Inside_Arla_03_DK

Inside Arla E T MAGA SI N FOR A RL A S A N D EL SHAV ERE OM JERES V I RK SOMHED

Castello®: Ikke blot en succes på ostebordet SIDE 8

Mejeriudvidelse bringer produktionen tættere på kunderne SIDE 14

Bliv klogere på regenerativt landbrug SIDE 18

Big5:

Fem klimatiltag med størst effekt SIDE 4

MARTS / 2022

8 Castello®: Få appetit på ost Arlas globale ostebrand er på fremmarch og inspirerer forbrugerne på nye måder.

2 Big5: En fælles indsats for klimaforbedringer Sammenligningsgrupper og mere viden skal gøre det nemmere at reducere gårdens klimaaftryk.

14 Store muligheder i Mellemøsten Arlas mejeri i Bahrain er klar til at udnytte et voksende potentiale i regionen.

20 Stalddørene åbnes på ny Nu kan forbrugerne igen komme på gårdbesøg og få et vigtigt indblik i mælkeproduktionen.

Leder

Kære andelshaver

Inden for de seneste uger har vi været vidne til noget, vi håbede ikke at skulle opleve igen i vores levetid – krig i Europa.

Konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine er tragiske, og vores tanker er hos alle, der berøres, herunder ukrainske kolleger hos Arla og på Arla-gårde.

Som bekendt har vi valgt at indstille vores aktiviteter i Rusland, både lokalt og importen til landet, og vi samarbejder med humanitære organisationer for at yde hjælp i form af fødevarer og økonomisk støtte til Ukraine og dets flygtninge.

Vi samarbejder også internt i Arla og eksternt med forskellige aktører for at håndtere de risici, situationen skaber for jer som landmænd og for Arla som virksomhed.

I skrivende stund udformes planer for at imødegå disse risici, herunder de store udsving på energimarkederne samt stigende priser. Vi ser også på de udfordringer, krigen skaber for adgangen til foder og gødning, som blot forværrer det eksisterende pres fra inflationen. Vi vil fortsat holde dig opdateret på Arla Farmers, i takt med at situationen udvikler sig.

Sideløbende med håndteringen af disse foruroligende udfordringer, ser vi også længere frem. I denne udgave af Inside Arla fortæller vi om, hvordan vi bygger videre på et stærkt udgangspunkt for at udnytte mulighederne på et globalt mejerimarked, der har udsigt til vækst.

Vi ser nærmere på vores mejeri i Bahrain, som er blevet udvidet for at styrke vores position i en region, hvor rigtig mange forbrugere allerede efterspørger vores produkter. Du kan også få et indblik i, hvordan det er lykkedes vores oste-varemærke Castello at nå ud til forbrugerne på nye måder – og samtidig overgå de vækstforventninger, vi havde til varemærket i det forgangne år.

Arla gør også vigtige fremskridt, når det kommer til bæredygtighed. I kraft af indsatsen fra de næsten 8.000 andelshavere, der deltager i Klimatjek, har vi opnået en unik platform, som danner fundamentet for den videre udvikling. I magasinet her kan du læse mere om, hvordan vi vil stille mere viden, bedre støtte og flere løsninger til rådighed for jer som ejere, så vi sammen fortsat kan gå forrest i klimaindsatsen.

Rigtig god læselyst.

PEDER TUBORGH

ADMINISTRERENDE DIREKTØR

18 Pilotprogram er kommet godt fra start 24 Arla-andelshavere undersøger fordelene ved regenerativt landbrug.

BIG5

en Fokuseret klimaindsats Arla sætter skub i aktiviteter og støtte til andelshavere i arbejdet med at nedbringe udledningen inden for de fem områder på gården, hvor effekten er størst - de såkaldte Big5.

Data fra Klimatjek viser, at 78% af forskellene mellem gårde med et højt og lavt klimaaftryk afhænger af, hvordan gårdene håndterer Big5-områderne.

Nu indføres en ny model, der giver alle Arlas andelshavere, der deltager i Klimatjek, et klart billede af, hvor deres nuværende resultater placerer dem på de

fem områder. Modellen viser, hvordan den enkelte gård klarer sig i forhold til sammenlignelige gårde, og modellen er udformet, så den viser, hvad der kan opnås, når man ser på de andelshavere i gruppen af sammenlignelige gårde, som klarer sig bedst.

Hanne Søndergaard Hanne Søndergaard er ansvarlig for landbrug, bæredygtighed og kommunikation i Arla.

Her fortæller hun, hvorfor hun mener, at Arlas andelshavere, der allerede er blandt de bedste i verden, når det gælder klimaeffektiv mælkeproduktion, har mulighed for at rykke sig endnu længere:

Arthur Fearnall Det engelske bestyrelsesmedlem Arthur Fearnall er formand for - og en af 14 andelshavere i et nyt bæredygtighedsudvalg. Medlemmerne af udvalget skal bidrage til udrulningen af Arlas initiativer for bæredygtighed på gårdene.

Hvorfor mener Arthur, det giver mening at arbejde med Big5?

“Et af vores vigtigste langsigtede mål er at få klimabelastningen pr. liter mælk ned, og selvom de fleste af os er i fuld gang, så kan vi stadig gøre mere. Big5 er et af de værktøjer, vi kan tage i brug lige nu, som kan hjælpe os til både mere bæredygtighed og bedre økonomi. Med foder- og gødningspriser på et meget højt niveau, er det i forvejen et naturligt sted at se på, hvordan vi kan producere med mindre input.”

Hvorfor er det en god ide at sammenligne resultater på de fem områder med andre andelshavere?

“Det første skridt i enhver forandring er at finde ud af, hvor man står i forhold til andre, og værktøjet her giver mulighed for at se, hvad sammenlignelige gårde har opnået.

Der er mange af os, der har plads til forbedring – faktisk er der i dag er kun 12 andelshavere, der befinder sig i den bedste kategori på alle fem områder. Men på en måde er det positivt, for hvis vi alle sammen allerede befandt os dér, ville potentialet for forbedring være mindre.”

Nogle andelshavere vil opleve at få en “grå” score på et eller flere områder.

Hvordan skal det opfattes?

“Vi er som andelsselskab allerede meget klimaeffektive i dag, men nogle andelshavere er nået længere med klimaindsatsen end andre, og de bedste sætter barren for, hvor langt vi kan nå. At have en grå markør er ingen ulykke, men siger noget om potentialet og betyder jo, at der er mere at hente på både emissioner og økonomi.”

“Mælkeprodukter indeholder en stor del af de næringsstoffer, som er så vigtige for menneskers sundhed, og som bidrager til at forebygge underernæring og ’skjult sult’ over hele verden.

Der er dog også videnskabelig enighed om, at mælkeprodukter indebærer omkostninger for klimaet. Vi har et ansvar for at hjælpe med at opfylde de nationale klimamål, og vi er nødt til at forsikre forbrugerne om, at der ikke er nogen grund til at skifte mælkeprodukter ud med alternativer. Med data fra Klimatjek kan vi se, hvad nogle af de mest effektive Arlaandelshavere gør, og vi kan konstatere, at der - for manges vedkommende - stadig er et stort potentiale for en endnu mere klimaeffektiv drift, hvilket også kan bidrage positivt til gårdens økonomi.”

Vil Big5-tiltagene have en positiv effekt på alle gårdes økonomi?

“Big5 er dybest set effektivitetstiltag, der fører til mere output pr. input. Så det ville give mening at arbejde med disse områder, selv hvis vi ikke stod over for en klimaudfordring.

Vi kan ikke garantere en forbedret økonomi for hver enkelt andelshaver, men den er meget sandsynlig. Vejen til større effektivitet vil imidlertid være forskellig fra gård til gård. Mens mange andelshavere f.eks. vil kunne bruge mindre protein, uden ydelsen reduceres, skal andre bruge lidt mere for at optimere foderet. Men den kortsigtede stigning i omkostninger bør blive opvejet af en stigning i ydelsen.”

BIG5

“

Uanset hvor vi er i dag, kan vi altid gøre det bedre Roger Hildreth ARLA ANDELSHAVER

”

BIG5

“Det er afgørende, at jeg har tillid til mit foder” Andelshaver Roger Hildreth forventede, at det ville koste på ydelsen, hvis han reducerede proteinniveauet i sit foder.

Men hans foderrådgiver fik ham til at skifte mening, og i dag er hans gård blandt de bedste, når det gælder proteineffektivitet.

“Vi kan se, at et lavere CO2-aftryk tit også har en positiv effekt på økonomien. Og når foder er vores største udgift, så giver det mening at bruge tid på at finde ud af, hvordan vi får mest muligt ud af det,” fortæller Arla-landmand Roger Hildreth fra Yorkshire i det nordlige England. Han meldte sig, da Arla søgte efter pilotgårde til at indsamle data om proteineffektivitet – et af de fem “Big5” klimatiltag.

“Jeg kan bedst lide at tage imod rådgivning fra folk, der ikke prøver at sælge mig noget,” som han udtrykker det.

Faktisk var det rådgiveren, der anbefalede Roger at tage et vigtigt skridt i retning mod at reducere brugen af protein.

“Det tog ham lang tid at overbevise mig om at gå fra 18 procent protein i automaterne i malkestalden til 16 procent. Jeg forventede, at det ville koste på ydelsen, men det gjorde det ikke. Og vi forsøger fortsat at reducere mængden af kraftfoder så meget som muligt i automaterne i malkestalden.”

I projektet har han delt viden med andre landmænd og fået sine foderdata gennemgået mere detaljeret, end det sker i Klimatjek. Tallene bekræfter, at de 120 malkekøer på gården i Yorkshire er blandt de mest effektive med hensyn til at omdanne protein til mælk.

Afgørende med tillid

“Det er rart at vide, at vi er et godt sted i dag, men det motiverer mig også til at tage de næste skridt. Der er mere at hente,” mener han.

De daglige rutiner omfatter vejning af alle dele af foderet og registrering af eventuelle ændringer. For at opnå det rette proteinniveau får han også analyseret ensilagen flere gange om året. Selv om næringsindholdet ikke varierer meget, er det et vigtigt værktøj, der hjælper med at sikre mod overfodring af med protein.

Gården har rapporteret sit CO2-aftryk i omkring ti år.

Roger meldte sig, da en stor britisk supermarkedskæde var på udkig efter landmænd, der ville afprøve deres nye standarder.

I løbet af de ti år har Roger reduceret sit CO2-aftryk gradvist, så det i dag ligger på 1,04 kg CO2 pr. kilo mælk. Ikke mindst takket være foderstyring og præcis kontrol med foderets proteinindhold.

