt muligt skal være selvforsynende med energi baseret på vedvarende energikilder. Aarhus Vand A/S har en aktuel og planlagt energiproduktion på 8,9 MWh el og 11,5 MWh varme og et samlet elforbrug på 25,8 MWh. Ved en ændring af vandsektorlovgivningen er det blevet lovligt for vandselskaber at deltage i energiproduktion, uden at energiproduktionen selskabsmæssigt skal udskilles fra vandselskabet. Imidlertid følger det af el- og varmeforsyningslovgivningen, at kommunalt ejede vandselskaber kun kan deltage i energiproduktion, hvis der også opnås en konkret dispensation fra Energistyrelsen. Aarhus Vand A/S har derfor i forlængelse af ændring af vandsektorloven indsendt ansøgning herom, og netop modtaget en dispensation fra Energistyrelsen.

Indholdet af ansøgningen I ansøgningen til Energistyrelsen har Aarhus Vand A/S oplyst om arten og størrelsen af selskabets aktuelle og konkret planlagte energiproduktion. Endvidere har Aarhus Vand A/S oplyst om størrelsen af selskabets eget energiforbrug. Aarhus Vand A/S har i ansøgningen til Energistyrelsen endvidere oplyst nærmere om den anvendte produktionsmetode i forbindelse med selskabets energiproduktion. Således er det oplyst, at elproduktionen sker på baggrund af biogas, som produceres ved at forgasse slam. Det er tillige oplyst, at der muligvis vil blive tilført eksterne produkter med det formål at optimere biogasproduktionen.

Det er et vilkår i Energistyrelsen dispensationen, at der er en regnskabsmæssig adskillelse mellem henholdsvis vandselskabets elproduktion, biogas- og varmeproduktion og selskabets vand- og spildevandsaktiviteter. Endelig har Energistyrelsen fremhævet, at uanset, at Aarhus Vand A/S har modtaget en dispensation fra selskabsudskillelseskravet el- og varmeforsyningsloven, er Aarhus Vand A/S stadig underlagt de øvrige regler i el- og varmeforsyningsloven, herunder om modregning i kommunens bloktilskud, hvis Aarhus Vand A/S anvender overskud på energiproduktion til brug for vand- og spildevandsaktiviteter.

Konsekvenser af Energistyrelsens dispensation for Aarhus Vand A/S Omsætningsgrænser og prisloft Konsekvensen af Energistyrelsens dispensation er for Aarhus Vand A/S, at selskabet lovligt kan varetage energiproduktion som en tilknyttet aktivitet, uden at energiproduktionen skal medregnes til de omsætningsgrænser, der gælder for vandselskabers tilknyttede aktivitet. Det er videre en konsekvens af Energistyrelsens dispensation, at de driftsudgifter som er knyttet til el, gas og varmeproduktionen ikke indgår i prisloftet og dermed vandselskabets benchmarking. Driftsudgifterne vedrører de tilknyttede aktivitet vedrørende energiprodukiton. Endelig er det en konsekvens af Energistyrelsens afgørelse, at de aktiver, som er knyttet til el-, gas- og varmproduktionen hos Aarhus Vand A/S, skal udgå af selskabets polkakatalog.

Indholdet af Energistyrelsens dispensation

Regnskabsmæssig adskillelse Det er et vilkår i Energistyrelsens dispensation, at Aarhus Vand A/S udarbejder et separat regnskab for elproduktionen, et separat regnskab for biogas- og varmeproduktionen samt et separat regnskab for spildevand henholdsvis vandforsyningsaktiviteter.

I forlængelse af dispensationsansøgningen har Aarhus Vand A/S modtaget en dispensation fra Energistyrelsen. Dispensationen omfatter selskabsudskillelseskravet i elforsyningslovens § 37 a, stk. 4 og varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 4 og omfatter såvel Aarhus Vand A/S’ aktuelle som konkret planlagte el- varme og biogasproduktion. Årsagen til, at biogasproduktionen er omfattet af dispensationen, er, at biogasproduktion er omfattet af varmeforsyningsloven, jf. varmeforsyningslovens § 2, stk. 1.

Aarhus Vand A/S skal således foretage en regnskabsmæssig adskillelse af de 5 forsyningsaktiviteter, der er i selskabet: elproduktion, biogas- og varmeproduktion, vandforsyning og spildevandsforsyning. Ved den regnskabsmæssige adskillelse mellem de 5 forsyningsaktiviteter skal samtlige omkostninger og indtægter, der er knyttet til hver aktivitet, henføres til denne.

Ved meddelelse af dispensationen fra selskabsudskillelseskravet i el- og varmeforsyningsloven, har Energistyrelsen lagt vægt på, at hele den energiproduktion, som Aarhus Vand A/S aktuelt har og konkret planlægger, er knyttet til selskabets spildevandsaktiviteter. Videre har Energistyrelsen lagt vægt på, at energiproduktionen er knyttet til biogasproduktionen på Aarhus Vand A/S’ rådnetanke. Endelig lægger Energistyrelsen vægt på, at den aktuelle og konkrete planlagte energiproduktion har et mindre omfang, idet den samlede energiproduktion er mindre end vandselskabets eget samlede energiforbrug.

40

Elproduktionen Omsætning af biogas til el og varme. Biogasmotor Marselisborg renseanlæg I Aarhus Vand A/S’ regnskab for elproduktionen skal henregnes afskrivning og vedligeholdelse af motoranlæg, andel af lokale omkostninger, andel af ledelses- og administrationsomkostninger, andel af finansieringsomkostninger, udgifter til internt køb af biogassen samt indtægter i form af elsalg og VE-tilskud. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


Hvis der efter en regnskabsmæssig adskillelse af elproduktionen opstår overskud, vil et sådant overskud som udgangspunkt kun kunne anvendes til elproduktionsaktiviteter. Hvis Aarhus Vand A/S vælger at udlodde overskuddet til dets ejer eller anvende overskuddet til vand- og spildevandsaktiviteter, vil det resultere i modregning i Aarhus Kommunes bloktilskud med 60 % eller 40 % af overskuddets størrelse. Varme- og gasproduktionen I Aarhus Vand A/S’ regnskab for biogas- og varmeproduktionen skal der henregnes afskrivning og vedligeholdelse af biogasanlæg, andel af lokale omkostninger, andel af ledelses- og administrationsomkostninger, andel af finansieringsomkostninger og øvrige omkostninger knyttet til biogas- og varmeproduktionen f.eks. SRO-anlæg samt indtægter ved biogassalg og varmesalg. Varme- og biogasproduktion er efter varmeforsyningsloven underlagt et krav om hvile i sig selv og omkostningsbestemte priser. Hvis der opstår et overskud på biogas- og varmeproduktionen, skal et sådant overskud tilbageføres i det kommende års biogas- og varmepriser. Tilsvarende vil et underskud på varme- og biogasproduktionen kunne opkræves over kommende års priser. Endvidere er det også efter varmeforsyningsloven muligt at indregne henlæggelser i varme- og biogaspriserne, såfremt der er planlagt en konkret investering. Som følge af, at Aarhus Vand A/S’ varme- og biogasproduktion er underlagt prisreguleringen i varmeforsyningsloven, skal Aarhus Vand A/S årligt til Energitilsynet anmelde budgetterede varme- og gaspriser og foretage en årlig priseftervisning. Såfremt der i biogas- og varmeprisen skal henlægges til konkrete investeringer, skal også disse anmeldes.

Med de nuværende prisregler, der er for biogas- og varmeproduktion, er Aarhus Vand A/S’ mulighed for at indregne et overskud i priserne begrænset. Dermed bliver det heller ikke aktuelt at udligne et overskud til hverken Aarhus Kommune eller til brug for indregning i vand- og spildevandstaksten.

Aarhus Vand A/S’ fremtidige energiproduktion Aarhus Vand A/S har med dispensationen fra Energistyrelsen fået mulighed for at fortsætte og udbygge selskabets energiproduktion til gavn for såvel miljøet som samfundsøkonomien. Uanset, at der skal være regnskabsmæssig adskillelse mellem energiproduktionen og vand- og spildevandforsyningen, og det ikke er muligt at anvende overskud til brug for vand- og spildevandforsyningen, ser Aarhus Vand A/S også en selskabsøkonomisk gevinst ved energiproduktionen. Aarhus Vand A/S får synliggjort de faktiske udgifter ved energiproduktionen via en regnskabsmæssig adskillelse. Aarhus Vand A/S får endvidere mulighed for at løfte de driftsudgifter, som såvel direkte som indirekte er knyttet til energiproduktionen, ud af prisloftet. Det vil sige, at selvom Aarhus Vand A/S ikke kan anvende overskud fra energiproduktionen til brug for vand og spildevandforsyningen, har energiproduktionen en gavnlig effekt for vand- og spildevandforsyningens økonomi. Det er således ikke længere vand- og spildevandforsyningens regnskab, der bærer drifts- og investeringsudgifterne ved energiproduktionen. Henrik Frier, Aarhus Vand A/S og Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

41


2013 – Hernings tur til at være vært for STF's årsmøde Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening I 2013 er STFs årsmøde tilbage på fastlandet, idet Herning Vand A/S er vært for foreningens årligt tilbagevendende arrangement. Efter et atypisk årsmøde på Bornholm, er årsmødet 2013 tilbage i sin gamle form med udstillingen som det centrale for flertallet af årsmødedeltagerne.

Årsmøde d. 31. maj 2013 Datoen for årsmødet er fastlagt til fredag den 31. maj 2013. Udstillere skal desuden afsætte torsdag den 30. maj til opstilling af deres stand.

Herning – hedens hovedstad Herning er en købstad med ca. 47.000 indbyggere. Byens størrelse, erhvervsmæssige aktivitet og centrale beliggenhed i det midtjyske har givet byen tilnavnet ”Hedens hovedstad”. Hernings motto er desuden: ”Byen hvor trådene knyttes” – et motto der både kan forstås i fysisk og i overført forstand.

STFs årsmøde – her knyttes også tråde Kendetegnende for STFs årsmøde er også, at det er en begivenhed, hvor der knyttes utroligt mange tråde. Her skabes masser af nye forbindelser, og mange af de allerede eksisterende forbindelser gøres endnu stærkere.

Landsskuepladsen skal danne rammen Optimalt afvikles STFs årsmødeudstilling på eller i tilslutning til byens eller kommunens største renseanlæg. Udstilling på Herning Renseanlægs område var også udgangspunktet i starten af planlægningsfasen, men de tilgængelige arealer på renseanlægget rækker kun med endog meget god vilje til det udstillerantal, som formodes at deltage i 2013. Udstilling i den

kaliber, som vi har oplevet i f.eks. Aarhus, Grenaa og Aalborg kan ikke på fornuftig vis være på Herning Renseanlægs område. Alternative pladser i Herning er derfor afsøgt og valget er faldet på Landsskuepladsen, som ligger i tilslutning til Messecenter Herning. En bestemt afdeling af pladsen er fundet særligt velegnet til formålet, primært i kraft af omkransende beplantning og nærtliggende parkeringsareal.

Bestilling af stand fra ca. 1. februar 2013 Selve udstillingspladsen er udlagt med græs og har en kørevej tværs over pladsen. I lighed med tidligere årsmøder bliver der mulighed for at bestille enten en mindre stand i et af de forudbestilte fællestelte, eller en større separat stand, som hvert enkelt firma selv ekviperer efter ønske og behov. Der forventes åbnet for bestilling af stande ca. 1. februar.

Fagerberg ønsker tillykke til vinderen Fagerberg afholdte på døgnkurset 2012, en konkurrence hvor man kunne vinde en bryg-selv oplevelse. Denne blev vundet af Kirsten Agerbo hos Vest forsyningen A/S. Kirsten har nu fornøjelsen af brygge sin helt egen øl hos Brygselv.dk i Odense hvor hun kan se frem til en god oplevelse på bryggeriet, som ifølge Kirsten selv deles med sine kollegaer fra renseanlægget. Med venlig hilsen Thomas Hagedorn, Salgsingeniør Mobil: +45 40 25 70 17 · e-mail: tha@fagerberg.dk   Gustaf Fagerberg A/S Kornmarksvej 8-10, 2605 Brøndby Tel: +45 43 29 02 00

42

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


Energieffektive løsninger der gør en forskel i nærmiljøet

Åbne og fremtidssikrede løsninger, der giver optimal udnyttelse af energien og gør vand- og spildevandsbehandling sikker, effektiv og miljøvenlig Aldrig mere driftsstop

Ejby Mølle på Fyn er VandCenterSyds største renseanlæg og behandler mere end 20 millioner m3 spildevand om året. I samarbejde med Schneider ElectricTM har VandCenterSyd fået et nyt slamafvandingsanlæg der er åbent og fremtidssikret og giver optimal udnyttelse af energien. Det nye anlæg er designet ud fra en ny måde at tænke håndtering af slam og sikre mod driftsstop med ét sammenhængende system for hele rensningsprocessen. Resultatet har betydet 1/3 mindre slam og en optimeret proces med mulighed for at øge kapaciteten til at håndtere slam fra yderligere 120.000 personer.

Overvåg, analysér og bliv bedre Ved at måle og analysere energiforbrug, spændingskvalitet, motorbelastning og logge data, optimeres energiforbruget. Alle komponenter fra procesinstrumenter, frekvensomformere, maksimalafbryder, PAC’er og motorstartere kan derfor tilgås via netværk. Alt er styret via Schneider Electrics PAC’er, motorer reguleres med AltivarTM frekvensomformere og beskyttes med intelligente motorstartere, TeSysTM U, og overvåges via ethernet.

