2 minute read

Nyt fra Rønbjerg Venneforening

Af Knud Erik Nielsen, Rønbjerg Venneforening

År 2021 er et år, som vi hurtigt skal over og igen kan begynde at se fremad. Det startede med nedlukning grundet Covid 19. Senere blev der dog åbnet langsomt op igen, og i dag er vi næsten på normale tilstande, men vi skal alle stadig tage vores forholdsregler og passe på hinanden. Covid19 har berørt vores lille forening meget: Vi har været ramt af mange aflysninger, (stegt flæsk-aften og sommerudflugten til Blåvand), men vi fik da gennemført vores generalforsamling i foråret, samt vi var på ”landbrugstur” til Stoholm, hvor vi så på moderne kostalde og automatisk malkning med mere, afsluttet med Jørgens gode grillpølser og kaffe

Advertisement

Bedst, som vi troede, at alt var normalt, blev vi desværre nødt til at aflyse vores spændende foredrag med Overlæge Berth Larsen fra Thisted. Der var tilmeldt 60 personer, så det var en trist, men en rigtig beslutning, da der florerede Corona-smitte mange steder i Rønbjerg og omegn. Berth har heldigvis lovet at komme i starten af det nye år; det glæder vi os til at arrangere. Bestyrelsen håber, at alle er kommet godt igennem året, og vi glæder os til at byde velkommen til vores julespisning med mere i forsamlingshuset den 8. december. Vi håber som de andre år på stor tilslutning. Dette vil være en god afslutning på et kedeligt år med mange forhindringer Vi håber, at 2022 bliver et ”normalt år”.

Vi ønsker alle det bedste.

Kreativ person søges til opsætning af RønbjergXpressen

RønbjergXpressen skal have en ny kreativ redaktør/grafiker til at føre bladet videre efter februar 2022.

Har du lyst til at arbejde med grafisk opsætning og billeder og være med til at præge lokalområdet, så sig til. Redaktionen søger en, der vil dedikere sig til projektet. Du skal påregne at kunne afsætte nogle timer i dagene efter deadlines, som er 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november. Bladet udkommer en gang i kvartalet. Opgaven gør det muligt at være et fælles bindeled mellem alle foreninger, skole og kirke. Du vil blive grundigt orienteret om, hvordan arbejdsgangen fungerer fra modtagelse af materialer, layout, korrektur, trykning (ekstern leverandør) og omdeling. Desværre er der ikke penge til at betale dig fuld Løn. Dog kan RønbjergXpressen stille det nødvendige program/software til rådighed for den nye redaktør/ grafiker.

Interesseret...!?

Kontakt da Leif Reinholdt Mogensen på e-mail: xpressen@graphicmaster.dk eller Anita Engberg Lowe på e-mail AEL@KM.DK

Alt i landbrugsarbejde Alt i entreprenørarbejde

Vi får det til at gro

This article is from: