Page 1

KULTUR BUNKER Rapport


INDHOLD INDLEDNING Kultur bunker Historisk review DE ARKITEKTONISKE RAMMER Beskyttelsesrum generelt Konstruktion, mål og dimensioner Leje af Betondækningsgrave Rummenes tilstand og praktiske forhold Konteksttyper KULTUR BUNKER Rum og placering Strukturformer Designløsninger og rummenes indretning Installatorisk/Scenografisk opbygning Det rå rum Formidlingsstrategi Program statistik Konklusion og videre forløb DEN EUROPÆISKE DIMENSION Fire store beskyttelsesrum • Bunkr Parukářka • Bunker Berlin • X- Bunker • Gurrebunkeren Albaniens betonpaddehatte Side 25 • Bed & Bunker Forsvarsbunkere Atlantervolden Side 27 Samtidskultur Side 27 • Linjen- Lyset og Fredsskulptur 1995 • The Bunker Secret 1995 • Bunker Love Fokus på værker Side 28 Interiør - det indre rum Eksteriør - de ydre rammer Scene / Kulisse Dekonstruktion Kontrolbunker Side 32 Potentialet Side 32 Side 33 - 34 HISTORISKE BILLEDER KREDITERING Side 35 Side 2 Side 2 Side 2 Side 3 - 8 Side 3 Side 3 Side 7 Side 7 Side 8 Side 9 - 20 Side 9 Side 11 Side 11 Side 11 Side 11 Side 18 Side 19 Side 20 Side 20 Side 22 - 32 Side 22

1


INDLEDNING KULTUR BUNKER

HISTORISK REVIEW

I Aarhus findes der ca. 300 betondækningsgrave (beskyttelsesrum), som ligger skjult under beplantede jordvolde. Her har de ligget i dvale siden 2. verdenskrig og koldskrigstiden, uden at ret mange forbipasserende har været bevidste om deres eksistens. Det er tydeligt, at rummene har et ubrugt potentiale, der stiller sig til rådighed for kreative kræfter, der kan udvikle konkrete idéer eller gentænke nye anvendelsesformer for de mange små underjordiske rum.

Det er de færreste, der ved, at de større danske byer er udrustet med et omfattende beredskab af beskyttelsesrum. For at tage befolkningen bedst muligt i forsvar blev beskyttelsesrummene placeret så tæt som muligt på befolkningen, og der ligger de endnu.

Ved at anvende og inddrage rummene som en del af byens identitet til midlertidige kulturelle formål, vil de samtidig blive delvist vedligeholdt, ligesom de udadvendte aktiviteter i rummene vil medvirke til at informere borgerne om beskyttelsesrummenes tilstedeværelse i byen. Endvidere sætters der implicit et fokus på byens kulturarv og den globale historik, der ligger gemt bag bunkernes tilstedeværelse i byrummet. Kulturforeningen Skjulte Steder valgte derfor i 2012 at tage udfordringen op ved at afprøve rummene som kulturelle platforme for mikroevents. Det resulterede i projektet KULTUR BUNKER, der blev afviklet i tidsrummet 16. september - 11. oktober 2013. Skjulte Steder valgte at afprøve rummenes muligheder og begrænsninger som kulturelle platforme. I KULTUR BUNKER projektet vægtede de arkitektoniske rammer derfor lige så højt som det indholdsmæssige. De arkitektoniske rammer var det element, der skulle motivere kulturaktørerne til en kursjustering i forhold til traditionel tænkning. Vi stillede spørgsmålene: Kan vi indtage byen på en ny måde? Kan vi skabe usædvanlige udtryk i nye rammer? Kan vi skabe præcedens for en mere permanent brug af de underjordiske rum? Hvad er mulighederne, og hvad er begrænsningerne? Afprøvningen viste, at der er fine potentialer i de små underjordiske rum, hvilket denne rapport vil beskrive. Projektleder Annette Damgaard

2

Det er en arkitektonisk udfordring at anvende de minimale rumligheder, og det kræver kreative kræfter at udnytte rummenes potentialer og omdanne dem til brugbare rum. Cand. Arch. Jesper Urup Ruban

For bare 30 år siden var en totalødelæggende verdenskrig en reel trussel. Landets beredskab var klar til at forsvare befolkningen. I dag er et sådant scenarie dog langt mindre sandsynligt, og det er for mange et glemt kapitel i vores historie. Opførelsen af beskyttelsesrum startede allerede under 2. Verdenskrig (1940-45) for at beskytte befolkningen mod luftangreb. Bunkerne blev efterfølgende moderniseret og udbygget under koldkrigstiden, lige som nye beskyttelsesrum kom til. I Aarhus blev de kuppelformede bunkere bygget under 2. Verdenskrig, mens rørbunkerne kom til i under den kolde krig (1945-1989). Man antog at ødelæggelserne under en fremtidig krig ville blive af endnu større omfang end under 2. Verdenskrig, og derfor anrettede og moderniserede man også beskyttelsesrummene. Formålet med beskyttelsesrum var at beskytte civilbefolkningen mod følgerne af et luftangreb. Rummene skulle så vidt muligt være nedstyrtningssikre, sprængsikre, gassikre, yde beskyttelse mod brand og radioaktivt nedfald og have rimelige flugtmuligheder. I tilfælde af en krig skulle beskyttelsesrummene kunne beskytte befolkningen mod radioaktivt nedfald. I den periode hvor det kunne være livsfarligt at opholde sig udenfor, skulle befolkningen opholde sig i rummene, og vente på, at man kunne evakueres. Disse forholdsregler har naturligvis resulteret i nogle rum med et vis vakuum og en speciel akustik. Det er tydeligt, at der ligger et stort uudnyttet potentiale i de mange centralt beliggende beskyttelsesrum. Beredskabsstyrelsen og i dag brandvæsnet er endda indstillet på at gøre dem tilgængelige for offentlig benyttelse i fredstid som nu.

FAKTA OM FORENINGEN SKJULTE STEDER •

• •

• •

Gruppen bag KULTUR BUNKER er SKJULTE STEDER.Skjulte Steder er et projekt, der har fået plads i programmet for Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017 under temaet ”Byen – ruter og spor”. Skjulte Steder blev dannet i 2009 under KulturNat Aarhus som følge af et samarbejde med Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017 om at kortlægge byen. Siden 2009 har Skjulte Steder sat fokus på en pingpong med byens borgere – dels gennem en fotokonkurrence, der indbragte ca. 300 fotos af skjulte steder; dels via en facebookgruppe, hvor vennerne deltager aktivt med input, kommentarer, fotos, film, forespørgsler og deling og dels via guidede ture rundt i byens skjulte identitet. I årene op til 2017 vil Skjulte Steder undersøge, hvorledes vi kan anvende de ubrugte dele af byen og gøre dem til aktive, kulturelle platforme. KULTUR BUNKER, vil være det første i en række af byrumsundersøgelser. Senere vil der blive sat fokus andre skjulte muligheder i f.eks. forladte bygninger, overskudsrum mellem bebyggelser, tagterrasser, baggårde eller parkeringskældre, der alle er steder med et skjult potentiale.


DE ARKITEKTONISKE RAMMER I folkemunde kaldes de underjordiske beskyttelsesrum for bunkere, mens den tekniske betegnelse er betondækningsgrave. En bunker er en betegnelse for en konstruktion bygget til at modstå beskydning for at beskytte enten personer eller det udstyr, som er i bunkeren. I store træk skelner man derfor mellem beskyttelsesrum, kommandobunkere og forsvarsbunkere. I KULTUR BUNKER var det betondækningsgravene, der er sat fokus på.

BESKYTTELSESRUM GENERELT For at få indblik i rummenes potentialer og begrænsninger, er det nødvendigt at kende rummenes funktion, konstruktion og placeringer i byrummet. Beskyttelsesrum er en fællesnavn for alle typer af forstærkede rum, hvis formål er at beskytte befolkningen mod luftangreb. Overordnet set kan beskyttelsesrum opdeles i tre grupper: Kombinerede Offentlige Beskyttelsesrum (KOB-anlæg) er en betegnelse for store offentlige beskyttelsesrum, der er kombineret med en anden funktion. Det kan være offentlige parkeringskældre, fodgængertuneller, lagre og lignende, som er bygget i nyere tid. Sikringsrum er private beskyttelsesrum. Som regel er det forstærkede kælderrum i etagebygninger bygget efter 1950. Betondækningsgrave er mindre, offentlige beskyttelsesrum beliggende ved eksempelvis veje, skoler, parkområder, industriarealer, boligområder.

