SpildevandstekniskTidsskrift-2012-3

Nr. 3 · august 2012 · 40. årgang

Medlemsblad for Spildevandsteknisk Forening

• Årsmødet 2012 på Bornholm • Spildevandsrensning i stor og lille skala • Opdatering af processer på renseanlæg • Lemvig Vand & Spildevand sparer på driftsbudgettet • Jubilæumskonference ved STFs 40 års jubilæum

Organ for medlemmer af

Indhold Leder – Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S. . . . . . . . . . . . . . . . 1 Jubilæumskonference ved Spildevandsteknisk Forenings . . . . . . . . . . . 2 40 års jubilæum Årsmøde 2012 Bornholmeraften og Ledsagertur . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Renovering gav bedre økonomi, kvalitet og arbejdsmiljø. . . . . . . . . . . . 14

Spildevandsteknisk Forening Ved formanden Jacob Andersen Sønderlystvej 26 9830 Tårs www.stf.dk Sekretariat: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Tlf. 7487 1350 - Mobil 2449 8354 Fax 7487 1352. Træffes bedst kl. 8-12 E-mail: sek@stf.dk Redaktion: Jørgen Hermann, ansvh. redaktør Bøgevej 12, 8660 Skanderborg Mobil 2149 9031 E-mail: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning.

Stof fra bladet må kun gengives med tydlig henvisning til Spildevandsteknisk Tidsskrift.

Bestyrelsen: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S, Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S Bestyrelsesmedlemmer: Karin Refsgaard, Kolding Spildevand A/S Thomas Hvass Eriksson, Roskilde Forsyning A/S René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Mads Leth, VandCenter Syd as Bestyrelsessuppleanter: Lars Erik Hansen, Faxe Forsyning A/S Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Ole Dissing, Bornholms Forsyning A/S Revisor-suppleant: Svend Albrechtsen, Sønderborg Forsyning Tekst-deadline næste nummer: 10. september 2012.

Stof til bladet sendes direkte til redaktionen.

Annonce-deadline næste nummer: 1. oktober 2012.

Annoncemateriale sendes til: E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk

Tildeling af Vandmiljøprisen 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Spildevandsrensning i stor og lille skala . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Referat fra årsmødet hos Bornholms Forsyning, 7.-8. juni 2012 . . . . . . 20 ” Monitering og minimering af lattergas fra renseanlæg” . . . . . . . . . . 28 Faxe Forsyning og Royal Unibrew ansætter smedelærling i fællesskab. 30 STFs Døgnkursus: både forsyningsmedlemmer og . . . . . . . . . . . . . . . . 31 firmamedlemmer skal forlods være aktive Temadag 1. juni, HedeDanmark Esbjerg – . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Pleje og oprensning af regnvandsbassiner Nyt om love og bekendtgørelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Ferskvandscentret og COK samarbejder om ny og nyttig viden . . . . . . 38 – også på forsyningsområdet Spot på skrot: Rensning af overfladevand fra en skrotplads . . . . . . . . . 40 Opdatering af processer på renseanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 STFs arbejdsmiljønetværk – nu sker der noget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Lemvig Vand & Spildevand sparer på driftsbudgettet . . . . . . . . . . . . . . 52 Rent badevand i Aarhus havn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Generalforsamling i Spildevandsteknisk Forening . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 torsdag den 7. juni 2012 på Hotel Griffen i Rønne Slamflokkens Døgn 2012 – den korte version . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Referat af medlemsmøde i Slamflokken 2012 i Silkeborg . . . . . . . . . . . 58 Veloverstået Watergroup STF cykling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Steen ramte plet for HACH LANGE! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Vinderne af Nordisk Aluminats konkurrence på årsmødet i Rønne . . . . 60 Mærkedage - Medlemsnyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Produkt Information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Firma Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Planlagte aktivi­teter i 2012-2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Næste nummer vil antagelig brnge indlæg om . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Spildevandsteknisk Tidsskrift deadlines og udgivelser 2012 . . . . . . . . . 68

Kontrolleret af:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.674 stk. i perioden 1. juli 2010 - 30. juni 2011 Trykoplag: 1.850 stk.

ISSN 0108-0466 Annoncetegning hos: Hornslet Bogtrykkeri Hornbjergvej 51, 8543 Hornslet, Tlf. 7070 1208 E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Layout/Sats/Tryk: Hornslet Bogtrykkeri

Forsidefoto: Bent Lauge Madsen "Åen i engen”.

Leder

Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S

Er de fornuftsbetonede afgørelser altid de rigtige? Eller skal vi fra tid til anden træffe beslutninger fordi det føles som det rigtige at gøre på det givne tidspunkt?

garanti flere besøgende på årsmøde udstillingen.

På trods af det, er de af os, der var med til at træffe beslutningen om at placere jubilæumsårsmødet på Bornholm, og de, der har udført det store arbejde, at få alt det praktiske til at falde på plads, helt sikre på, at vi traf den rigtige beslutning. Det føles stadig godt. Rigtig godt.

I dagene på Bornholm var der glade mennesker, uanset hvor vi vendte os hen. Det overbeviste os mere end noget andet om det rigtige i beslutningen.

Når vi hver især passer vores job, skal vores beslutninger til en hver tid være baseret på rationelle overvejelser. Vi skal løse opgaverne bedst muligt.

Vi skal udnytte ressourcerne bedst muligt. Vi skal yde den bedst mulige service. Når alle de daglige beslutninger skal være strikt logiske, er det vigtigt at gøre ting af lyst, når

Tlf.: 45 56 06 56 Fax: 45 56 06 46 mjk@mjk.dk www.mjk.dk

9 0 0 1- 2 0

ER

08

O

C

Chatter® er udviklet til måling og overvågning, hvor der ikke er adgang til permanent strømforsyning.

Chatter® har indbygget datalogger med 160.000 tidsstemplede data, GSM / GPRS modem samt batteri, der sikrer lang tids drift.

Chatter® sender data over det mobile GSM / GPRS datanetværk til SRO anlæg, til SQL database, e-mail og i tilfælde af alarm som SMS.

MJK Automation A/S Byageren 7 2850 Nærum

D

TIL KLOAKNET TET

ste centraliseringer bliver der endnu større afstand. Det gør ikke dialogen om den fælles opgave lettere. Da kommunalreformen blev gennemført var vandsektorloven endnu ikke en realitet, og vi som spildevandsforsyninger var stadig i vid udstrækning kommunale institutioner. Der var derfor god mening i at flytte tilsynet med renseanlæggene til Naturstyrelsen og ikke til kommunerne, da amterne forsvandt. Nu er vi alle udskilt som selskaber, nogle store, nogle små og en del dækkende flere kommuner. Det burde overvejes, om der nu er en reel mulighed for at flytte tilsynet med vandselskaberne til kommunerne.

Hvis en 40 års jubilar må ønske sig noget, så er et af de største ønsker en tæt og konstruktiv kontakt mellem praktikerne i vandselskaberne og myndighederne.

IS

Mange kan sikkert ikke se det rationelle i at placere et årsmøde og Spildevandsteknisk Forenings 40 års jubilæum på Bornholm. Det er både bekosteligt og tidskrævende for de fleste af os at komme til Bornholm. En central placering som for eksempel årsmødet i Århus i 2011 giver med

vi har mulighed for det. Når den lystbetonede beslutning så kan bidrage til, at vi bliver bedre til de rationelle, så er det et ekstra krydderi.

Når det rationelle en sjælden gang får lov til at vige for det lystbetonede, så kan det være et krydderi på tilværelsen, men når det rationelle viger på grund af bureaukrati eller centralistisk ønsketænkning, så er det ikke en ønskværdig situation. Vi ser det for tiden med vandplanerne, hvor det gode købmandsskab, der lokalt sikrer os bedst muligt udbytte af de penge, vi investerer i spildevandsbranchen, må vige for central prioritering af opgaverne. Vi ser det med den yderligere centralisering af Naturstyrelsen, der foregår for tiden. Siden nedlæggelsen af amterne er der blevet stadig større afstand mellem driftspersonalet og kontrolmyndigheden. Med de sene-

TIFIE

På kloaknettet er en typisk anvendelse registrering af nødoverløb, hvor Chatter® måler niveauet bag en overløbskant.

Hvis niveauet viser overløb, gemmer Chatter® målingerne i dataloggeren, og sender de registrerede flow og overløbstider til f.eks. SRO anlægget.

Chatter® opfylder kravene i badevandsregulativet og selv ved denne anvendelse, med hyppige målinger, holder batterierne i Chatter® i 2-4 år.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

1

Jubilæumskonference ved Spildevandsteknisk Forenings 40 års jubilæum Red. J.H. Spildevandsteknisk Forenings formand Jacob Andersen indledte konferencen med ordene: Kære alle – Hjerteligt velkommen til Spilde­ vandsteknisk Forenings 40 års jubilæums­ konference.

40 år er i nogle sammenhænge lang tid, og i andre er det som at vende en hånd.

Hvis vi ser ud i den store verden, så er 40 år i spildevandets historie ikke meget. Vi kloakerer vel stort set efter de samme grundlæggende principper, som romerne gjorde for 2000 år siden. Hvis vi ser på 40 år i dansk spildevand, så er der sket en fantastisk udvikling..

For de af vores flok, der har været med i 40 år eller i mange af de 40 år og som har oplevet den fantastiske udvikling, der er foregået, så føles det sikkert som meget kort tid. Hvor er de mange år dog blevet af? Sådan er der sikket mange, der tænker.

Spildevandsteknisk Forening ville være nu mange år senere.

Det kan være, vi får svar på det de næste par dage ved at lytte til nogle af de historier, der bliver fortalt.

Mon ikke der er en tendens til, at historierne om hvordan det var, er blevet bedre med årene. Gode historier er jo som god vin.

De vinder ved lagring i de rette omgivelser og bedre omgivelser til historier om spildevand, end os der er forsamlet i disse dage her i Rønne, kan man vel ikke forestille sig.

Det er måske på sin plads at advare unge og ufordærvede sjæle, hvis der skulle have sneget sig sådan en ind i blandt os. Det er ikke sikkert, at de ”gamle” husker helt præcist.

Dagen i dag skal bruges både til at se tilbage i tiden og til at forsøge at skabe en forestilling, om hvad vi kan forvente os af fremtiden. Vores første faglige indlæg bringer os ud i fremtiden. Til det har vi den ypperste kapacitet, der kan opdrives. Martin Kruse fra Institut for Fremtidsforskning. Martin, vær så god.

Konferenceindlæg 1

For de nytilkomne og de helt unge forholder det sig ganske anderledes. 40 år er ufattelig lang tid, og det er stort set umuligt at forstå, hvordan verden var før i tiden. Hvis jeg derhjemme forsøger at fortælle om tiden før internettet og mobiltelefonerne, så lyder det med sikkerhed fra en af ungerne: ”Men så kom krigen, og det var mange penge dengang”.

Den bemærkning bliver med sikkerhed fulgt op af en anden af ungerne: ”Ja og energikrisen og øl strejken”. Så slutter historieundervisningen ganske brat.

Her tror jeg, vi møder en noget større respekt for hvad, der ligger før i forgårs.

Hvis vi i dag står med et problem, så er der folk at spørge og viden, der kan findes. Sådan var det ikke i halvfjerdserne.

Der var ikke fodspor at følge, og der var ikke nogle at stå på skuldrene af. En stor grad af pionerånd var nødvendig, og det var helt afgørende at søge kontakt med andre i samme situation som en selv. Det har vi andre nydt godt af siden. Tak for det. Det kan ikke siges for ofte.

Har I tænkt over en grundlæggende forskel på dengang og nu. Dengang var driftspersonalet nødt til at være generalister.

Man skulle kunne det hele. For at specialisere sig, som vi gør meget i dag, kræver det nogle at spørge og lære af. Den mulighed er blevet skabt i løbet af de 40 år.

Mon nogle af de fremsynede mennesker, der i 1972 var med til at stifte Spildevandsteknisk Forening havde nogen som helst forestilling om, hvordan spildevandsbranchen og især

2

Fremtidsforsker Martin Kruse, Institut for Fremtidsforskning Indledte dagens taler række med sit bud på fremtidens udvikling. Men fastslog, at en fremtidsforsker ikke måtte betragtes som en ”Spåmand” med svar på alt. Men en person der, på baggrund af en udvikling, føler sig i stand til at vurdere den forventede videre udvikling. I dette tilfælde Fremtiden i Vandsektoren.

Vi befinder os i forandringernes tidsalder, hvor vore bedste­forældre oplevede den første flyvemaskine, hvor mennesket landede på månen og vore I-Phone, som i dag er hvermandseje har mere regnekraft end de computere, der sendte mennesket til månen.

Hvad er det da, der har sat udviklingen i gang. Her blev nævnt Globale drivere som f eks.

Vandmangel. Forventningerne er at: • 2020: global efterspørgsel efter vand, vil overgå udbud med 40% • 2025: 1,8 mia. mennesker vil leve i områder med vandmangel • Delte vandressourcer har i de sidste 50 år forårsaget 500 konflikter på verdensplan Herefter blev vist eksempler på de uhyggelige store vandmængder, der bliver brugt til fremstilling af vore ganske Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

3

Klimaforandringer

normale forbrugsvarer. Da antal personer i middelklassen er stærkt stigende, vil kravet til vand blive forstærket. Denne tendens vil forstærke kravet om fordeling af vandforbruget til landbruget og reducering af vandforbruget til industrien og måske, som det allerede er sket, rense spildevand til drikkevandskvalitet.

verden og visualiseret ved en række foto fra de kendte oversvømmelser ved Monsterregn i København for få år siden.

Også Urbanisering har været en driver ved en sammenklumpning af folk i byerne og anlæg af veje og befæstede arealer.

Et forhold som må ændres, så regnvandet kan nedsives eller føres til egnede recipienter.

Klimaforandringerne: fik en omtale med henvisning til de store oversvømmelses katastrofer, der er berettet om ude i

Synergieffekt: samvirket mellem to eller flere enheder, som giver en større effekt end blot summen af de enkelte enheder.

Dette blev nævnt som et led i reduktion af CO2 udledning og ønsket om at opnå en samlet energibesparelse. Se nedenstående figur som er et klassisk eksempel på en symbiose.

Industriel symbiose i Kalundborg

(Symbiose kan etableres mellem få eller flere virksomheder efter behov. Ikke nødvendigvis i et omfang som vist på figuren).

Lokal Spildevandsbehandling? Som sidste punkt blev der stillet spørgsmål ved, om vi om 40 år vil se en central spildevandsbehandling, som det ses nu eller man vil få lokal spildevandsbehandling, som der allerede nu ses eksempler på feks ”Bioværket” et anderledes renseanlæg blad 5 2003 side 6 og der blev omtalt flere lignende eksempler.

Men det er svært at spå om fremtiden. Så lad os se tiden an til Foreningens 50 års jubilæum

4

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Konferenceindlæg 2: Kemira

Fremtidens biologiske og fysiske processer på renseanlæg

+ kalk. (Odder processen til jernklorid – jernkloridsulfat til de mere avancerede aluminiumsprodukter (Pax -15 og Pax – XL 100), hvor indholdet af metalsalt stiger og aluminium optræder med højere ladning end 3, AL3+

Anna Marie Bøgh, Kemira Danmark A/S

Kemisk fældning fra gammeltid – 2. Kongebog

Bjørnedyr

Mændenei byensagdetil Elisha: »Byenligger dejligt, somdu selvser, herre, menvandet er usundt ogegnenplaget af aborter.« Hansagde: »Hent migennyskål, ogkomsalt i den!« Dadehavdegjort det, gik hanudtil kilden, kastede saltet i denogsagde: »Dettesiger Herren: Jeggør dettevand sundt; det skal ikkemerevoldedødeller abort.« Vandet blevsundt, ogdet er det dendagi dag efter det ord, Elishahavdetalt.

Kemisk Fældning STF Årsmøde 2012

7.juni 2012

Kemis k F ældning STF Å rs møde 2012

7.juni 2012

3

Kemis k F ældning STF Å rs møde 2012

7.juni 2012

4

2

Anna Marie indledte med at henvise til nedenstående skrift, der omtaler kemisk fældning.

Stedet, der omtales er Jeriko og saltet, der anvendes, er kalium – aluminiumsulfat (gravet ud af jorden i området) Herfra gik beretningen over til vore hjemlige forhold med et afsnit om algeblomstring i søer og vandløb, der forårsages af fosfatudledning (1gram fosfor giver ca. 1,7 kg algemasse).

Et effektivt middel til at reducere denne udledning er kemisk fældning. I vandmiljøplanen fra 1987 skal fosfor indholdet i det udledte rensede spildevand være mindre end 1,5 mg fosfor/l.

Det betyder, at ca. 90 % fosfor skal fjernes. Dette krav opfyldes uden særlige problemer ved tilsætning af et metalsalt (jern, aluminium eller kalk) til spildevandet. De tilsatte metalioner og fosfat danner et tungt opløseligt stof, der danner små partikler i vandet. I spildevandet findes en mængde store og mindre partikler, der normalt udskilles uden problemer. Partikler over 1 µ (1 µ= mikrometer) udskilles nemt. Mindre partikler bundfælder ikke særlig hurtigt, afhængig af tyngdekraften.

Disse små partikler påvirkes derimod af overfladeladninger. Da de har en negativ elektrisk ladning på overfladen, frastøder de hinanden som to ens magnetpoler.

For at få disse partikler til at samles til små fnug (kolloider), tilsættes et metalsalt med høj positiv ladning. Derved neutraliseres den negative overfladeladning og partiklerne kan derefter samles i kolloider. Disse kolloider er så små, at de ikke kan fjernes, men ses som en uklarhed i vandet. Disse mikro­flokke sammenkittes til store flokke ved en flokkuleringsproces.

Flokkene er nu så store, at de kan separeres fra vandet ved bundfældning, flotation eller filtrering.

Vandmiljøplanen i 1987 satte for alvor gang i udviklingen af mere effektive fældningsmidler. Fra jernsulfat til jernsulfat Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Indlægget afsluttedes med en meget morsom videosekvens med et livligt ”Bjørnedyr”, der guffede slam (fotograferet i mikroskop)

Konferenceindlæg 3

Fremtidens biologiske og fysiske processer på renseanlæg Per Elberg Jørgensen, DHI

Hvad driver udviklingen? Nogle af svarene kan være: • Skærpede udledningskrav, EU´s Vandrammedirektiv (48 stoffer), Dk-bekendtgørelse 1022 • Genbrug af resurser, Vand og Fosfor • Energibesparelse; Økonomi og Klima Skærpede udledningskrav. Ønsket om genbrug af det rensede spildevand forudsætter fjernelse af organiske mikroforureninger. Dette vil medføre yderligere krav til opdatering af de biologiske processer. Her vil anvendelse af MBR processen (Membran Bioreaktor – teknologi) være egnet som grundlag for efterfølgende filtrerings- og poleringstrin f.eks. Aktiv kulfiltrering, Ozonering, UV behandling mm.

5

Skærpede udlederkrav og vandgenbrug Membran Bioreaktor teknologi (MBR teknologi)

1. Mest muligt org. stof ud i primærtrin, mindst mulig beluftning 2. N- og P-fjernelse i sekundærtrin, mindst mulig beluftning 3. Optimering af anaerobudrådning til størst mulig omdannelse af org. materiale til biogas Fremtidens forskningsområder kan være: Identifikation af bakteriepopulationer med molekylærbiologiske metoder, Måling af lattergasemission og forståelse af biologiske mekanismer, CFD modellering – modellering af hydraulik og processer 3D, Nye sensorer til online styring og monitering af processer til fjernelse af miljøfremmede stoffer.

Konferenceindlæg 4

Renseanlæg i et energimæssigt perspektiv Genbrug af ressourser. Udsigten til at fosfor indenfor en overskuelig fremtid vil blive en mangelvare, svindende beholdninger i Nordafrika og eksportforbud fra Kina gør, at fosfor i spildevandet skal genbruges i større udstrækning, end det er tilfældet i dag. Dette vil kræve indførelse af nye teknikker til ”fangst” af fosfor ved udfældning eller som krystaller. ”Fangsten” af fosfor i spildevand skal udføres i vandstrømmen, hvor fosforindholdet er størst, f. eks. i rejektvand, Sidestrøms fosforfrigivelse på Bio-P anlæg. Andre muligheder for udvinding af fosfor kan være: Udrådnet slam, Afvandet slam og Tørret slam, Udvinding af slamaske.

Energibesparelse. Samfundet har i de senere år været stærkt fokuseret på energibesparelse udfra et økonomisk synspunkt.

Men også en reduktion af CO2-udslippet har haft en fremtrædende rolle for at imødegå den igangværende klimaudvikling.

Hans Regnersgaard, ABB

Renseanlæggene står overfor et energimarked, hvor forbruget i højere grad skal tilpasses den aktuelle produktion. Vindkraft leverer en meget stor del af den samlede energiproduktion, derfor vil variationer påvirke energiforbrugerne. Således også renseanlæggene.

Den megen tale om det energiproducerende renseanlæg har ikke omtalt, hvad den nye energistruktur vil komme til at betyde for renseanlæggene.

I dag er elproduktionen afpasset efter forbruget. I morgen er det forbruget, der tilpasses den aktuelle elproduktion. Strøm vil ikke længere være et produkt, man kan få i ubegrænsede mængder og til faste lave priser. ”Smart Grid” hvad er det?

Som en væsentlig energiforbruger har også renseanlæggene i de senere år ydet en stor indsats for at opnå en energibesparelse på drift af pumper, maskiner og især beluftning. Dette har medført ønsket om at opnå det energineutrale eller energiproducerende renseanlæg. Hvis dette ønske skal opfyldes må der gås nye veje fra den nu kendte omsætning af organisk stof ved beluftede systemer i procestankene til omdannelse af organisk stof i rådnetanke til biogas efter konceptet:

Samfundet og elselskaberne ønsker intelligente/smarte forbrugere, der kan: • Forskyde elforbrug • Lagre energi • Producere energi, når vinden blæser Vandselskabernes interesser er

Energineutrale/producerende renseanlæg Forskydning af oxidationsforhold fra aerob mod anaerob - procesmuligheder 1. Primærtrin • • • •

Forfældning (polymerer) Mikro sier Membranfiltrering Biosorption

2. Sekundærtrin • Nitrifi kation/Nitritation • Hydrolyse • Denitrifikation

3. Biogastrin • • • •

Forbeha ndling (termisk, ultralyd, enzyme r) Effektiv Udrådning Afvanding med anammox på rejektvand Effektiv g asudnyttelse – både energi og varme

• Økonomi • Energibesparelser • ”Grønne selskaber”, CO2 neutrale løsninger Hvor er vi i dag, kan vi mødes om løsningen?

Renseanlæggene bliver en vigtig faktor i det samlede energisystem - ved ”Smart Grid” løsningen er der mulighed for at: • Forskyde elforbrug (Tids og Størrelsesmæssigt). Dvs. være med til at minimere/udjævne peaks • Lagre energi (i spildevandet som gas mm) • Producere energi, gas, varme, og ikke mindst el Evnen til at forskyde elforbrug, lagring, og produktion af energi kan defineres som ”virtuelle kraftværker” – ved at rensean-

6

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

EnviDan udvider produktpaletten

Med sammenlægningen af aktiviteterne i EnviDan A/S og EnviDan Service A/S tilbyder EnviDan A/S nu en række kvalitetsprodukter, som vi har erfaring med og kan stå inde for:

DynaDisc skivefilter

TenCate GeoTube

Siloxa gastørring- og rensning

Azzuro biologisk luftfilter

OMC Flotationsanlæg

Revolutionerende slamafvandingsteknologi, til alle typer slam. Tencate GeoTube® kræver ingen permanente anlæg eller faste installationer, og afvanding samt opbevaring sker i én og samme proces. Fremtidens løsning til slamafvanding og oprensning.

Biologisk luftrensning, som effektivt fjerner den dårlige lugt, uden brug af kemikalier.

Azzuro kræver kun lidt plads for at skabe et bedre arbejdsmiljø på renseanlæg, pumpestationer etc.

Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Kongsvang Allé 37 Bygning 16 DK-8000 Aarhus C Tlf.: 86 80 63 44

John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal DK-9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Optimal filtrering og polering af afløbsvand, overfladevand, procesvand og kølevand.

DynaDisc skivefiltre demonstrerer enestående filtreringsresultater og kan leveres i fritstående kabinet eller som indbygning i betonbygværk.

Effektive systemer til rensning og tørring af biogas leveret i nøglefærdige moduler, lige til at sætte ind i gaslinjen. Få bedre udnyttelse af biogassen, højere driftssikkerhed og mindre slid på ventiler og stempler.

Flotation er en højeffektiv dispersionsproces til rensning af spildevand, som fjerner separerede stoffer kontinuerligt, har niveauføler i tanken og en gearmotor, der sikrer ensartet drift.

Fuglebækvej 1A DK-2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

Bæredygtige helhedsløsninger for et godt miljø www.envidanwater.dk www.envidan.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

7

læggene som forbrugere hænger sammen med det samlede energinets Smart Grid. Ud fra informationer/prognoser fra nettet vil renseanlæggene automatisk kunne skrue op og ned for energiforbrug/produktion.

Afløb og renseanlæg Muligheder for ”energistyret” drift 

Afløbssystem, vejrradar mm.



Udligning af belastning i tilløb



Beluftning  Hvilke ændringer skal der foretages når beluftningen f.eks. bliver afbrudt i perioder  Nye styringsstrategier



Pumpning  Opmagasinering af vand  Pumpekapacitet



Gasproduktion  Styring af produktion og lagring

©ABB G rou p 12 -0 6-1 2 | Sl id e 8

Det er vigtigt, at vandselskaberne begynder at tænke over og planlægge hen mod situationen, hvor energi er dyrere end i dag og hvor den vil svinge i pris. Hvordan kan anlæg designes og bygges i fremtiden? Hvordan komme fremtidens renseanlæg til at se ud, når de ikke kun skal bygges til at overholde udledningskravene, men også ud fra udnyttelse af det maksimale energipotentiale, som spildevandet indeholder.

når vi er færdige med dagens arbejde. Til at hjælpe os er den moderne avancerede styring en stor hjælp, den arbejder for os. Både i arbejds- og fritid.

Vi forlanger meget af den avancerede styring. Nu skal den også være intelligent, så vi kan forvente en styring, der sikrer: • God udløbskvalitet (drej på en knap og indstil ønsket Total-N og Total-P i udløbet) • Maksimal energiproduktion (Så renseanlægget optræder som et rent kraftværk) • Give os gode og tydelige nøgletal (som vi kan sammenligne med kollegaens resultater) • Tilpasning til vejrudsigten (Så vi kan holde fri med god samvittighed) Grundlaget for den avancerede styring er online målinger.

De tidligste målinger bar tydelige præg af (Ole Opfinder) og en kemiker, der var sluppet ud af sit laboratorie for nu at befinde sig i virkeligheden, der ikke (og stadig ikke er) for sarte sjæle. Heldigvis kan vi nu se frem til den vedligeholdelsesfri måler, der bare virker. Uanset hvilken kloak eller renseanlæg, vi måler i.

Mange renseanlæg drives i dag efter bedst mulig afløbskvalitet. Er det økonomisk og energimæssigt den rigtige løsning?

Da der har været et ønske om og behov for at få testet, hvor fleksible renseanlæggene er mht. til at forskyde f.eks. deres energiforbrug. Aarhus Vand har sammen med COWI, Dong energy DHI, ABB, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og Danva igangsat et ForskEL projekt, der skal belyse nogle af forholdene omkring ”vand” og Smart Grid.