“VandCenterSyd har fået et rigtig godt værktøj for optimal udnyttelse og analysering af energiforbruget” Anders Hjadstrup Hansen Afdelingsleder, EL & SRO VandCenterSyd

Make the most of your energySM Se videoen om hvordan overvågning og styring kan hjælpe vandforsyning og renseanlæg. Deltag samtidig i lodtrækningen om at vinde en iPad 2! Besøg www.SEreply.com og tast koden 13935p ©2012 Schneider Electric. All Rights Reserved. Schneider Electric, Altivar, TeSys, and Make the most of your energy are trademarks owned by Schneider Electric Industries SAS or its affiliated companies. All other trademarks are the property of their respective owners. Industriparken 32 2750 Ballerup Tlf.: +45 44 20 70 00 www.schneider-electric.com/dk • 998-2548_DK_B

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

Spildevands_Teknisk_Tidsskrift_DK_13928p.indd 1

43

2012-04-13 14:46:03


Kolding Spildevand anlægger stort rørbassin Af Camilla Ravn, Kolding Spildevand as

Et kig ned i presgruben

Som led i en omfattende kloaksanering i Brændkjærområdet i Kolding, anlægges i øjeblikket et større rørbassin ved Kolding Åpark, i nærheden af forrenseanlægget. Rørbassinet etableres med en avanceret tunneleringsmetode og har til formål at mindske oversvømmelser i området, samt overløb af regn- og opspædet spildevand til Kolding å og fjord.

Udførelsesmetode Rørbassinet anlægges af entreprenørfirmaet Arkil i samarbejde med den tyske underentreprenør Meyer og John. Bassinet har et volumen på ca. 900 m3 og består af et 168 meter langt rør med 2,6 m i diameter. Anlæggelsen af rørbassinet sker ved tunnelering med åbent front, dvs. under hele tunneleringsprocessen sidder der en operatør helt i front ved borehovedet. Fordelen ved åben front er, at støder man på forhindringer under tunneleringen af røret, kan det fjernes fra

44

fronten uden opgravning. På dette projekt er der fundet sten op til en diameter på 90 cm ved borehovedet, hvilket ville have givet problemer med en lukket front løsning. Borearbejdet foregår ved, at et borehoved med diamantskær bevæges rundt i fronten. Jorden pumpes vådt ud gennem rør til et separationsanlæg oven for gruben, hvor vand og jord separeres. Denne metode er anvendelig, når undergrunden er sandholdig. Til gengæld er metoden knap så anvendelig, når jordbunden består af lerholdigt materiale, da det er svært at adskille leret fra vandet i separationsanlægget. Dette oplevede vi på en del at rørstrækket, hvor der måtte køres forholdsvis meget ekstra jord væk. Selve tunneleringen af rørene sker ved, at der i pressegruben er monteret 4 pressecylindre, der kan presse op til 1.200 ton. For at nedsætte modstanden under presningen af de store rør, tilsættes betonit via injektionsstudse udvendigt på hvert 3. rør. Boremaskinen styres vha. en laserstråle, som sikrer at

modtagegruben rammes med stor nøjagtighed. Idet det viste sig meget vanskeligt og tidskrævende at sænke grundvandet, blev det besluttet at tunnelere under tryk i fronten. Fordelene ved tunnelering med trykluftkammer er, at risikoen for at jorden flyder ind i tunneleringsmaskinen pga. grundvand mindskes. Dette sikrer mod sætninger i terrænet og øger sikkerheden for operatøren, som sidder i fronten. Grundprincippet i denne tunneleringsmetode er, at den åbne front i boremaskinen sættes under tryk, svarende til vandtrykket i jorden. Arbejdet under tryk kræver en række sikkerhedsforanstaltninger, herunder specielle krav til operatørerne i boremaskinen, som skal gennemgå helbredscheck, svarende til erhvervsdykkere. Anlægget skal være overvåget hele døgnet, og der skal være nødtrykluftanlæg, som skal tage over ved pludselig trykfald. Da der på dele af tunneleringsstrækket blev konstateret metan og CO2 i underSpildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


Intelligent styring af bassiner I forbindelse med anlæggelsen af nye bassiner i Kolding installeres spjæld og niveaumålinger, således at vandstanden i bassinerne kan styres på baggrund af signaler for vandstanden i øvrige bassiner i Kolding. Der tilbageholdes hermed vand i bassinerne, indtil der er plads nedstrøms i systemet eller bassinet er tæt på overløb til recipienten. Styringen foregår ved hjælp af styringssystemet STAR 2 afløb, udviklet af Krüger A/S, som allerede er installeret i Kolding på øvrige bassinanlæg. Implementering af spjæld og styring i forbindelse med anlæggelsen af de nye bassiner i Brændkjærområdet har vist sig at have en lige så stor effekt på overløbene, som udvidelse af bassinvolumenet i området med ekstra 1.200 m3. Besøgende til arrangement ”Åbent rør”.

grunden, var det nødvendigt med en løbende luftudskiftning, for at operatørerne kunne opholde sig i røret.

området resultere i at overløb fra området til Kolding å og fjord reduceres med op til 25 %, mens det samlede antal overløb reduceres med mere end 50 % fra området.

Fakta Rørbassinets længde:  168 m Rørets indvendige diameter:  2,6 m Volumen af rørbassin:  ca. 900 m3 Vægt af rørstykker à 4 meter: 22 tons Dybde af rørbassin: 5-10 meter  under terræn Pris for rørbassinet:  ca. 19 mio. kr (inkl. tilløb- og afløbs­ledning, bygværker og skyllesystem) Camilla Ravn, Kolding Spildevand as cara@kspv.dk

Effekt af tiltag Det færdige rørbassin, vil sammen med øvrige planlagte bassintiltag i sanerings-

spildevand System 2000

Dansk software til danske forsyningsselskaber BVE er den eneste dansk ejet SCADA producent. Vi er samtidigt en af Danmarks største systemintegrator og vores medarbejdere er helt tæt på dig. Vi dækker hele Danmark fra vores kontorer i Skive, Stilling og Osted (Sjælland). • • • • •

Ønskeseddel til dit System 2000 anlæg – læs mære her Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

Førende på brugervenlighed og driftssikkerhed Alle moduler til System 2000 er udviklet specielt til danske forsyningsselskaber Systemer hvor mange personer er tilknyttet driften Systemer der er spredt over et stort geografisk område Integration – baseret på Microsoft SQL databaser

B.v. electronic a/s · Østerbro 5 · dK 7800 skive Tlf. 9752 5022 · bve@bve.dk · www.bve.dk

45


Desinfektion på Nr. Lyngby rensningsanlæg ved Hjørring Anna-Marie Bøgh, Kemira Water Danmark /S

Lyngby rensningsanlæg.

Baggrund Fækalier fra mennesker og dyr i badevandet udgør en sundhedsrisiko. Hjørring Kommune har undersøgt omradet omkring stranden. Kodalrenden har sit udløb 1,6 km syd for Blå Flag afgrænsningen. Vandløbet er (stort set) udtørret i badesæsonen, hvorfor det ikke udgør en kilde til fækal forurening ved stranden. Lyngby renseanlæg har et rørlagt udløb 150 m ud for Kodalrenden. Hjørring Kommune kontrollerer løbende indholdet af fækale bakterier fra udløbet af rensningsanlægget. Inden for den afmærkede afgrænsning af stranden har udløbet fra rensningsanlægget ikke indflydelse pa badevandskvaliteten.

I løbet af badevandssæsonen udtager Hjørring Kommune rutinemæssigt kontrolprøver af badevandet, der analyseres for to så kaldte indikatorbakterier; E.coli og enterokokker. Begge bakterier findes i tarmen på varmblodede dyr og mennesker, hvorfor tilstedeværelsen af indikatororganismerne indikerer, at der er sket en fækal forurening af badevandet ved stranden. Koncentrationen af de to fækale bakterier danner grundlag for beregningen af en klassifikation af badevandet. Følgende klassifikationer er mulige: Udmærket kvalitet, God kvalitet, Tilfredsstillende kvalitet og Ringe kvalitet. Udmærket kvalitet er den bedst mulige kvalitet, hvor koncentrationen af fækale bakterier i badevandet er meget lav, mens Ringe kvalitet er

Lyngby Strand, Løkken.

46

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


badevande, hvor koncentrationen af fækale bakterier i perioder er så høj, at der kan være en sundhedsmæssig risiko for at bade i vandet. Badevandet ved Lyngby strand er klassificeret udmærket. Klassifikationen er beregnet på basis af kontrolprøver udtaget jævnligt i perioden 2007-2010. Strandens klassifikation revideres hvert ar inden badevandssæsonens start. Kravværdier for E.coli og enterokokker pr. 100ml i kystvande if. BEK 165 af 23/02/2009 UdmærketA GodA TilfredsstillendeB Ringe C Enterokokker 100 200 185 C E.coli 250 500 500 A:  Bedømt ud fra 95-percentilen B:  Bedømt ud fra 90-percentilen C: De mikrobiologiske værdier kan ikke leve op til en tilfredsstillende kvalitet og karakteriseres derfor som ringe.

En pålidelig teknologi med minimum pladskrav Sikker desinfektion under alle forhold Vores DesinFix system er designet til at håndtere hurtigt varierende flow, og systemet kan fortsætte driften under strømudfald (2-3 timer). Således at man er sikret en fortsat desinfektion, selv under vanskelige forhold, hvor andre konventionelle systemer lukker ned. Dato

Dos ppm

E.coli antal/100 ml

Entrerokkoer antal/100ml

Før

efter

før

efter

14. maj

3

64.500

335

32.000

2

21. maj

3

31.000

41

10.000

1

22. maj

3

30.500

32

6.900

1

23. maj

3

< 15

<15

24. maj

3

< 15

< 15

25. maj

3

< 15

< 15

29. maj

3

< 15

< 15

29. maj

3

30. maj

3

6. juni

2

6. juni

2

< 15

<15

7. juni

2

< 15

<15

Hurtig og sikker desinfektion uden giftige biprodukter

8. juni

2

< 15

<15

9. juni

2

< 15

<15

DesinFix er den ultimative teknologi til desinfektion af spildevand. Den er baseret på en blanding af myresyre og hydrogenperoxid. Når disse to produkter blandes korrekt, udgør de en meget effektiv biocid kaldet DEX-135®, det aktive stof er permyresyre. Permyresyre nedbrydes ved, at der dannes hydroxyradikaler, der dræber bakterierne.

11. juni

2

< 15

<15

11. juni

2

14.000*

3*

3.100*

150*

18. juni

2

9.200

2

14.000

1

30. juli

2

46

15

13. aug

2

30

<15

Det blå flag bliver i dag givet på baggrund af vandmålinger fra det foregående år. Når badevandsdirektivet er trådt i kraft, og de nye metoder er taget i brug, vil flaget fortælle badegæsterne, hvordan badevandet er lige nu og her. EU’s nye badevandsdirektiv forventes at træde i kraft til næste forår. I de sidste 20 år har der været anvendt kalk til at desinficere spildevand på Nr. Lyngby rensningsanlæg. pH justeres til 11 for at møde statslige emissionsstandarder for bakterier. Nu er tiden imidlertid inde til at prøve en anden metode og her kommer DesinFex på banen.

Det tager kun et par minutter at desinficere vand, og efter en time kan det aktive stof ikke længere påvises. DEX-135 nedbrydes til kuldioxid og vand, produktet efterlader altså ikke giftige biprodukter.

Lave omkostninger og nemt at betjene Når det drejer som om udgifter, har DesinFix en klar fordel. Denne totalt klorfrie desinfektionsproces er til rådighed til en samlet pris, der er langt under andre klorfrie metoder. Processen, har takket være sit lave energiforbrug, meget lave driftsomkostninger, minimale krav til vedligeholdelse og meget lave investeringsomkostninger i forhold til UV-lys eller ozon til desinfektion.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

81.000

340

16.000

< 15 39.000

1

1 < 15

6.500

4

Sikker og pålidelig blandeenhed Blandeenheden indeholder en indbygget reaktionstank, doseringspumper, processens kontrolboks og et sikkerhedssystem til skylning. Alt er fornuftigt placeret i et lettilgængeligt skab, der skal give en sikker drift. Skabet måler kun 2x2x1 meter. Forsøget blev startet i begyndelsen af maj 2012 og afsluttes her i begyndelsen af oktober. Anna-Marie Bøgh, anna-marie.bogh@kemira.com

47


Brug af muligheder for uddannelse / efteruddannelse som Industrioperatør Af Brian Olsen Jeg er ansat på Roskilde central renseanlæg under Roskilde Forsyning, som driftsassistent med daglige arbejdsopgaver med ansvar for den biologiske proces samt diverse styringer, vista, star osv. Da jeg godt kunne se, at vi der arbejder i spildevand på især tværfaglige funktioner ville få og mange steder allerede har store udfordringer både på vores arbejdsområde, og ikke mindst på teknisk side, der løber utroligt stærkt, fik jeg i samarbejde med min arbejdsgiver, Roskilde Forsyning, søgt om optagelse / tilladelse til at uddanne mig som industrioperatører. En uddannelse med afsluttende svendeprøve og svendebrev. Jeg mener, det er en uddannelse, som vi, i de forskellige forsyninger rundt i landet, vil kunne få stor gavn af, især hvis vi indleder et mere struktureret samarbejde med erhvervsskolerne rundt i landet om at tilpasse uddannelsen mere målrette på spildevand. En oplagt mulighed for Spildevandsteknisk Forening om at indlede et tværfagligt samarbejde med erhvervsskolerne. Jeg er lige blevet færdig i slutningen af september med et forløb over en 2 årig periode, et samlet forløb på ca. 13 måneder med merit. Uddannelsen bestod af, i mit tilfælde, 3 skole perioder på 8 uger af gangen samt 2 praktik forløb med udarbejdelse af skriftlige rapporter, som så bliver gennemgået på skolen af underviseren.

eksamen. En stor del i dette forløb var der også en masse el teknik samt procesforståelse, pneumatik, og ikke mindst et virksomhedsbesøg, som i dette tilfælde var et besøg hos mig på R/A Bjergmarken.

Plaststøbemasine.

Lotte Larsen viser rundt på R/A bjergmarken.

El opstilling af et transportsystem.

Første skole ophold var hårdt, da det er et stykke tid siden, man var på bænken i længere tid. Hovedparten af de første 8 uger bestod af matematik og rigtig mange udregninger. Det var også de indledende øvelser, til udvikling af rapporter, til brug ved selve svendeprøven. Det vil sige at lære de grundlæggende ting ved at udvikle og skrive en rapport samt brugen af It. Det var også i dette modul, vi havde emnet kemi.

De 8 uger i skole stiller jo store krav til planlægningen på ens arbejdsplads og praktik perioden bør også planlægges meget nøje. En uddannelse som hovedsageligt består af matematik som eksamens fag, el teknik, pneumatik, engelsk også som eksamens fag, nøgleskema, Plc, Lean samt vsm (værdistrøms analyse), procesteknik, brug af gantt kort, xR kort, personlig udvikling og kemi. Selve svendeprøven består af en skriftlig eksamen og på selve dagen en peronlig delopgave samt et samlet heldagsforløb, hvor der køres en produktion på et procesanlæg. ( plast, vand, transport)

48

Torben Larsen forklarer slamprocessen.

Så igen hjemme på pinden i en periode med praktik og udarbejdelse af ny rapport. På tredje og sidste ophold var vægten lagt på udregninger, el teknik, pneumatik, Lean, værdistrøms analyse, gennemgang af gantt kort, xR kort, samt procesforståelse. En afsluttende skriftlig eksamen, og en hel dag med svendeprøver, samt en personlig del-prøve.

Så var jeg hjemme på min arbejdsplads igen i en længere periode, hvor jeg samtidig havde en kort praktik periode på et andet renseanlæg. Samt udarbejdelse af en rapport.

Jeg kan kun anbefale, at man overvejer at sende medarbejderne af sted på mere uddannelse. Det er et godt bud. En god måde at ruste medarbejderne til de krav, der er kommet eller som er lige rundt om hjørnet. Et skridt i den retning er klart en uddannelse som industrioperatør. En side bonus er også den personlige del, hvor der bliver lagt vægt på personlig udvikling og hele evnen til at arbejde i teams/grupper, som jo også er en stor del af vores hverdag.

Andet skole ophold bestod hovedsagligt af engelsk. Jeg valgte personligt at skrive en rapport på engelsk om spildevand og hele processen fra kunden til udløb. Denne rapport forsvarede jeg til mundtlig

Så alt i alt kan jeg kun anbefale, at man tager ideen op til overvejelse, både på ledelses niveau og ikke mindst som medarbejder/ansat i en forsyning. Brian Olsen: briano@rosforsyning.dk

El opsætning samt brug af plc.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


Spildevandspumper og slampumper

Lej en pumpeløsning. Vi leverer, idriftsætter, overvåger og henter udstyret når opgaven er løst.

Salg, service og reservedele. PUMPEX

RH PUMPER ENGINEERING Tlf. 5850 6065

Vi løser alle pumpeopgaver

www.rhpumper.dk

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Overpumpning Tørlægning af arbejdsområder Oversvømmelser Tømning af søer Renovering af pumpestationer Arbejde på renseanlæg Udskiftning af kloakledninger Anlægsarbejde på kraftværker Bro og viaduktarbejde Havnerenovering Kort- eller langtidsleje

Dansk Overpumpning Aps Tlf. 7012 0014 www.danskoverpumpning.dk

SPILDEVANDSPUMPER Servicevenlige pumper med lang levetid. Pumperne fra PXFLOW leveres i forskellig modulstørrelser PX0, PX1, PX2, PX3, PX4 og PXGRIND (med specielt snittehjul) Pumperne kan leveres i forskellige størrelser og ydelse og kan leveres som tøropstillet, dykket eller i transportabel udgave. De kan leveres med forskellige pumpehjul; både fristrømshjul og kanalhjul.

Ring til os på tlf. 2144 6546

..så finder vi den rigtige løsning!

FLOW-select

ALLE VORE PUMPER I ET UDVÆLGELSES PROGRAM FLOW-select er et specielt udviklet program og et uundværligt værktøj til at udvælge den optimale pumpe til opgaven. Indtast de grundlæggende data som kapacitet og løftehøjde og FLOW-select foreslår den rigtige pumpe.

DanFlow ApS - Sverigesvej 3 - 8700 Horsens - Tlf.: (+45) 2144 6546 - info@danflow.dk - www.danflow.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

49


Lange kloakpumpeledninger Af Torben Larsen Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg Baggrund Dette indlæg er en kort skriftlig version af det indlæg, forfatteren holdt på + Spildevandsteknisk Forenings Døgnkursus den 2. og 3. november 2012 i Kolding. Baggrunden for interessen i at etablere lange transportledninger for spildevand stammer fra den kraftige centralisering af spildevandsrensningen, der sker i disse år. Dette medfører, at mere spildevand skal flyttes længere og derved dukker der nye spændende, men også vanskelige tekniske aspekter op.

Valg af pumper og rør I et pumpesystem er der flere løsninger for valg af sammenhørende størrelse af pumpe og rør. Valg af løsning bygger normalt, på det vi (lidt upræcist) kalder økonomisk rørdiameter, dvs. den rørdiameter, som fremkommer, når summen af de samlede anlægs- og driftsudgifter for systemet er minimum, hvilket selvsagt ikke er helt simpelt at finde, når det gælder et anlæg, der har en levetid på 50 år. Traditionelt benyttes simple tommelfingerregler, men i længere og større systemer er der mulighed for besparelser ved en mere omhyggelig og præcis optimering og projektering.

Ved at pumpe nedad bakke kan energibesparelse opnås Det ligger i sagens natur, at lange ledninger oftere end ellers vil indeholde strækninger, som falder i strømretningen. På disse strækninger vil vandets tabte potentielle energi genvindes til trykenergi, hvorved man opnår en energibesparelse, som det er naturligt at udnytte. Imidlertid er det vigtigt at holde øje med trykliniens placering (tryklinien er den linie, der angiver, hvor højt vandet vil stige op i et lodret stigrør det pågældende sted på ledningen).

ningen således at undertryk undgås, læs nærmere i Larsen (200x). På figur 1 er problemstillingen skematisk vist.

Luftansamlinger I højdepunkter (som for eksempel på Figur 1, nederst) vil der ofte forekomme luftansamlinger. Disse kan betragtes som indsnævringer, der forøger strømningsmodstanden, og som derfor er uønskede. Automatiske luftventiler kan være nyttige til at fjerne luften, men i praksis kan det være vanskeligt at få ventilerne til at fungere ideelt, fordi det kan være svært at forudsige præcist, hvor luftansamlingen befinder sig, når vandet strømmer. Et ventilbygværk kan afhjælpe dette helt eller delvis. Et særligt problem er, at små luftansamlinger forstærker trykstødet fra pumpestart og –stop. Litteraturen indeholder en del eksempler på brud på rør som følge heraf. Store luftansamlinger reducerer til gengæld trykstødet.

Tryktab og trykstød Da tryktabet er proportionalt med ledningslængden og det er indlysende, at lange ledninger må arbejde under større tryk end korte. Imidlertid fastsættes rørets trykklasse normalt af de trykstød, der opstår ved start og stop af pumper. Figur 1a og 1b viser trykmålinger i to kloakpumpeledninger i Nordjylland. Målingerne er typiske for systemer med henholdsvis et stort

Normalt må det anbefales at sørge for at tryklinien altid, dvs. i alle faser af pumpens driftcyklus (dvs. startfase, stationær pumpefase, stopfase og stilstandsfase) befinder sig over led-

Figur 1a:  Trykmåling ved pumpestation i 1950 m lang ledning med 24,4 m geometrisk løft.

Figur 1:  Tryklinien i den stationære pumpefase. Øverst: Traditionelt system med trykledning og gravitationsledning. Nederst: Lang pumpeledning, hvor energibesparelse er opnået, men hvor uønsket undertryk er opstået.

50

Figur 1b:  Trykmåling ved pumpestation i 1740 m lang ledning med 5,8 m geometrisk løft. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


geometrisk løft (figur 1a) og et lille (figur 1b) i forhold til, om det er start eller stop af pumper, der er farligst. Oftest er både de største over- og undertryk knyttet til pumpestop, og uanset at den tit anvendte frekvensregulering er fremragende til at fjerne trykstød, er trykstød ved strømudfald umuligt at undgå. Her er det værd at bemærke, at overtrykket ikke bliver væsentligt forstørret ved forøget længde af røret. Derimod bliver undertrykket større (dvs. dybere) og i praksis er det stort set umuligt at undgå, at der opstår kavitation i ledninger, der er længere end ca. 8 - 12 km, ved pludseligt pumpestop. Kavitation betyder, at der dannes en kavitet (et hulrum) når trykket falder ned på ca. – 10 m vandsøjle og vandet populært sagt koger. Figur 1 viser det maksimale tryk (rød linie) og minimale tryk (blå linie) efter strømudfald i en 15 km lang vandret ledning, hvor strømningshastigheden var 1.0 m/s. Der opstår kraftig kavitation ca. 8 km fra pumpestationen. Man kan som tommefingerregel ikke regne med at undgå kavitation ved strømudfald i pumpeledninger, der er længere en 7 – 10 km. I ledninger med stigning sker det tidligere.

Overvågning og vedligehold Lange transportledninger kræver principielt ikke mere overvågning og vedligehold relativt set i forhold til traditionelle ledninger (dvs. omkostninger pr. kubikmeter pr. transporteret kilometer) snarere tværtimod. Men vægtningen mellem de forskellige elementer bliver lidt anderledes. Det højere pumpetryk betyder, at man får et højere udbytte ved at holde tætninger og internt lækagetab i pumpen så lave som muligt. Da ledningstabet i forhold til det geometriske løft i lange ledninger ofte er større, er det hensigtsmæssigt at lægge større vægt på at holde ledningen glat og ren end traditionelt. Vandsektorens Teknologiudviklingsfond støtter i årene 2012 og 2013 et udviklingsprojekt med titlen ”Computerbaseret fjernovervågning af pumpesystemers behov for vedligehold”. Et projekt som udføres af Vestforsyning, Erhverv A/S, Aalborg

Forsyning, Kloak A/S, Envidan A/S og Aalborg Universitet. Den centrale idé i dette projekt er netop at udvikle et system, som ved hjælp af blandt andet trykmålinger i ledningen kan vurdere pumpen og rørledningens aktuelle tilstand på de nævnte punkter. (Larsen, 2012).

Sammenfatning Der er ingen tvivl om, at en højere grad af anvendelse af lange transportledninger med få pumpestationer for spildevand vil føre til mere effektive og økonomiske systemer både i relation til anlæg og drift. Men lange ledninger kræver mere omhyggelig projektering og man skal være særlig opmærksom på følgende forhold: • Det vil ofte være nødvendigt at benytte rør med en højere trykklasse • Det er større risiko for undertryk og kavitation særligt på strækninger, hvor røret falder i strømretningen . Kavitation forstærker ofte trykstød. • Der er større risiko for luftansamlinger i højdepunkter, og automatiske luftventiler bør kun benyttes efter for­ud­ gående grundige analyser. Luftansamlinger kan forstærke både overtryk og undertryk ved pumpestart og –stop. Dette indlæg har haft vægten på tryk- og strømningsmæssige forhold ved at benytte længere kloakpumpeledninger end traditionelt. Der er naturligvis andre vigtige punkter at tage hensyn til, herunder den forstærkning af de kemiske og mikrobiologiske omsætninger, der følger af den længere opholdstid i lukkede ledninger.