3

KONSTRUKTION, MÅL OG DIMENSIONER Der findes 38 kuppelformede og 269 rørformede betondækningsgrave i Aarhus kommune. Dertil kommer to kasseformede betondækningsgrave med firkantede rum, hvoraf en anvendes til vinopbevaring for en restaurant.

Det kuppelformede rum

De første betondækningsgrave, blev opført i slutningen af 2. verdenskrig med det formål at beskytte befolkningen mod luftangreb. De tilgængelige materialer var begrænsede som følge af den tyske besættelsesmagts restriktioner overfor det danske marked. Beskyttelsesrummene blev støbt i en kuppelform på stedet ved hjælp af en obligatorisk træforskalling, men med ringe brug af betonforstærkende jernarmering, der var en mangelvare. Kuplerne blev enten støbt enkeltvis, som tvillingebunkere med en fælles indgang eller som trippel bunkere, hvilket dog kun ses i København. Oprindelig var de kuppelformede beskyttelsesrum indrettet med træbænke og en træstige, der gjorde det muligt at benytte den flugtvej, som var placeret i toppen af kuplen. Under den kolde krig blev kuplerne moderniseret og fik indlagt sandfiltre til filtrering af forurenet luft. Selve rummene er 664 cm. I diameter og 250 cm i højden i rummets midte.

Det rørformede rum

I koldkrigstiden, ca. 1947 – 1990, anså man atomkrig som en reel risikofaktor, der ville indebære langt større ødelæggelser end under 2. verdenskrig. Fra 1945 og frem til 1960’erne opførte man derfor en ny type cylinder- eller rørformede betondækningsgrave. I København blev denne type betondækningsgrav støbt på stedet ved hjælp af en træforskalling, mens man i Aarhus brugte præfabrikerede, jernarmerede delelementer, som blev samlet på stedet. Disse beskyttelsesrum kendes som Aarhus-røret. De fleste cylinderformede betondækningsgrave er indrettet med et trægulv og en bænkerække i træ langs hver side. Oprindeligt var her også et tørkloset. Cylindrenes samlede længde er 1600 cm., hvoraf indgangspartiet og flugtudgangen begge har en længde på 150 cm.


4


Afdækning af betondækningsgrav. Foto: Annette Damgaard

5


Fyldt beskyttelsesrum, Kongens Have, Odense. Foto: FynskeBilleder.dk


LEJE AFBETONDÆKNINGSGRAVE Betondækningsgravene er konstrueret så robuste, at de fortsat menes at være egnede til beskyttelsesformål. De kan dog ikke umiddelbart tages i brug, men skal kunne klargøres på kort tid, såfremt forsvarsministeren vurderer, at det er nødvendigt. Beredskabsstyrelsen har dog valgt, at gøre betondækningsgravene tilgængelige for offentligheden i fredstid på betingelse af, at det ikke indebærer en forringelse af rummets primære anvendelsesformål som beskyttelsesrum. Dertil kommer, at rummene skal kunne bringes tilbage til den oprindelige funktion med kort varsel. Kort varsel er ifølge Aarhus Brandvæsen ca. én uge. Afdækning af betondækningsgrav. Foto: Annette Damgaard

I København så vel som i Aarhus har rummene primært været lejet ud til øvelokale for musikgrupper, opmagasinering, f.eks. vinlager, lagerrum for håndværkere, cykelparkering og udstillinger. Betondækningsgravene udlejes af både Aarhus og Københavns Brandvæsen. I fredstid gives der plads til 15 personer pr. rum, mens der i akutte livstruende situationer åbnes op for 50 personer pr. rum

RUMMENES TILSTAND OG PRAKTISKE FORHOLD Nogle beskyttelsesrum er i god stand og tørre, mens andre er præget af tidens tand og har visse defekter og mangler. Fugt, utætheder, mudder og vand er nogle af de ting, man kan møde i de gamle rum. Hertil kommer affald og graffiti, der er tilført af folk, som har fundet ind i de ulåste eller opbrudte rum. Endvidere kan nogle af de tilbageværende træbænke og -gulve være i dårlig stand visse steder. Beskyttelsesrummene er som oftest uden strøm og varme, hvorfor man enten må låne strøm fra omkringliggende nabobygninger eller installere af generatorer. En anden mulighed er at få åbnet en strømport eller brønd. I Aarhus kan man kontakte EL:CON og/eller Trafik og Veje og ad den vej få åbnet en strømport.

Rengøring af betondækningsgrav. Foto: Annette Damgaard

Afdækning af betondækningsgrav. Foto: Annette Damgaard

7

Affugtning af betondækningsgrav. Foto: Annette Damgaard


KONTEKSTTYPER I Aarhus har Arkitekt Cand. Arch. Jesper Urup Ruban vurderet, at man kan kategorisere betondækningsgravenes placering i syv konteksttyper. Analysen giver et godt billede af muligheder så vel som begrænsninger. 1. Trafik: Rum der knytter sig til trafikale områder og er tilegnet trafikanter. Disse rum er svært tilgængelige, da de ofte ligger i midterrabatten. 2. Natur og parker: Rum der ofte er placeret i små enklaver i parkområder og er derfor velegnede til fælles designløsninger. 3. Sport og fritid: Rum der er placeret ved sportsanlæg og er velegnede til sports- og klubaktiviteter. 4. Skole og uddannelse: Rum der er placeret ved skoler og uddannelsessteder. De kan med fordel bruges til leg og læring, studiegrupper eller sociale møderum. 5. Industri: Rum i tilknytning til det industrielle havneområde er begrænset af stedets funktion og derfor ikke anvendelig. 6. Urban: Rum der er placeret i byrummet på pladser og torve. Der er kun få tilbage i den centrale bykerne, men i kraft af deres centrale beliggenhed, har de stor anvendelses værdi. 7. Boligen: Rum placeret tæt på boligkvarterer, der strækker sig fra den offentlige til den private rum. Disse betondækningsgrave kan dels bruge til beboeraktiviteter eller offentlige aktiviteter i tæt samarbejde med beboerne.

8

Afmærkning af bunkere i Aarhus, Jesper urup Ruban.. Foto: Annette Damgaard


KULTUR BUNKER I KULTUR BUNKER satte vi fokus på afsøgende, stedspecifikke og tværæstetiske events, med det formål at udfordre de snævre rammer, som bunkerne tilbyder. Vi ønskede at undersøge om rummene er brugbare til små kulturplatforme for mikroevents og sociale møderum. I projektet lagde vi derfor lige stor vægt på indhold og rammer – altså KULTUR og BUNKER. Bunkerne dannede således ramme om afsøgende ”laboratorier”, der satte fokus på at udforske rummenes lydmæssige og rumlige muligheder. Arbejdsgruppen bestod af Arkitektfirmaet GUSTIN A/S i samarbejde med Arkitekt Jesper Urup Ruban og en gruppeelever fra Arkitektskolen Aarhus, Teater Fluks, Litteraturen på Scenen (LIPS) og Dansk Institut for Digital Musik (DIEM). Hertil kom et OPEN CALL, hvor i alt 12 deltagere bød ind med bl.a. udstilling, oplæsninger, workshop, foredrag o.a.

RUM OG PLACERING Til afprøvningen benyttede vi os af i alt tre kuppelformede og tre cylinderformede betondækningsgrave, beliggende på fire lokaliteter inden for den indre ringgade – altså Aarhus C.

Opbygning, ATLS. Foto: Annette Damgaard

1. En kuppelformet tvillingebunker ved Aarhus Lawns Tennis Selskab - ATLS (Konteksttype 3: Sport og fritid) 2. En kuppelformet enkeltbunker ved Læssøesgade Skole og skolens fodboldbane (Konteksttype 3 + 4: Skole og uddannelse/Sport og fritid) 3. En kuppelformet tvillingebunker på hjørnet af Nørreboulevard /Nørrebrogade (Konteksttype 6: Urban) 4. Tre cylinderformede bunkere på Regenburgs Plads (Konteksttype 7: Bolig) Spredningen af bunkernes placering i byrummet sammenstillet med visse bunkernes tilstand umuliggjorde en samling af arrangementerne i en klynge, hvor begge bunkertyper var tilgængelige. Fordelen var omvendt, at eventene kunne udbydes til lokale borgere i de nordlige-, vestlige- og sydlige bydele i Aarhus C.