Projektet indeholder en analysedel og en forsøgsdel, hvor planen skal teste både kortvarige afbrydelser af strømforsyning samt længere varende afbrydelser på forskellige processer og komponenter.

I dette indlæg som dagens øvrige vender vi tilbage til spørgsmålet. Hvad vil fremtiden bringe.

Konference indlæg 5

Avanceret styring af renseanlæg og kloaksystem Tine Önnerth, I. KrügerA/S

Styring af renseanlæg er både en ny og gammel disciplin.

I starten for aktiv slam anlæg var instrumenteringen en knap til at starte beluftningen med. Bare det boblede livligt i bassinet, var alting godt. Siden er ambitionerne til styring hævet betragteligt. Nu vil vi gerne styre økonomisk og energirigtig, så vores ”Carbon footprint” (miljø belastning) ikke er synlig,

8

Et overblik over tilstanden i bassinerne og kloaksystemet.

(Kolding Spildevand A/S)

Se indlæg i STT blad 5 2011.

Vejrradaren sætter os i stand til at modtage forudsigelser om kommende nedbør og nedbørsmængde og derved med lidt held at forebygge oversvømmelse i lavt liggende områder ved at gemme en del af vandet i bassiner til senere behandling, når forholdene er faldet til ro. Derved sættes spildevandssystemet i stand til at rense mere vand.

Avanceret styring kræver godt værktøj – først var det den gamle datamat, der kunne lave EDB, altså rigtig databehandling.

Udviklingen indenfor IT-verdenen går stærkt, så det nu har været muligt at udvikle avanceret styringssoftware i virtuelle servere og fysisk hardware. Nej vi behøver ikke længere nogen hardware, men SRO og avanceret styring, der flyder rundt i ”skyen”.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Lige efter 1972 • • • • • • • • • Jeg siger bare. Godt vi har Star control® til såvel små som store anlæg.

Begynder spildevandsrensningen med små skridt at tage form Begyndende nitrifikation (og utilsigtet Denitrifikation) Skærvefiltre BOD og SS fjernelse Højtbelastet aktiv slam, BOD fjernelse Lavtbelastet aktiv slam, BOD fjernelse A-kanaler D-kanaler T- kanaler Betalingskanaler?

1987 så har vi balladen

Se indlæg i STT blad 3 august 2009 og blad 4 december 2011.

Konferenceindlæg 6

En humoristisk spildevandkrønike 1972 – 2052 Gert Petersen, EnviDan

Også i dette indlæg begynder historien langt tilbage i tiden med bevis på, at der var kloakering længe før vor tid, som det ses af billedet fra før 1972

Forekomsten af døde hummere i nogle Kattegatfiskeres garn var startskuddet til Vandmiljøplanen 1987. Med orientering fra Miljøstyrelsen 5/1987. Vandmiljøplan og tilsynsundersøgelser var den hidtil største indsats på miljøområdet i Danmark Vandmiljøplanen blev vedtaget af folketinget 30. april 1987.

Planen kunne købes som hefte hos miljøstyrelsen for den svimlende sum af: 25 kr. incl 22 % moms.

Det er lidt svært at forholde sig til rensekravene i dag. De generelle krav var: Bod<15 mg/l, Total N < 8 mg/l (>15.000 PE) Total P (>5000 PE).

Efter 1987. Hvordan gik det så Indførelse af Edb, behandling af driftsstatus og driftsanvisninger f.eks. ved SRO´s systemers overvågning, styring af processer på renseanlæg, pumpestationer og kloaksystemer.

Indførelse af nye teknikker, nyt måleudstyr mm. har gjort, at renseanlæggene nu er nået til det punkt, hvor yderligere rensning vil være en økonomisk urimelig belastning i forhold til de resultater, der kan forventes opnået.

Fokus er derfor nu rettet mod enkelt kilder, især udledning af P og N til vandmiljøet.

Status 2012 Hvor er vi nu, lille du?

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

9

Måske et parameter FOR klimaudviklingen Dette var sidste indlæg i en interessant konferencedag, med en status på 2012 og med kvalificerede bud på hvad fremtiden måske kan bringe.

Hvis man ser tilbage, har udviklingen indenfor spildevandsrensning altid været dikteret af udefrakommende krav, ikke mindst lovgivning. Men også opfyldelse af krav om øget miljøbevidsthed stiller store krav, som et engageret personale med nyt udstyr og procesdesign vil være klar til at opfylde. Af udfordringer kan nævnes: Energiforbrug, Kemikalieforbrug, Onlinestyring af bio processer, N og P, Alternativ energiproduktion, CO2 footprint, Energineutralitet.

Mod 2052

Susanne Brandt afsluttede dagen med at præsenterede bogen ”Spildevandets ildsjæle” en beretning om Foreningens historie gennem 40 år. Konferencens deltagerne opfordredes til at tage et eksemplar til senere fordybelse.

Vil være en af de helt store udfordringer, som vil kræve opdatering og forfining af varslings- og styringssystemer til håndtering af de ventede stærkt forøgede nedbørsmængder.

CO2 stigning i atmosfæren giver global opvarmning og nedsmeltning af indlands- og havis. Hvem skal vi tro på?

10

Spildevands Teknisk Forening afholder Årsmøde 2013 den 31. maj i Herning

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Lad os bidrage med meget mere end rent vand Kemira Water Danmark er vokset fra at være markeds-ledende indenfor fældningskemi til at være totalleverandør af kemikalier og rådgivning. Og vi opfatter rollen som totalleverandør bredt - fra rådgivning og tilbud om mikroskopering til levering af doseringsudrustning, udlån af lagertanke eller salg af polymer og den rette kemi i den mængde, der passer til vore kunders behov. Få indblik i nye markedsområder, produkter og services på www.kemira.dk

Kemira Water Danmark A/S G-Vej 3 DK-2300 Copenhagen Denmark Tel. +45 33 13 67 11 www.kemira.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

11

Årsmøde 2012 Bornholmeraften og Ledsagertur Red. J.H.

Bornholmer buffet.

Bornholmeraften Da årsmødet blev afviklet over to dage, blev der lejlighed til et specielt arrangement En Bornholmeraften. Arrange­ mentet blev afholdt ved Hammers­hus i et meget stort telt, der kunne rumme flere hundrede deltagere.

Efter en lang dag med Jubilæums­konfe­ rence og General­forsamling var det rart at slappe af i det store telt, hvor der blev budt på en rigtig Bornholmer buffet af virkelig høj klasse, leveret fra Hotel Griffen.

Der manglede intet, alt var perfekt.

Efter måltidet fortalte den lokale natur­ guide Søren Sillehoved (et godt Born­ holmsk navn) om Hammershus Slot,

Opmærksomme lyttere til aftenens foredrag.

der gennem næsten 500 år blev brugt som fæstning, magasin, sæde for øens administration, statsfængsel m.m. Af mange måske mest kendt som fængsel for Leonora Kristine (datter af Chr IV) og CorfitZ Ulfeldt. Hammershus blev fredet i 1822, under den senere restaurering er fundet en del effekter i området. Nogle af disse, samt diverse kopier er udstillet i Hammershus-udstillingen i Slotsgården.

Her kan man få et indblik i livet, som det var, da Hammershus var en aktiv borg.

Efter beretningen om Hammershus fulgte et særdeles muntert foredrag over emnet Dyr og ledelse ved Bent Jørgensen, tidligere direktør for Københavns ZOO. Der var i foredraget trukket nogle linjer mel-

lem dyrs og menneskers adfærd, ikke alle lige venlige, men til stor morskab for henholdsvis M og K, afhængig af hvem der stod for skud.

Inden aftenarrangementet var der for interesserede en rundvisning ved Søren Sillehoved i området omkring Hammershus med fortælling om terrænet og de hændelser og oplevelser, der var tilknyttet de enkelte punkter og naturligvis blev der mulighed for at bese Løvehovederne/Kamelhovederne.

Efter en lang dag, afsluttet med en dejlig aften i godt selskab, var det ikke svært at finde hjem i seng klar til næste dags strabadser.

Udsigtsmotiver fra det smukke område omkring Hammershus.

12

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Eksempel på keramik.

Sidste nyt: 92,5 millioner til Hammershus Et af Danmarks mest besøgte historiske bygningsværker bliver nu restaureret og får nyt besøgscenter, takket være stor fondsgave, doneret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Projekt formål er både at bevare og udbygge formidlingen af Hammershus.

Ledsagerturen Der har i de seneste år været et vigende antal deltagere til Ledsagerturen. Dette var absolut ikke tilfældet i år, hvor flere end 70 deltagere fik en rundtur på Øen med besøg på Bornholms Kunstmuseum. Der er beliggende ved Helligdomsklipperne ca. 6 km. nord for Gudhjem i et meget smukt landskab.

Vævet vægtæppe.

I auditoriet fik vi af en museums inspektør en grundig indføring i kunst og kunsthåndværk med relation til Bornholm. Bl.a. ”Bornholmerskolen” med malerne Edvard Weie, Karl Isakson, Olaf Rude, Kræsten Iversen, Niels Lergaard og Oluf Høst.

Udover de permanente udstillinger er der året igennem temaudstillinger inden for kunst, design og kunsthåndværk.

Måske fik en og anden en lille ”Morfar”, men det viste sig ved en senere hastig gennemgang af de udstillede værker, at foredraget gav en bedre forståelse af de udstillede værker.

PS! En vigtig begivenhed på turen var serveringen af en ganske udmærket lagkage i museets cafe. Uden lagkage er en Ledsagertur bedømt som fiasko.

Næste stop var et besøg på Baltic Sea Glass, hvor glaskunstnerne Maibritt

Jonsson og Pete Hunner viste en stor og meget smuk udstilling af glaskunst. At der er tale om glaskunst af høj klasse viser, at bl. andet den kongelige familie og andre honoratiores er nævnt på gæstelisten.

Sidste punkt var Svaneke, Danmarks østligeste og mindste købstad, hvor der var afsat tid til at damerne kunne besøge de mange små butikker. Mændene var heldige, bussen standsede udenfor Svaneke Bryghus.

Hjemturen til Rønne gik gennem en del af Bornholms smukke landskab og forbi Østerlars Rundkirke.

Vel hjemme efter en god eftermiddag.

Tid til en lille hvil, inden dagens næste punkt. Aftenfesten.

Eksempler på smuk glaskunst.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

13

Renovering gav bedre økonomi, kvalitet og arbejdsmiljø Af Helle Strandbæk, Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Karsten Egebjerg Pedersen, Krüger A/S, Morten Bech, Krüger A/S og Anna Abraham, Krüger A/S Det betaler sig at bruge tid på at afklare sine behov, inden man investerer i kostbare løsninger. Det gjorde Aalborg Forsyning, da kloakselskabet renoverede indløbspumpestationen på det ene af sine to centrale renseanlæg. Resultatet var markante forbedringer af driftsøkonomi og arbejdsmiljø.

Indløbspumpestationen på Renseanlæg Øst under Aalborg Forsyning, Kloak A/S blev opført i 1975 og var oprindelig bestykket med én tørvejrs- og to regnvandspumper med en samlet kapacitet på ca. 4.500 m3/h. Løsningen stemte overens med datidens krav og forventninger og fungerede tilfredsstillende frem til anden halvdel af 00’erne, hvor slitage gjorde fortsat drift vanskelig.

Forår 2010 Selvom nye pumper i en tilsvarende opstilling kunne have løst problemet for en årrække, var der i de oprindelige pumpers levetid sket så store forandringer i kravene til renseanlæggets funktion og kapacitet, at kloakselskabets ledelse ønskede en mere dybtgående udredning af behov og muligheder.

Workshop opstiller designkrav Kloakselskabet har en virtuel organisation, hvor interne ledere og medarbejdere samt eksterne konsulenter og rådgivere indgår, når nye anlægsprojekter skal projekteres og gennemføres. Renovering af indløbspumpestationen blev gennemført i dette regi, hvor vi blandt andet kortlagde datagrundlag for eksisterende og kommende behov og drøftede risici mv. i relation til tilledning til indløbspumpestationen og den videre renseproces.

Endvidere gennemførte vi en workshop, hvis udgangspunkt var en helhedsmæssig betragtning af samspillet mellem pumper, styring, ledningsanlæg og renseproces.

Resultatet blev en liste over forhold, som

14

Indløbspumpestationen på Renseanlæg Øst, mens de gamle pumper stadig var i drift.

den kommende løsning skulle designes ud fra. Listen omfattede blandt andet: • mindst mulig kontakt med spildevandet • minimum af manuelt arbejde i driftsfasen • vedvarende høj driftssikkerhed under varierende belastningsforhold • reduceret energiforbrug • optimalt samspil mellem driften af kloak­systemet og renseanlæggets rense­processer • enkel og vedligeholdelsesvenlig opbygning af maskinel, bygværk og styring Derudover skulle pumperne opstilles i det eksisterende bygværk efter indløbsristene.

Styr på teknikken I processen fik vi styr på teknikken, idet ideen var at bestykke pumpestationen med tørtopstillede centrifugalpumper med positivt tilløb samt at placere dem horisontalt i enden af den daværende sump. Tørtopstillede pumper sikrer, at driftspersonalet ikke unødigt kommer i kontakt med spildevandet, mens positivt

tilløb forhindrer kavation. I den færdige løsning fordelte bestykningen sig på to grundlast- og to spidslastpumper.

Dernæst skulle pumperne frekvensreguleres, så pumpesystemet fungerede energieffektivt i intervallet 266-4.790 m3/h, svarende til mere end 96 % af driftsintervallet i de foregående år. Som led i bestræbelserne på at spare energi blev udløbet i oppumpningskanalen hævet med cirka 30 cm. Herved blev det også muligt at udelade kontraventilerne, som erfaringsmæssigt kræver hyppigt tilsyn og vedligehold.

Endelig skulle sumpens geometriske udformning tilpasses pumpebestykning og -placering for at opnå en hensigtsmæssig strømning under alle belastningsforhold. Af samme årsag omfattede løsningen automatisk spuling. Hver pumpe blev forsynet med eget rørsystem helt frem til oppumpningskanalen for på den måde at mindske behovet for manuel arbejdsindsats samt begrænse følgerne af eventuelle driftsforstyrrelser.

På dette grundlag blev opgaven sendt i udbud.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Faktaboks Renseanlæg Øst har en kapacitet på 100.000 PE. Sammen med Renseanlæg Vest (330.000 PE) renser det spildevand for 225.000 borgere samt virksomheder i Aalborg og Rebild Kommuner.

Renseanlæggene og kloaksystemet ejes af Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Gennem de seneste 20 år har kloakforsyningen/kloakselskabet nedlagt 20 mindre renseanlæg og samlet spildevandsrensningen på de to centrale renseanlæg. Senest er Hals Renseanlæg på 10.000 PE nedlagt primo 2012 som et led i strukturændringer efter kommunalreformen i 2007.

I 2012-2013 nedlægges de sidste af de mindre renseanlæg efter kommunalreformen.

Aug. 2010

Jan 2011

De gamle pumper er fjernet, og entreprenøren har fjernet gulvet ned til sumpen.

De nye pumper er ved at blive monteret.

Her er vi halvvejs i projektforløbet, som varede 10 måneder.

Bedst var billigst I bygherreoverslaget var prisen på nye pumper estimeret til 8 % af det samlede budget. 35 % var afsat til ændringer i bygværket, mens de resterende 57 % gik til rørføring, el-tavle, mv. samt projektering.

En alternativ, men fravalgt løsning, som tog udgangspunkt i en model med tre tørtopstillede centrifugalpumper suppleret med tre tubeimpellers, var ifølge overslaget 20 % dyrere end det foretrukne forslag – uden at driftssikkerheden dermed var bedre.

Helhedsmæssig løsning Den renoverede indløbspumpestation blev idriftsat i februar 2011. Siden driftsstart ved anlægsperiodens begyndelse har pumperne pumpet 6.560.000 m3 spildevand/år. Samtidig er det årlige energiforbrug reduceret fra ca. 500.000 kWh til 300.000 kWh, eller fra 0,087 kWh/m3 til 0,049 kWh/m3, altså 44 %’s reduktion, ligesom udgifterne til service

og reparationer er blevet mindre. Fra idriftsættelsen frem til i dag har der ikke været behov for adskillelse af pumperne grundet driftsforstyrrelser. Sidst, men ikke mindst har driftspersonalet fået tidssvarende arbejdsforhold i et tørt miljø med god plads.

Maj 2011 Nyt pumperum. Pumperne er på plads, og anlægget står færdig.

Helle Strandbæk, Aalborg Forsyning, Kloak A/S hes@aalborgforsyning.dk

Begge løsninger byggede på relativt få elementer, sammensat af standardkomponenter, som let kunne kombineres med kommende teknologier og dermed sikre den overordnede løsning lang levetid.

I anlægsfasen blev omkostningerne yderligere reduceret ved at lade de nye pumper varetage overpumpningen fra byggestart.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

15

Tildeling af Vandmiljøprisen 2011 Af Jacob Andersen afslører vandmiljøprisvinderen for 2011 om et øjeblik uddeler prisen for 2011. Foruden Diplomet for Vandmiljøprisen, medfølger der et rejsestipendium på 15.000 kr. samt en bronzefigur udført af kunstneren Keld Moseholm Jørgensen. Figuren hedder ”Naturen i balance”.

Komiteen, der udvælger mellem de indkomne forslag til kandidater, består af: • Thomas Plesner: Kursuschef Ferskvandscenteret • Kjeld Bussborg Johansen: Bestyrelsesmedlem i kommunalteknisk chefforening • Jacob Andersen: Formand for Spildevandsteknisk forening Indstillingen bedømmes ud fra følgende kriterier: Indsatsen, der skal belønnes, skal have almen gyldig interesse indenfor spildevandsbehandlingsområdet. Det kan være medvirken ved uddannelse eller anden vidensformidling. Praktiske, tekniske eller proces relaterede områder vægtes højt. Det vægtes ligeledes højt, at den indsats, der er ydet, eller det problem der er løst, offentliggøres til gavn for andre.

Jocob Andersen afslører vandmiljøprisvinderen for 2011.

Kære kolleger Nu skal vi til en af de helt store fornøjelser ved Spilde­vands­­ teknisk Forenings Årsmøde. Overrækkelsen af Vandmiljø­ prisen.

I sportens verden skal der nogle gange målfoto til for at få en afgørelse. Andre gange er der tale om en ren knock out sejr.

I den danske spildevandsbranche er der mange engagerede medarbejdere, der har gjort sig fortjent til en anerkendelse for deres store indsats. Mange sætter en ære i at dele deres viden og erfaring med andre. Derfor kunne man tro at, der skulle målfoto til for at finde modtageren af Vandmiljøprisen.

Prisen kan tildeles forsinket altså for en tidligere indsats. Prisen tildeles normalt en enkelt person, men der er dog mulighed for, at Vandmiljøprisen i særlige tilfælde kan tildeles en gruppe eller et hold.

I år er der altså tale om en enkeltperson. En enkeltperson, der med glæde lukker porten op til sit renseanlæg, og siger kom og se, hvordan vi gør det her hos os. En meget engageret underviser på kurser. En underviser, der formår at trække andre kvalificerede undervisere med sig. En bidragsyder til adskillige artikler i Spildevandsteknisk Tidsskrift. En ildsjæl, der spænder meget meget vidt.

Fra forædling af biogas til at sørge for, at vi andre ikke bliver sprængt i luften ved at fortælle om Atex-direktivet.

Anne-Marie Gotfredsen fra Fredericia Spildevand, vil du komme frem til os?

Det er der ikke tale om i år. Vi har en afgørelse, der er så klar som Mikkel Kesslers seneste sejr.

Hvis der var den mindste tvivl om afgørelsen, blev den blæst bort i mandags, da jeg talte med direktøren i det selskab, hvor vores prismodtager er ansat. Det lød helt spontant og sprudlende: ”Det er superfedt. Det er så fortjent” Det blev uddybet lidt: Vi taler om en altid glad og udadvendt person, der går til alle opgaver med krum hals, løser disse med et smil, er innovativ og ser nye muligheder, hvor andre ser begrænsninger. Vi taler om en utroligt vellidt person. Alle kan godt lide vedkommende.

Vandmiljøprisen, vi skal overrække om lidt, blev stiftet i 1990 af Kemira Water Danmark A/S (daværende Kemira Miljø A/S).

Prisen uddeles for det foregående år. Det vil sige, at vi nu

16

Anne-Marie Gotfredsen fra Fredericia Spildevand blev den fortjente modtager af Kemira Water Danmark A/S Vandmiljøpris.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Unikke nye produkter til spildevandsområdet Der findes produkter, der tager pusten fra dig. Produkter der ikke går på kompromis med pålidelighed og kvalitet, på trods af sin enkelhed og attraktive pris.

Verdensnyhed indenfor flowmåling på fugtig biogas!

Prosonic Flow B 200 er en ultralydsmåler som med høj nøjagtighed, og uden tryktab, måler volumenflow af biogas og lossepladsgas, selv under varierende procesforhold. Desuden kan den måle metanindholdet direkte, online i røret, uden behov for yderligere enheder - en unik funktion, som giver helt nye muligheder.

Feltkalibrering er historie!

Den nye Liquiline analysetransmitter CM44x kræver kun én transmitter til 12 forskellige parametre for op til 8 Memosens indgange. Med Memosens teknologi lagres kalibreringsdata i selve sensoren, og man erstatter den ganske enkelt med en prækalibreret sensor. Kalibrering kan efterfølgende ske under gode laboratorieforhold. Smart, enkelt og omkostningseffektivt!

Prosonic Flow B 200

Kontakt os hvis du ønsker at vide mere om vores unikke produkter indenfor spildevandsområdet.

Liquiline CM44x

Endress+Hauser A/S Poppelgårdvej 10-12 2860 Søborg

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Tel +45 70 131 132 Fax +45 70 132 133 info@dk.endress.com www.dk.endress.com

17

Spildevandsrensning i stor og lille skala Af Heidi Gade Andersen* og Inge Margrethe Jensen, Cheminova A/S

Spildevandsbehandling er en væsentlig parameter i forbindelse med opstart af nye kemiske produktioner og modifikation af eksisterende processer. Chemostaten kan fungere som minirensningsanlæg og levere vigtig viden om nedbrydning og stabilitet af udgangsmaterialer.

Cheminova har eget biologisk rensningsanlæg, hvor processpildevandet renses, inden det udledes til recipienten.

Omsætningen af kemiske forbindelser i processpildevand fra den kemiske produktion kan simuleres med chemostatforsøg. Disse forsøg er vigtige, når en ny produktion skal iværksættes eller når der sker ændringer i eksisterende produktionsprocesser. Chemostaten er i princippet en reaktor i miniatureformat, hvor de fysiske og kemiske parametre kontrolleres. Chemostatforsøgene leverer viden om rensningsgrader og restkoncentrationer i forbindelse med opskaleringen til det egentlige rensningsanlæg.

Cheminovas biologiske rensningsanlæg på Rønland Cheminovas biologiske rensningsanlæg på site Rønland ved Harboøre blev etableret i 1988. Det er i grove træk sammensat af en kemisk forbehandling (A-bunkeren) og et aktivt slamanlæg (bioreaktorerne).

Spildevandet i følgende kategorier: • A-spildevand bestående af proces­ spildevandet fra hovedparten af anlæggene

18

• B-spildevand, som er overfladevand og sanitært spildevand På størstedelen af Cheminovas areal er overfladevandet separeret fra sanitært spildevand. B-spildevandet, med undtagelse af overfladevandet fra produktionsområdet, pumpes enten direkte i bioreaktorerne eller overfladevandet genanvendes til fremstilling af læsket kalk, som benyttes i A-bunkeren eller bioreaktorerne.

Inden A-spildevandet sammen med overfladevandet fra produktionsområdet ledes til udlignings-tankene og derfra til bioreaktorerne, passeres A-bunkeren, hvor pH er indstillet til 12 med læsket kalk. Dette høje pH bevirker en basisk hydrolyse af de fleste af færdigvarerne fra produktionen. Desuden giver kalken senere i processen anledning til kemisk fældning af de uorganiske forbindelser, primært ortho-fosfat og sulfat.

Overløbet fra bioreaktorerne pumpes videre til skillerne via et fordelerbygværk, hvor mængden af aktivt slam til den enkelte skiller justeres manuelt.

Da der ikke opnås en tilfredsstillende fældning af ortho-fosfat alene med kalken, tilsat i bioreaktorerne, tilsættes ligeledes et fældningskemikalie i form af jern(III)sulfat i rørsystemet lige inden efterklaringstanken.

Overskudsslammet tilsat polymer presses på en sibåndspresser og sendes efterfølgende til deponi.

I udligningstankene køres med alternerende drift mellem indpumpning, analyse af spildevandets sammensætning og bortpumpning.

I bioreaktorerne foregår den biologiske nedbrydning. For at opnå maksimale vækstbetingelser for bakterierne er der indført regulering af pH (tilsætning af læsket kalk), temperaturen (kølesystem), beluftningen (bund- og overflade beluftning) samt mængden af tilgængeligt kvælstof (tilsætning af ammoniak).

Chemostaten en central enhed i valg af spildevandsbehandling Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Chemostaten er konstrueret, således at den afspejler forholdene på Cheminovas biologiske rensningsanlæg bedst muligt.

Den består af en 17 L rustfri stålbeholder påmonteret en skiller. Åbningsstørrelsen mellem beholderen og skilleren justeres ved at hæve eller sænke frontpladen.

I de tilfælde, hvor den biologiske nedbrydning ønskes oplyst for en forbindelse, der ikke er stabil i udligningsspildevandet, opløses denne forbindelse i vand eller et biologisk nedbrydeligt solvent og pumpes derefter direkte ned i chemostaten.

Dokumentation for effekt af spildevandsbehandling

Desuden er chemostaten forsynet med en mekanisk omrører og beluftning.

Temperaturen og pH forholdene i chemostaten reguleres af en Combicontrol boks, forbundet til en termoføler og et akvarievarmelegeme samt en pHelektrode og en magnetventil koblet til et kalkforlag.

Urenset produktionsspildevand, udtaget fra udligningstankene på Cheminovas biologiske rensningsanlæg, hældes i det omrørte spildevandsforlag og pumpes derfra ned i chemostaten.

Stabilitet og nedbrydning af udgangsmaterialer Undersøgelsen af den biologiske nedbrydning påbegyndes med fastsættelse af stabiliteten af udgangsmaterialerne og det tekniske produkt i udligningsspildevandet.

Erfaringen viser, at de fleste færdigvarer fra Cheminovas produktion har tendens til at undergå basisk hydrolyse i udligningsspildevandet på grund af det høje pH (pH 12). I disse tilfælde er det vigtigt at få identificeret nedbrydningsproduktet.

I chemostatforsøgene gøres dette ved at foretage en kemisk nedbrydning af forbindelsen ved pH 12 og efterfølgende analysere reaktionsblandingen ved brug af enten LC-MS, GC-MS eller NMR. Afhængigt af forbindelsens opløselighed udføres dette forsøg enten direkte i teknisk lud eller i et polært solvent, såsom methanol eller ethanol tilsat lud.

Dernæst fastsættes rensningsgraden for udgangsmaterialerne, det tekniske produkt og eventuelle nedbrydningsprodukter ved at tilsætte 10-50 mg/L af de kemiske forbindelser til chemostatens spildevandsforlag. Ofte er det muligt at undersøge nedbrydningen af udgangsmaterialerne og det tekniske produkt samtidigt.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Der udtages både en filtreret prøve (svarende til det rensede spildevand) og en prøve med slam. Afvigelser i analyseresultaterne mellem disse to prøver indikerer, at forbindelsen binder sig til slammet.

