Page 1

Sammenslutningen af Danske Småøer December 2020 Nr. 182

Bliver krisen en gave? Endelave blev Årets Ø Embedsmænd på ø-besøg

Ø-landbrug i generationer


Formandens side

Fokus på småøerne på en lang række områder Kommentar af Dorthe Winther Efter en fantastisk sommer med masser af gæster kom anden bølge af coronaen. Lige der, hvor vi skulle til at nyde hinandens selskab til de mange arrangementer, som efteråret, julen og vinteren byder på. Vores årlige repræsentantskabsmøde blev også corona-aflyst og erstattet af en virtuel „formandens time“ og en skriftlig ø-runde, som man kan læse i dette nummer af Ø-posten. Trods coronaen afspejler ø-runden, at der som vanligt er meget livslyst, virkekraft, glæde og humor på øerne – heldigvis. Hvordan kommer vi mål? Sidst i november havde vi sammen med Færgesekretariatet og Småøernes Færgeselskaber foretræde for Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer for at give en tilbagemelding på Sommerpakkens gratis færger og komme med et oplæg til, hvordan vi kommer i mål med landevejsprincippet. Vores budskab var, at vi fra de små øers side er rigtig glade for, at der blev tænkt på os i Sommerpakken. Der er jo ingen tvivl om, at gratis færger har haft en kæmpe markedsføringsmæssig værdi for os, og at danskerne for alvor har fået øjnene op for de små øer som feriedestinationer. Vores håb er selvfølgelig, at gæsterne vender tilbage, og at det, at kendskabet til øerne er øget, betyder, at der er nogle, der vælger at bosætte sig på de små øer. Vi nævnte selvfølgelig også, at det jo ikke var vores kop te, at der blev gratis færge i juli måned, men at vi er rigtig glade for, at man lyttede til vores forslag om også at lave nedsatte takster i august og september. Som opfølgning på Sommerpakkens gratis færger til passagerer og cykler i juli og nedsatte takster i august og september måned, gennemførte vi tre spørgeskemaundersøgelser – blandt ø-repræsentanter, blandt ø-virksomheder og endelig i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd en undersøgelse blandt gæster, der havde besøgt en eller flere af de 39 øer i Ø-passet (se artikel om spørgeskemaundersøgelserne i dette nummer af Ø-posten).

2

Umiddelbart tror jeg, at mange vil kunne nikke genkendende til konklusionerne: Rigtig mange flere gæster på øerne, udfordringer ift. øernes infrastruktur, fx offentlige toiletter og parkeringsmuligheder både på ø og fastland, rigtig godt for købmand, overnatnings- og spisesteder, udfordring for øboere, personale og varer at komme med færgen. På den baggrund har vi følgende ønske med til politikerne: Indfør nu det fulde landevejsprincip hele året. Find ud af, hvad det koster at indføre den blå landevej på småøerne, tilfør de manglende midler og beslut, at nu er landevejsprincippet indført, og evaluer så den økonomiske tildeling efter fx tre år. Ø-kommunerne (Fanø, Læsø, Samsø og Ærø) har meldt ud, at de også fremover er klar til gratis færge for passagerer og cyklister i juli. Fremfor det ønsker vi indførsel af landevejsprincippet, eller i al fald at den gratis færge bliver i skuldersæsonerne på hver side af juli og ellers udrulles til hele året, så passagerboomet udjævnes. Og så er vi nødt til at finde en løsning på, hvordan vi sikrer, at øboere, fragt og personale kan komme frem og tilbage med færgerne i sådanne perioder. Almene boliger til småøerne Efter et stort benarbejde med bl.a. besøg hos boligminister Kaare Dybvad Bek lykkedes det for os at få afsat en pulje med tilskud til alment boligbyggeri. Godt 400.000 kr. i tilskud pr. bolig til i alt 75 almene boliger opført på småøerne eller i de fire ø-kommuner. Vi har ventet og ventet på, at lovforslaget skulle komme i høring, således som ministeren beskrev i sidste nummer af Ø-posten. Men da det viste sig, at vi ikke var høringsberettigede til en lov, hvor Sammenslutningen af Danske Småøer er nævnt (!), gik den høring vores PC forbi. Kommunerne får med lovforslaget mulighed for at hæve maksimumsbeløbet ved alment byggeri på småøerne. Det er en god løsning, idet byggeri på småøerne ofte medfører større omkostninger end på fastlandet.

Derudover fremgik det af lovforslaget, at kommunen – for at få del i puljen og for at få lov at hæve maksimumbeløbet – skulle have anvisningsretten 100 procent og desuden hæfte for forpligtelser i forbindelse med fx tomgangsleje. I Sammenslutningen af Danske Småøer kunne vi godt frygte, om der overhovedet ville blive bygget almene boliger på småøerne, hvis kommunerne efterfølgende skulle stå med en række ukontrollable udgifter. Ved rundspørge hos en række småø-kommuner blev vores frygt bekræftet, og samme dag, som førstebehandlingen skulle finde sted, skrev vi til boligministeren og boligordførerne om det uheldige i dette forslag. Til al held lyttede både minister og ordførere, så nu er denne hurdle ryddet af vejen. Mit håb er nu, at en del øer og deres kommuner tager denne mulighed op for at få bygget almene boliger. Fradrag for logiudgifter Fra og med 2019 blev der indført fradrag for udgifter til overnatning/logi for personer, når man i forbindelse med sit arbejde på fastlandet ikke kan nå hjem for at sove på øen. Formålet var at styrke pendleres incitament til at bosætte sig på ikke brofaste øer. Da man lavede ordningen, som tilsvarende gælder for alle andre med skiftende arbejdspladser, var det eneste, man ændrede, at fradraget også ville gælde, hvis man havde fast arbejde og desuden var bosat på en af de 27 småøer. Man opretholdt dermed bl.a. afstandskravet, som betyder, at afstanden mellem arbejdsstedet og hjemmet skal være så stor, at man ikke har mulighed for at komme hjem og overnatte efter endt arbejdsdag. En afgørelse hos SKAT har nu vist, at en øbo ikke får mulighed for at bruge sit ø-fradrag, da SKAT ikke anser kravet om afstand for at være opfyldt. Der er i det pågældende tilfælde 50 kilometer mellem hjem og arbejde, og dermed mener SKAT, at det ikke kan anses for at være arbejdsforhold, der gør, at øboen ikke kan overnatte på sin bopæl på øen, men derimod private forhold.


Jeg tænker, at vi har gjort transportministeren og hans embedsfolk lidt klogere på småøer og brev- og pakkebefordring. I al fald vil de tjekke op hos pakkefirmaerne igen og i øvrigt tage vores kommentarer med i de kommende forhandlinger.

Sommerens gratis færger førte til mange gæster på småøerne, men står det til Sammenslutningen af Danske Småøer skal regeringen i stedet for gratis sommermåneder i stedet indføre det fulde landevejsprincip. Her er det mylder ved færgen til Askø. Foto: Søren Ellegaard.

Vi har selvfølgelig skrevet til skatteminister Morten Bødskov og bedt ham se på reglerne for at få logifradrag, når man bor på en småø. Når beboere på de små øer ikke kan nå hjem efter arbejdstid, så handler det ikke om afstanden, men om at færgen ikke sejler, eller at man, hvis man bor på Mandø, ikke kan køre på låningsvejen pga. højvande. Det er ikke afstanden, der er af betydning, men forhindringen – vandet – der er det afgørende. Derfor er politikerne nødt til at ændre betingelserne for, hvornår man kan fratrække logiudgifter, fra at være afhængig af afstand mellem job og bopæl, til at være betinget af den pågældende øs fartplan for færgen (eller for Mandøs vedkommende tidevandstabellen). Alt andet giver ikke mening og hænger ikke sammen med øboernes virkelighed. Det er jo sådan set lige meget, om man kun har én kilometer fra sit job på fastlandet til færgen – hvis den ikke sejler, og man derfor er tvunget til at overnatte væk fra sin bopæl på øen.

Posten skal ud – og pakkerne! De igangværende postforhandlinger har budt på møder med både chefen for PostNord i Danmark, Peter Kjær Jensen, og transportminister Benny Engelbrecht. Transportministeriet har lavet en undersøgelse af pakkebefordringen til øerne (små som store), der konkluderer, at det overordnede billede er, at der er en bred dækning af øsamfundene med pakkeshops og/eller levering til adressen. Umiddelbart var det ikke et billede, som vi kunne nikke genkendende til, så vi spurgte hos pakkefirmaerne, hvordan de leverer pakker til småøerne. Her var resultatet et andet: Stort set ingen pakkefirmaer leverer til selve husstanden på en småø – man leverer til kajkanten på fastlandshavnen for modtagerens regning og risiko – til trods for at man jo sådan set har betalt for at få den hjem til sin husstand. Udfordringen er desuden ofte, at man ikke kan vælge pakkefirma, når man køber varer på nettet – de enkelte internetfirmaer bruger bestemte firmaer. Alternativet er – hvis det så er et alternativ – at man kan hente pakken på fastlandet.

Juleferielukket i sekretariatet

Årets Ø og landdistriktspris På småøerne kan vi godt være stolte af vores øer, af vores virksomheder, af at være øbo eller deltidsøbo – for også andre kan se, at der sker meget godt og spændende på de danske småøer. Endelave løb med Årets Ø-pris, skarpt forfulgt af Strynø og Aarø. Endelave blev hyldet på Horsens Havn, da coronaen desværre gjorde en ø-fejring umulig. Alligevel blev det nogle fine timer med meget opmærksomhed omkring Årets Aktive Ø! På Erhvervsministeriets virtuelle Landdistriktskonference løb Gitte Loftlund og Café SommerSild på Skarø med Landdistriktsprisen. Gitte fik prisen for sit store arbejde med at skabe en succesfuld og attraktiv arbejdsplads, som med strandsafari, lækre retter med gode råvarer og græssende dyr lokker mange besøgende til Skarø. Fra os andre skal der lyde et STORT tillykke til jer med priserne – det er et velfortjent skulderklap. Læs mere om Gittes og Endelaves prismodtagelser i dette nummer af Ø-posten. Det nye år Et travlt og meget mærkeligt 2020 går på hæld. Et år, hvor vi blev tvunget til at være virtuelle og digitale i et hidtil uset omfang. Godt for de lange rejsedage med korte møder, men skidt for det sociale og det at få „netværket“, som jo uvilkårlig er en del af det at mødes fysisk. Forude venter et nyt år med ubrugte dage i kalenderen, nye muligheder og udfordringer, hvor corona forhåbentlig ikke bliver en ustyrlig medspiller i alt, hvad der skal foregå. Men lige nu lader vi julefreden sænke sig, takker for samarbejdet i det snart forgangne år og ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår. Pas godt på jer selv og hinanden.

Sammenslutningen af Danske Småøers sekretariat holder lukket i perioden 18/12 2020 til 3/1 2021. Vi ønsker alle en god jul og et godt nytår.

3


Endelave blev Årets Ø –Vi håber, det betyder, at vi får banket en lidt større pæl i Danmarkskortet, så endnu flere får øjnene op for vores lille plet, siger formanden for Endelave Beboerforening om udnævnelsen til Årets Ø, der udover hæderen også udløste 50.000 kroner. Penge, der skal bruges til yderligere udvikling, for det kræver både kontanter og kræfter at fortsætte succesen.

Forhåbentlig fest til foråret På Endelave har man med konceptet „Aktiv ø“ fået skabt en succes, der appellerer til de aktive feriegæster, som der bliver flere og flere af. Fx har interessen for vandreruten „Kaninoen“ været overvældende, og Kim Holm Pedersen kunne godt forestille sig, at nogle af pengene fra prisen skal gå til fx borde-bænkesæt til de mange gæster. – Udvikling koster, og vi har en lang ønskeliste med ting, vi kunne forbedre, men vi satser nok først og fremmest på faciliteter og markedsføring, fortæller beboerformanden, der allerede kan mærke, at prisen har skabt opmærksomhed. Fx har man efter udnævnelsen fået henvendelse fra et vandsportsfirma i Aarhus, der ser øen som oplagt mål for ture. Historien om den aktive ø er blevet kendt takket være medierne. 4

Komitéformand Jens Otto Størup overrakte prisen til Kim Vind fra Endelave Idrætsforening og Kim Holm Pedersen fra Endelave Beboerforening. Prisfesten var på grund af corona flyttet fra Endelave til havnen i Horsens. Foto: Mikkel Berg Pedersen.

– Og så regner vi jo med at holde en fejringsfest i foråret, når det forhåbentlig er bedre i forhold til corona, og på den måde får vi to chancer for at blive synlige i pressen, siger Kim Holm Pedersen, der nævner, at man bl.a. vil samarbejde med Visit Horsens om at få mest mulig omtale ud af titlen.

med i finalen. De to øvrige nominerede modtager hver 25.000 kroner. Endelave bærer titlen i halvandet år, indtil konkurrencen igen finder sted i 2022.

Flotte priser til finalister Det var første gang, prisen blev uddelt, og alle danske øer uden fast broforbindelse kunne søge om at blive Årets Ø. Hovedpræmien er 50.000 kroner samt 20.000 kroner til en kåringsfest. Temaet for Årets Ø 2020-21 var „Det gode samarbejde skaber bæredygtige og levedygtige øer“, og der deltog 11 danske småøer i konkurrencen, hvor Strynø og Aarø var

Om Årets Ø • Årets Ø er et partnerskab mellem Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer. • Formålet med Årets Ø er at fejre lokalsamfundene, støtte udviklingen og øge kendskabet til øerne i Danmark.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen

Erhvervsministeren om Endelave: Lokal virkelyst og engagement Ved prisoverrækkelsen skulle erhvervsminister Simon Kollerup have deltaget, men ministeren blev nødt til at melde afbud kort forinden. Ø-posten bad i stedet om hans forklaring på, at Endelave er et oplagt valg som Årets Ø. „Vores øer er helt fantastiske. Det tror jeg også er gået op for endnu flere i sommer, hvor mere end en million danskere benyttede sig af sommerpakken og kom gratis med færgerne ud på de danske øer. Kriser og centralisering kan ramme de små lokalsamfund hårdt, men heldigvis er de befolket med ildsjæle, som udnytter det lokale potentiale. Det er Endelave et rigtig godt eksempel på. Her har man med snorkelbingo, guidede vandreture og crossfit med øens sten skabt et mødested for turister og idrætsudøvere. Det er netop den slags lokale virkelyst og engagement, der viser, hvorfor lokalsamfundene er vores vigtigste medspillere, når vi i regeringen vil skabe mere levende bymidter, styrke lånemulighederne på landet og generelt rette op på skævvridningen mellem land og by.“

Erhvervsminister Simon Kollerup. Foto: Keld Navntoft.

Skal øen bestå og udvikle sig/ ja, så peger pilen på dig og på mig/ Sådan indledte formand for Sammenslutningen af Danske Småøer og medlem af komitéen bag Årets Ø, Dorthe Winther, det lille vers på rim, som hun læste op ved prisoverrækkelsen, da Endelave modtog hæderen som Årets Ø. Og det er ret præcist forklaringen på, at det er lykkedes at vende udviklingen på Endelave i sådan en grad, at man nu får en pris for det, fortæller formand for øens beboerforening, Kim Holm Pedersen. Det har krævet en indsats af dig og mig. Af øboere og sommerhusgæster. Beboerforening og idrætsforening. – Frivillighed, velvilje og sammenhold, lyder den korte opskrift fra beboerformanden, der sammen med resten af øens beboere er stolt over prisen, som formanden regner med vil resultere i mere synlighed. – Vi håber, det betyder, at vi får banket en lidt større pæl i Danmarkskortet, så endnu flere får øjnene op for vores lille plet, siger Kim Holm Pedersen.


På Bjørnø gik turen forbi trætopshytten, der ligger idyllisk ved en lille sø. Foto: Lise Thillemann Sørensen.

Øer gjorde indtryk på embedsfolkene Til dagligt arbejder de med landdistrikts- og ø-udvikling og varetager bl.a. tilskudsmidler, men i efteråret var tre af Erhvervsstyrelsens medarbejdere rykket ud af kontorene for at opleve virkeligheden helt tæt på, da de besøgte tre sydfynske øer. I august og september var tre embedsfolk fra Erhvervsstyrelsen af Ø-sammenslutningen inviteret til at besøge Bjørnø, Avernakø og Lyø – tre smukt kuperede øer i Det Sydfynske Øhav ud for Faaborg. På hver af øerne gav besøget og rundturene indtryk af stort lokalt engagement og en særlig hittepåsomhed, f.eks. udtrykt ved Bjørnøs lille fine trætopshytte. Det var desuden tydeligt, at alle tre øer har haft en endog meget travl sommer med rigtig, rigtig mange turister. På Avernakø så gæsterne bl.a. et nyopført todelt shelter og et madpakkehus, der har været igennem en sindrig proces i

forhold til godkendelse af placering og strandbeskyttelseslinje. Begge dele har været velbesøgt i løbet af sommeren. På både Lyø og Avernakø gav besøget hos øernes købmandsbutikker, forsamlingshuse, lystbådehavne og Lyø Gamle Skole med forpagtet café et indblik i den centrale betydning, som denne type foreningsejede institutioner har for øernes udvikling og liv. Fælles planer for fremtiden Til slut blev vi på Lyø præsenteret for den samlede helhedsplan for de tre øer, som Faaborg-Midtfyn kommune står bag i samarbejde med COWI og – naturligvis – øboerne. Det overordnede formål er at understøtte den nuværende bosætning og de aktive lokalsamfund på de tre øer – samt at investere i den fremtidige bosætning. Helhedsplanen beskæftiger sig med fire overordnede temaer:

Kom til ø-træf for børnefamilier Sæt kryds i kalenderen den 11.-13. juni 2021, hvor Sammenslutningen af Danske Småøer inviterer børnefamilier fra de 27 småøer til netværksmøde på Fur. Målet er at bringe ø-familier sammen, så de kan dele ideer og erfaringer. Ø-træffet afholdes i samme weekend som Sammenslutningen af Danske Småøers generalforsamling

• Bosætning • Mobilitet og transport • Natur, kultur og egenart • Erhverv og turisme. I tillæg til helhedsplanen har de tre øsamfund udarbejdet en egentlig handlingsplan, der tager afsæt i helhedsplanen. Den beskriver dels handleplaner for hver enkelt af de tre øer, dels peger den på 26 konkrete projekter indenfor de fire hovedtemaer i helhedsplanen. Erhvervsstyrelsens medarbejdere gav udtryk for, at disse årlige ø-besøg har stor værdi, fordi de giver en reel indsigt i øernes vilkår. Tekst: Lise Thillemann Sørensen

Læs rapporten Bliv inspireret af helhedsplanen for Avernakø, Lyø og Bjørnø. Find den her: https://www.fmk.dk/fileadmin/ user_upload/By_Land_og_Kultur/ Natur_og_Landskab/Kultur_og_Fritid/ Jens_Peter/1_Helhedsplan_Avernak% C3%B8Bj%C3%B8rn%C3%B8Ly%C3 %B8-_visionsdel.pdf.pdf

Læs mere på www.danske-smaaoer.dk under „nyheder“.

5


Sommerpakken 2020 – en gave med udfordringer

Trængsel på havnen på Strynø. Foto Paul Clay.

Hvordan fungerede ordningen med gratis færger? Sammenslutningen af Danske Småøer har spurgt ø-repræsentanter, virksomheder og gæster på øerne. Formålet med de tre undersøgelser var at få et indblik i effekterne af sommerpakken 2020, der gav gratis færgesejlads til passagerer og cyklister i juli måned og nedsatte takster i august og september. Det svarer ø-repræsentanterne: • 77 procent mener, at de gratis færger i juli både var positivt og negativt • 19 procent ser det som en udelukkende positiv ordning. 4 procent (svarende til én ø-repræsentant) svarer, at det hverken har været positivt eller negativt • 14 ud af de 26 øers færger har benyttet tilskuddet for august og september til at gøre det gratis for passagerer og cykler at rejse med færgen også i de to måneder. • 12 af de 26 øer har ikke været inddraget – hverken i beslutningen om færgen skulle være gratis i juli eller i tilrettelæggelsen af de nedsatte takster i august og september. Undersøgelsen er besvaret af ø-repræsentanterne i august-september 2020. Mandø er en af de 27 småøer, men har ikke en færgerute og er derfor ikke omfattet at sommerpakken. Ø-repræsentanten på Mandø oplyser, at der også på Mandø har været væsentlig flere gæster end almindeligvis i juli og lidt flere i august. Det svarer virksomhederne: • 64 procent har haft højere omsætning i juli 2020 end i samme måned året før • 60 procent mener, at ordningen med gratis færger har haft positiv betydning 6

• 59 procent svarer dog også ja til at ordningen har haft negative følger. 27 procent svarer, at ordningen ikke har haft en positiv betydning • 68 procent svarer, at de gerne så ordningen med gratis færge gentaget, men i en anden form (evt. en anden måned). • 49 procent angiver, at de forventer at komme styrket ud af 2020. 32 procent forventer at komme ud på samme niveau som 2019. 13 procent forventer at komme dårligere ud af 2020. Undersøgelsen blev sendt bredt ud til virksomheder på de 27 småøer og altså ikke kun turistvirksomheder. Besvarelserne er foretaget i august-september 2020. Det svarer gæsterne: • 57 procent svarer, at besøget ikke var planlagt før COVID-pandemien brød ud • 60 procent af respondenterne havde bil med, 25 procent havde cykel med, og 8 procent angiver, at de har lejet/ lånt cykler på øen „Lavere pris/gratis færge skal fordeles på hele året, så turister ikke tror, det er eneste chance for at komme til en ø i hele deres levetid“ (Gæst)

„Juli giver sig selv, og der kommer altid mange. Skal man hjælpe øerne handler det om gratis færge i juni og august“ (Virksomhedsejer)

• Flere af respondenterne har besøgt mere end en ø • 81 procent har benyttet et spisested under besøget (og nogle bemærker, at de ikke kunne få plads) • 33 procent svarer „nej“ til at have oplevet trængsel på øerne, og halvdelen svarer „ja, men ikke noget, der generede os“ • 73 procent er „meget tilfredse“ med deres ophold • 59 procent af gæsterne svarer, at prisen på færgebilletten ikke er afgørende for, om de vil besøge øerne igen. Gæsteundersøgelsen blev lavet i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd og henvendte sig til alle 39 øer, der er med i Ø-passet.

„Sidste år havde jeg 2 ansatte i min virksomhed – i år havde jeg 6 ansatte, og stadig havde vi megatravlt“ (Virksomhedsejer)

„Større omsætning for øens erhvervsliv, men også et større pres på øens faciliteter, der i forvejen er udfordret i juli måned“ (Ø-repræsentant)

„...[turen til] den ene ø var en engangstur, den anden skulle have været 14 dage, men nu flytter jeg hertil“ (Gæst)

Find hele undersøgelsen påwww.danske-smaaoer.dk under nyheder


Kort nyt

Formandens beretning via skærm Sammenslutningen af Danske Småøer valgte på grund af forsamlingsforbuddet at aflyse årets repræsentantskabsmøde, der skulle have fundet sted i Svendborg i starten af november. I stedet inviterede man til „Formandens virtuelle time“, hvor formand Dorthe Winther fortalte om Ø-sammenslutningens arbejde via en onlineplatform. En række deltagere fra øerne var med, da formanden berettede om bl.a. sommerens gratis færger, almene lejeboliger, ny postlov og højhastighedsinternet til øerne. Deltagerne havde mulighed for at stille spørgsmål undervejs, og der blev også delt erfaringer fra ø til ø. Læs hele formandens beretning på www.danske-smaaoer.dk

Mange øboere var med, da formand Dorthe Winther orienterede om nyt fra øerne. Foto: Lise Thillemann Sørensen.

Akutgruppen på Strynø vandt pris Strynø har gennem mange år haft deres egen førstehjælpsgruppe, der består af frivillige, som rykker ud, når mennesker kommer i nød på øen. Målet er at give tryghed ved at yde effektiv førstehjælp, samt omsorg og nærvær indtil redningspersonalet når frem. De frivillige i akutgruppen har håndteret alt fra hjertestop ved drukneulykker til borgere med lettere dehydrering. Nu har gruppen modtaget Region Syddanmarks Frivillighedspris 2020, der udover hæderen bestod af 10.000 kroner. Ideen med akutgrupper har spredt sig til flere andre småøer.

Glade vindere fra Strynø ved prisoverrækkelsen. Foto: Maria Tuxen Hedegaard/Region Syddanmark.

Seminar for ø-vandværker Efter to gange at have måttet udsætte inviterer Sammenslutningen af Danske Småøer nu igen til netværksseminar for bestyrelsesmedlemmer i vandværker på de små øer. Boligejere med private boringer og øvrige interesserede på de små øer er også velkomne. Målet er at gøre deltagerne klogere på vandværkets drift, grundvandsbeskyttelse og bestyrelsens ansvar. Hvor: Seminaret afholdes på Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C Hvornår: 12. april 2021 Tilmelding: til sekretariatet på sekretariatet@danske-smaaoer.dk eller tlf. 6251 3993  Pris: 150 kroner pr. person Tilmeldingsfrist den 12. marts 2021.

Deltidsmedarbejder søges til Endelave Lægeurtehave Vi søger en medarbejder 10 timer/ uge. Arbejdet består i pasning og udvikling af haven. Du kan evt. bruge stedet som udgangspunkt for egne turistinitiativer. Se jobportalen. www.danske-smaaoer.dk/bliv-oebo/ jobportal/

7


Ung landmand satser på ø-landbrug

Laust Hansen fra Strandgaarden på Lyø. Foto: Lene Halmø Terkelsen.

