DSTH-Forum – 4. udgave 2020

Page 6

»

FORMANDSBERETNING | DSTHFORUM 4 | 2020

Formandsberetning fremlagt på ordinær generalforsamling 11. november 2020 Af: Thomas Kümler, formand for Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase, Overlæge, Ph.d., Kardiologisk Afdeling S, Herlev-Gentofte Hospital

Et år uden møder Som det er tilfældet i det meste af samfundet, har arbejdet i DSTH i 2020 været præget af COVID-19 situationen. Efter et veloverstået visionsseminar i januar måned, gik der ikke lang tid før COVID-19 meldte sin ankomst, hvilket umiddelbart betød flytning/aflysning af planlagte møder, herunder forårsmødet. Trods gode intentioner og en del aktivitet for at kunne afholde disse arrangementer har situationen betydet at 2020 faktisk har været et år uden forårs- og eftermøde, hvilket absolut ikke var intentionen.

Efter aflysninger og flytninger af møder har vi således besluttet ikke at planlægge yderligere møder, indtil situationen er mere afklaret og restriktionerne lempet. Imidlertid vil vi gøre vores yderste for af afholde vores fagområdekurser for at sikre, at interesserede kan opnå den godkendte anerkendelse som specialist i trombose og hæmostase. Dog har erfaringerne fra årets blødningskursus (16.-18. november i Vejle) bevirket, at det ATE kursus der var planlagt til foråret er udskudt, foreløbig til efteråret.

Efterspørgsel efter retningslinjer

"Vi er i tvivl om interessen for web-baserede møder. En væsentlig del af møderne er jo det sociale element og mulighed for at netværke"

Vi diskuterer i bestyrelsen løbende web-baserede møder. I en tid med mange web-møder har vi været i tvivl om interessen herfor. Samtidig er en ikke uvæsentlig del af møderne er jo det sociale element og mulighed for at netværke. 6

Mange klinikere observerede ret hurtigt at COVID-19 pt. nok havde en øget risiko for tromboemboliske komplikationer, ikke mindst venøs tromboemboli. Dette medførte en efterspørgsel efter retningslinjer for behandling og forebyggelse. Efter indledende regionalt forandrede retningslinjer, påtog DSTH sig hurtigt opgaven med udarbejdelse af en nationalt gældende retningslinje. På meget kort tid fik vi udarbejdet retningslinjen ”Venøs tromboembolisk sygdom ved COVID-19” med deltagelse af hele bestyrelsen. Retningslinjen dannede baggrund for en statusartikel i Ugeskrift for Læger. Siden er retningslinjen løbende opdateret og udbygget, under kyndig ledelse af Anne-Mette Hvas, Maja Hellfritzsch Poulsen og nu Mariann Tang (som har afløst UT). Udarbejdelsen at retningslinjen er et rigtig godt eksempel på hvad DSTH kan biddrage med som tværfagligt, nationalt videnskabeligt selskab. Jeg synes vi har lært meget at denne positive proces, som vi kan bringe videre til kommende aktiviteter.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
DSTH-Forum – 4. udgave 2020 by DSTH - Issuu