“Det er vigtigt, at man har tillid til sit foder. Ellers ender man måske med at bruge den smule ekstra kraftfoder, som køerne ikke har brug for,” forklarer han. Han peger også på avl, omhyggelig ensilageproduktion og præcis timing af afgræsningsmarkerne som dele af den plan, der hjælper med at få mest muligt ud af ressourcerne på gården.

“Der findes ikke én magisk løsning, der uden videre kan reducere CO2-aftrykket drastisk. Vi har skåret små bidder væk her og der gennem årene og på den måde forbedret det lidt efter lidt,” fortæller han.

Ser man på hans resultater i Klimatjek, er han grøn i fire af de fem “Big5-områder” – men han føler stadig, at der er mulighed for forbedringer, ikke mindst efter at have sparret med eksperter og andre landmænd i pilotprojektet.

De “små bidder” har blandt andet været løbende optimering af foderplanerne for hver gruppe køer i tæt samarbejde med en uafhængig foderrådgiver.

”Uanset hvor vi er i dag, kan vi altid gøre det bedre.”

5

BIG5

FEM UNIVERSELLE KLIMATILTAG, DER NEDBRINGER KLIMAAFTRYKKET Der er mange måder at nedbringe klimaaftrykket på, men data viser blandt andet, at der er fem vigtige klimatiltag, som tegner sig for hovedparten af forskellen i klimaaftrykket for mælk på tværs af gårdtyper og lande:

FODEREFFEKTIVITET

FÅ MERE MÆLK UD AF FODERET Jo mere effektivt en foderenhed omdannes til mælk, jo lavere bliver klimaaftrykket. Her gælder det også om at minimere det spild af foder, der kan være i alle trin fra dyrkning og høst af afgrøder til opbevaring, transport og brug af foderet. Præcision i sammensætningen af foderet, så det passer til ernæringsbehovet hos den enkelte gruppe af dyr, har også en positiv indvirkning. Og endelig er dyrenes sundhed og trivsel en afgørende faktor, når det gælder om at sikre, at besætningen er i stand til effektivt at omdanne foderet til mælk.

PROTEINEFFEKTIVITET

REDUKTION AF PROTEINOVERSKUD I FODERET Foder med det rette indhold af protein er nøglen til at optimere koens mælkeproduktion og samtidig begrænse kvælstofudledningen. Hvis koen får for meget protein, udskilles den mængde, den ikke kan udnytte, hvilket giver et højere kvælstofindhold i husdyrgødningen og en højere udledning. Begrænsning af brugen af indkøbt kraftfoder med højt proteinindhold har også en positiv indvirkning på klimaaftrykket, fordi produktion, forarbejdning og transport af den type produkter ofte har et større klimaaftryk. Nøjagtige foderplaner for hver gruppe af dyr er nøglen til at skabe gode resultater.

KØERNES HOLDBARHED

SUNDE KØER, DER KAN PRODUCERE MÆLK I MANGE ÅR Køer, der lever et langt og sundt liv, producerer mere mælk i løbet af deres levetid, hvilket fordeler klimaaftrykket – herunder den del, der stammer fra opdræt af en kvie – over en længere periode og en større mælkemængde. En sund malkeko udnyttes også til produktion af oksekød, når den ikke længere producerer mælk, hvilket fordeler klimaaftrykket på både kød og mejeriprodukter. Kodødeligheden er også et mål for besætningens generelle sundhed, og ved at undgå alvorlig sygdom kan man begrænse uproduktive perioder i koens liv.

BRUG AF GØDNING

REDUCÉR KVÆLSTOFOVERSKUD FRA FODERPRODUKTIONEN Brug af for meget gødning øger udledningen af lattergas. Ved at analysere næringsindholdet i gyllen på gårdene kan man sikre en mere præcis dosering. Timingen og anvendelsesmetoden, f.eks. nedfældning, bidrager også i væsentlig grad til at nedbringe udledningerne. Mere effektiv udnyttelse af gårdens husdyrgødning begrænser desuden behovet for kunstgødning, der har et stort klimaaftryk.

AREALANVENDELSE

BEDRE UDBYTTE OG KVALITET Forbedring af udbyttet fra gårdens egen jord og valg af fodertyper har en positiv indvirkning på klimaet. En sådan forbedring kan f.eks. ske ved at indføre nye fodertyper med et højere ernæringsudbytte og optimere ensilageproduktion og græsning. Et højere høstudbytte betyder også, at klimaaftrykket fra det hjemmedyrkede foder nedbringes. Når en mindre andel af kvælstoffet går tabt, og en større andel udnyttes af planterne og siden ædes af koen, forbedrer det cirkulariteten.

BIg5

SÅDAN FOREGÅR SAMMENLIGNINGEN Modellen for sammenligning er udformet, så den afspejler og tager udgangspunkt i, at andelsselskabet rummer en stor mangfoldighed af gårde. Så i stedet for at blive sammenlignet med alle typer gårde på tværs af syv lande, bliver dine resultater holdt op imod en gruppe gårde i dit eget land med en lignende besætningsstørrelse og fodertilgang. På den måde er det muligt at opnå samme resultat som de mest effektive gårde i netop din sammenligningsgruppe.

