
2 minute read
Nyt fra Estvad-Rønbjerg Forsamlingshus
Af Anne Mette Frandsen, Estvad-Rønbjerg forsamlingshus
Advertisement
Så lykkedes det! Omsider tillod forsamlingsloftet, at vi atter kunne mødes. Efter et par aflysninger/udsættelser er der nu afholdt ordinær generalforsamling i Estvad-Rønbjerg Forsamlingshus. Dirigenten gav ordet til formanden, Else Pedersen, som kunne berette om et noget usædvanligt år i forsamlingshuset. Langt færre fester og arrangementer end på et normalt år. Ja, faktisk har der desværre været flere aflysninger end afholdte arrangementer. Heldigvis har mange af husets udgifter kunnet holdes på et minimum. Samtidig har Skive kommune bevilget et højere driftstilskud til forsamlingshusene end normalt. Driftstilskud og begrænsede omkostninger medvirkede til, at afgående kasserer Anita Erhardtsen kunne fremlægge et regnskab med røde, dog ikke blodrøde tal. Formanden kunne meddele, at forsamlingshusets nye indgangsparti, takket være ihærdige kræfter nu er færdigt – med flot oplysning af bygningen i aften- og nattetimerne. Og faktisk er vi også allerede blevet færdige med den næste større vedligeholdelse eller forbedring af forsamlingshuset. Vi har fået spritnye luft- til luftpumper som erstatning for det gamle oliefyr. Så nu er Forsamlingshuset helt klar til en ny, spændende og gerne travl sæson med masser af gang i selskabslivet. Bestyrelsesmedlemmerne Poul Erik Rusbjerg og Zenia Jacobsen ønskede ikke at fortsætte næste valgperiode. De blev erstattet af Jette Hjelm og Tina Nielsen, som energiske løber på banen som friske kræfter i bestyrelsen. Vi glæder os til samarbejdet og jeres sprudlende nye idéer. Bestyrelsen takker mange gange for Zenias og Poul Eriks gode indsatser. Vi fortsætter jo og glæder os til samarbejdet med Zenia i spidsen for borgerforeningen. Poul Erik har, aldeles uforsigtigt, tilbudt at hjælpe og fortsat give en hånd med i forsamlingshuset – og det er virkelig et par hænder, der er skruet helt usædvanligt godt på! Det ved vi og har ved adskillige lejligheder ved selvsyn kunnet konstatere. Vi ses. Også stor tak til Anita Erhardtsen, vores tålmodige talknuser og kasserer, altid iklædt ja-hat og med et smittende smil. Anita overlader trygt kassebog og lommeregner til Lisa Henriksen. Vi byder Lisa velkommen og håber meget på, at hun får langt flere indtægter og posteringer at jonglere med i det kommende år.
Vel mødt i Estvad-Rønbjerg Forsamlingshus!
Luft-til luft varmepumper
I løbet af forår/sommer har der pga. restriktionerne vedr. COVID-19 været væsentlig færre fester og sammenkomster i forsamlingshuset. Vi har benyttet hullerne i udlejningskalenderen og lejligheden til at udskifte det gamle oliefyr med nye luft-til luftvarmepumper. Smeden i Mogenstrup har (kyndigt bistået og godt hjulpet af Poul Erik og Frederik) stået for montering og installation.
Vi håber, at den nye varmekilde vil være hurtig, regulerbar, lydsvag og billig i brug og ikke mindst bidrage til et godt og sundt indeklima i Forsamlingshuset. Og bare rolig: Temperaturen i festlokalet reguleres let og hurtigt via en fjernbetjening. Værten kan dermed sagtens skrue ned for varmen, når dansen går lystigt, og derved undgå, at gæsterne senere bliver ”for dyre i drikkevarer”.

Kommende aktiviteter:
”Frække chicks og friske fyre”, ”Kvinde min”, ”Susan Himmelblå” og ”I smukke unge mennesker” I inviteres alle til Efterårsfest lørdag d. 6. november – altså ”Hvis din far gi´r dig lov”! Festadressen er Præstevejen 20, alias ”Rabalder-stræde”. ”This is my life”; Kim Larsen fortalt og musikalsk fortolket af Flemming Både. Og maden:
