Page 1

05| 2014 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Håndbog for enker

8

Øl i arbejdstiden – ja tak!

10

Sms advarer om kælvning

6


grobund 2

INDHOLD

Foto: Lilli Snekmose

GROBUND Grobund nr. 05 · 2014 Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 76 60 21 00 John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 21 00 info@jlbr.dk www.jlbr.dk

Sms advarer om kælvning

Høstvejret i år har været så godt, at man næsten må knibe sig i armen. Men det ER virkelig sandt, at kornet var i hus allerede i begyndelsen af august. Ingen, jeg har talt med, heller ikke ældre landmænd, har nogensinde oplevet, at mejetærskerne er kørt i garage så tidligt som i år. Sådan en sommer er det fantastisk at være landmand, og det har været skønt at se en masse smil og glade ansigter i markerne. Det er bare med at lagre alt det gode humør, for i vores erhverv er der udfordringer nok. For mig stivnede smilet den 1. august, da jeg hørte om det overgreb, som dyreaktivister natten før udsatte Bent Jensen og hans høns, kyllinger og svin i Ølgod for. Som en de-

6

Slut med at gå forgæves i stalden

Håndbog for enker

8

Gør op med tabu om dødsboer

Øl i arbejdstiden – ja tak!

10

”Midtgård” redder smågrise med øl

Få tjek på kemirummet

14

Vi rydder op for dig. Du sparer penge!

Undgå at miste 30% støtte

16

Halmballemøder om de nye grønne krav

jlbr.dk

Redaktion: Annoncer: Forsidefoto:

Lilli Snekmose (ansvarshavende) Marianne B. Rasmussen Lilli Snekmose

Næste Grobund: Oplag: Layout: Tryk:

10. oktober 13.000 stk. Heidi T. Hönger Arco Grafisk A/S

Tlf. 76 60 21 15 Tlf. 76 60 23 04

lsn@jlbr.dk mbr@jlbr.dk


FORMANDEN

grobund 3

Glæde over høsten battør skrev på facebook, så er gerningsmændene nogle større svin, end de grise, de lukkede ud, og de har mindre hjerne, end de kyllinger, de forsøgte at ”befri”. Aktionen havde karakter af groft hærværk, og man tør slet ikke tænke på, hvad der var sket, hvis ilden havde fået fat et af de fem steder, hvor aktivisterne satte ild på. Aktionen var helt igennem forfejlet. Den skete i dyrevelfærdens navn, men dyrene led overlast. Gruppen kalder sig Dyrenes Befrielses Front, men dyrevelfærdsforkæmpere over en bred kam har taget afstand fra aktionen. Formålet var at bringe landbruget i miskredit, men den skabte tværtimod en sympatibølge, fordi folk kan se det helt urimelige i aktionen.

At det skulle være drengestreger er usandsynligt. Dertil var aktionen for velorganiseret og for omfattende, og den er desuden i tråd med andre lignende bølleagtige aktioner mod minkavlere på samme egn. Det nye var, at dyreaktivisterne slog ned på en æg- og svineproducent denne gang, og ingen husdyrproducent kan længere læne sig tilbage og føle sig sikker. Til gengæld er den interne solidaritet i erhvervet styrket. Det er naturligt, at folk uden for landbruget går op i, hvordan vilkårene er for dyrene i vores stalde. Men at begå hærværk i nattens mulm og mørke for at skabe debat om

emnet, det er ikke alene kujonagtigt og hamrende udemokratisk – det er direkte dumt! To andre begivenheder kastede senere på måneden sin

til at give et prisfald. Som et stort fødevareproducerende land med en kæmpeeksport bliver Danmark ramt hårdt. Vi kan kun trøste os med, at vi er vant til bevægelser i markedet, og opgaven er nu – som fx under Muhammedkrisen – at finde nye markeder. Bittert er det, at regeringen næsten samtidig besluttede at flytte 7% af landbrugsstøtten over til landdistriktsstøtte. Netop nu burde regeringen være optaget af at sikre vores konkurrenceevne og gøre landbruget robust, så vi kan tåle udsving på verdensmarkedet. I stedet valgte regeringen at stille os ringere end vores konkurrenter i EU.

"Det er bare med at lagre alt det gode humør, for i vores erhverv er der udfordringer nok." skygge ind over landmænd, der ellers gik og glædede sig over høsten. Først smækkede Putin grænsebommen i for europæiske fødevarer. Handelsembargoen vil ramme en dansk fødevareeksport på 3,5 mia. kr., og det kan ikke undgå at komme

Af Claus Christensen Formand for Sydvestjysk Landboforening


grobund 4

POLITISK ARBEJDE

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

I felten for medlemmerne Bjarne Larsen

Claus Christensen

Per Vinther

Formand for Jysk Landbrug Tlf.: 20 33 58 34 fugdal@fugdal.dk

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf.: 40 27 47 92 ccvangsbo@bbsyd.dk

Landboretkonsulent Tlf.: 76 60 21 19 pvi@jlbr.dk

Kommune skal reparere rørbrud Varde Kommune har tabt en strid med en lodsejer om vedligeholdelsespligten for et rørlagt vandløb. Det drejer sig om en strækning på det offentlige vandløb, Skalle Bæk, som de senere år har været ramt af gentagne brud på rørlægningen. Kommunen pålagde en lodsejer at gennemføre en hel eller delvis omlægning af rørledningen, men det klagede han over til Natur- og Miljøklagenævnet. Nu har nævnet givet klageren ret i, at kommunen selv skal udføre reparationen. Beslutningen er taget på grundlag af, at lodsejeren kunne dokumentere, at Varde Kommune igennem en årrække har forsømt vedligeholdelsen, og dermed indirekte været årsag til rørlægningens forfald. Der er næppe tvivl om, at Varde Kommune allerhelst så den rørlagte strækning åbnet, og derfor har været tilbageholdende med at holde rørlægningen funktionsduelig. Men afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet er en løftet pegefinger om, at kommunen

HAR pligten til at føre løbende tilsyn, fjerne tilsandinger og at oprense rense- og samlebrønde. Da dette ikke er sket i et tilstrækkeligt omfang, må Varde Kommune selv tage konsekvensen og reparere rørbruddet.

Let og smidigt at få vand i Vejle Vejle Kommune har imødekommet landbrugets ønske om større fleksibilitet, mindre bureaukrati og højere hastighed i sager om markvanding. Udgangspunktet er helt enkelt at give den enkelte landmand mulighed for at vande de afgrøder, der har behov for det. - Det ser godt ud, konstaterer en tilfreds Bjarne Larsen, formand for Jysk Landbrug. Vi håber, det kommer til at virke lige så godt, siger han. - Vi mener, vi har alle forudsætninger for at være fleksible, fordi der rent faktisk er grundvand til rådighed, siger afdelingsleder Keld Andersen fra Natur & Miljøudvalget i Vejle. Det er naturligvis en forudsætning, at der tages hensyn til natur-og miljøinteresser.

For nylig fik en landmand et ønske om mere vand besvaret på tre dage. Det var klaret via en digital ansøgning og en opringning fra forvaltningen, der tog fem minutter. Når det er en nødsituation, er kommunen hurtig. Mens mange vil få glæde af den nye mere smidige praksis for tildeling af markvand, vil sandsynligvis endnu flere få gavn af kommunens beslutning om at tillade at pulje flere boringer. Er det af miljøhensyn umuligt at få en øget tilladelse på en konkret boring, så kan vandmængden i stedet forøges på en anden boring. De fleste landmænd har i dag flere boringer, og det har derfor været et stort ønske fra landbruget at få denne ordning. Fakta: • Som udgangspunkt tildeles 800 m3 pr. ha på sandblandet lerjord og 1.000 m3 på sandjord. • Der kan tildeles større mængder ud fra et dokumenteret behov. • Den nye administrationspraksis evalueres senest om tre år.

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landboforeningernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Vandrådets anbefalinger Efter en godt ledet møderække i Vandrådet for Vadehavet har rådet i enighed samlet sig om, at der skal opnås mest værdi for pengene. Det betyder, at man så vidt muligt ikke inddrager agerjord, men starter med ekstensive græsarealer samt at der skal være faglige data på de vandløb, der iværksattes en indsats omkring. På to møder i juni/juli præsenterede landboretskonsulent Per Vinther de indbudte vandløbsformænd fra området om den indsats for 82 mio. kr., der nu iværksættes i oplandet til Vadehavet. Vandløbsformændene skal nu foreslå, hvor hvilke virkemidler skal tages i brug. Det drejer sig fx om plantning af træer langs et vandløb, udlæg af gydegrus, lægning af ny bund eller etablering af et okkerbassin.

Samarbejde skal sætte tempo på sagsbehandling Som lovet på en landbrugskonference i Esbjerg i efter-


grobund 5 året har fire kommuner nu i en hvidbog formuleret 10 anbefalinger til hurtigere sagsbehandlinger af miljøgodkendelse af husdyrbrug. De fire kommuner er Tønder, Esbjerg, Varde og Vejen. - Det er positivt, at kommunerne ser muligheder i landbruget og samarbejder om at forbedre rammevilkårene for vores erhverv. Det kommer i sidste ende både landbruget og kommunerne til gode, fordi bedre rammevilkår for landbruget skaber job i lokalsamfundene, siger formand for Sydvestjysk Landboforening, Claus Christensen, og tilføjer: - Målet med hvidbogen er en kortere sagsbehandlingstid, og derfor er det nu vigtigt, at hver enkelt kommune rent faktisk implementerer præcis de anbefalinger, der kan føre til smidigere ekspedition i deres kommune.

Dialogmøde med Vejen Kommune Udpegning af værdifuld landbrugsjord Nu er Vejen Kommune tæt på en politisk behandling af forvaltningens oplæg til udpegning af Særligt Værdifuld Landbrugsjord På et dialogmøde med landbrugets repræsentanter tidligere i sommer slog Bjarne Larsen, formand for Jysk Landbrug, endnu et slag for, at der skal udpeges mere til landbrugsjord end de 70% af kommunens areal, der fremgår af oplægget. Især er landbruget utilfreds med, at store områder med nuværende landbrugsarealer i omdrift ikke er medtaget, selvom der ikke er konkrete planer for, hvad de i stedet skal anvendes til. Mere smidighed Vejen Kommune har klart signaleret, at landbruget skal have gode muligheder for at udvikle sig i kommunen. Sammen med Jysk Landbrug er der derfor nu aftalt et mø-

de på chefniveau, hvor man vil gennemgå punkter, hvor kommunen efter Jysk Landbrugs opfattelse administrerer hårdere end nødvendigt – og hårdere end nabokommunerne. På dagsordenen er en håndfuld områder, eksempelvis kommunens krav om dyre elbesparende foranstaltninger, kommunens modvilje mod alternative løsninger i miljøgodkendelser samt fordyrende krav om et betydeligt flydelag på gyllebeholdere efter endt udkørsel. Endelig er landbrugets repræsentanter utilfredse med, at Vejen Kommune ikke vil benytte sig af en vejledning i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, der giver mulighed for at betragte flytning af kalve internt på en ejendom som bagatelagtig. Af andre emner fra dialogmødet kan nævnes spildevandsplan for det åbne land, pleje af offentlige arealer og administration af markvand. Næste dialogmøde foregår den 17. november. Bjarne Larsen og H.C. Gæmelke hører gerne fra medlemmer, der har punkter, der bør tages op.

Gæs på Mandø Sydvestjysk Landboforening har sendt Landbrug & Fødevarer et oplæg til ændring af regelgrundlaget for regulering af skadevoldende vildt på Mandø. På baggrund af lodsejernes ønske om at sikre øens afgrøder foreslås det, at man får lov til at regulere gæs på Mandø fra 1. september til 31. maj. De hidtidige sporadiske tilladelser til at skyde 10 gæs over en kort periode er utilstrækkelige. Landbrug & Fødevarer forsøger at skaffe politisk lydhørhed, og intensiverer samtidig indsatsen for at skaffe en bedre kompensation end den gældende, hvis lodsejerne indgår i en fuglevenlig drift.

Dan Jørgensen i kedeldragt Umiddelbart lød det som et pressestunt med fokus på gode ”photo opportunities”, da Dan Jørgensen brugte en del af sin sommerferie på at tage i praktik ude i det erhverv, han er minister for. Men Søren Søndergaard, Jysk Landbrugsrådgivnings formand, oplevede en ægte interesse fra Dan Jørgensens side.

- Han var med lige fra morgenkaffen kl. 7, og til vi sluttede med at læsse grise kl. 16, fortæller Søren Søndergaard. - Dyrevelfærden i svineproduktionen er et stort fokusområde for ham, og jeg tror, han fik en bedre forståelse for, at det også ligger os landmænd stærkt på sinde.

DYREAKTIVISTER – Efter at minkavlere i flere år har været udsat for at få lukket dyr ud, så gik det natten til 1. august ud over æg- og svineproducent Bent Jensen, Ølgod. Under et omfattende hærværk blev henved 9.000 høns og kyllinger lukket ud af burene og i svinestalden blev søer, orner og smågrise lukket ud mellem hinanden. Der er udlovet en dusør for oplysninger, der kan føre til gerningsmændene.


grobund 6

KÆLVNINGSDETEKTOR

Sov roligt – sms advarer om kælvning TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Tænk, hvilken luksus! En sms fortæller, at nu bør du flytte koen i kælvningsboks. Når vandkalven senere går, plinger en ny sms ind. Ingen unødige kontrolbesøg i stalden – man venter roligt på besked via telefonen. Den luksus har Carsten Christensen på ”Skovgården” haft siden 1. april. Ikke så tosset i en sommer med en masse VM-kampe, man nødigt vil gå glip af, lyder det med et smørret smil fra mælkeproducenten fra Næsbjerg.

De sidste næsten fem måneder har han været fri for i tide og utide at gå i stalden for lige at tjekke for tegn på kælvning. Han har med ro i sjælen kunnet vente, til der kom en sms.

KÆLVNINGS-DETEKTOR Systemet hedder Vel’Phone, er fransk og forhandles snart i Danmark af LINDS. Det bygger på den biologiske kendsgerning, at en ko får en temperaturstigning til omkring 40 grader i ca. seks timer omkring 48 timer før kælvning. Derfor indfører landmanden en uges tid før forventet kælvning et termometer i

koens bør. Termometeret er trådløst forbundet med en radiostation, der dagligt sender tekstbeskeder om koens temperatur til landmandens telefon. Når der registreres en temperaturstigning til de 40 grader, kommer den sms, der får Carsten til at gå i stalden og flytte koen over i kælvningsafdelingen. Men nu kommer det virkelig snedige.

EN ”EDDERKOP” Termometeret er forsynet med to plastikedderkopper, som forhindrer, at det forlader børen. I hvert fald ikke før slim og slimprop, den såkaldte vandkalv, presser på.