På baggrund af de data, der er indsendt i Klimatjek 2020, kan du se, om du er helt grøn, halvt grøn eller grå for hver af Big5-klimatiltagene: HELT GRØN: Du er allerede nået langt med dette klimatiltag og er blandt de bedste i din gruppe til at reducere udledninger, som vil bidrage positivt til din økonomi. Som udgangspunkt rangeres 25 % af gårdene i hver sammenligningsgruppe helt grønne på dette klimatiltag.

HALVT GRØN: Du har stadig gode muligheder for at forbedre dig på dette klimatiltag og potentiale for yderligere at reducere udledninger, som vil bidrage positivt til din økonomi. Som udgangspunkt rangeres 50 % af gårdene i hver sammenligningsgruppe halvt grønne på dette klimatiltag.

GRÅ: Du er i den gruppe, der har de største muligheder for at forbedre sig inden for dette klimatiltag og derfor et meget stort potentiale for at reducere udledninger, som vil bidrage positivt til din økonomi.

Som udgangspunkt rangeres 25 % af gårdene i hver sammenligningsgruppe grå på dette klimatiltag.

Grænseværdierne, der afgør, om du er helt grøn, halvt grøn eller grå, er fastsat ud fra fordelingen på 25 %-50 %-25 % i sammenligningsgruppen – baseret på Klimatjek-data fra 2020. Grænseværdierne vil være låst for fremtidig sammenligning. Hvis dine validerede Klimatjek-data viser en forbedring på et af de fem klimatiltag, kan du få en anden farve. Ambitionen er at rykke de 75 procent af gårdene, der i øjeblikket er i grå eller halvt grøn til helt grøn i 2030, så andelen af gårde med klimatiltag helt i grøn vil stige over tid, mens andelen af gårde med klimatiltag i grå eller halvt grøn vil blive færre og færre.

Du finder dine egne resultater og sammenligningsgrupper i dit Klimatjek-resultat via Arlagården, hvor du klikker på ’Klimatjek’ i menuen og dernæst ’emissionskilder’.

EN BØLGE AF KLIMATILTAG Kun 12 Arla-gårde befinder sig i øjeblikket helt i grøn på alle fem klimatiltag (baseret på Klimatjek-data for 2020). Det betyder, at næsten alle andelshavere har en eller flere Big5-klimatiltag i gråt eller halvt grøn og derfor potentiale til at forbedre sig på disse områder og dermed reducere udledninger, der samtidig bidrager positivt til gårdens økonomi. Hvis alle andelshavere befinder sig i den helt grønne kategori i 2030, anslås det, at indsatsen vil bidrage med 8 procent af de 30 procents reduktion, der er målet. ÅR 2912 G

AMBITION 4 200 D GÅR 798

12 GÅRD

E

5 TILTAG I GRØN

D GÅR

DE

E

209 9G ÅR D

E

E

ÅR D E 166 G

4 TILTAG I GRØN

3 TILTAG I GRØN

2 TILTAG I GRØN 7

1 TILTAG I GRØN

0 TILTAG I GRØN

VORES BRANDS

Castello®:

Ikke blot en succes på ostebordet

8

VORES BRANDS

Arlas Castello® -oste vinder frem på en række markeder og er vokset seks procent globalt i 2021. Appetitvækkende kampagner og nye ideer inden for smag og design har fået flere forbrugere til at spise specialoste til hverdag.

“Man kan sige, at ostebordet til jul og påske har været både en velsignelse og en forbandelse for os førhen,” siger Ann-Camilla Kjæmpe, som er Senior Director for Castello® – et af Arlas fem strategiske globale brands (varemærker).

Castello®s historie går tilbage til 1893, og i dag omfatter produkterne et bredt udvalg af oste – lige fra gule oste som Gouda og Havarti til hvide oste og blåskimmeloste.

Mange af dem er en fast del af det traditionelle ostebord, når familie og venner samles på de store helligdage.

“Castello® har klaret sig rigtig godt i forbindelse med disse højtider, hvor der er solgt meget store mængder, men det har været svært at komme videre derfra,” forklarer Ann-Camilla Kjæmpe, der for tre år siden overtog ansvaret for markedsføringen af Castello®brandet. At øge salget resten af året krævede en ny tilgang.

“Vi var nødt til at inspirere forbrugerne til at bruge vores produkter ved alle de lejligheder i hverdagen, hvor vores kvalitetsoste tilføjer noget ekstra, enten som en snack, som topping på pizza eller i en sovs eller ovnret,” siger Ann-Camilla Kjæmpe.

En analyse af branchen viser, at potentialet er der. Det område, hvor osteforbruget vil vokse mest i de kommende år, er som ingrediens i madlavning.

Mejeriinnovation

Så hvordan kan man give flere forbrugere lyst til at bruge ost i den daglige madlavning og som en snack?

Den nyligt lancerede Velvet Blueost er et eksempel på, at Castello® -holdet gør en masse for at udvikle produkterne. Som navnet antyder, er det en traditionel blåskimmelost, som er lidt mildere i smagen og mere cremet. Den er også udviklet til at have mindre synlig skimmel på ydersiden, hvilket gør den mere attraktiv for de forbrugere, der normalt ikke ville købe en blåskimmelost.

“

“Vores mejerier spiller en stor rolle og har været meget opfindsomme med hensyn til at tilpasse eksisterende produktionslinjer. Med en meget lille investering har vi derfor været i stand til at puste nyt liv i produkter og inspirere flere mennesker til at bruge dem i deres daglige madlavning,” fortæller Senior Global Brand Manager James Prentice.

Kvaliteten kommer i første række

At fortælle historien om, hvordan Castello®s oste tilbyder forbrugerne noget ekstra, har også været en prioritet.

Med en meget lille investering har vi været i stand til at puste nyt liv i produkter

Og med smart brug af det eksisterende produktionsudstyr på Høgelund Mejeri i Sønderjylland er den formet som en rektangulær stang i stedet for den traditionelle trekant eller halvmåneform.

Dermed skiller den sig ikke bare ud fra konkurrenterne – den er også nemmere at skære eller rive til brug i madlavningen.

9

”

“Alle har et basalt behov for disse smagsoplevelser, og det er her, vi kan differentiere os fra de konkurrenter, der bare tilbyder en – til tider intetsigende – skive gul ost. Det er et spørgsmål om at få formidlet dette håndværk til forbrugerne,” forklarer Ann-Camilla Kjæmpe.

Castello® skulle appellere til forbrug­ ernes øjne og smagsløg – og et vigtigt skridt var et globalt samarbejde med videonetværket Tastemade, der publicerer videoer om mad.

VORES BRANDS

Tastemade er eksperter i at lave reklamer, der får tænderne til at løbe i vand. Resultatet var kampagnen “Feed Your Senses”, som blev lanceret for to år siden, og som siden har fristet forbrugerne til at bruge Castello® på nye måder.

“Ved at bage en Creamy White, smelte Aged Havarti på toast og tilsætte en smule Danish Blue til en ret ændrer vi opfattelsen af, hvordan man kan bruge specialoste. Og det virker,” siger James Prentice.

Online-kampagnen “Feed your Senses” viste sig også at være nyttig under coronapandemien. Omsætningen blev hårdt ramt, da salget til restauranter, kantiner og delikatesser stoppede brat. Men det betød også, at forbrugerne i stigende grad

søgte online efter inspiration til maden derhjemme.

“Mange forbrugere har brugt den tid, de har sparet på transport under pandemien, på madlavning i stedet, og mange af disse nye vaner vil hænge ved,” siger Ann-Camilla Kjæmpe.

Vi holder os til den gode kvalitet

Selvom Castello® har potentialet til at vokse endnu mere, vil hvert nøglemarked følge sin egen fremgangsmåde. Castello® har fået fodfæste i Canada og USA, og i Australien er det allerede et førende brand inden for specialoste.

I Europa er en af de højeste prioriteter at opnå en stærkere position for

gul ost – en kategori, som er præget af meget store konkurrenter og et voldsomt prispres.

“Vi kan ikke vinde på prisen, og det ønsker vi heller ikke, da vi simpelthen ikke har produktionskapaciteten til at gøre det. Vi vil levere god kvalitet og give forbrugerne en smagsoplevelse. Så det er et spørgsmål om at bygge videre på vores gode ry med hensyn til specialoste og vise, hvordan Castello® giver merværdi,” siger Ann-Camilla Kjæmpe.

Potentialet og ambitionerne for Castello®-brandet afspejles i Future26, hvor et af målene er at fordoble Castello®s omsætning i 2026.

ET “AUTENTISK DANSK” GENNEMBRUD I USA Det har været et hårdt marked at komme ind på, men i 2021 kom halvdelen af Castello®s globale vækst fra USA. En del af årsagen har været det store fokus på en enkelt produktserie: Havarti.

Havarti er en ost, som er unik på det amerikanske marked, fordi den har status som beskyttet geografisk betegnelse (BGB). Det betyder, at kun oste, som er fremstillet i Danmark og ved hjælp af bestemte fremstillingsteknikker, må bruge navnet Havarti.

Derfor blev “Authentically Danish” overskriften for en målrettet kampagne.

“Ved at bruge budgettet på ét produkt i stedet for at fordele det på mange er det lykkedes os at komme ind,” siger Senior Global Brand Manager James Prentice.

I kombination med nye distributionsaftaler, som har fået produktet ud i flere amerikanske supermarkeder end tidligere, har dette øget salget af Havarti med 25 % i det sidste år.

I 2021 tegnede Havarti sig for næsten halvdelen af Castello®s omsætning i USA.

“Efter vi er blevet kendt for Havarti-serien, kan vi nu bruge det som afsæt til at styre forbrugerne mod andre produkter i sortimentet. Det følger udviklingen hos en typisk forbruger. Man starter med en mildere gul ost og går måske videre til skimmeloste, der giver en mere kompleks smagsoplevelse,” forklarer James Prentice.

Omsætning i 2021: Fremtidens ost: “Velvet Blue” er formet som en stang, har mindre synlig skimmel og en mildere smag.

Den er udviklet til at være mere attraktiv for en ny forbrugergruppe og lettere at anvende til madlavning.

188 MIO. EUR (177 millioner EUR i 2020)

ARLA FREMSTILLER CASTELLO® på en række mejerier i Danmark, Storbritannien, Sverige, Canada og USA.

51 %

AF BRANDETS SALGSVOLUMEN I 2021

bestod af Castello®s blå- og hvidskimmeloste.

Halvmånerne Creamy Blue og Creamy White var nogle af de bedst sælgende produkter på globalt plan.

