Page 1

Nr. 1 · marts 2014 · 42. årgang

Medlemsblad for Spildevandsteknisk Forening

• Hvordan afleverer renseanlæg billigst kvælstoffrit vand • SmartGrid skal optimere elforbrug på renseanlæg • Fosfor i regnvand og reduktion i våde bassiner • Brændselsceller på renseanlæg


Organ for medlemmer af

Indhold Leder – Mads Leth, Afdelingsleder, VandCenter Syd. . . . . . . . . . . . . . . 1 Spildevandsteknisk Forenings Årsmøde 2014 – i historiske omgivelser. 2 Hvordan afleverer renseanlæg billigst kvælstoffrit vand til recipienterne 4 Ny redaktør for Spildevandsteknisk Tidsskrift er (næsten) fundet . . . . . 8 Rensning af regnvand (21. oktober 2013 på Ferskvandscentret). . . . . . 10

Spildevandsteknisk Forening Ved formanden Jacob Andersen Sønderlystvej 26 9830 Tårs www.stf.dk Sekretariat: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Tlf. 7487 1350 - Mobil 2449 8354 E-mail: sek@stf.dk Redaktion: Jørgen Hermann, ansvh. redaktør Bøgevej 12, 8660 Skanderborg Mobil 2149 9031 E-mail: red@stf.dk

Optimering af polymer 10. oktober 2013 på Ferskvandscentret) . . . . . 22 Udstilling ved Spæildevandsteknisk Forenings Årsmøde 2014 . . . . . . . 28 Danmarks største spildevandscenter Lynettefællesskabet vælger IGSS . 30 Indstilling til Vandmiljøpris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 SmartGrid skal optimere elforbrug på renseanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Koncentreret indsats sparer energi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Fosfor i regnvand og reduktion i våde bassiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Et godt helbred gennem hele arbejdslivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 "Arbejdsmiljøtanker og   de gode intentioner om STFs arbejdsmiljønetværk . . . . . . . . . . . . . . 42 Dyk med ned i en slamprøve – og se, hvad det fortæller   om processerne i et renseanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Stof fra bladet må kun gengives med tydelig henvisning til Spildevandsteknisk Tidsskrift.

Brændselsceller på renseanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Bestyrelsen: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S, Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S

Udnyttelse af varmeenergi fra procestankerne   på Hedensted Renseanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

Bestyrelsesmedlemmer: Karin Refsgaard, Kolding Spildevand A/S Thomas Hvass Eriksson, Roskilde Forsyning A/S René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Mads Leth, VandCenter Syd as Vibeke Plesner, Naturstyrelsen (observatør)

Renseanlæg i Rødbyhavn udviddes til Femern tunnelen . . . . . . . . . . . . 56

Bestyrelsessuppleanter: Lars Erik Hansen, Faxe Forsyning A/S Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Ole Dissing, Bornholms Forsyning A/S Revisor-suppleant: Svend Albrechtsen, Sønderborg Forsyning

Produkt Information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

Nyt system renser overfladevand under jorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Slamflokkens Døgn 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

Arbejdsmiljøarbejde med resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Vand, spildevand og vandløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Firma Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Visualiser ISO procedurer i Sherlock Web Systemet   for dine medarbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Planlagte aktiviteter 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Spildevandsteknisk Tidsskrift - deadlines og udgivelser 2014. . . . . . . . 68

Tekst-deadline næste nummer: 14. april 2014. Stof til bladet sendes direkte til redaktionen. Annonce-deadline næste nummer: 28. april 2014. Annoncemateriale sendes til: E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Kontrolleret af:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.635 i perioden 1. juli 2012 – 30. juni 2013 Trykoplag: 1.800 stk. ISSN 0108-0466 Annoncetegning hos: Hornslet Bogtrykkeri Tingvej 36, 8543 Hornslet, Tlf. 7070 1208 E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Layout/Sats/Tryk: Hornslet Bogtrykkeri

"Nysne på Frederikshavn Renseanlæg" Foto: René Hansen Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


Leder Af Mads Leth, Afdelingsleder, Rensning af Spildevand, VandCenter Syd opgave at løfte jobbet som ny redaktør efter Jørgen Hermann. Den nye redaktør får mulighed for at påvirke både den redaktionelle og grafiske udvikling af Spildevandsteknisk Tidsskrift og af Spilde­vandsteknisk Forenings hjemmeside.

I 2014 er allerede godt i gang og der er stadig fuld gang i udviklingen af spildevandsbranchen. En af de helt store for­an­dringer for læ­ser­ne af Spildevands Teknisk Tidsskrift bliver ansættelsen af en ny redaktør i løbet af året. I skrivende stund afholdes der interviews med potentielle kandidater. Efter et mangeårigt virke har den nuværende redaktør, Jørgen Hermann, valgt at gå på pension for anden gang i sit liv. Jørgen Hermann og Spildevands Teknisk Tidsskrift har om nogen været med til at præge udviklingen af Spildevands Teknisk Forening til det den er i dag. Det bliver ikke en let

Desværre har foreningen måtte sige farvel til bestyrelsesmedlem Bjarne Jensen (tidligere KMC), der desværre ikke længere er ansat inden for spildevandsbranchen og derfor måtte udtræde af bestyrelsen per 14. januar 2014. Herudover byder 2014 på udfordringer om bl.a. klimatilpasning, ressourcegenanvendelse, vandrammedirektivet og revision af vandsektorloven. Der har været mange konsekvenser af den eksisterende Vandsektorlov. Som en af konsekvenserne er der her i Odense nu stiftet et nyt selskab, VCS Energy, hvor el- og varmeproduktionen fra biogasmotorerne nu er placeret. Det har ikke givet anledning til ændret drift af rådnetankene og gasmotoranlægget

KEND DIT

FLOW

på renseanlægget, men derimod givet anledning til en hel del administrativt arbejde med omplacering af diverse indtægter og udgifter. Spildevands Teknisk Forening tilbyder også i 2014 de faste arrangementer, så som Industridagen, Slamflokkens Døgn, Årsmødet og Døgnkurset. Industridagen afholdes igen i år i Odense og deltagerne til Slamflokkens Døgn samles i Tønder. Døgnkurset afholdes som sædvandlig i Kolding, mens dette års Årsmøde afholdes af Frederikshavn Forsyning. Alle arrangementer er faste tilbagevendende emner for spildevandsfolk i Danmark. I år er der ligeledes mulighed for at komme udenlands, idet der i maj måned igen er IFAT messe i München. Her samles stort set alle leverandører af isenkram til bl.a. spildevandsbranchen og der er rig mulighed for at søge inspiration til fremtidige projekter blandt de ca. 3.000 udstillere. Der forventes mere end 125.000 deltagere i dette års IFAT messe, heriblandt undertegnede.

Elektromagnetisk flowmåler MagFlux® elektromagnetiske flowmålere har høj ydeevne og tilfredsstiller alle krav til nøjagtig og ukompliceret flowmåling. MagFlux® er velegnet til flowmåling af alle ledende væsker, herunder procesvand, drikkevand, spildevand og slam. MagFlux® har danske menuer, som sikrer nem betjening. MagFlux® konverteren kan monteres direkte på flowmåleren, på en væg eller i en tavlefront. Kontakt MJK på tlf: 45 56 06 56

mjk.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

1


Spildevandsteknisk Forenings Årsmøde 2014 – i historiske omgivelser af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Der er lagt op til et stemningsfyldt årsmøde 2014, hvor historiens vingesus på flere måder vil mærkes. Det ganske særlige ved STFs årsmøde i 2014 er, at årsmødeudstilling, generalforsamling og årsmødefest denne gang foregår på ét og samme sted, nemlig på Knivholt Hovedgaard. Knivholt Hovedgaard lige uden for Frederikshavn er hen over året et mødested for tusinder af frederikshavnere og andre nordjyder. Fredag den 13. juni er Knivholt Hovedgaard mødestedet for hele den danske spildevandsbranche.

Knivholtpladsen er udstillingspladsen På den store Knivholtplads, som ligger lige ved siden af den gamle herregård, skal selve årsmødeudstillingen afholdes. Det er her, at spildevandsteknikere fra nær og fjern skal se på alt til faget hørende af udstyr og isenkram. Det er her, at fagsnakken skal gå, på tværs af landsdele, kommunegrænser og fagområder. Det er her både fysiske og verbale nyheder skal sættes til torvs.

Firmaer husk: Bestilling af stand skal ske senest d. 10. april Firmaer, der ønsker at udstille på årsmødeudstillingen, skal senest d. 10. april til tasterne for at bestille stand. Tidligere udstillere, som ved hvad udstillingen går ud på og kender bestillingsproceduren, finder link til standbestillingen på STFs hjemmeside. Firmaer, som ikke er bekendte med STFs årsmødeudstilling, er meget velkomne til først at kontakte sekretariatet og få en afklarende snak, herunder høre om selve udstillingskonceptet og de praktiske forhold omkring udstillingen.

2

Knivholt Hovedgaard set fra oven og med markering af Knivholtpladsen, hvor årsmøde­ udstillingen skal afholdes

Generalforsamling i mødelokale på herregården Den formelle del af årsmødet er generalforsamlingen, som afholdes i et af herregårdens mødelokaler. Ganske praktisk kan man i år gå de få hundrede meter fra udstillingen til generalforsamlingen.

Årsmødet slutter med fest i laden på herregården Hen mod aften er der klar til årsmødefest i laden på Knivholt Hovedgaard – en fest, som ifølge rygterne i Frederikshavn, også vil få et tydeligt historisk præg.

Det turistmæssige Knivholt Hovedgaard er i sig selv en spændende turistattraktion med mange effekter fra ”gamle dage”. Se gerne

på herregårdens udstillinger mv. når du alligevel er der. Derudover rummer STFs årsmøde også i år en såkaldt alternativ eftermiddag, som har turistmæssig karakter og er tilrettelagt for ledsagere m.fl. Turen er denne gang en helt unik togtur langs kysten fra Frederikshavn og til Skagen – en guidet tur med mange indbyggede naturoplevelser.

Persontilmelding til årsmødet Det forventes at tilmeldingerne til årsmødet starter i slutningen af april. Årets vært, Frederikshavn Forsyning, og Spildevandsteknisk Forening håber at denne appetitvækker skærper sanserne og lysten til at deltage i årsmødet 2014 – endnu et uforglemmeligt årsmøde! Susanne Brandt sek@stf.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


Book din online målekampagne

• ONLINE KAMPAGNER - INDSIVNINGS UNDERSØGELSER • ONLINE FLOWMÅLING TIL BEREGNING AF HYDRAULISKE MODELLER • ONLINE MOBIL OVERLØBSMÅLING • ONLINE DATA • FLOW – NIVEAU – TRYK - ONLINE DATA – KAMPAGNER – UDLEJNING

DANOVA ®

l

MØLLEBAKKEVEJ 155 DK-4243 RUDE

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

I

TLF +45 6614 9323

I

INFO@DANOVA

I

DANOVA.DK

3


Hvordan afleverer renseanlæg billigst kvælstoffrit vand til recipienterne

Af Karsten Poulsen Green Aqua - Teknisk chef / CTO GreenAqua Solutions har udviklet et anlæg, GreenAqua Amonia Recover (GAAR15), som kan opsamle ammonium (NH4) fra rejektvand på renseanlæg med biogas produktion. Det opsamlede NH4 kan genanvendes som gødning. GAAR15 anlægget er således et anlæg, som både købers økonomi og samfundets miljø har fordele af. Med et GAAR15 anlæg kan en stor del af renseanlæggets udgift til at fjerne ammonium fra rejektvandet, fra biogasanlæggets gasproduktion, spares. Normalt anvendes der 6 – 9 kWh pr. kg NH4-N for at nedbryde ammonium til frit kvælstof. Ved at installere et GAAR15 anlæg kan udgiften reduceres til ca. 0,7 kWh pr. kg fjernet NH4-N. Dermed er der en stor besparelse på driften ved at installere et GAAR15 anlæg. På den baggrund har GreenAqua Solutions også opnået et stort tilskud fra Den Europæiske Unions syvende rammeprogram (FP7/2007-2013). Projektet hedder NUTREC og er en forkortelse af Nutrient Recovery. I begrundelsen for tildelingen af ca. 1 mill. Euro er miljøfordelen ved, at GAAR15 opsamler og genanvender det opsamlede ammoniak til gødning. Funktionen af anlægget er vist nedenunder.

Med GAAR15 anlægget får køberen et anlæg, der både tjener hans egen økonomi, men også tjener samfundet, idet der spares ca. 10 kWh pr. kg NH4, der genanvendes, idet der forbruges ca. 10 kWh på at fremstille et kg kvælstof gødning. Det har givet en del hovedbrud at udvikle GAAR15 anlægget. Selve det bærende i anlægget er kendt teknik, idet der arbejdes med at danne struvit – som naturen altid har gjort, til megen frustration for driftledere på renseanlæg. Struvit er et hvidt pulver, som dannes i kloakledninger og det kan

4

sågar sætte sig på pumpehjul, som et hvidt lag, der let kan forveksles med en kalkbelægning. Da GreenAqua startede med at finde oplysninger om, hvordan vi kunne danne struvit, måtte det konstateres, at al omtale omkring struvit dannelse omhandlede, hvordan man undgår det. Et forsøg viste, at der kan dannes struvit i en reaktortank, hvis der tilsættes et granulat af magnesium og fosfat (MgP). Rejektvandet og granulatet omrøres, indtil granulatet begynder at opløses således, at de opløste ioner, sammen med vandets ammonium, danner nye partikler, som er struvit. Nogle udviklere stoppede her og anvendte det dannede struvit til gødning. Det indeholdt både P og N, altså Kvælstof og fosfor og var dermed en god (men en dyr) gødning. Derfor var den egentlige udfordring at finde en måde at genanvende MgP granulatet, som er ret dyrt i indkøb, da fosfat er et ikke fornybart grundstof. Ved at opvarme granulatet – som nu er blevet til struvit – afdampes ammoniak så granulatet kan genbruges. Desværre har struvit den egenskab, at det bliver hårdt som beton, hvis det får lov at sætte sig fast på en overflade, altså skal det holdes i bevægelse til det er regenereret. Opvarmningen af struvit skal ske ret hurtigt, idet opvarmningen sker i en transportsnegl, som er omviklet med en

elvarmepude og et isolerende lag udenpå varmeenheden. Vi startede med at opbygge et kammer med olie omkring sneglen. Olien opvarmes med en elvarmetråd. Hvis der sker et lille uheld, er olie spildt i vandrensningsudstyr ikke så velset, derfor er olien nu udskiftet med en elvarmepude. For at spare på el til opvarmning af struvitpartiklerne er det nødvendigt at afvande granulatet og struvit, så der er mindst muligt vand, der skal opvarmes sammen med tørstofdelen. Når tørstofdelen når en temperatur på omkring 80-100 grader Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


Din system leverandør til spildevandspumpning Komplette dykkede pumpestationer Ydelser fra 1 - 600 l/s

Et stærkt alternativ!

Gorman Rupp

Unikke tørtopstillede og ægte selvansugende pumper. Pumpetryk op til 90 mvs. - ideel ved nedlæggelse af renseanlæg.

Energioptimerede!

! Nyhed

AGM kolbepumpe

Den driftssikre AGM pumpe leveres nu med Easy-Flow kolber for optimeret drift og lavere vedligeholdelses omkostninger. Nu også som pumpestation!

Løser udfordringen med lille mængde og højt tryk!

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

5


begynder afdampning af vand og ammoniak. Denne afdampede mængde udsuges og sendes gennem et rislefilter, hvor ammoniak opsamles. Et rislefilter er en velkendt enhed, så dette kunne næsten købes færdigt. Det var en rar ting midt i al udviklingsarbejdet. Under opbygningen af udsugningsenheden skulle der dog tages hensyn til dampens masse, når vandet bliver til damp, udvider det sig kolossalt og det modsatte sker i rørene, når dampen udsuges og håndteres på dens vej til rislefilteret, hvor NH4 så genforenes med vand. Koncentrationen af NH4 i opsamlingstanken skal være ret høj for at reducere transportomkostningerne ud til anvendelsesstedet. Nedenfor er vist en princip tegning af GAAR15 anlægget.

sin udvikling med f.eks. brugsmodel beskyttelse og patenter koster en masse penge. GreenAqua Solutions har benyttet sig af begge beskyttelsesformer, idet anlægget først er brugsmodel beskyttet og derefter er der udtaget internationalt patent på de vigtigste funktioner i GAAR anlægget. Heldigvis er der penge fra det offentlige til at hjælpe med at betale udviklingsomkostningerne ved et projekt. GreenAqua Solutions har været så heldig, at vi først havde et godt samarbejde med Vandteknologi fonden, som hjalp os med opstart. Senere kom EU tilsagnet og senest har vi fået et tilsagn fra Markedsmodningsfonden, som vil hjælpe os videre ud på markedet – i projektet GAR2MARKET. Så det kan sommetider svare sig at søge.

new pellets (0.5 l/h) feed (2m³/h) Sulfuric acid M

dried MgP pellets

ammonia shower

Lamella clarifier Hydrocyclone

Gas to shower „Garden gate“ stirrer

dewatering auger

Precipitation reactor

heating auger

recirculate (0.5 m³/h)

to WWTP electric energy

ammonium sulfate

tank

Arbejdet med at finde den rette form på omrøreren og med at nedbryde granulatet til ioner og genopbygge det til en størrelse, hvor det kan regenereres, er gået med en del besvær og adskillige forsøgsopstillinger. Arbejdet er næppe færdigt, men en ændring foretaget en af de seneste dage har dog nedsat granulat forbruget væsentligt, så der er stadig udviklingsmuligheder i forsøgsrækken. Heldigvis er vi nu så vidt med vores udviklingsarbejde, at GAAR15 anlægget nu kan tilbydes til interesserede kunder, idet et fuldskala forsøgsanlæg har kørt i et års tid og givet os en masse erfaringer og også givet anledning til en del ændringer på det anlæg, som skal ud til kunderne.

Dog er arbejdet med at søge ikke altid af en sådan karakter, at det er foreneligt med den kapacitet der findes i et innovativt firma – uden store økonomiske reserver. I dag er det således, at dem der udvikler og dermed har brug for en håndsrækning bruger en masse kostbar tid til at lave ansøgninger og under 30 % får noget ud af deres anstrengelser. Resten spilder en masse kostbar tid. Mon det nogensinde er undersøgt, om det samlede udbytte af alle de penge, der går til udvikling, giver et overskud, hvis den tid, der anvendes på ansøgninger og tiden til rådgivning, fratrækkes fordelene for de firmaer, der får penge, har af alle anstrengelserne.

De mange forbedringer, der er foretaget igennem de seneste år, har selvfølgelig kostet GreenAqua Solutions en del penge, faktisk er der tale om nogle millioner. Det viser lidt om, hvor svært det er at udvikle et nyt produkt. Bare det at beskytte

6

Karsten Poulsen Green Aqua Tel 50 58 02 03 kpo@greenaqua.dk

 

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


SIZE MATTERS! AVK SKYDE- OG KONTRAVENTILER I STORE DIM. AVK leverer skydeventiler helt op til DN 800 og både kuglekontra- og kontraklapventiler op til DN 600. Skydeventiler

• Fuldt gummieret skyder med fast skydermøtrik • Fuldt gennemløb, ISO topflange og velgennemprøvet AVK design

Kontraventiler

• Kuglekontraventiler DN 32-600 med NBR gummieret kugle, alternativt PUR kugler i forskellige vægte • Kontraklapventiler, blødtættende i DN 50-300 og metaltættende i DN 350-600

Vatech 2000 Værkstedsvej 15 5500 Middelfart Tel.: 64 40 20 60 www.vatech.dk admin@vatech.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

AVK Danmark A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten Tlf.: 87 54 21 00 www.avkventiler.dk salg@avk.dk

7


Ny redaktør for Spildevandsteknisk Tidsskrift er (næsten) fundet af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Tiden er kommet hvor Spildevands­teknisk Tidsskrifts redaktør siden 1998, Jørgen Hermann, ønsker at stoppe sit virke for bladet. Processen med først at definere profilen af en ny redaktør blev sat i gang sidste år. Her nåede foreningen blandt andet frem til, at den nye redaktør skal have en journalistisk baggrund. Annoncering efter ny redaktør begyndte i slutningen af 2013, med ansøg­ningsfrist i begyndelsen af januar i år. 42 ansøgninger Spildevandsteknisk Forening oplevede en overvældende interesse for stillingen. Der var mange personer, der henvendte sig for at høre nærmere om stillingen. Da ansøgningsfristen var nået, havde foreningen modtaget 42 ansøgninger fra personer, der alle kunne se sig selv i rollen som kommende redaktør for Spildevandsteknisk Tidsskrift. Det kunne hurtigt konstateres, at kvaliteten af ansøgningerne var meget høj; eksempelvis have bemærkelsesværdigt mange ansøgere konkret redaktør­ erfaring i bagagen. Hårdt arbejde at læse og vurdere ansøgninger Seks personer stor var gruppen, som fik de mange ansøgninger til gennemlæsninger med henblik på at finde de mest velegnede kandidater. De fleste ansøgninger var rigtige ”mønster-ansøgninger”. Foruden egentlig ansøgning og CV havde mange også medsendt artikeleksempler, sådan som stillingsopslaget opfordrede til. Det tog nogen tid samt adskillige

mails og telefonsamtaler at nå frem til hvilke fem kandidater, der skulle inviteres til samtale. Samtalerne Tre personer fra ansættelsesudvalget havde fornøjelsen af at gennemføre samtalerne med de fem kandidater, der - helt som ventet - alle var meget kompetente til stillingen. Efter første samtalerunde nåede et enigt ansættelsesudvalg frem til, at to af kandidaterne var særdeles interessante at arbejde videre med, og at det ikke var muligt på dette tidlige stadie at vælge den ene frem for den anden. Den endelige afgørelse Derfor gennemføres yderligere samtaler og tests inden den endelige beslutning tages. Ved redaktionens af dette blads slutning var denne proces ikke færdig. Så snart der foreligger underskrevet ansættelseskontrakt eller samarbejdsaftale med den nye redaktør, bliver Jørgen Hermanns efterfølger introduceret på hjemmesiden og i nyhedsbrev. Det forventes, at den nye redaktør snarligt vil træde i funktion, og at der i en overgangsperiode vil være ”dobbelt redaktør” på Spildevandsteknisk Tidsskrift, idet Jørgen Hermann har tilbudt at medvirke til overdragelsen. Susanne Brandt sek@stf.dk

Spildevandsteknisk Forenings bestyrelse skal suppleres ved årets generalforsamling Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening To personer skal nyvælges til STF's bestyrelse ved dette års generalforsamling i Frederikshavn. Læs videre og se hvordan dette hænger sammen.

Én person pga. vedtægtsændring Ved STF's generalforsamling i 2013 blev STF's vedtægter ændret således, at bestyrelsen nu består af: Formand, kasserer, fem bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter, samt en observatør udpeget af Miljøministeriet. Bestyrelsen blev derved reelt udvidet med én person. Den ekstra plads blev af forskellige grunde ikke udfyldt med det samme. Dette er beskrevet i det offentliggjorte referat i Spildevandsteknisk Tidsskrift 2013-3 side 50 og 51. Pladsen skal udfyldes gennem nyvalg ved årets generalforsamling.

8

bestyrelsen. Det betyder, at et bestyrelsesmedlem er ”ude” i det øjeblik at vedkommende skifter job til en leverandørvirksomhed, eller i det øjeblik vedkommende fratræder sin stilling og er uden job. Da Bjarne Jensen, som i 2013 blev valgt som ny bestyrelsessuppleant, ikke længere er ansat på KMC’s renseanlæg, er der således opstået endnu en ledig post, der ligeledes skal udfyldes ved nyvalg.

Er du kandidat til STF's bestyrelse?

Én person pga. jobophør

For at gøre bestyrelsen fuldtallig er der således brug for nye personer, der måtte være interesserede i at blive valgt ind i Spildevandsteknisk Forenings bestyrelse. Personer, der måtte være fristet af det arbejde, de relationer og de muligheder, som bestyrelsesarbejdet indebærer, bedes derfor give sig til kende over for foreningens formand eller sekretær.

I det øjeblik at et bestyrelsesmedlem ikke længere kan betegnes som ”aktivt medlem” i henhold til vedtægternes definitioner, da må vedkommende med det samme forlade

Kandidater vil desuden blive efterlyst via STF's hjemmeside og via nyhedsbrev. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


Over 1 million installerede enheder Proline Promag Electromagnetisk flow måling Elektromagnetisk flowmåling har været anvendt succesfuldt i industrien i over 60 år og på netop dette område har Endress+Hauser altid haft en førende position i alle brancher og dermed solgt over 1 million elektromagnetiske flowmålere. Salget af 1 million solgte enheder er opnået ved hjælp af • Global tillid til Endress+Hauser som forretningspartner • Høj pålidelighed og robusthed på vores instrumenter i daglig drift • Innovative produkter og løsninger til vores kunder • Omfattende ekspertise indenfor en bred vifte af industrier og applikationer Vi står parat til at hjælpe dig med at vælge den rigtige flowmåler, så du altid har kontrol over dine væskemængder - både på vej ind i processen og på vej ud igen. Vi har meget præcise og robuste målere, som er specielt egnet til rensesanlæg. Find yderligere information på vores hjemmeside, hvor du blandt andet kan læse om vores nyeste måler, Promag 400, med webserver og egendiagnostika funktioner.