Laust Hansen er 12. generation af familien på Strandgaarden på Lyø. Trods vanskelige kreditforenings- og transportforhold, skarer af forslugne bramgæs og en udvikling, der går mod større og større bedrifter, tror den 24-årige landmand på en fremtid for det mindre familielandbrug. Gyldne jerseykøer på grønt græs med Det Sydfynske Øhav i baggrunden er en udsigt, som er svær ikke at sætte pris på. Det gør Laust Hansen og hans forældre, Bjarne og Karin, da også hver evigt eneste dag. Familien er samlet i Strandgaardens køkken og fortæller begejstret om formiddagens udsætning af en flok køer på en ny mark. – Hele sommeren er de luntet ud i den indhegning, som de kender, men nu fór de afsted med halerne i vejret, fortæller Karin. Turisterne holder også af den pittoreske idyl ved Strandgaarden på Lyø, og dyrene bliver flittigt fotograferet og delt på sociale medier, fortæller Laust med et lille smil. Familien ved udmærket, at gæster på øen elsker synet af køer på græs, men det er nu ikke på grund af turisterne, de driver landbrug. De gør det, fordi de holder af livet med dyrene. Holder af at være tæt på naturen og tæt på familien. Alt det, som fik Bjarne og hans kone Karin, der begge er uddannede på landbohøjskolen, til at forlade København for næsten tre årtier siden og forpagte den gård, som havde været drevet af Bjarnes familie siden 1600-tallet. De havde dog ikke regnet med, at der ville komme en ny generation, som havde lyst til at overtage. 8

– Laust har jo snakket om det hele tiden, men for os har målet bare være at have et landbrug, som vi kunne leve af, og som kunne passes af familien, fortæller Bjarne. Finansiering af fremtiden Strandgaarden ligger med sine fire længer som en af de første ejendomme på øen, når man kører fra færgen på Lyø. Da Karin og Bjarne flyttede hertil for 28 år siden var der ti landbrug på øen. I dag er der to. Dengang havde Bjarnes forældre 24 køer på Strandgaarden. Nu er der 60, og går det som familien ønsker, vil der i fremtiden være godt 90, men det kræver, at de får lov til at bygge en større stald, og det kræver finansiering. Byggetilladelserne er på plads, for bygger man i en eksisterende hal, kan planerne undgå at kollidere med strandbeskyttel-

seslinje og den bevarende lokalplan, men familien har måttet igennem flere banker og kreditforeninger for at nærme sig en fornuftig låneaftale. – Vi har afsøgt alle kroge. Vores egenkapital er for lille, fordi man vurderer jorden på Lyø til det halve af, hvad man vurderer jorden til på Fyn, fortæller Bjarne. Hvis landbruget på de små øer skal overleve, er det først og fremmest afgørende at forbedre finansieringsmulighederne – både i forhold til erhverv og helårshuse, fastslår han. – Det er nødvendigt for småøerne at få lavet nogle faste aftaler med kreditsystemet. Det bedste ville være at få en alternativ kreditforening, som så kun lånte ud til udkanten Det har taget tre år og kostet 200.000 kroner til bl.a. konsulenter at få gang i projektet, der skal få køerne ud af den gamle bindestald og ind i en løsdriftsstald. Det skal forberede gården til fremtiden, og lige nu holder man vejret,

Fakta om Strandgaarden • Drives af Bjarne (60), Karin (57) og Laust (24) Hansen. • Producerer ca. 450 ton mælk om året og har 55 hektar agerjord. Desuden forpagter familien 45 hektar. • Udover malkekvæg har familien også produktion af basisfrø til spinat i deres 1.000 kvadratmeter store drivhus. • Har derudover en besætning af 11 Galloway-ammekøer til naturpleje og afgræsning. • Gården udvides efter planen med løsdriftsstald med plads til ca. 95 årskøer til foråret. Miljø- og byggetilladelser er i hus, og man afventer finansiering.


indtil der er svar fra kreditforening og pengeinstitut. Økologisk næste sommer Laust var 13 år, da han fik sin første mejetærsker. Nu er han 24 år, uddannet landmand på Dalum Landbrugsskole og siden januar 2020 medejer af forældrenes landbrug, der er organiseret som et interessentselskab mellem de tre parter. – Jeg tror på det. Ellers gjorde jeg det ikke. Men det handler jo også om penge. Hvis vi ikke kan låne til en udvidelse i kreditforeningen, skal vi låne det hele i banken, og det bliver dyrt, forklarer Laust. Som en del af fremtidssikringen af Strandgaarden har familien valgt at satse på økologi. Jorden er omlagt, og efter planen bliver køerne det til juli, hvorefter de et halvt år med økologisk foder kan kaldes økologiske. – Hvis vi skal kunne præstere budgetter, så vi kan låne nogle penge, er vi nødt til at øge indtjeningen, og der er økologisk mælk vejen, forklarer Bjarne, og Laust nikker. For ham handler det også om værdier. – Jeg har det dårligt med at sprøjte. Økologi er fremtiden, og jeg tror også, der kommer et tidspunkt, hvor vi ikke længere må sprøjte. Færgetiden koster dyrt Ved færgelejet brummer Arlas store, stålgrå mælkebil i tomgang, mens den venter på, at færgen får pløjet sig de sidste meter ind i havnen. Mælken fra de to bedrifter

skal til fastlandet, men når familien på Strandgaarden i fremtiden bliver økologiske, er det slut med afhentning. Arla er nemlig ikke forpligtet til at hente økologisk mælk, og derfor må Laust og Bjarne selv fragte mælken over i en køletank med hjul til Faaborg, hvor Naturmælk kommer for at hente den. Færgen er også en udfordring, når det handler om leverandører. – Der bliver færre landmænd, så servicefolkene på fx malke- og køleanlæg kommer længere og længere væk fra, og vi betaler jo også for ventetiden på færgen, så vi bliver faktureret dyrt for de mange timer, forklarer Bjarne. Der bliver også merudgifter på grund af færgen til den kommende gylletank, fordi betonfirmaet ikke kan garantere den samme styrke, når betonen skal være længe undervejs, og derfor skal der bruges 50 procent mere. Landbrugsstøtte til debat I øjeblikket forhandles der om EU’s kommende landbrugsreform, og her er støtten til ø-landmænd under pres. Det diskuteres blandt andet, om landmænd på de små øer vitterligt har flere udgifter end deres kolleger på fastlandet, nu hvor taksterne til gods med færgen er sat ned. Hos familien på Strandgaarden er meromkostningerne til at få øje på. Fra dyrt betalte timer til servicefolk til beton. Ø-støtten fra EU udgør ca. 52.000 kroner af gårdens årlige omsætning på 3 millioner.

– Bjergbondestøtten er ingenting i forhold til de omkostninger, vi har, siger Bjarne, der trods det beskedne beløb kalder det „en udfordring mere“, hvis man vælger at sløjfe støtten. – Vi kan da håbe, at vi kan få glæde af nogle miljøpuljer, som bliver en del af den grønne omstilling, men der skal være et direkte tilskud til os, der driver jorden. Det handler om ikke at belønne folk for at tage jorden ud af drift, for så forsvinder vores livsgrundlag og omsætning – også til færgen og følgeerhvervene, siger Bjarne, der nævner eksemplet med at tage kulstofrige lavbundsjorde ud af drift. – Det gavner miljøet, men ikke landbruget og dermed helårslivet på øerne, pointerer han. Truslen fra luften Et dansk kvægbrug anno 2020 har i gennemsnit 230 køer, så Strandgaarden på Lyø er og vil stadig være en husmandsbedrift, fastslår Bjarne. Maskinerne er også vokset betragteligt, og derfor kan familien fx ikke leje en maskinstation til at hjælpe med høsten. En moderne mejetærsker kan ganske simpelt ikke være på færgen. – Det er også et argument for at bibeholde bjergbondestøtten, for det bliver sværere og dyrere at få lavet de opgaver, der før var mulige for alle, siger Bjarne, som sammen med hustru og søn selv klarer arbejdet med en enkelt landbrugselev. Og udfordringerne som ø-landmand møder man ikke blot i pengeinstitutter eller i form af hverdagslogistik. Problemerne kommer også fra luften. Som de tusindvis af grå- og bramgæs, der lander i kæmpe flokke på markerne og æder afgrøderne. – Nogle steder når kornet slet ikke at komme frem. Vi har oplevet, at der var hele marker, der blev ædt, så vi skal så om, og der er bare kommet mange, mange flere gæs i de sidste ti år, forklarer Laust. Familien har prøvet alt. Blafrende kornsække. Flagrende markeringsbånd. Roterende træ- og blikskilte formet som Fortsættes på side 10 Familien på Strandgaarden: Karin, Bjarne og Laust Hansen, der trods svære vilkår for ø-landbruget har det liv, de ønsker, understreger Karin, som ville ønske, at endnu flere valgte ø-livet til. – Jeg er glad for at bo på Lyø, og jeg har ikke behov for et sommerhus. Jeg bor i „mit sommerhus“, jeg arbejder i „mit sommerhus“. Der burde være flere, der gjorde det, og kunne se værdien i at bo smukt hver dag, så vi ikke havde alle de tomme sommerhuse, men i stedet liv på øerne, fastslår hun. Foto: Lene Halmø Terkelsen.

9


Fortsat fra side 9 hunde, men det eneste, der hjælper, er at køre ud for at skræmme dem væk. – Vi jagter dem hver dag i vækstsæsonen. Nogle gange to gange om dagen, hvor vi bare kører rundt efter dem, siger Laust og fortæller, at gæssene har fået enkelte på øen til at opgive at drive jorden, fordi man konstant skal være klar til at rykke ud. – Det er helt uoverskueligt, hvis du kun er en mand til at passe jorden, siger Laust, der ligesom resten af familien på Strandgaarden mener, at den bedste løsning ville være igen at gøre bramgæssene til en jagtbar type og udvide jagtsæsonen yderligere på både bram- og grågæs.

Landbrug lig med liv på øerne Trods listen af udfordringer er det en yderst tilfreds familie ved køkkenbordet på Lyø. – Alle selvstændige erhvervsdrivende oplever jo, at det kan være besværligt, men det er også en livsstil at drive sit eget, og jeg kan ikke få det bedre, end jeg har det, siger Bjarne, der agter at fortsætte med at gå i stalden mindst ti år endnu. Han vil gerne være med til at modbevise, at det er nødvendigt at have 2.000 køer for at overleve som landmand i Danmark. Karin supplerer fra den anden side af køkkenbordet: – Vi vil bare gerne have lov at bo her, ligesom folk gerne vil bo i byerne, men vi

er så få, at vi skal kæmpe for alting. Hun mener, at liv i ø-landbruget også er lig med liv på øerne. – Hvis ikke der er erhverv, ender det med at være rent sommerhusland, og så vil færgen kun sejle fredag til søndag. Det giver folk en anden oplevelse, at der rent faktisk er nogen, som bor og arbejder her hele året, siger Karin. Og udenfor gumler køerne videre. Til gavn og glæde. For familien på Strandgården. For færgen, følgeerhvervene, og de mange turister, der elsker synet. Tekst: Lene Halmø Terkelsen ✷

Indsatser for ø-landbrug Landbrug og landmænd på de danske småøer har stor betydning for øernes beskæftigelse, turisme og natur. Derfor arbejder Sammenslutningen af Danske Småøer på at forbedre forholdene for landbruget på medlemsøerne og har gennem det seneste halve år iværksat en række initiativer: Undersøgelse om gæs på småøerne I maj-juni udsendte Sammenslutningen af Danske Småøer en spørgeskemaundersøgelse blandt jordejere og forpagtere på småøerne for at undersøge de voksende udfordringer med gæs. Der kom 55 svar fra 16 øer, og 75 procent af de adspurgte svarede, at gæssene udgjorde et „meget stort problem“ for landbrugsdriften, fordi de æder og ødelægger afgrøderne. Der blev endvidere spurgt til løsninger på problemet. Denne viden danner fundamentet for Ø-sammenslutningens videre arbejde på området. Undersøgelser i forbindelse med Ø-støtten Forud for den kommende programperiode for landbrugsprogrammet i EU skal landbrugsstyrelsen overfor EU-kommissionen påvise, at det er berettiget at yde ekstra støtte til landbrug på de ikke brofaste øer. I den forbindelse lavede Sammenslutningen af Danske Småøer i juni en rundspørge blandt ø-landmænd for at indhente oplysninger og argumenter for at bevare ø-støtten. Der blev modtaget ca. 100 besvarelser fordelt på 24 øer. 96 procent svarede, at der er økonomiske ulemper forbundet med at drive landbrug på en ikke brofast ø, og de adspurgte pegede bl.a. på ekstra 10

transportudgifter samt merudgifter til leverandører, fordi ventetiden skal lægges oveni, når fx dyrlæge, håndværkere eller planteavlskonsulenter skal til øen, hvilket gør besøgene væsentligt dyrere. Høringssvar om ø-støtte I slutningen af juni sendte Sammenslutningen af Danske Småøer et høringssvar til Landbrugsstyrelsen for at sikre, at der ikke sker besparelser på ø-støtten til landmænd, der er bosiddende på de 27 småøer. Resultater fra undersøgelsen om ø-støtten blev vedlagt, men Landbrugsstyrelsen bad om konkret dokumentation for de ekstra udgifter, fx i form af fakturaer. Derfor har Ø-sammenslutningen iværksat endnu en undersøgelse blandt ø-landmændene og bedt dem anslå omfanget af ekstra udgifter. Undersøgelsen forventes færdig i starten af december, hvorefter tallene bliver sendt videre til Landbrugsstyrelsen. Brev til miljøministeren og fødevareministeren. I september gjorde Sammenslutningen af Danske Småøer i en skriftlig henvendelse

miljøminister Lea Wermelin og minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling, Mogens Jensen, opmærksom på landbrugets betydning for øerne og de væsentlige økonomiske meromkostninger, der er forbundet med at drive landbrug på de små øer. Derudover peger man i brevet på de voksende udfordringer med gæs, der forvolder skade på ø-landmændenes afgrøder. Brevet er sendt i kopi til folketingets udvalg for småøer. Høringssvar om omlægning af kulstofrig lavbundsjord I oktober indgav Sammenslutningen af Danske Småøer et høringssvar til Miljø- og Fødevareministeriet for at gøre opmærksom på vigtigheden af, at også landmændene på de helt små øer kan komme i betragtning til at modtage tilskud til at omlægge kulstofrig lavbundsjord med henblik på at reducere landbrugets C02-udledning. Fx er det foreslåede krav om minimum 15 hektar sammenhængende område ikke muligt at efterleve for mange ø-landmænd.