CASTELLO®S STØRSTE MARKEDER BASERET PÅ OMSÆTNING I 2021

er USA, Canada og Australien/New Zealand

KENDT FOR SIN KVALITET Castello®s historie går tilbage til 1893 og den danske osteproducent Rasmus Tholstrup. Han rejste rundt og søgte inspiration fra andre osteproducenter og skabte i løbet af sin karriere en række oste af høj kvalitet. Hans søn fulgte i hans fodspor og skabte i 1944 et klassisk Castello®-produkt - en brie med en tynd, delikat skorpe og en mild, cremet smag. I 2006 købte Arla Tholstrup Cheese og dermed Castello®-brandet.

Kort nyt

Kort nyt KLIMATJEK: INDSEND DINE DATA INDEN 30. JUNI FOR AT UNDGÅ ET HUL I UDBETALINGEN AF TILLÆGGET Næsten 8.000 andelshavere deltog i klimatjek i 2021.

For at deltage i 2022 kan du indsende data mellem 1. marts og 30. september. De andelshavere, der deltog sidste år, modtager tillægget til og med juni 2022.

Vær opmærksom på, at du skal indsende data inden udgangen af juni for at undgå et hul i udbetalingen af tillægget. Rådgivningsbesøg bookes efter først til mølle-princippet. Så hvis du indsender dine data tidligt på året, er der større chance for at få et tidligere rådgivningsbesøg.

PÅ SPORET: POLITIHUNDE PÅ TRÆNINGSTUR TIL SVENSK MEJERI En gruppe firbenede medlemmer af den svenske politistyrke aflagde for nylig et træningsvisit på Arlas lager ved mejeriet i Jönköping. Svensk politi er altid på udkig efter steder, hvor de kan træne deres hunde, og Arla åbnede med glæde døren, da de bankede på i februar. Og selvom der godt nok hverken var stoffer eller våben at finde, viste lageret sig alligevel at være en god udfordring.

Kort nyt

BBC ZOOMER IND PÅ ARLAS GYLLETILTAG Tidligere på året viste nyhedskanalen, BBC den britiske befolkning, hvordan Arla-andelshaver, Neil Ridgway omdanner metan fra gylle til elektricitet på sin gård. Det populære tv-program Countryfile, der rapporterer fra landdistrikter og landbrug i Storbritannien, besøgte Neils gård i Wiltshire for at se nærmere på, hvordan anaerobe nedbrydningsanlæg kan omdanne gylle til elektricitet - både til gården og det lokale elnet.

“Formålet med historien var at understrege budskabet om, at Arlas landmænd er en del af løsningen, ikke problemet, når det kommer til bæredygtighed,” siger Theis Brøgger, som er Kommunikationsdirektør i Arla Storbritannien.

“Det handler ikke om at opfordre til, at alle gårde bør installere anaerobe nedbrydningsanlæg - det handler om at vække forbrugernes interesse for konceptet om at omdanne gylle til elektricitet, så vi kan få gang i snakken om alle mulighederne for produktion af vedvarende energi på gårde. Vi ved, at vores landmænd installerer flere og flere tiltag, der bidrager til vedvarende energi, og at dette vil hjælpe os med at reducere mejeriproduktionens klimaaftryk. Denne historie fremhæver det, vi allerede gør, og understreger, at der er brug for mere støtte i fremtiden.”

NY TEKNOLOGI KAN ØGE VALLEPRODUKTIONEN Arla Foods Ingredients (AFI) har udviklet en ny metode til adskillelse af mælk, der gør det muligt at producere valle uafhængigt af osteproduktion. Den nye mælkefraktioneringsteknologi gør det muligt for AFI at øge valleproduktionen med færre trin og på en fuldt kontrolleret og mere gennemsigtig måde.

“Traditionel ostefremstilling kræver store mængder mælk for at producere de mængder valle, vores kunder efterspørger.

Og nu, hvor vi ikke er afhængige af ostefremstillingsprocessen, kan vi øge vores valleproduktion markant og samtidig tilbyde vores kunder og forbrugere større gennemsigtighed om oprindelsen af modermælkserstatningen, da kun få andelshavere leverer mælken,” forklarer Henrik Andersen, som er chef for AFI. Den nye mælkefraktioneringsproces bliver brugt til modermælkserstatning - Arlas økologiske varemærke ‘Arla Baby&Me®’ - for at opfylde en stigende efterspørgsel efter økologisk modermælkserstatning, som forventes at stige med 14,1 % i de næste to år. AFI forventer at lancere sine første økologiske private label-modermælkserstatninger baseret på teknologien i løbet af 2022.

INDBLIK

Bahrain:

Store muligheder i Mellemøsten Ved at udvide mejeriet i Manama har Arla opnået en firedobling af produktionen på anlægget i Bahrain. Det har medført stordriftsfordele og bragt produktionen af smelteost tættere på forbrugerne, hvilket har forlænget holdbarheden.

Det forventes, at der vil blive produceret 85.000 tons ost på Arlas mejeri i Manama i Bahrain i år.

os at reducere distributionstiderne og dermed forlænge vores produkters holdbarhed med op til seks uger.”

Det er fire gange så meget, som det var muligt at producere for et år siden og er resultatet af investeringer i nye bygninger, nyt produktionsudstyr, herunder 11 nye påfyldningslinjer, og nye medarbejdere.