Heidi Gade Andersen og Inger Skov klargør Chemostaten til ny prøve.

Analyseresultaterne fra chemostatforsøgene dokumenterer effekten af spildevandsbehandlingen og indgår i den dokumentation, der ligger til grund for fastsættelse af udlederkravet.

Chemostatforsøgene bruges også eksperimentelt til at dokumentere effekten af ændringer i spildevandsbehandlingen.

Processpildevand

Om Cheminova

Når rensningsgraden for relevante kemiske forbindelser i det kommende processpildevand kendes, startes et forsøg med tilsætning af processpildevand genereret under forsøgskørsel i pilot plant til spildevandsforlaget. Mængden vil være proportional med mængden, der ledes til det biologiske rensningsanlæg, når den maksimale produktionskapacitet udnyttes.

Cheminova A/S er en kemisk virksomhed med hovedforretningsområde inden for plantebeskyttelsesmidler. Det er virksomhedens mission at bidrage til at forbedre livsbetingelserne for verdens befolkning ved at levere produkter, som forøger udbyttet og kvaliteten af landbrugets afgrøder, så verdens fødevarebehov kan dækkes.

I dette forsøg belyses, hvorvidt den generelle chemostatdrift påvirkes samt størrelsesorden af eventuelle restkoncentrationer.

Under udførelsen af forsøget undersøges chemostatdrift ugentligt ved analyse af organofosfat-nedbrydningen. Prøverne analyseres for koncentrationen af orthophosphat og total-phosphat i chemostaten [1]. Desuden vurderes slammets egenskaber ud fra slamvolumen, mængden af suspenderet stof og sedimentations- og flokkueleringsevnen. Endvidere måles ledningsevnen.

Ud over driften kontrolleres desuden følgende styringsparametre, da afvigelser kan få konsekvens for rensningen: flow, temperatur, pH, ilt- og kvælstofindhold.

Selve rensningen af det kommende processpildevand vurderes ud fra bestemmelse af de relevante forbindelsers koncentration i spildevandsforlaget og chemostaten ved stofspecifikke GC eller HPLC analyser. Ud fra resultaterne vurderes om rensningsgraden er acceptabel.

Cheminovas produkter er i udstrakt grad baseret på egen procesudvikling og egen udvikling af formuleringer.

Produkterne markedsføres hovedsageligt gennem egne datterselskaber og salgskontorer i de store landbrugsmarkeder i verden. Den årlige omsætning for koncernen er omkring 6 milliarder kroner.

Cheminova beskæftiger ca. 2.100 medarbejdere heraf ca. 800 i Danmark.

Der er produktionsanlæg på Harboøre Tange i Danmark og i delstaten Guajarat i Indien. Begge produktionsanlæg er miljøcertificerede.

Spørgsmål til artiklens indhold kan rettes til udviklingsingeniør Heidi Gade Andersen, heidi.andersen@cheminova.com

Referencer: [1] DS 292:1985. Vandundersøgelse.

Total phosphor – Fotometrisk metode.

19

Referat fra årsmødet hos Bornholms Forsyning 7.-8. juni 2012 Red. J.H. 40 års jubilæums Årsmødet 2012 blev i år afholdt over to dage på Bornholm, en beslutning som har været årsag til mange rynkede bryn og store spekulationer.

Men lad det være sagt med det samme, så det ikke kan misforstås, valget var helt rigtigt, mange besøgende havde gjort besøget til en familieudflugt med flere dages ophold på øen.

Når dertil kommer den venlighed og imødekommenhed, vi blev mødt med fra alle sider, var grunden lagt til en stor oplevelse. Kort og klart. Årsmødearrangementet var en succes. Årsmødet var delt over 2 dage Torsdag konferencedagen (Se omtale andet sted i bladet) og Fredag udstillingsdagen.

Udstillingen blev afholdt på en renoveret containerplads, beliggende som nabo til Rønne renseanlæg, der var lidt buler.

Men som det blev sagt, vi er på en klippeø, ”sådan er det”.

Alt blev taget med et smil og godt humør. Årsmødeudstillingen er stedet, hvor man mødes for at se det sidste nye isenkram, som de 110 udstillere havde bragt over havet og samtidig stedet, hvor det sociale fællesskab trives mellem kollegaer og udstillere. Spildevandsteknisk Forenings formand Jacob Andersen gav efter en kort velkomst ordet til.

René Nordin Bloch, Bestyrelsesformand Bornholm Forsyning A/S byder "Velkommen til Årsmøde 2012”

Jeg oplevede en spændende dag i går på jubilæumskonferencen med engagerede folk, som forenede både det tekniske, kemiske og biologiske omkring denne lidt specielle verden, som spildevandsteknik er.

Da TV2-Bornholm var her i går for at lave et indslag om os og spurgte, hvad vi var for nogle, de her 1000 mennesker, der var forsamlet her på øen i disse dage. Jeg sagde, at vi var måske lidt nørdede på den gode måde og at vi på nogen måder mindede lidt om de bornholmske nisser, som I måske hørte om i går oppe på Hammershus, ”de underjordiske”.

Vi er på spildevandsområdet lidt som de underjordiske, i hvert tilfælde så er der ikke ret mange borgere, der umiddelbart bemærker vores produkter og vores arbejde, med mindre vi graver lidt i vejene.

MEN når vejret eller andet af den slags går lidt skævt, så er alles opmærksomme på os. Hvis der er problemer med badevandskvaliteten, hvis gaderne bliver oversvømmet, hvis kældre i huse og på virksomheder bliver oversvømmet, hvis drikkevandet bliver forurenet, så er der fokus på Jer, både med kritik og ros, men også med spørgsmål til løsninger, både på kort og på lang sigt.

Branchen har gennem årene oplevet i stor udvikling, fra det tidligere fokus på hygiejne til fokus på miljø, til de fremtidsperspektiver vi hørte om på konferencen i går med fokus på energiforbruget, på løsninger tættere på kilden, på separering frem for rensning, på softwareløsninger i samspil med f.eks. vejrprognoser.

I medierne er der tit fokus på de store regnvejrshændelser i storbyerne og selvom I er på Solskinsøen, så har vi skam også her på Bornholm oplevet store regnvejrshændelser i vores byer med mange kælderoversvømmelser til følge hos borgere og virksomheder.

Går vi op i en helikopter og kikker på de danske renseanlæg, som leder ud i bl.a Østersøen, så har vi også vores berettigelse. Det amerikanske World Ressource Institute konstaterede i en omfattende rapport for et par år siden, at et område af Østersøen, på størrelse med Danmark var lige så dødt som Det døde hav. Og hvor det døde hav er dødt naturligt på grund af salt, så er dele af Østersøen påvirket, grundet udledning af fosfater og nitrater.

Jeg vil på vegne af både Bornholms Forsyning og resten af Bornholm byde jer, Udstillere – rådgivere - sparringspartnere samt jer spildevandsfolk velkommen til det, vi ofte kalder solskinsøen, men vist ikke lige her til formiddag, men DMI siger, det er på vej.

Tak til Spildevandsteknisk Forening for at have placeret det 40 års jubilæum på øen og også fra vores side skal der lyde et stor stort tillykke med jubilæet og tak for det store arbejde, I gør for alle medlemmer.

20

Det skyldes selvfølgelig i en vis grad udvaskning fra landbrug, men det skyldes også udledning af dårligt renset spildevand fra en del af de lande, der ligger rundt om Østersøen, så der er stadig en stor motivation og basis af systemeksport fra både os som selskaber, og de virksomheder der er tilstede her i dag på udstillingen.

Vi har fra Bornholms Forsynings side iværksat en samlet handlingsplan på Bornholm for udbedring og ikke mindst separering af vores spildevand i samarbejde med kommunen Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

og med forsikringsselskaberne, som jo sidder inde med værdifuld viden om, hvor de akutte problemer er. Vi er allerede godt i gang, det største projekt indtil videre er det såkaldte Pilebroprojekt i Allinge, hvor vi har separeret spildevand fra 42 huse under programmet Vand i Byerne.

Bornholm har i mange år arbejdet med et brand, der på nudansk hedder Bright Green Island. Og fra at være en vision er det nu blevet til en masse konkrete tiltag, hvor også Bornholms Forsyning er en aktiv medspiller sammen med både private og offentlige virksomheder. Blandt andet har vi det p.t. største ECO-Grid projekt i EU, som primært retter sig mod energiforbrug og her var det interessant i at se i går, at ECO-GRID og SMART-GRID kan udvides til at omfatte også varme, vand og spildevand.

Jeg kan nævne, at en af de lokale virksomheder er den verdensomspændende virksomhed Jensen Denmark, som er verdensførende indenfor industrivaskerier. Her oplever man også vand og spildevandsproblematikker. De har kunder i Australien, hvor industrivaskerier er nødt til hver anden dag at køre deres vasketøj flere hundrede kilometer til et andet industrivaskeri, fordi der ikke er vand nok i regionen til at vaske hver dag. Til den slags kunder kunne genanvendelse af spildevand jo være guld….og penge værd.

Den anden udfordring, som vi står overfor er, at vi ikke får betaling for alt vand, vi får ind på vores rensningsanlæg. En stor andel af vores spildevand er faktisk bare regnvand, så kan vi få det separeret væk fra spildevandet, så er det både en stor økonomisk gevinst for Forsyningsselskaberne og en energimæssig gevinst for os alle.

Det vil tage mange år at få fornyet og separeret alt spildevandet i Danmark og derfor har borgerne ikke set de sidste kælderoversvømmelser endnu, selvom vi prioriterer de værste områder først.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Så selv på en solskinsø er spildevandproblematikker, både i de små og i det store perspektiver relevante og kommer helt sikkert endnu mere i fokus i fremtiden.

Så med disse fremtidens udsigter for både forsyningsselskaberne og alle de tilstedeværende udstillervirksomheder der er her i dag, vil jeg endnu engang byde jer velkommen til Bornholm og jeg vil håbe, vi alle får en udbytterig dag med god videndeling om hele den komplekse verden spildevand jo er.

Velkommen til.

Udstillingen Udstillingen er den, der pirrer alle vi spildevandsnørder. Hvad har udstillerne nu fundet på for at præsentere deres udstyr og know how på en ny og spændende måde. Vi bliver aldrig skuffede, her er det hele, alle de små og store dimser og alt det måle- og styringsgrej, vi kan tænke os. Hvis det skal gå vildt til, kan man samle det meste af et renseanlæg ved at plukke i udstyret.

Her er Processtyringsanlæg, Fjernovervågning, Pumper i alle udførelser, Pumpestationer, Omrørere, Blæsere, Kontraklapper, Dæksler, Spjæld, Rør-dele og meget meget mere. Måske i lidt mindre dimensioner for at holde fragtvægten på et rimeligt niveau. Nævn en ting, der ikke er her, så kan den skaffes.

Enkelte udstillere havde forventet flere ”kunder” og derfor havde sparet lidt på bemandingen, men som det også blev sagt. Det er nu ikke så dårligt, for nu har vi mere ro til at tale med de besøgende og kollegaerne.

Som normalt var der et stort udbud af forplejning og underholdning fra ”grillet gris” til små pastiller. De mange konkurrencer var velbesøgt, der blev afgivet mange gode gæt og afprøvet personlige færdigheder til stor morskab for tilskuerne.

21

Atter må det fremhæves, at den indsats udstillerne gør for at give os en oplevelse og impulser til nytænkning i det daglige, gør besøget til en god dag. Uden udstillernes indsats ville denne oplevelse ikke være mulig.

Derfor kære udstillere. Tak for jeres store engagement!

anderledes. Det meget store antal tilmeldte gjorde, at forholdene på Hotel Griffen var for små. Arrangementet blev derfor flyttet til en nærliggende sportshal med de udfordringer, det gav for køkken og serveringspersonalet. Dette til trods klarede de opgaven fint, ikke al maden var lige varm, men det tog man med godt humør, for viljen til en god aften fejlede ikke noget. Derfor tak til et flittigt personale.

Endelig må ikke glemmes, den store indsats som Forsyningens personale har udført ved løsning af de mange opgaver, der er nødvendige for at skabe en succes.

Heller ikke Gunnar Clausen og Frede Østergaard m. fl. må glemmes, der i samarbejde med Foreningens sekretær i længere tid har arbejdet med at tilrettelægge og koordinere udstillingsområdet.

En stor tak til jer alle for en god og flot indsats.

Obs! Ledsagertur og Bornholmeraften se omtale andet i bladet.

Årsmødefesten Årsmødet sidste punkt er aftenfesten, hvad den da også var i år. Her bliver tid til i gode venners selskab at slappe af og bare nyde fællesskabet, således også i år. Alligevel var det lidt

Aftenen indledtes med velkomsttale af foreningens formand Jacob Andersen Hjerteligt velkommen til Spilde­vands­ teknisk Forenings årsmødefest 2012 her i Rønne. Det er utroligt, at vores lille og lidt nørdede forening kan samle så mange feststemte mennesker. Det er på sin vis skræmmende.

Kender I verdens stærkeste naturkraft?

Alle jer teknikere, der kæmper med at få vand til at løbe op ad, sidder sikkert og tænker på tyngdekraften. Bent Jørgensen, vi hørte på i aftes, ville sikkert sige seksualdriften. Begge dele er forkert. Verdens stærkeste naturkraft er loven om tingenes almindelige djævelskab. Det er den der gør, at vi gik ude i regnen i eftermiddags og nu sidder inde i fantastisk sommervejr.

Gæsterne blev budt velkommen med koncert leveret af Rønne Garden.

22

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

kompromisløs og pålidelig spildevandshåndtering Med den fornyede SE- og SL-serie har vi arbejdet målrettet for at udvikle nyskabende og banebrydende teknologier på spildevandsmarkedet, højne ambitionsniveauet og sætte nye standarder for anlæg og løsninger til pumpning af spildevand:

S-tube: Med S-tube-løberen får du optimal hydraulisk virkningsgrad og pumpning uden tilstopning.

AUTOADAPT: Er betegnelsen for de intelligente styringer, som Grundfos-pumpeanlæg og -løsninger bruger til selv at optimere driften til dynamiske driftsforhold.

Grundfos Blueflux®: Er din garanti for, at den anvendte motorteknologi ligger langt over de nuværende standarder på markedet.

smartdesign: Er vores term for produkternes funktionelle design. Designet medfører nemmere og mere brugervenlig montering, betjening og vedligeholdelse.

SE- og SL-spildevandspumperne er beregnet til transport af dræn- og overfladevand, husholdningsspildevand, kommunalt spildevand, industrielt spildevand samt procesvand.

Grundfos dK A/s • CVr-nr.: 19 34 27 35 • Læs mere på grundfos.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012 SE-SL annonce.indd 1

7/16/2012 12:39:03 PM

23

I må hjælpe mig, der er noget jeg ikke kan få til at stemme.

Sidst på formiddagen sad jeg sammen med vores modtager af Vandmiljøprisen, Annemarie fra Fredericia. Det er ikke sikkert, at jeg fik fat i alt, hvad der blev sagt, for Annemaries tale var lidt usammenhængende, men essensen var, at det er da mærkeligt, at folk ikke finder det sexet at arbejde med spildevand. Nå ja tænkte jeg. Det går jo nok. I går formiddag hørte vi en fremtidsforsker udtrykke sin tvivl om mulighederne for at rekruttere medarbejdere til spildevandsbranchen. Jeg sad med den naive tanke. Det går jo nok. I aftes hørte vi Bent Jørgensen tale om ledelsesstile i dyreverdenen. De store silverbacks hos gorillaerne for eksempel. Igen tænkte jeg: det går jo nok. Og nu er det kæden hopper af for mig. Det er muligt, det kun er en lokal tradition her på Bornholm, endda måske koncentreret om Hotel Griffen. Hvis jeg har misforstået noget, så beklager jeg, men hvordan kan vi rekruttere unge, håbefulde og uskyldige mennesker til vores flok, når der i de mørke gange på hotellet til et spildevandsarrangement vrimler med blege mænd i hvide badekåber. Det var ikke silverbacks. Det her går ikke!

nok entreprenører, det ved jeg ikke. Men det er en spændende bog. Jeg blev så glad, da jeg stødte på en kaperkaptajn ved navn Slamberg. Nu nærmede vi os noget om spildevand, men han blev opgivet igen. Han erobrede ikke et eneste skib.

Da tiden for årsmødet begyndte at nærme sig, gik det op for mig, at jeg vidste beskæmmende lidt om Bornholm. Jeg har været her på lejrskole en gang, men det gav ikke den store viden om øen. Jeg vidste lidt om naturen, en del om fugletræk ved Dueodde, at russerne havde bombet Rønne og Neksø den 7. og 8. maj 1945 og så var der noget med, at de ikke kunne finde hjem igen før et år senere.

Søndag aften ville jeg finde ud af, om der findes en særlig bornholmsk humor, så jeg googlede det. Den her lille notits fra den Bornholmske netavis Bornholm.nu kom op. Her står, at bornholmere ikke er sjove. Det stemmer overhovedet ikke med de erfaringer, vi gjorde i går oppe ved Hammershus, men det kan være, at aftenen i aften kan afgøre det endeligt.

Jeg skulle vide noget mere, så af sted til biblioteket og hjem for at læse på sagerne. Noget af det første, jeg faldt over, var, at bornholmerne var de sidste danskere til at overgive sig til kristendommen og opgive de nordiske guder. Det var lige vand på min mølle. Når man har noget, der fungerer, skal man jo ikke opgive det, bare fordi noget nyt og moderne kommer til.

Da jeg kom til den nyere historie, blev det lidt mere besværligt.

Jeg skulle lære, hvad begrebet ovre betød. Der var da ikke noget, der var forbi. Hvorfor så skrive, at de var ovre? Efter et par sider lærte jeg, at ovre er alt det uden for Bornholm.

Jeg fandt også ud af, at Bornholm har haft en meget voldsom skæbne mange gange i historiens løb. Øen har været besat flere gange, pantsat som garanti, været biskoppers private len osv. Bornholm har været udsultet, mishandlet og brandbeskattet, men der har også været perioder af skattefrihed. Det der med skatte friheden, hvordan gjorde I det?

I de her bøger jeg læste, var der ikke noget som helst om spildevand, så det kneb efterhånden at holde interessen fanget. Jeg blev jo lidt gladere i aftes, da jeg hørte, at Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine havde siddet i latrinkulen under deres flugtforsøg. Min interesse for Bornholms historie vendte tilbage, da jeg fandt en bog om de statsautoriserede sørøvere. De Bornholmske kapere, der kaprede skibe fra England og englændernes allierede. Det var i tiden efter Københavns bombardement i 1807, hvor englænderne stjal den danske flåde. Om det er drengerøvsromantikken, der fanger mig eller fordi spildevandsfolk godt kan lide lidt oprør, eller fordi vi har meget at gøre pirater i dagligdagen, i dag hedder de godt

24

Flere steder i de bøger jeg har læst, står der, at bornholmere er et stridbart folkefærd. Er det sandt? For så står det i direkte modstrid med de godt nok meget få bornholmere, jeg kender.

Det fik mig til at tænke på, om der findes et specielt bornholmsk karaktertræk eller en speciel bornholmsk humor. De eneste rigtige øboer, jeg kender til er Læsøboer, og de kan godt være noget træge at trække op og meget svære at begejstre. Jeg har engang til en udendørs koncert på Læsø klasket en myg på min hals. Det lille klap gav mig to ekstranumre! Jeg har min egen teori om det. Der sker så lidt på Læsø, specielt om vinteren, så de er nødt til at gemme morskaben inden i sig, og så bruge den i små bidder senere. Er det det samme her? Møder man sommetider en bornholmer, der går og griner fuldstændig umotiveret alene for sig selv?

Hvad vi ved med sikkerhed om bornholmere, i hvert fald dem, der har været med til at gøre dette årsmøde med jubilæumskonference, aftenen ved Hammershus og en flot årsmødeudstilling muligt, er noget ganske andet.

Vi ved, at de er ærekære, de er effektive, nogle af dem taler meget hurtigt, de er stolte af deres arbejdsplads. Vi ved, at de har ydet en helt ekstraordinær indsats for at få det hele til at lykkes- Og det er lykkedes. Tusind tak for det.

Værterne gør det ikke alene. De frivillige fra Spildevands­ teknisk Forening har ligeledes gjort et imponerende stykke arbejde. De gode mennesker fra Årsmødemafiaen kender i hvert fald turen fra henholdsvis Sjælland og det nordvestligste af Jylland og her til Bornholm efter mange ture i det forløbne år. Vil Gunnar Clausen og Frede Østergaard lige rejse sig op. Når vi nu om et øjeblik giver dem en stor klapsalve, vil jeg bede Jer også give en hånd til alle de frivillige, der siden Spildevandsteknisk Forenings start i 1972, har brugt utallige timer af deres fritid, til at gøre årsmøderne mulige.

Der var ingen grund til at arrangere årsmøde og årsmødeudstilling, hvis ikke der var deltagere. Tusind tak til alle Jer udstillere for endnu engang at stille op. Jeres opbakning er fantastisk. Og til alle Jer fra spildevandsbranchen, der er kommet for at deltage. Nu har I hørt mere end nok på mig. Nu har I fortjent en ordentlig fest. Aftenens toastmaster, Per Martlev Hansen, Direktør for Bornholms Forsyning, er klar til at styre slagets gang.

Per ordet er dit!

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Festtaler var Torben Rønne-Larsen 2. Vice­borgmester, Næst­for­mand i Teknik- og Miljø­udvalget og medlem af Born­holms Forsynings bestyrelse.

Godaften. Velkommen til Bornholm.

Det er mig en stor glæde at se så mange engagerede mennesker samlet til spildevandsteknisk årsmøde på Bornholm. Jeg håber, I har haft nogle gode og udbytterige dage og at vi har kunnet give jer et lille indtryk af hvor fantastisk dejlig en ø, vi bor på.

Tillykke med jubilæet Allerførst vil jeg starte med at ønske Spildevandsteknisk forening tillykke med 40 års jubilæet. I har som forening været med til at hæve standarden og sætte en høj faglig dagsorden.

I har i samarbejde med leverandører og rådgivere medvirket til at forbedre sparringen på tværs af kommunegrænser, udvikle spildevandstekniske kurser og i det hele taget været med til at gøre Danmark interessant for udlandet, da de har kunnet benytte netværket og kunnet se tingene i drift.

Jeg håber, I vil fortsætte det gode arbejde i årene fremover.

På Bornholm arbejder vi også med en grøn dagsorden, der skal styrke Bornholms mange kvaliteter som et sted at bo, leve og arbejde.

Bright Green Island Bornholm er Bright Green Island. En ø, hvor vi arbejder med intelligente løsninger til nutidens og fremtidens udfordringer på energiområdet.

Det kræver en helhedsorienteret tankegang, hvor vi ikke blot ser på energiforsyningen isoleret, men sikrer os den fornødne kobling til land- og skovbrug, erhverv, interesseorganisationer og ikke mindst – borgerne.

Vi har gennem strategisk energiplanlægning kortlagt vores energi­system – produktion og forbrug – så vi nu kan arbejde målrettet med at omlægge vores energiforsyning. Vi skal være en grøn ø, hvor energiforsyningen baserer sig på alternativ energi.

Vi har gennem de sidste par år gennemført store omlægninger i vores varmeforsyning. Fjernvarmen er blevet udbygget til en række af de større og mindre byer. Nu er turen så kommet til ”klippebyerne”, hvor vi i arbejdet med den nye varmeplan også her ser, om vi kan omlægge varmeforsyningen til fjernvarme. Og fjernvarmen kan både komme fra biomasse, varmepumper, solvarme mv., så vi kan få den samlede energiforsyning til at fungere sammen.

I Bright Green Island handler det også om at tænke anderledes og bruge nogle af de styrker og naturgivne rammer, vi har positivt.

Grøn Testø – Bright Green Test Island Østersøen, som i mange andre sammenhænge er en barriere for aktivitet, er i testsammenhænge en naturlig grænse for et helt samfund.

Bornholm er et ideelt sted at teste, fordi man enkelt kan isolere og overskue udefra kommende forstyrrelser og måle konsekvenser af selve testene.

Der testes til stadighed mellem 20 og 30 forskellige teknologier, løsninger og metoder på Bornholm, indenfor så forskellige områder, som elektricitet, biler, madvarer, IT-systemer og dyrkningsmetoder – uden at vi egentlig har gjort noget specielt for det. Nogle af de testprojekter, som er i gang eller har været i gang på Bornholm er PolSag, MyCar, PowerLab og EcoGrid.

Vi er allerede etableret som testø – en ramme for test og demonstration af grønne teknologiløsninger i fuld samfundsskala på internationalt plan.

Med Grøn TestØ-projektet gør vi det nemmere at opsøge os, teste her og tage testresultaterne med hjem.

Til dét formål er vi bl.a. i gang med at udvikle en computerbaseret model af Bornholm, som de testende virksomheder dels kan simulere deres test i, før de gennemfører dem, og dels kan bruge til at overføre testresultaterne til andre størrelsesforhold og randbetingelser.

Green Solution Housen, Grønt byggeri og kommunal energirenovering Vi har mange andre indsatser på energiområdet. Et af fyrtårnsprojekterne er byggeriet af Green Solution House – et konferencecenter bygget efter vugge-til-vugge principperne.

Planlægningen er i gang og det første spadestik kan forhåbentlig tages til efteråret.

Vi har også et stort samarbejdsprojekt omkring Grønt byggeri, hvor det lokale erhvervscenter, Business Center Bornholm sammen med kommunen, Bornholms Forsyning, Østkraft, Campus Bornholm og en lang række andre aktører får uddannet erhvervet, arbejdsløse og kommunens medarbejdere til grønne håndværkere, skubber til efterspørgslen efter energirenovering hos borgere og i det hele taget formidler viden om grønt byggeri.

I grønt byggeri projektet har vi også sat fokus på afværgeforanstaltninger i forhold til øget og kraftigere nedbør.

Klima I det hele taget er klima kommet på dagsorden her på Bornholm, ligesom den er hos mange af jer andre. I kan jo prøve at forestille jer hvad der sker, når det regner midt på øen og vandet fosser ud mod byerne langs kysten. Der er store kræfter på spil.

Vi laver klimatilpasningsplan i år, men har allerede taget hul på at gennemføre en række projekter, der skal mindske eller

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

25

afbøde skaderne fra de kraftige regnskyl. Bornholms Forsyning har gennemført et projekt med separering af regn- og spildevand ved Pilebroen i Allinge og de er nu godt i gang med at separere regn- og spildevand i en del af Rønnes gamle bydel.

I kommunen har vi lavet regnvandsbassiner, åbnet rørlagte strækninger, forhøjet vandløbsbrinker og meget mere. Men der er stadig mange udfordringer, men heldigvis også mange brugbare løsninger vi skal implementere de rigtige steder i samarbejde med borgerne.

Spildevand Og denne lille snak om klima leder mig hen på spildevand, hvor vi jo siden kommunesammenlægningen i 2003 (også her var vi foran som test ø) har arbejdet med at effektivisere og forbedre spildevandsrensningen. Gamle rensningsanlæg er nedlagt og de eksisterende forbedret. Vi har derfor i dag en meget velfungerende spildevandsrensning til glæde for badevandskvaliteten og havmiljøet i det hele taget. I kan derfor trygt tage en dukkert ved de mange bornholmske badestrande. Og blæser det på vestkysten, kan I finde stille vand på østkysten.

Anncathrine og Henning-Larsen Musik med sange på Bornholms dialekt.

Til slut skal der lyde en rigtig stor tak til alle de mange personer, der har ydet en flot indsats på alle plan, for at vi kan drage hjem fra Bornholm med et dejligt minde om Årsmødet 2012.