ØBO OG UDFORDRINGER MED AT LÅNE? Der findes ikke tal på, hvor mange danskere, som får afslag i banken på grund af fx postnummeret. Derfor har erhvervsministeren nu oprettet en mail, hvor låneramte danskere kan dele deres historier, så han kan få det bedste afsæt for at løse låne-udfordringerne i landdistrikterne. Har du oplevet, at postnummeret stod i vejen for et lån, så send en mail til lpl@em.dk Send også gerne en kopi til Sammenslutningen af Danske Småøers sekretariat sekretariatet@danske-smaaoer.dk


Café på Skarø vinder Landdistriktsprisen Gitte Loftlund fra Skarø blev hyldet for sit arbejde med Café SommerSild, der trækker mange mennesker til den sydfynske ø. Smilene var brede, da boligminister Kaare Dybvad Bek overrakte Landdistriktsprisen 2020 til Gitte Loftlund fra Café SommerSild ved årets landdistriktskonference den 16. november. Prisen er en hæder til de ildsjæle, der spiller en ekstraordinær rolle i udviklingen af de danske landdistrikter. – Gitte Loftlund skal hyldes for sit store arbejde med at skabe en succesfuld og attraktiv arbejdsplads på Skarø, som er en ø, der til stadighed slås med de udfordringer, som der er forbundet med at være en småø, som formand for dommerpanelet, Finn Jorsal, udtrykte det, og han pegede samtidigt på, at der var et stærkt felt af kandidater til årets pris. Med prisen fulgte 15.000 kroner.

En glad vinder: Gitte Loftlund ved prisoverrækkelsen. Foto: Erhvervsministeriet.

Ø-KØBMANDEN NU OG I MORGEN – seminar for dagligvarebutikker Vær med til seminar for ø-købmænd, uddelere, forpagtere og bestyrelsesmedlemmer i købmands-foreninger på de små øer. Få ny inspiration og del gode ideer og erfaringer med de andre ø-butikker og købmandsforeninger. Seminaret har oplæg ved: •

De Samvirkende Købmænd. Om synlighed og kundepleje på sociale medier samt et overblik over dansk dagligvarehandel

Dagrofa. Om „det gode købmandskab“ og butiksdrift samt tip og idéer til optimering af salg, sæsonvarer og butiksindretning

LAG Småøerne. Om tilskudsmuligheder.

Hvornår: 17.-18. januar 2021 fra kl. 11.00 søndag til kl. 13.00 mandag Hvor: Dalum Landbrugsskole i Odense Pris: Der er en deltagerbetaling på 150 kroner, som dækker forplejning, overnatning og selve seminaret Tilmelding: Senest den 11. december 2020 til sekretariatet@danske-smaaoer.dk eller tlf. 62 51 39 93. Samtidig indbetales deltagergebyret til Fynske Bank, kontonummer: 0860 3531040057 Skriv navn og ordet „købmand“ ved indbetalingen.

11


Året rundt på øerne Ved repræsentantskabsmødet i Sammenslutningen af Danske Småøer plejer hver ø-repræsentant at fortælle kort om årets nye tiltag, glæder og udfordringer på deres ø. I år blev mødet aflyst på grund af corona, og i stedet blev „Ø-runden 2020“ sendt skriftligt til Ø-posten. Aarø: Vi nåede vores store rævejagt og eisbeinspisning samt generalforsamlinger, inden corona ramte. Men festivaler og grundlovsdag blev aflyst. Nye tyske ejere overtog campingpladsen den 1. marts, og de fik en svær start; men havde dog en god sommer. Vi har mange tyske fastliggere, som ikke måtte komme. Sommeren med gratis billetter gav lange køer ved færgen, både til og fra øen. Vores erhverv havde mægtig travlt. Og færgepersonalet lå vandret og sejlede 793 ture fra Aarøsund i juli måned. Vi har fået en Helioport på Aarø, så den store redningshelikopter har en fast landingsplads nu. Vi fik lavet en badeplatform, som blev brugt meget ved stranden. Agersø: 2020 et år på godt og ondt. Vi har holdt vores befolkningstal, og lige nu er en ny baby på vej. Året har været præget af aflysninger, men også af nye tiltag: Det lykkedes at få et købmandspar til at overtage vores butik Letkøb 1. marts, havnen har fået ny havnefoged, og Lystbådehavnen har åbnet en grill/café. To ildsjæle har overtaget campingpladsen på Egholmvej og startet Buddhi Camp op – et helt nyt koncept. Agersø har også fået ny præst her i efteråret. Naturcentret var godt booket i foråret, meget lidt blev gennemført, nogle bookede igen i efteråret, men det gik jo heller ikke. Den sidste erhvervsfisker har solgt sin båd. Men at færgerne blev gratis i juli har sammen med nedsatte priser, både forår og efterår, gavnet turisterhvervene og købmanden. Så vi ser optimistisk frem mod 2021. Anholt: I foråret blev færgens kapacitet sat drastisk ned, og alle sommerhusejere blev opfordret til at holde ferie hjemme, så vi havde en utrolig rolig forsommer med fantastisk vejr, inden sommersæsonen gik i gang. Så var der til gengæld også tryk på i to måneder med udsolgte færgebilletter og sengepladser langt ind i september. Personalet var trætte. I borgerforeningen

12

har vi fået en næsten helt ny bestyrelse, og nu har vi endelig haft vores årlige møde (virtuelt) med Norddjurs Kommune om projekter i 2021. Nu er der er sat penge af til byggeri af nye lejeboliger. Vi har fået ny skoleleder, og til næste sommer får vi ny læge, som kommer til Anholt med sin familie. Vores præst har fået job på fastlandet, præstegården er under renovering og derefter bliver der opslået en 50 procents stilling med bopælspligt. Vi glæder os. Askø: Grundet corona-krisen har vi ikke kunnet afholde de sædvanlige sociale events, som vi hvert år normalt har på Askø, og alle de tilbagevendende begivenheder har været aflyst. Vi havde ellers glædet os til at fejre 10-års jubilæum for vores lille købmandshandel. En andelsforening, der drives af frivillige kræfter, og som stadig trives i bedste velgående. Corona-krisen har dog ikke afholdt folk i at finde frem til Askø, for omsætningen af sommerhuse er eksploderet, og vi har til dato – her i 2020 – haft mere end 30 salg af sommerhuse. Det er 15 procent af alle sommerhuse på Askø! Samtidig med denne store omsætning, ser vi også et generationsskifte, da mange yngre børnefamilier finder glæde ved at have sommerhus på Askø. 6-7 ubebyggede grunde er i skrivende stund ved at blive ryddet for krat/brombær med henblik på at bygge nyt. Ligeledes er mange af de eksisterende sommerhuse i gang med at bliver renoveret og/eller blive tilbygget. Nogen ville give corona-krisen skylden for dette boom. Vi giver øens charme, højt til loftet, stilheden og den fantastiske natur skylden. I sommeren 2020 var den vildeste begivenhed nok det gode sommervejr, og fordi færgeoverfarten var gratis, blev Askø-Lilleø „oversvømmet“ med turister. Blot på én dag taltes der 619 gående passagerer. Det er ikke sket før.

Avernakø: Her på Avernakø har det været en travl sommer, der har været mange gæster. Færgen har haft travl, men det har været rart at se, der var styr på det, og det var ikke mange gange, hvor øboer ikke kunne komme med. Det var ikke kun i juli, at der var mange passagerer, der har også været mange i august og september, selv om det kostede lidt, halv pris.     Tre unge fyre forpagtede vores havnecafe, og det er gået over al forventning: man skulle bestille bord flere dage i forvejen. Og vi er så heldige, at de kommer igen i 2021. Både købmand, gårdbutik og landhotel har haft travlt. På beboerområdet er der fremgang: Vi har fået 10 nye beboere. Det er 2 børnefamilier, der er flyttet hertil med hvert et barn på 1 år, så vi kan jo håbe, at der kommer flere børn. Og vi regner med, at der kommer en familie til på to voksne og to børn. Der er også født en ny øbo. Vi har selvfølgelig også sagt farvel til øboer, to er fraflyttet, og to er døde. Pinsefest, sommerfest, spillemandsaften ved købmanden hvor ø-lejre kommer og spiller op til dans og Avernax måtte aflyse, men vi håber, at alt er klar i 2021. Vi har fået penge til et nyt køkken i vores forsamlingshus, der skal nye gulve, komfur og vvs. Huset er ikke lejet ud i den tid og det har været et skidt år med udlejning. Vi er en gruppe, der skal til at dyrke muslinger på liner og i strømper. Der er solgte tre helårshuse og to sommerhuse. Vi har tre huse mere til salg på øen, så hvis der er nogle, der har interesse, så kom frisk. Vi glæder os over, at sommerhusejerne har været mere flittige til at bruge deres huse og arbejde herfra pga. nedlukning grundet corona og selvfølgelig hele sommeren og efteråret. Barsø: Barsø har haft ekstremt mange turister i år. Færgen har været gratis i sommerperioden, hvilket betød 44 procent flere personer med færgen i nævnte periode. Vi bliver stadig færre fastboende, og havde efter sommerferien 2020 for første gang ingen skolebørn på øen. De 2 stk. 9. klasse-elever er begge på efterskole. Barsø har i dag 13 fastboende i 7 husstande, hvilket er medvirkende til, at vi har svært ved at få vandværket til at køre økonomisk.


Der har været tæt på 300 overnatninger i havnen, som er næsten lige så mange som den varme sommer sidste år. Øens Bed & Breakfast blev efter kort annoncetid solgt ved nytårstid. En ældre landejendom er ligeledes blevet solgt i 2020. Købere bliver ikke helårsbeboere på øen. Vi har p.t. ingen ejendomme til salg på Barsø. Birkholm: Coronaen betød aflysning og udskydelse af æggekogning, banko og havnefest, men vi har holdt brandøvelse med deltagelse af mange beboere. Vi fik nyt brandmateriel, inklusiv ATV med tank og udstyr, så nu har vi en reel mulighed for at slukke en brand, inden hele byen futter af som i 1873. Havnen er blevet renoveret med forlænget mole, nye brodæk og større kran. Flere huse har skiftet ejere eller er til salg, så der sker en vis fornyelse, dog fortsat som fritidshuse. Vores diger, som sikrer øens eksistens, skal forstærkes, og vi er selv gået i gang med at sikre yderdiget. Bydiget på 4 km skal sikre mod 10 årshændelse og skal forhøjes med ½ meter, men vi har ikke fundet ud af, hvem der skal betale, og hvor jorden skal komme fra. Bjørnø: Vi har pt ingen ledige boliger, men 2 som snart kan komme på markedet. Vi har nu 24 beboere med folkeregisteradresse, hvilket desværre igen er en nedgang. Sammen med Lyø og Avernakø arbejder vi på en udvikling af vores 3 øer primært i forhold til bosætning. Til dette er der bevilget LAG midler m.v., og det skulle gerne snarest udmønte sig til en fælles ø-konsulent stilling. Bjørnø har i samarbejde med FaaborgMidtfyn Kommune og velvillige lodsejere fået et stisystem. Det er blevet brugt flittigt i denne sommer, hvor mange med den gratis transport har nydt vores ø. Ligeledes har de mange turister været givtige for vores turistrelaterede erhverv. Bjørnø mole og havn er nu blevet udvidet og renoveret, så den både er sikker og tilgængelig. Vi fik i 2020 et fibernet, så nu er der ingen netproblemer på Bjørnø. Sammenholdt med vores hyppige færgeafgange og korte sejltid, vil det være et stort plus for fremtidig tilflytning.