Under kælvningen udvider koen sig, og derfor smutter termometeret ud sammen med slimproppen. Straks registrerer systemet et temperaturfald, idet termometeret forlader koens varme krop. En sms ryger afsted til Carsten, der så ved, at han skal være parat til at tage imod en kalv inden for de næste par timer. LINDS søgte tidligere i år to testbesætninger, og det var ad den vej, ”Skovgården” blev introduceret for den nye opfindelse. - Jeg sagde ja tak, fordi vi lå med en lidt høj kalvedødelighed på 6,8%, og fordi vi var ved at arbejde os ud af en

Skab en arbejdsplads i VERDENSKLASSE

Workshop i Lean-ledelse og tavlemøder Torsdag den 25. september kl. 09.00 - 15.00, Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund

Se jlbr.dk for mere info


grobund 7

Det vigtigste, Carsten har opnået med Vel’Phone, er visheden om, at der ikke sker kælvninger, uden at han ved det. Han kan med ro i sjælen vente på en sms. Fakta på video Vil du se en video om brug af Vel’Phone kælvningsdetektor, så kik på linket her: https://vimeo.com/104384139

salmonella-status 2. Det var vigtigt for mig at kunne fjerne kalvene tidligt, så de ikke blev smittede, fortæller han. Begge forventninger er blevet indfriet. Kalvedødeligheden er på vej ned, selvom kælvningsdetektoren naturligvis ikke har kunnet forhindre, at et par kalve var defekte ved fødslen. Kalvedødeligheden er lige nu 5,7%.

SALMONELLA I salmonellabekæmpelsen har kælvningsdetektoren også spillet en vigtig rolle. I kombination med en række andre tiltag for at begrænse smittespredning, lykkedes det Carsten i juli måned at komme tilbage i salmonellastatus 1. Fremover vil kælvningsdetektoren hjælpe med at fastholde den salmonellafri status. Men det vigtigste, Carsten har opnået med

Vel’Phone, er visheden om, at der ikke sker kælvninger, uden at han ved det.

tetsmålere til brunstmåling, som er et supplement til Vel’Phone-systemet.

KRÆVEDE TILVÆNNING

PRÆSENTERES PÅ AGROMEK

- Kælvningsdetektoren fungerer helt fantastisk godt. Termometeret ser på ingen måde ud til at genere køerne, og dyrlægen har også sagt god for metoden, fortæller Carsten. Hans eneste udfordring har faktisk været, at han skulle lære at lade være at blande sig unødigt i forløsningen. - De første gange, hvor sms’erne om kælvning kom, så var jeg nok for ivrig efter straks at hjælpe kalven ud. Det gav nogle skedelæsioner. Nu har jeg lært at tøjle mig, og ni ud af ti kælvninger går helt af sig selv, fortæller han. Efter testperioden har Carsten valgt at købe Vel’Phone-radiostation og 10 termometre samt 40 aktivi-

Endnu er Vel’Phone ret ukendt i Danmark, men LINDS vil, med hjælp fra det franske firma bag opfindelsen, Medria Elevage, præsentere produktet på Agromek i år.

Prisen for et startsæt med radiobasen, 5 termometre, 5 edderkoppesæt, en indgiver og 2 vaskenet ventes at blive ca. 30.000 kr. Du kan læse mere om kælvningsdetektoren på: www.medria.fr

Vision og værdier Vi tror på fremtiden, hvor vi konstant vil arbejde på at være landmandens foretrukne samarbejdspartner ved at udvise og skabe grobund for: * Engagement * Nytænkning * Købmandskab * Kvalitet

* Ordentlighed * Korpsånd * Troværdighed * Kundeorienteret adfærd

Salg: 7012 7030 · Ordrekontor: 7012 7010 · www.brdr-ewers.dk


grobund 8

HÅNDBOG FOR ENKER

Håndbog gør op med tabu om dødsboer Ellen Marie Sørensen har skrevet en let forståelig bog, der tager den efterladte ægtefælle eller samlever i hånden og sikkert guider ham eller hende gennem regeljunglen.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

Lever man i et parforhold, så ved man godt, at man højst sandsynligt ikke dør samtidig. I ”Håndbog for enker” fortæller Ellen Marie Sørensen i et letforståeligt sprog, hvad man skal tænke på før og efter, man er blevet alene.

De fleste har stærk ulyst til at sætte sig ind i, hvem der ender med at få hvad, den dag de selv eller deres partner dør. Uheldigvis har mange samtidig nogle helt forkerte eller overdrevne forestillinger om, hvor godt den længstlevende er sikret. Ellen Marie Sørensen ved efter mere end 30 års

arbejde med dødsboer, at det derfor tit går helt anderledes, end parret havde tænkt sig. Hun har siddet med kvinden, der efter 35 års samliv med en mand, må se mandens søskendebørn drage af med hele mandens arv. Og hun har siddet med den unge mor, hvis mand blev dræbt i en trafikulykke. Hele arven efter ham båndlægges til børnene bliver 18, og hun må sælge huset og flytte i lejebolig, fordi hun ikke har råd til andet, når arven til de umyndige børn skal udredes.

Boge

BLODETS BÅND - Folk gør sig ikke klart, at lovgivningen først og fremmest handler om SLÆGTENS arveret, og der er en ægtefælle eller samlever faktisk lidt ”i vejen” eller sekundær i lovens forstand. Hvis man er optaget af at sikre den længstlevende i et parforhold et økonomisk råderum, så vil langt de fleste par have fordel af at få skrevet et testamente, lyder det enkle råd fra Ellen Marie Sørensen. Den mest sejlivede, forkerte forestilling, hun møder i sit arbejde, er den, at man tror, man erhverver en arveret, hvis man i nogle år bor sammen papirløst. - Folk roder tingene sammen. Sagen er, at man som samlever kan opnå nogle skatte- og afgiftsmæssige fordele, men KUN, hvis man i et testamente har skrevet ned, at samle-

n er gratis og kan af hentes/bestilles i receptionerne i Jysk Landbrugsr åd gi vn ing, tlf. 76 60 21 samt hos TELLUS 00 Advokater, tlf. 76 60 23 30. Den kan også down lo ades via dette lin http://issuu.com/s k: nekmose/docs/h __ndbog_for_enke r_a5_web


grobund 9

"Folk gør sig ikke klart, at lovgivningen først og fremmest handler om SLÆGTENS arveret, og der er en ægtefælle eller samlever faktisk lidt ”i vejen” eller sekundær i lovens forstand."

Ægteskab eller papirløst? Det skal ikke være af økonomiske grunde, man undlader at gifte sig, konstaterer Ellen Marie Sørensen tørt. Mister man en partner, mens man har små børn, så er man tvunget ud i udgifter til værge og bobestyrer for de umyndige børn og må selv have en advokat. Penge, man kunne have holdt et fint bryllup for…

Testamente eller ej Rent statistisk har en tredjedel af danskerne så lille en formue, at der ikke er noget at arve. De resterende to tredjedele vil efterlade sig en arv, og de bør som minimum få lavet et gratis familietjek, så de finder ud af, om der er grund til at skrive et testamente.

Ellen Marie Sørensen Advokat TELLUS Advokater

veren rent faktisk skal arve. Ellers har man ingen glæde af de skattemæssige fordele…

TESTAMENTE FOR GIFTE Vigtigst er det at lave testamente, hvis man ikke er gift, eller hvis man lever i et forhold med børn fra tidligere forhold. - Men selv når man er gift og kun har fælles børn, kan man bruge et testamente, understreger hun. I den situation kan det handle om at tage højde for, at den længstlevende er økonomisk sikret, hvis han eller hun gifter sig igen. Det er jo kun glædeligt, hvis livet fortsat er værd at leve. Det kan også være, at et aldrende ægtepar har mistet en søn eller en datter, men har børnebørn, der skal arve. Risikoen for at en 18-årig bliver udstyret med et dankort og en halv million kr. i arv, huer ikke alle. Her vælger en del at binde en eventuel arv, til barnebarnet er lidt oppe i 20’erne. For andre handler det måske om, at man ønsker at give arven til sine børn som særeje. - Det er bare et par af de muligheder, man kan drøfte med en advokat. Her i TELLUS

Advokater kan alle gratis få et familietjek, hvor man får gennemgået det arveretlige og finder ud af, om man har brug for et testamente.

HÅNDBOG UDFYLDER ET HUL Alle de mange oplevelser med dødsboer har givet Ellen Marie Sørensen ideen om at skrive ”Håndbog for enker”. - Jeg har været irriteret over, at alt andet skriftligt om bobehandling dels er skrevet i et svært tilgængeligt sprog, og dels er præget af hele tankesættet om slægtens arveret. I håndbogen forsøger jeg at sætte mig i den efterladtes sted, forklarer Ellen Marie Sørensen. Lovgivningen er ofte ude af trit med virkeligheden. Den afspejler ikke, at mange lever sammen uden at være gift, at det er almindeligt at have børn med forskellige partnere, og at mange lever i forhold med mine, dine og vores børn. - Det er da vigtigt, at det så er til at finde ud af, hvordan man er stillet. Derfor er håndbogen fyldt med praktiske eksempler, der tager udgangspunkt i forskellige parforhold. På den måde kan

de fleste finde nogen at identificere sig med, håber hun.

JO MERE, DU SELV VED… Alle interesserede kan nu kvit og frit rekvirere ”Håndbog for enker”. - Vi forærer bogen væk, fordi vi har gode erfaringer med, at jo mere vores kunder ved, desto lettere er de at rådgive, forklarer Ellen Marie Sørensen. Det er hendes håb, at den enkelte vil bruge bogen til at læse de afsnit, der er relevante for ham eller hende. Som forberedelse, inden man måske står i situationen, eller som forberedelse, inden man opsøger rådgivning.

BESYNDERLIG REGEL KAN SPARE MILLIONER Selvom ”Håndbog for enker” er skrevet til den almindelige dansker i et parforhold, så kan revisorer og andre fagfolk også have glæde af den, når de skal rådgive andre. Særligt fremhæver Ellen Marie kapitlerne om beskatning af ejendomsavance. Her ligger der i lovgivningen nogle besynderlige regler, som gør det muligt at spare rigtig mange penge – måske milli-

oner – i skat, hvis salget af en ejendom efter et dødsfald først gennemføres, EFTER at den efterladte har delt med eventuelle børn. - Jeg støder stadig på sager, hvor fx ejendomsmæglere ikke har kendt til reglerne, og vi har været ude for tilfældigvis at komme så tidligt ind i forløbet, at det er lykkedes at spare op til 2 mio. kr. i skat. I en anden sag repræsenterede vi køber, men vi kunne hviske sælgeren i øret, at hvis han delte med børnene inden salget, så sparede han 400.000 kr. Det bliver folk da glade for at høre!

GRATIS FAMILIETJEK Alle kan gratis få et familietjek hos TELLUS Advokater. Ring på tlf. 76 60 23 30 eller send en mail til tellus@ tellusadvokater.dk og aftal en tid. Så får du afklaret, om du bør skrive testamente, eller om der i det hele taget er noget, der bør gøres for at sikre dig og din familie bedst muligt.


grobund 10

STIK DEM EN BAJER...

Øl på jobbet?

”Midtgård” siger ja tak! På ”Midtgård” uden for Varde er øl med til at redde mange smågrises liv. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Ølforbruget på Midtgård er højt – og det er Hans Juul Jessen og hans driftsleder Gitte Mikkelsen ikke flove over. For selv om der godt kan ryge to-tre rammer øl på et par dage, så går det ikke ud over produktionen – tværtimod. Forklaringen er, at det er går-

dens ammesøer, der får sig nogen bajere. Folkene på gården giver nemlig en lidt vredladen so tre øl, så hun bliver en lille smule bimmelim. Så er der ikke noget vrøvl, hvis soen af hensyn til produktionen skal gøres til ammeso. Det sker jævnligt, at der er født flere smågrise, end de nybagte mor-søer kan håndtere. Når Gitte om morgenen gør status på de nytilkomne, tæller hun sig frem til, om der er

overskud. Hver so har 14 patter, og derfor skal den helst have 14 smågrise. Når den kabale ikke går op, sætter hun en rokade i gang. Ved at fjerne grise, der er klar til fravænning, giver det hende mulighed for at rykke grise over til en ammeso.

ØL SOM OVERTALELSE Men da enhver so som bekendt synes bedst om sine egne grise, så skal der lidt overtalelse til. Den naturlige

reaktion fra soen er at blive aggressiv og vrangvillig. Hun snapper efter de fremmede smågrise, står op i timevis og hindrer på den måde de små nye i at få den livsnødvendige mælk fra patterne. Det er her, øllerne kommer ind. Når dåserne fra Slots bliver knappet op, er den faste ration tre styk pr. ammeso – serveret direkte i fodertruget, og slubret op på ganske kort tid.

Det er søerne, der drikker øl i arbejdstiden – ikke de ansatte.


grobund 11

- Virkningen er ligesom på et menneske, der ikke er vant til at drikke øl. Får man tre styk lige efter hinanden, så bliver man lidt rundtosset og har lyst til at lægge sig ned. Sådan virker det også på søerne, smiler Gitte. Den før så arrige so lægger sig nok så artigt ned og åbner mælkebaren, og så klarer smågrisene selv resten.

NEJ TAK TIL GULDØL - For os er det meget rarere at arbejde med, og det redder mange smågrises liv. Før var der tit et par stykker i hvert kuld, som ikke klarede det, fordi soen ikke ville samarbejde. Det er vi aldrig ude for mere, fortæller Gitte, der også røber, at en særlig genstridig ammeso godt kan få tre øl ekstra, før hun makker ret. Men så er der heller ikke mere modstand. På Midtgård har de givet øl til amme-

søerne i godt et års tid. Efter sigende optræder der aldrig tømmermænd hos søerne. Men det tyder på, at søerne får smag for øl. I hvert fald er det tydeligt, at en so, der før har fået øl, meget gerne vil have det igen, har Gitte bemærket. Så snart de lugter øllen, kaster de sig over truget. Søerne drikker dog ikke hvad som helst. Specialøl og guldøl rynker grisene på næsen ad. Billige slotsøl er bare de bedste!

Vil du se en video om brug af øl til ammesøer, så klik på linket her: https://vimeo.com/102312118

Hver uge er der søer, der skal lokkes til at tage sig af smågrise, der er i overskud i et andet kuld. På ”Midtgård” sker ”overtalelsen” med et par bajere.

”Øl virker beroligende! Når en so har fået tre øl, bliver hun helt rolig og lægger sig ned. På den måde laver vi ammesøer, som pænt tager imod andre søers grise.”


grobund 12

SMITTE OG FOREBYGGELSE

MRSA

– Hvad er det, og hvad gør jeg? TEKST Miljø- og svinerådgiver Kira Langkjer Tlf. 76 60 21 91 klj@jlbr.dk

SMITTESPREDNING MRSA CC398 spredes mellem besætninger ved handel med svin og med dyrlæger, rådgivere, kontrollanter, chauffører og andre personer, der besøger flere besætninger hver dag. Det er også konstateret, at gnavere kan bære MRSA CC398, og det kan ikke udelukkes, at de kan bringe smitte fra en besætning til en anden. Stafylokokker smitter almindeligvis ved tæt kontakt med mennesker, der bærer stafylokokker, eller ved at berøre ting, som er forurenet med stafylokokker (dørhåndtag, telefon osv.). I modsætning til andre stafylokokker og MRSA-typer, spredes MRSA CC398 dårligt fra menneske til menneske. Det findes sjældent hos personer, der ikke har direkte kontakt med levende grise. Risikoen for at blive smittet er derfor størst, hvis man arbejder med levende grise. MRSA er derfor kategoriseret som et arbejdsmiljøproblem. Husstandsmedlemmer, der ikke kommer i stalden, har mindre risiko for at blive smittet, og

der er kun set få tilfælde af smitte til mennesker, der ikke er i tæt familie med en, der arbejder med levende grise.

ver smittet igen er lille, når først de ansatte begynder at efterleve Fødevareministeriets anvisninger om hygiejne ved udgang fra stalden.