Endress+Hauser A/S Poppelgårdvej 10-12 DK-2860 Søborg

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

Telefon +45 70 131 132 Fax +45 70 132 133 info@dk.endress.com www.dk.endress.com

9


Rensning af regnvand 21. oktober 2013 på Ferskvandscentret Red. J.H. af EU`s vandrammedirektiv og Badevandsdirektivet, samtidig med at ændrede klimaforhold har gjort, at der nu er nye udfordringer mht. rensning af regnvand. Derfor gælder det om at vælge den rette renseløsning for at undgå:

Dagens program var: Regnvandets mange ansigter Simon Toft Ingvertsen - Rent og beskidt - Udfordringer ved rensning

• Negative effekter i vandmiljøet fra udledninger • Fysiske og kemiske • Beskyttelse af overfladevand (åer, søer og kystvande) • EUs vandrammedirektiv kræver ”god økologisk og kemisk” tilstand • Beskyttelse af grundvand og drikkevand. • EUs vandrammedirektiv kræver ”god kvantitativ og kemisk” tilstand • Stigende efterspørgsel på rene områder i byerne, f.eks. til rekreative formål

Våde bassiner til rensning af separat regnvand Jes Vollertsen - Renseprincipper - Typiske stofkoncentrationer i regnvand - Andre organiske mikro-forureninger - Design af bassiner ud fra rensebehov - Erfaringer med våde bassiner (Life-Treasure mm.) Nedsivningsløsninger med filterjord Simon Toft Ingvertsen - Filterjordens sammensætning og renseprincipper Danske og udenlandske erfaringer og retningslinjer

Regnvandsrensning: Nye udfordringer Regnvandsrensning adskiller sig fra nuværende rensepraksis ved at: Løsningerne ofte skal være usynlige eller ”pæne” i bybilledet, Der er ofte pladsbegrænsning, En meget variabel hydraulisk belastning, Et meget variabelt forureningsindhold, Løsningerne skal være klar fra første dråbe, også efter lang tids tørvejr,Vanskelige moniteringsforhold, Udledning direkte til små recipienter (overfladevand) eller grundvand

Lamel- og partikeludskillere Henrik Rønnest - Opbygning og renseeffekt Syntetisk adsorptionsfilter Leif Hemmingsen - Renseprincipper - Erfaringer fra anlæg i Sorø

Her blev nævnt forskellige rensemuligheder feks: • Tekniske løsninger • Filtre (skive- lamel- tromlefiltre,mm. • Dobbeltporøs filter • Syntetiske filtermedier • Sedimentationstanke mm. • Blå/grønne løsninger • Forsinkelsesbassiner (våde/tørre) • Infiltrationsbassiner • Oprettede vådområder • Tekniske bassiner • Permeable befæstelser mm.

Dobbeltporøs filter Per Bjerager - Renseprincipper og renseevne - Fra innovation til demonstration Fosfor i regnvand Sara Egemose - Behov for rensning og effektivitet af sandfiltre Sedimentationsbassin med filterzone af knust beton Melanie Jette Sønderup

Man skal ikke kritikløs rense pa alt regnvand. Fremtidens regnvand bliver gradvist renere – ingen bly i benzinen, færre tungmetaller i bremseklodserne, plasttagrender, udfasning af Ferskvandscentret

Kursusmateriale for Rensning af regnvand den 21/10/2013. Må kun benyttes af: Jørgen Hermann © Copyright: Ferskvandscentret

Mekanisk rensning af regnvand Raoul Roestenberg - Filteranlæg til rensning af regnvand i kombination med anvendelse af "grøn Polymer" - Mekanisk kemisk rensning med fokus på fjernelse af fosfor og suspenderet stof fra regnvandet Dagens første indlæg:

Regnvandets mange ansigter – kvaliteter og udfordringer ved rensning Simon Toft Ingvertsen Hvor man tidligere kunne udlede regnvand til recipienten uden særlige renseforanstaltninger, kan man efter vedtagelse

10

Kursus

Hvad vi om forureningsprofilen? • Trafikerede arealer akkumulerer gennemsnitlig mest forurening. • Visse tag- og bygningsmaterialer kan forårsage meget høje koncentrationer af enkeltstoffer, f.eks. kobber, zink, biocider eller tjærestoffer. • Meget stor variation i forureningsstoffer og deres koncentrationer, da akkumulering OG afvaskning afhænger af en lang række lokale faktorer. • Det ikke muligt at forudsige kvaliteten af regnvandet fra forskellige overfladetyper særlig nøjagtigt. 17-10-2013

Udarbejdet af:

18

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


KEMIRA DESINFIX® – MILJØVENLIG DESINFEKTION AF VAND Rent vand er en global nødvendighed; essentielt for liv og trivsel. Hos Kemira er vi engageret i udviklingen af effektive og innovative teknologier til rensning af spildevand. Med vores desinfektionsløsning er det muligt at overholde krav til bakterier i renset spildevand, således at det kan genanvendes. Kemira DesinFix® er ”state-of-the-art” og er designet til at overholde de strengeste krav til miljøet.

www.kemira.com @kemiragroup /kemiragroup

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

11


Kursusmateriale for Rensning af regnvand den 21/10/2013. Må kun benyttes af: Jørgen Hermann

Ferskvandscentret Kursus

© Copyright: Ferskvandscentret

Kilder, rensning og effekter miljøfremmede stoffer, nye krav til brændeovne Forholdene afgør behovet for rensning, f.eks. hvilke overflader falder regnvandet på (f.eks tage, p-pladser, veje, osv.). Eller hvor ledes vandet hen, f. eks til grundvand, Drikkevandsindvinding, Overfladevand eller rekreativ udnyttelse i byrummet. De stoffer man ønsker at udskille er: Suspenderet stof, Tungmetaller, Miljøfremmede org. stoffer, Patogener, NPo Nitrogen, Fosfor mm.

Kursusmateriale for Rensning af regnvand den 21/10/2013. Må kun benyttes af: Jørgen Hermann © Copyright: Ferskvandscentret

Ferskvandscentret Kursus

Alm. renseprocesser Fysiske processer

2

Kemiske processer (og biologiske)

Sedimentation / bundfældning

Nedbrydning / oxidation

Filtrering / Infiltration

Planteoptag

Termisk (temperature regulation)

Sorption • Absorption • Adsorption

Volatilisation (Fordampning)

Udfældning

Efter en gennemgang af forskellige stoffers giftvirkning. Eks. Kobbers giftvirkning var årsag til fiskedrab og eksempler på biociders giftvirkning ved afvaskning træbeskyttelse fra nymalede huse. Fulgte omtale af kravene til design af bassinet: Volumen, Geometri, Længde–bredde forhold, Dybde, Skråningsanlæg, Beplantning og Indpasning i det omkringliggende terræn. Med særlig vægt på Våde bassiner, Kunstige vådområder.

Dokumentation for effektivitet • Fælles for mange renseløsninger på markedet er, at der kun foreligger ringe dokumentation for, hvor godt de kan rense for en række forureningsparametre. • Vanskeligt at opnå tilladelse fra miljømyndighed til udledning eller nedsivning, hvis der er mistanke om forurenet regnvand, f.eks. fra trafikerede arealer.

Volumen Der er behov for volumen af to årsager: 1). Forsinkelse af afstrømningen for at begrænse erosionsskader mv. i vandløb. Dette krav har kun betydning ved udledning til vandløb! 2). Skabelse af tilstrækkelig opholdstid for at sikre rensning af det afstrømmende vand.

Kursusmateriale for Rensning af regnvand den 21/10/2013. Må kun benyttes af: Jørgen Hermann

Ferskvandscentret Kursus

© Copyright: Ferskvandscentret

Indlægget afsluttede med en advarsel om brug af % faktoren som dokumentation for et anlægs effektivitet. %-fjernelse – træd varsomt Ofte ses renseeffektiviteten af en renseløsning opgivet i %-fjernelse af et eller flere givne stoffer, f.eks. ”…løsningen kan fjerne 80% af partiklerne i regnvandet…” FAKTUM er, at det er lettere at opnå en høj fjernelses-%, hvis koncentrationen i indløbsvandet er høj, frem for hvis den er lav. Bør altid akkompagneres af udløbskoncentrationen. Simon Toft Ingvertsen E-mail: sti@envidan.dk

Fastlæggelse af bassinvolumen  Hydraulisk relaterede gener  Håndteres ved et forsinkelsesvolumen  Størrelsen er uafhængig af det våde volumen  Forsinkelsesvolumenet som for et tørt bassin

 Stof relaterede gener  Håndteres primært gennem det våde volumen  Forsinkelsesvol. bidrager lidt ved små afløbstal

Våde bassiner til rensning af separat regnvand Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Jes Vollertsen begyndte sit indlæg med at belyse de udfordringer, der er ved rensning af regnvand: • Stor variation i vandmængder • Vandet er tyndt • Stor variation i stofkoncentration • Det må ikke koste noget at bygge anlæg • Det må ikke koste noget at drive anlæg Efterfulgt af nedenstående eksempler på Kilder, rensning og effekter.

12

27

Fastlæggelse af det våde volumen: Benyt erfaringsdata, fx de tidligere viste renseeffekter • Dette resulterer i et vådt volumen på mindst 200 m3/red.ha. Det kan dog næppe betale sig at gå ret meget over 300 m3/ red.ha Benyt computer modeller • Input: Historiske regnserier, basisvandføring, stofkoncentrationer, osv. • Output: Simuleret rensning for regnseriens varighed Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


For de der gerne vil forsøge sig med modelberegning, ligger der et freeware program på www.separatvand.dk

• Regnbede • Vejbede (kantstensbede) • Infiltrationsgrøfter • Infiltrationsbassiner

Designmæssige forhold. Vanddybde af det våde bassin. Hvis bassinet bliver for lavvandet vil det vokse til i fastgroende planter. Dette er ikke et problem for rensningen, men man får intet frit vandspejl. Et lavvandet bassin med frit vandspejl er i risiko for vind-induceret erosion af bunden Hvis bassinet bliver for dybt, vil der være risiko for iltsvind ved bunden. Generelt anbefales en dybde af den permanent våde del på 1-1.5 m. Andre designmæssige forhold. Undgå en konstant basisvandføring i bassinet. Det forringer renseevnen. Sørg for at der er tæt bund – ellers siver der enten grundvand ind eller bassinvand ud. Indløb bør være dykket af hensyn til funktion om vinteren. Udløb bør være dykket af hensyn til vinterdrift samt flydestoffer.

Hvor den opsamlede vandmængde kan nedsives gennem en ”Filterjord” blandet specifikt til den enkelte opgave.

Som afslutning på dette stærkt forkortede indlæg omtaltes. Dyre- og planteliv I almindeligt belastede bassiner etablerer der sig et varieret dyre- og planteliv. Dyre- og plantelivet ligner det man finder i naturlige, lavvandede og næringsrige søer. Der er dog lidt højere bioakkumulering af forurenende stof i bassinernes dyr og planter. Jes Vollertsen: jv@bio.aau.dk

Filterjordens opgave er, at Bortlede regnvand, Rense regnvandet, Fremme plantevækst.

Simon Toft Ingvertsen Filterjordens sammensætning og renseprincipper Danske og udenlandske erfaringer og retningslinjer De senere års tiltagende nedbørsmængder har vist, at bassiner, filteranlæg mm. ikke alene kan opfylde kravene til bortskaffelse af de store vandmængder, der dannes ved, at større arealer belægges med faste materialer f.eks veje og pladser. Derfor må der søges nye muligheder til håndtering af de store vandmængder. Kursusmateriale for Rensning af regnvand den 21/10/2013. Må kun benyttes af: Jørgen Hermann

Brøndby og Brønshøj: Vækstjord (blanding 4) fra RGS90.

P-plads v Syddansk Universitet (~200 biler) Infiltrationsgrøft (Vadi) langs begge sider. Specifikation filterjord: ”Filterjord”, bestående af eks. muld fra depot, iblandet sand med kornstørrelse 0,02-2 mm i forholdet 1 del muld til 1 del sand. Muld og sand skal være uforurenet. Muld og sand blandes grundigt, så der opnås en homogen blanding. Ved håndtering må jorden ikke være fugtigere, end at den slipper redskaberne.

Ferskvandscentret Kursus

Nogle af mange forslag er

© Copyright: Ferskvandscentret

Krav til færdigblandet filterjord: • Blandingen skal være homogen. • pH værdi: 6,5 – 8. • Ler- og siltindhold: 5-10 vægtprocent. • Humusindhold: 1-3 vægtprocent.

Princip for typisk nedsivningsløsning 1. 2. 3. 4. 5.

17-10-2013

Herefter vistes nogle eksempler på filterjord fra danske anlæg f.eks.

• Grovsand0.2-2 mm 63.6% • Finsand 0.02-0.2 mm 23.8% • Silt 0.002-0.020 mm 4.9% • Ler <0.002 mm 5.2%

Nedsivningsløsninger med filterjord

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

Hvad er filterjord? Filterjord er: En jordblanding som opfylder nogle specifikke krav til tekstur (sand, ler, organisk indhold), pH og forureningsindhold. I princippet er det ”ganske almindelig jord”. Placeres øverst i nedsivningsfaciliteter. Første inspiration i DK kom fra Tyskland, hvor man Mange steder har brugt de såkaldte ”Mulden-Rigolen Systemen”. Tyske retningslinjer: Standard DWA-A 138E: Planning, Construction and Operation of Facilities for the Percolation of Precipitation Water – April 2005.

Udarbejdet af:

Vejareal Beplantet trug Filterjord Faskine Drænrør

Kantstensbed, vej Bredballe, Vejle. Specifikation filterjord: Filtermulden i bedene er ca. 0,5 meter. Består af en sammensætning af ca. 2 % m/m kompost fra Vejle Kommunes genbrugsplads, 15 % m/m kalk fra Faxe Kalk (Granufax) og 83 % m/m sand fra 0 - 4 mm.

10

Som det ses, er der store forskelle på de enkelte blandinger, der afhænger af de lokale betingelser Filterjordens effektivitet kan forbedres ved, Tilsætning af jern- og/eller aluminiumoxi

13


Således er der på: Degnevangen, Ballerup installeret DK’s største olieudskilleranlæg, 2 stk. Watercare Lamel- og Partikeludskillere 100-200-1800 l/sek. Den overordnede opbygning af udskilleren ligner så mange andre udskillere. Derfor er der her vist den vigtige detalje, der udmærker udskilleren som noget specielt. Søg selv supplerende oplysninger hos WaterCare.

der, Ved at sikre at de rette ler/mineraler benyttes, Ved tilsætning af andre sorbenter, Ved justering af basemætningsgraden (højt indhold af Mg2+ og Ca2+) Rensning af regnvandet Indlægget fortsatte med anvisninger på udtagning af jordprøver. Laboratorie prøver fra to tyske anlæg, der viste en Meget effektiv tilbageholdelse af fine partikler. God renseeffekt overfor Cu, Zn, og Cd, men ikke så god for Cr(VI). Relativt høje koncentrationer af organisk stof udvaskes fra kolonnerne. Formentlig som følge af den lave ionstyrke i regnvand. Cu, Zn, og Pb stærkt korreleret med opløst organisk stof. Der forekommer præferentiel strømning, mest ved højt flow. Planterødder og regnorme kan være afgørende for vandets passage i prøven.

Som dokumentation for udskillerens funktion og ydeevne henvistes til Teknologisk Institut brev af 6. november 2009 Til WaterCare vedrørende afprøvning af Olieudskillere med NS 30 til NS 100 hos WaterCare. Ferskvandscentret

Kursusmateriale for Rensning af regnvand den 21/10/2013. Må kun benyttes af: Jørgen Hermann © Copyright: Ferskvandscentret

Kursusmateriale for Rensning af regnvand den 21/10/2013. Må kun benyttes af: Jørgen Hermann

Renseeffekt  Testet til 5mg/l fri olie. Højeste renseklasse i Europa, dvs. Klasse I udskiller iht DS 858. Eneste producent i DK med denne DS 858 godkendelse ved flow op til 100l/sek

Indlægget afsluttedes med: Eksempler på anlægsudgifter og Økonomi forventede driftsomkostninger.

Eksempler på anlægsudgifter og forventede driftomkostninger

 Renser til 100mg/l fri olie ved sekundær flow kap. Dvs. fra Partikel og lameludskilleren 100-200-1800 l/sek udledes maksimalt 100mg/l fri olie ved flow op til 200l/sek. Renseevnen aftager gradvist op til de 1800l/sek. Gælder for overfladevand fra veje.

Anlæg

Anlægsudgifter

P-plads Syddansk Universitet

Græsslåning to gange ~ 1500 DKK per m årligt – (+ 640 ved ulægn. Af Pris: ? rullegræs) - Filterjord anslået til 215 DKK per m

Vejbede, Lindvang, Brøndby (7 vejbede)

~ 1.025.000 DKK = ca. 10.000 per m2

~ 15.000 per år (år 1+2) ~ 5.000 per år (år 3-10)

Kantstensbed, Bredballe, Vejle (2 bede)

~ 400.000 DKK = ca. 15.000 per m2

~ 5.000 per år

17-10-2013

Kursus

Ferskvandscentret Kursus

© Copyright: Ferskvandscentret

Forventede driftomkostn.

Udarbejdet af:

Simon Toft Ingvertsen: sti@envidan.dk

 Fjerner 99,9% af alle partikler > 13µm ved et flow på op til 20% af den deklarerede olieudskiller klasse I effekt. (ved 20 l/sek fjernes 99,9% af alle partikler over 13µm i en udskiller af typen 100-200-1800l/sek) Gælder for partikler med massefylde og geometri svarende Milisil test partikler iht. nedennævnte rapport. Resultat er taget fra rapporten: Partikeludskiller til regnafstrømning - udvikling af udskiller samt testmetode.

Som afslutning vistes foto af fremstillingsproces og montage af udskillere på Degnevangen. Henrik Rønnest: info@watercare.dk 38

Syntetisk adsorptionsfilter

Lamel- og partikeludskillere

Leif Hemmingsen

Henrik Rønnest - Renseprincipper - Erfaringer fra anlæg i Sorø Indlægget var en præsentation af firmaet WaterCares- ”Olieog Partikeludskiller” til fjernelse af olie og partikler iKursusmateriale overflafor Rensning af regnvand den 21/10/2013. Må kun benyttes af: Jørgen Hermann Det var en meget spændende og utraditionel måde, man devand. Udskilleren var et interessant bekendtskab der kan valgte at angribe de store mængder vej vand i området på. være aktuel, hvor pladsforholdene ikke tillader store anlæg, Over jorden vil ingen kunne se forskel, da regnvandet stadig bassiner mm. Ferskvandscentret Nedsivning af vejvand løber ned i almindelige vejriste, men her vil via et særligt filter, blive ledt videre til faskinerne og nedsivet. © Copyright: Ferskvandscentret

Kursusmateriale for Rensning af regnvand den 21/10/2013. Må kun benyttes af: Jørgen Hermann © Copyright: Ferskvandscentret

Kursus

Funktion i detaljer

14

Langs pladerne opnås et roligt vandområde, hvor partiklerne kan glide roligt op- eller nedad. Oliepartikler glider opad og ”tunge” partikler glider nedad

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

Ferskv Kursus


Udstyr til:

- PROFESSIONEL SPILDEVANDSBEHANDLING KD 06 Dæksler Planforsænket med integrerede hængsler og aflastningsfjeder. Nem installation, dæksel kan lægges direkte på betonkant uden hængsel udsparring.

KD 41 Stribediffuser Bundbeluftning, diffuseren/belufteren har en lav byggehøjde, levetid op til 15 år, lavt energi forbrug og kan monteres direkte på bunden af tanken.

KD 40 MBR System KD 40 er et speciel designet MBR system der sikrer enkelt drift med visuel permeat kontrol. Anlægget er særdeles velegnet til kapacitets udvidelse/forbedret udløbskvalitet.

KD 43 Båndrist Nyudviklet patentanmeldt produkt, til montering på indløb i rensningsanlæg og pumpestationer.

Mere information, brochuremateriale samt tekniske specifikationer kan rekvireres hos:

KD Maskinfabrik A/S • Karetmagervej 25 • 7100 Vejle • Tlf.: 76 43 23 23 kd@kd-group.dk • www.kd-maskinfabrik.dk • Maskinudstyr til spildevandsbehandling • Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

15


Nedsivning af vejvand

Nedsivning af vejvand

Vejvand er ikke rent

Sammen med det tyske firma ENREGIS valgte man at opdele områderne i sektioner med afløbsledningerne ført til fælles samlebrønd. I brønden er anbragt et filter element før afledning til faskine. Filtret udtages, spules og monteres igen med passende mellemrum, ikke særligt vanskelligt og med et minimum af omkostninger.

”Enregis er Europas mest anvendte løsning til rensning og håndtering af regnvand og er gennemtestet i både Tyskland og Holland. Systemet er endnu ikke testet under danske forhold endnu, men det fungerer upåklageligt syd for grænaf regnvand den 21/10/2013. ermann se,” man glæder sig derfor til at få syn for sagn med Sorø Kommunes og Sorø Forsynings projekt.

Nedsivning af regnvand Hovedgaden 60, 4295 Stenlille Hovednr.: 57 87 08 00 Direkte: 57 87 08 80 Fax: 57 87 63 30 CVR-nr.: 33053738 mail@sorøforsyning.dk www.sorøforsyning.dk J.nr.

Partikler Tungmetaller Miljøfremmede stoffer

• Teknologi: Rensning uden kemikalier og vandet skal ikke pumpes gennem DPFSygdomskim – det løber selv! Anlægget optager (N) ikke plads, for det kanKvælstof ligge under jorden. Det er billigt Fosfor (P) i drift, for der er næsten ingen. Det allerbedste er, at Organisk stof renseevnen er dokumenteret. Salt (NaCl)

De senere års krav om, at miljøanlæg skal bidrage positivt til befolkningens brug af større områder til rekreative formål har f.eks., ved anlæg af byområdet Ørestaden, ført til et krav om, at kanalerne der er en integreret del af byplanlægningen dette har medført at afløbssystemet er delt i et Trestrenget afløbssystem hvor: Ferskvandscentret • Sort spildevand renses på renseanlægget Lynetten • Regn fra tage (tagvand) ledes direkte i kanaler • Regn fra veje og pladser (vejvand) ledes via sandfang og olieudskiller ud i Øresund • Vejvand ønskes brugt i kanaler, men: Vejvand er ikke rent, det indeholder, Partikler, Tungmetaller, Miljøfremmede stoffer, Sygdomskim, Kvælstof (N), Fosfor (P), Organisk stof, Visuelt krav til renset vejvand: Salt (NaCl) ”Vandet skal være klart til bunden af kanalerne” Dobbeltporøs filtrering, Rensning af regnvand Ferskvandscentret 21. oktober 2013 Dias 7

Kursus

Nedsivning af vejvand ØKONOMI

Faskiner incl. geotextil

kr.

53.950,-

Brønde, udluftninger m.v.

kr.

406.040,-

Gravearbejde

kr.

99.000.-

Refunderet tilslutningsbidrag, 25 boliger

kr.

597.500,-

kr.

1.156.490,-

Sum

Dobbeltporøs filtrering, Rensning af regnvand Ferskvandscentret 21. oktober 2013 Dias 8

Traditionel regnvandsledning

kr.

688.000,-

Stikledninger og –brønde, 25 boliger

kr.

400.000,-

kr.

1.088.000,-

Sum

Leif Hemmingsen: lhe@soroeforsyning.dk

Dobbeltporøs filter Per Bjerager - renseprincipper og renseevne - fra innovation til demonstration Kort om Dobbeltporøs filter • En renseteknologi til vand • Vision: Et bedre bymiljø ved at bruge renset regnvand i byen • Ambition: Forvandle grumset og forurenet regnvand fra gader og stræder til krystalklart og lækkert vand Sorø Forsyning A/S driver den tidligere kommunale vand – og kloakforsyning. Sorø Forsyning A/S er et nyetableret selskab, der er 100 % ejet af Sorø kommune.

16

Vandet skal være klart til bunden af kanalerne”

Dobbeltporøs filter princip Vejvandet strømmer ved hjælp af tyngekraften vandret gennem højporøse strømningslag og forureningen afsættes undervejs til de underliggende lavporøse filterlag, der i Ørestadanlægget består af kalk, med eller uden en jernKrav til rensning afRensemekanismerne vejvand i DPF-pilotanlæg i Ørestad humus-coatning. er sedimentation, sorp(Københavns Kommune 2005) tion og mikrobiel nedbrydning. Totale koncentrationer i renset vejvand til kanaler. SS < 25 mg /L (klart vand til bund af kanaler) Zink < 110 µg/L Kobber< 12 µg/L Krom < 10 µg/L Bly < 3,2 µg/L Fosfor < 100 µg/L PAH < 0,001 µg/L (udvalgte)

Bekendtgørelse nr. 1022 af 25/8 2010 på området har ændret Københavns Kommunes krav til efterfølgende demonstrationsanlæg til også at omhandle opløste tungmetaller. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

Hydraulisk kapacitet 95 % af årsafstrømningen Pilotanlæg i Ørestad (1,3 reduceret hektar): ca. 5 L/s


Bygning af DPF-pilotanlæg i Ørestad

Fald i partikler pr. 10 m

STOR DRIFTSIKKERHED

6-Lag

300 Udgravning geotekstil, stabilgrus

mg SS / L

LANGT SERVICEINTERVAL

Fjernelse af suspenderet stof

400

Indløb

18-Lag

200 100

Membran

0

> krav < 25 mg/L Højporøse lag: drænmåtte Lavporøse lag: kalkmåtte

0 Indløb

10

20

>

Tildækning

Dobbeltporøs filtrering, Rensning af regnvand Ferskvandscentret 21. oktober 2013 Dias 17

30

40

50 Udløb

Dobbeltporøs filtrering, Rensning af regnvand Ferskvandscentret 21. oktober 2013 Dias 20

> >

HØJ VIRKNINGSGRAD

Mixere Omrørere Røreværker Recirkulationspumper

Fjernelse af suspenderet stof. Vejvandet indeholder 300-350 mg suspenderet stof pr. L ved ankomst til anlægget. Efter passage af de første 10 m er indholdet reduceret til 100 – 120 mg/L og ved udløbet er indholdet nogle få mg

8 7 6

Volumen (%)

målekammer udløb Udløbskammer Udløbskammer 18-lag 6-Lag 6-lag partikelstørrelsesfordeling

jan-07

prøvetagning i udvalgte strømningslag

Indløb (6-lag) 1m 10 m

5

20 m

4

Indløbskammer 6-lag

3

Indløbskammer 18-lag

2 Partikelstørrelse (µm)

1 0 0,1

1

10

100

1000

10000

MÅLEBRØND INDLØB Dobbeltporøs filtrering, Rensning af regnvand Ferskvandscentret 21. oktober 2013 Dias 21

Dobbeltporøs filtrering, Rensning af regnvand Ferskvandscentret 21. oktober 2013 Dias 18

3 års serviceinterval

Filtre med henholdsvis 6 og 18 lag nedlagt i plænen.

Indlægget afsluttedes med en omtale af 2 Demonstrations­ anlæg i henholdsvis DPF-Krogebjerg (Københavns kommune) og DPF-Mårslet (Århus kommune). For yderligere oplysninger Kontakt: Marina Bergen Jensen, mbj@life.ku.dk eller "Byer i vandbalance" www.byerivandbalance.dk DPF hjemmeside flytter snart adresse. Søg efter dobbeltporøs filtrering. Se også Marina Bergen Jensens indlæg i Spildevandsteknisk Tidsskrift Blad nr.1 2008 side 11 til 13 ”Dobbeltporøs filtrering til rensning af vejvand.