Natur, kultur og friluftsliv Til sidst vil jeg da lige nævne nogle af vores andre helt store styrker – nemlig naturen, kulturen og mulighederne for friluftsliv. Bornholm er jo en lille perle af alsidig natur. Vi har klipper, sand, skove, moser og et væld af spændende fortidsminder. Nogle af jer deltog måske i turen til Hammershus?

Ellers kan vi byde på helleristninger, gravhøje, bautasten og meget mere.

De senere år har kommunen deltaget i et stort Real Dania støttet projekt – Mulighedernes Land. Det er der kommet mange spændende projekter ud af. Nogle af de mest spektakulære er Vang Pier, der nu er ombygget, så I kan gå ud på pieren og opleve Bornholms klippekyst fra vandsiden. Det er også muligt at tage en dukkert eller lægge til med sin kajak.

Et andet er Vang granitbrud, hvor man har brudt den granit, der siden er blevet udskibet fra pieren. Granitten er jo bla. blevet brugt til at bygge Storebæltsforbindelsen. Vi er nu ved at omdanne bruddet til natur- og friluftsområde med mulighed for klatring, cykling og overnatning. Brydningen ophørte sidste år og naturen kvitterer allerede. I år har der således ynglet den sjældne Vandrefalk.

Vi er i øjeblikket også i gang med et stort cykelvejsprojekt, der skal gøre cykling på Bornholm endnu mere attraktiv i fremtiden.

Jeg vil derfor se frem til at byde jer velkommen igen på tur i den bornholmske natur eller måske som konferencegæster i vores nybyggede konferencecenter Green Solution House.

Fortsat god aften Efter den afsluttede talerække og indlagte underholdning var der dans til orkestret Fenders til kl. ca 02.00, hvor aftenen sluttede og de trætte gæster kunne afslutte Årsmødet 2012 med et på gensyn i Herning 31. maj 2013.

26

Aerzen Scandinavia Filial Danmark Din komplette levarandør af oliefri luft til dine processer Vi tilbyder: Delta Hybrid, Delta Screw, Delta Blower G5 samt Aerzen Turbo Blower Vi hjælper dig med at spare penge med den absolut mest optimale løsning!

Vi udfører autoriseret service på samtlige Aerzen produkter - 24 timer i døgnet Kontakt os for at spare energi og penge!

Aerzen Scandinavia | Filial Danmark Postboks 710 | 5210 Odense NV Tlf: Allan Jensen 23 40 50 50 Tlf: Dennis Bager 21 68 08 28 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Flere og flere vælger

Gasdetektering som en service

Mere end 87.921 gasdetektorer, fordelt på 3.240 virksomheder verden over, er nu tilsluttet iNet.

GasDetect · www.gas.dk · Tlf. 42425070 · e-mail info@gas.dk

Salg og leje af flowmåling til kloakker



Også mulighed for niveaumåling

Transportabel flowmåler til midlertidig eller stationær måling

► GSM kommunikation muliggør bla. remote service ► Tilslutning af regnmålere, prøveoptagere, pH etc.

Aquasense · Tlf. 42425080 e-mail info@aquasense.dk · www.aquasense.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

27

” Monitering og minimering af lattergas fra renseanlæg” Red J.H. 14 innovative udviklingsprojekter fik den 26. januar et samlet støttebeløb på 20 mio. kr. fra Vandsektorens Teknologiudviklingsfond. Et af projekterne var: Ansøgere var VandCenter Syd A/S - projektleder Per Henrik Nielsen med øvrige procespartnere: Aarhus Vand A/S – Per Overgaard Pedersen, DHI – Peter Andreasen; Unisense A/S – Mikkel Holmen Andersen.

Vandselskaberne har i stigende grad brug for værktøjer, der kan bruges til vurdering og reduktion af virksomhedens miljøeffekt. Et af de redskaber, der er behov for at udvikle, er udstyr til måling af emissionen af lattergas (N20) fra renseanlæg. Lattergas er en drivhusgas med en effekt ca. 300 gange kraftigere end CO2. Derfor er det vigtigt at optimere styringsstrategier for at begrænse udvikling af lattergas fra renseanlæg.

Planlagte output fra projektet: • Målemetode til bestemmelse af lattergas i vandfasen og principper for bestemmelse af lattergasemissioner fra renseanlæg • Kortlægningsværktøj og evt. nøgletal til bestemmelse af lattergasemissioner fra betydende anlægstrin på typiske danske renseanlæg • Lattergassensor og –transmitter, som kan markedsføres af kommerciel partner Derudover vil projektet give forsyningerne mulighed for at etablere troværdige CO2-regnskaber og ændre styringen af renseanlæg med henblik på væsentlig reduktion af emission af drivhusgasser

Projektet er inddelt i tre faser: 1. Spotmåling på renseanlæg for samlet belysning af N2O. Udvikling af metode til N2O-emissionsbestemmelse og verificering i pilotanlæg. Produktion af transportabelt udstyr til fuldskalamålinger.

2. Sammenholde fuldskala N2O bestemmelser med mikrobiologiske mekanismer for mulig reduktion, via styring og styringsforslag til reduktion af N2O-emission. Målinger til bestemmelse af nøgletal for N2O-emissioner, der kan bruges i kortlægningssammenhæng.

3. Implementering af styringsændringer til N2O-reduktion og vurdering af effekt. Afprøvning af betydning af beluftningsudstyr. Publicering af resultater.

Der foreligger kun få eller meget sporadiske undersøgelse af lattergas-emission fra danske renseanlæg i drift. On-line målinger og ændrede driftsformer vil kunne tilføre nye og i dag ukendte strategier for drift af renseanlæg med henblik på væsentlige reduktioner af den samlede miljøpåvirkning fra renseanlæg.

28

Den manglende viden om lattergasemissioner gør, at der er en meget ringe forståelse af renseanlæggenes reelle virkning på det omgivende miljø. Lattergas kan i værste fald udgøre over halvdelen af de faktiske udledninger af drivhusgasser og er dermed en væsentlig kilde til renseanlæggenes påvirkning af miljøet.

Projektets mål er blandt andet at udvikle generelle nøgletal, baseret på on-line målinger og ”målte” nøgletal for derved at opnå et bedre beslutningsgrundlag i forbindelse med forestående klimaindsatser.

Unisense A/S, der udspringer af Aarhus Universitet, er et eksempel på en virksomhed, der anvender forskning og udvikling til produktion af højteknologiske instrumenter og vil derfor indtage en fremtrædende plads i projektet med udvikling af processorer og måleudstyr til anvendelse i renseanlæg.

Ovenstående er kun en mindre del af det omfattende materiale, der danner grundlag for ansøgningen om støtte til ”Monitering og minimering af lattergas fra renseanlæg”.

Workshop fase 1 Som redaktør af Spildevandsteknisk Tidsskrift fik jeg indbydelse til at deltage i Workshop fase 1 med afrapportering af de foreløbigt opnåede resultater. En invitation, som blev modtaget med glæde, ikke mindst fordi det er i tråd med Spildevandsteknisk Tidsskrifts redaktionelle målsætning, der er: At orientere medlemmerne om nye tiltag indenfor offentlig og privat spildevandsbehandling. At referere og bringe artikler om specifikke emner indenfor miljøsektoren. At fremme udvekslingen af driftserfaringer medlemmerne imellem. At referere fra kurser og temadage.

Projektleder Per Henrik Nielsen Vandcenter Syd bød velkommen til workshoppen og introducerede projektet, efterfulgt af en præsentation af deltagerne.

Peter Andreasen, DHI gennemgik de foreløbigt indsamlede resultater fra målinger på Marselisborg Renseanlæg og Ejby Mølle Renseanlæg. Formålet med målingerne var at få svar på spørgsmålet: Er der lattergas eller er der ikke lattergas?

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Måling af lattergas (Off-gas) til luften og i vandfasen Resultatet var, der blev målt lattergas både i vandfasen og frigivet til luften, og det blev derfor besluttet det at gå videre til Fase 2, hvor der laves fuldskalaforsøg. Resultaterne fra de to renseanlæg er næppe meget forskellige fra andre danske anlæg, og dermed forventes der også at være lattergasudledning fra andre danske renseanlæg. Lattergasproduktionen er især set i forbindelse med nitrifikation- og denitrifikationsprocesserne.

De enkelte sensorers placering i anlæggene blev aftalt.

Afhængig af de opnåede resultater kan man senere omplacere sensorerne til andre positioner.

Rikke Hansen, sekretariatschef for VTU-Fonden, henstillede, at man laver mest mulig publicity om projektet, og at viden om projektets indhold formidles til de øvrige vandselskaber, hvilket er årsagen til, at Spildevandsteknisk Tidsskrifts redaktør deltog i workshoppen. Projektet vil blive fulgt og afsluttet med en omtale i Spildevandsteknisk Tidsskrift, når projektet afsluttes.

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser

Se alle kursusudbud på www.fvc.dk/kursus

DHI udarbejder en rapport over resultaterne af pilotskalaforsøgene. Rapporten er samtidig projektets afrapportering af fase 1.

Mikkel Holmen Andersen, Unisense A/S, præsenterede det måleudstyr, som Unisense har udviklet til måling af lattergas i vandfasen, som vi kender det fra måling af ammonium og nitrat. Der blev fra de øvrige projektpartnere givet tilsagn om, at man gerne vil være med til at udvikle en prototype.

Unisense forventer at deltage med sensoren og en posterpræsentation på IWA-kongressen i Korea september 2012.

Alternativ vil man deltage i konference i London til november.

Professor Barth Smets, DTU og Benedek Plosz fra DTU var inviteret til at deltage i workshoppen. Barth Smets holdt et indlæg om underlæggende mikrobiologiske processer, som på forskellig vis bidrager til N2O produktion, samt præsenterede en model til beskrivelse af observerede N2O data fra mindre pilotanlæg.

Workshoppen afsluttedes med diskussion og input fra deltagerne til det videre forløb.

Det videre forløb – fase 2: I juni begynder fuld-skala eksperimenterne på renseanlæggene. Først på Marselisborg, og derefter på Ejby Mølle. Den endelige sensor-prototype forventes klar til september.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Vi samarbejder med COK om ledelseskurser

Tilmeld dig vores e-mail-nyhedsbrev på www.ferskvandscentret.dk/kursus/nyhedsbrev

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

29

Faxe Forsyning og Royal Unibrew ansætter smedelærling i fællesskab

Hvem vil ikke gerne være smedelærling i et ny indrettet værksted på Faxe renseanlæg.

Både hos Dansk Metal og i uddannelsessektoren er der begejstring over det nyskabende samarbejde mellem en privat og en kommunal virksomhed.

I en tid med mangel på praktikpladser er det kommunale selskab Faxe Forsyning og bryggeriet Royal Unibrew i Faxe gået sammen om at oprette en fælles læreplads. EUC Sjælland kalder aftalen ’unik’, og Dansk Metal vil bruge samarbejdet til at inspirere kommunerne til flere lignende partnerskaber.

Stillingen som klejnsmed-lærling er netop blevet slået op, og samarbejdet er kommet i stand på grund af tætte relationer mellem de to involverede virksomheder: ”Royal Unibrew” er den største kunde hos Faxe Forsyning, så vi kender efterhånden hinanden ganske godt. Vi er to forskellige virksomheder, men vi har også nogle fællestræk. Vi vil begge gerne udvikle vores virksomheder og vores lokalsamfund, og via vores samarbejde har vi modnet ideen om at ansætte en lærling i fællesskab», siger bestyrelsesformanden for Faxe Forsyning, René Tuekær.

Hos Royal Unibrew fortæller produktionsdirektør Søren Lisbjerg, at virksomheden har flere grunde til at gå ind i partnerskabet med forsyningsselskabet: «Vi er som produktionsvirksomhed stærkt afhængig af, at der også fremover er kvalificeret arbejdskraft til rådighed, så vi har en klar interesse i at få uddannet flere unge. Det er ikke særligt opløftende, når man kan læse, hvor mange unge - især unge mænd - der ikke får en uddannelse på grund af krisen. Nu har vi mulighed for at gøre en forskel».

Faglig sekretær Thomas Guldager fra Dansk Metal Sydøst­ sjælland er begejstret for ideen om et partnerskab mellem bryggeriet og det kommunale selskab: «Jo flere lærlinge,

30

vi kan få i arbejde, jo bedre er det. Samtidig vil det give en lærling en særlig god ballast at arbejde på i en privat og en offentlig virksomhed. Det er to vidt forskellige virksomhedskulturer, man lærer at kende».

Thomas Guldager garanterer, at Dansk Metal vil følge samarbejdet mellem Faxe Forsyning og Royal Unibrew nøje: «Det er helt sikkert en historie vi vil bringe videre. Både hvis det bliver en rendyrket succes, og hvis der er nogle faldegruber, vi skal være opmærksomme på fremover. Det er da også noget, jeg vil bringe med ind i LO-regi, hvor kommunerne måske kunne blive inspireret af det, der sker i Faxe».

Hos EUC Sjælland har afdelingsleder på skolens praktikpladskontor, Helge Hansen, i sine 35 år i uddannelsessektoren ikke tidligere hørt om et tilfælde, hvor en privat og offentlig virksomhed er gået sammen om en læreplads. Han håber, at Faxe-modellen ikke mindst kan inspirere sygehussektoren til et lignende lærlinge-samarbejde mellem håndværksvirksomheder og håndværker-afdelingerne på sygehusene: «Det er ret unikt, det vi ser i Faxe, og det er endda gået temmelig smertefrit med at få koordineret samarbejdet - det er ikke noget, vi har brugt særlig megen tid på», siger Helge Hansen.

Yderligere information kan fås hos: • Produktionsdirektør Sørens Lisbjerg, Royal Unibrew A/S, mobil 22 12 20 88.

• Bestyrelsesformand René Tuekær, Faxe Forsyning, mobil 20 30 45 25 • Faglig sekretær Thomas Guldager, Dansk Metal Sydøst­sjælland, 55 72 12 16 • Afdelingsleder Helge Hansen, EUC Sjælland, 22 28 23 32 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

STFs Døgnkursus: både forsyningsmedlemmer og firmamedlemmer skal forlods være aktive Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Med til at bedømme og prioritere ønsker og forslag er inviterede repræsentanter fra lokalforeningerne m.fl. Den nærmere emneudvælgelse foregår på et planlægningsmøde torsdag d. 16. august.

Lodtrækning for at finde de 24 udstillende firmaer Under det nævnte planlægningsmøde skal årets 24 udstillende firmaer findes. Dette sker ved lodtrækning. Alle firmaer tilmeldt til lodtrækningen får deres firmanavn lagt i en neutral kuvert, og mødedeltagerne trækker så på skift en kuvert, indtil de 24 udstillerfirmaer er fundet. De evt. overskydende firmaer udtrækkes derefter til nummer et, to, tre osv. på ventelisten.

Tilmelding til lodtrækning om udstillerpladserne Man tager et veludrustet konferencehotel, hyrer en kursusleder, inviterer en halv snes foredragsholdere og 3-400 deltager samt tilsætter 24 udstillende firmaer.

Ja, dette er de målbare ingredienser i STF døgnkursus. Men helt så simpel er opskriften på et vellykket døgnkursus nu alligevel ikke. Der skal masser af forberedelse og medlemsinddragelse til for at få de nævnte ingredienser til at spille sammen på den konstruktive måde.

Medlemsinddragelse for at få det rette faglige indhold Det faglige indhold af døgnkurset skal være aktuelt, alsidigt og attraktivt. For at sikre dette beder vi STFs medlemmer om at foreslå relevante emner, der kan tages op på døgnkurset.

Det er også muligt at tilbyde sig som foredragsholder, hvis man har relevante emner at byde ind med. Ønsker og forslag til det faglige indhold af døgnkurset mailes til STFs sekretariat sek@stf.dk senest mandag d. 13. august.

Alle firmaer, der ønsker at komme i betragtning som udstillere i forbindelse med STFs døgnkursus 2012, skal tilmelde sig lodtrækningen via STFs konferenceadministrationssystem senest d. 13. august. Find tilmeldingslinket via STFs hjemmeside.

Ekstra chance i lodtrækningen for sidste års ”vragede” firmaer På baggrund af kritik fra flere sider har STFs bestyrelse besluttet at ændre på lodtrækningsbetingelserne. Det betyder, at de firmaer, der ikke var heldige i sidste års lodtrækning, har mulighed for at få et ekstra lod i dette års lodtrækning. Dette skal ske dog ikke pr automatik, men kræver et aktivt tilvalg fra de pågældende firmaer i form af tilkendegivelse i bemærkningsfeltet i forbindelse med tilmelding til lodtrækningen.

Ekstralod tildelt i 2012 gælder kun i 2012 og kan således ikke overføres til efterfølgende år.

Døgnkursus 2012 afholdes i Kolding den første fredag-lørdag i november, dvs. 2.-3. november 2012.

Unikke Automationsløsninger SRO-anlæg med IGSS, iFIX eller WinCC

”Vi er en servicevirksomhed med speciale i E-automation”

Styretavler med PLC’ere fra Siemens, Allen-Bradley, Mitsubishi eller Omron

Vi er mere end din leverandør Vi er din servicepartner

Pumpestyringer med Connect, PS416, Dedicated eller PLC

Karetmagervej 27 ◦ 7000 Fredericia ◦ www.etc-teknik.dk ◦ tlf. +45 75 94 43 55 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Projekt ● Service ● Software

Vores viden - din løsning 31

Flygt Experior

TM

Inspired by you. Engineered by us.

Velkommen til fremtiden.

Flygt Experior er: • Adaptive N (tidl. Flying-N) - Branchens eneste mekanisk selv-rensende pumpehjul, der gør den ekstremt velegnet til frekvensstyring!

• IE3 motorer - Verdens første LSPM motorer til spildevandspumper. Op til 4% bedre virkningsgrad end andre typer IE3 motorer!

• SmartRunTM - Patenteret ny pumpestyring, med indbygget frekvensomformer, der automatisk finder det optimale energimæssige driftspunkt, samtidig med at den dagligt sikrer at pumpe, sump og rør renses, så du får en problemfri drift uden tilstopninger.

32

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

www.flygt.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

33

Temadag 1. juni, HedeDanmark Esbjerg – Pleje og oprensning af regnvandsbassiner Red. J.H. Baggrunden for temadagen var den megen fokus, der pt. er på anlæg af nye regnvandsbassiner som en del af løsningen på klimatilpasningen, hvor man i sin iver for at anlægge nye bassiner ikke må glemme en effektiv udnyttelse af det potentiale, der allerede er i eksisterende bassinanlæg.

Hvorfor nu? Indlæg om pasning og pleje af regnvandsbassiner. Svaret er, at denne opgave ikke tidligere har haft nogen særlig prioritet for ”os indenfor hegnet”. Opgaven er veldefineret i Naturbeskyttelsesloven, hvor det er vores opgave som en del af A/S, at udføre enten i eget regi eller ved brug af underentreprenører.

Alle vandh uller ove r 100 m2 er bes kyttet af Naturbes kyttelses loven



E t regnvands bass in vil altid udvikle s ig til at væ re omfattet af N aturbe skyttels eslovens §3 uanset formålet med bas sine t (jf. Afgørels e fra N aturklagenæ vnet).



D et er regnvandsba ss inets naturindhold der e r afg ørende for beskyttelsen



§3 beskyttelsen medfører at d er skal s øges om dispen sation hvis der skal æ ndre s på arealets tilstand



H vis bas sine t er registreret som et te knis k anlæ g vil løbende pleje kunne genn emføres uden der s øges om dispens ation. S kal dog gennemføres min. hver 5-6 år for at kunne definere s s om løbende pleje (afhæ ngig af kommune).



D er s kal altid søges om dis pensation til oprens ning. Det er kommunen de r bes lutter om der kan g ives dis pensation og be tingels erne herfor (ex. tids punkt på året).



D et anbefales at oprens ning s ker h ver 10-20 år for at bevare bas sinets e vne til at udfæ lde partikle r. S ediment udviklingen u dgør ca. ½ c m pr. år

w ww . h e d e da n m a rk . d k

Men som altid er økonomi en væsentlig faktor ved en opgaves løsning. Derfor er valg af det rette plejeniveau vigtigt. Som bekendt er for meget- og for lidt vedligeholdelse lige dårligt.

Derfor:

Et rigtig godt redskab til opnåelse af et godt resultat er ”Partnering”. Et system hvor kunde og entreprenør i gensidig respekt og tillid udarbejder en aftale om opgavens løsning, med det formål at opnå et vel udført arbejde med en tilfredsstillende økonomi indenfor kendte rammer.

R egnva nds ba s s iner s om helheds betra gtning

4

Bemærk nye bassiner registreres ikke som § 3 anlæg, de udvikler sig til at blive det. Men hvis man får et bassin registreret som et teknisk anlæg, letter det sagsbehand­ lingen om den løbende pleje (nede i bassinet) Efter en præsentation af ”HedeDanmark” organisation og opdeling indenfor de enkelte kompetenceområder blev der, af Tine Eggertsen HedeDanmark afd. Natur og Vand, givet praktiske eksempler på oprensning og renovering af regnvandsbassiner.

En aktuel opgave indledes med en vurdering af forholdene ved bassin og omgivelser, hvordan er tilkørsels forholdene, hvilke maskiner og udstyr bør vælges for at opnå størst effektivitet. Den rigtige vurdering er vigtig for at opnå et tilfredsstillende resultat med skyldig hensyn til økonomien. Erfaring fra mange opgaver viser, at man ved fornøden omtanke ved et anlæg og etablering af nye kan opnå en betydelig lettelse ved senere vedligeholdelses opgaver.

Derfor vær opmærksom på, hvad der er vigtigt ved anlæg af nye bassiner.

Gode tilkørselsforhold, især ved sandfang, der skal tømmes ofte, Mulighed for afvanding af bassin og sediment, Eventuel brug af køreplader, Overvej om hegn er nødvendigt (anlæg

34

Indlægget fortsatte, med et antal foto, der viste de problemer, som uhensigtsmæssig anlægsudførelse kan afstedkomme.

• Tilpas plejeniveau efter behovet, udarbejd plejeplaner • Giv let adgang til teknikkere og andet plejepersonale • Den rette pleje giver størst tilfredshed i lokal området

R egler for pleje af regnva nds ba s s iner 

flade brinker), Beplantning, sørg for at der er god plads om bassinet, Om muligt tag hensyn til rekreative forhold, Løbende pleje kan have betydning for sedimentudviklingen.

P a rtnerings ama rbejde

P ri s Max . pris O versk uddeling 50/50

• Kendt ma x-pris og bes kreven kva litet • Mulighed for gens idig optimering • F æ lles incita ment til optimering

T imer Ava nc e

Kostpris

w ww . h e d e da n m a rk . d k

5

Bjarne Sørensen fortalte om HedeDanmarks mission, hvis mål er at opnå en genanvendelse af rest produkterne i størst muligt omfang, for derved at opnå størst mulig udnyttelse af næringsstoffernes potentiale og mindst mulig belastning af det globale miljø, men med en stor sikkerhed for kundernes afsætnings sikkerhed, samt udvikle nye metoder på kommerciel basis.

Derfor er forarbejdet uhyre vigtigt: Hvor meget skal bortgraves, Hvordan er sedimentets forureningsgrad, Hvor stor er omfanget af organisk/mineralsk materiale. Forundersøgelsens resultat angiver deponeringsmulighederne.

Slutdeponeringen er ofte opgavens største økonomisk belastning, hvorfor målet er: Jo simplere jo billigere.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Muligheder 

J ordbrugsformål (kræ ver gødningsvæ rdi)



T erræ nregulering



Deponi



S tøjvolde e lle r fyldjord



Indbygning i byggematerialer



O venstående varierer ogs å med T S -indhold



J ordforure nings loven, jordflytningsbekendtgøre lse n, s lambekendtgørels en, deponibekendtgørelse n, affalds bekendtgørelsen………os v…

w ww . h e d e da n m a rk . d k

Bæredygtig vandbehandling

5

Procesinstrumenter til overvågning og kontrol af spildevandsbehandling.

På temadagen var bl. andet indlagt besøg på igangværende opgaver på et antal af Esbjerg Forsynings anlæg med fremhævelse af heldige og mindre heldige løsninger. Og derfor gode at få erfaringer af.

I lyset af det voksende befolkningstal og de strenge kvalitetskrav i forbindelse med vandudledning, er det blevet en stor udfordring at behandle spildevand på en effektiv og bæredygtig måde.

Med vores innovative produkter og services, der lever op til de højeste kvalitetsstandarder, går vi foran med løsninger til både nu- og fremtidens behov. Løsninger der giver større sikkerhed og nøjagtighed samt øget effektivitet i alle processens faser – fra kilde til recipient.

Rydnings opgaver:

Vi sætter standarden med Totalt Integreret Automation.

Du kan finde flere oplysninger på: www.siemens.com/sensors/environmental

8°

8°

10°

10°

12°

14°

12°

16°

14°

16°

58°

58°

56°

Vandtætte døre til alle trykniveauer 56°

Rørskov med minigraver

Vandtætte døre og luger er en lille videnskab i sig selv. Konsekvenserne af at vælge den forkerte dør er i bedste fald spild af tid og ressourcer.

I værste fald kan det være katastrofalt. Vi har mange års erfaring med produktion af vandtætte døre til alle trykniveauer. Alle vores døre og luger udføres i bedste kvalitet i stål, aluminium og rustfrit stål. Vort program af døre, luger, ventilationsriste, m.m. fremstilles efter Dansk 54° Værftstandard og er godkendt af Søfartsstyrelsen, Det Norske Veritas, Lloyds m. fl.

>>

52°

Kontakt os og hør mere om vores ekspertise inden for vandtætte døre og luger. Vi har adskillige specialvarer på lager og egen særproduktion af specialdele.

52°

www.faaborg-jern.dk

54°

Cell: +45 2980 3678 // Tel: +45 6261 7777 // www.faaborg-jern.dk

og på den ydmyge måde.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

35

Nyt om love og bekendtgørelser Af Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirma Energi og Miljø Skatterådet afgiver bindende svar om fusion af to vandselskaber Skatterådet har den 24. april 2012 afgivet et bindende svar angående muligheden for at gennemføre skattefri fusion imellem to vandselskaber, hvor kun et af vandselskaberne er omfattet af vandsektorloven.

Skatterådet kunne bekræfte, at en skattefri fusion kunne gennemføres, hvis vandselskabet, som ikke aktuelt var omfattet af vandsektorloven, inden fusionen fik overdraget en så stor ideel andel af det fælles interessentskab, at begge vandselskaber herefter ville levere mere end 200.000 m3 vand årligt.

Skatterådet forudsætter dog, at overdragelsen af den ideelle andel af interessentskabet sker imod betaling af et vederlag, som svarer til handelsværdien for andelen.

Skatterådets bindende svar kan læses på adressen: http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=2045299&vId=0 Forslag til ændring af vandsektorloven vedtaget Folketinget har vedtaget forslag til ændring af vandsektorloven.

Lovændringen indebærer dels, at miljøministeren får mulighed for at udstede en bekendtgørelse om miljø- og servicemål, dels at vandselskaber får mulighed for at varetage el- og varmeproduktion uden at denne produktion skal udskilles i særskilte selskaber eller den er underlagt omsætningsmæssige begrænsninger. Lovændringen ventes at træde i kraft 1. juli 2012.