Bågø: Næsten alle arrangementer er blevet aflyst grundet corona. Vi har haft en kanon sommer med mange turister. Bågø har en størrelse, som fint kunne rumme alle besøgende, men færgens ledelse havde ikke formået at håndtere alle gæster, så det endte i kaos. Der skal et eller andet bookingsystem til. Det positive: 2 sommerhuse skiftede ejere, 2 sommerhusgæster blev til fastboere, samt 3 nye fastboere kom til. Vi håber, vi får bedre telefonforbindelse snarest. Drejø: Sommerens gratis færger var en overvældende oplevelse og gav et stort pres på øen og på de næringsdrivende. Vi ser meget gerne, at turistsæsonen bliver spredt ud over flere måneder. Ved hjælp af en højttaler og stole på kirkegården kunne kirkelige handlinger gennemføres. Mange turister har cyklet rundt på øen, gået ture, badet ved Bækskilde, ligget i shelter, købt is hos købmanden og kaffe på Gl. Elmegård, drukket en øl på Gl. Havn og faldet i snak med de lokale. Det er de små glæder, der har holdt os oppe. Nu glæder vi os til snart at kunne mødes igen og være sammen ligesom i gamle dage. Egholm: Der er solgt to ejendomme på Egholm inden for det seneste halve år, begge til yngre børnefamilier. Der er åbnet en gårdbutik i Egholm by. Her sælges bl.a. kaffe og kage, lokalt fremstillet keramik, samt honning fra øens førende biavler. En del af overskuddet fra butikken går til Danske krigsveteraner. Desuden er der kommet en kiosk ved kommunevejen, hvor der sælges saft, kaffe, the og is mm. Vel at mærke Skarø is. Så her er tale om et frugtbart samarbejde mellem to af småøerne. Planerne om at etablere en naturpark (Egholm Park) er stadig i planlægningsfasen. Der er kommet gang i projekt Luksus grise, hvor den første sending netop er afgået til slagteriet, alle grisene overlevede ø-opholdet, men straks de forlod øen gik det galt for dem. Stalden og folden har kørt upåklageligt. Også ko-græsser foreningen kører af sted på bedste beskub: Folk fra fastlandet har en del ældre Jersey-køer, som virker som adoptivmødre for en flok tyrekalve, som får et godt liv på markerne på Egholm, inden de også forlader øen, og dermed denne verden. Vores kro (nu vinterluk-

ket) havde en rigtig god sommer. Det startede lidt stille, på grund af coronanedlukningen, men da der blev åbnet lidt igen, strømmede kunderne til i stride strømme. I skrivende stund er Egholm stadig fri for corona, men vi har jo heller ingen mink… P.S. Vi er heldigvis også stadig fri for motorvej. Endelave: Endelave – Årets Ø 2020/2021. Sikke en overskrift at kunne skrive! Det skal siges, at det var i en hård konkurrence med de to andre øer, der var med i opløbet. Det har jo ikke kunnet lade sig gøre uden et fantastisk fodarbejde, hvor hel- del- og fritidsendelavitter står sammen for igen skabe grobund for et Endelave med en positiv fremtid. Vi har aktivt søgt og fået en del midler til bl.a. en ny badebro ude i vort sommerhusområde, det har været så stort et tilløbsstykke, at den skal udvides og ændres lidt, så der ikke bliver for meget trængsel i højsæsonen! Der er blevet lavet et kreativt rum på skolen med mulighed for syning, keramikarbejde, træforarbejdning mm. På havnen vil der til næste år også komme et stort udendørsprojekt med badebro og faciliteter for kajakroere og andet vandsport, så pengene skal nok få ben og gå på! I foråret fik vi hovedrepareret vores mole til færgelejet, det var en sej omgang. Der udestår lidt rækværk, men ellers er det blevet godt! Færgen har langt om længe fået nyt bookingsystem den 1. november, så vi har ikke rigtig høstet nogle erfaringer endnu. Ny færge rumsterer i horisonten, vores borgmester Peter Sørensen har meldt ud, at han gerne vil se ønsker/krav til en ny færge på sit skrivebord til foråret! Vi forsøger at få fibernet til øen med hjælp fra Bredbåndspuljen. Efter at skolen er lukket, har skolebestyrelsen gjort et godt stykke arbejde ved at bruge skolens faciliteter til at tiltrække nye brugere og skabe nye ambassadører for vores dejlige ø. Skolen bruges nu af Horsens Kommunes øvrige skoler til lejrskoleophold, naturskole og selv børnehaver med de mindste har med korte dagsophold fået mulighed for at lære Endelave at kende. Shelters er blevet flittig brugt. Alle besøgsrekorder er blevet slået – og den gratis færgefart for passagerer i juli var lige ved at vælte turisterhvervet på Fortsættes på side 14

13


Fortsat fra side 13 øen. Men vi er taknemlige for, at alt er gået godt – specielt set i lyset af de meget dårlige besøgstal vi havde i startet af året pga. coronaen. Ikke alt er rosenrødt på Årets Ø – Desværre skal vi ud at finde nye forpagtere til kroen til 1. maj 2021. Fejø: Aktivitetsområde og velkomstbod på Vesterby havn: Projektets formål er at skabe en ny smuk, aktiv og imødekommende ramme for fællesskabet. Havneområdet er i dag et passivt sted, som vi blot passerer. Der er anlagt en plads med fliser og græs og faldsand. Der er borde og bænke, en grill på vej samt lege- og fitnessudstyr på vej. Projektet er i sin sidste fase. Pladsen fremstår meget smuk og bliver klar til ibrugtagning inden udgangen af året. Lige ved siden af aktivitetsområdet har vi indrettet den gamle vejerbod til velkomstbod, hvor pjecer og andet til turister ligger tilgængeligt. Uden for velkomstboden får vi en ny infostander fra Landdistrikternes Fællesråd. Den har en interaktiv skærm, hvor turister og andre kan fremsøge informationer om aktiviteter og muligheder på småøerne generelt og selvfølgelig især Fejø. På Fejø er vi ved at have boligmangel. Vi mangler gode – og gerne relativt billige – boliger til børnefamilier. Vi har jo fortsat fokus på at holde liv i vores skole og børnehus. Befolkningstallet er i år en anelse for nedadgående, men vi glæder os over at aldersgennemsnittet fortsat er faldet. Vi er stadig 5 procent flere fastboende på Fejø end i starten af 2017.

Der blev holdt rejsegilde på Havnehuset Stenbideren på Femø i 2020. Foto: Inge-Lise Bisted.

Fremrykkede anlægsmidler i Lolland Kommune bruges til nye motorer i færgen – og havnerenovering. Billeder fra årets fotokonkurrence anvendes til årets Femø kalender. Sjov mostedag med Det Mobile Mosteri.

Femø: I maj kom en ny femøbo til verden! Lolland Kommune holdt byrådsmøde i august på Femø med dialogkaffe og verdenspremiere på Femø film 2020. Følgende fire projekter har fået ø-støtte og/eller tilskud fra LAG Småøerne: 1. Kæmper for at få Havnehøkeren etableret som „Grøn butik“. 2. Rejsegilde på havnehuset Stenbideren 12/11. 3. Afventer byggetilladelse mm. til Femø-i-form – en maritim motions-/ tumleplads på havnen. 4. 3Ø turismeprojekt for Askø, Fejø og Femø med konsulent Johanne Bugge i gang.

Fur: Coronaen vendte op og ned på alt, trods det har vi haft forrygende travlt på hele øen. Fur ø forening nåede at afholde årets generalforsamling i februar måned med 73 deltagere, det var vist rekord. Færgeriet havde nok at gøre med at sejle masser af turister til øen i sommerperioden. Nogle dage måtte der sejles med 2 færger for at kunne følge med, hvor der kunne være op til 2 timers ventetid ved færgen. I juli kunne der være op til 800 gående på en dag. De handlende og især restauranter havde mange gæster og måtte til stor ærgrelse afvise mange. Fur havde åben ø i september måned hvor man havde mulighed for at besøge næsten alt på øen og få gode råd om bl.a. huskøb og opstart af virksomheder. Det gav 5 interesserede familier som mulige øboer. Færgeriet havde gratis overfart fra sidst i august til og med uge 42. Det var meget populært og forlængede sæsonen for de handlende på øen. 48 huse er solgt i 2020 – en del til den yngre generation. Til stor glæde for friskolen og børnehus. I øjeblikket er der 29 elever på Fur friskole. I børnehuset, der har både vuggestue og børnehave, er der i øjeblikket 4 børn i vuggestuen og 13 børn i børnehaven. Vi har fået ny præst: Rikke på 30 år. Fur Kro har udvidet sengepladser med 4 lejligheder, der blev kørt til Fur på en blokvogn.

14

Hjarnø: 2020 har som alle andre steder været et anderledes år. Betydeligt flere turister i sommerens løb. Færgen har klaret det ekstra pres godt. Der har været mange mennesker på øen, og toiletfaciliteter mv. er blevet presset. De mange fællesarrangementer, der samler øboere, har vi desværre manglet mange af i årets løb. Fortsat vækst i børnetallet med tre nyfødte øboere i 2020. Ingen ledige boliger.  Efterskolen er startet op i august med 55 elever. En gruppe øboere har med stor opbakning fra øen ansøgt bredbåndspuljen, og vi krydser fingre for, vi får fibernet i 2021. Projekter i gang med naturlegeplads i Skolehaven og fornyelse af havneområdet. Begge dele tager forhåbentligt form i løbet af 2021.  Hjortø: Sommeren på Hjortø har været stærkt præget af corona. Med andre ord: Vi har aldrig set så mange gæster på øen før. Hjortø er ellers kendt for ikke at have ret meget andet at byde på end øhavsnatur hele vejen rundt. Det er jo en lille ø, så man kan altid se vand, og mange steder til alle sider. Vi har dog et lille museum, som har været flittigt besøgt, og vores to sheltere har været konstant booket. De populære hotspots er havnen med museet, øhavsliv og hygge, samt den nye plads, der er anlagt ved den nye badebro på øens sydside. Lyø: Året 2020 har givet en del udfordringer, vi har måttet aflyse en hel del arrangementer i foråret: blandt andet strandrensning. Generalforsamling blev udskudt. Vi har fået ny skiltning på vandresti-


erne. Lystbådehavnen har haft 7.300 anløb. Ø-færgen var fuldbooket i gratisperioden, vi kunne næsten ikke komme frem for turister, og mange troede, at alt var gratis. Købmand og spisesteder havde travlt. Helhedsplanen for FaaborgMidtfyns Kommunes øer er udkommet, og der skal ansættes en Ø-konsulent, det er ikke sket endnu. Cykeludlejningen er meget brugt. Fugletårnet er blevet renoveret for Fondsmidler. Mandø: Vi arbejder fortsat, sammen med Esbjerg Kommune og Nationalparken, på et velkomststed, der også skal fungere som vores møde/kultursted, og der arbejdes ligeledes på en certificering til Dark Sky Park. Vi har fået nedsat en arbejdsgruppe vedr. øget bosætning og en anden gruppe, som skal videreføre vores byfornyelsesprojekt. Folketingets Ø-udvalg besøgte Mandø i august. Vi diskuterede bl.a. bramgæsregulering, ø-støtte til landmændene og manglende offentlig trafik. Mandø Fællesråd fik i oktober en nyindstiftet Partnerskabspris, som blev uddelt ved Nationalpark Vadehavets 10-års jubilæum. Vi fik prisen for at have profileret Nationalparken og været med til at skabe udvikling og sammenhold på Mandø.

Omø: Omøfærgens alder melder sig – flere aflysninger pga. problem med bov thruster. Budgetaftalen for budget 2021 indeholder 5,5 mill. – så Omøfærgen kan gøres sødygtig! Gratis færge i juli, august og september har giver rigtig mange ekstra gæster til øens handlende - og traktorbussen! En gruppe frivillige har i samarbejde med Slagelse Kommune skabt et „velkomstcenter“ på Stigsnæs, hvor man kan læse om de 2 øer Agersø og Omø. Ligeledes er etableret et mødelokale, som vi fra øerne kan låne. Omø Beboer- og Grundejerforening fejrede sit 50-års jubilæum (måske SaDS’s ældste?) med fest og udgivelse af et jubilæumsskrift – alt sammen lige nået inden coronanedlukningen! Jubilæumsåret er også blevet brugt til at udskifte Omø Turistinformation, med et informativt Omø-kort. (5.000 stk. blev nærmest revet væk fra Stigsnæs og på Omø). Og coronaen har betydet flyttede/aflyste generalforsamlinger, begrænset antal i forsamlingshus, kirke, butik og restaurant, færge og traktorbus. Omø Perlen forsøgte at sikre lidt omsætning ved at sælge take away mad. Tror aldrig Omøboere har spist så meget take away mad før! Omø Kulturdage blev afholdt under mottoet ’sammen, med afstand’. De musiske indslag blev kørt ud de til de

enkelte stoppesteder rundt på øen af Omø Traktorbus! – Omø Bryghus afholdt øl-smagning, og Omø Tang afholdt en tang-safari, og Eksistensgruppen afholdt samtalecafe om Covid 19! Efter godt 2 års arbejde er den kommunale Ø-politik blevet revideret og netop vedtaget af byrådet. Nu forestår udarbejdelse af handleplaner med tilhørende kommunal økonomi. Orø: Orø har i det forgangne år oplevet en massiv interesse fra især folk fra Københavnsområdet. Dette gælder især børnefamilier, der er flyttet hertil i et sådant antal, at vores skole og børnehus, med 37 elever fra 1.-6. klasse og 32 børn i børnehave og vuggestue, er nødt til at udvide! Fritidshussegmentet er blevet ændret markant. Nytilflytterne bygger om, renoverer og bygger nyt i et omfang, der ikke tidligere er set. Det giver en anden befolkningssammensætning med mulighed for nye initiativer. Dagsturismen har ikke udfordret os nævneværdigt i år, på nær juli måned, hvor en del Orø beboere følte sig som en del af underholdningen, når folk begyndte at vandre rundt i private haver for at se på Orøs fortræffeligheder. I store træk har 2020 været en succes især for café, spisesteder og indlogering. Sejerø: Vi venter stadigvæk på byggetilladelse fra Kalundborg Kommune på SejerØhuset, så det bliver ikke færdigt til sommeren 2021, Realdania har forlænget fristen for udbetaling i 2 år, så langt så godt. Sommeren har været god med mange besøgende på øen, det har været svært at få plads på færgen. Spisesteder og handlende har haft en god sommer. Der er blevet handlet mange huse/ sommerhuse på øen i år. Vi har fået en badebro, hvilket er til stor glæde for mange, den er betalt af en pulje („Få det fixet-puljen“), som kommunen har oprettet. Sommeren har været meget stille på arrangementer, på grund af corona, som vi heldigvis er forskånet for her på øen. Vi er ved at få lavet en del kystsikring på sydsiden af øen, der var fare for, at vejen ville ende i havet, hvis en stor vinterstorm kom forbi. Der er kørt omkring 300 store lastbillæs sten til øen. Fortsættes på side 16

Der er masser af virkelyst på øerne. På Hjortø er der fx blevet anlagt plads og ny badebro på øens sydside. Foto: Arne Lund.