Reference Larsen, T. (2011). ”Kunsten at pumpe nedad bakke i lange klo­ akpumpeledninger”. Spildevandsteknisk Tidsskrift. Vol. 39. nr. 4. Larsen, T. (2012). ”Diagnosticering af Helbredstilstanden af Kloakpumpesystemer ud fra Trykmålinger”. DanskVand, Nr. 1. Torben Larsen Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg tl@civil.aau.dk

Figur 1:  Indhyldningskurven for maksimalt tryklinie og minimalt tryklinie i 15 km lang pumpeledning. Grøn linie er ledningens længdeprofil. Kraftig kavitation omkring station 7000-8000 m. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

51


Spildevandskurser TECH. AMU Niels Sejr Schriver, Biolog og faglærer Aarhus Tech Opkvalificeringen af rensningsanlæggenes specialarbejdere og håndværkere har gennem de sidste 30 år været gennemført som en kombination af sidemandsoplæring, kurser på ferskvandscentret i Silkeborg og AMUsystemets 6 ugekurser. 1980 erne var der basis for at gennemføre mindst 2 forløb om året i AMU-Centrene Århus, Thisted og Glostrup. Der var mange specialarbejdere og håndværkere på anlæggene og en forståelse for, at uddannelse var nødvendig for at følge med den teknologiske udvikling. I takt med at mindre anlæg over hele landet blev erstattet af pumpestationer, gik antallet af deltagere på AMUkurserne ned og kun i Århus formåede vi at holde skruen i vandet og gennemføre ét til to forløb om året. Via et

52

samarbejde med Laborantskolen fik vi samtidig højnet kvaliteten og kunne i en periode sende få, men tilfredse kursister hjem på anlæg over hele landet. For 2 år siden valgte man at udbyde AMU-kurserne i Hillerød, fordi der var medarbejdere på nogle sjællandske anlæg, som ikke ønskede at rejse til Århus for at deltage på kurserne. Siden har både Århus og Hillerød udbudt kurserne med dårlig holdopfyldelse og deraf følgende dårlig økonomi. Senest har skolen i Hillerød meddelt, at man ikke længere ønsker at deltage, og situationen er nu den, at Aarhus Tech har sat kurserne på forårsplanen for måske sidste gang. Det kan være, at tiden er løbet fra opkvalificeringen af specialarbejderen

på rensningsanlæggene. Den tekniske udvikling har reduceret antallet af ufaglærte, samtidig med at den fremherskende uddannelsespolitiske budskab for tiden er, at alle som minimum skal have en universitetsuddannelse, hvis vi skal redde os ud af krisen. Ikke desto mindre ligger der et godt og billigt uddannelsestilbud til både ufaglærte, håndværkere og andre med kortere uddannelser i de eksisterende AMUkurser, og det er mit håb, at vi i Århus kan få lov til at udbyde ét til to forløb om året også fremover. Tilmelding kan ske elektronisk via Aarhus Techs hjemmeside. For yderligere information ring undertegnede på tlf.: 25229765. Niels Sejr Schriver Biolog og faglærer, Aarhus Tech

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

53


Referat af Energiseminar hos Danfoss VLT Drives Af Asbjørn Jonassen, Danfoss.A/S Den 25. oktober 2012 afholdt Danfoss VLT Drives i Hasselager Energiseminar. Det naturlige omdrejningspunkt på seminaret var energibesparelser. Deltagerne fik også fremhævet andre gode grunde til at anvende frekvensomformere, såsom øget levetid og reduceret slitage på anlæg og komponenter, samt mindre støj fra anlæg. Det blev uddybet, hvordan man kan forhindre peakstrømme og spændingsdyk på forsyningsnettet, og muligheden for at køre motorer oversynkront blev også fremhævet. Deltagerne hørte også om ”VLT Energy Box”, som Danfoss har udviklet, og som gør det muligt at udregne, hvilke energibesparelser man kan opnå på sine applikationer med VLT® frekvensomformere.

Danfoss EC+Koncept Deltagerne ved seminaret fik gennemgået Danfoss EC+ Koncept. EC+ Konceptet muliggør, at permanent magnetmotorer kan bruges med Danfoss VLT® frekvensomformere. Danfoss har integreret de nødvendige kontrolalgoritmer i de eksisterende VLT® serier og med EC+ Konceptet udnyttes den ny implementerede algoritme i VLT® HVAC Drive for motorkontrol af permanentmagnetmotorer til at sikre optimal effektivitet i standardventilationsanlæg. Den avancerede og velafprøvede spændingsvektor motorkontrol i VLT® HVAC er udvidet til at kunne regulere de fleste PM motorer på markedet. Tests har vist virkningsgrader på op over 90 % fra frekvensomformerinput til motorakseloutput i en større del af reguleringsområdet, hvilket er en klar forbedring og dermed en optimering af driftsbudgetterne i forhold til nuværende induktionsmotoranlæg. I forhold til andre regulerbare højeffektive motorsystemer, kan der med Danfoss EC+ vælges nøjagtig de enkelte komponenter, der giver den bedste totale systemvirkningsgrad. I andre systemer er der ofte kun nogle få komponenter at vælge imellem, da det ikke er en standard montageform. Med Danfoss VLT® HVAC og en PM motor med standardakseldimensioner kan enhver standardventilator anvendes. Den fleksible løsning kaldes for EC+.

Harmoniske netforsstyrrelser Emnet harmoniske netforstyrrelser blev også gennemgået ved Energiseminaret. Stort set alle elektroniske styringer genererer harmoniske nettilbagevirkninger, og størrelsen er belastningsafhængigt. Danfoss VLT Drives har løsninger, som giver mulighed for reducering af harmoniske netforstyrrelser. I en tid hvor der er fokus på besparelser, er det ekstra vigtigt at udnytte det eksisterende udstyr og energiforsyningen optimalt. For at sikre en optimal og kontinuerlig drift er det vigtigt at reducere harmoniske strømme i elektronisk produktionsudstyr. Harmoniske strømme, eller ikke-sinus formede strømme, kan resultere i en forvridning af forsynings-spændingskurven til at være ikkesinusformet. Det kan give spændingsforstyrrelser, der forårsager funktionsfejl på elektrisk udstyr, forøget støj og dårligere virkningsgrad på motorer. Strømforstyrrelser kan resultere i kortere levetid på komponenter, støjende transformere, stressede kondensatorer, overbelastning af kabler og udkobling af relæer.

54

I offentlig netforsyning er den ideelle AC forsyning en typisk frekvens på 50Hz, men i virkeligheden er der også harmoniske strømme, som kan give forstyrrelser. Effektforsyning kan have mange variationer afhængig af last og ændringer i spændingskurveformen. Harmoniske forstyrrelser er gentagne og vedvarende ændringer af spændings- og strømkurver. Al forstyrrelse resulterer i en afvigelse fra den ideelle kurveform. Harmoniske strømme bør altid overvejes, når der installeres frekvensomformer. Små billige apparater uden nogen form for kompensering vil have en væsentlig højere indgangsstrøm end nødvendigt på grund af harmoniske strømme. En THiD på 100 – 140 % er ikke ualmindeligt. Det betyder kraftigere sikringer og kabler m.m., så den løsning, der i første omgang ser ud som den billigste løsning, kan vise sig at være den dyreste at installere. Hvis belastningen med frekvensomformer kommer i nærheden af 30 % af maximal belastning af transformerens forsyningskapacitet er det nødvendigt at lave en nærmere analyse. Beregning af de totale harmoniske strømme på et anlæg kan være en kompliceret affære, men programmer som Danfoss’ MCT31 kan udføre beregningerne, når værdierne for anlægget, transformer, kabler og frekvensomformer er indtastet. For at reducere harmoniske strømme, kan der anvendes aktive eller passive filtre. For frekvensomformere op til 200 kW kan passive filtre være en fornuftig løsning, hvorimod elektroniske filtre er den bedste løsning til større anlæg, hvor der findes mange frekvensomformere. Det er desuden næsten altid den bedste og billigste løsning, når der er tale om efter-montering. Et passivt filter er grundlæggende et sæt spoler, hvor DC filteret er monteret i mellemkredsen af frekvensomformeren. Små og mellemstore frekvensomformere bør have indbygget filtre, der reducerer de harmoniske strømme til max. 45 %, så IEC61000-3-12 overholdes. Alle Danfoss VLT® frekvensomformere har som standard indbygget DC spoler i både + og – delen, hvilket reducerer THiD ned til mellem 40-44 %. Der kan også med god effekt monteres passive filtre foran frekvensomformere. Det er muligt at opnå en THiD på 5 % med passive filtre. Ulempen er, at filteret skal bære hele strømbelastningen og skal altså installeres i hovedforsyningskredsen. Det gør det dyrt og vanskeligt at eftermontere dette filter. Filteret skal desuden passe til frekvensomformeren. Elektroniske filtre er den bedste løsning til større effekter, eller hvor der findes mange frekvensomformere. Typisk bliver filtrene brugt til spildevandsanlæg, varme- og ventilationsanlæg og industrielle installationer. De bruges også på anlæg, som er meget følsomme overfor harmoniske forstyrrelser som lifte, elevatorer og skibe. Filtret kobles parallelt på forsyningsnettet, hvilket gør det let at eftermontere. Et elektronisk filter vil automatisk tilpasse strømmen efter det aktuelle behov. Det fungerer således optimalt - såvel ved fuld last som ved dellast. En anden fordel ved det elektroniske filter er, at det også kan anvendes til fasekompensering. Der er således ikke brug for store kondensatoranlæg. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


En løsning med elektronisk harmonisk filter virker efter samme princip som akustisk støjreduktion af ’hvid støj’. Det vil sige, at filteret genererer harmoniske strømme, der ligger i modfase med de harmoniske strømme, der går ind i frekvensomformeren. Resultatet bliver en sinusformet strøm før det elektroniske filter – og altså dét der belaster nettet. Et filter vil være i stand til at kompensere for en række frekvensomformere. Filteret skal kun kunne levere de overharmoniske strømme. Der skal altså ikke dimensioneres efter fuld last strøm, som det gælder for passive filtre. Blandt andet har Danfoss VLT Drives udviklet et aktivt filter – VLT® AAF - til frekvensomformere, hvor der stilles store krav til harmoniske strømme, som ikke kan reduceres nok med AC eller DC spoler.

Foredrag af energirådgiver Mads Hagh om CO2 kvoter og energibesparelser Som afslutning på seminaret havde Danfoss VLT inviteret Direktør og energirådgiver Mads Hagh fra Aaen Bio Energy til at fortælle om CO2 kvoter og energibesparelser. Den dag i dag har virksomheder et ansvar for at mindske sine påvirkninger af miljø og klima. Etisk og moralsk kan man som virksomhed mene, at det er det rigtige at gøre, og man kan vælge at gå forrest og statuere et godt eksempel på, hvordan man kan mindske sit CO2 fodaftryk. Der blev også informeret om muligheden for at sælge sine CO2 kvoter og gode råd til forskellige fremgangsmåder for dette. Yderligere oplysninger kontakt venligst Asbjørn Jonassen: ahj@danfoss.com

MASKINUDSTYR TIL SPILDEVANDSRENSNING

-i mere end 30 år

T l f . 4 3 6 3 4 3 3 0 - w w w. w e i s s . d k

AutomAtion med omtAnke Lægger du vægt på viden om processer og rådgivning på alle niveauer hos din leverandør, er NHL Automation det rigtige valg, når du skal vælge din specialist i automatiseringsløsninger.

Siden 1998 har NHL Automation programmeret og installeret driftssikre løsninger til spildevandsrensning og vandbehandling over hele Danmark. Vores forretning bygger på et partnerskab med vores kunder. Vi har specialviden og erfaring, der gør os i stand til at løse alle udfordringer og sikre en smertefri drift i dagligdagen. Kontakt direktør Niels Henning Larsen for et uforpligtende møde på telefon 49 13 21 41.

Strandvejen 332 • DK-Espergærde tlf 49 13 21 41 • www. nhl-automation.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

55


Succes med Varion ammoniummålinger Af David Cecil PhD., Biologisk Institut, Syddansk Universitet

Erfaringer med ammoniummålinger på andre større renseanlæg Som et led i processen tog vi kontakt til flere større anlæg for at hente erfaringer. Vi fik at vide at Esbjerg f.eks. havde mange problemer med nøjagtighed og stabilitet med elektrodemålinger. De ligner også de problemer, som vi havde. Århus, Randers og Aalborg var tilfredse med deres elektrodemålinger. I Århus havde man udviklet en ny procedure for kalibrering og vedligeholdelse, som løste flere problemer med elektrodemålinger. Damhusåen brugte kun autoanalysere. Der blev tidligere afprøvet førstegenerations elektrodemålinger, men her var man ikke tilfreds med stabiliteten og nøjagtighed. Lynetten brugte også autoanalysere. I øjeblikket afprøver de en anden generations elektrodemåler på deres pilotanlæg på 20 PE. Avedøre brugte en kombination af autoanalysere og elektroder. De observerede, at elektrodernes nulpunkt skrider i forhold til autoanalysermålingen, mens udslagene normalt er ens og stabile. Dvs. når ammoniumkoncentrationen stiger med 1 mg, stiger elektrodevisningen også med 1 mg, selv om elektrode- og autoanalyservisningen var forskellige.