BEHANDLING AF MRSA Ved påvisning af MRSA CC398 podes alle i husstanden fra næse og svælg. For personer der dagligt er i kontakt med grise, giver det ingen mening at forsøge at fjerne bærertilstanden, da man straks igen vil blive udsat for bakterien. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at personer, der ikke arbejder med svin gennemgår en behandling med antibiotikasalve i næsen, vasker sig med en desinficerende sæbe samt rengør sit hjem for at fjerne bærertilstanden. Risikoen for at husstandsmedlemmer bli-

RASKE BÆRERE AF SMITTE Undersøgelser viser, at 3080% af de personer, der opholder sig i MRSA CC398-positive besætninger, bliver bærere. Derfor er det vigtigt at tage forholdsregler, når man forlader stalden for ikke at tage MRSA med hjem til andre i husstanden. Risikoen for at smitte andre uden for husstanden er dog ganske lille. Men støvet fra stalden skal blive i stalden (ved evt. bad eller tøjskift) samt afvaskning af hænder. Mennesker, der ikke regelmæssigt udsættes for MRSA CC398, taber

oftest bakterien spontant inden for få dage, og der er minimal risiko for at blive bærer ved enkeltstående besøg i en svinebesætning. Risikoen for at blive smittet er meget lille, hvis man arbejder med/håndterer svin i den rene linje på slagterier.

TILFÆLDE AF MRSA CC398 Arbejdsgiveren skal, hvis medarbejderne arbejder med produktionsbesætninger, der er smittet med MRSA, informere medarbejderne om de særlige smitterisici, der kan være forbundet med arbejdet samt om, hvordan de skal forholde sig under arbejdet. Der er ikke krav om, hvordan arbejdsgiveren skal informere medarbejderne, men arbejdsgiveren har pligt til at


grobund 13

sikre sig, at medarbejderne ses ved besøg hos sundhedsninger i 2013 og resultatet af har forstået instruktionen. væsenet. Hvis man indlægges denne undersøgelse ventes Der er sket en stigning i anpå hospital, vil man komme senere i år. tallet af påvisninger af MRSA på enestue, uanset om man Fødevareministeren har i CC398, og en besætning, der bærer en ”almindelig” MRSA juni 2014 lavet en 5-punktskonstateres fri for bakterieller MRSA CC398. plan der skal stoppe MRSA en i dag kan være ”ramt” i I figur 1 ses tilfældene af MRCC398 ved stalddøren. Blandt morgen. Derfor bør ejere og SA CC398 i perioden 2007andet stiller planen krav om, medarbejdere, der dagligt 2014. Stigningen i antallet at mennesker, der forlader arbejder med svin (og mink) af tilfælde menes at være en svinebesætninger, skal skifte som udgangspunkt gå ud konsekvens af den reviderede tøj og vaske hænder samt at fra, at risikoen for at være MRSA-vejledning, der udkom svineproducenter fremover bærer af MRSA CC398 bliver i december 2012. Her blev kun skal behandle syge dyr større og større, og derfor er kontakt med svin indført som og stoppe de såkaldte flokmedet vigtigt ved kontakt med en risikosituation således, at dicineringer, hvor hele besætDer er sket en stigning i antallet af påvisninger af MRSA 398, og en besætning, der konstateres fri for sundhedsvæsenet at”ramt” oplyse med der dagligt ninger behandles. bakterien i dag, kan være i morgen.personer Derfor bør der ejerearbejder og medarbejdere, arbejder med svin ommink) risikoen for MRSA CC398. ogfor disse personers hus-398 bliver stadig større, og (og som udgangspunkt gå ud fra, at svin risikoen at være bærer af MRSA derfor er det vigtigt med sundhedsvæsenet at oplyse om Det gælder ogsåved forkontakt øvrige stand undersøges forrisikoen MRSAfor MRSA 398. Det gælder også for øvrige medlemmer af husstanden. Sundhedspersonalet vil dermed have lettere ved at give den medlemmer af husstanden. ved indlæggelse. Det underrette antibiotika eller den rette behandling ved infektion, operation eller fødsel. deraf, at større andel ISundhedspersonlet besætninger, hvor MRSAvil 398-bakterien erbygges konstateret, fåren man udleveret et kort, der skal fremvises ved med have lettere ved atHvis give af fundene i 2013 var fra besøg hos sundhedsvæsenet. man indlægges på hospital, vil man komme på enestue, uanset om man bærer en ”almindelig” MRSA ellerden MRSA 398. den rette antibiotika eller raske bærere. Det er ukendt, rette behandling ved infektihvor mange svinebesætninI Tabel 1 ses tilfældene af MRSA 398 i perioden 2007-2013. Her ses en stigning i antallet af tilfælde, hvilket on, operation eller fødsel. ger der aktuelt er smittet, menes at være en konsekvens af den reviderede MRSA-vejledning, der udkom i december 2012. Her blev Hvis man med mensåledes, det måatformodes være med svin og disses kontakt med er svinsmittet indført som en risikosituation personer deratarbejder personers husstandfår undersøges for MRSA ved indlæggelse. underbygges af, at en større andel af MRSA CC398, man udleen høj andel. Det Fødevarestyrelfundene fra skal raske fremvibærere. Det ersen ukendt, mange svinebesætninger, veret eti 2013 kort,varder harhvor undersøgt 200 besæt- der aktuelt er smittet,

MRSA er stafylokokbakterier, der er modstandsdygtige overfor behandling med almindelige stafylokokpenicilliner. Stafylokokbakterier er en naturlig del af bakteriefloraen hos ca. 50% af alle mennesker, og det mærkes ikke, om man har stafylokokker fx i næsen eller på huden. Stafylokokbakterier har været kendt i Danmark siden midten af 1960’erne og har hidtil kun været et problem for mennesker. For nogle år siden blev der fundet en ny type, som hedder MRSA CC398. Den findes hos husdyr, specielt hos grise (på huden og i trynen). Bakterien giver ikke sygdomsproblemer hos grise, ligesom kødet fra grisene ikke udgør en risiko for forbrugerne. MRSA CC398 er således ikke et fødevaresikkerhedsproblem, og er heller ikke et problem for raske mennesker.

men det må formodes at være en høj andel. Fødevarestyrelsen har undersøgt 200 besætninger i 2013 og resultatet af denne undersøgelse ventes senere i år.

Antal tilfælde MRSA 398 Antal tilfælde af MRSAafCC398 700 600 500 400 Antal MRSA CC398

300 200 100 0 2007 2008 2009 2010 201 2012 2013 2014

Figur 1 Gode råd, der mindsker smittespredning til husstanden  Personer der arbejder i en smittet besætning, bør regelmæssigt vaske hænder med vand og flydende sæbe eller foretage hånddesinfektion med sprit tilsat glycerol  Håndklæder bør være af papir, fordi stofhåndklæder virker som samlested for alle bakterier.  Det anbefales at bade samt skifte tøj i et rent område. Det rene tøj bør opbevares i et lukket skab, så det ikke ”forurenes” af MRSA fra støvet  Arbejdstøj bør blive i staldområdet, hvor vask af tøjet også skal foregå › Personer, der arbejder i en smittet besætning, bør regelmæssigt vaske hænder med Ting fra stalden bør ikke medbringes ind i husstanden

Nedsættelse af smitte fra stald til husstand

vand og flydende sæbe eller foretage hånddesinfektion med sprit tilsat glycerol.

Fødevareministeren har i juni 2014 lavet en 5-punktsplan, der skal stoppe MRSA CC398 ved stalddøren. › Håndklæder børindgår væredet, afatpapir, fordi stofhåndklæder virker syge somdyrsamlested Foruden ovennævnte råd, svineproducenter fremover kun skal behandle og stoppe for alle bakterier. de såkaldte flokmedicineringer, hvor hele besætninger behandles.

› Det anbefales Behandling af MRSA at bade samt skifte tøj i et rent område. Det rene tøj bør opbevares i et lukket skab, så det ikke ”forurenes” af MRSA fra støvet.

› Arbejdstøj bør blive i staldområdet, hvor vask af tøjet også skal foregå. › Redskaber/værktøj/papirer fra stalden bør ikke bringes ind i husstanden.

Aktuelt Nyt Ved et fodringsmøde i Billund torsdag den 9. oktober kl. 19.00 hos Jysk Landbrugsrådgivning fortæller hygiejnesygeplejerske Tinna Urth fra Statens Serum Institut om MRSA. På samme møde orienterer SvineRådgivningen om, hvad der rører sig på foderområdet og de nyeste trends inden for produktionsrådgivning. Se program side 31.


grobund 14

BØDERISIKO

Få tjek på kemirummet! Opbevarer du mon en tidsindstillet bombe i dit kemilager? En test ved en lokal landmand afslørede 12 ulovlige midler, som kunne have udløst en bøde-bombe på omkring 120.000 kr. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Lyt til et godt råd. Hvis du ikke har 100% styr på, hvilke pesticider, du har stående i dit kemirum, om godkendelsen på midlerne kan være udløbet, eller om der skulle stå en dunk, hvor etiketten er forældet eller faldet af – så kontakt planteavls-

rådgiver Christina Skelmose Jørgensen. I løbet af et par timer eller deromkring, så har Christina ryddet op, og du står med en fuldstændig lagerliste, der kan ligne den, du ser på næste side. Vi ved af erfaring, at der på mange bedrifter står dunke og beholdere, som en uanmeldt kontrol fra NaturErhvervsstyrelsen vil kunne slå ned på.

Ved en lokal landmand lavede Christina en test, og hun stod efter endt oprydning tilbage med 12 dunke, som et kontrolbesøg ville have takseret til en bøde på i alt omkring 120.000 kr.

BEDRE UDNYTTELSE AF DIN INVESTERING Når midlerne er købt og betalt, gælder det også om at få det optimale ud af investeringen. Derfor er den lagerliste,

Christina laver, overordentlig nyttig. Listen viser klart og overskueligt: • Hvilke midler, der bør bortskaffes. • Der opgøres mængder og noteres udløbsdato for hvert enkelt middel. • Der kan eksempelvis stå midler på lageret nu, som udløber i 2015/2016. Når landmand og rådgiver har overblik over lageret, kan

• NaturErhvervsstyrelsen kører uanmeldte kontrolbesøg vedrørende plantebeskyttelsesmidler. • Bøden for opbevaring af et ulovligt middel, uanset årsagen, ender nemt på 10.000 kr. pr. dunk. • Et forebyggende tjek af dit kemirum foretaget af planteavlsrådgiver Christina Skelmose Jørgensen kan typisk klares på 2-4 timer. • Har du ubrugte klip på dit klippekort til markbesøg, kan disse anvendes til et tjek af din kemikalie-beholdning.

Kemikalierummet er kommet ud af kontrol. Her må ryddes op!

Efter oprydning er der udløbsdato på alle midler.

• Du kan bestille et tjek af dit kemikalierum på jlbr.dk.


grobund 15

"I løbet af et par timer eller deromkring, så har Christina ryddet op, og du står med en fuldstændig lagerliste." Lagerliste kem i d. Navn: Middelnavn

Legacy 500 sc

Nicanor 20 sg

Oxitril CM

Briotril

Zeppelin

Kerb 500 sc

12/8 – 2014

Landmand Tlf. nr. Fabrikations nummer/Reg. nr

OK Sæt kryds

396-26

X

3-175

18-438

Udløbsdato

31/12/2015

X

28/2/2015

X

28/2/2015

X

64-59

Konsulent: Chris

31/12/2018

X

18-428

396-9

Ikke OK Sæt kryds

19/8/2015

X

tina Skelmose Jør

Mængde

gensen

Bemærkninger

1,5 liter

125 g

10 liter

2,5 liter

0,5 kg

2/9/2012

Bortskaffes

de sigte efter at anvende dem, inden godkendelsen udløber. • Desuden er listen en god hjælp, når der skal bestilles nye pesticider til den kommende sæson.

3/4

Her er de ulovlige midler, der kunne have udløst 120.000 kr. i bøde. Midler uden etiketter, forældede midler og midler, der er over udløbsdatoen.

Landbrugscenter Vestjylland

Landbrugscenter Østjylland

Landbrugscenter Sydjylland

Vestergade 4 6800 Varde tlf. 74 37 42 90

Søndergade 18-20 8700 Horsens tlf. 74 37 76 00

Hærvejen 41 6230 Rødekro tlf. 74 37 42 90

Derudover er der Landbrugsafdelinger i Nordjylland, på Fyn og på Sjælland. Læs mere på sydbank.dk/landbrug


grobund 16

NYE REGLER I 2015

Undgå at miste 30% af din ha-støtte Nye udfordringer står i kø, når Enkeltbetalingsordningen afløses af Grundbetalingsordningen. Her gennemgår vi reglerne, som vi forventer gælder fra 1. januar 2015.

TEKST Christian Hansen Faglig koordinator planteavl Tlf. 76 60 23 97 cha@jlbr.dk De nye regler og rammer for den ”grønne betaling” er noget indviklede og lidt på tværs af øvrige regler på området, men det hjælper på forståelsen, hvis man tænker på, at formålet er at fremme biodiversiteten. Det er vigtigt at understrege, at reglerne omkring flere afgrøder og evt. planlæg-

ning af brakareal skal tages med i overvejelserne allerede nu her i efteråret 2014, når man skal lave sin plan for vintersæd i 2015-markplanen. Brakarealer i 2015 skal være etableret fra 1. januar 2015. Derimod skal ”Miljøfokus”-arealerne først være etableret i foråret/efteråret 2015. Her kan man altså vente til planlægningen af såning af vårafgrøderne til foråret 2015.

VÆR PÅ DEN SIKRE SIDE! Herunder følger lidt flere detaljer om kravene til at opnå den ”grønne betaling”, som udgør 30% af den samlede støtte. Det er vigtigt at sikre sig, at man er på den rigtige side af kravene, så der er lidt

Krav om flere afgrøder på bedriften (flere afgrødekategorier):

Omdriftsareal på bedriften

Krav

Under 10 ha

Intet krav

10 - 30 ha

Krav om mindst 2 forskellige afgrøder på omdriftsarealet. Hovedafgrøde må højest udgøre 75%.

Over 30 ha

Krav om mindst 3 forskellige afgrøder på omdriftsarealet. Hovedafgrøden må højest udgøre 75%, og de 2 største afgrøder må tilsammen højest dække 95%.

Figur 1

”luft” til at imødegå usikkerhed omkring arealopmåling, underkendelse af plantedække mv., som kan betyde op til 30% sanktion i støtten det første år. NaturErhvervsstyrelsen udsender i august den endelige vejledning, hvor man også kan læse om sanktionsregler og beregningseksempler. Undertegnede garanterer, at det bliver vanskeligt stof!! Derfor: Vær omhyggelig. Man kigger kun på afgrøder inden for omdriftsarealer, dvs. at permanent græs tæller ikke som en afgrøde. Alle almindelige afgrøder, herunder fx vinterhvede, vinterbyg og vårbyg er forskellige afgrøder. Alt græs er én afgrøde, dvs. frøgræs og fodergræs med kløver og græs, i renbestand eller blanding, er samme afgrøde. Brak/udyrkede arealer er en selvstændig afgrøde.

Undtagelse 1 Bedrifter, hvor mere end 75% af omdriftsarealet er udlagt med græs (frøgræs og/eller fodergræs) eller er braklagt (udyrket), er fritaget for kravet. Hvis det resterende areal er over 30 ha, skal der dog være mindst to afgrøder på det resterende areal, og den største afgrøde må højst udgøre 75%.

3 UNDTAGELSER FOR AFGRØDEKRAV

Undtagelse 3 Bedrifter, hvor mere end 50% af arealet udskiftes hvert år ved forpagtninger af hensyn til sædskiftet, er fritaget for kravet. Det er et krav, at de arealer, der skiftes med, har haft en anden afgrøde året før, og der skal forefindes dokumentation for dette.

Bedrifter med meget græs er undtaget kravet om flere afgrøder, hvis de opfylder en af nedenstående undtagelser. Undtagelserne gælder dog IKKE, hvis det resterende areal er over 30 ha.

Undtagelse 2 Bedrifter, hvor mere end 75% af det støtteberettigede landbrugsareal er anvendt som permanent græsareal eller er udlagt med omdriftsgræs (frøgræs og/eller fodergræs) er fritaget for kravet. Hvis det resterende areal er over 30 ha, skal der dog være mindst tre afgrøder på omdriftsarealet, og den største afgrøde må højst udgøre 75% og de to største afgrøder højst 95%.


grobund 17

MILJØFOKUSOMRÅDER (MFO) Bedrifter med mere end 15 ha omdriftsareal skal udlægge mindst 5% af bedriftens omdriftsareal med miljøfokusområder (MFO). Visse bedrifter er undtaget kravet, se afsnit med undtagelser. Se figur 2, der viser arealer, der anvendes som miljøfokusområde.

OBLIGATORISKE RANDZONER Randzoner, der ikke er obligatoriske efter randzoneloven, kan ikke indgå som miljøfokusareal. Disse arealer vil eventuelt kunne indgå som et MFO-brakareal, med en faktor 1,0. Har man et randzonekrav, kan man ikke længere få generel randzonekompensation, men det forventes, at man i stedet kan søge støtte til miljøteknologi eller naturprojekter. Søger man denne støtte, kan man ikke samtidig anmelde randzonen som MFO-areal.

LAVSKOV I det år, hvor lavskoven anvendes som miljøfokusområde, må der ikke anvendes plantebeskyttelsesmidler. Der kommer strammere regler vedr. plantearter, som må indgå i en blandings-lavskov.

Miljøfokusområde (MFO) Obligatoriske randzoner (efter randzoneloven) der grænser op til omdriftsarealer!

1,5

GLM-landskabselementer (små søer og fortidsminder) beligggende i omdriftsarealer!

1,0

Lavskov, pil og poppel til energi

0,3

Braklagte arealer kun på omdriftsarealer!

1,0

Efterafgrøder • udsået som blanding af afgrøder • udsået som græsudlæg! i hovedafgrøden

0,3

Figur 2

Der er ikke muligt at opspare eller overføre MFO-efterafgrøder. Græsudlæg til frøgræs eller fodergræs/kløvergræs kan indgå som MFO-afgrøde. Det er uklart endnu, om de må gødes eller slættes. De må gerne afgræsses. Frøgræsefterafgrøde, som bl.a. kan bruges til pligtige efterafgrøder, kan ikke anvendes som MFO-afgrøde. NaturErhvervstyrelsen lægger op til, at der kun kan godkendes arealer, hvor MFO-efterafgrøderne er vellykkede. For MFO-efterafgrøder i blandinger forventes det, at det ved en kontrol skal kunne konstateres visuelt, at der er etableret en blanding. Det betyder alt i alt, at valg af MFO-efterafgrøde-blandinger kan være risikable, da op til 30% af arealstøtten er i spil.

BRAKLAGTE AREALER De braklagte MFO-arealer vil ikke ”gro” ind i status som permanent græs, men de skal slås mindst én gang om året i perioden 21. juli til 31. august, og det afslåede materiale må ikke fjernes, ligesom der heller ikke må afgræsses.

UNDTAGELSER FRA KRAV OM MFO-OMRÅDER Bedrifter med meget græs er undtaget kravet om miljøfokusområde, hvis de opfylder en af nedenstående undtagelser. Undtagelserne gælder dog ikke, hvis det resterende areal er over 30 ha.

EFTERAFGRØDER Pligtige ”græs”-efterafgrøder kan tælle med faktor 0,3, hvis græsefterafgrøden opfylder kravene til pligtige efterafgrøder. Så det bliver dobbelt så vigtigt, at plantedækket er i orden, eller at der er areal nok!

Faktor

Undtagelse 1 Bedrifter, hvor mere end 75% af omdriftsarealet anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder, er braklagt/udyrket, anvendes til dyrkning af bælgplanter eller til en

kombination af disse, er fritaget. Undtagelse 2 Bedrifter, hvor mere end 75% af det støtteberettigede landbrugsareal er anvendt som permanente græsarealer, arealer til produktion af græs eller andet grøntfoder eller en kombination af disse, er fritaget.

For de fleste vil en kombination af pligtige græsefterafgrøder, ekstra frivillige græs/ grøngødningsafgrøder og brak blive løsningen på kravet om 5% MFO-arealer. Endvidere kan man overveje at leje ”brakarealer”. Vi kan kun kraftigt opfordre til, at du allerede her i efteråret kontakter din planteavlsrådgiver for at få tilpasset din markplan, så den er optimal i forhold til de nye krav. På jlbr.dk finder du regneark, hvor du kan tjekke, om du har tilstrækkeligt miljøfokusareal, og om du opfylder kravet om efterafgrøder.

Halmballem hos landmæ øder nd Kom til ét af følgend

e halm af dine kolle ger med salg ballemøder hos en safgrøder: Tirsdag den 2. septembe r

kl. hos Konrad Welling, Sejru 10.00 pvej 25, 732 Hos Konrad 3 Give. gennemgår vi også mælk markplan fo eproducent r 2015. Børge Hanse ns Tirsdag den 2. septembe r kl. 13.00 hos Jørn Pet ersen, Jelshø jvej 15, 660 Hos Jørn ge 0 Vejen. nnemgår vi og så mælkepro markplan fo ducent Jens r 2015. Åge Jensens Onsdag den 3. septembe r kl. 10.00 hos Carsten Hansson Kar up, Kærvej 1 Hos Carsten , 6893 Hemm gennemgår et. vi også mælk Møllers mar eproducent kplan for 20 Hans Sommer 15. Torsdag den 4. septembe r kl. 10.00 hos Jørn Kon rad Nielsen, Østervej 10 Hos Jørn Kon , 6760 Ribe. rad gennem går vi også m Schølers mar ælkeproduce kplan for 20 nt Svend 15. Torsdag den 4. septembe r kl. 13.00 hos Jens Jø rgensen, Præ st ebrovej 20, Hos Jens ge Fåborg, 680 nnemgår vi og 0 Årre. så mælkepro markplan fo ducent Vagn r 2015. V. Sørensen s


grobund 18

Vores nye forsøgssprøjte sprøjter her kartofler. Med 8 beholdere og 8 bomrør under vindafskærmningen kan den sprøjte 8 forskellige behandlinger ad gangen.

FORSØG 2014

Nye forsøg gør os klogere Forsøgsarbejdets fornemste opgave er at skaffe ny og brugbar viden, som planteavlsrådgiverne kan formidle ud til landmændene.

TEKST Kresten Junker Forsøgsleder Tlf. 76 60 21 61 kju@jlbr.dk Her får du en oversigt over, hvad vi arbejder med i år, så du næste år får et bedre grundlag for at få det optimale ud af dine afgrøder, også økonomisk. Samtidig gør forsøgene os klogere på, hvordan miljøet kan skånes, da vi eksperimenterer med mekanisk renholdelse af fx majs, så kemiforbruget kan reduceres. Alle resultaterne af årets forsøgsarbejde kan læses i bogen ”Oversigt over Landsforsøg” som udkommer sidst på året.

Her i Jysk Landbrugsrådgivning fordeler forsøgene sig inden for følgende grupper: • Grovfoder majs og græs • Salgsafgrøder korn • Kartofler stivelses- og spisekartofler • Økologi lupiner og hestebønner

GROVFODER Da vi jo er et område med mange mælkeproducenter, er en stor del af vores forsøg inden for grovfoder, især majs. I majs har vi blandt andet forsøg med forskellige tildelingstidspunkter af gødning, både før og efter såning. I stadie 14-15 nedfældes gylle i nogle led mellem rækkerne, og andre led radrenses og samtidig placeres gødning ved rækkerne. Da flere og flere er begyndt at så deres majs pløjefrit, har vi

anlagt to forsøg, hvor der pløjes i halvdelen, og den anden halvdel sås pløjefrit. Disse forsøg skal gentages samme sted i tre år, for at undersøge forskellen ved de to jordbehandlingssystemer. På Gl. Skolevej i Ålbæk ved Arne Sørensen, har vi vores sortsforsøg, hvor der er afprøvning af 112 sorter. Disse kan ses af alle, da vi afvikler Jysk Majsdag torsdag den 11. september (se omtale i kalenderen).

KORN I korn afprøver vi forskellige produkter til bekæmpelse af sygdomme. Der sprøjtes på flere stadier samt med forskellige doser for at belyse effekten. Målet er at finde det mest optimale tidspunkt at behandle på, og samtidigt det mest økonomiske. Vi har sortsafprøvning af både vår- og vintersæd. Her fin-

des årets udbytteniveau for de enkelte sorter. Kornforsøgene indgår i det landsdækkende registreringsnet, så landmændene i vækstsæsonen kan følge smittetrykket i de enkelte afgrøder (fx KornExpressen). I vårbyg er der et strategiforsøg med hensyn til gylletildeling, hvor der afprøves forskellige udbringningsmåder og syretilsætning. Der udlægges med slanger, der nedfældes og udlægges igen med slanger i stadie 22. I rug har vi blandt andet afprøvet forskellige såtider: ca. 1. sep., 1. okt., 1. nov. og 1. dec. Samtidig er der sået 1 unit, 1,75 unit og 2,5 unit ud pr. ha. Ved vores demoareal i Gørding havde vi samlet en stor del af vores kornforsøg. Disse blev fremvist sidst i juni, hvor de 85 fremmødte fik en guidet rundvisning og et godt indblik i de forskellige afprøvnin-


grobund 19

ger. Vi gentager dette næste år ved samme tid. Der er en del landmænd i vores område, der praktiserer ribbehøst af deres korn. Det følger vi op på gennem et forsøg, hvor vi tester tre forskellige ribbehøsttidspunkter, sammenlignet med høst til modenhed. I kornet er der udsået græs som efterafgrøde, det vil vi til efteråret måle udbytte på, da græsset sammen med strå evt. kan bruges til biogas. Angående forsøg med efterafgrøder – se næste side.

lignes med afprøvninger i andre lande. Vores nye certificering åbner op for, at vi i Jysk Landbrugsrådgivning kan få flere spændende forsøg, ud over landsforsøgene. En anden spændende nyhed i år er vores nye selvkørende sprøjte. Hidtil har vi brugt en såkaldt ”cykelsprøjte”,

som er en ethjulet cykel med påbygget beholder og bom. Vores nye ”traktor” kommer fra firmaet Jutek på Fyn. Det er en portaltraktor til juletræer, hvor der er påbygget 8 beholdere og bomme, så vi kan blande til 8 forskellige behandlinger ad gangen. Med denne sprøjte højner

vi kvaliteten i forsøgene, og ikke mindst arbejdsvilkårene for den, der sprøjter. Maskinen er desuden opbygget som en redskabsbærer, så den vil kunne køre med gødning, eller der kan hænges en strigle/ renser på.

Der er mulighed for at hæve bommen op i højden, så vi kan svampesprøjte majs, hvilket vi har gjort i år.

CERTIFICERING OG SELVKØRENDE SPRØJTE Først på året fik vi en GEP-certificering i hus, som er at sammenligne med de kendte ISO-certificeringer. Ved nogle forsøg kræves der, at de GEP-certificeres. Eksempelvis certificeres kemifirmaers afprøvning af nye midler, for at de kan sammenEjendo� �� �askinstation�entreprenøra�d�

� l�nget planteavlsejendo� �ed a�t�gtsbolig

�yhed

�r�sentabel plante� og slagtesvinsbedri�t

�yhed

Planteavlsejendom, �aunholtvej 39, 7100 �ejle

Planteavlsejendom, Surhavevej 20 og 22, 6650 �r�rup

Plante- og slagtesvinsbedrift, Krarupvej 19, 6862 Tistrup

�a�ursk�n beliggende plan�ea�lsejendom lige syd for ��jen. ��ue-

�jerndrupgaard er en 4-l�nge� plan�ea�lsejendom med jorden

��rolig �elhold� plan�e- og slag�es�insbedrif� med 2 ejd. m. 12���3

�rif�sbygningerne bes��r af lager� personalerum� planlager og si-

mo�or�ejsafk�rsel og Br�rup. �lo�� pr�sen�abel� s�uehus p� 151 m�

s�alde m. 1.900 s�ipladser �25 � 107 kg�. ��ald m. nye�ablere� afd.

huse� er opf�r� i 1912 med e� samle� boligareal p� �a. 1�� m�.

loer �il korn. Maskinhus���rks�ed. �alklager. 2 halmhuse m�.

�a. 11�36 ha er s����ebere��ige� E� areal. Mulighed for a� k�be ��jen Maskins�a�ion og en�repren�rafdeling. Sagsnr. 400-0639

god� arrondere� �ed bygningerne. Beliggende med kor� afs�and �il fra 1932 med �ldre udbygninger og af��g�sbolig p� 96 m�. Til ejd. h�rer 45�0� ha� h�oraf �a. 3� ha er E� areal. �erudo�er er der �a.

2�1 ha sko�areal. �es�en bes��r af na�ur� s� m�. Sagsnr. 400-0965

�dbetaling �rt.�nt.:

delsesmuligheder. Sagsnr. 400-0964

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS

�ajsmarken �, 7��0 ��llund

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

jysk@landbogruppen.dk

jysk@landbogruppen.dk

270.000

Hektar: Energimærke:

16,03 G

28.778�24.801

Tlf.: 76602333

Kontant:

6.495.000 325.000

�dbetaling �rt.�nt.:

JYSK - Tlf.: 76602332

Holger Bjørnskov

JYSK - Tlf.: 76602135

45,08

Energimærke:

G

Tlf.: 76602333

Kontant:

21.500.000

Stuehus Krarupvej 19: 284 Stuehus Tistrupvej 7:

LandboGruppen Jysk

LandboGruppen Jysk

John Tranums Vej 25

Majsmarken 1

Tlf.: 76602333

Tlf.: 76602333

jysk@landbogruppen.dk Allan Dichow

Hektar:

36.545�29.362

6705 Esbjerg Ø

Allan Elsted Hansen

s�ald m. 625 s�ipladser �30-102 kg�. �p�ndende ejd. m. gode ud�i-

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS

5.400.000

JYSK - Tlf.: 76602134

m. 2 klimasys�em m. ny� in�en�ar m�. �7�4 � 32 kg�. �lag�es�ine-

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS Tlf.: 76602333

Kontant:

ha s����ebere��ige� E� areal. �rif�sbygn. bes��r bl.a. af 2 �eranda-

7190 Billund

jysk@landbogruppen.dk

Hektar:

148,33

Energimærke:

F

227 m²

Dyreenheder:

231,65


grobund 20

MARK-ARRANGEMENT

Ambitiøst forsøg med efterafgrøder Sidste år var der fokus på at få mest mulig gavn af de uundgåelige efterafgrøder. Nu følger Jysk Mark op med ambitiøst forsøg for at blive endnu klogere.

Foto: Jens Nygaard Olesen

KORSBLOMSTREDE EFTERAFGRØDER I 2013 så vi tydeligt, at såtidspunktet er helt afgørende for, om arten olieræddike når at vokse sig kraftig og dermed opsamle mange næringsstoffer fra jorden. I forsøget blev olieræddike sået

TEKST Marie Uth Planteavlsrådgiver Tlf. 76 60 23 88 mut@jlbr.dk

Foto: Marie Uth

på tre forskellige tidspunkter, henholdsvis før og efter høst. Efterafgrøderne sået før høst eller efter høst den 5. august var betydeligt kraftigere end efterafgrøder sået lige inden fristen den 20. august. Vejrforholdene og især jordens fugtighed på såtidspunket er

helt afgørende for fremspiringen. Billedet kan derfor godt være lidt anderledes i andre år. Derfor har vi gentaget forsøget i 2014, og vi har desuden medtaget flere forskellige arter af efterafgrøder. Som noget nyt bliver der sået vårbyg på forsøgsarealet til

Kan bruges til: Såtidspunkt

Art

Udlagt i foråret

Sået før høst

Pligtig efterafg.

Miljøfokusareal

Rajgræs, sildig alm.

x

x

Rajgræs, middeltidlig

x

x

Rajsvingel

x

x

Hundegræs

x

x

Olieræddike

x

Olieræddike + rug

x

Gul sennep + vikke Sået primo august

Olieræddike

x (x) x

Gul sennep + vikke

(x) x

Olieræddike Gul sennep + vikke

x

x

Lupin Sået ultimo august

x

x

Olieræddike + rug Olieræddike + foderradis

Grøngødning m/bælgplanter

x x (x)

x

Figur: Plan over forsøget, som kan opleves til efterafgrøde-arrangementet den 24. oktober. I forsøget testes forskellige efterafgrøders udbytteeffekt på den efterfølgende afgrøde. Det fremgår af figuren, om efterafgrøderne kan bruges til at opfylde kravet om pligtige efterafgrøder, om miljøfokusareal, eller om de kan bruges som kvælstoffikserende grøngødning.


grobund 21

INVITATION TIL MARK-ARRANGEMENT Den 24. oktober inviterer vi alle til at komme ud i efterafgrødemarken. Denne dag vil vi se på, hvordan de forskellige arter udvikler sig, og hvordan etableringen er lykkedes. Arrangementet finder sted kl. 10.00-12.00 på Ørnhøjvej, 6818 Varde. Jysk Mark sørger for en forfriskning.

foråret, sådan at vi kan måle udbytteeffekten på afgrøden.

NEDVISNING Foruden efterafgrøde-forsøget har vi lavet et forsøg, hvor vi undersøger, hvor tidligt man kan nedvisne korn. Hvis der er behov for nedvisning, er det oplagt at nedvisne tidligst muligt, og dermed få mulighed for at etablere efterafgrøder tidligt. Som beskrevet ovenfor er tidlig såning essentiel for at opnå stor effekt af korsblomstrede efterafgrøder.

GRØNGØDNING Efterafgrøder er ikke kun et spørgsmål om lovkrav. Vi fornemmer en stigende interesse for at så frivillige efterafgrøder for at øge jordens frugtbarhed. Målet er at finde nogle prisbillige efterafgrøder, som kan øge jordens indhold af kvælstof betydeligt og samtidig bidrage med store mængder biomasse, der øger jordens indhold af organisk materiale. Vi har taget nogle forskellige bud med i efterafgrødeforsøget, og det bliver spændende at se effekten på den efterfølgende afgrøde.

MILJØFOKUSOMRÅDER En helt ny udfordring er at etablere efterafgrøder, der kan tælle med som miljøfokusområder (MFO). I den nye EU-reform er der krav om MFO svarende til 5% af omdriftsarealet. Se Christian

Hansens artikel på side 16. Efterafgrøder i form af græs eller som blanding af to arter kan tælle med som MFO, og det gør efterafgrøder ekstra vigtige. I skrivende stund er det endnu ikke faldet på plads, hvilke efterafgrøder der præcist kan godkendes til MFO. Vi afprøver i år forskellige typer, som vi håber, bliver godkendt. Det ligger fast, at græs i renbestand kan godkendes. Græs bliver brugt i stor stil til at opfylde efterafgrødekravet på jeres bedrifter, og her bliver kravet om MFO let at opfylde. Derudover er det meget sandsynligt, at blandinger med to korsblomstrede arter, eller kornarter sået inden 20. august, kan tælle med som MFO. Det kunne eksempelvis være olieræddike + gul sennep eller olieræddike + havre. Der har været lagt op til, at blandinger med bælgplanter kunne tælle med som MFO, men det er desværre usikkert, om det bliver godkendt. Det var ellers interessant at etablere frivillige efterafgrøder i form af fx gul sennep + vintervikke for at opbygge jordens frugtbarhed, hvor efterafgrøden samtidig kunne tælle med til at opfylde kravet om MFO. Og da formålet med MFO er at øge biodiversiteten, virker det ikke oplagt, at bælgplanter ikke kan bruges!

Spar penge på hjælp til sprøjtejournal Frem til den 15. september har du mulighed for at spare på udgiften til indberetning af sprøjtejournal. TEKST Lis V. Kristensen Sekretær Tlf. 76 60 23 98 lvk@jlbr.dk

Sprøjtejournal for de seneste 12 måneder skal indberettes senest 31. marts 2015. Men vil du have hjælp til indberetningen, så giver vi rabat, hvis du afleverer sprøjtejournalen inden 15. september. Prisen er 500 kr./time.

SPRØJTEJOURNALBLOK Du kan med fordel bruge den sprøjtejournalblok, Jysk Landbrugsrådgivning har udviklet. Blokken er med gennemslag, hvor den hvide original sendes til planteavlskonsulenten og det gule gennemslag opbevares på ejendommen som sprøjtejournal. Blokken kan ligge i traktoren, og så noterer man hver gang, der er fyldt i sprøjten og hvilke marker og delarealer, der er kørt ud på. Bagefter er det nemt at tjekke og indberette for konsulenten. Journalen skal føres løbende og senest syv dage efter anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Journalen skal være tilgængelig i fem år.

Sprøjtejournalblokken kan købes ved henvendelse til din planteavlskonsulent eller sekretæren i afdelingen på tlf. 76 60 21 00 – pris 50 kr./blok.

Løntørring udføres Udnyt egne råvarer til løntørring og få et kvalitetsfoder.

Græs og lucerne købes, såvel økologisk som konventionel Ring og forhør nærmere Markforvalter Thomas B. Pedersen tlf. 40 27 86 22

Nybrovej 167 - Kærup DK-6851 Janderup Vestj. Tlf. 75 25 86 22 www.nybrotoerreri.dk nybro@nybrotoerreri.dk

Foto: Marie Uth

Nybro Tørreri - 3 sp.indd 1

26-02-2014 13:56:18


grobund 22

GROVFODER

Kender du din fremstillingspris? TEKST Erik Helbo Bjergmark Planteavlsrådgiver Tlf. 76 60 21 59 ehb@jlbr.dk Ud fra 229 årsrapporter for konventionelle kvægbedrifter fra 2013, er den beregnede, gennemsnitlige fremstillingspris på 1,28 kr./FEN, men det dækker over en meget stor variation med højeste pris på over 3,00 kr./FEN og den laveste på 0,54 kr./FEN. Altså et spænd på 2,50 kr./ FEN. Det store spænd skyldes en enkelt ejendom, men der er adskillige ejendomme på ca. 2 kr./FEN, så selv om den højeste udelades, så er der alligevel en stor forskel på ca. 1,50 kr./FEN. Prisen og udbyttet er beregnet for grovfoder i omdrift. Således er fx korn til modenhed og vedvarende græs ikke en del af den beregnede pris pr. FEN. Omkostningen til dyrkning af en hektar grovfoder har ligget på 10.449 kr. som gen-

nemsnit, når alt er taget med. Den højeste hektarpris var på over 18.500 kr., mens den laveste lå på under 3.000 kr. pr. ha. Det skal dog bemærkes, at hektarstøtte indgår i beregningerne. Hvad kan vi bruge en fremstillingspris pr. FEN til? For det første kan det spore dig ind på, om du skal dyrke grovfoder. Men det er også væsentligt at vide, hvad mængden af grovfoder pr. ko skal være på din bedrift, og hvad der er den mest betydende faktor for din fremstillingspris. Ud fra den viden kan du optimere økonomien på din bedrift.

pr. ha absolut ikke den, der lå højest i pris pr. FEN.

STYKOMKOSTNINGER

KAPITALOMKOSTNINGER

Omkostninger til udsæd, gødning, planteværn og diverse vedr. markbrug dækker over stykomkostningerne. Her er gennemsnittet på 30 øre/FEN. Største pris er 60 øre og mindste er 8 øre pr. FEN. Pr. ha var det fra 624 kr./ha til 4.500 kr./ha. Bedriften med den laveste omkostning pr. ha var ikke den samme, som lå lavest pr. FEN, og modsat var bedriften med den højeste omkostning

I de fleste årsrapporter var kapitalomkostningerne (jordleje) beregnet ud fra en bundet kapital på jorden på ca. 135.000 kr./ha ganget med en aktuelt betalt rentesats på den enkelte ejendom. Det giver et gennemsnit på 54 øre/FEN eller 4.370 kr./ha. Også her er variationen stor og går fra 0 kr./ha til over 9.500 kr./ha.

Jordbrugskalk Industrikalk Foderkalk Havekalk

MASKINOMKOSTNINGER Maskinomkostningerne løb op på 86 øre pr. FEN, eller 7.150 kr./ha, og er således den dyreste del af grovfoderomkostningerne. Pr. ha er det fra 4.830 kr./ha og til op over 12.000 kr./ha. Maskinomkostningerne dækker også over udbringning af husdyrgødning. Ejendomme, som afsætter husdyrgødning til andre, vil naturligvis blive belastet hårdere end ejendomme med en lav dyreintensitet pr. ha. Det kan dog ikke forklare den store forskel.

STØTTE Det sidste, der indgår i fremstillingsprisen, er EU-støtte, som udgør 43 øre/FEN – altså en væsentlig faktor. Uden den blev fremstillingsprisen over 1,70 kr./FEN. Støtten betyder således over 25% af fremstillingsprisen i 2013.

UDBYTTET Udbyttet i omdriftsafgrøderne majs, græs og helsæd med efterafgrøder har ligget på 8.600 FEN. Det dækker over et udbytte i majs på ca. 10.200 FEN/ha og græs + helsæd på 6.800 FEN/ha. Højeste udbytte lå over 12.000 FEN/ha og laveste på knap 5.000 FEN/ha.

SKRID TIL HANDLING! Med de store variationer er der mange muligheder for optimering af grovfoderproduktionen på den enkelte ejendom. Noget kræver en ændret strategi, mens andre må optimere dyrkningen af de enkelte afgrøder. Du ved sikkert selv, hvad der er din udfordring – nu gælder det om at få fokus rettet det rigtige sted hen.

Jordprøver NU! Kongerslev Kalk A/S 9293 Kongerslev Tlf. 98 33 13 77 www.kongerslev-kalk.dk

Jordprøver og dertil kalkning er områder, som bliver taget for lempeligt, for på arealer, hvor reaktionstallet (Rt) ikke er optimalt, kan afgrøden nemt blive påvirket til kun at yde 50% af optimum. Forudsætningerne for at opnå en optimal afgrøde i 2015 er at udtage jordprøver og få analyseret jorden for pH og grundstofferne P, K og Mgt – og i nogle tilfælde Cu. Det klogeste er at tage jordprøverne nu – inden sædskifte og gødningsplanlægningen går i gang. Bestil GPS-jordprøver (meget præcise) eller almindelige jordprøver, eller lån selv spyd og æsker hos Jysk Landbrugsrådgivning til selvudtagning.


BESKATNING

grobund 23

Pas på med udlån Efter ny praksis og lovgivning kan det ikke accepteres, at du udlåner penge fra virksomhedsordning eller selskab

TEKST Niels Aksel Dalgas Skatterådgiver Tlf. 76 60 24 70 nad@jlbr.dk Lån/mellemregninger opstået den 14. august 2012 eller senere fra selskab til hovedaktionær (eller andre nærtstående) betragtes skattemæssigt som en hævning i selskabet og skal derfor beskattes som løn. Reglen gælder også, hvis selskabet stiller sikkerhed for hovedaktionærens gæld. Beskatning sker med beløbet, som der er stillet sikkerhed for. Når beskatningen er sket, skal beløbet omposteres fra mellemregning/lån til løn. Der skal selvfølgelig tilbageholdes normal skat af denne yderligere løn. Du skal derfor være meget påpasselig med ikke at bruge selskabet som kassekredit/ mellemregning, uanset om det måske kun er ganske få dage. Beskatningen indtræder på det tidspunkt, hvor du har hævet beløbet på selskabets konto. Den foretagne hævning kan altså ikke ”repareres” nogle få dage senere ved at betale pengene tilbage.

STRAM FORTOLKNING Reglen fortolkes meget stramt – det viser et bindende svar fra Skatterådet. Et selskab ønskede at sælge ejendommen til hovedaktionæren. I den forbindelse ville

man yde et lån fra selskabet til hovedaktionæren – men kun på det beløb, som ikke kunne finansieres af kreditforening og bank. Man argumenterede med, at dette lån også ville opstå, hvis ejendommen blev solgt til tredjemand. Alligevel afgjorde Skatterådet, at der var tale om et aktionærlån, der skulle beskattes som løn. Begrundelsen var blandt andet, at selskabet normalt ikke handlede med ejendomme.

PENGEUDLÅN Sideløbende har Højesteret sat punktum i en årelang diskussion om, hvorvidt selvstændige kan foretage pengeudlån fra deres virksomhedsordning. Udlånet skal betragtes som en hævning i virksomhedsordningen – med deraf følgende ulemper. Hvis der eksempelvis udlånes 1 mio. kr., kan det eventuelt her og nu betyde en merskat på ca. 30% = 300.000 kr. I sagen ved Højesteret var der tale om et udlån til eget selskab, men i praksis gælder afgørelsen alle former for udlån – også selvom det er på markedsvilkår med normal rente, afdrag mv.

dringslån, men Skatterådet betragter lånet som hævet i virksomhedsordningen. Kunden har påklaget afgørelsen til Landsskatteretten. Vi mener, Landsskatteretten må give os medhold i, at lån opstået ved salg af virksom-

Undgå kapitalbrøler – kom og få gode råd om refinansiering, renteudvikling og investering den 24. september kl. 16.30 hos Jysk Landbrugsrådgivning i Billund den 25. september kl. 16.30 hos Jysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg

Program for mødet: • Introduktion v/Per Sveistrup, direktør JL Finans & Råvarer • Refinansiering ultimo 2014 v/Sune Worm Mortensen, områdedirektør Nykredit og Heidi Sønderby, senior finansrådgiver Nykredit • Investering i lavrentemiljø – fokus på investeringsalternativer (Kobra/Mira) • Kornbørsen og aktuelt i råvaremarkedet v/Bjørn Asmussen, Råvarerådgiver JL Finans & Råvarer • Opsamling og debat v/Per Sveistrup, direktør JL Finans & Råvarer Sune Worm Mortensen er områdedirektør og overordnet chef for al rådgivning i Nykredit. Udover arbejdet med rådgivning og finansielle strategier har han ansvaret for al produktudvikling og -forvaltning på privatmarkedet. Sune har arbejdet 15 år i den finansielle sektor som blandt andet Cheføkonom og Chefstrateg og er uddannet Cand. Oecon. fra Aarhus Universitet.

LÅN I FORBINDELSE MED SALG Hidtil har man antaget, at udlån, som var en del af finansieringen ved salg af virksomhedens aktiver, stadig kunne placeres i virksomhedsordningen. Her er der jo ikke tale om almindeligt pengeudlån. Men det er Skatterådet ikke enig i. I en familiehandel til døtre skulle der etableres et anfor-

heden kan placeres i virksomhedsordningen, hvis lånet er på markedsvilkår. Lånet skal altså være på den del af handlen, som ikke kan finansieres af kreditforening/bank samt være med normal rente og afdrag.

Heidi Sønderby er senior finansrådgiver i Nykredit. Heidi beskæftiger sig med finansiel rådgivning af større kunder i Nykredit og fokuserer som specialist særligt på samspillet imellem kundernes aktiver og passiver. Heidi har været ansat i den finansielle sektor siden 2002 – og har således arbejdet som både analytiker og rådgiver. Heidi er uddannet Cand. Merc. Fin. fra Handelshøjskolen i Aarhus. Pris: 150 kr. inkl. sandwich og øl/vand Tilmelding: Senest fredag den 19. september på tlf. 76 60 21 00 Arrangør:


grobund 24

VÆKST

Christien Bas bliver vækstagent Jysk Kvæg og Jysk Miljø udvider vækstteam med erfaren bygge- og strategirådgiver Vi har indgået en samarbejdsaftale med Danace ved Christien Bas, så hun nu er en del af det vækstteam, som skal bistå kunder, der står foran et spring i produktionen. Vi oplever stor interesse for en kvalificeret sparring om de fremtidlige vækstmuligheder. Men produktionsmæssige udvidelser og vækst skal i højere grad kunne ses på bundlinjen, og det forudsæt-

ter en grundig planlægning og prioritering. For at kunne sammensætte vækstagentholdet efter kundernes forskellige ønsker har vi udvidet holdet med Christien. Christien er kendt blandt mange kvægbrugere fra hendes mangeårige virke som bygge-/strategirådgiver, skribent, foredragsholder og rejsearrangør. Vi kender

”Vækst med omtanke”: • Du vælger et vækstteam • Sammen med teamet analyseres, udfordres og prioriteres dine vækstønsker • Du får et fagligt beslutningsgrundlag og tidsplan for det videre arbejde • Vækst med omtanke er til fast pris

Christien som en engageret rådgiver, der med stor viden spotter nye veje for produktionen i kvægbruget. Christien kan supplere vores vækst-

team med nye vinkler, så vi sammen med kvægbrugerne kan skabe ”Vækst med omtanke”.

Vækstteamet Christien Bas Strategi og logistik chb@danace.dk

Vigtige datoer 31. august Forbud mod at udbringe husdyrgødning, inkl. husdyrgødning afsat ved afgræsning, på græsarealer på kvægbrug med op til 2,3 DE pr. ha, hvis arealet skal pløjes i samme planperiode. Udbringning må først ske fra den 1. marts. Betingelser for tæt, lavt plantedække skal være opfyldt. Hvis ikke det er muligt, så husk at give besked eller søg dispensation hos NaturErhvervstyrelsen.

1. september Frist for at indberette leverancer af forarbejdet husdyrgødning, handelsgødning, afgasset biomas-

Trine Riis Jeppesen Ny teknologi, staldsystemer og miljøstrategi trj@jlbr.dk

se og anden organisk gødning for 2014/2015. Fra denne dato må udyrkede arealer, der efterfølges af en vårsået afgrøde, nedvisnes.

Morten S. Thomsen Strategi og kapacitetsomkostninger mst@jlbr.dk

12. september Frist for at søge om tilskud til investeringer i nye grønne teknologier på jordbrugsbedrifter. Kvæg- og svinesektoren er prioriteret i denne runde.

2. september Frist for at indberette alternativer til pligtige efterafgrøder samt alle udlagte pligtige efterafgrøder i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder i Tast selv-service. NaturErhvervstyrelsen skal modtage skemaet senest den 2. september.

7. september Tidlig såning af hvede kan tælle som efterafgrøde. Indberettes senest 10. september.

Bo Kær Petersen Strategi og bemanding bkp@jlbr.dk

parallelt med vandmiljøet) samt på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord. Den forlængede planperiode slutter.

1. oktober 20. september Mellemafgrøder må nedmuldes.

30. september Frist for at udbringe flydende husdyrgødning til overvintrende fodergræs, vinterraps og grøngødning af gul sennep og olieræddike forud for sukkerroer. Frøgræs dog den 14. oktober. Husk forbud mod udbringning på stejle skråninger med over 6 graders hældning (undtaget hvis der nedfældes

Frist for at søge om nationalt tilskud til randzoner for regnskabsåret 2014. NaturErhvervstyrelsen skal modtage ansøgningen i Tast selv-service senest den 1. oktober. Der skal være søgt om tilskud til randzoner i Fællesskemaet i år.


TESTEJENDOMME

grobund 25

Højere N-kvote ved ny kvælstofregulering? To modeller testes, blandt andet i oplandet til Filsø

TEKST Peder Chr. Thomsen Miljørådgiver Tlf. 76 60 21 81 pct@jlbr.dk Fra statens side er det planlagt, at der med virkning fra 1. august 2016 skal iværksættes en ny og anderledes måde at regulere kvælstofpåvirkningen af vandområder på. Hensigten er, at man skal væk fra, at generelle virkemidler, som fx efterafgrøder, skal være løsningen. I stedet skal man målrette virkemidlerne, så man anvender dem, som giver størst effekt på en given lokalitet. Fra landbrugets side er håbet og ønsket, at flest mulige tiltag bliver uden for det dyrkede areal, fx stenrev, ålegræs o.l. i vandområdet eller vådområder og minivådområder på udyrkede arealer. Den nye arealregulering skal dels tage hensyn til vandområdernes sårbarhed, dels til de enkelte arealers evne til at omsætte kvælstof, så det slet ikke når ud i vandområderne. Teoretisk vil der så blive mulighed for at kunne gødske optimalt i nogle områder, uden samtidigt at skulle lave diverse dyrkningstiltag til reduktion af N-udvaskningen. De næste par år vil vise, om det også bliver virkelighed.

TO MODELLER Landbrug & Fødevarer har lavet en model for, hvordan

en ny regulering kan foregå. Det samme har styrelserne (Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og NaturErhvervsstyrelsen). I daglig tale kaldes disse to modeller for henholdsvis udledningsmodellen og virkemiddelmodellen. Styrelserne har indset, at der foreligger to ret forskellige bud på, hvordan en ny regulering kan laves, og at det vil være rigtigst at få modellernes virkning på ejendomsniveau testet. Dermed forbedres grundlaget for at træffe beslutning om den kommende arealregulering. Miljøstyrelsen har besluttet at teste de to modeller på 30 ejendomme, fordelt på tre ret forskellige lokaliteter i Danmark.

TESTEJENDOMME VED FILSØ Oplandet til Filsø er valgt som testområde. Her har Jysk Landbrugsrådgivning fået til opgave at teste de to modeller på 10 ejendomme. Arbejdet sker i samarbejde med landmændene, der har indflydelse på, hvilke virkemidler til begrænsning af N-udvaskningen, som passer bedst til deres ejendom. Resultatet af beregningerne giver både resultater vedr. krav til tiltag, udvaskningsdata samt økonomiberegninger for landbruget. Dette arbejde er afsluttet inden medio september. Så afleveres resultaterne med kommentarer for alle 30 ejendomme til en uafhængig fagperson, der ud fra dette rapporterer til Miljøstyrelsen.

HVAD FØRER DET MED SIG? En ny måde at regulere kvælstofpåvirkning af vandområderne på fra 2016 vil rent praktisk betyde, at den nødvendige kvælstofregulering på dyrkningsarealer skal ske i forbindelse med markog gødningsplanlægningen. Denne regulering skal også tage højde for de tiltag, der skal ske ifølge vandplanerne samt den regulering, der foregår i forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug. Efter 2016 skal der dermed ikke reguleres på arealer i

forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug. Det vil være en væsentlig forenkling. Da arealernes evne til at reducere kvælstof, inden det når vandmiljøet, er forskellige, og dette formentlig bliver en parameter i reguleringen, vil arealernes påvirkning af vandmiljøet også fremstå meget forskelligt. Der forestår et væsentligt afklaringsarbejde for at finde ud af, hvordan denne forskellighed håndteres mellem ejendommene, når der skal sættes ind med målrettede tiltag.

- Vi er til for alle landmænd samt private

Knoldeflodvej 99, 6800 Varde Næsbjerg, tlf. 75 26 71 66 - Nordenskov, tlf. 75 29 84 11 www.naesbjergfoder.dk www.facebook.dk/naesbjergfoder info@naesbjergfoder.dk


grobund 26

UKRUDT

Skræppelovens § 1:

Jysk Økologi skræpper op – om skræppejern

TEKST Anne Eriksen Økologirådgiver Tlf. 76 60 23 68 aer@jlbr.dk ”Nu har jeg fået mit ny skræppejern”, sagde jeg glad til en kollega. ”Det behøver du da ikke”, svarede han tørt… Måske er det på sin plads at forklare, at et skræppejern ikke er et galsindet kvindemenneske, men derimod en speciel spade beregnet til at fjerne skræpper og andet fler-

årigt ukrudt fra markerne, før problemet når at udvikle sig. Selv en skræppe er jo startet et sted. En fuldvoksen plante kan kaste flere tusind frø. Nogle tror, at den hører til rodukrudtsarterne, men det gør den ikke. Altså burde den jo være til at holde nede! Men i sædskifter med en stor andel af græsmarker, har skræppen fred og ro, og har den en chance for at få et frø til at spire i en bar plet, så er den der. Mange har prøvet at harve marken sønder og sammen, og skræpperne har været der alligevel. Når den først har fået fat, og pæleroden har vokset sig stor og nærings-

fyldt, skal der specielle tricks til at tage livet af den. Eneste trøst er, at skræppen sjældent har kræfter til at komme igen, hvis de øverste 5-10 cm af roden er fjernet eller ødelagt.

SKRÆPPER MÅ JAGES HELE ÅRET Skræppejagt er tilladt hele året. Jysk Økologi udsender en bestillingsliste til medlemmerne, så de billigt og nemt kan få deres eget skræppejern. Prisen er 400 kr. ekskl. eventuel fragt. Kontakt Anne Eriksen, tlf. 23 65 34 14 eller aer@ jlbr.dk, eller Lis Kristensen, tlf. 76 60 23 98. God fornøjelse!

LandSyd I/S

Praktiserende landinspektører

Undgå, at skræpper bliver et problem! I vækstsæsonen • Hold græsmarkerne godt tætte. • Fjern de første angribere. • Registrer større kolonier i marken og puds dem af (gerne med knuser/crimper) 1-2 uger efter begyndende blomstring for at undgå, at de smider frø. Kvier kan godt finde på at græsse lidt på nye skræppeblade, og hvis du kan låne nogle gotlandsfår, er de efter sigende helt vilde med dem. • Gentag afpudsningen, gerne med 2-3 ugers intervaller… I Jysk Økologi har vi selv afprøvet • I rækkesåede afgrøder kan der skræppejernet og giver det gode anbefalinger til alskens planter med lange radrenses. rødder.

Ved omlægning af græsmarkerne Den bedste bekæmpelse af skræpper sker ved i foråret før pløjning at foretage en fræsning til 10-12 cm. Herved findeles det øverste rodstykke, og der følges op med en omhyggelig pløjning, hvor rodstykkerne kommer ned i bunden af furen. Man kan også foretage en gennemskæring med tallerkenharve i 10-12 cm efterfulgt af pløjning. En vingekærsharvning kan til nød bruges, men her vil flere rodstykker være i stand til at gro op igen.

din lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

Skræppejern fra den tyske forhandler Siepmann. Skæftningen kunne muligvis være bedre. Du kan evt. selv forstærke den med en bolt tværs igennem eller et metalbånd.


JURA

Begrænsninger i Landbrugsloven ophæves

Ny sygedagpengereform

Der åbnes mulighed for at fx en parcelhusejer kan forpagte op til 1.000 m2 landbrugsareal til haveformål.

TEKST Gjerluf Hansen Ejendomsrådgiver TELLUS Advokater Tlf. 76 60 21 36 gha@tellusadvokater.dk Siden starten af 70'erne er Landbrugsloven i gennemsnit blevet ændret hvert 4. år. Det holder også stik denne gang, hvor den seneste gennemgribende ændring skete 1. juni 2010. I juli blev udkastet til de nye ændringer af Landbrugsloven offentliggjort. Baggrunden for forslaget er et ønske om at sikre en bæredygtig udvikling i det danske råvaregrundlag, fremme generationsskifter samt styrke landbrugets og fødevaresektorens konkurrenceevne.

DE VÆSENTLIGSTE ELEMENTER I FORSLAGET ER:

grobund 27

KONSEKVENSER Såfremt loven vedtages som foreslået, vil der ikke være nogen begrænsninger i Landbrugsloven for at kunne erhverve landbrugsjord/-ejendomme. Det eneste reelle, som er tilbage i Landbrugsloven efter ændringen, er: Bopælskravet. (Kan som bekendt opfyldes af en lejer) Afstandskravet vedr. sammenlægning af arealer med eksisterende landbrugsejendom på 2 km for agerjord og 5 km for vedvarende græsarealer. Kravet om et stuehus på en landbrugsejendom.

IKRAFTTRÆDELSE Det er planen, at loven skal træde i kraft pr. 1. januar 2015. Reglerne om fortrinsstilling gælder for alle handler, som er indgået inden 1. januar.

Første del af en ny sygedagpengereform trådte i kraft 1. juli, og det får følgende virkning: Hvis du eller dine ansatte bliver sygemeldte den 1. juli 2014 eller derefter, så kan I maks. få sygedagpenge i 22 uger. Efter de 22 uger skal kommunen tage stilling til, om man opfylder en af de 7(8) forlængelsesmuligheder. Hvis sygedagpengene ikke kan forlænges, og man fortsat er syg, så overgår man til et jobafklaringsforløb og modtager i den periode en ressourceforløbsydelse, som svarer til kontanthjælpssatsen. Ressourceforløbsydelsen er uden modregning for ægtefælles/samlevers indtægt og formue. Er du eller dine ansatte ramt af en alvorlig og livstruende sygdom, så har man fremover ret til at få forlænget sygedagpengene. Vurderingen herom foregår dog ud fra de lægelige oplysninger. Overgår den ansatte til et jobafklaringsforløb efter de 22 uger, og udbetaler arbejdsgiver løn herunder, kan man kun søge om refusion, som svarer til maks. ressourceforløbsydelsen. Denne refusion skal søges via udfyldelse af en blanket. Har man den 1. juli 2014 været sygemeldt i 22 uger eller derover, så fortsætter man efter de gamle regler, som siger, at der først efter 52 uger skal ske en vurdering af, om sygedagpengene skal forlænges eller ej, og kan de ikke det – og er man fortsat syg – så overgår man til ressourceforløbsydelsen. Man har fremover ret til at afvise behandling, uden at det må få konsekvens for sygedagpengene. Virksomheder og borgere kan få Kommunen til at iværksætte en ekstraordinær tidlig indsats, hvis der er risiko for et længere sygdomsforløb. Dette hedder en ”fast-track-løsning”. Dvs. at man fremover ikke skal vente på, at der først skal ske en opfølgning efter to måneder. Pr. 1. maj 2015 træder der andre forslag i kraft. Bl.a. om forenkling i forbindelse med indberetning af sygdom og barsel. Har du spørgsmål til ovenstående så er du velkommen til at kontakte socialrådgiver Birgit S. Mortensen på tlf. 75 60 22 72.

Kredsen af selskaber, der kan erhverve landbrugsejendomme udvides til også at omfatte partnerselskaber (P/S), europæiske • Komplet inventar løsninger af management railrail rail •selskaber, Komplet inventar løsninger• Anlæg • Anlæg af management • Komplet inventar løsninger • Anlæg af management entar løsninger erhvervsdrivende fonde, invetil nye/ældre stalde drivgange til nye/ældre stalde inventar samt samt drivgange tilforsikringsnye/ældre stalde samt drivgange e stalde steringsfonde og • Komplet løsninger • Anlæg af management railrail rail •• Komplet inventar løsninger • Anlæg af management • Komplet inventar løsninger • Anlæg af management Komplet in Salg staldinventar og ■samt Altdrivgange landbrugsbyggeri ■af Salg af staldinventar og ■ Alt landbrugsbyggeri ■ Salg af staldinventar og ■ Alt landbrugsbyggeri ogog leveres monteres og■leveres selskaber. monteres monteres leveres ■ Salg af st g leveres til nye/ældre stalde Salg af staldinventar og komadrasser til nye/ældre stalde samt drivgange til nye/ældre stalde samt drivgange til nye/æld • Komadrasser ligges ogog leveres • Komadrasser ligges og leveres • Komadrasser ligges leveres Som udgangspunkt er det spalterskraber udføres spalterskraber udføres spalterskraber udføres monteres og og leveres monteres og leveres spaltersk monteres leveres monteres o • Komplet renovering/ • Komplet renovering/ kun muligt for og renovering/ • anpartsKomplet • Komadrasser ligges og leveres Montering afstaldinventar staldinventar • Komadrasser ligges og leveres • Montering Komadrasser ligges og leveres novering/ ■ Montering af ■ af hestebox ■ Montering af staldinventar ■ Montering af hestebox ■ Montering af staldinventar ■ Montering af hestebox Alle slags hestestalde laves Alle slags hestestalde laves Alle slags hestestalde laves ■ Monterin aktieselskaber at erhverve Komplet renovering/ •• Komplet renovering/ • Komplet renovering/ tilbygning af stalde tilbygning af•stalde tilbygning af stalde Komplet re f stalde AlleAlle slags hestestalde laves Alttilbygning landbrugsbyggeri Alle slags hestestalde slags hestestalde laveslaves landbrugsejendomme efter tilbygning af stalde tilbygning af tilbygning stalde udføres af stalde den nugældende lov.Alt AltAlt inventar monteres inventar monteres inventar monteres Montering af hestebox monteres Alt inventar monteres Alt inventar monteres Alt inventar monteres Kravet om at en fysisk person tilbud de de tilbud tilbud uforp ligten de et for forfor uforp ligten et ligten Ring uforp et Ring Alt inventa Ring (ikke nødvendigvis en uddannet landmand) skal have Smedevej 18,25, Skærbæk Ullerupvej 25, Skærbæk Smedevej 18, Skærbæk Ullerupvej 25, Skærbæk Smedevej 18, Skærbæk Ullerupvej Skærbæk bestemmende indflydelse i Tlf.Tlf. 23Tlf. 24 24 36 36 31 31 23 24 36 31 23 selskabet ophæves. Reglerne om fortrinsstilling ophæves.

Montage &&Byg Montage &Byg Byg Montage Mont a Montage &&Byg Montage &Byg Byg Montage

• • • •

M

r et o f g ud... Rin b l i t de n e t g litilbu dtilbu tilbu ende d d ufor ufor for pligt gRin et pligt ufor orpende Rin et getfor g for Rin fende upligt R

Monta Ullerupvej 25,25, Skærbæk Ullerupvej 25, Skærbæk Ullerupvej Skærbæk Tlf. 23 2423 3624 3136 Tlf. Tlf. 23 24 36 31 31 www.jmourits.dk www.jmourits.dk www.jmourits.dk www.jmourits.dk www.jmourits.dk www.jmourits.dk

entar løsninger

M


grobund 28

ØKONOMI

Hvad fortæller kapacitetsgraden? TEKST Rasmus Andersen Driftsøkonom Tlf. 76 60 23 75 rsa@jlbr.dk Kapacitetsgraden afslører, om der er et fornuftigt forhold mellem dækningsbidrag og kapacitetsomkostninger. Det bedste billede opnås, når

familiens ulønnede arbejdsindsats værdiansættes og medregnes i kapacitetsomkostningerne. Kapacitetsgraden er defineret som dækningsbidraget divideret med kapacitetsomkostningerne gange 100. En høj kapacitetsgrad fortæller, at der i forhold til kapacitetsomkostningerne er opnået et højt dækningsbidrag. Det fremgår ikke, om det skyldes et højt dækningsbidrag, om det skyldes lave kapacitetsomkostninger, eller om det

(bare) er en gunstig kombination mellem de to faktorer. Det er vigtigt, at der er sammenhæng, når kapacitetsgraden måles. Kapacitetsomkostningerne skal have direkte relation til det dækningsbidrag, der måles op imod. Der må for eksempel ikke medtages kapacitetsomkostninger, der stammer fra anden virksomhed, hvor resultatet ikke er medregnet i dækningsbidraget. Kapacitetsomkostningerne består af kontante kapacitetsomkostninger og driftsmæssige afskrivninger. I personligt drevne landbrugsvirksomheder indgår familiens ulønnede arbejdskraft (ejerløn) ikke i kapacitetsomkostningerne. Det giver et problem, hvis man skal sammenligne kapacitetsgraden i bedrifter med forskelligt produktionsomfang. Med lille produktionsomfang udgør ejerlønnen en større andel af dækningsbidraget, end den gør med en stor produktion. I figuren er 249 bedrifter med kvæg fra Jysk Landbrugsrådgivning

sorteret efter stigende besætningsstørrelse, og kapacitetsgraden er beregnet med og uden ejerløn. Det fremgår af figuren, at der er store individuelle forskelle mellem bedrifterne. Så derfor er der indtegnet tendenslinjer, som afslører den overordnede sammenhæng. Når kapacitetsgraden er størst uden ejerløn, skyldes det, at der divideres med et mindre tal, når kapacitetsomkostningerne ikke indeholder ejerløn. (En kapacitetsgrad på 150 betyder, at dækningsbidraget er 1,5 gange så høj som kapacitetsomkostningerne). Kapacitetsgraden med ejerløn vokser med stigende besætningsstørrelse. Det er et udtryk for, at forholdet mellem dækningsbidrag og kapacitetsomkostninger forbedres. Kapacitetsgraden uden ejerløn bevæger sig derimod næsten ikke. Det er fordi, ”ejerlønsbesparelsen” i de små besætninger næsten ophæver effekten af størrelsesøkonomien. Det sande billede af kapacitetsgraden opnås altså, når ejerlønnen indregnes i kapacitetsomkostningerne.

Planlæg din barsel nu… TEKST Kirsten Gorm Pedersen Sagsbehandler Tlf. 76 60 22 52 kgp@jlbr.dk

Som noget helt nyt vil selvstændige, der går på barsels-

orlov efter den 30. september 2015 automatisk blive helt eller delvist kompenseret for indtægtstab under barselsorloven. Kompensationen udbetales i maksimalt 31 uger fordelt mellem mor og far. Du kan kun få udbetalt kompensationen, hvis du får barselsdagpenge som selvstændig fra Udbetaling Danmark. Ring og snak med os om, hvad betingelserne

er. Der skal opfyldes visse beskæftigelses- og lønkrav. Kompensationen afhænger af din indtjening.

ALLE SKAL BIDRAGE Hvis du har været selvstændig i hele eller dele af 2014, vil du få en opkrævning i efteråret 2015. Bidraget udgør 328 kr. årligt. Hvis du har været lønmodtager en del af året, bliver bidraget nedsat. Det er ATP, der skal admini-

strere ordningen. Da både opkrævning og udbetaling bliver beregnet på grundlag af data, ATP allerede har, skal du ikke selv foretage dig noget. Hvis du er omfattet, får du automatisk en opkrævning, og skal du have kompensation, sendes den automatisk til din NemKonto, efter at du har fået udbetalt dagpenge fra Udbetaling Danmark.


PERSONALENYT Personalenyt

Jubilæum

Revisorassistent Aase Vind Jensen startede den 1. august 1972 som elev på det daværende Landbrugscenter i Varde og fortsatte derefter som assistent, indtil hun i 1979 kom til Brammingafdelingen. Afbrudt af en lille afstikker på et par år uden for landbrugsrådgivningsverdenen, har Aase arbejdet som revisorassistent i landbrugscentret i Bramming, og siden 2010 i det, vi nu kender som Jysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg. Så selv om starten ligger 42 år tilbage, så er det i år, helt præcis den 1. september, at Aase kan fejre sit 40 års jubilæum i firmaet. Aase har i dag ansvaret for 61 kunder, som hun servicerer med forskellige regnskabsmæssige opgaver som bogføring, momsopgørelser og regnskabsopgørelser i form af skatteregnskaber, årsrapporter og perioderegnskaber. Aase er vellidt og god til at tale med kunderne, frisk og positiv i kontakten med andre, og hun arbejder hurtigt og effektivt.

Rokade og nyansættelser i Jysk Regnskab Afdelingsleder og revisor Åse Mai Pedersen, Esbjerg, der for nylig havde 40 års jubilæum i Jysk Landbrugsrådgivning, har valgt at stoppe som afdelingsleder og fortsætte som revisor i Jysk Regnskab. Åse Mai Pedersen erstattes som afdelingsleder af Linda Bertelsen (49 år). Linda Bertelsen har været ansat i landbrugsrådgivningen siden 1983, og siden 2010 har hun været revisor i den afdeling, hun nu får lederansvar for. Generationsskiftet har været under forberedelse det sidste par år, hvor Linda har taget en lederuddannelse på IBC Kolding. Som afdelingsleder fortsætter Linda Bertelsen i øvrigt som medlem af Jysk Landbrugsrådgivnings særlige minkteam.

Pension Revisor Arne Laugesen har efter 36 års ansættelse i Sydvestjysk Landboforening og efterfølgende Jysk Landbrugsrådgivning, valgt at gå på efterløn. Arne Laugesen har i årenes løb haft titlen af holdleder, afdelingsleder og til sidst revisor. Kunderne har fået omsorg og loyalitet, og hans rådgivning har altid været velovervejet. Arne Laugesen havde en kundeportefølje på ca. 100 regnskaber, som han passede med stor omhu. I en moden alder – med en del kunder i samme aldersgruppe – oparbejdede Arne et speciale i rådgivning på det sociale område. Med stor viden på området fandt han altid den perfekte løsning ved en kundes overgang til efterløn eller pension. Også inden for dagpengeområdet ligger han inde med en masse viden.

Nye medarbejdere Nicolai Smed Kjær, 25 år og jordbrugsteknolog, er ansat i en stilling som juniorkonsulent i Jysk Mark & Miljø i Esbjerg, hvor han fortrinsvis vil arbejde med opgaver inden for miljø og natur. Søren Hjerrild Jacobsen, 18 år, er ansat som IT-supporterlærling i Jysk IT.

Elever bliver revisorassistenter Vores revisorelever Troels Poulsen, Esbjerg, og Steffen Knudsen, Billund, har bestået deres eksamen med flotte karaktere. Begge er udlært den 31. august og fortsætter herefter som revisorassistenter i deres respektive afdelinger.

grobund 29

Erfagruppe for udenlandske ansatte Vil du inspirere, motivere og øge dine ansattes viden og kunnen ud over det sædvanlige? Så meld dem ind i en erfagruppe for udenlandske ansatte. I erfagruppen besøger vi hinandens bedrifter og udveksler praktiske erfaringer, samtidig med at der rustes op rent fagligt. Kontakt Susanne Seested, tlf. 76 60 21 53 eller sse@jlbr.dk.

Præcisering om fridøgn I sidste nr. af Grobund havde vi temasider om udenlandsk arbejdskraft og omtalte her blandt andet reglerne for fridøgn. Det har givet anledning til et par henvendelser, og derfor præciserer socialrådgiver Birgit S. Mortensen: • At den ansatte som hovedregel skal have et fridøgn inden for hver 7-døgns periode • At det ugentlige fridøgn kan udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere, hvis man arbejder med pasning af mennesker, dyr og planter (jf. §10 i Bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn). • At der dog ikke må være mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn. Som arbejdsgiver inden for landbruget, må man gerne give den ansatte lov til at flytte sine fridage, men der må aldrig gå mere end 12 døgn mellem fridøgnene. Det er muligt, at 3F vil forsøge at tage en sag op, hvis de bliver opmærksom på, at der arbejdes på den måde, men jf. Arbejdstilsynets jurister, så vil 3F ikke kunne vinde en sådan sag, da man som arbejdsgiver i landbruget har lov til at tillade, at den ansatte udskyder/omlægger sit fridøgn. Må man som arbejdsgiver fravige 12. døgnsreglen? - Nej, det må man ikke. Der må ikke gå mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn, medmindre der er tale om naturkatastrofer, ulykker samt andre lignende uforudsete begivenheder, understreger Birgit S. Mortensen.


grobund 30

KALENDER HALMBALLEMØDER HOS LANDMÆND

På fem møder fordelt i Jysk Landbrugsrådgivnings område viser vores rådgivere, hvordan de praktiske muligheder er for at tilpasse de nye grønne krav på den enkelte bedrift. Vælg det arrangement, der passer dig bedst, og mød op hos kollegaen.

JYSK MAJSDAG Torsdag den 11. september kl. 10.00–12.00 på Gl. Skolevej 16, 6740 Bramming.