Forsyning af et voksende marked

Mens størstedelen af produktionen i Manana, svarende til omkring 65.000 tons om året, bærer Puck® logoet, bliver et andet vigtigt produkt også produceret her. Da Arla overtog anlægget i Bahrain fra Mondelez International i 2019, købte Arla også licensen til at producere og sælge smelteost under brandet Kraft® i Mellemøsten.

Produktionen af smelteost og flødeprodukter under brandet (varemærket) Puck®, som tidligere var fordelt mellem Arlas anlæg i Riyadh i Saudi-Arabien og Bislev og AKAFA i Danmark, er blevet samlet i Manama. Det gør mejeriet til Arlas vigtigste produktionsanlæg for smelteost i Mellemøsten, hvilket har medført en række økonomiske og driftsmæssige fordele.

Kombineret med Puck®-serien betyder det, at Arla i dag indtager en stærk position i regionen.

“Med købet af varemærket Kraft er vi blevet en mere betydningsfuld aktør i ostekategorien på tværs af region­en, hvilket åbner muligheder for at indgå sam­ arbejde med kunder om sammen at vækste mejeri­ kategorien fremadrettet,” fortæller Kim Villadsen, som er Senior Vice President for Arla MENA.

I en kommentar til investeringen siger mejeridirektør, Jørgen Greve:

“Vi har opnået en række stordriftsfordele, som har reduceret produktionsomkostningerne. Og eftersom vi befinder os tættere på hovedmarkedet, har vi været i stand til at reducere transportomkostningerne – hvilket er særlig vigtigt, eftersom transportomkostningerne og -tiderne er vokset betydeligt. Og endelig er det lykkedes

Globalt steg omsætningen for Puck®-brandet med 3,1 procent i 2021, mens Kraft voksede med 6,5 procent.

Kim Villadsen og hans team ser betydelige muligheder for fortsat vækst på eksisterende og nye markeder i regionen.

14

INDBLIK

INDBLIK

“

Et topmoderne produktionsanlæg giver os nye muligheder for innovation

Førende inden for kategorien smelteost

Siden 2010 har Arla mere end fordoblet sit salg ved organisk vækst i hele Mellemøsten, hvilket gør regionen til vores største marked uden for Europa. Udvidelsen af produktionen i Manama giver også Arla en yderligere fordel i forhold til at udnytte den voksende appetit på mejeriprodukter.

“Et topmoderne produktionsanlæg giver os nye muligheder for innovation. Det gør os i stand til at udvikle regionalt tilpassede produkter, som det søde smørepålæg, vi lancerede for nylig, hvilket giver os bedre muligheder for at målrette produkterne mod præcise

”

forbrugerbehov og trends i regionen,” fortsætter Kim Villadsen.

I et bredere Arla-perspektiv har kapacitetsforøgelsen i Bahrain også muliggjort en omrokering mellem mejerier med forbedret effektivitet til følge. Der var plads til nye produktkategorier på anlægget i Riyadh, herunder Starbucks® og madlavningsprodukter (fløde, supper og saucer), som begge i stigende grad efterspørges på MENA-markedet. Dette har så frigjort yderligere kapacitet på mejeriet i Esbjerg, som har kunnet løfte produktionen under Starbucks®-brandet med henblik på at imødekomme den stigende europæiske efterspørgsel.

BAHRAIN SATSER PÅ SOLEN I 2022 færdiggør mejeriet i Bahrain installeringen af solceller på taget. Med en kapacitet på 1,7 MW forventes solcellerne at levere omkring 22 procent af mejeriets elforbrug.

Investeringen betales tilbage i løbet af få år, og produktionen af vedvarende energi reducerer CO2-udledningen fra driften med 1.600 tons CO2 om året.

MEJERIET I MANAMA, BAHRAIN

Arla overtog mejeriet i 2019.

Mejeriet producerer steriliseret fløde og oste under de to brands Puck® og Kraft®.

De tre markeder, hvor der sælges flest af produkterne, er

SaudiArabien

De Forenede Arabiske Emirater

Kuwait

Mejeriet beskæftiger

315

FULDTIDSMEDARBEJDERE

regenerativt landbrug

Pilotprogram for regenerativt landbrug er kommet godt fra start 24 Arla-andelshavere undersøger, hvordan regenerativt landbrug kan bidrage til at understøtte mælkeproducenters positive indvirkning på klima og natur.

regenerativt landbrug

”Tilsammen vil det hjælpe mig med at mindske brug af både kunstgødning og kraftfoder. Begge dele er meget dyre i øjeblikket, og jeg håber derfor at kunne opnå en fordel for både jorden og min gårds økonomi.”

Regenerativt landbrug anses generelt for at kunne føre til bedre jordfrugtbarhed, øget biodiversitet og forbedret kulstofbinding. Men hvordan kan regenerativt landbrug indføres på mælkeproducenters gårde – og hvilken virkning vil det have? Det er det spørgsmål, som de 24 Arla-andelshavere, som sidste år tilsluttede sig pilot­ programmet, har sat sig for at besvare.

Andelshaverne i netværket skal arbejde i mindst fire år med de regenerative landbrugsmetoder med hjælp fra eksperter, og de skal måle virkningen og dele deres viden.

I pilotprogrammet skal andelshaverne – i samarbejde med eksperter inden for regenerativt landbrug – undersøge regenerative landbrugsmetoder i et struktureret og koordineret forløb.

Blandt dem er Frank Post fra Holland, der indtil videre har deltaget i tre møder med eksperter og landmands­ kolleger for at få ny viden og udveksle erfaringer.

