DSTH-FORUM 1. UDGAVE 2020

Page 17

11:00

12:10

Endnu en ældre kvinde ifølge af sin datter. Hun er henvist til os fra neurologerne, da de ønsker hende vurderet med henblik på aurikelokklusion. Patienten er kendt med atrieflimren og har grundet komorbiditeter og tidligere perifer emboli en høj risiko for tromboemboliske events. Hun har dog for et par måneder siden pådraget sig et noget alvorligt subduralt hæmatom efter et fald i hjemmet, og neurologerne har fundet det kontraindiceret at genoptage AK-behandling. Patienten og datteren bliver noget frustrerede, da jeg informerer dem om, at en eventuel aurikelokklusion vil kræve 6 måneders behandling med hjertemagnyl – det var de ikke klar over. De er både bekymrede for hvad der sker hvis hun får og hvis hun ikke får blodfortyndende medicin. Det er jeg også. Jeg ender med at diktere et korrespondancebrev til neurologerne for at få svar på om de kan ”give grønt lys” til 6 måneders trombocythæmmende behandling. I så fald vil jeg henvise patienten til hjertelægerne i Aarhus til vurdering.

Frokostpause foran computeren. En af vores dygtige AK-sygeplejersker kommer ind for at diskutere et par visitationer, bl.a. af en yngre kvinde med overekstremitets-DVT, hvilket kræver at jeg lige læser op på sagen. Inden programmet starter igen, når jeg at snakke med en god kollega om et par detaljer i den lokale retningslinje om trombofiliudredning, som vi er lige ved at være i mål med.

11:35 En 64-årig mand kommer til kontrol efter DC-konvertering for atrieflimren for 1 måned siden. Han har konen med. Patienten har fortsat sinusrytme, og ønsker for nu ikke henvisning til lungeveneablation. Både han og konen er bekymret for den blodfortyndende behandling, da de oplevet konsekvenserne af en hjerneblødning på tæt hold. Jeg forklarer rationalet for AK-behandling ved atrieflimren og fortæller om CHA2DS2-VASc score. Patienten fylder 65 år om et halvt års tid, og bevæger sig der, med en CHA2DS2-VASc score på 1, ind i gråzonen for behandlingsindikation. Jeg seponerer AK-behandlingen, og vi aftaler at parret overvejer om behandlingen skal genoptages når han fylder 65 år.

»

EN DAG I TROMBOSEKLINIKKEN | DSTHFORUM 1 | 2020

13:00 De to patienter jeg ser over middag, minder meget om hinanden. Det er mænd omkring de 60 år, der for få år tilbage har haft lungeemboli efter en længere rejse, og nu kommer 6 måneder efter deres andengangstilfælde af venøs tromboemboli. Deres andet event er dog forskelligt. Den ene har fået endnu en lungeemboli efter en meget lang rejse i både fly og bus. Han har ikke taget nogen form for tromboseprofylakse forud for rejsen. Den anden har fået en DVT uden en oplagt temporær risikofaktor. Til gengæld har han permanente risikofaktorer i form af udtalt overvægt og stillesiddende arbejde. Jeg vælger at pausere AK-behandlingen hos den første patient, og bestiller D-dimer til om en uge. Såfremt den er normal, kan han stoppe helt. Jeg understreger vigtigheden af tromboseprofylakse ved risikosituationer fremover, men fornemmer at han allerede har lært det "på den hårde måde". Den anden patient skifter jeg fra lav-dosis NOAK med henblik på langtidsbehandling.

14:45 Jeg følger op på dagens anden patient. Hans biokemi er faktisk ret skæv med let påvirkede levertal og nyretal, forhøjet hæmatokrit og monocytose. Jeg ringer til hæmatologisk bagvagt, der beder mig henvise patienten til dem obs. myeloproliferativ neoplasi. Dagens sidste opgave bliver at ringe patienten op og informere om fundene og henvisningen til subakut vurdering hos hæmatologerne – ikke den nemmeste samtale. 17


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.