Issuu on Google+

Nr. 1 · marts 2013 · 41. årgang

Medlemsblad for Spildevandsteknisk Forening

• Der er øget fokus på designede spildevandsløsninger • Markante besparelser på udskiftning af spildevandspumper • Tryksatte spildevandssystemer • Referat fra 'Rottetemadag' • Referat fra 'Temadag om arbejdsmiljø'


Organ for medlemmer af

Indhold Leder – Karin Refsgaard, Kolding Spildevand A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Der er øget fokus på designede spildevandsløsninger . . . . . . . . . . . . . 2 Fredericia Spildevand A/S har nu søsat havtang   til efterpolering af spildevand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Lynettefællesskabet vinder Lysprisen 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Spildevandsteknisk Forening Ved formanden Jacob Andersen Sønderlystvej 26 9830 Tårs www.stf.dk

Rottetemadag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Sekretariat: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Tlf. 7487 1350 - Mobil 2449 8354 E-mail: sek@stf.dk

Find din medarbejder med STF.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Redaktion: Jørgen Hermann, ansvh. redaktør Bøgevej 12, 8660 Skanderborg Mobil 2149 9031 E-mail: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Stof fra bladet må kun gengives med tydelig henvisning til Spildevandsteknisk Tidsskrift. Bestyrelsen: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S, Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S Bestyrelsesmedlemmer: Karin Refsgaard, Kolding Spildevand A/S Thomas Hvass Eriksson, Roskilde Forsyning A/S René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Mads Leth, VandCenter Syd as Marie Blanner (særlige vilkår) Naturstyrelsen Bestyrelsessuppleanter: Lars Erik Hansen, Faxe Forsyning A/S Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Ole Dissing, Bornholms Forsyning A/S Revisor-suppleant: Svend Albrechtsen, Sønderborg Forsyning Tekst-deadline næste nummer: 15. april 2013. Stof til bladet sendes direkte til redaktionen.

Udstilling ved Spildevandsteknisk Forenings Årsmøde 2013 . . . . . . . . . 18 Godt samarbejde styrkede beslutningsgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Temadag om arbejdsmiljø. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Ændring af slutafvanding på Hjørring Renseanlæg   – et gør det selv projekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Slamflokkens Døgn 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Indstilling til Kemira Water Danmark A/S Vandmiljøpris . . . . . . . . . . . . 36 Markante besparelser ved udskiftning af spildevandspumper . . . . . . . . 38 Energi Viborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Lortelov skal hjælpe de fattige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Mærkedage: Erik Jørgensen, 25 år ved Haderslev Renseanlæg / Provas . 41 10-årigt eftersyn af nedgravede kemikalieglasfibertanke   på renseanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Tryksatte spildevandssystemer   – kursus 6. december på Ferskvandscenter Silkeborg . . . . . . . . . . . . 44 Vand, spildevand og vandløb – Nye love og bekendgørelser 1 2013. . . 54 Firma Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Produkt Information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Annoncepriserne i Spildevandsteknisk Tidsskrift 2013 er uændrede fra 2012

Annonce-deadline næste nummer: 29. april 2013. Annoncemateriale sendes til: E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Kontrolleret af:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.650 i perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012 Trykoplag: 1.850 stk. ISSN 0108-0466 Annoncetegning hos: Hornslet Bogtrykkeri Hornbjergvej 51, 8543 Hornslet, Tlf. 7070 1208 E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk

Slamafvandingsbygningen Ejby Mølle Renseanlæg

Layout/Sats/Tryk: Hornslet Bogtrykkeri Forsidefoto: Ivan Vølund, Vandcenter A/S


Leder Et nyt år er startet, tid til eftertanke og overvejelser om, hvad der skal ske i det kommende år. Hvad skal der sættes fokus på, hvad vil vi opnå og hvordan kommer vi dertil. I Spildevandsteknisk Forening skal nogle områder være som, de plejer, og måske skal der noget fornyelse til inden for andre områder. Et område, vi skal fortsætte med at være aktive på, er inden for arbejdsmiljøet. I efteråret 2012 afholdte vi den første temadag inden for arbejdsmiljø i forbindelse med VandTek. En temadag, der blev positivt modtaget rundt omkring. Mit håb er, at det gode arbejde vil fortsætte, og at vi kan skabe et rum for læring i forhold til arbejdsmiljø på lige fod med de to øvrige netværk som Slamflokken og Industrigruppen. Noget velkendt skal der også til – årsmødet vender tilbage

Af Karin Refsgaard, Kolding Spildevand A/S til det normale koncept, med udstilling, generalforsamling og aftenfest på en og samme dag. Jeg glæder mig allerede til årsmødet i Herning. Se hvad spændende leverandører kan fremvise på udstillingen og ikke mindst den gode snak, der er med kollegaer fra hele landet. En fornyelse i 2013 vil være måden døgnkurset kommer til at fungere på. Rammerne vil være de samme, men som noget nyt vil vi prøve at dele døgnkurset op i to spor i en del af tiden. Det bliver spændende at udvikle på og efterfølgende at få tilbagemeldinger på. I Kolding Spildevand er det også tid til status. Hvordan er det gået på anlæggene i 2012? Hvor har vi gjort det godt? Hvor kan vi blive bedre? Hvordan kan vi anvende tallene til at blive endnu bedre? Et arbejde, jeg synes er en dejlig start på året, er refleksionen over året der gik. Kig dig omkring, hvor der er andre, der har innovative tanker, der kan inspirere og udfordre os. Verden forandrer sig, og vi skal følge med. Det

MJK INSTRUMENTER

TIL MÅLING OG

OVERVÅGNING AF DRIKKE-,

SPILDE- OG

PROCESVAND.

gælder for os alle i forsyningerne. Og det er lige netop det, som jeg synes, er fantastisk i denne branche. Vi er gode til at hjælpe hinanden, bruge hinandens gode idéer, give sparring og dele viden. Vi vil altid gerne vise frem, hvad vi arbejder med. Vi har en stolthed over at kunne fortælle om lige præcis den måde, vi gør tingene på – og at høre om kollegaers måde at gøre tingene på. Der er arrangementerne i Spildevands­ teknisk Forening et godt sted at starte med at høste erfaring og viden. Arran­ ge­menterne giver rig mulighed for at lære kollegaer at kende, få ny viden, genfrisket viden og dele ud af egen viden. Mon ikke vi ses til en eller flere af arrange­menterne i løbet af året?

Elektromagnetisk flowmåler MagFlux® elektromagnetiske flowmålere har høj ydeevne og tilfredsstiller alle krav til nøjagtig og ukompliceret flowmåling. MagFlux® er velegnet til flowmåling af alle ledende væsker, herunder procesvand, drikkevand, spildevand og slam. MagFlux® har danske menuer, som sikrer nem betjening. MagFlux® konverteren kan monteres direkte på flowmåleren, på en væg eller i en tavlefront. Kontakt MJK på tlf: 45 56 06 56

mjk.com Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

1


Der er øget fokus på designede spildevandsløsninger Af Brenda Larsen KWH Pipe (Danmark) AS Design kan også spille en afgørende rolle, når det gælder spildevandsløsninger. Med design menes her skræddersyede løsninger med tillæg af vejledning og beregning m.v. I 2011 blev der lavet en klimatilpasningsplan for København. I planen for København har kommunen udpeget de udfordringer, som fremtidens klima kan give byen. Ud fra det er der lavet forslag til konkrete løsningsforslag, der ikke bare vil gøre byen modstandsdygtig mod eksempelvis skybrud og stigende vandstande - men også mere grøn. Blandt andet fremhæves planerne om store underjordiske regnvandsbassiner. I Egedal Kommune er man opmærksom på udfordringen, og hos Egedal Forsyning A/S (ejet af Egedal Kommune) bevirker de klimatiske udfordringer med øgede regnmængder et øget fokus på aktiviteter, der kan medvirke til at imødekomme de stigende udfordringer på området. Forventningen er tillige, at der vil være fokus på udvikling af samarbejder med andre forsyningsselskaber, såvel uformelle samarbejder med etablering af erfagrupper og videndeling, som afsøgning af mulighed for tættere former for samarbejder. Bassinet på Engvej blev ombygget i 2010 som led i det såkaldte Skenkelsø projekt for at formindske udledningen af forurenende stoffer til den nye sø. Denne ombygning har også medført, at der står regnvand/spildevand i bassinet oftere end før, hvilket kan medføre gener for beboerne tæt på bassinet. Derfor blev der udarbejdet et projekt, som medførte, at der blev gravet et 1.000 m3 rørbassin i jorden syd for det åbne bassin. Samtidig blev indløbet til bassinet ombygget, således at riste mv. blev skjult/afdækket. Samlet set medfører ombygningen væsentlige forbedringer af de miljømæssige forhold - både hvad angår vandkvalitet, lugt og æstetiske forhold. Anlægsarbejdet blev udført i løbet af efteråret 2012.

2

De store skræddersyede løsninger, svejses og monteres på byggestedet.

Plast i stedet for beton Egedal Forsyning A/S kører som så mange andre med fællessystemer. Det vil sige, at regnvand og spildevand blandes sammen. Det giver den udfordring, at der skal behandles mere vand ved kraftige regnskyl. Vi havde behov for et forsinkelsesbassin, og for at undgå gener i form af lugt for beboerne i nærområdet, var det nødvendigt med et lukket system. Der blev valgt et rørsystem for at få mest volumen for pengene, og det blev et system i plast, som var billigst. Med i overvejelserne var også en forventning om, at plastrør i et vist omfang kan være selvrensende på grund af glat overfalde. De opstillede funktionskrav i udbuddet - og prisen - kunne KWH Pipe matche. Tidsplanen blev overholdt, så der er stor tilredshed med samarbejdet og leverancerne. Plastrørsbassiner er en god løsning, hvor der er behov for at opmagasinere vand, det er ofte en hurtigere, nemmere og billigere løsning end beton. Sammenlignet med et betonbassin med flad bund er der tale om en selvrensende effekt. Et rørsystem med fald på

har ikke samme behov for rensning. Et fladbundet bassin i beton skal forsynes med skyllesystemer, så også her har plastløsningen en økonomisk fordel frem for beton. Hvis man ser lidt mere overordnet på det, så kan valget af en plastløsning også have en indflydelse på CO2udledningen. De store plastløsninger, som er anvendt her på projektet, er blevet transporteret på 18 lastbiler. Havde der været tale om en betonløsning, så skulle logikstikken have været klaret af væsentlig flere lastbiler.

Design Leverancerne fra KWH Pipe suppleres med rådgivning og aktiv indsats på byggepladsen. Således stod KWH Pipe selv for svejsningen af rørene. KWH Pipe leverer designede løsninger, som indeholder tegningsoplæg samt komplet tilbud på materialer samt samling af disse, og har produktionsapparatet til de skræddersyede og store løsninger og da KWH Pipe også står for samling og svejsning på byggepladsen, bliver leverancerne fulgt helt til dørs. Brenda Larsen: bkl@kwhpipe.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


Con

...fra kontrol til styring

Flowmåler til indløb, slam, returslam etc. Pmag er en flowmåler, der kan levere det som de fleste har brug for i forbindelse med en flowmåling. En god nøjagtighed (0,5%), en 4-20 mA. udgang samt en impulsudgang for opsummeret mængde.

Tilbudspriser: 9.500,00 /stk.

Pmag DN100 (4”) HG liner, Flanger

10.500,00 /stk.

Pmag DN150 (6”) HG liner, Flanger

11.500,00 /stk.

Pmag DN200 (8”) HG liner, Flanger

14.500,00 /stk.

Pmag DN300 (12”) HG liner, Flanger

18.500,00 /stk.

Pmag DN400 (16”) HG liner, Flanger

27.500,00 /stk.

Pmag DN500 (20”) HG liner, Flanger

37.500,00 /stk.

Flowmåler DN500 monteret på Mølleåværket under Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S.

Niveautransmitter til f.eks. pumpestyringer

Tilbudspris for 5 stk.

ATM.ECO/N er en særdeles pålidelig transmitter, der bl.a. udmærker sig ved at være robust og langtidsstabil.

DKK

Den er kompatibel med alle andre fabrikater, og vi bistår gerne med tilslutningsanvisninger til eksisterende pumpestyringer, samt referencer på andre installationer.

12.500,-

2-leder 4-20 mA / 10 m. PUR kabel / valgfrit måleområde

Tilbudspris for 10 stk.

Niveaualarmer til start/stop af pumper el. overløbsalarm MS1 er en niveauvippe specielt udviklet til spildevandsapplikationer. En høj egenvægt, via en integreret vægtklods, og dens dråbeformede konstruktion, sikrer en stabil og pålidelig skiftefunktion.

DKK

4.500,med 10 m kabel

MS1 er et sikkert alternativ til en meget fordelagtig pris.

[Alle anførte priser er i DKK. ekskl. moms og levering.]

Pmag DN80 (3”) HG liner, Flanger

Vi har fokus på forsyningsvirksomheder og mere end 25 års erfaring og viden herom. Applikations- og funktionsgaranti er derfor en naturlig del af det at handle med AquaCon. Vi ønsker at skabe værdi for vore kunder og derfor tilbyder vi altid udstyr der matcher forventningerne til ydelse og pris - samt rådgivning i en åben og ærlig dialog. AquaCon ApS · Birkholmvej 4, Osted · DK-4320 Lejre · Telefon +45 7217 0123 · e-mail: info@aquacon.dk · www.aquacon.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

3


Fredericia Spildevand A/S har nu søsat havtang til efterpolering af spildevand Af driftsleder Annemarie Gotfredsen Fredericia Spildevand.

Fredericia Spildevand A/S arbejder sammen med projektpartnerne fra Aarhus Universitet (Institute for Bioscience/AlgeCenter DK), DONG Energy & BIRR ApS.

Projektet strækker sig i første omgang til udgangen af 2013. Projektet vil muligvis fortsætte i 2014. Meget vil afhænge af de løbende resultater og erfaringer fra lokaliteten her i Fredericia.

Projektet har et samlet budget på 2,9 mio. kr. og modtog den 26.1.2012 1.476.200 kr. fra Vand­sek­to­rens Teknologi­udviklings­fond i støtte. Det sprænger rammer: Rensningen fortsættes ud i Lillebælt. Og nu er der sat bøjer med tang ud i Lillebælt – se de røde bøjer på ovenstående billede. Projektet har ændret sig siden sin start. Algerne er nu flyttet ud i Lillebælt i stedet for at blive dyrket i tanke på renseanlægget. Det overordnede formål er at udvikle et koncept, hvor tang (store brunalger) udnyttes til at ”efterpolere” spildevandet i Lillebælt. Løbende skal algerne høstes og de skal anvendes til energiproduktion, foder og/eller højværdistoffer. Med projektet kan vi med naturens egen hjælp måske både skabe et renere Lillebælt og arbejde med en naturlig vedvarende energi Der pågår et spændende samarbejde med seriøse projektpartnere, som naturligt har været en forudsætning for, at projektet kan løftes. Store brunalger skal testes i Lillebælt Brunalgerne blev sat ud i Lillebælt i oktober 2012. De er nu i vækstfasen. Algerne trives rigtig godt i det kolde vand. Bøjerne er placeret tæt ved udløbsledningen fra renseanlægget.

4

Store brunalger skal testes i Lillebælt. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


NivuLog Easy batteridrevet GPRS datalogger Præcis overvågning og registrering af hændelser behøver hverken at være dyrt eller besværligt. Nivulog Easy holder et vågent øje med, hvad der sker.

NivuLog Easy • Batteridrevet GPRS datalogger • 24 V DC spændingsforsyning • 4 frit programmerbare indgange • Overvågning samt alarmering ved hændelser, via sms eller e-mail • Det er muligt at anvende egen server. • Kan kommunikere med SRO system via OPC-server

Nivulog kan kobles til utallige målere Lang batteritid og sikker overførsel af data via GPRS er blot nogle af fordelene ved Nivulog Easy. Man kan f.eks bruge både ultralyd eller tryktransmitter og en flyder, så har man redundans og yderligere sikkerhed.

Kontakt os

66 14 93 23 info@danova.dk www.danova.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

Danova batterikasse til mobil niveaumåling 5


John Middelbo formand for byggegruppen Foreningen Fredericia Lystbådehavn følger interesseret med i begivenhederne på land.

Bøjerne klargøres før de sættes ud i Lillebælt. Der er sat 7 markeringsflag ud, som hver markerer, at 1 meter under hvert flag er der et 1,8 meter bredt mini-dyrkningsanlæg med tang. Projektet har stor interesse og er blevet taget godt imod. Havnefoged Bent de Jong var til stor hjælp, da bøjerne skulle kontrolleres for første gang. Han stillede båd til rådighed ved inspektionen. Bøjerne er udsatte pga. den stærke strøm og store vanddybde i området. Alt var dog i skønneste orden.

Brunalger som de ser ud, når de bliver søsat – de skal vokse sig større. Med projektet ønsker vi at opnå: • Forbedret havmiljø i udledningsområdet i Lillebælt gennem fjernelse af næringsstoffer fra havvandet • Optag og recirkulering af både næringsstoffer og CO2 via havtang • Reducerede udledningsafgifter modsvarende de genind­ vundne næringsstoffer og CO2. • Værdi af den producerede biomasse til energi, foder/eller højværdistoffer.

Projektet er nu i etablering. Projektet er inddelt i tre faser: Vidensopsamling, etablering og test og On-site drift. Projektet er nu inde i anden fase, hvor alger er søsat i Lillebælt v. lystbådehavnen. Der er udsat 7 bøjer, hvorpå ganske små brunalger (Sukkertang og Fingertang) skal vokse sig store hen over vinteren. Perioden for dyrkning er i første omgang fra 30. oktober 2012 til 30. april 2013. I denne periode skal det testes, hvor godt disse brunalger optager næringsstoffer fra spildevandet i det strømfyldte Lillebælt. Prøvestationerne er udsat i tæt relation til udløbsledningen fra renseanlægget.

6

Bent de Jong sammen med eksperterne fra Aarhus Universitet. På sigt forventes projektet at kunne generere overskud. Der er dog stadigvæk mange udfordringer undervejs og vi kan først konkludere på projektet, når algerne har gennemgået en hel vækstsæson. Først da er den rigtige dyrkningsform og den mest optimale udnyttelse af biomasse ved at være på plads. Annemarie Gotfredsen, Fredericia Spildevand. ag@fredericiaspildevand.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


Lad os bidrage med meget mere end rent vand Kemira Water Danmark er vokset fra at være markeds-ledende indenfor fældningskemi til at være totalleverandør af kemikalier og rådgivning. Og vi opfatter rollen som totalleverandør bredt - fra rådgivning og tilbud om mikroskopering til levering af doseringsudrustning, udlån af lagertanke eller salg af polymer og den rette kemi i den mængde, der passer til vore kunders behov. Få indblik i nye markedsområder, produkter og services på www.kemira.dk

Kemira Water Danmark A/S G-Vej 3 DK-2300 Copenhagen Denmark Tel. +45 33 13 67 11 www.kemira.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

7


Lynettefællesskabet vinder Lysprisen 2012 Lynettefællesskabet fik torsdag aften overrakt Den Danske Lyspris 2012 for sin belysning af det nye slamforbrændingsanlæg på renseanlæg Lynetten. Bygningen er et eksempel på, hvordan lysdesign kan forvandle et industrianlæg til et smukt vartegn ved indsejlingen til Københavns Havn. Det er innovative, veldesignede og smukt udførte belysningsanlæg, som hvert år dyster om at vinde Den Danske Lyspris. I år gik prisen til Lynettefællesskabets ovnbygning fra 2011, som er verdens mest energieffektive slamforbrændingsanlæg. Det er Creo Arkitekter, der har tegnet bygningen, mens Rambøll Lys har været lysdesignere på projektet.

8

”Belysningen af de tre farvede siloer bag glasfacaden og af skorstenen fremstår som en grafisk og meget præcis billedlig komposition. Lyssætningen af bygningen er et godt eksempel på, hvordan der med få midler og et lavt energiforbrug kan skabes smukke og gode oplevelser ved hjælp af lys, som gør en positiv forskel for oplevelsen af byer og bygninger efter mørkets frembrud,” siger Dorte Gram, juryformand og arkitekt i Dansk Center for Lys. Det energibesparende lys på slamforbrændingens bygning har også været i fokus, fordi Dansk Center for Lys arbejder for at udbrede kendskabet til god og energirigtig belysning.

”Der skal både være plads til lyset og til mørket. Det varme glødende lys, der strømmer ud fra silobygningen på Lynetten, er et raffineret indslag i havnefrontens mørke silhuet. Lys­niveauet er ikke vanvittigt højt, men på grund af det omkring­liggende mørke bliver effekten desto større. Der er ikke brugt farvet lys. Det er det hvide lys på de farvede siloer, som skaber effekten. Det virker meget raffineret og overbevisende”, siger direktør Anne Bay, der i går aftes overrakte prisen. For yderligere information kontakt: Direktør Torben Knudsen, Lynettefællesskabet Tlf.: 3257 3232

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


Flow Pulse til overvågning D

NYHE

Designet -

Til pålidelig overvågning af strømningshastigheder i væsker og slam.

5 stk. flowmålere:

40.000 kr.

5 stk. flowmålere inkl. levering og monteret:

50.000 kr.

Aquasense · Tlf. 42425080 info@aquasense.dk · www.aquasense.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

9


Rottetemadag

Ferskvandscentret 29. november i Silkeborg

Red.J.H. Man må sige, at valg af emne til dagens tema om rotter, deres levevis, udbredelse og bekæmpelse ikke mindst på baggrund af dagspressens interesse for rotterne deres antal og resistens, var velvalgt. Dagens program var: 1. Rotters sociale adfærd 2. Giftfri rottebekæmpelse 3. Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter 4. Rottespærreprojekt. Kbh. Kommune 5. Rottespærrer: Hvor og hvordan skal indsatsen være 6. Resistens mod rottegift 7. Forekomst af rottegift i rovdyr og fugle

1. Rotters sociale adfærd Af Morten Vissing, Chefdyrepasser Aqua Dagens første indlæg var Morten Vissing, Aqua, Silkeborg, der præsenterede et morsomt show, der fortalte om rottens liv og færden. Men helt leve op til Rottekongen Cibrino, der optrådte med sine dresserede rotter på markeder rundt om i landet, kunne han dog ikke matche.

de unge hanner, der så samler hunner og danner nye familiegrupper. Hvis en ung han søger tilbage til den oprindelige gruppe, angribes den og dræbes, da den vil søge at overtage pladsen fra den dominerende han og dræbe ungerne. For at skærme ungerne anbringes de i en fælles rede og fodres af en dominerende hun rotte. Kloakrotterne er ret stationære, flytter sig indenfor en radius på 30 -60 meter. I det åbne land helt op til 1 km., en ”udbrudshan” helt op til 6 km.

Det var et rigtig morsomt og oplysende foredrag om rotters sociale adfærd, der foregik med levende medbragte rotter fra et opstillet terrarium. Dyrene blev taget ud, nusset indtog pladsen på skulderen og bag nakken på Morten Vissing. Det var svært at forstå i relation til en kloakrotte. De var en smule utætte, så der måtte lidt opfejning til senere, men de var søde. Skitsen viser opbygning af en rotteflok med familiegruppen i midten. Gruppen består af en han og 8 – 10 hunner. Denne gruppe har boplads, hvor livsbetingelserne er de bedste mht. mad og redeforhold. Når pladsen bliver for trang, udvandrer

10

Tid til Siesta Morten Vissing mv@fck.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


2. Giftfri rottebekæmpelse

Ny rottebekæmpelse i kloakken

Af Per Sørensen, WiseTrap

Bekæmpe lsespla n – eksempel 1

Fortalte om strategien ved effektiv giftfri rottebekæmpelse. Efterfulgt af en renovering af kloaksystemet.

1. Rottebefængt område 2. Afgrænsning 3. Fælder i yderste brønde 4. Trinvis mod yderste brønd 5. Effektiv spærring – fjerner al til- og afgang

Det faktum, at 2 Rotter kan blive til ca. 800 på et år og ikke har naturlige fjender, gør, at en effektiv bekæmpelse må have første prioritet. Valget står mellem brug af gifte eller forskellige former for mekaniske bekæmpelsesmidler. Naturstyrelsens pjece ”Sådan bekæmper du rotter og mus” oplyser, at kommunerne i 2009 brugte 275.000 kg. gift. Dette tal var i 2010 steget til 585.000 kg. Hertil skal lægges det, bekæmperfirmaerne bruger i sikringsordninger. Disse mængder er ikke registreret i dag. Så det er på høje tid, vi får gang i alternative løsninger. 80-90 % af Rotterne på overfladen kommer ifølge Naturstyrelsen fra kloakken, Derfor vil en bekæmpelse her være den mest effektive måde at slippe af med 80 – 90 % af rotterne i Danmark. Generelt har bekæmpelsen i kloakken med WiseTrap sat fokus på at få renoveret kloakken bagefter.

Mekanisk eller Elektronisk fælde? En mekanisk rottespærre lukker af for, at rotten kan løbe op i kloakken, men den bekæmper ikke problemet.

Det kan gøres bedre

Et rottefrit miljø

Utæ t kloak

En elektronisk fælde kan i forbindelse med en effektiv bekæmpelses strategi: Udrydde rotten i kloakken - Fuldauto­matisk - Miljørigtigt / uden brug af gift - Selvtømmende fælde - Minimum af tilsyn - Økonomi / cost-benefit - Uden at fortrænge rotterne til nye områder og dermed skabe et Rottefrit kloakmiljø John berettede herefter om Wiseplan. En strategi der i dag er med til at gøre WiseTrap til en succes, ved at man med fælden kan tømme en kloak for rotter. Dette gøres ved at køre bekæmpelsen som en planlagt militærisk fremrykning. Den ene fælde beskytter området, medens den anden rykker frem. Indlægget afsluttedes med et eksempel fra Trødrød Kollegiet havde i 6 år haft et stigende rotteproblem både i kloakken, på åbne arealer og oppe i lejlighederne. Man havde prøvet alle midler, uden resultat. Embedslægen krævede til sidst kollegiet lukket og alle beboer skulle genhuses. Løsning Her blev monteret fælder i alle kloakker på en gang. Efter 3 uger var der ikke flere klager om overfladerotter. Efter 16 ugers bekæmpelse, var alle dræn og kloakker rottefrie.

Ifølge Naturstyrelsen får naboen bare problemet, her vil rotten søge overfladen og løbe over gaden tilbage til sandkassen i børnehaven. Ved brug af fælder vil man få en aktiv vedvarende bekæmpelse rundt om i kloakkerne. Denne vedvarende bekæmpelse vil være med til at sænke niveauet af rotter generelt.

Fangsten klar til afhentning Per Sørensen, per@wi.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

11


3. B  ekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Af Niels Hesthaven Sørensen, Miljøstyrelsen De senere års stærke stigning i rottebestanden har krævet en øget indsat på bekæmpelses indsatsen. Bekendtgørelsens krav er at: Forebyggelsen skal styrkes – Uddannelse og professionalisme skal i højsædet – Kommu­ner­ nes datagrundlag skal styrkes – Bekæmpelsen skal effektiviseres – Giftforbruget skal reduceres.

Definitioner: Foderstationer: Beholdere af plast, metal eller træ, hvor rotter har fri adgang. Disse kan indeholde gift, smækfælder eller ugiftige indikatorblokke.

Resistensstrategi: Kommunalbestyrelsen skal: Ved bekæm­pelse af rotter med kemiske midler (antikoagulanter) anvende den antikoagulant med det svageste giftstof først. I tilfælde af at kommunalbestyrelsen finder resistens, anvendes den næst stærkeste gift, der er til rådighed . Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at deltage i undersøgelser, foranstaltet af Naturstyrelsen med henblik på undersøgelse af resistens mod antikoagulanter hos rotter. Indlægget fortsatte med yderligere gennemgang af kommunalbestyrelsens forpligtigelser med tilsyn ved: Ejendomme, virksomheder, kloakker, arealer (havnearealer, genbrugspladser, lossepladser og deponier, vildtfodringspladser mm). Eftersyn i landzonen efter særlige regler, placering af rottespærrer osv. Heldigt man ikke er kommunalbestyrelse. Nu kom endelig den længe ønskede Autorisations lov!

Sikringsordninger: Aftale mellem en autoriseret person og en grundejer/lejer, der omhandler bygningsgennemgang, der eventuelt suppleres med opstilling af foderstation. Forekomst af rotter: Observation af rotter eller spor af rotter.

Indlægget sluttede med gennemgang af yderligere et antal bekendtgørelser. Hvis man har appetit på mere lovstof se! https://retsionformation.dk/Forms/R0710.apx?id=142355 Niels Hesthaven Sørensen nihso@nst.dk

Priserne for annoncering i Spildevandsteknisk Tidsskrift i 2013 er de samme som i 2012.

12

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


ROTTESPÆRREPROJEKTET KØBENHAVNS KOMMUNE SKADEDYRSOMRÅDET

Flere typer rottespærrer og teknologier er blevet afprøvet, og det er blevet undersøgt om rottespærrerne effektivt kan holde rotterne tilbage. Derudover har forsøgene haft fokus på, om rottespærrer forårsager tilstopninger eller andre driftsproblemer, og om de kan skabe så dårlige forhold for rotterne, at antallet af rotter reduceres.

Område chef Morte n Otkjær Thune

Hvorfor gennemføre et rottespærreprojekt? Hvordan gjorde vi det i praksis? Hvad er erfaringerne fra rottespæ rre projektet

4. R  ottespærreprojektet Københavns Kommunes Skadedyrsområde Af Områdechef Morten Otkjær Thune Omtale af gennemførelse og resultater fra Europas første praktiske forsøg med rottespærrer i København Rottespærreprojektet blev sat i værk, fordi der ikke fandtes et grundlag for vurdering af effektiviteten af de forskellige rottespærrer, der er på markedet. Valget faldt på forskellige typer: • 2-klapsmodeller • TJ-brønden • Flytbare elektroniske rottefælder FORSØG 1: 2-klapsmodeller 10 Skoler med samlet 3028 observationsdage 12 Boliger med samlet 2914 observationsdage 9R  estauranter med samlet 1886 observationsdage

FORSØG 4: Konsekvenser for rottebestand Blev udført i Kgs. Lyngby. Fokus på observation for bestand, når der indsattes rottespærrer. FORSØG 5: Reduktion af vand­føringsevne Blev udført på Teknologisk Institut.

ERFARINGER FRA ROTTESPÆRREPROJEKTET

At den bedste sikring mod kloakrotter er at holde sine kloakker tætte. Rottespærrer bør kun være en midlertidig løsning indtil kloakken opstrøms er gjort tæt. At med en to klaps rottespærre vil der statistisk gå mindst 1 år, inden der kommer en rotte igennem. At overveje hydralisk tab samt mulighed for vand i kælderen. At det i København er umuligt at slippe helt af med rotter i kloakken.

Alle RAPPORTERNE ligger på: www.ke.dk/rottesparre FORSØG 2: TJ-brønden Tog udgangspunkt i byggeri i Høje Taastrup kommune, hvor de var installeret i forvejen. FORSØG 3: Wisetrappen Udvalgte to lokaliteter og fulgte systematikken for at gøre kloakken rottefri. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

Morten Otkjær Thune morthu@tmf.k.k.dk (Læs også Indlæg i Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4. 2011. side 22 – 24. Kan rottespærrer løse rotteproblemet? (Københavns kommune og Aarhus Universitet). Red.)

13


5. R  ottespærrer: Hvor og hvordan skal indsatsen være?

I handlingsplanen skal kommunalbestyrelsen, hvor det er relevant, beskrive særlige indsatsområder vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af rotter følgende steder:

Af Jørgen Theibel, Naturstyrelsen Indlægget begyndte med spørgsmålene Hvad er rottespærrer? Hvor og hvordan skal de anvendes, Hvad koster rottebekæmpelse, Udarbejdelse af en handlingsplan. Kommunernes og Forsyningernes kloakrottebekæmpelse. Årlige rotteanmeldelser, Hvad koster det at have rotter, udgifter til rottespærrer og rotteskader. hvordan finansieres rottespærrer Bekendtgørelsen af 26. juni 2012 definerer : § 1, stk. 6) Rottespærre: Mekanisk eller elektronisk anordning til indsætning i brønde i stik- og hovedledninger, som har til formål at slå rotter ihjel eller hindre disse i at passere opstrøms i en ledning. Der findes mange forskellige typer rottespærrer. Der blev vist eksempler på: • 2-klap rottespærrer, udførelse og princip • Rottespærrebrønde forskellige kostruktioner • Princip skitse af en Wise trap elektronisk styret fælde Alle viste modeller er omtalt i ”rapport for rottespærreprojekt i København ”

Bekendtgørelsen af 26. juni 2012 

§ 7. Kommunalbestyrelsen skal som grundejer, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt, på eksisterende kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner opsætte rottespæ rrer på kloakledninger, der fører ind til de pågæ ldende områder.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ligeledes som grundejer, hvor det er hensigtsmæ ssigt og teknisk muligt, opsætte rottespærrer i forbindelse med byggemodning af kommunale skoler, plejehjem, daginstitutioner og parcelhusområder på kloakledninger, der fører ind til de pågældende områder.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt, når den har opnået tilladelse fra grundejeren, opsætte rottespæ rrer på samtlige kloakledninger, der fører ind til eksisterende hospitaler.

Stk. 4. Adgangen i stk. 3 gælder tillige i forbindelse med byggemodning af hospitaler.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan desuden efter aftale med spildevandsforsyningsselskabet opsæ tte rottespærrer andre steder end angivet i stk. 1-4 eller anvende giftblokke som led i bekæmpelse af rotter i kloaknettet.

Stk. 6. Opsæ tning af rottespærrer og anvendelse af giftblokke skal fremgå af handlingsplanen, jf. § 6.

Stk. 7. Når der ved private byggemodninger af parcelhusgrunde er opsat rottespærrer, afgør spildevandsforsyningsselskabet i forbindelse med overtagelse af ledningsanlægget, om rottespæ rrer fortsat skal anvendes. Tilsvarende gæ lder ved kommunale byggemodninger af parcelhusgrunde, hvor forsyningsselskabet har forsyningspligten

Ejendomme i landzone, – Ejendomme i byzone, sommerhusområder og kolonihaveområder, - Fødevarevirksomheder, – Kloakker og stikledninger (herunder anvendelse af kloakblokke og rottespærrer), - Havnearealer, - Kommunale genbrugsstationer, - Lossepladser og deponier. Det uundgåelige spørgsmål er ”Hvad koster det”? Med baggrund i kommunernes årlige indberetninger til Naturstyrelsen om den kommunale rottebekæmpelse var udgiften i 2011 ca. 85 mio. Kr. Hertil kommer udgifterne til private bekæmpelsesfirmaer. Udgiften hertil kendes ikke, men anslås at svare til den kommunale udgift, således at Danmarks samlede udgift udgør ca. 170 mio. Kr. Naturstyrelsen har tidligere i samarbejde med Forsikringsoplysningen vurderet, at rotterne på den private del af kloaksystemet (stikledningerne) påfører samfundet skade for mellem 100-200 mio. Kr. årligt. Skaderne på det offentlige kloaknet skønnes at være mindre, da rotterne ofte ikke opholder sig her. Rotteforårsagede skader på det offentlige kloaknet skønner Naturstyrelsen til at være et sted mellem 25-50 mio. Kr. Udenfor kloakkerne - på jordoverfladen - forårsager rotterne omfattende skader på boliger, offentlige og private institutioner, skoler, plejehjem, hospitaler, fødevare- og industrivirksomheder. Der eksisterer ingen opgørelse over disse udgifter, men fælles for dem er, at følgeskaderne i form af sygdomsbehandling, genhusning, kassation af fødevarer, dessinfiktion og rengøring af inventar m.v. samt driftsstab ofte langt overstiger de direkte skader. Naturstyrelsen skønner, at skader indklusive følgeskader kan udgøre flere hundrede mio. kr. årligt.

Finansiering af rottespærer: Ref. Bekendtgørelsen kan kommunernes investeringer i rottespærrer finansieres enten over kommuneskatten eller som gebyr. Ref. Bekendtgørelsen kan forsyningsselskaberne foretage rotte bekæmpelse i kloaknettet ved hjælp af rottespærer som led i deres hovedaktivitet i forbindelse med drift og vedligeholdelse af spildevandsanlægget. Denne aktivitet finansieres af brugerne via deres spildevandsbidrag.

§ 36 bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2012 § 37 Kommunalbestyrelsen skal senest 6 måneder efter denne bekendtgørelses ikrafttræden udarbejde en handlingsplan, jf. § 6, der skal opfylde følgende minimumskrav

Som tilknyttet aktivitet kan spildevandsselskabet foretage rottebekæmpelse i kloaknettet, hvis det sker som led i den almindelig kommunale rottebekæmpelse, dvs. på vegne af kommunen Yderligere oplysninger finde i Afsnit 4.2.7

Oplyse om de overordnede mål for rottebekæmpelsen i kommunen - Oplyse om tildelte ressourcer til rottebekæmpelse - Opstille målelige succeskriterier for rottebekæmpelsen - Give en konkret beskrivelse af tiltag til opnåelse af beskrevne krav.

14

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=138040 Jørgen Theibel, joth@nst.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


Kalibrering med et museklik Memobase Plus - en hjælp i hverdagen Endress+Hauser introducerer nu Memobase Plus, hvormed du sikkert og effektivt kan kalibrere dine Memosens sensorer. Med Memobase kan du kalibrere op til 4 sensorer samtidigt og al nødvendig dokumentation bliver automatisk registreret og kan printes i PDF eller analyseres videre via Csv/excel. Ikke nok med at du får al dokumentation, der er nødvendig for at arbejde i overensstemmelse med FDA CFR 21 part 11, så kan du nu også vælge at få yderligere data på sensoren umiddelbart før og efter kalibrering. På den måde kan sensorens ydeevne bedre analyseres. Kalibreringen kan nu foregå under optimale forhold på laboratoriet, hvormed du sikrer en mere nøjagtig kalibrering samt undgå uhensigtsmæssige arbejdsforhold ved kalibrering ude på anlægget. Den nye kalibreringsproces er så enkel, at det ikke kræver nogen særlig ekspertise og det brugervenlige program kan læres på ganske kort tid. Læs mere om Memobase Plus på vores hjemmeside www.dk.endress.com/memobaseplus

Endress+Hauser A/S Poppelgårdvej 10-12 DK-2860 Søborg

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

Telefon +45 70 131 132 Fax +45 70 132 133 info@dk.endress.com www.dk.endress.com

15


6. Resistens mod rottegift Af Jens Lodal, Skadedyrsbiolog Er katastrofen nær? Er den brune rotte ved at være resistent overfor de anvendte rottegifte? Hvad er resistens – Hvor udbredt er resistens i Danmark – Hvad betyder resistens i praksis? Når man læser dagspressen og ser TV, er resistens blandt rotter et stort problem. Hvad er realiteterne? Er det så galt, som postuleret? Hvis der findes een rotte i et område, der er resistent, får man det indtryk, at alle er resistente. Så galt er det ikke, de øvrige fejler intet.. • Lokkemidlet skal have en smag og lugt, som rotten kan acceptere • Der skal være udlagt tilstrækkelige mængder i et passende antal depoter • Konstant indvandring af nye rotter • Midlet ædes af andre dyr eks. mus/fugle • Resistens Herefter blev vist et antal eksempler på antikoagulanternes omsætning i leveren ”rotternes renseanlæg”. Tilbage til resistens udbredelse: Bemærk forskellen på de to kort. Tv. Den dramatiske journalists udgave. Th. Den korte udgave baseret på faktuelle forhold. Giftene, der anvendes i kampen mod rotterne, bygger på ”Antikoagulanter”, der, hvis de indtages i tilstrækkelig mængde, resulterer i, at rotten forbløder og efterfølgende dør.

Er situationen katastrofal? Nej, men der skal handles med omtanke og aldrig bruges stærkere midler end nødvendigt. Jens Lodal, Skadedyrsbiolog, jens.lodal@agrci.dk

Giftarsenalet, der anvendes i den daglige kamp mod rotter, er tre almindelige typer: Coumatetralyl, Bromadiolon og Difenacoum. Har disse tre gifte ikke den ønskede virkning, findes der ”Tre stærke gifte” ( under den røde streg på figuren), som kun meget nødigt anvendes. Giftene findes, men problemet er, at rotter er meget intelligente og kræsne modspillere, der ikke lader sig byde hvad som helst. Det skal være frisk og lækkert, ikke noget gammelt muggent, der er godt nok til en rotte. Den skal kunne lide maden. Den tager kun en lille ”smagehaps”, får den ubehag indenfor de næste 6 – 8 timer, spiser den ikke oftere stoffet ved den buffet. Hvorfor virker antikoagulanterne så ikke altid efter hensigten. Der kan være flere årsager f.eks.

16

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


7. Forekomst af rottegift i rovdyr og –fugle, hvor de ikke burde være  

Af Morten Elmeros, Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Morten fortsatte indlægget med den alvorlige sandhed om det årlige salg af rodenticider på ca 2.000 kg., der anvendes til bekæmpelse af rotter, mus og mosegrise og den meget høje forekomst, der er af disse giftstoffer i rovdyr og –fugle i Danmark. En medvirkende årsag til den ekstremt høje forekomst og det høje giftindhold i de fritlevende fugle og pattedyr kan skyldes • Intensiviteten af bekæmpelse ved bygninger i landzone • Tæt forekomst af bygning i landzone • Intensiv gnaver-bekæmpelse ‘ude i naturen’ (foderpladser, juletræer, skov) Morten Elmeros, elm@dmu.dk

Blå Kærhøg slår på en mus i Klosterkær. Hele dagen og i det daglige taler vi om skader på kloaksystemer og bygværker, forårsaget af rotteangreb. Derfor var Morten Elmeros´ indlæg om bekæmpelse af gnavere med gift og den ikkeønskede forgiftning af rovdyr og –fugle interessant.

Art

Gnavere bekæmpes typisk for at begrænse risikoen for: • Ødelæggelse af fødevarer og afgrøder • Ødelæggelse af bygninger, diger og lign. • Sygdomsspredning Det sker typisk ved kemisk bekæmpelse med antikoagulante rodenticider af: Rotter i byer, i og ved bygninger i landzone, fuglehold, vildtfodringspladser, mv. - Mus i og ved bygninger Studsmus (mosegris, markmus, rødmus) i juletræskulturer og skovbrug. (Siden 1/1-2012 har bekæmpelsen af gnavere med antikoagulante rodenticider ’ude i naturen’ ikke været lovlig).

Median

Maks.

Skadeligt/ dødeligt niveau (% >100 ng/g)

Koncentration (ng/g vv)

 

% med gift Middel

Dødeligt niveau (% >200 ng/g)

Tårnfalk

89

 88,5

33,5

 690

27

14

Musvåge

94

 69,7

44,0

 721

216

6

Fjeldvåge

84

 34,2

18,0

 139

13

0

Natugle

93

 73,0

35,0

 534

21

9

Slørugle

94

 94,5

61,0

1092

37

14

Skovhornugle

95

 16,6

13,0

  84

0

0

Brud

97

138,4

61,5

1660

35

17

Lækat

97

145,3

56,5

1419

33

18

Et af vore mindste rovdyr, Bruden

Antikoagulante rodenticider er langsomtvirkende gifte, der blokerer blodets evne til at koagulere, selv i meget små mængder. Da giftene virker på samme måde i gnavere som i rovdyr og –fugle, skal man ved brug af gifte mod gnavere sikre, at der ikke sker en uønsket spredning til andre arter. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

17


Udstilling ved Spildevandsteknisk Forenings Årsmøde 2013 Red. J.H.

Arkivbillede fra tidligere årsmødeudstilling Blad nr. 2 2013 udkommer umiddelbart før foreningens årsmøde i Herning den 31. maj 2013. Vært for årsmødet 2013 er Herning Vand A/S.

En sådan præsentation vil give de besøgende en idé om, hvilke spændende løsningsmuligheder de enkelte udstillere vil præsentere.

Udstillende firmaer, der ønsker det, opfordres til at fremsende korte indlæg, gerne med billede, om deres aktiviteter på udstillingen.

Indlæg på MAX 100 ord + billede kan sendes som e-mail til redaktionens adresse red@stf.dk. (Husk ved præsentationen at tilføje e-mail eller hjemmeside­adresse). Billeder modtages som billedfil med min. 300 dpi-opløsning.

 

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 2 har deadline 15. april med udsendelse i uge 20.

Husk de korte indlæg sendes til redaktøren: red@stf.dk Annoncer sendes til Hornslet Bogtrykkeri A/S: Tlf 7070 1208, spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk

Sekretæren meddeler, at fristen for udstiller­tilmelding til årsmødet er: senest 4. april 2013. 18

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


FLYGT

EXPERIOR

INSPIRED

BY YOU ENGINEERED BY US Flygt Experior er: •

Adaptive N - Branchens eneste mekanisk selvrensende pumpehjul

IE3 motorer - Verdens første LSPM motorer til spildevandspumper.

SmartRunTM - Patenteret ny pumpestyring, med indbygget frekvensomformer, sikrer en problemfri drift uden tilstopninger.

www.flygt.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

19


Godt samarbejde styrkede beslutningsgrundlag Af Lisbeth Henriksen, FFV Spildevand A/S, Torben Clausen, TC Anlæg A/S og Karsten Egebjerg Pedersen, Krüger A/S Som led i centralisering af spildevandsstrukturen i FaaborgMidtfyn Kommune nedlagde FFV Spildevand A/S for nylig tre mindre renseanlæg for i stedet at lede mere spildevand til Faaborg Renseanlæg. Målet er at forbedre drift og miljø. Baggrunden for projektet var et politisk ønske om at tilpasse spildevandsstrukturen i den nye Faaborg-Midtfyn Kommune til behovene efter kommunalreformen i 2007. På daværende tidspunkt var der i alt 11 renseanlæg med en samlet kapacitet på 95.000 PE i kommunen. Anlæggene tilhørte oprindelig de tidligere Broby, Faaborg, Ringe, Ryslinge og Årslev Kommuner, som blev lagt sammen i forbindelse med reformen. Med et forventet konstant befolkningstal frem mod 2020 på 51-52.000 indbyggere var der udsigt til både besparelser og miljømæssige forbedringer, hvis man fik skåret i kapaciteten de rigtige steder. Løsningen blev at nedlægge renseanlæggene i Nr. Broby, Hillerslev og Korinth og føre spildevandet til Faaborg Renseanlæg. Det var kommunens største og havde ledig kapacitet, efter at en række lokale industrier i årene før strukturreformen var nedlagt eller flyttet til andre lokaliteter. Det krævede en 40 km lang afskærende trykledning samt et antal pumpestationer, bassinanlæg mv., som skulle finansieres med et anseligt millionbeløb. Desuden måtte man forvente, at driftsudgifterne på Faaborg Renseanlæg ville stige. Til gengæld ville de relativt højere driftsudgifter på de tre renseanlæg falde bort, ligesom en række miljømæssigt følsomme vandløb ikke længere skulle modtage renset spildevand. Endelig kunne man se frem til at spare anlægsinvesteringer på de tre renseanlæg på 30-40 mio. kr.

Figur 1. Den nye pumpestation i Nr. Lyndelse under opførelse. Det eksisterende ledningssystem kobles sammen med den nye pumpesump.

20

Grundigt forarbejde betaler sig Argumenterne til fordel for projektet vejede tungt i den politiske vægtskål og medførte, at det i efteråret 2010 blev godkendt i kommunalbestyrelsen som en del af den første samlede spildevandsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune. Næste skridt var at forberede udbudsprocessen, som efter planen skulle finde sted det kommende forår. Det bragte Krüger ind i billedet som bygherrerådgiver for forsyningen og aktiv medspiller i projektet. I første omgang handlede den fælles opgave om at reducere antallet af usikkerhedsmomenter i projektet, så man undgik, at de tilbudsgivende entreprenører værdiansatte en given del af arbejdet højere end strengt nødvendigt. Metoden var blandt andet at lægge det overordnede tracé vest om Arreskov Sø, hvorved man kom uden om fredede områder og områder, med vanskelige jordbundsforhold. Det sparede tid og penge i anlægsfasen og lettede i øvrigt den fremtidige drift af anlægget. Omvendt var forsyningen også indstillet på at satse på løsninger, som måske var dyrere i anskaffelse, men optimerede projektets værdi på lang sigt. Blandt andet søgte man at mindske antallet af horisontale retningsskift og bratte geometriske løft, som erfaringsmæssigt medfører risiko for luftlommer og øger kravet til hydraulisk tryk. Samtidig besluttede man sig for at lægge trykledningerne som to parallelle ledninger. Det optimerede driftssikkerheden, reducerede energiforbruget og gav et anlæg, der var fleksibelt i forhold til både den nuværende fælleskloakering og den langsigtede overgang til separatkloakering. Pumpestationerne blev placeret, hvor det anlægsteknisk var mest hensigtsmæssigt, og hvor de synede mindst i landskabet. Desuden blev de indrettet, så de understøttede sikkert arbejdsmiljø.

Figur 2. 3000 m3 stort sparebassin ved Korinth Renseanlæg opføres med henblik på recipientbeskyttelse og klimasikring. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


Kompressoren,

derøger fremragendeydeevne

The Heart of Your Process

Velkommen til den nye generation af turbokompressorer i verdensklassen I to årtier har vi været de førende inden for turbokompressorer til spildevandsbeluftning. Nu kommer ABS turbokompressor HST 20 fra Sulzer Pumps, der er tredje generation af vores fuldstændigt luftkølede teknologi. Med uovertrufne besparelser fra elmåler til luft giver vores nye turbokompressor dig mere effekt for hver kilowatt.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

Og ved at indbygge lyddæmpere og andet tilbehør opnås der en mindre, mere lydløs og omkostningseffektiv installation.

Sulzer Pumps www.sulzer.com

Dertil komme de magnetiske lejers stabilitet og den intuitive styring til optimering af din proces. Derfor udgør ABS turbokompressor HST 20 selve definitionen på fortsat lederskab.

Du kan finde flere løsninger i verdensklassen på www.ABSEffeX.com

21


Skærer et år af anlægsperioden Opgaven, som en kommende entreprenør skulle løse, omfattede blandt andet detailprojektering af: • Tryk- og gravitationsledninger, pumpestationer og bassinanlæg med tilhørende maskin- og elinstallationer baseret på bygherrens vejledende oplæg • Overordnet systemstyring samt lokal styring • Forhold relateret til trykstød, luftlommer og svovlbrinte

For at sikre at mål og succeskriterier mv. blev en aktiv ledelsesmæssig faktor i projektet, blev de samlet i en hvidbog eller manual, som skulle følge projektet gennem hele dets levetid. Af denne fremgår, at FFV, Krüger og TC Anlæg prioriterede procesorienterede mål i forhold til dialogbaseret kommunikation med interessenter og kundetilfredshed, mens TC Anlægs underentreprenører fremhævede projektstyring og tekniske leverancer. Alle lagde vægt på sikkert arbejdsmiljø som et vigtigt mål.

Dertil kom naturligvis udførelse af det samlede arbejde. Nok så vigtigt skulle entreprenøren også forestå forhandlinger og koordinering med de mange lodsejere, som ville blive berørt af arbejdet. Endelig ønskede FFV og Krüger, at entreprenøren gennemførte et workshopforløb med det formål at sikre et optimalt samarbejde mellem projektets parter. Anlægget skulle stå færdigt i efteråret 2013. Forventningen var, at tilbuddet ville ligge på 70-90 mio. kr.

I forlængelse af workshoppen gav TC Anlæg sig i kast med at detailprojektere anlægget og var i den forbindelse blandt andet i stand til på den sidste del af traceet at udnytte niveauforskellene i landskabet, så man kunne undvære en pumpestation og derigennem spare 300.000 kr. om året i driftsomkostninger. Samtidig sikrede et velbesøgt dialogmøde med lodsejerne, at antallet af ekspropriationssager blev holdt på det lavest mulige niveau, og at arbejdet kunne gennemføres med minimal gene for alle parter.

Blandt tilbuddene, som forelå i sommeren 2011, var der flere interessante. Tilbuddet fra TC Anlæg A/S var på cirka 70 mio. kr. og skilte sig blandt andet ud ved at kunne skære næsten et år af den forventede anlægsperiode. Dertil kom en grundlæggende overensstemmelse i tilgangen til projektet, som blev uddybet ved præsentationen af projektet.

Figur 4. Kædegraver lægger dobbelte trykledninger på strækningen mellem Hillerslev og Sandholt Hovedpumpestation. Straks efter at ledningerne er lagt, reetableres ledningsgraven.

Beslutningsgrundlaget er styrket

Figur 3. Indløbet til Bjernevejens Pumpestation. Vi er tæt på Faaborg Fjord, og grundvandsspejlet står højt.

Driftsomkostningerne reduceres markant Parternes fælles tilgang til samarbejdet blev bekræftet i forbindelse med den workshop, som TC Anlæg afholdt ved projektets begyndelse, jf. udbudsmaterialet. Hensigten var i første omgang at afstemme forventninger og formulere mål og succeskriterier, siden at følge op og give mulighed for timeouts, hvor der opstod vanskeligheder, som ikke kunne løses inden for den normale mødestruktur.

22

Selve anlægsarbejdet begyndte i starten af 2012 og varede frem til oktober, hvor ledningen, efter diverse tests, blev sat i drift. Undervejs var gravearbejdet periodevis 2-3 måneder foran tidsplanen, mens der for andre arbejders vedkommende kun var tale om mindre forskydninger. Timeouts blev brugt to gange i projekteringsfasen, første gang for at sikre, at mål og succeskriterier kom ind i projektplanen, anden gang for at sikre, at kommunikationen i projektet foregik i henhold til hvidbogen. I udførelsesfasen blev timeout kun brugt en enkelt gang, nemlig for at løse tekniske problemer i forhold til styringen. Derudover sikrede løbende evalueringer ved afslutning af større opgaver, blandt andet opførelse af pumpestationer, at værdifulde erfaringer blev videreført og medvirkede til at øge det samlede udbytte af projektet. I henhold til kontrakten fandt gennemgang og aflevering sted primo december 2012.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


Er dit slam i god form?

Figur 5. De to 115 kW pumper på Sandholt Hovedpumpe­ station skal få spildevandet over Svanninge Bakker til Faaborg Renseanlæg.

Både timeouts og løbende evalueringer var stærkt medvirkende årsager til, at arbejdet blev afsluttet til tiden og inden for det kontraktligt fastsatte budget. Dertil kom hele det forarbejde, som blev gennemført i udbuds- og projekteringsfasen, og som i øvrigt sikrede, at projektet som helhed kunne gennemføres hurtigere og billigere og med lavere omkostninger i den fremtidige driftsfase end oprindelig forventet. Men vigtigst var formentlig den gensidige forståelse af projektets karakter og udfordringer, som partnerne opnåede tidligt i forløbet. Uden den havde det været betydeligt vanskeligere at bruge timeouts, evalueringer og gode ideer konstruktivt i forløbet. Om så centralisering af spildevandsstrukturen i FaaborgMidtfyn faktisk er den gode idé, som analyserne viste, da beslutningen om at gennemføre den blev truffet, vil først vise sig på længere sigt. Til gengæld er det sikkert, at de optimeringer af det oprindelige beslutningsgrundlag, som er sket i projektforløbet, har gjort det betydelig mere sandsynligt.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

Optimer den biologiske proces med tilsætning af Calciumcarbonat eller Hydratkalk ved at øge alkalinitet, ledningsevne og pH

Aggersundvej 50 · 9670 Løgstør Telefon 33 68 74 00 · Telefax 33 68 89 90 dankalk@dankalk.dk · www.dankalk.dk

23


Temadag om arbejdsmiljø Red.J.H. Spildevandsteknisk Forening afholdt forbindelse i med ”VandTek” udstillingen den 22. november i Odense. En temadag ”STF arbejdsmiljø 2012” om arbejdsmiljø. Dagens fokus var rettet mod de mange risici, som Arbejde med spildevand rummer – et faktum som Spildevandsteknisk Forening og dens medlemmer permanent er opmærksomme på for at sikre de medarbejdere, der dagligt er i fysisk nærhed af spildevandet, og de medarbejdere/gæster der lejlighedsvis besøger anlæg og installationer for spildevandsbehandling. Det bliver spændende om denne temadag vil bliver indledningen til etablering af den påtænkte ”Arbejds­miljø­gruppe”. Det pæne fremmøde vidnede om interesse for projektet. Dagens program var: • Hvordan holder vi os ajour med nye arbejdsmiljøer – bekendtgørelser? Bente Hvid Nesting, – arbejdsmiljørådgiver i OBH gruppen • Digitalisering af arbejds­ pladsbrugsanvisninger Kenneth Nikolajsen, Vand og affald Svendborg • Rundvisning på renseanlæg, set i et arbejdsmiljømæssigt perspekt Anita Tittanen, Aarhus Vand • APV i en forsyning med 250 pumpestationer Aksel Kirkeby, Vand & Affald, Svendborg • Lovgivning og faremomenter ved ”Alenearbejde” Jan Toft Rasmussewn, Dansk Metal • Forstå din ”Multigasdetektor” Ole Pedersen, Duotec Bente Hvid Nesting, OBH gruppen indledte dagens program med at belyse spørgsmålet Hvordan holder vi os ajour med nye ”Arbejdsmiljø bekendtgørelser”?

Svaret var, at det kræver en målrettet indsats at holde sig ajour med de seneste nyheder og opdateringer. Der blev henvist til grundigt omtalt materiale fra: OBH-Gruppen og Branchearbejds­miljø­rådet (BAR-WEB.DK) Arbejdet er så omfattende, at man skal tage stilling til: • • • • •

Er hver enkelt ansvarlig for egen opdatering Skal der være én ansvarlig Skal hver enkelt have interesseområder Skal alt rundsendes til alle Punkt på en dagsorden

Opgaven er meget omfattende. Det er derfor nødvendigt at overveje, om opgaven skal løses lokalt eller bør opgaven varetages eksternt. Måske med en abonnementsordning, der passer til det aktuelle behov.

Bente Hvid Nesting, OBH gruppen, bhn@obh-gruppen.dk … lidt bedre ingeniørrådgivning

ARBEJDSMILJØ POWERPOINT-SKABELON

Opdatering og ajourføring

Indlægsholder: Bente Hviid Nesting

24

Interessante links: www.at.dk www.bar-web.dk www.retsinformation.dk www.ast.dk www.arbejdsmiljoviden.dk www.karnovgroup.dk

Digitalisering af arbejdspladsbrugsanvisninger Af Kenneth Nikolajsen, Vand og Affald Svendborg

Bladet ”Magasinet Arbejdsmiljø”

Hvorfor APB og hvad er behovet Ifølge lovgivningen (Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer, med senere ændringer) skal der foreligge arbejdspladsbrugsanvisninger, når der blot er en person ansat i firmaet. Der skal være en arbejdspladsbrugsanvisning for hvert stof, som er faremærket. For stoffer, som bruges i almindelig husholdning, gælder dog en bagatelgrænse betinget af, at man ikke bruger stoffet mere, end man ville gøre til et privat forbrug. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


Der er to måder, hvorpå man kan udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning. APB’en kan enten udarbejdes som en brugsanvisning med alle 16 punkter fra At-vejledningen fra november 2005, Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer punkt 3. Arbejdspladsbrugsanvisningens indhold. Eller som tillæg til sikkerhedsdatabladet, hvor man selv skriver om de lokale forhold på virksomheden og i øvrigt henviser til sikkerhedsdatabladet. Mange virksomheder er ikke klar over, at arbejdspladsbrugsanvisninger er lovpligtige. Ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer, med senere ændringer.

Således: Fordelen ved Toxido og ChemiControl er at: • Man er sikret en stadig opdatering, hvis leverandøren ændrer produkter eller ved lovændringer. Ligeledes gives en god og overskuelig status over eksisterende kemikalier. • Toxido databasen styres af eksterne konsulenter (Bureau Veritas). Derfor kan det blive en bekosteligt affære. Ulempen ved selv at lave en Access Database eller bruge Kemi-Guiden er at: • Man har ikke altid det fulde overblik over hvilke arbejds­ pladsbrugsanvisninger, der er ajourført og hvor der er ændringer i sikkerhedsdatabladet.

Ukendskab til loven fritager ikke for ansvar. Overtrædelser kan straffes med bøde og i værste tilfælde med fængsel. Derfor er det vigtigt, at en virksomhed med selv kun en ansat udarbejder Arbejdspladsbrugsanvisninger. Der skal foreligge en Arbejdspladsbrugsanvisning på alle stoffer, der er faremærket. Dvs. Stoffer som fældningskemikalier, sprays og laboratorie kemikalier. Bagatelgrænse er for stoffer, som bruges ved normalt brug i almindelig husholdning.

Kenneth Nikolajsen fortsatte sit indlæg med at vise og forklare detaljerne i sikkerhedshåndtering af kemikalier, oprettelse af datablade, mærkning af emballager og meget mere. Konklussion Uanset hvilke hjælpeværktøjer man vælger, er det vigtigt, at der sættes fokus på arbejdspladsbrugeranvisningerne for medarbejdernes sikkerhed. Kenneth Nikolajsen kni@vandogaffald.dk

Der findes flere hjælpeværktøjer i forsøget på at gøre det mere overskueligt at udarbejde APB’er.

Formidling  af  sikkerhedsforskri>er  

F.eks. kan nævnes: • Miljøforum Fyns - Kemi Guiden • Toxido • ChemiControl • Hjemmelavet Access database Fælles for værktøjerne gælder, at det kræver fuldstændige oplysninger om alle virksomhedens kemikalier og sikkerhedsudstyr. Et stort arbejde, men det skal gøres og gøres grundigt. Som altid er der fordele og ulemper, når man skal træffe et valg mellem flere muligheder. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

25


Rundvisning på renseanlæg set i arbejdsmiljømæssigt perspektiv

APV i en forsyning med 250 pumpestationer

Af Anita Tittanen, Aarhus Vand

Af Aksel Kirkeby, Vand & Affald, Svendborg.

Det var meget interessant at følge den energi, man fra ” Besøgstjenesten” på Egå Renseanlæg udfører for at være et godt ”Besøgsmål”, uden at risikere de besøgendes sikkerhed mht. smittefare og fald og stadig få et godt indblik i anlæggets funktioner.

Aksel Kirkeby skulle forsøge at besvare et spørgsmål, som synes umuligt, men nu har Aksel jo aldrig holdt sig til bage, når det gælder arb. Miljø. Så lad os se, hvad et kort referat kan føre til.

I samarbejde med Teknologisk Institut har man derfor udarbejdet en sikkerhedsrapport, der har dannet baggrund for nedenstående sikkerhedsvurdering. Ved aftale om et besøg fremsendes en bekræftelse på besøget og et bilag, der gør rede for den risiko, der findes ved besøget og hvilke retningslinjer der derfor skal følges. For at reducere risiko til det mindst mulig er der gjort flere tiltag for at højne sikkerheden: F.eks. er det samme personale, der er rundvisere ved hvert besøg. – Der afholdes fællesmøder med Erfaringsudveksling om formidling og sikkerhed. 2 gange om året. - Ved besøget foregår informationerne så vidt muligt fra samme positioner. Positionerne er sikret med hegn så nedstyrtning undgås, ligesom der tages hensyn til den herskende vindretning, så aerosoler og uhygiejniske forhold undgås.

Hvordan starter man? • I en forsyning med op mod 200 forskellige pumpestationer med mange forskellige indretninger med forskellige risiko niveauer. • Forskellig alder • Forskellig opbygning • Bygget efter forskellige regler • Bygget efter forskellige traditioner • Hvor skal man begynde? • Hvor skal man ende?

Vigtigt er. Hvad skal en APV indeholde? En APV skal indeholde noget om risikovurdering og arbejdssituationer – Apv skal indeholde noget om, hvilke foranstaltninger der skal til for at undgå faremomenter – APV skal indeholde en handlingsplan for, hvordan uhensigtsmæssigheder fjernes -APV skal godkendes i Arbejdsmiljøudvalget. Inden arbejdet sættes i gang, må man gerne tænke flere vurderinger. Hvor stor er opgaven? Kan vi selv klare den, eller skal vi have hjælp udefra. Hjælp til Skrive- og ikke mindst kompetencehjælp. Hvor mange skal være i gruppen? Ledere, Medarbejdere, Arbejdsmiljøgruppen og Andre interesserede. Med henvisning til det utal af regler og henvisninger der findes om emnet, blev kun det mest specifikke omtalt som grundlag for udarbejdelse af en rapport. F.eks.:

  Eksempel på en velafskærmet ”Fortællepunkt” Også fra renseanlæggets side gøres der overvejelser før et besøg. Er der ricisi der kan udgås ved at overholde de generelle sikkerhedsforanstaltninger som: • • • • •

26

Afskærmning ved arbejde på maskiner Undgå glatte gulve (rengøring) inden besøg Vurder afvigelser fra ”Normalen” Bedre advarselsskiltning – giftstoffer, ætsningsfare Information om risiko Anita Tittanen ati@aarhusvand.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


Indlægget fortsatte med en lang række praktiske erfaringer og forslag til udarbejdelse af en APV. Fulgt af forskellige foto visende, hvordan arbejdspladser bestemt ikke skal indrettes, hverken med hensyn til lovgrundlag elle sund fornuft. Indlægget afsluttedes med forslag til anvisninger på gradue­ring for den endelig vurdering af Risikoskøn og Risikostyring.

Risikoen ved ”Alene-arbejde” Af Jan Toft Rasmussen, Dansk Metal Jan Toft Rasmussen indledte sit foredrag med at gøre klart. Hvad er ”Alene-arbejde? Svaret er! Alenearbejde, er arbejde som udføres alene på arbejdspladsen, eller hvor det er svært at få fat i en leder eller en kollega. En større virksomhed, hvor der er stor afstand mellem afdelingerne. Der er her tale om enmandsbetjente anlæg – Vagtopgaver uden for normal arbejdstid – Arbejde i kontrolrum – Aften- og nattevagter – Reparations- og vedlige­ holdelsesarbejder – Tilkaldevagt, specielt aften og nat, hvor der skal foretages reparationer - Arbejde på fjerntliggende lagre og overarbejde.

Herefter blev givet en række eksempler på forskellige årsager, der kan medvirke til ulykker Det bliver for langt at referere. I vores situation er det nok § 19 om risikoen ved Alenearbejde ved kloakarbejde, der er interessant Læs selv!

Fremstilling af en rapport er dyr. Man skal rundt på alle destinationer. Der skal bruges den fornødne tid til dataindsamling. Alle skal have den nødvendige viden til en kvalificeret vurdering. Og sidst, men ikke mindst. Hvem skriver den afsluttende rapport. Også her skal det være en person, der forstår emnet. Aksel Kirkeby akk@vandogaffald.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

27


Stadig med henvisning til § 19 blev omtalt: • Alene-arbejde med vogn - én vagtmand • Rutinemæssig inspektion – Én vagtmand • Ved strømmende vand – to vagtmænd Hvor der i det daglige stilles stærke krav til APVens kvalitet, forstærkes dette krav i særlig grad til en APV, der danner grundlag for Alene-arbejde på grund af arbejdets forøgede risiko. Også planlægning og tilrettelæggelse af arbejdets udførelse fik en grundig omtale med henvisning til Bekendgørelsens § 4 efterfulgt af Arbejdsmiljølovens forebyggelsesprincipper (jf. artikel 6, stk. 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejet)

Ilt - Eksplosionsfarlige gasser - Svovlbrinte Risiko for kvælning ved lavt iltindhold: kroppen reagerer ikke ved manglende ilt. Allerede ved et iIltindhold på 19,5 % er situationen alarmerende, og ved 17 % iltindhold (ved hårdt fysisk arbejde) er situationen katastrofal. Eksplosionsfarlige stoffer: udgør en sundhedsrisiko ned til et meget lavt ppm (parts per million). Koncentration f.eks. nævntes: Hexan, (n-Hexan) 20 ppm - Ethanol (Sprit) 1000 ppm – Metanol 200 ppm – Acetone 250 ppm – Benzen 0,5 ppm. Svovlbrinte: Formel H2S - Faremoment: Forgiftning -

Indlægget afsluttedes med spredte bemærkninger om: Tjeklister ved alene arbejde og generelle sikkerhedsforanstaltninger og et meget kraftigt budskab Huske at instruere de kollegaer grundigt, der skal holde øje med eller være til rådighed for dem, der arbejder alene. Jan Toft Rasmussen jtr@danskmetal.dk – mob. 2329 6947

Forstå din Multigasdetektor Af Ole Pedersen, Duotec A/S Første punkt i Ole Pedersens indlæg var oplysningerne om, hvad er gas og hvilke egenskaber har gas. Svarene er: • Alle stoffer der ikke er i fast eller flydende form (også luft) • Atmosfærisk luft består hovedsageligt af to gasarter ca. 21 % ilt og 79 % kvælstof og andre mindre forekomster af andre gasser f. eks. Kuldioxid, Argon og meget små forekomster af andre gasser. • Begreberne tung og let gas er relateret til gassens vægt i forhold til luft. • Tung gas lægger sig som udgangspunkt ved gulvet og let gas lægger sig under loftet –G  rundet turbulens, Termiske bevægelser og Brownske bevægelser blandes tunge og lette gasser med tiden. • Gas fylder al tilgængelig plads

Svovlbrinte er tungere end luft - Svovlbrinte lugter, i små mængder som rådne æg - Svovlbrinte angriber beton og metal. Efter en grundig omtale af de mange risici, der kan optræde i forbindelse med arbejdet i brønde og lukkede bygværker blev det tiden at omtale hvilke tiltag, vi kan gøre for at sikre os mod manglende: Iltforsyning, Eksplosionsfarlige gasser og Svovlbrinte. Undgå problemerne kan man kun i en vis grad, men ved brug af det rette udstyr kan man i nogen grad tage de fornødne forholdsregler, så ulykker undgås. En af forholdsreglerne til at undgå uforudsete hændelser er at anvende et sporingsudstyr til at advare mod mulige farer. Der findes flere anerkendte fabrikater, men alle har den risiko, at hvis de ikke anvendes korrekt, kan de give en falsk tryghed. Hvilket er værre end ingen måling. Ole Pedersens gav afsluttende en grundig forklaring på Multigasdetektorens rette brug. Ole Pedersens, op@duotec.dk

I Kloakbekendtgørelsens § 19. Kan læses, at der inden nedstigning i brønd eller lukket bygværk skal foretages målinger for at sikre, at arbejdet kan udføres uden risiko for eksplosion, kvælning eller andre sundhedsfarer. Målingerne skal foretages, inden arbejdet begyndes og fortsættes, medens arbejdet pågår. Begrebet andre sundhedsfarer dækker ofte over Svovlbrinte, men også andre gasser kan gøre målinger nødvendig. Tre gasser skal altid overvåges nøje ved arbejde i kloaker, brønde mm. nemlig:

28

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


Stoppe regnen kan vi ikke,

ø 2400 mm, 18 meter i et løft!

