Spildevandsteknisk Tidsskrift 2014-5

Nr. 5 · december 2014 · 42. årgang

Medlemsblad for Spildevandsteknisk Forening

• Nordjylland druknede i regn • Døgnkursus 2014: Fremtidens spildevandsmedarbejder • Fokus: Ny DNA-metode til analyse af bakterier i spildevand • Amerikanerne lærer om dansk spildevandsrensning • Nyt online debatforum på stf.dk

Organ for medlemmer af

Indhold Leder – Af Jacob Andersen, formand for Spildevandsteknisk Forening . 1 Herlev Hospital renser sit eget spildevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Nordjylland druknede i regn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Tema – Døgnkursus 2014 Fyldt med liv og glade udstillere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Fremtidens spildevandsmedarbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Spildevandsteknisk Forening Ved formanden Jacob Andersen Sønderlystvej 26 9830 Tårs www.stf.dk Sekretariat: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Tlf. 7487 1350 - Mobil 2449 8354 E-mail: sek@stf.dk Redaktion: Pia Maltesen, redaktør Redaktionelt stof til: red@stf.dk Personlig e-mail: pm@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Indholdet kan citeres med tydelig kildeangivelse. Se i øvrigt ophavsretsloven.

Bestyrelsen: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S, Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S Bestyrelsesmedlemmer: Karin Refsgaard, Kolding Spildevand A/S Thomas Hvass Eriksson, Roskilde Forsyning A/S René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Mads Leth, VandCenter Syd as Lars Erik Hansen, Faxe Forsyning A/S Vibeke Plesner, Naturstyrelsen (observatør)

Gratis værktøj til arbejdsmiljø og sikkerhed i forsyningen . . . . . . . . . 16 Hvad har gjort størst indtryk på årets Døgnkursus?. . . . . . . . . . . . . . 17 Var det et godt Døgnkursus? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Masser af input til fremtidige årsmøder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Amerikanerne lærer om dansk spildevandsrensning . . . . . . . . . . . . . . . 22 Nyt debatforum med online erfaringsudveksling på www.stf.dk . . . . . 24 Samarbejde styrer risikofyldt projekt sikkert i mål. . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Forsøgsanlæg tester en ny generation af beplantede filtre . . . . . . . . . . 30 Portræt af en person fra spildevandsbranchen Jeg er helt ny i spildevandsbranchen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 650 personer gik gennem kloak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Fokus – MiDAS - mikrobiologisk database for renseanlæg Ny DNA-metode til analyse af bakterier giver helt nye muligheder . . 37 Kom slamprøver i fryseren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Nyt, dansk opslagsværk til spildevandsrensning . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Tak til en fantastisk formidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Spildevand giver varme til 650 husstande. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Tak for en dejlig tid på Spildevandsteknisk Tidsskrift . . . . . . . . . . . . . . 45 Spildevand fra Femern-byggeriet kræver udbygning af renseanlæg . . . 46 Nye kloakker i Aarhus midtby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 STF Industridag den 19. marts 2015 i Fredericia . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Artikelserie – Del 4 af ICEU konceptet Bedre udnyttelse af gasproduktionen på renseanlæg . . . . . . . . . . . . 50 Udflugt med spildevand og salt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Varde og Esbjerg forsyninger vil danne fælles serviceselskab . . . . . . . . 54 PhosphorCare på vej til forbrugerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

Bestyrelsessuppleanter: Jan Jørgensen, SK Forsyning Jens Jørgen Ploumann, Viborg Spildevand A/S Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Ole Dissing, Bornholms Forsyning A/S Revisor-suppleant: Vacant

Følg Spildevandsteknisk Forening på LinkedIn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

Tekst-deadline næste nummer: 2. februar 2015.

Stof til bladet sendes direkte til redaktionen.

Planlagte aktivi­teter i 2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

Faglighed og latter på Wavins årlige regn- og spildevandskonference . 57 Ny pumpestation giver overblik over regnvand fra losseplads . . . . . . . . 59 Effektiv spildevand med keramiske lejer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Firma Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Produkt Information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Artikler og input modtages med glæde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

Annonce-deadline næste nummer: 16. februar 2015.

Julehilsen fra redaktøren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

Annoncemateriale sendes til: E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift deadlines og udgivelser 2015 . . . . . . . . . 68

Kontrolleret af:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.633 i perioden 1. juli 2013 – 30. juni 2014 Trykoplag: 1.800 stk.

ISSN 0108-0466 Annoncetegning hos: Hornslet Bogtrykkeri Tingvej 36, 8543 Hornslet, Tlf. 7070 1208 E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Layout/Sats/Tryk: Hornslet Bogtrykkeri

Forsidefotoet er fra efterårs­ feriens over­svømmelseri Elling tæt på Frederikshavn.

Foto: Hans Ravn, Nordjyske Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Leder

Af Jacob Andersen, formand for Spildevandsteknisk Forening farvel til Jørgen Hermann som redaktør og velkommen til Pia Maltesen.

Når en institution beslutter sig for at stoppe, så skal vi ikke søge efter en erstatning for det velkendte. Vi kan under alle omstændigheder ikke ramme den samme kombination af kvaliteter.

Vi skal i stedet søge efter en anden måde at løse opgaven på med samme holdning til kvalitet og samme ejerskab til slutproduktet. Den modtagelse Pia Maltesen har fået i branchen, viser at skiftet fra en tekniker med flair for formidling til en skribent med flair for teknik, er blevet bredt accepteret. Det er vi som bestyrelse særdeles taknem­ melige for.

Oversvømmelserne i uge 42 i det nord­ ligste Vendsyssel, hvor jeg holder til, giver også anledning til stolthed over at tilhøre et fællesskab i en speciel bran­ che. Der var nogle hektiske dage, og det var ikke lige sjovt hele tiden, men ikke en eneste gang hørte jeg utilfreds­ hed eller klager, over den situation vi stod i. Jeg hørte glæde over vellykket samarbejde med indsatsledere, miljø­ vagter og Beredskabsstyrelsens perso­ nale, og jeg hørte faglig stolthed over svære opgaver, der lykkedes. Jeg håber inderligt, at den faglige stolthed og den kultur, vi har i branchen, overlever de effektiviseringskrav, vi skal leve op til i disse år.

Tak for fællesskabet i 2014.

Kalenderen siger december. Manglen på dagslys stemmer overens med kalen­ deren. Min egen tidsfornemmelse kan ikke følge med, men sådan har det ofte været. I år er følelsen forstærket af, at alt er gået så ufatteligt stærkt hele året.

I Spildevandsteknisk Forening har vi sagt

Det årlige døgnkursus i Spildevands­ teknisk Forening giver også anledning til at udtrykke taknemmelighed over en loyal opbakning til foreningen. Det er en fornøjelse at være med til at stille et arrangement på benene, når så mange møder op for at udveksle viden og erfa­ ring.

Kend din

proceS

Styring og overvågning Connect® og Mµ Connect® er avancerede universal styre- og overvågningsenheder til f.eks.: • • • • • •

Pumpestationer Sparebassiner Små renseanlæg Vandværker Filterskylning Vandboringer

Connect® anvendes alene i Danmark på mere end 1000 installationer i vand og spildevands anlæg.

mjk.dk 45 56 06 56 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

1

Herlev Hospital renser sit eget spildevand Verdens største og mest moderne anlæg til rensning af hospitalsspildevand blev i oktober indviet i Region Hovedstaden.

Af Pia Maltesen, redaktør, Spildevandsteknisk Tidsskrift

Renseanlægget ved Herlev Hospital fjerner lægemiddelrester fra spildevandet, inden det løber ud i kloakken. Vandet bliver så rent, at det kan sendes tilbage i cirkulation og fx bruges i vaskerier.

Foto: Grundfos BioBooster A/S

I

årevis har de danske hospitaler sendt urensede lægemid­ delrester med spildevandet direkte ud i havmiljøet, fordi teknologien på renseanlæggene ikke er i stand til at fjerne stofferne. Men sådan er det ikke længere. I okto­ ber indviede Herlev Hospital verdens største renseanlæg for hospitalsspildevand.

Her bliver spildevandet fremover renset så grundigt, at alle medicinrester, hormonforstyrrende stoffer og farlige bakterier er væk. Faktisk bliver vandet så rent, at det kan sendes direkte ud i naturen.

Det nye rensningsanlæg bruger biologiske metoder, som er billigere end at sende spildevandet til et centralt rensningsan­ læg. Vandet kan også genbruges fx til køling på hospitalet,

Herlev Hospitals nye renseanlæg • Har en kapacitet på 600 m3/dag. Det svarer til, hvad 3000 personer udleder af spildevand.

• Anlægget bruger en række biologiske renseprocesser, membranfiltrering og efterfølgende polering med aktiv kul og ozon for at opnå den høje vandkvalitet.· • Anlægget renser også den luft, der udsendes i renseprocessen. Luften renses for både lugtgener og skadelige patogener.

• Rensningsanlægget er placeret i en 520 m2 bygning, der er tegnet af et konsortium med bl.a. Henning Larsens Architects. Bygningen er udført med glasfacader, så der er god mulighed for at kigge ind til de tekniske anlæg som rensningsanlægget består af.

Anlægget er et lukket anlæg som ikke giver støj- og lugtgener.

2

og tanken er, at det rensede vand skal genbruges som teknisk vand eller ledes direkte til recipient.

Et glanseksempel på spildevandsanlæg Anlægget, der er verdens største og mest moderne af sin slags, er etableret i et offentlig-privat samarbejde mellem bl.a.

Region Hovedstaden, Herlev Hospital og Grundfos BioBooster.

Under den officielle åbning i oktober kaldte miljøminister Kirsten Brosbøl det offentligt-private innovationsprojekt for et glanseksempel på et spildevandsanlæg. ”I har koblet flere forskellige højt specialiserede renseteknolo­ gier sammen på en ny og smart måde – og på en måde, der kun findes ganske få eksempler på i hele verden i forbindelse med hospitalsspildevand. Og resultatet lover godt. Vi står med et anlæg, der angiveligt renser så godt, at vandet kan genbru­ ges direkte. Det rensede vand er en værdifuld ressource! De mange tusind liter spildevand, der løber igennem hospitalet hver dag, kan nu komme tilbage i cirkulation og havne i for eksempel vaskeriet,” sagde Kirsten Brosbøl (S).

Rensningen vil årligt befri vandmiljøet for 145.000 kubikmeter spildevand, som består af svært nedbrydelige, aktive lægemid­ delstoffer og antibiotikaresistente bakterier.

Sophie Hæstorp Andersen (S), formand for regionsrådet i Region Hovedstaden siger om det nye anlæg: ”Med indvielsen har vi taget et stort skridt mod fremtidens hospital. Vi skal i stigende grad være miljøbevidste i driften af hospitalerne, det er en af vores erklærede målsætninger. Og det nye rensningsanlæg på Herlev Hospital er et stort skridt på vejen. Vi kommer her med en løsning på et problem, som rigtigt mange hospitaler har, både herhjemme og i udlandet.

Faktisk omdanner vi problemet til en ressource, da der også er mange penge at spare,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Danova ønsker alle en rigtig glædelig Jul og et lykkebringende 2015 Tak for den tillid og opbakning, I kunder har vist os i 2014.

HUSK! • At holde godt øje med Danova® i de kommende Spildevands Teknisk Tidskrift, da vi kommer med spændende nye udviklingsprojekter i foråret 2015.

• At booke din online flow-niveau-nedbørs kampagne allerede nu, da vi har meget travlt.

Online, batteridrevet flow – niveau og nedbørsmåling. Danova opsætter, driver og overvåger måleprogrammet – helt ned til en uges varighed. Du skal ikke løfte en finger og kan følge med og hente data online, 24 timer i døgnet, uanset hvor du befinder dig.

Data kan til enhver tid hentes fra Danovas hjemmeside.

Se online test på danova.dk

FLOW – NIVEAU – TRYK - ONLINE DATA – KAMPAGNER – UDLEJNING

DANOVA ®

l

MØLLEBAKKEVEJ 155 DK-4243 RUDE

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

I

TLF +45 6614 9323

I

INFO@DANOVA

I

DANOVA.DK

3

Eksport styrker væksten Anlægget er ikke kun en gevinst for Herlev Hospital, miljøet og borgerne i Region Hovedstaden. Den nye teknologi har et stort eksportpotentiale, som kan blive en erhvervsmæssig og kommerciel gevinst for Grundfos BioBooster.

Samarbejdet mellem Region Hovedstaden og Grundfos BioBooster er et godt eksempel på, hvordan det offentlige og det private kan gå sammen om at løse miljøudfordringer til gavn for alle parter – det er grøn vækst, når det er bedst. ”Grundfos BioBooster er et stykke højteknologisk, banebry­ dende dansk ingeniørarbejde, der repræsenterer en helt ny måde at rense vores spildevand på. Nemlig ved kilden – til gavn for nærmiljøet og for os mennesker. Teknologien kan finde anvendelse i mange sammenhænge, og jeg ser uanede muligheder for eksport til lande, der har store udfordringer med at rense spildevandet,” siger Niels Due Jensen, formand for Poul Due Jensens Fond, Grundfos.

OPI-projekt • Rensningsanlægget er et resultalt af et såkaldt OPIprojekt (Offentligt-Privat-Innovation), hvor Herlev Hospital arbejder sammen med Grundfos BioBoster A/S, Dansk Hydraulisk Institut, Ultraaqua og Neutralox.

Projektet er i øvrigt støttet af Biofos samt herlev og Købbenhavns kommuner. .

• Pilotprojektet for det nye renseanlæg i Herlev blev sat i værk i 2012. Det samlede budget for projektet er 42,9 millioner kroner.

Rensning af hospitalsspildevand Hvad er resultatet af projektet?

Et fuldskala demonstrationsanlæg der viser at hospitals­ spildevand kan renses ved kilden og som kan fremvises for potentielle kunder Projektet giver svar på hvordan teknologierne skal kombi­ neres og tilpasses, så de fungerer mest effektivt i forhold til driftsøkonomi, renseeffektivitet og robusthed.

Projektet skal derudover give svar på, om det rensede spil­ devand kan ledes direkte til recipient, genanvendes som teknisk vand og/eller til rekreative formål.

Hvilken gavn gør det?

Hospitalsspildevand indeholder en kompleks blanding af miljøfarlige lægemiddelstoffer, sygdomsfremkaldende patogener og antibiotikaresistente bakterier som ikke fjer­ nes i eksisterende renseanlæg. Projektets systemløsning renser spildevandet for disse komponenter ved kilden, hvilket er mere kosteffektivet end rensning på et kommu­ nalt renseanlæg. Derudover giver det mulighed for lokal genanvendelse af vandet.

Hvor er det primære marked?

I første omgang fokuseres der på danske og europæiske hospitaler, mens der på lidt længere sigt også satses på USA og Asien.

Projektholders forventede effekt på vækst og beskæfti­ gelse fem år efter: Arbejdspladser: 200. Øget omsætning: 0,6 mia. kroner.

Her ses de keramiske membranmoduler, der er hjertet i anlægget, og som sørger for at rense spildevandet for bakterier, kontrollere biomassekoncentrationen i procestankene og for at de efterfølgende GAC og ozon procestrin modtager en vandkvalitet fri for suspenderede Foto: Grundfos BioBooster A/S stoffer.

4

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Få en total fleksibel transmitterplatform Vælg Liquiline, hvis du ønsker fleksibilitet, vejrbestandighed, digital teknologi og nem programmering!

Det er ikke altid til at vide, hvordan behovet og din proces ser ud om bare 2 år. Derfor tilbyder Endress+Hauser en yderst fleksibel transmitterplatform med plads til op til 8 sensorer og valg mellem 12 analyseparametre, såsom pH/redox, ledningsevne, tørstof, optisk ilt, turbiditet, SAC, ammonium, fosfor, COD, nitrat, ISE Ammonium og nitrat-clorid Den grundlæggende idé med Liquiline er maksimal fleksibilitet for fremtidige ændringer og ny teknologi.

Fremtiden for væskeanalyse er digital og Liquiline identificerer selv de forskellige sensorer med Memosens teknologien og konfigurerer dem med de rette indstillinger.

Det kan ikke blive nemmere!

Takket være den interne hukommelse, gemmes alle kalibreringsdata i sensoren og ikke i transmitteren. Hvilket giver dig mulighed for at kalibrere sensoren, hvor det passer dig.

Du får en problemfri integration i ethvert kontrolsystem via 0/4 ... 20mA, HART, PROFIBUS DP, Modbus TCP, Modbus RS485, og med EtherNet/IP, webserver, så du kan aflæse måleværdierne ved din PC eller hjemme fra sofaen.

Med IP67 er du samtidig sikret en høj vejrbestandighed.

Læs mere på www.dk.endress.com

Endress+Hauser A/S Poppelgårdvej 10-12 DK -2860 Søborg

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Telefon +45 70 131 132 Fax +45 70 132 133 info@dk.endress.com www.dk.endress.com

5

Et kig ned fra oven afslører for alvor de enorme mængder regnvand, der faldt i Vendsyssel i efterårsferien og efterlod flere af Sindals gader, veje og marker under vand.

Foto: Hans Ravn, Nordjyske

Nordjylland druknede i regn Massive regnskyl lagde i efterårsferien store områder i Nordjylland under vand. Her fortæller produktionschef i Hjørring Vandselskab, Jacob Andersen, om oplevelserne, og de spildevands­ problemer det medførte for området.

Tekst: Jacob Andersen, produktionschef, Hjørring Vandselskab Onsdag den 15. oktober og torsdag den 16. oktober blev den nordligste del af Vendsyssel ramt af et helt usædvanligt regnvejr. Det startede som et ret almindeligt efterårsvejr med en regnvejrsfront, der kom rullende ind over Nordjylland, men regnen blev liggende over den nordligste ende af landsdelen meget længe.

Som altid når det regner, var der meget store forskelle på ned­ børs­mængderne selv indenfor ret kort afstand. I Hjørring kom­ mune varierede det fra omkring 40 mm længst mod vest til 192 mm øst for Hjørring. På trods af de store forskelle i nedbør så blev et område alene i Hjørring Kommune på mere end 250 km2 ramt af mere end 130 mm i gennemsnit i løbet af 36 timer.

Regnen var på intet tidspunkt specielt intens. Det var slet ikke at sammenligne med en tordenbyge. Det blev bare ved og ved.

I Hjørring Vandselskab har vi cirka 50 regnmålere nogenlunde jævnt fordelt over kommunens 926 km2. Vi har ofte talt om det rimelige i at ofre pengene på de mange målere. Nu er vi overbevist. De giver en nødvendig viden, når man står i en ekstrem situation.

Første kritiske alarm Situationen skiftede gradvist fra et almindeligt regnvejr til en ekstrem situation. Den første virkelig kritiske alarm var fra industrikvarteret i den østlige del af Hjørring. Det er et fladt område udstykket i 1972 med et særpræget kloakeringsprin­

6

cip. Spildevandskloakeringen er helt traditionel, men regn­ vandskloakeringen er en mærkelig blanding af lokal nedsiv­ ning, bassiner på de enkelte matrikler, og regnvandsledninger i form af infiltrationsledninger. Med andre ord overdimensio­ nerede drænledninger. Det er ikke en ideel løsning, men det har fungeret rimeligt gennem årene. Nu var begrænsningen for systemet nået, da der løb store mængder vand fra mar­ kerne øst for industrikvarteret ind i området. Det viste sig at være det generelle mønster under hele perioden med over­ svømmelser.

Generelt fungerede kloaksystemet, pumpestationer og bassiner helt efter planen under regnvejret: Det vil sige, at den maksi­ male vandmængde hele tiden blev transporteret til renseanlæg­ gene under regnvejret og de efterfølgende oversvømmelser. De steder, hvor kloaksystemet ikke levede op til forventningerne, eller der skete skader på pumpestationer, var det på grund af vand uden for kloaksystemet. For eksempel blev en pumpesta­ tion i Åbyen kortvarigt sat ud af drift, fordi Kjul Å gik over sine bredder, hvorefter vandet løb ind i det lille hus på pumpestatio­ nen og skabte kortslutning i elinstallationen.

Senere under oversvømmelserne var en pumpestation i Mosbjerg sat ud af spillet i halvandet døgn på grund af oversvømmelserne. Da vandet i Uggerby Å blev ved med at stige, efter regnen var ophørt, valgte Hjørring Vandselskabs driftspersonale at slukke for pumpestationen. Elforsyningen Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

blev afbrudt, og eltavlen og frekvensomformerne blev i al hast afmonteret og fjernet. Straks vandet var væk kunne udstyret monteres igen. Denne lille handling sparede os for skader for mere end 100.000 kroner.

Sindal renseanlæg måtte lukke Sindal Renseanlæg var ligeledes helt lukket ned i cirka 18 timer for at undgå kortslutningsskader. Da anlægget blev stoppet, var niveauet i efterklaringstanken og udenfor tanken det samme. Vi holdt alt slammet inde i anlægget, og skaderne var minimale, da vandet havde trukket sig tilbage.

Det område, der blev ramt voldsomst og mest akut, var lands­ byen Lendum. Her er Hjørring Vandselskab næsten færdig med at separatkloakere byen. Den ene eller anden for form kloakker eller funktionen af dem ville ikke have gjort nogen forskel. Vandet kom løbende fra markerne nord og vest for byen, og situationen blev for alvor kritisk, da en vej brød sammen. Der havde været holdt meget vand tilbage ovenfor vejen, så der kom en ordentlig skylle på en gang. Mange

Regnen var så kraftig, at dele af banedæmningen blev skyllet væk.

En lille å der ligner en østjysk fjord.

Vandet kunne ikke komme væk Ved oversvømmelserne i uge 42 var problemet ikke begrænset til byerne. Det altoverskyggende problem var, at vandet ikke kunne komme væk. Det havde småregnet det meste af den foregående uge. Der var ikke kommet voldsomme mængder, men nogle steder op til 35 mm i løbet af en uge. Med andre ord ret almindeligt oktobervejr. Det betød bare, at jorden var mættet af vand, og alle grøfter og bække var fyldt op i forve­ jen. Vand, der under den voldsomme regn faldt på asfalt og

Foto: Hjørring Vandselskab

Foto: Hjørring Vandselskab

Elforsyningen fjerner en transformerstation fra oversvømmelsen.

Foto: Hjørring Vandselskab Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

kældre blev fyldt, og en del huse havde vand i stueetagen.

At vandet i Uggerby Å fortsatte med at stige, lang tid efter regnen var ophørt, viser mønstret og problematikken i over­ svømmelserne. Hjørring Kommune har udarbejdet en klima­ tilpasningsplan, der skal sætte os i stand til at afværge skader som følge af klimaændringer og dermed nedbørsændringer.

En klimatilpasningsplan af denne art, tager dog kun de bymæssige områder og de arealer, der bliver påvirket af even­ tuelle overløb fra kloaksystemet i betragtning.

Sindal Renseanlæg blev også ramt af oversvømmelse.

Foto: Hjørring Vandselskab

7

Engen ved Sindal var blevet til et hav.

Farøvej, der ligger i et industrikvarter i Hjørring, var dækket med vand, og det var et af de områder, hvor Beredskabs­styrelsen måtte sende deres pumpekøretøjer ud og fjerne vandet.

Foto: Hjørring Vandselskab

fliser, fyldte regnvandsbassinerne op, og da det forventede overløb skulle begynde, var der ikke plads i afløbsgrøfterne.

Vand, der faldt på landbrugsjord, kunne ikke som normalt sive langsomt væk gennem jord og dræn, men løb på over­ fladen mod de laveste punkter. Det gik i første omgang hårdt ud over Lendum. Senere gik det ud over Sindal og Mosbjerg, fordi Uggerby Å er hovedvejen i transport af vand væk fra den østlige del af Hjørring Kommune.

Varigheden af regnvejret var også årsag til de skader, der skete på regnvandsbassinerne. Jorden, der danner vold rundt om bassinerne, bliver meget blød, når den er helt mættet med vand. Det er ikke et problem, når volden er helt dækket af græs og andre planter. Så holder rødderne fint sammen på jorden. Men ved nye bassiner, hvor planterne ikke har fået fat endnu, er det mere sårbart, også selv om bassinernes volde er etableret med indlagte net. De to bassiner, der blev beskadi­ get, var begge nye bassiner. I Lendum var skaderne små. På et bassin ved Kløvermarken i Hirtshals var skaderne store.

8

Foto: Hjørring Vandselskab

En pumpestation i havsnød.

Foto: Hjørring Vandselskab

Effektiv Beredskabsstyrelse Ved tidligere lejligheder, hvor Beredskabsstyrelsen har været i Hjørringområdet i forbindelse med lokale oversvømmelser, har vi fra Hjørring Vandselskabs side ikke været duperet af hver­ ken evnerne, samarbejdsviljen eller pumperne. Denne gang var det anderledes. Hold dog op hvor er de effektive. Det er en fornøjelse at være vidne til. Det er målrettet. Det er velor­ ganiseret. Det virker.

Samarbejdet mellem Beredskabsstyrelsen, indsatsledere, miljø­ vagter og vandselskabets vagter var denne gang både effek­ tivt og positivt. Tak for det.

Den opgave, der nu ligger foran kommunen og vandselska­ bet, er at uddrage den læring, der er at hente i den voldsom­ me hændelse. Der er ingen, der vil være villige til at betale, hvad det koster at undgå oversvømmelser i forbindelse med meget omfattende nedbørshændelser. Men alle de informatio­ ner, der kan trækkes ud af en helt usædvanlig situation, skal naturligvis udnyttes med køligt overblik.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Effektiviseret bundfældning med polyamin Kemira Water Danmark er vokset fra at være markeds-ledende indenfor fældningskemi til at være totalleverandør af kemikalier og rådgivning. Det omfatter også viden om tilsætning af den rette polymer, der udover effektivt forbedret bundfældning i efterklaringstankene også sikrer anlæggene en stabil proces og god driftsøkonomi. Flokkulanten afhjælper effektivt problemer med suspenderet stof i det rensede spildevand - uanset om det opstår på grund af hydraulisk overbelastning eller dårlige bundfældningsegenskaber. Få indblik i nye markedsområder, produkter og services på www.kemira.dk

Kemira Water Danmark A/S G-Vej 3 DK-2300 Copenhagen Denmark Tel. +45 33 13 67 11 www.kemira.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

9

Tema Døgnkursus 2014

Fyldt med liv og glade udstillere

Dagene vekslede mellem en times foredrag og en time, hvor man kunne studere de mange tilbud hos udstillerne og få en god snak.

I år var det femte gang, at Comwell i Kolding dannede rammerne om Spildevandsteknisk Forenings Døgnkursus. Sædvanen tro vekslede de to dage, der blev afholdt i begyndelsen af november, mellem foredrag og udstillinger, hvor folk kunne hente inspiration og ny viden.

I år var der deltagerrekord med ikke mindre end 375 tilmeldte mod 320 sidste år. Ud over en god snak med udstillerne kunne deltagerne blandt andet lytte til foredrag om arbejdsmiljø, fremtidens driftsmedarbejder og badevandskvalitet.

Her får en deltager demonstreret og forklaret.

Her bringer bladet en billedreportage fra begivenhederne.

Tekst og foto: Pia Maltesen, redaktør, Spildevandsteknisk Tidsskrift

10

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Der var også tid til en god snak mellem foredragene.

Fredag aften var der underholdning med skuespiller, journalist og komi­ker Mads Kaiser, der satte fokus på ”Forskellen på mænd og kvinder”.

Der blev uddelt masser af råd og givet kyndig vejled­ning fra udstillerne, der glædeligt viste deres produk­ter frem for interesserede.

De udstillede produkter blev undersøgt grundigt af deltagerne.

Ikke kun hjernerne, men også maverne blev tilfredsstillet med lækkerier.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

11

Flowmålesystem til afløbsrør, kanaler og vandløb Ideelt til måleprogrammer ifm klimatilpasning af regnvandsystemer

Fleksibel og flytbar løsning med eller uden GPRS

Mulighed for batteridrift og solceller

Doppler flowmåler

Installation og servicekontrakt tilbydes i samarbejde med:

Analyse • Ammonium • Nitrat • Fosfat • Turbiditet • Opløst tørstof • pH

Doppler clamp-on flowmåler ideel til energioptimering på pumpestationer. Til rørstørrelse fra Ø12,5 mm. op til Ø4500 mm.

• Redox • Ilt

Niveau og tryk • Neddykbare niveautransmitter • Ultralyd • Radar • Tryk

E. Eberhardt ApS | Bygstubben 6 | 2950 Vedbæk | Tlf.: 4589 3366 | www.ee.dk | info@ee.dk Eberhardt annonce-juni 2013.indd 12

1

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014 01/07/13 11.16

Tema

Døgnkursus 2014

Får medarbejderne hos Svendborg Vand og Affald en god ide eller andet, de gerne vil have snakket om, kan de skrive en seddel og sætte den op på en tavle. Hver 14. dag gennemgås emnerne på tavlen. På billedet ses Hans J. Kroman, Per Lundsfryd og Søren M. Larsen.

Foto: Vand og Affald Svendborg

Fremtidens spildevandsmedarbejder Hvordan ser fremtidens spildevandsmedarbejder ud, og hvordan var forholdene for 100 år siden?

Det har adm. direktør Ole Steensberg Øgelund fra Vand og Affald Svendborg kigget nærmere på.

Under årets døgnkursus kom han med sit bud på, hvad det er vigtigt at have fokus på fremtiden.

Af Pia Maltesen, redaktør, Spildevandsteknisk Tidsskrift Lad os begynde tilbage i år 1900. Dengang hvor spildevands­ arbejderne kørte rundt i gaderne og samlede tørklosetter ind på en vogn trukket af to heste. Alene i København var der på daværende tidspunkt omkring 30.000 tønder, der skulle tøm­

mes. I 1925 var tallet skrumpet ind til godt 4.000, men faktisk var der helt frem til 1970 stadig tørklosetter, toilet i gården, enkelte steder.

De afhentede lokumsspande blev kørt i hestevogn til deres aflæsningssted. Vognen her kørte således til Ankersmindes marker ved Torneværket, der ligger ved Rønne på Bornholm. Når børnene gik på markerne, skulle de derfor passe på, hvad de trådte på.

Foto: Rønne Byarkivs digitale samlinger

Natrenovationen i Rønne sang på sidste vers i juli 1961, da fotografen Bjarne Ilsted Bech forevigede disse to mænd på arbejde i Rønnes gader. De var i Østergade, i Kirkestræde og på hjørnet af Løkkegade og Klingegade.

Foto: Rønne Byarkivs digitale samlinger

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

13

Tema

Døgnkursus 2014

Driftsmedarbejdernes arbejdstøj har udviklet sig de seneste år, så det ikke længere blot er en uniform, men også er behageligt og praktisk.

Her ses laborant Anette Hoff ved en online måler ved Svendborg Centralrenseanlæg.

Foto: Vand og Affald Svendborg

Computerstyrede systemer

Fra kloakarbejder til miljøagent

Siden 1970’erne er udviklingen dog gået stærkt. Her snart halvtreds år senere kører driftsmedarbejderne rundt i en slam­ suger, med masser af computerteknologi, og udviklingen går så hurtigt, at det ifølge Ole Steensberg Øgelund, der er adm. direktør hos Vand og Affald Svendborg, kan være svært at følge med teknologien. ”Den teknologiske udvikling kræver nye kompetencer. Der er stigende automatisering, og det område tror jeg bestemt fort­ sætter. Derfor er det vigtigt, at den enkelte medarbejder selv tager ansvar over sin udvikling,” siger han.

Et andet godt eksempel er, at man i 1970’erne åbnede dæks­ let til en pumpestation for at se, om tingene virkede eller ikke virkede. I dag kan medarbejderne sidde og styre det hele fra en iPad. ”Vi ser en stigende grad af digitalisering. Medarbejderne har blandt andet fået iPads, som de har med rundt, så de kan lave løbende registreringer. Og de kan overvåge arbejdet hjemmefra. Det er blot nogle af de ting, der sker,” siger Ole Steensberg Øgelund.

Også arbejdstitlerne har ændret sig med tiden. I dag er man ikke længere blot skraldemand, men genbrugsvejleder. Man er ikke kloakarbejder, men miljøagent, ligesom den ansatte også er udvikler. Og i dag tænker vi affald som en ressource. ”Desuden er vi i dag nødt til at leve op til flere bundlinjer. Nu handler det ikke blot om at rense i bund, men om at rense godt, spare energi og være effektiv,” fortæller Ole Steensberg Øgelund.

Ifølge den administrerende direktør har Svendborg Vand og Affald været længe om at komme med i udviklingen. ”Det var først i 1991, vi fik et ordentligt renseanlæg, så det har ikke lige i været i Svendborg, at vi altid har været langt fremme. Men i dag er vi 80 mennesker, og det er vigtigt, at deres tanker og ideer bliver hørt. I 2011 havde vi derfor en workshop, hvor vores medarbejdere udviklede ideer. Det blev til 300,” fortæller Ole Steensberg Øgelund.

En lille dreng på et gammeldags das.

Foto: Rønne Byarkivs digitale samlinger

14

Tavle med ideer I dag har Svendborg Vand og Affald blandt andet oprettet en tavle, hvor medarbejderne kan sætte en gul post-it seddel, hvis de har noget, de vil have vendt. En ide, som direktøren anbefaler, at andre også bruger. ”Der kommer nye ideer hver eneste dag, og hver 14. dag kigger vi på de ting, der er kommet op på tavlen. Det giver os mulighed for at holde fast i forbedrings-ideerne fra medar­ bejderne og i at realisere nogle af dem,” siger Ole Steensberg Øgelund og understreger samtidig: ”Vi skal huske, at det er medarbejderne, der trækker tekno­ logien. De er grundforudsætningen for udvikling. Desuden er det vigtigt, at medarbejderne har arbejdsglæde og gode kolle­ gaer. Unge mennesker vil gerne arbejde med noget, der giver mening. De vil føle, at de gør en forskel. Jeg tror også, det er vigtigt at sige ja tak til efteruddannelse,” siger han og tilføjer: ”Det, der udvikler os, er jo, at samfundet hele tiden stiller nye krav.”

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Slut med oversvømmede kældre WaBack Højvandslukke forhindrer potentielle oversvømmelser og beskytter bl.a. mod oversvømmede kældre. Ventilen er fuldt åben under normal drift og kræver minimal vedligeholdelse.

• VA-godkendt - som type 3 • Fungerer også som inspektionsbrønd

WaBack Højvandslukke

WaStop tilbageløbsventil

WaStop tilbageløbsventil stopper effektivt tilbageløb i afløbsledninger og installeres enkelt på kort tid. Den giver en effektiv og pålidelig beskyttelse mod højvande, saltvand, gasser, insekter samt mindre dyr.

• Kun én bevægelig del • Lavt tryktab • Dim. fra 80-1800 mm Tlf. 33 26 63 00 www.g-s.dk

Ny bekendtgørelse om særbidrag:

Har din forsyning brug for hjælp til beregningerne?

Vi hjælper din forsyning med at: • Gennemgå den industrielle belastning • Tilpasse betalings vedtægter www.kruger.dk Tlf: 39 69 02 22

• O pgøre og fordele merudgifter til rensning af særligt forurenet spilde vand

Resourcing the world Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

15

Tema Gratis værktøj til arbejdsmiljø og sikkerhed i forsyningen Døgnkursus 2014

Ved årets Døgnkursus handlede et af de populære foredrag om ”Arbejdsmiljø - er der nye regler/værktøjer på vej?”. Det emne havde Dennis Lyng, der er projektleder hos Orbicon, kigget nærmere på, og han præsenterede deltagerne for et gratis og enkelt værktøj, som giver et hurtigt overblik.

Af Pia Maltesen, redaktør, Spildevandsteknisk Tidsskrift ”Du kan få et hurtigt overblik over de bedste værktøjer og redskaber på nettet ved at bruge ”Arbejdsmiljøværktøjet til forsyningen”.

Med værktøjet bliver du desuden guidet til de vigtigste og gældende regler omkring arbejdsmiljø og sikkerhed,” fortæller projektleder Dennis Lyng fra Orbicon.

Blomsten, som det grafiske værktøj er blevet døbt, er specielt udviklet til forsynin­ APB’er ger og fungerer ved at man (Kemi) klikker på de overordnede emner, der så åbner op i uddybende og forklarende underkategorier.

Sådan gør du

APV ATEX vurdering

Vaccinationer

Årlig AM drøftelse

Forsyningen

Supplerende

”Ved at klikke på APV AM (arbejdspladsvurdering, red.)

Uddannelse til åbner en side, der beskriver AMR + Leder APV processen med de faser, der skal gennemføres for at få en nyttig APV, der samtidig opfylder reglerne fra arbejdstil­ AM synet. Der er links videre til gratis Uddannelse til værktøjer og værktøjer udviklet af AMR + Leder jeres sædvanlige rådgivere. De er typisk ikke gratis, men giver forsyningen et mere professionelt system, der hurtigt er tjent ind igen ved sparet tid, større overblik, handlingspla­ ner og løsninger på problemerne. Et eksempel er det elektroniske APV-system, www.iapv.dk, som flere forsynin­ ger allerede benytter,” fortæller Dennis Lyng.

Kategorierne indeholder desuden links til de relevante ste­ der på nettet, så du hurtigt kan finde informationer om fx arbejdspladsvurdering, ATEX vurdering (minimering af risiko for brand/eksplosion, red.), årlig arbejdsmiljødrøftelse og vac­ cinationer.

Du finder blomsten på Orbicons hjemmeside under: www.orbicon.dk/blomsten

16

Sikkerhedsrunderinger

Styr på AT påbud

Eftersyn gasmålere, værktøj mv.

Grafik: Orbicon

Blomsten Arbejdsmiljøværktøjet til forsyningen er udviklet af Orbicon i samarbejde med flere forsyninger. Det bliver opdateret løbende og vil kunne findes på www.orbicon.dk/blomsten.

Du kan også bestille værktøjet ved at sende en mail til lyng@orbicon.dk.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Tema Hvad har gjort størst indtryk på årets Døgnkursus?

Døgnkursus 2014

Tekst og foto: Pia Maltesen, redaktør, Spildevandsteknisk Tidsskrift

Palle Lund Jørgensen, driftsassistent, Guldborgsund Forsyning

Marianne Andersen, laboratorietekniker, Hjørring Vandselskab

Jeg har været med 14 gange og det, der gjorde størst indtryk, var billedet af gamle driftsmedarbejde­ re fra 1970’erne, som blev vist under foredraget ”Fremtidens driftsmedar­ bejder”. Den viden, de havde om spildevandsrens­ ning dengang sammenlig­ net med det, der er sket de seneste 14 år, er jo vildt.

Det er blevet meget mere kompliceret, og fokus er gået fra det manuelle til langt mere automatiserede processer i dag.

Førhen var renseanlæggenes primære opgave at løse et pro­ blem og ikke at forurene. I dag er vi ikke længere blot nogen, som skal fjerne noget. Nu er spildevand også et produkt, som har en værdi. Ikke fordi det lige præcis er gået op for mig i dag, men hold op hvor er der sket meget.

Men det vigtigste, for mig, er snakken og sparringen med hinan­ den her på døgnkurset. For nogle år siden var der masser af per­ soner hjemme i driften, vi kunne sparre med, men nu er de fleste skåret væk. Derfor betyder det meget at kunne komme her.

Jeg synes ikke, døgnkurset er så meget anderledes, end det plejer. Generelt er indlæggene korte og præ­ cise, og man får lige tilpas oplysninger. Hvis der er noget, man gerne vil finde flere informationer om, har man de grundlæggende oplysninger og ved, hvem man skal tage kontakt til.

Det er det gode ved de korte indlæg.

Jeg har ikke været med de seneste fem år, så det nye for mig er de to grene, døgnkurset er delt op i: pumpestatio­ ner og renseanlæg. Sidst jeg var her, kunne man ikke vælge.

Jeg synes, det er rart, at man ikke skal sidde og lytte til noget, som ikke har relevans, men kan vælge den gren, der passer bedst til en.

Søren Præstiin, smed og spildevands­ operatør, Forsyning Ballerup Det, der har overrasket mig mest, er, at der er så mange del­ta­gere med i år. Og der er rigtig mange unge men­ nesker med. Det er meget positivt. Jeg kommer fra Nordsjælland, og i vores afdeling har vi utroligt svært ved at få unge mennesker ind.

Desuden er døgnkurset utro­ ligt intimt. Rådgiverne snak­ ker sammen internt og hyg­ ger sig, hvor de i hverdagen er mere konkurrenter. Men her er der fred på jord, og man snakker ikke kun om pumper og arbejde, men også om familie og børn.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Henrik Dunk, projektleder, Faxe Forsyning Det er første gang, jeg har været med på Døgnkursus.

Det har været rigtig godt, og der er meget netværk.

Jeg kan godt lide, at der er tid til at snakke med folk.

Det er på et plan, hvor alle kan være med og stille spørgsmål og få de infor­ mationer, de gerne vil have.

Det er også her, mange af de nye ting er udstillet, så jeg får oplysninger om pro­ dukter med hjem, som jeg kan bruge i hverdagen. Og samtidig får jeg hilst på folk, som jeg måske tidligere kun har snakket med i telefonen, og det her betyder, at jeg kan sætte ansigter på de personer, jeg har snakket med. Det kan jeg godt lide.

Foredragene kan jeg også bruge. De giver mig viden og for­ ståelse i forhold til det, der sker i hverdagen hos os.

17

Tema

Døgnkursus 2014

Var det et godt Døgnkursus?

Af Susanne Brandt, sekretær, Spildevandsteknisk Forening STFs døgnkursus er et stort samtaleem­ ne – både før og efter arrangementets afholdelse. Spørgsmålet fra de, der ikke var med, til dem, der var med, lyder altid: ”Var det et godt døgnkursus?”

Stemning kontra evalueringsskemaer Stemningen under døgnkurset var god fra start til slut. Dette i sig selv kunne indikere, at det var tale om et godt døgnkursus. Til at besvare det indle­ dende spørgsmål mere kvalificeret har vi heldigvis også deltagernes skriftlige evalueringer. 42 procent af de 375 del­ tagere havde fulgt opfordringen om at udfylde et evalueringsskema. De mange skemaer er blevet behandlet i forenin­ gens sekretariat.

Karakterer og kommentarer På de faglige indlægs karakterer kunne man tydeligt se hvilke indlæg, der var særligt gode, og hvilke indlæg, der var mere gennemsnitlige. Eventuelle kom­ mentarer til indlæggene uddybede især en forholdsvis lav karakter, da delta­ gerne som hovedregel er mest rundhån­ dede med kritiske bemærkninger!

De kritiske bemærkninger gik i flere tilfælde på foredragsholderens præsen­ tationsteknik – fx utydelige slides eller

noget med stemmeføringen – men også fagligt indhold, der ikke stemte helt med indlæggets titel udløste bemærk­ ninger. Den laveste gennemsnitskarakter for et fagligt indlæg var i år 3,4, og den højeste var 4,2. Den højst opnåelige karakter er 5.0.

Spændende var som altid også døgn­ kursets ”helhedskarakter”: Den blev 4,3 og var dermed på samme niveau som de foregående år.

En lærerig historie Et fagligt indlæg høstede både høj karakter og mange positive kommen­ tarer: Det var indlægget med titlen ”En lærerig historie” – som var en beretning om noget, der gik endog grusom galt.

Et sådant lær-af-andres-fejl-indlæg så mange deltagere gerne som et fast pro­ grampunkt ved kommende døgnkurser.

Idéer til emner på kommende døgnkurser Evalueringsskemaerne rummede gene­ relt mange idéer til kommende indlæg på døgnkursus. Over 30 emneforslag kunne uddrages af årets skemaer. Fra IT-sikkerhed på renseanlæg til indret­ ning af pumpestationsbiler. Generelt var forskellige former for erfaringsindlæg i høj kurs.

Praktiske bemærkninger Deltagerne holdt sig (heldigvis) heller ikke tilbage med kommentarer af mere praktisk karakter. Nogle af disse var meget brugbare, fx forslag til konkrete forbedringer af informationen til del­ tagerne. Ligeledes bemærkninger om ”hotel-hovsaer” undervejs, som gør det muligt at træffe foranstaltninger, så det samme ikke sker igen.

Man kan aldrig gøre alle 100 procent tilfredse Deltagernes bemærkninger er alle yderst værdifulde og takket være disse er det muligt løbende at optimere på foreningens døgnkurser. Særligt værdifulde er de bemærkninger, som Spildevandsteknisk Forening som arran­ gør konkret kan handle på. Imidlertid er der også kommentarer, som er enkeltstående eller modsatrettede, og derfor ikke umiddelbart er til at handle på. De mere principielle bemærkninger, fx om tidspunkt for døgnkursets afhol­ delse, behandles særskilt af bestyrelsen.

Endelig er der forhold, som er ønske­ lige, men næppe realistiske at kunne påvirke: fx flere værelser på Comwell og forbedrede lydforhold i Comwells restaurant.

375 personer deltog i årets døgnkursus, og 42 procent af dem havde udfyldt evalueringsskemaerne.

18

Foto: Pia Maltesen Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Fordi innovation i vandsektoren er en nødvendighed...

- og så er det sjovt Vi vil bidrage til løsningen af morgendagens udfordringer, og vi tror på, at innovation er løftestangen, ikke bare for os, men for hele den danske vand- og spildevandssektor.

EnviDan reinvesterer 20 % af overskuddet i udvikling af nye løsninger og teknologier, og vi gør det i tæt samarbejde med de danske forsyninger og kommuner. Innovation er sjovt og udfordrende for vores medarbejdere og en integreret del af de løsninger, vi tilbyder vores kunder.

www.envidan.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

19

Masser af input til fremtidige årsmøder Et årsmøde, der strækker sig over to dage, og en bedre markedsføring hos forsyningerne, så arrangementet kan tiltrække flere gæster. Det var nogle af de ønsker, som blev lagt frem, da der i efteråret blev holdt udviklingsmøde for fremtidige årsmøder.

Af Pia Maltesen, redaktør, Spildevandsteknisk Tidsskrift Hvordan skal de fremtidige årsmøder strikkes sammen? Skal vi ændre på konceptet? Og hvor stort må årsmødet være? Det er et par af de spørgsmål, Spildevandsteknisk Forening gerne vil have input til i forbindelse med afvikling af fremtidige års­ møder, og derfor havde foreningen inviteret alle interesserede til at deltage i et udviklingsmøde, som blev afholdt i forbindel­ se med Døgnkurset på Comwell i Kolding den 7. november.

Antallet af fremmødte var dog ikke overvældende, da kun 10 deltagere mødte op i salen, men det betød heldigvis ikke, at der manglede ideer. Tvært imod var der faktisk ganske mange forslag til ændringer, og en af de første til at komme med input, var Kaj Stjernholm, indehaver af Stjernholm. ”Jeg synes, at der i øjeblikket er en ubalance i, hvad virk­ somhederne investerer af tid og penge, i forhold til den interesse forsyningerne viser. De investerer mindre og mindre tid og sender færre folk af sted. Det bør ændres,” sagde Kaj Stjernholm og fortsatte: ”Jeg kunne også godt tænke mig, at vi sløjfer festen fredag aften og i stedet laver tre dage og arrangerer nogle fælles ture for alle.”

Ryk årsmødet Og netop ideen med at lade årsmødet strække sig over flere dage, var samtlige af de deltagende udstillere til udvik­ lingsmødet enige i. Henrik Hansen, der er salgsingeniør hos Endress+Hauser påpegede, at udstillerne bruger rigtig mange ressourcer på relativt få timer. ”Derfor er jeg enig i, at vi skal lade årsmødet vare over et par dage, for der er så meget arbejde i det, og vi synes, kontakt­ fladen til deltagerne tidsmæssigt er for kort,” sagde Henrik Hansen.

Andre mente, at den korte tid gør det sværere at nå at komme ordentlig i dialog med udstillere og gæster, og så var flere enige i, at selve tidspunktet for årsmødet bør rykkes. ”En udstilling på to dage vil være godt, men det skal være onsdag til torsdag og ikke fra torsdag til fredag, for så mister vi formentlig allerede folk fredag middag, fordi de skal hjem,” sagde Majbrit Hye, der er salgsingeniør hos MJK. Flere af udstillerne var heller ikke tilhængere af, at en eventuel ekstra dag bliver om lørdagen, fordi de frygter, at turen til års­ mødet mere bliver familieudflugt og hygge.

I år foregik årsmødet på Knivholt Hovedgård i Frederikshavn. Spørgsmålet er, hvordan fremtidige årsmøder skal holdes. Det spørgsmål har Spildevandsteknisk Forening stillet på et udviklingsmøde, der blev afholt den 7. november.

Foto: Morten Trampedach

20

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Kun få personer mødte op for at deltage i Spildevandsteknisk Fore­ nings arrangerede udviklingsmøde for fremtidige årsmøder. Til gen­ gæld havde de fremmødte masser af ideer og input til foreningen.

Foto: Pia Maltesen

Det dilemma kunne Spildevandsteknisk Forenings formand Jacob Andersen kunne godt se pointen i, men han var samti­ dig også af den opfattelse, at de, der virkelig gerne vil til års­ mødet og investere tid i det, nok skal dukke op - også selvom det ligger en fredag og lørdag.

Flere fra forsyningen Der var også stor fokus på, hvordan man tiltrækker flere folk fra forsyningerne til årsmøderne, for det antal vil man gerne have hævet. Nogle påpegede, at beliggenhed har vist sig at have indflydelse. En af dem var Majbritt Hye. ”Der er enormt udsving i, hvor mange deltagere der er, alt efter hvor årsmødet bliver afholdt. Jeg tror også, forsynin­ gerne skal have en god begrundelse for, hvorfor man skal deltage. Hermed mener jeg noget, som kan retfærdiggøre, hvorfor forsyningerne skal tage af sted, og det kunne f.eks. være via en brochure, som bliver sendt ud til forsyningerne,” sagde Majbritt Hye. Andre foreslog, at man sender spørgeskemaer ud og spør­ ger forsyningerne, hvad der afgør, om de skal deltage på et årsmøde, og hvordan de beslutter, hvem der skal med. Den tanke kunne bestyrelsen også bakke op om. ”Jeg tror, der er lidt for meget tilfældighed over, hvad man sender folk ud til. Så det kunne helt sikkert være interessant at undersøge, hvad forsyningerne deltager i og hvorfor,” sagde Jacob Andersen.

Endelig var der nogen, der påpegede, at det var mangel på respekt, at nogle folk kører deres biler ind på pladsen og begynder at pakke ned før udstillingen er slut, blot for at de kan komme hurtigt hjem. Det er demoraliserende for resten. ”Det er vi i foreningen helt enige i. Det skal ændres,” sagde Jacob Andersen.

”Det er ærgerligt at se, når folk mister hjertet og kun tænker i tal og rækker. Det er nødvendigt, at vi som forening slås for at folk fortsat har hjertet med i det. Men hvordan sikrer vi, at vi stadig har hjertet med i det, vi laver,” spurgte Jacob Andersen.

Det satte atter tankerne i gang hos deltagerne til udviklings­ mødet, og Jan K. Pedersen, der er projektchef hos EnviDan, sagde blandt andet: ”Jeg mener, at netop følelsen af at årsmødet også lidt er et kræmmermarked, er noget af det, der holder kittet sammen, og det tror jeg, vi skal passe på ikke at smide over bord.”

Præcist hvordan de kommende årsmøder bliver strikket sam­ men, blev ikke afklaret under mødet, og emnet årsmødeud­ vikling er stadig til debat. ”Det en proces at udvikle årsmødet,” sagde formanden for Spildevandsteknisk Forening, der afslutningsvis forudså, at de fremtidige årsmøder vil komme til at adskille sig fra de foregå­ ende.

Ideer til udvikling af STFs årsmøde er fortsat velkomne Spildevandsteknisk Forenings bestyrelse arbejder videre med de input, der blev givet på udviklingsmødet.

Både firmaer og forsyningsselskaber med synspunkter vedrørende udvikling af årsmødet er meget velkomne til at kontakte Spildevandsteknisk Forenings formand eller sekretær. Alle idéer – fra de helt spontane til de meget gennemtænkte – modtages med tak.

Frem/dens energiproducerende renseanlæg er omkostningsbesparende og sam/dig /l gavn for vores miljø…

NISSEN energi teknik projekterer, producerer, leverer og installerer energiproducerende anlæg 9l frem9dens rensningsanlæg.

Vi $lbyder:

Godt med forandring Spildevandsteknisk Forening fik også ros for at have taget ini­ tiativ til udviklingsmødet. ”Det er positivt, at I har indkaldt til det her, for det viser, at I har lysten. Det er fedt at høre, at I er forandringsparate, og jeg tror, det er vigtigt, at man tør sætte en dagsorden. Vi er nået dertil, hvor det ikke længere blot er hjertet, der styrer.

Det er ren business, og udstillerne måler på, hvad vi kommer hjem med. Hvis ikke det giver nok, så er vi der ikke næste år,” sagde Kaj Stjernholm.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

- Nøglefærdige gasmotoranlæg.

- Nøglefærdige kedelanlæg.

- Gasrensningsanlæg.

- Styretavler og el-­‐installa9oner.

- Service på energiproducerende anlæg.

- NISSEN energi teknik er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen som ”Kompetent virksomhed”.

www.nissenenergiteknik.dk 21

Amerikanerne lærer om dansk spildevandsrensning Aarhus Vand hjælper danske virksomheder med eksport af vandteknologi til USA. Tekst: Jan Tøibner, kommunikationschef, Aarhus Vand

”

På de amerikanske renseanlæg er de meget konservative, og de bryder sig generelt ikke om sælgere. Her er det en fordel, at jeg kommer som kollega med en viden, de kan bruge. De føler, at jeg kommer i et godt ærinde.

”

Flemming B. Møller, projektleder, Aarhus Vand at udbrede viden om, hvad vi kan i Danmark, og så er det virksomhederne og rådgiverne, der skal tage over herfra og forhandle aftaler på plads.” ”For det andet skal vi i Aarhus Vand ikke kun kigge inden for Danmarks grænser, når vi skal udvikle os. Vi har brug for ny viden – også fra udlandet – for at blive bedre. Ved at være til stede i Chicago får vi opbygget et netværk, hvor vi kan udveksle viden.” ”Vi arbejder derudover på at underskri­ ve aftaler – et såkaldt memorandum of understanding – med et par amerikan­ ske vand- og spildevandsselskaber, som blandt andet går ud på, at vi gensidigt forpligter os til at udveksle viden på specifikke områder. Og på at udveksle medarbejdere, så de også sender med­ arbejdere til Danmark.”

Det amerikanske flag i baggrunden levner ingen tvivl om, at man befinder sig på et amerikansk renseanlæg. Billedet er fra Stickney Water Reclamation Plant i Chicago.

Foto: Flemming B. Møller

P

rojektleder Flemming Bomholt Møller fra Aarhus Vand rejste til Chicago i august som led i Aarhus Vands samarbejde om internationalisering i 3VAND, som er et strategisk samarbejde mellem HOFOR, Vandcenter Syd og Aarhus Vand. Flemming Møller er udlånt til Udenrigsministeriet, og der er to formål med hans udstationering i Chicago. Han forklarer: ”For det første hjælper jeg med viden om effektiv vandforsyning og spilde­

22

vandsrensning. I USA har man ikke tidligere haft fokus på at reducere ener­ giforbruget på renseanlæggene, og på det område har vi nogle kompetencer og erfaringer, som amerikanerne kan bruge. Der er 52 stater i USA med hver sin lovgivning, og flere steder ser man en lovgivning, der er væsentligt mere tilbagelænet end dansk miljølovgivning.

Der har vi jo i Danmark været tidligt ude med en skrap lovgivning. Jeg skal være med til at gå de danske virksom­ heders ærinde. Jeg skal være med til

Samarbejde om projekter Flemmings opgave er at få to eller tre projekter skudt i gang i USA, hvor danske virksomheder deltager. Det kan for eksempel være etablering af energiproduktionsanlæg, som på Marselisborg Renseanlæg i Aarhus, som udover at producere al den energi, anlægget selv forbruger, sender 30 procent ekstra ud via el-nettet til forbrugerne. Tanken er at etablere en slags demonstrationsan­ læg, der viser det danske flag, og som gerne skulle sætte gang i en ”sneboldeffekt”. Ifølge Flemming er det da heller ikke manglen på teknologiske løsninger, der har været en barriere. ”Problemet har hidtil været, at det gene­ Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Stickney Water Reclamation Plant i Chicago er verdens største renseanlæg. Det kan behandle 3,5 mill. m3 spildevand pr dag. I baggrunden ses Chicago skyline.

Foto: Flemming B. Møller

relt er svært for danske virksomheder at komme igennem med deres løsninger i USA. På de amerikanske renseanlæg er de meget konservative, og de bryder sig generelt ikke om sælgere. Her er det en fordel, at jeg kommer som kollega med en viden, de kan bruge. De føler, at jeg kommer i et godt ærinde.”

En aarhusianer i Chicago Flemming B. Møller er udlånt af Aarhus Vand til at arbejde i Eks­port­rådet, som er en del af Udenrigsministeriet.

Firmaerne DHI, Nissen, Landia, Danfoss og AVK deltager i alliancen ved at bidrage til finansieringen af udsendelsen af Aarhus Vands med­ arbejder til Chicago.

Dette samarbejde udgør handels­ alliancen ”Water Technology Alliance”, som Eksportrådet og Naturstyrelsen støtter med cirka 1 mio. kroner.

I USA har man ikke tidligere haft fokus på at reducere energiforbruget på rense­anlæg­gene, og på det område har vi nogle kompetencer og erfaringer, som amerikanerne kan bruge.

Foto: Flemming B. Møller Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

23

Nyt debatforum med online erfaringsudveksling på www.stf.dk Et helt nyt debatforum er sat i søen på stf.dk for at give mulighed for online erfaringsudveksling mellem foreningens medlemmer. Medlemmernes domænenavne er adgangsgivende til det nye forum, som er meget enkelt at gå til.

Af Susanne Brandt, sekretær, Spildevandsteknisk Forening Et helt nyt fagligt debatforum på stf.dk er nu en realitet. Det nye forum er etableret takket være STFs arbejdsmiljøgruppe, der har ønsket et online forum til at erfaringsudveksle på arbejdsmiljøemner.

Debat i flere forskellige kategorier

mernes e-mailadresser. Et eksempel på et godkendt domæ­ nenavn er hjvand.dk (Hjørring Vandselskab A/S), hvor STFs formand arbejder.

Balancen mellem åben og lukket

Den nye debat bygger naturligvis på det, der er dagens stan­ dard for online debat. Det betyder blandt andet en høj grad af selvbetjening, fx ved tilmelding som debatbruger og ved glemt kodeord. Ligeledes er der mulighed for at abonnere på de såkaldte tråde (del-debatter), som du deltager i og gerne vil følge. Og bliver aktiviteten i en tråd for heftig eller for uin­ teressant, så kan abonnementet afmeldes igen med et klik.

Principielt kan en debatmulighed være enten helt åben for alle og enhver, det vil sige uden nogen form for kode, eller den kan være så lukket, at kun dem med det rette kodeord kan se og deltage i debatten.

Den nye stf.dk debat befinder sig rent teknisk imellem disse to yderpunkter: Indlæg i de debatkategorier, der er defineret som åbne af STF, kan læses af alle, mens indlæg i de debatka­ tegorier, der er defineret som lukkede, kun kan læses af med­ lemmer med adgangskode. For at kunne skrive i begge former for debatkategorier kræves adgangskode.

Den beskrevne opbygning er valgt for at sikre, at det kun er relevante personer (alle medlemmer af STF) der bidrager aktivt i debatterne, samtidig med at alle og enhver (både medlem­ mer og ikke-medlemmer) kan blive klogere af svarene i de såkaldte ”åbne” debatkategorier, mens kun medlemmer kan se svarene i de ”lukkede” debatkategorier.

Sådan fås adgang til debatten

Debat gør klog

Du får adgang til debatten ved at klikke på ”opret bruger” og oplyse dit navn, ønsket kodeord samt din e-mailadresse.

Hvis du har en e-mailadresse, der indeholder et ”godkendt” domænenavn, bliver du automatisk oprettet som debatbruger.

Godkendte domænenavne er det, der står efter @ i medlem-

Spildevandsteknisk Forenings bestyrelse håber, at foreningens medlemmer vil tage godt imod den nye debat, og at både de personer, der aktivt skriver, og dem, der blot kigger med, alle bliver klogere. Brug flittigt debatten til at rejse faglige spørgs­ mål og til erfaringsudveksling.

Den nye debat på stf.dk er opbygget på en måde så alle med­ lemsgrupper i foreningen kan få gavn af online-mediet. Til en start er der dog kun oprettet ganske få overordnede debat­ kategorier, herunder arbejdsmiljødebat og slamflokdebat. Nye debatkategorier kan oprettes efter behov ved henvendelse til STFs sekretariat.

Debat anno 2014 – enkelt og overskueligt

24

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Både i indeværende år og afgjort i 2015

Kobberøe ApS Rørmosevej 22 3520 Farum CVR: 17846337 Tlf: 7020 1990 Fax 4447 1990 Mobil 4032 1990 Bank: Handelsbanken konto: 6489 2003258

”… e r v i d e B E D S T E . . . ”

www.kobberoee.dk Jens kobberøe: Jens@kobberoee.dk Liss Kobberøe: liss@kobberoee.dk

FLOWMÅLING OG

LÆKAGESØGNING Brug for hjælp?

Ring straks til Jens på 40321990

Glædelig jul og godt nytår !

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

25

Er I klar til Puls?

For det er vi!

Bliv klar til at håndtere data fra Puls allerede fra 1. januar 2015. Det kan I med AnaMo, som er et selvstændigt analyse og rapporteringsværktøj. AnaMo tilbyder ledelsen driftsindsigt, overblik, kvalitetssikring og automatiske rapporter til benchmarking.

Kontakt os allerede idag - for at blive klar!

• Automatiske rapporter til benchmarking • Hurtig overvågning af overholdelse af krav • Online adgang • Import af analyse resultater fra laboratorier • Besparelse af administrativt arbejde • 2 vejs kommunikation til Puls

AnaM

o

AnaMo

AnaMo

AnaMo Nyheder

• HTML5 - dvs. det virker på smartphones og tablets • Nyt og forbedret formelsprog • Ny analysemotor (meget hurtigere x 100) • Nyt rapportsystem (SSRS) • Ny fejlsøgning og logningsværktøjer • Plug-in til System 2000 S2

frontmatec.com

For nærmere information, kontakt Kim Nissen på telefonnummer 20 75 26 54

Østerbro 5 DK-7800 Skive Tlf: +45 97 52 50 22 info@frontmatec.com

Frontmatec_ann_184x270_Anamo_STF_PULS.indd 26

Automation med ansvar

1

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014 28/11/14 10.03

Samarbejde styrer risikofyldt projekt sikkert i mål FFV Spildevand A/S har fået renoveret sin hovedpumpestation, Bjernevejens Pumpestation. Her fortæller folkene bag projektet om, hvordan en workshop tidligt i projektforløbet sikrede optimalt samspil mellem design og risikohåndtering.

Tekst: Hans Kristian Harbo, kommunikationskonsulent, Krüger A/S Foto: Krüger A/S

Bjernevejens Pumpestation bliver kortvarigt lukket ned i forbindelse med renoveringen. Slamsugeren sørger for, at vandet transporteres væk.

G

odt samarbejde om design og risikohåndtering. Sådan forklarer projektleder Michael Rasmussen, FFV Spildevand A/S, at den ene af to hovedpumpesta­ tioner til Faaborg Centralrenseanlæg for nylig blev afleveret i overensstemmelse med kontrakten.

Forinden var der gået syv måneder med renoveringsarbejde, hvor stationen var i drift under hele forløbet. ”Vi har to hovedpumpestationer til rense­ anlægget og kan ikke bare tage den ene ud af drift, fordi den skal renoveres. Heller ikke for en kortere bemærkning. Som en del af udbuddet bad vi derfor entrepre­ nøren arrangere en workshop, så vi fra begyndelsen af projektforløbet fik det tekniske design tilpasset til de risici, som var forbundet med projektet i udførelses­ fasen. Det viste sig at være en god inve­ stering,” fortæller Michael Rasmussen.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

De to samarbejdspartnere i projektet var Sulzer Pumps Denmark A/S som entre­pre­ nør og Krüger A/S som bygherrerådgiver.

Projektet sættes på skinner For entreprenørvirksomheden Sulzer Pumps var workshoppen en optimal mulighed for at få sat projektet på skin­ ner. Det endda helt bogstaveligt. ”Vi valgte at invitere FFV Spildevand og Krüger med til Køln, hvor en af vores store pumpefabrikker ligger”, fortæller teknisk chef hos Sulzer Pumps, Kenneth Larsen. ”I stedet for at tage flyveren bestilte vi nogle togbilletter. Det gav os en masse god tid sammen. Vi fik styr på, hvad der skulle til for at bringe arbejdsmiljø, driftssikkerhed og energiøkonomi op på et nutidigt niveau. Samtidig fik vi afdækket, hvad der kunne gå galt undervejs, og hvordan vi skulle hånd­

tere eventuelle uheld. Nok så vigtigt fik vi lært hinanden at kende og fik en fag­ lig fortrolighed, som man ikke altid har i projekter, ” forklarer han.

Det perfekte match Bjernevejens Pumpestation blev etab­ leret i 1978 og var på daværende tidspunkt udstyret med fire 250 kWpumper, der havde en samlet kapacitet på 1.000 l/s. I mellemtiden er stationen blevet renoveret ved flere lejligheder, senest i 1990’erne, hvor pumperne blev skiftet. I løbet af de seneste år har belastningssituationen imidlertid ændret sig, fortæller Kenneth Larsen ”Dele af oplandet er blevet separatkloa­ keret, og flere store industrivirksom­ heder er nedlagt. Reelt kunne vi nøjes med to store pumper, men vi valgte at fordele belastningen på seks pumper, dels på grund af den fremtidige drift,

27

i forlængelse af vores risikoscreening udarbejdet en beredskabsplan. Alle vidste, hvad de skulle gøre, og fik det gjort, så skaden blev så lille som muligt, og vi undgik forsinkelser,” siger projekt­ lederen.