”Det har været en øjenåbner for mig at se jorden som grundlaget for gården i stedet for blot koen. I Holland ser vi normalt på jorden ud fra et kemisk perspektiv, og i dette projekt er der større fokus på jordens biologiske indhold,” siger han og uddyber, hvorfor han besluttede sig for at blive en del af pilotprogrammet:

PILOTPROGRAM FOR REGENERATIVT LANDBRUG 24 Arla-andelshavere deltager i et pilotprogram, der blev etableret i 2021, og som skal under­ søge og definere virkningen af regenerativ mælkeproduktion.

”Jeg håber, at jeg kan bevæge mig i retning af et system, der binder meget mere kulstof. Det er både til gavn for klimaet og for min gårds økonomi, og samtidig kan det være med til at placere Arla i en unik position, hvor vi producerer sunde, velsmagende produkter, der er med til at binde kulstof,” siger Frank Post.

I dag findes der kun en meget lille mængde data og videnskabelig dokumentation om emnet, som landmænd kan bruge som rettesnor for indførelse af nye landbrugsmetoder på gården.

Hver enkelt andelshaver har en rådgiver tilknyttet bedriften, og de beslutter i fællesskab, hvilke regenerative landbrugsmetoder der skal fokuseres på i de kommende år. Der foretages desuden ’baseline’-målinger i foråret.

Frank Post og hans rådgiver har fokus på brug af gødning:

Arlas pilotprogram består af to økologiske og fire konventionelle gårde fra hvert område - Sverige, Danmark, Storbritannien og Centraleuropa, som repræsenterer forskellige staldsystemer.

”Idéen er, at vi skal begynde at fodre jorden i stedet for at fodre en afgrøde. For mig betyder det, at jeg skal bruge mindre kunstgødning og mere organisk materiale og husdyrgødning,” siger Frank, som også vil ændre sit græsningssystem for at øge besætningens græsindtag:

19

Efter ophævelse af restriktioner:

Gårdbesøg er igen muligt Pandemien er aftagende, og flere gårdbesøg er derfor under planlægning. Arrangementerne er med til at opbygge tillid til Arla og skabe forståelse for moderne mælkeproduktion blandt forbrugerne.

Til foråret byder andelshavere i alle de lande, hvor Arla er til stede, offentligheden velkommen tilbage, så de kan danne sig et førstehåndsindtryk af, hvordan mælkeproduktion foregår. Da corona-restriktionerne lige så stille ophæves i hele Nordeuropa, planlægger Arla en række arrangementer på gårde i de kommende måneder.

“Arrangementer på gårdene er en vigtig del af samspillet med forbrugerne, fordi de er et udstillingsvindue for alt det gode arbejde, som andelshaverne gør på deres gårde. Arrangementerne giver offentligheden mulighed for med egne øjne at få indblik i mælkeproduktion, og arrangementerne medvirker derfor også til at modbevise myter og styrke tilliden til vores brand,“ forklarer Graham Wilkinson, som er chef for Members og Agri Commercial i Arla.

Kalenderen er allerede fyldt med arrangementer i april og maj i Sverige, hvor køerne kommer på græs, Økodag løber af stablen i Danmark den 10. april, og der planlægges ’Open Farm Sunday’ i Storbritannien den 12. juni. Andre arrangementer er desuden på tegnebrættet i alle medlemslande.

Selvom der er blevet afholdt digitale arrangementer under nedlukningerne,

kan intet erstatte den fysiske oplevelse, mener Graham Wilkinson: “Samtaler ansigt til ansigt og gennemsigtighed er noget, vores besøgende sætter stor pris på. Det er en yderligere understregning af den styrke, der ligger i at være et andelsselskab ejet af landmænd, så vi er taknemmelige for, at så mange af vores andelshavere igen viser interesse for at deltage og lægge gårde til.“ I 2020 gav et pilotprojekt alle Arlas medarbejdere mulighed for at melde sig som frivillige til Åbent Landbrug-arrangementer i Danmark. Formålet var at skabe et stærkere bånd mellem andelshavere og medarbejdere, og tiltaget var så stor en succes, at det i år bliver udvidet til Økodag og lignende arrangementer i andre lande, hvor køerne sættes på græs.

En million forbrugere kiggede med

Det har ikke været muligt at afholde gårdbesøg under nedlukningerne, men Arla har gennemført en række digitale arrangementer for at give offentligheden mulighed for med egne øjne at opleve, hvordan mælkeproduktionen foregår. Globalt så i alt næsten en million forbrugere med hjemmefra, da Arla-andelshavere i 2021 lukkede køerne ud på græs.

GÅRDBESØG 2022

Inside Arla er et magasin for Arlas andelshavere om jeres virksomhed. Magasinet udkommer på seks sprog.

Magasinet trykkes på FSC-certificeret papir og kan også læses online.

Udgiver: Arla Foods amba, Sønderhøj 14, 8260 Viby, DK. Print: Stibo Complete.

Hvis du ikke ønsker at modtage en trykt version, kan du give os besked på insidearla@arlafoods.com.

NOR DI

N SWA ECO

Offset purchased from: Gold Standard www.climatecalc.eu

CC-000001/DK

Printed matter 5041 0004

BEL

This printed matter is carbon compensated according to ClimateCalc.

C

LA

TM