Orientering fra menighedsrådet Af Egon Espersen, formand for Estvad-Rønbjerg Menighedsråd
Det har været en stille periode de sidste måneder. Før ferien havde vi ingen andre aktiviteter end gudstjenesterne. Så efter en god sommer er vi klar til at tage fat igen med friske kræfter.
Menighedsmøde
Så kom dagen, som vi har ventet på. Efter halvandet år er samfundet ved at blive åbnet igen. Dog kan det undre, at kirkerne og kirkelivet var de sidste, som blev åbnet, med den begrundelse, at der var fare for smittetrykket. Alt dette er nu fortid, og menighedsrådet glæder sig til, at vi nu igen kan holde barnedåb, konfirmation, bryllupper og begravelser uden at skulle føre tilsyn med, hvor mange der kom til gudstjenesterne.
1. Valg af dirigent
Så vi glæder os over, at vi i de sidste måneder af 2021 kan genoptage vore sædvanlige aktiviteter, som I kan se andetsteds her i RønbjergXpressen.
Vi holder det årlige menighedsmøde søndag den 3. oktober 2021 i Kirkeladen kl. 11.30. Mødet starter efter frokosten med følgende dagsorden:
2. Siden sidst i kirke og menighedsråd v/formand Egon Espersen 3. Orientering om regnskab 2020 og budget 2022 v/kasserer Werner Jørgensen 4. Menighedsrådets arbejde fremover v/formand Egon Espersen 5. Fremtidens kirkegårde i Estvad-Rønbjerg Sogn v/formand Egon Espersen 6. Evt. Menighedsrådet glæder sig til at høre jeres meninger om vores arbejde samt jeres syn på fremtidens aktiviteter.
94.udgave – august 2021
15