Se tid og sted for de fem møder på side 17. Læs mere om de nye grønne krav på side 16. Arrangør: Jysk Mark og Miljø

WORKSHOP I NY DYREREGISTRERING Onsdag den 3. september kl. 9.00-12.00 John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Kurset er både for nybegyndere, og for brugere, der gerne vil have større kendskab til DMS Dyreregistrering. Kurset afvikles som workshop, hvor du får mulighed for at arbejde på egen bedrift med Ny Dyreregistrering og Smartkoen. Ny Dyreregistrering afløser den nuværende (gamle) dyreregistrering. Det nye værktøj giver en let og tryg indberetning af kvægdata og giver hurtigt og enkelt overblik over produktionen til lederen. På kurset er der hjælp til at få overblik over de daglige opgaver i de nye arbejdslister. Opslag og registreringer på enkeltdyr kan foregå på Ipad eller Smartphone. Pris: 995 kr. pr. bedrift for først tilmeldte og 595 kr. for de efterfølgende tilmeldte fra samme bedrift, som deles om en PC (maks. tre personer om en PC). I prisen indgår forplejning og låne-PC. Tilmeld dig hurtigst muligt på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk. Ønsker du mere info om kurset, kontakt da Ove Føns tlf. 76 60 23 53 eller Bo Kær tlf. 76 60 21 55. Arrangør: Jysk Mark

KURSUS I TILBAGEHOLDT EFTERBYRD OG MÆLKEFEBER Torsdag den 4. september kl. 8.30-18.45 John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Har du en sundhedsrådgivningsaftale med din dyrlæge med tilvalgsmodul 2, så skal du eller de medarbejdere, der forestår disse behandlinger, have et kursus for at kunne foretage førstegangsbehandlinger af tilbageholdt efterbyrd og mælkefeber. Vi udbyder dette kursus én gang om året. I år er det kvægdyrlæge Katrine Lawaetz fra Vestjyske dyrlæger, der forestår undervisningen. Deltagerne får et eksamensbevis. Se programmet på www.jlbr.dk. Kontaktperson: Kira Langkjer, tlf. 76 60 21 91. Pris: 1.350 kr. Tilmelding senest 1. september på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk Arrangør: Jysk Mark

Hvilken majssort skal jeg dyrke næste år? Skal majs svampesprøjtes? Hvor meget mælk giver de forskellige majssorter? Hvad er Shredlage? Hvor meget skal majskernerne knuses? Hvad er den optimale tørstofprocent? Det er blot nogle af de mange sprøgsmål om majs, som vil blive behandlet på årets majsdag af lokale konsulenter og landskonsulent Martin Mikkelsen. Majsdagen foregår hos forsøgsvært Arne D. Sørensen. Danish Agro er vært med drikkevarer og sandwich. Arrangør: Jysk Mark & Miljø

MEDICINHÅNDTERING I KVÆGBESÆTNINGER (ENGELSK) Onsdag den 17. september kl. 8.00-16.30 Majsmarken 1, Billund. Alle dyreejere og deres medarbejdere, der skal give lægemidler til produktionsdyr, skal på det lovpligtige medicinhåndteringskursus. Formålet med dette kursus er at give kursusdeltagerne viden om forsvarlig anvendelse af medicin til produktionsdyr og grundlæggende kendskab til lovgivningen. Kurset består af en teoretisk del (ca. 6 timer) og en praktisk del (ca. 2 timer). Der er tidligere blevet afholdt medicinhåndteringskurser med fokus på hhv. svin og mink. Nu udbyder vi det for første gang som et kvægkursus. Kvægdyrlæge Camilla Solgaard fra Ribeegnens Dyrlæger forestår undervisningen. Behov for kurset er mest hos udenlandske medarbejdere, så derfor vil undervisningen foregå på engelsk, men på en sådan måde, at danskere også sagtens kan være med. Kontaktperson: Kira Langkjer, tlf. 76 60 21 91. Pris: 1.300 kr. Tilmelding senest den 12. september på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk. Se programmet på www.jlbr.dk. Arrangør: Jysk Kvæg og Ribeegnens Dyrlæger

SKAB EN ARBEJDSPLADS I VERDENSKLASSE Workshop i Lean-ledelse og tavlemøder Torsdag den 25. september kl. 09.00-15.00 Majsmarken 1, 7190 Billund Workshop i Lean-ledelse er for dig, der vil skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor der skabes gode produktionsresultater ved hjælp af involvering og overblik. Formålet med Lean-værktøjerne er at opnå et bedre arbejdsmiljø, hvor der er styr på de ugentlige opgaver, og hvor der sker løbende forbedringer via inddragelse af og kommunikation med medarbejderne. Slutmålet er en bedre bundlinje, skabt sammen med engagerede og selvhjulpne medarbejdere, som fastholdes i en længere ansættelsesperiode. Tilmeldingsfrist: Senest mandag den 22. september på tlf. 76 60 21 00 eller på info@ jlbr.dk. Pris: 1995,- inkl.1 times supervision af Lean-rådgiver på din bedrift. Arrangør: Videncentret for Landbrug og Jysk Kvæg

PLØJE OG AKTIVITETSDAG Søndag den 28. september kl. 10.00–16.00 Gl. Gellerupvej 7, 6800 Varde I samarbejde med Dansk Veteran Traktor Klub pløjes der med gamle traktorer. Pløjning og markarbejde udføres også med hesteforspand. Desuden er der hestevognskørsel i skov og på mark. Der vil også være mulighed for presning af æbler til saft. Medbring selv æbler. Der er samme sted en stor udstilling af gamle landbrugsmaskiner og 1000 ting af håndredskaber og husholdningsartikler. Arrangør: Varde Og Omegns Bevaringsforening for Landbrugsmaskiner

ØKOTUR – FORBUDT FOR ARBEJDSGIVERE! Tirsdag den 30. september kl. 08.00-21.00 Afgang fra Jysk Landbrugsrådgivning i Billund. En inspirationstur for ansatte på økologiske bedrifter. På en heldagstur til Fyn møder medarbejderne fire forskellige økologiske produktionsgrene – og vender hjem med nye indtryk og større viden. Undervejs i bussen får deltagerne en lille ”lektion” i økologiens grundprincipper, og samtidig får de mulighed for at danne netværk. Der er besøg hos Ørbæk Bryggeri, Statsfængslet Søby Søgård (mælkeproduktion), herunder Skyttes Gartneri samt en økologisk svineproduktion og en slagtekyllingeproduktion. Pris: 950 kr. ekskl. moms, inkl. forplejning hele dagen. Tilmelding senest den 22. september på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk. Arrangør: Jysk Økologi


KALENDER AKTUELT NYT - FODRING OG MRSA Torsdag den 9. oktober kl. 19.00 Majsmarken 1, Billund Program: • Velkomst ved formand for SvineRådgivningen, Ole Kjær. Herunder også beskrivelse af fejlslagen fusion med LandboNord. • Kort men aktuelt nyt v/direktør Jan Rodenberg • Nye regler på miljøområdet, v/miljørådgiver Heidi Birch Wentzlau • Erfaringer fra 30 FE området v/foderrådgiver Niels Ove Nielsen og lokal producent • Reducer dødeligheden i farestalden! Hør om det nye Dan Jørgensen projekt v/farestaldsrådgiver Kristian Juhl Volshøj • Nye love og regler v/foderrådgiver Anette Lykke Voergaard • Fodring af små nyfravænnede grise v/foderrådgiver Bjarne Knudsen • Hvad er op og ned mht. MRSA v/hygiejnesygeplejerske Tinna Urth, Statens Serum Institut Pris: 200 kr. Tilmelding senest mandag den 6. oktober kl. 10 til tlf. 76 60 21 00 og info@jlbr.dk.

grobund 31

Foredrag med Janus Nabil Bakrawi Torsdag den 30. oktober kl. 19.00 Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Kom og hør Janus Nabil Bakrawi, skuespiller og forfatter, fortælle om ”De bortførte børn”

Janus Nabil Bakrawi blev som 7-årig bortført af sin far. Janus mistede alt i et smertefuldt ryk: Sin mor, sin dagligdag og sit sprog. Der ventede Janus et nyt og råt liv i en lille arabisk landsby. Trods savnet afl Danmark og ikke mindst moderen, vænnede Janus sig til sin nye tilværelse. I foredraget fortæller Janus om, hvad det gør ved et barn at blive hevet op med rod, plantet og forhindret i at se den ene af sine forældre. Janus har på egen krop og som vært på TV2s populære dokumentarserie ”De bortførte børn”, oplevet de konsekvenser, en bortførelse har for et barn. Pris for deltagelse inkl. kaffe: 125 kr. per person. Alle er velkomne.

Tilmelding senest den 24. oktober på tlf. 76 60 21 00. Arrangører: Sydvestjysk Landboforening, Varde Seniorklub, Nørre Nebel Seniorklub og Sydvest Landbo Senior

Arrangør: SvineRådgivningen og Jysk Landbrugsrådgivning

REGIONSMØDE I KVÆG Onsdag den 22. oktober kl. 19.30 hos Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Programmet offentliggøres senere. Arrangør: Landbrug & Fødevarer, Kvæg

INVITATION TIL MARKARRANGEMENT Fredag den 24. oktober kl. 10.00-12.00 Ørnhøjvej, 6818 Varde Eksamensdag i forsøgsmarken for efterafgrøder! Hvordan er etableringen lykkedes, og hvordan udvikler de forskellige arter sig? Læs mere side 21. Jysk Mark sørger for en forfriskning. Arrangør: Jysk Mark

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Virksomhedsbesøg hos Sportster A/S Mandag den 22. september kl. 13.00 Birkegårdsvej 8, Herning Sportster forhandler og servicerer elscootere og elkørestole. Vi hører om virksomheden og får deres køretøjer demonstreret. Der bliver mulighed for prøvekørsel. Tilmelding senest 12. september til Per Båstrup tlf. 97 18 71 38.

Varde Landboforenings Seniorklub

Sydvestjysk Landbo Senior

Bowling i Varde Fritidscenter

Mandø – endagstur i Danmarks største Nationalpark

Vi reducerer til to bowlinghold i år – ét mandag og ét torsdag i lige uger. Vi forventer, at nogen vil skifte spilledag fra mandag til torsdag. Mandagsholdet starter den 29. september kl. 14.00. Torsdagsholdet starter den 2. oktober kl. 14.00. Der er plads til nye på holdene. Mød op en af dagene og få en spændende eftermiddag.

Brørup Landboforenings Seniorklub

Mød Torben Ølholm Onsdag den 8. oktober kl. 14.00 Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup Torben Ølholm, der er kendt for sit mangeårige arbejde ved Radio Syd, kalder sit foredrag: Et liv med aviser, radio, statsministre, folk, borgere, bønder og en enkelt stodderkonge. Torben Ølholm er nu gået på pension, men han huskes for sit store engagement, fx som vært for udsendelsen ”Du store verden”.

Senere i 2014 • Pilgrimsvandring i Spanien Onsdag den 5. november kl. 14. • Testamente, ægtepagt, arvesager, gaver m.m. Onsdag den 26. november kl. 14.

Torsdag den 4. september kl. 10.00-19.00 Tag med på vores spændende tur til Vadehavscenteret og øen Mandø, der ligger midt i Vadehavet, og hvor tidevandet bestemmer, hvornår øen kan besøges. Mødestedet er Vadehavscenteret, Okholmvej 5,Vedsted, 6760 Ribe. Der er rundvisning på centret, inden turen fortsætter til Mandø. Pris 300 kr. pr. deltager, der opkræves på turen. Tilmelding hurtigst muligt på tlf. 76 60 21 00.

Høstfest i Skads Forsamlingshus Fredag den 10. oktober kl. 18.00-24.00 Dejlig mad, god musik, sange og en høstfesttaler. Musik: Henning Sørensen Tag gerne venner og bekendte med. Det koster 250 kr. pr person at deltage. Drikkevarer købes særskilt til meget fornuftige priser. Bordreservation er ikke mulig! Tilmelding senest den 1. oktober til: Birgit og Kjeld Nordby, tlf. 7516 0085 / 2074 5185 eller mail: nordby@bbsyd.dk Birte og Frede Bruun tlf. 7516 7128 / 5151 6428 bruun113@gmail.com


grobund 32

?

Jysk LandbrugsrĂĽdgivning LandbrugsrĂĽdgivning Jysk John Tranums Tranums Vej John Vej 25 25 6705 Esbjerg Esbjerg Ă˜ Ă˜ 6705

%ÄŻ Ä­

–•Â&#x;– ’—į

Gür du med tanker om køb eller salg?

FĂĽ dit regnskab tidligere

– sü fü en uforpligtende snak med LandboGruppen

TEKST Peder Foldager Chef for Jysk Regnskab Tlf. 76 60 22 70

Gür du med tanker om køb eller salg?

indsender løbende, men nu PĂĽ Regnskabskontoret har appellerer vi altsĂĽ til de sidste vi et meget skĂŚvt arbejdsĂĽr, om at gøre det samme. Nogen hvor ca. 70% af arbejdet ligger i 1. halvĂĽr, hvilket udløser holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, en del overarbejde og dermed FĂĽ en uforpligtende snak med LandboGruppen – et men det ikke tilfĂŚldet. TvĂŚrtiekstra omkostninger. Det vil bliver det dyrere, hvis vi gernetil ĂŚndre med din hjĂŚlp. mod af team gennemførelse salg og ejerskifte! arbejdet udløser overarbejde. Derfor forbereder vi allerede For i øvrigt at fremme arnu den kommende sĂŚson bejdsgangen, tager vi ogsĂĽ med en rĂŚkke tiltag, som gør, hul pĂĽ opgørelsen af regnskaat du kan fĂĽ dit regnskab bet før jul. Det gĂŚlder blandt tidligere. Vi kan samtidig udandet opgørelse af aktiehandjĂŚvne arbejdet bedre til fordel ler frem til fx 1. december, for bĂĽde dig og vore medarligeledes opgørelse bejdere. Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskovaf ejen- Birgit B. Pedersen Statsaut. ejendomsmĂŚgler Statsaut. Landbrugsspecialist EjendomsmĂŚgler domshandler og evt. andre SekretĂŚr Du kan bidrage vedEjendomsmĂŚgler at ind-ejendomsmĂŚgler Cand. agro. agro. Valuar investeringer, planlĂŚgning af sende dine bilag mĂĽnedsvis aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk revision7660 og2135 review af regnskaresten af ĂĽret, sĂĽledes vi 7660 2134 7660at 2332 7660 2141 berne. kan komme foran med bogLav en konkret aftale med din føringen og undgĂĽr at sidde revisorassistent, sĂĽ vi kan fĂĽ med flere mĂĽneders bogføring optimeret arbejdet. Det giver i januar-februar – pĂĽ overarJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă˜ billigere og tidligere regnskabejde. Majsmarken 1, 7190 Billund ber. Vi ved godt, at en del allerede

stĂŚrkt og kompetent

– et stÌrkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Dorthe L. Hansen SekretĂŚr

Jannie Fibiger Jensen SekretĂŚr (barsel)

dlh@landbogruppen.dk 7660 2142

jfj@landbogruppen.dk 7660 2143

Grobund nr 5 2014  

Test af ny kælvningsdetektor, præsentation af "Håndbog for enker". Desuden artikel og video om, hvordan øl redder smågrise.

Grobund nr 5 2014  

Test af ny kælvningsdetektor, præsentation af "Håndbog for enker". Desuden artikel og video om, hvordan øl redder smågrise.