Grobund nr. 4, 2025

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

4 2025

Prognoser for 2026 Side 10

Kroghsmindes mange kredsløb Side 12

Når fokus flytter millioner Side 22

LEDER Grobund nr. 4 · 2025 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 70 21 20 40 info@sagro.dk www.sagro.dk

Når verden vakler, må vi styrke – ikke svække – dansk landbrug

Redaktion: Jannik Schiermer Poulsen Tlf. 76 60 24 82 jpn@sagro.dk Kasper Frank Christensen (Ansvarshavende redaktør) Tlf. 31 59 60 06 kfc@sagro.dk

Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 96 29 66 12 lhk@sagro.dk Forsidefoto: Jannik Schiermer Poulsen Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Stibo Complete

Når kalenderen snart skifter til 2026, går vi ind i en afgørende fase for landbruget. De lokale treparter, som vi gennem de seneste år har arbejdet intenst med, er stort set alle i mål. Nu begynder det svære: Implementeringen. Det er her, vi skal se, om de gode intentioner kan omsættes til faktisk natur, reelle kvælstofreduktioner og løsninger, der holder vand – både økonomisk og fagligt.

Lad os tage noget positivt først. I den nyligt indgåede kvælstofaftale er det besluttet, at kravet om 4 % brak udfases fra 2027. Det bringer Danmark på linje med resten af EU, som for længst har skrottet ordningen. Det er et skridt i den rigtige retning og et bevis på, at det kan lade sig gøre at få luget ud i regler, der ikke leverer værdi.

Men samtidig er der også grund til bekymring over aftalen. Den model, der nu er valgt, rammer landbruget, fødevaresektoren og virksomhederne hårdt – langt hårdere end det, der var forudsat i den oprindelige trepartsaftale, som Landbrug & Fødevarer indgik. Ja, endda hårdere end den politiske aftale fra november 2024. Det er sådan set lige dele uforståeligt og unødvendigt.

2026 bliver også året, hvor økonomien for alvor kommer i centrum. For implementeringen af treparten afhænger ikke kun af landmændenes vilje – den afhænger af robuste kompensationsmodeller og stabile vilkår, som du kan regne med. Banker og realkredit har brug for klarhed, før de kan bakke op om investeringer i både natur, klima og drift. Uden forudsigelighed tør ingen binde sig til permanente udtagninger - og uden permanente løsninger får vi ikke de resultater, som Treparten er sat i verden for at skabe.

Samtidig er den globale situation fortsat urolig.

Krigen i Ukraine, ændrede handelsstrømme og stigende fødevarepriser viser med al tydelighed, hvor vigtigt det er, at Danmark fastholder en stærk og

effektiv fødevareproduktion. Når verden er uforudsigelig, er det en dårlig idé at svække vores egen evne til at producere mad. Vi skal finde løsninger, der både gavner naturen og sikrer forsyningen – ikke sætte de to hensyn op imod hinanden.

Midt i alt dette forventer vi også betydelige udspil til en kommende biodiversitetslov. Loven er en opfølgning på regeringsgrundlaget og ikke mindst Aftale om et grønt Danmark – eller bare Den grønne trepart, som den hedder i folkemunde.

Her bliver det helt afgørende, at politikerne forstår, at frivillighed og lokal forankring virker. De lokale treparter er i gang med at levere, og det bør belønnes – ikke overtrumfes af nye landsdækkende bindinger, der risikerer at aflive engagementet.

Hvis de vil have mere natur, må de fortsat samarbejde med dem, der ejer jorden, og ikke diktere ovenfra.

2026 bliver et år med store forventninger – både til os i landbruget og til politikerne. Vi er klar til at levere vores del. Men vi kan kun lykkes, hvis rammerne er fair, fleksible og fagligt velfunderede. Treparten kan blive en af de største succeser i dansk klima- og naturpolitik. Men det kræver, at frivillighedens spilleregler respekteres – også i kommende aftaler.

Det skylder vi naturen, klimaet – og de landmænd, der hver dag arbejder for at udvikle en stærk og bæredygtig fødevareproduktion.

Godt nytår.

Af Leif Nørgaard Formand Herning-Ikast Landboforening

Grobund har sat rådgivere og bankfolk stævne på Storm Nordgaard for at høre mere om, hvordan de ser på landmændenes ESG-rapporter.

17

INDHOLD

Sådan ser bankerne på dit ESG-arbejde

Når fokus flytter millioner For mælkeproducent Søren Røndbjerg har en fokuseret, tværfaglig rådgivning flyttet hans restbeløb markant.

Det regenerative er en rejse Kom med planterådgiver Jens Peder Pedersen i marken – og bliv klogere på, hvad de regenerative principper kan gøre for dig.

20

22 2 4 6 8 9 10 12 17 18 20 22 26 28 29 30 31

Leder I felten for medlemmerne Kommunerne har udpeget områderne – nu skal potentialet undersøges Lavthængende ESG-frugter: Skab en god arbejdsplads – det betaler sig Klumme: Gør dit fremtidige jeg en tjeneste – og rust dit landbrug til nedgangstider Mark, kvæg og gris: Prognoser for 2026 Øko-portræt: Kroghsmindes mange kredsløb ESG – en vurderingsfaktor på niveau med budgetter og kredit Rapporten skal få alt frem i lyset – og indsatserne krediteret Gør mindre ved jorden – så den kan gøre mere for dig Når fokus flytter millioner Finn Poulsen spår om fremtiden – igen Sikring af familieformuen Råd & Regnskab Set i bakspejlet Kalender

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

3

Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår

Gennem de seneste fire år har SAGROs ejerforeninger haft et tæt og konstruktivt samarbejde med de kommunalbestyrelser, hvor vores medlemmer bor og driver landbrug. Erfaringen er klar; når vi mødes lokalt og arbejder i et positivt fællesskab, finder vi de mest holdbare løsninger.

Det gælder både de mindre, men vigtige, sager – som smidige processer omkring tilladelser til markvanding – og de tunge, principielle spørgsmål som fejlagtige §3-udpegninger, miljøregulering og vilkår for den daglige drift. Samarbejdet har været til gavn for både landmænd og kommuner, fordi det bygger på gensidig respekt, lokalkendskab og praktiske løsninger frem for unødvendigt bureaukrati.

Efter kommunalvalget kommer der mange nye ansigter i de politiske udvalg og forvaltninger. For os i foreningerne er det afgørende, at vi hurtigt får etableret gode personlige relationer og fortsætter den lokale dialog, der er fundamentet for at skabe resultater for jer som medlemmer. Derfor bliver relationsarbejdet og den politiske brobygning en helt central prioritet i de kommende måneder.

Målet er enkelt: At sikre, at landbrugets stemme fortsat bliver hørt, at nye beslutningstagere forstår de lokale udfordringer, og at vi sammen kan udvikle løsninger, der giver mening både for erhvervet og for lokalsamfundet.

Fra oplevelsesplads til -skole Den velkendte Landbrugets Oplevelsesplads i Holstebro er yderst populær, og derfor vil vi i Holstebro Struer Landboforening udvide, så vi også kan tilbyde reelle undervisningsforløb. Derfor har vi søgt om tilladelse til at opføre en bygning til omtrent en halv mio. kr.

Undervisningen skal selvfølgelig handle om madens rejse, helt fra jord til bord, og derfor indbefattes hele fødevareklyngen.

Regelforenkling til en halv gris

Holstebro Struer Landboforening

Det er næppe nogen hemmelighed, at landbruget er underlagt mange, mange regler. Derfor har foreningen taget de første skridt henimod at etablere en brevkasse, hvor du kan give tip om de mest ”tåbelige skrivebordsregler”.

Et opgør med tåbeligheder er ikke kun i landbrugets interesse, og derfor har Holstebro Struer Landboforening også på forhånd været i dialog med en minister og en borgmester, som umiddelbart er glade for idéen. Håbet er, at det kan ende ud i blot en smule regelforenkling.

Tippet om den mest absurde skrivebordsregel vil blive præmieret – måske med en halv gris.

Den lokale fødevareklynge skal mobiliseres

Herning-Ikast Landboforening

Bestyrelsen har besluttet at udvide feltet af potentielle medlemmer til en helt ny virksomhedskategori, så potentielle medlemmer nu også tæller den sekundære del af fødevareproduktionen, helt som du kender det fra Landbrug & Fødevarer. ”Vi ser det som et logisk næste skridt. For det første vil det give os som forening langt flere muskler at spille med rent lokalt.

Desuden har vi utrolig mange interesser til fælles med de virksomheder, som lever af os fra primærsiden. De første indikationer, vi har fået, er, at der vil blive taget rigtig godt imod vores

4

udstrakte hånd,” siger Anders Nørgaard, der er formand for Holstebro Struer Landboforening.

Bestyrelsen har grundigt sondret det lokale terræn, og målsætningen er derfor at optage 30 firmaer som medlemmer inden udgangen af 2026.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

§3-udpegninger I det seneste år har flere lodsejere – særligt i Herning Kommune modtaget besked om nye §3-udpegninger på deres arealer. Mange oplever dog, at udpegningerne ikke stemmer overens med den faktiske drift. Registreringerne i Arealinformation er vejledende, og der sker fejl – særligt når kommunerne på grund af tidspres vurderer ud fra luftfoto.

Sortering af affald Flere medlemmer har oplevet, at de har bøvl med bortskaffelse af affald. Her skal du være opmærksom på, at reglerne for korrekt bortskaffelse af affald varierer fra kommune til kommune.

Læs derfor de gældende regler i din egen kommune omhyggeligt, så du undgår bøder.

Japan-pileurt breder sig På møder med blandt andet Herning Kommune er vi blevet informeret om, at japan-pileurt breder sig. Det er en invasiv art, og den er særdeles uønsket, fordi den kan skygge den naturlige vegetation omkring sig ihjel.

Den bedste bekæmpelse er konstant nedskæring i et par år eller gentagende slåning. Du kan læse mere om, hvordan du kommer den til livs på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Hvis en udpegning virker forkert, anbefaler vi, at du kontakter kommunen. I mange tilfælde kan sagen afklares hurtigt, og vi oplever vilje til dialog. Er du fortsat i tvivl, står SAGROs naturrådgivere klar til at hjælpe med at vurdere naturtypen og tage dialogen videre.

For at undgå uventede udpegninger fremover er det vigtigt, at dyrkningsspor er tydelige. Pløjning mindst hvert femte år er den sikreste måde at vise, at jorden fortsat er i drift, og der er også mulighed for at søge om permanent genopdyrkningsret.

Vi følger arbejdet løbende for at sikre mere retvisende registreringer og bedre kommunikation mellem lodsejere og kommuner.

Familielandbruget VEST-Jylland

Nyt medlem af kystvandrådet for Ringkøbing Fjord Bestyrelsen har udpeget Arne Jespersen til at repræsentere landbrugets interesser i Kystvandrådet til Ringkøbing Fjord. Han afløser Asger Kjeldsen.

Jysk Landboforening

De unge landmænd Foreningen har – også – fokus på de unge i landbruget, som skal føle, at der både er plads og brug for dem.

Derfor har vi indledt et endnu tættere samarbejde med LandboUngdom i vores region.

Senest har vi afviklet et arrangement under titlen ”Unge i landbruget – drøm eller realitet?”, som blev afholdt på Grindsted Landbrugsskole i samarbejde med LandboUngdom. De fremmødte fik ikke bare de gode fortællinger fra virkeligheden. Der var også fokus på de økonomiske og strategiske muligheder i landbruget. Derfor var der også en solid række af oplægsholdere: Formand Allan V. Pedersen, Hansen, som er tidligere regionsformand for LandboUngdom, Mark Hausted, der driver Hausted Jersey, og Morten Dahl Thomsen, som er virksomhedsrådgiver i SAGRO.

Anders Nørgård Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 29 80 25 44

Leif Nørgaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 25 39 64 25

Allan V. Pedersen Formand for Jysk Landboforening Tlf. 21 24 25 49

Sven Joensen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 22 90 36 12

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

5

Kommunerne har udpeget områderne:

Nu skal potentialet undersøges Den næste fase handler om faglige vurderinger, prioritering og tæt samarbejde med lodsejerne – og om at sikre, at frivillighed og lokal viden fortsat sætter retningen.

Omlægningsplanerne er nu faldet på plads i næsten samtlige af de 23 lokale treparter. Omlægningsplanerne er reelt potentialekort, der skal vise, hvor der muligvis kan etableres lavbunds- eller vådområdeprojekter i de kommende år.

I mange kommuner har lodsejerinddragelse været en vigtig del i processen med at skabe omlægningsplanerne. Og lodsejerne er troligt mødt op, når de har været inviteret. Og fordi landbruget som erhverv har deltaget aktivt og konstruktivt, er der en forventning om, at grundlaget er stærkt i forhold til den videre proces. ”Med omlægningsplanerne på plads begynder arbejdet nu at bevæge sig fra kort til virkelighed. Potentialekortene viser kun, hvor der kan være muligheder – ikke hvad der faktisk bliver sat i gang.

Det kræver de næste måneders faglige vurderinger og dialog med

"Treparterne er langtfra i mål, men vi er kommet rigtig langt på kort tid. Kommunerne, Naturstyrelsen og DN har deres perspektiver, og det er helt fair – men hvis vi ikke deltog, ville vigtige hensyn til driften og de lokale forhold let blive overset."

Anders Nørgård Formand for Holstebro Struer Landboforening

6

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

"Mange landmænd vil gerne bidrage til løsningerne, men det kræver, at der er ordentlige rammer – økonomisk og fagligt.

Hvis omstillingerne skal være bæredygtige på lang sigt, skal de også fungere i hverdagen på bedrifterne. Og det kræver stor lodsejerinddrivelse."

Leif Nørgaard Formand for Herning-Ikast Landboforening

lodsejerne, og det er netop det, næste fase kommer til at handle om,” forklarer Stine Bundgaard Larsen, politisk chef i SAGRO.

Arealomlægninger er frivillige – opgaven er bunden Frivillighed er og skal være det bærende princip for arbejdet. Ingen lodsejere skal tvinges til arealomlægninger – det er udgangspunktet for både Den grønne trepart og omlægningsplanerne.

For den enkelte lodsejer bliver det nu mere konkret, og her er det vigtigt at have fokus på muligheder og værdier. For med arealomlægninger følger der ikke kun begrænsninger - der åbnes op for en række muligheder.

Imens den enkelte lodsejer forholder sig til omlægningsprojekter i lokalområdet, skal alle være bevidste om, at et stort flertal i Folketinget har besluttet, at drivhusgasreduktionerne skal finde sted, og at udledningerne af kvælstof til vandmiljøet skal reduceres. ”Det betyder derfor, at landbruget står overfor en bunden opgave, hvor frivilligheden reelt ligger i, hvordan vi vil løse opgaven – ikke om vi vil,” siger Stine Bundgaard Larsen.

Hvad er omlægningsplanerne egentlig?

Omlægningsplanerne – eller potentialekortene – giver et samlet overblik over de arealer, hvor kommunerne i de kommende år vil undersøge muligheden for at etablere lavbunds- og vådområdeprojekter. Kortene er blevet til i et tæt samarbejde i de lokale treparter, hvor kommuner, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og landbrugets organisationer har siddet ved samme bord. ”Hvis ikke landbruget havde været med i Treparten, havde kortene set helt anderledes ud. Lokalkendskabet fra lodsejerne er blandt

"Hvis du siger nej til en forundersøgelse, bliver vi aldrig klogere. For hvad havde du som lodsejer så tænkt dig? Hvad er alternativet? En regn af efterafgrøder og en stærkt begrænset N-kvote? Det er både gratis og uforpligtende at sige ja til en forundersøgelse – så det vil jeg stærkt opfordre til, at du gør."

E PA R T TR

S U N D VÆ K

ST

M E D G RØ

N

Sven Joensen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland

andet det, der gør planerne realistiske frem for teoretiske,” siger Stine Bundgaard Larsen.

Formålet med kortene er at pege på de steder, hvor der både fagligt og praktisk kan være potentiale – men uden at nogen lodsejer forpligtes til noget.

"Vi har som erhverv igen bevist, at når vi bliver inviteret ind i maskinrummet, så tager vi ansvar og leverer. Derfor går vi nu politisk styrket ind i næste fase af omlægningsplanerne med et klart mål: Ad frivillighedens vej skal vi finde løsninger, der fagligt giver mening for de landmænd, som hver dag får hjulene til at køre."

Allan V. Pedersen Formand for Jysk Landboforening

Hvad sker der herfra?

Med omlægningsplanerne på plads går processen nu videre i kommunerne. Planerne skal endeligt godkendes politisk, og derefter begynder arbejdet med at vurdere hvilke projektområder, der først skal undersøges nærmere. ”Det er vigtigt at huske, at kommunerne og Naturstyrelsen ikke kan sætte alle projekter i gang på én gang. Der vil blive prioriteret, og nogle steder kommer til at blive undersøgt før andre. Det betyder ikke, at et område er mindre interessant – det er bare sådan, man får lavet fagligt ordentlige forundersøgelser,” siger Stine Bundgaard Larsen.

For mange lodsejere kan det derfor være helt naturligt, at der går noget tid, før de hører mere, selv om deres areal ligger i et udpeget område. Det er en del af den samlede proces, som nu bevæger sig fra plan til praksis.

Omlægningsplanerne er dynamiske Selv om omlægningsplanerne nu ligger klar, er de langt fra skrevet i sten. Nye muligheder kan opstå, efterhånden som der kommer mere viden på bordet, og nogle områder kan vise sig ikke at være egnede, når de første forundersøgelser går i gang. Det er en naturlig del af processen – ikke mindst fordi både faglighed og frivillighed skal følges ad.

Disse to principper – faglighed og frivillighed – er ifølge Stine Bundgaard Kontakt: Larsen helt centrale, hvis omlægStine Bundgaard ningsarbejdet skal lykkes i praksis – Larsen og være styrende for foreningernes Politisk chef Tlf.: 40 29 58 85 arbejde med treparter generelt.

Fakta • 23 lokale treparter Der er nedsat 23 lokale treparter på tværs af landet. De skal planlægge de lavbundsog vådområdeprojekter, der skal sikre, at de lokale kystvande når en god økologisk tilstand.

• Flere formål i samme plan Arbejdet omfatter også skovrejsning og biodiversitet, så de samme arealer kan bidrage til flere formål og dermed begrænse behovet for at tage landbrugsjord ud af drift.

• Deadline i 2025 Ved udgangen af 2025 skal alle kommuner være klar med deres omlægningsplaner.

• Kvælstofkrav kommer fra EU – ikke Grøn Trepart Kravet om at reducere kvælstof stammer fra EU’s vandrammedirektiv, som har forpligtet medlemslandene i mange år.

Kvælstofindsatsen er dog indarbejdet i Grøn Trepart for at finde arealeffektive løsninger, men udspringer altså ikke af aftalen.

sbp@sagro.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

7

E

Enviroment

Miljø

S

Social

Samfund

G

1

Profilering af virksomheden

2

Rekrutteringsprocessen

3

Onboarding af den nye medarbejder

4

DiSC-profiler og DiSC-workshops

5

Læringsstile og -præferencer

6

Anerkendelse, sociale arrangementer og fejring af gode resultater i hverdagen

Governance

Ledelse

Lavthængende ESG-frugter:

Skab en god arbejdsplads – det betaler sig ESG-arbejdet kan være en diffus størrelse, og derfor zoomer vi i Grobund ind på konkrete områder og løsninger, hvor du nemt kan gøre en forskel.

Denne gang ser vi på området 'medarbejdere'.

Når snakken falder på ESG og landbrug, er det som regel E-delen, altså miljøet, der løber med opmærksomheden. Der er dog også store potentialer at indløse, hvis du fokuserer på de andre bogstaver. Eksempelvis S - og i denne kontekst dine medarbejdere.

Der er nemlig meget at hente, hvis du bliver strategisk i din tilgang til personaleressourcer, forklarer Marlene Hansen, ESG-ekspert i SAGRO. ”Medarbejdere er vores vigtigste ressource, og rekruttering og fastholdelse er nogle af de største udfordringer, vi står med i landbruget. En god arbejdsplads med medarbejdere i trivsel er fundamentet for gode produktionsresultater,” forklarer hun.

ESG-rapportering, som du med fordel kan bruge strategisk, forklarer Marlene Hansen. ”Får vi sat tal på vores medarbejderomsætningshastighed, altså hvor længe medarbejderne bliver hos dig, får du skabt et punkt at måle op imod,” siger hun og fortsætter: ”Bedrifter med udfordringer ved det jo godt et eller andet sted, men når det står sort på hvidt, bliver det nødvendigt at forholde sig til – og det kan hurtigt blive en styrke og et afsæt for forbedringer.”

Hun understreger, at en dårlig score ikke nødvendigvis er skamfuldt eller noget, man skal pakke væk – det er forbedringerne, der tæller.

Data gør det svært at gemme sig

Konkrete råd til længere ansættelser

Bedrifterne er sjældent så store, at du ikke har et eller andet begreb om medarbejdernes holdning og trivsel.

Men der er alligevel nogle tal fra din

Bettina Byskov, der er ledelsesrådgiver i SAGRO, hjælper landmænd med at træffe gode beslutninger i forhold til ledelse generelt – og herunder at sikre langtidsansættelser. Hun har forfattet en liste med konkrete tiltag, du kan tage i dit landbrug.

Langtidsansættelser starter faktisk allerede, før rekrutteringsprocessen går i gang. Tænk over virksomhedens ry og rygte, og hvordan du profilerer dig som attraktiv arbejdsplads.

Grib det professionelt an, fra tekst og billeder fra gården i opslaget til besøget på bedriften, ansættelsessamtalen og styr på kontrakter – og så fremdeles.

Er du klar til at tage godt imod – og er de øvrige kollegaer? Er der lagt en plan for den første tid?

Er der tøj og støvler? Er der en buddy eller en mentor – og ved de, hvad rollen indebærer?

Er der fremsendt introplan til den nye medarbejder en uge inden opstart?

Med personprofiler kan du øge forståelsen for egen og andres foretrukne måde at arbejde og kommunikere på. De gør det lettere at være opmærksom på, at vi er forskellige mennesker, der skal arbejde sammen.

Har medarbejderen brug for grundig instruktion og trinvis oplæring? Selv om landmanden måske personligt kan føle sig låst af for mange rammer og regler - og selv bare prøver sig frem og kaster sig ud i det - kan medarbejderens behov være et helt andet.

Det kan virke banalt, men det her felt kan altså have en enorm betydning for kulturen på arbejdspladsen. Det er penge og energi givet godt ud.

7

Dialog i dagligdagen Mere information = større engagement. Så simpelt er det ofte, og mange medarbejdere vil gerne tage ved lære fra landmanden, som har drevet gården frem til der, hvor den er i dag.

Brug gerne tid på at klæde medarbejderne på fagligt.

”Skal jeg opsummere det her til én huskesætning, er det: Gør dét som medarbejderne har brug for og efterspørger – og ikke hvad du selv har brug for eller lyst til,” opfordrer Bettina Byskov.

Kontakt: Bettina Byskov Ledelsesrådgiver Tlf.: 29 35 52 77 ann@sagro.dk

8

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Gør dit fremtidige jeg en tjeneste – og rust dit landbrug til nedgangstider Efter syv fede år kommer syv magre. Sådan har det altid været, og det går da i høj grad også op og ned i dansk landbrug. I de seneste år har vi oplevet gode tider, og det er der al mulig grund til at fejre. Landmænd kan – efter min erfaring - bare godt have en tendens til at fejre gode tider med nyt grej og øget forbrug.

Jeg kan naturligvis godt unde vores kunder en ny, stor og dejlig maskine – men jeg er alligevel nødt til at sende et faderligt blik hen over brillen. For det er altså en god idé at få polstret sig lidt til tiderne, der kommer. Med trepart, global usikkerhed og en bybefolkning, der ikke forbinder landbruget med sin egen trivsel og overlevelse, er der rigeligt med ting at polstre sig mod.

Mit ærinde er ikke at male fanden på væggen, og jeg medgiver gerne, at de gode tider i princippet kan vare rigtig længe - men det er altså stadig en god idé at ruste sig til de urolige tider, som sandsynligvis følger.

Fjern gælden, og investér klogt

Min kollega i SAGRO Finans & Formue, Per Sveistrup, rådgiver landmand om at investere deres formuer – og om muligheden for at få pengene fri igen, hvis behovet opstår. For dette er en vigtig pointe at få med i forhold til investering.

Selvom hans råd altid er forskellige og med individuelt afsæt, får samtlige kunder også altid samme råd – nemlig; fjern dyr gæld, før du investerer overskuddet.

Opfordringen herfra er altså klar: Lad fornuften råde, og få polstret dit landbrug, før du for alvor fyrer pengene af på forbrug.

Kontakt: Søren Hansen Driftsøkonom Tlf.: 20 29 71 58 sha@sagro.dk

Finanskrisen ligger efterhånden 18 år tilbage i tiden, men mange landmænd husker stadig bankernes lukkede døre og iskolde skuldre. Men sørger du for at have lidt på kistebunden, og skærmer du dig mod den værste tiggergang og medfølgende krav, hvis og når tingene nu engang vender igen?

DLBR Forsikringsmægler

Få styr på dine forsikringer

dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

9

Pris-prognoser:

Et forsigtigt kig på 2026 En god høst og svingende mælkepriser har sat præg på 2025, og kigger vi i krystalkuglen for 2026, er der både masser af usikkerhed – og en lille smule optimisme.

Et nyt år står for døren, og den virkelighed, vi har haft i 2025, ser ud til at være en anden i 2026 – selvom der er stor forskel på driftsgrenene. Prisudsving er noget, som er kommet for at blive, og det er især på udbudssiden, at forklaringerne skal findes, forklarer Søren Hansen, driftsøkonom i SAGRO. ”Fødevareproduktion har altid været meget følsom over for selv små ændringer i udbud og efterspørgsel, og de faktorer, der tidligere var med til at holde udsvingene mere i ro, er ved at være fortid,” siger han og uddyber: ”Dels er landmænd og fabriksanlæg i dag langt hurtigere til at omstille sig og øge produktionen, når priserne er gode, og dels har EU for længst afskaffet sine klassiske opkøbs- og interventionsordninger, som også var med til at stabilisere markedet.”

Søren Hansen peger på den voldsomme stigning i mælkeproduktionen, der har ramt markederne i det seneste halvår, som et godt eksempel.

MARK:

”Vi skal virkelig ikke undervurdere den hastighed, vi efterhånden kan ændre produktionen i,” siger han.

Kend din fremstillingspris Det vigtigste våben mod svingende salgspriser er et knivskarpt billede af dine fremstillingspriser. Det forklarer Søren Hansen. Han insisterer faktisk på, at det er en forudsætning at bruge fremstillingsprisen som pejlemærke, uanset om du producerer mælk, korn, kartofler eller grise. ”Din fremstillingspris giver dig simpelthen et stærkere beslutningsgrundlag, når du skal planlægge produktion og investeringer, den muliggør realistiske budgetter, og den giver dig forudsætningerne for en bedre dialog med både banker og aftagere,” forklarer han.

Alt kan ske Når Søren Hansen kigger i prognoserne for 2026, er det langt fra knivskarpe billeder, der træder frem, og det nager ham at skulle komme noget alt for nært i prognoserne. Der er nemlig rigtig mange faktorer, som mudrer billedet. ”Det er vanvittigt, så hurtigt tingene ændrer sig, når vi ser på kornpriserne. Et uvejr i Brasilien kan skubbe virkelig meget til priserne den ene uge, mens pilen kan gå modsat et par uger senere på grund af godt høstvejr et andet sted.

Klimaet giver nogle enorme udsving i disse år,” siger han og fortsætter: ”Vi har også en verdenssituation, der spiller ind, og så virker overblikket over verdens kornlagre ikke til at være vildt præcist. Endelig er der spekulationselementet, som bare gør billedet endnu mere uklart. Men altså – vi regner ikke med, priserne på korn stiger i 2026. Måske tager de endda et lille dyk, men vi forventer ikke enorme forskelle fra 2025.”

Søren Hansen Driftsøkonom

10

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

KVÆG:

Ejvin Kortegaard Kvægchef

GRIS:

Konventionelle kigger ind i lavere dækningsbidrag Ejvin Kortegaard er chef i SAGRO Kvæg – såvel som kvægchef i ØkologiRådgivning Danmark – og han har fulgt mælkemarkedernes tur i gyngerne og karussellen i de senere år. Han forventer – efter prognoser fra SEGES og Agrocura – at mælkeprisen i budgetåret ligger på 2,94 kr. per kg standardmælk for konventionelle, mens økologerne kan glæde sig over 4,38 ditto. ”I de budgetoplæg, vi har lavet for konventionelle mælkeproducenter, har vi et forventet dækningsbidrag på 18.000 kroner i gennemsnit per ko. Kommer der – mod forventning – et drop i kødpriserne, kan det skære yderligere 1.000-1.500 kroner af dækningsbidraget,” fortæller han og fortsætter: ”Det hele er dog ikke skidt, for vi forventer, at prisen på indkøbt foder er den samme som i 2025 – og det er et fornuftigt niveau. Samtidigt er det min opfattelse, at mælkeproducenterne har været forudseende og har konsolideret sig godt til tider med lavere priser. 2026 bliver et godt år at kigge på optimeringspotentialer igen.”

Han påpeger også, at selvom priserne er faldet, er det stadig muligt at tjene penge på mælkeproduktion – så længe du har din fremstillingspris som pejlemærke. Økologiske mælkeproducenter har et forventeligt dækningsbidrag på 24.000 kroner, forsigtigt baseret på ØkologiRådgivning Danmarks egne tal.

Overvej totalsanering i 2026 Marianne Kyed fra SvineRådgivningen sad egentlig med nogle pæne prognoser på sit bord, som viste både lidt højere afregning og lidt lavere foderpriser. Men i dette volatile marked går det stærkt, og et nyligt udbrud af afrikansk svinepest i Spanien har vendt alting på hovedet.

De hollandske smågrise, som skulle sydpå, rammer i stedet markederne her i Norden – og det slår markedet for smågrise i stykker. ”Går du med overvejelser om en totalsanering, tror jeg, at timingen er rigtig god i 2026. Det er nemlig ikke de store driftstab, du får med de dækningsbidrag på sohold, vi kan risikere at kigge ind i ved afsætning af 30 kg grise. Vi forventer, at de bliver meget lave,” forklarer hun.

Ja – for at opsummere ligner 2026 et typisk, og dermed unikt, år i dansk landbrug.

Marianne Kyed Rådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

11

Kroghsmindes mange kredsløb På Kroghsminde arbejder Jens Krogh og sønnen Andreas på at gøre tingene anderledes. At genfinde naturlige balancer – og udnytte potentialerne i de kredsløb, der er på gården.

12

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

ØKOPORTRÆT Tågen om Ølgod ligger tæt som ærtesuppe denne novemberdag, hvor Jens Krogh viser rundt på Kroghsminde. Her producerer han sammen med sønnen Andreas en lang række forskellige afgrøder – såvel som de leverer mælk til Naturmælk.

Var sigtbarheden bedre, ville vi både kunne se køer og kalve stå sammen i kløvergræsset, grønne marker og kuplerne fra gårdens biogasanlæg. Det er nemlig derfor, vi er her. Vi skal høre mere om den cirkulære tankegang, der driver gården ideologisk. Ja, om Kroghsmindes mange kredsløb. ”Vi er en fødevarevirksomhed, og vi vil gerne producere det, som omverdenen efterspørger. Kan vi forfine nogle af vores produkter, så vi kan gå fra mindre foder til mere konsum, vinder vi alle på det – men det kræver, at vi har styr på vores håndværk og vores næringsstoffer,” fortæller Jens og fortsætter: ”For os betyder det en meget varieret markplan og et godt greb om næringsstofferne med vores biogasanlæg. Kort sagt at vi får udnyttet alle vores kredsløb. Det stiller store krav til både os som ledere og til medarbejderne – men det giver også en masse glæder i det daglige.”

Sædskifter i centrum Jens og Andreas Krogh har efterhånden fået bjærget hele høsten, og det har været en god, men lang, høst.

Måske også for lang, for Kroghsminde har høstet i månedsvis på de hele 14 forskellige afgrøder, som de har dyrket på gården i år. Frø, korn, græs, kartofler og specialafgrøder – som alle kræver et stort fokus for at få succes. ”Det har nok været lige i overkanten, for du kommer nemt til at sprede dig for tyndt, og det havde da været klart lettere med få afgrøder i jorden. Jeg forstår jo også godt, hvorfor landbruget er blevet så fokuseret og specialiseret. Men vi vil gerne en anden vej,” siger Jens Krogh.

Den anden vej, som Jens taler om, fører væk fra store monokulturer og i retning af de tidligere tiders måde at gøre tingene på. En vej, som forhåbentlig fører til sundere jord og mere biodiversitet. ”Selvom 14 forskellige afgrøder måske er i overkanten, er der bare noget rigtig godt i så bredt et sædskifte. Det er et godt håndtag i forhold til at undgå sygdomme og skadedyr, og det føles godt at bruge nogle af de tidligere landmænds værktøjer. Den viden, de havde om samspillet mellem jorden, dyrene og naturen,” siger han og fortsætter: ”Vi har haft alt for stort et fokus på dét, der voksede over jorden – og for lidt på det under. Der ligger en stor opgave i få skabt en sund og levende jord – og ikke mindst gøre det håndterbart i en produktion. Vi skal genopbygge vores viden om svampe, bakterier og balancer – og vi skal have styr på den næring, vi tilfører.”

Hvilket bringer os til næste punkt; nemlig biogassen.

Brug for mere biogas Biogasanlægget på Kroghsminde fylder 10 år i år, og det er måske en form for fejring, at en tysk montør er tilkaldt for at reparere et akut nedbrud. Nedbruddet er dog ikke noget, som nager Jens synderligt, for alt i alt er han virkelig glad for anlægget. Efter hans udsagn er det en fin forretning – uden at blive guldrandet.

Den store gevinst ligger dog ikke i gassen, hvis du spørger Jens. Værdien ligger i anlæggets egenskaber i forhold til at recirkulere næring fra dybstrøelse til noget pålidelig og tilgængelig afgasset gylle. ”Vi forfiner vores affald til god gødning, og vi får grøn energi ud af noget, som ellers ville være en forurening. De største problemer med biogas handler om lugt og transport, og jeg har ikke rigtigt problemer med nogle af delene i det her lille, decentrale anlæg,” forklarer Jens og fortsætter:

Fortsættes >

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

13

”Faktisk fjerner det lugt for naboerne, for den afgassede gylle lugter ikke, når vi spreder den. Jeg kan virkelig anbefale at se på det her som et ben i bedriftens forretning, for det fungerer rigtig godt. Jo, der er selvfølgelig noget arbejde i det, men det er der i alt i et landbrug – og det hårdeste slid handler faktisk om at få talt tingene godt igennem med naboerne inden,” fortæller han.

Gyllen kommer fra staldene på gården, og gassen ledes væk i rør. Lugten ved anlægget er ikke værre, end den er ved en almindelig gylletank, og der er da heller ikke slagteriaffald eller andet i Jens’ biogas.

Kun den kolort, der alligevel er i et kvægbrug.

Fakta Kroghsminde • 200 køer • 350 ungdyr • 860 hektar jord, der dyrkes på Økologisk drift siden 1995 • Leverandør til Naturmælk • Biogasanlæg kan levere cirka 3 mio. kWh/årligt Kilde: Naturmælk

Kalvene klarer mere med koen Kvæget er som nævnt en vigtig del af kredsløbene på Kroghsminde, og her forsøger Jens og Andreas også at genoprette nogle balancer. Nemlig et større fokus på ko og kalv sammen, og her er opfattelsen, at den bedste til at passe kalve – det er koen.

Det giver nogle udfordringer og ændringer i opgaverne i den daglige drift at lægge om til det her, og Jens har blandt andet installeret bøjler, så kalvene kan gå for sig selv. Det kræver også et stort fokus på kalvenes vækst, for det er sværere at måle kalvens indtag, når mælken kommer fra yveret – men overordnet set er erfaringerne gode. Rigtig gode, forklarer han. ”Kalven følger sin mor, og den lærer af hende. Den lærer at æde græs og ensilage, og det er med til at skabe en stærk kalv med en vomfunktion, som kan mere end bare mælk. Vi får også gjort op med nogle hadeopgaver fra enkeltbokssystemet, og vi er alle

"Vi har haft alt for stort et fokus på dét, der voksede over jorden – og for lidt på det under. Der ligger en stor opgave i få skabt en sund og levende jord – og ikke mindst gøre det håndterbart i en produktion."

Jens Krogh

14

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

sammen rigtig glade for at se ko og kalv sammen,” siger Jens og fortsætter: ”Der er også en forventning fra samfundet om, at koen passer kalvene – og det vil vi sådan set gerne være med til at indfri. Det er en del af udviklingen i den økologiske produktion.”

Fremtiden finder balancen Jo mere, vi kommer rundt om driften på Kroghsminde, desto tydeligere bliver det, hvor meget idealisme der er i driften. Ikke hovedløs idealisme, men en jordbunden og snusfornuftig af slagsen, som du ikke går konkurs af. Det er et stort og moderne landbrug med et ønske om at gøre tingene anderledes, end man ellers gør i store moderne landbrug. ”I dansk landbrug har vi haft et – forståeligt – fokus på bundlinjen, men det har altså kostet på nogle andre meget vigtige dagsordener. Vi har specialiseret os for meget og delt os for meget op i driftsgrene, og vi har brug for at gøre tingene anderledes – og vi mangler lige nu nogle flere incitamenter,” siger Jens og slutter: ”Den her tilgang er noget andet end at drive landbrug fra et regneark med datoer. Vi er nødt til at have fingrene i mulden og en langt større føling med alle led – men det er altså også langt mere spændende.”

Når der skal realkredit til at realisere drømmen ...kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit Nord- og Vestjylland Gorm Villadsen

Anders Mejdahl

Søren Graff Henningsen

7870 Roslev +45 24 49 48 29 gov@dlr.dk

7620 Lemvig +45 24 22 99 16 am@dlr.dk

9240 Nibe +45 24 48 60 99 sgh@dlr.dk

Peter Ejnar Stræde

Henrik Nordestgaard Jespersen

Morten Egekvist

6900 Skjern +45 24 22 99 50 pst@dlr.dk

7470 Karup +45 24 47 39 82 hnj@dlr.dk

9541 Suldrup +45 24 22 99 32 me@dlr.dk

Ole Moesgaard Andersen

Simon Simonsen

Jens Hasling Frandsen

Klaus Rahbek Andersen

8530 Hjortshøj +45 23 20 67 20 oma@dlr.dk

6640 Lunderskov +45 24 22 99 70 sis@dlr.dk

6630 Rødding +45 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

6535 Branderup J +45 22 28 10 64 kra@dlr.dk

Martin Vestergaard

Karsten Hvelplund

Peter Meggers Matthiesen

Nikolaj Kleis Nielsen

8930 Randers NØ +45 24 22 99 31 mve@dlr.dk

6870 Ølgod +45 21 24 59 35 khv@dlr.dk

6400 Sønderborg +45 24 45 87 29 pmm@dlr.dk

8464 Galten +45 24 59 38 36 nin@dlr.dk

Øst- og Sydjylland

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

15

Det kræver et fokus at lykkes med ko og kalv sammen Ammetantesystemer bliver mere og mere efterspurgte blandt både forbrugere og mælkeproducenter, og der er da også meget at hente, hvis du lykkes med ko og kalv sammen, forklarer kvægrådgiver.

Det virker måske som det letteste i verden at lade koen overtage som kalvepasser, for det er jo immervæk sådan, det sker i naturen. Det er da også en relativt nem og god måde at gøre tingene på – når alting først kører. Det fortæller Birgitte Kjemtrup Høyer, som er kvægrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark.

Hun er stor fortaler for, at ko og kalv skal tilbringe mere tid sammen – simpelthen på grund af fordelene – og hun rådgiver gerne økologer om de forskellige tilgange og muligheder på bedriften. ”Ko og kalv sammen giver nogle sundere kalve og en højere dyrevelfærd, når det kører. Det er nærmest uanset, om det er ammetante-system, ko og kalv eller en hybrid. Det giver nogle stærkere og mere robuste dyr – men det kræver virkelig et fokus,” siger hun og fortsætter: ”Vi kan jo ikke på samme måde måle, hvad kalven indtager, når den får mælken direkte fra yveret, og den er bare mere udsat for smitte, når den ikke er isoleret i en boks. Men sådan er livet jo, og har du et godt blik på dyret, er det altså en fordel.”

Kalven lærer mere Et godt dyreliv ligger så tæt på det naturlige som muligt, og når produktionsmålene også er en faktor, er ko og kalv et godt kompromis. Kalven lærer nemlig en masse af at gå med koen og de andre dyr, og kalvene får langt hurtigere blik for at græsse, ligesom de lærer at indgå i en flok. ”Kalvene er bedre rustet til livet på denne måde, og vi kan se, at de bliver klogere og får nemmere ved at omstille sig til nye vaner end de kalve, som starter livet mere isoleret. Der er næsten kun fordele for dyret, men en dag skal de jo adskilles, og her er det klart, at afskeden nok er sværere for begge parter, når de har gået sammen. Men det gør det jo ikke mindre rigtigt at gøre,” fortæller Birgitte Kjemtrup Høyer.

Hav blik for smitten At kalven går med sin mor og får del i hendes rå- og overgangsmælk giver den bedre immunisering – men også klart flere smittekilder at forholde sig til. Det er

16

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

faktisk her, at skoen trykker mest, forklarer Birgitte Kjemtrup Høyer, og hun understreger, at landmænd bør rådføre sig med rådgiver og dyrlæge, inden ammetante-systemer og lignende bliver søsat. ”Du bør have et godt overblik over smittesituationen på bedriften. Både smittetryk og smitteveje, så du kan forholde til dig risici – eller helt fjerne dem.

Salmonella og diarré er noget værre rod at få rundt i de her systemer. Omvendt er smittetrykket langt mindre på en græsmark en dejlig sommerdag, end det er i en stald, så det er også værd at tage med,” forklarer hun.

Gynger og karruseller Økonomien i systemet er svær at spå om, og der er meget stor forskel på bedrifterne. Men alt i alt viser erfaringerne, at regnestykket går lige op – eller tæt på – de fleste steder. Udgifterne ligger naturligvis på kalvens mælkeforbrug og ændrede arbejdsgange, men fordelene er også til at tage og føle på, beretter Birgitte Kjemtrup Høyer. ”Der går mindre arbejdstid med rengøring og bøvl med bokse, og der er færre udgifter til udstyr. Men den største gevinst ligger nok i den øgede tilvækst – som igen også giver mulighed for tidligere kælvningsalder,” slutter hun.

Kontakt: Birgitte Kjemtrup Høyer ØkologiRådgivning Danmark Mobil: 40 91 30 75 bmk@oerd.dk

E

Enviroment

Miljø

S

Social

Samfund

G

Fakta Storm Nordgaard • 1.060 årssøer (38,8 fravænnede grise per årsso)

Governance

Ledelse

• 40.000 producerede smågrise (eksport) • All in one site • SPF højeste sundhedsstatus • 236 ha i omdrift

ESG

– en vurderingsfaktor på niveau med budgetter og kredit Ønsket om ESG-rapportering er måske ikke ét, der er født hos landmændene – men en veludført rapport kan give dem nogle store fordele ved finansiering.

ESG-arbejde kan være en ret diffus størrelse, og ønsket om detaljerede ESG-rapporter er nok ikke udsprunget blandt landmænd, som i forvejen skal balancere biologi, bureaukrati og bundlinjer. Men det er ikke desto mindre et område, som landmanden bør forholde sig til på sober og seriøs vis.

