Inden vi går i gang med de tekniske detaljer, skal vi dog lige have undersøgt, om der findes en familierelation, og Ólafur logger derfor ind i Islendingabók, en slægts-database forbeholdt islændingene. Overraskende nok viser det sig, at Ólafur og undertegnede har fælles aner tilbage i 1600-tallet - nu hvor vi er i familie, kan vi med afslappethed begynde rundturen.
Klettagarðar Renseanlæg er et moderne mekanisk anlæg med en kapacitet på 260.000 PE, etableret for kun 12 år siden. Anlægget fremtræder ultra renholdt og al rensning foregår under tag. Driften af renseanlæggene samt de 26 pumpestationer varetages af i alt 6 medarbejdere. Den mekaniske rensning af spildevandet foregår ved passage af de 5 stk. 6mm riste samt efterfølgende behandling i 3 sandfang. Fedt, sand og ristestof havner i deponi på lossepladsen. Lugtbehandlingen på anlægget har stor prioritet og brugen af Natriumhypochlorit til fjernelse af lugtgenerne er blevet udfaset, og i stedet anvendes nu et Waterco-produkt ”Elimin8”. Fra anlægget pumpes det mekanisk rensede spildevand via 3 stk. 400 kW ABS-pumper med en kapacitet på 3600 l/s ud i en Ø1400 mm havledning. Med en ledningslængde på 5,5 km, og diffusorer placeret på den sidste kilometer, efterlades spildevandet på 32 meters dybde i Faxebugten (Faxeflói). Månudur Svifagnir
Klettagarðar er et humant renseanlæg, der fungerer som varmestue for de eksotiske fisk, der af mystisk årsag er havnet i kloakken. En enkelt af dem er blind efter pumpepassagen, men det betyder ikke, at de ikke kan få et godt liv her på Klettagarðar. En del af budgettet går hertil.
Placeringen af renseanlæggene i Ánanaust og Klettagarðar og de respektive udløbsledninger
Fita
COD
TP
TN
mg/L mg/L mg/L mg/L mg/L
Mai
77 39 133 0.9 10.1
Juni
104 19 305 1.7 14.9
September 64 24 443 3.1 15.7 December 78 24 239 1.8 9.7 Afløbskoncentrationer fra Klettagarðar Renseanlæg 2011, Svifagnir = SS, Fita = Fedt
Når man tænker på, at der udelukkende er tale om mekanisk rensning, så fremstår tallene for TP og TN ganske flotte, og de ligger ikke langt fra kravene på de større danske renseanlæg på hhv. 1,5 og 8 mg/L – en årsag til dette kan være opspædnings-graden i spildevandet, hvor bidraget fra regnvand, smeltevand og fjernvarmevand har en fortyndende effekt. Udledningseffekten i det arktiske havmiljø i Faxebugten omkring udløbene fra de 2 renseanlæg er blevet grundigt undersøgt og afrapporteret i 2006.
Antallet af fækalcoliforme bakterier udenfor fortyndingszonen skal i 90 % af tiden overholde 1000 pr. 100 mL ved et prøveantal på 10 prøver. I rekreative områder samt i områder med fødevarevirksomheder er det tilsvarende krav på 100 pr. 100 mL. Rapporten konkluderer med sammenhold af målinger og simuleringsmodeller, at kravene overholdes.
22
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012