- men vi kan være med til at modvirke oversvømmelser! Min. 100 års levetid, hurtig installation, 100% tæt. De mange kraftige skybrud, vi har oplevet i de senere år, viser med al tydelighed, at kloaknettet ikke er dimensioneret til at optage de store mængder regn, som falder på kort tid, hvilket resulterer i oversvømmede veje, kældre og afløb. Prognoserne siger, at denne vejrtype bliver stadig hyppigere, så vi står med et tilbagevendende problem, med mindre der gøres noget. Et Weholite forsinkelses-/regnvandsbassin nedsætter risikoen for oversvømmelser betragteligt. Hos KWH Pipe har vi stor erfaring med design, konstruktion og installering af disse systemer i alle størrelser. Kontakt Bent eller Jan i ProjektTeknisk Service og få en uforpligtende snak om mulighederne og få et beskrevet designforslag med tegning, beregning og pris.

Bent Rønfeldt Tlf.: 20 46 38 58 ber@kwhpipe.dk Jan Lunding Tlf.: 40 21 64 42 jlu@kwhpipe.dk KWH Pipe (Danmark) AS

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

www.kwhpipe.dk

Member of the KWH Group

29


Find din nye medarbejder med STF.dk Rekrutteringen af den rette medarbejder er en vigtig sag for forsyningsvirksomhederne. Spildevandsteknisk Forening har derfor et samarbejde med jobportalen Ofir.dk. Spildevandsteknisk Forening stiller skarpt på jobsituationen for ansatte og rekrutteringsansvarlige på renseanlæggene rundt omkring i landet. Det gælder om at tiltrække de rette medarbejdere, og om at skabe de bedste muligheder for at netværke og videreformidle de ledige stillinger på spildevands- og forsyningsområdet. Derfor har Spildevandsteknisk Forening i 2012 lanceret et jobmarked på hjemmesiden i samarbejde med jobportalen Ofir. dk. Det har åbnet op for gode rabatmuligheder til de spildevandsaktører, der står og skal rekruttere nye medarbejdere. Der er 10 % rabat på alle jobopslag, der indrykkes via STF’s hjemmeside. STF blev kontaktet af Ofir.dk, da de – som STF – har interesse i at formidle job til forsyningsselskaberne. Som Ofirs partnerkonsulent, Jacob Björnsson, udtrykker det: ”Vi udvælger vores samarbejdspartnere med omhu, fordi det skal give mening. For os, for partneren og for medlemsvirksomhederne. Og det er STF et rigtig godt eksempel på. Mange ansatte på renseanlæg og forsyningsvirksomheder har fra deres tidligere tilhørsforhold til kommunerne været vant til at bruge Ofir, som historisk set har tætte bånd til det offentlige og igennem mange år har været markedsplads for håndværkere, ledere og interessenter på spildevands- og forsyningsområdet. Vi er specialister på området og kan skræddersy jobløsningen, så den passer til STF’s målgruppe”.

De medlemsvirksomheder, som i forvejen kender til Ofir, opnår nu mere konkurrencedygtige priser, hvis de går igennem STF’s hjemmeside, når de skal indrykke jobopslag. Samtidig bliver jobbet også vist på STF’s egen hjemmeside samt, hvis man ønsker det, på andre relevante webmedier, som Ofir samarbejder med, heriblandt Teknovation.dk, Ugebrevet Mandag Morgen og en lang række medier på maskin-, teknik- og håndværksområdet. STF har allerede nu vist sig at være en god kilde til rekruttering af nye medarbejdere. Og medlemsvirksomhederne har vist interessen. Driftschef Lars Erik Hansen hos Faxe Forsyning, som flere gange har benyttet sig af STF.dk ved rekruttering af nye medarbejdere, udtrykker det sådan, at ”det er sgu specielt at passe renseanlæg”. Han mener, at selv om man ikke skal være blind for at tage en medarbejder fra et helt andet jobområde, vil det som regel være en fordel, hvis ansøgeren kender så meget som muligt til det – og det gør de folk, der kommer på STF.dk. ”Det er min oplevelse, at det, at jobbet slås op på Spilde­ vands­teknisk Forenings hjemmeside, gør, at man rammer rigtigt og får fat i de rigtige folk i branchen. To af de seneste tre jobs, jeg har haft opslået på STF.dk, har jeg fået besat af folk fra andre renseanlæg eller forsyningsvirksomheder”. Lars peger på i højere grad at bruge STF.dk som et forum, hvor vi kan tiltrække så kompetente medarbejdere som muligt på området: ”Netop det med at være stedet, hvor man kan spørge hinanden til råds og netværke med andre, der arbejder med forsyning og har kendskab til, hvad det er, vi står for, det er STF jo særdeles gode til”.

Find den rette medarbejder Via stf.dk og ofir.dk – Sådan gør du: 1

Gå ind på stf.dk

3

Få annoncen vist på stf.dk, teknovation.dk og andre medier, som Ofir.dk samarbejder med.

2

Indryk din jobannonce via Ofir.dk

Alt sammen med 10 % rabat på gældende priser på Ofir.dk, når annoncen indrykkes via stf.dk.

30

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


EnviStyr Web Nyt webbaseret styrings- og overvågningssystem til renseanlæg!

EnviDan tilbyder nu EnviStyr Web som en del af portalpakken! EnviStyr Web er et unikt modulbaseret online styringssystem med nye muligheder: Processtyring fra fagfolk

Udnyt onlinedata til nøgletal/benchmark mv.

Modulbaseret og med kurve-editor

En add-on løsning til eksisterende PLC/SCADA-styring

Hurtig og logisk navigation og dataoverblik

Altid nyeste teknologi og viden med webopdateringer

Få et godt tilbud, kontakt os på 86 80 63 44 eller tol@envidan.dk

Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Sommervej 23, 1 th. DK-8210 Aarhus V Tlf.: 86 80 63 44

John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal DK-9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1A DK-2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

Bæredygtige helhedsløsninger for et godt miljø www.envidanwater.dk www.envidan.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

31


Ændring af slutafvanding på Hjørring Renseanlæg – et gør det selv projekt Af Erik Pedersen, Sektionsleder Renseanlæg, Hjørring Vandselskab Slambehandlingen på Hjørring Rense­ anlæg er meget traditionel. Al primærslam ledes til rådnetanken. En del af det biologiske slam kan ikke tilledes til rådnetanken på grund af manglende kapacitet, så der afvandes i perioder også biologisk slam.. Hele slammængden stabiliseres med brændt kalk efter afvandingen. Spørgsmålene, der skulle besvares, før vi kunne komme frem til en beslutning, var blandt andre, hvilke forskelle ville vi opleve i forhold til den eksisterende løsning med hensyn til produceret slammængde og dermed kalkforbrug og slutdisponeringsomkostninger, energi- og polymerforbrug og ikke mindst serviceog vedligeholdelsesomkostninger.

På Hjørring Renseanlæg havde vi gennem længere tid haft en del driftsstop, når der skulle afvandes udrådnet slam. Rådnetankene på Hjørring Renseanlæg tilføres meget forafvandet slam fra mindre renseanlæg og flotationsslam fra et forrenseanlæg for industrispildevand. Tørstoindholdet i flotationsslammet ligger typisk på 12 – 13 %. Tørstofindholdet kan derfor til tider være ganske højt i rådnetankene. Hvis tørstoffet ved afgangen fra rådnetanken kom over 5 %, havde dekanteren problemer med at trække sneglen rundt, selv ved meget lavt flow. Det var en utilfredsstillende og frem for alt en dyr situation. Problemet kunne i følge leverandøren af dekanteren sikkert afhjælpes ved at montere et væsentligt kraftigere gear på maskinen. Det var bare en dyr løsning, der stadigt ville give en dyr drift. Det var derfor nødvendigt at søge efter alternative løsninger. Flere medarbejdere havde kendskab til skruepresser fra gårdbiogasanlæg, så det var nærliggende at søge i den retning. De to toneangivende leverandører af skruepresser til renseanlæg, Krüger og Hjortkær Maskinfabrik blev bedt om at køre en test på deres skruepresser på både Hjørring- og Hirtshals Renseanlæg.

32

Resultaterne var på en gang overraskende og forudsigelige. Det forudsigelige var, at både Krügers Huber skruepresse og Hjortkær Maskinfabriks ISHIGAKI skruepresse på Hjørring Renseanlæg leverede afvandet slam med et meget flot tørstof, en rimelig rejektvandskvalitet og et polymerforbrug, der ikke afveg fra polymerforbruget på den eksisterende 6 år gamle dekantercentrifuge, uanset om der blev afvandet biologisk slam eller udrådnet slam. Resultaterne fra de to maskiner var ens. Det overraskende var, at på Hirtshals Renseanlæg, hvor der kun afvandes biologisk slam, var forbedringen af tørstofindholdet i forhold til præstationen på den eksisterende dekanter nærmest ikke eksisterende. Det blev derfor meget hurtigt besluttet kun at koncentrere sig om Hjørring Renseanlæg. Et indledende spørgsmål var om Hjørring Vandselskab selv skulle stå for projektet eller vi skulle alliere os med en rådgiver. Vi valgte efter ganske kort overvejelse at gøre det selv ud fra to begrundelser. Alle oplysninger frem til en beslutning skulle alligevel komme fra os, og den efterfølgende drift af udstyret ville være meget lettere at få greb om, når vi selv har været helt inde i alle beslutninger.

Et springende punkt er at vælge en maskinstørrelse som beregningsmodel. Der er himmelvid forskel på at afvande 7 dage om ugen 24 timer i døgnet og i den modsatte grøft at tillade sig den luksus kun at skulle afvande indenfor normal arbejdstid. Valget blev et kompromis, hvor den samlede slammængde skal kunne afvandes på fem dage med 20 timers drift i døgnet. I forbindelse med testkørslerne havde vi fået oplysninger og budgetpriser for forskellige maskinstørrelser fra begge leverandører. Vores egne driftsdata, resultaterne fra testkørslerne og budgetpriserne blev kørt gennem regnemaskinen, og resultatet blev en tilbagebetalingstid på ikke over 4 år. Beslutningen om at gå videre i processen var derfor ganske nem at træffe. Næste trin var at opstille et udbudsmateriale. Vi valgte igen at gøre det selv, og inviterede de to firmaer til at give underhåndsbud ud fra de oplysninger, vi havde samlet, og de valg om kapacitet vi havde gjort. Det skal med, at Hjørring Vandselskab har en del Huber udstyr kørende på to renseanlæg, og Hjortkær Maskinfabrik havde tidligere leveret tromleafvandere og andet udstyr til slamhåndtering. Vi var således i den lykkelige situation at have to mulige leverandører, vi havde godt kendskab og meget stor tillid til. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


nonce Vatech_Layout 1 11/02/13 10.28 Side 1

1. Modellerne 250/5 – 350/5 og 660/5 leveres nu alle som standard med frekvensomformer. 2. Modellerne 60/5 og 120/5 kan nu leveres med frekvensomformer. 3. Model 60/5 kan nu leveres i hjørnemodel.

NYHED

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

33


Valget faldt på en ISHIGAKI skruepresse leveret af Hjortkær Maskinfabrik. Ishikagi producerer maskinerne i mange størrelser og modeller. Der var således en model, der passede præcist til opgaven. Der stod nu ét vigtigt valg tilbage. Det skulle i forbindelse med ordregivningen besluttes, om maskinen skulle styres af en standard styring, leveret med maskinen, eller der skulle opbygges en styring lokalt. Vi fik god hjælp af Viborg Renseanlæg, der havde installeret en tilsvarende maskine få måneder forinden. På Viborg Renseanlæg er styresystemet IGSS som i Hjørring. så en sammenligning var nærliggende. I Viborg havde man valgt en lokal opbygning, forestået af DME, Dansk miljø- og Energistyring A/S, og da DME var bekendt med slamafvandingen på Hjørring Renseanlæg på grund af tidligere opgaver, var den enkleste løsning at kopiere konceptet fra Viborg. Aftalen med DME blev indgået gennem Hjortkær Maskinfabrik, hvilket gav en klar ansvarsfordeling i forhold til den endelige CE-mærkning. Hjortkær Maskinfabrik opstillede en tidsplan for levering, montering og indkøring. Hjørring Vandselskabs eget personale skulle demontere den eksisterende dekanter og have et tomt gulv klar til installering af skruepressen. Tidsplanen blev ikke helt overholdt, hvilket ganske er vores egen skyld. Kommunikationen mellem gamle og nye PLC´er var som ofte set før en uforudsigelig størrelse.

Til gengæld forløb montagen af skruepressen helt efter bogen. Der har gennem hele forløbet været helt styr på mekanikken og de procesmæssige udfordringer. Der er et stort hængeparti tilbage, der skal afhjælpes på et senere tidspunkt. For at spare blev det besluttet at genbruge en næsten ny og fuldstændig fejlfri slampumpe til transport af det afvandede slam bort fra skruepressen. Det var dumt. Og igen var det vores egen fejl og ikke pumpens skyld. Tørstofindholdet i det afvandede slam, der kommer fra skuepressen, er ikke væsentligt højere end det fra en velfungerende dekantercentrifuge, men viskositeten er meget anderledes. Slammet er ikke slået i stykker, så slammet er mere som blomsterjord eller sphagnum end som sædvanligt leragtigt slam. Vælger man at pumpe det, så skal pumpen være beregnet til lige netop den opgave. Vi forventer at udskifte pumpen med en snegletransportør ved lejlighed. Der har været kørt kontinuerlig drift på skruepressen siden september 2012, og overordnet set er resultatet meget tilfredsstillende, med der er selvfølgeligt detaljer, der skal forbedres. Der har været en smule drilleri med polymerdoseringen, men det største besvær er igen kommet af udefrakommende årsager. Der har været havari og efterfølgende hovedrenovering af gasmotoren på Hjørring Renseanlæg, hvilket har givet et fald i temperaturen på rådnetankene. Den installerede kedel til nøddrift har

ikke den samme effekt som den samlede spildvarme fra gasmotoren, og i kombination med frost er temperaturen og dermed graden af udrådning faldet. Det giver en vanskeligere afvanding og dermed et lidt ringere tørstof indhold. Det næste trin i forbedringen af slambehandlingen bliver at genbruge dekantercentrifugen til forafvanding af biologisk slam. Inden dekanteren blev demonteret, blev der kørt forsøg med forafvanding, og det ser ud til, maskinen er ideel til dette formål. Herved skulle al produceret slam kunne udrådnes. Der har været stor interesse fra andre forsyninger for se maskineriet og for at høre om projektets forløb. For mellemstørrelse forsyningsvirksomheder som Hjørring Vandselskab er det ikke almindeligt at køre projekter i denne størrelse uden rådgiverassistance. En del af de fejl, vi har begået undervejs, ville en erfaren rådgiver med sikkerhed have fanget. Til gengæld har vi været tvunget til at forstå alle detaljer i anlægget på et andet niveau, end hvis en rådgiver havde været styrende på projektet. Det har givet os en uvurderlig erfaring og et ganske andet forhold til resultatet. Det er vores anlæg, og det virker. I løbet af det næste års tid vil det så vise sig, om vores optimisme med hensyn til den langsigtede økonomi er berettiget. Ejvind Pedersen, Hjørring Vandselskab Tlf. 30371845 · ep@hjvand.dk

34

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


Slamflokkens Døgn 2013 Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening • Praktisk slamhåndtering – v/ Brian Hansen, HedeDanmark • Lovgivning der har indflydelse på slamhåndteringen – v/ Erik Olesen, HedeDanmark • Tilsynsbekendtgørelsen – v/ Troels Knudsen, NaturErhverv • Rådnetank og energiudvinding – v/ Annemarie Gotfredsen, Fredericia Spildevand A/S • Rundvisning på Dagmarbryggeriet, Ringsteds mikrobryggeri • Nye tiltag vedr. PULS – v/ Thomas Bach Tengberg, Danmarks Miljøportal • Fosfor – fra problem til ressource – v/ Peter Tychsen, Krüger A/S • STFs arbejdsmiljøgruppe – v/Bjarne Westergaard, Roskilde Forsyning A/S Derudover vil der være afsat tid til udveksling af store såvel som små idéer og erfaring fra arbejdslivet. Den 17.-18. april 2013 går det løs i Ringsted med ”Slamflokkens Døgn”. De fem sydsjællandske piger – Charlotte, Marianne, Henriette, Dorte og Heidi – som står for programmet denne gang, har skelet meget til evalueringen af og ønskerne fra sidste års tilsvarende arrangement. Det betyder blandt andet, at der igen skal spildevandsslam på programmet, og at databasen PULS behandles som emne. Det faglige program ser således ud:

Vel mødt i Ringsted!

SwingAmajet centrifugalpumpe - til effektiv rensning af bassiner

SwingAmajet Den energioptimale løsning til renholdelse af bassiner - Kan bruges til alle tankudformninger med forskellig geometri. - Drejer automatisk 360 grader for optimal rensning. - Med svingbar ejektor, som giver god turbulens, og dermed bedre fjernelse af aflejringer. - Med KSBs ICS system (intelligent kontrolsystem), som sikrer korrekt rensning ved alle vanddybder i bassiner. - KSB kan via et avanceret flowsimuleringsprogram designe systemer til ethvert behov.

Tlf. 33 26 63 00 www.g-s.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

35


Indstilling til Kemira Water Danmark A/S

Vandmiljøpris Det er nu muligt at indstille kandidater til Vandmiljø­ prisen 2012, der uddeles i forbindelse med Spildevands­ teknisk Forenings Årsmøde. Så nærmer tiden sig hvor årets Vandmiljøpris skal uddeles på Årsmødet i Herning d. 31. maj, men inden det kan ske, skal der findes nogle kandidater. Er du på et renseanlæg, hvor en af kollegaerne har gjort en særlig indsats og som kan opfylde nedenstående kriterier, så gå til tasterne og send din indstilling til enten Jacob Andersen eller Thomas Plesner. Mail adresser er herunder. Indstillingerne skal være fremme inden er d. 30. april. Indstillingen bedømmes ud fra følgende kriterier: • Det skal være af almengyldig interesse for spildevands­ området. • Er aktiv med uddannelse eller anden videnformidling. • Praktiske, tekniske eller procesrelaterede områder vægtes højt. • Det vægtes højt, at den indsats, der er ydet, eller det problem, der er løst, offentliggøres til gavn for andre. • Kandidaten kan være ansat i spildevandssektoren.

36

Prisen kan også tildeles for en indsats udført før år 2012. Prisen tildeles normalt en enkelt person, men der er dog mulighed for, at Vandmiljøprisen i særlige tilfælde kan tildeles en gruppe eller et hold. Nomineringen sendes til: Jacob Andersen på mail: ja@hjvand.dk Thomas Plesner på mail: tp@fvc.dk Historie: Vandmiljøprisen Vandmiljøprisen blev stiftet i 1990 af Kemira Water Danmark A/S (daværende Kemira Miljø A/S). Prisen uddeles hvert år, og vi står nu for at uddele prisen for 2012. Prisen er et rejsestipendium på 15.000 kr., samt en bronzefigur, som hedder ”Naturen i balance”, udført af kunstneren Keld Moseholm Jørgensen. Der medfølger desuden et diplom samt en flot buket blomster. Komiteen, der udvælger mellem de indkommende forslag, består af kursuschef Thomas Plesner, Ferskvandscentret, fra kommunalteknisk chefforening Kjeld Bussborg samt formand for Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


Energieffektive løsninger der gør en forskel i nærmiljøet Åbne og fremtidssikrede løsninger, der giver fleksibilitet og forbedret kommunikation mellem pumpestationerne og gør service og udbedring nemmere. Større krav til fleksibilitet

Hos Herning Vand A/S er man i gang med en løbende renovering af eksisterende pumpestationer og etablering af nye for at sikre, at man kan løse sine opgaver både nu og i fremtiden. Man skal være i stand til at reagere hurtigere og mere præcist, hvis der fx falder meget regn i en del af kommunen, men ikke så meget i en anden. Det stiller både krav til fleksibiliteten af pumpestyringen og til kommunikationen mellem stationerne.

Martin Laurberg Projektleder Bravida Danmark

Fuld fleksibilitet og fremtidssikring

Herning Vand har gennem en årrække haft et tæt samarbejde med Bravida i Herning, der bygger tavlerne, installerer og servicerer installationerne, og sammen med Schneider Electrics specialister begyndte Herning Vand og Bravida at tænke komplet redesign af styretavlerne i stedet for at bygge videre på de eksisterende løsninger. Resultatet er en helt ny styring, baseret 100 procent på Schneider Electric komponenter med de fleksible Modicon PAC’er, som en af de helt centrale komponenter. Modicon PAC’erne udmærker sig blandt andet ved at understøtte hele fem IEC-sprog. Den åbne platform giver fuld fleksibilitet og fremtidssikring fordi ændringer på styringerne kan foretages lokalt.

”Schneider Electric-løsningen er en klart bedre løsning, både på funktionalitet, pris og fleksibilitet. En ting er, at platformen er åben. En helt anden er, at kommunikationen mellem stationerne og SROsystemet er forbedret, så service og udbedring af eventuelle fejl bliver nemmere for Herning Vand.”

Make the most go your energySM

Læs mere om driftoptimerede løsninger til fremtidens vand– og spildevandshåndtering Besøg www.SEreply.com og tast koden 31797P ©2013 Schneider Electric, All Rights Reserved. Schneider Electric, Altivar, TeSys and Make the most of your energy are owned by Schneider Electric Industries SAS or its affiliated companies. All other trademarks are property of their respective owners. Industriparken 32, 2750 Ballerup, Tlf.: +45 44 20 70 00, www.schneider-electric.com/dk • 998-2620

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

37


Markante besparelser ved udskiftning af spildevandspumper Af Vincent Fisker, www.mindmatch.dk

Horsens Vand arbejder målrettet på at blive energineutral. Seneste udskiftning af tre spildevandspumper har givet en gennemsnitlig besparelse på 20,5% målt på kWh/1000 m3 forbruget. Den energibesparende løsning består af Hidrostal pumper og Leroy Somer elmotorer i samspil med Powerdrive frekvensomformere. Horsens Vand A/S fokuserer på at blive energineutral på virksomhedsniveau, hvor alle renseanlæg og vandværker samlet set skal være i balance mellem den energi, der produceres, og den energi der forbruges. Der er således sat fokus på hele produktions- og energifronten, og engagementet er højt hos ledelse og medarbejdere i Horsens Vand, når det kommer til drifts-optimeringer, anlægsflow og energibesparelser i spildevandsrensningen og udnyttelse af bioenergi.

Miljøbevidste ambitioner og tekniske valg Ambitionerne om at agere miljøbevidst og tænke i energibesparelser er senest kommet til udtryk i forbindelse med udskiftning af tre ældre pumpeenheder i centralrenseanlæggets mellempumpestation, der løfter spildevandet 8 meter op

38

og videre til procestankene. For Horsens Vand var forudsætningerne for udskiftningerne meget seriøse, da man ønskede at opgradering af pumper, elmotorer og styreenheder skulle ske med de nyeste og mest innovative drevtekniske løsninger. Man ønskede således at reducere energiforbruget mest muligt gennem en projekt-løsning, som forudsatte anskaffelse af spildevandspumper med høj hydraulisk virkningsgrad, effektive permanent magnet elmotorer og driftsoptimering via frekvensomformerdrift.

Energioptimerede pumper og elmotorer Systemløsningen for de tre nye pumpeenheder blev udtænkt af Hidrostal i samarbejde med Horsens Vand og består af Hidrostal skruecentrifugalpumper, Leroy Somer permanent magnet elmotorer samt Powerdrive frekvensomformere. Hidrostal skruecentrifugalpumperne blev foretrukket ud fra deres anerkendte evner til tilstopningsfri og driftssikker pumpning af væsker med tørstof og slam i spildevands-anlæg. Hidrostal pumper er kendetegnet ved høj hydraulisk virkningsgrad, der reducerer energiforbruget. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


LanDia PuMPE- og oMRøRingssystEM

Pumpernes væskeberørte dele har desuden en special-coating, der mindsker strømningsfriktionen med spildevandslammet og er med til yderligere at sænke det samlede energiforbrug. Disse fordele var Horsens Vand meget bevidste om i valget af pumpeleverandør. Fra starten af udskiftningsprojektet var Horsens Vand også indstillet på at satse på permanent magnet elmotorer med høj virkningsgrad i kombination med justerbar frekvensomformerdrift, der samlet set skulle skabe en markant reduktion i energi-forbruget.

Besparelserne oversteg forventningerne Horsens Vand valgte efter tekniske og økonomiske overvejelser en drevteknisk løsning fra Leroy Somer med firmaets LSRPMmotorer i kombination med Leroy Somer Powerdrive frekvensomformere. Forudgående beregninger viste, at udskiftningen af de gamle 8-poledemotorer til nye LSRPM 75 kW motorer (750 rpm) ville forbedre DOL virkningsgraden fra 85,8 % til 93,6 % og give et besparelses-potentiale på ca. 34.000 kWh pr. år/motor. Efter at de tre nye pumpestationer er taget i brug har Horsens Vand sammenlignet og beregnet, at udskiftningen har givet en gennemsnitlig besparelse på 20,5 % målt på kWh/1000 m3 forbruget. En samlet og markant besparelse på samdriften mellem pumper og elmotorer, som er blevet langt større, end man havde forventet hos Horsens Vand. Hertil kommer, at pumpeanlæggene har kørt problemfrit og effektivt efter den nødvendige indkøring og systemtilpasning.

Flow Maker Energieffektiv strømningsdanner til opblanding og omrøring af procestanke • Markedets eneste omrører med

A B C D E F

pitch-justerbare propelblade • Energioptimering uden frekvensomformer • Energioptimering af

Installation, idriftsætning af anlæggene samt indkøring af profibus og samkøring af SRO er forestået af FH Automation, som har stor erfaring i denne type opgaver.

A

G

eksisterende installation • Det unikke propeldesign sikrer fuld opblanding i hele tankens tværsnit

Sandsynligvis kan effektiviteten af pumpeanlæggene forbedres endnu mere, når en yderligere SRO-proces og optimering af pumpedrift, frekvens og hastighed bliver gennemført.

• Propelblade i rustfrit stål med evighedsgaranti mod tæring og brud • Lavt omdrejningstal

Horsens Vand forsyner årligt 15.000 forbrugere og virksomheder med 4,5 mio. kubikmeter rent drikke­ vand, og hvert år renser renseanlæggene 10 mio. kubikmeter spildevand fra borgere og virksomheder i Horsens Kommune.

(16-46 omdrejninger/minut) • Robust, driftssikkert og gennemprøvet design

Engineered to last

På Centralrenseanlægget i Horsens har man gennem de sidste år lavet en målrettet indsats for at øge produktionen af biogas, der nu er blevet mere end tredoblet, så der i dag produceres næsten 4 mio. kWh grøn el til el-nettet. www.mindmatch.dk

www.LandiaWorld.com industrivej 2 . 6940 Lem st. . tlf. 9734 1244 . e-mail: info@landia.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

39


Energi Viborg Case: kildesporing for kviksølv i afløbssystem Af Morten Dalsgaard, Sorbisence Udfordring Baggrunden for kildesporingsprojektet hos Energi Viborg kommer fra en årrække med jævnlige forekomster af forhøjede værdier for kviksølv i spildevandet. Det har betydet uforudsete og store omkostninger til bortskaffelse af miljøfarligt slam og en del frustrationer over ikke at kunne forhindre det i at ske igen. Kviksølv er et af de mest miljøfarlige tungmetaller og desværre samtidig et kendt problem for mange renseanlæg. Ophobninger fra tidligere tider kan findes i vandlåse, i brønde og i lunker i rørsystemet. Udledningen sker i takt med, at spildevandet passerer, og ved større ændringer i flowet, kan der i

perioder udvaskes betydelige mængder. Netop de periodiske udledninger har traditionelt været en udfordring for kildesporing og giver risiko for at bruge mange penge på prøver og analyser uden resultat En anden væsentlig udfordring for Energi Viborg Spildevand er forsyningsområdets udbredelse, hvor alene omfanget af målepunkter gør det praktisk og særligt økonomisk vanskeligt at gennemføre en effektiv kildesporing. Forsyningens anlæg består af: • 240 pumpestationer • 230 bassiner • 1.900 kilometer kloakledninger (hovedledninger) • 70.000 stikledninger Løsning Energi Viborg har gennemført et målrettet kildesporingsforløb efter Sorbisense-metoden, hvor udledningen ved hjælp af kontinuerlig måling først blev identificeret ved hovedindløb til renseanlæg Bruunshåb og derefter i brønde med indledning fra lokale områder, hvor det var forventet, at en eller flere af hovedkilderne kunne findes. Der blev anvendt Sorbisense Kildesporings

Kit til målinger i gennemløbsbrønde og Sorbisense WW50 til målinger i bassiner og pumpebrønde. Resultat Projektet har efter ca. 3 måneders undersøgelser resulteret i lokalisering af tre kilder og Energi Viborg Spildevand undersøger nu, hvordan udledningen kan standses.   Økonomi Til projektet hos Energi Viborg er anvendt udstyr fra Sorbisense for under kr. 40.000. Årlige omkostninger til bortskaffelse af miljøfarligt slam har været ca. 300.000 kr., og selv efter medregning af omkostninger til planlægning, prøvetagning og analyser er der en tilbagebetalingstid på under et år. Morten Dalsgaard morten@sorbisence.com

Lortelov skal hjælpe de fattige Med begge hænder holder enken Kelas en flettet kurv på hovedet. Det gør millioner af kvinder dagligt i Indien, når de bærer ting og sager fra et sted til et andet. Men enke og bedstemor Kelas kurv er fyldt med menneskers afføring. Som hun bærer gående gennem en strøm af mudder og affald, inden hun dumper indholdet af på noget, der ligner en mødding, hvor fluer og myg sværmer i tusindvis. Hun bander voldsomt og holder sig for næsen, så snart hun kan og skynder sig væk fra stedet tydelig ubekvem ved den nedværdigende situation.

40

”Og ingen er endda villig til at betale os en ordentlig løn”, siger hun, mens hun spytter og ryster mudder og andet affald af fødderne og den lange kjole. Hun er en af ialt omkring 20 kvinder i landsbyen Nekpur 40 kilometer fra den indiske hovedstad Delhi, der arbejder som lokumsrensere. Hun og hendes kolleger tømmer andre menneskers das med de bare hænder. Eneste hjælpemiddel er en lille plastikskovl som dem, danske børn leger med i en sandkasse.

Arbejdet er godt nok ulovligt i henhold til en lov fra 1993. Men loven er aldrig blevet håndhævet. Det lover den indiske regering og parlamentet i New Delhi nu at råde bod på med en ny lov, der gør det ulovligt og strafbart at hyre mennesker som lokumstømmere. De sanitære forhold i Indien er uhyre primitive. Der er flere folk der har mobiltelefon, end folk der har adgang til toilet, viser FN tal. Som det bemærkes, er der forskel på arbejdsmiljø. Red. J.H. (avisklip) Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


Mærkedage: Erik Jørgensen 25 år ved Haderslev Renseanlæg / Provas Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening I anledning af Erik Jørgensens 25 års jubilæum d. 1. februar 2013 var der indbudt til reception i Provas’s kantine. Kollegaer og indbudte samarbejdspartnere bidrog til festlighederne med taler, underholdning og hurra-råb.

har han mangeartede talenter – blandt andet for at skrive – også dette blev både fremhævet og illustreret i talen. Selvfølgelig var et par af Eriks hovsa’er igennem tiden også tilføjet for at give talen en vis underholdningsværdi.

Direktør John Mølgaard havde været i gemmerne og fundet de hårde facts vedrørende Eriks ansættelse. Kopi af jobopslag, ansøgning og eksamensbevis udgjorde starten på en både rosende og humoristisk tale, der takkede Erik for de 25 år. Vigtige milepæle i renseanlæggets og forsyningens udvikling var i talen flettet sammen med diverse verdensbegivenheder. Også den EDBmæssige udvikling fyldte meget i talen – dette ikke uden grund, for Erik er altid med på den nyeste teknik indenfor computer, telefon, TV osv. Selvom Erik er en fuldblods maskinmester, så

Et helt kor af kollegaer fulgte direktørens tale op med at underholde på vers om Eriks egenskaber og evner, og om sjove episoder. Der blev til sidst sunget ”han er en af vor egne, han er en af vor egne – en rigtig spildemand”, hvorefter Erik fik overrakt en kreation i rustfri stål til sikker opbevaring af gin. Eriks mangeårige engagement i Spildevandsteknisk Forening, blandt andet som bestyrelsesmedlem igennem ni år og som årsmødehjælper, blev fremhævet og rost i den tale, som Susanne Brandt holdt for jubilaren.

Siden etableringen i 1988 har Contech Automatic beskæftiget sig med udvikling, renovering og nybygning af automatiske styringer og stærkstrømstavler. Vores specialuddannede teknikere, der dækker fagområder som automatik, elektronik, pneumatik og hydraulik, hjælper gerne med optimering, driftssikkerhed og fejlfinding over hele Danmark og sikrer hjælp døgnet rundt 365 dage om året.

25 års jubilar Erik Jørgensen sammen med datteren Thea.

Contech tilbyder følgende indenfor vand- og spildevandssektoren: Styring, regulering og overvågning af procesanlæg og pumpestationer. Optimering af proces og energiforbrug SRO/SCADA og PLC programmering. Dataopsamling og udvikling af rapporter. Radio, GPRS og SMS løsninger. Levering, montering og opsætning af procesudstyr. Diverse fejlfinding i procesanlæg og pumpestationer. Vagtordning 24/7.

Aarhusvej 38, 4800 Nykøbing F. w w w .contech-automatic.dk mail@contech-automatic.dk Tlf.: 54 88 44 40 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

41


10-årigt eftersyn af nedgravede kemikalieglasfibertanke på renseanlæg Af Ole Kiilerich civilingeniør Teknologisk Institut Teknologisk Institut, Center for Plast­ teknolog, har i adskillige år fra tid til anden modtaget anmodning om at udføre tilstandskontrol af tanke på rense­anlæg rundt omkring i landet. Efter­spørgslen efter denne ydelse har været lidt tilfældig, idet der rundt omkring i kommunerne eller på anlæggene åbenbart har været lidt usikkerhed om, hvornår og hvorledes disse eftersyn skulle foretages. Efter privatisering af landets renseanlæg ser det dog ud til, at flere og flere tanke ønskes tilstandskontrolleret. Det har i alt overvejende grad drejet sig om nedgravede glasfibertanke til oplag af jernsulfat, jernklorid eller blandinger heraf. I enkelte tilfælde har der været tale om nedgravede ståltanke med udvendig beskyttelse af glasfiber/polyesterlaminat og indvendig belægning med et epoxyprodukt, og i særlige tilfælde er der foretaget besigtigelse af indendørs og udendørs placerede, fritstående glasfibertanke.

Vilkår for nedgravede kemikalietanke Tilladelse til anlæg af nedgravede tanke meddeles af kommunerne i medfør af Miljøbeskyttelseslovens § 19. Et grundprincip i MBL er, at tilladelser efter § 19 må betragtes som midlertidige, og at de derfor til enhver tid vil kunne tilbagekaldes, såfremt der ligger samfundsmæssige hensyn herfor. Ligger anlægget dog udenfor et indvindingsopland til vandværk, eller er der ikke andre vandforsyningsanlæg i nærheden, er det dog i praksis næppe muligt at trække en tilladelse tilbage, selvom vilkårene for tilladelsen ikke bliver overholdt. Nedgravede tanke har en begrænset levetid, og eftersom de dominerende leverandører normalt giver 10 års garanti på deres produkter, vil kommunerne højst meddele tilladelse til det nedgravede produkt i 10 år. Fordelen ved de tidsbegrænsede tilladelser er, at det bliver muligt at vurdere tankens tilstand i forbindelse med en eventuel fornyet tilladelse i en angivet periode – eller give afslag, såfremt tankens tilstand ikke vurderes som værende tilfredsstillende.

Tilstandskontrol af nedgravede kemikalie­ tanke af glasfiberforstærket polyester Forudsætningen for, at der kan foretages tilstandskontrol er, at tanken er tømt, skyllet og udluftet. Før besigtigelsen vil der dog altid blive foretaget en analyse af luften i tanken for at sikre, at det er sikkert at foretage en nedstigning af de to personer, som udfører kontrollen.

42

En anden forudsætning er, at mandehullet er mindst 600 mm, men vi har dog været udsat for åbninger med diameter ned til 500 mm, hvor det har været muligt, men dog noget vanskeligt, især hvis stigen har været bred, at komme ned og især op igen efter besigtigelse. Kontrollen består af følgende hovedaktiviteter: 1. Visuel kontrol og eventuel fotodokumentation og markering af fejlbehæftede områder 2. Kontrol af det indvendige laminats Barcolhårdhed 3. Kontrol af konstruktionens poretæthed med brug af gnistgenerator 4. Udarbejdelse af en tilstandsrapport med fastsættelse af tidspunktet for næste tilstandskontrol, dvs. hvor længe tanken fortsat kan anvendes efter sit formål – eller med oplysning om, at tanken vurderes ikke at kunne oprettes/ repareres og derfor må kasseres Såfremt tanken ikke kan godkendes, men er egnet til opretning/reparation udføres: 5. Udarbejdelse af en illustreret tilstandsrapport med beskrivelse af de enkelte fejlområder og indeholdende en punktopdelt, detailleret reparationsprocedure 6. Ét eller flere kontrolbesøg vedrørende reparationsarbejdets forløb 7. Udarbejdelse af en slutrapport med indikation af tidspunktet for næste tilstandskontrol Kontrollen udstrækkes til at omfatte hele tankens indvendige overflade: Hovedområderne er normalt følgende: Endebund1/overlaminering endebund1-svøb/svøb/overlaminering svøb-endebund2/endebund2. Herudover kan der forekomme rørgennemføringer, udluftninger, holdere for cirkulerende væske mv. Barcolhårdheden et et vikarierende mål for polyestermaterialets tilfredsstillende udhærdning og er dermed en indikation for dets kemiske resistens. Høje Barcolhårdheder indikerer sunde laminater. Da den nedgravede tank så at sige er jordforbundet, vil der fra gnistgeneratorens blad, som påtrykkes en vekselspænding på ca. 50 kilovolt, kun udvikles en svagtlysende korona, såfremt tankområdet er tæt og i orden. Forekommer der en poreutæthed eller en mikrosprække, vil der dannes en række lysende lyn samt hørbare knitrende lyde. Her er tanken utæt og skal repareres. Som det fremgår af ovenstående, er en tilstandsundersøgelse praktisk udformet og ikke særlig ”højpandet”. Det er først i de (heldigvis sjældne) tilfælde, hvor tanken enten er fejludført ”fra fødslen af”, eller hvor påfyldningen Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


• Slam-afvanding med mobile afvandere til alle typer slam

af pakkede, tunge krystaller af jernsulfat har påført tanken mekaniske skader, at problemerne opstår. Reparationsarbejdet skal udføres af faguddannet personel med brug af specificerede materialer, under helt tørre forhold ved mindst 18°C, og reparationerne skal efterhærdes ved forhøjet temperatur.

- f.eks. ved nedbrud af slampresse, belastede slambede, ved ombygninger eller som permanent løsning.

• Egen kap.5-godkendt deponeringsplads • Kører i hele Danmark

Afsluttende bemærkninger Som nævnt har der forekommet nedgravede ståltanke med en indvendig epoxybelægning og formentlig med et udvendigt glasfiberbeskyttende lag. Disse tanke kan ikke godkendes, idet omkostningerne ved frilæggelse og kontrol af de udvendige overflader normalt i høj grad vil overstige tankens værdi. I andre tilfælde er der ønsket kontrol af fritstående tanke. Denne kan udføres ganske som ved kontrol af nedgravede tanke, idet de udvendige overflader dog må holdes våde for et etablere en kondensatoreffekt, der fungerer svarende til en jordforbindelse i forbindelse med poretæthedstesten. Ole Kiilerich, civilingeniør Telefon: 72 20 1676 (direkte), oki@teknologisk.dk

Sydvestsjællands Kloakservice Stenstrupvej 3 I 4180 Sorø

Tlf. 5784 9040

Email: lh@svs-kloakservice.dk www.svs-kloakservice.dk SVS er en ISO 9001, 14001, Acilles og SellihcA certificeret virksomhed

Produkter til applikationer med spildevand

Styring og overvågning af procesværdier Dataopsamling til dokumentation eller statistisk brug Alarm ved overskridelse af procesværdier Bruger-login til tredjepart, eksempelvis kontrolmyndighed

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

Anvendes multiCELL og flow- og analysesensorer i kombination med mySITE-Bürkert Device Cloud, har du styr på din proces og overblik over dine data, uanset hvor du er. Data til dokumentation af egenkontrol og statistik downloades nemt fra de loggede data.

Vil du vide mere? Besøg www.burkert.dk, eller ring på 44 50 75 00

43


Tryksatte spildevandssystemer kursus 6. december på Ferskvandscenter Silkeborg Red. J.H. Med udgangspunkt i stigende nedbørsmængder og interessen for at inddrage de resterende beboelser i det åbne land og mindre bysamfund i en fælles rensning af spildevandet på få centrale renseanlæg, afholdtes et kursus den 6. december på Ferskvandscenter om tryksatte spildevandssystemer.

Der blev vist eksempler på opbygning af fælles- og separatkloakerede- ledningssystemer

Fællessystemet: • • • •

2 Funktionskrav - Opbygning af en pumpestation - Styring og overvågning

Kun en stor ledning Store flowvariationer Overløbsbygværker til aflastning Bassiner til udligning før udledning eller til midlertidig magasinering • Knapt 50 % af det danske afløbssystem er fælles

2 Pumpehydraulik

Separatsystemet:

Pumpetyper – Hydraulisk funktion – Pumpekurver/karakteristik - Måling af pumpeydelser

• • • • •

Programmet var:

1 Tryksatte spildevandssystemer

3 Tryksatte afløbsledninger Rørtyper og trykklasser – Ventiler – Tryktabsberegninger – Ledningskarakteristik - Måling af vandføring i trykledninger

4 Gruppe opgave Tryktabsberegninger og valg af pumpe. Opsamling og diskussion.

5 Design af små tryksatte systemer i det åbne land ved Peder Duus, Orbicon

6 Trykstød og afhjælpende foranstaltninger

1: Tryksatte spildevandssystemer Kursusmateriale for Tryksatte systemer den 06/12/2012. Må kun benyttes af: Jørgen Hermann © Copyright: Ferskvandscentret

1: Tryksatte spildevandssystemer • Hvorfor har vi brug for pumpning af afløbsvand? • Pumpning i fælles og separate afløbssystemer • Generelle funktionskrav • Elementerne i en simpel pumpestation • Eksempler på pumpestationer • Små tryksatte systemer • Styring og overvågning Kristian Vestergaard, KV MiljøFormidling

Tryksatte spildevandssystemer

Generelle funktionskrav til en velfungerende pumpe­station (efter ”Afløbsteknik”) Pumper skal være tilstopningsfrie, stærke og holdbare, økonomiske i drift og nemme at montere og at vedligeholde. Pumpesystemer skal efter stilstand automatisk genoptage pumpningen, og arbejde uden generende eller skadelige pulsationer eller rystelser i alle tilknyttede dele. Pumpesystemer må ikke være til fare for personer eller materiel, og gener som fx. ilde lugt og støj skal begrænses mest muligt. De skal tilsikre et venligt, hygiejnisk og sikkert arbejdsmiljø og bør præsentere sig ved et tiltalende ydre. Og som slut bemærkning ikke mindst være driftssikre. Der blev omtalt eksempler på snart sagt alle de pumpestations- armaturtyper og styrings- og kontrolsystemer, der forekommer i moderne kloakforsyninger. Afsluttende med en omtale af de særlige pumpetyper (grinder pumper), der er dominerende i tilknyttet kloakering i det åbne land. Kursusmateriale for Tryksatte systemer den 06/12/2012. Må kun benyttes af: Jørgen Hermann © Copyright: Ferskvandscentret

Elementer i en simpel pumpestation Ferskvandscentret 6. dec. 2012

1

Hvorfor pumper vi? Årsagerne kan være mange, i flæng kan nævnes: Flade lavtliggende afvandingsområder med utilstrækkelige fald eller uhensigtsmæssige lægningsdybder, der kan medføre dårlige faldforhold og dermed manglende mulighed for afvanding ved gravitation - Terrænforhold med lokale højdedrag eller andre forhindringer - Tilslutning af dybere liggende afløbssystemer - Tømning af bassiner, tanke mv. - Kloakering i det åbne land med lange pumpledninger for tilslutning til eksisterende kloaksystem.

44

Består af to adskilte strenge Lille spildevandsledning Stor regnvandsledning Normalt: – Ingen overløbsbygværker – Kun bassiner til regnvand Godt 50 % af det danske afløbssystem er separat

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11.

Pumpebrønd i beton Dæksel Udluftning Mellemdæk Pumpesump med banketter Tilløb Pumpe (dykket centrifugalpumpe) Guiderør Afgangsrør Styring af start og stop Ventiler (kontraventil og skydeventil) 12. Elinstallationer i elskab Kristian Vestergaard, KV MiljøFormidling

Baggrundsfigur fra ”Afløbsteknik”

12

3

2 11

1 4 5

Tryksatte spildevandssystemer

8 9 7 10 6

Ferskvandscentret 6. dec. 2012

6

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


kompromisløs og pålidelig spildevandshåndtering Med den fornyede SE- og SL-serie har vi arbejdet målrettet for at udvikle nyskabende og banebrydende teknologier på spildevandsmarkedet, højne ambitionsniveauet og sætte nye standarder for anlæg og løsninger til pumpning af spildevand:

S tube: Med S tube-løberen får du optimal hydraulisk virkningsgrad og pumpning uden tilstopning.

AUTOADAPT: Er betegnelsen for de intelligente styringer, som Grundfos-pumpeanlæg og -løsninger bruger til selv at optimere driften til dynamiske driftsforhold.

Grundfos Blueflux®: Er din garanti for, at den anvendte motorteknologi ligger langt over de nuværende standarder på markedet.

smartdesign: Er vores term for produkternes funktionelle design. Designet medfører nemmere og mere brugervenlig montering, betjening og vedligeholdelse.

SE- og SL-spildevandspumperne er beregnet til transport af dræn- og overfladevand, husholdningsspildevand, kommunalt spildevand, industrielt spildevand samt procesvand.

Grundfos dK A/s • CVr-nr.: 19 34 27 35 • L��s mere på grundfos.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift SE-SL annonce.indd 1 nr. 1 - 2013

9/28/2012 1:57:00 PM

45


Kursusmateriale for Tryksatte systemer den 06/12/2012. Må kun benyttes af: Jørgen Hermann

2: Pumpehydraulik

© Copyright: Ferskvandscentret

Kursusmateriale for Tryksatte systemer den 06/12/2012. Må kun benyttes af: Jørgen Hermann

Pumpekarakteristik

© Copyright: Ferskvandscentret

• Pumpekarakteristikken fås fra pumpeleverandøren • Viser sammenhængen mellem modtryk og ydelse • Modtrykket er summen af alle tryktab efter pumpen

2: Pumpehydraulik • Pumpetyper – Fortrængningpumper – Strømningspumper

– Geometrisk løftehøjde – Friktionstab i ledning – Enkelttab i ventiler mv.

• Centrifugalpumper – – – – – – –

Hydraulisk virkemåde Pumpekurver/pumpekarakteristik Konfigurationer Valg af pumpe mv. Pumpesumpens volumen Kavitation Grinderpumpen

• Ydelse er flowet ud af pumpen • Eksempel – Flygt 3152 med 430 hjul – Samlet modtryk 12,7 mvs – Ydelse aflæses til 69 l/s

• Pumpetypers anvendelse • Måling af pumpeydelser Kristian Vestergaard, KV MiljøFormidling

Pumpehydraulik

Kristian Vestergaard, KV MiljøFormidling

Ferskvandscentret 6. dec. 2012

Pumpehydraulik

Ferskvandscentret 6. dec. 2012

6

1

Valg af pumpehjul Afsnittet beskæftigede sig med forskellige pumpetyper

Fortrængningspumper: • Ekcentersnekkepumper Membranpumper

Strømningspumper: • • • •

Centrifugalpumper med forskellige typer pumpehjul Propelpumper Snekkepumper Mammutpumper, Ejektorpumper (trykluftdrevet)

I vores tilfælde koncentrerer interessen sig især om Centri­ fu­galpumper med forskellige typer pumpehjul, dvs. Kloak­ pumper: Hydrauliske virkemåder, Pumpekurver/karakteristik og ydeevne, Valg af pumpe type. Pumpernes montage i pumpestationen våd- eller tør opstillet.Pumpesumpens udformning og volumen mm. Hvis vi skal vælge en ny pumpe til en bestemt opgave, er udgangspunktet, at man ved, hvilken ydelse pumpen skal præstere

Et anden væsentligt punkt er valg af pumpehjul. Dette kan afhænge af forureningsgraden af det medie, der skal pumpes: Stærkt eller moderat forurenet spildevand osv. Men også her er der hjælp at få, nemlig i karakteristik kurver for forskellig pumpehjul i samme pumpe Selv om pumpens ydelse er som planlagt ved idriftsættelsen, sker der en reduktion af ydelsen over tid, (slidt pumpehjul, tilstopning af ledning og ventiler mm). Derfor kan det være interessant at følge pumpeydelsen vha. manometer, monteret på trykrøret. Mål afgangstrykket fra pumpen med et manometer - Aflæs den teoretiske ydelse på pumpekarakteristikken. Kursusmateriale for Tryksatte systemer den 06/12/2012. Må kun benyttes af: Jørgen Hermann © Copyright: Ferskvandscentret

Pumpekarakteristik - pumpehjul

Dvs. den pumpede mængde f. eks. l/sek. og den samlede modstand, der skal overvindes ved pumpningen til et fastlagt niveau f. eks. meter løftehøjde. Heldigvis findes der grafer, der kan give en forhåndsorientering om, hvilke pumper, det kan være interessante at benytte til opgaven. Resultatet er ofte et kompromis for at finde den bedst egnede pumpe til opgaven. Personalet ”Driftsgruppen” og måske heller ikke ”Projektgruppen” har sikkert ikke tid til at ”Gætte pumper”: Derfor. Giv pumpeleverandøren de fornødne oplysninger og bed om et forslag til valg af pumpe.

Fra ”Afløbsteknik”

Fra ”Afløbsteknik” Kristian Vestergaard, KV MiljøFormidling

Pumpehydraulik

Ferskvandscentret 6. dec. 2012

7

Eksempel: Et manometer monteres på pumpens afgangsrør. Når pumpen kører jævnt aflæses manometret til 11,2 meter vandsøjle. Afstanden fra manometret ned til vandspejlet i pumpesumpen er 1,5 meter. Det samlede manometriske tryk er dermed 12,7 meter. På karakteristikken svarer dette til en ydelse på 69 l/s. Også en anden målemetode blev omtalt til beregning på pumpeydelsen ved måling af tømme/fyldetid. Som altid var diskussionen om, hvad er at foretrække: Tøreller Våd opstillede pumper. Ingen enighed.

46

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


Kursusmateriale for Tryksatte systemer den 06/12/2012. Må kun benyttes af: Jørgen Hermann © Copyright: Ferskvandscentret

Driftspunkt/område 3: Temadagens tredje afsnit var koncen­- Driftspunkt/område ­tre­ret om ledningssystemet hydraulik Fra ”Afløbsteknik”

Fra ”Afløbsteknik”

Tryksatte afløbsledninger • • • • • • • •

Rørtyper og trykklasser Ventiler Ledningskarakteristikken Det geometriske løft Beregning af tryktab Driftsområde Energi- og tryklinie Måling af vandføring

Kursusmateriale for Tryksatte systemer den 06/12/2012. Må kun benyttes af: Jørgen Hermann

© Copyright: Ferskvandscentret

ateriale for Tryksatte systemer den 06/12/2012. benyttes af: Jørgen Hermann

ght: Ferskvandscentret

En nødvendig ting for at beregne en lednings hydraulik er at kende alle de enkelt modstande, der kan bidrage til modstanden ved at pumpe en given vandmængde fra Pkt. A til pkt. B.

Anvendelse af tryktabsdiagram Kristian Vestergaard, KV MiljøFormidling

Tryksatte afløbsledninger

Ferskvandscentret 6. dec. 2012

Anvendelse af tryktabsdiagram

Enkelttabskoefficienter

14

e afløbsledninger

trykklasser Fra ”Pumpeståbi” Kristian Vestergaard, KV MiljøFormidling

Fra ”Pumpeståbi”

Tryksatte afløbsledninger

Ferskvandscentret 6. dec. 2012

Kursusmateriale for Tryksatte systemer den 06/12/2012. Må kun benyttes af: Jørgen Hermann

13

En afgørende parameter for beregning af en pumpes karakteriakteristikken Enkelttabskoefficienter stika er vandhastigheden, der via en regneenhed på en skærm viser vandmængden i f.eks. Rør, Rørtyper, Rørs iske løft m /tim. ruhed, Afspærrings­ ventiler af forskellig tryktab konstruktion, Kon­ Måling af vandføring Vandføringsmåling i en trykledning kan ske ved forskellige oni pumpeledning tra­ventiler, Bøjninger, line måletyper, ofte med en ultralyd eller magnetisk induktiv e Rørsamlinger, kort måling. sagt alt, der kan • Måling af vandføringen i en yklinie være årsag til modstand ved vandets trykledning kan ske ved hjælp af passage. Alle disse ndføring © Copyright: Ferskvandscentret

rmidling

Kristian Vestergaard, KV MiljøFormidling

Tryksatte afløbsledninger

Ferskvandscentret 6. dec. 2012

3

mange punkter fik en meget grundig omtale med oplysning om deres

en rørflowmåler

– Ultralyd eller magnetisk induktiv – Fast monteret eller monteret udenom Enkelttabskoefficienter. Intet lejlighedsvis må herefter antages at være rør 1

• Måling kan også ske i eller Bemærk hvordan driftspunktområdet ændrer sig ved variabel umiddelbart efter en eventuel løftehøjde og tiltagende slidtage. oppumpningsbrønd Tryksatte afløbsledninger ubekendt.

Ferskvandscentret 6. dec. 2012

– Fyldetids-metode – Målebygværk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

47


4:  Opgave spildevandspumpestation Kristian Vestergaard, dec. 2012 En dykket spildevandspumpe er placeret i en pumpebrønd, hvorfra spildevandet pumpes gennem en PVC-trykledning til

en udluftet oppumpningsbrønd. Intent i spildevandsbrønden er pumpen koblet til et trykrør af stål, og på dette rør sidder der både en kontraventil og en skydeventil. Yderligere dimensioner og koter fremgår af figur 3.3.

Skitse af system til pumpning af spildevand Følgende data er givet: • Pumpestationen skal som minimum kunne yde 25 l/sek • Den kinematiske viskositet for spilde­vandet kan sættes til 1,31*10-6 m2/sek • Enkelttabskoefficienten for skyde­ventilen kan sættes til 0,6 • Enkelttabskoefficienten for kontra­ventilen kan sættes til 1,1 • Enkelttabskoefficienten for en 90 graders bøjning kan sættes til 0,5 • Øvrige enkelttabskoefficienter kan findes i "Lærebog i hydraulik" side 189 • Trykrøret i brønden har en ruhed på 0,05 mm og en indvendig diameter på 100 mm • Trykrørets længde fra koblingsfod til overgangen til PVC-ledningen kan sættes til 3,2 m • Energiliniegradienten (friktionstabet) i PVC-ledningen kan sættes til 5‰ ved 25 l/sek • Den indvendige diameter af PVC-ledningen kan sættes til 190 mm • Hastighedsfordelingskoefficienterne kan sættes til 1,1 • Vandspejlskoten i oppumpnings­brønden kan sættes til 33,7 m

Priserne for annoncering i Spildevandsteknisk Tidsskrift i 2013 er de samme som i 2012. 48

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


Wavin Intelligente regnvandsløsninger

Aflast kloaksystemet med en helhedsløsning fra Wavin

Certaro HDS Certaro NS Oil

Q-Bic

Større regnmængder og kraftigere regnskyl lægger pres på kloaksystemet og stiller krav om at tænke alternativt omkring bortledning af regnvand. Wavin har den holdning, at vi skal drage nytte af regnen og bruge den i nærmiljøet.

Det gør vi bl.a. ved at nedsive, opbevare, bortlede eller rense regnvandet, hvor det falder. Det kræver en ny måde at tænke på. Og det er her, vi med vores viden, erfaring og brede produktsortiment gør en forskel.

Certaro NS Oil

Certaro HDS

Q-Bic

Certaro NS Oil er en olieudskiller, som forhindrer udslip af partikler som olie og benzin i regn- og spildevandsledningen. Udskilleren er kørefast, og er derfor ideel til afledning af regn- og spildevand fra vaske- og parkeringspladser. Certaro NS Oil har indbygget coalescerende lamelfilter, som gør det muligt at udskille selv små oliedråber fra vandet.

Certaro HDS er en hydrodynamisk regnvandsseparator, der fanger alle typer af forurenende stoffer. Certaro HDS er en lille og meget effektiv løsning, der ellers før krævede store sandfang. Certaro HDS har en meget lang gennemløbstid og sikrer, at partikler helt ned til 75μm bliver separeret.

Q-Bic regnvandskassetter anvendes til faskineløsninger, hvor regnvand fra tage og store befæstede arealer ledes til faskinen, hvorefter vandet ledes ud i jorden eller til en recipient. Q-bic regnvandskassetter kan anvendes i både befæstede og ubefæstede arealer, ligesom de også kan anvendes som bufferanlæg.

Se flere løsninger på wavin.dk eller kontakt Team Projektdesign på tlf.: 86 96 20 00

Wavins unikke ekspertise inden for regnvandshåndtering markedsfører vi under navnet Intesio. Intesio-konceptet kombinerer vores skræddersyede regnvandsløsninger med vores mangeårige erfaring, så vi kan tilbyde dig bæredygtige, tilpassede og helhedsorienterede løsninger, der garanterer optimal drift og langsigtet værdi.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

Solutions for Essentials

49


Besvær følgende: 1. Bestem hastigheden i trykrøret i brønden 2. Er strømningen i trykrøret laminær eller turbulent 3. Bestem det samlede energitab i pumpebrønden efter koblingsfoden og til umiddelbart før sammenkjoblingen med PVCtrykledningen 4. Bestem det samlede energitab i PVC-trykledningen 5. Bestem den samlede løftehøjde for pumpen ved pumpestart (og ydelse 25 l/sek), idet der fortsat kan ses bort fra energitab før koblingsfoden 6. Foreslå valg af pumpehjul og begrund dette kort, idet pumpekarakteristikken i flg. 3.2 kan anvendes 7. Angiv det omtrentlige driftspunkt (QH)

Forslag til opgaveløsning findes som pdf, der kan tilsendes til særlige interesserede ved henvendelse til redaktøren: red@stf.dk

50

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


5: D  esign af små tryksatte systemer I det åbne land Spildevandsrensning af de store og større byområder, udført i moderne velfungerende renseanlæg, er udviklet til det optimale. Fokus er nu sat på den miljøbelastning, som den manglende kloakering af ejendomme i det åbne land udgør.

enkelte områder med individuelle løsninger, offentlig eller privat. Peter Duus fortsatte med at fortælle om de mange erfaringer, der i tidens løb er indhøstet ved etablering af et projekt (borgermøder, orientering til grundejer, tinglysning af ledningsanlæg, samarbejde med Forsyning og Drift og meget meget mere).

Nu til det spændende Tryksat kloakering behandles som al anden kloakering. Områder der skal kloakeres vedtages i en spildevandsplan eller et tillæg. (Inkl. 8 ugers høring)

I vandplanerne er der derfor stillet krav om forbedret rensning. • 1997: 90.000 ejendomme skal have forbedret rensning • 2010: Yderligere 15.000 ejendomme er omfattet af krav om rensning i vandplanerne. Hvilke muligheder er der for behandling af de enkelte bebyggelsers spildevand. Kan der foretages en miljømæssig forsvarlig rensning ved f.eks. nedsivning, eller skal der foretages egentlig kloakering. Denne opgave kræver en nøje vurdering og udvælgelse af de berørte områder. Målet er at finde den optimale løsning. Her er et kort over området, et nødvendigt værktøj der viser: • • • • •

Beskyttelseszoner for vandindvinding Beskyttelseszoner til vandløb, søer og hoveddræn Jordartskort Beliggenhed af højtliggende grund­vandsmagasin Sårbarhed overfor grundvands­magasin i relation til lertykkelse • Kortlagt forurening

Herefter var der beskrivelse af en lang række praktiske valg, der skal gøres, inden projektets opstart: Ledningers placering, Event. el-kabler i samme grav som trykledning – Eta­ble­ring af ledning, Nedpløjes underbores nedgraves? – Privat el-forsyning eller fra el-selskb – Overvågning af drifttilstand - Tilslutning af ejendomme enkeltvis eller i grupper - Valg af pumper Ht/Lt - Pumpestations typer. Evnt. færdig leveret på pladsen? - Sætning af brønde – og mange andre problemer løses løbende under projektets udførelse. Et meget interessant indlæg, suppleret med mange design skitser og fotografier af praktiske løsninger, afsluttedes med gennemgang af nedenstående systemdesign og et økonomisk overslag

Beslutningsmodel Viser undersøgelser, at det tryksatte system er løsningen, er det nødvendigt at foretage en beregning af forventede anlægsudgifter for at kunne vurdere, om løsningen er fornuftig på længere sigt. Selve anlægsudgiften er dyrere, men sammenholdes totaløkonomien kan kloakering ved tryksatte systemer i mange tilfælde være en fordelagtig løsning. Især for tætte bebyggelser, der ligger i beskyttelseszone for vandindvinding, hvor man derfor kan forvente en stor tilslutning til kloakforsyningen. Endvidere er det en forudsætning, at der ikke er alt for langt til et kloakopland eller afskærende ledning, hvor man kan tilsluttes. Peter Duus, ped@orbicon..dk Efter disse og mange flere overvejelser foretages udpegning af de Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

51


6: Trykstød og afhjælpende foranstaltninger Kristian Vestergaard indledte med at fortælle om trykstød i pumpeledninger, de forhold der betinger deres opståen og foranstaltninger til at undgå eller reducere opståede skader. Erfaringer og målinger viser, at trykstødene ikke bare optræder som overtryk, men også som undertryk, der kan optræde med stor voldsomhed ved hastigheds ændringer i vandstrømmen.

Start og stop af pumper er ofte den udløsende faktor, men også ventilbevægelser, især kontraventil der lukker momentant, kan i nogle tilfælde være årsag til brud på en pumpeledning, som det fremgår af trykstødsdiagram med indsat foto. Hvad kan man gøre for at afbøde virkningerne af opståede trykstød? Der blev nævnt adskillige forslag, f. eks. ved pumpens drift: Montering af ”Softstarter” for at opnå en moderat acceleration af strømningshastigheden. Et andet forslag var omdrejningsregulering af pumpen med ”Frekvensregulator” for derved at opnå en jævn konstant strømningshastigheden . Efter disse mere sofistikerede forslag blev omtalt: Kontra­venti­ ler, Styrede ventiler, Luftventiler, Hydrofor­behol­dere, Tryktårn og andre lignende arrangementer. Alle beregnet til at afbøde en allerede opstået uheldig situation. Temadagen afsluttedes med den meget omfattende litteraturliste, som ses kopieret nedenstående. Bemærk samtlige indlæg undtagen indlæg 5 blev formidlet af Kristian Vestergaard, KV Miljøformidling, kvmf@mail.dk Indlæg 5 Design af små tryksatte systemer idet åbne land blev formidlet af Peter Duus, Orbico, ped@orbicon.dk

52

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


400 grønne pletter Gennem de sidste 20 år er der kommet flere end 400 grønne pletter i Danmark. Det er der, man har valgt Agrometers tørtopstillede pumpestationer. Med et unikt arbejdsmiljø, stærke pumper og høj driftssikkerhed. Skal den næste grønne plet være jeres?

Nyskabende og miljøvenlige pumpeløsninger - designet til høj (n)ydelse

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

53


§§§ § Vand, spildevand og vandløb Nye love og bekendtgørelser 1 2013 Af Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø Lov om godtgørelse ved boringer vedtaget

Folketinget har vedtaget en ændring af miljøbeskyttelsesloven, som ændrer godtgørelsesordningen i forbindelse med boringer. Loven indebærer, at det præciseres i miljøbeskyttelseslovens § 21 b, at det som udgangspunkt kun er ejere af grunde, hvorpå en boring er beliggende, der har krav på godtgørelse, hvilket er i overensstemmelse med de kriterier, som godtgørelsesordningen efter gældende ret bliver administreret efter. Som en undtagelse hertil bliver det muligt, at det i de tilfælde, hvor boringen er beliggende på en grund ejet af et alment vandforsyningsanlæg, udbetales godtgørelsen til den grundejer, som ejer den største del af det areal, der omgiver vandforsyningsanlæggets areal inden for en radius på 25 meter fra boringen. Lovforslaget indebærer endvidere, at begrebet ”vandindvindingsanlæg” ændres til ”boring”.

Et vandindvindingsanlæg kan bestå af flere boringer og tekniske installationer, såsom rør og selve vandværket. Med præciseringen gøres det klart, at beskyttelsen gælder den enkelte boring. Det foreslås ligeledes, at det præciseres, at der betales godtgørelse pr. boring. Lov nr. 1249, 2012, om ændring af miljøbeskyttelsesloven kan ses her. https://www.retsinformation.dk/Forms/ R0710.aspx?id=144426

Lov om oversvømmelses­ kortlægning vedtaget

Folketinget har vedtaget en ændring af miljøbeskyttelsesloven, betalingsloven og oversvømmelseskortlægningsloven, som giver ministeren bemyndigelse til at udarbejde regler om, at kommunerne kan kræve, at spildevandsselskaberne udarbejder kort over oversvømmelsesrisikoen fra kloaker. Reglerne om oversvømmelseskortlægning er detaljeret reguleret i spildevandsbekendtgørelsen, som er omtalt efterfølgende.

54

Se den vedtagne lov nr. 1149, 2012 her. http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/L21/som_vedtaget.htm#dok

http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20121/lovforslag/L98/20121_L98_som_fremsat.pdf

Forslag til ændring af betalingsloven fremsat og vedtaget

Bekendtgørelse om spilde­ vandsselskabers medfinan­ siering af lokale og kom­ munale klimatilpas­nings­ projekter mv. udstedt

Folketinget har ved en ekstraordinær hurtig behandling behandlet og vedtaget et forslag til ændring af betalingsloven. Lovændringen medfører, at spildevandsforsyningsselskaberne får mulighed for på visse betingelser at medfinansiere projekter, som gennemføres af kommuner eller private aktører, og som samtidig tjener til at gennemføre aktiviteter i forbindelse med håndtering af tag- og overfladevand, der aflaster spildevandsforsyningsselskabernes indsats inden for blandt andet klimatilpasning.

Spildevandsforsyningsselskaberne vil i forbindelse med sådanne projekter alene kunne afholde de udgifter, der er nødvendige af hensyn til håndtering af tag- og overfladevand. Det skal understreges, at efter reglerne forventes det fortsat at være frivilligt, i hvilket omfang spildevandsselskabet vil medfinansiere private eller kommunale projekter. Kommunen kan således ikke via spildevandsplanen kunne tvinge spildevandsselskaberne til at gennemføre projekter. Som en konsekvens af ændringen af betalingsloven ændres vandløbsloven ligeledes, således at ministeren får mulighed for at fastsætte regler om, at vandløbslovens §§ 24, 31 og 35 ikke gælder for projekter, som gennemføres for at håndtere tag- og overfladevand. Efter bestemmelserne i vandløbsloven skal anlægsudgifter i forbindelse med regulering af vandløb fordeles mellem de grundejere, der har nytte af foranstaltningen. Desuden gælder det, at vedligeholdelse af vandløb påhviler kommunen for offentlige vandløb og bredejerne for private vandløb. Lov nr. 1149, 2012, om ændring af betalingsloven og vandløbsloven kan ses her.

I forlængelse af ændringen af betalingsloven har miljøministeren udstedt bekendtgørelse om spildevandsselskabers medfinansiering af lokale og kommunale klimatilpasningsprojekter.

Bekendtgørelsen fastslår, at spildevandsselskaber kan medfinansiere private og kommunale projekter til håndtering af tag- og overfladevand på veje, vandløb og rekreative områder. Som udgangspunkt kan spildevandsselskaber kun medfinansiere den del af projektet, som vedrører håndtering af tag- og overfladevand. Øvrige omkostninger skal afholdes af projektejer. Det vil sige, der skal foretages en fordeling mellem parterne af de omkostninger, der er knyttet til etablering og drift af projektet.

Bekendtgørelsen indeholder også særskilte regler om dokumentation, herunder dokumentation for omkostningseffektivitet. Et af de krav til dokumentation, som gælder, er blandt andet et krav om dokumentation for, at der er indgået en aftale mellem spildevandsselskabet og kommunen eller den private part om gennemførelse af projektet. Som en konsekvens af medfinansieringsbekendtgørelsen er også den kommunale lånebekendtgørelse og spildevandsbekendtgørelsen ændret. Ved ændringen i lånebekendtgørelsen er der i forhold til de kommunale låneregler automatisk låneadgang til projekter, som spildevandsselskabet i kommunen og spildevandsselskabet iværksætter i medfør af medfinansieringsbekendtgørelsen.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


Ved en ændring af spildevandsbekendtgørelsen er det præciseret, at projekter i medfør af medfinansieringsbekendtgørelsen skal medtages i spildevandsplanen, se omtalen nedenfor.