Interferens og nulvisningen Alle ammoniumelektroder, ikke kun Varion, er følsomme over for kalium. Derfor tilbyder alle fabrikanter af ammoniumelektroder også kaliumelektroder, der skal kompensere for kaliums effekt. Vi anvendte Varion med kaliumelektroder uden at opleve, at målingen blev væsentlig bedre. Det kan være fordi summen af andre påvirkninger på ammoniumelektroder er lige så stor eller større end kaliums påvirkning. Der findes en simpel måde at måle summen af andre påvirkninger end ammonium på. Man fjerner kalium kompensation (både den automatiske og den manuale) og derefter beluftes indtil ammonium-visning holder op med at falde. Stregen for ammonium-koncentrationen i SRO-billedet er i så fald vandret. Det indikerer at ammoniumkoncentrationen er nul. Visningen er altid større end nul, fordi de andre påvirkninger så som kalium stadigvæk er der. Men fordi ammoniumkoncentrationen er nul, kalder vi den nulvisningen. I 2005 fortog vi en intensiv undersøgelse af nulvisningen. På det pågældende biodenitro anlæg var der tre WTW Ammolyt

56

ammoniummålere, en i hver af tre luftningskanaler. Ammolyt var forløberen for Varion og var ikke udstyret med kaliumelektrode. Over en periode på 3 uger blev ammonium-koncen­ tra­tionen reduceret til nul en gang hver dag eller hver anden dag. Resultatet for de tre luftningskanaler er vist i figur 1. Ammoniumelektroderne i kanalerne 2 og 3 var relativt nye på det tidspunkt, mens elektroden i kanal 1 var mere end et år gammel. Det er grunden til, at nulvisningen i tank 1 er meget højere end visningen i kanal 2 og 3. Også vist i figuren er effekten af regn og effekten af manuel rengøring. Begge dele har en tendens til at reducere nulvisningen svarende til ca. 1 mgN/l. Lidt mere for den gamle elektrode i kanal 1 og lidt mindre for de nyere elektroder i kanalerne 2 og 3. Regnen reducerer nulvisningen, fordi regnvandet indeholder færre ioner så som kalium end spildevand. Rengøringen, der blev fortaget med en blød børste, har sandsynligvis påvirket elektrodens selektive membran. 8

nul-visning mgN/L

Ammoniummålinger er nødvendige for styring af kvælstoffjernelse på de fleste renseanlæg. På danske anlæg anvendes der to typer målere, nemlig autoanalysere så som Hach Langes Evita måler (oprindeligt udviklet af Danfoss) og elektrodemålere så som WTWs Varion. Elektrodemålinger er at fortrække, fordi de er billigere både i indkøb og drift, og de har en væsentlig lavere responstid. Men vi oplevede at elektrodemålingerne driver så meget, at det medfører mange proceskalibreringer med større omkostninger i mandtimer og lab-analyse. Derfor var jeg med til at undersøge, hvilken faktor der betyder noget for nøjagtigheden af Varion ammoniummålingen. Undersøgelsen førte til en ny måde at kalibrere og vedligeholde Varion-måleren på.

6 rengøring

regn

Kanal 1

regn

Kanal 2

4

Kanal 3

2

0 12-jun

17-jun

22-jun

2005

27-jun

02-jul

07-jul

Figur 1 Undersøgelse af ændringer i nulvisning for ammonium­ elektroder.

For at opsummere er faktorerne, der påvirker ammoniummålingen: • regn • elektrodens alder og • rengøring Kaliumkompensation korrigerer kun for en del af den første faktor i listen, nemlig regnens betydning for vandets sammensætning.

Kompensation for regn Vi ved at ledningsevne i det aktive slam ændrer sig i takt med regn og tørvejr. Derfor undersøgte vi i 2009 sammenhængen mellem nulvisningen og ledningsevne. Målet var at bruge 1,6 1,4 mgN/L, mS/cm.

Indledning

1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 10-aug

Ledningsevne Nul-visning 15-aug

20-aug

25-aug 30-aug 2009

04-sep

09-sep

14-sep

Figur 2 Sammenhæng mellem ledningsevne og nulvisningen. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


Resultatet af undersøgelsen er vist i figur 2. Undersøgelsen blev fortaget med en ny ammoniumelektrode. Sammenfaldet mellem variationerne i ledningsevne og nulvisningen er påfaldende god. På baggrund af undersøgelsen vist i figur 2 forsøgte vi med ledningsevne-kompensation af Varion-ammonium. Denne kompensation foregik i SRO systemet ikke i WTWs instrument, og det var simpelt. Ledningsevne i mS/cm trækkes fra Varionvisningen. Varion-visningen var uden nogen anden form for kalium kompensation.

Kompensation for ældning af elektroden Ledningsevnemålingen kan kompensere for regn, men den kompenserer ikke for ældning af elektroden. Denne ældning forgår gradvist over elektrodens levetid. I starten svarer det til ca. 0 mgN/L ammonium. Over de måneder at elektroden er i brug, stiger det langsomt til 2 mgN/L. Når elektroden er ved at være færdig stiger det hurtigt til mere end 3 mgN/L. På det tidspunkt bør elektroden udskiftes. Vores erfaringer var, at det sker efter 1 til 1½ års drift. Vores procedure for at kompensere for ældningen var først at belufte ned til nul ammonium på samme vis som før. Men denne gang aflæste vi visningen efter værdien for ledningsevne blev trukket fra. Dette er ældningseffekten målt i mg ammonium N/l. Det trak vi fra den ledningsevne-kompenserede måling for at finde den endelige ammoniummåling. Den samlede beregning er: Varion rå måling – ledningsevne (i ms/cm) – ældningseffekten = Ammoniumkoncentra­tionen Denne beregning foregik i SRO systemet. Vi var også nødt til at begrænse ledningsevne-kompensation til max 1,5 mS/cm, fordi afvaskning af salt fra vejene om vinteren kan resultere i en meget høj ledningsevne uden en tilsvarende effekt på den rå Varion-måling.

2,5 Amtax

1,5 1 0,5 0 00:00

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

14:24

19:12

00:00

Ved at analysere målingerne fra Amtax, Evita og Varion over tre måneder konstaterede vi, at middelfejlen ved Varionmålinger var +- 0,25 mg/L og at kun 1 % af fejlene lå over +0,7 mg/L. Så det vi kan se i figur 3 er repræsentativt for kvaliteten af den ledningsevne-kompenserede Varion-måling.

Konklusion Der er flere fordele med den ledningsevnekompenserede Varion ammoniummåling. Der skal ikke købes kaliumelektroder, og der skal ikke tages stikprøver. En gang om måneden belufter man ned til nul og justerer for ældning af elektroden. Det tager mindre end 1 time. Når ældning medfører en kompensation større end 3 mgN/L, skal elektroden udskiftes. Det sker efter 1 til 1½ års drift. Derudover betyder placering af elektroden i turbulensen fra overfladbelufningen, at det ikke er nødvendigt at tage Varion-måleren op af slammet i løbet af elektrodes levetid. Målingen bliver mere stabil og omkostninger til vedligeholdelse og kalibrering bliver væsentlig mindre. Den afprøvede procedure er sammenfattet i Tabel 1. Idriftsætning

Ændret vedligeholdelse

I en af luftningskanalerne havde vi i en periode både en Hach Lange Amtax-autoanalyser, en Evita-autoanalyser og en Varion elektrode. Figur 3 viser Amtax- og Varion-målinger over et

09:36

døgn i september 2011. Varion-målingen blev kompenseret som beskrevet oven for. Man kan se, at først på dagen var Varion- lig med eller mindre end Amtax-målingen, mens det sidst på dagen var omvendt. Vi kan regne med Amtaxmåleren, fordi den viste det samme som Evitamåleren. Det vil sige, at fejlen lå ved Varion-målingen, og derfor var vores korrektion vha. ledningsevnemåling ikke perfekt.

Kalibrering

Sammenligning med autoanalysermålingerne

04:48

Figur 3 Sammenligning af vores kompenserede Varion elektrodemåling og Amtax autoanalysermålingen.

Metoden er egnet til anlæg med alternerende processer så som biodenitro og biodenipho, fordi det kan være svært at belufte ned til nul på et recirkulationsanlæg. Recirkulationsprocessen stiller også andre krav til ammoniummålingen end en alternerende proces.

For at undgå manuel-rengøring og dennes effekt på målingen blev Varion-måleren monteret umiddelbart nedstrøms fra vores overfladebeluftere. Turbulensen fra disse holdt elektroden nogenlunde lige ”ren” hele tiden.

Varion minus ledningsevne

2 ammonium mgN/L

ledningsevne som alternativ til kaliumkompensation, fordi ledningsevnemålingen er meget stabil og praktisk talt driftsomkostningsfrit.

Vedligeholdelse

et punkts kalibrering i WTW standardvæske 2 (44 mgN/L ammonium) ingen proceskalibrering og ingen kalium­ kompensation i SRO indstil ældningskompensation til 0 og check at målingen minus ledningsevne (i mS/cm) er troværdig beluft ned til nul ammonium efter et døgn og derefter en gang om måneden. Øg ældningskompensation om nødvendigt vedvarende rengøring v.h.a. overflade­ belufterne udskift ammonium- og referenceelektroderne når ældningskompensationen overstiger 3mgN/L

Tabel 1. Simplificeret kalibrering og vedligeholdelse af Varion

David Cecil: FamCecil@post7tele.dk

57


I forbindelse med VandTek 2012 uddelte VTU-Fonden midler

Det er anden gang, at VTU-Fonden uddeler midler. Temaet for denne ansøgningsrunde var Urbant klima og Forsyningssikkerhed, og Fondens bestyrelsesformand, Carl-Emil Larsen, og bestyrelsesmedlem Ole Wiil motiverede Fondens valg af projekter. I sin tale til projektlederne sagde Carl-Emil Larsen blandt andet:

Klima – Tilpasning: 7508: Sporing af regnvand i spildevandsledninger Projektleder: Anne Laustsen, Aarhus Vand A/S.

– Vi har fundet 14 spændende og nødvendige projekter, som på hvert deres felt har scoret højt inden for Fondens udvælgelseskriterier. Som i 2011 har der også i år været udvist stor idérigdom for at være med til at finde løsninger for fremtidens vandsektor.

Klima – Det urbane vandkredsløb: 7520: Odense-bydel lægger regnbede, grønne tage og faskiner til forsøg med afledning af store regnmængder i kombination med eksisterende afløb Projektleder: Ole Kloster Jacobsen, ALECTIA.

Med uddelingen har VTU-Fonden nu tildelt støtte for cirka 37 mio. kr. til 30 projekter.

7492: Bedre metoder til beregning af ekstremnedbør Projektleder: Karsten Arnbjerg- Nielsen, DTU Miljø.

De 30 projekter strækker sig fra smarte, teknologiske test- og overvågningssystemer af drikkevands- og spildevandsforsyningen til sikring af rent badevand samt forebyggelse af oversvømmelser i forbindelse med ekstreme nedbørsmængder. Fondens næste ansøgningsrunde forventes at åbne i begyndelsen af det nye år. Fakta: 14 nye udviklingsprojekter Følgende nye projekter har fået tilskud fra VTU-Fonden:

58

7528: Hjælp til beregning af overløb fra kloaksystemer Projektleder: Lene Bassø, Aarhus Vand A/S.

7497: 3D-model skal forbedre storbyernes klimatilpasning Projektleder: Susie Mielby, GEUS. Klima – Drivhusgasser: 7501: Begrænsning af drivhusgasser fra vandværker Projektleder: Henrik Aktor, AKTOR innovation ApS. Drikkevand – Vandbehandling: 7516: Model til optimering af vandforsyningens beholderdrift Projektleder: Bo Bartelt, Krüger A/S.

7494: Bedre filterskylning på vandværker Projektleder: Peter Borch Nielsen, Krüger A/S. 7514: Enkel metode til nikkelrensning på mindre vandværker Projektleder: Liselotte Clausen, Krüger A/S. Spildevand – Procesoptimering: 7512: Indgående viden om bakterier i renseanlæg leder til optimeret drift og mindsker kemikalieforbrug Projektleder: Per Halkjær Nielsen, Aalborg Universitet. 7522: Forbedret teknologi til udnyttelse af slam i biogasproduktion Projektleder: Michael Vedel Wegener Kofoed, Teknologisk Institut. Spildevand – Effektivisering: 7515: Udnyttelse af slam til effektiv energiproduktion Projektleder: Søren Brønd, EnviDan A/S. 7510: Avanceret måling af organisk stof optimerer driften på renseanlæg Projektleder: Dines E. Thornberg, Udviklingssamarbejdet. 7534: Udnyttelse af spildevandsslam til produktion af varme og el Projektleder: Tove Beyer, EnviDan A/S. Sekretariatschef | VTU-FONDEN Mobil: 2184 6853: rh@vtu-fonden.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


400 grønne pletter Gennem de sidste 20 år er der kommet flere end 400 grønne pletter i Danmark. Det er der, man har valgt Agrometers tørtopstillede pumpestationer. Med et unikt arbejdsmiljø, stærke pumper og høj driftssikkerhed. Skal den næste grønne plet være jeres?

Nyskabende og miljøvenlige pumpeløsninger - designet til høj (n)ydelse

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

59


§§§ Nye love og bekendtgørelser: September 2012 Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø Manglende miljøvurdering af spilde­ vandsplan medførte hjemvisning af planen til ny behandling i kommunen.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse om, at Norddjurs Kommunes spildevandsplan 2008-2012 skal hjemvises til fornyet behandling i kommunalbestyrelsen, idet kommunen ikke havde foretaget en miljøvurdering af planen forud for dens vedtagelse. Efter miljøvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, skal der udarbejdes en miljøvurdering for planer og projekter, som tilvejebringes inden for fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4, medmindre planforslagene er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i lovens § 3, stk. 2. Miljøvurderingslovens bilag 3 indeholder punktet 13 ”Anlæg til behandling af spildevand med en kapacitet på over 150.000 personækvivalenter (som defineret i direktiv 91/271/EØF, artikel 2, nr. 6).” Desuden indeholder bilag 4 punkterne 11.c. ”Andre projekter. Rensningsanlæg (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3”, samt 13) ”Ændringer eller udvidelser af projekter i bilag 3 og 4, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet (ændring eller udvidelse, som ikke er omfattet af bilag 3)”.