Betondækningsgrav, Læssøesgade Skole Foto: Annette Damgaard

9


Arkitekttegning. Foto: Annette Damgaard

BetondĂŚkningsgrav. Foto: Svend-Ă…ge Ekberg

10


STRUKTURFORMER

ningsmuligheder, fungerede konstruktionen også som en rumlig lysinstallation i skiftende farver. Lysinstallationen fungerede som et stemningsskabende bearbejdning af rummets indretning og var bygget op af LED-lys opdelt i ca. 10 zoner og fordelt på omkring 1000 LED-dioder, der var programmeret individuelt i et ca. 40 minutter langt forløb. Rummet ændrede derved karakter fra kold til varm. Installationen gik i samspil med en lydlig repræsentation af kommende oplæsningsarrangementer leveret af Litteraturen på Scenen. Pladsen ved nødudgangen for enden af røret fungerede som scene for Litteraturen på scenen, der holdt oplæsningsarrangementer to aftener. I projektets slutfase vistes en videoinstallationen, ’Poetic Geometrics,’ af kunstnerduoen Gravengaard og Hvid.

rundt bord. Det overskydende rum bag bænken blev fyldt op med store gennemsigtige fitnessbolde, der kunne flyttes rundt i rummet og bruges til siddepladser. Boldene stod i kontrast til de tunge og kantede rum og blev lyst op af blåt LED-lys, som var lagt under konstruktionen. Lyset blev filtreret gennem de transparente bolte, hvilket blødte rummet op. Indretningen fungerede således, at det for gæsterne var muligt at vælge imellem den intime oplevelse af arrangementet eller den afslappende distancerende oplevelse i den perifere loungedel på boldene. Herved blev det muligt at imødekomme både tilskuernes og aktørernes forskellige behov. Rummet blev afprøvet som undervisningslokale og legerum for børn samt foredragslokale, oplæsningsrum, workshopplads og chill-out rum for voksne.

INSTALLATORISK / SCENOGRAFISK OPBYGNING

Ud fra dette koncept udviklede Arkitektfirmaet GUSTIN A/S - Stephan Gustin i samarbejde med arkitekt Jesper Urup Ruban og studerende fra Arkitektskolen Aarhus tre forskellige strukturformer til tre rum og i forhold til de toneangivende events, der skulle præsenteres i rummene.

2. Den kuppelformede tvillingebunker ved Aarhus Lawns Tennis Selskab blev designet som studio-space og koncertplatform for DIEM (Det jyske Musikkonservatorium). Koncertrummet blev opbygget med en række moduler i form af loungemøbler bygget af træ, der indbød til at sidde eller ligge. Ved at lægge LED-lys under konstruktionen, blev der skabt et stemningsfuldt rum med indirekte belysning, der fremhævede rummets hvælving. I rummet kunne man opleve musikken, og de tilhørende digitale billed-projektioner. Det tilstødende rum fremstod som en stedspecifik totalinstallation med blåt LED-lys og en spejlkuppel, som forstærkede dome-effekten. En cirkulær opbygget bænk, der skrånede ud mod væggene gjorde, at man også her kunne sidde eller ligge og afsøge bunkerens væsen eller være social. Til dette rum blev koncerterne og de digitale billeder streamet, hvilket forbandt rummene og gjorde oplevelsen til en helhed.

1. En af de tre cylinderformede rørbunker på Regenburgs Plads blev omfortolket med et installatorisk møbel, der fremstod som en utraditionel bænk eller opholdszone. Ved hjælp af fastgjorte seler fik man mulighed for både at hænge, sidde, stå og ligge. Denne alternative måde at opholde sig i rummet på gjorde, at tilskuerne blev en del af indretningen. Udover at give nyfortolkede og brugeraktiverende indret-

3. Den kuppelformede enkeltbunker ved Læssøesgade skole blev designet og taget i brug som et multifunktionelt rum for Open Call arrangementer af divergerende art. De mange forskelligartede arrangementer stillede krav til en vis foranderlighed i rummet, der blev løst ved at bygge et cirkulært, integreret møbel, der dannede et center med plads til en lille scene, der også gav mulighed for at indplacere et

Som udgangspunkt valgte vi at afprøve rummene i tre forskellige strukturformen: 1. Det designede og arkitektindrettede rum 2. Stedspicifik scenografisk opbygning 3. Det rå og uændrede rum

DESIGNLØSNINGER OG RUMMENES INDRETNING Udgangspunktet var at omdanne nogle kuppel- og rørformede bunkere til offentlige rum under jorden i form af små urbane åndehuller, hvor man sluses ind i et stemningsfyldt, underjordisk univers som Alice i Eventyrland. De underjordiske miljøer ville kunne fungere som multifunktionelle rum, sociale møderum, cafémiljø, refleksionsrum, mini-konferencerum og eventrum for byens kulturaktører samt borgerne generelt. Omdrejningspunktet var et multianvendeligt urbant interiør eller møbel specielt designet til de aarhusianske bunkere. De nye urbane multimøbler skulle skabe poetiske, sensoriske og nytænkende oplevelser i byens nye rumligheder. Møblet tog samtidig stilling til nogle af de problemstillinger, den nye type af rum indeholder og gav på den måde en meget direkte og nytænkende guide til, hvordan dette underjordiske miljø kan indtages.

11

Den kuppelformede tvillingebunker på hjørnet af Nørrebrogade og Nørre Boulevard fungerede som lokation for performanceinstallationen B13, iscenesat af Teater Fluks. B13 tog udgangspunkt i den sidste dag i Mayaernes kalender, og en deraf følgende kritisk overgangsperiode til en ny tidsepoke. Rummene blev bygget op som et mytisk scenarium, der forenede performance, installation, sang og sanseindtryk til et samlet udtryk – et Gesamtkunstwerk. I det installatoriske arbejde blev der lagt vægt på samspillet mellem bunkernes to rum. På den ene side traditionerne og de faste holdepunkter fra den svundne tid, og på den anden side drømme, ønsker og utopier om den nye tidsalder. Vogteren og Seeren. Tvillingekuplerne blev sat i scene som et tempel for disse dialektiske energier. Som gæst i bunkeren blev man budt indenfor i det midlertidige kraftcenter, der balancerede universets modsatrettede kræfter. Her var der mulighed for at interagere med kraftcenterets beboere, bidrage til den nye kalender, eller blot være til stede som en stille betragter.

DET RÅ RUM To af de rørformede bunkere på Regenburgs Plads blev anvendt som udstillingrum i sin rå, originale og uændrede form. Fire forskellige udstillinger fik plads her.


Regenburgs Plads, Opholdszone. Foto: Jesper Urup Ruban

Regenburgs Plads, installatorisk møbel. Foto: Annette Damgaard

Regenburgs Plads, Litteraturen på Scenen. Foto: Svend-Åge Ekberg

12

Regenburgs Plads, Poetic Geometrics. Foto: Jesper Urup Ruban

Regenburgs Plads, installatorisk møbel. Foto: Annette Damgaard


Aarhus Lawns Tennisselskab, DIEM. Foto: Svend-Ă…ge Ekberg


Aarhus Lawns Tennisselskab, DIEM. Foto: Svend-Ă…ge Ekberg


Læssøesgade Skole Bunkeren, Perleplade Syndikatet. Foto A. Damgaard

Læssøesgade Skole Bunkeren, Børn af Byen. Foto Annette Damgaard

Læssøesgade Skole Bunkeren, Arkitektteamet. Foto Jesper Urup Ruban Læssøesgade Skole Bunkeren, Arkitektteamet. Foto Jesper Urup Ruban