Det vedtagne forslag til ændring af vandsektorloven kan læses på adressen: www.ft.dk/samling/20111/lovforslag/L149/som_vedtaget. htm#dok Tillæg til prisloft som følge af forøgelse af forsyningsområdet ved kloakering af det åbne land og separering samt tillæg til prisloftet ved udgifter til tømning/oprensning af regnvandsbassiner og slambede Forsyningssekretariatet har behandlet en ansøgning fra Tønder Vandselskab om tillæg til prisloftet for udgifter til udvidelse af forsyningsområdet via kloakering af det åbne land og separering. I samme sag var tillige ansøgt om tillæg til prisloftet for periodevise driftsomkostninger til tømning af regnvandsbassiner og slambede.

Forsyningssekretariatet fastslog indledningsvist, at en forøget kloakering af det åbne land vil kunne anses for en udvidelse af forsyningsområdet. Dernæst fastslog Forsyningssekretariatet, at også en forøget separatkloakering af spildevand og regnvand kunne anses som en forøgelse af forsyningsområdet, også selv om den geografiske udstrækning af selskabets forsyningsområde eller antallet af tilsluttede ejendomme ikke ændres.

Forsyningssekretariatet anerkendte indledningsvist, at såvel udgifter til tømning af regnvandsbassiner og slambede kan begrunde et tillæg til prisloftet for øgede driftsomkostninger. En forudsætning for, at tillæg kan opnås, er, at udgiften hertil er større end 3% af selskabets samlede årlige driftsomkostninger.

Forsyningssekretariatet vurderede, at vandselskabet havde dokumenteret, at udgiften for vandselskabets tømning af

36

slambede og rengvandsbassiner ville beløbe sig til ca. 8,7 mio. kr., og vandselskabet fik derfor tildelt et pristillæg herfor.

Forsyningssekretariatets afgørelse af 16. maj 2012 kan læses på adressen: www.kfst.dk/fileadmin/webmasterfiles/Tilsyn/Endelig_ afgoerelse_af____8_ansoegning_Toender_spildevand.pdf Direkte tilslutning af virksomheder kræver, at spildevandsselskaber udskiller renseaktivitet i særskilt selskab Naturstyrelsen har vejledende udtalt til et vandselskab, at etablering af direkte tilslutning til selskabets renseanlæg forudsætter, at vandselskabet forinden har udskilt renseaktiviteterne i særskilt selskab.

Naturstyrelsen fremhæver endvidere, at direkte tilslutning kræver, at kommunen i kommunens spildevandsplan hjemler mulighed for, at den pågældende ejendom kan tilsluttes direkte.

Det fremgår ikke klart af Naturstyrelsens udtalelse, om det er alle vandselskabets renseaktiviteter, som skal udskilles i særskilt selskab, eller det alene er det rensningsanlæg, som er direkte tilsluttet, der skal udskilles i særskilt selskab.

Naturstyrelsens vejledende udtalelse til Mariagerfjord Vand A/S af 13. april 2012 kan læses på adressen: www.energiogmiljo.dk/documents/00358.pdf Energitilsynet har behandlet spildevandsselskabers elproduktion efter reglerne i elforsyningsloven.

Energitilsynet har behandlet kommunernes indberetninger vedrørende udlodninger fra kommunens elselskaber efter reglerne i elforsyningslovens § 37 og § 37 b. I den forbindelse er også den elproduktion, som varetages af kommunens spildevandsselskaber, indgået.

Advokatfirmaet Energi & Miljø skal bemærke, at alle vandselskaber, som har elproduktion, straks bør søge Energistyrelsen om dispensation fra selskabsudskillelseskravet i el- og varmeforsyningsloven og tilrettelægge selskabets bogholderi, således at selskabets el- og varmeproduktion er regnskabsmæssigt adskilt fra spildvandsaktiviteter. Advokatfirmaet Energi & Miljø bistår gerne hermed og har allerede lavet flere dispensationsansøgninger.

Energitilsynets udtalelse af 20. april 2012 kan læses her: http://energitilsynet.dk/varme/afgoerelser/tilsynsafgoerelser/2012/afgoerelse-om-kommunernes-aarlige-indberetningerom-modtagne-vederlag-fra-el-og-varmevirksomheder-i-2011/ Forslag til ny badevandsbekendtgørelse i høring Naturstyrelsen har sendt et udkast til en ny badevandsbekendtgørelse i høring med høringsfrist 6. juli 2012.

Høringsudkast til ny badevandsbekendtgørelse kan læses på adressen: https://bdkv2.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/ Fakta.aspx?hpid=2146003521 Hilsen Pernille Aagaard Truelsen, Energi og Miljø paa@energiogmiljo.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Energieffektive løsninger der gør en forskel i nærmiljøet

Åbne og fremtidssikrede løsninger, der giver optimal udnyttelse af energien og gør vand- og spildevandsbehandling sikker, effektiv og miljøvenlig Aldrig mere driftsstop

Ejby Mølle på Fyn er VandCenterSyds største renseanlæg og behandler mere end 20 millioner m3 spildevand om året. I samarbejde med Schneider ElectricTM har VandCenterSyd fået et nyt slamafvandingsanlæg der er åbent og fremtidssikret og giver optimal udnyttelse af energien.

Det nye anlæg er designet ud fra en ny måde at tænke håndtering af slam og sikre mod driftsstop med ét sammenhængende system for hele rensningsprocessen.

Resultatet har betydet 1/3 mindre slam og en optimeret proces med mulighed for at øge kapaciteten til at håndtere slam fra yderligere 120.000 personer.

Overvåg, analysér og bliv bedre Ved at måle og analysere energiforbrug, spændingskvalitet, motorbelastning og logge data, optimeres energiforbruget. Alle komponenter fra procesinstrumenter, frekvensomformere, maksimalafbryder, PAC’er og motorstartere kan derfor tilgås via netværk. Alt er styret via Schneider Electrics PAC’er, motorer reguleres med AltivarTM frekvensomformere og beskyttes med intelligente motorstartere, TeSysTM U, og overvåges via ethernet.

“VandCenterSyd har fået et rigtig godt værktøj for optimal udnyttelse og analysering af energiforbruget” Anders Hjadstrup Hansen Afdelingsleder, EL & SRO VandCenterSyd

Make the most of your energySM Se videoen om hvordan overvågning og styring kan hjælpe vandforsyning og renseanlæg. Deltag samtidig i lodtrækningen om at vinde en iPad 2!

Besøg www.SEreply.com og tast koden 13931p ©2012 Schneider Electric. All Rights Reserved. Schneider Electric, Altivar, TeSys, and Make the most of your energy are trademarks owned by Schneider Electric Industries SAS or its affiliated companies. All other trademarks are the property of their respective owners. Industriparken 32 2750 Ballerup Tlf.: +45 44 20 70 00 www.schneider-electric.com/dk • 998-2548_DK_B

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Spildevands_Teknisk_Tidsskrift_DK_13928p.indd 1

37

2012-04-13 14:46:03

Ferskvandscentret og COK samarbejder om ny og nyttig viden – også på forsyningsområdet Ferskvandscentret og COK samler kræfterne på Teknik- og Miljøområdet, så vi endnu bedre er i stand til at tilbyde vore kunder kurser og uddannelser, der gør en forskel.

Kombinationen af COKs størrelse og brede erfaring og Ferskvands­centrets dybe faglighed på forsyningsområdet og natur & Miljø giver tilsammen en endnu stærkere medspiller for forsyningerne. Ferskvandscentret-COK er det naturlige valg, når det handler om kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere.

Branchestandarderne indenfor efteruddannelse af både ledelse og drift ligger fortsat hos os: Ud over Driftslederuddannelsen og Spildevandsoperatøruddannelsen har vi en lang række af fagligt og personligt udviklende, hvad enten det drejer sig om processer, afløb, administration, arbejdsmiljø eller ledelse.

Målet med samarbejdet er at sikre en endnu bedre kompetenceudvikling, både i indhold, sammenhæng og dækning.

Det bliver endnu lettere for dig at overskue mulighederne og dermed at planlægge din kompetenceudvikling.

Ferskvandscentrets Kursusafdeling Thomas Plesner, Kursuschef tp@fvc.dk www.fvc.dk/kursus

38

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

400 grønne pletter Gennem de sidste 20 år er der kommet flere end 400 grønne pletter i Danmark.

Det er der, man har valgt Agrometers tørtopstillede pumpestationer.

Med et unikt arbejdsmiljø, stærke pumper og høj driftssikkerhed.

Skal den næste grønne plet være jeres?

Nyskabende og miljøvenlige pumpeløsninger - designet til høj (n)ydelse

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

39

Spot på skrot: Rensning af overfladevand fra en skrotplads Af Peter Berg, Frederikshavn Spildevand A/S

Udledningstilladelse Med 2 hektar befæstet areal under åben himmel er der intet til hinder for, at Vorherre periodisk lader de himmelske sluser åbne over skrotpladsen.

Med en årsnedbør på 800 mm svarer dette til en årsafstrømning fra pladsen på ca. 16.000 m3 overfladevand.

Medtages spildevandsafgiften på 30 kr. pr. m3, nærmer forsyningsudgiften sig altså den halve million.

Ikke langt fra den eksotiske Palmestrand i Frederikshavn høres lyden fra en hydraulisk saks, der som en kniv igennem sommerblødt smør problemløst med et diskret tryk på 650 tons skærer sig igennem det tonstunge stål.

I baggrunden fylder mågernes skingre skrigen indimellem pauserne fra den industrielle symfoni, der udspilles bag de høje mure dernede ved havnen.

Himlen skifter karakter og solen trækker sig tilbage for en kort bemærkning, idet en mindre regnbyge hilser på pladsen fra oven. Det meteorologiske sceneskifte efterlader en musikalsk komposition, idet regndråberne finder udnyttelse af de mange forskellige akustiske overflader på havneorglet.

Vi befinder os i den erhvervsproduktive del af Frederikshavn Kommune, nærmere betegnet på industrihavnen.

I 2005 valgte virksomheden Stena Jern og Metal at slå sig på den ledige matrikel på Frederikshavn Havn, hvorfra der nu årligt håndteres mere end 60.000 tons metal. Virksomheden har blandt andet specialiseret i genanvendelse af metaller, som udskibes til aftagerne i Tyrkiet og Spanien.

Når overfladevand skifter karakter På daværende tidspunkt i 2005 sad jeg som miljøsagsbehandler i det historiske Nordjyllands Amt og i denne rolle modtog jeg ansøgningen fra Stena Jern & Metal.

På dette tidspunkt var skrotpladser i Danmark ikke et nyt fænomen og det var derfor naturligt at rette henvendelse til de øvrige miljømyndigheder for at høre, hvorledes man havde ageret ved etableringen af skrotpladser i disse pastorater.

Herforuden skulle der kalkuleres med en intern forsinkelse af overfladevandet, idet designkapaciteten på den offentlige kloak ville være overskredet i spidsbelastninger.

Forslaget om at overdække pladsen faldt hurtigt til jorden, idet lysmaster og kraner, krævede, at der var højt til loftet.

Det stod derfor ret hurtigt klart at en udledning til den offentlige kloak ikke umiddelbart var en prioritet.

Det første oplæg til rensning af over­ fladevandet fra skrotpladsen så dagens lys og bestod i et renseanlæg, bestående af et stort sandfang, efterfulgt af en olieudskiller og et RHODIA® SORB absorptionsfilter – dette med udledning til havnebassinet.

Uanset hvor man spurgte var svaret stort set det samme, at der var tale om overfladevand og at det ikke krævede særlig udledningstilladelse.

Efter et større detektivarbejde, med fokus på hvad man kunne forvente at finde af miljøfremmede stoffer i skrotdyngerne samt analyseresultater fra industrihavnen i Århus, stod det klart at overfladevandet kunne ligestilles med processpildevand, og en større analysepakke blev indlemmet i udledningstilladelsen.

40

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

DanVandGraf er kommet - Styrker vandforsyninger i hele landet DanVandGraf = VandGraf + DANVAND Orbicon har udnyttet erfaringerne fra det populære ledningsregistreringssystem VandGraf og flyttet det over på branchestandarden DANVAND. Det er blevet til DanVandGraf. Det ultimative værktøj til ledningsregistrering og data management for vandforsyninger.

DanVandGraf er brugervenligt og effektivt og danner bl.a. grundlag for driftshåndtering, påvisning i forbindelse med gravearbejder, og er derudover et essentielt værktøj i forbindelse med værdifastsættelse af forsyningens anlægsaktiver.

DanVandGraf – en naturlig del af Det Digitale Vandselskab, leveret af Orbicon

www.orbicon.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

41

Udledningstilladelse Foruden en lang række vilkår omkring pladshåndtering og indretning, baserer tilladelsen sig primært på en stribe relativt hårde udlederkrav.

Udlederkravene tager udgangspunkt i de statsudmeldte Vandkvalitetskrav, der er det koncentrationsniveau der kan accepteres i det akvatiske miljø, uden at der sker mærkbar påvirkning af de omkringlevende organismer.

På arealet oplagres der forskellige former for skrot, herunder metaller, træ, beton, asfalt, plastik, dæk, papir, biler, skibe, akkumulatorer samt CFC-holdige kølemøbler.

Udlederkrav VandParameter Gennemsnit Maksimal Enhed kvalitets værdi krav Bly 50 100 µg/l 5,6 Cadmium 25 50 µg/l 2,5 Chrom 10 20 µg/l 1 Kobber 29 58 µg/l 2,9 Nikkel 83 166 µg/l 8,3 Zink 860 1720 µg/l 86,0 Kviksølv 3 6 µg/l 0,3 Arsen 10 20 µg/l 1,0 Aromatisk kulbrinte Napthalen 10 20 µg/l 1,0 PAH Acenaphthen 1 2 µg/l 0,1 Phenathren 3 6 µg/l 0,3 Fluoren 0,5 1 µg/l 0,05 Fluoranthen 1 2 µg/l 0,1 Pyren 0,02 0,1 µg/l 0,001 Benz(ghi)perylen ∑=0,02 ∑=0,04 µg/l ∑=0,002 Indeno(1,2,3-cd)pyren Anthracen 0,1 0,2 µg/l 0,01 Benzo(a)pyren 0,5 1 µg/l 0,05 Benzo (b+k)-fluoranthener ∑=0,3 ∑=0,6 µg/l ∑=0,03 Bromeret flammehæmmer Pentabromdiphenylether (BDE-99) 0,010 0,020 µg/l 0,0002 Blødgører di(2-ethylhexyl)phthalat DEHP 13 26 µg/l 1,3 Phosphor-triestere trichloropropylphosphat TCPP 50 100 µg/l 5 Triphenylphosphat TPP 0,03 0,06 µg/l 0,003

Kravene baserer sig på erfaringer fra øko-toksikologiske laboratorieundersøgelser, hvor effektkoncentrationen af et specifikt stof er testet på en række forskellige dyr og planter. Hertil lægges en usikkerhedsfaktor og vandkvalitetskravet skulle således gerne afspejle et levedygtigt habitat – dette er ofte sammenhængende med meget lave koncentrationer.

Krav til tungmetaller og miljøfremmede stoffer I de første driftsår viste analyserne af spildevandsprøverne fra skrotpladsen generelt forhøjede værdier for både tungmetaller og de miljøfarlige organiske stoffer.

Dette begrundedes med, at olieudskillerdelen samt den efterfølgende filterdel flere gange havde været oversvømmet på grund af høj vandstand, derved var olie og suspenderet stof (SS) skyllet igennem anlægget og havde ødelagt filteret.

Spildevandets indhold af suspenderet stof var i den grad også afgørende for, hvor mange af stofferne der uhindret passerede igennem anlægget, idet størsteparten af tungmetallerne og de miljøfremmede stoffer findes på partikulær form.

Erfaringstal fra andre skrotpladser viste, at kombinationen af sandfang og andre traditionelle olieudskillere ikke var tilstrækkelig til at nå ned til de udlederkrav, som blev fastsat i udledningstilladelsen – det var med andre ord tid til nytænkning.

Et uddrag fra tilladelsen med de specifikke udlederkrav, til tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Det gennemsnitlige krav, der skal overholdes på årsplan, ligger en faktor 10 over vandkvalitetskravet, hvilket skal forklares med, at initialfortyndingen i havnebassinet er estimeret til 10.

42

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

TIL T F I K S

:

Energibesparende pumper Dykkede og tørtopstillede skruecentrifugalpumper med markante fordele sammenlignet med konventionelle spildevandspumper : Op til 50% mindre energiforbrug Op til 50% mindre CO 2 -udledning Tilstopningsfrit løbehjul Skånsom pumpning Pumpning af slam op til 13% TS Pumpning af højviskose medier

Autoriseret forhandler af:

Pumper Skandinavien Pumper Skandinavien

Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg Østerbro 4, 5690 Tommerup Tlf.: 64 47 47 35 35 12, 12,www.hidrostal.dk www.hidrostal.dk Tlf.: 64 E-mail: pumper@hidrostal.dk pumper@hidrostal.dk E-mail:

Hidrostal 04-2009.indd 1

08/09/09 9:03:57

+45 75191120 | www.hjortkaer.dk | info@hjortkaer.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

43

Konsulentbistand

Efter erkendelsen af at det eksisterende primitive RHODIA® SORB absorptionsfilter ikke kunne honorere kravene i udledningstilladelsen, allierede Stena Jern & Metal sig med en gruppe specialister indenfor faget.

I koalition med Kemira og Norconsult, blev der udført en række kemiske tests på afløbsvandet fra pladsen og med inddragelse af AL-2 Teknik blev der konstrueret et anlæg til tæmning af den kemiske proces.

Anlægget blev præsenteret den 24. juni 2011.

I al sin enkelhed renses pladsvandet i sandfang og en olieudskiller hvorfra det føres til udlignings-tanken. Herfra ledes vandet videre til fældning med jernklorid, hvorefter der pH-reguleres med natronlud. Polymer doseres og det udfældede slammateriale tilbageholdes ved behandling på båndfilteret. Den kemisk-fysiske proces foregår i en 40 fods container Slammet blev oprindeligt opsamlet i Big bags, men grundet det lave tørstof-indhold, anvendes i dag i stedet en afvandingscontainer.

Ny teknologi – nye resultater Med indførslen af kemisk fældning i 2011 blæste nye friske vinde ind over skrot-pladsens betonbefæstede arealer tallene taler helt for sig selv.

Bly (ug/l) Cadmium (ug/l) Chrom (ug/l) Kobber (ug/l) Nikkel (ug/l) Zink (ug/l) Kviksølv (ug/l) Arsen (ug/l) SS (mg/l) pH

Krav, snit 50 25 10 29 83 860 3 10 25 6 til 9

anbragt i Big bags, pumpes den giftige grød direkte til en afvandingscontainer.

Dette har man gjort siden december 2011 uden at skulle tømme containeren.

Anlægget, der kører på overvågning, 2009 2010 2011 2012 1890 2040 5 10 12 15 0,3 0,09 198 280 2 4,2 717 1250 7 21 145 210 11 2,9 9160 14500 76 120 < 1 3 < 1 0,2 < 7 50 < 7 0,9 510 1270 25 69 8,03 7,86 9,06 9,45

Uddrag af analyseresultater i perioden 2009-2012. De med fed markederedeillustrerer kravoverskridelse.

Krav, snit 2009 2010 2011 2012 Napthalen (ug/l) 10 2,3 4,8 15 16 PAH (9) (ug/l) 6,45 16,0 1,3 6,0 25 Bromeret flammehæmmer Pentabromdiphenylether 0,01 0,117 0,023 0,0016 0,0007 (BDE-99) (ug/l) Blødgører Di(2-ethylhexyl)phthalat DEHP (ug/l) 13 130 22 16 5 Phosphor-triestere Trichloropropylphosphat TCPP (ug/l) 50 29 18 72 29 Triphenylphosphat TPP (ug/l) 0,03 0,1 <0,2 <0,2 <0,2 Uddrag af analyseresultater i perioden 2009-2012.

De med fed markede værdier illustrerer kravoverskridelse.

Tungmetallerne er sendt på pension og ligger nærmest på niveau med Vandkvalitets-kravene – Årsagen skal lokaliseres i reduktionen af de suspenderede stoffer, der ligger tæt på kravværdien. Tilsvarende er pH-værdien steget, hvilket indikerer effekten af natronluden.

For de miljøfremmede stoffer er resultatet af mere varierende karakter, dette grundet de flygtige egenskaber som stofferne besidder – årsagen skal findes i olieudskilleren.

Slamhåndtering Efter trygt at have efterladt det rensede overfladevand til recipienten Kattegat, venter nu kun det jernrøde slam med alle de tilfangetagne stoffer.

For at minimere driftsudgifterne til bortskaffelse af slammet, der tidligere blev

44

afslører, at ca. 3500 m3 slam har passeret båndfiltrene og der er god plads endnu. Der går således endnu et godt stykke tid inden de forurenende stoffer møder deres endeligt på et kontrolleret deponi.

Driftsudgifterne på renseanlægget estimeres at udgøre i omfanget af 200.000 kr. årligt, hertil kommer omkostningerne til bortskaffelse af slammet.

Fredagen er nu ved at gå på hæld og personalet på virksomheden kan se frem til en velfortjent weekend – maskinerne falder til ro og det tungt lastede skib glider ud imellem rød og grøn mole med udsigten til varme himmelstrøg.

Med skrotpladsen i bakspejlet forlader jeg selv en innovativ virksomhed, der med en anlægsinvestering på ca.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

1.500.000 kr. har rykket grænserne for bedst tilgængelig teknologi, dette til inspiration for landets øvrige skrotpladser og miljømyndigheder.

I forbindelse med denne artikels tilblivelse skal jeg her på falderebet huske at takke Souschef Steen Hansen fra afdelingen i Køge samt driftsansvarlig Flemming Berg Christensen fra Stena Jern & Metals afdeling i Frederikshavn for at bidrage med data og oplysninger omkring virksomheden – foruden disse var historien om skrot en saga blot.

Peter Berg Frederikshavn Spildevand A/S pebe@forsyningen.dk

Bæredygtighed frem for alt Fremtidens infrastruktur står over for store udfordringer og afgørende forandringer. Hos Uponor er det den drivkraft og inspirationskilde, der driver værket, når vi dagligt arbejder med løsninger, der skal gøre hverdagen lettere for alle.

Med mere end 60 års erfaring udvikler og producerer vi holdbare rørløsninger i verdensklasse; Løsninger i plast til transport af drikkevand, afledning af spildevand, dræning, distribution af

naturgas samt fremføring af el- og telekabler. Via forskning og samarbejde er vi med til at fremme udviklingen af plast som det mest miljøvenlige og holdbare alternativ. Med fokus på forholdene i Norden, både klimatiske og miljømæssige, samt tekniske og juridiske krav sikrer vi grundlaget for et trygt og sikkert samfund. Vi kalder det: Secure Plastic Solutions!

Uponor er en af verdens absolut førende leverandører af plastrør til VVS- og infrastrukturløsninger. Koncernen er repræsenteret i mere end 100 lande.

Læs mere om vore systemer og produkter på uponor.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

45

Opdatering af processer på renseanlæg Red. J.H. Temadagen ”Opdatering af processer på renseanlæg” blev afholdt torsdag den 26. april på Ferskvandscentret i Silkeborg.

Dagens mål var en opfriskning og ajourføring af den faglige viden om processer, styring og efterbehandling af processerne på renseanlæg.

Desværre var deltagerantallet ikke overvældende, om årsagen var, at man havde al viden present, kan ikke siges. Dagens forløb viste dog, at en opfriskning af gammel viden var på sin plads. At tilhørerne, via deres praktiske erfaringer siden de første grundkurser, havde opnået et bedre grundlag for at omsætte lærdommen i praksis. Dette var måske årsagen til, at der forekom mange givtige og gode spørgsmål til de enkelte emner.

Dagens program var: Belastningsopgørelser • Procesforståelse • Repetition i arbejdet med nøgletal • Muligheder for procesoptimering • Slambehandling og opstilling af massebalancer • Procestekniske nyheder

• Spildevandsbelastning for en person (PE) • Spildevandskoncentrationer og afløbskrav ref.: Spildevandsbekendtgørelsen af 11. dec. 2007 • Hydraulisk belastning m3/d – m3/h ved henholdsvis tørvejr og regn • Regnvejrsbelastning er dimensionsgivende for indløbsdel, ledninger, efterklaringstanke (overfladeareal) og returslamflow • Stofmæssig belastning • Belastningsopgørelse, omregnet til en PE • Lovgivning for renseanlæg, udløbskrav og beregningsmetoder (eksempel)

Procesforståelse kvælstoffjernelse Hvad er kvælstof? Kvælstof med den kemiske betegnelse N nitrogen findes som: Organisk N, Ammonium NH4+ N og Nitrit/nitrat NO2-/NO3Opgaven består i at fjerne eller minimere kvælstoffet mest muligt, da kvælstof er det næringssalt, der er en af de væsentligste årsager til eutrofiering af især fjord og havområder.

Foredragsholderne Peter Tychsen og Peter Nørregaard begge fra Krüger A/S i Søborg delte opgaverne mellem sig og supplerede hinanden på fortræffelig vis.

Dagens program indledtes med gennemgang af spørgsmålet ”Hvorfor renser vi spildevandet”, hvor, sundhedsforhold, æstetiske årsager, eutrofiering af recipienter (næringssalte) mm. blev nævnt. Disse forhold var tidligere de altoverskyggende opgaver, der skulle løses og blev løst med udledningstilladelserne som rettesnor.

Anderledes i dag. Hvor pejlemærket er lavest mulige afgift for udledt stof. Hvor afgiften med (2012 sats) er: BI5: 11,00 kr/ kg N: 20,00 kr/kg og for P: 110,00 kr/kg Formålet med processen ved nitrifikation og denitrifikation er at omdanne suspenderet og opløst N til frit kvælstof (N2), hvor N optræder på gasform. Det lyder nemt, men er det ikke, da mange forhold spiller ind i processen. Især temperatur og slamalder er vigtige faktorer (vist ved figur, visende

afhængigheden af opholdstid/temperatur) Herefter blev vist eksempler på beregning af slammassen (SM) i aerobt volumen. Beregning af biologisk slamproduktion (SP) og beregning af aerob slamalder (ASA=SM/SP).

Som supplement blev vist og kommenteret illustrationer med oplysninger om:

46

I afsluttende generelle betragtninger blev oplyst, at kvælstoffjernelse (nitrifikation) er syre-producerende. Et forhold der dog minimeres til ca. halvdelen ved (denitrifikation), men stadig kan have en betragtelig størrelse. Der advares om, at en række af kvælstoffraktionerne – herunder ammoniak (NH3) – allerede ved lave koncentrationer (> 1 mg/l) er et stærkt giftstof for bl.a. fisk. Ligevægten mellem ammonium (NH4+) og ammoniak afhænger af pH samt temperaturforhold.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Indlægget afsluttedes med et antal forskellige anlægstyper, fordele og ulemper mht. til kvælstoffjernelse.

lering stod for ca. 35 %, imens den kemiske fosforfjernelse klarede ca. 26 % af fosforen. De sidste 6 % af fosforen endte i afløbet.

Procesforståelse fosforfjernelse

Opgaven, der ikke var en af de letteste, blev gennemgået som optakt til frokostpausen.

Formålet med en reduktion eller helst helt fjernelse af fosfor fra det udledte spildevand var og er stadig, at det udledte fosfor kan være årsag til eutrofiering især i sø-systemer.

Men de senere år har sat fosforfjernelse og genvinding af fosfor ind i et andet perspektiv. Nemlig en forventet mangel på fosfor indenfor et overskueligt åremål.

Repetition i arbejdet med Nøgletal Repetitionen var en gennemgang af: Typiske slamkoncentrationer i rensningsanlæggets forskellige procesafsnit, Nøgleparametre til beregning af slamalder, slamkoncentrationer og mængder, nøglebegreber COD, BOD, Bi5 mfl.

