Page 1

DOKUMENTATION Fotokonkurrence jan. - feb. 2010 Skjulte, gemte og glemte steder


SKJULTE STEDERS FORHISTORIE

FOTOKONKURRENCE

Kortlægningen af byens skjulte steder udsprang i sin tid fra KulturNat Århus, hvis grundtanke var at belyse hele Århus-samfundet som kultur og livsform. Kulturnattens hovedmotiv var at trække de gemte talenter frem af skabene, at gå bagom tæppet, åbne de lukkede døre og highlighte de mørke kældre og lofter.

Fotokonkurrencen løb af stablen 16. januar – 1. februar 2010 og blev indledt med en række artikler i Aarhus Stiftstidende, som inspirationskilde til de der følte sig inspireret til at deltage i konkurrencen.

Kulturnatten var på den måde den årlige event, der gav byens borgere mulighed for at gå på opdagelse i egen by. Det faldt derfor naturligt for kulturnattens daværende projektleder, Annette Damgaard og kulturnattens bestyrelse, at indgå i et samarbejde med Aarhus 2017 om at kortlægge byens skjulte og oversete byrum. I forbindelse med KulturNat Århus 2009 blev der trykt en kortlægningsvejledning, som blev uddelt til nattens gæster og byens borgere for herved at inspirere dem til at gå på opdagelse i de skjulte byrum (kortlægningsvejledningen kan finden på skjultesteder.dk under links). Sideløbende hermed fik KulturNat Århus (i samarbejde med It-virksomheden Itide og Aarhus 2017) lagt et interaktivt kort på kulturnattens hjemmeside, hvor fotos af byens skjulte rum løbende blev lagt ind. Dette kort eksisterer ikke længere. Borgerinddragelse har generelt været en væsentlig faktor i denne kortlægning. Det er borgerne, der skaber byen, og ved at inddrage dem opnår man det mest vidtfavnende resultat. Borgernes medvirken i undersøgelsen viser endvidere, hvordan man aflæser sin egen by. Resultatet af undersøgelsen skulle samtidig ses som en formidling af byen til borgerne og de besøgende. Det blev derfor besluttet at udstede en fotokonkurrence, som blev formidlet via Aarhus Stiftstidende i begyndelsen af 2010.

Konkurrencen resulterede i sammenlagt 296 indsendte fotos taget af 19 mænd og 17 kvinder, hvoraf nogle har boet i Århus hele livet, mens andre er tilflyttere fra andre byer og andre lande. Opfattelsen af, hvad skjulte, gemte og glemte steder i et byrum er, er forskellig fra person til person. Nogle af de kortlagte steder er derfor kendte af ganske få, andre af flere og endnu andre er bedst kendt af århusianere, men ikke af udefrakommende. De indsendte fotos dækkede derfor bredt og alsidigt og blev samtidig startskudet til det der i 2010 blev til Foreningen Skjulte Steder. Under optakten til konkurrencen om at blive Eurupæisk Kulturhovedstad i 2017 blev billederne præsenteret for EU-juryen under et besøg i Aarhus i 2012. Jurymedlem Jeremy Isaac kommenterede billederne med ordene: Er Aarhus virkelig så farverig, jeg synes den er meget mere grå. Som svar på tiltale fik Isaac følgende svar: Aarhus er ikke grå, man skal bare om på bagsiden og se, hvem vi virkelig er. og hvordan vi bor. Hertil svarede han: Så lov mig at disse fine billederne bliver dokumenteret, de må ikke bare forsvinde. De er fantastiske. Der er løbet meget vand i åen siden konkurrencen. Tekst og billeder viser klart en by i forandreing, hvor steder forsvinder og andre opstår. Noget eksisterer stadigvæk, mens andet er forsvundet og nyt er opstået. Dette i sig selv er en dokumentation på en dynamisk by i bevægelse og transformation - på godt og ondt. I Dokumentationen præsenteres de artikler, der blev skrevet i Aarhus Stiftstidende, samt et udvalg af fotos fra de deltagende i konkurrencen. Annette Damgaard projektleder, Foreningen Skjulte Steder Nov. 2016


BAGGÅRDE SKABER HISTORIE LØRDAG 16 JANUAR 2010 Af Annette Damgaard Århus rummer et hav af charmerende, særprægede eller mystiske baggårdsmiljøer, der hver fortæller sin historie om byen. Nogle baggårde er små fortættede rum, hvor husene tårner sig op som fascinerende, nærmest faretruende mastodonter. Andre fremstår som kringlede labyrinter med små kældre, kroge og vindeltrapper, mens endnu andre rummer små hyggelige haver og anlæg. At gå på opdagelse i en storbys baggårde er en anderledes og oplevelsesrig måde at se byen på. Vestergades tætte baggårde fortæller historier om en svunden tid med bindingsværk, kalkede mure og svalegange. Der er ikke mange der ved, at teatret Svalegangen har sit navn fra en nu nedreven baggård med svalegange i Vestergade, eller at Vestergade 58 - der stadigvæk har sine svalegange - i tidernes morgen rummede Teater Vestergade 58 med Jens Okking som frontfigur. Adressen har også rummet det legendariske musiksted »Vestergade 58«, hvor eksempelvis Anne Linnet spillede med Shit og Chanel. Mejlgades ungdomskultur Et andet særpræget baggårdsmiljø findes i Mejlgade, hvor nutidens ungdomskultur har sat sine dybe spor i form af solid graffiti, der fremstår som en farvepalette af meninger, protester og oprør. Man kan mene om det, hvad man vil, men tager man de udforskende briller på og vandrer dybt ind i den store baggård i Mejlgade 35-37, er det et provokativt og debatskabende eventyr, man møder - eller måske synes man bare, det er flot. I den gamle fabriksbaggård Klosterport/Klostergade lå i sin tid Chokoladefabriken. Baggården bærer den dag i dag præg af at have været et sted med stor aktivitet og virksomhed. Her snor vindeltrapperne sig op ad murværkerne til de øvre pakhuse, mens andre trapper fører op til højt beliggende afsatser. Baggårdene har altid fortalt historier om legende storbybørn, skraldemænd og arbejdsfolk eller skumle kroge, hvor mystiske pedeller holdt til. I dag er det nok lidt anderledes, men trapperne, anlæggene og plankeværkerne eksisterer stadigvæk. Og det i sig selv gør de fleste baggårde til spændende og fotogene seværdigheder.


ØGADERNE: EN OASE I MIDTBYEN LØRDAG 23 JANUAR 2010 Af Annette Damgaard I tidernes morgen var øgadekvarteret et typisk arbejderkaverter med små butikker og huse, men i 1970’erne omdannede en gruppe unge arkitektstuderende området omkring Sjællandsgade til en levende storbysoase, der tiltrak mange progressive kræfter. Med omdrejningspunkt i 1970’ernes kerneværdier som åbenhed, folkeoplysning, fællesskab, demokrati, tolerance, og økologi, blev området forvandlet til et attraktivt sted, hvor kreativiteten blomstrede og hvor beboerne trykte beboerblade og samledes i beboerhuset eller i de hyggelige baggårdsanlæg over en øl og en rask diskussion. Det græsrodsbetonede miljø, der afgrænses af Kaserneboulevarden, Høegh Guldbergsgade, Nørregade og Ny Munkegade, blev i folkemunde kaldt for Sjællandskvarteret. En tur gennem Sjællandsgadekvarteret, der har holdt sit bevaringsværdige særpræg i ave op til i dag, byder på billeder af små oaser, skjulte stier og gavlmalerier, der brænder sig fast på nethinden. Skjulte åndehuller Fra Anholtsgade fører en trappe op mod en hvid havelåge, hvor der overraskende dukker et lille parkanlæg op. Her ligger et af kvarterets skjulte åndehuller godt gemt bag gadernes små og mellemstore huse, der beskyttende danner ramme om den lille intime plet i midtbyen. Fra Høegh Guldbergsgade sluses man ind i kvarteret gennem Thunø-tunnelen og passerer Børnenes Jord ved Thunøstien. Børnenes Jord er et smørhul med varierende beplantninger, geder. kaniner, høns og fugle samt muligheder for fysisk udfoldelse og leg. Lidt længere mod nord ligger Sølystgade Beboerhus, som er landets næstældste kun overgået af Christianhavns beboerhus. Omgivelserne bærer tydelig præg af stedets rødder i de glade og frigjorte 70’ere, hvor man ”kom hinanden ved”. Her er der farverige gavlmalerier skabt både før og nu, og går man lidt på afveje og bagom beboerhuset, finder man en lille metaltrappe, der fører op til små hyggelige baghaver, der indbyder til råhygge beboerne i mellem i de lune sommeraftener. Dette kvarter er ganske enkelt charmerende, bevaringsværdigt og fotogent. En landsby i storbyen, kunne man fristes til at sige.


ET NETVÆRK AF SMUTVEJE; BAGVEJE OG GENVEJE SØNDAG 31 JANUAR 2010 Af Annette Damgaard Bagom Århus findes et netværk af snørklede smutvej, bagveje og genveje, der fører os væk fra de gængse hovedfærdselsårer, hvor folkemængden følger med strømmen. De skjulte stier bruges som regel kun af nogle få lokalkendte, da de virker som usikre mål for andre, der ikke ved, hvor vejene fører hen. Byens skumle smøger og gyder leder instinktivt tankerne hen på gadernes luskebukse og stratenrøvere, der i et forsøg på at skjule sig for forfølgere og granskede blikke, flittigt benytter sig af diverse afveje. I tidernes morgen blev tyveknægte, der lå på lur ved de skjulte stier kaldt for ”stimænd”. Ikke desto mindre ved vi godt, at der sjældent står en stimand på lur ved højlys dag, men at en tur ad de ukendte veje derimod kan føre til en ny måde at opleve byen og dens mangfoldige facetter på. Stræder, smøger og gyder En gang var Ridderstræde sandsynligvis en sti, hvor Prins Ferdinands Dragonregiment red deres heste. Senere udviklede det sig til en smal gade med små, lave huse, hvor sømænd kom og fornøjede sig med byens kvinder. I dag holder Århus Politi til her. Følger man Ridderstræde fra Dynkarken og forbi politistationen, kommer man ud til Fredensgade via en port. Til højre ved Fredens Torv ligger Posthussmøgen, der oprindelig var en mark- og toldersti. I dag er Posthussmøgen en graffitidekoreret smutvej, der ender – eller begynder - i Søndergade (strøget). Lige om hjørnet ved Søndergade 1 - løber nogle trapper ned mod Vinstuen til Fiskergyde. Går man ned ad den delvist brostensbelagte gyde og henover en af åens broer, bliver man ført op ad Harald Skovbys Gade, der løber hen over den gamle, stejlt opadstigende vikingevold og ender ved Kannikegade. Det er alt sammen gamle stræder, smøger og gyder med en lang historie. Smutveje via baggårdene fra en gade til en anden, er noget en hver gadedreng kan nikke genkendende til. Smutveje i baggården Hvis man går ind i Arkitema-bygningen på Frederiksgade 32 ender man i Bødker Balles Gård – en stor og øde baggård med parkeringspladser, Zap-in og tilsyneladende intet andet. Men har man øjnene med sig, når man runder gården mod J.M. Mørksgade, dukker der alligevel små mærkværdigheder op, som appellerer til fantasien. Parallelt med Frederiksgade ligger Christiansgade. I Christiansgade overfor Århus Arrest findes FO-byen. Her i baggården løber en trappe overraskende op ad bagmuren til en dør, der er placeret midt på muren. Tager man vejen gennem døren, ender man i baggården Frederiksgade 78. En tanke strejfer: Var det den vej de forlystelseshungrende mandfolk tog, når de havde besøgt de lystige damer på Mauritza og Den Blå Fugl, som netop lå i det omkringliggende baggårdsmiljø for ca. 25 år siden? Graffiti på bagsiden Det er enhver bekendt at banegårdsarealerne altid har tiltrukket folk, der vælger byens bagside. Vagabonder og graffitimalere hører til blandt de, der kender byens smutveje ved jernbanen bedst. Lønvejen bag Socialcentret i Valdemarsgade fører ned til Eckersbergsgade. Herfra nærmer man sig en grusbelagt sti, der løber langs banelegemet. Tonstunge, buldrende toge, der hviner mod skinnerne, minder os om den massive energi og voldsomme kraft togene besidder. Her skal man passe på. Stien fører igennem banegårdshallen langs perronerne og videre ud til Ny Banegårdsgade, hvor ringen slutter kun et kraftigt stenkast fra Ridderstræde.


PÅ TUR I EN TEGNESERIE LØRDAG 7 FEBRUAR 2010 Af Annette Damgaard Det er bidende koldt og gråt i februar måned, men det behøver ikke at være kedeligt. Vælger man at sætte fokus på byens malerier, tegninger, skriblerier, og plakatvirvar, sluses man ind i en fiktiv verden. Byens rum og flader er gadekunstnernes offentlige lærred, hvorfra hurtige signaler, kommentarer og impulser sendes ud. Du går tur i en tegneserie. I Grønnegade findes et gavlmaleri, der viser en hånd med en blyant. Blyanten ender i et viskelæder, der er konstrueret af bygningens skorsten. En flok små, tegnede soldater løber forvirrede rundt i panik over den overhængende trussel fra blyantens faretruende spids. Denne kommentar til blyantens magt er malet af den italienske graffitimaler Blu i forbindelse med projektet Icons for Now, hvor 10 anerkendte danske og internationale kunstnere indtog byens gavle, gader og facader. Icons for Now blev arrangeret af Århus Kunstbygning i anledningen af Århus Festuge 2008. Flere af de imponerende værker kan stadigvæk opleves i byrummet. Allerede i 1991 satte Århus Festuge fokus på gavlmaleriet i samarbejde med kunstneren Hans Oldau Krull, der inviterede to polske kunstnere til at skabe et par udsøgte vægmalerier i Århus midtby. Stanislaw Wejman skabte "Man With a Beast" i Rosensgade mens Andrzej Kowalczyk stod for ”Fløjtespilleren”, der kan ses i Borggade. Kunst for og om folket Krull selv har efter alt at dømme tilvejebragt byens nok bedst kendte gavlmaleri i Fiskergade, nemlig ”Mågekysset” fra 1985. Sjovt nok har dette maleri en sidehistorie, da modellen til kvinden, der kysser en af byens utallige måger, var Kate "Pussi Punk" Svanholm fra kultbandet Lost Kids, der huserede i det Århusianske punkmiljø i 1980’erne. Området ved Sølystgade beboerhus er et af de mest farvesprudlende steder i Århus. Her er en lang tradition for mur- og gavlkunst, som startede allerede i 1970’erne. Dengang havde dele af kunstscenen en klar politisk undertone. Kunsten skulle ud i gaderne til folket og den skulle til og med handle om folket. Det abstrakte, og fabulerende var ugleset i det politisk bevidste kunstmiljø, mens motiver af hverdagens folk i samvær med børn, på cykler, i haven eller på arbejdspladsen var politisk korrekt. Den dag i dag er området ved beboerhuset smukt dekoreret af blandt andet en af datidens bedst kendte gavlmalere Thomas Kruse, såvel som af flere andre og kunstnere.

Gavlmalerier er sædvanligvis lovlig kunst i det offentlige rum, mens vor tids Street Art eller gadekunst som oftest er af ulovlig karakter. Graffiti, tags, stencils, stickers og alt det andet, som gadekunsten i dag byder på, er derfor både elsket og hadet - og med lige god grund. De grå, triste og støvede baggårdsmiljøer og faldefærdige plankeværker får liv og bliver omdannet til farvepletter og skitseblokke, der signalerer, at her sker der noget. Her ulmer subkulturen, der ofte har været trendsættende uden selv at ville det. Omvendt er gadefolk, der overdekorerer smukke arkitektoniske perler og gavlmalerier med tags, en ærgerlig pestilens tilvejebragt af en lille flok autonome sjæle uden selvjustits. Graffitien Blomstrer Steder der virker som katalysatorer for gadekunst er Mejlgade 35 – 37, Snevringen, Posthussmøgen og Hallssti. Men et sted, hvor graffitien for alvor får lov at blomstre i fuldt flor, er på en mur bag Skousen Husholdningsmaskiner ved Spanien 61. Et sted der ligger godt skjult, men hvor Graffiti er tilladt. Tag turen rundt i gadekunstens miljøer og kig efter alt der er tegnet, malet og skrevet: streger på vejen, farveklatter på plankeværker eller malerier på gavlene. Find de skjulte motiver, der gemmer sig over alt.


BYENS FORLADTE STEDER, IKKE_STEDER; HULLER OG MELLEMRUM. SØNDAG 14 FEBRUAR Af Annette Damgaard I enhver by i bevægelse findes der også områder med forladte bygninger. Sådanne steder har i nyere tid skabt en storbys-tendens, der kaldes for Urban exploration. En Urbexer – som de kaldes - er en person, der trænger ind i byens tomme kontorbygninger, forladte fabrikshaller eller øde fjernvarmetunneler. Urbexerne betegnes som en slags bygnings hackere, der får et kick af at trænge ind på et forladt og ofte afspærret område. Men til forskel fra BZ-ere og graffitimalere er deres motto: Tag ikke andet end fotos, efterlad ikke andet end fodspor. Der er ikke overvældende mange forladte steder eller slumområder tilbage i Århus, hvor for eksempel kunstnere kan slå sig ned for ganske få midler, og danne grobund for et dynamisk kunstmiljø. De fleste rømmede områder eller ”ikkesteder” bliver i dag erstattet af kontorbygninger, shoppingcentre eller lignende erhvervsrelaterede bygninger. Et ”ikke-sted” kan f.eks. være neutrale terræner eller umarkerede, identitetsløse områder. Eksempler på ”ikke-steder” kunne være en forladt udendørs arbejdsplads, et krater efter et nedrevet hus, eller en opmargasineringsplads for skrammel i nærheden af en jernbane. Disse steder er som sådan renset for et egentlig indhold. Der er noget, og der er ikke noget. Mange fotografer er eksperter i at finde motiver på ”ikke-steder” og dermed tilføre stedet en mening. Ophobninger, stablinger og bunker får skulpturel og billedmæssig værdi og de tomme områder bliver som ved et trylleslag omdannet til midlertidige udstillingssteder. Byens mellemrum Århus Godsbane er et af de forladte steder, der for øjeblikket står i en venteposition, hvor stedet skal omdannes til produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur. Denne mellemrumstilstand giver kunstnere mulighed for at låne plads for en stund, mens de afventer stedets fremtid. Der sker lidt og der sker ikke noget. Også havnen står i et mellemrum. De bynære havnearealer var engang et sted, hvor skibe lastede appelsiner, kaffebønner, krydderier og stort set alt fra knappenåle til broklapper blev udskibet fra Århus havn. Havnen var krydret med et interkulturelt liv og en stor mangfoldighed af sømænd fra alverdens lande.

I dag har man valgt at flytte store dele af skibstrafikken og det internationale liv ud af byen til de ydre havneområder. Herved giver man plads til en mondæn bydel med boliger og erhvervslejemål, såvel som til et aktivt multimediehus. Det betyder at de bynære havnearealer netop nu ligger tilbage i et mellemrum, hvor ”ikke-steder” opstår.