15

Læssøesgade Skole Bunkeren, Arkitektteamet. Foto Jesper Urup Ruban


16

B13 Teater Fluks. Foto Skipper Photography

B13 Teater Fluks. Foto Skipper Photography

B13 Teater Fluks. Foto Skipper Photography

B13 Teater Fluks. Foto Skipper Photography


Tænketank - Efter Hånden ved Vibeke Rønsbo. Foto Annette Damgaard

Under Jorden, Opgang2’s Billedspor: Foto Annette Damgaard

17

Pink Army Kontrolbunker. Foto Annette Damgaard

Højere Vande ved Lisbeth Hermansen: Foto Annette Damgaard


Infrastruktur

Tilst

org

Hasle

Aarhus C

Brabrand

Befolkningstal i Aarhus : 316.326

Åbyhøj

Silkeborg

0 - 19 years 69.398 22 %

Stautrup

g or Viby

rb

de

an Sk

Hasselager

20 - 40 years 114.624 36 %

Infrastrukturen centrerer sig om fire ringgadesystemer, hvoraf de to inderste indkredser hjertet af Aarhus. Den ældste bykerne, latinerkvarteret, ligger omkredset af Aaboulevarden, Immervad, Guldsmedegade, Klostergade og Graven, der omtrent svarer til beliggenheden af vandløbene omkring de gamle vikingevolde. Det næste ringvejssystem ligger langs fortidens byporte: Nørreport, Nørre allé, Nørregade, Vesterport, Vester Allé og Sønder Allé. Herefter følger den Indre Ringgade og den Ydre Ringvej. Hjertet af Aarhus tiltrækker folk som en magnet, og gør en decentralisering af kulturoplevelser meget vanskelig. Men kun få af de 312 betondækningsgrave ligger i dette centrale

18

Højbjerg Odder

Holme

40 - 65 years 91.956 29 %

Risskov

Vib

Gellerup

65 - 95 years 40.348 13 %

Vejlby

Skejby

s der Ran

Aarhus ligger i et ådal, omkranset af byens opadstigende bakkedrag med Holme Bjerge og Skåde Bakker mod syd og Lisbjerg bakke mod Nord. Fra vest skærer Århus Å sig ind midt igennem byen, hvor den udmunder i Aarhus Bugten. Landskabets udformning med de mange lange bakkedrag og deraf følgende stejle veje, giver en infrastruktur, der gør, at det er vanskeligt at decentere kulturelle begivenheder. Folk samles i byens centrum og bevæger sig ikke gerne op ad bakke til kulturelle begivenheder i byens udkant eller i forstæderne. En del af problematikken udmønter sig i, at Aarhus er en universitetsby med mange unge, der cykler.

kernepunkt. Valget faldt derfor på betondækningsgrave, der ligger indenfor den indre ringgade, der omkranser Aarhus C. Ikke desto mindre ville udvalget af gode bunkere have været optimeret ved at inddrage områder, der rækker længere ud til den ydre ringvej. Men her ville afstanden mellem de valgte bunkerlokationer have været for stor og logistisk besværlig.

Grenaa

FORMIDLINGSSTRATEGI

Tranbjerg

Formidling

I formidlingen af KULTUR BUNKER kalkulerede vi med tre problemstillinger: 1) begrænset økonomi, 2)bunkernes ucentrale beliggenhed, 3) publikums begrænsning på max. 15 personer pr. bunker. Med dette for øje blev en massiv og omkostningsfuld markedsføring fravalgt, hvilket i sig selv hindrede et alt for stort tilløb til arrangementer med begrænset plads. Alternativt faldt valget på en markedsføring gennem de sociale medier, flyers og plakater i lokalområderne og til cyklister samt pressemeddelelser til offentlige medier. Den målrettede formidling til lokalbefolkningen i de specifikke områder viste sig at være en positiv løsning i forhold til bunkernes decentrale beliggenhed. Samtidig skabte formidlingen på de virale-/sociale platforme en passende blabla-efekt: ”har du hørt at….”.


PROGRAM OG STATISTIK

Program → 23.sept. 24.sept. 25.sept. 26.sept. 27.sept. 28.sept. 29.sept. 30.sept. 1. okt.

Onsdag

2. okt.

Torsdag Fredag Lørdag Søndag

3. okt. 4. okt. 5. okt. 6. okt.

Mandag

7. okt.

20.00: Kati Linek Phaedrus Isaktelefon

Tirsdag

8. okt.

20.00: Christian Tronhjem Göran Tesla Coil Brain Beebop

9. okt.

20.00: Dögenigt Sebastian Edin Zack Christ Natal & Milan Zaks

10. okt.

Kl. 20.00: Mads Engell Nicole Pedersen Simon R.Christensen & Xiaogang Zeng Filip Ja

11. okt.

Kl. 20.00: §tasis Andrew Dorman Olga Szymula Thomas Wernberg

Onsdag

Torsdag

Fredag

19

DIEM: Aarhus Lawn Tennis Selskab

STED Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mandag Tirsdag

Teater Fluks: Nørre Boulevard

Vand: 19.00 -23.00:

Mælk: 19.00 -23.00

Blod: 19.00 - 01.00

LIPS: Regenburgs Plads

Open Call-bunker: Læssøesgade Skole

´Pink Army: Regenburgs Plads 14.00 – 17.00: ”Tænketanken: Efter Hånden” 14.00 – 17.00: ”Tænketanken: Efter Hånden” 17.00 – 20.00: ”Tænketanken: Efter Hånden” 11.00 - 14.00: ”Tænketanken: Efter Hånden”

11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Lydinstallation

11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker 11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker 11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker 11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker

11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Lydinstallation

11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker 11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker 11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker 11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker 11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker

16.00 - 18.00: Bunker construction 16.00 - 18.00: Bunker construction

10.00 - 11.00: Nat. Hist. Museum: School Children 10.00 - 11.00: Nat. Hist. Museum: School Children 13.00 - 14.00: Nat. Hist. Museum: School Children 16.00 - 18.00: Bunkerindretning 16.00 - 18.00: Bunker construction 19.00 – 21.00: Take Away Artmuseum 13.00 – 17.00 Take Away Artmuseum 13.00 – 17.00 Take Away Artmuseum 16.00 -18.00: UNEDER JORDEN Opgang2s Billedspor

19.00 - 20.00: Nat. Hist. Museum: Animals down

11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker 19.00 + 21.00 : oplæsning af Bjørn Rasmussen, Mads Mygind og Olga Ravn.

15.00 -18.00: UNEDER JORDEN Opgang2s Billedspor

19.00 - 20.00: Nat. Hist. Museum: Animals down 20.00 – 21.00: Børn af Byen

11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker 11.00 - 19.00: Lydinstallation 19.00 + 21.00 : oplæsning af Bjørn Rasmussen, Mads Mygind og Olga Ravn.

15.00 -18.00: UNEDER JORDEN Opgang2s Billedspor

19.00 - 22.00: PerlepladeSyndikatet

11.00 - 19.00: Lydinstallation 19.00 - 21.00: ”Poetric Geometrics”

11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker

15.00 -18.00: UNEDER JORDEN Opgang2s Billedspor

18.00 – 19.00: Besættelsesmuseet 19.00 – 20.00: Daniel Boysen – reading

19.00 - 21.00: ”Poetric Geometrics”

11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker

15.00 -22.00: UNEDER JORDEN Opgang2s Billedspor

18.00 – 19.00: The Occupation Museum 19.00 – 20.00: Food in Bunker 20.00 – 21.00: Daniel Boysen


