Side 28 Invitation til Borgermøde om foreningernes arbejde
Side 21
Kirkebladet
Side 9
Borgerforeningen
Side 3
Venneforeningen
Side 19
Forsamlingshuset
Side 17 Nyt fra kontaktrådet
Redaktion
Zenia Jacobsen, Grethe Jensen (korrekturlæsning), Pia Carstensen (korrekturlæsning) og Anita Engberg
Layout/redaktør: Zenia Jacobsen
Tryk: Vibla
Oplag: 450 stk.
Personer, der bor uden for sognet, kan få bladet leveret for 100 kr. om året. Indbetales på: 8500 2650823942.
DEADLINES
Deadline for materiale:
1. februar
1. maj
1. august
1. november
Materiale må meget gerne indleveres før. Bladet udkommer ca. den 15. i samme måned som deadline.
Medsend meget gerne fotos til indlæggene.
Indlæg modtages helst via e-mail arkiveret i Word-format eller skrevet direkte ind i en e-mail til: ronbjergxpressen@gmail.com eller håndskrevet til Zenia Jacobsen.
Det samme gælder fotos. Send foto og tegninger til din artikel på e-mail: ronbjergxpressen@gmail.com
BEMÆRK:
RønbjergXpressens redaktion anvender tilsendt materiale uden ansvar. Ansvaret for ophavsret ( tilladelser og betaling/ erstatning ) påhviler dem, der indsender materiale.
Redaktionen vælger frit mellem det indsendte stof og vil i alle tilfælde afvise indlæg, der kan tjene til at skade navngivne personers omdømme eller vurderes til at skabe unødig splid i lokalområdet. RønbjergXpressens formål er at tale områdets omdømme op – ikke ned.
Indhold
Nyt fra Estvad-Rønbjerg Borgerforening .
Nyt fra kontaktrådet
Rønbjergs Nye Mandeklub
fra RUIF.
fra Museum Salling
Nyt fra Rønbjerg Natur og Udelivs Børnehave & Vuggestue
Omdeling af RønbjergXpressen RønbjergXpressen udkommer omkring den 15. i månederne februar, maj, august og november. (Kan dog afvige ved særlige situationer)
Det omdeles på skift af byens foreninger fordelt på denne måde:
Februar: borgerforeningen
Maj: menighedsrådet
August: spejderne
November: idrætsforeningen
I Rønbjerg By omdeles bladet af avisbudene.
Hjertestarter – hvor finder jeg sådan en?
Hjertestarteren finder du ved Rønbjerg-Hallens indgang.
Ligeledes finder du en hjertestarter hos KM i gl. Rønbjerg, denne kan tilgåes i dagtimerne.
Hvis du får brug for hjertestarteren, er det meget vigtigt, at du bevarer roen og lytter til maskinen, som fortæller dig, hvad du skal gøre, og ligeledes skal man ringe 112. Her får man også vejledning i betjeningen af hjertestarteren, indtil hjælpen kommer frem.
Nyt fra Estvad-Rønbjerg Borgerforening
Siden sidst
Siden sidst har der ikke været arrangementer i
Borgerforeningens regi ud over byfesten, som igen i år var en bragende succes!
TUSIND TAK FOR ENDNU EN FANTASTISK BYFEST!
Det var en fantastisk uge, startende med cykelløb i samarbejde med RUIF, hvor byens børn cyklede en masse penge ind til næste års børneaktiviteter - og måske vi finder på noget for børnene allerede i foråret, det kommer der mere om senere. Fredag havde vi en fest i teltet, med lækkert mad, livemusik og festlig stemning.
Lørdag summede pladsen af liv helt fra morgenen af, med fælles gratis morgenmad leveret af menighedsrådet, herefter en velbesøgt omgang banko med gode præmier, ponyridning og masse andre aktiviteter for alle. Kl. 17.00 startede traktortrækket, og i løbet af aftenen var vi samlet omkring 2500 personer på pladsen, det var helt vildt godt!
Søndag sluttede vi byfesten af med gudstjeneste i teltet, efterfulgt af fælles frokost inden oprydningen gik igang.
Vi har nu evalueret, og vi er rigtig positive over årets byfest, og vi synes det er gået over alt forventning! Men der er altid plads til forbedringer, vi ved allerede nu hvor vi skal sætte ind til næste år, bl.a. flere toiletter og større køkken og bar. Hvis nogen har gode forslag, ris og ros, så vil vi super gerne høre om det, så vi kan gøre næste år endnu bedre!
Til sidst vil vi gerne sende en KÆMPE tak til vores sponsorer og frivillige hjælpere, uden jer var der ingen byfest - TAK!!
Også en tak til alle gæster, som var med til at skabe den fest vi havde ønsket os, og vi håber, at vi ser jer alle igen til næste år!
Vi er nu i gang med at finde ud af, hvad dele af årets overskud skal bruges på i vores dejlige område!
Mange frivillige hjalp til med at sætte det store telt op, nogle dage i forvejen.
Af Zenia Jacobsen, formand
Bilka maskotten Billy kiggede forbi Rønbjerg
Nyt fra Estvad-Rønbjerg Borgerforening - fortsat
Af Zenia Jacobsen, formand
Projekt samlingssted for Rønbjergs foreninger
I forbindelse med Skive Kommunes planer om at nedrive Rønbjerg Plejecenter og det tilstødende Lokalcenter, står flere frivillige foreninger i Rønbjerg nu til at miste et vigtigt socialt møde og aktivitetssted i byen. De berørte foreninger er sammen med Borgerforeningen blevet enige om at Rønbjerg hallen fremover skal være mødested for foreningerne og Rønbjerg generelt, når man tidligst i foråret 2027 fra kommunens side påbegynder at nedrive plejecenter og Lokalcenter, hvor kontaktrådet, lokalhistorisk forening, venneforeningen og kortklubben i dag holder til. Vi ønsker derfor sammen at skabe et godt mødested for alle aktiviteterne i Rønbjerg hallen, så Rønbjerg hallen fremover bliver stedet man mødes i Rønbjerg, om man er ung eller gammel, og uanset interesse og tilhørsforhold i øvrigt.
Dette kræver en tilbygning til hallen i Rønbjerg, da der på nuværende tidspunkt ikke er mødefaciliteter nok. RUIF, som til dagligt bruger hallen til deres aktiviteter sammen med Borgerforeningen, hilser foreningerne velkommen i hallen og håber at kommunen vil støtte op om projektet, da det vil få stor betydning for fællesskabet i Rønbjerg, at få foreningernes mødested samlet ét sted i byen.
Derfor har vi søgt Landsbyfonden om støtte til at få lavet et forprojekt. Det vil sige en plan, tegninger og budget for en tilbygning af hallen, så vi forhåbentlig på kan fremlægge et projekt som Kommunen kan tage stilling til, til budget 2026.
Kommende arrangementer
Julemarked 23. november kl. 10.00-16.00 i Rønbjerg hallen
Lørdag 23. november 2024 kl. 10.00-16.00 afholder vi igen julemarked i Rønbjerg hallen.
En stand inkl. bord og stol koster igen kun 50 kr. og kan bestilles hos Zenia på 2080 8202.
Caféen sælger som vanligt mad og drikke til fornuftige priser, så tag naboen under armen og kom og se de mange fine juleting du kan købe til gode priser!
Det kan endda være at julemanden kigger forbi...
Husk det er også muligt, at købe årets juletræ af Flyndersø Spejderne - en oplagt mulighed for at støtte vores lokale spejdere. Der er desuden tør-vejrs-garanti i hallen! Vi glæder os til at se jer til en hyggelig dag i Rønbjerg hallen.
Juletræstænding og syng julen ind – familiegudstjeneste i Rønbjerg hallen søndag d. 1. december kl. 16.00.
Vi starter i Rønbjerg hallen kl. 16.00 med familiegudstjeneste, hvorefter vi går i samlet flok med fakler, lanterne eller lign. (medbring gerne selv fakkel, lanterne eller lign., hvis du har), til torvet i Rønbjerg, hvor vi tænder lys i juletræerne og synger julesange om træerne. Herefter er Borgerforeningen vært ved glögg, æbleskiver og varm kakao til alle. Det plejer at være en rigtig hyggelig eftermiddag i Rønbjerg.
Julefællesspisning
lørdag 7. december kl. 17.00 i Rønbjerg hallen
Igen i år, har vi valgt at årets julefællesspisning ligger på en lørdag. Vi ved godt, at det er med fare for, at rigtig mange skal til julefrokoster andre steder. Der vil igen i år, ganske som der plejer, være flæskesteg med kartofler og tilbehør på menuen, og det samme er ris a la manden. Husk service! Pris og tilmelding:
100 kr. pr. voksen og 50 kr. pr. barn i alderen 3-12 år.
Børn under 3 år er gratis.
Tilmelding senest 30. november til Ina på 4052 0452.
I forbindelse med julefællesspisningen, skal vi også have uddelt årets Rønbjerg Prisen - derfor er du velkommen til at indsende dit forslag til, hvem der skal modtage prisen vedlagt en god begrundelse for hvorfor, til: zenia_jacobsen@hotmail.com eller aflevere dit forslag i postkassen på Kisumvej 16, senest 30. november, hvorefter Borgerforeningens bestyrelse træfferen beslutning ud fra de indkomne forslag. Hvis ikke der kommer forslag, ser Borgerforeningen det som en mulighed for at indføre, at Rønbjerg Prisen fremover uddeles hvert andet år.
Nyt fra Kontaktrådet
Af Herdis Andersen
Kontaktrådet afholder Jule TamTam den 5. december 2024 i Lokalcentret. Vi starter kl. 14.00 med Banko med mange fine gevinster. Bagefter serveres der æbleskiver & gløgg, kaffe og småkager.
Prisen for det hele er kr 25,- pr person Tilmelding til Herdis på tlf.: 61 74 70 43 senest den 2. december. Så starter vi op igen med torsdags café den 9. januar 2025 kl. 14.30.
Håber I alle får en dejlig jul
Lager, opbevaring, udlejning af lokaler, lejligheder
Kontakt:
Rønbjerg Mandeklub
I september 2024 inviterede initiativtagerne til et stiftende møde i Lokalcentret. Vi var 7 deltagere + 2 fra Resen Mandeklub, hvor vi snakkede om ønsker, emner og struktur for Rønbjerg Mandeklub.
Det blev besluttet, at vi snakkede videre om det, ved fællesspisningen den 3. oktober.
Indholdet ved møderne gennemføres 2. torsdag i hver måned (bortset fra juli) fra kl. 18:30 til kl. 20:30. Undervejs vil der blive serveret kaffe og kage.
Indholdet kan veksle mellem klubmøder med korte oplæg og gruppesamtaler, virksomhedsbesøg og udflugter.
Det blev foreslået at skifte sidemakkere ved møderne, og at anvende navneskilte.
Formålet med Rønbjerg Mandeklub er:
- Modvirke ensomhed gennem samvær og fællesskab
- Skabe netværk og fællesskab
- Give mulighed for at møde nye mennesker
- Give nye oplevelser
- Besøge virksomheder
- Have oplæg af gæster fra virksomheder og institutioner
- Arrangere udflugter
- Skifte sidemakkere ved møderne
Alle mænd fra Rønbjerg og omegn, er velkommen.
OG SKRAMMER,
har farven, der rammer
12a, Skive Tlf.: 26 30 03 28
Michael Fly Poulsen Tlf.: 20 63 80 43
Af Leif Rahr, formand Kontaktrådet
Nyt fra RUIF
Af Marianne Kirk-Thomsen
Børnegymnastik for 3-6 årige.
- Leg og bevægelser
Årets gymnastik hold er kommet godt i gang med 19 små gymnaster. Det er hver tirsdag fra kl 16.15-17.00 i Rønbjerghallen.
Det er musik til træning, og hallen er fyldt med redskaber der danner en god motorisk udfordrende bane for de 3-6 årige.
Maria, Maria, Frida og Astrid er vores dygtige træner og hjælpetræner, som gør et godt stykke arbejde, for at træne motorikken på alle de ivrige børn på holdet.
Vi har været så heldige at få tildelt et legat fra HK midtvest til træningstøj til holdet.
Alle børn der har lyst til at være med, er velkommen til at komme og bruge noget sund energi..
(Der er 3 gratis prøve gange)
Oprykning til Rønbjergs fodbold herrer 13. oktober rykkede Rønbjergs fodbold herrer op i serie 4. Godt gået drenge - nu bliver det alvor!
Nyt fra Museum Salling
Skive Kommune har bevilliget midler til, at vi kan flytte vores Team Arkæologi fra Brårupgade 18 (som skal nedrives for at give plads til boliger ned til åen) til Rønbjerg i løbet af 2025. Derfor sker der også nogle ændringer i bygningen.
Noget helt andet er, at Skive Kommune har sat en vand-separation i gang rundt om hovedbygningen i Rønbjerg – i den forbindelse blev der gravet på begge sider af det solitær træ som stod ved mindestenen – således at rødderne blev dissemineret så meget, at man ikke turde lade den stå tilbage. Derfor er den blevet fældet i forbindelse med anlægsarbejdet. Mindestenen kommer tilbage på dens plads igen.
Af Per Lunde Lauridsen, Museumschef
Nyt fra Rønbjerg Natur og Udelivs Børnehave og Vuggestue
Af Majbritt Kjeldbjerg Gregersen, Pædagog
I Rønbjerg er bladene nu ved at være faldet af træerne og det giver os i Rønbjerg Børnehave og vuggestue mulighed for at lege med alle de knitrende blade. Vi kaster med dem, vi leger i dem, gemmer os og har lavet store ugler, som står rundt på legepladsen.
Efteråret har budt på Høstgudstjeneste i børnehaven, hvor vi havde lavet et alter med udpluk af al det vi har haft høstet, både fra drivhuset, men også fra området om skolen. Vores præst, Anita kom og sang med os og fortalte os historier. Både for vuggestuen og børnehaven, selv en enkelt forælder havde tid og lyst til at deltage. Det var hyggeligt og altid skønt, når nogen vil lave noget sammen med os i børnehøjde.
Sommerfuglene, vores ældstegruppe, var så heldige, at hele Hedemarkens ældstebørn fik en fælles tur til Fur. Vores øverste leder havde søgt en fond og fået tildelt en pose penge, så vi kunne komme over og udforske Moler og Fur Museum. Det var en fantastisk oplevelse og vi håber det er noget vi får lov til igen en anden gang.
Vi har den seneste tid været i halloweenstemning, der har været pyntet op med hekse og edderkopper i garderoben og på stuerne. Vuggestuen har hængt efterårskranse op i vinduerne og børnehaven har lavet edderkopper op til købmanden.
Hele uge 41, havde både vuggestue og børnehave fokus på motion, som endte i et fælles bevægelsesløb rundt på ”Den røde ring”. Vi hoppede, løb, svingede, trillede og andre motoriske udfordringer i små hold.
I efterårsferien havde vi besøg af to fra ”Det grå guld”. De havde græskar med, som vi var med til at udhule og skære ansigter i. Vi fik lov til at beholde græskarkernerne, som vi ristede i ovnen med olie og salt.
Hvis nogen kunne have lyst til at hjælpe os, så har vi stadig noget hegn, vi ikke rigtig har tid til at få lavet færdig. Og vi ved, at vores børn ville nyde, hvis der kom et par gæve folk og legede med værktøj på vores legeplads. Så giv gerne lyd til Betina, hvis I vil hjælpe os med det.
Der er kommet nye børn til vuggestuen, som vi i disse dage siger velkommen til. Samtidig starter nogle af vuggestuebørnene oppe i børnehaven. Det passer meget godt med at vejret ændrer sig, at det begynder at blæse mere og bliver koldere. Så begynder vi stille at trække indenfor i perioder af dagen, specielt med de mindste. Vi er dog stadig mest at finde udenfor, hvor årstidsskiftet byder på nye udforskninger og andre lege.
Vi begynder langsomt at bruge hallen mere og vi er stadig taknemmelige for den mulighed, så vores børn kan opretholde deres høje motoriske niveau selvom det er koldt udenfor.
Børnehaven har i uge 43 haft øget opmærksomhed på hygiejne, det er aldrig tosset at få genopfrisket de gode vaner ved specielt vasken hænder og hvordan bakterier spreder sig.
Vi har to gange nu haft besøg af Thea, en lokal forælder, som har bagt lækkerier til os. Det er fantastisk og skønt at blive
Nyt fra Rønbjerg Natur og Udelivs Børnehave og Vuggestue - fortsat
Af Majbritt Kjeldbjerg Gregersen, Pædagog
forkælet en gang imellem. Vi er generelt bare glade for vores forældre og den støtte de giver os i det daglige arbejde med deres børn.
I takt med at det bliver koldere udenfor, er vores marsvin rykket indenfor, så de kan holde varmen vinteren over. Vi er stadig ude, oftest tidligt om morgen, og i denne tid betyder det lommelygter og refleksjagt på legepladsen i de tidlige morgenstunder.
Mere tid indenfor betyder også, at vi igen har set på vores legemiljø indenfor og der er blevet justeret lidt på legeområder.
Vi har lavet en lille undersøgelse blandt børnene og fandt ud af, at der var steder børnene synes det var kedeligt at lege. Det kan vi ikke have i en børnehave, så der blev rykket rundt på legetøj og enkelte møbler. Så må vi se om det virker eller om vi skal lave lidt om igen. Vores kreative værksted i børnehaven fungerer og vi er så glade for alt det I alle kommer med til os. Det bliver brugt flittigt. Det sidste nye tiltag er, at vi har kontaktet tennisklubben. Nu leverer de tennisbolde til os, når vi har brug for flere. Boldene bliver både brugt til kreative ting i værkstedet og til at lege med udenfor.
Endnu et nyt tiltag er afskaffelse af legetøjsdag om fredagen. Vi oplevede at det ofte skabte splid og ikke de fælles lege vi håbede at opnå med det. Derfor har vi forsøgt os med fælles cykeldag hver fredag, denne gang på tværs af vuggestue og børnehave. Det har skabt nogle gode lege, hvor alle børnene kan lege store fælles lege eller lege i mindre grupper på tværs.
Julen nærmer sig med hastige skridt og vi er så småt begyndt med julehemmeligheder. Så børnehavens store stue er nu forbudt for forældre, så de ikke ser det vi laver. Nisserne begynder snart at røre på sig og vi glæder os bare til julehygge i takt med at dagene bliver kortere.
Vi har i oktober modtaget en Pau-studerende og i december kommer en pædagogstuderende og beriger vores lille team. Vi glæder os til at være med til at forme fremtidens arbejdskraft på børneområdet. Vi synes nemlig selv, at vores lille oase er et fantastisk sted at være.
November 2024
Lys i mørkets land
Af Anita Engberg, sognepræst
Julen er hjerternes fest, hvad der jo ikke mindst fremgår af den måde, vi pynter juletræerne og vores hjem på i det hele taget i (november og) december måned. Men der er brug for både varme hjerter og varme hænder i alle mulige sammenhænge året rundt. I 2024 har det fx været en fornøjelse at følge med i, hvordan ”Det grå guld” i Rønbjerg ved fælles hjælp har frisket op på torvet, så det igen indbyder til at tage ophold der, gerne sammen med andre. Af billederne og kommentarerne på Facebook ser det ud til, at arbejdsfællesskabet har kastet meget mere af sig end det synlige resultat på torvet: uvurderlige aftryk af varme smil og sjove episoder og oplevelsen af at gøre noget, der er meningsfuldt og værdifuldt for andre end én selv. Juleglæde året rundt – lys i mørket om nat og dag.
Det sidste år har menighedsrådet for Estvad-Rønbjerg været en del af en sammenslutning, der så at sige også har til formål at sprede (Jule)glæde året rundt og være blot et lille lys i mørket for dem, hvor det er det, der fylder. Vi er gået med i det, der hedder Kirkernes Sociale Arbejde – i daglig tale KSA – i Skive & Salling.
Fra kirkens første tid har det været en selvfølgelig og uomgængelig del af kirkens kristne identitet, at budskabet om Kristus som verdens frelser og Guds komme til verden ved Jesu fødsel blev forkyndt i både ord og handling, jf. bl.a. lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Der er blevet fejret gudstjeneste med sang og musik og talte ord, men der er også blevet udøvet gudstjeneste – tjeneste på vegne af Gud af kærlighed og af pligt overfor både Gud og mennesker. Den sidstnævnte tjeneste – kirkens omsorgsarbejde – har med tiden fået betegnelsen ”diakoni” (kommer af det græske ord ”diakonia”, som betyder tjeneste).
Vi og de andre sogne i Skive og Salling provstier har i forvejen mange forskellige diakonale tiltag alt efter, hvad der er basis for på hver vores sted: julehjælp, fællesspisning, sogneeftermiddage og ditto aftener, fællessang, samtalegrupper for skilsmissebørn, sorggrupper, husbesøg osv. Der er nok at tage fat på, men der er opgaver, det kan være svært at løfte i de enkelte sogne: Måske er der ikke deltagere nok til at det giver mening, eller det enkelte sogn har ikke økonomi eller de frivillige kræfter, der er brug for, til opgaven.
Det er her KSA kommer ind i billedet. Udover at arrangere sommerlejr for 12 børnefamilier i udsatte positioner, har de fleste kræfter indtil videre været brugt på etableringen af foreningen og netværksarbejde, men som I kan se af indlægget fra Astrid Friis Uglsøe andetsteds i bladet, er der
Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: »Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« Han sagde til ham: »Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?« Manden svarede: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.« Jesus sagde: »Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.« Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: »Hvem er så min næste?« Jesus svarede og sagde: »En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?« Den lovkyndige svarede: »Han, som viste ham barmhjertighed.« Og Jesus sagde: »Gå du hen og gør ligeså!«
(Lukasevangeliet kap. 10, v. 25-37)
en ildsjæl, der har påtaget sig at stå i spidsen for at få skub i arbejdet på tværs af sognegrænserne. Det er ikke meningen, at de enkelte sogne skal til at tilbyde mindre selv, men at den samlede sum af tilbud gerne skulle blive større og nå ud til en bredere skare end hidtil. Ja, måske er der nogen fra Estvad-Rønbjerg sogn, der egentlig havde tænkt sig at holde jul hjemme, som i stedet vælger at holde jul i fællesskab med andre i Roslev Sognehus (se opslaget andetsteds i bladet). Og måske er der nogen af jer, der sørger og savner i juletiden selv i selskab med jeres nære og kære, der kunne have glæde af at deltage i en af de sorggrupper, der kører rundt omkring i provstierne (se opslaget andet steds i bladet). Og måske kunne nedenstående blive vores fælles bøn for den kommende tid:
”Vi bor i mørkets land, Gud det ved du vi trænger til glæde
Vi har brug for at du skubber mørket til en side og vender solen så fikst som kun du kan
Der hvor mørket sprækker og revner i stjerner og sol, skal du vise os et større lys
Så vil vi smide støvlerne og knække magten og hjælpe barnet på vej i verden så godt som vi formår.
(fra ”Himlen i mine fodsåler”)
Glædelig jul og godt nytår!
Viede:
Estvad kirke
5. oktober 2024
Kaja Fly Sort og Michael Fly Poulsen
Kirkenyt fra sognene
Af Anita Engberg, sognepræst
Farvel og tak – Goddag og velkommen
1. søndag i advent tiltræder det nye menighedsråd for Estvad-Rønbjerg sogn for en 4-årig periode. Højst usædvanligt er der denne gang udskiftning på alle pladser i rådet. Derudover er der to nye suppleanter.
Stor tak skal lyde til de afgående medlemmer af menighedsrådet 2020-2024 for deres indsats for kirkens liv og vækst og for at skabe og vedligeholde de gode rammer, vi har for livet i både kirkerne, præstegården og kirkeladen. Tak til Egon Espersen, Hanne Juhl Pedersen, Kirsten Poulsen, Knud Erik Hansen og Werner Jørgensen!
Andetsteds i bladet fortæller de nye medlemmer og suppleanter lidt om sig selv. De ønskes hjerteligt velkommen og tak til dem også for at tage opgaven på sig.
Døde, begravede og bisatte:
Rønbjerg kirke
17. august 2024
Ellen Tanderup
Estvad kirke
19. oktober 2024
Torben Olesen
Medlemmer af menighedsrådet 2024-2028
Kenneth Enggrob
Jeg hedder Kenneth og er 64 år. Jeg flyttede til Rønbjerg i 1997 og har tidligere, i en årrække, siddet i Estvad-Rønbjerg Menighedsråd. Jeg er tidligere landmand men er nu graver/kirketjener i Viborg Domprovsti. Min fritid går med familien og politisk organisationsarbejde. Jeg er dertil medlem af Skatteankenævnet i Vestjylland. Ellers er jeg meget interesseret i historie og læser en del.
Laila Olsen
Jeg hedder Laila, og har boet i Rønbjerg i næsten 10 år. Tidligere boede jeg i Hvidbjerg, hvor jeg også sad i menighedsrådet i en enkelt periode. I 9 år var jeg kirkesanger i Vor Frue kirke i Skive, et enkelt år i Stoholm kirke, og i mange år, var jeg afløser i mange forskellige kirker rundt omkring i Fjends. Til daglig arbejder jeg på Sprogcenter Skive, hvor jeg er souschef. Jeg glæder mig til arbejdet i Estvad-Rønbjerg menighedsråd.
Inger Lauritsen
Jeg hedder Inger Aakjær Lauritsen og er nyt medlem af Estvad Rønbjerg menighedsråd. Har boet de sidste 41 år på Kisumvej i Rønbjerg - gift med Kjeld og vi har 3 voksne børn. Er uddannet sygeplejerske fra Viborg. Jeg har valgt menighedsrådsarbejdet , da jeg føler det er vigtig, at vi bevarer de små samfund og værner om de samlingspunkter der er tilbage , så vi ikke mister fodfæstet helt i vores så dejlige område med natur - kirken og historien .
Tom Søgård
Jeg hedder Tom Søgård er 47 år gammel.
Jeg bor på Truebjergvej sammen med min kone og to døtre, vi bor i en nedlagt landejendom. Jeg er pt ansat som flexjobber ved vores grillbar.
I min fritid cykler jeg en del på racercykel og mtb, og så laver jeg en del perlearbejde med grønlandske perler
Poul Graugaard
Poul Graugaard årgang 1958 og er gift med Jytte og stammer oprindelig fra Nordfjends, Vi har siden 1989 boet på Estvadgaard - Herningevj 41. Vi har 2 udeboende børn Mikkel og Rikke og 4 dejlige børnebørn.
Jeg gik ind i menighedsrådet for at bevare kulturhistorien, som jeg føler er vigtig for et lokalsamfund og føler, det er vigtigt at bruge den som fundament for en fremtidig udvikling af området. Desuden tror jeg også, at jeg gennem min erfaring fra forskellige områder kan bidrage med viden og erfaring i mange forskellige sammenhænge.