15


Fortsat fra side 15 Skarø: Så sandelig i corona tegn. Efter nedlukning var det sket med mange sociale aktiviteter, vores lokaler, hvor man evt. kan mødes, er for små. Vores festival er udskudt til 2021. I vores forsamlingshus, hvor vi kan være 60-70 personer, må nu have 28 personer, 14 hvis der skal danses eller synges. Kirken har samme udfordring, der kan være 32, hvis man sidder stille med 1 m mellem hver. Skal der synges, burde vi kunne være 16; men de fysiske forhold gør, at vi kun kan være 8-10 personer. Forhold man ikke har overvejet tidligere. Under den 1. nedlukning fik vi mange besøgende på øen. Når danskerne ikke kunne komme til udlandet, så er det dejligt, at folk så får fokus på de nære ting, der er sket en stor genopdagelse af det Danske ørige, det er/ var vi glade for, indtil regeringen kom med en sommergave om fri færge, mange besøgende; men det kunne knibe med at service alle de mennesker alle steder. Men de fleste har fået nogle gode oplevelser, og måske er der plantet en ide om muligheden for at blive øbo. Skarø har stadig ikke fået afklaret, om den 42 meter høje mast pludselig skyder op af den 9 meter høje ø, nu har man snakket om det i 1 ½ år, så mon ikke man har fundet andre løsninger? Kystsikring er der ikke nogen ændring på, bortset fra at havet vedbliver at erodere digerne.

Strynø: Vores befolkningstal vokser, vi har fået adskillige nye børnefamilier til øen og fritidshusfolk, som vælger at blive fastboende. Der begynder nu at blive mangel på reelle helårsboliger, og der er stor mangel på lejeboliger. Der blev lagt et stort arbejde i at blive årets ø – „børnenes ø“, og vi er stolte over, vi kom i finalen. Vi havde utroligt mange besøgende i sommers, men mærker igen hvordan corona-restriktionerne lægger en dæmper på mange større fælles aktiviteter. Alligevel har vi forfatteroplæsninger, streamede foredrag, filmklub, møder mm. som kan gennemføres med de rigtige tiltag. Kommunen har varslet, at man vil nedlægge valgstedet på øen, men vi er gået til kamp for at bevare en mulighed for at stemme, der hvor vi bor. Det ser vi som vigtigt i forhold til demokratiet. Der er også igangsat et arbejde for at nedsætte hastighedsgrænserne på øen. Tunø: Gratis færge i juli-sept. har givet 20 procent flere besøgende og opvejet nedgang i 1. halvår. Næsten alle færgeafgange i juli var udsolgte på grund af 25-30 procents mindre daglig kapacitet (pga. corona) end i 2019. Aflysning af Tunø Festival. Ny hjemmeplejeordning fungerer fint, ældre og svagelige kan forblive på øen, og det har givet deltidsbeskæftigelse

for 2 tunboere. Vi har midlertidigt mistet 2 jobs, sygeplejerske og pædagog, til vikarer fra fastlandet. Den nye lægeordning er der stor tilfredshed med – lægehuset kommer en gang i ugen, juli dog fast hver dag. Nyt købmandspar fra Vesterbro i København gør det rigtig godt i butik og cafe. Tidligere købmandspar bliver på øen og har bl.a. etableret nyt bryghus. TunøFonden har aktivt støttet Tunø Bryghus med nyindretning, Købmandsgården med ny, større frysemontre samt varmepumper – nu 100 procent grøn opvarmning/energi. Venø: Glæder os over: Medlemskab – Struer Kommunes Lokalområdeudvalg, præsteansættelse med bopælspligt, udviklingsplan for Venø Havn sammen med kommunen, fælles forenings samarbejdsmøde, seniorbofællesskab under udvikling, kapacitetsudvikling Venø Seafood, tilflytter åbner urtehave 2021, fyldt Venø Efterskole 2021/22. Arbejder med: Etablering af Venø Naturpark sammen med kommune og Danmarks Naturfond. Skiltning af geosites – Geopark Vestjylland, kystsikringstilladelser, Venø Havn finansiering, Venø Festival 2021. Udfordringer med: Planlov, strandbeskyttelseslinje, forpagtning af havnekiosk, lejres overlevelse og renovering. ✷

Vejbod blev til kiosk Gennem et par år har Sigrid og Johan Ringström haft vejbod på Egholm, og efter en forrygende travl 2020-sommer valgte parret i efterårsferien at åbne øens første kiosk. Her forhandler de bl.a. hjemmelavet saft fra Egholm og is fra Skarø. Planen er at udvide med endnu flere ø-varer og etablere en webshop. Kiosken er bygget af genbrugsmaterialer, der er doneret af naboerne, og er blevet udsmykket af en lokal streetartist. Se mere på Instagram på @oekiosk. Naboerne var mødt op, da Egholms nye kiosk åbnede. Foto: Sigrid Ringström.

16


Fremtiden for Europas øer gentænkt Ø-sammenslutningen er medlem af European Small Islands Federation (ESIN), som er de europæiske småøers netværksorganisation. På grund af COVID-19 mødtes medlemmerne ved årsmødet denne gang virtuelt gennem tre dage i november, hvor overskriften for debatterne var „Re-imagining our future“ – øernes fremtid gentænkt. Øboere, eksperter og repræsentanter fra både EU-Kommissionens regionale afdeling og parlamentet var med, da øernes fremtid blev diskuteret ved ESIN’s årsmøde. Deltagerne debatterede i virtuelle workshops, og Ø-sammenslutningen er særlig aktiv i den politiske gruppe, der i 2021 vil fokusere på EU-Kommissionens „grønne pagt“ for Europa og specielt på den grønne omstilling af transportområdet, der vil have betydning for øernes færger. Endelig arbejder denne politiske gruppe for, at øerne bliver repræsenteret på EU-niveau, såvel som nationalt og lokalt ud fra det faktum, at øer har særlige behov. I EU tales der meget om social og økonomisk sammenhæng imellem områderne. I ESIN mener vi, at det kræver, at øernes særlige behov bliver anerkendt, drøftet og taget hånd om. Derfor er synlighed af øerne på alle niveauer – lokalt, regionalt, nationalt og på EU-niveau – utrolig vigtigt. Småøerne i coronapandemien Også COVID-pandemiens indvirkning på øerne og deres genopretning efter pandemien er på arbejdsplanen for 2021. Øernes afhængighed af turisme gør dem sårbare: I flere lande blev øerne stort set lukket ned, og turismen stoppet i år. Omvendt blev øerne i Danmark besøgt som aldrig før, men uden at man var forberedt på antallet af turister. Undervejs præsenterede Thomas Fisher, øbo fra Scotland, et projekt, hvor man vil gentænke afsidesliggende områder, fx øer, efter pandemien. Én af hans pointer er, at før corona-pandemien blev nogle ø-vilkår anset som negative – fx øernes afsondrethed og det, at man ofte er nødt til at have flere jobs. Under COVID har disse vilkår vist sig at være positive: Øerne i hele Europa har i kraft af deres beliggenhed været attraktive under pandemien. Fællesskaberne og den nære samhørighed mellem natur, arbejde og fritid, der ofte kendetegner ølivet, til-

Europæiske øboere samles til virtuelt årsmøde om øernes fremtid.

trækker nu flere mennesker. Det har vist sig mere trygt at have flere deltidsjobs, så man ikke er så udsat, hvis man mister det ene. På mange øer over hele Europa oplever man en voksende interesse fra unge mennesker for ølivet. Den var begyndt før COVID-19, men er nu forstærket. Det giver nye udfordringer med stigende huspriser og efterspørgsel på boliger på øerne. Men ifølge Tomas Fisher er øerne mestre i at tilpasse sig og tænke innovativt. Hans pointe er, at lige nu er der i kølvandet på COVID-19-udbruddet opstået nye muligheder: Giv jer selv lov til at fokusere på øernes potentialer – og vær med til at forme en ny bæredygtig fremtid for ø-samfundene. Bevågenhed fra EU På konferencen deltog også eksperter og repræsentanter fra parlamentets udvalg for søer, floder, øer og kystområder (SEARICA). Formanden for udvalget ser optimistisk på øernes fremtid og mener, at øer nu ses som en ressource i EU. I det hele taget mærker ESIN en større og større bevågenhed fra EU i forhold til også de helt små øer. SEARICA har foreslået, at man skal sikre midler til den grønne omstilling på øerne. På ikke brofaste øer er det nemlig mere omkostningstungt end andre steder at etablere energirigtige installationer, og det giver derfor god mening at afsætte midler til øerne. Det gælder ikke mindst for de helt små øer, og i samarbejdet med SEARICA har vi en vigtig allieret.

Hvad er ESIN? Den europæiske sammenslutning af småøer, ESIN, har 11 medlemmer: Danmark, Sverige, Finland, Aaland, Estland, Skotland, Irland, Frankrig, Grækenland, Kroatien og Italien. ESIN arbejder bl.a. med: • Politisk repræsentation (især på EU-niveau) • Kulturarv • Energi • Mærkning af ø-produkter • Finansiering af et sekretariat for ESIN. Læs om ESIN her: https://europeansmallislands.com

Tekst: Lise Thillemann Sørensen 17


Sejerø Havn: Fra fiskeri til turisme

Sejerøs nye havnehus, SejerØhuset, skal opføres i den nordlige ende af havnen, hvor der i dag står en række røde pakhuse (til højre i fotoet). Foto Morten Telling.

På Sejerø er havnen under forvandling. Fiskerierhvervet fylder i dag næsten ingenting, til gengæld er turismen i vækst. Næste skridt er et nyt havnehus med plads til restaurant, bageri, butik og ferielejligheder. – Da jeg startede som fisker her på Sejerø, var det en levende havn. Her var ikke bare mange fiskere, men også folk, som bare var nede for at se, hvad der blev losset. Der kunne let komme 20-30 personer på sådan en helt almindelig eftermiddag – selv uden for turistsæsonen, erindrer Allan Jensen. Allan er 53 år. Han stoppede som fisker den 6. juni 2020 efter 35 år som fisker på Sejerø. Hans ansigt bærer præg af mange års hårdt arbejdsliv på havet. – Jeg er slidt, men der er heller ingen grund til at fortsætte. Her er ingen fisk at fiske længere, og det skyldes ikke overfiskeri, men at hele økosystemet har slået en kolbøtte. Da jeg startede, kunne vi lande 80 tons torsk. Nu er torsken for længst væk, og sidste sæson fangede jeg kun et ton tunger til godt 90 kroner kiloet. Det kan man altså ikke leve af. Men det er da træls at skulle stoppe. Min far og farfar har været fiskere hele livet, og jeg troede også jeg skulle dø med de rødnæsede gummistøvler på, men sådan skulle det ikke være, siger Allan Jensen. Fiskeren der blev havnefoged Allan Jensen var den sidste fuldtidsfisker på Sejerø. Som så mange andre øer, har Sejerø oplevet, at den engang så driftige fiskerihavn, som skabte liv og glade dage og jobs på øen, er blevet stadig mindre betydningsfuld og til sidst er endt som en skygge af sig selv. Nu er der kun et par deltids- og hobbyfiskere tilbage i den lille fiskerihavn. En af dem er Søren Mortensen, som også er havnefoged for den kommunalejede havn på Sejerø. – Jeg har selv været fuldtidsfisker, men blev så havnefoged her på Sejerø i 2005. Dengang var her stadig seks-syv garnbåde og trawlere her i havnen. I dag er jeg deltidsfisker ved siden af mit job som havnefoged og fisker lidt i ny og næ, men det er altså slet ikke, hvad det var engang. Sidst jeg var ude at fiske, havde jeg 21 kilo tunger, en pighvar og en slethvar på hver et halv kilo, ti Isinger, ti skrubber og tre rødspætter med hjem. Og vi snakker 18

Fra ø til ø – med LAG Småøerne Artiklen er en del af LAG Småøernes formidlingsindsats. Formålet er at dele erfaringer fra ø-projekter, der har fået LAG eller FLAG-tilskud. Dette er den niende artikel i serien, og journalist Morten Telling har skrevet den for os. Find alle artiklerne på www.lag-småøerne.dk altså om 40 garn på i alt to kilometers længde, forklarer Søren Mortensen. Fiskerierhvervet ophør har dog ikke sat det hele i stå på Sejerø. – I takt med at fiskeriet er døet ud, er lystbådehavnen jo vokset, og vi har i dag plads til ca. 160 lystsejlere. Særligt i år, med gratis færge, har der været mange gæster på havnen, og det har givet et stort skub. Lystsejlerne, der gæster Sejerø, kan godt lide, at der er styr på tingene og rent og pænt og ro på havnen. De gider ikke fest og ballade. Samtidig er sæsonen jo kort, og livet på havnen dør derfor hurtigt ud udenfor ferierne, fortæller Søren Mortensen. SejerØhuset – havnens nye hjerte Men inden længe kommer der mere liv på Sejerøs havn. Snart kommer nemlig sejerØhuset, der er det vigtigste element i en samlet udviklingsstrategi for Sejerø, som blev fremlagt i 2015 af bestyrelserne for Sejerø Beboerforening, Sejerø Ø-udvalg og Sejerø Udviklingsforum. Huset skulle allerede have stået færdigt på havneområder og erstattet en række ældre, røde pakhuse i den nordligste del af havnen langs den nye mole til den kommunale lystbådehavn. Men der går altså lige lidt tid endnu.