PR Statistik

KONKLUSION OG VIDERE FORLØB

Web og sociale medier

Medieomtale

ISSUU.com Program KULTUR BUNKER

Jyllandsposten 24.02. 13

Byens bunkere åbnes for musik.., Louise Bull Nyvang

ISSUU.com Program DIEM

Aarhus Onsdag 18.09. 13

Tag med børnene på underjordisk rejse

aarhus2017.dk 31.01 13

Penge til underjordisk kunst

Aarhus Stiftstidende 21.09.13

aarhus2017.dk 23. 09.13

Kom med på opdagelse under Aarhus

Jyllands Posten 21.09.13

Kom med under jorden, Signe Haahr Lindegaard

facebook.com/skjulte.steder

4900 venner

P4 Østjylland 23.09.13

P4 Morgen, Anja Thordal

Facebookside,Why Aarhus

4430 venner

TV2 Teen

Teen TV om KULTUR BUNKER

Facebookside,PerlePlade Syndikatet

2090 venner

VINK 23.09.13

Oplev Aarhus under jorden, Lisa Larsen

Facebookside, Århus Artillery

2040 venner

Jyllandsposten 02.10.13

Om Morten DD og børn i bunker

Facebook Gruppe, KULTUR BUNKER

1500 medlemmer

VINK 9.10.13

Musik under jorden, Lisa Larsen

Facebook Begivenhed, KULTUR BUNKER

4900 inviterede

Facebook Gruppe, Institut for X

1500 medlemmer

Politiken 11. 10. 13 Tv2 Teen

I Byen, Emma Oehlenschläger Reportage

Facebook Gruppe, Godsbanen

1900 medlemmer

TV2 Østjylland 21.11.13

Reportage, Jakob Kryger

Facebook Gruppe, Frontløberne

830 medlemmer

13 kanaler

Lukket Facebook Gruppe, Dramaturgi AU

570 medlemmer

Facebook Gruppe, InterCulturClub

1250 medlemmer

Dækning Lokalformidling

Facebook Gruppe, Livet på Trøjborg

45 medlemmer

Facebook Gruppe, Visit Aarhus

26 medlemmer

Fanside, This is why I <3 Aarhus

6030 likes

Fanside, Aarhus 2017

8500 likes

Fanside, Vi der cykler i Århus

2975 likes

Dænking Netværk

20 kanaler

Bunkeren Nørreboulevard/Nørrebrogade Nobelparken nær Nørreboulevaed bunkeren

40 Plakater

Kommunehospitalets Patient Hotel

1 Plakater

Aarhus Lawns Tennis Selskab Klubhuset og Kantinen

4 plakater

Læssøesgade Skole Boligkvarteret omkring Læssøesgade Skole

Aarhus Billedkunstcenter

Regenburgs Plads

Aarhus Litteraturcenter

Boligkvarteret omkring Regenburgs Plads

100 flyers + 6 plakater

Aarhus Scenekunstcenter

Kulturinstitutioner i øvrigt

48 Plakater

Cykelrute i Cykelkurve

700 Flyers

Ialt Guidet tur og omvisning

100 plakater + 950 flyers

4 guidede ture for internationale studerende 5.c fra Gammelgaardsskolen

200 studerende 20 elever og lærere

Ialt

220 folk

Litteraturen på Scenen

Netværk og facebook

DIEM

Netværk og Program

Teater Fluks

Netværk, facebook, flyers

Arkitekt Skolen

bla-bla-bla viral formidling

I alt

7 netværkssteder +

Besøgstal

Hver bunker kan max. Kapere 15 personer ad gangen.

20

150 Flyers

Skolens intranet

DIEM

5 aftener á 3 koncerter

ca. 35 pr aften

Teater Flux

3 dage

ca. 30 pr. dag/aften

175

Lysinstallation: Litteraturen på Scenen

16 dage

ca 12 pr. dag

Litteraturen på Scenen

2 aftener

ca. 25 pr. aften

50

Poetic Geometric

2 aftener

ca. 60 pr. aften

120

90 188

Tænketanken: Efter Hånden, Vibeke Rønsbo 4. dage

ca 10 pr. dag

40

Take Away Art Museum, Lisbeth Hermansen3 dage

ca 10 pr. dag

30

Opgang2 billedspor

5 dage

ca 10 pr. dag

50

Pink Army kontrolbunker

13 dage

ca 10 pr. dag

130

Naturhistorisk Museum – ”Dyr i Dybet” /Børn 3 skoletimer

ca 15 pr time

45

Børn af Byen

1. aften

15 personer

15

PerlepladeSyndikatet

1. aften

20 personer

20

Besættelsesmuseet + mad i bunker

2 aftener

ca. 15 pr aften

30

Daniel Boysen oplæsning

2 aftener

ca 3 pr. aften

6

Guided tur med internationale studerende 4 dage 5.c fra Gammelgaardsskolen 1 formiddag

50 pr. tur 20 elever og lærer

Samlede besøg

ca.

19 dage

200 20

1209

Afprøvningen under KULTUR BUKER har vist at byens betondækningsgrave har et mangfoldigt potentiale for midlertidige events. Rummene er anvendelige til en bred vifte af kulturarrangementer såvel som til sociale møderum, rum for leg og læring for børn og mange flere endnu uprøvede formål. Udfordringen ligger først og fremmest i rummenes fysiske tilstand, dernæst i publikumsbegrænsningen og sidst men ikke mindst i de vilkår, der er i tilfælde af katastrofemeldinger, som betyder, at man skal rømme rummene med kort varsel, men med dette for øje er mulighederne så afgjort gode og bør i høj grad inddrages som en del af byens identitet. KULTUR BUNKER har foreløbig affødt en øget interesse for at anvende bunkerne til forskelligartede formål. Dels har Skrænten, der fungerer som SFO for børnene på Læssøesgade Skole nu lejet den kuppelformede betondækningsgrav på skolen til brug for leg og læring. En bunker ved IT-parken i Aarhus vil fremover fungere som galleri under navnet BUNKTYM Gallery Space, og dertil kommer at har Arkitektskolen Aarhus iværksat et studieforløb omkring byens betondækningsgrave og deres mulige anvendelse. Dertil kommer at to teatergrupper har rettet henvendelse angående mulig brug af bunkere som scene.

Det videre forløb

Foreningen Skjulte Steder har i gennem de sidste fire år samarbejdet med Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017. KULTUR BUNKER er et de strategiske projekter, der afvikles og udvikles i årene op til 2017. Tanken er, at projektet skal sprede ringe i vandet og forplante sig lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, hvorved stafetten gives videre til næste frontløber. Foreningen Skjulte Steders rolle vil frem over være at inspirere, knytte bånd og dele viden om nye bunkerprojekter i Danmark og Europa på baggrund af den erfaring, vi har draget og med samarbejde for øje. Det vil derfor være relevant at kaste et blik på, hvad der rører sig, og hvad der har rørt sig på national og europæisk plan.


0 0

125

250 125

Rapporten sendes ud til mange Europæiske netværk her i balndt nedenstående: ECoC - european capital of culture ECoC - european capital of culture ENCC - european network og cultural centers ENCC - european network og cultural centers In Situ - european network for artisticcreation in public space In Situ - european network for artisticcreation in public space Districts of Creativity Districts of Creativity

500 Kilometers 250

500 Miles

Umeå

Tampere Bergen

Helsinki

Tallin Skotland

Glasgow

Riga Region Midtjylland Aarhus

København Vilnius

Bury Terschelling Norwich Rotterdam

Berlin

Flandern Neerpelt Saint-Josse-ten-Noode Nord-pas de calais Mons Prag

Sotteville de rouen Rennes Saint-Barthélemy-d’Anjou

Warszawa

Wrocław

Košice

Baden-Württemberg Wien Graz

Chalon-sur-Saône

Rhône-Alpes Vanaria Reale

Lombardiet

Budapest Pécs

Zagreb

San Sebastian Valladolid Cantalonien

Pristina

Sofia

Murcia

21

Paphos


60°0'0"N

DEN EUROPÆISKE DIMENSION I dette afsnit sættes der fokus på et udvalg af tiltag , hvor forskellige bunkertyper har været anvendt til kulturelle formål.

FIRE STORE BESKYTTELSESRUM Bunkr Parukářka - underground musikklub

50°0'0"N

Ved indgangen til parken fra Olšanského i Prag ligger et komplekst bunkersystem bygget i 1950’erne. Bunkersystemet er en såkaldt ”fallout shelter” - et lukket rum, specielt designet til at beskytte borgerne fra radioaktivt nedfald som følge af en atomeksplosion under Den Kolde Krig. ”Bunkr Parukářka“ kan rumme cirka 2.500 personer og er forbundet til et metrosystem. Systemet har indgange fra forskellige punkter. Dele af komplekset er stadig klar til brug i tilfælde af livstruende situationer, mens en tiendedel af systemet er forpagtet ud og fungerer som musikklub, klatrevæg og museum. Endvidere er der lagerlokaler og en Radiokommunikations station for nødmeddelelser, som blev brugt i 1968.