Suppleanter
Katharina Stendys Hammer
Mit navn er Katharina Stendys Hammer, jeg er bosat i Gammel Rønbjerg sammen med min mand Kristian og vores to børn og har haft til huse i ”Bomhuset” de sidste 17 år.
Jeg har stort kendskab til det frivillige virke, primært i Autismeforeningen hvor jeg sidder som kredsformand og som skolebestyrelsesformand for Krabbeshus heldagsskole i Skive.
Jeg har i mit voksenliv ikke været en hyppig kirkegænger, men har som ung sunget i kirkekor i fire år og har altid fundet en god ro og glæde ved at komme i kirken og gør det fortsat og er glad for at kunne bidrage til vores lokale kirker gennem en plads som suppleant i menighedsrådet.
Margit Dixen
Jeg har arbejdet på fødegangen i Skive og Viborg og sidst Respirations center Skejby. Jeg har været bosiddende i Rønbjerg i snart 30 år, og har to døtre og 3 børnebørn.
Min interesse er natur, dyrevelfærd, øko køkkenhave og mine skønne børnebørn.
Syng julen ind-familiegudstjeneste
Søndag d. 1. december kl. 16.00 i Rønbjerg Hallen
Med sang og musik og en god historie tager vi hul på adventstiden og forskud på historien om julenat, da Jesus blev født. Kom og vær med til en festlig gudstjeneste for alle aldre.
Efter gudstjenesten går vi sammen i optog til torvet i Rønbjerg for at tænde juletræet. Medbring gerne selv lygter og fakler, så det bliver ekstra festligt. Arrangementet laves i samarbejde med Borgerforeningen.
Julekoncert og Luciaoptog
Torsdag d. 12. december kl. 19.00 i Estvad kirke
Flyndersøkorets dejlige og årligt tilbagevendende optakt til julen er altid Advents-julekoncerten i Estvad kirke. Aftenen begynder med Luciaoptog ved elever fra 6. klasse på Ådalskolen som optakt til den traditionelle fejring af Lucia dagen efter. Derefter synger Flyndersøkoret en række julesange af forskellig karakter – en buket af gamle og nye julesange – spændende fra Grundtvig til Lennon. Undervejs i koncerten synger vi fælles fra salmeskatten med de kendte julesalmer. Efter koncerten byder menighedsrådet på en kop kaffe og en småkage.
Gratis entr é
Børnejul i Rønbjerg kirke
Tirsdag d. 17. december kl. 09.45 (vuggestuealder) og kl. 10.45 (børnehavealder)
Børnene fra Børnehuset i Rønbjerg kommer på besøg til en lille stund med julefortællinger, salmer og sange. Andre børn og voksne er også velkomne.
Juledag
Søndag d. 25. december kl. 10.15 i Estvad kirke
Det er efterhånden en tradition, at der deltager en guitarist i gudstjenesten juledag. Således også i år, hvor Rasmus Trinderup igen vil spille sammen med organist, Søren Bech.
Rasmus stammer oprindeligt fra det vestlige Salling, og har studeret både på Musikvidenskab og Det Jyske Musikkonservatoriums rytmiske linje i Aarhus.
Juledag vil Rasmus og Søren sammen skabe et lettere meditativt lydbillede at falde til ro i ovenpå det, der for mange vil have været en travl december måned.
Nytårsdag
Rønbjerg kirke d. 1. januar kl. 16.00.
Vi siger tak for det gamle år og velkommen til det nye med et lille glas bobler og lidt sødt til ganen efter gudstjenesten.
Kirkenyt fra sognene
Helligtrekongersvandring
Søndag d. 5. januar kl. 10.15 – ca. 14.30
Dagen begynder med gudstjeneste i Estvad kirke kl. 10.15. Derfra vandrer vi til Egeris kirke, hvor der venter en skålfuld dejlig, varm suppe. Kl. 14.00 samles vi til en kort nadverandagt. Det er naturligvis også muligt at deltage i gudstjenesten uden at deltage i vandringen. Man må være forberedt på ujævnt terræn. Der er transport tilbage til Estvad. Alle er velkomne.
Kyndelmissegudstjeneste
Søndag d. 2. februar kl. 19.00 i Estvad kirke
Vi fejrer Kyndelmisse d. 2. februar, som markerer et vendepunkt mellem vinter og forår.
I den kristne tradition var kyndelmisse oprindeligt en messe, hvor kirkelysene til det kommende år blev indviet. Derfor dæmper vi denne aften det elektriske lys i kirken og tænder stearinlysene i bænkene, så de sammen med Flyndersøkorets sange kan fortælle om lys og liv bag vintermørket. Aftenens program bliver sat sammen af sognepræst, Anita Engberg, som kæder sang og musik sammen med dagens tekster fra Biblen og andre gode ord.
Beboerne i Estvad-Rønbjerg er meget velkomne til at deltage i de aktiviteter, der foregår i Egeris kirke og sognehus.
Følg med i dagspressen og på egeriskirke.dk for de nyeste oplysninger. Kirkebladet for Egeris kan hentes i kirkerne og kirkeladen, eller kontakt sognepræst Anita Engberg.
Det sker i Egeris:
November
Torsdag d. 14. 19.00 Fortællekoncert om Karen Jeppe
Tirsdag d. 19. 9.30 Mændenes Mødested
Onsdag d. 20. 19.30 Syng sammen aften
Torsdag d. 21. 17.30 International Fællesspisning
Fredag d. 22. 19.00 Natkirke Egeris
December
Tirsdag d. 3. 12.00 Mændenes Mødested Julefrokost
Onsdag d. 4. 19.00 Kirkekorets Adventskoncert
Torsdag d. 5. 17.00 Bøn og meditation
Fredag d. 6. 10.00 Kirkegårdskaffe
Tirsdag d. 10. 14.30 Sang og seniorliv
Tirsdag d. 10. 19.30 Callunas adventskoncert
Onsdag d. 11. 19.30 Syng sammen aften
Fredag d. 13. 10.00 Højskoleformiddag
Søndag d. 22. 19.00 Vi synger julen ind
Tirsdag d. 24. 11.30 Børnejul
Januar
Fredag d. 3. 10.00 Kirkegårdskaffe
Onsdag d. 8. 17.00 Bøn og meditation
Tirsdag d. 14. 9.30 Mændenes Mødested
Tirsdag d. 14. 14.30 Sang og seniorliv
Onsdag d. 15. 19.30 Syng sammen aften
Torsdag d. 23. 17.00 International Fællesspisning
Søndag d. 26. 19.00 Aftengudstjeneste BK
Tirsdag d. 28. 9.30 Mændenes Mødested
Onsdag d. 29 19.00 Foredrag om Aktiv Livshjælp
Februar
Torsdag d. 6. 17.00 Bøn og Meditation
Fredag d. 7. 10.00 Kirkegårdskaffe
Tirsdag d. 11. 9.30 Mændenes Mødested
Tirsdag d. 11. 14.30 Sang og seniorliv
Onsdag d. 12. 19.30 Syng sammen aften
Fredag d. 14. 10.00 Højskoleformiddag
I Egeris kirke er der også:
Babysalmesang Tilmelding til Kirke- og kulturmedarbejder Heidi R. Rasmussen.