Det er hovedbudskabet denne dag, hvor Grobund har sat to bankfolk fra Nordea og to ESG-rådgivere fra SAGRO stævne på Storm Nordgaard ved Odense. Her har Lars Storm en svineproduktion med 1.060 årssøer, og det er ikke tilfældigt, at det er her, vi mødes.

Lars Storm er nemlig med helt forrest i feltet i forhold til ESG-rapportering, og hans rapport bliver fremhævet som eksemplet på, hvordan den slags skal gøres. Men hvad har han gjort, og hvad betyder det for de bankfolk, som konstant kigger landmændene i kortene?

Det forsøger vi at blive klogere på hér – men lad os først høre fra Peter Sand Haugaard Christensen, som er områdedirektør for Jylland Syd og Fyn i Nordea. ”ESG er blevet en del af vores risikovurdering – og den vurdering er noget, vi selv bliver vurderet på af ECB (Den Europæiske Centralbank, red.). Det er på vej til at blive en faktor, vi skal forholde os til på linje med budgetter og kreditvurderinger. Men vi tror også grundlæggende på, at hvis du har styr på din ESG, udgør du en mindre risiko for os. Kan du styre det her, er der simpelthen mindre sandsynlighed for, at du knækker nakken økonomisk,” forklarer han og tilføjer:

”Men vi kigger selvfølgelig både på din bundlinje og din ESG - og der skal leveres på begge parametre. Det ene går ikke uden det andet.”

Mere end bare tal i en rapport Styrken i Lars’ ESG-rapport ligger i grundigheden og udførelsen, forklarer de to bankfolk. Hele produktionen og alle tiltag er målt, vejet og præsenteret, og Lars har – efter eget udsagn – nu fået et stabilt fundament at arbejde videre med. Han kan udskifte elementer eller bygge videre på dem i takt med, at der kommer nye tiltag, krav eller ændrede strategier.

”Det var et stort arbejde, men timingen var rigtig for mig.

Jeg havde overskud, mentalt og økonomisk. Det er min rapport, men det er Marlenes (Hansen fra SAGRO, red.) skyld, at den ser ud, som den gør. Jeg skal drive landbrug og ikke skrive rapporter – men tankerne, tallene og ambitionerne i rapporten er blevet mine,” forklarer Lars.

Marlene Hansen og Lars Storm gennemgår ESG-rapporten.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

17

Et forsøg med fakkelafbrænding er en del af Lars Storms ESG-tiltag.

Rapporten indeholder udregninger på hans almindelige svineproduktion og tiltag som fakkelafbrænding, arbejdet med ledelse, planteværnsforbrug, skift af genetik for forbedret klimaudledning og hans fokus på dyrevelfærd. ”Meget af det her lavede vi jo i forvejen, men arbejdet

med rapporten har konkretiseret det og sat det i system.

Det har gjort, at vi kan forklare vores indsatser – og blive krediteret for dem,” tilføjer han.

Tallene er et afsæt – ikke et facit Det signalerer underskud, når man ikke rigtigt kan forholde sig til ESG. Så hårdt sætter Lars’ bankrådgiver, Jakob Hansen, det op – men tallene gør det ikke alene. ”Tal er bare tal, men hvordan vil du arbejde med dem? Det er de næste spørgsmål, vi kommer til at stille,” siger han.

Rapporten skal altså ses og bruges som et benchmark.

Tallene skal gerne forbedres – og bankerne vil gerne bakke op om tiltag, der forbedrer ESG-scoren. Det er en dagsorden, som kun bliver vigtigere i erhvervet såvel som i finanssektoren, stemmer Peter Sand Haugaard Christensen i. ”Vi har brugt mange uger på at uddanne os i Nordea i ESGreentool, krav og Den grønne trepart - og vi tager det her alvorligt. Hvor ESG før måske mere har været en

ESG-rådgiver: Rapporten skal få alt frem i lyset – og indsatserne krediteret Marlene Roswall rådgiver SAGROs kunder om ESG-strategi, og hun opfordrer til, at landmændene får dem lavet – også selvom de ikke har foretaget noget endnu.

ESG-rapportering skal ikke ses som endnu en gang bureaukratisk bøvl, landmændene skal forholde sig til. Det skal bruges som et styringsværktøj – og en genvej til bedre bundlinjer og billigere finansiering. Det fortæller Marlene Roswall. ”Værdien i en ESG-rapport ligger ikke i tallene – den ligger i den værdi, du kan få ud af de tal. En grundig rapport kortlægger hele bedriften, og den belyser de områder, hvor der er potentiale for forbedring,” siger hun og fortsætter:

18

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

”Du kan se sort på hvidt, hvordan dit energiforbrug er, du kan se, hvor dine udledninger er for høje, og du kan se, hvor du nok bør sætte ind i forhold til ledelse. Det er gode indsigter at have i et stort, moderne landbrug.”

Vent ikke på, at du har alle svarene "Nogle af aversionerne mod ESG-rapportering kommer nok af, at det er noget, som bliver pålagt virksomhederne, mens andre handler om en frygt for ikke at kende alle svarene på forhånd. For det er ikke nødvendigvis rart at blive konfronteret med områder, som trænger til forbedring," siger Marlene Roswall. ”Men rapporteringen er nu engang et vilkår, og det er ikke spildt arbejde. Du få nemlig noget meget konkret og målbart at arbejde med fremover. Der er heller ingen skam i at starte med en dårlig score – tværtimod er der en meget stor gevinst at hente, når du forbedrer en dårlig score,” forklarer hun.

Jakob Hansen, bankrådgiver i Nordea.

compliance-øvelse, ser vi en glidende overgang mod et mere aktivt ejerskab,” forklarer han og fortsætter: ”Men vi respekterer også, at der er forskel på bedrifter.

Vi stiller større krav til en stor landmand med animalsk produktion – modsat en fritidslandmand med 100 hektar planteavl. ”

En forandring i faget Selvom ESG-dagsordenen for en stund har taget et bagsæde for dagsordener som Ukraine, toldkrig, inflation, og hvad har vi ellers, er den ikke gået i glemmebogen. Hverken hos bankerne, samfundet eller landmændene. Det understreger Peter: ”Der bliver simpelthen længere mellem de landmænd, der sidder med korslagte arme, når snakken falder på ESG. I hvert fald dem med en vis volumen. De har læst skriften på væggen.”

Lars giver ham ret, og han fortæller, at snakken i hans ERFA-gruppe er gået fra at handle om grise til om ledelse – og nu også ESG. Men Lars og hans kollegaer driver stadig svinebrug, understreger han. ”Det er ikke ESG-rapporten, der driver virksomheden – den beskriver den bare. Jeg tænker stadig bundlinje først, når jeg træffer beslutninger – men ESG er helt klart en del af overvejelserne nu.” ”Det er også sjældent, at bundlinje og ESG er hinandens modsætninger,” slutter Peter.

"Vi stiller større krav til en stor landmand med animalsk produktion – modsat en fritidslandmand med 100 hektar planteavl."

Peter Sand Haugaard Christensen

Peter Sand Haugaard Christensen, som er områdedirektør for Jylland Syd og Fyn i Nordea.

En overkommelig opgave Mens Marlene Roswall står for at rådgive om den strategiske del af ESG-arbejdet, er det hendes kollega fra SvineRådgivningen, Jonas From Katholm, der står for den konkrete rådgivning og udregning, når det kommer til klimadelen. ”Som klimarådgiver er det min opgave at sikre, at ESGrapporten står på sikker grund. Det gør jeg med mine klimaberegninger, som tager udgangspunkt i bedriften. Vi ser på alle kilderne til udledning i både stald og mark, og vi får tydeliggjort klimaaftrykket på de dyr, landmanden producerer,” siger han og fortsætter: ”Vi regner også på, hvordan tiltag og virkemidler kan reducere udledningen. Det kan være biogas, hyppig udslusning, gylleforsuring og klimaoptimering i foder og genetik. En klimaberegning viser dig simpelthen sort på hvidt, hvordan dit aftryk fordeler sig – og hvor du får størst reduktioner for pengene.”

Jonas From Katholm understreger, at selvom en klimaudregning er omfattende, er opgaven for landmanden overkommelig – så længe rådgiveren har adgang til de relevante data. ”Den helt store værdi i beregningen kommer så, når vi gennemgår tallene med dig, for her får du meget tydelig rådgivning om, hvor du får mest ud af at sætte ind,” forklarer han.

Udregningerne bliver udført i ESGreenTool og efter præcise standarder, så tal kan sammenlignes på tværs af branchen.

Kontakt: Marlene Roswall Hansen ESG-ekspert og bæredygtighedsrådgiver Tlf.: 30 57 00 28 mar@sagro.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

19

Regenerative tiltag:

Gør mindre ved jorden – så den kan gøre mere Jens Peder Pedersen er planterådgiver i SAGRO, og han er en af dem, der rådgiver kunderne om regenerativ dyrkning.

For ham står fordelene meget klart.

Vi står på en frossen stubmark en kold novemberdag mellem Billund og Grindsted, og vi er her for at tale om regenerativ dyrkning. Et emne, som fylder mere og mere i debatten – men som ikke for alvor har fundet fodfæste hos SAGROs kunder.

Emnet bør dog i høj grad rodfæste sig, mener planterådgiver Jens Peder Pedersen, som rådgiver landmændene om et mere regenerativt jordbrug.

Dyrkningsformen kan nemlig løse mange af de problemer, landbruget står med. ”For mig at se er der nogle store fordele, hvis vi giver jorden nogle bedre forudsætninger. Dels er det en mere klimavenlig dyrkningsform, men landmanden får også en jord, som er mere modstandsdygtig over for klimaudsving. Hvis der kommer mere organisk materiale i jorden, kan den bedre holde på vandet og bedre frigive næringsstoffer,” fortæller Jens Peder og fortsætter: ”Andre steder i verden har de tiltag, som det regenerative er baseret på, bevist deres værd. Men

"For mig at se er der nogle store fordele, hvis vi giver jorden nogle bedre forudsætninger."

Jens Peder Pedersen

20

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

der mangler viden og erfaringer med sandjord som den vestjyske. Indtil videre peger pilen dog i en positiv retning. Og så er vestjyder jo vant til at have efterafgrøder som grønt dække året rundt for at holde på jorden, så den del af de regenerative tiltag er jo ikke så fremmed.”

Tre vigtige fokuspunkter Der foregår i disse år store diskussioner om, hvordan regenerativt jordbrug skal defineres, og hvilke krav der skal følge med dyrkningsformen. Det er den største udfordring lige nu, mener Jens Peder. At du skal forstå, at der endnu ikke ligger en klar opskrift eller afgrænsning.

Jens Peder ligger dog ikke søvnløs over de diskussioner, der finder sted. De er nemlig sunde for at forstå principperne – og dermed nemmere kunne tilpasse dem til egen bedrift i både tempo og omfang.

For ham ligger kernen i livet under jorden – og det kan du sagtens støtte op om, selvom der ikke ligger en flyvefærdig definition. Det regenerative er en rejse, hvor du løbende forbedrer jorden, understreger han. ”Som planterådgiver er mine vigtige fokuspunkter jorddække og levende rødder året rundt, minimeret jordbehandling og et varieret sædskifte. Er ambitionerne og omstændighederne der til samdyrkning af flere arter, er det endnu bedre – men også klart mere komplekst,” fortæller Jens Peder. ”Men alle bedrifter har forskellige udgangspunkter, og for mig er det regenerative en bevægelse.