Sådan så de tidligere pumper på Bjerne­vejens Pumpestation ud.

dels for at opnå en fornuftig backup i det samlede ombygningsforløb.” ”Ved hjælp af gode historiske driftsdata og input fra driftsfolkene lykkedes det os at opbygge og implementere en styringsstrategi, som tilgodeså driften i ombygningsperioden og samtidig optimerede driften af stationen på den lange bane. På den måde har vi fået tek­ nik og risikohåndtering til at matche”.

Kenneth Larsen fortæller videre, at den ene af de seks pumper en lavlastpum­ pe, som med den nuværende belast­ ning kan håndtere tilstrømningen i 50 procent af tiden. ”Stiger belastningen kobles de øvrige pumper ind i takt med tilstrømningen.

For at modvirke slid er lavlastpumpen udstyret med hærdet pumpehjul og pumpehus.”

Ifølge Michael Rasmussen, projektleder hos FFV Spildevand, har projektforløbet været et godt afsæt for den fremtidige brug af stationen. ”Renoveringen har givet os en pumpesta­ tion, der er optimal i forhold til den frem­ tidige belastning fra Faaborg by. Samtidig får driftsfolkene gode arbejdsforhold i det daglige. I mange projekter fokuserer man ensidigt på teknik og økonomi, men glemmer processen. Den fik vi ind allere­ de i udbudsfasen, og det blev afgørende for, at vi håndterede alle risici effektivt og hurtigt. Det er klart en erfaring, vi vil tage med os til tilsvarende projekter i fremtiden,”siger Michael Rasmussen.

Renovering af Bjerne­vejens Pumpestation

Det nye rustfrie rørsystem er pakket ind for at beskytte det mod snavs i anlægsfasen. I baggrunden kan man skimte det oprindelige rør- og ventilsystem.

Renoveringen omfatter seks nye pumper fordelt med én pumpe på 45 kW og fem pumper på 75 kW ø 400 og 600 mm trykrør og samtlige ventiler. Ny el-tavle samt PLC-styring. Oprindelig pumpe­ sum samt nyt gulv i pumperum.

Driftsoptimering og indkøring.

Husk processen

Folkene bag projektet

Den nye Bjernevejens Pumpestation bliver afleveret primo januar 2015 efter en måneds indkøring. I testperioden bliver alle setpunkter og driftsparametre afprøvet og justeret for at sikre, at der ikke forekommer fejl og driftsproblemer med baggrund i design og konstruktion.

Bygherre: FFV Spildevand A/S Hovedentreprenør: Sulzer Pumps Denmark A/S Bygherrerådgiver: Krüger A/S

Risikohåndtering i praksis Trods den omhyggelige afdækning af risici inden projektstart opstod der i forløbet situationer, som parterne ikke have forudset. Særligt én episode var en udfordring til projektorganisationen fortæller projektleder Karsten Egebjerg Pedersen fra Krüger. ”Det var i begyn­ delsen af efterårsferien. Vi var i gang med omkobling og havde sat en del af det oprindelige anlæg ud af drift. Ifølge de lokale vejrudsigter kunne vi vente nedbør på mellem fem og seks mm. Det kunne de tilbageværende pumper sag­ tens klare, så folk tog hjem fra arbejde i god tro. Men i stedet faldt der mellem 16 og 24 mm i løbet af meget kort tid, alarmen gik, og der stod godt en meter vand i pumperummet, da vagten kom til stede. Så han fik travlt med at tilkalde slamsugere, smede, el-folk og hvad der ellers var brug for”. ”Den situation kunne vi ikke have forberedt os på. Til gengæld havde vi

28

Så har Bjernevejens Pumpestation fået nye pumper. Pumpen i forgrunden er på 75kW. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

AVK SPADEVENTILER MED NYE FORDELE Toppakningen kan nu udskiftes uden at demontere ventilen fra rørstrengen.

Både ventiler og pneumatiske aktuatorer er ATEX godkendte.

Ellers er designet uændret med fuldt og glat gennemløb, beskyttet tværpakning, spindel, spade og bolte/møtrikker af syrefast rustfrit stål og en lang række små designfinesser for at sikre lang holdbarhed.

Vi leverer spadeventiler op til PN 100 og med alle typer af aktuatorer.

En ny pakbrille gør det muligt at udskifte toppakningen uden at demontere ventilen.

Vatech 2000 Værkstedsvej 15 • 5500 Middelfart Tel.: 64 40 20 60 www.vatech.dk • admin@vatech.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

AVK Danmark A/S Bizonvej 1 • 8464 Galten Tlf.: 87 54 21 00 www.avkventiler.dk • salg@avk.dk

29

Forsøgsanlæg tester en ny generation af beplantede filtre Skandinaviens første beplantede filteranlæg med aktiv beluftning er sat i drift ved en levneds­ middelindustri i Mariagerfjord Kommune. Forsøgsanlægget skal teste, hvordan anlæggets rensning og areal kan optimeres ved hjælp af forskellige typer beluftning og mere eller mindre recirkulering.

Tekst: René Kilian, cand.agro., Kilian Water, og Pia Maltesen, redaktør, Spildevandsteknisk Tidsskrift Et beplantet filter med aktiv beluftning - ja, hvad er det nu for en størrelse? Og endda det første af sin slags i Norden.

Det kunne man se nærmere på, da ejerne af KT Food på Randersvej i Gundestrup den 5. november åbnede dørene og viste deres nye beplantede filter frem for kommunale miljø­ folk, kloakmestre og universitetsforskere.

Filteranlægget er et EU projekt Forsøgsanlægget Ved KT Food er et EU projekt, som kal­ des ’HIGHWET’. Det står for ’Performance and validation of HIGH-rate constructed WETlands’.

Projektet udføres som et samarbejde mellem Århus Universitet, Kilian Water ApS, KT Food og Mariagerfjord Kommune. Kloakmesterfirmaet Kringelhovgaard Rør og Anlæg har stået for selve etableringen af anlægget.

Siden Miljøstyrelsens blåstempling i 2014 har det beplantede filter været på markedet som en effektiv renseløsning til hus­ spildevand i det åbne land. Men anlægget ved KT Food går et skridt videre i retning af endnu højere effektivitet og anvende­ lighed. Anlægget behandler industrielt spildevand, og er opbyg­ get i flere sektioner, som gør det muligt at teste forskellige vari­ ationer indenfor spildevandsrensningen (Se oversigtstegningen).

Aarhus Universitet skal teste rensningen ugentligt i omkring et år og derved skabe et veldokumenteret grundlag for optime­ ring af renseprocesserne. Forskningen skal desuden give mere viden om håndtering af industrispildevand.

Ilt skal der til Ifølge René Kilian, der er teknisk direktør hos Kilian Water, er ilt alfa og omega i spildevandets omsætningsprocesser. ”Det nye, vi blandt andet tester her ved anlægget, er beluft­ ning. Nede i filtermediet på anlægget ligger tynde luftslanger,

Hos KT Food tester man nu det første beluftede beplantede filteranlæg i Skandinavien.

30

Foto: Michael Bygballe, Nordjyske Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

som sammen med en pumpe sørger for en konstant ilttilfør­ sel. Det er en teknik som længe har været anvendt andre ste­ der i Europa, fx i Heathrow Lufthavn i London,” siger han.

Ved anlægget hos KT Food sker beluftningen i et vandmættet bassin fyldt med sten. Hermed bliver der skabt et stort over­ fladeareal, som de omsættende mikroorganismer kan vokse på. Således optimerer den aktive beluftning renseprocesserne i det beplantede filter, og derfor kan filterarealet reduceres. Det er især interessant ved større anlæg for eksempel til landsbyer eller virksomheder på landet.

EU samarbejde Ifølge Rene Kilian er det utroligt berigende at samarbejde på tværs i Europa om disse ting. ”Vi står jo over for de samme udfordringer, og flere europæi­ ske lande er meget langt fremme i brugen af decentral spilde­ vandsrensning. Vi kan i høj grad bruge hinandens erfaringer og viden,” fortæller René Kilian.

Forsøgsanlægget er projekteret og anlagt i et EU-støttet samarbejde mellem Aarhus Universitet, Kilian Water ApS og virksomheder fra Belgien og Spanien. Selve anlægsarbejdet er udført af den lokale kloakmester Kringelhovgaard.

Fremtidens bundfældningstank I forsøgsanlægget testes også en moderne bundfældnings­ tank kaldet ”HUSB”, der er en forkortelse for Hydraulic Upflow Sludge Bed. Tanken skal sjældent tømmes, da der opbygges et miljø i den, som i vid udstrækning klarer omsæt­ ningen af suspenderet stof i spildevandet. ”En HUSB-tank kan neddimensioneres i forhold til en alminde­ lig bundfældningstank med mindst en faktor 50 procent. Det er noget, der kan betyde store besparelser i større anlægspro­ jekter,” fortæller René Kilian.

Passiv fosforrensning På forsøgsanlægget undersøger man desuden en passiv form for fosforrensning med en slags beton og kalksten. Fosfor er hidtil blevet fældet med kemi, som fx polyaluminiumklorid, i de gængse beplantede filtre. I forsøgsanlægget testes to for­ skellige fosforfældningsmidler, etableret efter selve anlægget. ”Disse to midler kræver hverken strøm eller pumpe, og kan derfor kaldes for passiv fosforrensning. Det ene middel, der testes er en kalksten-art, og det andet er et affaldsprodukt, som også indeholder en del kalk. En del af universitetets prø­ veprogram er at følge disse fosforfældningsmidler og afgøre, om de er egnet til at opfylde 1,5 mg/l kravet. Med et forsk­ ningsprojekt som dette håber vi, at det i endnu højere grad bliver klart, at spildevand også fra landsbyer og industri kan renses decentralt,” siger René Kilian og slutter af med føl­ gende spørgsmål: ”Flere forsyninger planlægger kilometerlange kloakledninger fra landområderne ind til de store rensningsanlæg, men er det nu altid den optimale løsning?”

Resultaterne på forsøgsanlægget skal fremadrettet bruges til at optimere selve designet af det beplantede filter, så det fremover vil være et endnu bedre bud på spildevandsrensning for både landsbyer og andre typer spildevand heriblandt lev­ nedsmiddelindustrien.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Beplantet filter – ak-v belu1ning Manometer Luft ud

Luft ud

Luft ud

Afløb Luft ind Tilløb

Sidesnit: • -­‐ ak-v belu1ning • -­‐ 0,5 m2/PE

This project has received funding from the European Union’s Seventh Framework Programme under grant agreement No 605445

Rensning med beluftet, beplantet filter • Helt i bunden af anlægget - cirka 70 centimeter nede - placeres en membran af plast og fiberdug. Ovenpå lægges ral/småsten, hvorpå der danner sig en film. Den æder af de forurenende stoffer.

• I toppen plantes gul iris og almindelig siv, hvis rødder også æder af fosfor og kvælstof. Processen fremmes ved at belufte med trykledning, og ilten sørger for et godt miljø, så de gode bakterier arbejder som i en god kompostbunke, der får tilført luft.

• Spildevandet lukkes ned via trykledning, og via en drænledning sendes det renses spildevand retur.

Renseprocessen tager lige knap to dage.

• Andre varianter med både aktiv og passiv beluftning ind­ drages i processen for at kunne sammenligne resultater.

• Anlæggene fylder enten 16 eller 3 kvadratmeter.

• Hele forskningsprojektet inklusive anlæg koster ni millioner kroner.

• Heraf støtter EU med 6,8 millioner kroner.

• Siden august er 60.000 liter spildevand løbet gennem renseanlægget.

Carlos Arias fra Aarhus Universitet fremviser analyser til åbent hus hos Foto: Kilian Water KT Food.

31

Portræt af en person fra spildevandsbranchen

Den 1. november tiltrådte Flemming Tang Nielsen stillingen som driftschef for distributionen hos Kolding Spildevand. Få dage senere var han med til døgnkursus i Kolding for første gang.

Jeg er helt ny i spildevandsbranchen Det var et sammenfald af gode omstændigheder, der gjorde, at Flemming Tang Nielsen blev opmærksom på jobbet som driftschef hos Kolding Spildevand. For et par måneder siden kendte han nemlig intet til branchen. Men allerede efter få dage i det nye job, var han begejstret for sin nye arbejdsplads.

Tekst og foto: Pia Maltesen, redaktør, Spildevandsteknisk Tidsskrift Allerede i sin barndom rodede Flemming Tang Nielsen med mekanik. Han voksede op på en gård lidt uden for Tarm i Vestjylland, og som så mange andre teenagedrenge brugte han en del af sin fritid på at rode med knallerter hjemme i laden, når skolen ikke kaldte.

Da tiden i folkeskolen var forbi, uddannede han sig først til værktøjsmager i Ølgod, og efter et par år drog han til Aalborg for at læse til maskinmester. ”Jeg trængte til at komme længere væk hjemmefra, og Aalborg var en god studieby,” fortæller Flemming Tang Nielsen.

Da han var færdiguddannet i 1995, rykkede de jobmæssige udfordringer til endnu fjernere egne. Han blev nemlig ansat som maskinmester hos Maersk og arbejdede på borerigge i Nordsøen, Færøerne og Egypten.

32

Et år senere fik Flemming Tang Nielsen atter fast grund under fødderne. Han fik job som maskinmester hos HN Automatic A/S i Vejle, hvor han bl.a. arbejdede med elektrisk opbygning og montage af pakkemaskiner, svejseautomater og industriro­ botter, og det medførte, at han nogle år senere rykkede over i elektrikerbranchen og siden fik autorisation som el-installatør.

I de seneste seks år har Flemming Tang Nielsen været ansat som maskinmester hos A. Espersen, det tidligere Rahbekfisk i Fredericia, men lige efter sommerferien var der organisations­ ændringer i virksomheden. ”Der blev ansat en ny fabrikschef, og det betød, at ledelsesla­ get blev trykket og min stilling som mellemleder blev overflø­ dig. Jeg fik en fyreseddel i hånden og måtte ud og lede efter nyt arbejde,” fortæller Flemming Tang Nielsen.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Fest gav nyt arbejde Nogle gode venner tænkte taktisk og var med til at præsentere­ de ham for spildevandsbranchen. De ville nemlig gerne hjælpe den nu arbejdsløse kammerat, så til en fest placerede de ham ved et bord, hvor en af hans nuværende kolleger også sad. ”Han fortalte, at de manglede en maskinmester hos Kolding Spildevand, og bagefter gik jeg hjem og læste jobannoncen. Det lød rigtig interessant, og jeg følte, det passede rigtig godt til mig, fordi jobbet indeholdt en god kombination af teknik og ledelse, og stedet har nogle værdier, jeg kan identificere mig med,” for­ klarer Flemming Tang Nielsen, der søgte jobbet og fik det.

Siden den 1. november har han derfor fungeret som leder for distributionsteamet hos Kolding Spildevand, hvor han bl.a. arbejder med langsigtede planer omkring vedligehold på pum­ pestationer og bygværker og fungerer som sparringspartner for medarbejderne i afdelingen. Og han er vild med sin nye arbejdsplads. ”Allerede på første dag fik jeg en fantastisk modtagelse og følte opbakning fra både ledelsen og medarbejderne.

Spildevandsbranchen er meget anderledes end mine tidligere arbejdspladser. Jeg føler, her er mere åbenhed i forhold til at involvere folk i ledelsesstilen, og direktøren skal hav ros for at være foregangsmand i de forandringer. Han har igangsat de nødvendige tiltag både i forhold til medarbejderinddragelse og i forhold til udefrakommende krav omkring effektivise­ ring,” siger den 45-årige driftsleder.

Langt fremme Det, der har overrasket ham mest ved at træde ind i spilde­ vandsbranchen, er hvor langt fremme, man er rent teknisk. ”De steder, hvor jeg tidligere har været, har der ikke været samme fokus på den teknologiske udvikling indenfor it-systemer til optimering af drift og vedligehold,” forklarer driftslederen.

Hvad er dine forventninger til det nye job? ”Jeg har en rigtig god følelse af, at det er et godt sted at være, og jeg er sikker på at jeg kan medvirke til den fortsatte udvikling i Kolding spildevand, men også at virksomheden og medarbejderne kan være med til at udvikle mig. Det er en ambitiøs og seriøs virksomhed, og vi står bl.a. overfor krav som energioptimering, omkostningsbevidsthed og hensyn til arbejdsmiljø, som jeg synes er vigtige mål at arbejde hen imod,” siger Flemming Tang Nielsen.

FLEMMING TANG NIELSEN Alder: 45 år Job: Driftschef distributionen Børn: To drenge på henholdsvis 14 og 16 år Civilstand: Gift med Kirstine Døhr ”Jeg kan lave både flikflak, kraftspring og saltomortale. Men der er spring, jeg ikke længere tør udføre. Det må være alde­ ren, der trykker,” siger Flemming Tang Nielsen.

Hjemme i huset ynder han at kokkerere i køkkenet. Han kan nemlig godt lide at lave mad, og han og hustruen er ofte fæl­ les om madlavningen. ”Det skal retfærdigvis siges, at det er min kone der er primus­mo­ tor i den daglige husholdning,” tilføjer Flemming Tang Nielsen.

Når han ikke står i køkkenet, kan han godt lide at sidde i lænestolen og se en film eller læse, og det, der bliver læst, er både fag- og skønlitteratur.

Men når vækkeuret ringer, er det nu det nye job, der kalder, og den 45-årige driftschef nyder det. ”Det er en helt ny branche for mig, men den rummer elemen­ ter af det, jeg tidligere har savnet. Her er ærlig og åben dialog mellem folk, og det er et miljø, hvor man kan sige tingene, som de er,” siger han.

Springgymnast og kok Privat er han gift med Kristine Døhr, der er fysioterapeut og arbejder med handicappede børn.

Parret bor i Børkop med deres to drenge, Mathias på 14 og Emil på 16 år, som i dette skoleår er på efterskole.

Når Flemming Tang Nielsen har fri fra jobbet, går han ikke længere hjem og roder med maskiner eller knallerter. Derimod går han til springgymnastik og det har han faktisk gjort de sidste 40 år.

Portrætserie I de følgende numre af Spildevandsteknisk Tids­skrift bringer vi et portræt af en personlighed fra spilde­ vands­branchen. I det andet portræt kan du læse om 45-årige Flemming Tang Nielsen, der er driftschef i distributionen hos Kolding Spildevand og helt ny i spildevandsbranchen.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

33

650 personer gik gennem kloak En lørdag formiddag midt i november inviterede HOFOR alle interesserede til at få en rundvisning i den nye kloaktunnel Damhusledningen i Hvidovre.

Allerede før klokken var 10, var der kø til at komme ned og gå igennem den nye kloaktunnel ’Damhusledningen’ i Hvidovre. Damhusledningen bliver lavet af HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, og skal klimasikre et større villaområde i Hvidovre. Nu er før­ ste etape tæt på at blive taget i brug, og allerede i starten af det nye år er 500 boliger omkring Brostykkevej såle­ des bedre sikret mod oversvømmelser.

Lørdag den 15. november var før­ ste og sidste chance for at gå en tur

34

gennem kloakken, og turen startede ved Åmarkens pumpestation tæt på Åmarken Station. Her stod HOFOR medarbejdere klar til at guide de mange fremmødte gennem 200 meter kloak.

Undervejs var der flere stop, hvor gæsterne blev informeret om, hvordan kloakken vil være med til at skybruds­ sikre husstande i Hvidovre, som har været hårdt ramt af oversvømmelser efter skybrud. Man kunne bl.a. se pum­ perne, der kan flytte 6.000 liter vand i sekundet, de tonstunge kloakdele, som

er blevet sat sammen i tunnelen og historier om behov for at bruge dynamit til at sprænge store granitstykker, der lå i vejen.

Der var sørget for vandbar, pølsevogn og telt med masser af informationer om projektet. Især pølserne var meget populære, da køen til kloakbesøget blev længere og længere, så folk måtte vente. Men alle interesserede nåede igennem kloakken, inden arrangemen­ tet sluttede klokken 13. (pima) Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Mens folk ventede på at komme ned og se de 200 meter kloak, var der mulighed for at få stillet sulten med franske hotdogs, og det benyttede mage sig af.

Foto: HOFOR

Den 15. november var der mulighed for at gå gennem Damhusledningen, der skal klimasikre et større villaområde i Hvidovre.

Foto: HOFOR

Medarbejdere fra HOFOR stod klar til at guide de mange fremmødte gennem den nye kloaktunnel Damhusledningen i Hvidovre.

Foto: HOFOR

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

35

Spildevandspumper og slampumper Salg, service og reservedele.

Autoriseret importør af Pumpex, Pioneer, Speroni, Toyo, Apex, SAER og Victor Pumps PUMPEX

RH PUMPER ENGINEERING

ISO 14001, OHSAS 18001, Sellihca Qualified

Tlf. 5850 6065

www.rhpumper.dk

Lej en pumpeløsning

Dansk Overpumpning A/S VI LØSER ALLE OVERPUMPNINGAOPGAVER

Vi leverer, idriftsætter, overvåger og henter udstyret når opgaven er løst Kraftige motorpumper med stor kapacitet. Lænse og slampumper i alle størrelser.

Slanger, overkørselsramper, styringer og niveaureguleringer, overvågning og alarm.

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Overpumpning Tørlægning af arbejdsområder Oversvømmelser Tømning af søer Renovering af pumpestationer Arbejde på renseanlæg Udskiftning af kloakledninger Anlægsarbejde på kraftværker Bro og viaduktarbejde Havnerenovering Kort- eller langtidsleje

ISO 14001, OHSAS 18001, Sellihca Qualified

36

Tlf. 7012 0014 www.danskoverpumpning.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Fokus MiDAS - mikrobiologisk database for renseanlæg Den mikrobiologiske database over danske renseanlæg (MiDAS) blev startet i 2006 af Spildevandsteknisk Forening og Sektion for Bioteknologi, Aalborg Universitet (AAU). Projektet er gen­ nemført af AAU med hjælp fra cirka 50 deltagende renseanlæg og rådgiverne Krüger og Kemira.

Projektet blev startet, fordi der var udviklet nye metoder til identifikation og kvantificering af de vigtigste bak­ terier i renseanlæggene. Det var typisk dem, som er uundværlige ved fjernelse af kvælstof, fosfor og organisk stof, samt dem, som giver problemer, fx skumdannelse.