Miljøvurderingslovens § 3, stk. 2, har følgende ordlyd: ”Hvis planer og programmer som nævnt i stk. 1, nr. 1, fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer eller programmer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.” Andre planer og programmer kræver alene udarbejdelse af en miljøvurdering, hvis den pågældende myndighed på baggrund af en screening vurderer, at planen eller programmet kan få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. miljøvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 3. Norddjurs Kommune havde vurderet, at spildevandsplanen ikke var omfattet af miljøvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1. Kommunen havde herefter foretaget en vurdering i henhold til lovens § 3, stk.

60

1, nr. 3, af spildevandsplanens miljøkonsekvenser og på baggrund heraf truffet afgørelse om, at forslaget ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet.

Spildevandsplan 2008-2012 for Norddjurs Kommune indeholder en stillingtagen til spildevandsafledningen i kommunen, herunder til den fremtidige renseanlægsstruktur og andre afledningsforanstaltninger. Nævnet fandt, at en planlægning af en sådan karakter og omfang må antages at være af væsentlig betydning for miljøet og dermed i sin natur er en plan, der skal vurderes efter reglerne i miljøvurderingslovens § 3. Natur- og Miljøklagenævnet fandt her­efter ikke, at det kan lægges til grund, at spildevandsplanen ikke kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Nord­djurs Kommune har derfor været forpligtet til at udarbejde en miljøvurdering. Nævnets afgørelse gik herefter ud på, at Norddjurs Kommunes afgørelse om ikkemiljøvurdering ophæves og sagen hjemvises til fornyet behandling i Norddjurs Kommune med henblik på miljøvurdering af spildevandsplanen. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 10. september kan ses her: http:www. nmknafgoerelser.dk/ShowDoc.aspx?year =2012&docId=nmk20120910-000d-full

Vandselskabet idømt bøde for ikke straks at anmelde udslip af spildevand Byretten har idømt et vandselskab bøde for ikke straks at anmelde et udslip af spildevand til Miljøcenteret. Vandselskabet var tiltalt for at overtræde miljøbeskyttelseslovens § 27 ved i tre tilfælde at have udledt slam fra spildevandsrensningsanlæg i modstrid med vilkår i spildevandstilladelse og for at overtræde miljøbeskyttelsesloven ved ikke straks at anmelde de tre udslip. Efter bevisførelsen fandt byretten ikke, at der forelå den for strafansvar nødvendige dokumentation på, at spildevandsvilkårene var overtrådt og frifandt derfor for alle tre forhold vedrørende overtrædelse af § 27. Konkret forelå der ikke målinger, der dokumenterede, at grænseværdien i udledningstilladelsen var overtrådt. Anklagemyndigheden nedlagde under sagen påstand om, at vandselskabet

havde overtrådt miljøbeskyttelseslovens § 27 ved ikke straks at have anmeldt udslippet til Miljøcenteret.

Byretten lagde til grund, at den vagthavende spildevandsmedarbejder modtog anmeldelse om et forureningsudslip den 10. maj om eftermiddagen fra kommunen, men først gav underretning til Miljøcenter Aalborg dagen efter ved middagstid. Under hensyn til karakteren af anmeldelsen fra kommunen fandt byretten, at vandsel­ska­ bet burde have reageret hurtigere. Vand­ selskabet fandtes derfor skyldig i dette forhold og blev idømt en bøde på 20.000 kr. Hjørring byrets dom af 13. februar 2012.

Bekendtgørelser som implementere IE –direktivet i høring Miljøstyrelsen har sendt udkast til 12 be­kendt­gørelser vedr. miljøregulering af virksomheder og husdyrbrug i ekstern høring. 8 af bekendtgørelserne er ændringer af eksisterende bekendtgørelser, mens 4 af bekendtgørelserne er nye. Udkastene til ændringerne, henholdsvis de nye bekendtgørelser, er en del af implementeringen af direktivet om industrielle emissioner. Blandt de bekendtgørelser som ændres er blandt andet spildevandsbekendtgørelsen. Ændringen af spildevandsbekendtgørelsen indebærer, at tilsynsmyndigheden får såvel ret som pligt til revudeere eksisterende tilladelser efter spildevandsbekendtgørelsen når EU-Kommissionen har offentliggjort en BAT-konklusion i EU-Tidende, der vedrører virksomhedens hovedaktivitet. Krav om revurdering gælder udelukkende for virksomheder med en hovedaktivitet, som er omfattet af den offentliggjorte BAT-konklusion.

Blandt de nye bekendtgørelser er ny miljøtilsynsbekendtgørelse med tilhørende vejledning om risikovurdering og prioritering af virksomheder og husdyrbrug til tilsyn. Endvidere er ny scoringsmodel tilknyttet vejledningen. Høringsudkastet til bekendtgørelse og vejledninger kan ses her: https://bdkv2. borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/ Sider/Fakta.aspx?hpid=2146003810 Natur- og miljøklagenævnet stadfæster kommunens godkendelse af slamlager Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


Vatech ønsker en glædelig jul og et godt nytår

Udluftningsventiler

Kontraventiler

Skydeventiler

Rørkoblinger

Butterflyventiler

Vatech 2000 • Værkstedsvej 15 5500 Middelfart Tel.: 64 40 20 60 •Fax: 64 40 20 84 www.vatech.dk • admin@vatech.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

61


Natur- og Miljøklagenævnet har stad­ fæstet Middelfart Kommunes godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1 af etablering af midlertidig slamlager i en gyllebeholder. Natur- og Miljøklagenævnet konstaterede indledningsvist, at slamlagre med en kapacitet på tilførsel af mindre end 30 tons dagligt ikke er omfattet af bestemmelserne om godkendelse af forurenende virksomhed i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Opbevaring af betydelige mængder slam i en gyllebeholder vil kunne forurene jord og grundvand, hvis beholderen ikke er tæt eller overfyldes. Nævnet fandt derfor, at slamlagret kræver en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, jf. tillige slambekendtgørelsens § 19, stk. 1. Dernæst bemærkede Natur- og Miljø­kla­ ge­nævnet, at Middelfart Kommune for 3. gang havde meddelt tidsbegrænset tilladelse til slamlageret. Nævnet fandt, at kommunen ved en eventuel yderligere forlængelse burde gøre tilladelsen permanent, og skulle i den forbindelse bemærke, at en permanent tilladelse ikke var til hinder for at vælge en anden løsning for slamdisponeringen.

sendelse af oversvømmelseskort og risiko­styringsplaner mv.) (forventes fremsat i oktober 2012) – Forslaget vedrører især spilde­ vands­forsyningsselskabers ud­ar­ bejdelse af over­svøm­mel­ses­kort og oplysninger i øvrigt vedrørende sandsynlighed for oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i spilde­vandsanlæg. Materialet er til brug for grundejere, spilde­vands­ forsyningsselskaber og kommuner i forbindelse med udarbejdelse af kommunale klimatilpasningsplaner.

Endvidere indeholder ændringsforslaget mindre justeringer og præciseringer af reglerne om kontrol med prisloftets efterlevelse og af reglerne om anvendelse af effektiviseringsgevinster. De mindre vandselskabers muligheder for at få et 4-årigt prisloft indebærer, at disse selskaber kun en gang i en 4-årig periode skal indberette til prisloft, benchmarking mv. Hvis forholdene i de mindre vandselskaber ændres i den 4-årige periode, og der for eksempel fastsættes nye miljø- og servicemål for vandselskabet, vil vandselskabet fortsat kunne søge om tillæg til prisloftet efter reglerne i bekendtgørelsen herom.

§§§ Klager havde yderligere anført, at kommunen ikke har fjernet spild fra veje, grøfter og haver, og at der er usædvanligt mange fluer over alt. Nævnet bemærkede hertil, at det er kommunens opgave at føre tilsyn med slamlageret, herunder eventuelle fluegener. Hvis naboerne ønsker at klage over den måde, kommunen udfører tilsynet, skal klage rettes til Statsforvaltningen. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 19. september 2012 kan læses her: http:// www.nmknafgoerelser.dk/ShowDoc.aspx? year=2012&docId= nmk20120919-000a-full

Nyhedsbrev: Oktober 2012

Lovprogram for vandområdet i det nye folketingsår Ifølge statsministerens lovprogram er der følgende lovgivningstiltag på vandområdet i det nye folketingsår: • Ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om betalingsregler for spilde­ vands­­forsyningsselskaber mv. og lov om vurdering og styring af over­ svøm­melsesrisiko fra vand­løb og søer (Bemyndigelse til fastsættelse af regler om over­svøm­melseskort, digital frem­

62

• Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Ændring af godtgørelsesordningen i forbindelse med boringer) (forventes fremsat i oktober 2012) – Forslaget vedrører godtgørelse til lods­ejere, der udlægger 25 m bræm­ mer omkring vand­boringer, og hvor vandboringer ikke ligger på deres matrikel. Lov om betalingsregler og spildevandsforsyningsselskaber (Tilpasning af reglerne vedrørende takstfinansiering af spildevandshåndtering – klimatilpasning) (forventes fremsat i december 2012) Lovforslaget vedrører en ændring af reglerne om takstfinansiering af spildevandshåndtering med henblik på at styrke kommunernes arbejde med klimatilpasning og sikre medfinansiering fra spildevandsforsyningsselskaber. Ændring af lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Revision af plankonceptet) (forventes fremsat februar 2013) Der gennemføres en evaluering af erfaringerne med 1. generation af de statslige vand- og Natura 2000-planer og de foreløbige erfaringer med forberedelsen af de opfølgende vandhandleplaner og Natura 2000-handleplaner. Der vil på denne baggrund blive foreslået et ændret plankoncept, som skal sikre en smidigere, enklere og mere effektiv planlægning og med fokus på inddragelse af interessenter på området.

Ændring af prisloftbekendtgørelsen i høring Naturstyrelsen har sendt en ændring af prisloftbekendtgørelsen i høring. Ifølge ændringsforslaget får vandselskaber, som årligt indvinder op til 400.000 m3 mulighed for at få udmeldt et 4-årigt prisloft.

Høringsudkastet til ændring af prisloftet kan ses her: https://bdkv2.borger.dk/ Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/Fakta. aspx?hpid=2146003919.

Konkurrencestyrelsen godkender fusionen mellem 6 spildevandsforsyningsselskaber i hovedstadsområdet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt fusionen af 6 spildevandsselskaber i hovedstadsområdet efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7, da styrelsen på baggrund af de foreliggende oplysninger vurderer, at fusionen er uproblematisk. Ved fusioner mellem virksomheder, som har en samlet omsætning over 100 mio., skal denne anmeldes og forudgående godkendes hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. konkurrenceloven.

Styrelsen har behandlet fusionen mellem 6 spildevandsselskaber i hovedstadsområdet efter konkurrencelovens forenklede procedure og godkendt denne. Styrelsen lagde ved godkendelse af fusionen vægt på, at der var tale om de facto monopoler. Endvidere lagde styrelsen vægt på, at der ikke var overlap mellem fusionsparternes respektive distributionsnet. Det vurderes ikke at have betydning, at de af fusionsparterne fællesejede transmissionsnet samler spildevand fra de enkelte distributionsnet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer på den baggrund, at fusionen ikke vil få mærkbar virkning på markedet for afledning af spildevand. Fusionen giver dermed ikke anledning til indsigelser.

Konkurrencestyrelsens afgørelse af 29. oktober 2012 kan læses her: www.kfst.dk/ Pernille Aagaard Truelsen: paa@energiogmiljo.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


Fedtdyse - Koldt Vand Pumpeteknologi Robotteknologi Dyseteknologi

Produktudvikling Ingeniørarbejde Innovation

Konsulentarbejde Problemløsning Arbejdsmiljø

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

63


Produkt Information Red. J.H. Bürkert-Contromatic A/S præsenterer: mySITE – Bürkert Device Cloud Fjernovervågning, dataopsamling og alarmering Integration mellem industriel processtyring og Cloudbaserede systemer er en effektiv, stabil og prisgunstig vej til overblik over dine procesdata. Bürkerts mySITE anvender Cloud Computing og integrerer software, infrastruktur og udstyr som én service. Via mySITE er du altid opdateret om dine procesdata. Brugerdefinerede alarmer genererer e-mails eller SMS med præcis angivelse af procesnavn, værdi, dato og tid. Fire hovedårsager til at anvende mySITE: 1. Overvågning af procesværdier. 2. Dataopsamling til dokumentation eller statistisk brug. 3. Alarmering om overskridelse af procesværdier. 4. Brugerflade til trediepart. Vi har valgt at lave pakkeløsninger specifikt til procesindustrien, eksempelvis vandbehandling og spildevandsovervågning, men mySITE kan anvendes alle steder hvor procesværdier ønskes overvåget.

mySITE - Bürkert Device Cloud Fra sensor til dokumentation! Teknikhus Intego Teknikhuse fra Intego er fleksible plug and play løsninger til beskyttelse af teknisk udstyr. Intego er specialiseret i at levere nøglefærdige løsninger. Det færdige teknikhus bliver, sammen med den tilhørende tekniske installation, testet og afprøvet, før det forlader fabrikken. Det betyder, at huset er klar til idriftsættelse, så snart det bliver leveret på installationsstedet.

Anvendelsesmuligheder: • • • •

Pumpehuse Bulderhuse Teknikhuse til f.eks. tankstationer Etc.

Vi kan bl.a. tilbyde: • • • •

64

El-installationer VVS-installation Ventilation/Lavenergikøling ABA, ADK, AIA sikringsløsninger

”Produkt Information”   er en gratis ydelse for Foreningens medlemmer. • Der søges kun bragt omtale af absolut nye produkter. Gerne med foto. • Det gælder om at sende et kort og klart budskab Omtalen bør være kort max. 150 ord. • Det er produktomtalen, der er interessant.