100% behovstilpasning Kontakt Torben Nielsen på 4012 6715 eller tn@ljm.dk og få vores bud på din opgaves løsning. Download evt. vores brochure på www.ljm.dk og få et indtryk af vores omfattende sortiment. Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 9734 3200 www.ljm.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

17


Fosfor i regnvand Sara Egemose Dette indlæg handlede om mængden og sammensætningen af fosfor i regnvand, udfordringerne ved at fjerne fosfor i regnvand og effektiviteten af sandfiltre. Når fosfor får en så fremtrædende rolle, skyldes det, at fosfor har stor betydning for plantevæksten i søer og fjorde. Et højt fosforindhold forårsager en opblomstring af alger mm. En samtidig stigningen i de regnvandsbetingede udledninger, forårsaget af en øgning af befæstede arealer og ændret nedbørsmønster, øget afstrømning (separering) betyder, at mange recipienter modtager en større andel regnvandsbetingede udledninger og flere recipienter modtager regnvand. Dette forstærker yderligere problemet.

En effektiv fosforfjernelse i bassiner kræver mere end sedimentation af det partikulære stof, idet omkring halvdelen den tilførte fosfor er på opløst form. e for Rensning af regnvandaf den 21/10/2013. Sedimentation fjerner partikulært P, hvorimod opløst P ikke fjernes. Dertil kommer, at det meste partikulære fosfor findes på de mindste partikler. Opholdstid/dimensionering af anlæggene er altafgørende. Vær opmærksom på risiko for omdannelse af partikulært P til opløst P ved iltfrie forhold (mineralisering). Husk vindpåvirkning.

Alder, volumen og Fe:P-ratio Retention og alder (år) SS

TP

Retention og volumen/oplandsratio

TN

60

0-5

40

6-10

20

11-20 >20

0 -20

51 bassiner ale for Rensning af -40regnvand den 21/10/2013. tes af: Jørgen Hermann

rskvandscentret

PFe:PP vand 10 PFe:PP sediment 21

Median retention (%)

SS

LOI

20 10

< 100 m3/red. Ha 100-250 m3/red. Ha

Incitamentet til at undersøge betons egnethed som filtermateriale baserer sig på internationale forsøg, udført af Oguz et al. 2003 Berg et al. 2005.

Beton: Gennemførelse af prøver og analyser, efterfulgt af småforsøg.

> 250 m3/red. Ha

0 -10

Hvorfor beton? Valget falder på beton, fordi det anses, at beton som filtermateriale har nogle fordele f.eks.: Ferskvandscentret Kursus • Et højt indhold af Ca. og Al og Fe • Adsorption og filtrerings evne er god 16-10-2013 • Beton er knuste genbrugsmaterialer • Der vælges store og forskelligartede kornstørrelser • Prisen er lav, ca. 65 kr. pr m3

Derfor startedes i marts måned en forsøgsrække med:

40 30

Sedimentationsbassin med filterzone af knust beton

PP

50

Sediment P (mg/g tørvægt)

Median retention (%)

80

Sådan renser vi regnvandet mest effektivt.

Melanie Jette Sønderup

es af: Jørgen Hermann

kvandscentret

Undgå tilstopning af filter og kanaldannelse = Bemærk især følgende huskeregler vedr. bassiner og sandfiltre: Prioriter tilstrækkeligt stort bassin med max. distance mellem ind- og udløb, husk vedligeholdelse af bassinerne, design filter med det formål at undgå tilstopning af filter og kanaldannelse. Reserver et tilstrækkelig stort areal også til filter og hvis overløb ikke kan undgås, design så det aldrig er første del af regnhændelsen, som går til overløb. Vælg tilplantede filtre og pas på med ikke at vælge en for fin kornkurve. Sara Egemose: saege@biology.sdu.dk

57 bassiner

Rensning af regnvand: Formålet var at finde nye teknologier til rensning af regnvand og udvikle eksisterende teknologier.

Kursusmateriale for Rensning af regnvand den 21/10/2013. Må kun benyttes af: Jørgen Hermann

Ferskvandscentret Kursus

4.00

Ferskvandscentret Kursus

© Copyright: Ferskvandscentret

3.00 2.00

Små-skala forsøg

16-10-2013

1.00 0.00 0.00 20.00 40.00 60.00 80.00 Sediment Fe (mg/g tørvægt)

Adsorption til forskellige betontyper:  Lav P-konc (20 µg/l): 15-30 % (kun til 2 typer)  Høj P-konc.:

16-10-2013

Type

Optimeringsmuligheder for fjernelse af fosfor

Effektiv fosforfjernelse i bassiner Opholdstid Tilstopning kræver mere end sedimentation Fjerner partikulær P Opløst P fjernes ikke (60%!) Plantedække Opholdstiden/dimensioneringen er altafgørende  Mest P på mindste partikler  84-97% af partiklerneMagasinering < 75 µm  Husk vindpåvirkning  Risiko for omdannelse af 16-10-2013 partikulært P til opløst P ved 18 iltfrie forhold, mineralisering   

Adsorption (500 µg/l)

5,1 mg/g

92,4 %

Væg

11,1 mg/g

96,2 %

Gasbeton

19,6 mg/g

33,8 %

Blandet-A

10,2 mg/g

49,1 %

Blandet-B

8,3 mg/g

93,4 %

Kornstørrelse (500 µg/l) < 125 µm: > 90 % 1-2 mm: 50-80 % 2-4 mm: 45-65 % 4

Filterudnyttelse

Max adsorption

Dæk

Sønderup m.fl. 2011

21.10.2013

For at neutralisere den høje pH værdi processen medfører, måtte der findes en mulighed for at nedsætte pH værdien til en acceptabelt niveau. Der blev brugt mange forskellige midler, uden det ønskede resultat blev opnået. Valget faldt derfor på dosering med syre som den eneste farbare vej. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


Kompressoren,

derøger fremragendeydeevne

Velkommen til den nye generation af turbokompressorer i verdensklassen I to årtier har vi været de førende inden for turbokompressorer til spildevandsbeluftning. Nu kommer ABS turbokompressor HST 20 fra Sulzer Pumps, der er tredje generation af vores fuldstændigt luftkølede teknologi. Med uovertrufne besparelser fra elmåler til luft giver vores nye turbokompressor dig mere effekt for hver kilowatt.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

Og ved at indbygge lyddæmpere og andet tilbehør opnås der en mindre, mere lydløs og omkostningseffektiv installation. Dertil komme de magnetiske lejers stabilitet og den intuitive styring til optimering af din proces. Derfor udgør ABS turbokompressor HST 20 selve definitionen på fortsat lederskab.

Sulzer Pumps Wastewater Denmark A/S www.sulzer.com Du kan finde flere løsninger i verdensklassen på www.ABSEffeX.com

19


Renseegenskaber Suspenderet stof

Opløste stoffer

Store Små Hydrofobe partikler partikler stoffer1 (>50 µm) (<50 µm)

Mobile stoffer2

***** ****?

***?

****

Økonomi Næringsstoffer (N + P)

***

Salt

Andet

Omkostninger

Hydraulik

Pladskrav4

(NaCl)

(Anlæg)

(Drift)

(LAR egenskaber3)

(ved 5årsregn)

?

***?

****

****

*

Vurdering af renseresultater

Hydrotech filtrets funktion er som vist på billedet. Det forurenede vand tilledes til filtrets centrale del og renses via indsatte filtersegmenter med maskestørrelse f.eks. Ferskvandscentret 10 µm, inden udledning til recipienten. Renseeffekten Ferskvandscentret med hensyn til SS er meget høj.

Fra Laboratorieforsøgene kan nævnes erfaringer med: Adsorption/desorption over tid, Kolonneforsøg, pH og kanaldannelse understøttede med plancher og kurver.

Kursusmateriale for Rensning af regnvand den 21/10/2013. Må kun benyttes af: Jørgen Hermann

Hvad synes I?

© Copyright: Ferskvandscentret

Kursus

Kursusmateriale for Rensning af regnvand den 21/10/2013. Må kun benyttes af: Jørgen Hermann © Copyright: Ferskvandscentret

Kursus

Opbygning 19

21.10.2013

Gennemsnit Reduktion Suspenderet Stof (SS) 99

95%# 79%* 48%

* Grøn Polymer # Syntetisk Polymer

11

21.10.2013

Filtration

Forslag til udbygning af eksisterende bassin med beton filterenhed. Melanie Jette Sønderup: melanie@biology.sdu.dk

nsning af regnvand den 21/10/2013. ørgen Hermann

Polymer and filtration

Polymer , koagulant and filtration

Rensegraden kan øges ved tilsætning af polymer, så de mange små partikler samles til færre større partikler. Ferskvandscentret Kursus

entret

Mekanisk rensning af regnvand Raoul Roestenberg I indlæggets fokus” Mekanisk rensning af regnvand” præSkematisk opbygning senteres Hydrotech Skivefilter og Actiflo®anlægget ved Emdrup Sø.

I disse miljøbeviste tider kan det være interessant at anvende alternative polymerer til sammenligning med allerede kendte kunstigt fremstillede polymertyper. Som for eksempel en grøn polymertype – Hydrex 6864, der er: Kartoffelstivelse, Fremstillet af ikke GMO kartofler, Er 100 % nedbrydelig, Let opløselig i koldt vand. Ingen urenheder, som f.eks. tungmetaller.

Kursusmateriale for Rensning af regnvand den 21/10/2013. Må kun benyttes af: Jørgen Hermann © Copyright: Ferskvandscentret

Actiflo® processen

Separat kloakeret vejvand

Slam Hydrocyclon Mikrosand M

P

M

Renset vand Udløb

Vand Indløb

Tilsætning af polymer

15/10/2013

M

Koagulant

Prøvetagning FØR filter

20

M

Renseanlæg

Injektion Modning Koagulering Polymer

Prøvetagning EFTER filter

Lamelsedimentering

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

5

Ferskvandscentret Kursus


Kursusmateriale for Rensning af regnvand den 21/10/2013. Må kun benyttes af: Jørgen Hermann

Kursusmateriale for Rensning af regnvand den 21/10/2013. Må kun benyttes af: Jørgen Hermann

Ferskvandscentret

© Copyright: Ferskvandscentret

Ferskvandscentret Kursus

© Copyright:Kursus Ferskvandscentret

Actifloanlæg Emdrup Sø, Danmark Kapacitet, 250 m3/h

Actifloanlæg Emdrup Sø, Danmark Kapacitet, 250 m3/h

1. Reduktion af SS og P koncentration i vandet til de indre Søer i kbh 2. Lokal rensning af Emdrup Sø og vandløb opstrøms Emdrup Sø, øget flow i vandløb, reduktion SS og P

Emdrup Sø

2

3

2009

2010

Behandlet vand

1.071.360 m3

501.040 m3

Rejekt vand

47.980 m3

22.300 m3

Dosering koagulant

8-15 mg Fe/l (pix 111)

8-15 mg Fe/l (pix 111)

Dosering polymer

0,3-1 mg/l

0,6-1 mg/l

Søerne i København

1 11

Actilfo® Efter gennemgang af skivefiltrets funktioner og resultater præsenteredes Actilfo®, der er en kombination af Kemisk fældning, Flokkulering, baseret på mikrosand og Lamel­ sedimen­tering.

13

Actilfo® s opgave i Ørestaden er at sikre rent vand i kanaler og afløb ved: Rensning af overfladevand fra en nærliggende kanal. Efter endt behandling ledes vandet til Ørestadens kanaler. Indlægget afsluttedes med en række spørgsmål og svar.

Processen udmærker sig ved: • Hurtig opstart • Høj stabilitet og • Lave driftsomkostninger,Total 28,2 øre/m3Processen kører i fuld skala drift i:   – Ørestaden - Kbh: 160 m3/h   – Emdrup Sø - Kbh: 250 m3/h

Raoul Roestenberg: RWR@kruger.dk

Diatom A/S Din kompetente partner inden for filtrering Som den danske agent for – er vi stolte af at kunne præsentere et af markedets bredeste produktprogrammer inden for filtrering. Diatom kan tilbyde selvrensende filterløsninger til fremstilling af teknisk vand til alle typer opgaver bl.a.: • Opblanding af polymer • Spuling og rengøring • Beskyttelse af dyser i forafvandere, sibåndspresser, tromlefiltre & dekantere Med vores brede produktprogram kan vi altid matche applikationen med et innovativt selvrensende filter i meget høj kvalitet. Diatom A/S Avedøreholmen 84 2650 Hvidovre Produktchef: Janne Pedersen, Tlf.: 3679 0004 (dir./mob.), jp@diatom.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

21


Optimering af polymer – 10. oktober 2013 på Ferskvandscentret Red. J.H. Temadagens formål var at vise muligheder for, ved anvendelse af polymer, at opnå en forbedret driftsøkonomi ved slamafvanding og øvrige områder, hvor polymer anvendes. Dagens program var:

O A G

Tilsætning af polymer

U

• Hvad er polymer? – kemi og opbygning • Hvorfor Polymer? – Funktion og kolloid • Hvordan udnyttes polymeren optimalt? – opblanding og indblanding • Arbejdsmiljø: farlighed, mærkning, beskyttelse og løft • Praktiske øvelser i plenum og i laboratorie v/Michael Bo Jensen. • Polymer applikationer: slamafvanding – tips til optimering v/Jens Peter Nygaard. • Hydraulisk overbelastning v/Jan Ravn. • Polymer og driftsøkonomi v/Peer Vind Mortensen. Jan Ravn. • Afslutning og kursusevaluering

R

Koagulanter og flokningsmidler, Polymerer Michael Bo Jensen fra Bo Jensen Vandbehandling A/S indledte dagen med emnet: Hvor bruges polymer? Det er svært at nævne et produkt, hvor der ikke er anvendt polymer, enten som hjælpestof ved fremstillingsprocesser eller i et færdigt produkt. Ved industriel spildevandsrensning f. eks. indenfor Levnedsmiddelindustri, Metalindustri, Olieraffinaderi og Papirindustri er formålet at opnå en forbedret proces, der ofte kan betyde en reduktion af et pålignet ”Særbidrag”. Disse formål søges opnået ved: Flotation, Filtrering, Bundfældning enten alene eller ved en kombineret proces. Som andre eksempler på anvendelse af polymer kan nævnes. Behandling af råvand til drikkevand Ved kommunal spildevandsrensning er formålet med tilsætning af polymer at opnå forbedrede slamegenskaber ved: Slamafvanding, Slamkoncentration, Bundfældning i efterklaring og som Hjælpestof ved kemisk fældning og filtrering. Polymerens funktion foregår som vist i flere trin, fra separering af kolloiderne i det ”Rå-spildevand”, til slutresultatet, det afvandede produkt. Processens trin består i at: En koagulant (fældningsmiddel) er altid kationisk) ladet med en lav molekylvægt og hyppigst i flydende form. Det destabiliserer partiklerne, så der dannes micro flokke. Til disse ustabile flokke doseres en polymer, hvis opgave er at samle micro flokkene.

22

Råt vand / kolloid opslemning

K

Inorganisk og / eller organisk Koagulant Destabilisering

L E

Dannelse af micro flokke

I N G F

Flokningsmiddel / polymer

L

Flokdannelse

O K

Adskillelse vand / fast stof

K

Rent vand

U L E R

Flokningsmiddel / polymer

I N

Tørstof / afvanding

Kage

G

Konstruktivt partnerskab

Polymerens funktion foregår som vist i flere trin, fra separering af kolloiderne i det ”Rå-spildevand”, til slutresultatet, det afvandede produkt. Processens trin består i at: En koagulant (fældningsmiddel) er altid kationisk) ladet med en lav molekylvægt og hyppigst i flydende form. Det destabiliserer partiklerne, så der dannes micro flokke. Til disse ustabile flokke doseres en polymer, hvis opgave er at samle micro flokkene.

Eksempel på Koagulanter Fældningsmidler • Mineralske eller Organiske. • Altid kationiske (+) høj ladningstæthed. • Lav eller meget lav molekylevægt. • Ofte, men ikke altid i flydende form. • Polyamin • Poly DADMAC • Metalsalte:   – Jernklorid   – Jernsulfat   – Poly Aluminium Klorid • (PAC) • Blandinger Polymerer er opbygget af polyamid-kæder med forskellig længde, ladning og forgrening. Som det ses, er der mange muligheder. Den rette og bedst egnede polymer er nøje udvalgt efter en grundig laboratorie test. Men ligeså vigtigt, som det rette valg er, er den efterfølgende håndtering af det valgte flokningsmiddel. Et forsøg med polymerer på fast og flydende form, udført af deltagerne, gav et klart billede af polymerens funktion, og det store tidsforbrug der er ved opblanding af pulver kontra flydende polymer. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


Indlægget fortsatte med en række oplysninger om de faktorer, der påvirker polymerens funktion, hvor kvaliteten af ”Blandings vandets” (vandværksvand kontra tekniskvand) indhold af partikler, temperatur og homogen indblanding er særdeles vigtig. Andre faktorer er: Ionstyrke, Molekylvægt og Dosering (type, mængde). Afsluttet med omtale af eksempler på blandingsudstyr til såvel pulver som flydende polymerer. Indlægget afsluttedes med en grundig omtale af de sikkerhedsblade der er tilknyttet produktet BoFloc10. her kun nævnt: FØRSTEHJÆLPSFORANSTALTNINGER Indånding: Bring den forgiftede ud i frisk luft. Ingen risici, der kræver specielle førstehjælpsforanstaltninger. Hudkontakt: Vask omgående med sæbe og rigeligt vand. I tilfælde af vedvarende hudirritation, skal du kontakte en læge. Øjenkontakt: Skyl omhyggeligt med rigeligt vand også under øjenlågene. I tilfælde af vedvarende øjenirritation, skal du kontakte en læge. Indtagelse: Skyl munden med vand. Fremkald ikke opkastning. Call for prompt medical attention. . Michael Bo Jensen, mbj@bjv.dk

Polymer applikationer Jens Peter Nygaard, Dansk Aquakemi A/S fortsatte dagens program med emnerne:

Overordnede betragtninger om: • Slam •  Parametre med betydning •  Efterklaring / Polering • Konklusion Ferskvandscentret De overordnede betragtninger er en vurdering af: Slammets egenskaber, forhåndenværende Udstyr/teknik, Brug af kemi og i hvilket omfang og Samspil og barrierer ved de mulige valg.

Slamparametre  pH  Organisk / uorganisk forhold  Saltindhold  Metalindhold  Bakteriesammensætning

Som det ses, er der mange parametre at forholde sig til, men spørgsmålet er: Hvilke parametre er faste, Hvilke parametre er stabile og mulige at styre, Hvilke parametre er svære at styre, Hvilke parametre er helt ustyrlige. Figurens enkelte punkter blev nøje gennemgået og kommenteret. Som eksempler på forbehandling inden udrådning på rådnetankene blev nævnt: Disintegration (nedbrydning af slammets cellevægge) ved: • Varmebehandling •  Kemisk behandling • Ultralyd • Enzymtilsætning Formålet er at opnå et øget energiudbytte og en mindre slammængde til borttransport. De forskellige teknikker anvendes på flere danske renseanlæg, men det har ofte været vanskelligt at påvise økonomiske resultater. Som afslutning på indlægget blev nævnt de forskellige afvandingsmetoder, der er i anvendelse. Filtre, Presser mm. i mange forskellige udformninger. Konklusion • Begræns ikke optimering af slamafvanding til polymerbetragtninger. • Hold særlig øje med vigtige dynamiske parametre (som f.eks. pH og glødetab) og registrer dem. • Registrerer dem løbende og ikke kun når problemerne opstår. • Optimer så vidt muligt polymertilsætning samtidig med valg af udstyr. • Bliv selv eksperten på dit anlæg. • Se problemerne som udfordringer. Jens Peter Nygaard, dak@danskaquakemi.dk

Hydraulisk overbelastning Jan Ravn. Herning Vand A/S Jan Ravn indledte med en præsentation af Herning Renseanlæg og berettede om driftsproblemer ved store vandføringer, der resulterede i udkald, grundet højt slamspejl og slamflugt til sandfiltrene. Årsagen var dårlige slamegenskaber i vinterhalvåret og en skæv fordeling i klaringstankene. Dimensionering tørvejr

Dimensionering regnvejr

175.000 Pe. Ingen krav til aflastning Q 375 l/sek.

Max flow vinter: 700-800l/sek.

Q 1500 l/sek.

Max flow sommer: 1.000-1.400 l/sek.

 Bufferkapacitet  Udrådningsgrad  Belastning  Regnvand Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

Problemerne blev løst ved justering af indløbskippene og forbedret styring af returslampumpningen via slamspejlsmålere. Yderligere skete en supplering ved polymertilsætning og justering af doseringspunkter og indføring med dyser.

23


Styring af polymertilsætningen foregår ved: • Start: Slamspejl >50 % i én tank • Dosering: Lineær efter to setpunkter • Stop: Slamspejl< 30 % i alle tanke

I adskillige tilfælde har den øgede hydrauliske belastning medført slamflug,t til trods for diverse tiltag med regnstyring mv., og adskillige driftsledere går rundt med en evig frygt for, hvornår den næste slamflugt indtræffer. Primært fordi ingen er interesserede i at forurene recipienten unødigt, men også fordi det kan medføre betydelige merudgifter i forhøjet spildevandsafgift.

Spredebom til polymertilsætning ved efterklaringstank.

Slamflugt - ikke noget rart syn! Obs. Billedet er IKKE fra Herning Centralrenseanlæg.

Et dyrt eksempel Et renseanlægs spildevandsafgift udregnes på grundlag af de officielle prøveudtagninger sammenholdt med udledt spildevand, hvorefter Told og Skat beregner udledt mængde N, P og BI5. Disse mængder ganges så med de respektive afgifter. Tallene fra en middelstor provinsbys renseanlæg med en kapacitet på 120.000 PE og en middelbelastning på ca.19.700 m3/ døgn ser således ud:

Efter endt justering har vi nu opnået en regelmæssig drift og de mange udkald er fortid. Jan Ravn, E-mail: jar@herningvand.dk

Polymer og driftsøkonomi Peer Vind Mortensen, Bo Jensen Vandbehandling A/S. Jan Ravn. Herning Vand A/S

Hvad koster en slamflugt? Adskillige renseanlæg er blevet overrumplet af stigende hydraulisk belastning som følge af de ekstreme nedbørsforhold. Et fænomen, der tilsyneladende kun ser ud til at forværres fremover.

24

Prøvedato Vandmængde N m3 mg/l

P BI5 mg/l mg/l

15.01.2007 18.900

5,22

0,60 1

20.02.2007 22.600

9,04

1,49 1,9

21.03.2007 20.700

4,12

1,67 1

07.05.2007 18.200

4,10

0,96 1,5

29.05.2007 17.700

1,74

0,58 1

27.06.2007 17.100

2,08

0,33 1

16.07.2007 18.900

4,48

0,68 1

21.08.2007 28.400

12,46 5,85 18,3

19.09.2007 22.200

5,02

0,52 1

29.10.2007 19.300

1,65

0,85 1,3

27.11.2007 19.600

1,70

0,45 1,5

17.12.2007 20.900

3,54

0,19 1,7

Renseanlægget havde i 2007 en total udledning på 7.201.040 m3. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


Fordi god service giver god mening…

Installation af Siloxa gasfilter til rensning af gassen på Søholt Renseanlæg, Silkeborg

EnviDan tilbyder udvalgte kvalitetsprodukter til den danske spildevandssektor. Produkter som vi kender og kan stå inde for. Vi yder altid en personlig service i hele processen fra planlægning til implementering og opfølgning. Spørg os, hvad enten det gælder slamafvanding, flotation, luftbehandling eller gastørring og gasrensning. www.envidan.dk/produkter

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

25


Med en afgift på 20 kr./kg N, 110 kr./kg P og 11 kr./kg BI5, blev renseanlægget præsenteret for en regning på kr. 2.245.270.

gen startes afhængigt af flowet for at sikre de mest optimale bundfældningsegenskaber i efterklaringstankene, når de overbelastes hydraulisk.

Det fremgår af tabellen, at der 21.08.2007 sandsynligt har været slamflugt. Hvis man anvender årsgennemsnitstallene fra forrige år N = 3,30 mg/l, P = 0,70 mg/l og BI5 = 1,2 mg/l, ville regningen i stedet have lydt på kr. 1.387.537. Med andre ord kostede den pågældende slamflugt ca. kr. 858.000,-.

Mulige løsninger Der er flere muligheder for at tilrette driften med ”regnstyring” o. lign. Endvidere kan der også arbejdes aktivt for at forbedre slamvolumenindekset ved løbende mikroskopering af det aktive slam og erstatning af fældningskemikalierne med tilpassede kombinationsprodukter. Og endelig kan der selvfølgelig udbygges med mere efterklaringskapacitet. Det er muligt at forbedre slammets bundfældningsegenskaber f. eks. ved en ganske svag polymertilsætning i tilløbet til efterklaringstankene. Herved kan den hydrauliske belastning forøges betragtelig, uden at der forekommer slamflugt. Mulighederne for forbedring af bundfældningsegenskaberne ved en ganske svag polymerdosering illustreres i følgende figur:

Permanent rørinstallation for polymerdosering til efterklaringen på Herning Renseanlæg.

Permanent rørinstallation for polymerdosering til efterklaringen på Herning Renseanlæg På Herning Renseanlæg er anlægget primært etableret for at hindre overbelastning af de efterfølgende sandfiltre. Det er lykkedes og man har været fri for ekstraordinære og besværlige ekstraskylninger af sandfiltrene. På en række andre renseanlæg, bl. a. Aalborg Vest, Horsens, Viborg, Aabenraa m. fl. er der etableret lignende anlæg, men der er stor forskel på, hvorledes doseringen skal foretages for at få optimalt udbytte af doseringen. På nogle anlæg doserer man kontinuerligt, hvorimod man på andre anlæg kun doserer, når der er risiko for slamflugt, fordi polymereffekten på disse anlæg aftager, når systemet er ”mættet”. Peer Vind Mortensen, pvm@bjv.dk Jan Ravn, jar@herninvandg.dk

Bundfældningsforsøg med polymerdosering

Dagen afsluttede med evaluering og en livlig ”spørg og svar afdeling.”

Af figuren ses, at hvor slammet ubehandlet (Blindprøve) når et vist niveau på 32 minutter, kan det samme niveau med en svag polymerdosering (Type 2) nås på mindre end 4 minutter. Det er specielt den øgede bundfældningshastighed, der er interessant i relation til øget hydraulisk belastning. Det ses endvidere, at der er betydelig forskel på forskellige polymertypers effekt, hvorfor det er uhyre vigtigt at få valgt den rigtige.

Erfaringer i praksis Herning Renseanlæg har etableret et permanent anlæg til polymerdosering på efterklaringstankene. Anlægget betjenes manuelt, når det vurderes, at der er behov for at mindske risikoen for slamflugt. Der arbejdes i øjeblikket på at indarbejde polymerdoseringen i renseanlæggets SRO system, så doserin-

26

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


EL- & VENTIL HUSE

Koncept & Design: KeepItMoving.dk

EL & VENTIL HUSE FRA ALFRED PRIESS A/S ER VELEGNET TIL SPILDEVAND, HVOR SERVICE ØNSKES UDFØRT FRA JORDOVERFLADEN. ADGANG TIL MANØVREDELEN

FORDELE + Høj kvalitet med lang levetid på 35-40 år + Huse til spildevand er opdelt i to rum, El og vandsiden er således adskilt + Fuld eller delvis isolering + Leveres inklusiv fundament + Fleksibel adgang til manøvredelen

Type 1: Standard dørpart, som åbnes udad og aftageligt tag Type 2: Frontlåge, som er hængslet i top, hvorved der kommer halvtag ved betjening Hos Alfred Priess A/S er fleksibilitet og kundetilpasning nøgleordene. Alle huse produceres både i standard- og kundetilpassede mål. Vi leverer en solid kvalitet og er fleksible i udvikling af kundetilpassede løsninger. Vi imødekommer specielle ønsker til udformning og materialer. Kontakt Carsten Skov på tel.: 2962 8262 for præsentation af vores kundetilpassede koncept.

LÆS MERE PÅ WWW.PRIESS.DK Alfred Priess A/S har specialiseret sig i produktion af pumpe- og ventilhuse til spildevands branchen. Alfred Priess A/S | Sevelvej 51 | DK-7830 Vinderup | Tel.: 9744 1011 | Fax: 9744 2868 | priess@priess.dk | www.priess.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

27


Udstilling ved Spildevandsteknisk Forenings Årsmøde 2014 Red. J.H. Udstillende firmaer, der ønsker korte indlæg, opfordres til at fremsende det, gerne med billede om deres aktiviteter på udstillingen. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 2 har deadline 14. april med udsendelse i uge 21.

En sådan præsentation vil give de besøgende en idé om, hvilke spændende løsningsmuligheder de enkelte udstillere vil præsentere. Indlæg på MAX 100 ord + billede kan sendes som E-mail til redaktionens adresse red@stf.dk. (Husk ved præsentationen at tilføje E-mail eller hjemmesideadresse). Billeder modtages som billedfil med min. 300 dpi-opløsning. Husk de korte indlæg sendes til redaktøren: red@stf.dk Annoncer sendes til Hornslet Bogtrykkeri: Tlf 7070 1208, E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Arkivbillede fra tidligere årsmødeudstilling.

Blad nr. 2 2014 udkommer umiddelbart før foreningens årsmøde i Frederikshavn den 13. juni 2014. Vært for årsmødet 2014 er Frederikshavn Forsyning.

Sekretæren meddeler, at fristen for udstiller­tilmelding til årsmødet er: senest 10. april

VI ER KLAR

24 TIMER I DØGNET

ISS Kloak- og Industriservice Kontakt os på tlf. 70 120 222 eller se mere på: www.iss-kloakservice.dk

KLOAK- & INDUSTRISERVICE 28

Kvalitetssikret af

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


NÅR DU SKAL KOMMUNIKERE MED DINE PUMPER

GRUNDFOS GO Vi tilbyder trådløs kommunikation med din spildevandspumpe – uden at du behøver at stige ud af bilen! Den intuitive Grundfos GO-grænseflade giver adgang til al den information og hjælp, man kan få brug for. Der er adgang til letforståelige tips og vejledninger samt realtidsdata om pumpen (driftspunkt, effektforbrug, temperatur osv.). Selv alarmlogsystemet er designet til at vise læsbare og intuitive fejlkoder.

Grundfos GO – giver brugeren mulighed for trådløs pumpestyring via iPod Touch, iPad, iPhone og Android.

GRUNDFOS DK A/S • CVR-nr.: 19 34 27 35 • Læs mere på grundfos.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

Grundfos GO til spildevand annonce.indd 1

17-02-2014 17:47:49

29


Danmarks største spildevandscenter Lynettefællesskabet vælger IGSS Af Schneider-Electric Skræddersyet SCADA-system sikrer driften på Lynettefællesskabets to enorme renseanlæg Det er ikke nogen tilfældighed, at renseanlægget Lynetten ligger ud til mundingen, hvor Københavns Havn og Øresund mødes. For det er netop i Øresund, at en stor del af det rensede vand ledes ud. Og med havnebadene i Københavns Havn og Amager Strandpark i umiddelbar nærhed, med deres tusindvis af badegæster og sejlsportsfolk som daglige brugere, giver det sig selv, at der ikke må kunne sættes en finger på renheden af det vand, der ledes ud. "Kravene til et spildevandscenter er selvfølgelig, at udledningen ikke forurener. Derfor skal vi have styr på alle vores processer og på kvaliteten, og vi skal måle og kunne dokumentere den kvalitet," fortæller projektleder Erling Petersen fra Lynettefællesskabet I/S. Renseanlægget Lynetten er det ene af to anlæg under Lynettefællesskabet I/S - et selskab ejet af otte kommuner i og omkring København. Lynettefællesskabets andet renseanlæg hedder Damhusåen og ligger ved Valby. Tilsammen udgør de to anlæg landets absolut største spildevandscenter, som årligt renser mellem 80 og 110 millioner kubikmeter spildevand. Det svarer til spildevand fra 1,1 million mennesker.

Store krav til SCADA-systemet

dens stab af vagter i driftsafdelingen, som er på vagt døgnet rundt.

For dem, som ved blot en lille smule om spildevandshåndtering, er det indlysende, at overvågning og styring af renseanlæg i denne størrelsesorden er en lige så gigantisk og kompleks opgave som de to anlægs fysiske dimensioner på mange tusinde kvadratmeter.

"Vores krav til et SCADA-system er meget omfattende, fordi vores anlæg er så store. At vi desuden producerer en del energi selv, gør opgaven endnu mere kompleks. Alene her på Lynetten er SCADA-systemet dimensioneret til at kunne håndtere op til 50.000 objekter som fx pumper, ventiler, og på anlægget Damhusåen er der yderligere cirka 15.000 objekter i systemet," siger Ken Ingvorsen.

En opgave, som ikke bliver mindre kompleks af, at Lynettefællesskabet selv producerer energi. Det gør man med biogas fra rådnetankene, med afbrænding af slam og med et nyt, stort solcelleanlæg på renseanlægget Damhusåen. Løsningen er et SCADA-system. Men en vigtig forudsætning for optimal drift med et SCADA-system er, at det kan opdateres, udvikles og udbygges i takt med at nye behov opstår. Det gav for nogle år siden Lynettefællesskabet en udfordring. "Leverandøren af vores gamle SCADAsystem stoppede for udvikling og support af systemet. Dermed stod vi med et system, som vi ikke længere kunne udvikle på eller få hjælp til. Derfor gik vi i gang med en grundig udbudsrunde, hvor fem potentielle leverandører blev prækvalificeret til at udskifte det gamle SCADA-system med et nyt," siger Erling Petersen. Han suppleres af vagtchef Ken Ingvor­ sen, der står i spidsen for virksomhe-

Skræddersyet IGSS Udbudsrunden endte med valget af det rådgivende ingeniørfirma NIRAS, der blandt sine specialer har rådgivning og integration af SRO-løsninger til vandsektoren. NIRAS har mange års erfaring som systemintegrator af SCADAsystemet IGSS fra Schneider Electric, som giver vandsektoren en række fordele frem for andre SCADA-systemer. Det fortæller Team- og projektchef for SRO og Automation hos NIRAS, Jørn Rasmussen: "Systemet er udviklet med fokus på netop vandsektoren og er derfor et oplagt valg til spildevandshåndtering. Endnu mere vigtigt er, at det ofte kan tilpasses fuldt ud til hver enkelt kundes individuelle behov. Det gjorde det til den optimale løsning til Lynettefællesskabet." Inden implementeringen gik i gang, definerede Lynettefællesskabet og NIRAS sammen en designmanual, som er en komplet specifikation af krav til præcis hvordan SCADA-systemet skulle opbygges, hvordan hvert enkelt skærmbillede skal se ud og hvordan brugere navigerer mellem de forskellige skærmbilleder og funktioner. "Det er virkelig en af de store styrker. Meget kan skræddersys, også helt fra bunden, hvis det skulle være nødvendigt," tilføjer Jørn Rasmussen fra NIRAS.

30

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


PROJEKT: • Nyt SCADA-system til Danmarks største spildevandscenter

LØSNING: • IGSS fra Schneider Electric, 100 procent kundetilpasset med nye standard faceplates og nyt grafisk layout, designet fra bunden ud fra fastlagt designmanual • Samlet løsning giver samlet overblik • Adgang til visning og betjening overalt via computer, tablet og smartphone • Nemt og hurtigt at efterleve myndighedernes krav til detaljeret miljørapportering, grønt regnskab og energiregnskab • Fuldt kundetilpasset funktionalitet og interface, designet fra bunden • Kategorisering og filtrering af alarmer letter overblikket for vagter • Logning af alle data sikrer optimal dokumentation og giver fleksibilitet i analysearbejdet • Hurtig fejlsøgning og -retning

www.pumpegruppen.dk

Tlf. +45 45 93 71 00 Fax +45 45 93 47 55

info@pumpegruppen.dk

PUMPE GRUPPEN A/S

Ansugning af pumper Vakuumsystem V6, for manuel ansugning af pumpe. Ansuger pumpe med f.eks. 4” sugerør og 8 m dybde, på mindre end 1 minut. Vakuumsystemet består af en Speck væskeringsvakuumpumpe med 5 m kabel og tænd/sluk på motor, sammenbygget med stor rustfri driftsvæskebeholder, kontraventil, filter og ½” slangekobling på sugeside, for enkel tilslutning til systemet, med løftegreb og kabel holder. Kapacitet ca. 8 m3/h ned til 80 % vakuum (8 m sug) L*b*h: 50 * 22 * 33cm 0,35 kW, 1 x 230V, 50 Hz Vægt: Ca. 16 kg

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

31


Indstilling til Vandmiljøpris Så nærmer tiden sig, hvor årets Vand­miljøpris skal uddeles på Årsmødet i Frederikshavn d. 13. juni. Inden det kan ske, skal vi have fundet nogle kandidater. Arbejder du på et renseanlæg, hvor en af kollegaerne har gjort en særlig indsats og kan opfylde en af nedenstående kriterier? Så gå til tasterne og send din indstilling til enten Jacob Andersen eller Thomas Plesner. Mailadresser er herunder.

Send din indstilling senest den 9. maj.

Prisen kan også tildeles for en indsats udført før år 2013. Prisen tildeles normalt en enkelt person, men der er dog mulighed for, at Vandmiljøprisen i særlige tilfælde kan tildeles en gruppe eller et hold. Nomineringen sendes til: Jacob Andersen på mail: ja@hjvand.dk Thomas Plesner på mail: tp@fvc.dk

Indstillingen bedømmes ud fra følgende kriterier: • Indsatsen skal være af almengyldig interesse for spildevandsområdet. • Kandidaten er aktiv med uddannelse eller anden videnformidling. • Praktiske, tekniske eller procesrelaterede områder vægtes højt. • Kandidaten har evnen og viljen til et godt og udviklende samarbejde mellem forsyning og myndighed, er katalysator for en fælles indsats. • Kandidaten arbejder for at forbedre miljøet, især vandmiljøet som modtager spildevand. • Det vægtes højt, at den indsats, der er ydet, eller det problem, der er løst, offentliggøres til gavn for andre. • Kandidaten kan være ansat i spildevandssektoren.

Vandmiljøprisens historie Vandmiljøprisen blev stiftet i 1990 af Kemira Water Danmark A/S (daværende Kemira Miljø A/S). Prisen uddeles hvert år, og vi står nu for at uddele prisen for 2013. Prisen er et rejsestipendium på 15.000 kr., samt en bronzefigur, som hedder "Naturen i balance", udført af kunstneren Keld Moseholm Jørgensen. Der medfølger desuden et diplom samt en flot buket blomster. Komiteen, der udvælger mellem de indkommende forslag, består af kursuschef Thomas Plesner, Ferskvandscentret, fra KTC,Direktør for Miljø, Kommunale arealer og Digitalisering Trine Holmberg, Fredensborg, samt formand for Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen.

wm-671 danish qdos_Layout 1 16/12/2013 11:52 Page 1

Godt nyt. Aldrig mere membran pumper! • Reducer vedligeholdelsesudgifter • Nedbring kemikalieudgifter • Nedbring installationsudgifter

qdospumps.com Tlf: 57671155 32

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


SmartGrid skal optimere elforbrug på renseanlæg Af Anne Abraham, I. Krüger Kolding Spildevand A/S og Krüger A/S vil trimme elforbruget på Kolding Central Renseanlæg. Løsningen hedder SmartGrid Control, og den skal udvikles over de næste to år med støtte fra Energistyrelsen. Danmarks ambitioner om at integrere mere vedvarende energi vil medføre gradvist større udfordringer til el-nettet. I regeringens energiudspil Vores Energi er målsætningen bl.a. at vindkraft skal levere ca. 50 procent af den samlede årlige el-produktion i Danmark i 2020. Derfor vil produktionen variere en del i forhold, til om det blæser eller ikke blæser. Med meget vindkraft bliver det vanskeligt at holde el-nettet i balance mellem produktion og forbrug. I det aktuelle projekt er det tanken, at elforbruget til spildevandsrensning på Kolding Centralrenseanlæg skal foregå, når elprisen er lav og reduceres, når elprisen er høj. Og modsat forholder det sig så med renseanlæggets egne biogas- og elproduktion. Det matcher præcis ideen om Smart Grid. Et automatisk Smart Grid-system til Kolding Centralrenseanlæg skal, ud fra en prognose for den fremtidige spildevandsbelastning, en prognose for den fremtidige variation på elpriser, den aktuelle driftsstatus og en risikovurdering, automatisk kunne fastlægge den fremtidige drift af udvalgte el forbrugende enheder på renseanlægget, herunder også optimere den interne el-produktion. SmartGrid-systemet skal integreres med det bestående styresystem Projektet har netop modtaget støtte fra Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) under Energistyrelsen og skal resultere i et nyt SmartGrid-modul til STAR-styresystemet på Renseanlægget. Bestyrelsesformand i Kolding Spildevand A/S, Knud Erik Langhoff, siger: "Det er en del af vores strategi at søge udvikling og effektivisering via intelligente it-løsninger, og jeg er især glad fordi SmartGrid-systemet ikke alene forventes at forbedre vores eget energiregnskab, men også fordi det vil kunne bruges andre steder til gavn for hele samfundet". Direktør Per Holm, Kolding Spildevand A/S, supplerer sin formand: "Allerede i dag styrer Kolding Centralrenseanlæg energiforbruget, mens renseprocessen foregår. Det nye er, at vi automatisk kobler informationer om kommende belastning og egen el-produktion sammen med informationer om prisen på el-nettet og lader systemet bruge informationerne som grundlag for den fremtidige styring. Det sparer os penge og hjælper balanceringen af el-nettet." Regnforudsigelser integreres i SmartGrid-modulet Kolding Centralrenseanlæg er dimensioneret til 125.000 PE og styres med Krügers STAR Control, der også bruger data fra vejrsatellitter, onlinemålere på spildevandsanlægget og i afløbssystemet, så den eksisterende kapacitet udnyttes optiSpildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

malt. Markedschef Theis Gadegaard, Krüger A/S, siger: "Når vi time-for-time får en prognose på el-prisen, og sammenholder den med prognosen for flow til renseanlægget, så kan vi optimere energiforbrug og renseanlæggets egen energiproduktion, så det giver en økonomisk fordel – uden at det går ud over kvaliteten af det rensede vand." Potentialer for eksport af SmartGrid til renseanlæg STAR Control er implementeret på en lang række anlæg i Europa og Asien. Med det nye SmartGrid-modul er der udsigt til, at STAR Control når endnu længere ud. Theis Gadegaard slutter: "De fleste Danske renseanlæg arbejder for at blive energineutrale eller energiproducerende. Energiproduktionen på renseanlægget er for en stor dels vedkommende baseret på Biogas, og det kan lagres. Det giver et spillerum overfor vindmølleproduceret strøm, som de Danske forsyninger kan profitere af. Over de seneste år har vi set en stigende interesse for STAR og andre Krüger-teknologier på internationalt plan, og vi håber, at den nye applikation til vores styringsplatform kan kommercialiseres". For yderligere oplysninger om denne pressemeddelelse Kolding Spildevand as Per Holm, tlf.: 29251036, E-mail: per.holm@kspv.dk Krüger A/S Anne Abraham, tlf.: 21713872, E-mail: ana@kruger.dk

Fakta om projektet Projektet består af to hovedfaser, hvor softwaren udvikles, testes og idriftsættes successivt, idet der startes på renseanlæggets energiforbrugende processer. Herefter optimeres på afstrømningen fra kloaksystemet, og endeligt optimeres på energiproduktionen fra biogas på renseanlægget. Projektet gennemføres i perioden december 2013-december 2015. Det samlede budget er på 3 mio. kr. Ud over Krüger og Kolding Forsyning deltager Energi Danmark A/S og et franske firma Actility S.A. i projektet.

33


Koncentreret indsats sparer energi Af Hans-Christian Damm Obel, Varde Forsyning A/S Varde Forsyning A/S har de sidste to år målrettet arbejdet med el-besparelser på spildevand. De seks største har givet en samlet besparelse på omkring 522.000 kWh årligt. Ni bliver til to De ni nuværende renseanlæg skal indenfor de kommende år reduceres til to – i Varde og Skovlund – som herefter skal rense alt spildevand i Varde Kommune. De nuværende 200 pumpestationer og ca. 1.100 km ledninger vil derfor blive udvidet indenfor de næste år. For at holde udgifter nede, er der gennemført en omfattende kortlægning af de enkelte processers energiforbrug i både transporten og rensningen af spildevand og det har resulteret i energiprojekter på i alt seks af ni renseanlæg. Elforbruget halveret i anlægget Eftersom en nedlæggelse af syv renseanlæg naturligt vil give udfordringer i forhold til kapaciteten, har Varde Forsyning A/S ved etablering af bundbeluftning på Varde renseanlæg øget beluftningskapaciteten fra 32.000 til 35.000 PE. Dette projekt alene skabte en energibesparelse på ca. 300.000 kWh/år, hvilket svarer til en reduktion på ca. 50 % til beluftningen eller 25 % af det totale elforbrug på hele renseanlægget. ”Vi har gennem dette projektforløb haft fokus på investeringen og den kommende driftsøkonomi. Der blev valgt en turboblæserinstallation, monteret direkte på gangbroen over procestankene. Denne etablering sikrer minimal rørmodstand, samt reducerede det samlede investeringsbehov ved projektets gennemførelse, fortæller Daniel Friis Baun, der er effektiviserings- og optimeringskoordinator. VLTer giver besparelser via styring På flere af renseanlæggene er der blevet monteret VLTer på procestankenes omrører. Der er lavet dynamiske ilt- samt forskellige Hz, setpunkter på de forskellige delprocesser for på den måde at bruge energien mere smart, med minimeret overforbrug som resultat. Besparelsesprojekterne har hver især bidraget fra nogle få tusinde til flere hundrede tusinde kW. Ens for mange af delprocesserne er den procentvise reduktion, der i flere tilfælde ligger over 50 %. Succes giver plads til efterfølger Efter succesen med at indhente besparelser på Varde Renseanlæg, kommer turen til det andet store anlæg i kommunen: Skovlund Renseanlæg med kapacitet på 23.500 PE. ”Procestankene på Skovlund Renseanlæg skal også have udskiftet deres beluftningsrotorer med et bundbeluftningssystem. I Skovlund forventer vi en samlet besparelse på ca. 150.000 kW, fortæller Daniel Friis Baun. Besparelserne ved de projekter, der på nuværende tidspunkt er blevet udført beløber sig til ca. 650.000 kWh/år. Medio 2014 vil den fremtidige drift være reduceret med 800.000 kW. Sammenligner vi med året 2011, hvor Varde Forsyning A/S brugte 2.900.000 kW på spildevandsrensning, vil reduktionen nærme sig 30 % eller ca. 600.000 kr.

34

FAKTA: Top seks over nuværende energibesparelser 1. Skiftet til bundbeluftning i processtankene: besparelse på ca. 300.000 kWh/år 2. Ændring af styring samt montage af VLT på renseanlæggenes omrører i procestankene: besparelse på ca. 85.000 kWh/år 3. Ændringer i indløbspumpestationen i Varde ved ventilation og varmeforbrug: besparelse på ca. 40.000 kW/året,+- afhængig af graddage. 4. Montering af pladebeluftere og iltmåler i udløbsbrønden samt VLT for blæseren: besparelse på 37.000 kWh/år. 5. Ændringer af omrøringstiderne i hydrolysetankene: besparelse på 32.000 kWh/år. 6. Ændret luftforsyningen til sandfangsbroens mamutpumpe, så denne nu forsynes fra samme blæser, som leverer til homogeniseringstanken og Sandfanget samt ændret styring: besparelse på 28.000 kW/året.

Fælles indsats Driften i Varde Forsyning A/S synes selv, det har været en spændende proces, fordi alle har kunnet bidrage. Selvom det kunne være fristende at gemme de mindste besparelser og springe direkte til de største, er de små besparelser sideløbende blevet indhentet. Resultaterne af anstrengelserne kan aflæses på de nuværende energimålinger. Der er markante fald på elforbruget på enkelte renseanlæg, men indsatsen er ikke tilendebragt. Optimering er en proces, der er fortløbende i takt med udviklingen af teknologier og ved udskiftninger af komponenter kan det ofte betale sig at tænke innovativt, så de bedste løsninger bliver implementeret. Det næste store projekt bliver forundersøgelser for etablering af et centralt biogasanlæg, placeret på Varde renseanlæg.

For at reducere investeringen ved bundbeluftning, valgte Daniel Friis Baun fra Varde Forsyning A/S at få turboblæseren installeret på gangbroen over procestanken. Hans-Christian Damm Obel hco@vardeforsyning.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


Inline-kontrol af Siemens flowmålere afslører de usynlige fejl Siemens Field Service

I tvivlsspørgsmål kan man vælge at sende sin magnetisk induktive måler til kontrol i et flowlaboratorium. Dette vil give et præcist billede af hvor god måleren er under laboratoriebetingelser. De installationsbetingede påvirkninger vil derimod ikke følge med og blive taget i betragtning. Med den patenterede inline-kontrol fra Siemens kan vore magnetisk induktive flowmålere testes i installationen. Denne test kan afsløre fejl i og omkring måleren, som ikke ville være blevet afsløret på en prøvestand. En inline-kontrol kan ikke erstatte et flowlaboratorium, men ofte give et mere reelt billede af hvad der påvirker målerens nøjagtighed.

Selve testen består af 3 individuelle test • En test af signalomsætteren • En test af installationen • En test af sensoren Testen afsluttes med et dokument, der indeholder alle relevante målerdata og naturligvis angivelse af ok/ikke ok for hvert af de gennemførte testforløb. Testen udføres af Siemens Field Service personale – i forbindelse med opstart og indregulering eller i forbindelse med den årlige kontrol.

Siemens Inline-kontrol kan give et billede af hvad der påvirker flowmålerens nøjagtighed

For mere information kontakt os på 44 77 48 44, tast 2

www.siemens.dk/pi

FLOW_inline_annA4_0913.indd Spildevandsteknisk Tidsskrift nr.11 - 2014

26/09/13 15.44

35


Fosfor i regnvand og reduktion i våde bassiner Af Sara Egemose, Mogens Flindt, Syddansk Universitet og Melanie Sønderup, Arwos

Foto: Anders Skov Hansen, Rambøll.

Der er i disse år stor fokus på regnbetingede udledninger. Det er ikke uden grund, da lavtliggende boligområder risikerer oversvømmelser som følge af hyppigere og mere intense nedbørshændelser. Der mangler imidlertid fokus på kvaliteten af det afstrømmende vand, da det, afhængig af kvaliteten, kan have såvel positive som negative effekter på recipienterne. Det gælder mht. indholdet af organisk stof, miljøfremmede stoffer, kvælstof og fosfor.

Fosfor i regnvand Implementeringen af vandrammedirektivet er i fuld gang, idet der skal sikres god økologisk tilstand i vore vandområder. Fosforafstrømningen er ét af indsatsområderne. Det gælder både afstrømning fra diffuse kilder og punktkilder. I

36

forbindelse med regnbetingede udledninger tænker de fleste nok uvilkårligt på overløb fra fælleskloakerede områder, hvor udledning af organisk stof, næringsstoffer mv. kan resultere i både akutte og akkumulerede negative konsekvenser. Så det er absolut vigtigt at begrænse mængden af overløb så meget som muligt. Vores undersøgelser viser, at afstrømningen fra veje og separatkloakerede områder også kan have betydning, hvilket skyldes, at andelen af befæstede arealer stiger, mens andre kilder reduceres. Indholdet af fosfor svinger meget over året og under den enkelte regnhændelse og er bl.a. afhængig af oplandstypen, nedbørsintensiteten, længden af den forudgående tørvejrsperiode mv. Ofte benyttes typetallet 500 µg P/L ved teoretiske beregninger af belastningstal, men afhængig af lokale faktorer kan det være såvel over- som underestimeret. Oplandstypen betyder meget. Fosforindholdet Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


Flowmålesystem til afløbsrør, kanaler og vandløb Ideelt til måleprogrammer ifm klimatilpasning af regnvandsystemer

Fleksibel og flytbar løsning med eller uden GPRS

Mulighed for batteridrift og solceller

Doppler flowmåler

Installation og servicekontrakt tilbydes i samarbejde med:

Analyse • Ammonium • Nitrat • Fosfat • Turbiditet • Opløst tørstof • pH

Doppler clamp-on flowmåler ideel til energioptimering på pumpestationer. Til rørstørrelse fra Ø12,5 mm. op til Ø4500 mm.

• Redox • Ilt

Niveau og tryk • Neddykbare niveautransmitter • Ultralyd • Radar • Tryk

E. Eberhardt ApS | Bygstubben 6 | 2950 Vedbæk | Tlf.: 4589 3366 | www.ee.dk | info@ee.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014 Eberhardt annonce-juni 2013.indd 1

37

01/07/13 11.16


er højest i afstrømning fra industriområder, derefter følger landsbyområder og lavest fra boligområder, ligesom fosforafstrømningen stiger ved højere befæstelsesgrader. Også lokale faktorer spiller ind. I Padborg har vi f.eks. set indløbskoncentrationer på omkring 1000 µg P/L fra lastbilparkeringspladser, mens en undersøgelse af boligområder på Als i en vinterperiode viste en gennemsnitlig afstrømning på 82 µg P/L /1/. Koncentrationen ved udløb til recipient afhængig også af, om der er bassiner inden udløb til recipient, hvordan disse er designet og hvor velfungerende de er. Omkring 50 % af det afstrømmende fosfor er typisk partikulært bundet, mens resten er opløst. Det har stor betydning for en evt. rensning i bassiner, der stort set kun fjerner de partikulære fraktioner.

Fosforfjernelse i bassiner Bassiner er oftest dimensioneret og designet med det formål at magasinere og forsinke det afstrømmende vand og dermed undgå erosionsskader på recipienten, hvilket naturligvis er vigtigt. Ved at være opmærksom på en række simple detaljer, både ved renovering og nyanlæg af især våde bassiner, kan anlæggene imidlertid optimeres til også at fjerne en del partikulært stof og dermed også partikulært bundne næringsstoffer. Der skal skabes magasinvolumen så partiklerne når at sedimentere. Det betyder, at opholdstiden og vandets distance fra indløb til udløb af bassinet er altafgørende. På Als har vi set, at 84-97 % af partiklerne i det afstrømmende vand er mindre end 63 µm, hvorved hovedparten af partiklerne sedimenterer meget langsomt. Ind- og udløbsbygværkerne skal derfor placeres så langt fra hinanden som muligt. I dag er de i mange eksisterende bassiner placeret lige ved siden af hinanden. Dykkede indløb er fint, men lav ALDRIG indløb i bunden af bassinerne, da det resulterer i ophvirvling af sedimenteret materiale. Det lyder indlysende, men ikke desto mindre anlægges der bassiner af denne type også med stoffjernelse for øje! Mht. dimensioneringen skal anbefalingen på min. 250 m3/red. ha følges, idet også vores erfaringer viser, at effektiviteten falder markant, hvis bassinerne anlægges mindre. Vedligeholdelsen skal prioriteres og budgetteres ved anlæg. Vores studier i mere end 50 bassiner har vist, at bassiner, som ikke er vedligeholdt indenfor de seneste 5 år, har meget ringe stoffjernelse. Ved byggemodning af nye bolig- eller industriområder er regnvandsbassinerne ofte noget af det første, som anlægges for at undgå jord- og sandflugt til recipienterne. Det betyder, at bassinerne ofte trænger til rensning og vedligehold allerede, når udbygningen af området er færdigt. Dette bør prioriteres for at sikre et velfungerende bassin, også efter byggemodningsfasen. Iltfrie perioder i bassinerne bør undgås bl.a. af hensyn til omdannelsen af fosfor fra partikulær til opløst form. Derfor bør bassinerne ikke være for dybe, men omvendt skal man, hvis bassinet er vindpåvirket, sikre, at det sedimenterede materiale ikke ophvirvles f.eks. via beplantning omkring anlægget. Effektiviteten af stoffjernelse i regnvandsbassiner er ofte opgjort på baggrund af reduktionsgrader i %, men fra en miljømæssig vinkel så er det udløbskoncentrationen og den transporterede mængde, som er vigtig for miljøpåvirkningen i nedstrøms recipienter. En rensegrad på 80 % er super, hvis

38

indløbskoncentration er 300 µg P/L og fosforkravet for recipienten er 75 µg P/L, men hvad nu hvis indløbskoncentrationen er 500 µg P/L? Partikelfjernelsen kan optimeres og forbedres markant, hvis bassinet efterfølges af en velfungerende filterdel - helst med beplantning. For filtre er det dog også altafgørende, at man sikrer tilstrækkelig opholdstid via tilstrækkelig størrelse og magasineringsvolumen i forhold til oplandsarealet. Her bør man også indtænke kornstørrelsesfordelingen i det afstrømmende vand, således at man anlægger et filter med en kornkurve, som sikrer optimal filtrering. Ved både at designe et optimalt og tilstrækkeligt stort vådt bassin, hvor flest mulige partikler sedimenterer, samt et efterfølgende filter med en passende kornkurve, hindres hurtig tilstopning. Desværre anlægges mange bassiner for små, simpelthen pga. pladsmangel. En betragtelig del af den partikulært bundne fosfor i afstrømningen kan fjernes via et veldimensioneret vådt bassin evt. efterfulgt af et filter, mens den opløste fosfor, særligt om vinteren, hvor evt. planter er væk, vil passere mere eller mindre urenset igennem. For at fjerne denne del er der brug for filtertyper, som binder opløste fosforformer. I DK arbejdes der i disse år med test og brug af en række kalk-, jern- og aluminiumholdige filtermaterialer.

Igangværende projekter På Syddansk Universitet er vi i øjeblikket involveret i en lang række aktiviteter, omhandlende regnbetingede udledninger og rensning af regnvand, hvoraf en del foregår i tæt samarbejde med Arwos, som bl.a. har ansat en erhvervsPhD-studerende indenfor fagområdet. F.eks. arbejder vi på et studie af ca. 70 bassiner med det formål at undersøge, hvor effektive bassinerne er til at fjerne bl.a. suspenderet stof, tungmetaller og næringsstoffer afhængig af opland, design og alder. Samtidig undersøges afstrømningens karakter afhængig af oplandstypen. I samarbejde med Arwos arbejder vi også på at teste knust beton som filtermateriale, idet knust beton fjerner opløst fosfor meget effektivt. I et fuldskalaanlæg i Padborg testes knust beton og et traditionelt sandfilter simultant. Indledende laboratorieresultater er publiceret på dansk i Vand & Jord og Dansk Vand /2,3,4/ og internationalt i 2 artikler /5,6/. Våde regnvandsbassiner er små økosystemer og bidrager til at skabe ”ny natur” i byerne til trods for, at de er tekniske anlæg. Derfor arbejder vi i øjeblikket også på at afdække de naturmæssige kvaliteter af forskellige typer regnvandsbassiner. Endelig er det vigtigt at kende effekterne af regnbetingede udledninger på recipienten også set i forhold til påvirkningerne via andre kilder. Til dette formål bruger vi GIS som et stærkt værktøj, og de foreløbige resultater på dette område er beskrevet i Vand & Jord /7/ og viser bl.a., at i vandløb kan regnbetingede udledninger have både positive og negative effekter på vandløbsfaunaen som indikatorparameter. Denne artikel er baseret på en lang række resultater og erfaringer fra ovenstående projekter. Noget er som sagt allerede publiceret både nationalt og internationalt, men langt hovedparten publiceres i de kommende år. Ved evt. spørgsmål kontakt:

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


Nye 2014-kataloger: Lær mere på Ferskvandscentret

Litteratur 1. Egemose, S. & Jensen, H.S. (2009): Phosphorus forms in urban and agricultural runoff: Implications for management of Danish Lake Nordborg. Lake and Reservoir Management 25(4): 410-418. 2. Sønderup, M. J., Hessellund Jensen, C., Beinthin, M. V., Reitzel, K., Egemose, S. & Flindt, M. (2011): Knust beton til fosforfjernelse i vandmiljøet – Del 1. Vand og Jord 18 (1): 32-35. 3. Sønderup, M.J., Beinthin, M.V., Reitzel, K., Egemose, S. & Flindt, M.R. (2011): Knust beton til fosforfjernelse i vandmiljøet – Del 2. Vand og Jord 18 (2): 72-75. 4. Sønderup, M.J., Bochdam, T., Flindt, M. & Egemose, S. (2012): Riv huset ned og hjælp miljøet! DanskVand Oktober 2012, 52-53. 5. Egemose, S., Sønderup, M.J. Beinthin, M.V., Reitzel, K., Hoffmann, C.C. & Flindt, M.R. (2012): Crushed concrete as a phosphate adsorbing material: A potential new mana­ gement tool. Journal of Environmental Quality 41:647-653. 6. Sønderup, M., Egemose, S., Hoffmann, C.C., Reitzel, K. & Flindt, M. (2013): Modeling phosphorus removal in wet ponds with filter zones containing sand or crushed concrete. Ecological Engineering http://dx.doi.org/10.1016/j. ecoleng.2013.06.003. 7. Madsen, M.H, Egemose, S., Flindt, M., Sønderup, M.J. & Bochdam, T. (2013): Oplandets effekt på recipientkvaliteten. Vand og Jord (4): 157-159. Sara Egemose (saege@biology.sdu.dk)

Forår 2014

Forår 2014

Ledelse Drift af renseanlæg Afløb og administration

Se alle vores kurser og temadage i foråret on-line, og tilmeld dig der.

Vandforsyning

Natur og miljø

Affald og genbrug

Fysisk planlægni ng Byggeri og

SER

SKUR RSYNING FO e om miljø og ledels Ferskvandscentret Kursus

Ferskvandscen Kursus tret

bolig

Ledelse

NY & NYTT

Kursuskatalog

IG VIDEN

for Teknik og

Miljø

Tjek dem på www.fvc.dk/kursus. Her kan du også kan tilmelde dig vores nyhedsmail.

Ferskvandscentret Kursus Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg Tlf.: +45 8921 2100 • www.fvc.dk/kursus

State-of-the-art Water Purification Solutions

Nordisk Aluminat A/S er en familieejet virksomhed og den eneste danske virksomhed med speciale i udvikling og produktion af fældningsmidler til spildevandsbehandling

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

Stejlhøj 16 DK-4400 Kalundborg Telefon +45 5955 0700 Fax +45 5955 0707 www.aluminat.dk

39


Et godt helbred gennem hele arbejdslivet V/ Gitte Lykke Hansen, VandCenter Syd I VandCenter Syd har vi fokus på sundhed, sikkerhed og trivsel og vi vil gerne dele ud af vores gode erfaringer. Frivillighed og tålmodighed er nogle af nøgleordene i vores indsats.

Sund livsstil er oppe i tiden For nogle år siden var det Rygepolitik og rygestopkurser, der fyldte. Siden var det alkoholpolitikken. Der er sket en generel positiv holdnings- og adfærdsændring i samfundet omkring disse indsatser og de fylder ikke ret meget på arbejdspladserne længere. Fokus er flyttet over på sundhed. Der har aldrig været skrevet så mange bøger, udgivet så mange magasiner og vist så mange TV-udsendelser om sundhed som i disse år. Desværre bliver vi ikke sundere af at læse om sundhed eller

Sundhed, sikkerhed  og  trivsel     Mål%der  og  søvn  har   indflydelse  på  ulykker  og   nærved-­‐ulykker  

Kondi%on og  rygning  har   indflydelse  på  skader  i   bevægeapparatet  

40

se, hvordan Chris MacDonald tager kampen op mod overvægten sammen med en lille udvalgt gruppe mennesker. Det kræver en aktiv indsats af den enkelte og for mange er det et opgør med vaner, som er svære at ændre. Her kan vi som arbejdsplads også gøre en indsats.

Frivillighed og lyst er udgangspunktet og det er tilladt at sige nej tak I VandCenter Syd gør vi noget for at skabe nogle rammer, som gør det nemmere for den enkelte at træffe sunde valg – både på og udenfor arbejdspladsen. Vi er bevidste om, at det tager tid at ændre vaner og har erfaring for, at ideer skal modnes for at få flest muligt med. Vi ønsker at respektere medarbejdernes privatsfære og møde den enkelte, der hvor han/hun er. Sundhed på arbejdspladsen bygger derfor på frivillighed og lyst.

Manglende kondi%on,  søvn   rygning,  alkohol  og   overvægt  har  betydning  for:   •   oplevelsen  af  produk%vitet   •   stress   •   samarbejde   •   forandringsparathed  

Trivsel har  betydning  for:   • oplevelse  af  indeklima   • oprydningskultur   • brug  af  hjælpemidler   • korrekte  arbejdss%llinger  

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


Sundhedsudvalget sikrer fokus I 2011 nedsatte vi et sundhedsudvalg under Arbejds­miljø­ udvalget. Sundhedsudvalget har udarbejdet en ”Sundheds­ strategi 2011-14”, som er rammen for vores sundhedsarbejde. Sundhedsstrategien angiver de strategiske mål for arbejde med sundhed og trivsel og indeholder en række indsatser inden for de klassiske faktorer inden for sundhedsfremme (KRAMS), nemlig kost, rygning, alkohol, motion og stress.

Hvad er det, vi gør? For hver KRAMS-faktor har vi en række indsatser: • Kost – Sund mad i kantinen og gratis frugtordning – ”Gå-hjem-møde” med diætist er planlagt – 31 medarbejdere deltager p.t. i medarbejderarrangeret  slankeklub – Mulighed for individuelle vægttabsforløb er på vej • Rygning – Individuelle rygestopforløb med afsæt i medarbejderens motivation • Alkohol – Hjælp til afvænning ved misbrug • Motion i arbejdstiden – 50/50-ordning, 2 x 1 timer/uge (arbejdsgiver betaler 1   time og medarbejder betaler 1 time) – aktiviteterne er   svømning, cykling, løb, badminton m.m. – Aktive pauser – elastikgymnastik og styrketræning – Mulighed for at cykle til møder og enkelte arbejdsopgaver • Stress – Fokus på at der er overensstemmelse mellem belastning   og ressourcer – Ilt til hjerte og hjerne, så man ikke brænder ud - en rask   gåtur i den friske luft giver frisk energi

Der skal også være et socialt element i aktiviteterne Aktiviteterne i 50/50-ordningen skal være gavnlige for fysikken, men der ligger også et socialt element i ordningen. 50/50-ordningen har helt bevidst som forudsætning, at man er en gruppe på 4, der laver en aktivitet sammen. Herved får vi styrket samarbejdsrelationerne og trivslen.

Win-Win Indsatserne på sundhedsområdet giver gevinst både for den enkelte medarbejder og for VandCenter Syd. Medarbejderne oplever, at sundhed giver øget velvære og mere energi på arbejde og i fritiden. VandCenter Syd oplever, at sunde medarbejdere giver tilfredse medarbejdere, øget produktivitet og færre sygedage.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

Sundhed, sikkerhed og trivsel som integreret indsats I 2012 og 2013 har vi gennemført et stort APV-projekt ”Sundhed, sikkerhed og trivsel” i samarbejde med Alectia, hvor vi for alvor fik integreret de tre elementer i arbejdsmiljøindsatsen. I projektet sammentænkte vi den fysiske og psykiske APV, hvorved vi kunne undersøge hvilke elementer, der påvirker hinanden. Projektet tog udgangspunkt i en høj grad af medarbejderinvolvering og målet var at skabe større trivsel, stærkere sammenhold og samarbejde samt lavere sygefravær. Resultaterne af vores APV i 2013 viser, at vi er steget på stort set alle områder i forhold til 2012. Det er et resultat, som vi er glade og stolte af. Selv om resultaterne er flotte, er der stadig væk områder, hvor vi kan blive bedre og det kræver en vedholdende indsats i de kommende år.

Vi er ikke i mål endnu - vi vil gerne have mange flere til at deltage aktivt Der er ingen tvivl om, at det har været sværest at nå vores kollegaer i Driften. De stod ikke ligefrem forrest i køen for at komme med i Sundhedsudvalget, men det lykkedes os heldigvis at få et par frivillige med på holdet. Sundhedsudvalget har helt bevidst lagt op til, at der ikke skulle presses noget ned over hovedet på kollegaerne. Det skulle vokse nedefra og have afsæt i egen motivation. Med det afsæt er vi meget tilfredse med, at kollegaerne i driften fik gang i morgensvømning på 2 hold af 4-8 medlemmer. Et super initiativ, som deltagerne har haft stor fornøjelse af. ”Det er som om, at arbejdsskoene ikke trykker helt så meget, efter en frisk morgensvømmetur” har en af deltagerne udtalt. Vi vil rigtig gerne have flere til at tage imod det gode tilbud om at dyrke motion i arbejdstiden, men vi respekterer også, at det skal være lysten, der driver og ikke et pres fra os. Vi håber, at de aktive kollegaer smitter af på andres lyst til at også at være med. Vi tror nemlig på, at alle disse indsatser er med til at sikre sunde og raske medarbejdere, som er klar til at håndtere de daglige udfordringer gennem hele arbejdslivet – for nogens vedkommende helt til de fylder 70 år☺ Er du nysgerrig for at høre mere om vores erfaringer med sundhedsarbejdet i VandCenter Syd, er du meget velkommen til at kontakte mig på E-mail: glh@vandcenter.dk.

41


”Arbejdsmiljøtanker og de gode intentioner om STFs arbejdsmiljønetværk” Af Aksel Kirkeby Driftsleder Svendborg Vand og affald Lidt historisk – STF’s Arbejdsmiljønetværk blev startet for et par år siden på Kolding Renseanlæg, og på Vandtek 2012 var der en velbesøgt og vellykket arbejdsmiljødag med indlæg om: • Hvordan holder vi os ajour med nye arbejdsmiljø bekendtgørelser • Digitalisering af arbejdsplads brugsanvisninger • Rundvisninger på renseanlæg set i et arbejdsmiljø perspektiv • APV i en forsyning med 190 pumpestationer • Lovgivning og faremomenter ved alenearbejde • Forstå din multigas detektor Alle gode og stadig gyldige emner skulle så følges op, og ingen skal være i tvivl om de gode intentioner, der var. Det var hensigten, at ”gryden skulle holdes i kog og der skal lægges nye urter i”, som Susanne Brandt skrev, for at gruppen kan udvikles og en større kreds kan få gavn af arbejdet. Men – desværre afgik Bjarne Westergaard ved døden sidste sommer efter alvorlig sygdom – trist og i alt for ung en alder… I en meget travl hverdag har vi så ikke haft ressourcer til at ”holde liv i blusset under gryden, der skulle holdes i kog”, hvis jeg må fortsætte i den terminologi, men vi må i gang med at finde disse ressourcer. Der er for mig ingen tvivl om, at der er et behov for at holde fast i og udbrede god viden om, hvordan vi fastholder og udvikler vores arbejdspladser med et godt arbejdsmiljø. Jeg kan høre det på kurser ”Drift af pumpestationer” og Drift af afløbssystemer” og senest ”Svovlbrinteproblemer” på Ferskvandscentret. Kloaksystemerne udvides, renoveres og udbygges i stor grad i disse år samtidig med, at spildevandsselskaberne presses af kontrol på billigst mulig drift, prisloft og en hel masse andre ting. Og de fleste steder er der virksomhedsudviklingsprojekter i gang for at følge op på kontrolforanstaltninger og fastholde så billig drift som mulig. Det er ikke nødvendigvis af ond vilje, men arbejdsmiljøet kan meget let komme under pres i denne proces, både i planlægning og udførelse af det daglige arbejde, men også i forhold til hvordan arbejdsmiljøet indarbejdes i udformning af nye pumpestationer, bassiner og øvrige kloakinstallationer. Jeg hører mange gange fra kursusdeltagere, at fokus på arbejdsmiljø kunne være bedre. At der kan være en meget stor forskel på driftsfolkenes rådgivere / projekterendes opfattelse af funktionen og konsekvensen af den ene eller anden indretning. Der mangler mange steder en erfaringsudveksling mellem drift og anlæg. Driftsfolkene oplever, at rådgiveren eller leverandø-

42

ren har en mening om konsekvensen af en given indretning, som ikke stemmer overens med den virkelighed, de oplever i det daglige arbejde. At der er en forventning om, at man kan indrette bygværker, så der skal anvendes alt muligt sikkerheds udstyr og flere vagt / sikkerhedsfolk, men det er ikke et udtryk for billigst muligt i drift. Sikkerhedsudstyr skal holdes ved lige. Vagt- og sikkerhedsfolk koster arbejdstid, og denne viden må vi være med til at formidle, men også forvente, at rådgiveren indarbejder i nye projekter. Mindst mulig driftsomkostning i form af mindre brug af sikkerhedsudstyr, så lidt kontakt med slam og spildevand som mulig er med til at give lave driftsomkostninger Men det stiller krav til fremsynethed og indsigt i daglig drift at indrette bygværker og pumpestationer til færrest mulige driftsomkostninger – og på grund af lange levetider vil det være et langt træk over rigtig mange år, hvis den udvikling skal fastholdes. Jeg nævner de lange levetider, fordi vi opbygger spildevandsanlæg med levetider på op mod 100 år, og der vil derfor gå rigtig mange år fra et givet bygværk opbygges, til det fornyes. Jeg kan høre rundt omkring, at alle vores medarbejdere efterhånden bruger sikkerheds gasmålere, og det tror jeg er hovedårsagen til, at spildevandsbranchen undgår dødsulykker p.g.a. svovlbrinte. I modsætning til landbruget, hvor der i efteråret 2013 – desværre – igen var en dødsulykke i en gylletank. Lad os fastholde det positive i så få arbejdsulykker som muligt. Det gode arbejdsmiljø er med til at give trivsel på arbejdspladsen Vi skal være bedre til at registrere ”nærved ulykker” og tage ved lære af dem, og på den måde undgå nye ulykker. Men vi skal også være parate til at registrere dem, så vi ikke føler os udstillet som fjolser, når nærved ulykker registreres. Men at fokus er på at undgå ulykken – sagt på en anden måde – det er sagen, vi går efter og ikke manden. At der så kan komme en samtale med en medarbejder hvis han gentagne gange laver ”ulykker”, er vel kun naturligt. Der skal være et fokus på at undgå ulykker under arbejdets udførelse, og det kommer der kun, hvis medarbejderen er indstillet på dette. Med dette vil jeg ønske alle et rigtig godt og sikkert nytår, og jeg vil gerne medvirke til, at vi igen får Arbejdsmiljø gruppens gryde i kog. Aksel Kirkeby Direkte: +45 6321 5541 E-mail: AKK@ Vandogaffald.dk Web: www.vandogaffald.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


VI SIKRER DINE MÅL! Lægger du vægt på viden om processer og rådgivning på alle niveauer hos din leverandør, er NHLAutomation det rigtige valg, når du skal vælge din specialist i automatiseringsløsninger. Siden 1998 har NHL Automation programmeret og installeret driftssikre løsninger til spildevandsrensning og vandbehandling over hele Danmark. Vores forretning bygger på et partnerskab med vores kunder. Vi har specialviden og erfaring, der gør os i stand til at løse alle udfordringer og sikre en smertefri drift i dagligdagen. Kontakt direktør Niels Henning Larsen for en uforpligtende samtale på telefon 49 13 21 41 eller se mere på nhl-automation.dk

Se

rv ice

alu |V

e| s Re

po

nsi bili ty

Indsigt i mikrobiologien kan give hjælp til: •

Løsning af bundfældnings­ problemer

Driftsoptimering og problemløsning

Eksempelvis ved ændret anlægs­ drift og spildevandskarakteristik.

Test bakterierne i din procestank

Få svar på, hvad der sker i dit anlæg gennem mikro­ biologiske analyser af spildevand og slam • Komplet kortlægning af det mikrobielle samfund (Bio­P, nitrifikanter, denitrifikanter...) • Bestemmelse af bakteriegruppers udbredelse • Identifikation af bakterier eks. tråde • Mikroskopiering af slamprøver

www.kruger.dk/mikrobiologi Kontakt: Aviaja Anna Hansen Tlf: 9634 6691 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

43


Dyk med ned i en slamprøve – og se, hvad det fortæller om processerne i et renseanlæg Aviaja Anna Hansen og Vibeke Borregaard, Krüger A/S, Lene Nielsen, Fredericia Spildevand og Energi A/S og Per Halkjær Nielsen, Sektion for Bioteknologi, Aalborg Universitet Fredericia Spildevand og Energi A/S har kortlagt det mikrobiologiske samfund i deres slam. På den måde er der opnået indsigt i, hvorfor den biologiske proces har ændret sig og hvad der kan gøres ved det.

Kortlægning af det mikrobiologiske samfund i slamprøver En halv milliliter slam lyder ikke af ret meget, men det er nok til at lave en fuld kortlægning af det mikrobiologiske samfund i en procestank. I procestanken er der nemlig omkring 5 milliarder bakterieceller pr. ml slam og det er disse bakterier, der sørger for, at spildevandet bliver renset for kvælstof-, kulstofog fosfor-forbindelser. Derfor er det også vigtigt, at det er de rigtige bakterier, som er til stede i slammet og at balancen mellem de forskellige bakteriegrupper er god. Alt dette kan undersøges i en halv milliliter slamprøve ved kortlægningsanalysen kaldet amplicon-sekvensering (se faktaboks). Aalborg Universitet har for nyligt optimeret metoden til at kunne benyttes i aktivt slam. Ved denne analyse bestemmes, hvilke bakteriearter, der er i slammet og hvor mange, der er af hver art. Artssammensætning bruges til at bestemme udbredelsen af de fosfor-akkumulerende organismer (PAO el. BioPorganismer), de glykogen-akkumulerende organismer (GAO), nitrifikanterne, denitrifikanterne, de fermenterende og de hydrolyserende bakterier og dermed kan det vurderes, om der er nok bakterier til at udføre de biologiske processer.

Hvorfor var fosforfjernelsen faldet? Store ændringer i BioP-organismerne Analyserne viste, at udbredelsen af BioP-organismerne var faldet til under halvdelen af udbredelsen i januar 2013, det var dog stadig kun lidt lavere end udbredelsen i anlægget i august 2012 og i et dansk gennemsnitsanlæg (Figur 1) og det var derfor ikke alene BioP-organismernes udbredelse, der kunne forklare den lavere fosfor-fjernelse. Forklaringen skulle i stedet findes hos BioP-organismernes konkurrenter, de glykogen-akkumulerende organismer (GAO) som er meget udbredte i Fredericia Renseanlæg sammenlignet med andre danske anlæg (Figur 1). GAO’erne er i direkte konkurrence med BioP-organismerne om de samme kulstofkilder. Danske anlæg har normalt en fornuftig biologisk fosforfjernelse og sjældent problemer med GAO. De kan dog være et større problem under varmere himmelstrøg. Analysen viste desuden, at BioP-samfundet havde ændret sig markant i løbet af 2013, hvor der var sket et skift fra én art BioP-bakterie, Tetrasphaera til en anden BioP-art, Accumulibacter (Tabel 1). Dette skift i samfundet indikerer, at der formentlig er sket en ændring i de tilgængelige kulstofkilder i anlægget fra proteiner til flygtige fede syrer (VFA’er), da det er Accumulibacters foretrukne føde. Tabel 1. Procent udbredelse af BioP-bakterier i slamprøven. % udbredelse af totalsamfund

Bakterie-type

Aug 2012

Jan 2013

Nov 2013

BioP

Tetrasphaera Accumulibacter

14 0

28 0

3 8

Erfaringer med mikro­biologiske analyser af slamprøver ved Fredericia Spildevand og Energi A/S Fredericia Spildevand og Energi A/S besluttede i november 2013 at få kortlagt den mikrobiologiske sammensætning i deres slam og få disse resultater sammenholdt med resultaterne fra den mikrobiologiske database over danske renseanlæg (se evt. Spildevandsteknisk tidsskrift nr. 4, 2010, side 20-22). Beslutningen blev lavet på baggrund af, at der var observeret et fald i kvælstof- og fosfor-fjernelsen i anlægget og de ville derfor gerne finde ud af, hvad disse ændringer kunne skyldes. Der blev analyseret tre slamprøver, taget på forskellige tidspunkter i 2012 og 2013 og udfra resultaterne blev der lavet en beskrivelse af de vigtigste ændringer, der var sket i bakteriesamfundet fra august 2012 til november 2013.