Søren Mortensen er i dag havnefoged på Sejerøs kommunale havn og deltidsfisker. Tidligere var han en af øens fuldtidsbeskæftigede fiskere. Foto Morten Telling.

Allan Jensen stoppede som fisker i juni i år efter 35 år i fiskerierhvervet. Han var den sidste fuldtidsfisker på Sejerø. Foto Morten Telling.

– Vi har ventet et år på at få de sidste tilladelser på plads, og corona-krisen har også givet nogle måneders ekstra forsinkelse. Men nu går byggeriet snart i gang, og vi forventer, at huset står klar i efteråret 2021, forklarer Jens Thomassen, som er bestyrelsesmedlem i selskabet sejerØhuset ApS. Anpartsselskabet tæller i alt 129 investorer, som består af øboere, sommerhusejere, sejlere og andre folk med tilknytning til Sejerø.

store dele af året – også uden for højsæsonen. Så det vil komme både ø-gæster, fastliggere og os lokale til stor gavn. Og området omkring sejerØhuset, med den store terrasse og den nye mole vil samtidig skabe et stort attraktivt udendørs areal, hvor folk kan gå en tur, sidde og spise en is eller nyde et glas vin eller en øl med udsigt udover lystbådehavnen. Så det vil skabe nogle helt nye rammer for hele havneområdet og forhåbentlig tiltrække folk og skabe mere liv. Noget som vi mangler i dag, forklarer Jens Thomassen.

En længere sæson SejerØhuset, som opføres med tilskud fra Realdania og LAG Småøerne, vil blive på cirka 300 kvm. med stor terrasse ud mod lystbådehavnen og beklædt udvendigt med lærketræ. Husets profil vil få det til at indgå som et naturligt bindeled imellem en nyanlagt havnemole og de bagvedliggende kystskrænter, så det udgør en sammenhængende helhed. Indvendig vil der både være restaurant, et professionelt industrikøkken med bageri, et par ferielejligheder, en lille butik med salg af lokalt producerede varer og småfornødenheder til lystsejlere m.m. Realdania har givet tilsagn om 5. mio. kr. til projektet, og LAG Småøerne er på vej med et FLAG-tilskud på 362.000 kr. – SejerØhuset skal anvendes til mange forskellige ting, og vi håber, at det bliver det naturlige samlingssted for både turister, lystsejlere, fastliggere og lokale. For pludselig kan man fx tage på restaurant og spise på havnen eller købe frisk morgenbrød

LAG Småøerne og Sejerø Havn Siden 2010 har småøernes LAG givet tilskud til en række projekter på Sejerøs havn. Størstedelen af pengene kommer fra FLAG-puljen under hav- og fiskeriprogrammet. 2010: Fremme af turisme og fiskerierhverv på Sejerø, ved forbedring af havn og fiskerihavn (forbedring af mole i fiskerihavnen, istandsættelse af et historisk havnehus („Det Sorte Hus“) og indretning af mini havne- og fiskerimuseum) (485.000 kr.) 2011: Husbåde på Sejerø havn (200.000 kr.) 2012: Sejerø Kølehus – udvikling og modernisering (88.000 kr.) 2016: Forbedrede faciliteter til fiskerierhverv og turisme på Sejerø havn (opgradering af kølehusforeningens nedslidte bygninger, hvor der nu bl.a. er sommercafé) (94.000 kr.) 2017: Bade- og udekøkkenfaciliteter på Sejerø Havn (opgradering af servicebygning) (148.000 kr.) 2020: SejerØhuset fase 5: Restaurant og produktionskøkken (362.000 kr., afventer endeligt tilsagn fra Erhvervsstyrelsen).

Lystsejlere sætter pris på havnerenovering Og Allan Jensen og Søren Mortensen ser også frem til sejerØhuset bliver færdigt og kan tages i brug. – Jeg havde jo helst set, at fiskeriet kunne være fortsat, og der også havde været et liv omkring fiskerihavnen, men det er et afsluttet kapitel. Så jeg synes det er rigtig fint med de ting, der er sat gang i på havnen. Jeg er selv medejer af det gamle kølehus, som nu har været lejet ud i et par år og drevet som en lille café. Så jeg kan jo godt se, at det er sådan noget der skal til, for at der kommer mere liv på havnen igen, siger Allan. Søren Mortensen ser også store perspektiver i sejerØhuset. Ikke bare for havnen, men for hele Sejerø. – Vi har jo allerede fået renoveret Sejlernes hus her på havnen med udekøkken, grillområde og nye badefaciliteter. Det er noget som lystsejlerne bemærker, og som gør havnen mere attraktiv at besøge. Men når sejerØhuset kommer i 2021, så tror jeg virkelig, at det kan give havnen – ja, hele øen et rigtigt stort løft, især hvis man får de rigtige mennesker til at drive huset. Og rygtes det, at der er sådan et sted på Sejerø, og at der også er åbent uden for højsæsonen, så kan vi forhåbentlig strække sæsonen længere og bliver endnu mere interessante for både færgeturister og lystsejlere at besøge. Jeg tror rigtig mange her på Sejerø glæder sig til det hus står færdigt, forklarer Søren Mortensen. Tekst: Morten Telling, Moxtell Productions

19


Bliver krisen en gave til småøerne?

Kan vi forvente færre til salg-skilte og flere tilflyttere til øerne som følge af corona-situationen? Eksperterne er enige om, at det kan betyde ændring i flyttemønstre, men de er ikke helt enige om, hvor mange og hvornår folk flytter til. Foto: Paul Clay.

Byernes trængsel er pludselig ikke længere så attraktiv, og hjemmearbejde er blevet normen for mange. Læg dertil en sommer, hvor titusindvis af danskere tog en af de gratis færger på hop mellem de danske småøer. Måske bliver corona-året det vendepunkt, der sætter ekstra skub i den tilflytning, som (måske) allerede var på vej mod landdistrikter og øer? Eksperterne er ikke helt enige. – Storbyen er ikke nær så sjov, som den plejer. Direktør for Center for Fremtidsforskning, Jesper Bo Jensen, starter med at slå kendsgerningerne fast. Et forår med lukkede museer, teatre og cafeer er for længst forbi, og her midt i efteråret er tanken om at kante sig afsted med mundbind i metroen stadig ikke tillokkende. Byerne er stækkede, og ifølge Jensen havde de allerede mistet en del af deres tiltrækningskraft, før landet blev lukket ned i marts. – Inden krisen kom, var der faktisk en udflytning i gang fra de store byer, siger han og henviser til Bornholm, Fanø og Lolland som eksempler på steder, der har oplevet en markant tilflytning de senere år. – Og så kom krisen med hjemmearbejde, der betød, at folk i storbyerne fandt ud af, hvor småt de i virkeligheden bor, fortsætter Jesper Bo Jensen og peger på, 20

at situationen også åbnede arbejdsgivernes øjne for den nye arbejdsform. – Alle dem, der var fodslæbende i forhold til at lade medarbejderne arbejde på afstand, har været nødt til at acceptere det, og de har indset, at det godt kan lade sig gøre. Det gør det væsentligt mere attraktivt at bosætte sig udenfor byerne, når man kan arbejde hjemmefra. Flere bolighandler på øerne Krisen vil altså accelerere en udvikling, der allerede er i gang, mener direktøren fra Center for Fremtidsforskning og peger som et af beviserne på, at der allerede nu er gang i salget af landejendomme på landsplan. Ser man på antallet af bolighandler på småøerne gennem de sidste fem år, kan der måske også spores en tendens, som bekræfter hans tese. På de 18 småøer, der har eget postnummer, stiger det gennemsnitlige antal handler og kvadratmeterprisen, mens liggetiden falder. – Nøgletallene peger i samme retning.

Der bliver solgt flere huse til en højere kvadratmeterpris, og det går hurtigere end nogensinde før, så det vidner om øget interesse, siger kommunikationsdirektør Birgit Daetz fra Boligsiden, der har alle aktuelle data om boligmarkedet. Men dækker tallene så ikke bare over, at der er mange flere, som har købt sommerhus eller flexbolig på øerne? Altså ikke om reel tilflytning? Måske, siger Birgit Daetz, men ifølge hende er interessen – også for andre typer end helårsboliger – afgørende for udviklingen på øerne. – Det vidner om, at der er flere, som er nysgerrige på ø-livet. Så kan det godt være, at de i starten blot er nysgerrige på deltid, mens de ser ø-livet an som sommerhusejere, men det kan være, at de flytter til fuldtid på et senere tidspunkt. Fra drømme til handling Og tilsyneladende sidder mange danskere på fjerde sal og fantaserer sig ud i landet. I juni viste en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har lavet for

År

Solgt

Salgstid (dage)

m2 pris

2015

12

417

2.013

2016

14

503

1.459

2017

17

491

2.963

2018

34

449

3.480

2019

32

334

3.322

2020

38

267

4.174

Solgte boliger på øer med eget postnummer. Periode: Januaroktober. Boligtype: Villa, rækkehus og ejerlejlighed.


Når byen truer helbredet I udlandet har krisen til gengæld allerede sat nogle spor i folks flyttemønstre. Her flygter nogle af de mest velstillede ud af San Fransisco og New York, så boligpriserne falder på fx Manhattan, men det skal ikke få os til at tro, at rige københavnere vil flytte ud på landet, forklarer Curt Liliegreen. – De har været meget hårdere ramt i fx New York, og byen er også langt større end København, så man bliver jo meget mere desperat af at være spærret inde sammen med de 10 millioner mennesker i heksekedlen. I Danmark vil det typisk være de mennesker, for hvem byen pludselig udgør en helbredsrisiko, som vil vælge at flytte ud til øerne, vurderer Curt Liliegreen. – Det kunne være kronikere, fx folk med svær astma, der nu oplever, at de er udsat for fare i byernes trængsel og forurening, og som samtidig kan se, at der stort set ikke er nogen COVID-19tilfælde på de små øer og derfor kunne overveje at flytte dertil. Men det kræver, at de enten ikke er på arbejdsmarkedet eller har en type job, der gør, at de kan arbejde hjemmefra, så jeg tror ikke, at det er ret mange.

Flere feriegæster = flere bolighandler Jesper Bo Jensen er til gengæld mere optimistisk på landdistrikter og øers vegne. Han forudser, at flere børnefamilier vil vælge ø-livet til – hvis der vel at mærke er skole og børnepasningstilbud samt fast (og gerne hurtig) færgeforbindelse. Derfor er det også kun nogle af småøerne, der vil mærke den nye tilflyttertendens, vurderer han. – Jeg kunne fx godt forestille mig, at en ø som Fur vil nyde godt af situationen. Det er en ø, som har en stærk fortælling om sig selv, der er kort sejltid, og de har en skole, siger Jesper Bo Jensen, der forventer, at tilflyttertendensen vil slå igennem allerede fra 2021. Sommeren 2020 med mange turister som følge af gratisfærger og aflyste udlandsrejser giver også grund til optimisme for øerne, mener kommunikationsdirektør for Boligsiden Birgit Daetz, der følger boligmarkedet tæt.

– Der er flere, der har haft lejlighed til at snuse til ø-livet, og det tror jeg, vækker interessen hos mange. De har opdaget nogle nye steder i Danmark, og det er vigtigt for, hvor de måske senere vælger at købe bolig. De færreste sidder jo om spisebordet fredag aften og beslutter sig for at købe hus på Mandø. Men når de lærer øen at kende – fx i en ferie – og opdager, hvor dejligt der er, og hvor billige husene er, kaster de sig måske ud i et boligkøb, siger hun. Tekst: Lene Halmø Terkelsen

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen. Foto: PR-foto.