Bekendtgørelse nr. 97, 2013, om ændring af spildevandsbekendtgørelsen (spildevandsplanen) kan ses herhttps://www.retsinformation.dk/Forms/ R0710.aspx?id=145201

Bekendtgørelse nr. 89, 2013, om spilde­ vandsselskabers medfinansiering af lokale og kommunale klimatilpasningsprojekter kan ses her. https://www.retsinformation.dk/Forms/ R0710.aspx?id=145200

Bekendtgørelse nr. 1222, 2012, om ændring af spildevandsbekendtgørelsen (oversvømmelseskort) kan ses her. https://www.retsinformation.dk/Forms/ R0710.aspx?id=144550

Ændringer i spildevands­ bekendtgørelsen med henblik på klimatilpasning og BAT gennemført

Vejledning om klimalokal­ planer og klimatilpasnings­ planer i høring Naturstyrelsen har sendt et udkast til vejledning om kommunale klimatilpasningsplaner og kommunale klimalokalplaner i høring.

Forslag til ændring af miljømålsloven i høring Formålet med ændringsforslaget er at tilvejebringe en forenklet proces for udarbejdelse af de statslige Natura 2000 planer og den opfølgende kommunale indsats samtidig med, at mulighederne for interessentinddragelse styrkes. Konkret foreslås det, at idefasen afskaffes og erstattes af en bestemmelse om, at planforslag skal være baseret på basis­ analyse og forudgående dialog med interessenterne. Endvidere undlades den tekniske forhøring af kommunerne.

§§§ Spildevandsbekendtgørelsen er blevet ændret dels for at implementere kravet om oversvømmelseskortlægning, dels med henblik på at sikre, at klimatilpasningsprojekter indarbejdes i spildevandsplanen, dels med henblik på at sikre, at eksisterende spildevandstilladelse kan revurderes i medfør af fastsatte BAT notes.

Spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3 og 4 om spildevandsplanlægningen er blevet ændret, således at projekter til håndtering af tag- og overfladevand, som spildevandsselskabet vil betale for i henhold til reglerne om spildevandsselskabets medfinansiering, skal indgå i spildevandsplanen. Endvidere er det udtrykkeligt fastsat i spildevandsbekendtgørelsen, at spildevandsplanen skal forhandles mellem kommunen og spildevandsselskabet, inden denne vedtages. Spildevandsbekendtgørelsen har i § 53a fået en ny bestemmelse om, at de kommunale tilsynsmyndigheder skal revurdere virksomheders eksisterende udledningstilladelser og tilslutningstilladelser, når EU-Kommissionen har offentliggjort en BAT konklusion i EU-tidende, der vedrører virksomhedens hovedaktivitet.

Spildevandsbekendtgørelsen har i § 7a fået en bestemmelse om, at kommunerne kan kræve, at spildevandsselskabet udarbejder et oversvømmelseskort og afgiver nærmere oplysninger til forståelse af oversvømmelseskort. Udgifterne til kortlægningen skal afholdes af spildevandsselskabet. Bekendtgørelse nr. 1458, 2012, om ændring af spildevandsbekendtgørelsen (BAT) kan ses her. https://www.retsinformation.dk/Forms/ R0710.aspx?id=144287 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

Vejledningen formidler en række af de statslige initiativer på klimatilpasningsområdet, der er igangsat på baggrund af regeringsgrundlaget og regeringens økonomiaftale med KL. Vejledningen har til formål at give et overblik over, hvordan arbejdet med en klimatilpasningsplan kan tilrettelægges og gennemføres. Vejledningen er delt op i 3 dele, hvor første del er rettet mod beslutningstageren, der ønsker et hurtigt overblik over proces, finansiering og realiseringsmuligheder. Anden del uddyber klimatilpasningsplanens væsentligste emner og er rettet mod projektleder og sagsbehandler. Den sidste del er en vejledning i de nye muligheder for at indarbejde hensyn til klimatilpasning i lokalplanerne.

Det præciseres i udkast til vejledning, at der er vedtaget ny lovgivning, der giver kommunerne adgang til at bestille et oversvømmelseskort i vandselskabet, som viser oversvømmelse som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg. Kortet finansieres af takstmidlerne. Dette kort skal supplere et oversvømmelseskort, der stilles til rådighed af staten. Det samlede oversvømmelseskort udgør grundlaget for det videre arbejde med klimatilpasningsplanen. Kommunerne opfordres i vejledningen til at indhente et oversvømmelseskort i vandselskabet. Høringsudkast til Vejledningen om klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner kan læses her. https://bdkv2.borger.dk/Lovgivning/ Hoeringsportalen/Sider/Fakta. aspx?hpid=2146004207

Som følge af den foregående dialogfase med interessenterne forkortes høringsperioden over planforslag fra 6 måneder til 12 uger. I sammenhæng hermed indsættes også et forbud mod, at høringsperioden for de kommunale handleplaner finder sted hen over sommerferieperioden.

Kravene til de kommunale handleplaner foreslås også ændret. Ifølge forslaget skal de kommunale handleplaner hovedsagligt angive tidsfølgen for den kommunale indsats og de forventede initiativer, som kommuner vil tage med henblik på at gennemføre de Natura 2000 planerer, herunder initatiativer med interessentinddragelse. Endelig indeholder forslaget hjemmel til, at de kommunale handleplaner kan ændres i planperioden. Se mere på høringsportalen her. https://bdkv2.borger.dk/Lovgivning/ Hoeringsportalen/Sider/Fakta. aspx?hpid=2146004223

Forslag til bekendtgørelse om tilsyn med 2 meter-bræmmer langs vandløb og søer Ved et høringsudkast til en bekendtgørelse foreslås tilsynet med vandløbslovens 2 meter-bræmmer langs vandløb og søer overført fra kommunerne til NaturErhvervstyrelsen. Høringsudkast til bekendtgørelse kan ses her. https://bdkv2.borger.dk/Lovgivning/ Hoeringsportalen/Sider/Fakta. aspx?hpid=2146004134

Pernille Aagaard Truelsen paa@energiogmiljo.dk

55


Firma Nyt Red. J. H: Ny teamleder for Teknisk Support hos Danfoss VLT Drives

Rubrikken ”Firma Nyt” er en gratis ydelse for Foreningens medlemmer. • Der bringes nyt om firmaet: organisationsændringer, ansættelser, nye agenturer mm. • Omtalen bør være kort og klar max. 150 ord. Gerne med foto. • Det er nyheden, der er interessant.

Caspar Daugaard Andersen er ansat som teamleder for Teknisk Support pr. 1. januar. Caspar er uddannet el ingeniør og har 10 års erfaring indenfor elektronik og projektledelse. Dermed udvides den tekniske support funktion fra 3 til 4 personer og VLT Drives vil stå endnu stærkere i daglig support af kunderne. Caspar har tidligere været hos Mita Teknik og BB Electronics. Du kan også møde Lisbeth og Lise, som er startet som praktikanter i Intern Salg og Marketing. De studerer begge en kandidat i virksomhedskommunikation på Aarhus Universitet og bliver en del af vores team de næste 6 måneder, hvor de vil hjælpe med alt fra pressemeddelelser og nyhedsbreve til seminarer og salgsmateriale. Lisbeth Kierkegaard, Internal Sales, Tel.: +45 89 48 93 29 lfk@danfoss.dk. www.VLT.dk

Tommy Petersen ansættes pr. 1. januar 2013 som Salgsingeniør med ansvar for salg og service af flowmålere, niveaumålere, prøveoptagere og øvrigt vandanalyseudstyr. Tommy Petersen kommer fra en tilsvarende stilling som sælger/tekniker med hovedopgaver indenfor flow- og niveaumåling til såvel den offentlige som den private sektor. Tommy har tidligere arbejdet i 10 år i Søværnet og har derefter været beskæftiget som servicetekniker. Tommy har således mere end 5 års erfaring med udvikling og gennemførelse af projekter i et markedsorienteret team med stærkt fokus på resultatorientering og kundetilfredshed. Tommys primære opgaver bliver at styrke salg og service til vore eksisterende kunder samt at bidrage til udvikling af nye markeder. Vi håber, alle vil tage godt mod Tommy i hans nye stilling. AquaSense 42 42 50 70; www.aquasense.dk

Diatom A/S ansætter

I.Krüger ansætter

Trine Krag Mortensen er ny salgskapacitet hos Diatom Trine er fra den 11. marts ansat i salgsteamet hos Diatom A/S. Trine vil hovedsageligt fokusere laboratorieprodukter, specielt slangepumper fra både LongerPump og Ismatec til alle typer applikationer. Diatom er i spildevandskredse mest kendt for deres brede program af selvrensende filtre til fremstilling af teknisk vand til alle former for opgaver bl.a.: • Opblanding af polymer • Spuling og rengøring • Beskyttelse af dyser i forafvandere, sibåndspresser, tromlefiltre & dekantere Trine vil også få indsigt I disse produkter. Trine er oprindeligt uddannet laborant og har en lang karriere bag sig inden for salg og nogen af jer har sikkert allerede stødt på hende i hendes tid i HACH LANGE. Trine bor i Hørning med sin mand og søn, og det er herfra, hun vil have sin base. Trine Krag Mortensen, Diatom A/S m@diatom.dk, www.diatom.dk

Mads Lindqvist Madsen er den 1. december 2012 ansat som projektingeniør i Krüger i afdelingen Afløbsteknik Øst i Søborg. Mads er uddannet diplomingeniør fra Ingeniørhøjskolen i København 2012 inden for bygningsretningen. Mads skal arbejde med projektering og tilsyn vedr. bygningsarbejder i forbindelse med afløbsteknik.

Aquasense ansætter Christina Knoth Sørensen er pr. 1. januar 2013 ansat som ny marketingassistent. Christinas ansvarsområde er en fortsat stærk udvikling indenfor vores markedsføringsaktiviteter, såsom hjemmesideoptimering, annoncering, udarbejdelse af brochurer, præsentationer til messer og udstillinger, nyhedsbreve m.v. Christina er uddannet multimediedesigner og miljøtekniker og har erfaring indenfor marketing fra forskellige typer virksomheder. Vi byder Christina velkommen til vort hastigt voksende team og håber, alle nuværende og kommende forretningsforbindelser vil tage godt imod hende.

56

Projektingeniør Martin Lindemann, maskiningeniør fra Københavns Teknikum 2000 er ansat den 1. januar i Krügers afdeling Spildevand Øst i Søborg. Martin skal deltage i de mange spændende ombygnings- og renoveringsprojekter inden for det maskintekniske område. Martin kommer fra en stilling hos konsulentvirksomheden TPU. John Borgbjerg Møller er den 1. september 2012 ansat som projektchef i Krüger i afdelingen Spildevand Vest i Aarhus, hvor han skal varetage ledelsen af projekter inden for renseanlæg og pumpestationer. John har 25 års erfaring inden for spildevandsbranchen primært i Danmark, men også fra 10 års internationalt arbejde. John kommer fra en stilling som projektchef hos Grontmij. Han har tidligere været ansat 6 år hos Krüger og har herudover været ansat hos Bladt Industries, Niras og Rambøll.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


Orbicon ansætter Jens Asger Andersen er ny hydrolog i Orbicon, Roskilde. Jens skal hos Orbicon i afdelingen Forurenet Jord & Grundvand arbejde med grundvandskortlægning, indsatsplaner, klimatilpasning og udviklingsprojekter. Jens er uddannet som Naturgeograf fra Københavns Universitet og har også en Ph.d. i hydrologi fra DTU. Han har tidligere været ansat i Miljøministeriet, hvor han bl.a. har beskæftiget sig med hydrologisk modellering, vandplaner og klimatilpasning. Jens er 41 år og bor sammen med sin kone og to børn i Roskilde. Hanna Rehling (34) er ansat som planlægger i Orbicon, Roskilde. Hanna hører under afdelingen for Forsynings- og Anlægsteknik, hvor hun skal stå for strategi- og planlægningsopgaver indenfor klima og spildevandsområdet - herunder at bidrage med landskabs- og byplanmæssige aspekter. Hanna er uddannet cand.ark fra Arkitektskolen i Aarhus og jordbrugsteknolog fra AK, Landskab og Anlæg. Hun har tidligere været ansat som byplanlægger hos Qaasuitsup Kommunia, Grønland og hos Vibeke Rønnow Landskabsarkitekter APS. Hanna bor i København V sammen med sin mand og datter på 10 måneder. Nils Bischoff er ny ingeniør i afdelingen for Vandforsyning i Orbicon, Aarhus. Nils har meget stærke kompetencer indenfor numeriske modeller, og han er således en markant styrkelse af afdelingen indenfor grundvandsmodellering, prøvepumpninger og kildepladsmodeller. Han skal desuden spille en vigtig rolle i vidensudveksling med de øvrige afdelinger i Orbicon, hvor der arbejdes med numeriske modelværktøjer. Nils er tidligere ansat hos Orbicon, men har i løbet af de sidste 5 år også haft ansættelse ved henholdsvis GEO og URS Deutschland GmbH. Nils er 43 år og uddannet civilingeniør ved DTU. Han er gift og bor i Odder syd for Aarhus. Sanne Skov Nielsen (30) er ny ingeniør i Orbicon, Roskilde. Sanne skal i afdelingen Forurenet Jord og Grundvand arbejde på en række projekter for Miljøstyrelsen, der handler om risikovurdering af overfladevand i forhold til f.eks. jordforureninger. Derudover skal hun fungere som projektmedarbejder i grundvandskortlægningssager, og har senest gjort det for TårnbyDragør kortlægningsområde. Sanne er uddannet Miljøingeniør fra DTU og har specialiseret sig i jord og grundvandsforurening, risikovurdering af forureningssager, grundvandsgeokemi og geokemisk modellering. Sanne bor på Nørrebro, København og er medlem af flere forskellige klatreklubber, hvor hun også underviser.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

Jens Demant Bernth er ny geolog i Orbicon, Aarhus. Jens er ansat i afdelingen Vand & Naturressourcer og skal både fungere som projektleder og geolog. Jens har før været ansat i Ringkøbing Amt og Naturstyrelsen, hvor han bl.a. har arbejdet med trin 1-5 inden for grundvandskortlægning og vejledt om vandforsyningsloven og vandsektorloven. Et af hans specifikke fokusområder er geologisk modellering og sammentolkning med geofysiske, grundvandskemiske og hydrologiske data. Jens er 35 år og er uddannet som Cand. Scient, geolog fra Københavns Universitet. Jens bor i Aarhus og bruger bl.a. sin fritid på at rejse og fiske. Morten Larsen (32 år) er ny civilingeniør i Orbicon, Aarhus. Han skal i afdelingen Natur & Plan stå for modelberegninger og GIS analyser i forbindelse med naturplanlægning samt naturgenopretnings- og klimatilpasningsprojekter. Morten er uddannet på Aalborg Universitet som civilingeniør med speciale i Vand & Miljø. Han har tidligere været ansat som Hydrolog i Asiaq, hvor han bl.a. har foretaget hydrologiske undersøgelser og feltarbejde i forbindelse med forundersøgelser til vandkraft og forskning i afstrømningen fra Grønlands indlandsis. Morten bor i Højbjerg, Aarhus sammen med sin samlever og to døtre. Hans-Martin Olsen er ny projektleder i Orbicon, Aarhus. Hans-Martin skal stå for forundersøgelser og projektledelse indenfor vandområdet bl.a. i forbindelse med vandløbsrestaurering, vådområder og etablering af naturlig hydrologi i Natura 2000-områder. Hans-Martin er 44 år og er uddannet som vandløbsbiolog fra Aarhus Universitet. Han har tidligere været ansat i Aarhus Amt, Natur & Miljø og Kolding Kommune, hvor han bl.a. har arbejdet med naturgenopretningsprojekter i vandløb og etablering af vådområder. Hans-Martin bor i Horsens sammen med sin kone og to sønner, hvor hans fritid går med løb, lystfiskeri og samvær med familien. Silja Gayani Dahl Jónsdóttir er ny diplomingeniør i Orbicon, Roskilde. Silja skal stå for arkivgennemgang, lave indledende undersøgelser og historiske redegørelser (V1) samt feltarbejde herunder tilsyn og jordprøvetagning. Silja er 26 år og uddannet på Ingeniørhøjskolen i København som Diplomingeniør inden for Byggeri & Infrastruktur med speciale i miljø, jord- og grundvandsforurening. Ideen bag hendes speciale var, at udarbejde metoder til at afværge forureningen, hvor processen bl.a. inkluderede risikovurdering, masseberegning, afværgeprogram og skitseprojekt. Silja er gift og bor sammen med sin mand på Frederiksberg, hvor hun bl.a. bruger sin fritid på yoga, fitness, madlavning og boligindretning.

57


Lars Wiboe Pilmann er ny projektleder i Orbicon, Roskilde. Lars skal i afdelingen Forsynings & Anlægsteknik varetage opgaven som projektleder på anlægsprojekter. Han har tidligere været ansat hos E. Pihl & Søn A.S. og Advanced Aquarium Technologies og har gennem disse jobs opnået erfaring som bygge- og projektleder. Lars har bl.a. været med i opførelsen af motorvejsbroer ved Roskilde i forbindelse med udvidelsen af Holbækmotorvejen. Lars er 34 år og uddannet som Diplomingeniør fra DTU-BYG. Han bor i Roskilde sammen med sin kone og tre børn. Kim Franck Larsen er ny jordbrugsteknolog i Orbicon, Roskilde. Kim skal hos Orbicon i afdelingen Forurenet Jord & Grundvand stå for boretilsyn, gravetilsyn, jord-, vand- og poreluftprøver. Kim har før været ansat i Nygaard, hvor han har stået for vedligeholdelse af grønne områder. Kim er 33 år og er uddannet Jordbrugsteknolog fra Erhvervsakademiet Sjælland. Han bor i Slagelse, hvor hans fritid bl.a. går med venner og familie. Mitra Shirvani Isaksen er ny ingeniør i afdelingen for Vandforsyning hos Orbicon, Aarhus. Her skal hun arbejde med plan- og beskyttelsesmæssige perspektiver i relation til vandværker og forsyningsselskaber. Hun vil især have fokus på fremtidig forsyningssikkerhed, og herunder bl.a. arbejde med kortlægning og forholdsregler i forhold til de risici og trusler, der forudses at begrænse forsyningerne i fremtiden. Tidligere har Mitra bl.a. været ansat hos COWI og forsyningsselskabet TRE-FOR. Mitra er 43 år og uddannet på Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Hun er gift, har to børn og bor på Djursland.

Grontmij ansætter Energirådgiver hos Grontmij i Glostrup Jens Lange er pr. 1. december 2012 ansat som energirådgiver i Industry afdelingen hos Grontmij. Jens er 40 år, uddannet maskinmester og skal hos Grontmij primært arbejde med projekter relateret til energieffektivisering og energibesparelser samt energikortlægning til industrivirksomheder. Jens kommer fra en stilling som energirådgiver hos Dong Energy, hvor han ydede rådgivning til blandt andet Novo Nordisk, Novozymes, Københavns Universitet og Ballerup Kommune om energibesparelser. Gruppeleder for Plan og Klimatilpasning i Forsyningsteknik i Grontmij Mikas Schmidt Christiansen er pr. 8. januar 2013 udnævnt til gruppeleder for Plan og Klimatilpasning i afdelingen for Forsyningsteknik på Grontmijs kontor i Glostrup. Mikas er 39 år, uddannet diplomingeniør og

58

har siden 2007 været ansat som projekt- og fagleder hos Grontmij. Mikas har bred erfaring inden for bygherrerådgivning, planlægning og rammeudbud. Med udnævnelsen til gruppeleder får Mikas ansvar for at sikre den faglige udvikling og øge omsætningen inden for plan- og klimatilpasningsområdet i forretningsenheden Vand & Energi i Grontmij i Danmark. Mikas står ligeledes for den daglige ledelse af 14 medarbejdere i afdelingen for Forsyningsteknik i Glostrup. Chefrådgiver hos Grontmij i Glostrup Projektleder Kjeld Bøje Nielsen er pr. 1. januar 2013 udnævnt til chefrådgiver og overflyttet til den internationale afdeling for Forsyningsteknik i Glostrup. Kjeld er 56 år, uddannet teknikumingeniør og skal som ekspert inden for international indkøbs- og kontraktstyring fortsat understøtte Grontmijs internationale projekter og bistå de danske projekter i alle dets faser. Kjeld har været ansat i Grontmij siden 2006. Civilingeniør hos Grontmij i Glostrup Martin Bruun Werner er pr. 15. november 2012 ansat i Grontmij’s akustikafdeling Acoustica. Martin er 27 år, uddannet civilingeniør og skal primært arbejde med elektroakustik samt støj fra skydebaner. Seniorgeolog hos Grontmij i Odense Charlotte Greve er pr. 1. september 2012 ansat som seniorgeolog inden for råstofområdet i Grontmij. Charlotte er 41 år, uddannet geolog og skal hos Grontmij primært arbejde med kortlægningsopgaver og udarbejde myndighedstilladelser og -ansøgninger. Charlotte kommer fra en stilling i Naturstyrelsen, hvor hun arbejdede inden for tilsvarende område. Projektleder hos Grontmij i Århus Ove Rønn Andreasen er pr. 1. januar 2013 ansat som projektleder inden for forsyningsteknik i Grontmij. Ove er 53 år, uddannet ingeniør og skal hos Grontmij primært arbejde med projekter inden for afløbsområdet, herunder sanering og nyanlæg, bassiner samt byggemodninger. Ove kommer fra en stilling hos Cowi, hvor han arbejdede inden for tilsvarende område for forsyninger og kommuner i det nord- og midtjyske. Geolog hos Grontmij i Odense Heidi Ritterbusch er pr. 1. februar 2013 ansat som geolog i Water i Grontmij. Heidi er 35 år og uddannet geolog fra Københavns Universitet. Heidi skal hos Grontmij primært arbejde med råstofkortlægning og salg af råstofopgaver på Sjælland. Heidi har tidligere arbejdet som selvstændig råstofkonsulent, geolog hos NCC-Råstoffer og miljørådgiver hos MT Højgaard.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


Gade- og Teknikskabe ● ● ● ●

Kabelfordelingsskabe Styreskabe til spildevandpumpestyringer Trafik og gadebelysningsanlæg Tele og bredbåndsinstallationer

|

Fibox A/S

TIL T F I SK

:

Tlf. 43 71 80 55 | ordre@fibox.dk

|

www.fibox.dk

Energibesparende pumper Dykkede og tørtopstillede skruecentrifugalpumper med markante fordele sammenlignet med konventionelle spildevandspumper : Op til 50% mindre energiforbrug Op til 50% mindre CO 2 -udledning Tilstopningsfrit løbehjul Skånsom pumpning Pumpning af slam op til 13% TS Pumpning af højviskose medier

Autoriseret forhandler af:

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013 Hidrostal 04-2009.indd 1

Pumper Skandinavien Pumper Skandinavien

Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg Østerbro 4, 5690 Tommerup Tlf.: 64 47 47 35 35 12, 12,www.hidrostal.dk www.hidrostal.dk Tlf.: 64 E-mail: pumper@hidrostal.dk pumper@hidrostal.dk E-mail: 59

08/09/09 9:03:57


Ingeniør hos Grontmij i Aalborg Gudmundur Haflidason er pr. 1. februar 2013 ansat som ingeniør i Water i Grontmij. Gudmundur er 41 år, uddannet ingeniør inden for byggeri og anlæg med speciale i vand og miljø. Gudmundur skal hos Grontmij primært arbejde med projekter inden for afløbsområdet, herunder kloakplanlægning, kloak- og vejprojektering samt udbud.