44

Faktaboks om Amplicon-sekvensering Amplicon-sekvensering er en ny måde at analysere DNAsekvenser på. Det nye ved metoden er, at man nu er i stand til at analysere et meget større antal DNA-sekvenser ad gangen (>50.000 stk) og man kan derfor få en meget bedre beskrivelse af komplekse prøver, eksempelvis bakteriesamfund i aktivt slam, hvor der er tusindvis af forskellige bakteriearter til- stede.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


50

% af bakterie samfundet

45 40

35 30 25 20 15 10

Figur 1: Udbredelse af de vigtigste bakteriegrupper i Fredericia Renseanlæg og gennemsnittet over 25 danske anlæg (den mikrobiologiske database). GNS DK anlæg Fredericia aug 2012 Fredericia jan 2013 Fredericia nov 2013

5 0

e i Fredericia Renseanlæg sammenlignet med Hvorfor har1). kulstofkilderne ændret sig? anske anlæg (Figur GAO’erne er i direkte Ændringerne i de tilgængelige kulstofkilder ses også ud fra ence med BioP-organismerne om de samme andelen af de fermenterende og hydrolyserende bakterier i anlægget, som er faldet markant siden januar 2013 lder. Danske anlæg har normalt en fornuftigog som er meget lavere end i et dansk gennemsnitsanlæg (Figur 1). k fosforfjernelse og sjældent med Deres lave udbredelse viser, at deproblemer tilgængelige kulstofkilder formentlig ikke er omsættelige for disse bakteriegrupper. kan dog etgodt større problem under varmere Dettevære stemmer overens med det observerede skifte i BioP-arter og at denitrifikant-arterne i anlægget udnytter små trøg.

kulstofmolekyler som fede syrer, monoaromatiske hydrokarboner og metanol. De sidste to kulstofkilder findes normalt i n vistebenzin desuden, at BioP-samfundet og olieaffald, hvilket viser, at skiftethavde i kulstofkilderne kan hænge sammen med olieindustrien, der tilleder spilsig markant i løbet afRenseanlæg. 2013, hvor der ivar sket eter devand til Fredericia Et skifte kulstofkilder nødvendigvis et problem, men som vist her påvirker én artikke BioP-bakterie, Tetrasphaera til en andendet mangfoldigheden af bakterierne i slammet, hvilket kan påvir, Accumulibacter 1). Dette skift i ofte en god ke kvælstof- og (Tabel fosfor-fjernelsen. Det er derfor idé at modtage industriaffald fra specifikke industrier i mindre det indikerer, at der formentlig er sket en mængder ad gangen, hvis muligt.

kulstofmolekyler som fede syrer, monoaromatiske hydrokarboner og metanol. Desom sidste Mikrobiologiske analyser etto kulstofkilder findes normalt i benzin og olieaffald, hvilket viser, at redskab i driftsoptimering Ved Fredericia Spildevand og Energi har mansammen været glade med skiftet i kulstofkilderne kanA/Shænge for at få en bedre indsigt i det mikrobielle samfund i slammet. olieindustrien, der tilleder til driftsFredericia Analyseresultaterne er blevet anvendtspildevand til at fokusere på optimering af kvælstof- og fosfor-fjernelse og fremadrettet vil Renseanlæg. skifteblive i kulstofkilder er ikke nødvendi de mikrobiologiskeEt analyser anvendt som et værdifuldt redskab til at forstå de biologiske i anlæggetdet bedre. et problem, men som vistprocesser her påvirker mangfoldigheden af bakterierne i slammet, hvilket ka Aviaja Anna Hansen og Vibeke Borregaard, Krüger A/S påvirke kvælstof- http://www.kruger.dk/mikrobiologi og fosfor-fjernelsen. Det er derfor o Lene en god idé at modtage industriaffald fraNielsen, specifikke Fredericia Spildevand og Energi A/S industrier i mindre mængder Per ad Halkjær gangen, hvis muligt. Nielsen, Sektion for Bioteknologi, Aalborg Universitet http://www.microbialdatabase.dk

Hvorfor var kvælstoffjernelsen faldet?

i de tilgængelige kulstofkilder i anlægget fra Hvorfor kvælstoffjernelsen r til flygtige fedevar syrer (VFA’er), da det er faldet? Udfra analyserne kunne det ses, at udbredelsen af nitrifikanter i anlægget havde været meget lav, men Udfra analyserne kunne det ses, at udbredelsen af nitrifikanlibacters foretrukne føde. ter i anlægget havde været meget lav, men nu var i bedring var i bedring (Figur 1). Der var dog stadig kun halvt så (Figur 1). Der var dog stadig kun halvt så mange nitrifikanter som i et dansk gennemsnitsanlæg, og kvælstof-fjernelsen vil mange nitrifikanter som i et dansk gennemsnitsanlæ derfor kunne forbedres vedi at øge mængden af nitrifikanter. ocent udbredelse af BioP-bakterier slamprøven. Dette gøres bedst ved at øge den aerobe slamalder, således at og kvælstof-fjernelsen vil derfor kunne forbedres ved se af nitrifikanterne får mulighed for at gro og ikke mistes via over- øge mængden af nitrifikanter. Dette gøres bedst ved skudsslammet. nd Bakterie-type Aug 2012 Jan 2013 Nov 2013 øge den aerobe slamalder, således at nitrifikanterne Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 201414 45 Tetrasphaera 28 3 mulighed for at gro og ikke mistes via Accumulibacter 0 0 8 overskudsslammet.


Brændselsceller på renseanlæg Af Tove Beyer, EnviDan A/S

© Dantherm Power A/S 20131101 Per Balslev

Figur1 : Billede af 4 brændselscellemoduler på Tulare wwtw i Californien (Kilde Lev Nilson, Tulare Public Works Director) Kilde: Tulare WWTW Indledning

Kort om teknologien

Som forsættelse af referatet af Per Balslevs indlæg på Døgnkursus 2013 vedr. brændselsceller i sidste nummer af STT kommer der her en nærmere beskrivelse af projektet, som fik støtte af VTUF i 2012.

Brændselscelleteknologien er interessant, da det er en miljøvenlig teknologi. Teknologien er baseret på en elektrokemisk proces, hvor der under en reaktion mellem brint og ilt dannes elektrisk energi og vand. Ved denne proces undgås således luftforurening med

svovl- og kvælstofforbindelser. I figur 2 herunder er den elektrokemiske proces i en brændselscelle illustreret. For at brændselscellerne kan udnytte biogassen skal den oprenses til naturgaskvalitet og metanen omdannes til brint. Omdannelse til brint kan ske i en

Projektet var et ”feasibility- studie” med det formål at undersøge, hvorvidt brændselscelleanlæg kan være et renere og mere energieffektivt alternativ til gasmotoren under danske forhold. Som udgangspunkt blev der set på den brændselscelleteknologi, som er til rådighed i Danmark. Den producerede biogas er et indtægtsgivende produkt, som et renseanlæg kan generere. Det er derfor vigtigt, at få udbredt kendskab til hvilke tiltag, der kan benyttes til optimal udnyttelse af biogassen. Inspirationen kom fra Californien, hvor flere renseanlæg har brændselsceller til udnyttelse af biogas fra rådnetanke. Brændselscelleanlæggene, der er kommercielle anlæg - altså fuldt gennemtestede anlæg, købes fra brændselscelleleverandøren på lige fod med en gasmotor, se figur 1.

46

Figur 2: Elektrokemisk proces i en brændselscelle. Kilde: www1.eere.energy.gov/hydrogenandfuelcells/fuelcells/fc_types.htm Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

31


den højere el-virkningsgrad for brændselscellerne, ses der en potentiel større indtægt på 25 % ved et brændselscelleanlæg end ved gasmotoren. Derimod ser det potentielle salg af varme ikke ud til at være en større gevinst, specielt ikke for brændselscellerne. Det vurderes derfor, at en afsætningsaftale med fjernvarmenetværket ikke umiddelbart er interessant.

ekstern reformator ved en reaktion ved høj temperatur mellem metan og vanddamp: CH4 + 2H2O CO2 + 4H2 Reaktionen kan også ske internt i de typer brændselsceller, der har en høj driftstemperatur ( 600-800°⁰C). Flere typer brændselsceller har en højere el-virkningsgrad end gasmotoren, hvilket gør dem attraktive i forhold til, at der er et ønske om, at renseanlæg skal være energiproducerende.

Resultater fra udviklingsprojektet I lyset af de meget positive indikationer var det oplagt at under­ søge, om et dansk produceret brændselscelleanlæg fra Dantherm Power kunne være et attraktivt alternativ til gasmotoren. Ved at sammenligne de mulige el- og varmevirkningsgrader for LT-PEM (Lav Temperatur – Polymer Membran) brændselsceller, som Dantherm Power producerer, og gasmotoren stod det klart, at den type brændselsceller kunne ikke konkurrere med gasmotoren. Det kunne derfor hurtigt konkluderes, at for nærværende var en dansk produceret brændselscelle ikke et bedre alternativ med hensyn til en øget energiproduktion. Derimod har den type celler, der benyttes på renseanlæggene i Californien, en bedre el-virkningsgrad, som kan konkurrere med gasmotorens. Brændselscellerne er af MC-typen (Støbt karbonat) fra det amerikanske firma Fuel Cell Energy. Data fra Viby Renseanlæg (Århus Vand) og erfaringstal fra branchen var udgangspunkt for sammenligning af de to systemer. Viby Renseanlæg havde relative nye analyser af den producerede biogas, og aktuel pris på installation af en ny gasmotor. Disse oplysninger blev anvendt som grundlag for til sammenligning af et 250 kW MC-brændselscelleanlæg med en 250 kW MAN gasmotor. I tabel 1 herunder er der til sammenligning oplistet nøgletal for de to typer anlæg. Der forudsættes en daglig biogasproduktion på 1680 Nm3 med 65 % metanindhold og et gennemsnitligt varmebehov på 3.600 kWh/d. Det ses af nedenstående tabel, at der er mulighed for en pæn indtægt fra salg af el for begge løsninger. På grund af El-virkningsgrad (%) Gasmotor BC

For at kunne foretage en endelig vurdering af, hvorvidt brændselscellerne vil være et interessant alternativ til gasmotoren, er der udarbejdet et estimat på anlægsinvesteringer, årlige udgifter til vedligehold og en afskrivningsperiode på baggrund de potentielle salg af el og varme. Der er benyttet priser og erfaringstal fra brancherne til udarbejdelse af nøgletallene i nedenstående tabel. Vedligehold for gasmotoranlæg forudsættes i branchen at ligge på ca. 0,30 kr./Nm3 gas, der forbrændes i motoren, og at forsyningerne kan optage lån til anlægsinvesteringerne med en årlig rente på 3 %. Af ovenstående nøgletal ses det, at gasmotoren vil være den mest økonomisk favorable løsning, da anlægsudgifterne og det årlige vedligehold er langt mindre end for brændselscelleanlægget. Tilbagebetalingstiden for brændselscellerne er for nuværende næsten 4 gange så lang som for gasmotoren. Der er endnu ikke mange erfaringer med levetiden på brændselscelleanlæggene implementeret på renseanlæg, da det er en relativt ny teknologi i forbindelse med rådnetanksanlæg.

Konklusion Baseret på resultaterne fra udviklingsprojektet vurderes, at for brændselscellerne skal være konkurrencedygtige på danske renseanlæg, skal miljøgevinsten prissættes højt ved brændselscellerne fremfor gasmotoren. I Californien bliver brændselscellerne økonomisk fordelagtige, da den Californiske stat yder et tilskud på ca. 80 % af anlægsinvesteringerne. Der skal ligeledes betales emissionsafgifter for gasmotoranlæg, hvorimod brændselsceller er afgiftsfrie. Ved disse ordninger bliver brændselscelleanlæggene mere økonomisk fordelagtige. Yderligere detaljer vedrørende projektet kan læses i den afsluttende projektrapport, som fås ved henvendelse til VTUF eller EnviDan. Tove Beyer, tob@envidan.dk

Potentielt salg af el (kr/år)

Varme-virkningsgrad (%)

Potentielt salg af varme (kr/år)

38

Ca. 1,6 mio.

53

Ca. 116.000

LT-PEM*

33

N/A

63

N/A

MC

47

Ca. 2,0 mio.

43

Ca. 60.000

Tabel 1: Sammenligning af GM og BC anlæg * LT-PEM cellen er taget med til sammenligning af virkningsgraderne.

Indtægter for salg af el Anlægsinvesteringer, og varme (kr/år) 250 kW anlæg Gasmotor Brændselsceller

MC

Udgifter vedligehold

Tilbagebetaling (år)

Ca. 1,7 mio

Ca. 4 mio

Ca. 185.000

Ca. 3

Ca. 2,0 mio

Ca. 13 mio

Ca. 490.000

Ca. 10

Tabel 2: Nøgletal for anlæg og drift af GM og BC-anlæg. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

47


Nyt system renser overfladevand under jorden Af Jan Gilling Timmermann, Provas Som de første i Danmark vil forsyningsvirksomheden Provas i Haderslev rense overfladevand i et enkelt system, som består af rørledninger og brønde, der graves ned i jorden. Systemet fylder minimalt, men forventes at opnå renseeffekter der tåler sammenligning med åbne bassiner Systemet etableres i samarbejde med Haderslev Kommune. I forbindelse med separatkloakering af større oplandsområder ved Haderslev fik forsyningsvirksomheden Provas sammen med Haderslev Kommune interesse for et system, der hidtil er uprøvet i Danmark: SediPipe. Forventningen var, at systemet kunne være et godt og pladsbesparende alternativ til f.eks. åbne bassiner til rensning af overfladevand, hvor der ikke er krav om neddrosling af afløbsmængden.

går ved at spule ledningen og fjerne bundfældet materiale i tilløbsbrønden og tømme afløbsbrønden for evt. olie. SediPipe er ikke tidligere benyttet i Danmark. Men systemet har nogle år på bagen, særligt i Holland og Tyskland. Målinger udført i kontrollerede omgivelser har dokumenteret effekten. Provas og deres hydrauliske rådgiver, som på et tidligt tidspunkt har fulgt produktet, introducerede denne løsning til projektet. Efter dialog med leverandøren og gennemgang af data og erfaringer sammen med projektrådgiveren, blev det besluttet at vælge en løsning med SediPipe XL- plus.

Baggrund om det aktuelle projekt:

Sådan virker det SediPipe virker – meget tilsvarende et almindeligt åbent bassin - ved bundfældelse af suspenderet stof og udskillelse af flydestoffer som olie. Funktionen opnås ved at forsyne en ø600 mm PE-ledning med to riste, der opdeler den i tre zoner: En rolig zone over den øverste rist til udskillelse af olie og en rolig zone under den nederste rist til udskillelse af sand. Zonen mellem ristene fører det strømmende vand. Ledningen anlægges mellem to udskillerbrønde med 10 ‰ bagfald. Udfældningen af det suspenderede stof sker fra strømningszonen gennem risten til den rolige zone. Når det udfældede stof er bundfældet, ligger det relativt trygt for re-mobilisering, selv ved kraftige regnhændelser og opstuvning i systemet. Ved også at forsyne ledningen med en rist i toppen og et dykket udløb skabes en olieudskillerfunktion. Drift af systemet fore-

Oversigt over projektet.

SediPipe med olieudskillerfunktion.

48

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


Chr. Krogh ApS er leverandør af markedets reneste og mest effektive produkter til vand- og slambehandling. EkoFlock, EkoFoam, FerriFlock & Zetag®

Pantone Blue 072 C

Pantone Reflex Blue C

Chr. Krogh ApS Hellerupvej 17A · 2900 Hellerup Tlf. 3962 9808 · info@chr-krogh.dk

Markante besparelser ved udskiftning af spildevandspumper Horsens Vand arbejder målrettet på at blive energineutral. Seneste udskiftning af tre spildevandspumper har givet en gennemsnitlig besparelse på 20,5 % målt på kWh/1000 m3-forbruget. Den energibesparende løsning består af Hidrostal pumper og Leroy-Somer elmotorer i samspil med Powerdrive frekvensomformere.

www.hidrostal.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

www.leroy-somer.dk 49


Separering og regnvandsudløb Det aktuelle projekt er en del af separatkloakering af flere større områder i Haderslev by. De eksisterende overløb fra fællessystemet til de to søer Haderslev Dam og Inderdammen erstattes med udledning af separat regnvand. Men regnvand fra især veje er ikke rent. Og både Provas og Haderslev Kommune har et mål om at beskytte de bynære recipienter.

Sammenhæng mellem omkostning og miljøgevinst Pladsforholdene langs Haderslev Dam til anlæg af et traditionelt regnvandsbassin er ikke gode, og bassinet ville komme i konflikt med forskellige miljømæssige hensyn, bl.a. søbeskyttelseslinjer. Rensning af regnvandet gennem SediPipe- systemet erstatter således et regnvandsbassin eller anlæg af en transportledning gennem Haderslev Dam frem til Inderdammen. Risikoprofilen er begrænset, såvel økonomisk som fagligt og miljømæssigt, når man tager dokumentationen og erfaringerne fra udlandet i betragtning. Det tidligere projektforslag med en dyr transportledning til Inderdammen er erstattet af en væsentligt billigere løsning, som også samlet set er bedre

for miljøet. Samtidig er det en lejlighed til at introducere og afprøve et nyt muligt alternativ til regnvandsrensning i Danmark.

Erfaringerne deles Projektet udføres i efteråret 2013. Når anlægget er i drift, er det planen at måle anlæggets hydrauliske funktion og registrere mængden af sedimenteret materiale. De driftsmæssige forhold, herunder spulefrekvens og rensning af anlægget, skal også registreres. Spuling og oprensning vil blive foretaget efter behov. De data og erfaringer, Provas får på denne måde, vil blive delt med interessenter og kolleger.

Stort potentiale Med baggrund i resultaterne fra tilsvarende anlæg i Holland og Tyskland er der store forventninger til systemets effektivitet. Fordelene ved enkelt, lavteknologisk og relativt effektivt at kunne rense regnvand, f.eks. under en parkeringsplads eller blot under et vejareal frem for i et åbent bassin, taler for sig selv. Markedet er præget af et behov for at udvikle kosteffektive og fleksible løsninger, der tilfredsstiller kravene om mindre forurening af recipienterne under forskellige forhold. SediPipeanlægget giver her grund til optimisme.

Faktaboks: Forventede rensegrader for SediPipe-anlægget i Haderslev 2 stk. SediPipe XL-Plus 600/24 Regnvand fra et reduceret areal(ha) på i alt 4,30 ha. Års netto nedbør som havner i rørledningerne 92 % af den årlige mængde overfladevand afledes igennem SediPipe anlægget – resten går i overløb Fjernelsesgrad(suspenderet stof)

65 %

Partikulært bundet fosfor

55 %

Partikulært bundet nitrogen

40 %

Fosforfjernelse totalt

36 %

Nitrogenfjernelse totalt

26 %

Parterne: Provas

Forsyningsvirksomhed i Haderslev. http://provas.dk/

Leverandør

Nyrup Plast. http://nyrupplast.dk/Forside.aspx

Projektrådgiver

COWI. http://www.cowi.dk/menu/ home/Pages/home.aspx

For yderligere informationer, kontakt: Jan Gilling Timmermann, projektingeniør i Provas på 2141 9631 eller jati@provas.dk

50

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


Slamflokkens Døgn 2014 Af Susanne Brandt, Spildevandsteknisk Forening ”Slamflokkens Døgn” – det årlige arrangement for laboranter og andre, der står for laboratoriearbejdet på de danske renseanlæg – foregår den 7.-8. maj 2014 i Tønder. Med inspiration fra evalueringsbemærkningerne har vi sammensat et spændende program, hvor der denne gang - som noget helt nyt - også er indslag om drikkevand. Dette er relevant, da drikkevandsanalyser også er blevet en del af hverdagen for mange laboranter i forsyningsvirksomhederne.

Vi vil også gerne fremhæve, at prioritering af daglige analyser bliver et stort overordnet diskussionsemne. De faglige emner: • BactiQuant – mikrobiologiske hurtigmetoder på drikkevand • Prioritering af daglige analyser • Besøg og rundvisning på nyrenoveret vandværk • Sorbisense – metoder til bl.a. kildesporing i afløbssystemet Vi skal desuden på en spændende

ekskursion til Højer Sluse for at se og høre om de udfordringer, som vadehavet, tidevandet og slusedriften giver i Sønderjylland. Selvfølgelig er der i løbet af døgnet afsat tid til udveksling af store såvel som små idéer og erfaringer fra arbejdslivet. Mojn fra de fem sønderjyske piger – Lene, Randi, Jeanette, Helene og Anne Margrethe – vi glæder os til gensyn med gamle Slamflok-kollegaer, og håber meget at også nye dukker op!

Husk "Årsmøde 2014" afholdes fredag 13. juni i Frederikshavn Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

51


Udnyttelse af varmeenergi fra procestankene på Hedensted Renseanlæg Driftschef Ulrik Folkmann, Hedensted Spildevand A/S og projektleder Ole Aslak Mortensen, Orbicon A/S. Nærværende artikel er en opfølgning på en tidligere artikel, bragt i Spildevands Teknisk Tidsskrift nr. 4 i oktober 2012 vedrørende energibesparelser på Hedensted Renseanlæg. Artiklen omhandler eksempler på nogle af de energibesparelser, der blev foretaget, da kapaciteten på Hedensted Renseanlæg skulle udbygges fra 15.000 PE til en fremtidig kapacitet på 45.000 PE. Projektet omfatter bla. udnyttelse af energipotentialet (varme) fra spildevandet fra 2 stk. nyetablerede procestanke. Varmen bliver udnyttet til opvarmning af bygningerne på anlægget samt opvarmning af brugsvand.

Indledning Inden Hedensted Spildevand påbegyndte udbygningen af Hedensted Renseanlæg, blev bygningerne på anlægget opvarmet med elvarme. Hedensted Spildevand havde et ønske om at nedsætte CO2udledningen samt reducere udgifterne til opvarmning af renseanlæggets bygninger. Endvidere var man opmærksom på, at det efter år 2015 ikke længere ville være muligt at anvende oliefyr, hvorfor nye fremtidssikrede løsninger skulle tænkes ind i kapacitetsudvidelsen på renseanlægget.

Varmeanlæg Teknologien fra et traditionelt jordvarmeanlæg, bestående af jordvarmeslanger, en varmepumpe og et ventilationsanlæg med varmegenvinding, er omsat i udbygningen af Hedensted Renseanlæg, idet der i forbindelse med etablering af procestankene er blevet etableret et anlæg for udtræk af proces­varme. I stedet for etablering af et traditionelt jordvarmeanlæg, hvor varmen udtrækkes af jorden, bliver varmen udtrukket af spildevandet i procestankene. Fordelen ved at udtrække varmen herfra er, at spildevandets temperatur er noget højere end jordens temperatur. Herudover er spildevandes temperatur nogenlunde ens over hele året. Ved at udnytte den noget højere temperatur fra spildevandet skal der anvendes mindre energi til opvarmning af vandet i de efterfølgende varmepumper.

For at udnytte varmen fra de nyetablerede procestanke til opvarmning af administrations- og driftsbygninger herunder garageanlæg og værksteder samt til varmt brugsvand blev der i forbindelse med støbning af bundpladerne til procestankene indstøbt i alt 6.400 m varmeslanger opdelt i et passende antal sektioner. De mange sektioner varmeslanger blev efterfølgende samlet på en manifold fra hver procestank.

Den videre opvarmning af vandet, der løber i slangerne under procestankene, foretages i to varmepumper, der opsamler lavtemperaturenergien fra spildevandet.

Hedensted Spildevand besluttede derfor at etablere et ”jordvarme­anlæg”, baseret på at udtrække varmen i spildevandet fra de 2 nye procestanke á 7.200 m3.

52

Kort fortalt fungerer processen således: I den kreds, som indeholder varmepumpen, ledes et kølemiddel til en fordamper, hvor det fordamper (koger). Kølemidlet kan fordampe (koge) ved –40 0C. Dampen fra kølemidlet suges ind i en kompressor, hvor den komprimeres, hvilket medfører, at temperaturen stiger til ca. 100 0C. Den varme kølemiddelgas ledes til en kondensator, hvor den via en fortætningsproces afgiver sin varme til centralvarmeanlægget på anlægget. Selve anlægget er meget støjsvagt og CO2-neutralt.

Hver sektion er monteret med en reguleringsventil og flowmåler, som medfører, at det er muligt at indregulere anlægget således, at der løber lige meget vand i hver varmeslange­sektion. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


Fra de to manifolde er der etableret hovedføringsledninger (frem- og returrør) til 2 akkumuleringstanke på hver.1000 l, som er opstillet i kælderen i den nye slamafvandingsbygning. Herfra ledes vandet via varmepumperne til yderligere en akkumuleringstank forberedt for el-opvarmning ved evt. svigt. Tanken anvendes som buffer, inden det varme vand via fjernvarmerør distribueres til de enkelte bygninger.

Skal vi lytte til dit slam?

Da man besluttede sig for at etablere ”jordvarmeanlægget”, blev det endvidere besluttet, at varmen fra procesluftblæserne også skulle udnyttes. Derfor blev der etableret 2 stk. luft-/ vandvarmevekslere, som gør det muligt at udnytte energien fra den varme procesluft til opvarmning af varmt brugsvand og varme på Hedensted Renseanlæg. Luften fra disse luft-/ vandvarmevekslere indgår sammen med varmeslangerne fra procestankene i det samlede anlæg til opvarmning af samtlige bygninger på Hedensted Renseanlæg og til varmt brugsvand. Udtræk af varmen fra procestankene vil sandsynligvis medføre et mindre fald i procestemperaturen, men forventes at være ubetydelig for processen. For at opnå større viden om dette vil der dog blive udført et forsøg, hvor der i en periode med frostgrader vil blive udtrukket varme fra den ene tank, mens den anden tank skal fortsætte som referencetank uden udtræk af varme.

Forløbet Forløbet i forbindelse med etablering af varmeanlægget har været, at Orbicon har stået for udbud og kontrahering af bygnings-, maskin- el- og SRO installationerne af procestanke og slamafvandingsbygningen, herunder varmeanlægget. Endvidere har Orbicon været behjælpelig med indkøb af diverse bygherreleverancer, herunder specifikt udstyr i forbindelse med varmeanlægget. Hedensted Spildevand har herefter med Orbicon som backup selv stået for tilsynet og projektledelsen i forbindelse med implementering af varmeanlægget samt dele af udbygningen.

Økonomi De beregninger, som er blevet udført i forbindelse med etablering af ”jordvarmeanlægget” inkl. varmepumper samt varmevekslere på procesluftanlægget, viser en tilbagebetalingstid på ca. 5-8 år. Ulrik Folkmann, uf@hspv.dk Ole Aslak Mortensen, oamo@orbicon.dk

... helt så langt rækker vore evner ikke, men vi rådgiver gerne mht. at finde de rette løsninger på sedimentation, fosforfældning, slamafvanding og alkalinitetsforbedringer

Aggersundvej 50 · 9670 Løgstør Telefon 33 68 74 00 · Telefax 33 68 89 90 dankalk@dankalk.dk · www.dankalk.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

53


Arbejdsmiljøarbejde med resultater Af Marie Kloppenborg Jensen, Cowi Aalborg Forsyning, Kloak A/S har tradition for at arbejde målrettet med at sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne. Kloak A/S valgte derfor at blive certificeret i arbejdsmiljøledelse, samtidigt med en certificering i forhold til tre andre standarder, nemlig energi, miljø og kvalitet. Forberedelsen, frem til certificering, blev gennemført i et samarbejde med COWI, og omfattede at Kloak A/S systematisk identificerede de risici, der er forbundet med arbejdet i hele virksomheden. Gennem risikovurderinger blev der etableret systemer og dokumentationsmetoder, der sikrer, at risici i dagligdagen og ved projektgennemførelser er på et niveau, hvor de ikke udgør en fare for medarbejderne. COWIs erfaring er, at systematiseret arbejdsmiljøarbejde er med til at give en forbedring af arbejdsmiljøet og en reduceret risiko for arbejdsulykker. Desuden flyttes fokus fra brandslukning til forebyggelse.

til at give sig selv skylden for fejlen. Dette er en naturlig reaktion, specielt da hovedparten af de ulykker og nærved ulykker der sker, er forårsaget af menneskelig adfærd. Opstarten med registrering af nærved ulykker, hos Kloak A/S var også påvirket af dette og det registrerede antal nærved ulykker var lavt. Hvis en virksomhed skal lykkedes med at registrere nærved ulykker, er det væsentligt, at virksomheden arbejder med sikkerhedskulturen. Sikkerhedskulturen påvirker vores holdninger til nærved ulykker, og dermed også vores adfærd i forhold til at indmelde og tage imod nærved ulykker. Det COWI erfaringsmæssigt ved er vigtigt er,at der skabes en fælles overbevisning om, at indmeldelse af nærved ulykker er vigtigt, og at alle medarbejdere har et personligt ansvar for at bidrage hertil. På denne baggrund er det besluttet, at gennemføre årlige kampagner for, at arbejde med holdningen og kulturen til registrering af nærved ulykker hos Kloak A/S. I 2012 omfattede kampagnen: • Afholdelse af informationsmøder, hvorunder begrebet ”nærved ulykker” blev defineret og drøftet. • Udlevering af et nyhedsblad med historier, fortalt af medarbejdere selv, om nogle af de nærved-ulykker, de gennem tiden havde oplevet. • Afvikling af en kagemands-konkurrence for flest indberettede nærved-ulykker.

Reduktion i ulykkesraten som følge af arbejde med først ”teknologi og standarder”, dernæst ”arbejdsmiljøledelse” og til sidst ”sikkerhedskultur”.

I 2012 blev Kloak A/S certificeret i de fire standarder, og fik samtidigt en kronesmiley fra Arbejdstilsynet. En kronesmiley betyder i praksis, at Arbejdstilsynet ikke kommer på tilsyn, da virksomheden har etableret systemer, der sikrer kontrol med de alvorlige risici, der måtte være i forbindelse med arbejdet.

Stemningsbillede fra ”peptalk”, hvor medarbejderne bl.a. skulle prøve at gennemføre en analyse af en nærved ulykke. Logo for det integrerede ledelsessystem med fire standarder ved Kloak A/S.

Med arbejdsmiljøledelse blev en række arbejdsgange dokumenteret og som noget nyt, blev der indført krav om registrering af nærved ulykker. Arbejdet med at få registret og behandlet nærved ulykker er traditionelt svært. Mange opfatter instinktivt det som ret pinligt, at offentligøre fejl hvor noget går galt eller er ved at gå galt, da man har en tendens

54

Systemet til indberetning af nærved ulykker blev i løbet af 2012 og 2013 evalueret og opdateret. Med den nye indberetningsmulighed er det blevet lettere at indberette nærved ulykker, og at dele viden med resten af organisationen. Muligheden for let at kunne indberette nærved ulykker, samt at der i organisationen er sat ressourcer af til at behandle indberetningerne, er to af de barrierer, som COWI, ud over holdningen til nærved ulykker, oftest møder hos de virksomheder, der har en udfordring med at få gang i registreringen. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


I 2013 besluttede Kloak A/S at bringe arbejdet med nærved ulykker et niveau op. Med afsæt i hvordan der skabes en god sikkerhedskultur, via ændring af holdninger og adfærd, blev der: • Gennemført en ”peptalk” om sikkerhedskultur, hvor der blev sat fokus på viden og læring fra nærved ulykker, betydningen af holdningen til nærved ulykker og den enkelte medarbejders ansvar og mulighed for at bidrage til en mere sikker arbejdsplads. Herunder blev adfærdens påvirkning på et sikkert arbejdsmiljø drøftet, samt hvordan kommunikation om og evaluering af ulykker/nærved ulykker kan hjælpe til at modvirke, at ulykker opstår igen. • Udskrevet endnu en kagemands-konkurrence, som denne gang var målrettet den bedste analyse af en nærved ulykke og forslag til handlinger, der ikke bare på kort, men også på lang sigt, fjernede årsagen til ulykken. Vinder af kagemandskonkurrencen i 2013 blev Eva Treumer, som havde indrapporteret en nærved ulykke i forbindelse med kontorarbejdet. Eva vandt, fordi hun dels havde foretaget en god analyse af årsagen til nærved ulykken, men også havde foretaget gode korrigerende handlinger. Antallet af indrapporterede nærved ulykker er stigende hos Kloak A/S, men der er formentlig fortsat situationer, der kunne bruges til at forebygge ulykker, men som ikke indrapporteres. Ved Kloak A/S er arbejdet med at bringe virksomheden nærme-

re en god sikkerhedskultur påbegyndt, og det udvikles i etaper. Således ændres holdningen til og adfærden omkring arbejdet med nærved ulykker langsomt, men sikkert og der skabes en mere sikker arbejdsplads for alle medarbejdere. Vinder af kagemandskonkurrencen i 2013 blev Eva Treumer, som havde indrapporteret en nærved ulykke i forbindelse med kontorarbejdet. Eva vandt, fordi hun dels havde foretaget en god analyse af årsagen til nærved ulykken, men også havde foretaget gode korrigerende handlinger.

Marie Kloppenborg Jensen Cowi. MKJN@cowi.dk

Er det muligt at halvere energiforbruget på pumpning af spildevand? KSBs nye, patenterede spildevandssystem AmaDS3 separerer spildevandet, inden det løber igennem pumpen.

- Næsten ...

Med dette system kan energiforbrug (kWh/M3) næsten halveres.

AmaDS3 spildevandssystem

Derudover opnås mange andre fordele: · · · · · ·

Pumpen er tørtopstillet Pumpen kan leveres med en IE3 motor Ingen krav til fri passage igennem pumpe Mindre slitage Godt arbejdsmiljø Høj virkningsgrad

Kontakt os for yderligere information. Tlf. 33 26 63 00 www.g-s.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

55


Renseanlægget i Rødbyhavn udvides til Femern tunnelen Af journalist Kirsten Marie Juel Jensen Lolland Forsyning udvider og optimerer netop nu Rødbyhavn renseanlæg, så det er klart til at tjene både Lollands borgere og Femern A/S, når tunnel­ elementfabrikken etableres, og det store tunnelarbejde går i gang. Lolland Forsyning forbereder sig til det kommende arbejde med den 18 kilometer lange sænketunnel, som Femern A/S skal etablere mellem Rødbyhavn og Puttgarden. En tunnelelementfabrik og cirka 3.000 mand i arbejde kan ikke undgå at give mere spildevand, der skal renses, og derfor er Rødbyhavn renseanlæg nu ved at blive udvidet. Arbejdet forventes at blive færdigt til marts næste år. -Vi har sammen med Femern A/S fundet frem til nogle fælles løsninger, der er til gavn for begge parter. Det har været nødvendigt, fordi arbejdet med Femern forbindelsen kommer til at lægge sig lige foran den udløbsledning, vi har til Østersøen. Og fordi vi skal opgradere for at kunne tage imod det ekstra spildevand, der vil komme fra tunneleelementfabrikken og den camp, hvor de mange medarbejdere skal bo, fortæller Peder Sørensen, spildevandschef ved Lolland Forsyning.

56

- For os er det meget vigtigt, at spildevandet fra fabrik og camp kan blive håndteret effektivt og korrekt – samtidig med at vi ikke ønsker at skabe en belastning, der går ud over de lokale borgere. Den problemstilling synes jeg, vi har fået løst fint med denne udvidelse af renseanlægget, siger Bo Eske Nielsen, direktør i Femern A/S.

fra med rister. Ligeledes etableres et nyt biologisk fosforfjernelses-system, der renser vandet efter sandfanget. Et nyt digitalt styringssystem kobles også på hele renseanlægget, så anlægget forberedes på store regnskyl, inden de sker.

Moderniserer og effektiviserer samtidigt

Rense- og nedbrydelsesprocesserne på et renseanlæg kan være sårbare. Derfor er Lolland Forsyning og Femern A/S også enige om, at alt spildevand fra tunnelelementfabrik og camp samles i en pumpebrønd, inden det ledes ind på renseanlægget. Så man sikrer sig, at entreprenørerne lever op til de danske miljøkrav, som de forpligter sig til at overholde. - Så har vi mulighed for at kontrollere spildevandet i brønden med en pHmåler, inden det ledes ind til os, så vi er sikre på, spildevandet ikke overstiger nogen grænseværdier og ødelægger vores renseproces, fortæller Henrik Sløk Hasselby. For yderligere oplysninger kontakt: journalist Kirsten Marie Juel Jensen, Femern A/S på 22 44 93 79

Beregninger viser, at spildevandsudledningen fra tunnelelementfabrik og camp vil ligge på cirka 4.400 pe (pe står for person equivalent og er en måleenhed, der angiver den mængde forurening, der svarer til, hvad en person bidrager med). Det betyder en 50 % forøgning af den belastning, der allerede er på renseanlægget. Derfor har renseanlægget benyttet lejligheden til både at udvide, modernisere og effektivisere. Driftsleder ved Lolland Forsyning, Henrik Sløk Hasselby forklarer, hvordan det udvidede renseanlæg blandt andet får et større sandfang, der renser spildevandet, efter at alt det største affald er sorteret

Spildevand fra fabrik samles i brønd

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


Spildevandsløsninger fra

Sondex spildevandsprogram

• Et bredt produktprogram - tilslutninger fra DN40 til DN350 • Transportable, tørtopstillede og dykkede modeller • Kundetilpassede løsninger og modulsystemer • Højeffektive motorer med unik beskyttelse mod varme og fugt • Unikke patrontætninger og nem vedligeholdelse • Større effektivitet med justerbar slidring • Nøjagtig afbalancering sikrer stabil drift og lang levetid

Sondex-DP

Sondex-WP3

Sondex varmevekslere

• Udviklet til væsker af høj viskositet • Mulighed for at kunne køre free flow på begge sider af spiralvarmeveksleren • Nem vedligeholdelse og rengøring uden brug af specialværktøjer Sondex spiralvarmeveksler

Sondex pladevarmeveksler

DanPumps A/S Sverigesvej 3 DK-8700 Horsens

Tlf.: +45 86 57 13 44 tll@danpumps.dk / kkn@danpumps.dk www.danpumps.dk

Sondex A/S Jernet 9 DK-6000 Kolding

Tlf.: +45 76 306 100 info@sondex.dk www.Sondex.net

SONDEX A/S blev grundlagt i 1984. Firmaet er specialiseret i fremstilling af pladevarmevekslere og pumper til blandt andet spildevandsindustrien. Sondex har været i konstant og betydelig vækst i de seneste år og ser et stort potentiale i den danske spildevandsbranche, og det er derfor et naturligt skridt at styrke nærværet dér med det nye datterselskab DanPumps A/S. DanPumps vil koncentrere sig om salget af Sondex pumper til nye samt eksisterende kunder på det danske marked. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

57


§§§ §§§ Vand, spildevand og vandløb Af Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi og Miljø

Folketinget har vedtaget lov om vandplanlægning

Folketinget har vedtaget lov om vandplanlægning med tilhørende konsekvensændringslov. Vandplanlægningsloven indfører et nyt koncept for vandplanlægning, hvor det tydeliggøres, hvilke elementer, der er juridisk bindende. Miljømål og indsatsprogrammer foreslås således fastlagt i bekendtgørelser udstedt af miljøministeren og er dermed juridisk bindende. Vandområdeplanerne vil fremover ikke i sig selv være bindende, men vil alene have til formål at informere om regeringens ambitioner på vandområdet.

Vandplanloven indebærer også, at kommunerne inden for nærmere fastsatte rammer i anden planperiode skal udarbejde forslag til indsatsprogram for så vidt angår vandløbsindsatsen. Kommunerne og vandråd kan herudover komme med forslag til det statslige indsatsprogram i øvrigt. I forbindelse med vandplanloven er også vedtaget en konsekvensændringslov, hvor en række henvisninger i den øvrige sektorlovgivning til ”vandplanerne” efter miljømålsloven udgår og erstattes af henvisninger til den kommende bekendtgørelse om miljømål og indsatsprogrammer, som vil blive udstedt i medfør af den nye lov om vandplanlægning. Henvisninger i sektorlovgivningen til miljømålslovens bestemmelser om Natura 2000 planlægning opretholdes.

I forslaget til konsekvensændringsloven er tillige indeholdt en ændring i oversvømmelsesloven, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om frister for kommunernes offentliggørelse af forslag til risikostyringsplaner med henblik på sikring af en mere fleksibel koordinering imellem offentliggørelse af forslag til vandplanerne og risikostyringsplanerne. De nye regler i lov om vandplanlægning og konsekvensændringsloven vil først gælde for anden planperiode.

Lov nr. 1606 af 26. december 2013 om vandplaner kan ses her. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161125 Lov nr. 1631 af 26. december 2013 om konsekvensændringer kan ses her. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161127

Bekendtgørelse om vandområde­distrik­ ter og hovedvandoplande i høring Naturstyrelsen har den 20. december 2013 sendt et udkast til bekendtgørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande i høring. Høringsfristen er den 29. januar 2014. Bekendtgørelsen udmønter dele af lov om vandplanlægning og fastlægger den geografiske afgrænsning af vandområdedistrikterne og hovedvandoplande. Den geografiske afgrænsning i bekendtgørelsen svarer til den anvendte afgrænsning i miljømålsloven.

58

Ved vedtagelsen af lov om vandplanlægning og det her omtalte udkast til bekendtgørelse søges terminologien ændret, således begreberne i højere grad svarer til den i vandrammedirektivet anvendte terminologi. Begrebet ’vandområdedistrikter’ i udkastet til den nye bekendtgørelse svarer således til begrebet ’vanddistrikter’ i miljømålsloven. Høringsudkastet kan ses her. http://www.hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/17492

Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter sendt i høring

Naturstyrelsen har den 19. december 2013 sendt et udkast til vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter i høring med høringsfrist den 1. marts 2014.

Vejledningen, som er i høring, vedrører bekendtgørelse nr. 696 af 26. juni 2012 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter samt bekendtgørelse nr. 689 af 12. juni 2013 om ændring af bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Vejledningen følger systematikken i bekendtgørelsen og er således inddelt i de pligter, der påhviler henholdsvis grundejer, kommunalbestyrelse og den autoriserede person. Udover gennemgangen af bekendtgørelsen indeholder vejledningen et afsnit om rotter og mus og deres biologi samt et afsnit om praktisk forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

(Vejledningen har til formål at bidrage til, at myndigheder, rottebekæmpere og borgere i fællesskab når det ønskede mål om at forebygge, at rottebestand opstår eller at formindske bestande så effektivt, at deres tilstedeværelse ikke giver anledning til gener, herunder uhygiejniske forhold eller sundhedsmæssige problemer.) Høringsudkastet til vejledningen kan ses her. http://www2.nst.dk/download/udgivelser/vejledning-bekæmpelse-rotter.pdf

Vejledning om kvalitetssikring på vandog spildevandsforsyninger i høring

Med høringsfrist den 14. marts 2014 har Naturstyrelsen den 8. januar 2014 sendt vejledning om kvalitetssikring på almene vandforsyninger samt hjemmeside om kvalitetssikring-, miljøog energiledelse på vand- og spildevandsforsyninger i høring. Vejledningen vedrører bekendtgørelse nr. 132 af 8. februar 2013 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg. Bekendtgørelsen fastsætter kravene til kvalitetssikring på alle almene vandforsyningsanlæg ved at fastlægge en ledelsesmæssig ramme til sikring af systematiske arbejdsrutiner i forebyggelsen af forurenet drikkevand. Vejledningens formål er at uddybe og skabe større klarhed ved fortolkning af kravene og reglerne i bekendtgørelsen.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2013


§§§ §§§ Hjemmesiden har til formål at vejlede om brugen af kvalitetssikring, miljø- og energiledelsessystemer og skal udmønte den vejledningsindsats, som miljøministeren skal gennemføre som led i at få vandselskaberne til i størst muligt omfang at anvende miljø- og energiledelse. Denne vejledningsindsats følger af vandsektorlovens § 23. Udkastet til vejledningen kan ses her. http://www.hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/17518

Lavere liggende ejendom forpligtet til at modtage vand fra højere liggende ejendomme

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede ved afgørelse af 24. april 2013 Nordfyns Kommunes afgørelse om, at kommunen som ejer af en højere liggende ejendom ikke var ansvarlig for de opståede problemer med overfladevand på grundejers lavere liggende ejendom.

Grundejerens ejendom, som var lavere liggende end naboejendommene, blev i forbindelse med et tøbrud oversvømmet. Klager gjorde gældende, at Nordfyns Kommune, som ejede de til ejendommen tilstødende marker, var forpligtet til at foretage foranstaltninger til afværgelse af oversvømmelserne. Med henvisning til vandløbslovens § 6, stk. 1, traf kommunen afgørelse om, at grundejeren var forpligtet til at tåle vands naturlige afløb fra højere liggende ejendomme. Grundejeren påklagede kommunens afgørelse til NMK. Natur- og Miljøklagenævnet fandt ligeledes, med henvisning til vandløbslovens § 6, stk. 1, grundejeren forpligtet til at modtage vand fra kommunens højere liggende ejendom. Nævnet fandt derfor ikke kommunen ansvarlig for de af klager oplevede problemer med overfladevand. Kommunen kunne endvidere ikke, jf. vandløbslovens § 27, findes ansvarlig på grundlag af manglende vedligeholdelse af dræn, da der ikke var drænet på den del af kommunens ejendom, der stødte op mod klagers ejendom.

Klager havde på kommunens ejendom i forbindelse med tøbruddet etableret en jordvold for at begrænse overfladeafstrømningen. Nævnet tog ved afgørelsen ikke stilling til, om jordvolden var i strid med vandløbslovens § 6, stk. 1, og henviste det til kommunen som tilsynsmyndighed at tage stilling til hertil.

Tilladelse til udbringning af dambrugsslam i fredskov ophævet

Natur- og Miljøklagenævnet har ophævet en tilladelse til udbringning af dambrugsslam i fredskov. Nævnets begrundelse var, at kommunen ikke inden meddelelse af tilladelse havde foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt det pågældende materiale kan udbringes uden risiko for jord eller grundvand, jf. miljøbeskyttelseslovens § 19. Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte i april 2010 tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 til udbringning af dambrugsslam på et ca. 12 ha stort areal udlagt til fredskov. Ifølge kommunen lå arealet i et område med drikkevandsinteresser, men udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland for almen drikkevandsforsyning. En markvandsboring lå 0 m fra udbringningsarealet og øvrige boringer mere end 50 m fra arealet.

Danmarks Naturfredningsforening påklagede tilladelsen og gjorde primært gældende, at tilladelsen ikke burde være givet, henset til slammets indhold af tungmetaller og den deraf afledte indvirkning på miljøet, og at der skulle have været gennemført en VVM-procedure. Det følger af naturbeskyttelseslovens § 19, at der skal foretages en konkret vurdering af, hvorvidt det pågældende materiale kan udbringes uden risiko for jord eller grundvand på det specifikke sted, hvor udbringningen skal finde sted.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig konkret vurdering af, om den af udbringningen af slammet afledte udvaskning af cadmium og nikkel fra udbringningsarealerne ville kunne udbringes uden risiko for jord og grundvand, jf. miljøbeskyttelseslovens § 19. Nævnet henviste til, at udbringningen indebar en betydelig risiko for forurening af grundvandet som følge af slammets høje indhold af tungmetaller sammenholdt med, at arealet var beplantet med nåletræer, og at skovarealerne var beliggende på sandjord, begge forhold med betydning for jordens pHværdi og udsivningens hastighed. Natur- og Miljøklagenævnet ophævede således kommunens tilladelse til udbringning af dambrugsslam.

Natur og Miljøklagenævnets afgørelse af 24. april 2013 kan ses her. http://www.nmknafgoerelser.dk/ShowDoc.aspx?q=dambrugssl am&docId=nmk20130424-000b-full

Nævnet fandt, at kommunen havde oplyst sagen i overensstemmelse med officialprincippet og imødekom således ikke klagers indsigelse om, at kommunen havde truffet afgørelsen på utilstrækkeligt grundlag. Nævnet stadfæstede herefter kommunens afgørelse.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 24. april 2013 kan ses her. http://www.nmknafgoerelser.dk/ShowDoc.aspx?q=afl%c3%b8 b+af+vand++&docId=nmk20130424-000c-full Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

59


Firma Nyt Red. J.H. Ledelsesændring hos Endress+Hauser Matthias Altendorf (foto t.h.) overtager nu stillingen som administrerende direktør for Endress+Hauser gruppen i januar 2014 – Klaus Endress, den forhenværende administrerende direktør indtræder i bestyrelsen. Efter 19 år på toppen af Endress+Hauser er Klaus Endress nu parat til at overlade føringen til yngre kræfter. Den tidligere administrerende direktør indtræder til gengæld i Endress+Hauser gruppens bestyrelse d. 1. januar 2014, hvor han erstatter bestyrelsesformanden Klaus Riemenschneider, som går på pension efter 43 års arbejde for Endress+Hauser.  Den nye administrerende direktør i koncernen, Matthias Altendorf er tidligere direktør for Endress+Hauser’s produktionscentret for niveau- og trykmåling i Maulburg, Tyskland. Den 46-årige adm. direktør er den tredje direktør i koncernens levetid siden 1953 og derudover er han den første, der ikke stammer fra Endress familien. Ændringerne i toppen af koncernen blev annonceret internt i organisationen i marts 2013. Læs mere på www.dk.endress.com

KSB modtager RWE pris Den verdensomspændende producent af pumper og ventiler, KSB AG - som i Danmark repræsenteres af Grønbech & Sønner A/S – har netop modtaget RWE leverandørprisen i kategorien ”Quality Global”. Udvælgelsen blev foretaget blandt de rundt regnet 15000 leverandører i RWE-gruppen, som er en af de største energileverandører i Tyskland med en total salgsomsætning på over 53 milliarder Euro. KSB fik prisen for deres produkters kvalitet og for et fremragende forhold mellem produkternes pris og ydelse globalt set. Billedtekst: Overrækkelse af RWE-prisen til KSB AG i kategorien “Quality Global”

Nye hos Process Engineering Det rådgivende ingeniørfirma Process Engineering A/S har på grund af øget efterspørgsel udvidet medarbejderstaben med endnu en Ingeniør, så de nu omfatter ca. 45 Ingeniører og teknikere. Anders Skjærlund Er uddannet maskiningeniør 1987 på Odense Teknikum med linje betegnelsen Energi. Siden har Anders bl.a. arbejdet hos Arla Foods Danmarks Protein, Danisco Grindsted samt Lesni i Billund. Anders vil bl.a. styrke Process Engineering omkring luftrensning og har stor erfaring med mange forskellige kemiske enhedsoperationer.

60

Rubrikken ”Firma Nyt” er en gratis ydelse for foreningens medlemmer. • Der bringes nyt om firmaets organisationsændringer, ansættelser, nye agenturer mm. • Omtalen bør være kort og klar max. 75 ord. • Omtalerne skal fokusere på personernes faglige kompetencer. • Obs! det er nyheden, der er interessant.

Lars Jacobsen Med virkning fra 6/1-2014 er Maskiningeniør Lars Jacobsen ansat hos Process Engineering i Fredericia. Lars er uddannet Maskiningeniør fra Odense Teknikum i 1994 indenfor mekaniske anlæg og processer. Med en lang baggrund med maskinkonstruktion og projekter spændende fra virksomheder som Skako, Micon, FMC Subsea, Energinet.dk Alfa Laval og senest National Oilwell Varco, Stavange, har Lars et indgående kendskab til diverse CAD-programmer, maskiner, NORSOK og andre standarder i Olieindustrien. Lars vil fremadrettet være en styrkelse af hele bredden på vores nationale designteam i Process Engineering. Process Engineering A/S. www.proeng.dk Rasmus Grønfeldt Hansen Maskinmester Rasmus Grønfeldt Hansen er blevet ansat hos Process Engineering i Aarhus. Rasmus har en fortid som teamleder hos AarhusKarlshamn, hvor han vedligeholdte procesanlæg. Senest var Rasmus ansat hos Krüger A/S som projektingniør. Rasmus har stort kendskab til 3D Cad, PI diagrammmer og projektering af procesanlæg Kasper Nylander Maskiningeniør Kasper Nylander er blevet ansat hos Process Engineering i Brøndby. Kasper er nyuddannet ingeniør fra DTU. Kasper har tidligere været i studiepraktik hos Process Engineering, hvor han arbejder med styrkeberegning og FEM analyse på både stålkonstruktioner, beholdere og varmevekslere. Kasper har desuden et godt kendskab til 3D konstruktion i Inventor og PI diagrammer. Peter Voetmann Madsen Maskiningeniør Peter Voetmann Madsen er blevet ansat hos Process Engineering i Brøndby. Peter har en fortid fra bl.a. Rambøll Energy, GEA Niro, FLS Airtech og lignende virksomheder, hvor han fungerede som både projektleder og projektingeniør. Peter har mere end 20 års erfaring med projektledelse og projektering af procesanlæg indenfor Waste to Energy, spraytørring, filtering og lignende anlæg. Morten F. E. Rasmussen Morten har haft sin praktiktid hos Process Engineering A/S, og er efter endt uddannelse som Teknisk Designer med topresultat, blevet fastansat i Fredericia. De kompetencer som Morten byder ind med er indenfor 3D-rørdesign, konstruktion i Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2013


Inventor, samt PI og PFD-diagrammer. Morten deltager fleksibelt i arbejde for alle 5 afdelinger i Process Enginering, og vil med sine gode kvalifikationer være en stærk resurse i vores nationale team. Jørn Gammeljord Pedersen Jørn er med virkning fra 2/1-2014 ansat som Salgs- og Marketingansvarlig for hele Process Engineering A/S. Jørn kan i kraft af sit tidligere virke, byde ind med både hands-on erfaring, samt stort kendskab fra beslægtede og eksisterende kunder til Process Engineering. Det store brancekendskab og kompetente tilgang til nye opgaver, ser vi som en styrkelse for både nye og eksisterende kunder samt PE.

Orbicon ansætter Francesca Wissing Meulengracht – ny civilingeniør i Orbicon Francesca Wissing Meulengracht (47) er ny civilingeniør i Orbicon Vandforsyning, Roskilde. Francesca skal hovedsagligt fungere som projektleder med fokus på planlægning, perspektivering og projektering. Francesca er uddannet civilingeniør i kemi og miljøteknologi, og har tidligere arbejdet i Frederiksberg Forsyning A/S, Albertslund Kommune, NIRAS og Gentofte Kommune. I hendes seneste job har hun f.eks. arbejdet med indvindingsstrategi, vandbehandling, vandkvalitet, beredskabsplaner og vandforsyningsplanlægning. Anne-Marie Hybel – ny civilingeniør Anne-Marie Hybel (28) er ny civilingeniør i Orbicon Vandforsyning, Roskilde. Anne-Marie er uddannet miljøingeniør fra DTU og skal arbejde med forskellige aspekter inden for drikkevandsforsyning, bl.a. dimensionering og optimering af ledningsnet. I samarbejde med flere danske forsyninger arbejdede AnneMarie i sit afgangsprojekt med bæredygtighedsindikatorer til vurdering af ferskvandspåvirkningen fra grundvandsindvinding. Hendes særlige faglige kompetencer ligger inden for vandindvinding, grundvandsressourcer, vandbehandling og distribution. Jan Jul Christensen – ny seniorprojektleder i Orbicon Jan Jul Christensen er ny seniorprojektleder i Orbicon, Aarhus. Jan skal hos Orbicon i Vandforsyning arbejde med salg og projektledelse. Han er uddannet cand.scient. i geologi fra Aarhus Universitet og har også en HD fra Aalborg Universitet. Jan har tidligere været ansat hos COWI, Rambøll og Vestsjællands Amt, hvor han har arbejdet med geologiske og hydro-geologiske vurderinger, salg og projektledelse. Han er 52 år og bor i Aalborg www.orbicon.dk. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

Seniorkonsulent hos Grontmij i Aarhus Helene Dalgaard Clausen er pr. 6. januar 2014 ansat som seniorkonsulent i Nature Management i Grontmij. Helene er 42 år, uddannet Cand. Scient. i biologi og skal primært arbejde med VVM på vej- og baneprojekter, miljøvurderinger, naturforvaltning og projektledelse. Helene kommer fra en stilling som sagsbehandler hos Silkeborg Kommune, hvor hun arbejdede med sagsbehandling efter naturbeskyttelsesloven, planloven og VVM-reglerne. Herudover har hun de seneste år arbejdet som projektleder for VVM delen på vejprojektet Resendalvej i Resenbro i Silkeborg. www.grontmij.dk

Ingeniør hos Grontmij i Glostrup Mariann Sæbø er pr. 1. januar 2013 ansat som ingeniør i Water i Grontmij. Mariann er 26 år, nyuddannet civilingeniør i miljøteknologi, og skal primært arbejde med projekter inden for renseanlægsområdet.   Mariann har i perioden november til december 2013 været i virksomhedspraktik hos Grontmij.

Projektleder hos Grontmij i Glostrup Gry Schwarz er pr. 1. februar 2014 ansat som projektleder i Water i Grontmij. Gry, der er 40 år, uddannet geograf og ingeniør, skal primært arbejde med klimatilpasning og grundvandsmodellering. Gry kommer fra en stilling som projektleder hos Cleanfield, hvor hun arbejdede med håndtering og oprensning af forurenet jord.

DESMI Danmark A/S styrker fokus på Service Henrik Ottesen tiltræder stillingen som direktør i DESMI Danmark A/S med virkning fra den 1. januar 2014. DESMI Danmark A/S, som varetager salget på det danske marked, er en del af pumpekoncernen DESMI med hovedsæde i Nørresundby. Platformen i Danmark udgør en landsdækkende serviceorganisation, som optimerer og vedligeholder pumper og pumpesystemer bredt inden for industrien, og med ansættelsen af Henrik Ottesen vil fokus på kundeorientering og service blive yderligere styrket. Henrik Ottesen kommer fra en stilling som forretningschef hos ABB A/S og tilfører DESMI mange års branche-erfaring. Han har en teknisk baggrund som maskinmester og har varetaget ledende stillinger i pumpebranchen bl.a. hos Svanehøj International A/S og Hydro-X A/S. For yderligere information DESMI Pumping Technology Henrik Mørkholt Adm. Direktør.

61


Grønbech & Sønner A/S

Roxtec Denmark ApS

Grønbech & Sønner A/S har pr. 15. januar 2014 ansat Lars Fabrin, 34, som pumpemontør. Lars har tidligere været beskæftiget på Fynsværket med ventil- og pumpearbejde. Grønbech & Sønner A/S www.g-s.dk/‎

Ny medarbejder hos Krüger: Tom Korsgaard Jørgensen er den 1. december 2013 ansat som afdelingschef i Krüger. Tom er uddannet diplomingeniør i kemi og bioteknologi fra AAU i 2003 og skal være ansvarlig for afdelingen Spildevandsservice i Danmark. Tom kommer fra en stilling i Grundfos og har tidligere været ansat i Krüger. Hilsen www.Kruger.dk

Roxtec Denmark ApS har pr. 15.11.2013 ansat Peter Hall som segmentansvarlig med ansvar for konstruktion og telecom. Peter har en lang og alsidig baggrund inden for råd og vejledning til segmentet byggeri både nationalt og internationalt. Peter Hall skal fastholde og udbrede kendskabet til Roxtec gennemføringer inden for alle former for byggeri og konstruktion. Yderligere informationer kan rekvireres på www.roxtec.com Roxtec Denmark ApS, Gydevang 4B, DK-3450 Allerød, tlf: 4918 4747

Visualiser ISO procedurer i Sherlock Web Systemet for dine medarbejdere Af Anette Svenningsen European House of Quality Tag et kig på QHSE Management Systemer (kvalitets-, miljø-, og arbejdsmiljøsystemer) som mange virksomheder har etableret, og du vil opleve, at det som medarbejderne ser, er et utal af kedelige og lange proceduretekster. Derfor har European House of Quality A/S set behovet for at forenkle og forøge værdien af de sædvanlige procedurer, og introducerer derfor projektet "Visualiserede ISO Procedurer". Med brugen af animation, simple talebobler og indtaling er procedurerne gjort levende og letforståelige, hvilket stimulerer medarbejderes lyst til at efterleve QHSE retningslinjer. "Visualiserede ISO Procedurer" giver derfor medarbejderne et anderledes overblik og relevant viden om retningslinjer i virksomhedens kvalitets-, miljøog arbejdsmiljøledelsessystem. Dette eliminerer problemet med, at rigtig mange medarbejdere finder det besværligt og næsten uoverkommeligt at læse lange tekster i procedurerne.

62

Projektet har afdækket behovet for alternative læringsmetoder, der kan opfylde medarbejdernes individuelle læringsstile. Da bæredygtighed spiller en stigende rolle i dag-til-dag aktiviteter rundt om i verden, medvirker "visualiserede ISO Procedurer" til, at virksomheder kan agere ansvarligt, anvende menneskelige og teknologiske ressourcer optimalt, og at de kan bidrage til beskyttelse af miljøet til gavn for fremtidige generationer. De animerede film er implementeret i Sherlock Web Systemet og i Sherlocks e-learning programmer. Sherlock Web systemet er et ledelsessystem, der overvåger kvalitet, miljø og sikkerhedsmæssige aspekter i en virksomhed. Filmene giver en effektiv mulighed for virksomheder for at sikre, at deres produktion eller tjenester styres, og for at den planlagte bæredygtighed og forretningsetik er synlig. Filmene er indtil nu testet i en række danske og kinesiske virksomheder med gode resultater, og flere kinesiske virk-

somheder og uddannelsesinstitutioner har testet på studietur i maj 2013. Hvis du har lyst til at se filmene og evt. kommentere på dem, er du velkommen til at udfylde kontaktformular på www.sherlock.dk. - Det koster ikke noget. NB. Et andet output af produktudviklingen er, at man nu kan registrere f.eks. auditresultater mens man er "i marken" via en tablet. I øvrigt, - hvis I køber trapper, gelændere, arbejdsplatforme eller lign. til anlæg, så er det nu tid til at kræve certificering af leverandøren, idet han inden 1. juli 2014 skal have en DS/ EN 1090 certificering, for at han kan CE mærke sine produkter. OBS. Sherlock Web kan også anvendes på tablets og smartphones, så du kan foretage registreringer lige der hvor tingene sker. Anette Svenningsen European House of Quality A/S Mobile: +45 2029 1829 Mail: as@sherlock.dk Web: www.sherlock.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


A naMo • Automatisk rapportgenerering • Overskuelige og ensartede rapporter til fx. skat, udløb og driftsdata • Mulighed for anlægssammenlægning • Hurtig reaktion ved kravoverskridelse - fx. blå flag ordning • Web-baseret adgang via pc og iPad Læs mere på www.bve.dk eller ring på 5374 5408

I N ST R U ME N TE RIN G BVE kan nu tilbyde kunderne i forsyningsbranchen et tilpasset produktprogram indenfor procesinstrumentering, til måling og regulering af procesværdier, i forbindelse med Analyser, Dosering, Flow, Niveau og Tryk.

NYT

hos BV

E

Niveauvipper

tryktraNsmittere

flowmåler

Niveauvipper benyttes overalt til direkte start/stop af pumper, eller i forbindelse med pumpestyringer på spildevandapplikationer.

Leveringsprogrammet er stort, og vi vi kan tilbyde tryktransmittere til alle typer installationer og medier. Til spildevandsapplikationer er det ofte ATM ECO/N vi tilbyder.

Magnetisk induktiv flowmåler benyttes til eks. ind- og udløbsmåling eller i forbindelse med måling af returslam.

En høj egenvægt kombineret med en dråbeformet konstruktion gør den Den benyttes i forbindelse med pumsærlig velegnet til brug i pumpe/pestyringer og har en god nøjagtigstationer, brønde og bassiner. hed og langtidsstabilitet. Den kan helt uden merpris, leveres i præcis det måleområde man ønsker, og vi lagerfører altid i måleområderne 3, 5 og 10 mWs.

SYSTEM 2000

Unikt ledelsesværktøj til fremtidens drift af renseanlæg

Pmag er udviklet til applikationer, hvor der ønskes en god måling til en overkommelig pris. Den er som standard monteret med et stort og letlæseligt display, og programmering af måler foregår via 4 taster og en meget enkel og brugervenlig programmeringsmenu.

Scan og kom direkte til dine muligheder

B.V. ELECTRONIC A/S · ØSTERBRO 5 · DK 7800 SKIVE · TLf. 9752 5022 · BVE@BVE.DK · WWW.BVE.DK

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

63


Produkt Information Red. J.H. Online vandanalyse Aquasense har nu overtaget repræsentation, salg og service af Bran+Luebbes brede program af analysatorer i Danmark. Programmet omfatter bl.a. robuste, fuldautomatiske online analysatorer til anvendelse i behandling af alle typer af vand, fra drikkevand til spildevand. Instrumenterne er blandt de mest pålidelige og nøjagtige indenfor området. Analysatorerne lever op til de nyeste industristandarder og kan leveres individuelt eller indbygget i komplette måle- og kontrolsystemer. For yderligere information kontakt Aquasense, Thomas Franck, Telefon 42 42 50 80, tf@aquasense.dk Se også www.aquasense.dk

Kommuner raser over priser på rottespærrer Regeringen har pålagt kommunerne at installere rottespærrere ved offentlige institutioner og alt nybyggeri. Men priserne på de rottespærrere, der hidtil har været på markedet, er meget høje. Så kommunerne og andre brugere af rottespærrere – både offentlige og private – kommer til at købe sig fattig i rottespærrere. Men der er håb. Pipesec ApS har udviklet en rottespærre, som efter test hos Teknologisk Institut er blevet VA-godkendt, og som koster under halvdelen af de eksisterende rottespærrere på markedet. Det er dermed landets absolut billigste VA-godkendte rottespærre. Den installeres nemt i rensebrønden med en montagestang. Det er muligt at tilkøbe forskelligt ekstraudstyr som f.eks. en tværstang, som gør det nemmere at installere den i koniske brønde, og et skilt med oplysning om, at der er installeret rottespærre i kloakken. Nærmeste forhandler på tlf. 70 27 30 88. Se mere på www.pipesec.com.

WTW pH-ilt-ledningsevnemåler Multi 3430 set F, fra Fagerberg A/S Robust vandtæt multiinstrument, komplet kuffertsæt med IDS-elektroder, til kontrol af vand, spildevand, kedelvand og drikkevand. Professionelt felt- / laboratorieinstrument model 3430 med 3 stik fra WTW, farvegrafikdisplay, inkl. datalogger (10.000 datasæt) og USB-interface. Leveres i kuffert med IDS-elektroder: Sentix ®940 pH-elektrode, TetraCon ®925 ledningsevneelektrode, FDO ®925 optisk iltsensor, tilbehørs-kit QSC, cd-rom, manualer, driwersoftware for USB, genopladelige batterier, kabel og beskyttelsesarmering. Kontakt Fagerberg på tlf. 43290200 eller Fagerberg@fagerberg.dk for yderligere oplysninger.

64

”Produkt Information”   er ligeledes gratis for foreningens medlemmer. • Der bør kun bringes omtale af absolut nye produkter. Gerne med foto. • Det gælder om at sende et kort og klart budskab på max. 150 ord. • Det er produktomtalen, der er interessant.

Pfannenberg giver nu 10 års garanti på signaludstyr til alarmer. Pfannenberg, som opfandt det industrielle advarselsblinklys for 50 år siden, har i alle årene ufortrødent fortsat udviklingsarbejdet, og deres høje kvalitetsstandarder har gjort dem til den førende producent indenfor signalteknologi-sektoren. Produkternes erfaringsmæssigt lange levetid og beviste store anvendelighed verden over, fører nu til, at man fremover giver 10 års garanti på en lang række af produkterne. Det gælder blinklys og lydalarmer fra PATROL og PYRA serierne, som har været certificerede i overensstemmelse med de seneste EU-direktiver EN 54-3 og/eller EN 54-23 siden begyndelsen af 2013. Det gælder desuden de særligt slag- og stødresistente blinklys og LED-lys fra Quadro serien, beregnet til hårde arbejdsbetingelser, og DS sirenerne med specielt højniveau IP beskyttelse. Alle signalapparaterne er, afhængigt af typen, internationalt godkendte. For mere information kontakt GasDetect, Søren Torsbjerg Møller, tlf. 42 42 50 30 E-mail: stm@gasdetect.dk – Se også www.gas.dk

Nyhed: Nu op til 17 års garanti på Foxboro tryktransmittere Foxboro er kendt som en af de allerførste leverandører af tryk- og differenstryktransmittere til procesindustrien, og de befinder sig helt i front, når det gælder høj kvalitet og målenøjagtighed. Bl.a. har Foxboro gennem længere tid haft 5 års garanti som standard på alle tryktransmittere. Som noget nyt tilbyder Foxboro nu markedets bedste garanti på 17 år på deres Premium modeller. Flere af disse modeller fås desuden nu med en forbedret nøjagtighed på 0,025 % af span. Alle tryktransmittere fra Foxboro er forsynet med ”intelligente” tryksensorer, således at elektronikken kan skiftes uden at transmitteren behøver kalibreres efterfølgende. Der er desuden benyttet samme type elektronikhus på alle transmitterne, hvilket forenkler installation, service og lager. Fagerberg er lagerførende med de mest populære modeller, og derudover er det ofte muligt at få tilsendt transmitterne fra fabrikken samme dag de bestilles. Info: www.fagerberg.dk, Jan-Erik Hellevang, tlf. 43290239.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


Løsninger der gør en forskel! +45 75191120 | www.hjortkaer.dk | info@hjortkaer.dk

God Ser

v ice

Si

de

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

n1

988

65


Ny magnetisk flowmåler Plesner introducerer nu en helt ny magnetisk flowmåler fra SIKA. Måleren har fået betegnelsen VMM og udvider SIKA’s program af flowmålere, der retter sig mod opgaver indenfor vand-, spildevands-, køle- og energisektoren, men de nye målere kan med fordel også benyttes indenfor et stort antal af industrielle opgaver. Sensordelen er fuldsvejst, og derfor meget stabil, samtidig med den er ufølsom overfor interferensSelve målerøret er frem­stillet i rustfri stål, der indvendig er beklædt med en foring. SIKA’ nye flowmåler leveres med 2 forskellige foringsmaterialer, Hård gummi eller PTFE (Teflon). Materialevalget er afhængig af procesbetingelserne, såsom medie, tryk og temperatur. SIKA VMM tilbyder dig således: • Høj målenøjagtighed i et stort måleområde • En vedligeholdelsesfri måling uden bevægelige dele • En måling der er uafhængig af mediets temperatur, vægtfylde, viskositet, koncentration og ledningsevne. VMM er tilgængelig i både separat og kompakt konstruktion – begge versioner leveres med kalibreringscertifikat, som standard. www.plesner.as

JUMO ecoLine O-DO optisk sensor – et nyt intelligent målesystem for måling af opløst ilt Foruden måling af pH-værdien og ledningsevnen er bestemmelse af den opløste iltkoncentration også et vigtigt parameter i vandanalyse ! Langtidsstabilitet og lave driftsog vedligeholdelsesomkostninger kendetegner denne nye sensor. Den er egnet til anvendelse på eksempelvis kommunale og industrielle rensningsanlæg, overvågning af drikkevand, beskyttelse af vandmiljøet samt i dambrug. JUMO ecoLine O-DO lagrer kalibreringsdata i direkte i sensoren. Dette muliggør enkel ”plug and play” uden behov for omkalibrering. Den robuste sensor i rustfrit stål har et måleområde på 0…20 mg/l og kan anvendes i temperaturområdet 0…60°C. Sensoren kan tilsluttes via Modbus RTU RS485 til JUMO AQUIS 500RS, der har integreret regulatorfunktion. Den er opbygget som en feltenhed, men kan også monteres i en tavle/skab. Klartekst vises i displayet der er baggrundsbelyst, hvilket gør aflæsning under svage lysforhold mulig. Enheden programmeres med et brugervenligt set-up program på en PC. For yderligere spørgsmål, kontakt JUMO på 4619 4666 eller se på www.jumo.dk

66

Glasfiberskabet – simpelt og innovativt produkt Glasfiberskabet er fremstillet i glasfiberforstærket polyester og er særdeles velegnet til applikationer hvor et metalskab udsættes for korrosion. Skabet udmærker sig ved en høj slagstyrke og lav vægt, samt at det kan leveres med plexiglas, så det er muligt at registrere komponenter og målinger i skabet uden at åbne døren. Mindre bøvl og kortere montagetid Produktprogrammet består af et bredt udvalg af tilbehør og i forhold til konkurrerende produkter, er store dele af tilbehøret samlet på forhånd, hvilket er tidsbesparende for montøren. Rammen samles nemt og kabler kan trækkes, inden det hele monteres i skabet. Tilbehøret monteres hurtigt med en almindelig skruetrækker. Tekniske detaljer • 7 størrelser • Højdejusterbare DIN-skinner • Hurtig og nem montering af tilbehør • Omgivelsestemperaturer: -25…+60 °C • Kapslingsklasse: IP65 • Skabet uden plexiglas er glødetrådstestet ved 960°C • Skabet med 3 mm plexiglas er glødetrådstestet ved 650°C Kontakt Product Manager Jørgen M. Lund, mobil 2372 874, jml@eegholm.dk.

Roxtec Fleksible gennemføringer åbner for fremtiden Enkelt koncept kan sikre brandskel, klimaskærm, driftsikkerhed og økonomi Løsningen er en fleksibel gennemføring, som lukker helt tæt om kabler og rør, men stadig har muligheden for at kunne udvides, hvis behovet for flere kabler i gennemføringen ændrer sig. ”Med fleksible gennemføringer får du både optimal sikkerhed nu og fleksibilitet fremover. Det kan vi garantere, for vi har haft Multidiameter™ løsningen siden 1990, så den er gennemtestet på alle tænkelige gennemføringer både herhjemme og i resten af verden”. Det stigende fokus på klimaskærm og stadig tættere bygninger, samt krav i forhold til fx brandsikring, har gjort behovet for en holdbar løsning større. Modulerne er hurtige at montere, og der er minimalt vedligehold ved dem. De kan monteres før, under og efter kabeltrækninger, så det er aldrig for sent at sikre fremtiden med fleksible gennemføringer. http://www.roxtec.com/dk/

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014


Udlejning/salg af komplette forafvandings- og slamafvandingsanlæg med bl.a. HUBeR slamtykner og HYseP/alFa laVal dekantere

Kontakt:

Jensen & Nowak ApS

Peder Rimmensgade 97 9850 Hirtshals Tlf. 244 10 248 www.jnseparation.dk

Frem/dens energiproducerende  renseanlæg  er     omkostningsbesparende  og  sam/dig  /l  gavn  for  vores  miljø…     NISSEN  energi  teknik  projekterer,  producerer,  leverer  og  installerer   energiproducerende  anlæg  9l  frem9dens  rensningsanlæg.     Vi  $lbyder:    

     

-     Nøglefærdige  gasmotoranlæg.   -       Nøglefærdige  kedelanlæg.   -       Gasrensningsanlæg.   -       Styretavler  og  el-­‐installa9oner.   -       Service  på  energiproducerende  anlæg.   -       NISSEN  energi  teknik  er  godkendt  af  Sikkerhedsstyrelsen              som  ”Kompetent  virksomhed”.  

www.nissenenergiteknik.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2014

67


Planlagte aktivi­teter i 2014 Slamflokkens døgn 2014 7. - 8. maj i Tønder Årsmøde 2014 fredag 13. juni i Frederikshavn

Næste nummer vil antagelig bringe indlæg om: •  Forhåndsomtale af udstillinger "Årsmøde 2014" • Referat fra:   – Industridag   – Temadag "Drift eller anlæg – hvor langt kan man gå?"   – Pumpetræf FVC II 2014 •  Firma Nyt •  Produkt Information

Planlægning af døgnkursus 2014 ??? august i Kolding

*  Udskudte indlæg kan allerede nu mailes som PDF filer ved henvendelse til redaktionen. Send en mail til: red@stf.dk med angivelse af hvilke artikler, der ønskes tilsendt.

Døgnkursus 2014 7.-8. november i Kolding

Tidligere bragte indlæg i bladet kan mailes som PDF-fil.

S p i l d e v a n d s t e k n i s k Ti d s s k r i f t deadlines og udgivelser 2014 HANDLING

DATO ÅR 2014

Tekst-deadline nr. 1 - 2014

3 februar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2014

17. februar

Blad nr. 1 udgivelse

Uge 10

Tekst-deadline nr. 2 - 2014

14. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2014

28. april

Blad nr. 2 udgivelse

Uge 20

Tekst-deadline nr. 3 - 2014

30. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2014

7. juli

Blad nr. 3 udgivelse

Uge 32

Tekst-deadline nr. 4 - 2014

8. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2014

29. september

Blad nr. 4 udgivelse

Uge 42

Tekst-deadline nr. 5 - 2014

17. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2014

1. december

Blad nr. 5 udgivelse

Uge 51

68

BEMÆRKNINGER

Af hensyn til Årsmøde 13. juni uge 24

Af hensyn til Døgnkursus uge 45

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2013


Spildevandspumper og slampumper Salg, service og reservedele. Autoriseret importør af Pumpex, Pioneer, Speroni, Toyo, Apex, SAER og Victor Pumps PUMPEX

RH PUMPER ENGINEERING

ISO 14001, OHSAS 18001, Sellihca Qualified

Tlf. 5850 6065

www.rhpumper.dk

Lej en pumpeløsning

Dansk Overpumpning A/S VI LØSER ALLE OVERPUMPNINGAOPGAVER

Vi leverer, idriftsætter, overvåger og henter udstyret når opgaven er løst Kraftige motorpumper med stor kapacitet. Lænse og slampumper i alle størrelser. Slanger, overkørselsramper, styringer og niveaureguleringer, overvågning og alarm.

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Overpumpning Tørlægning af arbejdsområder Oversvømmelser Tømning af søer Renovering af pumpestationer Arbejde på renseanlæg Udskiftning af kloakledninger Anlægsarbejde på kraftværker Bro og viaduktarbejde Havnerenovering Kort- eller langtidsleje

ISO 14001, OHSAS 18001, Sellihca Qualified Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2013

Tlf. 7012 0014 www.danskoverpumpning.dk 69


ID-NR.: 42793

SMP Magasinpost

Spildevandsteknisk Forening · Balløjvej 2, Kolsnap · 6500 Vojens

HOS OS ER DU I TRYGGE HÆNDER Flygt - a Xylem brand, er meget mere end pumper, mixere og styringer i absolut verdensklasse. Vi har branchens mest sofistikerede software værktøjer, der sikrer dig, de mest hydraulisk optimale løsninger. - vi tager nemlig INGEN chancer! Vores 8 projektlederes eneste formål, er at levere de løsninger vores kunder ønsker - og det måler vi på! Hver måned kontaktes vores projektkunder af et udestående bureau, så vi bliver holdt oppe på ”tæerne”! - så hos os er du i trygge hænder

Vores projektledere:

www.flygt.dk

Morten

Søren

Rasmus

Magnus

Bjørn

Michael

Bill

Winie

Adresseoplysninger ne er udskrevet fra STF’s EDBregister. Adresseændringer bedes derfor meddelt til STF’s sekretariat - gerne via mail. Ændringerne vil blive registreret løbende, men kan af produktionstekniske grunde ikke altid nå at slå igennem til førstkommende blad.

SpildevandstekniskTidsskrift-2014-1  
SpildevandstekniskTidsskrift-2014-1