Kirkebladet November 2021
Åh nej, det er snart jul! Af Anita Engberg, sognepræst
Jeg har et problem. Fra i år har jeg ikke længere hjemmeboende børn. Det er for så vidt, som det skal være, og jeg har mere eller mindre vænnet mig til at være alene i præstegården. Dét er ikke problemet. Problemet er, at det snart er december og jul, og de sidste mange år er det børnene, der har sørget for, at der blev pyntet til jul hjemme hos os. Det er bare ikke min stærke side, alt det med julepynt og julebag og jule-alt-mulig-andet. Spørg bare de nævnte børn, der ynder at fortælle historien om det år, vi først fik juletræ 2. juledag! og jeg må indrømme, at tanken har strejfet mig, at det jo i grunden også var lige meget. Det bliver jo både d. 24. og 25. december og jul igen i år, uanset om jeg har pyntet op til det eller ej. Hvor tit har jeg ikke trøstet mig selv (og andre) med netop den tanke i en travl december måned: ”Slap af og glæd dig over det, du når. Det skal nok blive jul, uanset om der er blevet bagt 1 eller 5 hold småkager, uanset om du synes, du har nået alt det, du skulle, eller kun det halve.” Og det står jeg ved. Juleglæden og julefreden afhænger ikke først og fremmest af vores præstationer, men af Guds enestående håndsrækning til os. Skal vi præstere noget, ligger det i modtagelsen: Åbenheden for at tage imod den håndsrækning. Hengivelsen til glæden og freden. Og villigheden til at tage konsekvensen og lægge vores liv om for at give dem – give Gud – den plads,
der gør, at glæde og fred ikke bliver en forbipasserende gæst i vores liv, men tager varigt ophold, som når man får et barn, også selv om de på et tidspunkt flytter hjemmefra. Når noget så konkret som et barn melder sig i vores liv, kan vi ikke undgå at opdage det og reagere. Anderledes med fødslen af Guds Søn. Det er svært at komme igennem december (oktober og november!) uden at blive hvirvlet ind julerierne, men begivenheden, der ligger til grund for julekalendere og gaveræs, julepynt og julebag, den kan være svær at få øje på endsige mærke betydningen af, og drukner budskabet ikke i alle julerierne, så kan den almindelige strøm af nyheder om verdens beskaffenhed, Coronatal og klimaforandringer nemt lægge en dyne af mismod over os og lukke det åbne sind. Også mit. Det kan ikke bare gøre det svært at opdage, at Gud er til stede i vores liv og vil os det godt. Det kan også gøre det svært at tage imod Hans håndsrækning i stort og småt. Derfor har jeg lavet mig et nytårsforsæt. Et kirke-nytårsforsæt, der måske kan forbedre modtageforholdene. Måske endda give lyst til at finde kassen med julepynt frem. Det skal i hvert fald prøves. Idéen er hermed givet videre til fri afbenyttelse for andre, der måtte have behov. Fra 1. søndag i advent får Guds engel det første ord at have sagt, inden jeg tænder for radioen, læser avisen eller tjekker min mail: ”Frygt ikke! Thi se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. ” God forberedelsestid, glædelig jul og godt nytår!
95.udgave – november 2021
9