ALECTIA A/S Ansætter Søren Dyreborg er blevet ansat som afdelingsleder hos rådgivningsvirksomheden ALECTIA A/S i Virum. Han tilknyttes divisionen Miljø, Energi og Vand, der leverer energi- og miljørådgivning til private kunder og offentlige myndigheder. Søren dimitterede som civilingeniør (miljøretningen) fra Danmarks Tekniske Universitet i 1992 og færdiggjorde en ph.d. om mikrobiel nedbrydning af tjæreforbindelser i 1996. Søren har siden været ansat hos Krüger og DGE, hvor han har arbejdet med rådgivning af private virksomheder og regioner inden for miljøområdet. Blandt andet har han været med til at byudvikle en af de kraftigst forurenede grunde i København. Linda Sæderup er blevet ansat som projektleder hos ALECTIA A/S i Virum. Hun tilknyttes afdelingen Vand og Miljø, der leverer ingeniørydelser inden for klimatilpasning, spildevands- og afløbssystemer, rent vand og forurening. Linda blev uddannet miljøingeniør ved Ingeniørhøjskolen i Aarhus i 2005 og kommer fra en stilling som projektleder hos COWI. I ALECTIA arbejder Linda med forskellige projekter primært inden for klimatilpasning og anlægsopgaver på afløbsområdet. Hun er blandt andet involveret i at vurdere risiko for oversvømmelse ved ekstremregn på nogle af regionens store hospitaler samt forskellige industrivirksomheder. Thomas Nyholm er blevet ansat som seniorkonsulent hos ALECTIA A/S i Aarhus. Han tilknyttes afdelingen Vand og Miljø, der leverer ydelser inden for bl.a. natur, klimatilpasning, rent vand og grundvand. Thomas er ph.d. i hydrogeologi fra Aarhus Universitet, hvor han blev færdig i 2000. Siden har han været ansat som geolog hos Aarhus Amt og Naturstyrelsen i Aarhus, hvor han bl.a. har arbejdet med grundvandsmodellering, vandplaner, vandovervågning og administrative opgaver efter vandforsyningsloven. I ALECTIA vil Thomas arbejde bredt med opgaver inden for grundvandskortlægning, bl.a. indsatsplanlægning og BNBO. Opgaverne udføres for Naturstyrelsen, kommuner og vandforsyninger.

60

Frank Andreasen er blevet ansat som seniorrådgiver hos ALECTIA A/S i Virum. Han tilknyttes afdelingen Vand og Miljø og vil hovedsageligt arbejde med grundvandsrelaterede opgaver og projektledelse. Frank bibringer stærke kompetencer inden for geologi, geofysik og borearbejde foruden erfaring med projektledelse, udbud og tilsyn. Frank er uddannet geolog fra KU i 1980. Efterfølgende har Frank arbejdet hos Teknologisk Institut, som drilling fluids engineer hos NL Petroleum Services og som geolog og geofysiker hos Rambøll A/S. I en årrække var han tilknyttet Grundvandscentret og Institut for Geologi og Geoteknik ved DTU, hvor han i 2000 afsluttede en ph.d. i anvendelse af geofysik til opstilling af geologiske modeller. Som selvstændig har han primært arbejdet med georadar-undersøgelser (GPR), eksempelvis kortlægning af marmorforekomster i Makedonien, karst i Qatar, mineralforekomster samt gletsjerundersøgelser i Grønland og på Svalbard. Senest har Frank som projektleder i Naturstyrelsen arbejdet med grundvandskortlægning, herunder planlægning af seismiske undersøgelser, boringer og analyser af SkyTEM-data.

Erland Hagelskjær 25 år hos Omron.... Den 2. januar 2013 kan Erland Hagelskjær fejre 25 års jubilæum hos Omron. Erland blev i sin tid ansat som intern sælger hos Omron og har igennem årene supporteret kunderne på alle produktområder, og tager sig i dag af intern teknisk salgssupport for sensorer og komponenter fra vores kontor i Århus. Erland er en dygtig og loyal medarbejder, der brænder for altid at give kunderne den bedst mulige support. Han er kundens mand, altid klar til at hjælpe ved enhver opgave – stor som lille – og det gøres med et smil og glimt i øjet. I fritiden er Erland en aktiv sportsmand indenfor fodbold og der bliver også løbet maraton.

Jørgen Rosenfeldt 30 år for Omron... Den 5. januar 2013 kan Jørgen Rosenfeldt fejre 30 års jubilæum hos Omron. Jørgen var tilbage i 80’erne pioner for indførelse af PLC teknologi i Danmark og en af de første ambassadører for markedsføring af Omron automationsprodukter her i landet. Gennem de 30 år hos Omron har Jørgen haft flere forskellige funktioner i koncernen. Han har bevæget sig fra Systemingeniør, til Produktchef og Marketingchef, og var igennem en årrække Omrons repræsentant i brancheorganisationen Fafge, i dag kaldet Veltek. Jørgens private passion for foto og video betyder, at han har stor knowhow indenfor vision produkter, og han er i dag produktchef på dette område. Omron Electronics A/S, Trine Harvøe Kristensen, Tlf. 43 44 00 11, trine.harvoe@eu.omron.com

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


Nye medarbejdere hos EnviDan A/S Søren Lindtofte Brandt er ansat som projektingeniør hos EnviDan i Aarhus og bliver en del af vores renseanlægsteam i Silkeborg/ Aarhus. Søren er uddannet procesingeniør fra Inge­niør­ højskolen i Aarhus januar 2009 og har siden arbejdet ved Grontmij, hvor han har siddet i renseanlægsgruppen under Forsyningsteknik Nord i Aarhus samt arbejdet som ressourceperson ved Mariagerfjord Vand. Elisabet Heimbürger er ansat som teknisk assistent hos EnviDan i Kastrup og har stor erfaring med Microstation og AutoCad. Den erfaring har Elisabet blandt andet fået hos Krüger, Københavns Lufthavne, COWI og ATKINS, og hos EnviDan skal Elisabet deltage i vores mange spændende spildevandsprojekter. Kira Lavrova Jensen er ansat som teknisk assistent hos EnviDan i Kastrup og arbejder med AutoCad og MapInfo. Kira har flere års erfaring som GISmedarbejder og teknisk designer, og kommer senest fra en stilling i Frederiksberg Kommunes GIS og IT afdeling. Mette Risum Mikkelsen er ansat som procesingeniør hos EnviDan i Kastrup og skal varetage opgaver nationalt såvel som internationalt. Mette er uddannet kemiingeniør fra Danmarks Ingeniør Akademi og har de sidste 10½ år været ansat hos Krüger i den internationale division, hvor hun har beskæftiget sig med bl.a. spildevandsprocesdesign. Søren Højmark Rasmussen er ansat hos EnviDan i Kastrup som ingeniør med specialistviden inden for GIS løsninger og klimatilpasning. Søren er uddannet naturgeograf fra Aalborg Universitet og har netop afsluttet en Ph.D der omhandler sammenspillet mellem hydrologi og klima. Søren har arbejdet meget med grundvandsmodellering og har anvendt GIS som dagligt værktøj. Endvidere har Søren tilbragt tid på Grønland med udførelse af vandføringsmålinger.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

Grønbech & Sønner A/S har indgået samarbejde med tyske HMT - Hebing Maschinen-Technik GmbH HMT konstruerer, producerer og servicerer røggasspjæld til kraftværker, forbrændingsanlæg og flere områder inden for industrien over hele verden. Produkterne spænder bl.a. over butterfly-, Louvre-, guillotine- og diverter-spjæld. Axel Bang-Berthelsen, adm. direktør hos Grønbech & Sønner A/S udtaler: "Grønbech & Sønner A/S har valgt at sige ja til denne spændende udfordring, fordi HMTs produkter passer perfekt ind i de pakkeløsninger, som Grønbech & Sønner A/S tilbyder sine kunder inden for energi og industri. Det er vigtigt for os at samarbejde med virksomheder med høj kvalitet og troværdige leveringstider, hvilket vi har konstateret gennem samhandel med HMT i 2011-2012." Grønbech & Sønner A/S Lisbeth Jensen Tlf. 3326 6300

Handler du direkte med Grundfos Som Extranet-bruger hos Grundfos har kunden onlineadgang til dimensionering og bestilling af pumper og reservedele døgnet rundt. Udover at give en oversigt over priser, fortæller systemet samtidig kunden, hvor i verden den ønskede pumpe eller reservedel er på lager, og hvornår man kan forvente levering. Hos den københavnske Grundfos Servicepartner og Gazellevirksomhed ElectroCare udgør salg, service og reparation af pumper omkring halvdelen af omsætningen. Virksomheden er derfor flittig bruger af Grundfos Extranet. Læs mere på www.grundfos.dk

Nyt fra Landia A/S Steen Buhl Larsen har den 1. januar overtaget posten som administrerende direktør efter Poul Hjulmand, der fortsætter som bestyrelsesformand for Landia A/S. Steen har 23 års erfaring fra teknisk rådgivning og salg i virksomheden. Samtidig har Landias mange­ årige eksportchef Kurt Tobler valgt at gå på pension hvorefter Thorkild Maagaard har overtaget ansvaret som eksportchef.

61


Produkt Information Red. J.H. Gammel brønd blev til ny på 1 dag Det var en aktion udført med præcision, da Grundfos i løbet af 1 dag forvandlede en udtjent spildevandsbrønd i beton til en ny fremtidssikret og miljøvenlig løsning for beboerne i Maglebrænde på Falster. I stedet for at grave den 2 meter brede og næsten 6 meter dybe betonbrønd op, blev den indvendig foret med en Grundfos-brønd i plast (PE). 20-30 år gamle betonbrønde giver i disse år problemer mange steder. Foruden sætningsskader sender indsivning som følge af forvitring ofte pumperne på overarbejde, og de gamle brønde kan sjældent forenes med kravene til et godt arbejdsmiljø.

Håndholdt ledningsevne-, temperatur- og dybdemåler (CTD) Den nye CastAway fra SonTek/YSI er et brugervenligt og kraftigt instrument, som giver oceanografer, hydrologer og andre muligheden for at få en øjeblikkelig og pålidelig måling af vandets saltholdighed, temperatur og lydhastighed fra en bro, kaj eller båd. Dette kompakte CTD instrument er det første af sin art. Kast efter bare tre tryk med en magnetpencil CastAway CTD`en i vandet, træk den op igen, og du har sammenhørende værdier for ledningsevne, temperatur og vanddybde udlæst på få minutter. Det nydelige farve LCD display giver let adgang til set-up, initiering og momentane dataudlæsninger. Den integrerede GPS eliminerer praktisk taget behovet for at tage notater i felten, da start og slut på enhver måling bliver logget ind på den indbyggede recorder sammen med GPS position og tid. Og softwaren downloader data for hvert kast på et interaktivt landkort. For yderligere information kontakt Aquasense, Søren Torsbjerg Møller, Telefon 42 42 50 30 – E-mail stm@aquasense.dk . Se også www.aquasense.dk

Aquasense overtager repræsentationen af Pulsar i Danmark Aquasense har hermed fornøjelsen at kunne meddele, at vi fra 1. februar 2013 har overtaget repræsentationen af Pulsar i Danmark. Pulsar er verdens førende

62

”Produkt Information”   er en gratis ydelse for Foreningens medlemmer. • Der søges kun bragt omtale af absolut nye produkter. Gerne med foto. • Det gælder om at sende et kort og klart budskab Omtalen bør være kort max. 150 ord. • Det er produktomtalen, der er interessant.

indenfor teknologi til ultralydbaseret, berøringsfri måling af niveau i tanke, flow i åbne kanaler samt pumpestyring. Grundlagt i 1997 er Pulsar Process Measurement hurtigt blevet en af verdens førende på sit felt. Ved at gå foran i Ekko procesteknologien er det lykkedes Pulsar at udstrække teknologien til anvendelser, som tidligere ansås at ligge udenfor området for ultralydbaseret niveaumåling. Banebrydende forbedringer af signalbehandlingen ved transducerhovedet har endvidere reduceret problemet med elektrisk støj, hvilket væsentligt har udvidet anvendelsesområdet. Produktudvalget dækker et bredt område, fra installationer for måling i enkeltpunkter til komplekse multipunktanvendelser med digital kommunikation. Produktområdet dækker endvidere slamspejlsmåling og pumpestyring med alarmsystemer for pumpesvigt. Vi glæder os over også på dette område at kunne tilbyde markedets bedste løsninger til vore kunder. For yderligere information kontakt Aquasense, Søren Torsbjerg Møller, Telefon 42 42 50 30 – E-mail stm@aquasense.dk . Se også www.aquasense.dk

Læn dig tilbage og stol trygt på vores sensor-kalibreringssystem Nu tilbyder Endress+Hauser dig det papirløse sensorkalibreringssystem, Memobase Plus, der gør at du har fuld kontrol og dokumentation over alle dine Memosens sensorer. Med det nye Memobase Plus kalibreringsprogram skal du aldrig frygte for revisioner af dine sensorer, du har al dokumentation lige ved hånden og fuld kontrol over ydeevnen samt nøjagtigheden af sensorerne – så nu kan du læne dig tilbage og trygt stole på teknologien. MemoBase Plus er et alt-i-ét styringsværktøj for Memosens sensorer. Softwaren kan både kalibrere sensorerne og levere kalibreringsdata, men Memobase kan også give dig detaljerede rapporter om sensor historik og status. På den måde har du alle nødvendige data lige ved hånden. Med Memobase Plus kan du: • Centralisere vedligeholdelsen af Memosens analytiske sensorer, og dermed forøge effektiviteten • Forbedre kvaliteten af din kalibrering • Automatisere al nødvendig sensor dokumentation Du kan finde ydereligere information på www. dk.endress.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


Nye forårskurser på Ferskvandscentret er klar...

Bredel forhandles nu direkte i Danmark Danske kunder, vil nu være i stand til at købe Bredel pumper direkte fra WatsonMarlow Pumps Group, i Danmark, og vil dermed også kunne nyde godt af den direkte support. Supporten omfatter fuldt produkt og applikations rådgivning, hurtig levering af originale reservedele og komponenter, og en to års garanti. Bredel ’s peristaltiske pumper giver nøjagtig og pålidelig pumpning og dosering, og har vist sig særligt velegnet til væsker med slibende og korroderende egenskaber. Bredel er specielt egnet til pumpning af højviskøse medier, medier med stort tørstofindhold, og særligt følsomme medier der ikke tåler rivning eller risikere krystallisering. Bredel pumper har en ydeevne op til 100 m3 og 16 bar. Desuden er Bredel slangepumper enkle at installere, lette at bruge, og hurtige at vedligeholde.

Forår 2013

Forår 2013

Ledelse Drift af renseanlæg Afløb og administration Vandforsyning

Natur og miljø

Affald og genbrug

SER Tjek de mange kurser FORSYNINGSKUR og temadage on-line, hvor du også kan tilmelde dig. om miljø og ledels

e

Ferskvandscentret Kursus

Ferskvandscen Kursus tret

Fysik planlægning Byggeri og

bolig

Ledelse

NY & NYTT

Kursuskatalog

IG VIDEN

for Teknik og

Miljø

Vi samarbejder med COK om ledelseskurser. Se mere på www.fvc.dk/kursus hvor du også kan tilmelde dig vores nyhedsmail.

Se mere på hjemmesiden: www.watson-marlow.dk

Ferskvandscentret Kursus Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg Tlf.: +45 8921 2100 • www.fvc.dk/kursus

Udlejning/salg af komplette forafvandings- og slamafvandingsanlæg med bl.a. HUBeR slamtykner og HYseP/alFa laVal dekantere

10°

10°

12°

14°

12°

16°

14°

16°

58°

58°

56°

Vandtætte døre til alle trykniveauer 56°

Vandtætte døre og luger er en lille videnskab i sig selv. Konsekvenserne af at vælge den forkerte dør er i bedste fald spild af tid og ressourcer. I værste fald kan det være katastrofalt. Vi har mange års erfaring med produktion af vandtætte døre til alle trykniveauer. Alle vores døre og luger udføres i bedste kvalitet i stål, aluminium og rustfrit stål. Vort program af døre, luger, ventilationsriste, m.m. fremstilles efter Dansk 54° Værftstandard og er godkendt af Søfartsstyrelsen, Det Norske Veritas, Lloyds m. fl.

Kontakt:

Jensen & Nowak ApS

Peder Rimmensgade 97 9850 Hirtshals Tlf. 244 10 248 www.jnseparation.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

>>

52°

Kontakt os og hør mere om vores ekspertise inden for vandtætte døre og luger. Vi har adskillige specialvarer på lager og egen særproduktion af specialdele.

52°

www.faaborg-jern.dk

54°

Cell: +45 2980 3678 // Tel: +45 6261 7777 // www.faaborg-jern.dk

63


Planlagte aktivi­teter i 2013 Industridagen, 13. marts 2013 i Odense Slamflokkens døgn, 17. 18. april 2013 i Ringsted Spildevands Teknisk Forenings Årsmøde, 31. maj 2013 i Herning

Næste nummer vil antagelig bringe indlæg om: • Forfiltrering af spildevand – maksimal energiproduktion på renseanlæg. Test på Frederikshavn Renseanlæg og Lynetten • Lameludskillere • Energioptimering Herning Vand • Dekanterens historie • Nyt om love og bekendtgørelse • Temadag 'Pumpetræf' • Temadag 'El på renseanlæg' • Temadag 'Industrigruppen' *  Etablering af tilbagestrømningssikring hos risikoinstallationer i Aarhus Vands forsyningsområde • Produkt - Information • Firma Nyt * Udskudte indlæg kan allerede nu mailes som PDF filer ved henvendelse til redaktionen. Send en mail til: red@stf.dk med angivelse af hvilke artikler, der ønskes tilsendt.

Priserne for annoncering i Spildevandsteknisk Tidsskrift i 2013 er de samme som i 2012.

Tidligere bragte indlæg i bladet kan mailes som PDF-fil.

S p i l d e v a n d s t e k n i s k Ti d s s k r i f t deadlines og udgivelser 2013 Handling

Dato år 2013

Tekst-deadline nr. 1 - 2013

4. februar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2013

18. februar

Blad nr. 1 udgivelse

Uge 10

Tekst-deadline nr. 2 - 2013

15. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2013

29. april

Blad nr. 2 udgivelse

Uge 20

Tekst-deadline nr. 3 - 2013

24. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2013

8. juli

Blad nr. 3 udgivelse

Uge 32

Tekst-deadline nr. 4 - 2013

9. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2013

30. september

Blad nr. 4 udgivelse

Uge 42

Tekst-deadline nr. 5 - 2013

18. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2013

2. december

Blad nr. 5 udgivelse

Uge 51

64

Bemærkninger

Af hensyn til Årsmøde 31. maj uge 22

Af hensyn til Døgnkursus uge 44

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013


Spildevandspumper og slampumper Salg, service og reservedele. Autoriseret importør af Pumpex, Pioneer, Speroni, Toyo, Apex, SAER og Victor Pumps

PUMPEX

RH PUMPER ENGINEERING

ISO 14001, OHSAS 18001, Sellihca Qualified

Tlf. 5850 6065

Dansk Overpumpning A/S VI LØSER ALLE OVERPUMPNINGAOPGAVER ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

www.rhpumper.dk

Lej en pumpeløsning.

Vi leverer, idriftsætter, overvåger og henter udstyret når opgaven er løst.

Overpumpning Tørlægning af arbejdsområder Oversvømmelser Tømning af søer Renovering af pumpestationer Arbejde på renseanlæg Udskiftning af kloakledninger Anlægsarbejde på kraftværker Bro og viaduktarbejde Havnerenovering Kort- eller langtidsleje

ISO 14001, OHSAS 18001, Sellihca Qualified

Tlf. 7012 0014 www.danskoverpumpning.dk

SPILDEVANDSPUMPER Servicevenlige pumper med lang levetid. Pumperne fra PXFLOW leveres i forskellig modulstørrelser PX0, PX1, PX2, PX3, PX4 og PXGRIND (med specielt snittehjul) Pumperne kan leveres i forskellige størrelser og ydelse og kan leveres som tøropstillet, dykket eller i transportabel udgave. De kan leveres med forskellige pumpehjul; både fristrømshjul og kanalhjul.

Ring til os på tlf. 2144 6546

..så finder vi den rigtige løsning!

FLOW-select er et specielt udviklet program og et uundværligt værktøj til at udvælge den optimale pumpe til opgaven.

FLOW-select

Indtast de grundlæggende data som kapacitet og løftehøjde og FLOW-select foreslår den rigtige pumpe. ALLE VORE PUMPER I ET UDVÆLGELSES PROGRAM

DanFlow ApS - Sverigesvej 3 - 8700 Horsens - Tlf.: (+45) 2144 6546 - info@danflow.dk - www.danflow.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2013

65


ID-NR.: 42793

SMP Magasinpost

Spildevandsteknisk Forening · Balløjvej 2, Kolsnap · 6500 Vojens

Driftsassistent Kurt Olesen

TROVÆRDIGHED & TILLID

DESMI som systemleverandør i forbindelse med ombygning af pumpestation i Skanderborg forsyning a/s med installation af DESMI EVAK (tørtopstillet system) Hos Skanderborg forsyningsvirksomhed a/s er det vigtigt for driftsassistent Kurt Olesen, at nye tiltag i form af både renoveringer og nyetableringer tilgodeser de værdier, som Skanderborg forsyningsvirksomhed a/s har defineret som mål, herunder godt arbejdsmiljø, lave levetidsomkostninger/ reduktion af driftsudgifter og øget driftssikkerhed. Pumpestationen har i driftsperioden 2008 – 2012 været ramt af de værst tænkelige uheld: • • •

Total nedsmeltning af den oprindelige PE rørføring Totalrenovering af pumper 2 gange samt indkøb af en helt ny pumpe Ca. 100 udkald til pumpestationen i perioden 2008 – 2012.

I forhold til at tilgodese arbejdsmiljø, levetidsomkostninger og driftssikkerhed blev DESMI valgt som systemleverandør.

Billede af EVAK unit (rustfrit rør)

”Efter installation af pumperne horisontalt på slæder og montering af DESMI EVAK, har Skanderborg forsyningsvirksomhed a/s i perioden fra idriftsættelsen juli 2012 og frem til november 2012 ikke haft udkald til pumpestationen”, udtaler Kurt Olesen. I den forbindelse har DESMI i høj grad levet op til deres slogan om pumpesystemløsninger som kan henføres til: • • •

Troværdighed. Tillid Førende samarbejdspartner

Ovennævnte er blot en af DESMI´s referencer med fuld kundetilfredshed. Vi byder ind med forslag, som i dialog med kunden skaber netop den løsning, som giver kunden værdi for pengene i den daglige drift.

PROVEN TECHNOLOGY www.desmi.dk / 72 44 02 50

Billede af pumperne horinsontalt på slæder/EVAK

Adresseoplysninger ne er udskrevet fra STF’s EDBregister. Adresseændringer bedes derfor meddelt til STF’s sekretariat - gerne via mail. Ændringerne vil blive registreret løbende, men kan af produktionstekniske grunde ikke altid nå at slå igennem til førstkommende blad.


SpildevandstekniskTidsskrift-2013-1