En rejse, der begynder det sted, du befinder dig.

Det handler om at have blik for de forbedringer, du kan lave – og så være meget bevidst om, hvad jorden og afgrøderne rent faktisk har brug for,” tilføjer han.

Rådgiveren påpeger også, at den regenerative dyrkning kræver, at landmanden rent faktisk får syn for sagerne i sine marker. At han har føling med ukrudt og skadedyrstryk, så det ikke bare

Illustration: SEGES Innovation

bliver sædvaner og sjusninger, når der skal handles. Behovet kan nemlig variere fra år til år, og du bør satse på at lade naturen gøre det meste – og så kun selv sætte ind, når det er nødvendigt. ”Det handler om at lære, hvordan du kan se og forstå, hvad der sker i marken – og så i højere grad forebygge udfordringerne,” opsummerer Jens Peder.

Bundlinjen bliver cirka, hvor den er Mens det endnu er usikkert, om regenerativt dyrkede fødevarer bliver handlet til en premium, mener Jens Peder, at selv uden ekstrabetaling er bundlinjen sikret med regenerativ dyrkning. Allerede efter få sæsoner begynder de gavnlige effekter at få fat under jorden, og selvom kornbunkerne måske bliver lidt mindre, har de ikke kostet lige så meget at dyrke. ”Vores erfaringer siger, at regenerative tiltag ikke påvirker bundlinjen særlig meget. Udbyttet falder måske en smule, men der er store besparelser i jordbearbejdning, diesel og andre input. Vi kan også nemt forestille os, at der kunne komme rabatter i forhold til en eventuel klima-afgift, men det er naturligvis gætterier,” siger han og fortsætter: ”Men med det regenerative er du nok nødt til at se resultaterne over en længere tidshorisont, for erfaringen viser større udsving fra år til år.”

En fast tro på dyrkningsformen Jens Peder Pedersen tror fuldt og fast på, at de regenerative takter er mere end bare en dille, og det er da også noget, han praktiserer selv i sit eget landbrug. Men tilliden handler hverken om modvilje mod sædvanen eller om blåøjede idealer – men om den efterspørgsel, der er og kommer. ”De store multinationale selskaber kigger mod regenerative råvarer, og det virker ikke til at handle om hverken greenwashing eller branding mod forbrugeren. Det handler simpelthen om

forsyningssikkerhed. Om at kunne have stabile forsyningskæder i et ustabilt klima,” siger han og fortsætter: ”Jeg tror, at dét, vi har set med fejlslagen kaffe-, kakao- og oliven-høst, har været et wake upcall for fødevareindustrien. Alene derfor tror jeg på fremtiden for den regenerative tilgang – og så trækker det jo ikke ned med alle de andre fordele, der følger med.”

De andre fordele, dyrkningsformen ifølge erfaringerne byder på, handler blandt andet om øget jordsundhed, øget biodiversitet og mere kulstoflagring.

Vil du også i gang med regenerativt jordbrug?

Kontakt: Jens Peder Pedersen Planterådgiver Tlf.: 51 20 84 57 jpp@sagro.dk

om Se videoentivt regeneraug jordbr Fakta • Minimer jordforstyrrelser • Oprethold jorddække året rundt • Maksimér afgrødediversitet • Bevar levende rødder året rundt • Integration af husdyr • Tag udgangspunkt i den kontekst, din bedrift indgår i

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

21

Når fokus flytter millioner Søren Røndbjerg har sat gang i strategisk optimering i sin mælkeproduktion, og det har flyttet hans restbeløb markant. Metoden kræver noget af alle parter – men resultaterne taler for sig selv. ”Det her er altså en god historie. Vi har kurs mod at få forbedret hans konkurrenceevne med 2,1 millioner kroner.”

Sådan lød Grobunds invitation fra Henrik Henneberg, der er virksomhedsrådgiver i SAGRO – og det lød da også som en god historie, så vi får en aftale i hus ved Søren Røndbjergs spisebord på Øgelundgård ved Give.

Han er konventionel mælkeproducent, og den gode historie handler om en anden og mere fokuseret tilgang til hans rådgivning. Henrik Henneberg, SAGRO-kvægrådgiver Bjørg Noël Andersen, dyrlæge Hanne Lerche Voogd og digital rådgiver Anne-Mette Søndergaard fra Viking har nemlig oprettet et produktionsråd i forbindelse med det strategiske fokus på optimering. Her holder de en ugentlig opfølgning med Søren, hvor de nøje kigger på blandt konkurrenceevne, restbeløb og fodereffektivitet.

I dag er vi samlet Henrik, Bjørg og Søren for at høre lidt nærmere om det strategiske fokus – og hvordan et ændret fokus kan flytte så meget. Det er tydeligt, at de tre kender hinanden rigtig godt, men det er også nødvendigt, når samarbejdet skal være så tæt. ”Det fungerer rigtig godt med den tilgang her, og jeg kan mærke, det gør en stor forskel for mig, at vi er så forpligtet i forhold til opgaverne og hinanden. At vi bevarer fokus på økonomien i det hele – også selvom vi kører halm, eller nogle af mine folk er på ferie,” forklarer Søren.

22

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Søren Røndbjerg

"Skal der være plads til Søren i morgen, skal han ikke sakke for meget bagud på indtjeningen."

Henrik Henneberg

Han indrømmer også lidt modvilligt, at han måske også har haft lidt rigeligt fokus på alt muligt andet – og at den store kærlighed til landbruget nok i højere grad skal findes i køerne og avlsarbejdet end i budgetter og regneark.

finde nogle kompromiser i forhold til både ydelsen og Henriks input. Vi har så, sammen med Anne-Mette, haft et skarpt blik på data fra C-fit-overvågningen om foderoptagelsen, vægtforøgelsen og sådan,” tilføjer Bjørg.

Restbeløb og overvågning

Værdien i at trække i samme retning

Søren Røndbjerg er meget dedikeret til sine røde køer, og indtil videre har præmissen for rådgivningen blandt andet handlet om, at valget af race ikke må koste alt for meget i forhold til, hvis han havde Holstein-køer. ”Det er vigtigt hele tiden at vide, hvordan Søren ligger på restbeløbet i forhold til konkurrenterne. Skal der være plads til ham i morgen også, skal han ikke sakke for meget bagud på indtjeningen,” siger Henrik. ”Det har også været et af vores store fokusområder, at vi har skullet se på foderomkostningerne. Vi har skullet

I snakken mellem de tre tegner der sig langsomt et billede af, hvad det hele egentlig handler om – og hvordan et ugentligt møde kan flytte så meget. Nemlig at Søren, Henrik, Bjørg og Anne Mette kommer helt tæt på produktionen og hinanden - og trækker i samme retning. ”Henrik har et andet blik på tingene end os andre, og han reagerer ret kraftigt på et fald på 0,1 i EKM. Det betyder ikke meget for os – men han kan se konsekvenserne på den længere bane,” forklarer Bjørg.

"De kender min forretning, og de kan selv trække alt, hvad de har brug for. Det sparer mig for både tid og kræfter."

Søren Røndbjerg

Fortsættes >

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

23

”Ja, og så handler det om at få stoppet blødningen. At få sat ind hurtigst muligt og finde forklaringen på faldet. Men det handler jo ikke kun om mit blik og regnskabsdelen. Værdien ligger i, at der er flere kompetencer og fagligheder, som kigger på bedriften samtidigt – og at det i højere grad bliver data end mavefornemmelser, der afgør retningen,” siger Henrik.

På intet tidspunkt virker Søren pikeret over, at der sidder tre andre og river i rattet også – og der er ikke skyggen af såret stolthed at spore i ham, når hans måde at gøre tingene på bliver udsat for kritik. ”Det er jo ikke fordi, at jeg ikke selv har villet fokusere på de ting her. Men tiden er brugt, inden jeg kommer dertil. Nogle ting i et kvægbrug skal bare gøres nu og her, for vi har med dyr at gøre – og det her har i princippet kunne vente. Men det skal jo gøres, og det skal have et fokus – og det får det nu,” fortæller Søren.

Du skal være klar til det Søren er ikke den eneste SAGRO-kunde, der har fået et produktionsråd, og erfaringerne er de samme hele vejen rundt; det flytter millioner på bundlinjen. Det er dog ikke alle landmænd, som kan forvente at blive flyttet helt så meget. Det kræver, at der er et forbedringspotentiale – og ikke mindst en lyst til at forbedre sig, forklarer Henrik Henneberg. ”Men er du villig til at lytte og lægge en indsats, er der altså virkelig meget at komme efter, og her er Søren et mønstereksempel,” tilføjer han.

For Søren Røndbjerg har erfaringerne da også kun været positive, og han tager produktionsrådets indblanding for, hvad det er: God rådgivning, der skal flytte hans restbeløb. ”Jo, man bliver hele tiden kommenteret og irettesat, og det er jo altid mig, der står for skud. Min forretning er meget åben for rådgiverne, og de er da langt længere inde i maskinrummet, end eksempelvis min ERFA-gruppe er,” siger Søren Røndbjerg og slutter: ”Men det er jo dét, det kræver. Og så er der også en kæmpe fordel i, at de har adgang til det hele. De kender min forretning, og de kan selv trække alt, hvad de har brug for.

Det sparer mig for både tid og kræfter.”

24

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Sådan får du succes med strategisk optimering Find kompetencerne Den største værdi findes i tværfagligheden, og når alle trækker i samme retning samtidigt. Derfor bør du bruge tid på at finde de rette folk at få ombord.

Giv adgang D ine rådgivere skal have fuld transparens og indsigt i alle de dele af bedriften, der er brug for.

Følg op H yppige møder, ugentlige opfølgninger og et løbende blik på nøgletallene er alfa og omega i forhold til for alvor at flytte bundlinjen.

Vær klar D et kræver et oprigtigt ønske om forbedring at lukke rådgivere så langt ind i maskinrummet – og så kommer du klart længst med en god og tillidsbåren relation til dine rådgivere.

Nybogårdvej 1, 7480 Vildbjerg

Boelsvej 30 m.fl., Lønne, 6830 Nørre Nebel

Nyhed

Hobby landbrug

Kvægejendom

KONTANT:

HEKTAR

KONTAKT

KONTANT:

HEKTAR:

KONTAKT

6.100.000

26,60 ha

27.850.000

110.34 ha

EJERUDGIFTER:

BOLIGAREAL:

Emma Isabel Thorhauge E: eth@landbogruppen.dk T: 2965 8950

EJERUDGIFTER:

BOLIGAREAL:

Allan Elsted Hansen E: aeh@landbogruppen.dk T: 2557 9851

2.530

175 m2

5.195

231 m2

Overskueligt hobbylandbrug med bynær beliggenhed i Skibbild Nøvling i Herning Kommune.

Kvæggård med godkendt produktionsareal 3.380 kvm., 333 sengebåse og 110 ha i alt.

Gode muligheder for dyrehold, planteavl med 21 ha agerjord og et mindre skovstykke.