Kirkekor for børn fra 4. klasse og opefter. Øver onsdag eftermiddag. Kontakt organist Jens Bøgestrand
Prædikenværksted
Torsdage kl. 9-10 i kirkeladen i Estvad
Se aktivitetskalenderen for datoer.
En times struktureret lytning og samtale om tro og liv med udgangspunkt i kirkeårets tekster til fælles inspiration for præst og deltagere. Det kræver ikke nogen særlige forudsætninger at deltage, heller ikke at man er fast kirkegænger. Alle er velkomne til at komme og prøve at være med. Deltag gerne mindst et par gange for at lære formen at kende. Tilmelding er ikke nødvendig, og der er ikke krav om at deltage hver gang. Kontakt gerne sognepræst Anita Engberg for yderligere oplysninger.
Fyraftenssang
Tirsdage kl. 16-17 i Rønbjerg Kirke 26. november, 28. januar og 18. februar
Fyraftenssang er fællessang med afsæt i Højskolesangbogen og ledes af kirkens organist, Søren Bech, som til hver gang vil blande en buket af både ældre og nyere sange, og desuden tager han også gerne imod ønsker fra deltagerne.
Inden fællessangen er det oplagt at gå en tur i de naturskønne hedeområder nær Flyndersø, og efter sangtimen bydes der på en kop kaffe. Vel mødt!
Kirkenyt fra sognene
Godt at vide...
Samtale med præsten
Ønsker du at tale med præsten, er du altid velkommen til at henvende dig. Præsten har tavshedspligt.
Fødselsanmeldelse
Fødselsanmeldelsen sendes direkte fra jordemoderen. Hvis forældrene ikke er gift, skal de selv udfylde og indsende en omsorgs- og ansvarserklæring inden 14 dage efter fødslen. Dette gøres via www. borger.dk.
Dåb, navngivning og navneændring
Kontakt præsten for aftale om tid og sted for dåb. Anmeldelse af navngivning uden dåb og ansøgning om navneændring foretages via www.borger.dk. Navngivning er gratis og skal foretages senest 6 måneder efter barnets fødsel. Navneændring er gratis i forbindelse med vielse. I andre tilfælde skal der betales et gebyr på 585,66 (2024).
Konfirmation
Konfirmation i Estvad finder sted 3. søndag efter påske. Der bringes en navneliste i Rønbjerg Xpressen i februar og billede af konfirmanderne i først mulige udgave efter konfirmationen.
Hvis dit barn skal konfirmeres et andet sted end i Estvad kirke og af en anden præst end Anita Engberg, og du ønsker konfirmationen offentliggjort på lige fod med de øvrige konfirmander, skal du selv kontakte Anita Engberg med følgende oplysninger:
- Konfirmandens fulde navn samt tid og sted for konfirmationen (sendes senest d. 25. januar i konfirmationsåret)
- Billede af konfirmanden (snarest muligt efter konfirmationen)
Alle informationer sendes på mail til sognepræst Anita Engberg ael@ km.dk
Vielse eller velsignelse i kirken
Kontakt præsten for aftale om tid og sted for vielse eller velsignelse i kirken. I forbindelse med vielse skal parret desuden henvende sig til vielseskontoret på rådhuset i den kommune, hvor de bor, og få lavet en prøvelsesattest. Evt. navneændring foretages i det sogn, hvor parret bor.
Ved dødsfald
Kontakt præsten for aftale om begravelse/bisættelse, eller hvis du har brug for en samtale
Bortkomne attester
Kopi af personattester, fødsels- og dåbsattester samt vielsesattester kan rekvireres via www.borger.dk / familie og børn / navne- og navneændring / attester
Gravsteder - priser og vedtægter
Se www.estvad-rønbjerg-sogn.dk
Følg menighedsrådets arbejde
Referater fra menighedsrådsmøderne kan ses på sognets hjemmeside. Budgetter og regnskaber kan ses på www.sogn.dk/estvad/oekonomi
Kirken digitalt
www.estvad-rønbjerg-sogn.dk: Kalender, kontaktoplysninger mm. (fælles hjemmeside med Egeris sogn)
Facebook ”Vores kirke i Estvad og Rønbjerg”: Løbende opslag om kommende arrangementer. Annoncering af evt. ændringer og tilføjelser til kirkebladet.
Helligtrekongers søndag og -vandring* Nadverandagt i Egeris kirke kl. 14.00
2
4. søndag efter helligtrekonger. Kyndelmissegudstjeneste. Flyndersøkoret medvirker*
9 10.15 Engberg Sidste søndag efter helligtrekonger
16 10.15 Engberg Septuagesima
23 09.00 Ahrenfeldt Seksagesima
* Se yderligere omtale i bladet
** Birgitte Refshauge Kjær har studieorlov i perioden 1. oktober – 31. december. Under Birgittes orlov vikarer Trine Hostrup Dige, en erfaren præst fra Viborg.
Vi øver og lærer nye salmer
I forbindelse med gudstjenesterne kl. 10.15 er organist og sanger allerede kl. 9.55 klar til at varme op til gudstjenesten ved at synge et udpluk af dagens salmer sammen med de fremmødte. Enkelte søndage kan være undtaget af praktiske årsager.
Natkirke er … Åbent hus i kirken med dæmpet lys, stille musik og uden en fast dagsorden. Kom og gå, som du vil i åbningstiden. Ca. kl. 21.15 er der nadverandagt for dem, der har lyst til at deltage. Der er natkirke på skift i Rønbjerg og Egeris kirke ca. 8 gange om året.
Hjælp til transport til og fra kirke:
Kontakt Egon Espersen, tlf. 51517848, hvis du har brug for kørelejlighed for at komme til gudstjeneste og hjem igen. Kirken betaler. Kørslen varetages af et ”kørelaug” af lokale folk (eller taxa, hvis det ikke er muligt at skaffe privat kørelejlighed). Privat kørsel er dækket under bilens/førerens forsikring.
Orientering fra menighedsrådet
Af Egon Espersen, formand for Estvad-Rønbjerg Menighedsråd
Dette er min sidste orientering fra Estvad-Rønbjerg Menighedsråd.
Det er med glæde, at jeg kan fortælle, der er blevet valgt et nyt menighedsråd og suppleanter, og jeg ønsker det nye menighedsråd et stort tillykke med valget.