Vores lavenergi teknikhuse består af materialer af høj kvalitet med fokus på miljøet. Den høje kvalitet sikrer vedligeholdelsesfrie teknikhuse med lang levetid, hvor konstruktionen kan tilpasses det aktuelle behov. Størrelse, farve, beklædning og andre ønsker afklares ved projektering. Intego A/S Dir.: +45 99364012 tfc@intego.dk, www.intego.dk

SITRANS LUT400 - verdens mest nøjagtige ultralydscontroller til niveaumåling Ultralydscontrollerne i SITRANS LUT400-serien fra Siemens Industry Automation har en målenøjagtighed på ±1 mm. Den høje grad af nøjagtighed medfører en omkostningseffektiv drift via præcis lagerovervågning, bedre styring af processer samt undgåelse af dyr rengøring af spildt materiale. Den kompakte single-point ultralydscontroller overvåger og regulerer kontinuerligt niveauet i en lang række anvendelser og sikrer præcise målinger af væsker, faste stoffer og slam. SITRANS LUT400-serien lanceres fra starten som en komplet produktfamilie med tre modeller. Serien omfatter niveaucontrolleren SITRANS LUT420, niveau-, pumpe- og flowcontrolleren SITRANS LUT430 og controlleren for åbne kanaler SITRANS LUT440. SITRANS LUT400-serien byder på mange fordele bl.a.: • Måleområde 0,3 til 60 meter • Enkel idriftsætning via grafisk Quick Start Wizard • Grafisk display • Realtidsur og algoritmer for energioptimering • Integreret datalogger • Siemens Sonic Intelligence Læs mere på www.siemens.com/sitransLUT400 eller kontakt produktchef Henrik Skibsted på 4477 5229.

Nye verdensklasse-løsninger fra GasDetect GasDetect´s kunder får nu adgang til en række nye løsninger i topklasse fra en af verdens førende producenter af gas- og lækage-detektering. Det sker som følge af vort samarbejde med britiske ION Science, som er specialister inden for gas-detektering til raffinaderier, petrokemisk industri, industri, energiproduktion og procesanlæg. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


ION Science har som erklæret mission at være verdens førende producent af løsninger til gas-detektering. Derfor anvender ION Science mange ressourcer på konstant produktudvikling for at holde sig i front inden for gas-, lækage- og korrosions-detektering. Det er med stor glæde, at GasDetect byder velkommen til ION Science i vort sortiment. Blandt Ion Sciences mange spændende produkter kan nævnes en SF6-detektor, som anvendes til detektering af gas ved bl.a. transformerstationer og højspændingsanlæg. SF6 GasCheck P1 er en prisvindende løsning inden for hurtig og præcis detektering af gaslækager. For mere information kontakt GasDetect, tlf. 42 42 50 70. E-mail: stm@gasdetect.dk. Se også www.gas.dk

Unik software gør spildevand grønt Schneider Electric er nu klar med EOS-software, der er skræddersyet til spildevandshåndtering. Det skaber overblik og reducerer energiforbruget på danske rensningsanlæg.

En ting er at opsamle data og aflæse dem i logfiler, når dagen eller ugen er gået. En helt anden er at følge med i energiforbruget minut for minut, se det i en sammenhæng, der giver mening - og på en let tilgængelig måde i et grafisk dashboard. Det bliver nu virkelighed for de danske rensningsanlæg. Den nye EOS-software fra Schneider Electric er skræddersyet til håndtering af spildevand og skaber unikke muligheder for at optimere energiforbruget. Med EOS til renseanlæg får spildevandssektoren nu et unikt redskab til at overvåge og reducere energiforbruget. EOS viser nemlig energiforbruget i realtid i forhold til behandlet M3 BOD etc. i processen. Dermed kan driftsansvarlige konstant se anlæggets aktuelle energieffektivitet - og skride ind med det samme, hvis der er fejl, eller man kan udnytte energien bedre. Schneider Electric Email: pelle.fischer-nielsen@schneider-electric.com Mobile: +45 27 88 15 29 | www.schneider-electric.com  

Unikke Automationsløsninger SRO-anlæg med IGSS, iFIX eller WinCC

”Vi er en servicevirksomhed med speciale i E-automation”

Styretavler med PLC’ere fra Siemens, Allen-Bradley, Mitsubishi eller Omron

Vi er mere end din leverandør Vi er din servicepartner

Pumpestyringer med Connect, PS416, Dedicated eller PLC

Karetmagervej 27 ◦ 7000 Fredericia ◦ www.etc-teknik.dk ◦ tlf. +45 75 94 43 55 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

Projekt ● Service ● Software

Vores viden - din løsning 65


Firma Nyt Red. J. H: 40års Jubilæum i NIRAS Chefkonsulent i NIRAS Jens Chr. Binder er uddannet bygningsingeniør og blev i 1972 ansat i daværende Nellemann, Rådgivende ingeniører og planlæggere, nu NIRAS. I de forløbne 40 travle arbejdsår er utallige miljø- og anlægsprojekter blevet løst på Jens Chr. Binders arbejdsbord og i marken. Fra 1972 til 1993 lå Jens Christians arbejdsopgaver primært inden for spildevand, specielt større pumpestationer, afskærende ledninger, renseanlæg og ledninger på søterritoriet. Derefter kom også renere teknologi, kvalitets- og miljøledelse på CV’et. De seneste 20 år har hans primære indsats imidlertid været koncentreret om rådgivning vedr. partnering og udbud af kommunaltekniske driftsopgaver, f.eks. veje, vintertjeneste, grønne områder, kloakdrift mm.  Med  sit skarpe overblik, sin enorme faglige indsigt og medfødte grundighed er Jens Christian kendt og respekteret som en virkelig kapacitet på udbudsområdet i Danmark. I 2012 er han således i fagtidsskriftet ”Danske Kommuner” blevet benævnt som ”Mr. Udbud Himself i branchen”.

Stjernholm A/S tildelt innovationspris Vandbehandlingsvirksomheden, med hovedsæde i Ringkøbing, hædres af Patent Nord ApS for at udvikle nye, innovative produkter. Stjernholm A/S, med hovedsæde i Ringkøbing og afdelinger i Randers og Slagelse, har i 15 år leveret maskinudstyr og know-how til såvel offentlige som private renseanlæg rundt i Danmark. Den stadige indsats for at udvikle nye, energirigtige produkter har nu også givet anledning til anerkendelse fra en virksomhed uden for branchen, idet Stjernholm A/S er blevet tildelt Patent Nords innovationspris for 2012.

Rubrikken ”Firma Nyt” er en gratis ydelse for Foreningens medlemmer. • Der bringes nyt om firmaet: organisationsændringer, ansættelser, nye agenturer mm. • Omtalen bør være kort og klar max. 150 ord. Gerne med foto. • Det er nyheden, der er interessant.

Patent Nord ApS., er en virksomhed, som beskæftiger sig med patentering samt design- og varemærkebeskyttelse. Prisen består af et kunstværk udført af en dansk kunstner – i år en skulptur, udført af Lene Purkær Stefansen fra Svenstrup. I sin begrundelse for udvælgelsen nævner Hans Harding fra Patent Nord ApS bl.a., at Stjernholm helt fra virksomhedens start har været dygtige til at udvikle nye, innovative produkter, som har skabt økonomisk fremdrift for virksomheden. Prisoverrækkelsen fandt sted fredag den 26. oktober kl. 12.00 på virksomheden, Birkmosevej 1 i Ringkøbing.

ALECTIA satser på CO2-regnskaber og energioptimering med strategisk samarbejde ALECTIA har indgået en strategisk samarbejdsaftale med norske CO2focus og kan nu tilbyde en unik platform, så danske virksomheder automatisk og præcist kan få ud­ar­bejdet deres CO2-regnskab ved hjælp af it-systemet CEMAsys. CEMAsys (Climate and Energy Management System) er udviklet af CO2focus til at håndtere offentlige og private virksomheders energi- og klimarapporteringskrav. Systemet hjælper med at styre dataindsamlingen og beregne det samlede klimagas-relaterede udslip samt det totale energiforbrug. Dermed er det også muligt løbende at styre og reducere CO2emissioner. ”Vi ser en efterspørgsel på det danske marked efter energiog CO2-regnskaber,” udtaler forretningschef Karsten Nielsen fra divisionen Miljø, Energi & Vand. ”Ved nu at kunne tilbyde CO2-regnskaber baseret på CO2focus’ system for håndtering af energi og klimadata håber vi, at ALECTIA kan tage en ledende position på det danske marked inden for energi og klima.”

Ny afdelingschef hos EnviDan i Kastrup EnviDan har med virkning fra den 1. november 2012 forfremmet Henrik Bjoljahn til afdelingschef for virksomhedens afdeling i Kastrup, hvor han får ansvaret for EnviDans aktiviteter indenfor forretningsområderne afløbsteknik og renseanlæg. Henrik Bjoljahn har været ansat i EnviDan siden 2003 og afløser Søren Bruun Hansen, der fremadrettet skal varetage selskabets interesser på det internationale som administrerende direktør for EnviDan International A/S, samt som direktionsmedlem i EnviDan-gruppen.

Indehaver Hans Harding fra Patent Nord ApS til højre, overrakte årets Innovationspris, en skulptur udført af Lene Purkær Stefansen fra Svenstrup til Adm. Direktør Kaj Stjernholm, Stjernholm A/S ved en lille højtidelighed i virksomheden fredag den 26. oktober.

66

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


Udlejning/salg af komplette forafvandings- og slamafvandingsanlæg med bl.a. HUBeR slamtykner og HYseP/alFa laVal dekantere

Excentersnekkepumper Maceratorer

Kontakt:

Jensen & Nowak ApS

Peder Rimmensgade 97 9850 Hirtshals Tlf. 244 10 248 www.jnseparation.dk

Thorbjørn Schrøder Maskinmester, EBA Tlf. 5017 4018 · ths@summit.dk www.copenhagenpump.com Copenhagen Pump er en forretningsenhed under Summit Electronics ApS Summit Electronics ApS Stamholmen 147 2650 Hvidovre Telefon 48 47 59 19 summit@summit.dk

www.summit.dk

• Slam-afvanding med mobile afvandere til alle typer slam

- f.eks. ved nedbrud af slampresse, belastede slambede, ved ombygninger eller som permanent løsning.

• Egen kap.5-godkendt deponeringsplads • Kører i hele Danmark

Sydvestsjællands Kloakservice Stenstrupvej 3 I 4180 Sorø

Tlf. 5784 9040

Email: lh@svs-kloakservice.dk www.svs-kloakservice.dk SVS er en ISO 9001, 14001, Acilles og SellihcA certificeret virksomhed Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

67


Orbicon ansætter Trine Skov Jepsen – ny ingeniør Trine Skov Jepsen er ny ingeniør i Orbicon, Roskilde. Trine arbejder med forureningsundersøgelser af jord og grundvand, og risikovurdering af pesticider overfor grundvand. Trine er 28 år og uddannet miljø/civilingeniør fra DTU. Hendes specielle fokusområder er bl.a. jord og grundvandsforurening, oprensningsmetoder og pesticider. Trine bor i Brønshøj sammen med sin mand Jakob og datteren Nikoline på 1 ½ år. Trine bruger sin fritid på at sejle kapsejlads, strikke og gå til dans med sin mand. Lærke Therese Andersen – ny geolog Lærke Therese Andersen er ny geolog i Orbicon, og er tilknyttet Vand- og Naturressourcer i Viby. Lærke skal indgå i Orbicon’s team for grundvandskortlægning med primært arbejdsområde indenfor geologisk - og hydrostratigrafisk modellering. Lærke er uddannet ph.d. geolog fra Aarhus Universitet og har fra 2007-2012 været ansat hos Naturstyrelsen i Aarhus, som geolog og projektleder i grundvandsteamet. Tidligere har hun arbejdet for Aarhus Amt, som geolog og sagsbehandler i Indsatsafdelingen. Lærke har gennem sine tidligere jobs opnået erfaring inden for maringeologisk kortlægning af råstoffer og udarbejdelse af geologiske modeller i forbindelse med forsknings-, bygge- og anlægsprojekter. Lærke er 41 år og bor i Aarhus sammen med sin mand, hvor hun bl.a. bruger sin fritid på beachvolley og aktive ferier sammen med familie og venner. Tove Wium-Andersen – ny ingeniør Tove Wium-Andersen er ny civilingeniør i Orbicon, og er ansat i Forsynings- og Anlægsteknik i Viborg. Tove skal arbejde med håndtering og rensning af regnvand, fornyelse af kloaker og andre projekter inden for spildevandshåndtering. Tove blev uddannet civilingeniør i miljøteknik ved Aalborg Universitet i 2007. I oktober 2012 fuldender hun sin ph.d. der omhandler potentielle påvirkninger og behandling af tag- og overfladevand. Tove er 31 år og bor i Ulstrup sammen med sin samlever og to piger. Jacob Granild ny ingeniør Jacob Granild er ny ingeniør i Orbicon, Aarhus. Jacob er ansat i afdelingen for Forsynings- og Anlægsteknik og varetager projektledelse og projektering af opgaver indenfor det forsyningstekniske område. Jacob er 35 år og er uddannet som civilingeniør på Aalborg Universitet. Han har tidligere været ansat hos Grontmij A/S, og et af hans specielle fokusområder er nedlæggelse af renseanlæg og etablering af pumpestationer af afskærende trykledninger. Jacob bor i Brædstrup sammen med sin kone og to børn. Orbicon A/S www.orbicon.dk

68

13 nye medarbejdere i Krüger Jan Egelund Andersen er den 15. august ansat som projektleder i Krüger i afdelingen Afløb Vest i Aarhus. Jan er uddannet teknikumingeniør, maskin, i 1996. Jan skal arbejde med energioptimering af afløbssystemer og andre planlægningsopgaver, og kommer fra en stilling hos DanVA. Niels Thule Jensen er den 8. august ansat som projektingeniør i Krüger i afdelingen Afløb Vest i Aalborg. Niels er uddannet civilingeniør i vand og miljø fra Aalborg Universitet i 2012. Niels skal deltage i videreudvikling af Krüger asvancerede softwareplatforme samt med oversvømmelsesberegninger. Niels har skrevet afgangsprojekt om emnet i Krüger. Peter G. Jørgensen er den 8. august ansat som projektingeniør i Krüger i afdelingen Afløb Vest i Aalborg. Peter er uddannet civilingeniør i vand og miljø fra Aalborg Universitet i 2012. Peter skal deltage i videreudvikling af Krügers avancerede softwareplatforme samt med oversvømmelsesberegninger. Peter har skrevet afgangsprojekt om emnet i Krüger. Mette Fjendbo Petersen er den 1. september ansat som projektingeniør i Krüger i afdelingen Afløb Øst. Mette er uddannet civilingeniør i miljøteknologi i 2012 fra DTU og skal arbejde med planlægning og modellering af afløbssystemer samt løsninger inden for klimatilpasning. Mette har hidtil været ansat som studentermedhjælper. Dennis Appelby er den 1. september ansat som projektleder i Krüger Aquacare. Dennis er uddannet struktør i 1998 og skal arbejde med katodisk beskyttelse, både i tilbudsfasen og i udførselsfasen.

Rasmus Grønfeldt Hansen er den 1. september 2012 ansat som projektingeniør i Krüger i afdelingen Vand og Jord i Aarhus. Rasmus er uddannet maskinmester i 2009 og skal arbejde med projektering af procesanlæg til vandværker. Rasmus skal bl.a. også foretage tilstandsvurdering og registrering af eksisterende anlæg og udarbejde projektforslag. Rune W. Boe er den 1. august 2012 ansat som projektingeniør i Krüger i afdelingen Vand og Jord og skal arbejde med PLC- og SCADA programmering samt udarbejdelse af tavle- og komponent-specifikationer. Rune er uddannet diplomingeniør i stærkstrøm i 2002 og arbejder ud fra kontoret i Århus. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


Og vinderen er... Mange tak til alle som deltog i vores konkurrence om en IPod Touch på

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser

Se alle kursusudbud på www.fvc.dk/kursus

Døgnkusus 2.-3. november 2012 Vinderen af konkurrencen er: Vibeke Ulriis-Nordberg Hjørring Vandselskab A/S Vi ønsker Vibeke tillykke med IPod’en.

PROVEN TECHNOLOGY www.desmi.dk / 72 44 02 50

Vi samarbejder med COK om ledelseskurser

Tilmeld dig vores e-mail-nyhedsbrev på www.ferskvandscentret.dk/kursus/nyhedsbrev

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

PRODUKTER TIL SPILDEVANDSRENSNING

Stejlhøj 16 · DK-4400 Kalundborg Tlf.: 5955 0700 · Fax: 5955 0707 · www.aluminat.dk · info@aluminat.dk

www.kompagniet.com

PAC - Jernklorid Aluminat - Aluminiumsulfat

Nordisk Aluminat er den eneste danske virksomhed med speciale i udvikling og produktion af fældningsmidler. Virksomhedens produkter anvendes inden for spildevandsbehandling, vandbehandling samt i industrien ved fremstilling af papir, pigmenter, katalysatorer, cement og farmaceutiske produkter. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

69


Magnus Oxvang Mortensen er den 1. august 2012 ansat som projektingeniør i Krüger i afdelingen Vand og Jord i Søborg. Magnus er uddannet diplomingeniør i svagstrøm i 2010 og har efterfølgende taget civilingeniøruddannelsen i innovativ kommunikationsteknik og entrepreneurship på Aalborg Universitet i 2012. Magnus skal arbejde med PLC- og SCADA programmering samt udarbejdelse af tavle- og komponent-specifikationer.

Skal vi lytte til dit slam?

Lars Nysted er den 1. august 2012 ansat som projektingeniør i Krüger i afdelingen Spildevand Øst. Lars er uddannet el installatør/ stærkstrømstekniker i 1991 og skal arbejde med  PLC-programmering og udarbejde tavleog el-specifikationer.

Henrik Christensen er den 8. august 2012 ansat som projektingeniør i Krüger i afdelingen Spildevand Øst. Henrik er uddannet stærkstrømstekniker/elinstallatør i 1998 og skal udarbejde tavle- og el-specifikationer.

Michael Larsen er den 8. august 2012 ansat som projektingeniør i Krüger i afdelingen Spildevand Øst. Michael er uddannet elektronikmekaniker i 1994 og skal arbejde med ITservice og support i forbindelse med on-line styringssystemer.

Røskva Høimark er den 13. august 2012 ansat som procesingeniør i Krüger i afdelingen Spildevand Vest i Aalborg. Røskva er uddannet civilingeniør inden for miljøteknolog i 2012 ved Aalborg Universitet og skal arbejde med både spildevandsprocesser og styring af renseanlæg. Røskva skal endvidere udarbejde strukturanalyser, arbejde med særbidrag og tilslutningstilladelser samt mere avanceret styring herunder samstyring af renseanlæg og afløbssystemer. Lars Rohold er den 23. juli 2012 ansat som salgschef i afdelingen Biosolids i Krüger. Lars er uddannet civilingeniør i 1995 inden for kemi og miljø og skal udvikle det voksende marked inden for Waste to Energy med fokus på slam og biogas.

... helt så langt rækker vore evner ikke, men vi rådgiver gerne mht. at finde de rette løsninger på sedimentation, fosforfældning, slamafvanding og alkalinitetsforbedringer

Aggersundvej 50 · 9670 Løgstør Telefon 33 68 74 00 · Telefax 33 68 89 90 dankalk@dankalk.dk · www.dankalk.dk

70

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


CHOPPER-

Aerzen Scandinavia Filial Danmark

PUMPER

Din komplette levarandør af oliefri luft til dine processer Vi tilbyder: Delta Hybrid, Delta Screw, Delta Blower G5 samt Aerzen Turbo Blower Vi hjælper dig med at spare penge med den absolut mest optimale løsning! Vi udfører autoriseret service på samtlige Aerzen produkter - 24 timer i døgnet Kontakt os for at spare energi og penge!

OMRØRERE BELUFTERE PROCESANLÆG

Aerzen Scandinavia  |  Filial Danmark Postboks 710  |  5210 Odense NV Tlf: Allan Jensen 23 40 50 50 Tlf: Dennis Bager 21 68 08 28

10°

10°

12°

14°

12°

16°

14°

16°

58°

58°

56°

Vandtætte døre til alle trykniveauer 56°

Vandtætte døre og luger er en lille videnskab i sig selv. Konsekvenserne af at vælge den forkerte dør er i bedste fald spild af tid og ressourcer. I værste fald kan det være katastrofalt. Vi har mange års erfaring med produktion af vandtætte døre til alle trykniveauer. Alle vores døre og luger udføres i bedste kvalitet i stål, aluminium og rustfrit stål. Vort program af døre, luger, ventilationsriste, m.m. fremstilles efter Dansk 54° Værftstandard og er godkendt af Søfartsstyrelsen, Det Norske Veritas, Lloyds m. fl.

>>

52°

Kontakt os og hør mere om vores ekspertise inden for vandtætte døre og luger. Vi har adskillige specialvarer på lager og egen særproduktion af specialdele.

52°

www.faaborg-jern.dk

54°

Cell: +45 2980 3678 // Tel: +45 6261 7777 // www.faaborg-jern.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

www.landia.dk 71


Planlagte aktivi­teter i 2013 Slamflokkens døgn, 17. 18. april 2013 i Ringsted Industridagen, 13. marts 2013 i Odense Årsmøde, 31. maj 2013 i Herning

Næste nummer vil antagelig bringe indlæg om: •  Rotte temadag •  Ferskvandscentret •  Tryksatte systemer – Ferskvandscentret •  Ny spildevandsledning – Fåborg Forsyning •  Indlæg om projekt ”Tilbage strømning” •  Udskudte indlæg • Medlemsindlæg • Medlemsnyt - Mærkedage • Produkt - Information • Firma Nyt * Udskudte indlæg kan allerede nu mailes som PDF filer ved henvendelse til redaktionen. Send en mail til: red@stf.dk med angivelse af hvilke artikler, der ønskes tilsendt. Tidligere bragte indlæg i bladet kan mailes som PDF-fil.

Priserne for annoncering i Spildevandsteknisk Tidsskrift i 2013 er de samme som i 2012.

S p i l d e v a n d s t e k n i s k Ti d s s k r i f t deadlines og udgivelser 2013 Handling

Dato år 2013

Tekst-deadline nr. 1 - 2013

4. februar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2013

18. februar

Blad nr. 1 udgivelse

Uge 10

Tekst-deadline nr. 2 - 2013

15. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2013

29. april

Blad nr. 2 udgivelse

Uge 20

Tekst-deadline nr. 3 - 2013

24. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2013

8. juli

Blad nr. 3 udgivelse

Uge 32

Tekst-deadline nr. 4 - 2013

9. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2013

30. september

Blad nr. 4 udgivelse

Uge 42

Tekst-deadline nr. 5 - 2013

18. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2013

2. december

Blad nr. 5 udgivelse

Uge 51

72

Bemærkninger

Af hensyn til Årsmøde 31. maj uge 22

Af hensyn til Døgnkursus uge 44

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012


BlomI nfo

Jens Christian Riise Chefkonsulent, Klimatilpasning, T: 3016 9375 jcr@niras.dk Dorthe Pinholt Hansen Team- og Markedschef, Klimatilpasning T: 6011 4282 E: dpi@niras.dk

STOP OP – Tænk HELVA

Hvordan klimasikrer vi os bedst? Skal vandet håndteres på overfladen i blå bassiner, eller er grå betonrør dybt under jorden den mest omkostningseffektive løsning? NIRAS siger STOP op og tænk HELVA - HELhedsorienteret VAndplanlægning. Den bedste løsning afhænger altid af den lokale virkelighed. Hvis vi følger vandets kredsløb, er der penge at spare – på både anlæg og drift. NIRAS har erfaring, viden og redskaber til kortlægning og den efterfølgende prioritering af jeres indsats. NIRAS A/S

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2012

SPV_184x270_12_2012_HELVA_JCR_VIG.indd 1

www.niras.dk

29-11-2012 13:21:51

73


ID-NR.: 42793

SMP Magasinpost

Spildevandsteknisk Forening · Balløjvej 2, Kolsnap · 6500 Vojens

Driftsassistent Kurt Olesen

TROVÆRDIGHED & TILLID

DESMI som systemleverandør i forbindelse med ombygning af pumpestation i Skanderborg forsyning a/s med installation af DESMI EVAK (tørtopstillet system) Hos Skanderborg forsyningsvirksomhed a/s er det vigtigt for driftsassistent Kurt Olesen, at nye tiltag i form af både renoveringer og nyetableringer tilgodeser de værdier, som Skanderborg forsyningsvirksomhed a/s har defineret som mål, herunder godt arbejdsmiljø, lave levetidsomkostninger/ reduktion af driftsudgifter og øget driftssikkerhed. Pumpestationen har i driftsperioden 2008 – 2012 været ramt af de værst tænkelige uheld: • • •

Total nedsmeltning af den oprindelige PE rørføring Totalrenovering af pumper 2 gange samt indkøb af en helt ny pumpe Ca. 100 udkald til pumpestationen i perioden 2008 – 2012.

I forhold til at tilgodese arbejdsmiljø, levetidsomkostninger og driftssikkerhed blev DESMI valgt som systemleverandør.

Billede af EVAK unit (rustfrit rør)

”Efter installation af pumperne horisontalt på slæder og montering af DESMI EVAK, har Skanderborg forsyningsvirksomhed a/s i perioden fra idriftsættelsen juli 2012 og frem til november 2012 ikke haft udkald til pumpestationen”, udtaler Kurt Olesen. I den forbindelse har DESMI i høj grad levet op til deres slogan om pumpesystemløsninger som kan henføres til: • • •

Troværdighed. Tillid Førende samarbejdspartner

Ovennævnte er blot en af DESMI´s referencer med fuld kundetilfredshed. Vi byder ind med forslag, som i dialog med kunden skaber netop den løsning, som giver kunden værdi for pengene i den daglige drift.

PROVEN TECHNOLOGY www.desmi.dk / 72 44 02 50

Billede af pumperne horinsontalt på slæder/EVAK

Adresseoplysninger ne er udskrevet fra STF’s EDBregister. Adresseændringer bedes derfor meddelt til STF’s sekretariat - gerne via mail. Ændringerne vil blive registreret løbende, men kan af produktionstekniske grunde ikke altid nå at slå igennem til førstkommende blad.


SpildevandstekniskTidsskrift-2012-5