DET SKJULTE LIV PÅ TOPPEM AF ÅRHUS SØNDAG 21 APRIL 2010 Af Annette Damgaard Et tryk på en knap til google maps eller krak.dk og byen popper op set fra oven i al dens overraskende særprægethed med arkitektoniske mønster og geometriske former. Her er alt det man ikke ser, når man går rundt i gaderne. Et ekstra klik på zoom-knappen og byens mangfoldige tagkonstruktioner og skjulte tagterrasser dukker frem. En tanke strejfer: Hvad ser man deroppe fra, hvis man bestiger byens mange trapper og elevatorer? Er der skjulte afsatser og terrasser? Er der hyggelige altaner og udkigsposter? Eller er der ingenting? Når sandheden skal frem, er det hverken swimmingpools eller stort anlagte haveanlæg man vil finde på tagene i Århus, hvis man da lige ser bort fra minigolfbanen på taget af Bruuns Galleri. Men en elevatortur til toppen af Århus Skylines kan alligevel give et godt overblik over, hvordan byen tager sig ud i fugleperspektiv. Som falken, der afsøger et område for bytte og pludselig får øje på en mus, får den nysgerrige iagttager måske øje på skjulte tagterrasser eller en livlig altan fra et af byens højdepunkter. Byen fra en ny vinkel Er man heldig, kan man måske få adgang til de store erhvervskomplekser, som f.eks. KPMG-bygningen, Prismet, Europabygningen (BP-Huset) eller Hotel Atlantic. Men man kan også bestige byens højeste beboelsesejendomme med op til 15 – 17 etager. Langenæs Højhusene, Boligkomplekset Klostervangen i Langelandsgade eller Boligblokkene på Marselis Boulevard er nogle af de blokke, der giver mulighed for, at få et overblik over byen og dens konstruktion. En ny tanke strejfer: Er der mon solterrasser på toppen af disse bygninger? Bestig det nære bymiljø. Måske behøver man slet ikke at stige så højt til vejrs for at finde tagkonstruktionernes hemmeligheder. I de gamle fabriksområder i midtbyen findes mange fine og gamle vindeltrapper, der snor sig op mod tagryggene til afsatser og platforme. Bestiger man dem, er der ingen tvivl om, at man vil få Århus at se fra en ny vinkel. Baggården i Klosterport/Klostergade, hvor den gamle chokoladefabrik i sin tid lå, rummer et overflødighedshorn af vindeltrapper, der snor sig dekorativt op ad fabriksbygningerne. Men hvad ser man fra disse trapper og udkigsposter? Og kan man komme videre derfra? Også nyere bygninger har udvendige trapper og gangbroer, der kan byde på overraskende og skjulte nicher deroppe, hvor vi normalt ikke kommer. Undersøg byen, bestig trapperne og tag fotos af det skjulte liv på toppen af Århus.


BROER OG TUNNELLER SOM PERLER PÅ SNOR Af Annette Damgaard Århus ligger i et frugtbart smørhul, omkranset af byens opadstigende bakkedrag med Holme Bjerge og Skåde Bakker mod syd og Lisbjerg bakke mod Nord. Fra vest skærer Århus Å sig ind midt igennem byen, hvor den udmunder i Århus Bugten. Her – tæt ved åens munding - i Århus Ådal opstod Aros for over 1000 år siden Det gamle Aros eller Århus voksede op langs åens nordlige side på strækningen fra vadestedet - det nuværende Immervad - og ned til åens udløb. Gamle kort viser, at byens første bro blev bygget ved vadestedet, som var områdets sikreste passage over åen. . Efterhånden opstod der en ny bydel syd for åen, der betød at flere broer måtte bygges i takt med byens vækst. Og efter tusinde års fortløbende udvikling blev Århus hovedbanegård indviet i 1862. Udviklingen af infrastrukturen betød, at det blev nødvendigt at bygge en bro, der forbandt den gamle bymidte omkring Århus Domkirke med det nye centrum omkring Århus Hovedbanegård. Resultatet blev den særprægede Sankt Clemens Bro, der som noget unikt er bygningsbærende, det vil sige, at bygningskonstruktioner med butikker løfter sig op omkring broen og dermed skaber et rum under broen. Miljøet under Sankt Clemensn Bro har altid virket en anelse skummelt, men i 1982 byggede man brokonstruktionen om, så man i dag kan gå ned under broen via en trappe eller en elevator til et miljø med beværtning og servering. Noget enestående er, at der under hovedbroen også løber en lille træbro hen over åen. Så kan man selv vælge. Følger man Århus Å langs Brabrandstien, møder man et stykke ude ad vejen et genialt system af broer, lige der hvor stien deler sig. Det ene forløb af en delt gangbro løber på langs henover åen og ind under tre jernbanebroer. Trebroer hedder denne konstruktion, hvor åen, gangstien og jernbanen – eller vand, jord og ild krydser hinanden. Forlader man Brabrandstien og finder Ambulancevejen ved den integrerede institution Skrænten på Marselisborg Boulevard, løber der en grusvej hen mod en lille jernbanebro. Går man gennem tunnellen under broen viser det sig, at der dukker en lettere forfalden søjletunnel op. Her åbner der sig en skjult verden af betonsøjler i vekselvirkning med særpræget og unik graffiti. Mere skal der ikke fortælles, for der er ting, der gerne må bevares skjult.

Miljøet under broerne langs åen og jernbanestrækningen så vel som i tunnellerne under byens større veje er ofte natlige tilholdssteder og mødesteder for hjemløse og rodløse fugle. Her holder de til i ly af finurlige arkitektoniske og historiske konstruktioner. Nogen sover her. Andre pisser deres territorium af med tags og graffiti. Der er billeder nok, hvis man stiller skarpt på byens skjulte tilholdssteder.


ET UDVALG AF INDSENDTE FOTOS


Ane Nygaard Meyer


Anna Karnov Pedersen

Vibeke Holm Andersen, Latinerkvarteret

BAGGĂ…RDE

Tom Jensen, Mejlgade

Ole Schultz Pedersen, Ved Vor Frue Kirke

Grethe Lolk, Mejlgade

Oscar Luis Levcovich, Museumsgade

Anna Karnov Pedersen, Vestergade


Hanne Wasniovski, bag Rosensgade

Ove Magnussen, Graven

Hanne Wasniovski, Skovvejen

Hanne Wasniovski, Ny Banegaardsgade

BAGGĂ…RDE

Jørgen Hansen, Mejlgade


ALTANER

Ove Magnussen, Graven

Tom Jensen, Studsgade

Anna Karnov Pedersen, Vestergade


ALTANER

Oscar Luis Levcovich, Spanien


Ejvind Hansen, Åboulevarden

ALTANER

Ejvind Hansen, Åboulevarden

Ejvind Hansen, Åboulevarden


Liv Grete Strømme Framgard, Rosenkrantzgade

HUSE OG BEBYGGELSER

Karsten Johansen, Lysets Hus-F, Sallings Stræde


Derek Laskie, fra toppen af ARoS

HUSE OG BEBYGGELSER

Peter Lundtofte, Emil Vetts Passage

Peter Lundtofte, Frederiks AllĂŠ

Berit Pedersen, Fra Domkirken


HUSE OG BEBYGGELSER

Aase Carstensen

Jørgen Hansen

Vibeke Holm Andersen


HUSE OG BEBYGGELSER

Kirsten Damgaard, Skovvejen Kirsten Damgaard, Aarhus Vandrehjem, Riis Skov

Kirsten Damgaard, Skovvejen

Kirsten Damgaard, Sandgravvej


MURVÆRKER

Dorota Ratman, Skolegade


Ane Nygaard Meyer Rune Mokastet

Ane Nygaard Meyer

MURVÆRKER

Simona Conti

Simona Conti

Hanne Wasniovski, Knudrisgade

Simona Conti


Århus Kunstbygning, J.M. Mørksgade

Århus Kunstbygning, Trøjborg

MURVÆRKER

Århus Kunstbygning, Balticagade

Århus Kunstbygning, Graven


Anna Karnov Pedersen, Grønnegade

Anna Karnov Pedersen, Grønnegade

MURVÆRKER

Anna Karnov Pedersen, Vestergade

Århus Kunstbygning, Sjællandsgade

Århus Kunstbygning, Frederiks Allé

Århus Kunstbygning, Grønnegade

Århus Kunstbygning, Posthussmøgen


Jacob Kristian Sørensen, Velodromen

OASER OG OPHOLDSSTEDER

Jacob Kristian Sørensen, Velodromen

Jacob Kristian Sørensen, Velodromen

Jacob Kristian Sørensen, Velodromen


OASER OG OPHOLDSSTEDER

Simona Conti

Sidsel Kirketerp

Anna Karnov Pedersen


OASER OG OPHOLDSSTEDER

Kirsten Damgaard, Botanisk have

Oscar Luis Levcovich

Clement Lindhart Olsen, Stadion efter lukketid


OASER OG OPHOLDSSTEDER

Morten Mathiesen

Allan Bendtsen, N책leparken

Allan Bendtsen, Pier 4

John-Poul Pearson, Moesgaard strand

John-Poul Pearson, Risskov strand

Peter Teichmann, Udsigten Riis Skov


Oscar Luis Levcovich, Strandvejen

Oscar Luis Levcovich, Strandvejen

OASER, OPHOLDSSTEDER

Oscar Luis Levcovich, Marselisborg Skov


MELLEMRUM OG IKKE-STEDER

Allan Benstsen, Huset

Ane Nygaard Meyer

Pia Hernø


Ole Laasby, Containerhavnen

MELLEMRUM OG IKKE-STEDER

Ole Laasby, Containerhavnen

Ole Laasby, Containerhavnen


MELLEMRUM OG IKKE-STEDER

Clement Lindhart Olsen, ukendt

Clement Lindhart Olsen, ukendt

Ane Nygaard Meyer, Mejlgade

Clement Lindhart Olsen, ukendt

Clement Lindhart Olsen, ukendt


STIER, GYDER OG SMUTVEJE

Grethe Sauer, Sti Engtoften / Chr X vej

Vibeke Holm Andersen, Sti ved Hejrebakken


STIER, GYDER OG SMUTVEJE

Finn Bjørnholdt, Hallssti

Oscar Luis Levcovich, Møllestien

Århus Kunstbygning, Posthussmøgen

Jørgen Hansen, Snevringen


Oscar Luis Levcovich, H. H. Seedorffs stræde

TRAPPER

Hanne Wasniovski, Mejlgade

Liv Grete Strømme Framgard

Hanne Wasniovski, Chokoladefabrikken


Sidsel Kirketerp

TRAPPER

Dorota Ratman, Scandinavian Center

Hanne Wasniowski


FINURLIGHEDER OG ANDERLEDES SEVÆEDIGHEDER

Derek Laskie

Allan Bendtsen

Hanne Wasniovski. Mindegade

Hanne Wasniovski

Hanne Wasniovski, Mejlgade


FINURLIGHEDER OG ANDERLEDES SEVÆEDIGHEDER

Tom Jensen ved Mejlgade

Hanne Wasniovski, ved Rosenteatret

Anna Karnov Pedersen

Sidsel Kirketerp, Lilletorv


Ove Magnussen-, Sct Olufs Kirkeplads, Hellig Niels Kors

Kirsten Damgaard, Bæk i Botanisk Have

FINURLIGHEDER OG ANDERLEDES SEVÆEDIGHEDER

Kirsten Damgaard, Sct Nicolaus Kilde


FINURLIGHEDER OG ANDERLEDES SEVÆEDIGHEDER

Simona Conti

Simona Conti

Simona Conti

Liv Grete Strømme Framgard, Skolegade


Rune Mokastet

Niels Jørgen Blankholm, Den Permanente

Hanne Wasniowski

Mette Espersen

Badebroen Fortevej

John-Poul Pearson, Risskov strand

BROER OG TUNNELLER

John-Poul Pearson


Kirsten Damgaard, Trebroer

BROER OG TUNNELLER

Kirsten Damgaard, ved Fiskerihavnen

Liv Grete Strømme Framgard, Busgaden

Ove Magnussen, Tunø-tunnellen

Sidsel Kirketerp


Jørgen Hansen

Læssøesgade Skole

Jørgen Hansen

Jørgen Hansen, Grønlykkeskolen

Jørgen Hansen, Grønlykkeskolen

Jørgen Hansen, Ringgade Broen

BROER OG TUNNELLER

Jørgen Hansen


VINDER AF FOTOKONKURRENCEN BLEV: PIA HERNØ


DOKUMENTATION: Fotokonkurrence 2010  

Fotokonkurrence jan. - feb. 2010 Skjulte, gemte og glemte steder i Aarhus

DOKUMENTATION: Fotokonkurrence 2010  

Fotokonkurrence jan. - feb. 2010 Skjulte, gemte og glemte steder i Aarhus

Advertisement