Ny DNA-metode til analyse af bakterier giver helt nye muligheder Tekst og grafik: Per Halkjær Nielsen, Mads Albertsen, Søren Karst, Rasmus Kirkegaard, Marta Nierychlo, Center for Microbial Communities, Sektion for Bioteknologi, Aalborg Universitet Nøglemetoden hedder fluorescerende in situ hybridisering (FISH), hvor særlige genprober tilsættes en prøve af det aktive slam, og dermed får bestemte bakteriearter til at lyse op under mikro­ skop, så de kan genkendes og optælles.

Metoden er meget tidskrævende, men har givet megen værdifuld information om mikrobiologien i de danske rense­ anlæg.

Et overblik over de vigtigste bakterier og deres funktion findes på den engelsk­ sprogede hjemmeside (www.midasfield­ guide.org.), og der er for nyligt lavet en tilsvarende dansk MIDAS hjemmeside med de vigtigste informationer - og den

kan du læse om på side 41.

I 2013 har vi ændret aktiviteterne i databasen fra at være en overve­ jende beskrivende aktivitet til i stedet at fokusere på bestemte områder af direkte betydning for driften på anlæg­ gene. I 2013 var det en undersøgelse af anlæggenes slamegenskaber. Det inkluderede både bundfældningsegen­ skaber, flokegenskaber, drænings- og afvandingsegenskaber samt bakterie­ sammensætning, og resultaterne gav et godt overblik over disse parametre samt forslag til forbedringer i anlæg, hvor der var problemer.

I 2014 har der været speciel fokus på

Metode Prøvetagning

DNA Ekstraktion

Prøve­ forberedelse

DNA Sekventering

Bioinformatik

Resultater og fortolkning Ideer til løsning af driftsproblemer

Statistik og visualisering

Liste med bakterienavne og hyppighed for hver prøve Figur 1. DNA-baseret metode til identifikation og kvantificering af alle bakterier i en aktiv slamprøve. Resultaterne giver informationer, som evt. kan bruges til driftsoptimering.

Først udtager man en aktiv slamprøve på 5-10 ml fra luftningstanken, nedfryser den eller sender den til AAU, som nedfryser den, indtil den skal analyseres. Dernæst udtrækkes (ekstraheres, red.) DNA fra bakterierne, der laves sekvensanalyse af et bestemt gen, kaldet 16S genet, hvorefter identiteten på alle bakterier i prøven kan bestemmes. Det sker ved at sammenligne 16S-sekvenserne med information i store bakteriedatabaser, også kaldet bioinformatisk analyse.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

37

Fokus

MiDAS - mikrobiologisk database for renseanlæg

biologisk fosforfjernelse og foruden et overblik over anlægge­ nes bio-P aktivitet, vil det også resultere i forslag til forbedrin­ ger, hvor der måtte være problemer.

Ny metode analyserer bakteriernes DNA Nu har vi igen fået en ny analysemetode med et stort og spændende potentiale. Den hedder ampliconsekventering eller 16S sekventering og er baseret på analyse af bakteriernes DNA. Vi vil derfor i 2015 fokusere på at benytte denne meto­ de, som er testet og afprøvet de sidste par år på AAU, blandt andet støttet af Vandsektorens Teknologiudviklingsfond. Vi vil fokusere på to forhold: 1: Intensiv måling af bakterieændringer ved driftsproblemer for at se, om vi kan afdække sammenhænge.

2: Betydning af de indkommende bakterier fra spildevandet på anlæggets drift.

Ny metode baseret på DNA Den ny metode er baseret på en analyse af bakteriernes arve­ anlæg, deres DNA. Du kan følge de vigtigste trin i figur 1.

Ved AAU har vi arbejdet med at videreudvikle/optimere de enkelte trin, så vi nu har opnået en høj grad af analysesikker­ hed. De store fordele ved metoden er, at den er hurtigere end FISH metoden, og man får en komplet liste over alle bakterie­ arter i prøven (ofte flere tusinde) og ikke kun dem, man har en genprobe for. Den er også kvantitativ, således at man kan følge ændringer i mængden af de enkelte arter over tid.

Hvad kan metoden bruges til?

Metoden giver først og fremmest en samlet oversigt over de bakteriearter, som er i de enkelte anlæg, samt deres hyppig­ hed. Vi har analyseret 56 anlæg fra databasen gennem syv år, og vi kan se tre grupper af bakterier: 1. Cirka 120 fælles bakteriearter, som er til stede i næsten alle anlæg, og som er hyppige i de enkelte anlæg (over cirka 0,5 procent af alle bakterier). Disse arter er de vigtigste for anlæggenes funktion, og inkluderer de vigtige nitrifikanter, denitrifikanter og bio-P bakterier.

2. Cirka 20 til 30 arter, som en gang imellem er hyppige i et enkelt eller i få anlæg, eller som ”popper” op i et anlæg engang imellem. Disse kaldes transiente arter, og de kan også være vigtige for anlæggets funktion og være årsag til forskelle i driftsforhold mellem anlæggene. Det er fx visse trådformede bakterier, som kan give skumproblemer.

3. Cirka 2.000 til 3.000 forskellige arter, som er til stede i meget lavt antal, typisk under 0,1 procent og derfor ikke vigtige for funktionen af anlægget. Det er typisk bakterier, som kommer ind med spildevandet, men som ellers sjældent gør nogen særlig gavn i anlægget.

De vigtige bakterier tilhører gruppe 1 og 2. Vi kender stadig ikke funktionen af alle arterne, men der arbejdes på det både i ind- og udland. En status for vor viden om alle bakterierne kan findes på www.midasfieldguide.org . Den opdateres løbende, når vi får ny viden.

Figur 2. Bakteriesammensætningen i 13 anlæg i perioden 2007-2013.

Der er taget prøver fire gange om året, og hvert punkt i figuren repræ­ senterer bakteriesammensætningen i en enkelt aktiv slam prøve. Der er benyttet multivariat statistik til at behandle den store mængde data.

De punkter som danner grupperinger, ligner hinanden mest.

det skyldes mangel på de rette bakterier, eller om uønskede bakterier er kommet til - fx ved skumnings- eller bundfæld­ ningsproblemer. I nogle tilfælde kan denne viden benyttes til driftsoptimering, ofte efter konsultation fra en rådgiver.

Vi kan også undersøge, hvor stabil bakteriesammensætningen er i de enkelte anlæg over tid, og om der er årstidsvariatio­ ner. Vi kan sammenligne de forskellige anlæg, og se hvilke anlæg, der ligner hinanden mest på bakteriesiden, og derfor

2013 Aalborg Vest

2010 2007

Ejby Mølle

Bjergmarken

Åbner for nye muligheder Den nye metode har en række spændende muligheder, som vi vil benytte de kommende år. Vi kan hurtigt se, om de vigtige arter er til stede i et givent anlæg. Er der problemer med nitri­ fikation, bio-P aktivitet eller noget andet, kan vi hurtigt se om

38

Figur 3. Analysen af bakteriesammensætningen i tre renseanlæg viser små ændringer i perioden 2007-2013.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

ville have gavn af at få ideer af hinanden til driftsoptimering.

Figur 2 viser et sådant eksempel med 13 anlæg. Nogle anlæg, fx Odense NØ og Aalborg Øst er næsten ens, mens andre anlæg, fx Hjørring og Haderslev er meget forskellige.

Figur 3 viser prøverne fra tre anlæg i perioden 2007 til 2013, og prøver fra de enkelte anlæg danner veldefinerede gruppe­ ringer. Det viser, at anlæggene ikke har ændret sig meget over årene og at anlæggenes bakteriesammensætning forbliver forskellige. Alle anlæg, og især Ejby Mølle renseanlæg viser en vis ændring gennem perioden, sandsynligvis som følge af ændringer i drift eller spildevandssammensætning. Generelt kan vi se, at bakteriesamfund ændrer sig ved større ændringer i spildevandssammensætning, drift eller design i et anlæg.

En nøjere analyse af bakteriesammensætningen viser også præcist hvilke arter, der er ansvarlige for de viste forskelle. Vi forventer derfor også at kunne monitere ændringer ved nogle typer driftsproblemer og dermed finde potentielle metoder til at rette op på problemerne. Det bliver som nævnt ovenfor et fokusområde i 2015.

D E H Y N S VERDEN

Alle renseanlæg bør have en biobank En vigtig konklusion af vore foreløbige erfaringer er, at alle anlæg bør have en ”biobank” af aktive slamprøver i fryseren.

Hvis der opstår problemer i et anlæg, som kunne skyldes ændringer i bakteriesammensætningen, kan det bedst opda­ ges, hvis man kender til den normale sammensætning i det samme anlæg. For de fleste anlæg i MiDAS har vi sådanne prøver i fryseren, og her er det muligt at sammenholde en aktuel analyse af det aktive slam med tidligere forhold. Det er imidlertid ikke muligt for andre anlæg, som ikke er med i databasen. Vi foreslår derfor, at det bliver standard, at alle anlæg nedfryser prøver, som kan analyseres, hvis behovet opstår. Det koster kun en prøvetagning to til tre gange om måneden og lidt fryseplads. Prismæssigt er DNA-analysen på niveau med mange andre analyser (omkring 1.000 kroner pr. prøve), og det vil blive billigere i fremtiden.

Fremtiden for mikrobiologiske databaser Foruden ”Den mikrobiologiske database over danske rense­ anlæg” har vi også etableret ”Den mikrobiologiske database for danske rådnetanke” i 2011 Den er etableret i samarbejde med Krüger og inkluderer cirka 20 anlæg. For begge data­ baser gælder det, at den nye DNA metode vil blive anvendt fremover, og vi forventer at få en masse nye resultater til gavn for de deltagende anlæg. Vi forventer at kunne benytte viden om bakteriesammensætningen til konkret driftsoptimering, noget som ofte var svært med FISH-metoden, da vi først skul­ le have oparbejdet et stort erfaringsgrundlag.

Nye anlæg kan fortsat komme ind i de to mikrobiologiske databaser, og det kan være udbytterigt for alle renseanlæg, med eller uden rådnetanke, at være med.

Kontakt Per Halkjær Nielsen (phn@bio.aau.dk) eller Marta Nierychlo (mmn@bio.aau.dk) for nærmere informationer.

For anlæg, som ikke ønsker at deltage i databaserne, kan man stadig få lavet DNA-analyse og en kort afrapportering af resultaterne via et spin-off firma fra AAU (DNASense Aps, se www.dnasense.dk), og videre datatolkning kan fx foregå via en rådgiver.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

SELVRENSENDE SPADEVENTIL Danish Patent no. PA 2014 70700

www.lauridsenindustri.com 39

Fokus

MiDAS - mikrobiologisk database for renseanlæg

Kom slamprøver i fryseren Lav jeres egen Biobank af slamprøver i fryseren - de er guld værd, hvis der opstår problemer.

Tekst: Per Halkjær Nielsen, Mads Albertsen, Søren Karst, Rasmus Kirkegaard, Marta Nierychlo Center for Microbial Communities, Sektion for Bioteknologi, Aalborg Universitet Alle renseanlæg bør have en biobank af prøver fra aktivslamanlægget eller fra rådnetanken i fryseren, som kan ana­ lyseres for bakteriesammensætning, hvis der opstår større driftsproblemer. Problemerne skyldes ikke altid ændringer i bakteriesammensætningen, men hvis de gør, er det nemmest at opdage dem ved at sammenligne med den ”normale” sammensætning, som har været før et givent problem opstår.

Kender man ændringerne i bakteriesammensætningen, vil det ofte være en uvurderlig hjælp til, sammen med andre drifts­ oplysninger, at opdage årsagen til problemet, og få det løst.

Gør nedfrysning til en rutine Som beskrevet i artiklen om de mikrobiologiske databaser på side 37 her i bladet, så har vi nu fået nye analysemetoder til bestemmelse af alle bakteriearter i en aktiv slamprøve både hurtigt, billigt og pålideligt. Vi kan også ofte knytte funk­ tion til deres tilstedeværelse. Vi foreslår derfor, at alle anlæg rutine-mæssigt nedfryser prøver (5-10 ml) to til tre gange om måneden, som efterfølgende kan analyseres, hvis behovet opstår. En vejledning i at udtage og nedfryse prøver kan fås ved henvendelse til Marta Nierychlo (mni@bio.aau.dk).

Analyse af de frosne prøver kan finde sted via de mikrobiolo­ gisk databaser for renseanlæg eller rådnetanke, hvis man er medlem af dem. Hvis ikke, kan man fortsat komme med i de to mikrobiologiske databaser. Kontakt Marta Nierychlo (mni@ bio.aau.dk) eller Per Halkjær Nielsen (phn@bio.aau.dk) for nærmere informantioner.

For anlæg, som ikke ønsker at deltage i databaserne, kan man stadig få lavet DNA-analyse og en kort afrapportering af resul­ taterne. Der er lavet et spin-off firma med navnet DNASense ApS til samme formål (se www.dnasense.dk), idet det er uoverkommeligt for Aalborg Universitet at håndtere sådanne prøver. DNASense kan også leverer et komplet sæt prøverør og anbefaling om, hvordan man konkret etablerer sin egen bio­ bank. For at få den bedst mulige tolkning af resultaterne, vil det være en fordel at inkludere en rådgiver, fx Krüger, som har stor erfaring på dette område.

Her ses et eksempel på en fryse­boks med små rør til nedfrysning af slamprøver.

Der er til et års forbrug i en enkelt kasse. Der udtages typisk 3x2 ml slam pr. gang.

Foto: Aalborg Universitet

40

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Nyt, dansk opslagsværk til spildevandsrensning Brug det nye, danske biologiske opslagsværk www.midasfieldguide.org/dk til aktivt slam.

Her kan du få viden om renseanlæggets biologiske processer, bakterier, dyr og driftsoptimering.

Tekst: Aviaja Anna Hansen, ph.d. procesingeniør, Krüger A/S og Per Halkjær Nielsen, professor, Sektion for Bioteknologi, Aalborg Universitet Hvordan er det nu med de der Anammox bakterier? Hvad er det de gør? Hvilke trådformende bakterier kan man bekæmpe og hvordan? Og hvilke driftsforhold er optimale for biologisk fosfor­ fjernelse? Vil du finde ud af det, kan du finde disse informatio­ ner og meget mere på hjemmesiden www.midasfieldguide.org/ dk, som er et nyt opslagsværk til alle, der beskæftiger sig med spildevandsrensning. Her er der beskrivelser af de bakteriegrup­ per, der findes i det aktive slam, af de biologiske processer de udfører, og af hvordan disse processer optimeres.

Derudover finder du informationer om dyrene i det aktive slam såsom klokkedyr, ciliater og lignende - og om de typiske termer og målemetoder, man bruger ved analyser af aktivt slam. Eksempler kunne være aerob slamalder, hydraulisk opholdstid og trådindex.

Hjemmesiden er dynamisk og bliver opdateret, når der opnås ny viden inden for biologisk spildevandsrensning. Der vil være en e-mail-service, så brugere af hjemmesiden kan få tilsendt nyheder og små fokusartikler om bl.a. vigtige bakterier i det aktive slam.

Beskrivelser af mikroorganismerne i det aktive slam: Processer de udfører, substrater de udnytter og even­ tuelle kontrolmetoder.

Hvordan er hjemmesiden blevet til?

Hjemmesiden er en database, som samler resultaterne fra professor ved Institut for Kemi og Bioteknologi Per Halkjær Nielsens forskningsgruppes mangeårige forskning i spilde­ vandsrensning på Aalborg Universitet og andres forskning inden for biologisk spildevandsrensning i både ind- og udland.

Den store viden om biologien i renseanlæg er et resultat af ”Den mikrobiologiske database for danske renseanlæg”, som blev oprettet i 2006. Den kan du læse mere om på side 37.

Databasen er udarbejdet af Aalborg Universitet i samarbejde med de deltagende danske renseanlæg - cirka 50 i alt - samt Krüger, Kemira og Spildevandsteknisk Forening. Meget af den viden, som er opnået gennem databasearbejdet, er for nyligt blevet tilgængelig på en engelsksproget hjemmeside (www. midasfieldguide.org).

Udarbejdelsen af den danske hjemmeside er særligt støttet af Vandsektorens Teknologiudviklingsfond.

Beskrivelser af de dyr, der findes i rense­anlæg og hvilke for­hold man finder dem under.

Beskrivelser af rele­van­ te termer og metoder til analyse af aktivt slam.

Beskrivelser af hvordan de forskellige biolo­giske processer i rense­anlæg kan optimeres.

Beskrivelser af de biologiske processer i renseanlæg: Kemiske formler, procesforhold og involverede mikro­ organismer.

Små fokus-artikler om bl.a. interessante spildevandsbakterier og andre relevante spildevandsemner.

Sådan ser forsiden på den nye hjemmeside midasfieldguide.org/dk ud. Pilene og boksene viser, hvilken type infor­ma­tion man kan finde under de forskellige faner.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

41

Mange var mødt op til receptionen for at takke den tidligere redaktør for sit gode og flittige arbejde med Spildevandsteknisk Tidsskrift.

Tak til en fantastisk formidler Der var glæde, smil og hjertevarme taler, da STF den 27. november holdt afskedsreception for Spildevandsteknisk Tidsskrifts forhenværende redaktør, Jørgen Hermann.

Tekst og foto: Pia Maltesen, redaktør, Spildevandsteknisk Tidsskrift Solen skinnede fra en skyfri himmel, og inden for i Fersk­ vands­­centrets mødelokaler var humøret højt. Det var der en ganske særlig grund til, for her holdt STF afskedsreception for den forhenværende redaktør på Spildevandsteknisk Tidsskrift, Jørgen Hermann. Godt 50 personer var mødt op for at takke den tidligere redaktør for lang og tro tjeneste på bladet.

Det var da heller ingen tilfældighed, at Ferskvandscentret i Silkeborg dannede rammerne for afskedsreceptionen, for som stedets kursuschef, Thomas Plesner, udtrykte det i sin tale, så har Jørgen Hermann tilbragt mange timer i centrets lokaler, hvor han har siddet og lyttet til foredrag, mens han har lavet notater fra diverse temadage, som sidenhen er blevet refereret i Spildevandsteknisk Tidsskrift til gavn og glæde for læserne. ”De sidste 11 år har du været her over 30 gange. Du har fulgt det, vi har haft oppe på temadagene og formidlet den viden i bladet. Det er vi rigtig glade for,” sagde Thomas Plesner.

Ros for ihærdig indsats Thomas Plesner var langt fra den eneste taler ved receptionen den 27. november. Blandt de øvrige talere var den tidligere redaktør på bladet, Poul Heise - og så have formanden for Spildevandsteknisk Forening selvfølgelig også forberedt nogle hjertelige ord til Jørgen Hermann, hvor han bl.a. fik ros for sin ihærdige indsats. ”Nogle gange tænker jeg på, hvorfor folk gør, som de gør. Og i den forbindelse kom jeg til at tænke på din drivkraft. Hvad har drevet dig i alle årene? Faglig nysgerrighed har nok været en del af din drivkraft, men jeg tror langt fra, det har været den eneste grund. For dig har det formentlig også været evnen til at formidle viden. Jeg tror, du har levet efter devisen,

42

at kan man oplyse, så skal man oplyse. Har man ordet i sin magt, så har man også pligten til at bruge ordet, til at bringe det budskab videre, som andre skal lære af. Det er vi rigtig mange, der har nydt godt af, og det skal du have vores dybt­ følte tak for,” sagde Jacob Andersen.

Både han og samtlige andre taleholdere nævnte også Jørgen Hermanns kone Bitten, som har været en meget værdifuld korrekturlæser på bladene.

Tak for samarbejdet Jørgen selv nød dagen i fulde drag og takkede foreningen for et positivt samarbejde gennem årene, for arrangementet på Ferskvandscentret, og for de mange taler. ”Det er et rigtigt flot og godt arrangement, STF har lavet. Det er jeg glad for. Og jeg er glad for, at folk har husket at nævne min kommaskriver, min kone Bitten, i deres taler. Men jeg har også lidt svært ved at forstå den megen hæder, for uden en stor opbakning og hjælp fra alle sider, så ville sådan et blad slet ikke kunne skabes. Det er ikke noget enmandsforetagende.

Derfor retter jeg en stor tak til foreningens medlemmer, firmaer, rådgivere og til personalet på Hornslet Bogtrykkeri for den gode professionelle indsats, der har skabt et blad, man har lyst til at læse,” sagde Jørgen Hermann, der også glædede sig over det fine gavebord, der var spækket med vin, chokolade og andre lækkerier.

Efter talerne var der frokost i Ferskvandscentrets restaurant, og den blev efterfulgt af to foredrag, der handlede om forti­ dens højdepunkter i det spildevandstekniske landskab og om fremtidens renseanlæg – teknologivalg, synergier og ressour­ cestrategi.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Jørgen Hermann og hans kone Bitten nyder et af de arrangerede foredrag på Ferskvandscentret i forbindelse med receptionen.

De mange flotte gaver fyldte godt op på gavebordet.

Jørgens Hermanns kone Bitten var selvfølgelig også med til arran­ge­ mentet, og hun fik masser af ros for sin hjælp med blandt andet komma­sæt­ning og korrekturlæsning på bladet.

Der var også lejlighed til at nyde de mange fristelser fra buffetten og få lidt fagsnak ved bordene.

Specialist i separation

tlf. 8684 8840

> HAUS dekantercentrifuger og separatorer > HAUS renovering af alle typer dekantere til konkurrencedygtige priser med 12 måneders garanti > Mobil afvanding for 8, 20 og 35 m3/h > ACAT skruepresse for små og store renseanlæg > PillAerator Turbo kompressorer for beluftning > Hitachi Maxco NM720 plastkæder og skraberudstyr

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

www.techras.dk 43

Siemens Field Service

Serviceaftaler på Siemens produkter og løsninger til industrien En serviceaftale med Siemens er udviklet med henblik på at give kunden den størst mulige tryghed efter valget af Siemens produkter og løsninger.

Krav til servicegraden kan variere ud fra forskellige ønsker omkring driftsikkerhed, kendte vedligeholdelsesomkostninger, automatisk levetidsforlængelse m.v. Det er derfor muligt at vælge en serviceaftale, der er tilpasset de enkelte behov.

Aftalen vil typisk indeholde en komponentfortegnelse samt beskrivelse af omfang og gyldighed. Alle aftaler indeholder ligeledes ét årligt eftersyn, hvor der, afhængig af produkttype, udarbejdes dokumentation for funktionsprøvning og indstillingsværdi.