Bunker Berlin - fra undergrund til elite

40°0'0"N

Reichsbahnbunker i Berlin Mitte er et Luft beskyttelsesrum (Air-raid shelter) bygget i 1943 af det nazistiske Tyskland, der fungerede som sikringsrum ca. 3.000 Reichsbahn togpassagerer. Bygningen areal er på 1000 m² og er 18 meter høj og væggene er op til to meter tykke. Der er 120 værelser på fem etager. I maj 1945 indtog den Røde Hær bygningen og omdannede den til en fangelejr, men fra 1949 blev bunkeren brugt til opbevaring af tekstiler og senere som lager for tropisk frugt. I sommeren 1992 blev stedet omdannet til verdens hårdeste hardcore techno klub, hvor Gabba , hård trance , house og breakbeat blev afholdt på fire etager . Efter et par razziaer i 1995 lukkede klubben, og efterfølgende reduceres kulturtiltagene til uregelmæssige begivenheder. En af disse var nytårsaftensfesten ”The Last Days of Saigon”, der blev forbudt, men alligevel fandt sted. Et andet arrangement af helt anden karakter var Die große Schau der Erotik: 1. Berliner ”Sexperimenta” 1995. I 2003 købte Christian Boros bygningen til sin private samling

22

af moderne kunst: ”Samlung Boros”. Bygningen blev efter følgende transformeret af arkitekterne REALARCHITEKTUR til et 320 m2 kvadratmeter udstillingsrum med et 450 m2 penthouse på taget. Renoveringsarbejdet blev færdigt i 2007, og den første udstilling åbnede i 2008 med værker af bl.a. Olafur Eliasson, Elmgreen og Dragset. I 2012 åbnede ”Sammlung Boros # 2 med 130 værker af 23 kunstnere.

X-Bunker

En dansk pendant til ”Samlung Boros”, men i langt mindre størrelsesorden er X-Bunker, der administreres af Sønderborg Kunstråd. I en gammel jernbanetunnel indrettede man i 1960’erne et koldkrigstids beskyttelsesrum med to store rum på hhv. 10 x 20 m og 10 x 16 meter. Højden er 5 meter på det højeste punkt i tunnelen. Rummene har i en periode været omdannet til udstillingsrum for alternative og eksperimenterende udstillinger af høj faglig standard. Udstillingerne tog sigte på at bryde konventionerne og den sædvanlige opfattelse af, hvad et udstillings rum er og hvordan det kan bruges, og havde et særligt fokus på tysk og dansk samtidskunst. Grundet indbrud og problemer med sikring af rummene, står X-Bunker på ”standby”.

Gurrebunkeren

I Krogenberg Hegn ved Gurre, Nordsjælland ligger Danmarks første atomsikrede regeringenbunker fra den Kolde Krig. Den blev bygget fra 1958 til 1961 og var beregnet til at huse regeringen og regenten (Frederik IX) i tilfælde af angreb. Bunkeren blev bygget fra 1958 til 1961 og rummer 670 m2 på to etager og sikret under en 1,75 meter tyk betonmur dækket af jord, træer og planter. Anlægget kunne kun rumme 50 personer og blev hurtigt for småt. I 1970’erne blev Gurrebunkeren suppleret med et større regeringsanlæg i Østdanmark. I 1990’erne lejede Post og Telegrafvæsenet bunkeren, som blev renoveret og udsmykket af kunstneren Poul Gernes, der farvesatte vægge, døre, skabe og interiør. I 2013 blev det besluttet at nedlægge bunkeren. Dens fremtid er derfor uvis, men bunkeren gemmer stadigvæk på Poul Gernes’ kunstneriske udsmykninger.


Reichsbahnbunker BUNKER BERLIN Foto: Wikimedia Commons

Bunkr Parukářka Foto: Honza Groh

23

SAMLUNG BOROS: Klara Lidén. Fountain, 2011. Foto: © NOSHE

X-BUNKER: Resonance Improvisation Laboratory, William Bilwa 2011

X-BUNKER: Anna Borgman. Waiting Room, 2010. Foto: A.B.


Gurrebunkeren, Udsmykning Poul Gernes 1990. Foto:Christian Olesen Obel

Gurrebunkeren, Udsmykning Poul Gernes 1990. Foto:Christian Olesen Obel

24


ALBANIENS BETONPADDEHATTE I tidsrummet mellem 1950 og 1985 anlagde den tidligere kommunistiske diktator i Albanien, Enver Hoxha, mere end 700.000 betonbunkere i det lille land - ca. en til hver husstand. Bunkerne skød op som betonsvampe, der blev konstrueret til at beskytte indbyggerne mod truslen om en invasion fra udlandet. Angrebene kom dog aldrig, og bunkerne ligger nu som fysiske minder om den kolde krig. Enkelte af de små betonpaddehatte er i dag omdannet til butikker og salgssteder, mens andre bruges af bønder til opbevaring af redskaber og til dyr.

Bed & Bunker

BED & BUNKER var et projekt baseret på en diplomafhandling skrevet af den albanske Dipl.-Ing. Iva Shtrepi, da hun studerede interiørdesign på FH Mainz i Tyskland. Forskningsprojektet udviklede sig til et samarbejdsprojekt med studerende fra FH Mainz og POLIS Tirana Universitet, Albanien og tog udgangspunkt i at udvikle en prototype på, hvordan bunkerme kunne omskabes til indkvarterineg og overnatning for turister langs en sti på tværs af landet fra bjergene til kysten. Den første prototype blev bygget i september 2012 i Lezhe, Tale i Albania med planlagt åbning d. 21. september 2012. Umiddelbart før åbningen blev projektet lukket ned af staten uvis af hvilke grunde. Den indrettede bunker er i øjeblikket hverken tilgængelig eller anvendelige som oprindeligt planlagt. Betonpaddehat, Albanien. Foto: Bed & Bunker

25


Bed & Bunker. Foto: Bed & Bunker

Bed & Bunker. Foto: Bed & Bunker

26

Bed & Bunker. Foto: Bed & Bunker


FORSVARSBUNKERE - ATLANTERVOLDEN I forbindelse med 2. verdenskrig lagde tyskerne en ”jernkæde” af fæstninger, en såkaldt Atlantervold, der strækker sig fra det nordligste Norge til sydspidsen af Frankrig og er ca. 4800 km lang. Atlantervolden skulle forsvare det tysk besatte Europa fra en allieret invasion fra England. Batterierne blev omringet af svært bevæbnede jernarmerede betonbunkere. Atlantervolden i dag Bunkerne ligger i dag kastet rundt hulter til bulter langs den Europæiske kyststrækning, som følge af naturens stærke kræfter. Dertil kommer at bunkere, der i 1972 stod ca. 100 m. fra kysten, nu står et godt stykke ude i vandet som følge af erosion og derfor om føje år vil forsvinde på havets bund. Nogle er så medtagende at kystdirektoratet i Danmark, har valgt at fjerne de farligste. I 2003 anslog Trafikministeriet, at det dengang ville koste ca. 50.000.000 kr. at fjerne alle synlige bunkere fra danske kyster. Endvidere er man mere eller mindre nået til den erkendelse, at de tyske bunkere spiller en rolle i kulturarvsøjemed. Skov- og Naturstyrelsen har derfor pålagt sig at tjekke med Kulturmindestyrelsen inden der gives tilladelse til at fjerne en bunker.

SAMTIDENS KULTUR

Et spørgsmål der rejser sig er, hvor længe bunkerne bliver stående og i hvilke kulturelle sammenhænge kan de indgå? Her er kreativ tænkning en nødvendighed. Dels er rummene tilsandede, og dels bevæger de sig stille og roligt ud mod havets bund. Flere kunstnere har dog haft fokus på disse gamle betonkonstruktioner. Her skal nævnes tre markante danske projekter med hvert sit udgangspunkt:

27

1. LINJEN-LYSET og FREDSSKULPTUR 1995

Et af de største og mest markante kunstprojekter i Danmark, med fokus på Atlantervolden er Elle-Mie Ejdrup Hansens Fredsskulptur 1995. Projektet tog sin begyndelse i 1990 og blev afviklet i anledningen af 50 året for Danmarks befrielse d. 4. maj 1995 og som optakt til ECoC 1996. Værket bestod af en lyslinje, et stykke musik, en udstillingsrække med 22 kunstnere samt dokumentation. Elle-Mie Ejdrups eget værk LINJEN LYSET bestod af en linje af laserlys, der forbandt Danmark med den gamle besættelsesmagt Tyskland som et symbol på fred såvel som en bevidstgørelse om krigens fordums tilstedeværelse. Lyslinjen strakte sig fra Danmarks nordligste punkt, Skagen, til den tyske ø Sylt. Den over 530 km lange lyslinje kædede samtidig de mange synlige bunkere, der ligger langs strækningen, sammen. Linjen blev understøttet af en musiskkomposition skrevet af komponisten Palle Mikkelborg. Kompositionen involverede ca. 1000 musikere fra både den klassiske og moderne scene. Langs kyststrækningen deltog 22 kunstnere fra de lande, der var involveret i 2. Verdenskrig. Flere kunstnere havde bunkere som omdrejningspunkt. (Se eksempler på værker under afsnittet FOKUS PÅ VÆRKER *Bunker Motel/Emergency Womb af Nobuho Nagasawa, *Earth/ Sky/Peace af Geoffrey Hendricks, *Nothing in sight af Jean Clareboudt og *Krijn Giezen. Se også: http://ejdruphansen.dk/peacesculpture/ og http://ejdruphansen.dk/line-light-sketches/)

2. THE BUNKER SECRET 1995

I 1994 stiftede en gruppe Københavnske kunstnere og teoretikere THE BUNKER SECRET SOCIETY. Den 24. november 1995 forseglede gruppen en hemmelig installation i et rum i en bunker ved Hirtshals i Nordjylland. The Bunker Secret blev lukket 50 år efter den tyske besættelses ophør og vil først

blive åbnet igen, når endnu 50 år er forløbet, dvs. i år 2045. Det er muligt at komme ind i bunkeren og se det forseglede kammers dør og fornemme tidens gang på det opstillede digitaldisplay, der viser hvor mange år, dage, timer, minutter og sekunder der er tilbage før hemmeligheden afsløres. En fuldstændig dokumentation for værkets baggrund og tilblivelse er tilgængelig på http://www.bunkersecretsite.org/

3. BUNKER LOVE

Med fokus på at bevare de gamle bunkere langs den europæiske vestkyst har en gruppe nordjyske kunstnere dannet foreningen BunkerLove. Formålet er at belyse efterladenskaberne fra krigens slagmark ved at transformere dem til symboler på fred, intentionalitet, kollektivisme og bæredygtighed. Bunkernens funktion og anvendelse afprøves bredt ved hjælp af både kunstnerisk og lokal forankring. Den første BunkerLove Festival blev skudt af rampen i 2012 i Furreby ved Løkken og blev fulgt op i 2013 af tre festivaldage i henholdsvis Hirtshals, Grønhøj og Furreby. Arrangementerne involverer et bredt spektrum af kunstgenre og afvikles ikke kun i eller på bunkerne, men også i den omkringliggende natur. (Se eksempler på værker under afsnittet FOKUS PÅ VÆRKER: *Inversion af Christian Skjødt, *Cottage for Yemanja af Inge Tranter). se også:

http://bunkerlove.dk/


FOKUS PÅ VÆRKER Der er i store træk fire overordnede metoder til brug af kystens forsvarsbunkere. Man kan arbejde med 1)Interiør 2)Eksteriør 3) Scene/Kulisse 4) Dekonstruktion. Her skal nævnes nogle eksempler.

INTRRIØR - DET INDRE RUM *Bunker Motel/Emergency Womb af japanske Nobuho Nagasawa tog udgangspunkt i en af Thyborønfæstningens 106 bunkere til forsvar af indsejlingen til Limfjorden. Nobuho Nagasawa omdannede bunkeren til et fiktivt kærlighedsmotel. Motellet blev møbleret med hærens senge samt puder og tæpper fremstillet af militære poser fyldt med sand og sukker. Sukkeret henviser til legenden om lokale fiskere, der blandede sukker i beton for at reducere styrken af bunkerens struktur. Lokale børn støbte 500 gipsæg svarende til det omtrentlige antal af æg en kvinde frigiver i hendes reproduktive liv. Æggene blev lagt ind i motellet som symbol på fødsel og fornyelse versus krigens traumatiske handlinger. * I en Regelbau bunker Fl277 på Furreby strand bidrog Lydkunstner og komponist Christian Skjødt med en soldreven lydinstallation med titel Inversion. Ved hjælp af solfangere placeret på stranden og forbundet til kasser inde i bunkeren, der var udstyret med analoge elektroniske kredsløb og en højttaler, fik man lejlighed til at opleve solenergien som en hørlig og stadigt skiftende frekvens. Det monotone og skiftende lydbillede i samspil med bunkerens egen akustik affødte en erindring om tid og rum. *Cottage for Yemanja udført af Inge Tranter i Hirtshals bunkeranlæg skulle ses som en hyldest til den Brasilianske søfarts-

28

nation gudinde Yemanja. Værket bestod af en blomsterbeplantning i både rum og på trappe. Det overordnede koncept i værkets fremtoning refererede til magtens skrøbelighed og forgængelighed over for naturens evne til at skabe forandring. Bunkernes bastante arkitektur bevidner om et forsøg på at styre mennesker og natur, mens værkets blomstervælde for en tid synes at skubbe historien til side og give fornyet energi.

EKSTERIØR - DE YDRE RAMMER *Earth/Sky/Peace af den amerikanske FLUXUS-kunstner Geoffrey Hendricks tog udgangspunkt I to bunkere på toppen af Bovbjergs 41 m høje lerklint. Den ene bunkers topkonstruktion rejser sig frit mod himmelen og blev malet blå med på skriften: HVORNÅR BLIVER DENNE BUNKER ET MED HIMLEN. Den anden bunker ligger gemt i en græsbeklædt jordvold og bibeholdt sin oprindelige betongrå jordfarve med påskriften: HVORNÅR BLIVER DENNE BUNKER ET MED JORDEN. Med meget få virkemidler og fik Geoffrey Hendricks sat bunkernes tilstedeværelse i landskabet i relief, som en historisk levning, der om føje år vil forsvinde og måske blive genstand for fremtidens arkæologer. *Nothing in sight – intet i syne – var titlen på den franske kunstner Jean Clareboudts værk på stranden ved Vigsø nær Hanstholm. Ved hjælp af flagstænger monteret til en række bunkere markerede han tidsforløbet, der, som han formulerer det, har efterladt spor af horisontale og vertikale linjer i opløsning. Den kraftige vestenvind frembragte vibrationer i flagstængerne, der med bittesmå bevægelser gjorde vindens magt synlig og hørlig en kraft, der redefinerer stranden i et forløb på 50 år og fortsat gør det.

SCENE/KULISSE De store betonkolosser kan i mange tilfælde være formfuldendte kulisser eller scener for musikarrangementer, performances eller taler og foredrag, hvilket har været afprøvet under BunkerLove Festivalen i både 2012 og 2013.

DEKONSTRUKTION * I forbindelse med Peace Sculpture 1995 ønskede den hollanske kunstner Krijn Giezen, at sætte fokus på kystbunkernes forsvarsmæssige funktion. Hans idé gik ud på at sprænge en gammel forfalden forsvarsbunker i småstykker og støbe resterne ind i fire tonstunge betonklodser, hvis nye funktion ville være at beskytte kysten mod erosion. Blokkene skulle dateres 5-MAJ - 1995 og indgå i kystsikringen. Desværre blev der ikke givet tilladelse til sprængningen. For foden af en bakke ved en sø nær Diefdijk i Holland ligger BUNKER 599. I 2010 blev bunkeren omdannet til et monumentalt kunstværk af Rietveld landskab og Atelier de Lyon. Ved at fjerne en del af betonkonstruktionen og føre en trappe igennem klodsen og ud i den nærliggende sø, har man skabt en milepæl, der får det historiske bygningsværk til at fremtone stærkt i landskabet. Den nye konstruktion afslører bygningens indre rum, hvilket forstærker den geometriske aflæsning og oplevelse. Bunkeren var i funktion mellem 1885 og 1940 og er en del af Den Hollandske vandlinje, der blev anlagt i det 17. århundrede for at beskytte byenerne Muiden, Utrecht, Vreeswijk og Gorinchem. I 1815 blev vandlinjen moderniseret og udbygget med et stort antal bunkere.