Vi kender fosfor som det gødningsmiddel, der nyttiggøres ved udbringning på landbrugsjord som en substitut for handelsgødning. Men det er ikke den væsentlige årsag til, at der indskærpes mådehold og genvinding af fosfor.

Fosfor er andet og mere end det, vi ser fra vores egen lille verden.

P er en essentiel bestandel i DNAét og af ATP cyklus til oplagring og transport af energi (ADP+P<->ATP. Fosfat kontrollerer blodets pH værdi og er en bestanddel i knogler og tænder.

Der findes ingen kendt erstatning for fosfor.

I renseanlægget fjernes fosfor via en proces, der i flere trin formår at bringe fosfor på en sådan form, at den kan bindes i den producerede slammængde.

Afsluttes med en fælles gruppeopgave: Med beregning af slambelastning, udbytte faktor, slamproduktion, aerob slamalder og vurder MLSS indhold i anlæg, ud fra givne forudsætninger.

Muligheder for procesoptimering Her blev nævnt som inspiration: Miljøministeriet: Lov om vandsektorens organisation og økonomiske forhold 12.06.2009 (vandsektorloven). Prisloft på driftsudgifter. Optimering baseres kun på driftsbesparelser.

Ved procesoptimering, del op i tre trin: Også indenfor fosforreduktion er der sket fremskridt, fra den tidligere kun anvendte kemiske proces, til nu i udstrakt grad anvendelse af biologisk fosforfjernelse. (evt. med supplerende kemikaliedosering).

Indlægget afsluttedes med en opgave: Find andelen af BIOP på renseanlægget P i indløb sat til 10.000m3/d og 8 mg P/l samt et bidrag fra septisk slam (tømningsordning)P i afløb sat som 0,5 mg/l Der doseres 500 kg JKL/d.

Resultatet var, at det aktuelle renseanlæg fjernede ca. 33 % af P i indløbet med BIO-P processen. Den biologiske assimiSpildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

1. Høst de lavest tilgængelige frugter først (lavere driftsudgifter med minimal (ingen) anlægsudgifter) 2. Tiltag med større anlægsinvesteringer til følge (lavere driftsudgifter med behov for en vis anlægsinvestering – tilbagebetalingstid? Hvor lang må den være?)

3. Tiltag, der er økonomisk urealistiske at gennemføre (anlægsudgiften er så høj at tilbagebetalingstiden bliver ”for lang”)

Slambehandling og opstilling af massebalancer Når vi taler om slam, er udgangspunktet at:

47

PE ved behandling i et ”Et-trins aktiv slam anlæg” producerer ca. 25 kg TS/år.

Som det ses af figuren, optræder slam i mange former og skal behandles forskelligt, afhængig af positionen i anlægget.

Et forsigtigt skøn over udgifter til bortskaffelse til landbrug og hjælpestoffer (ekskl. mandtimebehov og vedligeholdelse af udstyr) er: • 10.000 PE anlæg 0,4 mio. kr./år (1 trins anlæg u. rådnetank) • 50.000 PE anlæg 1,1 mio. kr./år (1 trins m. rådnetank) • 100.000 Pe anlæg 2,2 mio. kr./år (2 trins m. rådnetank) På renseanlægget er det umiddelbare formål at adskille slam og vand. Jo bedre det lykkes, jo mindre mængder til bortskaffelse. For at opnå dette mål er der en stor mængde tiltag, der kan anvendes: Forskellige driftsformer (udrådning på rådnetank mesofil/termofil), tilsætning af polymer, forafvanding og slutafvanding.

Her blev pointeret vigtigheden af en stadig nøje kontrol med rådnetankens drift. Især at den nødvendige alkalinitet altid er til stede. Især metantrinet er skrøbeligt, tåler ikke store pH variationer.

Falder pH er man for sent ude. Skaden er for det meste allerede sket.

Slamhåndteringen og bortskaffelse af slam er – selv med den faldende pris til landmanden - en ikke uvæsentlig udgiftspost på renseanlæggets regnskab. Derfor gøres der mange anstrengelser for at forbedre slambehandlingen og reducere mængden FVC Opdateringskursus og om muligt udnytte de ressourcer, der findes i slammet.

Gruppeopgave

Sluttelig blev nævnt. Forbehandling af slam inden rådnetanken med forskellige former for disintegration (nedbrydning af slampartiklerene) for at fremme processen. Termisk hydrolyse med feks. Cambi og Exelys™ processen (ExeLys™ ( Krüger) er testet i i fuld pilotskala på Hillerød centralrenseanlæg)

Dagen afsluttedes med en fælles opgave, som satte tankerne i gang Rist

Sand-/fedtfang

Primærtank

Fordelerbygværk

Procestanke

Efterklarinstanke

Primærtank by-passes til udløbsledning

1

DN

2 P

N

til udløbsledning

480 kg FeSO4/d Indløb: Recirkulationspumpe: 1500 m 3/h Q ind COD ind BOD ind N ind P ind

Afløbskrav

6000 510 200 45 8

3

m /d mg/L mg/L mg/L mg/L 3

Procestank 1:

3000 m

Procestank 2:

3000 m3

Udløbskonc:

8 mg total N/L 1 mg total P/L

Slambehandling ikke vist

slamkoncentration SVI temperatur slambelastning

5,3 155 8 0,04

3

kg SS/m mL/g gr. C kg Bi5/(kg SS x d)

NH4-N NO3-N

3,5 mg/L 7 mg/L

T'P SS

0,8 mg/L 12 mg/L

Forhistorie Opgaver Renseanlægget er dimensioneret til 50.000 PE, hvor halvdelen af belastningen er fra et 1. slagteri.

Vurdér situationen; er der problemer ? Hvis ja; hvilke ?

Anlægsopbygning: '2 trins anlæg med forklaring, N-fjernelse ved recirkulation, kemisk 2.

P-fældning Foretag en procesteknisk vurdering: Slagteriet er nu lukket 2a - hvor mange PE er anlægget ca. belastet med Driftleder har valgt af by-passe forklaring for at få tilstrækkeligt kulstof 2b - vurdér P-fjernelsen til denitrifikationen.

2c - vurdér recirkulation 2d - vurdér C/N-forhold 2e - vurdér om forklaring skal genindføres 2f - beregn den aerobe slamalder 2g - er den aerobe slamalder lang nok ?

3. Hvilke muligheder er der for at forbedre afløbskvaliteten

48

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Udlejning/salg af komplette forafvandings- og slamafvandingsanlæg med bl.a. HUBER slamtykner, HYSEP/ALFA LAVAL dekantere, SALTEC sibåndspresse m.m.

Procestekniske nyheder Af procestekniske nyheder blev fremhævet: • Energirigtig beluftning • Rejektvandsbehandling med anammox bakterier • Slambehandling med termisk hydrolyse En fremtrædende plads med henvisning til optimal udnyttelse af bundbeluftning på Czajka renseanlægget i Polen, Rejektvandsbehandling med Anammox bakterier, hvor man fjerner kvælstof uden brug af kulstof. Bakterierne vokser på særlige voksemedier, og sidst slambehandling med termisk hydrolyse med system ExeLys™, som prøvekøres på Hillerød renseanlæg.

Opgaveløsning Det var en god og givtig dag, der satte mange ting på plads.

Det mærkedes, at selv om grundlaget var på plads og man havde rigtig godt styr på processer og analyser, var der alligevel rigtig god gang i spørgelyst og diskussion om emnerne.

Mon ikke flere ville have godt af at få en opfriskning og opdage, de måske ikke er helt så seje, som de tror?

1. Ammonium er høj Nitrat er høj Slambundfældningsegenskaber er halvdårlige 2a PE = 6000 x 510 / 125 = 24.500 2b Der opnås P= 0,8 mg/L ved mf=1 og det er ok 2c Qtil / 24 = 6000/24 = 250 m3/h i snit Qrecirk = 1500 m3/h, altså 6 x Qh ind, det er ok 2d COD/N = 510/45 = 11 > 10, tilstrækkeligt til N-fjernelse 2e Forklaring vil forringe C/N-forhold men øge slamalder 2f Aerob SM = 3000 x 5,3 = 15900 kg SS Slamproduktion: COD fjernet = 6000 x 510 / 1000 = 3060 kg/d SPbio = Y x CODfjernet = 0,4 x 3060 = 1224 kg SS/d SPkemi = Ykemi x doseret fældn.kemikalie = 0,5 x 480 = 240 kg SS/d SP total = Spbio + Spkemi = 1224+240 = 1464 kg SS/d Aerob slamalder = SM/SP = 15900 / 1464 = 11 døgn 2g Ved procestemperatur på 8 gr C kræves en aerob slamalder på 14 døgn Ved lang kuldeperiode er det for lidt

Kontakt:

Jensen & Nowak ApS

Peder Rimmensgade 97 9850 Hirtshals Tlf. 244 10 248 www.jnseparation.dk

Omtale af Czajka renseanlæg, Anammox bakterier på Sjölunda Avloppsreningsverk i Malmø og ExeLys™ anlægget på Hillerød Centralrenseanlæg henvises til indlæg i STT siderne Czajka blad 5 2011 side 28 – 31. AnitaTMMox processen og ExelysTM processen (plus adskillige indlæg om tilsvarende processer med andre navne).

Red J.H.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

49

STFs arbejdsmiljønetværk – nu sker der noget Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Den 22. marts 2012 var en snes gode mennesker repræsenterende hele landet samlet på Kolding Renseanlæg for at drøfte kommende arbejdsmiljønetværk i regi af Spildevandsteknisk Forening.

Der er mange arbejdsmiljøemner at tage op. Både i kategorien dagligt arbejdsmiljø og mht. arbejdsmiljø på udviklingsplan har styregruppen allerede en hel stribe håndgribelige emner at tage fat på.

Der vil, med sekretariatets hjælp, blive gjort en indsats hen over efteråret for at samle kontaktoplysninger på arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljørepræsentanter og andre personer, der kan have interesse i netværkets aktiviteter. De pågældende vil alle få personlig invitation til kommende arbejdsmiljørelaterede møder og arrangementer.

STF har arbejdsmiljøemner på programmet den 22. november under VandTek

Arbejdsmiljønetværket blev undfanget i marts

Den 16. august holdes der planlægningsmøde for Døgnkursus 2012 og ”i samme hug” planlægges også det faglige indhold af STFs konferencedag vedr. arbejdsmiljø d. 22. november på VandTek. Selvom dagen på VandTek entydigt er et STF projekt besluttet før den aktuelle styregruppe blev nedsat, så vil gruppen komme med input til dagens faglige indhold. Styregruppen vil også bruge de indhøstede erfaringer fra dagen til (videre) udvikling af det egentlige arbejdsmiljønetværk.

På mødet i marts var interessen for et spildevands- og praksisrelateret arbejdsmiljønetværk stor, og der var mange idéer til, hvordan et netværk kan gavne arbejdsmiljøarbejdet på både kort og længere sigt.

Der blev på mødet nedsat en styregruppe, der har til opgave at give netværket indledende form og indhold.

Styregruppen har følgende sammensætning: • Bjarne Westergaard, Roskilde Forsyning A/S • Aksel Kirkeby, Vand & Affald, Svendborg • Lisbeth Henriksen, FFV Spildevand A/S • Jan Hyllested, Randers Spildevand A/S • Vibeke Ulriis-Nordberg, Hjørring Vandselskab A/S STFs sekretariat servicerer styregruppen/netværket hvad angår administrative opgaver, herunder indsamling af kontaktdata for potentielle netværksdeltagere, nyhedsudsendelse og indkaldelse til netværksmøder mv.

Styregruppen for arbejds­miljønetværket i arbejdstøjet

Energi-venlig og effektiv Skruepresse til slamafvanding: Volute      

24 timers drift, automatisk Enkel mekanik, ingen hurtigt bevægelige dele: Stor driftsikkerhed Ekstremt lille energiforbrug / lavt vandforbrug Hurtig start / stop Kompakt - let montage - enkel service Kan koncentrere biologisk slam fra 0,5% tørstof.

Mange kapaciteter

www.bio-aqua.dk, Email: ejj@bio-aqua.dk Tlf: +45 55421001

Styregruppen havde sit første møde ultimo juni og er godt i gang med den indledende strukturering af både styregruppe og af netværket. Gruppen, der i skrivende stund dog ikke har valgt hverken formand eller navn, forventer at mødes fysisk 3-4 gange årligt.

Hvilke aktiviteter, der bliver for netværket som helhed, er ikke endeligt besluttet endnu. Dog finder gruppen det både besnærende og oplagt at koble fremtidige netværksaktiviteter på STFs døgnkursus, der fra 2013 sandsynligvis vil have parallelle spor.

Et arbejdsmiljødebatforum på STFs hjemmeside er et helt konkret ønske.

50

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Vi afspærrer, udlufter, hindrer tilbageløb og forbinder rør med produkter fra AVK.

Skydeventiler

Kontraventiler

• Hus af duktilt støbejern. Epoxybehandlet.

• Tætning af NBR eller EPDM. • Spindel af rustfrit eller syrefast stål.

• Dimensioner fra DN 40 – DN 800

• Hus af duktilt støbejern. Epoxybehandlet.

• Kontraklapventil: Tætning af NBR. • Med eller uden arm og lod/fjederanordning.

• Kuglekontraventil: Kugle vulkaniseret med NBR. • Dimensioner fra DN 50 – DN 600

Spadeventiler

Udluftningsventiler

• Hus af støbejern. Epoxybehandlet.

• Tætning af NBR, EPDM eller Viton.

• Spade og spindel af syrefast stål.

• Dimensioner fra DN 50 – DN 1200

• Hus af epoxybehandlet stål, rustfrit stål eller kunststof.

• For vand eller spildevand.

• Patenteret tætning.

• Kan leveres i færdig brønd Ø 450 mm.

Butterflyventiler

Rørkoblinger

• Hus af støbejern. Epoxybehandlet.

• Wafer, Lug, Mono flange, dobbelt flange.

• Vulkaniseret eller løs liner af EPDM, NBR, Viton o.m.a.

• Klap af rustfrit stål, syrefast stål, Duplex stål o.m.a.

• Dimensioner fra DN 32 – DN 2000

• Hus af støbejern. Epoxybehandlet • Trækfaste udførelser for alle rørtyper.

• Lige og reducerede koblinger.

• Tætning af EPDM eller NBR. • Dimensioner fra DN 40 – DN 300

Vatech 2000 • Værkstedsvej 15 5500 Middelfart Tel.: 64 40 20 60 •Fax: 64 40 20 84 www.vatech.dk • admin@vatech.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

51

Lemvig Vand & Spildevand sparer på driftsbudgettet Af Gitte Guldberg, direktør Lemvig Vand & Spildevand Vandselskabet har købt el via netauktion og sparer godt 400.000,- kr. over 2 år.

Hos Lemvig Vand & Spildevand A/S (LVS) arbejder vi som alle andre forsyninger med at nedbringe omkostningerne. Ud over effektivisering er der i høj grad fokus på hvilke andre metoder, der er til at lette driftsbudgettet. For at få den bedste pris ved køb og overholde udbudspligten samt den interne overvågning udbyder vi mange projekter og indkøb, store som små.

Da vi heller ikke før Vandsektorlovens indmarch har ruttet med pengene, er der ofte tale om ”mange bække små”.

En af de mange poster på driftsbudgettet er udgifterne til el.

Det bedste er helt sikkert via energioptimering at reducere elforbruget og herved elregningen, hvad vi som mange andre forsyninger til stadighed arbejder med her hos LVS. Det er dog ofte forbundet med en investering med en vis tilbagebetalingstid og dermed besparelser på den lange bane, hvor en billigere el-pris kan virke på den korte. Vores nuværende kontrakt på køb af el løber til og med år 2013. Det er en kontrakt, vi har i fællesskab med Lemvig Kommune. Det var da også kommunens indkøber, der sidste efterår gjorde os opmærksom på, at elpriserne for en periode havde været for nedadgående og at det måske var attraktivt at handle el. Med et årligt el-forbrug på godt 2 mio. kWh er el-udgifterne en relativ pæn post i driftsbudgettet hos LVS, og indkøb af el er helt bestemt udbudspligtig.

Hvordan klares et udbud på el?

Et af de spørgsmål der rejste sig hos LVS var: Hvordan udbydes el på den letteste måde, så flest mulig kunne byde, og vi kunne få den bedste pris? Ved at kontakte Get Through Power (GTP) blev det klart, at GTP ville være i stand til at løfte denne opgave. GTP kunne hjælpe med udbudsmaterialet og stille en online auktionsmetode til rådighed, der gav alle interesserede el-leverandører mulighed for at byde på auk-

52

tionen. Der var godt nok ingen vandselskaber, der på dette tidspunkt havde benyttet sig af auktionsmetoden, og der var derfor ingen erfaring at trække på indenfor vores branche.

LVS vovede springet, og sidste efterår afholdt vi så net auktion over vores el-leverance for årene 2014 og 2015. Selve auktionen blev overstået indenfor en halv time, men forud var der selvfølgelig en del forberedelse.

Udsigt til besparelser på driftsbudgettet Hos LVS valgte vi selv at udbyde, i stedet for et samlet udbud med kommunen, hvilket ellers er muligt på trods af Vandsektorlovens vedtagelse. Tanken var, at vi med vore anlæg har et højere forbrug i nattetimerne end kommunen og måske derfor ville være mere attraktiv at tilbyde en lavere pris.

Denne teori viste sig at holde stik. LVS fik en lavere pris end kommunen, og der kom mange flere bud på LVSs auktion lige til det sidste. Forskellen i prisen var dog ikke særlig stor, hvilket kan tolkes således, at smertegrænsen for den laveste pris på dette tidspunkt var nået. Vi brugte øvelsen til at få udskilt elforbruget fra kommunen og få styr på alle vore el-forbrugssteder. LVS kommer til at spare godt 400.000,- kr. samlet for årene 2014 og 2015 i forhold til den pris, vi betaler i dag.

Et samlet udbud fra flere forsyninger kan evt. give bedre bud, idet et større udbud måske er mere attraktiv at byde på for elselskaberne. Det er dog altid svær at spå om hvornår det er bedst at udbyde for at få den gunstigste pris.

Flere oplysninger Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte direktør for LVS Gitte Guldberg på telefon: 96 90 80 08, e-mail: gigu@lvs-as.dk, eller klik ind på: www.getthrough.dk.

Her kan du også se de udpluk af auktionen, som TV/Midt-Vest valgte at bringe i nyhederne.

Gitte Guldberg, gigu@lvs-as.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Rent badevand i Aarhus havn I 2009 påbegyndte Aarhus Kommune projektet ”Samstyrings­projekt”, som bl.a. har til formål at få hygiejnisk god vandkvalitet/badevand i Aarhus Havn og god vandkvalitet i Aarhus Å.

Lyn forekommer ofte i forbindelse med et uvejr, som giver meget nedbør. Lynnedslag kan sætte et renseanlæg ud af drift, så det ikke kan modtage mere vand/spildevand. Her er det meget vigtigt, at der kan omledes til opsamlingsbassin ved hjælp af drev, som kan nødbetjenes uden strøm fra nettet. ”Vi undersøgte markedet, og det viste sig, at Grønbech & Sønner kunne løse opgaven”, tilføjer Morten Nygård.

Fagspecialist Morten Nygård, Aarhus Vand, sammen med service­ supporter Jens Ulrik Jensen, Grønbech & Sønner, ved en af pumpe­ stationerne i Århus.

I den forbindelse har Aarhus Vand A/S nu etableret store bassiner og ledninger for at opsamle spildevand og regnvand, men undervejs har projektet budt på særlige udfordringer.

Fagspecialist hos Aarhus Vand, Morten Nygård, fortæller: ”Vi skulle bruge spjæld, ventiler og ikke mindst drev, der var 100% driftssikre, også uden strøm. Der kan jo ske det, at et lyn slår ned, og strømmen forsvinder - hvis det sker, skal vi kunne betjene spjældene”.

Key Account Manager hos Grønbech & Sønner, Jens Ulrik Jensen, forklarer hvordan løsningen er skruet sammen: ”Løsningen består bl.a. af 1-fasede SIPOS-drev for On/ Off og regulering. Aktuatorer fra SIPOS er udstyret med frekvensomformer, som har den fordel at have meget lav startstrøm, hvilket gør dem velegnede til UPS-forsyning. Alle drev er i beskyttelsesklasse IP 68 og ekstra overfladebehandlet udførelse, da de sidder i lukkede brønde under Aarhus’ veje og fortov. De er med Profibus, flere endda med Fiberoptik til at transmittere signaler. Desuden er SIPOS-enhederne forsynet med en feature, hvor andre omkringliggende enheder, som flowmålere og niveaumålere af andet fabrikat, kan tilsluttes SIPOS- enheder, hvorefter signaler transmitteres via Profibus til SRO-anlæg. Efterfølgende vil Grønbech & Sønner i øvrigt også foretage service på anlæggene.”

Den del af projektet, som omfatter rent badevand i Aarhus Havn, forventes afsluttet i foråret 2012.

Beredskabspumper - til alle formål

SPP pumper Mobile pumpeenheder til: • Overpumpningsopgaver både vand og spildevand • Nødpumpestation med automatisk start og stop og diverse alarmer • Grundvandssænkning • Industriel overpumpning • Tømning af tanke • Kommunalt beredskab til oversvømmelser • Ballastpumpning til skibe

Tlf. 33 26 63 00 www.g-s.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

53

Generalforsamling i Spildevandsteknisk Forening torsdag den 7. juni 2012 på Hotel Griffen i Rønne Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Ugedagen for afholdelse af generalforsamlingen i Spilde­ vands­teknisk Forening afveg i år fra det normale. Den sædvanlige fredagsafholdelse var, grundet de særlige omstændigheder omkring årsmødet, blevet til torsdagsafholdelse.

Generalforsamlingen fulgte således umiddelbart efter STFs jubilæumskonference. Det var dog kun ca. 40 af jubilæumskonferencens omkring 200 deltagere, der valgte at deltage i generalforsamlingen, der i år blev afholdt på Hotel Griffen.

Formand Jacob Andersen bød velkommen til årets generalforsamling, som han mente ville være en af de hurtige af slagsen. Dagsordenen for generalforsamlingen rummede som vanligt ti punkter.

1. Valg af dirigent Svend Erik Lilleøre (Tønder) blev foreslået og valgt som dirigent. Han takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet. Han påpegede på humoristisk vis at formanden ikke alene kunne bestemme om generalforsamlingen ville blive hurtig eller ej. Efter oplæsning af dagsordenen blev ordet givet videre til Jacob Andersen for aflæggelse af formandsberetning.

2. Formandens beretning Jacob Andersen aflagde beretning om det forgangne foreningsår delvis ud fra manuskript. Det følgende er den manuskriptmæssige del, som i ordvalg visse steder blev fraveget:

STFs bestyrelse har i det forløbne forår været gennem et forløb, hvor vi med hjælp fra en ekstern konsulent, Lars Fridberg og 5 arbejdsdage fordelt over det tidlige forår, har forsøgt at sætte ord på vores fremtidige fokusområder. En ekstern kan stille alle de skarpe og frække spørgsmål og er ikke hæmmet af ”vi plejer” vanetækning. Det har været meget lærerigt.

Der er endnu ikke nogen nagelfast beslutning at lægge frem for generalforsamlingen, men noget kan og skal fortælles.

STF er en erfagruppe. Det skal vi fortsat slå på. Vi skal skabe miljøet, hvor alle kan og tør stille spørgsmål til hinanden, og STF skal skabe rammerne, hvor det kan foregå.

Så langt så godt. Men når vores medlemmers dagligdag ændres og behovene ændres, så skal vi ændres med den udvikling.

Nye selvkørende undergrupper i stil med Slamflokken og Industrigruppen skal hjælpes i gang. Den første er i startblokken. En Arbejdsmiljøgruppe. Der var startskud til denne på Kolding Renseanlæg den 22. marts. En styregruppe bestående af Aksel Kirkeby, Svendborg; Bjarne Westergaard, Roskilde; Jan Hyllested, Randers; Lisbeth Henriksen, Fåborg-Midtfyn og Vibeke Ulriis-Nordberg, Hjørring blev nedsat, og der tænkes tanker ude i fædrelandet om fremtidige aktiviteter. Denne styregruppe forventes at bidrage til det seminar om arbejdsmiljø, der bliver STFs bidrag til Vandtek 2012.

Bestyrelsen har andre mulige undergrupper i tankerne, og vi er i høj grad modtagelige for forslag og ønsker.

Spildevandsteknisk Tidsskrift, som vi interne synes, er et fabelagtigt blad, skal udvikles videre. Her er det især brugen af internettet, der skal arbejdes med. Vi skal have et interaktivt blad ikke et internetblad.

Et andet punkt, hvor I hurtigere kommer til at mærke ændringer, er ved sekretariatets faktureringer. Vi er nu i luften med et nyt elektronisk fakturerings- og økonomisystem.

Det er en stor fornøjelse at aflægge beretning her i vores jubilæumsår.

Vanen tro vil jeg ikke opremse hændelser og detaljer om foreningens daglige drift, men jeg vil i stedet søge at give et samlet billede af det væsentlige.

Vi er en sund forening med en stor opbakning. Det viser vores deltagerantal fra de forskellige arrangementer: døgnkursus 2011 320 deltagere, slamflokkens døgn 2012: 71 deltagere, industrigruppens arrangement 2012: 72 deltagere og årsmøde 2012, ja døm selv. Økonomien vil John komme ind på om lidt. Vi lever i hvert fald op til hvile i sig selv princippet.

På de indre linjer fortsætter samarbejdet med Ferskvands­ centret og Danva om uddannelser. Karin Refsgaard er fortsat vores repræsentant i Danvas uddannelsesudvalg.

Martin Thau fra Randers, der nu i seks år har siddet som STFs repræsentant i IDAs spildevandskomite, er grundet en regel hos IDA om maksimalt 6 års virke i en komite, blevet afløst af Thomas Hvass Eriksson, driftsleder på Bjergmarken Renseanlæg, Roskilde, som komitemedlem.

54

I takt med en øget specialisering hos driftspersonalet giver det også mening at specialisere afviklingen af døgnkurserne, hvor faglige indlæg i parallelle spor vil komme. Det vil ikke ske fra i år, hvor Vandtek løber af stablen, men fra 2013 er det en realistisk mulighed.

Døgnkurserne har fra udstillerside været udsat for en berettiget kritik. Tildeling af udstillerplads har de senere år været på baggrund af en lodtrækning. Dette sikrer at alle har en lige chance, men det straffer jo indirekte de meget loyale, der altid stiller op for os. Retfærdighed er en medicin, der er meget svær at dosere, men nu prøver vi flg. model: Det er fortsat lodtrækning om pladserne, men en udstiller, der ikke er heldig, vil blive tilbudt et ekstra ”lod” i tombolaen til det følgende år, hvis det ønskes. Det bliver ikke pr. automatik. Der vil blive spurgt i hvert enkelt tilfælde.

Vores bestyrelsesmedlem Karin Dahlgren, Naturstyrelsen, har skiftet job inden for statsmagten, Karin er nu ansat i miljøstyrelsen i stedet, i et job, der ikke har med spildevand at gøre.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Naturstyrelsens foreløbige udmelding, er at de – citat: ”som led i en omprioritering af Naturstyrelsens opgaver” – ikke ønsker at stille med en kandidat til vores bestyrelse. Det er af helt ny dato, så hvordan vi skal forholde os til det, har jeg ikke et brugbart bud på endnu. Bestyrelsen vil rette henvendelse til Naturstyrelsen og spørge om det nu virkeligt er et gennemtænkt valg. Verden bliver med sikkerhed ikke nemmere at begå sig i, når afstanden mellem drift og statsmagt bliver endnu større.

Den meget tiltrængte revidering af driftslederuddannelsen eller en eventuel outsourcing/liberalisering af uddannelsen ved vi nu heller ikke, hvad der sker med. Hvis ikke Naturstyrelsen af sig selv kommer ud af busken, må vi prikke lidt til den.

På dette område som så mange andre vil Spildevandsteknisk Forening søge at mindske afstanden mellem teori og praksis.

Der fremkom ikke spørgsmål eller kommentarer til formandens beretning.

Herefter blev budgettet for år 2013 forelagt. Dette blev ligeledes godkendt. Kontingentet er således uændret.

5. Valg af formand Formanden er på valg i lige år. Bestyrelsens forslag var genvalg af Jacob Andersen (Hjørring Vandselskab A/S).

Der var ikke indkommet andre kandidatforslag i henhold til vedtægterne. Generalforsamlingen klappede, og dermed var Jacob Andersen genvalgt som formand for Spildevandsteknisk Forening.

6. Valg af kasserer Da kassereren kun er på valg i ulige år, bortfaldt punktet.

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og -suppleanter

Dirigenten oplyste, at der ikke var indkommet forslag til bestyrelsen. Punktet bortfaldt derfor.

To af fem bestyrelsesmedlemmer er normalt på valg i lige år.

Bestyrelsens forslag til valg var: Genvalg af René Hansen (Frederikshavn Forsyning A/S) og Mads Leth (Vandcenter Syd as) Heller ikke hvad angår bestyrelsesmedlemmer var der indkommet andre kandidatforslag. Begge blev genvalgt til Spildevandsteknisk Forenings bestyrelse.

4. Regnskab for det forløbne regnskabsår og budget for det kommende år, herunder kontingentfastsættelse

Den ene af to bestyrelsessuppleanter var på valg. Bestyrelsens forslag var genvalg af Alan Rasmussen (Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S). Der havde ikke meldt sig andre kandidater, så Alan blev genvalgt.

Kasserer John Pies Christiansen gennemgik Spildevandsteknisk Forenings regnskab for 2011. John gennemgik såvel hovedtal som de underliggende noter og knyttede relevante bemærkninger til tallene.

8. Valg af revisorer og revisorsuppleant

Beretningen blev godkendt.

3. Indkomne forslag

2011 har været et godt år for foreningen: Resultatopgørelsen for 2011 viste kr. 207.532,-.

Regnskabet er udarbejdet og revideret af Revisionscentret Haderslev, registrerede revisorer a/s.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Dog er det bemærket at foreningen har valgt ikke at indberette dele af den udbetalte kørselsgodtgørelse for indkomståret 2011 til SKAT, hvilket er i strid med skattekontrolloven.

John forklarede, at udeladelsen var et bevidst valg for 2011 fra Spildevandsteknisk Forenings side. Det blev pointeret, at den manglende indberetning af kørselsgodtgørelse ikke har betydning for skattebetalingen for hverken modtagerne, da godtgørelsen er skattefri, eller for foreningen.

Begge revisorer vælges hvert år. Bestyrelsens forslag var genvalg af Ole Dissing (Bornholms Forsyning A/S) og Svend Erik Lilleøre (Tønder). Både Ole og Svend Erik blev valgt.

Revisorsuppleanten vælges ligeledes hvert år. Bestyrelsens forslag var genvalg af Svend Albrechtsen (Sønderborg Forsyning).

Også Svend blev valgt til at fortsætte på sin post.

9. Kommende årsmøder Bestyrelsens forslag til placering af årsmødet i 2015 var SK Forsyning A/S. Jan Jørgensen, driftschef hos SK Forsyning fortalte kort om hvad SK Forsyning og Korsør som vært har at byde på. Det blev herefter besluttet, at årsmødet 2015 afholdes hos SK Forsyning A/S i Korsør.

10. Eventuelt

Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.

Intet at referere.

Martin Thau spurgte om muligheden for at regnskabet udsendes forud for generalforsamlingen. Sekretær Susanne Brandt lovede at regnskabet (underskrevet så vidt det er muligt, ellers ikke-underskrevet version) fremover ville blive gjort tilgængeligt via mail eller download forud for generalforsamlingen.

Jacob Andersen afsluttede generalforsamlingen og takkede Svend Erik Lilleøre for veludført dirigenthverv.

Susanne Brandt sekretær for Spildevandsteknisk Tidsskrift sek@stf.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

55

Slamflokkens Døgn 2012 – den korte version Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Når dette læses, er det allerede længe siden at Slamflokkens Døgn 2012 blev afholdt. Det skete i dagene 18.-19. april 2012 i Silkeborg, hvor byens gamle papirfabrik, der i dag er ombygget til blandt andet at rumme et moderne hotel, dannede rammen om et intensivt døgn for 72 tilmeldte deltagere.

var også mulighed for at prøve dele af papirfremstillingen på egen krop.

Gitte Lindhard fra Alectia kom vidt omkring i sit indlæg om ny mærkning og klassificering af kemikalier. De nye faresymboler blev gennemgået. Begrebet signal-ord i stedet for farebetegnelse blev slået fast. R-sætninger, der bliver til H-sætninger, og S-sætninger, der bliver til P-sætninger blev ligeledes formidlet.

Inden aftenens middag blev deltagerne introduceret til begrebet mindfulness af psykolog Isabella Pedersen. Deltagerne prøvede også nogle af Isabellas små meditationslignende øvelser, og mange kunne tydeligt mærke, at øvelserne virkede og gav indre ro. Mindfulness er et godt redskab for halv- eller hel-stressede laboranter og andre gode mennesker.

Udlederkrav, uddannelse, slamprøvetagning, besøg fra DLF, medlemsmøde På andendagen blev første faglige indlæg holdt af Lisbeth Nielsen fra Naturstyrelsen Vestjylland. Indlægget handlede om udlederkrav og kontrolmetoder.

Planlægningsgruppen bestående af: • • • • • • •

Gitte Skov, Ikast-Brande Spildevand A/S Ole Valbjørn Christensen, Herning Vand A/S Tina Mousten Hansen, Herning Vand A/S Gitte Kirkegaard, Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S Bente Pape Kofod, Silkeborg Forsyning A/S Jan Lysdal, Silkeborg Forsyning A/S Else Holm, Skive Vand A/S

havde i fællesskab stykket et spændende og alsidigt program sammen. Jan Lysdal og Co styrede deltagerne sikkert igennem dagene.

Processer, papirfremstilling, kemikaliemærkning, mindfulness På førstedagen kom Søren Brønd, EnviDan A/S i dybden med to på hinanden følgende foredrag: Første foredrag var om nitrifikation, denitrifikation og hæmning – derefter et foredrag om kulstofdosering. Begge indlæg var i høj grad hægtet op på virkelighedens procesudfordringer. Et af Sørens budskaber vedr. vurderingen af kvælstofprocesserne var at gøre mere udstrakt brug af data/kurver fra onlinemålerne, da disse data for ham at se er mere realistiske end data fra laboratorieforsøg, hvor iltforholdene typisk er mere optimale end i virkelighedens renseanlæg.

Herefter gik turen til Papirmuseet, hvor engagerede guider fortalte om papirfabrikkens spændende historie samt forklarede og demonstrerede selve papirfremstillingsprocessen. Der

56

Derefter stod der efteruddannelsesmuligheder på programmet. Jens Klingenberg fra Dansk Laborantforening gennemgik mulighederne. Der blev orienteret om både diplomuddannelser (uddannelse på deltid), bacheloruddannelser (uddannelse på heltid) og masteruddannelser (uddannelse på deltid).

Vigtigheden af uddannelse pointerede Jens ved hjælp af citater fra CBS-forsker Henrik Holt Larsen: • Kvalifikationer er at være rigtig god. Kompetence er at være god til det rigtige!

• Kompetencerne er vigtige, hvis man skal sikre, at man er ”genanvendelig”.

Det sidste faglige indlæg handlede om at forstå slambekendtgørelsen. Linda Bagge fra Miljøstyrelsen var hidkaldt for blandt andet at gøre de noget uklare slamprøvetagningsregler klare for deltagerne. Dette lykkedes dog ikke fuldt ud, da flere af slamflokkens folk på flere punkter var fagligt på højde med ekspertisen.

På sidstedagen fik Slamflokken også planlagt besøg af journalist og fotograf, der interviewede laboranter fra planlægningsgruppen og tog billeder til en større artikel om Slamflokken til fagbladet Laboranten. Det lader til, at det for alvor er gået op for Dansk Laborantforening, at der foregår noget meget værdifuldt i regi af Slamflokken / STF. Slamflokkens Døgn sluttede med såkaldt medlemsmøde i Slamflokken.

Dette møde er refereret af Lotte Larsen på side 58.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Energi besparelser op til 50%

The Heart of Your Process

ABS tørtopstillet spildevandspum- • Stor kuglegennemgang med pe type AFC fra Sulzer Pumps - er minimal risiko for tilstopninger en investering i effektivitet, driftsik- • Justerbar bundplade kerhed og arbejdsmiljø.

• Servicevenlig konstruktion • Option: Vortex hjul (fritstrømshjul) Fordeler: • Horisontal eller vertikal opstilling • Norm motor • Fast fundament eller med • Høj virkningsgrad udtræksvange • Lavt energiforbrug • Åbent Contra-Block løbehjul Det bedste kompromis mellem drift designet til spildevand og vedligehold ved hjælp af Contra • Ideel til spildevand med ristegods Block system.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Sulzer Pumps Sulzer Pumps Wastewater Denmark A/S Stæmosegårdsvej 8, 5230 Odense Tlf + 45 4817 1110 www.sulzer.com

57

Referat af medlemsmøde i Slamflokken 2012 i Silkeborg Undertegnede startede med at viderebringe en hilsen fra foreningens formand Jacob Andersen og næstformand Karin Refsgaard. Karin havde bedt mig fortælle, at Spildevandsteknisk Forenings uddannelsesudvalg pt. består af tre personer, Jacob Andersen fra Hjørring, Lars Erik Hansen fra Faxe Forsyning og hende selv Karin Refsgaard fra Kolding Forsyning. De mødes jævnligt med Ferskvandscenteret og DANVA og debatterer kursustilbud. Så hvis nogle fra Slamflokken har idéer eller ønsker, så kan man henvende sig til én af de tre fra uddannelsesudvalget.

Og så er det jo snart årsmøde tid – denne gang på Bornholm – 40 års jubilæum. Derfor er arrangementet over to dage denne gang med en jubilæumskonference torsdag den 7. juni, generalforsamling også den 7. juni og udstilling den 8. juni.

Karin håber, at se en masse fra Slamflokken på Bornholm.

Efterfølgende havde jeg følgende at berette:

Nyt fra Miljøportalen Danmarks Miljøportal arbejder på at samle databaserne WinRIS, WinSPV og MagicDambrug i én fælles national database ”PULS” (PunktkildeUdLedningsSystem). WinRIS, WinSPV og MagicDambrug forsvinder derved som selvstændige kendte produktnavne, når de som en del af udviklingen af den nye punktkilde-database samles på én og samme it-platform: ”PULS”. Projektet forventes afsluttet i 2013.

De tre vigtigste milepæle i ”PULS”-projektet er lukningen af de eksisterende systemer: WinRIS lukkes 27. april 2012: Indberetning af data for Regnvandsbetingede Udledninger skal herefter foregå via ”PULS”. (Denne dato er rykket iflg. Miljøcenter Ringkøbing).

WinSPV lukkes i september 2012: Indberetning af Spilde­ vandsdata og Industridata skal herefter foregå via ”PULS”.

MagicDambrug lukkes i februar 2013: Indberetning af data for ferskvandsdambrug og spredt bebyggelse skal herefter indberettes til ”PULS”.

Yderligere bliver ”STANDAT”, som definerer det format, som benyttes ved indberetning af data til de statslige fagdatacentre, erstattet af ”STANLAB”.

Spildevandsafgiftsloven Den 12. juni 2009 blev der vedtaget ændringer i Spildevandsafgiftsloven. Den primære ændring er forøgelse af spildevandsafgiften. Den sekundære ændring vedrører øget brug af måling af udledte spildevandsmængder.

Sidstnævnte betyder, at uanset om det står i udledningstilladelsen eller ej, så bliver man forpligtet til at måle sin udledte spildevandsmængde, når man har en kapacitet på 2.000 PE eller derover.

Ikrafttrædelsesdatoen afventer EU´s statsstøttegodkendelse.

Evt. spørgsmål kan ske til SKAT på tlf. 72 22 18 18

Certificeringsordningen En del Forsyninger henvendte sig sidste år til Naturstyrelsen og opfordrede dem til at se på Certificeringsordningen.

58

De anmodede dem om at revidere Spildevandsbekendt­ gørelsen, så der for parametre omfattet af ordningen kræves et mindre antal akkrediterede målinger, og at der i stedet anvendes certificerede analyser til egenkontrollen.

Naturstyrelsen har i den forbindelse henvendt sig til Spildevandsteknisk Forening og DANVA for at høre deres holdning til dette ønske, f.eks. hvor udbredt ønsket er blandt Forsyningerne. Ligeledes anmodede de STF om at bidrage med oplysninger om forsyningernes udgifter i forhold til udførelse af akkrediterede analyser, sammenholdt med forventede udgifter, hvis målingerne udføres under certificeringsordningen.

STF svarede tilbage i september 2011, at der i Forsyningernes driftslaboratorier i særdeleshed, er et udtalt ønske om lempelser mht. antallet af akkrediterede prøver. Ligeledes er holdningen i STF´s bestyrelse, at vejen bør åbnes for vidtstrakt brug af certificerede analyser.

Mht. pris er STF kommet frem til, at det ikke er unormalt at en komplet afløbsprøvetagning og tilhørende analyser i runde tal koster kr. 2.000.

Sygefravær – nye regler www.Syg handler om sygefravær med hovedvægt på arbejdsmiljøet, og hvad der kan gøres for at forebygge og mindske fraværet på den enkelte arbejdsplads, især igennem de lovpligtige arbejdspladsvurderinger, APV. www.Sygeguide.dk giver et samlet overblik over de væsentligste spørgsmål, man møder som sygemeldt, hvad enten man er i arbejde eller er ledig.

Spildevandsteknisk Forenings arbejdsmiljønetværk Den 22. marts 2012 blev der nedsat en arbejdsgruppe, som har til opgave at give det kommende arbejdsmiljø netværk sin indledende form og indhold.

Arbejdsgruppen repræsenteres af personer fra Roskilde, Svendborg, Fåborg, Randers og Hjørring.

Gruppen skal ligeledes deltage i planlægning af STF´s arbejdsmiljødag, som skal være en del af næste VandTek i november 2012.

Gruppen er modtagelige for relevante idéer fra STF´s medlemmer.

Jobs via Spildevandsteknisk Forening STF har en partneraftale med ofir.dk vedr. job-annoncering.

Medlemmer har f.eks. mulighed for gratis at oprette en jobagent via jobmiljøet på STF´s hjemmeside, som holder øje med nyopslåede jobs, der matcher medlemmets søgekriterier.

Planlæggere af Slamflokkens Temadag 2013 Næste år afholdes temadagen på Sjælland, hvor Charlotte og Marianne fra Faxe Forsyning, Dorthe fra Ringsted Forsyning, Rebecca fra NK Forsyning, Heidi fra Vordingborg Forsyning og Henriette fra Greve/Solrød Forsyning har lovet at sammensætte en god dag til os.

Med venlig hilsen og på gensyn i 2013 Lotte Larsen, lottel@roskildeforsyning.dk Kontaktperson for Slamflokken Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Spildevandspumper og slampumper

Lej en pumpeløsning.

Vi leverer, idriftsætter, overvåger og henter udstyret når opgaven er løst.

Salg, service og reservedele.

PUMPEX

RH PUMPER ENGINEERING Tlf. 5850 6065

Vi løser alle pumpeopgaver

www.rhpumper.dk

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Overpumpning Tørlægning af arbejdsområder Oversvømmelser Tømning af søer Renovering af pumpestationer Arbejde på renseanlæg Udskiftning af kloakledninger Anlægsarbejde på kraftværker Bro og viaduktarbejde Havnerenovering Kort- eller langtidsleje

Dansk Overpumpning Aps Tlf. 7012 0014 www.danskoverpumpning.dk

SPILDEVANDSPUMPER Servicevenlige pumper med lang levetid.

Pumperne fra PXFLOW leveres i forskellig modulstørrelser PX0, PX1, PX2, PX3, PX4 og PXGRIND (med specielt snittehjul) Pumperne kan leveres i forskellige størrelser og ydelse og kan leveres som tøropstillet, dykket eller i transportabel udgave.

De kan leveres med forskellige pumpehjul; både fristrømshjul og kanalhjul.

Ring til os på tlf. 2144 6546

..så finder vi den rigtige løsning!

FLOW-select

ALLE VORE PUMPER I ET UDVÆLGELSES PROGRAM FLOW-select er et specielt udviklet program og et uundværligt værktøj til at udvælge den optimale pumpe til opgaven.

Indtast de grundlæggende data som kapacitet og løftehøjde og FLOW-select foreslår den rigtige pumpe.

DanFlow ApS - Sverigesvej 3 - 8700 Horsens - Tlf.: (+45) 2144 6546 - info@danflow.dk - www.danflow.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

59

Veloverstået Watergroup STF cykling Watergroup havde den fornøjelse at stå for fælles motionscykling ved årsmødet på Bornholm. Det blev en god tur med sol, flot natur og hyggeligt selskab, så succesen gentages næste år!

Turen indledtes med strækningen fra Rønne Renseanlæg langs kysten gennem Hasle Lystskov og ud til Helligpeder/Teglkås, hvor første rigtige udfordring ventede.

Nord Bornholm byder på mange stigninger, her i blandt andet Vangbakken, der skulle lægge asfalt til dagens tidsprøve for dem, der havde lyst. Fem mand tog kampen op imod de 1,25km med gns. stigning på 7,3%. Hurtigst var ikke uventet guest star og cykelrytter Jesper Mørkøv, der med sin lave vægt og hurtige tråd strøg op ad bakken. Resultatet af tidsprøven blev som følgende: Nr.: 1 2 3 4 5

Lørdag morgen, mødtes et par håndfulde friske spildevandsfolk på Rønne Renseanlæg til fælles motionscykling.

Der var folk på mountainbike, citybike og racercykler. Ens for dem alle var, at en hyggelig dag i Bornholms flotte natur ventede forude.

Steen ramte plet for HACH LANGE!

Årsmødet på Bornholm blev afholdt samme dag som EM i fodbold startede, og for HACH LANGE var det derfor naturligt at diske op med en rask fodbold konkurrence, der gik ud på at score flest mål med 6 skud. Den dygtige vinder blev Steen Mathiasen fra Vandcenter Syd med 4 mål. For sin flotte indsats kunne Steen tage hjem med en stor kurv med bornholmske specialiteter.

Presseinformation Alan Mortensen 29487033 alan.mortensen@hach-lange

60

Rytter: Jesper Mørkøv Casper Skovgaard Leo Skovgaard Rene Hansen Erik Sørensen (på MTB)

Tid: 3:42 3:48 4:26 4:57 5:08

Turen rundede de 80 km. Alle kunne være med og havde en dejlig dag i rigtig godt selskab. Det har været en succes og derfor bliver arrangementet gentaget igen til næste år i forbindelse med Årsmødet for Spildevandteknisk Forening. Så sæt kryds i kalederen allerede nu, dagen efter Årsmødet, og kom med på en alletiders motionscykeltur.

Hold dig ikke tilbage og tilmeld dig til næste år (2013) hos Watergroup på: water@watergroup.dk

Vinderne af Nordisk Aluminats konkurrence på årsmødet i Rønne blev:

1. Præmien – Bornholmsk Figentræ blev vundet af: Bent Skærlund, Vesthimmerlands Vand 2. Præmien – Bornholmske Specialiteter blev vundet af: Elisabeth Herschend, Sorø Forsyning Jane Mouritsen, Hedensted Spildevand Lisbeth Plesner, Dansk Akvakultur Gitte Lind Mogensen Nordisk Aluminat A/S Direkte tlf. 59 55 07 13 · Mobil 40 50 44 75 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Mærkedage - Medlemsnyt Afskedsreception for Otto Andersen, VandcenterSyd, Odense

Et stort tillykke til nyudklækkede driftsledere

Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening

Af Thomas Hvass Eriksson, medlem af Spildevandsteknisk Forenings bestyrelse

Der var kaldt til afskedsreception for Otto Andersen d. 3. maj på Ejby Mølle renseanlæg. Et stort telt var slået op tæt ved møllebygningen (= administrationsbygningen), lækker forplejning var fremskaffet, og vejret var sommerligt, så der var alt i alt perfekte rammer til farvel-arrangementet.

Mand med fagligt brede skuldre Fra Vandcenter Syd talte både områdechef Arne Svendsen og direktør Anders Bækgaard. Begge fremhævede de markante bidrag til selskabets udvikling, som Otto har leveret i sine over 30 år i Odense. Direktøren beskrev rosende Otto som en mand med fagligt brede skuldre. Ottos evne til at bevare jordforbindelsen og til at være kritisk blev fremhævet. Arne nævnte blandt andet Otto som en oplagt kandidat til en renseanlæggenes ombudsmand. Chefernes mange rosende ord blev krydret med små anekdoter af den slags, der kun bliver bedre som årene går.

Lang karriere i Spildevandsteknisk Forening Også Spildevandsteknisk Forenings udsendte havde et par ord at skulle have sagt til Otto. Hele 24 år var Otto aktiv for STF. Først 14 år som foreningsvalgt revisor, dernæst 10 år i bestyrelsen. Alt i alt en imponerende bedrift.

Otto var i slutningen af 90’erne foreningens kronpris – ham der skulle overtage formandsposten efter Ejlif Mikkelsen (foreningens første formand). Men Otto takkede nej, da det ved årtusindskiftet blev alvor med formandsskiftet, og Otto fortsatte som menigt bestyrelsesmedlem. Formand blev Otto dog nogle år senere, nemlig i 2006, i forbindelse med at foreningens tredje formand forlod posten i utide. Da trådte Otto hjælpende til og fik bragt foreningen sikkert videre. Ottos store engagement samt evne til at se tingene både fra den praktiske og den mere akademiske vinkel blev også fremhævet som store plusser.

”Husk de varme hænder” Veloplagt og ikke synligt tynget af at skulle gå på pension talte Otto også selv til de mange fremmødte. Dels et muntert tilbageblik på årene, men også alvorsord om en udvikling, som Otto ikke ubetinget er stolt af. Otto konstaterede, at det i dag ikke er selve faget (spildevandsrensning), der er i højsæde. Derimod er det omgivelserne og systemerne, der sætter dagsordenen. Med slet skjult hentydning til de omsiggribende effektiviseringer i spildevandssektoren sluttede Otto sin tale med de formanende ord: ”Husk de varme hænder”.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Fredag den 27. april 2012, afholdtes den ceremonielle overrækkelse af beviser til det nyeste hold driftsledere.

Karin Dahlgren indledte med information og sidste nyt fra Naturstyrelsen vedrørende spildevandsbranchen og driftslederuddannelsen. Karin afsluttede sin tale med at orientere om, at hun skifter job og fremover vil være at finde hos Miljøstyrelsen.

Traditionen tro fik Spildevandsteknisk Forening ordet efter Karin. Udover et stort tillykke til de nye driftsledere blev der talt om nogle af de udfordringer, vi står overfor i de kommende år og om mulighederne i at bruge foreningen til netværk, erfaringsudveksling m.m.

Da den formelle del var overstået blev der budt på boblevand og kransekage, krydret med små og store historier. Der blev også klemt lidt procesteori ind i snakken, dog med en skæv vinkel leveret af Gert Petersen. Efter arrangementet hos Naturstyrelsen fortsatte de nye driftsledere festlighederne i København.

De nye driftsledere var (i tilfældig rækkefølge): Driftsleder, Jess Kildegaard Oredsen, AquaDjurs as, Grenaa Driftsassistent, Allan Kvist Sørensen, Arla Foods amba, Rødkærsbro Mejeri Specialarbejder, Arne Søgaard, Billund Vand A/S Driftsleder, Jørgen Heintz, Fredensborg Forsyning A/S Driftsleder, Thomas Bergmann, Frederikssund Forsyning A/S Driftsleder, Peter Møller Andersen, Ikast-Brande Spildevand Driftassistent, Jens P. Larsen, Krüger A/S, Søborg Driftsleder, Poul Kiærulf, Krüger A/S, Søborg Ingeniør, Jane Aggerholm, Morsø Spildevand A/S Teamleder, Joachim Rasmussen, Spildevandscenter Avedøre Driftsassistent, René Søgaard, Aalborg Forsyning, Kloak A/S

61

Produkt Information Red. J.H. Få styr på din biogasproduktion Der er god grund til, at biogasmarkedet er i kraftig vækst, da gas fra fermentering af organisk materiale kan anvendes som brændstof i biler samt til produktion af elektricitet og varme. Men et biogasanlæg kan kun fungere optimalt, hvis forskellige procesparametre overvåges døgnet rundt.

Prosonic Flow B 200 er det unikke produkt, der løser dine gasvolumenflow målinger via ultralyd og er udviklet specifikt til dette formål. Som det eneste produkt på markedet kan du nu måle selv våd biogas og tilmed måle din Methan koncentration uden at opleve et trykfald. Du får en pålidelig måling med høj nøjagtighed (±1.5%) og da der ikke er nogle bevægelige dele, kan du nyde en vedligeholdelsesfri måling. Prosonic Flow B 200 er tilmed nem at installere og er pladsbesparende, da den kun kræver en kort lige rørstrækning Få yderligere information hos Endress+Hauser på telefon 70 131 132

Iltmåling med ny LDO-generation LDO iltsensoren har med sin optiske måleteknologi i løbet af få år revolutioneret iltmåling i vand.

Nu sender HACH LANGE næste generation af sensoren på banen – mere nøjagtig og omkostningseffektiv end nogensinde!

Den nye 3D-sensorkalibrering og den optimerede temperatursensor gør iltmålingen uhørt nøjagtig og pålidelig - til gavn for en optimeret anlægsregulering med minimale energiomkostninger. Yderligere besparelsesmuligheder kan udnyttes med WTOS (Water Treatment Optimisation Solutions) softwarepakken. Den høje pålidelighed understreges, af at der ydes hele 36 måneders garanti!

LDO sc scorer desuden point på sit meget lave vedligeholdelsesbehov. Der skal ikke bruges tid på regelmæssig kalibrering eller udskiftning af elektrolyt og membran.

Dens kvaliteter er til glæde for både store og små renseanlæg, herunder også ubemandede anlæg: Telemetrifunktionen i den nye iltmåler giver mulighed for enkel og pålidelig fjerndiagnosticering og -vedligeholdelse.

Yderligere oplysninger: HACH LANGE, tlf. 36 77 29 11 eller info@hach-lange.dk.

62

”Produkt Information” er en gratis ydelse for Foreningens medlemmer.

• Der søges kun bragt omtale af absolut nye produkter.

Gerne med foto.

• Det gælder om at sende et kort og klart budskab Omtalen bør være kort max. 150 ord.

• Det er produktomtalen, der er interessant.

Universal vaskekabine HJORTKÆR maskinfabrik har udviklet en robust og fleksibel vaskekabine til afrensning af pumper og større maskindele, som kan tilsluttes både højtryk og lavtryk, så der eksempelvis kan anvendes teknisk vand.

Under vask roterer den frekvensstyrede drejeskammel emnet forbi dyserne for optimal dysedækning.

Vaskekabinen er udstyret med 2 separate dysesystemer: Faste dyser for lavryk / stor mængde, samt en aktuatordrevet dysebom for højtryksvask.De faste lavtryksdyser suppleres af en bunddyse i drejeskamlen. De 2 bevægelige turbodyser, afstemmes efter den aktuelt tilsluttede højtryksrenser.Den automatiske vask kan suppleres med manuelt højtryksspul gennem en lem i kabinen. Indbygget lys og inspektionsvindue er standard. Tunge emner kan isættes via et kranspor i kabinens top.

Styringen kan tilsluttes pumper både direkte (max. 16A) samt via en relæudgang. Dermed kan ønsket tryk / mængde frit vælges.

Kabinen er enkel at placere med kran (integrerede løfteøjer) eller truck.

HJORTKÆR maskinfabrik Mikael Simonsen tlf. 7519 1120 mss@hjortkaer.dk

Stationære og transportable prøvetagere med og uden køling Aquasense tilbyder nu hele det omfattende program af prøvetagere fra Teledyne Isco.

Der findes muligheder for alle kombinationer af bærbar/stationær og med eller uden køling/opvarmning.

Prøvetagerne kan være med fast strømforsyning eller batteridrevne med avanceret strøm­ sparefunktion. De bygger alle på den foretrukne prøvetagerteknologi i form af en peristaltisk pumpe, hvor det sikres at flowhastigheden i sugeslangen er over de anbefalede 0,6 m/s selv ved en løftehøjde op til 7,5 meter.

For yderligere information kontakt Aquasense, Søren Torsbjerg Møller, Telefon 42 42 50 30 stm@aquasense.dk . Se også www.aquasense,dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

IWAKI Nordic udvider forretningsområdet

B.V. Electronic

IWAKI Nordic budgetterer for det kommende regnskabsår med en 15% omsætningsstigning i de nordiske lande.

Dette gøres muligt ved bl.a. at allokere betydelige ressourcer til det nye fokusområde ”komplette industrielle løsninger til kemikaliehåndtering.” IWAKI Nordic er hovedsageligt kendt for at levere magnetkoblede kvalitetspumper til aggressive væsker. Nu udvides forretningsområdet med skræddersyede industrielle løsninger til kemikalie-håndtering, opbevaring, dosering, forbehandling etc. I samarbejde med kunden finder IWAKI Nordic den optimale løsning uanset om det drejer sig om simple pumpestationer, mindre opbevaringsbeholdere eller komplette integrerede procesanlæg til f.eks. rensning, mixing, transport, opbevaring eller dosering af aggressive væsker.

Med den nye app til Windows smart phones er der fokus på optimering inden for det strategiske vigtige område anlæg og vedligehold.

System 2000 er et SCADA system, som er markedsledende i Danmark indenfor forretningsområder som fødevarer, vandværker, rensningsanlæg, fjernvarmebranchen og industri.

Med BVE Job APP får I muligheden for at styre alle jeres vedligeholdelsesjob mobilt. Det fungerer på den måde, at APP’en registrer via. GPS, hvilket område den er i. Herefter finder den alle de jobs der er aktive i det pågældende område.

Axel Christensen Marketing Manager Nordics Tel. +45 48 24 23 45 - axel@iwaki.dk www.iwaki-nordic.com

Du kan: • Få et overblik over dine vedligeholdelsesjob på et givent område, der er bestemt af et GPS koordinat for området • Vælge selv et område, og få et overblik over alle vedligeholdelses opgaver i det valgte område (både nuværende og kommende jobs) • Få detaljeret information for hver vedligeholdelsesopgave igennem jobkort • Kvittere for jobbet er gennemført

Håndholdt gasdetektor med farveskærm

B.V. Electronic A/S · Østerbro 5 · DK 7800 Skive Tlf. 9752 5022 · bve@bve.dk

Nu kan du få niveauet af oxygen, giftige og brændbare gasser samt flygtige organiske stoffer (VOC) præsenteret så tydeligt, som aldrig før! MX6 iBridTM er den første gasdetektor med rigtig LCD farveskærm!

Displayet giver en væsentlig forbedring af sikkerheden med tydelige visninger i både halvmørke, solskin og alle belysninger derimellem. Uanset, om du arbejder udendørs, indendørs, i en tank eller under jorden, er det let at se, hvilke gas-risici, der lurer i arbejdsmiljøet.

Skærmen lader endvidere brugeren bevæge sig trinvist gennem instrumentets indstillinger og funktioner med en intuitiv menu. Den giver også mulighed for en direkte grafisk præsentation af de umiddelbare udlæsninger, såvel som lagrede data, fra de op til 6 forskellige sensorer MX6 kan indeholde.

Desuden er MX6 iBridTM vort mest robuste instrument til dato og det er fuldt kompatibelt med vores DS2 DockingstationTM og iNetTM online instrumentnetværk.

For yderligere information kontakt GasDetect, Søren Torsbjerg Møller Telefon 42 42 50 30 – stm@gasdetect.dk.

Se også www.gasdetect.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

MINDEORD Ole Poulsen redaktør af Spildevandsteknisk Tidsskrift 1980 til 1997 er død. Han blev knapt 62 år.

Ole var uddannet glasblæser, da han i 1971 kom til Jysk Teknologisk. Han blev snart knyttet til mit arbejds­ område, spildevand, og særligt til den nye aktivitet: grundlæggende uddannelse af ”spildevandsoperatører”, et navn som vi fandt på for enhver, som offentligt eller i privat virksomhed bestred spildevandsbehandling.

Vores gæster kom fra alle mulige fag og fra alle kanter af landet, hver med sin dialekt. Det var et ønskeselskab.

Ole faldt hurtigt til. Han kokketerede lidt med at være ordblind, men det gjaldt ikke hans talesprog, for dér var han både klar og slagfærdig. Han var aldrig usikker over for en forsamling og alle var trygge ved ham.

Han optrådte både som idémand og efterfølgende som styrmand, da firmaerne i slutningen af 70’erne blev inviteret til at udstille hardware ved det årlige Døgn­ kursus. Dette mestrede han indtil 1995, da Døgnkursus første gang holdt flyttedag.

I alle disse år lagde han for dagen en naturlig sans for logistik, hvilket som bekendt er kunsten at have de Rette ting Rettidigt på Rette sted.

De sidste 6 år væltede, på 4 forskellige måder, ulykkerne ned over ham, og den 6. juli gav hans organisme op.

Ole var skattet af alle som traf ham. Hans ulykke ville han ikke dele med nogen. Men dengang tingene gik godt, delte han altid æren med andre. Derfor er jeg sikker på, at han vil blive husket.

Aksel Brams

63

Firma Nyt Red. J.H. VLT Chef henter medarbejdere på cykel Hvis maj måned lå over salgsmålet lovede salgsdirektør Kristian Breitenbauch alle VLT medarbejdere, at de kunne blive hentet på vej til arbejde på cykel.

Og maj måned lå over salgsmålet og hele 30% over maj sidste år!

Så fredag den 8. juni måtte Kristian hjemmefra kl. 4 om morgenen og rundt i hele Østjylland for at samle medarbejdere op på vej til arbejde.

Det gav i alt 5½ time på cyklen inden alle var på kontoret i Hasselager. Trætte og glade.

Kristian Breitenbauch siger: ’ Det er vigtigt, at vi altid fejrer vores successer, så jeg stiller gerne op igen.’

Tunetanken styrker servicekompetencen med overtagelsen af Fiberteam, 1. april 2012 Henrik Kjærholm tv. og Jens Anker Lund.

Tunetanken A/S i Vejen, nordens største glasfiberproducent af et standardprogram af tanke og siloer, samt specialløsninger til energi-, industri-, landbrugs- og spildevandssektoren i glasfiber, overtog pr.

1. april 2012 virksomheden Fiberteam og styrker dermed sin serviceafdeling.

Den hidtidige ejer af Fiberteam, Bo Kærbye, følger med over i Tunetanken, hvor han som servicechef skal lede serviceafdelingen og være med til at videreudvikle Tunetankens kompetencer inden for renovering af røggasanlæg, spildevandsanlæg m.v. i glasfiber. ”Med overtagelsen af Fiberteam får vi tilført vigtige kompetencer inden for vedligehold, renovering og service, som vi fremover ønsker at udvikle, så vi kan servicere vore kunder endnu bedre. Her under skal vi i højere grad tilbyde vore kompetencer til installation af rør i plast og glasfiber, for derved at få del i en større del af den værdikæde, der knytter sig til vores produkter. Fiberteam har blandt andet en stor portefølje af vedligeholdelsesaftaler”, siger administrerende direktør Henrik Kjærholm, Tunetanken A/S. Yderligere oplysninger: Adm. direktør Henrik Kjærholm, tlf. 7697 3000

64

Rubrikken ”Firma Nyt” er en gratis ydelse for Foreningens medlemmer.

• Der bringes nyt om firmaet: organisationsændringer, ansættelser, nye agenturer mm.

• Omtalen bør være kort og klar max. 150 ord. Gerne med foto.

• Det er nyheden, der er interessant.

Grønbech & Sønner A/S indgår samarbejde med SPP Pumps SPP Autoprime pumpe SPP Pumps er en 100 år gammel engelsk virksomhed, som producerer beredskabspumper og pumper til andre formål, fx fire pumps til offshore, pumper til industri, olie- og gasindustrien, transformer oil m.m.

SPP fremstiller desuden mobile pumpeenheder, som benyttes ved overpumpning (både vand og spildevand), grundvandssænkning, tømning af tanke, kommunalt beredskab til oversvømmelser og ballastpumpning til skibe.

Pumperne dækker over et stort driftsområde fra 60 mVs og en ydelse op til 600 m3/time. Pumperne er indbygget i et lydtæt kabinet, støjniveau er således kun på 65 dB ved 7 meters afstand, og de kan derfor også bruges i bebyggede områder.

Pumperne har desuden et unikt ansugningssystem, idet de kan ansuge fra tør tilstand.

Med venlig hilsen Grønbech & Sønner A/S Lisbeth Jensen · Tlf. 33 26 63 00

Buhl & Bønsø med nyt forretningsområde Komplet solarimetersæt til idriftsætning og vedligehold af solcelleanlæg Buhl & Bønsøe har fået eneforhandlingen af solcelleanalysatorsæt fra italienske Microtronics til installation, eftersyn, og servicering af solcelleanlæg. Sættet består af solarimeter og testinstrument (opsamlingsenhed), som måler strålingsintensitet, solpanelernes temperatur og hældning samt AC og DC strøm på solcelleanlægget - alle sammen vigtige parametre i forhold til at beregne solcelleanlæggets effektivitet og virkningsgrad.

Solarimetret har som det eneste instrument af denne type to kontrolceller, og kan således både måle på solanlæg med monokrystallinske solceller, som er den mest udbredte i Danmark, samt amorf silicium solceller. På displayet vises alle parametre realtime, herunder strålingsintensitet, paneltemperatur, omgivende lufttemperatur samt panelernes hældning, som er afgørende for udbyttet af solens stråler. Trådløs dataoverførsel overfører automatisk data fra solarimetret til testinstrumentet. Såvel solarimeter som testinstrument har intern hukommelse og kan logge måledata over tid.

Buhl & Bønsøe A/S Direkte tlf.: 45 95 04 17 · asn@buhl-bonsoe.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Excentersnekkepumper Maceratorer

Thorbjørn Schrøder Maskinmester, EBA Tlf. 5017 4018 · ths@summit.dk www.copenhagenpump.com Copenhagen Pump er en forretningsenhed under Summit Electronics ApS Summit Electronics ApS Stamholmen 147 2650 Hvidovre Telefon 48 47 59 19 summit@summit.dk

www.summit.dk

• Slam-afvanding med mobile afvandere

Suveræne gulvprofiler

aluminium

til alle typer slam

- f.eks. ved nedbrud af slampresse, belastede slambede, ved ombygninger eller som permanent løsning.

- lette, stærke og skridsikre..!

• Egen kap.5-godkendt deponeringsplads • Kører i hele Danmark

Nyt patenteret gulvsystem fra Sapa med funktioner udover det sædvanlige:

frie og ruster ikke, ● de er skridsikre, ● de fås desuden med

gummiliste for helt lufttæt gulvkonstruktion

Hansen Marketing ApS

● de er lette og stærke, ● de er hurtige at montere, ● de er vedligeholdelses-

Profilerne kan leveres i standard længder eller i opskårne længder, så spild undgås. Kort fortalt:

Gulvprofiler der dækker alle industrielle formål.

EKS Trading ApS markedsfører et unikt produktprogram baseret på aluminiumprofiler fra Sapa. Foruden det komplette gulv-, trappeog gelændersystem målrettet offentlige og industrielle byggemiljøer, forhandles også komplet flagstangsprogram i aluminium.

Mød Sapa Building System på VA Mässan 2012 18.-20. september kl. 09.00-17.00. Svenska Mässan Gøteborg.

Carit Etlars Vej 7, 1tv DK · 1814 Frederiksberg C Tlf: 70 20 81 01 · Fax: 70 20 81 02 E-mail: eks@eks-trading.dk Internet: www.eks-trading.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Sydvestsjællands Kloakservice Stenstrupvej 3 I 4180 Sorø

Tlf. 5784 9040

Email: lh@svs-kloakservice.dk www.svs-kloakservice.dk SVS er en ISO 9001, 14001, Acilles og SellihcA certificeret virksomhed

65

Miljøvirksomheden EnviDan får ny administrerende direktør Det rådgivende ingeniørfirma EnviDan med 137 medarbejdere og kontorer i Silkeborg, Aalborg, Kastrup og Aarhus får på helt udramatisk vis ny administrerende direktør pr. 1. juli 2012.

Simon Boel, én af de tre der startede EnviDan i 1995, har valgt, at han vil forlade jobbet som adm. direktør i EnviDan, og derefter være tilknyttet firmaet som chefkonsulent, hvor han vil beskæftige sig med andre funktioner i EnviDan Gruppen. Simon fortsætter desuden i EnviDans bestyrelse.

Som afløser for Simon overtager Morten Fjerbæk, der gennem de sidste år har været en del af direktionen i EnviDan. Morten, der er 41 år gammel, er uddannet ingeniør med speciale i miljø og har siden 1996 været med til at løse mange forskelligartede opgaver indenfor spildevandsområdet. Morten har i mere end 12 år været ansat i EnviDan A/S og er endvidere i gang med en E-MBA uddannelse ved Aalborg Universitet.

Nye Medarbejdere hos Endress+Hauser Brian Donati, servicetekniker Brian er udlært elektronikfagtekniker og kommer fra Jydsk Vægtfabrik, hvor han har været ekstern servicetekniker. Brian styrker vores serviceafdeling yderligere med sin ekspertise indenfor opstarter, vedligehold, kalibrering og fejlfinding.

Intern salg Dina El Attar, intern salgsingeniør Dina er eksportingeniør med civilingeniør overbygning i teknologiledelse. Hun har gået på international skole og dermed også flydende i engelsk skrift & tale og har erhvervserfaring fra Demko i Customer Service og FLSmidth som projektkoordinator.

Dennis Johansen, intern salgsingeniør Dennis er uddannet elektriker og nyuddannet maskinmester fra KME. Han har desuden 5 års salgserfaring som sælger i Hunters House (jagt- & fiskeriudstyr).

Dina og Dennis er allerede velbevandret i vores varesortiment og sidder parat ved telefonen.

Marketing Oline Westerdahl, Skandinavisk Marketing Manager Oline kommer fra RS Components, hvor hun har arbejdet med marketing siden 2002. Oline skal profilere Endress+Hauser endnu stærkere i Skandinavien

66

Endress+Hauser A/S Tlf.: +45 39 55 81 07 | Mobil: +45 23 26 81 07 Oline.Westerdahl@dk.endress.com | www.dk.endress.com

AquaSense har pr. 1. juni 2012 ansat Thomas Franck som Salgsingeniør med ansvar for salg af flowmålere, niveaumålere, prøvetagere og øvrigt vandanalyseudstyr. Thomas Franck kommer fra en stilling som teknisk konsulent hos Danova ApS med hovedopgaver indenfor flow- og niveaumåling til såvel den offentlige som den private sektor.

Før denne stilling har Thomas Franck arbejdet med markedsføring i Lindebjerg ApS og i fem år med salg og projektledelse hos Gammelgaards entreprise. Thomas har således stor erfaring med udvikling og gennemførelse af projekter i et markedsorienteret team med stærkt fokus på resultatorientering og kundetilfredshed.

Thomas´ primære opgave bliver at styrke salget til vore eksisterende kunder og at udvikle nye markeder. Vi håber, I alle vil tage godt mod Thomas i hans nye stilling.

AquaSense · Telefon 42 42 50 70 info@aquasense.dk · www.aquasense.dk

Jubilæum hos NIRAS Den 1. august kan civilingeniør Hans Topholm fejre 25 års jubilæum i det rådgivende ingeniørfirma NIRAS, Aalborg. Hans er en dygtig, effektiv og vellidt projektleder i forretningsenheden Afløb & Forsyning Vest og besidder stor ekspertise inden for spildevandsrensning, herunder projektering og modernisering af renseanlæg, biogasanlæg, miljøstyring og renere teknologi.

Internationalt har han erfaring fra bl.a. Afrika og Malaysia.

Jubilæet fejres internt i NIRAS. met@niras.dk Telefon 9630 6400 www.niras.dk

ALECTIA A/S Niels Nørregaard, 8700 Horsens, er ansat som ingeniør hos rådgivningsvirksomheden ALECTIA A/S i Aarhus. Han er ansat i divisionen Vand og Miljø, der bl.a. beskæftiger sig med vandforsyning, grundvandsressource, klimatilpasning og kortlægning af forurenet jord og grundvand.

Niels Nørregaard har mange års erfaring i branchen med ansættelser hos både udførende vandværksfirmaer og rådgivere, senest hos COWI. Gennem ansættelserne har han arbejdet på et hav af projekter inden for især projektering af vandværker, pumpe- og ledningsanlæg samt planlægningsopgaver for vandforsyninger.

ALECTIA A/S Jesper Heinrichs, Kommunikationskonsulent Tel: +45 88 191 000 – Mob: +45 50 487 497 jehe@alectia.com – www.alectia.com Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

Ny salgsingeniør hos HACH LANGE

Ny hos Stjernholm A/S:

Knud Erik Olesen er pr. 1. maj ansat som salgsingeniør hos HACH LANGE, og vil varetage salg af laboratorieudstyr i Jylland og på Fyn. Knud Erik har bl.a. en fortid som sælger gennem 11 år af kemisk-analytisk laboratorieudstyr, såsom fotometri, kromatografi og massespektrometri. Knud Erik er 48 år, gift og bosat i nærheden af Vejle.

René Pfeiffer, 37 år, er pr. 1. maj ansat som servicetekniker på Sjælland for Stjernholm A/S, der leverer løsninger til vandbehandling på bl.a. renseanlæg. Stjernholm A/S har hovedkvarter i Ringkøbing og afdelinger i Randers og Slagelse.

René Pfeiffer er uddannet kleinsmed og elektriker, og han har desuden arbejdet som servicemontør i 11 år.

Knud Erik kan kontaktes på mobil 20 86 29 11 knud-erik.olesen@hach-lange.dk · www.hach-lange.dk

Teamleder hos Grontmij i Viborg Matis Nissen er pr. 1. juni 2012 ansat som teamleder for spildevandsområdet i Viborg, som er en del af Forsyningsteknik-afdelingen i Jylland Midt-Nord.

Matis er 34 år, uddannet diplomingeniør og skal hos Grontmij arbejde med projektledelse af større og mellemstore projekter inden for spildevandsområdet, ligesom han skal arbejde med salg og udvikling af Forsyningsteknik-afdelingen i Viborg.

Matis kommer fra en stilling hos Cowi, hvor han tilsvarende arbejdede med projektledelse inden for regn- og spildevandshåndtering.

Grontmij Kolding | +45 8228 1422 dorthe.feddersen@grontmij.dk | www.grontmij.dk

”NIRAS ansætter” Ingeniør Dorthe Pinholt Hansen er ansat som team- og markedschef i NIRAS Aarhus pr. 1.5.2012. Dorthe kommer fra et lederjob hos Orbicon og har ca. 20 års erfaring med afløb, specielt inden for planlægning. Hun får ansvar for markedsudvikling af helhedsorienteret spildevandsplanlægning i NIRAS Afløb & Forsyning Vest og indtræder tillige i arbejdsgruppen for NIRAS’ nye banebrydende koncept for helhedsorienteret vandplanlægning, ”HELVA”.

Anne-Mette Kristensen, Koordinator Direkte 9630 6403 · met@niras.dk · www.niras.dk

Ny mand hos Bürkert-Contromatic A/S Christian Knüppel Christensen er pr. 1. februar ansat som Key Account Manager hos Bürkert-Contromatic A/S med salg af produkter og løsninger til farma og biotek industrien som fokusområder.

Christian har mange års kendskab til dette segment, og vil med sin store viden og erfaring kunne bidrage med applikationsviden såvel som produktviden, og dermed give en yderst kompetent rådgivning og service.

Pia Garbrecht Laursen, 52 år, er pr. 1. maj ansat som økonomichef i Ringkøbing hos Stjernholm A/S, der leverer løsninger til vandbehandling på bl.a. renseanlæg. Stjernholm A/S har hovedkvarter i Ringkøbing og afdelinger i Randers og Slagelse.Pia Garbrecht Laursen har tidligere arbejdet som bl.a. revisor.

Stjernholm A/S | Birkmosevej 1, 6950 Ringkøbing Tlf. 70 20 25 05 | www.stjernholm.dk

IWAKI Nordic nyansætter i Norden IWAKI Nordic har netop ansat Alyce Hartvigsen som produktansvarlig for de nordiske lande. Alyce, der er uddannet kemiingeniør og fra Philadelphia / USA har international proces- og salgserfaring fra lignende special-områder, og hun har bl.a. været ansat hos Haldor Topsøe (i såvel USA som DK), PBIDansensor A/S og Aker Cool Sorption A/S. Hun har netop fuldført en omfattende produkttræning hos IWAKI’s tyske samarbejdspartner Weber Kunststofftechnik og er nu klar til at øse ud af sin viden omkring komplette og nøglefærdige løsninger incl. forundersøgelse, teknisk tilbud, projektstyring, montage, installering og vedligeholdelse. Alyce Hartvigsen har kontor på IWAKI Nordic’s adresse i Hillerød.

IWAKI Nordic A/S | Telefon: 48 24 23 45 | info@iwaki.dk Alyce Hartvigsen: alyce@iwaki.dk

Orbicon ansætter Jørn Torp Pedersen er ny naturgeograf i Orbicon, og arbejder i Natur og Plan i Roskilde, hvor han bl.a. har med klimatilpasning, hydrologisk modellering og GIS at gøre.

Jørn er 37 år og er uddannet Bac & Msc i Naturgeografi fra Københavns Universitet, og har derudover også lavet en Ph.d. i Geografi og Geologi. Han har tidligere arbejdet med forskningsprojekter i både Danmark og Grønland, og hans fokusområder er bl.a. klimatilpasning, GIS, hydrologisk modellering, kystmorfologi og havspejlsændringer. Jørn bor i Roskilde med sin kone og sine to børn.

Bürkert-Contromatic A/S Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

67

Planlagte aktivi­teter i 2012-2013 Døgnkursus 2012 Comwell Kolding 2.-3. november VandTek – i Odense Congres Center 20. - 23. november Årsmøde 2013 – i Herning 31. maj 2013

Næste nummer vil antagelig bringe indlæg om: * Kina og Danmark har mere til fælles end man skulle tro * Et retssag om vandmiljø * Energibesparelser på Hedensted Renseanlæg • Planlægningsmøde Døgnkursus 2012 • Besøg på Ulefos Jernværk Norge • Rent badevand en mærkesag • Vandløbene gennem 25 år • Rådnetanke – hvordan og hvorfor?

• Medlemsindlæg • Medlemsnyt - Mærkedage • Produkt - Information • Firma Nyt * Udskudte indlæg kan allerede nu mailes som PDF filer ved henvendelse til redaktionen. Send en mail til: red@stf.dk med angivelse af hvilke artikler, der ønskes tilsendt.

Tidligere bragte indlæg i bladet kan mailes som PDF-fil.

S p i l d e v a n d s t e k n i s k Ti d s s k r i f t deadlines og udgivelser 2012 Handling Dato år 2012 Tekst-deadline nr. 1 - 2012

6. februar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2012

20. februar

Blad nr. 1 ud

Uge 10

Tekst-deadline nr. 2 - 2012

16. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2012

30. april

Blad nr. 2 ud

Uge 20

Tekst-deadline nr. 3 - 2012

25. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2012

9. juli

Blad nr. 3 ud

Uge 32

Tekst-deadline nr. 4 - 2012

10. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2012

1. oktober

Blad nr. 4 ud

Uge 42

Tekst-deadline nr. 5 - 2012

19. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2012

3. december

Blad nr. 5 ud

Uge 51

68

Bemærkninger

Af hensyn til Årsmøde 7.-8. juni uge 23

Af hensyn til Døgnkursus uge 44

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2012

CHOPPER-

PUMPER OMRØRERE BELUFTERE PROCESANLÆG

SPALTEKORREKTUR Tidsskrift nr. 3 - 2012

www.landia.dk

ID-NR.: 42793

SMP Magasinpost

Spildevandsteknisk Forening · Balløjvej 2, Kolsnap · 6500 Vojens

Til venstre: Områdeleder Søren Vestergaard Til højre: Driftsleder Ole Ritter

DESMI som systemleverandør i forbindelse med ombygning af pumpestation i Brønderslev Spildevand med installation af DESMI EVAK (tørtopstillet system) Hos Brønderslev Spildevand er det vigtigt for driftspersonalet og driftsleder Ole Ritter, at nye tiltag i form af både renoveringer og nyetableringer tilgodeser de værdier, som Brønderslev Spildevand har defineret som mål, herunder godt arbejdsmiljø, lave levetidsomkostninger og stor driftssikkerhed.

På pumpestation Manna skulle en traditionel tørtopstillet pumpestation ombygges. Udfordringen med tørtopstillede pumper er altid, at der kan være risiko for udkald, når pumperne taber vandet, såfremt de ikke er selvansugende, udtaler driftsleder Ole Ritter. Stationen er kritisk i forhold til ”nedetid”, da den bortpumper spildevand fra et stort opland og samtidig ligger op til Ryå. I den henseende var vi interesserede i et Evakueringsanlæg.

Pumpestation Manna

I forhold til at tilgodese arbejdsmiljø, levetidsomkostninger og driftssikkerhed blev DESMI valgt som systemleverandør.

I perioden fra idriftsættelsen januar 2012 og frem til juli 2012, har Brønderslev Spildevand ikke haft udkald til pumpestationen, udtaler Ole Ritter. I den forbindelse har DESMI i høj grad levet op til deres slogan om pumpesystemløsninger som kan henføres til: • • •

Troværdighed Tillid Førende samarbejdspartner

Ovennævnte er blot en af DESMI´s referencer med fuld kundetilfredshed. Vi byder ind med forslag, som i dialog med kunden skaber netop den løsning, som giver kunden værdi for pengene i den daglige drift.

PROVEN TECHNOLOGY www.desmi.dk / 72 44 02 50

EVAK unit (rustfrit rør)

Adresseoplysninger ne er udskrevet fra STF’s EDBregister. Adresseændringer bedes derfor meddelt til STF’s sekretariat - gerne via mail. Ændringerne vil blive registreret løbende, men kan af produktionstekniske grunde ikke altid nå at slå igennem til førstkommende blad.