For mere information kontakt os på telefon 44 77 48 44, tast 2.

www.siemens.dk/industry

IND_SFSannonceA4_1114.indd 1

44

13/11/14 07.30 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Spildevand giver varme til 650 husstande Hos Horsens Vand A/S er spildevandet ikke bare affald.

Det er i høj grad også en ressource.

Tekst og foto: Horsens Vand A/S Spildevand er ikke bare et spildprodukt.

Det er også en ressource, som leverer masser af el og varme – og Horsens Vand A/S bliver stadigt bedre til at udnytte det. ”Vi forsøger hele tiden at optimere på processerne, så vi kan udvinde endnu mere energi. Det gør vi i vort eget labo­ ratorium, men selvfølgelig lærer vi også af, hvilke erfaringer andre vandselska­ ber har gjort sig,” siger driftschef Erling Nielsen.

Ren energi Hvert år bliver spildevandet fra Horsens til ren energi. Det sker ved hjælp af bakterier og rådnetanke. ”Det rensede slam fra spildevandet bliver ledt over i nogle tanke, hvor vi til­ sætter bakterier, som sætter fart på for­ rådnelsen. Det udvikler gas, som driver en gasmotor, og det er denne motor, der producerer el og varme,” forklarer Erling Nielsen.

Faktisk er der så meget fart på gaspro­ duktionen, at Horsens Vand A/S reelt ikke behøver købe strøm udefra. ”Vi producerer selv 50 procent af den

el, vi forbruger til vore store anlæg. Om året bliver det til ca. 4.700 MWh, og det svarer faktisk til det gennemsnitlige forbrug i over 1000 enfamiliehuse. Det er altså el, vi ikke skal købe andre ste­ der,” siger driftschefen.

Producerer masser af varme Endnu bedre ser det ud med hensyn til varmeproduktionen. Her kan vand­ selskabet nemlig slet ikke selv bruge al den varme, som forrådnelsen i tankene forårsager. ”Vores varmeproduktion svarer reelt til 470 ton olie eller 750.000 m3 naturgas svarende til 650 husstandes varmefor­ brug. Målt i energi er det ca. 4.300 MWh hvert år, og selv når vi har dæk­ ket vores eget forbrug af varme, kan vi via Horsens Varmeværk levere opvarm­ ning til ca. 100 lokale enfamiliehuse,” oplyser Erling Nielsen.

Det hører også med til billedet, at det rensede slam til sidst ender som gødning på marker rundt om i Danmark, som del af en aftale med HedeDanmark.

Hvert år bliver spildevandet fra Horsens til ren energi. Det sker ved hjælp af bakterier og rådnetanke.

Spildevand er en ressource For Erling Nielsen er det vigtigt at understrege, at spildevandet dermed – som mange andre affaldsprodukter – også er en ressource. ”Vi bliver stadigt bedre til at udvinde energien fra slammet, og produktionen af el og varme stiger.” ”Samtidig er vi i gang med at separere regn- og spildevandsledningerne. Det betyder, at der fremover kommer min­ dre regnvand med i spildevandet, og det sikrer os en mere ensartet råvare, og dermed muligheden for yderligere optimering,” siger Erling Nielsen.

Tak for en dejlig tid på Spildevandsteknisk Tidsskrift Efter et langt liv med spildevand, som har givet en masse store oplevelser, blev receptionen den 27. november et af højdepunkterne.

Hvor var det dejligt, at så mange var mødt frem for at være med til at gøre dagen til noget særligt. Tak også for taler og et fantastik smukt gavebord.

Jeg ville så gerne trykke hånd og takke hver enkelt, der var til stede. Det lod sig ikke gøre. Derfor vil vi med disse linier sende en varm tak for en uforglemmelig oplevelse og ønske jer alt godt i fremtiden som aktive medlemmer i Spilde­vandsteknisk Forenings kamp for et godt miljø.

Hilsen Bitten og Jørgen Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

45

Spildevand fra Femern-byggeriet kræver udbygning af renseanlæg Mere end 3000 mennesker skal de næste mange år bo og arbejde ved Rødbyhavn i forbindelse med byggeriet af Femern-tunnelen. Det stiller store krav til håndteringen af spildevand i området.

Lolland Forsyning vil være klar, den dag byggeriet går i gang.

Tekst: Bjarne Winther, freelancejournalist Det er de færreste mennesker, der har fantasi til at forestille sig omfanget af Femern-byggeriet. Det samme gør sig gældende for alt det, der skal forberedes og være på plads, inden selve tunnel­ arbejdet påbegyndes. Det sker for alvor i 2015. Men allerede i dag er der fuld gang i den ved Rødbyhavn. Der anlæg­ ges nye veje, og der rives huse ned, der vil stå i vejen for Europas største anlægs­ projekt de næste mange år. Lastbiler og kraner arbejder på højtryk, nye huse og fabrikshaller skyder op, og der graves rørledninger ned til drikke- og spilde­ vand. Lolland Forsyning er en aktiv med­ spiller i det forberedende arbejde.

Renseanlæg udbygges Lolland Forsyning er netop i gang med udbygning af renseanlægget ved Rødbyhavn, så det står klar til at hånd­ tere de store mængder af spildevand

fra de tre camps, der skal bygges i området, hvor mere end 3.000 tunne­ larbejdere de kommende år skal bo og arbejde.

På den eksisterende grund udbygges det nuværende renseanlæg på 8.000 PE til 12.000 PE. Der er opført ny for­ behandlingsbygning, ny biotank og DN tank. Det første spadestik til udbyg­ ningen af renseanlægget blev taget i foråret 2013, og det vil stå klar i som­ meren 2015. ”Lolland Forsyning er klar, når Femernbyggeriet går i gang”, siger Peder Sørensen, der er Plan & Projektchef hos Lolland Forsyning, og tilføjer: ”Det er vigtigt at understrege, at inve­ steringen i udbygningen af renseanlæg­ get gør, at vi ikke på grund af byggeriet skal bekymre os for eventuel forurening af naturen omkring Rødbyhavn. Det vil ikke ske. Samtidig er det værd at fast­

holde, at udvidelsen ikke skal betales af Lolland Forsynings forbrugere, men derimod af Femern A/S, der afholder udgifterne. Lolland Forsyning må ikke påtage sig udgifter, der unødigt vil bela­ ste vores kunder,” understreger Peder Sørensen.

Klar i 2021 Det er et lokalt firma og dermed lokal arbejdskraft, der står for udbygningen af renseanlægget i Rødbyhavn. Prisen for udbygningen er 25 mio. kroner.

Og de penge er ikke spildte, forsikrer Lolland Forsyning. For når tunnelen står klar i 2021, vil renseanlægget kunne håndtere spildevandet fra de nærlig­ gende områder som Hyldetofte og Errindlev, hvor de eksisterende rensean­ læg til den tid vil være udtjente. ”Vi slipper for at skulle bygge to nye renseanlæg, så derfor ligger der en

Det første spadestik til udbygningen af renseanlægget ved Rødbyhavn blev taget i foråret 2013, og anlægget forventes at være færdigt i juli 2015.

Foto: Lolland Forsyning

46

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Lolland Forsyning er i fuld gang med udbygning af renseanlægget ved Rødbyhavn. Det skal håndtere de store mængder af spildevand fra de tre camps, der skal bygges i området, hvor mere end 3000 tunnelarbejdere de kommende år skal bo og arbejde i forbindelse med byggeriet af Femern-tunnelen.

Foto: Lolland Forsyning

synergi­effekt i udbygningen af rensean­ lægget i Rødbyhavn,” konstatere Peder Sørensen.

Lolland Forsyning er forpligtet til at lede spildevand fra kontorer, skurvogne, camps og anden form for beboelse i tilknytning til Femern-byggeriet. Men derfor har udbygningen af renseanlæg­ get ikke været helt enkel. For ifølge vandsektorloven kan projektet ikke lade sig gøre.

Advokater fra Lolland Forsyning og Femern A/S har derfor været i tæt dia­ log med Konkurrencestyrelsen for at nå frem til en løsning. ”Vandsektorloven er ikke gearet til et byggeri af de dimensioner, som vi vil opleve med Femern. Det har krævet juridisk hjemmearbejde,” forklarer Peder Sørensen.

Lolland Forsyning forventer at følge tidsplanen med udbygningen af ren­ seanlægget i Rødbyhavn – herunder endelig aflevering i juli 2015.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Fakta om udbygningen af renseanlægget - BioDenipho anlæg - Byggeår: 1976 • Ombygget 1992 (BioDenipho-delen+ ek tanke) • Ombygget 2014 (Ny forbehandling og Bio-P tank) PE

Gammel (1992)

Nyt (Dimensioneringsgrundlag)

8.000

12.400

Flow - Døgnflow maks tørvejr - Tmeflow maks tørvejr - Timeflow maks regnvejr

5540 m3/h 437 m3/h 972 m3/h

5540 m3/h 450 m3/h 1200 m3/h

Styring

PLC

PLC +STAR II (Krüger)

Slamafvanding

Westfalia Gea i bede

Huber skruepresse i containere

Vand volumen - Sandfang - Anaerobe tanke - DN+bio-P - Procestanke - Efterklaringstanke - Sparebassin

75 m3 540 2 x 1550 m3 2 x 1600 m3 1050 m3

Ca. 54 m3 (Skrående bund) Ca. 675 m3 2 x 1550 m3 2 x 1600 m3 1050 m3

Beluftningsudstyr

Rotor

Rotorer + bundbeluftning

47

Nye kloakker i Aarhus midtby 20 orangeklædte kloakfolk fra entreprenørfirmaet Per Aarsleff A/S har for Aarhus Vand i nattens mulm og mørke renoveret kloaksystemet i Aarhus midtby, så det holder de næste 100 år.

Natarbejde og en opgravningsfri teknik har betydet, at beboere, erhvervsdrivende og trafikanter har været minimalt generet af projektet.

Tekst af Jan Tøibner, kommunikationschef, Aarhus Vand Foto: Aarhus Vand Kloaksystemet i Aarhus midtby omkring banegården og rutebilstationen og i blandt andet Østergade og Park Allé er så gammelt og har været i så dårlig stand, at det var fyldt med revner og sprækker og i risiko for at styrte sam­ men. Derfor har Aarhus Vand, som ejer kloaksystemet, nu renoveret mere end to kilometer kloakrør i området, så de kan holde de næste 100 år.

Arbejdet er udført af Per Aarsleff A/S, der har brugt en opgravningsfri meto­ de, hvor der føres en form for strømpe ind gennem de eksisterende kloakrør, som hærder og danner et nyt rør inde i de gamle.

Aarhus Vand har valgt denne metode for at undgå længere perioder med opgrav­ ning i vejen.

Projekt på fire måneder Projektleder i Aarhus Vand, Lisbet Ringgaard Davidsen forklarer: ”Det ville have skabt trafikkaos i midtby­ en, hvis vi skulle grave de gamle rør op og erstatte dem med nye, og projektet ville have taget mere end et år. Gennem et tæt samarbejde med Aarsleff er det lykkedes os at gennemføre projektet på fire måneder og med så få gener som muligt for beboerne, de erhvervsdriven­ de, og øvrige trafikanter.

Det har krævet 100 trafikgodkendel­ ser fra Center for Byens Anvendelse i Aarhus Kommune, men alle parter –

Renoveringen af kloakkerne i Aarhus midtby er hovedsageligt foregået i nattens mulm og mørke for at genere så lidt som muligt. Her ses renoveringsarbejdet ved Banegårds­pladsen.

også beboerne - har vist stor fleksibilitet for at få enderne til at hænge sammen.

Så stor tak til alle implicerede parter for det,” siger Lisbeth Ringgaard Davidsen.

Arbejde om natten For at undgå at lamme trafikken ved især banegården og på Park Allé har kloakarbejderne været nødt til at arbejde om natten i perioder.

Produktionschef i Per Aarsleff A/S, Rørteknik, Carsten Jensen, fortæller: ”Normalt arbejder vi om dagen, men dette område er et trafikalt knude­ punkt, så derfor har vores medarbejdere arbejdet om natten i flere uger ad gan­ gen og dermed fået vendt om på dag

og nat. De har vist en kæmpe fleksibi­ litet for at gøre det så godt som muligt for borgerne i Aarhus. Og det er lykke­ des godt – vi har oplevet en god dialog, og mit indtryk er, at der har været stor tilfredshed med arbejdet hos borgere og erhvervsliv.”

Projektet er udført i perioden uge 20 til uge 45 og har kostet omkring 7 millioner kroner. Arbejdet har omfat­ tet 13 veje i Midtbyen: Kriegersvej, Orla Lehmanns Allé, Banegårdsgade, Banegårdspladsen, Park Allé, Johannes Bjergs Gade, Rådhuspladsen, Hans Hartvig Seedorffs Stræde, Østergade, Rosenkrantzgade, Amaliegade, Fiskergade og Fiskergyde.

STF Industridag den 19. marts 2015 i Fredericia Af Susanne Brandt, sekretær, Spildevandsteknisk Forening STF Industridag er et årligt tilbageven­ dende fagligt arrangement om rens­ ning af industrispildevand. Her mødes personale fra de store industrirensean­ læg for at høre faglige indlæg og for at netværke med hinanden. Datoen for det kommende arrangement er sat til torsdag den 19. marts.

Mødestedet har i mange år været

48

Odense NV. I 2015 foregår industrida­ gen imidlertid på et helt nyt mødested: Trinity Hotel & Konference Center ved Fredericia. Trinity er et konferencested med en meget høj standard og med en rigtig god geografisk beliggenhed.

Industriplanlægningsgruppen er i gang med at tilrettelægge et spændende fag­ ligt program for industridagen, der for­

venteligt kommer til at handle om tråd­ formede bakterier, om efterpolering af spildevand, om oplag af kemiske stoffer på renseanlæg og om fordele/ulemper ved anaerob forbehandling af spildevand.

Program og tilmeldingsmulighed bekendtgøres i begyndelsen af det nye år via STFs hjemmeside og via elektroni­ ske nyhedsbreve til industrigruppen.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Energibesparelser

iverdensklasse

ivoresprodukter

ABS EffeX revolutionen startede med en pumpe. ABS spildevandspumpe XFP var verdens første dykkede enhed med en IE3-motor. Det gav tilbage i 2009 besparelser i verdensklasse.

Nu er ABS EffeX sortimentet komplet – med førsteklasses effektivitet inden for alle vigtige anvendelses typer.

Revolutionerende energibesparelser Med vores komplette sortiment af højeffektive produkter sparer du meget energi både indenfor spildevandshåndtering og -rensning. Vores produkter i ABS EffeX sortimentet sparer op til 30% af det tidligere energiforbrug – det betyder meget med de energipriser, der er i dag.

Sulzer Pumps Denmark A/S Tel: +45 4817 1110 Info.abs.dk@sulzer.com www.sulzer.com

Pumper, mixere, kompressorer og styrings- og overvågningsudstyr som sparer både energi og penge

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

49

Artikelserie Del 4 af ICEU konceptet, Intelligent udnyttelse af kul­ stof og energi på renseanlæg

Bedre udnyttelse af gasproduktionen på renseanlæg Det centrale i EnviDan’s ICEU koncept er, at designe eller optimere renseanlægget til at kunne udnytte spildevandets organiske kulstof optimalt. Der er fokus på, at minimere energiforbruget til de biologiske processer samt at optimere driften af rådnetanken og udnytte biogassen bedst muligt.

Tekst: Maj Møller Sørensen, EnviDan A/S og Kim Paamand, EnviDan Energy A/S

Optimal gasudnyttelse Denne artikel omhandler det 4. af de i alt fire delprojekter omkring det energiproducerende renseanlæg, som EnviDan A/S har gennemført som udviklingsprojekt. Projek­tets del 4 fokuserer på optimal gasudnyt­ telse. Udviklings­projektet er støttet af Miljøstyrelsen

Ved at betragte spildevand som en res­ source er vi et skridt tættere på optimal udnyttelse af spildevandets energipo­ tentiale og udviklingen af det energi­ producerende renseanlæg. I del 4 har vi undersøgt, hvordan biogassen udnyttes bedst muligt på danske renseanlæg samt opstillet indikationer for, hvornår det er på tide at udskifte en gammel gasmotor.

Igennem litteraturstudie samt indsam­ ling af data og erfaring fra danske renseanlæg er den nuværende situation mht. udstyr til udnyttelse af biogas samt udstyrets effektivitet og driftsøkonomi blevet kortlagt.

På flere anlæg har det vist sig, at om­kost­ ningerne til at holde gasmotoren eller generatoranlægget kørende reelt er så

høje, at indtægterne fra salg af el ikke altid står mål med driftsomkostningerne.

Driftsomkostningerne omfatter typisk olieskift, servicering og reparation af generatoranlæg samt mandetimer til service og tilsyn. Herudover kan der være omkostninger til kemikaliedosering for at fjerne svovlbrinte fra gassen eller til drift af anlæg til fjernelse af siloxaner.

Hvordan udnyttes biogassen bedst muligt?

Med projektet er der dannet grundlag for, at forsyninger og det enkelte ren­ seanlæg lettere kan finde frem til den mest økonomiske og/eller den mest mil­ jømæssigt attraktive metode til udnyt­ telse af biogas.

Figur 1: Oversigt over de fire delprojekter i ICEU konceptet med markering af del 4 omkring gasudnyttelse.

50

Illustration: EnviDan A/S Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Gasmotor I projektet har vi opstillet nøgletal for, hvornår en gasmotors effektivitet og niveau for drifts- og vedligeholdelsesom­ kostninger når et kritisk niveau. Det bør således undersøges om den pågældende gasmotor er ineffektiv og med fordel kan udskiftes eller om den drives uhensigts­ mæssigt, hvis drifts- og vedligeholdelses­ omkostningerne overstiger ca. 0,50 kr. pr. m3 biogas produceret eller hvis effek­ tiviteten er under ca. 2,0 kWh el produ­ ceret pr. m3 biogas forbrugt. Der ses en klar indikation af at udgifterne til drift og vedligehold på gasmotoren gradvist øges, jo ældre anlægget er.

Nyetablering af en gasmotor til udnyt­ telse af biogas er stadig fordelagtigt, da biogassen oftest kan anvendes direkte.

Et højt indhold af urenheder påvirker dog driften negativt, hvorfor etablering af simpel filterløsning til gasrensning og -tørring ofte er godt givet ud.

Brændselsceller Brændselscelleteknologien er i rivende udvikling og der forskes specifikt i at finde typer, der er velegnet til udnyttelse af biogas samtidig med, at der arbejdes på at reducere prisen på brændselscelle­ anlæg. På verdensplan drives flere typer brændselsceller på renseanlæg med bio­ gas som brændsel, fx af typerne Molten Carbonate Fuel Cells (MCFC) eller Solid oxid Fuel Cells (SOFC), da de drives med høj driftstemperatur, hvilket der er gode erfaringer med, især i Californien.

Virkningsgraden på brændselscellerne har vist sig, at være over 50 procent og 33 procent netto for henholdsvis el- og varmevirkningsgraden.

Til udnyttelse på biogas er brændsels­ celler af typen MCFC foreløbigt den mest fordelagtige type. Der er endnu ingen renseanlæg i Danmark,der anven­ der biogas i brændselsceller til grøn elproduktion. Udfordringerne ved brænd­ selscellerne er især de høje omkostnin­ ger forbundet med selve investeringen samt de strenge krav til renheden af biogassen.

Salg af opgraderet gas Opgraderet biogas, der skal distribueres via naturgasnettet, skal overholde nøje definerede kvalitetskrav. Biogas består oftest af 60-65 procent CH4 og 35-40 procent CO2, mens naturgas er næsten ren metan. Derfor skal den producerede biogas renses for CO2 og urenheder, før den kan anvendes på naturgasnettet i Danmark og sidestilles med kvaliteten af naturgas. I henhold til Gasreglementet Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Rådnetanke på Renseanlæg Avedøre.

er der krav til fjernelse af CO2, vand, svovlbrinte, og ammoniak.

Et andet alternativ er, når biogas opgra­ deres og anvendes som brændstof i køretøjer. I Fredericia har man etableret Danmarks første opgraderingsanlæg til biogas, og der er blevet søgt støtte til at drive bybusser, renovationsbiler og på sigt også andre biler med naturgas.

Omkring 10 procent af alle bybusser i Sverige er gasdrevne og flere andre kommunale køretøjer kører på gas.

Erfaringer fra udlandet tyder på, at salg af biogas til transport kan være med til at styrke det økonomiske grundlag for at øge produktionen af biogas, da gas­ sen får en højere værdi.

Bygas HOFOR afsætter i dag biogas fra Lynet­ten til bygasnettet i København. Siden ultimo 2013 er der blevet fjernet svovl­brinte og siloxaner fra biogassen, hvorefter den rensede gas – endnu med omkring 30 procent CO2 – anvendes i hovedstadens husholdninger. Flere studier har vist, at der uden problemer kan iblandes 30-40 procent biogas på bygasnettet.

Salg af varme I takt med den stigende interesse for produktion og salg af vedvarende energi generelt, er fokus ligeledes øget omkring potentialet for energiproduk­ tion på danske renseanlæg.

Drift af rådnetanke kræver tilførsel af varme, hvilket oftest bliver tilført fra et kedelanlæg, der afbrænder den

Foto: EnviDan A/S

producerede biogas. Den producerede mængde biogas er ofte større end den mængde der bruges til procesopvarm­ ning. Energioverskuddet kan således omdannes til varme, der kan benyttes til opvarmning af bygninger eller brugsvand på anlægget, eller sælges eksternt.

Forsyningernes energiproduk­ tion reguleres af Vandsektorloven og Varmeforsyningsloven. Med lovændrin­ gen i Vandsektor­loven i 2012 er det blevet åbnet op for, at forsyningerne organisatorisk lettere kan sælge over­ skudsvarme eksternt.

Afslutning Energioptimering handler både om at reducere energiforbruget, og om at udnytte mulighederne for lokal produk­ tion af energi. For at udvikle rensean­ læg fra at være energiforbrugende til at blive energiproducerende er første trin at få produceret mere biogas, hvil­ ket er beskrevet i tre tidligere artikler omhandlende samme udviklingsprojekt i Spildevandsteknisk Tidsskrift i 2014.

Næste skridt er, at få udnyttet energipo­ tentialet i biogassen optimalt både ved at indpasse energien i renseanlæggets drift, men også i synergi med omverde­ nen hvor dette er muligt. ICEU projektet har vist et klart potentiale til at optime­ re drift af renseanlæg med metanpro­ duktion på rådnetanke, og til at udnytte denne energi. Flere af teknologierne er kommercielt tilgængelige og med en god driftsøkonomi, mens andre stadig er på udviklingsstadiet.

51

I oktober var Midtjysk Spildevandsforening på deres årlige udflugt.

Denne gang gik turen til det nye Mariagerfjord Renseanlæg, der blev taget i brug i oktober 2013.

Luftfoto: BioDane Luftfoto

Udflugt med spildevand og salt Midtjysk Spildevandsforenings årlige udflugt bød på masser af fakta om Mariagerfjords nye renseanlæg, god mad og et indblik i saltets historie på Mariager Saltcenter.

Tirsdag den 28. oktober besøgte en flok spildevandsfolk fra Midtjysk Spildevandsforening det nye Mariagerfjord Renseanlæg på deres årlige udflugt.

Foreningen har fulgt processen med bygning af det nye renseanlæg, og derfor ville medlemmerne rigtig gerne ud at se, om det hele fungerede, og hvordan det fungerer, efter det blev taget i brug i oktober 2013. Midtjysk Spildevandsforenings formand, Gitte W. Henneberg, fortæller om besøget. ”Vi blev budt velkommen med rund­ stykker og kaffe og fik derefter en grundig information om processen med planlægning og bygning af renseanlæg­ get samt introduktion til driften af ren­ seanlægget og bestykningen. Som altid, blev der kommenteret og stillet masser af spørgsmål til det fortalte.”

52

Herefter var det tid til en rundtur på selve renseanlægget, hvor deltagerne nød udsigten, de fine nye bygningsvær­ ker samt maskiner og pumper, mens der blev talt om processerne.

Viden om renseanlægget Under rundvisningen blev deltagerne præsenteret for en lang række fakta om Mariagerfjord Renseanlæg. Anlægget er på 75.000 PE med mulighed for udvidelse til 110.000. Den nuværende belastning er 65-70.000 PE, og 50 pro­ cent stammer fra industri. Der behand­ les mellem fem og seks mill. m3 årligt.

Den hydrauliske belastning er max 2.000 m3/t.

Renseanlægget har 37 ansatte, hvoraf de 22 arbejder i driften. Der er fælles vagtordning med Mariagerfjord Vand.

Desuden er der servicebassiner for stop

af spildevandstilførsel før renseanlæg­ get. Udløbsledningen er 800 Ø, 16 km inklusive de 3,8 kilometer ud i Kattegat (fire meters dybde).

RA: Ingen primær fældning udover

Midtjysk Spildevandsforening Midtjysk Spildevandsforening dæk­ ker det Midtjyske område, fra Hanstholm i vest til Djursland i øst.

Udover en årlig udflugt af en til to dages varighed, holder foreningen hvert år et døgnkursus i marts.

I 2015 afholdes døgnkurset for første gang i Hanstholm i dagene den 12. og 13. marts. Der vil være udstillere, samt seks indlæg – heraf et med erfaringsudvekslinger.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Under rundvisningen på renseanlægget, blev der fortalt om de nye bygningsværker.

Foto: Gitte W. Henneberg

Deltagerne besøgte også saltsydehytten og så, hvordan man høster salt.

Foto: Gitte W. Henneberg

mekanisk (finriste, rundsandfang og fedtfang). Cirkulære procestanke, der er 45,7 meter i diameter og med seks meters dybe. Der er to efterklarings­ tanke på 35 meter i diameter og fem meters dybde samt udløb. Fældning med FeCl3. Overskudsslammet opkon­ centreres ved hjælp af forafvandere til 6 til 7 procent TS og pumpes på en 2000 m3 mesofil rådnetank. Biogassen bruges på 190 kW gasmotor. RA er 70 procent selvforsynende. Det udrådnede slam afvandes på centrifuger til 27 til 29 procent TS. Der er modtagestation for septisk slam og fedt.

Rundvisning i saltcenter Således fyldt godt op med spændende indtryk, var det tid til en bid mad, som foreningen fik på Cafe Saltbøssen ved Mariager Saltcenter.

Sidste punkt på dagsordenen var en rundvisning i saltcentret, der var guidet af en saltsydemester. ”Han var meget vidende, og vi fik for­ talt saltets historie, hørte om proces­ Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Frokosten blev indtaget på Cafe Saltbøssen ved Mariager Saltcenter. Foto: Gitte W. Henneberg

serne til udvinding af salt, samt hvor mange ting der egentlig indeholder salt – såsom make-up, plastik, vaskemidler, medicin og meget mere,” fortæller Gitte W. Henneberg. ”Vi kom også en tur i saltsydehytten og så, hvordan man høster salt. I deres underjordiske saltmine kom vi på fun-

ride i deres biograf og så en dokumen­ tar om salt. Det var et meget interes­ sant besøg,” fortæller Gitte Henneberg og tilføjer: ”Det var en rigtig god dag - og for nogle også en lang dag, da busturen startede klokken halv seks om morge­ nen i Hanstholm.” (pima)

53

Varde og Esbjerg forsyninger vil danne fælles serviceselskab Byrådene i Varde Kommune og Esbjerg Kommune har i oktober godkendt, at Varde Forsynings­ koncern og Esbjerg Forsyningskoncern arbejder videre med at oprette et fælles serviceselskab.

I Varde Kommune og Esbjerg Kommune har man gennem længere tid været i gang med at forberede en fusion af Varde Forsyningsservice A/S og Esbjerg Forsyning A/S. Processen for­ løber planmæssigt.

Byrådene i de to kommuner har på første møde i oktober sagt god for at fortsætte processen hen mod en beslutning om at gennemføre fusionen. Sammenlægningen vil berøre administra­ tive og driftsmæssige ydelser, der samles i et nyt fælles service­ selskab, der forventes at blive stiftet den 1. januar 2015.

Kundernes forsyningsselskab Navnet på det nye selskab er DIN Forsyning og borgmestrene for Esbjerg og Varde kommuner er begejstrede for navnet. ”Det fungerer fint. Det er tydeligt, hvilken branche vi er i. Det er mundret og dansk og rummer i øvrigt mange historier,” siger borgmester i Esbjerg Kommune Johnny Søtrup.

Borgmester Erik Buhl fra Varde Kommune er enig. ”Navnet signalerer blandt andet et forsyningsselskab, der har kunderne i centrum. Det signalerer service og medarbejdere, der står klar til at skabe værdi for kunderne.”

Givtigt samarbejde DIN Forsyning vil være ejet af de to kommuners Holdingselskaber. Ifølge en økonomisk analyse forventes fusionen at

medføre en samlet årlig besparelse på 17,1 mill. kroner. De to borgmestre ser frem til et samarbejde på forsyningsområdet.

Borgmester Erik Buhl siger: ”I 2009 blev begge forsyningsselskaber udskilt fra den øvrige kommunale forvaltning på grund af Vandsektorloven.

Forsyningerne blev små selskaber i forhold til kommunerne, og derfor giver det god mening at se bort fra kommuneaf­ grænsningerne og tænke i branchefællesskab mellem to sel­ skaber, som løser samme opgave.”

Med sammenlægningen bliver DIN Forsyning et af landets største forsyningsselskaber og det i sig selv giver en række fordele. ”Det er jo specialiseret drift og opgaver, som forsyningerne tager sig af. Som en af landets største enheder vil den nye virksomhedskonstruktion gøre det nemmere at fastholde og tiltrække medarbejdere, som har specielle kompetencer inden for dette felt,” siger Esbjergs borgmester Johnny Søtrup.

Trods nyt navn og selskabskonstruktion ændres en ting ifølge de to borgmestre dog ikke. Opgaverne for det fælles service­ selskab vil være uændrede og DIN Forsyning vil fortsat være garant for en stabil og miljørigtig forsyning af fjernvarme, godt drikkevand, miljøvenlig affaldshåndtering og sikker afled­ ning af spildevand. (pima)

Chr. Krogh ApS er leverandør af markedets reneste og mest effektive produkter til vand- og slambehandling.

EkoFlock, EkoFoam, FerriFlock & Zetag®

Pantone Blue 072 C

Pantone Reflex Blue C

Chr. Krogh ApS Hellerupvej 17A · 2900 Hellerup Tlf. 3962 9808 · info@chr-krogh.dk

54

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

PhosphorCare på vej til forbrugerne Åby Renseanlæg skal sælge bæredygtig gødning via supermarkeder.

Tekst: Jan Tøibner, kommunikationschef, Aarhus Vand Foto: Aarhus Vand

Fra foråret 2015 vil Åby Renseanlægs bæredygtige gødningsprodukt PhosforCare kunne købes af havefolket i bl.a. Bilka og Føtex.

A

arhus Vand har indgået en salgsaftale frem til som­ meren 2015 om afsætning af det bæredygtige gød­ ningsprodukt PhosphorCare fra Åby Renseanlæg.

Aftalen betyder, at gødningen kommer ud til have­ folket i næste gødningssæson i foråret som et blandingspro­ dukt via Dansk Supermarkeds kæder som fx Bilka og Føtex.

Produktet bliver markedsført som PhosphorCare, som Aarhus Vand har fået varemærkeregistreret og REACH-regi-streret, så virksomheden må sælge/forhandle det.

Driftsleder Louis Landgren fra Aarhus Vand regner med, at man på Åby Renseanlæg kan producere omkring 100 tons

fosfor om året. Planen er at etablere yderligere et anlæg til fosforgenindvinding inden for de næste to år i Aarhus Vand.

Derudover er det hensigten at etablere yderligere to anlæg, så produktionen i alt når op på mere end 500 tons om året.

Udover indtægter fra salg af PhosphorCare betyder genindvin­ dingen af fosfor mindre vedligehold og behov for udskiftning af rør og ledninger på de renseanlæg, hvor anlæggene place­ res. Det reducerer også kemi- og slambortskaffelsesomkost­ ningerne samt CO2-udledningen. Derfor er genanvendelse af fosfor fornuftigt for Aarhus Vand – og for miljøet.

Følg Spildevandsteknisk Forening på LinkedIn I spildevandsteknisk Forening har vi besluttet, at vi skal være synlige på de sociale medier. Derfor kan du nu følge Spildevandsteknisk forening på LinkedIn. Gå ind på www.linkedIn.com og følg os. Her vil du kunne se korte nyheder, om hvad der sker i foreningen i løbet af året.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

55

Spildevandsløsninger fra

Sondex Slampumpe - S-WS20/30 • • • • •

Letvægts slampumpe med stor slidstyrke Høj dfriftsikkerhed Enkel og sikker håndtering Robust design Enkel at servicere og håndtere

Sondex spildevandsprogram • • • •

Et bredt produktprogram - tilslutninger fra DN40 til DN350 Transportable, tørtopstillede og dykkede modeller Kundetilpassede løsninger og modulsystemer Højeffektive motorer med unik beskyttelse mod varme og fugt • Unikke patrontætninger og nem vedligeholdelse • Større effektivitet med justerbar slidring • Nøjagtig afbalancering sikrer stabil drift og lang levetid

Sondex-WP3

NYHED !

S-WS20/30 Slampum

pe

Sondex varmevekslere

• Udviklet til væsker af høj viskositet • Mulighed for at kunne køre free flow på begge sider af spiralvarmeveksleren • Nem vedligeholdelse og rengøring uden brug af specialværktøjer

DanPumps A/S Sverigesvej 3 DK-8700 Horsens

Tlf.: +45 86 57 13 44 tll@danpumps.dk / kkn@danpumps.dk www.danpumps.dk

Sondex A/S Jernet 9 DK-6000 Kolding

Tlf.: +45 76 306 100 info@sondex.dk www.Sondex.net

SONDEX A/S blev grundlagt i 1984. Firmaet er specialiseret i fremstilling af pladevarmevekslere og pumper til blandt andet spildevandsindustrien. Sondex har været i konstant og betydelig vækst i de seneste år og ser et stort potentiale i den danske spildevandsbranche, og det er derfor et naturligt skridt at styrke nærværet dér med det nye datterselskab DanPumps A/S. DanPumps vil koncentrere sig om salget af Sondex pumper til nye samt eksisterende kunder på det danske marked.

56

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Faglighed og latter på Wavins årlige regn- og spildevandskonference Der blev videndelt, netværket og grinet på årets regn- og spildevandskonference hos Wavin i Hammel. Temaet ”Hvordan ruster vi det eksisterende kloaksystem til at håndtere de øgede mængder af nedbør?” blev taget godt imod af de 100 deltagere. Branchen fik samtidig et kærligt og humoristisk klap på kinden af komiker Jan Gintberg, der rundede dagen af.

Tekst og foto: Wavin Marketing Wavin har den 1. oktober afholdt Water Solution Day for fjerde gang med håndtering af regnvand som omdrejnings­ punkt. De ændrede nedbørsforhold optager fortsat i høj grad den danske vandsektor, ikke mindst på grund af lovkravet om klimatilpasningsplaner i kommunerne. Det betyder, at Wavin oplever stigende efterspørgsel på viden om intelligente løsnin­ ger, der virker – også på den lange bane. ”Wavin Water Solution Day afspejler meget godt den hver­ dag, vi har hos Wavin. Vi er en af de førende aktører på viden i vores branche og vejleder oftere og oftere vores kunder, så de kan træffe de bedst mulige beslutninger – og vi har ét af markedets bredeste og mest innovative produktprogrammer.

Samtidig er vi meget stolte over vores produktionsfaciliteter, som vi elsker at vise frem,” siger Per Dollerup Mikkelsen, Wavins administrerende direktør, om den årlige konference med fokus på regn- og spildevandshåndtering.

Klimatilpasning Vi kan ikke løse alle udfordringer med håndtering af regnvan­ det. Men vi kan lære at prioritere dem. Sådan lød ét af budska­ berne på Wavin Water Solution Day. I hvert fald står det klart, at der skal tænkes nyt – og klogt – i forbindelse med de klima­ tilpasningsprojekter, der optager skrivebordene hos de fleste af

dem, der arbejder med håndtering af vand i Danmark.

Konferencen bød på foredrag med eksperter fra Aarhus Vand, ALETICA, Aalborg Universitet og Randers Spildevand, der både fremlagde ny viden og fortalte om aktuelle cases.

Gevinster ved samarbejde I disse år opstår mange partnerskaber i vandsektoren, både i forhold til håndtering af de aktuelle udfordringer og i forhold til udvikling af nye teknologier. Mange anser partnerskaberne mellem systemejere, rådgivere, entreprenører og producenter som helt afgørende, men det kræver mod at vise hinanden blind tillid. Opfordringen fra Per Dollerup Mikkelsen er klar: ”Vi vil gerne invitere alle interessenter ind i vores verden, for vi tror på, at vi ved at arbejde tæt sammen opnår en symbiose, hvor alt går op i en højere enhed. Både økonomisk og bære­ dygtighedsmæssig sammenhæng. Det er også formålet med denne dag. At vi får skabt en dialog og et netværk, fordi vi kan gøre endnu større brug af den viden, vi har her i Wavin.”

Mellem indlæggene havde deltagerne mulighed for at besøge både Sansehaven med produkter i funktion og Markeds­plad­sen med repræsentanter fra Grundfos, Ulefos og Byggros/Millag.

Rundvisning på fabrikken og afslutningsvis et humoristisk ind­ spark bidrog med inspiration og morskab hos deltagerne.

På Wavins årlige konference var der fokus på regn- og spildevandshåndtering, og i Sansehaven var der mulighed for at kigge nærmere på forskellige produkter.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

57

Din system leverandør til spildevandspumpning Komplette dykkede pumpestationer Ydelser fra 1 - 600 l/s

Et stærkt alternativ!

Gorman Rupp

Unikke tørtopstillede og ægte selvansugende pumper.

Pumpetryk op til 90 mvs. - ideel ved nedlæggelse af renseanlæg.

Energioptimerede!

!

Nyhed

AGM kolbepumpe

Den driftssikre AGM pumpe leveres nu med Easy-Flow kolber for optimeret drift og lavere vedligeholdelses omkostninger.

Nu også som pumpestation!

Løser udfordringen med lille mængde og højt tryk!

58

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Der er langt ned til hjertet af pumpestationen i Næstved, der sikrer at regnvand bliver pumpet væk fra en gammel, nedlagt losseplads. Nu gør en ny PLC-styring arbejdet lettere for el-montør Donny Brix.

Ny pumpestation giver overblik over regnvand fra losseplads Pumpestation i Næstved får nyt liv med ny PLC-styring og øget visualisering, der giver fuldt overblik over indpumpning af vand fra en nedlagt losseplads til Næstveds centrale renseanlæg.

Tekst og fotos: Schneider-Electric Spildevand er ikke kun vand fra kloakker. Det er også regn­ vand, der siver ned gennem en nedlagt losseplads, som det er tilfældet i Næstved. Her sørger det fælleskommunale affaldsselskab, AffaldPlus, for at pumpe det nedsivende vand ind til Næstveds centrale renseanlæg fra en pumpestation 20 meter under jorden. Pumpestationen er gennem en årrække blevet serviceret af el-installatør Torben Hedegaaard, indeha­ ver af Torben Hedegaard ApS i Næstved. I samarbejde med AffaldPlus besluttede han for nylig at udskifte pumpestatio­ nens mere end 20 år gamle relæstyring. ”En af udfordringerne med den gamle styring var, at den ikke gav mange muligheder for fjernovervågning. Hver gang vi fik en fejlmelding, måtte vi sende en medarbejder ud til pumpe­ stationen for at undersøge, hvad der var galt,” siger Torben Hedegaard.

Den rigtige løsning Torben Hedegaard besluttede sig for Modicon M241 PLC fra Schneider Electric, som han følte, var den rigtige løsning til opgaven. ”Det helt unikke ved den er, at den indbyggede webserver Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

gør det muligt at få visualisering og fjernstyring af installatio­ nen via internet, alt sammen i én enkelt enhed,” siger Torben Hedegaard.

Modicon M241 er en del af MachineStruxure, Schneider Electrics integrerede platform til styring og automation.

Platformen omfatter både hardware og software og letter programmering og opsætning markant. ”Med M241 kan man gøre mere med en enkelt enhed og dermed spare penge. Dertil kommer, at softwaren gør pro­ grammeringen meget nemmere, så man også sparer en del arbejdstid til programmering, siger segmentchef Christian Balle,” der er ansvarlig for lanceringen af MachineStruxureplatformen i Schneider Electric Danmark.

For at yde optimal støtte til el-installatører, maskinbyggere og andre fagfolk har Schneider Electric indgået et strategisk sam­ arbejde med Solar om salg og support til MachineStruxure.

Programmering af Modicon M241 sker i softwaren SoMachine 4.1, som indeholder en lang række færdige funktionsblokke og færdige funktioner til design af brugerfladen uden brug af HTML. Desuden understøtter SoMachine 4.1 de seks aner­ kendte programmeringssprog ifølge IEC 61131-3.

59

Nemt at arbejde med Det har lettet arbejdet for Torben Hedegaard og hans kollega, el-montør Donny Brix, som også arbejder med programmering af den nye PLC-styring. ”SoMachine 4.1 er nemt at arbejde med. Det er let at pro­ grammere og tilpasse funktionerne, og skabelonerne til design af brugerfladen gør, at vi kan designe en flot og funktionel brugerflade uden at skulle rode med HTML-programmering,” siger Donny Brix.

Med den nye PLC-styring på den gamle pumpestation bliver det markant nemmere for Torben Hedegaard og hans med­ arbejdere at vedligeholde og servicere anlægget. Når PLC’en sender en alarm, kan den driftsansvarlige gå online fra sin pc, tablet eller smartphone og se i visualiseringen, hvilken type fejl, der er tale om, hvor den er, og hvor alvorlig den er. Det giver markante fordele i den daglige drift. ”Der er ingen tvivl om, at vi får de bedste kort på hånden til at servicere anlægget optimalt. Vi kan reagere hurtigt og præcist på hændelser, vi undgår at spilde ressourcer på de ikke-kritiske alarmer, og vi får generelt en bedre drift af hele anlægget. Der er fordele hele vejen rundt, både for vores kunde og for os,” siger el-installatøren.

Torben Hedegaard (tv.) og Donny Brix er godt tilfreds med løsningen.

Den tilhørende SoMachine-software er både brugervenlig og giver mulighed for enkel programmering og opsætning af funktioner. Den integrerede webserver sikrer hurtig og nem visualisering og fjernstyring af pumpestationens installation.

Teknisk løsning: • Ny styring til pumpestation under nedlagt losseplads • Modicon M241 PLC med indbygget webserver

Drift i realtid

Fordele:

Hos AffaldPlus kan man også følge med i driften i realtid. Og der er ingen risiko for, at en medarbejder ved et uheld kom­ mer til at klikke på noget, som er forbeholdt specialisterne.

Webserveren i M241 understøtter nemlig tildeling af differen­ tierede rettigheder til brugere.

Torben Hedegaards erfaringer med den nye PLC har i øvrigt ført til, at han allerede har købt endnu en M241. Den skal bruges til at samle og optimere styringen af en HVACinstallation med flere forskellige bus-systemer.

• Konstant overblik over driften • Overvågning, visualisering og styring via browser på pc, tablet og smartphone • Hurtig og præcis fejlrettelse uden spild af ressourcer på ikke-kritiske alarmer • Færdige funktionsblokke i SoMachine 4.1 software sparer tid og penge i programmeringsfasen • Skabeloner til visualisering letter design af brugerflade uden brug af HTML-programmering • Højtydende PLC med mange nye features til en attraktiv pris

En vindeltrappe fører ned til pumpestationen under den nedlagte losseplads i Næstved, hvor en ny PLC med fjernovervågning nu gør arbejdet nemmere ved fejlmeldinger.

60

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Stoppe regnen kan vi ikke!

- men vi kan lede vandet hurtigt bort og undgå skader Danmark bliver ramt af flere skybrud, der medfører mange oversvømmelser. Og prognoserne siger, at det kun bliver værre, hvilket stiller store krav til den eksisterende og fremtidige infrastruktur til håndtering af regnvand. Vores udgangspunkt er at forenkle folks hverdag og vi stræber derfor konstant efter at optimere vores løsninger med mere sikker teknik, enklere installation og vedligeholdelse samt bedre økonomi. For os hos Uponor er regnvand en udfordring, vi tager meget alvorligt – et ansvar for en mere bæredygtig fremtid.

Med et forsinkelses-/regnvandsbassin nedsættes risikoen for og antallet af oversvømmelser ganske betragteligt.

Weholite rør - som vi hos Uponor kan levere helt op til ø3500 mm - kan udformes til bassiner, der kan indeholde enorme mængder vand.

De kan naturligvis også bruges som rør i afløbssystemer, så evnen til at bortlede de store regnmængder bliver forøget markant. Hos Uponor har vi stor erfaring med hjælp til design, konstruktion og installering af disse løsninger.

Inden for 24 timer får du oplæg på designet bassin/forsinkelsesløsning. Oplæg, som indeholder: • Løsningsmodel med tegning • Styrke- og volumenberegning - for valg af rørklasse • Pristilbud som holder Læs mere på www.uponor.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

61

Effektiv spildevand med keramiske lejer Det er sund fornuft at se på lejer som en del af optimeringen. Mange brancher har opnået store besparelser ved at optimere lejer, og det er også en mulighed inden for spildevandsforsyning.

Tekst: Bøje Kjær, direktør, CeramicSpeed Foto: CeramicSpeed

Et keramisk kugleleje fra CeramicSpeed, hvor levetiden typisk er 4-8 gange længere end stållejer.

Keramiske lejer med CeramicSpeed Silicium Nitrid kugler udmærker sig på mange punkter, men specielt levetiden spil­ ler en væsentlig rolle, når lejeforbruget skal optimeres. Det kan nemlig godt betale sig, både i forhold til nemmere vedli­ gehold og lavere driftsomkostninger.

Sammenlignet med stålkugler udmærker CeramicSpeed kug­ lerne sig ved at være 2,3 gange hårdere, 400 procent glattere og 58 procent lettere. Disse egenskaber giver en række for­ dele - herunder mindre slid på stålbanerne i lejerne og mindre friktion i lejet. CeramicSpeed keramiske lejer holder typisk fire til otte gange længere og har op til 70 procent lavere energi­ forbrug. Det giver en besparelse, der er til at få øje på.

I dag anvendes der typisk stållejer inden for spildevandsfor­

syning, og derfor er der store besparelser at hente. Pumpens størrelse og driftstimerne har indflydelse på den potentielle besparelse, og generelt kan man sige, at jo større pumpe og jo større belasting desto større besparelse kan man opnå.

At investere i langtidsholdbare løsninger er en fordel på mange fronter. Det giver mulighed for en mere optimal plan­ lægning af vedligehold ved i højere grad at undgå pludselige nedbrud. I stedet bliver de hyppige udskiftninger af lejer nu til få, større og planlagte renoveringer. Så selvom investeringen er højere ved indkøb, så er merprisen typisk tjent hjem efter 1. eller 2. sparede udskiftning. Lejernes levetid er som sagt typisk minimum fire til otte gange længere, så besparelserne er til at få øje på.

Direktør Bøje Kjær viser her de keramiske lejer, som har givet store besparelser på driftsomkostningerne i mange virksomheder.

62

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Hvor kan det være relevant inden for spildevandsforsyning?

Mulige maskinområder inden for spildevandsforsyning kan være dekantere. Her kan med fordel udskiftes til CeramicSpeed lejer, da disse langt bedre kan tåle de belast­ ninger lejet udsættes for, og dermed opnår man en meget længere levetid. Et andet område kan være pumper og elmo­ torer, her vil de keramiske lejer igen bidrage med den meget længere levetid, som øger driftssikkerheden, og her er det også vigtigt at tage energibesparelsen med i betragtning.

CeramicSpeed lejer kører med lavere driftstemperatur, og man opnår op til 70 procent mindre energitab i lejet. Lejerne fra CeramicSpeed er de eneste lejer i Danmark, som qua denne store besparelse kan opnå energitilskud. Tilskuddet er 25 øre/ kW sparet energi i lejet. Det kan medtages i regnskabet eller sælges over CO2 kvoterne.

Driftsleder Vagn Nielsen fra Morsø Forsyning siger: ”Der er nye muligheder med keramiske lejer fra CeramicSpeed. Efter at have deltaget i Temadag hos dem, og fået et dybere indblik i egenskaberne for de keramiske lejer, både med hensyn til levetid, belastning og energitilskud, så er jeg ikke i tvivl om, at der er optimeringsmuligheder inden for spildevandsforsy­ ning”.

En af de typiske årsager til, at der skal skiftes lejer i en elmotor er strømgennemgang. Mange steder er det forsøgt at omgås problemet med at coate lejerne, i nogle sammenhænge kan det virke, men det ses ofte at strømgennemgang fortsat fin­ der sted og beskadiger lejerne. Ved at anvende CeramicSpeed lejer kan strømgennemgang helt undgås, da Silicium Nitrid ikke er strømledende. Derfor giver CeramicSpeed 100 procent garanti mod strømgennemgang.

Analysér dine lejeskader Se på dine lejer når der er nedbrud, der ligger meget informa­ tion gemt om, hvordan fremtidige forbedringer kan opnås. Se på hvilke belastninger lejet har været udsat for, har der være rust, strømgennemgang eller lignende. Et leje er ikke blot et leje, der bare skiftes, når der er nedbrud. Se på lejer som en del af driftssikkerhed og optimering - der er store besparelser at hente. Mere end 300 virksomheder har opnået betydelige besparelser ved at optimere med CeramicSpeed lejer, der hvor lejebrud er kritiske for driftssikkerheden. Inden for spilde­ vandsforsyning er det endnu et uudforsket område, hvor det er muligt at spare på driftsomkostninger og samtidig forbedre driftssikkerheden.

Der kan med fordel anvendes CeramicSpeed lejer i decantere. Lejerne er hårdføre overfor belastningerne, de udsættes for, og har derfor en meget længere levetid.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Vi vil have rent badevand – ikke?

Desinficer dit udløbsvand og overløbsvand med pereddikesyre eller brændt kalk – så får du effektivt fjernet E. coli bakterier og enterokokker

Aggersundvej 50 · 9670 Løgstør Telefon 33 68 74 00 · Telefax 33 68 89 90 dankalk@dankalk.dk · www.dankalk.dk

63

Firma Nyt Ny projektingeniør hos Krüger Bo Michael Hansen er ansat som projektin­ geniør i Krügers afdeling, Spildevand Øst, i Søborg den 1. august 2014. Bo Michael Hansen skal arbejde med service- og overvåg­ ningsopgaver på Krügers online styringssyte­ mer. Han kommer fra en stilling hos Nianet.

Ny projektleder hos Krüger Hans Ove Hansen er fra den 1. septem­ ber 2014 ansat som projektleder i Krügers afdeling, Spildevand Vest, i Aarhus. Han er uddannet maskiningeniør fra Odense Teknikum i 1990 og skal arbejde med projek­ ter for både forsyningsvirksomheder og indu­ stri. Hans Ove Hansen kommer fra en stilling som fagleder/ seniorprojektleder ved Teknologisk Institut.

Mathilde Sforzinier ny ordrehandler Det går stærkt hos Endress+Hauser, og derfor har vi valgt at ansætte en ordrehandler pr.

1. september 2014. Hun hedder Mathilde Sforzini. Mathilde har arbejdet med salgssup­ port før og er vant til et højt aktivitetsniveau, så efter en intensiv oplæring, vil Mathilde kunne yde vores kunder den bedst mulige service.

Ny intern sælger hos Endress+Hauser Endress+Hauser har ansat Thomas Kromann Nielsen som ny intern sælger indenfor fødeva­ reindustrien og den farmaceutiske industri, for at kunne yde disse kunder den bedst mulige rådgivning og service. Thomas er uddannet civilingeniør og kommer fra en lignende stil­ ling, hvor han har opnået stor erfaring med instrumentering.

Endress+Hauser får product manager Endress+Hauser tilbyder kunderne en høj kvalitet og alle former for services. Dette vil vi gerne tydeliggøre overfor vores kunder, samt gøre tilbuddet endnu mere attraktivt. Derfor har vi valgt at ansætte vores nuværende niveau product manager, Kasper Adsersen, i denne nyoprettede stilling fra den 1. januar 2015.

Kasper Adsersen har en lang karriere hos Endress+Hauser. Han begyndte i serviceafdelingen og har dermed den rette viden til at markedsføre vores services.

Projektleder hos Grontmij i Glostrup Rasmus Krag er ansat som projektleder i Contamination Management hos Grontmij i Glostrup fra den 1. oktober 2014. Rasmus Krag er 39 år og uddannet civilingeniør. Han skal primært arbejde med miljøfarlige stoffer i bygninger – bl.a. PCB, indeklimasikring af bygninger samt jord- og grundvandsforurening.

Rasmus Krag kommer fra en stilling som afdelingsleder hos Jord Miljø A/S, hvor han arbejdede med jord- og grundvands­ forurening, projektering af afværgeanlæg, indeklimasikring af bygninger og miljøfarlige stoffer i bygninger.

64

Rubrikken “Firma Nyt“ er en gratis ydelse for foreningens medlemmer.

• Der bringes nyt om firmaets organisationsændringer, ansættelser, nye agenturer mm.

• Omtalen bør være kort og klar max. 75 ord.

• Omtalerne skal fokusere på personernes faglige kompetencer.

• Obs! det er nyheden, der er interessant.

Ny projektleder hos Orbicon Orbicon har ansat Ditte Sindung Krog Sørensen som ny projektleder, hvor hun arbejder med klimatilpasning og lokal afled­ ning af regnvand. Ditte er 34 år og er uddan­ net inden for produktionsgartneri, certificeret træpleje og lederskab. Hun har tidligere været ansat i KAARE Anlægsgartneri A/S og hos OKNygaard, hvor hun som afdelingsleder i vedligeholdelsesafdelingen var med til driftsplanlægning, kundepleje og projektledelse af løbende kontrakter og anlægsopgaver.

Nye tiltag hos Stjernholm A/S I bestræbelserne på at optimere organisa­ tionen og sikre en fortsat positiv udvikling i selskabet, har stifter og ejer, Kaj Stjernholm, besluttet at koncentrere sig om salgsarbej­ det og overlade ledelse og administration til nye kræfter. I den forbindelse er Jan T. Hykkelbjerg ansat som ny direktør i selskabet med virkning fra 20. oktober 2014. Jan har en bred erfaring indenfor økonomi og ledelse, med en baggrund som revisor tilbage i 80’erne, og senere en årrække hos HS Hansens Fabrikker i Lem - og fra 1995 til 2012 hos Vestas.

Med virkning fra 20. oktober vil Kaj Stjernholm således fun­ gere som salgschef, mens Johnny Ribergaard uændret vil have ansvaret for produktion, projekt- og serviceorganisation, med reference til den nye direktør. Samtidig ændres bestyrelsen således, at Kaj Stjernholm overtager formandsposten.

Carl-Johan Callenholm – ny nordisk direktør hos Xylem Carl-Johan Callenholm er valgt til nordisk direktør hos Xylem Danmark den 6. oktober og indtræder efter Karl Sohlberg, som har fået nyt job. Carl-Johan Callenholm har arbejdet 16 år i Xylem koncernen, hvoraf de seneste tre år har været som MD for Xylem i Danmark og Norge. Carl-Johan er også midlertidig direktør for Xylem Sverige, mens arbejdet med at finde en ny direktør til Sverige og Danmark står på. Han bibeholder sit direktør job for Norge, hvor han også er bosat.

Tim Rindsig – ny administrerende direktør hos Xylem, Danmark Tim Rindsig er den 13. november blevet udnævnt til ny administrerende direktør hos Xylem Danmark og indtræder efter Carl-Johan Callenholm, som er blevet ansat som Nordisk direktør for Xylem. Med sine 20 års erfaring har han en særdeles god ballast inden for strategi,forretningsudvikling, salg og markedsføring. Tim Rindsig har i de seneste 14 år været i Xylem koncernen, og hans kendskab til branchen samt hans drive og fokus er et perfekt match til at sikre Xylems fortsatte vækst. I Xylem Danmark vil han være ansvarlig for 80 ansatte.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Problemer med rotter og mus?

Sikringsordning

Kloakfælde

Overfladefælde

Overvågningskamera Dokumentation/Administration

Nej tak...!

...Se mere på www.WiseCon.dk WiseCons fælder og sikringsordninger: •

Grøn løsning – ingen brug af gift

•

Effektiv bekæmpelse og monitorering

•

Holder antallet af rotter og mus konstant nede

•

Dokumenterbar, bæredygtig og dyreetisk korrekt

•

Giver aktuel information om fangst og drift på sms og email

wmb-720 Danish qdos duo_Layout 1 16/06/2014 12:07 Page 1

WiseCon A/S | Skovgaardsvej 25 | DK-3200 Helsinge | +45 48 79 93 78 | CVR 3035 0766 | info@wisecon.dk | www.wisecon.dk

Nøjagtig, alsidig kemikaliepumpe • Reducer dine kemikalieomkostninger gennem højere doseringsnøjagtighed • Nem og hurtig installation og vedligehold uden brug af tilbehør • Udvidet flowområde med Qdos 60: Fra 0,1 til 1.000 ml/min. ved 7 bar Fully sealed for l i f e , o n e minute tool-free maintenance REVOLUTIONARY

PERISTALTIC

PUMPHEAD

qdospumps.com +45 4694 0065 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

65

Produkt Information Gustaf Fagerberg - Optiswirl 4200 KROHNE introducerer det nye Optiswirl 4200 vortex-flowmeter til måling af væsker, gasser og damp. Den nye Optiswirl 4200 er målrettet applikationer til intern overvågning af energiflow i mættet og overhedet damp eller varmt vand, var­ memåler-applikationer, dampkedel-over­ vågning, måling af brænder forbrug eller overvågning af trykluftsnetværk, herunder FAD applikationer.

Optiswirl 4200 fås med brutto varme-bereg­ ning til damp og netto varme-beregning til damp og kondensat. Med temperaturføler integreret i flowmåleren, kan Optiswirl 4200 monteres som varmemåler i fødelinjen og blot forbindes direkte med en ekstern temperaturføler i returled­ ningen. Med integreret temperatur og tryk kompensering kan der også måles og beregnes standard flow volumen under svin­ gende tryk og temperatur.

Optiswirl 4200 fås også i en version med integreret reduktion af den nominelle diameter på op til to størrelser - hvilket er en god løsning når der er begrænset plads til rådighed til installationen.

Michael Nielsen – tlf: 40 24 74 94 – mni@fagerberg.dk Hans-Ole Thisgaard – tlf:20 75 35 13 – hot@fagerberg.dk

Udlejning/salg af komplette forafvandings- og slamafvandingsanlæg med bl.a. HUBeR slamtykner og HYseP/alFa laVal dekantere

Kontakt:

Jensen & Nowak ApS

Peder Rimmensgade 97 9850 Hirtshals Tlf. 244 10 248 www.jnseparation.dk 66

“Produkt Information“ er ligeledes gratis for foreningens medlemmer.

• Der bringes kun omtale af nye produkter. Gerne med foto.

• Det gælder om at sende et kort og klart budskab på max. 150 ord, ellers forbeholder redaktionen sig ret til at forkorte i teksten.

• Det er produktomtalen, der er interessant.

WTW pHotoFlex® STD feltsæt Nyt komplet feltsæt fra WTW til tjek af vandkvalitet. Sættet opfylder EU's “Water Framework Directive”. Det indeholder en kuffert med vandtæt fotometer pHotoFlex® STD, feltarbejdsbord med cuvetteholdere, 2 og 5 ml kanyler, 16 ml nulcuvette, otte tomme prøveglas, pc-software, kabel og batterier. Perfekt med WTW's færdige pul­ vertest til feltanalyser af konc. af fx ammo­ nium, nitrat og fosfat i søvand.

Kontakt Gustaf Fagerberg A/S på tlf.

4329 0200 eller på fagerberg@fager­ berg.dk for nærmere information.

System 2000 version 14 Frontmatec har netop udviklet version 14 af System 2000. Den nye version indehol­ der en række nye tiltag og ad hoc funk­ tioner med fokus på fremtidens krav til driftsanlæg indenfor forsyningsbranchen.

S2 Manager: Er et overordnet brugerpro­ gram, der kan benyttes i den daglige drift som indgang til System 2000. System 2000 Kurver: Aktuel og historisk visning med overskuelighed: Nye muligheder for tilpasning af kurver samt integrerede funktioner. System 2000 Hændelseslog: Filtrér, sortér og slet hændelser: Det er blevet nemmere og hurtigere at lokalisere hændelser. System 2000 Bruger: Operatører, teknikere, vagter og kontaktpersoner samlet et sted: Ny brugerstruktur gør det enkelt og overskueligt at oprette og vedligeholde rettigheder.

System 2000 Jobliste: Jobliste – Skift tekniker, filtrér og sortér job. System 2000 Alarmlister: Sortér alarmer: Den integrerede sorteringsfunktion på historiske alarmer.

Danfoss og Vacon samler kræfterne inden for frekvensomformere Pr. 1. december 2014 er Vacon, den globale producent af fre­ kvensomformere, blevet en del af Danfoss Gruppen. Danfoss annoncerede i september 2014 et offentligt købstilbud om at opkøbe alle Vacon aktier. I slutningen af november fik Danfoss tilladelser fra alle relevante autoriteter og den 1. december opkøbte Danfoss mere end 96 procent af Vacons aktier samt stemmerettigheder i Vacon.

Næste skridt bliver for Danfoss at opnå 100 procent ejerskab.

Ved at samle sine kræfter, vil Danfoss og Vacon skabe en af verdens førende selskaber inden for frekvensomformere, hvor det bedste fra begge selskaber vil være repræsenteret. I dag er både Vacon og Danfoss væsentlige spillere på markedet, som er specialiseret og dedikeret til frekvensomformere. Med opkøbet vil man være i stand til at bidrage med endnu større værdi til markedet ved hjælp af endnu mere konkurrencedyg­ tige, innovative og attraktive frekvensomformere.

I løbet af 2015 vil Vacon og Danfoss – inden for de lovmæs­ sige rammer – arbejde på gradvist at kombinere de to virk­ somheder til fordel for både Danfoss’ og Vacons kunder.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

Markante besparelser ved udskiftning af spildevandspumper Horsens Vand arbejder målrettet på at blive energineutral. Seneste udskiftning af tre spildevandspumper har givet en gennemsnitlig besparelse på 20,5 % målt på kWh/1000 m3-forbruget.

Den energibesparende løsning består af Hidrostal pumper og Leroy-Somer elmotorer i samspil med Powerdrive frekvensomformere.

www.hidrostal.dk

www.leroy-somer.dk

Vi ønsker alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår, med tak for året der er gået.

+45 75191120 | www.hjortkaer.dk | info@hjortkaer.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

67

Planlagte aktivi­teter i 2015 STF Industridag: 19. marts i Fredericia Slamflokkens Døgn: 6.-7. maj i Horsens Årsmøde 2015: fredag 12. juni i Korsør Døgnkursus: 6.- 7. november i Kolding

Artikler og input modtages med glæde Redaktionen modtager gerne forslag og ideer til artikler, ligesom du er meget velkommen til selv at skrive og levere tekster til Spildevandsteknisk Tidsskrift.

Ligger du fx inde med viden eller erfaring, som andre i spildevandsbranchen kunne have gavn af - er der udviklet nye teknologier - eller er der spændende nye tiltag på dit renseanlæg, så kontakt Pia Maltesen på pm@stf.dk eller Susanne Brandt på sb@stf.dk.

Julehilsen fra redaktøren Også fra Spildevandsteknisk Tidsskrift skal der lyde et ønske om en rigtig glædelig jul til alle bladets medlem­ mer. I løbet af de seneste tre numre, hvor jeg har været redaktør, har jeg oplevet en glæde og drivkraft, som jeg ikke har set mage længe. Det er dejligt og inspirerende at arbejde med mennesker, der brænder for deres job på den måde og lægger sjæl i arbejdet.

Det er også skønt at se, hvordan foreningens medlemmer støtter op om Årsmøde, Døgnkursus, Industriens Dag og Slamflokkens Døgn samt diverse foredrag og møder med ERFA-grupper. Til slut skal der lyde en stor tak til alle, der bidrager med indlæg til bladet samt til annoncørerne.

Uden jer, kunne det ikke lade sig gøre at køre bladet.

Glædelig jul fra Pia Maltesen

Spildevandsteknisk Tidsskrift deadlines og udgivelser 2015 HANDLING

DATO ÅR 2015

Tekst-deadline nr. 1 - 2015

2 februar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2015

16. februar

Blad nr. 1 udgivelse

Uge 10

Tekst-deadline nr. 2 - 2015

13. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2015

4. maj

Blad nr. 2 udgivelse

Uge 21

Tekst-deadline nr. 3 - 2015

29. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2015

6. juli

Blad nr. 3 udgivelse

Uge 32

Tekst-deadline nr. 4 - 2015

14. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2015

28. september

Blad nr. 4 udgivelse

Uge 42

Tekst-deadline nr. 5 - 2015

09. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2015

23. november

Blad nr. 5 udgivelse

Uge 50

68

BEMÆRKNINGER

Af hensyn til Årsmøde 12. juni uge 24

Af hensyn til Døgnkursus uge 45

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

NU FEJRE VI 5 ÅR MED VORES ENERGIEFFEKTIVE SKRUEBLÆSER Vores skrueblæsere er 30 % mere energieffektive end de traditionelle kapsel blæsere. Det betyder samme luftmængde men med mindre energiforbrug. www.atlascopco.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2014

ID-NR.: 42793

SMP Magasinpost

Spildevandsteknisk Forening · Balløjvej 2, Kolsnap · 6500 Vojens

Totalentreprise: energi renovering af renseanlæg

Omfattende hydrauliske undersøgelser betyder, at vi kan beregne og udføre den optimale kombination af beluftere, blæsere og strømdannere.

Herved sikrer du: • Ingen sedimentering • Vedvarende høj effektivitet • Lave energiomkostninger

www.flygt.dk

Adresseoplysninger ne er udskrevet fra STF’s EDBregister. Adresseændringer bedes derfor meddelt til STF’s sekretariat - gerne via mail. Ændringerne vil blive registreret løbende, men kan af produktionstekniske grunde ikke altid nå at slå igennem til førstkommende blad.