Fredsskulptur 1995 LINJEN LYSET, Elle-Mie Ejdrup 1995. Foto. E-M. Ejdrup


Fredsskulptur 1995: Bunker Motel af Nobuho Nagasawa

Fredsskulptur 1995: arth/Sky/Peace af Geoffrey Hendricks

Fredsskulptur 1995: Bunker Motel af Nobuho Nagasawa

Fredsskulptur 1995: Nothing in sight af Jean Clareboudt

Bunker Love 2013: , Inversion af Christian Skjødt. Foto: Chris Brock

30

Bunker Love 2012 DJ Siri

Bunker Love 2013 Cottage for Yemanja af Inge Tranter. Foto: Chris Brock

Bunker Love 2013: , Inge Tranter og Michael Richardt Petersen. Foto: Chris Brock

Bunker Love Scene


BUNKER 599, Diefdijk i Holland 2010. Foto: Atelier de Lyon


EN KONTROLBUNKER En nedlagt kontrolbunker fra 2. Verdenskrig, beliggende i Ringkøbing, blev i forbindelse med FREDSSKULPTUR 1995 anvendt af projektets hovedkraft, kunstner og kurator Elle-Mie Ejdrup Hansen, til kunstinstallationen ”Det indre rum – Det ydre rum”.

Forfalden forsvarsbunker, konceptdokumentation, Krijn Giezen

“Untitled”, 1995, Krijn Giezen

Det indre rum – Det ydre rum, E-M Ejdrup

Det indre rum – Det ydre rum, E-M Ejdrup

Installationen forholdt sig til bunkerens oprindelige funktion som lukket rum for modtagelse og udsending af informationer fra den ydre omverden, men med fredsskulpturen LINJEN LYSET som omdrejningspunkt. Bunkeren blev indtil 1995 anvendt af civilforsvaret, hvis interiør indgik som en del af installationen og bevirkede en følelse af autenticitet, når en parlamentarisk debat om laserlinjen, et interview med hastighedens teoretiker Paul Virilio eller Palle Mikkelborgs komposition ”Soundscape” rungede ud i æteren via installerede telefonlinjer - eller når satellitbilleder fra Karup vejrstation tikkede ud fra faxmaskinen. En række arkiverede kort i størrelsesforholdene 1 : 25000 med optegnelser over laserlysets geografiske placeringer, såvel som kort med lokation af atlantervoldens forsvarsbunkere, var også blandt de delelementer der indgik i installationen, og på en gang pegede tilbage på bunkerens oprindelige formål som militær kontrolbunker, såvel som frem mod nye tiders brug af bunkeren i kunst og fredsøjemed.

POTENITALET

Der er ingen tvivl om, at der er et stort potentiale i de mange ubrugte og forladte bunkere, hvad enten det gælder kontrolbunkere, forsvarsbunkere eller betondækningsgrave. Spørgsmålet er, hvordan man fremadrettet kan gentænke brugen af dem, og inddrage dem som en del af et bæredygtigt samfund, som kulturelle platforme eller som dele af kunstværker i deres naturlige omgivelser. Bolden er hermed givet op til et europæisk samarbejdsprojekt.

Kystsikring, konceptdokumentation, Krijn Giezen

32

Det indre rum – Det ydre rum, E-M Ejdrup


HISTORISKE BILLEDER

Luftalarm, København 1943. Foto Erik Pedersen

33


Studenternat ved bunker 1970'erne Holland. Foto: ukendt oprindelse

34


KOLOFON KULTUR BUNKER Rapport

Tekst: Annette Damgaard, Jesper Urup Ruban, Rasmus Malling Skov Jeppesen Stephan Gustin Layout: Annette Damgaard ISSUU.com februar 2013

FOTOKREDIT

Fotos og Illustrationeruden billedtekst Side 3: Annette Damgaard Side 4: Københavns Brandvæsen Side 5. Københavns Brandvæsen Side 8: Tavle: Jesper urup Ruban. Foto: A.Damgaard Side 10: Kort: Annette Damgaard Side 18: Kort: Annette Damgaard Side 20: Kort: Annette Damgaard Side 25: Tegning: Wikimedia Commons Side 27: 1. Bundesarchiv, Wikimedia Commons 2. Bundesarchiv, Wikimedia Commons 3. Bundesarchiv, Wikimedia Commons 4. Bundesarchiv, Wikimedia Commons 5. Søndervig: Rüdiger Wölk, Wikimedia Commons 6. Blåvandshug: Wartourist, wikimedia Commons 7. Hirtshals: Wartourist, wikimedia Commons 8. Vedersø Klit: Annette Damgaard

KILDER OG LINKS

Anvendelse af Koldkrigsbeskyttelsesrum i fredstid: Jesper Urup Ruban: Jesper Urup Ruban

Københavns Brandvæsen

http://www.brand.kk.dk/Ydelser/Service%20og%20udlejning/Beskyttelsesrum/Bunkere.aspx?allowCookies=1

Beredskabsstyrelsen

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710. aspx?id=51956 http://brs.dk/beredskab/idk/beskyttelsesrum_sikringsrum/ Pages/Beskyttelsesrumogsikringsrum.aspx

Bunkr Parukářka

http://www.expats.cz/prague/article/prague-entertainment/ bunkr-parukarka/

Bunker Berlin

http://www.sammlung-boros.de/bunker-berlin.html

X-Bunker

http://www.xbunker.dk/velkommen

Gurrebunkeren

http://www.kulturstyrelsen.dk/presse-nyt/gurrebunker-medgerneskunst-melder-udsolgt/

Bed & bunkers

http://www.bedandbunker.org/ http://196plus.com/tag/iva-shtrepi/

Fredsskulptur1995

http://ejdruphansen.dk/peace-sculpture/

The Bunker Secret

http://www.bunkersecretsite.org/ BunkerLove http://bunkerlove.dk/ Bunker 599 http://www.archdaily.com/256984/bunker-599-rietveldlandscape-atelier-de-lyon/ http://da.wikipedia.org/wiki/Den_hollandske_vandlinje

Team:

Foreningen Skjulte Steder: Annette Damgaard, projektleder Rasmus Malling Skov Jeppesen, Teater Fluks Stephan Gustin, Arkitektfirmaet Gustin A/S Jesper Urup Ruban, Arkitekt Jette Sunesen, Aarhus Litteraturcenter

35

Mads Mygins, Litteraturen på Scenen Jonas Bock Michelsen., Litteraturen på Scenen Wayne Siegel, DIEM Søren Løngsø Knudsen, DIEM

TAK TIL

Elever fra Arkitektskolen Aarhus

• • • • • • • • • •

Simone Foss Brink Marie Hvid Julie Hjortshøj Peter Svendsen Johan Eg Nørgaard Jens Vium Skaarup Mark Konfritz Hansen Julie Bertelsen Martin Ulrik Jørgensen Mathias Svarre Skovbo

Open Call • Grauengaard & Hvid • Vibeke Nørgaard Rønsbo • Lisbeth Hermansen • Opgang2s Billedspor • Pink Army • Naturhistorisk Museum • Børn af Byen • Perleplade Syndikatet • Besættelsesmuseet • Daniel boysen • Marlene B. B. Andersen Øvrige Thorbjørn Jørgensen, Aarhus Brandvæsen Trevor Davies Ib Christensen René Wiborg Torlak Hansen Suulut Hansen Pappagallo Læssøesgade Skole Aarhus Lawns Tennis Selskab Rebecca Matthews Gitte Just Aarhus 2017 sekretariatet


STØTTET AF

Aarhus 2017’s Udviklingspulje Den Tværæstetiske Pulje, Statens Kunstråd Kulturarrangementspuljen, Aarhus Kommune Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune

36


KONTAKT Foreningen Skjulte Steder Nyringen 30 8240 Risskov Danmark mobil: 60641816 Mail: a.dam@suu.dk https://www.facebook.com/groups/363627197073801/

KULTUR BUNKER rapport  

I sept. - okt. 2013 afviklede foreningen Skjulte Steder arrangementet KULTUR BUNKER, hvor 6 betondækningsgrave blev omdannet til kulturplatf...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you