Videncentret Bolius, at hver femte dansker, der ikke bor på landet i dag, regner med at bo der i 2030. Men en ting er drømme. Noget andet er handling, påpeger chef for Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen. Han advarer mod at lade sig forføre af mediernes historier om familier, der efter et forår med corona vælger ø-livet. Han forholder sig til de faktiske tal, og der er ikke nogen masseudflytning at spore, understreger han. Udviklingen viser højst nogle familier, der flytter fra hovedstaden over kommunegrænsen til forstæderne tæt på. Men Curt Liliegreen medgiver dog, at krisen kan få en positiv effekt for landdistrikter og øer på længere sigt. En vurdering han baserer på de kvartalsanalyser af danskernes forventninger til boligmarkedet, som videncentret har lavet også under corona-krisen. De viser, at danskerne som helhed vurderer landdistrikterne som mere attraktive at bosætte sig i nu i forhold til tiden før corona, mens de vurderer byerne som mindre attraktive. – Min vurdering er, at vi vil have den her corona-trussel i så lang tid, at det rent faktisk vil sætte sig i folks flyttemønster, men jeg tror ikke, at det bliver nogen masseudvandring, fastslår Curt Liliegreen, og det bliver ikke her og nu, understreger han.

Fremtidsforsker: Det ser tilflytterne efter ... • Basistilbud. Uden skole – ikke nogen børnefamilier. Der kommer heller ikke nogen pendlere, hvis færgeforbindelsen ikke er hurtig og stabil. • Det unikke. Folk flytter ikke til en kommune. De flytter efter et særligt sted, og derfor gælder det om at fortælle om det helt specielle ved jeres ø. Sørg også for, at kommunen husker at fortælle det, når de laver kampagner for at tiltrække nye indbyggere. • Ambassadører. Har I en børnefamilie på øen, er de det vigtigste aktiv i forhold til at tiltrække andre familier. (Kilde: Direktør i Center for Fremtidsforskning, Jesper Bo Jensen).

Ø-sammenslutningen – hvordan ser vi ud i fremtiden? Sammenslutningen af Danske Småøer inviterer ø-repræsentanter og beboerformænd til seminar om – os selv! Med hjælp fra Suzette Frovin fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde vender vi blikket indad og ser på Ø-sammenslutningens organisationsstruktur: Hvordan udvikler vi organisationen, og hvad skal der til for at engagere flere i ø-sagen og arbejdet i organisationen? Hvor og hvornår? Vi har ikke lagt os fast endnu på et sted, men sæt kryds i kalenderen den 5.-6. marts 2021. Tilmelding: Skriv til sekretariatet@danske-smaaoer.dk eller ring på 62 51 39 93. Tilmeldingsfrist mandag den 1. februar 2021

21


Geo hva’for noget? De sydfynske småøer er en del af Geopark Det Sydfynske Øhav, der næste år bejler til at blive anerkendt af UNESCO. Målet med geoparken er bl.a. at sikre bæredygtig turisme på øerne. Vi begynder for godt 11.700 år siden, da sidste istid sluttede i Danmark. Det er nemlig nødvendigt for at forstå, hvorfor fire fynske kommuner de sidste to år har samarbejdet om at få Det Sydfynske Øhav udpeget som såkaldt UNESCO Global Geopark. Efter isen var forsvundet, begyndte havene langsomt at stige, og for godt 6000 år siden var det kun istidslandskabets højeste bakker, der stak op over havoverfladen – og blev til de øer, vi i dag kender som Det Sydfynske Øhav. Det er sammenhængen mellem geologien, naturen og menneskelivet i det landskab, man nu vil synliggøre med Geopark Det Sydfynske Øhav, fortæller projektleder i sekretariatet bag geoparken, Kewin Friis Kamelarczyk. – Vi vil gerne have, at områdets tilbliven og landskabets vigtighed for menne-

sket bliver en del af vores selvforståelse og skaber en fælles fortælling om området, så det bliver noget, vi værdsætter og passer på, siger han. Hensyn til natur og mennesker Geoparken handler ikke blot om at øge kendskabet til områdets unikke geologi, natur- og kulturarv, men også om at skabe udvikling og værdi for lokalbefolkningen og gæster. Bæredygtighed er et nøgleord, understreger Kewin Friis Kamelarczyk. Både økonomisk, socialt og miljømæssigt. – Den her corona-sommer har jo bl.a. vist, at turisme ikke bare er godt. Nogle øer har lidt under det pres, som de mange gæster har skabt. I geoparken handler det om at balancere benyttelse og beskyttelse, så vi passer på det, vi har. Fx kan man ved hjælp af skilte og stier kanalisere turister rundt på øerne, så de tager mest muligt hensyn til natur og mennesker. Et andet fokusområde i geoparken er at gøre det endnu lettere at komme til og fra øerne, fortæller Kewin Friis Kamelarczyk.

Geoparker i Danmark Der findes indtil nu to geoparker i Danmark: • Geopark Odsherred (der har titel af UNESCO Global Geopark) • Geopark Vestjylland (ansøger om UNESCO godkendelse). – Vi skal måske kigge nærmere på, om der findes løsninger, der kan lette adgangen til øerne – på en bæredygtig facon. Der er et paradoks i, at vi har et øhav, som vi gerne vil vise frem, og hvor vi gerne vil have folk til at bosætte sig, men hvor det samtidig er temmelig svært at komme rundt. Oveni det må der heller ikke komme alt for mange rundt på én gang. Denne svære balancegang vil vi gerne sætte på dagsordenen, siger han. Vær med til at forme ideerne Geoparken omfatter de fire sydfynske kommuner – og dermed også øerne. I hvilken grad de ønsker at spille aktivt ind i arbejdet med geoparken er dog i høj

Det Sydfynske Øhav er et druknet istidslandskab, og den historie er så spændende, at den i endnu højere grad skal fortælles. Her er det Avernakø, der ligesom de andre sydfynske øer er en del af geoparken, der skal synliggøre områdets særlige geologi, natur og kulturhistorie. (Foto: Mikkel Jezequel/Geopark Det Sydfynske Øhav).

22


Som en del af geoparken er der bl.a. blevet opsat skilte, der er med til at formidle Avernakøs natur- og kulturhistorie. Skiltene er bl.a. blevet til i samarbejde med Avernakøs lokalhistoriske forening. Foto: Lene Halmø Terkelsen.

Skilte og stier spreder turisterne på Avernakø Som en del af Geopark Det Sydfynske Øhav har man på Avernakø etableret stier og sat skilte op, der leder gæster rundt på øen, så man både tager hensyn til beboere og dyreliv. – Jeg synes det fungerer godt, og folk er flinke til at følge skiltene rundt på øen, siger Flemming Christensen, der er ø-repræsentant på Avernakø. Han håber, at Geoparken får det eftertragtede UNESCO-stempel. – Det er jo som en Michelin-stjerne, og jeg regner med, at det bliver noget, vi kan brande os på, siger Flemming Christensen. Foreløbig er der dog behov for lidt mere information, mener han. – Jeg ville gerne have, at der kom nogle herover og fortalte om, hvad en geopark er, og hvad man kan få ud af at være med, for der er mange øboere, som ikke ved, at vi er med, eller forveksler det med en nationalpark, siger Flemming Christensen.

Kort om Geopark Det Sydfynske Øhav: Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø kommuner udgør Geopark Det Sydfynske Øhav, som er i gang med optagelsesprocessen til at blive en UNESCO Global Geopark. Geopark Det Sydfynske Øhav omfatter småøerne: Avernakø, Bjørnø, Lyø, Skarø, Hjortø, Drejø, Strynø og Birkholm. For at blive udnævnt af UNESCO skal man bl.a. kunne dokumentere: • Geologi af international værdi • Inddragelse af borgere i projektet • Berigelse af lokalsamfundet • Udvikling af uddannelsesaktiviteter for børn og unge med fokus på den geologi- ske arv i geoparken og menneskets samspil med naturen.

grad op til øboernes selv, understreger Kewin Friis Kamelarczyk. – Lokal inddragelse og ejerskab er helt centralt i bæredygtig udvikling i geoparken. Øboernes ønsker og behov skal i spil, og så mange borgere som muligt skal involveres. Både erhvervsdrivende og beboere. Det er vigtigt at forstå, at geoparken ikke handler om, at der nu kommer nogen og siger, at nu skal noget være på den ene eller den anden måde. Det handler om i fællesskab at komme op med de gode ideer, siger han. Til foråret indkaldes til dialogmøder – også på øerne, hvor man vil præsentere et udkast til en strategisk udviklingsplan, der tager udgangspunkt i UNESCOS fokusområder. – Vi vil sammen med øboerne drøfte, hvordan man kan udvikle området, siger Kewin Friis Kamelarczyk, der peger på, at øerne kan bruge geoparken som en ramme for udvikling lokalt, fx i forhold til at søge støtte fra fonde til projekter. Hvad enten man satser på at dyrke lokale fødevarer eller fremme den aktive naturturisme. – Jeg vil da opfordre til, at man går sammen og diskuterer, hvad det er for en udvikling, man ønsker for øen, så man kan arbejde på at få det skrevet ind i den overordnede geopark-strategi, siger han. Unesco-ansøgning til november I forbindelse med Geopark Det Sydfynske Øhav er der blevet udpeget en række områder, som er af særlig geologisk interesse. Det drejer sig bl.a. om Drejø, der med fx Næbbesodde og sine forskellige jordlag, giver et særligt geologisk indblik i øhavets tilbliven. Ansøgningen til officiel blåstempling fra UNESCO bliver efter planen sendt afsted i november 2021, og derefter kommer UNESCOS observatører fra Paris for at se, om geoparken lever op til kravene om bl.a. synlighed, undervisning og borgerinddragelse. Man får titlen som UNESCO Global Geopark for en periode på fire år ad gangen. Tekst: Lene Halmø Terkelsen

Der er udpeget 46 forskellige geologiske lokaliteter, som viser forskellige landskabstyper fra istiden, i Geopark Det Sydfynske Øhav samt 19 særlige naturområder og 44 kultursites. Læs mere: www.naturturisme.dk

23


Afsender: Sammenslutningen af Danske Småøer 5943 Strynø

Vellykket foredrag om de sidste øboere Foredragsgruppen på Venø havde inviteret Christina Vorre, der er forfatter til flere bøger om danske øer, til at fortælle om sine oplevelser, og det udløser en varm anbefaling fra Venø.

Ø-POSTEN Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer. ISSN-0105-4325. Ø-postens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Sammenslutningen af Danske Småøers holdninger. Indsendte artikler bedes ikke overstige 1.500 anslag. Deadlines for Ø-posten: Marts-nummer: Deadline 15. feb. 2021 Juni-nummer: Deadline 15. maj 2021 September-nummer: Deadline 15. aug. 2021 December-nummer: Deadline 15. nov. 2021

Forfatter Christina Vorre har i bøger og tv-programmer fortalt om livet på de danske øer. (Foto: PR-foto).

der bor på disse øer og som har valgt en noget anderledes tilværelse end de fleste. Gav lyst til ø-hop Som øbo var foredraget ekstra interessant, fordi vi fik øjnene op for at der findes andre og næsten lige så dejlige og spændende øer som vores – og at Danmark altså er et ørige, der selv i

Redaktion: Ø-Sammenslutningens bestyrelse Dorthe Winther, Omø, ansv.h: 58 19 91 83 Ove Axelsen, Egholm: 40 25 99 69 Mathilde Kragh Hare, Hjarnø: 27 29 36 09 Preben Sørensen, Skarø: 22 56 31 99 Dorte Christensen, Fur: 97 59 35 38 Henrik Mørch, Egholm: 40 57 97 77 Flemming Christensen, Avernakø: 26 78 74 70 Helle Køster, Drejø: 22 35 46 16 Redaktør: Lise Thillemann Sørensen Redaktionsmedarbejder: Lene Halmø Terkelsen Layout: Erik Steenstrup Dyhr Ø-posten udgives med tilskud fra Erhvervsministeriet og fra Kulturministeriets pulje til landsdækkende almennyttige organisationer.

2020 bare venter på at blive genopdaget og udforsket. Vi gik fra foredraget mætte af gode historier, men sulte på selv at komme på ø-hop den kommende sommer og kan derfor varmt anbefale jer andre en lignende oplevelse – når det igen er trygt at samles. Anders Vandsø Pedersen/ Foredragsgruppen på Venø

Annoncer: 4,00 kr. pr. spalte-mm. Tryk: STEP. Oplag: 2.900 Redaktionen afsluttet 27. november Abonnement: 150 kr. pr. kalenderår. Ø-posten: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø Tlf. 62 51 39 93 E-mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk Se flere ø-nyheder, og tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer på www.danske-smaaoer.dk

Svanemærket tryksag, 5041 0072

Ved du, hvor mange øer, vi har i det danske rige, og hvad var det for en ø, der ophørte med at eksistere i 1999? Hvad er historien bag øen, hvor det eneste der findes er en kirkegård, og vidste du, at vi i Roskilde Fjord har en selvstændig østat med egen valuta? Hvad gik der galt, siden kongen blev inddraget i en strid mellem en fyrmester og en præst? Dette og meget mere fik vi på Venø svar på, da vi i september havde besøg af forfatter og TV-journalist Christina Vorre. Christina Vorre er blandt andet forfatter til bøgerne; „Forladt – fortællinger fra 20 ubeboede danske øer“ og „De sidste øboere“, ligesom hun har medvirket i DR serien „Små øer – store historier“ sammen med Rane Willerslev. Vi fik en perlerække af historier fra hendes rejse rundt på de danske småøer. Fortællinger om øerne og deres særkende, men også om de mennesker,


Millions discover their favorite reads on issuu every month.

Give your content the digital home it deserves. Get it to any device in seconds.