Består af tre ejendomme: én bygningsparcel, én bygningsløs og et stykke frijord.

Nær Herning og Vilbjerg, og tæt på god infrastruktur og byens fornødenheder.

Jorden fordeler sig på 92 ha ager, 4,25 ha §3 eng og rest på 13,75 ha er natur, læhegn m.v..

Del af Nørre Hvamvej 5, Hvam, 7500 Holstebro

Del af Holtvej 1 & 5, Høgild, 7400 Herning

Nyhed

Planteavlsejendom

Nyhed

Hobbylandbrug

KONTANT:

HEKTAR:

KONTAKT

KONTANT:

HEKTAR:

KONTAKT

5.000.000

22,12 ha

Thomas Lykkeberg E: tsl@landbogruppen.dk T: 4940 0455

7.250.000

42.2 ha

EJERUDGIFTER:

BOLIGAREAL:

Frederik Gissemann E: fgh@landbogruppen.dk T: 2989 4029

3.292

288 m2

EJERUDGIFTER:

633 22 ha stærk landbrugsjord beliggende i tre stykker, hvor størstedelen er i omdrift.

Yderst velholdt og naturskøn beliggende ejendom syd for Høgild mellem Herning & Arnborg.

Boniteten er stærk lerblandet muldjord og vanding er ikke nødvendig.

De 42,20 ha fordeler sig på ca. 8,5 ha engarealer og ca. 27 ha skov- og naturarealer m.v.

Henligger i stub og er fri for forpagtninger pr. overtagelsesdagen, som ønskes pr. 01-02-2026.

Løbende moderniseret stuehus med udbygninger til lager, maskinopbevaring og værksted.

Stendisvej 22, 7830 Vinderup m.fl.

Debelmosevej 3, Borris, 6900 Skjern

Nyhed

Slagtekyllingeproduktion

Hesteejendom

KONTANT:

HEKTAR:

KONTAKT

KONTANT:

HEKTAR:

KONTAKT

24.800.000

86,42 ha

Thomas Lykkeberg E: tsl@landbogruppen.dk T: 4940 0455

7.500.000

10,35 ha

EJERUDGIFTER:

BOLIGAREAL:

Emma Isabel Thorhauge E: eth@landbogruppen.dk T: 2965 8950

3.600

247 m2

BOLIGAREAL:

293 m2 Tre stalde på i alt 5.250 kvm. produktionsareal til slagtekyllinger

Hesteejendom i særklasse med faciliteter til professionelt hestehold!

Årlig produktion godt 800.000 kyllinger

Totalrenoveret stalde i 2019 med 28 bokse, 4 løsdrifte, ridehal, ridebane og WRL ovalbane.

Velholdt produktionsapparat

Kursusfaciliteter med mulighed for overnattende gæster/personale, og et godt stuehus.

LandboGruppen JYSK John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg

LandboGruppen JYSK Birk Centerpark 24 7400 Herning

LandboGruppen JYSK Majsmarken 1 7190 Billund

LandboGruppen JYSK Nupark 47 7500 Holstebro

LandboGruppen SYD Coriolisvej 1 6400 Sønderborg

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

25

Finn Poulsen spår om fremtiden – igen Det er svært at spå, især om fremtiden, og sidste forsøg fra planterådgiver Finn Poulsen var ikke entydigt korrekt.

Det holder os dog ikke tilbage her i Grobund, hvor Finn igen forsøger sig med spåkuglens svære kunst.

På denne tid for otte år siden tog Finn Poulsen, planterådgiver i SAGRO, et kig i krystalkuglen og så på, hvor han mente midt- og vestjysk planteavl var på vej hen. Finn mente blandt andet, at vi skulle vænne os til at se mejetærskere høste majs, at soja- og hestebønner var dominerende afgrøder i SAGRO-land, og at vi for alvor ville se et grøntsagseventyr udfolde sig.

Det gik, ahem, som bekendt lidt anderledes, for der har godt nok været nogle saltomortaler i den mellemliggende tid. Covid, Ukraine, inflation og Grøn trepart – foruden forbrugernes og vejrets uforudsigelighed.

Men det skal ikke afholde os fra at prøve igen – så her er Finns bud på, hvor vi befinder os i 2035.

Artiklen fra Grobund i 2017.

26

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Her er landbruget i 2035

Det gror på marken i 2035

• Det er i langt højere grad politikerne end forbrugerne og markedet, der sætter dagsordenen for brugen af arealerne.

• Korn er stadig den største afgrøde.

• Skovarealet er vokset, og mange landmænd vil skulle forholde sig til skov som en del af bedriften.

• Natur og omlægninger af landbrugsjorden har afløst ting som krav om 4 procent brak eller andre kortsigtede tiltag.

• Ejerskabet til jorden og de store landbrug er flyttet over i selskaber. Ofte med investorer, som ikke har landbrug som hovederhverv – det kan f.eks. være fødevaregiganter eller firmaer med brug for en grøn profil. Vi vil også se ren pengeanbringelse – for jord vil altid have en værdi.

• Der er ikke mange små landbrug tilbage. Stordrift vil stadig være rentabel og stå for størstedelen af produktionen - men produktionen af kød og mælk til verdensmarkedet og til de priser, som kan opnås dér, vil være reduceret.

• Produkterne fra landbruget vil oftere være knyttet til ejendommen. Som eksempel har vi i dag Gram Slot og Tjele Gods. Steder med en tydelig profil, et samarbejde med en detailkæde og en historie at fortælle.

• Selvejere vil i højere grad profilere sig på en gårdbutik - gerne i samarbejde med andre producenter – for ophav og tilhørsforhold vil betyde mere.

• Brugen af genmanipulation supplerer den traditionelle forædling af vores afgrøder. Kartofler er et eksempel, som står først for.

• Græs fylder godt i sædskiftet. Ikke kun for at producere græs, men også for at forhindre udvaskning af næringsstoffer, sikre kontrol med ukrudt og ikke mindst øge jordens dyrkningskvalitet og frugtbarhed. Det er i øvrigt en metode, vi har brugt i mere end 1.000 år. Vi har blot haft en periode, hvor vi har været i stand til at styre produktionen gennem hjælpestoffer – ikke mindst ukrudtsmidlerne.

• Majsmarkerne, som i dag producerer foder til malkekvæg, vil falde i antal i takt med en mindre mælkeproduktion.

• Frugt- og grøntsagsproduktion er vundet frem, formentlig baseret på et politisk ønske om en større produktion.

• Energiafgrøder til biogasproduktion er ikke en stor opgave for landbruget, mens opgaven med at aftage den afgassede biomasse er blevet landbrugets ansvar.

• Planteprodukter til human ernæring er vokset - måske med tilskud, hvis det har været nødvendigt.

• Der er formentlig stadig økologisk landbrugsproduktion, men både økologien og det konventionelle landbrug har flyttet sig i en mere bæredygtig retning.

• Vanding og dræning er blevet en forudsætning på jorde, som i dag kan dyrkes uden.

• Robotter og intelligente løsninger er en integreret del de fleste landbrug.

• Bureaukratiet er langt fra forsvundet. Fremtidens landmand må finde sig i regler og kontrol – fra både staten og dem, han/hun afsætter sine varer til.

Finns forbehold Det er svært at spå om fremtiden, det erkender Finn Poulsen gerne. Derfor har han både et forbehold – og ikke mindst en opfordring. ”Hvad kan forhindre alt dette? Jeg ser kun en situation med krig, fattigdom og andre katastrofer som anledningen til en anden retning. Derfor er det min opfordring, at vi får et stærkt og stolt landbrug, som leverer dét, befolkningen ønsker. Det er en af vores vigtigste opgaver, at vi får set forandringerne i øjnene og proaktivt er med til at vise vejen. Danmark er et af de bedste steder at producere landbrugsprodukter, og vores jord og klima er blandt verdens bedste – men det går ikke uden samfundets accept.”

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

27

Sikring af familieformuen

En formue skabt i landbruget er sjældent noget, du kommer sovende til, og de fleste ønsker, at værdierne kommer de efterladte til gode, når du engang skal herfra. Der er meget, du kan gøre for at sikre de bedste forhold for dem, som kommer efter dig – og her er nogle ting, du med fordel kan forholde dig til allerede i dag.

Vi anbefaler altid, at du får rådgivning om det her – for et landbrug er sjældent simpelt.

Fremtidsfuldmagt

Døden er ikke det eneste, der kan sætte en stopper for dine beslutninger, og med en fremtidsfuldmagt kan du sikre, at din betroede kan træffe beslutninger, skulle du blive ramt af hjerneblødninger, demens eller andre ulykker.

Nødplansmappe

En mappe med alle de nødvendige informationer er en stor gave til dine efterladte, hvis du pludselig går bort. Skriftlige aftaler, rutiner og overblik over virksomheden, nødvendige koder og navne på de rådgivere, der kender din bedrift. Den slags oplysninger er guld værd i en i forvejen svær situation.

Arv og testamente

Arvestridigheder er noget af det værste, der kan overgå en familie, og selv uden udsigt til splid er der mange gode grunde til et godt testamente. Vi hjælper blandt andet med tydelige testamenter i sammensatte familier, ligesom særeje i forhold til dine arvinger og eventuelle skilsmisser er populære arve-emner.

Den sidste skat i boet

Dette er et punkt, som kræver rettidig omhu – og tungen lige i munden for at forstå. Der er regler og beløbsgrænser at forholde sig til i forhold til, om boet er skattefrit. Det handler især om de aktiver, der er i boet – og har du mange, som bliver hårdt beskattet ved realisation, er der meget at hente ved en optimering.

Familielån

Et rentefrit lån til børn og børnebørn er en kæmpe hjælp at give, hvis du har en formue stående. Vi anbefaler, at du får udarbejdet

28

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

lånedokumentet ved TELLUS Advokater, så alle krav bliver overholdt – det kræver nemlig, at det er givet som et anfordringslån.

Gaver

Gaver er den bedste måde at overdrage lidt frie midler – i hvert fald i forhold til selv at opleve, hvordan dine penge kan give luft og gode stunder til dine kære. Som forældre må I hver give – i 2025 – 76.900 kroner afgiftsfrit til børn og børnebørn. Svigerbørn kan få 26.900 kroner. Dermed slipper børnene for noget boafgift – og de penge har sandsynligvis meget større indvirkning på livskvaliteten for dine børn, når de er ved at etablere sig, end når de er midaldrende og veletablerede.

Skifte

Automatreaktionen for de fleste vil nok være, at den efterladte skal sidde i uskiftet bo, så den efterladte partner kan blive boende – men det er langt fra altid den bedste løsning. Især for den efterladte partner. Her anbefaler vi rådgivning på forhånd, så alle forhold bliver belyst.

Kom med til møde i Herning og Billund, og bliv klogere TELLUS Advokater og SAGRO har forenet kræfterne og holder i januar et møde om optimering.

Det sker 12. januar kl. 18.30 i Herning og den 28. januar i Billund.

Tilmelding er nødvendig. Hold øje med sagro.dk.

Kontakt: Lis Daugaard Advokat Tlf.: 20 42 71 26 lda@tellus.dk

Råd

&

Regnskab

Har du helt styr på din digitale post?

Digital post fylder ikke meget i bevidstheden hos de fleste, og mange nøjes da også med et pligtbesøg på e-Boks.dk fra tid til anden. Det er dog ikke altid, at det rækker, og vi oplever en del kunder, som har overset vigtig kommunikation fra virksomheder.

Der findes i dag flere digitale postkasser, hvor du kan modtage beskeder: • Borger.dk, virk.dk og Digital Post appen viser kun post fra offentlige myndigheder.

• e-Boks er den største platform og samler både offentlig post og post fra private virksomheder – fx banker, forsikrings-, pensions- og forsyningsselskaber og lønudbydere • Mit.dk viser ligeledes offentlig post, men har kun få private afsendere tilknyttet.

Det betyder, at du, udover at tjekke e-Boks, måske er nødt til at tjekke mit.dk også, hvis du ved, at nogle virksomheder bruger denne postkasse.

Husk dette ved projekttilsagn på miljø- og klimateknologier under Landbrugsstyrelsen Har du planer om at søge tilskud til at reducere ammoniakudledningen fra dine stalde eller gylletanke, reducere pesticidforbruget eller omlægge din burægproduktion – eller nogle af de andre indsatsområder, der gives tilskud til - skal du være opmærksom på følgende: • Der skal være et årligt arbejdskraftsbehov på mindst 830 timer • Investeringen skal opretholdes, og kravene opfyldes, i det CVR-nummer, der søgt i • Sker der ændringer i ejerformen, skal der søges overdragelse af tilskud, inden ændringen finder sted

Ny bagatelgrænse for barsel i egen virksomhed Fra 5. januar 2026 må du som selvstændig på barsel arbejde 3,5 timer om ugen, uden at det påvirker dine barselsdagpenge. Altså kan du holde barsel på fuld tid og stadig arbejde 3,5 timer om ugen, og det er jo glædeligt.

Også selvom 3,5 timer om ugen ikke rækker langt i et landbrug.

Er din virksomhed i Aps- eller A/S-form, er du ansat – og der gælder således andre regler.

Især sidstnævnte punkt er værd at bide mærke i, for det betyder, at hvis du foretager generationsskifte, sælger ejendommen eller omdanner til virksomhed, skal du søge om overdragelse inden. Ellers risikerer du, at tilskuddet bortfalder, eller at du skal tilbagebetale beløbet.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

29

I december stævnede SAGRO Selskaber for alvor ud, og den nye afdeling er sat i verden for at rådgive de mange, som nu og fremover driver deres landbrug i selskabsformen.

Det er nemlig den vej, pilen peger, for der er mange fordele i selskabsformen for især større landbrug.

Kvælstof-kvalerne rammer virkeligheden

Den helt store knast i Den grønne trepart, kvælstofaftalen, blev endeligt indgået i starten af december. Modtagelsen er naturligvis blandet, for selvom den kan få store konsekvenser for de enkelte bedrifter, er det positivt, at det dødvande, som den lange vej hen mod aftalen forårsagede, nu er ovre.

Landbruget har - med andre ord – fået noget at arbejde ud fra. Endelig siger vi farvel til et brak-krav, som ingen vil savne.

Uffe Dreesen besøgte Esbjerg

TV2’s dygtige udenrigskorrespondent Uffe Dreesen var forbi SAGROs hus i Esbjerg, hvor han delte ud af sin store viden om Rusland og Ukraine. Arrangementet, som Jysk Landboforening, Varde LandboSenior og Sydvestjysk LandboSenior stod for, var aldeles udsolgt.

Den værste §3-panik afværget Mange landmænd på Herning-egnen fik en grim overraskelse i e-Boks i årets andet halvår, hvor kommunen havde været flittig med §3-udpegninger.

Udpegninger, som ofte var svære at genkende for de berørte landmænd. Det lykkedes dog Herning-Ikast Landboforening såvel som landmændene at indgå i en god dialog med kommunen, hvorefter udpegningen ofte blev omgjort.

30

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

SET I BAKSPEJLET

SAGRO fik en selskabsafdeling

Følg med på sagro.dk og oerd.dk og se vores arrangementer

Den 23., 29. og 30. december er SAGROs telefoner åbne fra kl. 08.00 til kl. 12.00, og der vil være omstilling til vagter i fagafdelingerne.

SAGROs huse vil ikke være åbne for personlig henvendelse mellem jul og nytår.

KALENDER

Åbningstider mellem jul og nytår

Vi glæder os til at se jer igen fra 2. januar 2026.

Varde LandboSenior

Generalforsamling

Nytårskur

Onsdag den 18. februar I Bordinghallen Derefter foredrag med Kurt Frost, Bording: Min vej fra Vejen til Bording.

Sædvanlig dagsorden.

Biografen i Ikast

Onsdag den 18. marts kl. 15.00 Vi ser filmen ”Meter i sekundet”.

Derefter spiser vi hakkebøf med bløde løg.

LandboSenior Herning

Foredrag med Hanne Faldborg

Fredag den 20. februar kl. 13.30 Hos SAGRO i Herning Hanne Faldborg: Den 3. alder, gør den til livets bedste.

Generalforsamling

Fredag den 13. marts kl. 11.00.

Hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Sædvanlig dagsorden.

Derefter en fortællekoncert om "Livas sang" med Lone Engsig Hvam og Anders Beck Hald.

Midtjysk LandboSenior

Højskoledag

Mandag den 19. januar kl. 10.00 Lamborghus, Urupvej 12, 7200 Grindsted Der vil være røverhistorier med Tom Skovgård, oplevelser gennem 37 år ved kriminalpolitiet i København, Odense og Vejle, krydret med 12 år i lokalpolitik. Efter frokosten kommer Mette og Poul Nørup med et billedforedrag om en cykeltur langs Rhinen.

Pris: 400 kr.

Tilmelding til Henry Hansen på mail: henryh@altiboxmail.dk eller tlf. 2191 9397 senest den 10. januar.

Foredrag

Mandag den 23. februar kl. 13.30 SAGRO, Billund Martin Merrild, tidligere formand for Landbrug & Fødevarer, fortæller om sit virke som landmand, organisationsmand og politiker.

Pris: 100 kr.

Tilmelding til Jørgen Juhl: jinga@juhljaeger.dk eller tlf. 6134 8618 senest den 16. februar.

Generalforsamling

Mandag den 16. marts kl. 13.30 Hos SAGRO, Majsmarken 1, 7160 Billund Foredragsholder bekendtgøres senere.

Tilmelding til Orla Kalhøj på mail til kalhoj@mvg.net.dk eller på tlf. 2173 0898 senest den 9. marts.

Tirsdag den 13. januar kl. 13.30 På Sportium i Varde Vi ønsker hinanden godt nytår med et glas mousserende vin og kransekage. Derefter foredrag om hyrderne på Skallingen ”før og nu”, med Jette og Bjarne. Der vil være kaffe og kage ca. midtvejs i foredraget.

Tilmelding senest den 7. januar til SAGRO på tlf. 7021 2040.

Pris: 150 kr. som indbetales på konto nr. 7700-147074 ved tilmelding (Husk navn på indbetaler).

Generalforsamling

Tirsdag den 24. februar kl. 12.00 På Sportium i Varde Vi starter med et par stykker smørrebrød. Dagsorden ifølge vedtægter.

På valg: Jørgen Andersen (modtager ikke genvalg) og Albert Christensen (modtager genvalg) Efter generalforsamlingen vil der være en kort gennemgang af årets program og derefter foredrag af tidligere præst Linda Roslyng, født og opvokset i Oksbøl og tidligere præst i Grundtvigskirken i Esbjerg. Undervejs får vi kaffe og kage.

Tilmelding senest den 18. februar til SAGRO på tlf. 7021 2040.

Pris: 100 kr. som betales på dagen.

Foredrag ved Anders Bonde

Tirsdag den 17. marts kl. 14.00 På Kjærgård Landbrugsskole Foredrag over emnet ”Er der noget at grine af, når vi bliver gamle? – Når alderen bliver en kvalitet.

Anders Bonde der er tidligere præst og provst på landet, holder et muntert foredrag om alderdommens værdi. Med udgangspunkt i landbokulturen visen han, hvordan livserfaring kan blive en ressource og giver stof til eftertanke med et smil.

Tilmelding senest den 10. marts til SAGRO på tlf. 7021 2040 Pris: 200 kr. (betales på dagen). Kontaktpersoner: Tove og Knud Jørgensen.

Stort fælles nytårsmøde med Nis Boesdal

Fredag den 9. januar kl. 13.30 Hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Besøg på Café Paraplyen

Onsdag den 18. marts kl. 13.30 Østervold 24, 6800 Varde Tilmelding senest den 13. marts til SAGRO på tlf. 7021 2040.

Pris: 50 kr., som betales på dagen.

Sydvestjysk LandboSenior

Nytårskur 2026

Onsdag den 14. januar kl. 14.00 På Kjærgård Landbrugsskole Anne Søby kommer og fortæller om den oplevelse, hun har haft, hvor hun blev fængslet i 3 måneder og løsladt mod kaution. Arrangementet er et fælles arrangementet med Landbrugsskolen.

Tilmelding senest den 5. januar til SAGRO på tlf. 7021 2040.

Pris: 150 kr. (betales på dagen). Kontaktpersoner: Hanne og Søren Sørensen.

Generalforsamling

Tirsdag den 24. februar kl. 14.00 På Kjærgård Landbrugsskole Ingrid Sand Simonsen fra Hjortkær kommer og fortæller om ”Mit livs rejse”. En rejse fra Skovlund til Hjortkær, er ingen lang rejse, men alligevel har den budt på mange oplevelser.

Tilmelding senest den 13. februar til SAGRO på tlf. 7021 2040.

Foreningen er vært ved kaffen. Kontaktpersoner: Marie og Knud Varming.

Nis Boesdal: Med høtyv og hjerteblod, historier fra det gamle Danmark Nis Boesdal fortæller historiernes historie, deres oprindelse i Bibelen og de gamle eventyr og den skikkelse, vi i dag møder dem med. Uanset om vi fortæller, laver radio, går i biografen eller på biblioteket. I vores kultur er fundamentet den gode historie.

Historierne kan opleves nye og moderne, men hovedparten af de gode historier har dybe rødder.

De berører de fundamentale omstændigheder ved de menneskelige vilkår her på jorden. De er farvet, ikke bare af landet, hvor de fortælles, men også af den landsdel, der har taget historierne til sig.

SENIORKLUBBER

Ikast-Bording LandboSenior

Mødet er et samarbejde mellem LandboSenior Herning, Hedeboernes Seniorklub, Ikast-Bording LandboSenior, Herning-Ikast Landboforening og SAGRO. Yderligere information kan ses i de lokale aviser.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

31

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Til jordbrugere

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul & godt nytår.

Tak for et forrygende 2025 LandboGruppen – Landets professionelle mægler

Skal vi hjælpe dig i 2026?

Kontakt os i dag for en uforpligtende snak!

LandboGruppen JYSK Tlf. 76 60 23 33 jysk@landbogruppen.dk

LandboGruppen SYD Tlf. 41 82 00 23 syd@landbogruppen.dk

JYSK & SYD