I den sidste måned har vi begyndt renoveringen af Rønbjerg Kirkegård. Arbejdet med den første fjerdedel er nu færdigt, og vi mangler kun at græsset begynder at gro. På budget for 2025 har provstiet givet os penge til at fortsætte renoveringen. Hvis alt går vel er vi færdige med renoveringen i 2027.
Det afgående menighedsråd giver nu stafetten videre til det nye hold, og ønsker jer en god og udbytterig periode.
Filmaften
Skal du have en sang til festen?
Eller udført et broderi?
Kontakt Ulla, Danelykke 34, Hem
Tlf.: 97 53 12 71
Mobil: 40 54 29 67
Siden 2013 har vi haft 4 filmaftener om året, med undtagelse af coronatiden. De sidste par år har deltagerantallet været faldene, og vi har nu besluttet, at det må være tiden til at stoppe. Vi siger tak til deltagerne for de 46 hyggelige filmaftener vi har haft.
Posefesten genopstår i 2025
Sæt kryds i kalenderen 8. marts 2025 Posefesten er et socialt og kulinarisk koncept, der kombinerer god mad med muligheden for at møde nye mennesker og besøge nye steder. Man kan tilmelde sig som en spændt gæst eller en ivrig vært - uanset bliver man en del af et unikt middagsløb gennem vores charmerende by, hvor man selv medbringer sine drikkevarer i en pose - deraf navnet Posefest. Værterne åbner deres hjem og forkæler med lækre forretter og hovedretter, mens gæsterne spredes ud på et spændende eventyr, hvor nye bekendtskaber venter. Glæd dig til en aften fyldt med overraskelser! Hvad står på menuen? Hvem kommer du til at dele bord med? Og hvor skal du hen og spise næste ret? Det er en hemmelighed, der kun afsløres, når du er midt i det!
Så gør dig klar til at møde nye ansigter og oplev det bedste af Rønbjerg. Mere info senere...
Nyt fra Estvad-Rønbjerg Forsamlingshus
Af Anne Mette Frandsen
Siden sidst:
Ølsmagning: Deadline for dette indlæg er lige inden vores ølsmagning lørdag d. 2. november. Vi har glædet os rigtig meget og er stensikre på, at aftenen forløb perfekt; vi fik smagt en flere velsmagende øl fra Staarup Haandbryg, fik sprødstegt flæsk med kartofler og persillesovs og at vi også fik smagt og nu også har fået smag for mjød.
Vi er overbeviste om, at der nu sidder omtrent et halvt hundrede Rønbjergensere og ser tilbage på en vellykket og super hyggelig ølsmagning. Tak for de mange tilmeldinger – I gør det sjovt at planlægge og afholde aktiviteter. På gensyn en anden god gang!
Ved forsamlingshusets 80-års fødselsdag sidste år fik vi markeret og sammen med gode venner af huset fejret dagen. Der var alt hvad der hører en rigtig fødselsdag til; feststemte fødselsdagsgæster, taler og selvfølgelig gode kager. Forsamlingshuset var også så heldig at få nogle gode gaver. Bestyrelsen voterede og besluttede, at pengene skulle bruges til små skilte til malerierne i den store sal. Malerierne er skænket til forsamlingshuset af Sejer Pedersen. Udøvende kunstner er Mølgaard Andersen, som har foreviget lokale motiver. Mange af forsamlingshusets gæster vil måske ikke lige kunne genkende f.eks. Kisum skole. Derfor afslører de små, elegante skilte nu maleriernes motiver. Der blev omhyggeligt målet op, loddet af og placeret de små skilte. Tusind tak til fødselsdagsgæsterne for deres deltagelse og for gaver.
Kommende arrangementer:
Generalforsamling
Ordinær generalforsamling tirsdag d. 25. februar 2025 kl. 19.30 i Forsamlingshuset.
Selvfølgelig er der friskbrygget kaffe og udsøgt bagværk til at skylle beretning, regnskab, kommende planer og budget ned.
”Ingen kan alt, alle kan noget, sammen kan vi det hele” – måske har du lyst til at være med i arbejdet omkring forsamlingshuset.
Velmødt, alle er velkomne.
Nyt fra Lokalhistorisk forening
AfJens Foged
Referat af generalforsamling d. 9. oktober
Formanden bød velkommen. Han omtalte den årlige udflugt, der gik til Stoholm, hvor vi så, hvordan der blev lavet bl.a. mursten og tagsten til Daubjerg Minilandsby. Derefter kørte vi til Sdr. Resen, hvor vi nød den medbragte kaffe. Vi sluttede af i Daubjerg Minilandsby og spiste i Flinte Cafeen. I maj besøgte vi Skive Byarkiv med rundvisning af byarkivaren. Kassereren fremlagde regnskabet, der blev enstemmigt godkendt.
Nyt fra Venneforeningen
AfJens Foged
Siden sidst
Også i år blev der tid til turen til Feggesund. Vi startede med en rundtur på den flotte ø på en del små veje, som de fleste af os ikke havde set før. Det var under kyndig vejledning af Leif, som jo ejer Morsø Taxa.
Efter modtagelsen på Feggesund Kro lovede kromanden en 3-retters menu - nemlig Ål , Ål og Ål med indlagte pauser. Alle tre retter var som sædvanlig i top, og vi havde en dejlig aften.
30. oktober var der fællesspisning i Forsamlingshuset med stegt flæsk. Vi havde invitteret Poul Grønne ( som havde været i Rønbjerg 2 gange før ) til at fortælle og vise flotte billeder fra hans 1300 km solotur gennem Rajasthan delstaten i Indien. Han er en rigtig dygtig fortæller og alle blev facinerede af både billeder og fortælling.
På valg var Svend og Torben, Svend ønskede ikke genvalg og Asger blev valgt.
Torben modtog genvalg og som suppleant valgtes Rita Pedersen.
Vedr. foreningens arbejde
Vi er begyndt digitaliseringen, og om kort tid kan alle skolebilleder fra 1960 til 2014 ses på Rønbjerg i billeder på Facebook. Bagefter kommer alle konfirmationsbillederne fra 1900. Der bliver også arbejdet intens med sorteringen af avisudklip.
Som noget nyt var der blevet installeret nyt lydanlæg med ekstra højtalere og teleslynge som vakte stor begejstring. Det var gjort mulig ved et samarbejde mellem Venneforeningen og Forsamlingshuset, så stor tak til de to bestyrelser.
Også en stor tak til Dorte og Sparnord.
Som sædvanlig en hyggelig aften med god mad og underholdning og rigtig god tilslutning.
PS. Husk julefest d. 4. december ( indbydelse bliver uddelt senere )
Der arbejdes intens med vinterprogrammet og gode ideer modtages meget gerne bl.a. er der lavet aftale med Rita Nørgård til d. 29. januar, når vi skal have gule ærter, men det kommer selvfølgelig i det nye vinterprogram.
Nyt fra Ådalskolen - Røde kinder og sved under armene
Af Lene Bruun, Skoleleder Ådalskolen
Hvis man har børn på Ådalskolen oplevede man i uge 41, at de kom hjem med røde kinder, sved under armene og sikkert også meget trætte. Dette skyldtes, at vi på Ådalskolen deltog i Danmarks Motionsuge 41. En national bevægelsesuge med idræt, leg, sundhed og fællesskab overalt på skiveegnen.
Skive Kommune deltog for første gang i Danmarks Motionsuge sidste år, hvilket var en stor succes fyldt med masser af motion på tværs af foreninger, skoler, institutioner, private aktører og borgere.
På Ådalskolen er vi stolte af at være en del af så stort og flot et arrangement, hvor man mødes omkring bevægelse og fællesskab. Det kan godt være svært at få armene ned igen.
Et lille udpluk af ugens aktiviteter kunne være diskgolf, trafiksikkerhed, Skive Skyttecenter, Skive Idræts Klub, skak, historisk cykeltur, mindfulness og en tur i madkundskab, hvor teori og praksis omkring sundhed var omdrejningspunktet.
Dette arrangement har kun været muliggjort, fordi vi har nogle ildsjæle på området, både i og udenfor skolen. Det har krævet utrolig meget koordineringsarbejde og omhu for at få alle komponenterne til at spille sammen i denne alternative skoleuge. Heldigvis har der været mange smil på læben rundt omkring for det er nemlig det bevægelse og fællesskab kan.
Danmarks Motions uge 41 afsluttede vi om fredagen med det traditionelle Skolernes Motionsløb.
Vejrguderne var med os, idet solen skinnede og efteråret viste sig fra sin gode side. Efter opvarmning på skolens grønne område blev Motionsløbet skudt i gang på Dalgas Allè med både høj musik og højt humør. Efter en fantastisk aktiv og fællesskabsfremmende uge 41 sendte Ådalskolen sine elever hjem på velfortjent efterårsferien.
De gamle nyheder - historien om Sine Davidsen på heden
Af Klaus Pedersen
Når man fra Rønbjerg station vandrer lige ud over heden mod Flyndersø kommer man nede mellem skærmede bakker til et lille hus. Her bor Sine Davidsen, og det har hun på mandag d. 1. maj gjort i 40 år. Her samles hun med venner og bekendte for at fejre sit 40-års jubilæum under Skallesø gård som insidder. I anledningen af sit besynderlige jubilæum, har vi fra en kreds af Sine Davidsens venner modtaget et indlæg under mærket E. S. P., hvor i man bringer lykønskninger og udtaler, håb om, at der i endnu mange år må blive lejlighed til at komme på besøg i det gæstfrie hjem.
Jeg er godt nok kun 72 år gammel siger Sine Davidsen, men det har knebet med helbredet på det sidste, og der har jeg rigtig mærket, hvad det vil sige at have rigtige venner. Siden min mand døde for 6 år siden, har jeg måtte klare mig selv og for nogen tid siden, havde jeg lungebetændelse. Jeg kunne ikke rejse mig op og lukke min hund og mine høns ud, men omsider kom postbuddet og pludselig kom der venner fra nær og fjern og hjalp mig.
Sine Davidsen døde i 1955 78 år gammel, hendes gravsten kan stadig ses på Rønbjerg kirkegård.
I kan læse mere om Sine Davidsen i Skive Folkeblad fra d. 28. april 1950.
Borgermøde
22. februar kl. 10.30 i Rønbjerg hallen
Kom og hør hvad vi laver i Borgerforeningens bestyrelse - og hvad er en bestyrelse egentlig?
Hvordan er det med foreningerne i Rønbjerg?
Kom og hør hvad de andre foreninger i Rønbjerg består af og hvad deres formål er.
Hvordan melder man sig ind i en forening?
Kan man hjælpe uden at være medlem?
Hvad med medlemsfordele?
Hvad er en generalforsamling, og hvorfor holder man sådan en?
Og hvem må deltage?
Tag bare børnene med - der er bestilt hoppeborge til fri leg i hallen, sponsoreret af overskuddet fra byfesten.
Vi byder efterfølgende på frokost for både børn og voksne.
Med venlig hilsen
Estvad-Rønbjerg Borgerforening
Kirkernes Sociale Arbejde (KSA) i Skive og Salling
Af Astrid Friis Uglsøe, frivillighedskoordinator i Kirkernes Sociale Arbejde, KSA
Mit navn er Astrid Friis Uglsøe og jeg er frivillighedskoordinator i Kirkernes Sociale Arbejde, KSA. KSA har til formål at skabe diakonale aktiviteter og tilbud i hele Skive og Salling. Jeg startede d. 1. maj og er i gang med at lære en masse mennesker, områder og tilbud at kende. For mig er det vigtigt, at vi i KSA får skabt et solidt fundament sammen med jer rundt omkring i sognene. I samarbejde kan vi skabe endnu flere gode diakonale aktiviteter og tilbud for alle.
KSA i Skive og Salling er en del af en større diakonal indsats i Viborg Stift. A.P. Møller fonden har bevilliget 14,5 millioner kr. til opstarten af KSA foreninger rundt omkring i stiftet. Her i Skive kommune har vi fået en andel af denne bevilling, til at arbejde med et særligt fokus på 7 områder.
Vores 7 fokusområder
• Mandefællesskaber
• Jul i Fællesskab
• Trivselsgrupper for børn og unge
• Sommerlejr for familier i udsatte positioner
• Sorggrupper
• Ungenetværk
• Partilbud
Der er også altid plads til nye gode ideer i KSA, og med tiden vil vi gerne udbrede vores aktiviteter. Gennem frivillige kræfter, kan vi styrke den sociale indsats i vores område og støtte op om eksisterende initiativer. Centralt for KSA er nemlig den frivillige indsats i alle vores tilbud og aktiviteter. Har du lyst til at høre mere om en aktivitet eller være med på holdet af frivillige – så ring eller skriv, så kan vi få en snak om hvad du gerne vil.
Privat er jeg et familiemenneske i stor stil. Jeg bor i Viborg sammen med min mand og vores to børn. Jeg nyder at bruge tiden udenfor, særligt i vores kolonihave, hvor jeg har etableret en stor køkkenhave. Derudover bruger jeg en del tid på at være frivillig i en genbrugsbutik.
Jeg er rigtig glad for arbejdet med at skabe endnu mere diakoni i Skive og Salling provstier i samarbejde med jer. Lige nu arbejder vi bl.a. med at planlægge en juleaften for alle, som vil fejre aftenen i selskab med andre.
Vær med og bær med – sammen kan vi skabe væredygtige fællesskaber for mange.
Vil du være med eller har du gode ideer så ring eller skriv til mig. 29 10 71 06 eller koordinator@ksa-skivesalling.dk Følg med på vores hjemmeside www.kirkernessocialearbejde.dk eller på vores Facebook: facebook.com/ksaskivesalling