Årsskrift 2022

Organisationsoplysninger

RettighedsAlliancen

Vesterbrogade 15, 1 1620 København V

RettighedsAlliancen er en forening for de kreative brancher beliggende på Vesterbrogade i København

CVR-nr.36328797

Tel: +45 6056 6364

Mail: mail@rettighedsalliancen.dk

Bank info

Jyske Bank

Reg.nr. 7417 Konto.nr. 1006690

IBAN: DK7274170001006690

BIC/SWIFT: JYBADKKK

Direktør

Maria Fredenslund

Sekretariatet

9 ansatte

Formål

RettighedsAlliancens kerneopgave er at beskytte den kreative branches rettigheder på internettet gennem håndhævelse og oplysning.

Bestyrelse

Charlotte Enevoldsen, Producentforeningen (bestyrelsesleder)

Cathrine Skovsted, Danske

Dramatikere

Christine Bødtcher-Hansen, Danske Forlag

Helene May Kristensen, IFPI

Danmark

Kaspar Lindhardt, KODA

Kim Poul Christensen, Nuuday

Kristoffer Mejborn, Louis Poulsen

Mads Kierkegaard Jørgensen, Nordisk Film A/S Filmdistribution

Mads Nedergaard, FAFID

Maj Hagstrøm, Dansk Skuespillerforbund

Morten Madsen, Dansk Musiker Forbund

Sten Hansen, PP Møbler

Forord

- Status på året, der er gået

RETTIGHEDER ER I STIGENDE GRAD OMDREJNINGSPUNKT for ulovlige aktiviteter. Det er efterhånden velkendt, at indhold og produkter, som RettighedsAlliancens medlemmer ejer rettighederne til, distribueres og bruges ulovligt. I RettighedsAlliancen ser vi, at rettighedskrænkelser også er en del af organiseret kriminalitet, hvor både indholdsprodukter og brands fungerer som trækplaster, der bruges af kriminelle til at lokke penge, identitetsoplysninger eller andet ud af danskerne.

Direktør Maria Fredenslund fortæller om året, der er gået

SAMTIDIG ER DANSKERNE FORTSAT MINDRE LOVLIGE, når de er på nettet end i den analoge verden, og det understøttes af, at det er nemt at finde ulovlige kopier, samtidig med at der er penge at spare på alt fra designkopier,

til oplevelser og lærebøger. En tredje kategori af krænkelser peger på sociale platforme, hvor indhold distribueres ulovligt, og hvor det kan være vanskeligt for brugerne at gennemskue, at de foretager rettighedskrænkelser.

DET ULOVLIGE MARKED SPREDER SIG

og er i dag omfattende på åbne, lovlige onlinedelingsplatforme som Facebook, TikTok og YouTube. Det har fragmenteret det ulovlige marked endnu mere. RettighedsAlliancen har derfor i 2022 haft stort fokus på håndhævelse og udviklingen på disse platforme, hvilket vi igennem en række værktøjer hos platformene har fået mulighed for. Eksempelvis har RettighedsAlliancen forhindret lige over 4.600 salg af designkopier og tæt på 14.000 uploads af danske film og serier ved brug af disse nye værktøjer.

KRÆNKELSERNE går nu i højere grad også udover den enkelte dansker. Det sker i form af password hacking og svindel. Førstnævnte dækker over hacking af almindelige danskeres mails og adgangskoder, som giver adgang til forskellige indholdstjenester. På den måde krænkes ikke kun rettighedshaverne og tjenesterne, men også den enkelte dansker. Derudover ser RettighedsAlliancen i 2022 også flere og flere svindelannoncer på sociale medier, hvor kendte danskeres image og firmaers brands udnyttes til at svindle almindelige danskere til fx at tro, de investerer i bitcoins.

2022 bød på domme til flere af bagmændene bag fildelingstjenester, som i en storstilet aktion blev lukket ved årsskiftet 2020/2021. Her to år senere er det lykkedes at få fem ud af syv bagmænd dømt, hvor de resterende to afventer, at deres sager berammes af retten.

RETTIGHEDSALLIANCENS INDSATSER har hidtil primært været fokuseret på bagmændene bag ulovlige fildelingstjenester med henblik på at få stoppet den ulovlige distribution og stillet de ansvarlige til ansvar ved domstolene. Men i 2022 har vi haft de første sager mod systematiske brugere af ulovlige fildelingstjenester. Dette markerer, at vi nu viser, at der ikke kun er konsekvenser for bagmænd, men også for brugere, der kontinuerligt krænker rettigheder.

© Em Be Khoc Nhe

Status på det ulovlige marked

- Tendenser og omfang

Data og viden om tendenser, adfærd og udviklinger på det ulovlige marked er afgørende for RettighedsAlliancens arbejde i kampen for bedre vilkår for kreativt indhold på nettet. Data og viden om både danskernes brug af ulovligt indhold og tendenser på det ulovlige marked giver RettighedsAlliancen indsigt i, hvor der skal sættes ind, og hvorledes vores aktiviteter skal tilpasses de aktuelle tilstande. Dette forhold mellem grundige undersøgelser og målrettet arbejde har gjort RettighedsAlliancen til førende ekspert og pioner indenfor beskyttelse af rettigheder og udvikling af håndhævelsesindsatser.

RETTIGHEDSALLIANCENS ARBEJDE med og kamp mod det ulovlige marked spænder sig over en række områder inden for den kreative branche, som dækker over film, serier, IPTV, design, litteratur, herunder lærebøger, og musik. Indenfor alle områderne forsøger vi at belyse, hvilke tendenser og udviklinger der er, og hvordan danskernes adfærd og forbrug er. Vores data kommer fra forskellige brugerundersøgelser såvel

som egen monitorering og efterforskning, der hver især er med til at give et billede af tendenser og adfærd indenfor de områder, RettighedsAlliancen arbejder med. De kommende, indledende afsnit vil give et mere generelt billede af det ulovlige marked og danskernes adfærd, mens specifikke data for de forskellige områder vil blive gennemgået senere under de enkelte indholdsområder.

© Ilya Pavlov

KORT om det ulovlige marked

* 580.000 danskere ser film og serier ulovligt

* 40% af de film, der bliver set ulovligt, er danske produktioner

* Mere end 70% af danskerne, som streamer ulovligt, gør det via Facebook, Youtube eller begge dele

* 125.000 husstande benytter sig af ulovligt IPTV

* Hver anden danske studerende, der bruger digitale lærebøger, har mindst én gang benyttet sig af ulovlige digitale lærebøger

* 68% af danske studerende finder det acceptabelt at dele digitale lærebøger ulovligt

© Edwin Andrade

Graf 1) Udvikling i trafikken til blokerede ulovlige hjemmesider i 2022. Udviklingen vises i % med januar 2022 som udgangspunkt (= 100%)

FOR AT KUNNE MÅLE TRAFIKKEN til ulovlige hjemmesider benytter RettighedsAlliancen sig af data fra Similarweb, der er et værktøj, som kan estimere besøgstal på hjemmesider. Via Similarweb holder vi på månedsbasis øje med udviklingen i trafikken til de blokerede, ulovlige hjemmesider, som RettighedsAlliancen kender til.

DATA FRA SIMILARWEB viser den samlede udvikling i antallet af danske besøg til ulovlige, blokerede hjemmesider i 2022, hvilket kan ses i ovenstående graf. Her ses det, at der i 2022 er sket et fald i antallet af besøg på ulovlige, blokerede hjemmesider på 40%. Der er flere forskellige årsager til faldet i besøgstal til de ulovlige sider.

Noget af årsagen til dette fald skal findes i, at der i 2022 er sket en revidering af Code of Conduct (læs mere side 13), som har medvirket til, at blokeringer af mirror sites er blevet effektiviseret. Derudover er det ulovlige forbrug rykket fra ulovlige hjemmesider til lovlige onlinedelingsplatforme som Facebook og YouTube. En tredje årsagsforklaring til faldet på 40% er, at Similarweb udelukkende måler besøg fra danske IP-adresser, hvilket vil sige, at såfremt en dansk bruger gør brug af en VPN til at omgå blokering og derved tilgå ulovlige hjemmesider, så bliver besøget ikke målt med i Similarwebs data.

EFFEKTEN af den reviderede Code of Conduct ses tydeligt i grafen ovenfor. Revideringen fandt sted i september 2022, hvorfor der tydeligt ses en stigning i antallet af blokerede mirror sites. Mirror sites er et begreb, der dækker over kopier af eksisterende tjenester. Fra at have et gennemsnit på under 20 blokeringer af mirror sites pr. måned, er vi gået til i hvert fald at have fordoblet dette tal pr. måned og i november at have blokeret hele 160 mirror sites. Indsatsen i blokeringer af mirror sites er altså blevet forstærket i 2022.

Det ulovlige marked er i konstant udvikling og er i 2022 blevet meget mere fragmenteret, end vi har oplevet tidligere.

Vi oplever, at ulovligt indhold i stor stil findes på sociale medier, hvor indholdet deles på profiler, i private grupper og i chatbeskeder.

Derudover er ulovlig deling af kreativt indhold ikke det eneste felt, hvor RettighedsAlliancen i 2022 har set en bekymrende udvikling. Hacking af passwords til indholdstjenester og svindelannoncer, hvor medlemmer misbruges på sociale medier, er to tendenser, som RettighedsAlliancen har øget fokus på. De følgende afsnit vil beskrive disse tendenser.

Graf 2) Antallet af blokerede mirror sites per måned i 2022

Graf 3) Data fra Mediavision om udvikling i ulovlig streaming af film og serier via Facebook og YouTube i Danmark. De slørede grafer er for ulovlige tjenester, der ikke har relevans i denne sammenhæng

Sociale medier

Data fra Mediavision understreger, at markedet for ulovlig deling af kreativt indhold i særdeleshed er rykket over på lovlige sociale platforme. Mediavisions undersøgelse ”Nordic Piracy – Spring 2022” viser, hvilke platforme danskerne gør brug af til at tilgå ulovligt indhold. Det fremgår tydeligt, at lovlige tjenester som Facebook og YouTube er de mest populære veje til ulovligt indhold blandt danske pirater. Det er tæt på halvdelen af de danske pirater, der bruger YouTube til at tilgå ulovligt indhold. Lige så foruroligende ser det ud, når man ser på brugen af Facebook. Her er det hele 42% af de danske pirater, der bruger Facebook til at streame film og serier ulovligt. Det er

en stigning på 11% siden 2021 og 20% siden 2020. Det er altså et problem i tydelig og stor vækst.

Kigger vi på Dansk Erhvervs tabel fra undersøgelsen ”Ulovlig streaming og download 2022” over hvilke typer af indhold, som de adspurgte har delt, modtaget eller deltaget i ulovlig streaming eller download af, står det klart at til trods for, at YouTube stadig generelt er det sociale medie, hvor mest deling af ulovligt indhold foregår, så er der et stigende problem med nyere sociale medier. Hele 33% af dem, der har modtaget, delt eller deltaget i ulovlig streaming og download af film og serier på sociale medier har gjort det via

TikTok, hvilket er en større procentdel end Facebook. Og Snapchat står for præcis samme procentdel som Facebook med 31%.

Disse tal viser, at ulovlig deling i høj grad er begyndt at rykke sig til sociale medier målrettet yngre personer som TikTok. Dette skyldes nok i høj grad, at det primært er unge mellem 15-29 år, der bruger sociale medier til ulovlig deling af indhold. Ydermere understreger disse tal, at meget af den ulovlige deling sker i private chatbeskeder, hvor RettighedsAlliancens monitorering og dermed håndhævelse er yderst vanskelig at foretage.

Tendensen med ulovligt indhold på lovlige sociale platforme er baggrunden for, at RettighedsAlliancen i 2022 har haft stor fokus på at få adgang til nedtagningsværktøjer hos platformene samt at etablere samarbejder med de platforme, som endnu ikke har automatiske nedtagningsværktøjer til rådighed. Vi oplever, at det gør en forskel, når der er effektive værktøjer til rådighed hos platformene, og det er et område, som vi forsætter med at fokusere på.

Læs mere om effekten af de automatiske værktøjer under de enkelte sektioner: Film, serier og tv-indhold: s. 20 Design: s. 16

Graf 4) Data fra Dansk Erhverv der viser hvilke platforme, der bliver streamet og/eller downloadet ulovligt fra

Password hacking foregår således, at danskeres adgangsoplysninger som e-mails og passwords hackes fra hjemmesider med lav beskyttelse, hvor de har brugerlogin, og for de fleste danskere genbruges mails og adgangskoder til mange forskellige tjenester, hvor der kræves login. Derefter bliver de hackede adgangsoplysninger afprøvet i programmer for at finde et match mellem password, mails og en given tjeneste. Er der et match, kan disse oplysninger ulovligt sælges videre.

I 2022 har RettighedsAlliancen derfor haft øget fokus på password hacking og ulovligt salg af danskeres adgangsoplysninger, som misbruges til at tilgå indholdstjenester som Netflix, Disney+, TV 2 PLAY, YouSee TV-pakker, dagblade og mange andre abonnementsbaserede tjenester. De hackede abonnementer bliver solgt

videre til andre brugere væsentligt billigere end abonnementet normalt er. Der er altså tale om en kriminalitet, der ikke kun krænker danskernes personlige oplysninger, men også påvirker økonomien for danske tjenester med abonnementsservice. Monitoreringen af fora, hvor disse ulovlige adgange kan købes, viser, at der er tale om en meget organiseret form for kriminalitet. Ikke nok med at prisen er lav, så er der også et højt service- og effektivitetsniveau. Der er kort svartid og hurtig hjælp, hvis køberne af disse ulovlige oplysninger oplever problemer. Udover monitorering af hackerfora, hvor disse oplysninger bliver sat til salg, har RettighedsAlliancen i 2022 fået den første dansker dømt for hacking og salg af almindelige danskeres adgangsoplysninger til indholdstjenester, og flere sager følger i 2023.

Billede 1: Hvordan password hacking fungerer: Fra hacking af tennisklubbens hjemmeside til ulovligt salg af adgangsoplysninger til streamingtjenester

I2022 har RettighedsAlliancen

ligeledes haft fokus på svindelannoncer på sociale medier som Facebook. Disse svindelannoncer udnytter og misbruger danske brands og kendte personer til at snyde danskerne for penge ved at bruge deres navne og billeder i annoncer, der lokker med eksempelvis investering i bitcoins, slankeprodukter og lignende.

Politiske initiativer og samarbejder

RettighedsAlliancen arbejder

målrettet med at sætte beskyttelse af rettigheder på den politiske dagsorden. Den lynhurtige digitale udvikling udfordrer eksisterende lovgivning og organisering inden for myndigheder, politi mv. Derfor skal rettighedsbeskyttelse tænkes ind i både politiske aftaler, i myndighedernes organisering og arbejde og i samarbejdsaftaler mellem private aktører, så vi sikrer så effektiv håndtering af rettighedskrænkelser som muligt. De følgende afsnit viser, hvordan RettighedsAlliancen i 2022 aktivt har arbejdet på dette.

RettighedsAlliancen har i 2022 fået værktøjer til at nedtage svindelannoncer på Facebook. Værktøjet kan desværre ikke forhindre upload af svindelannoncerne, men vi kan med en manuel overvågning og indsats nedtage annoncerne. Erfaringen er dog, at de kriminelle, der står bag svindelannoncerne, hurtigt får annoncerne op igen, blot med en anden annoncør som afsender, så det er en kontinuerlig og stor indsats, der skal til på dette område.

SIDEN 2013 HAR RETTIGHEDSALLIANCEN, Kulturministeriet og Teleindustrien indgået i et samarbejde kaldet Share With Care, der har til formål enkelt og effektivt at blokere for ulovlige hjemmesider, guide forbrugerne til

lovlige tjenester i deres søgen efter indhold og desuden generel brugeroplysning.

Omdrejningspunktet i blokeringssamarbejdet er en Code of Conduct-aftale, der i 2022 er blevet revideret med henblik på at gøre samarbejdet mere effektivt. Code of Conduct forpligter bl.a. Teleindustriens medlemmer til hurtigt og effektivt at blokere for tjenester, som er dømt ulovlige ved en domstol. Ved en blokering af en ulovlig tjeneste vil brugerne blive mødt af et ’blokeringsskilt’, når de forsøger at tilgå denne.

Seneste revision gør det muligt for internetudbyderne automatisk at hente en opdateret liste med sider, der skal blokeres, ligesom processen med at få dem blokeret er blevet hurtigere. Alle blokeringer sker på baggrund af en domstolsafgørelse, der forholder sig til, at den blokerede tjeneste er ulovlig.

Svindelannoncer

Revideret Code of Conduct

Artikel 17-forum

I JUNI 2021 trådte den nye ophavsretslov i kraft og implementerede dermed EU’s ophavsretsdirektiv fra 2019, hvor især den del af artikel 17, der vedrører håndhævelse af rettigheder, har været af stor interesse for RettighedsAlliancen. Den nye lov pålægger online-delingsplatforme som Google og Facebook ansvar for at sikre, at det kun er lovligt indhold, der er tilgængeligt på deres respektive platforme. For at sikre dette skal online-delingsplatformene give rettighedshavere adgang til relevante og opdaterede værktøjer, der kan opdage og fjerne rettighedskrænkende indhold, dvs. indhold, hvor platformene ikke har indgået licensaftale.

I slutningen af 2021 tog RettighedsAlliancen initiativ til at etablere et frivilligt Artikel 17-forum, hvor platforme som Google, Facebook og TikTok deltager sammen med RettighedsAlliancen som repræsentant for danske rettighedshavere. Formålet med dette forum er, at man løbende kan følge op på adgangen til værktøjerne og tage eventuelle problemer i opløbet.

2022 markerede året, hvor RettighedsAlliancen har taget de nedtagningsværktøjer i brug, som Facebook og Google har stillet til rådighed. I den forbindelse har samarbejdet i Artikel 17-forum bidraget positivt. RettighedsAlliancen har i dialog med Facebook arbejdet med at teste og udvikle nedtagningsværktøjerne. Der er etableret en god dialog mellem parterne i Artikel 17-forum, og RettighedsAlliancen oplever, at værktøjerne bliver videreudviklet, og den proces har RettighedsAlliancen indflydelse på. På baggrund af dette positive samarbejde vil RettighedsAlliancen sammen med Facebook lancere

en kampagne i 2023, der skal sætte fokus på problemerne med deling af ulovligt indhold på platformen.

Dialogforum

I JUNI 2022 BLEV

KODEX-STYREGRUPPEN under Kulturministeriets

Dialogforum konstitueret med Danske Mediers chefjurist Holger Rosendal som forperson og RettighedsAlliancens direktør Maria Fredenslund som næstforperson. Dialogforum er et samarbejde, hvor alle relevante interessenter er inviteret til at tilslutte sig et fælles Kodex om at fjerne det økonomiske grundlag for ulovlige tjenester. Dette gøres ved at afskære pengestrømmene til ulovlige aktiviteter ved f.eks. at forhindre, at der placeres lovlige annoncer på de ulovlige tjenesters hjemmesider. Dette sker ved hjælp af den såkaldte ’Samarbejdsliste’, som dækker over tjenester, der er kendt ulovlige via Rettens blokeringspålæg. RettighedsAlliancen leverer indhold til listen, der grundet persondatahensyn distribueres af Kulturministeriet.

I forbindelse med etableringen af styregruppen gav Kulturministeriet tilsagn om, at en kommende lovændring i

midten af 2023 vil overføre ansvaret for Samarbejdslisten til RettighedsAlliancen. Dette åbner for en mere fleksibel udformning af Samarbejdslisten med henblik på at øge relevansen for deltagerne – i første omgang annoncører og betalingsformidlere.

Center for It-kriminalitet (NCIK) som formand. RettighedsAlliancen har i 2022 sammen med bl.a. banker arbejdet med at påvise, at den meget restriktive danske fortolkning af reglerne for datadeling har uheldige konsekvenser i forhold til at begrænse ulovligheder. NCIK har anerkendt problemet og vil i 2023 tage initiativ til en dialog med datatilsynet om en mere proportional fortolkning af lovgivningen, som er påkrævet for, at væsentlige værktøjer for RettighedsAlliancen, som blokerings- og Samarbejdslisten, kan udvikles optimalt.

Digital Service Act og nyt Net- og

Forum

FORUM MOD IT-RELATERET ØKONOMISK KRIMINALITET (FIT) samler private og offentlige aktører, der oplever, at it-relateret økonomisk kriminalitet er en udfordring, der er svær at bekæmpe alene. Arbejdsprogrammet for FIT fastlægges af en styregruppe med politiets National

I 2022 HAR RETTIGHEDSALLIANCEN i samarbejde med europæiske organisationer som Motion Picture Association (MPA) bidraget med væsentlige input i forbindelse med færdiggørelsen af EU’s forordning Digital Service Act (DSA). Fokus var på at få indført en såkaldt ’Know Your Business Customer’ (KYBC), der stiller krav til, at online delingsplatforme skal kende og verificere deres brugere. Dette ville have været et væsentligt skridt i at begrænse ulovlige tjenester, men desværre lykkedes det kun delvist at få kravet igennem i DSA-forordningen. Det blev indskrænket til at rette sig mod handelsplatforme med fysiske varer som Amazon m.fl.

Til gengæld deltog RettighedsAlliancen i en europæisk alliance om succesfuldt at få sikret krav om tilgængelighed af domænenavnindehavere (’whois’) i det nye Net- og Informationssikkerhedsdirektiv (NIS2). Dette betyder, at aktører bag en hjemmeside og domænenavn er tilgængelige for efterforskning.

Informationssikkerhedsdirektiv

mod it-relateret økonomisk kriminalitet

© Rasmus Smedstrup Mortensen

Design

RettighedsAlliancen arbejder fokuseret på at forhindre rettighedskrænkelser i den danske designbranche. Området har høj prioritet, og RettighedsAlliancen arbejder både med konkrete sager og krænkelser samt politisk med at sætte problematikken med designkopier på den politiske dagsorden.

De konkrete krænkelser finder sted dels på hjemmesider, der tilbyder ulovlige kopiprodukter af dansk design. Sådanne hjemmesider blokerer RettighedsAlliancen løbende. Dels findes der dedikerede salgsplatforme som DBA og Facebook Marketplace, hvor ulovlige kopier sælges, og derudover kan krænkelser også ske ved ulovlig visning af kopiprodukter – eksempelvis i tilfælde hvor en restaurant har indkøbt kopier af danske designmøbler til inventaret. På Facebook og Instagram fjerner vi ligeledes annoncer fra udenlandske hjemmesider, der tilbyder ulovlige kopier. I disse og mange andre tilfælde kan RettighedsAlliancen hjælpe, hvis der finder krænkelser sted. I de følgende afsnit vil vi dykke ned i konkrete eksempler på rettighedskrænkelser, sager og de tiltag, som RettighedsAlliancen tager i brug i forbindelse med håndhævelse af designrettigheder.

Overblik og status

YOUGOV GENNEMFØRTE for et par år tilbage en undersøgelse for RettighedsAlliancen om danskernes køb af kopier af danske designklassikere. Tallene viste, at 11% af danskerne har købt kopier af danske designklassikere inden for de seneste fem år, mens 19% forventer at købe inden for de næste to år. Desuden viste undersøgelsen, at de største salgskanaler for kopier af danske designklassikere blandt andet er på DBA og på Facebook, hvilket har foranlediget, at vi har intensiveret efterforskningen på disse platforme. Det har også givet afsæt for en oplysningskampagne, Os Der Elsker Originaler.

OS DER ELSKER ORIGINALER er en oplysningskampagne, der har til formål at oplyse danskerne om regler og konsekvenser angående køb og salg af designkopier. Ligesom RettighedsAlliancens

øvrige kampagner vil Os Der Elsker Originaler anerkende fremfor at skræmme, og kampagnen har som mål at motivere den enkelte til at vælge originalt dansk design og værne om vores identitet som designnation. Kampagnen vil desuden oplyse om de personlige grunde til at fravælge kopidesign, som både angår sikkerhedshensyn for forbrugeren og CSR-perspektiver i produktionen.

I 2022 har arbejdet med Os Der Elsker

Originaler primært stået i finansieringens tegn. Indtil videre er kampagnen støttet af Dreyers Fond og Træet Uddannelses- og Udviklingsfond, mens de sidste finansieringer forventes at være på plads i første kvartal af 2023, hvorefter opstarten på kampagnen vil begynde.

Os Der Elsker Originaler

© Jeff Sheldon

Håndhævelse

PÅ HÅNDHÆVELSESFRONTEN har 2022

budt på en lang række nedtagninger af annoncer for salg af ulovlige kopier af dansk design. På DBA har nedtagningerne været af en mere manuel karakter, hvor vi løbende holder øje med annoncer for RettighedsAlliancens medlemmers produkter, og om der er tale om kopier. Finder vi disse, kontakter vi DBA, der tager annoncerne ned. På Facebook derimod er systemet blevet automatiseret og stærkt effektiviseret i 2022. I kraft af implementeringen af EU’s ophavsretsdirektiv i dansk lovgivning er indholdstjenester forpligtet til at sikre, at det kun er lovligt indhold, der må ligge på deres platforme. Dette har resulteret i, at RettighedsAlliancen i 2021 fik adgang til en række værktøjer, der kan tage ulovligt indhold og annoncer ned, hvor disse i 2022 er blevet kraftigt forbedret. Hidtil er monitoreringen af annoncer sket manuelt ved, at RettighedsAlliancen har holdt øje med offentlige Facebook-grupper med salgsannoncer, hvor vi så har kontaktet de brugere, der har udbudt ulovlige kopier, og bedt dem om at tage dem ned. I 2022 har Facebook stillet nedtagningsværktøjer til rådighed for RettighedsAlliancen. Disse værktøjer giver os mulighed for at søge bredere og mere automatiseret på tværs af hele platformen med blot enkelte søgeord, der så vil registrere samtlige offentlige annoncer – både i grupper og på Facebook Marketplace – hvorefter RettighedsAlliancen har

mulighed for at forholde sig til lovligheden af disse annoncer.

Dette har resulteret i en kraftig stigning i antallet af annoncer, som RettighedsAlliancen har taget ned fra Facebook i 2022. I alt er der blevet rapporteret 4.760 annoncer, hvor 97% af disse ender med, at produktannoncerne bliver taget ned. På DBA, hvor nedtagningerne er mere manuelle, har RettighedsAlliancen i 2022 haft 201 sager. Ser vi samlet på begge tal, er det slående, at antallet af nedtagninger er næsten tidoblet fra 2021.

I 2022 har RettighedsAlliancen ligeledes intensiveret samarbejdet med toldmyndighederne om at finde kopivarer, der bliver importeret til Danmark bl.a. gennem et toldark, der skal gøre det nemmere for tolderne at genkende kopier af medlemmernes produkter. Myndighedernes involvering er vigtig, og told er et godt eksempel på, at dialog kan forbedre håndhævelsen.

Graf 5) Oversigt over rapporterede annoncer om kopier af dansk design på Facebook i 2022

Bestyrelsespost hos foreningen bag DesignNævnet

RETTIGHEDSALLIANCEN INDTRÅDTE

som associeret medlem af Foreningen for Retsbeskyttelse af Arkitektur, Design og Kunsthåndværk. Foreningen er etableret af FAOD (Forbundet Arkitekter og Designere), DKoD (Danske Kunsthåndværkere & Designere), Design Danmark, Akademikerne/UBVA, Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Foreningen står bag og driver DesignNævnet og Responsumudvalget. DesignNævnet behandler sager om designkrænkelser. Disse sager kan være, om et eller flere værker er

beskyttet ifølge lovgivningen, og/ eller om der er sket en krænkelse af beskyttelsen. Responsumudvalget behandler sager, der beskæftiger sig med, om et værk er beskyttet af lovgivningen, uden at beskyttelsen nødvendigvis er krænket i en konkret sag.

Medlemskabet er et signifikant fremskridt i arbejdet med beskyttelse og håndhævelse af designrettigheder, da foreningens arbejdsfelt har stor betydning for RettighedsAlliancens medlemmer.

RettighedsAlliancen ønsker at bidrage til at gøre det lettere for designere og virksomheder at få prøvet sager om krænkelser af deres design. Samtidig er der behov for at undersøge om de domme, der faktisk når igennem retssystemet i dag, reelt har en afskrækkende effekt. Meget taler for at det ikke er tilfældet. Dette er emner, som RettighedsAlliancen har taget fat på og arbejder videre med i 2023.

I videoen kan du høre mere om designmedlemmers oplevelse af RettighedsAlliancens indsats på designområdet.

Sager

RETTIGHEDSALLIANCEN HAR I 2022 arbejdet med mange sager om designkopier. Her er et udpluk af sager, som RettighedsAlliancen har behandlet i 2022:

• Restaurant i Ribe brugte 22 stk. kopier af designstole.

• En virksomhed anvendte ulovligt billeder af en original designstol af Hans J. Wegner i sin markedsføring på deres hjemmeside.

• En virksomhed solgte kopier af forskellige produkter, som blandt andre Carl Hansen & Søn og Fritz Hansen har rettigheder til, i både fysiske butikker og online.

• En hjemmeside markedsførte og solgte kopier af en designstol.

• En privatperson solgte en kopi af en designstol på DBA.

• En hjemmeside solgte kopier af flere designstole.

RettighedsAlliancen har også i 2022 arbejdet med en omfattende sag om salg af kopidesign i flere europæiske lande. Sagen er international, og derfor er Europol gået ind i sagen og koordinerer med de forskellige landes myndigheder. Sagen er under efterforskning.

Wesley Tingey

Scott Webb

© Wesley Tingey

© Scott Webb

Film, serier og tv-indhold

Film, serier og tv-indhold er hårdt ramt af ulovlig streaming og download og er derfor et stort fokusområde for RettighedsAlliancen. Igen i år har vi foretaget undersøgelser, der dykker ned i danskernes forbrug af ulovligt indhold af film, serier og tv-indhold, ligesom vi fortsat har vores store indsats på oplysningsområdet og konkret håndhævelse ved retssager mod bagmænd bag ulovlige fildelingstjenester og storforbrugere af selvsamme tjenester, blokeringer af hjemmesider, der tilbyder ulovligt indhold, samt nedtagninger af ulovlige kopier på sociale medier som Facebook og YouTube. RettighedsAlliancen har i 2022 desuden haft fokus på ulovlig streaming af tv-indhold, herunder også livesport, og har i det forgangne år undersøgt danskernes forbrug af IPTV og ulovlig streaming af livesport. På håndhævelsesfronten har vi fortsat blokering af tjenester, der udbyder adgange til ulovligt tv, og så har 2022 budt på to vigtige domme i sager, der beskæftiger sig med ulovligt IPTV.

Overblik og status

UNDERSØGELSER AF DANSKERNES

FORBRUG af ulovlige film og serier i 2022 viser, at området forsat er meget udfordret af piratkopiering. Mediavisions undersøgelse ”Nordic Piracy – Spring 2022” viser, at 13% svarende til 580.000 danskere i alderen 15-74 år downloader eller streamer film og/eller serier ulovligt. Dette er en stigning på 80.000 siden foråret 2021. Det er samtidig den højeste andel siden 2014, hvor Mediavision begyndte at måle det ulovlige forbrug for RettighedsAlliancen.

En af forklaringerne på denne stigning er, at det ulovlige marked konstant forandrer sig og tilpasser sig tidens teknologier og muligheder. I 2020 stod RettighedsAlliancen bag massive nedlukninger af danske ulovlige fildelingstjenester, der satte en stopper for de etablerede fora, hvor ulovlig deling af film og serier fandt sted. Men det ulovlige marked finder hele tiden nye veje, og det ses i en massiv stigning i danskere, der benytter sig af lovlige onlinedelingsplatforme som Facebook og/eller YouTube til at streame

film og serier ulovligt. Mere end 70% af danskere, der har streamet ulovligt, gør det via enten Facebook og/eller YouTube. Derudover gør Mediavisions undersøgelse det også klart, at 40% af det ulovlige indhold, der bliver downloadet eller streamet ulovligt, er danskproduceret, hvilket er en markant stigning. I 2020 lå andelen af danskproduceret indhold på 21%, mens det i 2021 var 32%.

Denne tendens med ulovlig download og streaming på lovlige onlinedelingsplatforme er under konstant udvikling, hvilket Dansk Erhvervs undersøgelse er med til at understrege. I denne gøres det klart, at størstedelen af danskere, der streamer eller downloader ulovligt på lovlige platforme, primært gør det gennem YouTube. Men der sker en alarmerende udvikling på sociale medier målrettet yngre personer. Ifølge Dansk

Graf 6) Data fra Mediavision, der viser udviklingen i danskere, der streamer og downloader ulovligt

Graf 7) Data fra Mediavision, som viser andelen af danskproduceret indhold, der bliver streamet og/eller downloadet ulovligt

Erhvervs undersøgelse bruger omkring en tredjedel af danskerne, der streamer og downloader film og serier ulovligt, TikTok og/eller Snapchat, hvilket er henholdsvis en større og en lige så stor andel som Facebook. Vi ser altså, at tendensen med ulovlig streaming og download på lovlige onlinedelingsplatforme eller sociale medier ikke bare er på et højt niveau, men også i udvikling, da det spreder sig til flere og nyere sociale medier.

Mediavisions undersøgelse ”Nordic Piracy – Spring 2022” viser desuden, at forbruget af ulovligt IPTV i Danmark er omfattende. Hele 125,000 husstande i Danmark abonnerer på ulovligt IPTV til deres daglige tv-, film- og serieindtag. De bruger disse ulovlige adgange til

dels at tilgå streamingtjenester, men i særdeleshed også til at tilgå live-tv i form af tv-kanaler, der både tæller danske og internationale.

Når det kommer til ulovlig streaming af tv-indhold, så viser Mediavisions rapport, at det i særdeleshed er sportsbegivenheder, der er tale om. Mediavisions undersøgelse viser, at 25% af danskerne, der bruger ulovligt IPTV, har set sportskanaler ulovligt inden for de seneste 24 timer. Ulovlig streaming af livesport er et område, hvor RettighedsAlliancen har haft stort fokus i 2022, hvilket blokeringer og retssager fra det forgangne år også vil vise.

Graf 8) Data fra Dansk Erhverv, der viser hvilke platforme, der bliver streamet og/eller downloadet ulovligt

Hvad er IPTV?

IPTV (INTERNET PROTOCOL TELEVISION) er i udgangspunktet en lovlig måde at få et tv-signal gennem sin internetforbindelse – enten via internetkabel eller Wi-Fi. I dag tilbyder de fleste tv-udbydere abonnementer på IPTV, der gør det muligt bl.a. at spole i programmer, tilgå streamingtjenester og se live-tv. IPTV bliver først ulovligt, når udbyderen af et abonnement ikke har indgået officielle licensaftaler med de tv-kanaler og streamingtjenester, der tilbydes. Uden licensaftaler tilbydes brugeren altså ulovlig adgang til indholdet og for en pris, der oftest ligger langt under den lovlige markedspris. De ulovlige abonnementer kobles op på apps, der kan tilgås via smartphones, computere og smart-tv, men RettighedsAlliancen ser også, at forhandlere af ulovlig IPTV tilbyder fysiske tv-bokse, hvor de ulovlige apps er præinstallerede.

Graf 9) Data fra Mediavision om danskernes forbrug af Ulovligt IPTV, hvor det også fremgår, hvilke typer af indhold, der bliver streamet

Håndhævelse

RETTIGHEDSALLIANCEN HAR

I 2022 haft fokus på at fjerne ulovligt indhold på lovlige

onlinedelingsplatforme – især på film- og serieområdet. Vi bruger en række nedtagningsværktøjer hos Meta (Facebook og Instagram) og Google (YouTube), som vi ligeledes har samarbejdet med om løbende at videreudvikle. Disse er med til at forhindre at ulovligt indhold deles på disse platforme. Dette er sket på baggrund af implementeringen af EU’s ophavsretsdirektiv i dansk lovgivning, og RettighedsAlliancens initiativ til et Artikel 17-forum, hvor samarbejdet med platformene videreudvikles (læs mere side 14).

Brugen af nedtagningsværktøjerne på Meta og Googles platforme har været effektive. Ser vi alene på YouTube har

RettighedsAlliancen i 2022 blokeret for upload af 4.264 ulovlige film i alt, hvor 13 af disse har modtaget brugerprotester over blokeringerne. Dette svarer til, at 0,3% af blokeringerne på YouTube er blevet opponeret imod. 4 af protesterne blev opretholdt, mens de resterende 9 blev frigivet tilbage til brugeren. Ofte skyldes dette, at der er tale om eksempelvis trailere til film, som de pågældende brugere eller selskaber har rettigheder til at vise.

På Facebook blev der i 2022 blokeret for upload af 91.605 film, der er produceret af RettighedsAlliancens medlemmer. Af disse er der blevet protesteret over 28 af blokeringerne, hvilket svarer til 0,03%. 100% af blokeringerne er blevet opretholdt på Facebook.

Graf 10) Antallet af blokerede film på YouTube i 2022

I forbindelse med brugerprotester over blokeringer har Facebook en række prædefinerede årsager, som brugerne kan vælge imellem som forklaring på protesten. Disse prædefinerede årsager er dog problematiske, da de kan være med til at fremme flere protester over blokeringer, da det via denne mulighed er meget nemmere at protestere.

Vi kan se, at næsten halvdelen af brugerne, der protesterer mod blokeringerne, vælger en mulighed, hvor der konkret bliver skrevet om lovligt brug af indhold ved ”fair use”. I USA er fair use en del af loven, hvori det bliver beskrevet, at det er lovligt at bruge ophavsretsbeskyttet indhold uden tilladelse, hvis det

er i begrænset omfang. Denne lov findes ikke i Danmark, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor nogle brugere på Facebook protesterer over blokeringerne af ulovligt uploadet dansk indhold på det sociale medie.

RettighedsAlliancen oplever overordnet set, at værktøjerne fungerer efter hensigten, og der hersker god dialog med platformene, når det kommer til optimering og videreudvikling af værktøjerne. Værktøjernes effektivitet og nytte er et element, som RettighedsAlliancen vil tage med sig ind i 2023, hvor arbejdet for at få andre onlinedelingsplatforme til at udvikle lignende værktøjer forsætter.

Graf 11) Antallet af blokerede film på Facebook i 2022, ekskl. januar, hvor værktøjet endnu ikke var tilgængeligt for RettighedsAlliancen

2022 BØD PÅ EN REVIDERING af Teleindustriens og RettighedsAlliancens Code of Conduct med henblik på at effektivisere blokeringssystemet, som beskrevet på side 13. Et eksempel på, hvor effektivt blokeringssystemet er, er, at vi i 2022 har fået blokeret for otte mirror sites til tjenester, der tilbyder ulovlige links til sportsbegivenheder. Netop blokering af ulovlige sider, der tilbyder streaming af livesport, er et område, som RettighedsAlliancen kommer til at se nærmere på, da data fra Similarweb viser, at de 20 mest populære ulovlige tjenester, der tilbyder links til livesport, har mere end 1 million månedlige besøg fra danske IP-adresser.

2019 anlagde RettighedsAlliancen sagen om blokering af ti ulovlige sider med links til fodboldkampe og andre sportsbegivenheder. Virksomheden bag en af de ti tjenester, der blev blokeret, Puerto 80, protesterede mod blokeringen, hvilket førte til en retssag om denne tjeneste. ved navn Rojadirecta.

Blokeringssystemets effektivitet ses også i en retssag, som RettighedsAlliancen sammen med den spanske fodboldorganisation La Liga har ført i 2022. Allerede i

Blokeringer af hjemmesider med ulovlig streaming af liveindhold

© Bence Bella Schottner

Efter RettighedsAlliancen og La Liga fik medhold i sagen om blokering af tjenesten som et ”foreløbigt retsmiddel” i både byret og landsret, kørte sagen som en ”opfølgende retssag” i december 2022 i Retten på Frederiksberg. Her fik RettighedsAlliancen og La Liga igen medhold i sagen.

Den seneste dom understreger, at Puerto 80, ved at gøre links til livefodbold tilgængelige på Rojadirecta, har krænket La Ligas ophavsret. Dermed blev det for første gang i dansk ret slået fast, at optagelser af La Ligas fodboldkampe er beskyttet efter ophavsretslovens §1 som filmværker. Det blev ydermere afgjort, at Puerto 80, som konsekvens af de ulovlige aktiviteter på Rojadirecta, skal tåle den blokering, som er pålagt Telenor. Netop denne sidste del af dommen er blevet anket af Puerto 80 til Landsretten.

Denne sag er med til at understrege, hvor vigtig blokeringssystemet er. Samtidig har sagen været et vigtigt bidrag til at trykprøve de processer, der er i det danske blokeringssystem.

Os Der Elsker Film

I SENSOMMEREN 2022 blev RettighedsAlliancens kampagne Os Der Elsker Film relanceret for at minde danskerne om at streame film og serier lovligt samt for at oplyse om konsekvenserne ved at gøre det ulovligt. Til Os Der Elsker Films relancering i 2022, blev der både genbrugt indholdselementer fra kampagnens første lancering i 2021 og produceret en række nye grafikker til de sociale medier, hvor kampagnen især lod sig udfolde. Med humor som omdrejningspunkt blev 14 grafiske elementer samt

to kampagnevideoer delt på Facebook og Instagram over fem uger, hvor der samlet set blev nået ud til 607.977 unikke personer i primærmålgruppen, der dækker 18-28-årige. Dette er en stigning på godt 125.000 unikke personer i forhold til 2021-lanceringen. På tværs af samtlige 14 grafikker blev der genereret 10.536 interaktioner, herunder 1.362 kommentarer.

Os Der Elsker Film blev endnu en gang bakket solidt op af RettighedsAlliancens

medlemmer og relevante interessenter, som flittigt delte kampagnens indhold og budskabet på egne sociale platforme.

De flotte resultater fra sensommeren ledte til endnu et ’boost’ af Os Der Elsker Film i årets sidste uger, hvor kampagnen endnu en gang fik levetid på sociale medier. I denne omgang kørte kampagnen over fire uger, hvor der blev delt 14 grafiske elementer på sociale medier, heraf 10 nyproducerede – igen skabt med fokus på kærlighed til film, viden og konsekvensfortællinger fortalt med humor, mens kampagnevideoen

med skuespilleren Anders Juul både kørte på sociale medier og i de danske biografer. Samlet set nåede kampagnen i december-lanceringen ud til lige over 484.000 unikke personer i primærmålgruppen (18-28-årige). På de 14 grafiske indholdsstykker blev der genereret 7.714 interaktioner. Kampagnevideoen med Anders Juul kørte i de danske biografer fra 25. december til midt-januar 2023, hvor Anders Juul-videoen blev set af 144.630 biografgæster inden en biograffilm.

Sager

2022 bød på en lang række retssager mod danskere, serier ulovligt. RettighedsAlliancens store sag mod bagmændene fildelingstjeneste Asgaard, der har kørt siden januar bagmænd nu har modtaget dom. Derudover markerer første ”brugersager”, som dækker over sager mod danskere, fildelingstjenester, og som har haft et stort aktiv i disse mod det ulovlige marked har taget et der bliver stillet til ansvar. Derudover almindelige danskeres passwords indhold fra fx TV 2 PLAY Også to danske mænd

En 43-årig hovedbagmand bag Asgaard blev idømt tre måneders betinget fængsel. Retten i Kolding, 4. februar.

En 54-årig hovedbagmand bag Asgaard blev idømt tre måneders betinget fængsel. Retten i Odense, 15. marts.

En 58-årig mand blev idømt 30 dages betinget fængsel for at have fremstillet og delt kopier af ikke under 800 film på DanishBits og svenske SuperBits. Dommen lød på konfiskering af to computere, to eksterne harddiske samt erstatningskrav på 2.840. kr. Retten på Frederiksberg, 1. september.

To mænd på henholdsvis 42 og 48 år blev idømt fire måneders betinget fængsel for at have udbudt og solgt ulovlig adgang til over 5000 tv-kanaler. 19. august

Sager

danskere, der ulovligt har udbudt og forbrugt film eller bagmændene bag den nu nedlukkede, ulovlige 2021, er fortsat ind i 2022, hvor i alt fem af de syv markerer 2022 også året, hvor der er faldet dom i de danskere, der er systematiske brugere af ulovlige disse tjenesters liv. Disse sager vidner om, at kampen et nyt skridt, da det ikke længere kun er bagmænd, Derudover er en dansker blevet dømt for at have hacket passwords med henblik på ulovligt at downloade PLAY og udbyde indholdet ulovligt på fildelingstjenester. mænd er dømt for at udbyde og sælge ulovligt IPTV.

En 35-årig hovedbagmand bag Asgaard blev idømt tre måneders betinget fængsel.

Retten i Odense, 15. marts.

En 47-årig hovedbagmand bag

Asgaard blev idømt tre måneders betinget fængsel. Retten i Aarhus, 3. november.

En 28-årig mand blev idømt 60 dages betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste for at have downloadet og uploadet indhold til DanishBytes.

Retten i Viborg, 28. november.

En 34-årig mand fra Aalborg blev idømt tre måneders betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste for at have hacket brugeres adgangsoplysninger til TV 2 PLAY med henblik på at downloade indhold og uploade det til ulovlige tjenester. Derudover er han også dømt for at have deltaget i driften af DanishBytes herunder IT-support, aktiv i fildeling og upload af indhold. Den dømte fik også konfiskeret IT-udstyr. Retten i Aalborg, 14. november

Litteratur

Litteraturkrænkelser er et omfattende problem i Danmark – især i det danske studiemiljø, hvor digitale lærebøger bliver delt ulovligt. Udover salg og deling af digitale lærebøger danskere imellem omfatter krænkelser på litteraturområdet også internationale hjemmesider, der ulovligt tilbyder litteratur, som RettighedsAlliancen løbende søger at blokere. Igennem 2022 har vi desuden fået mere fokus på hacking af almindelige danskeres mails og passwords til litteraturtjenester med henblik på videresalg af oplysningerne.

Direktør Maria Fredenslund

fortæller om ulovlig deling af studiebøger

Overblik og status

HALVDELEN AF DANSKE STUDERENDE, der benytter sig af digitale lærebøger, har anskaffet sig mindst én på ulovlig vis. Det viser en undersøgelse gennemført i januar 2023 af Epinion på vegne af RettighedsAlliancen. Derudover viser undersøgelsen, at anskaffelsen af disse ulovlige digitale kopier af lærebøger ofte bliver anskaffet i det nære miljø på studiet. Det vil sige gennem venner, medstuderende,

tutorer eller undervisere. Dette vidner om et omfattende problem i de danske studiemiljøer. Slående er det også, at 70% af de adspurgte i undersøgelsen finder det acceptabelt at dele ulovlige kopier af lærebøger med hinanden, hvilket vidner om en norm på de danske studier, der kræver en overordnet kulturændring for at komme problemet til livs.

RettighedsAlliancen er til stede på platforme som Facebook og DBA, hvor vi monitorerer ulovligt salg og deling af lærebøger. Antallet af sager, som RettighedsAlliancen har registreret i 2022, er faldet drastisk sammenlignet med tidligere år. Årsagen til dette er, at forbruget af ulovlige lærebøger er flyttet til lukkede fora som chatbeskeder osv., hvor det er vanskeligere at efterforske frem for åbne platforme som Facebook-grupper og markedspladser. Til trods for branchens og RettighedsAlliancens store indsats for at bekæmpe ulovlig deling af digitale

lærebøger, er det stadig omfattende. Epinions undersøgelse er den fjerde af slagsen, som viser, at udfordringerne med ulovlig kopiering af lærebøger stadig er tårnhøje. Derfor arbejder RettighedsAlliancen intensivt med at få involveret uddannelsesinstitutionerne i arbejdet med både at oplyse og sanktionere over for de studerende, der bryder loven ved at dele lærebøger ulovligt.

Dette gør RettighedsAlliancen blandt andet gennem kampagnen Os Det Elsker Viden.

Graf 11) Hovedresultaterne fra Epinions undersøgelse om studerendes anskaffelse af digitale lærebøger

© Jessica Ruscello

RETTIGHEDSALLIANCENS KAMPAGNE

Os Der Elsker Viden er en central del af arbejdet med oplysning og ulovlig deling af digitale lærebøger og har igen i år kørt i perioderne omkring studie- og semesterstart. Da de studerende i disse perioder er ude og erhverve sig nye lærebøger til det kommende semester, har vi fokuseret kampagnen omkring disse to perioder.

Selve kampagnen har til formål at oplyse de danske studerende om konsekvenserne ved ulovlig deling af lærebøger, og hvordan de træffer de lovlige valg, når lærebøger skal købes hjem. De studerende bliver gennem kampagnen mindet om konsekvenser, der både tæller de personlige, som dækker over bøder, erstatningskrav og

eventuel

plet på straffeattesten, samt de økonomiske konsekvenser, der er for forlag og forfatter, som i sidste ende kan koste på de danske uddannelsers kvalitet. I 2022 har RettighedsAlliancen haft stort fokus på at få engageret uddannelsesinstitutionerne i Os Der Elsker Viden, da de har gode forudsætninger for at nå de studerende mere direkte med kampagnens budskaber. I juni afholdte

RettighedsAlliancen et seminar med fokus på omfanget, udfordringerne og konsekvenserne ved ulovlig deling af lærebøger. Vi inviterede alle større uddannelsesinstitutioner, og der var stor opbakning og deltagelse fra institutionerne. Der var 70 deltagere i seminaret, hvor 18 forskellige institutioner var repræsenteret. Seminaret afstedkom en god og konstruktiv dialog, som medførte en række konkrete forslag og ideer, der udmøntede sig i en materialepakke til brug ved semesterstart på uddannelsesinstitutionerne. Materialepakken bestod af konkrete forslag til, hvordan man som institution kan sætte ind over for ulovlig deling af lærebøger.

Os Der Elsker Viden nåede i august ud til 173.000 personer på Facebook og Instagram, og vi oplevede en god aktivitet fra uddannelsesinstitutionerne og andre interessenter, der delte kampagnens budskaber på sociale medier, infoskærme på selve uddannelsesinstitutionerne og gennem præsentationer ved studiestart. Derudover fik Os Der Elsker Viden også medieomtale hvor Perspektiv, Uniavisen og CBSwire bragte artikler om Os Der Elsker Viden og problematikken med ulovlige deling af digitale lærebøger.

Os Der Elsker Viden

Nota

I 2022 HAR RETTIGHEDSALLIANCEN

også haft fokus på ulovlig deling af lærebøger fra Nota, som er digitale lærebøger forbeholdt studerende med læsevanskeligheder. Som nedenstående grafik fra Epinions undersøgelse viser, er ulovlig deling af disse også et omfattende problem.

I forbindelse med RettighedsAlliancens egen monitorering og efterforskning af ulovlig deling af lærebøger ser vi, at 59% af kilderne til ulovlig kopiering stammer fra Notas platform. Dette er med til at understøtte Epinion-undersøgelsens resultater, der viser, at ulovlig deling af Nota-filer er en stor udfordring.

Billede 2: Epinions undersøgelse om ulovlig deling af Nota-filer

Sager

• En sag mod en kvindelig sygeplejerskestuderende fra VIA University College i Aarhus blev afsluttet med et bødeforlæg på 5.000 kr. samt konfiskering af 1.830 kr. for at have udbudt og solgt ikke færre end 47 forskellige digitale lærebøger –herunder indscannede fysiske lærebøger, i-bøger samt NOTA-udgaver.

• En 28-årig mand blev idømt 60 dages betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste for at have downloadet og uploadet indhold til DanishBytes, der tæller både film, serier, tv-indhold, musik og bøger, herunder tegneserier og lydbøger. Foruden fængselsstraf lød dommen på konfiskering af en stationær PC samt erstatningskrav på 5.000 kr.

• En 26-årig mand blev idømt 10 dages betinget fængsel for at have udbudt 29 ulovlige pdf’er af lærebøger til salg på DBA i perioden januar til august 2018, hvor der fandt 15 transaktioner med købere sted. Foruden fængselsstraf lød dommen også på konfiskering af 2.245 kr. og en erstatning på 5.000 kr. Retten i Horsens, 5. januar 2023

Musik

Overblik og status

Tal fra Dansk Erhvervs undersøgelse ”Ulovlig streaming og download 2022” viser, at 3% af danskerne har streamet eller downloadet musik ulovligt inden for de sidste 12 måneder.

Den ulovlige streaming og download af musik har i højere grad rykket sig over på sociale medier.

Undersøgelsen fra Dansk Erhverv viser, at dem, der forbruger musik ulovligt, gør det primært gennem YouTube og via private chatfunktioner som Messenger og Whatsapp, mens ulovlig deling af musik på sociale medier som Snapchat og TikTok også er en udfordring. Grunden til at YouTube er højdespringeren, skal måske findes i, at der dels bliver uploadet ulovlig musik til tjenesten, og dels, at der findes YouTube-convertere (også kaldet stream ripping, som bliver beskrevet senere), hvor brugere kan uploade et YouTube-link til en given tjeneste, der dernæst kan konvertere linket til en ulovlig mp3-fil. Alle disse tjenester er udtryk for samme tendens, som tilfældet er med film og serier: Det ulovlige marked rykker i højere grad fra lukkede, ulovlige fildelingstjenester til åbne og lovlige onlinedelingsplatforme.

Cyberlockers

RETTIGHEDSALLIANCEN HAR I 2022 haft fokus på brugen af såkaldte cyberlockers til ulovlig deling af musik. Cyberlockers er en form for cloud, der giver brugere mulighed for at uploade, opbevare og dele indhold i en centraliseret online server, der bliver styret af ejeren af hjemmesiden. Cyberlockers genererer et unikt URL-link eller nogle gange flere, der giver adgang til en uploadet fil, som derefter giver brugere mulighed for at downloade eller streame indholdet. I sig selv er cyberlockers ikke ulovlige, men det ses ofte som en mulighed for at dele ulovligt indhold. I forhold til ulovlig deling af musik har International Federation of the Phonographic Industry (IFPI) indsendt deres anbefalinger til EU’s kommende Counterfeit and Piracy Watchlist, hvor det fremgår, at cyberlockers er steget i popularitet. Derudover understreger

IFPIs anbefalinger også, at EU holder

øje med flere platforme, der i sig selv er lovlige, men bliver brugt til at dele ulovligt indhold – på samme måde som det ses i Danmark gennem sociale medier – der tæller Discord, Reddit, Twitter og Telegram.

IFPI rapporterer, at cyberlockers stadig er en væsentlig distributionskanal for ulovlig deling af musik. Problemet ligger især i, at cyberlockers er en primær kanal for deling af uudgivet musik, hvilket er et stort problem for musikbranchen, da dette kan have store økonomiske konsekvenser.

Stream ripping-tjenester

ALLEREDE I 2018 blev den første stream ripping-tjeneste dømt ulovlig og blokeret. RettighedsAlliancen førte sagen på vegne af IFPI, KODA, Dansk Artist Forbund og Dansk Musiker Forbund, og dommen var den første på verdensplan. Siden har RettighedsAlliancen løbende ført en række blokeringssager om stream ripping-tjenester. Men de er stadig et stort problem.

”Stream ripping” er en teknik, der muliggør download af permanente kopier fra lovlige musiksider – typisk vil det fx være musikvideoer fra YouTube, der ulovligt bliver konverteret til mp3-filer gennem stream ripping-tjenester. RettighedsAlliancen har stort fokus på stream ripping-tjenester og har i 2022 arbejdet på en blokeringssag, der indledes i starten af 2023.

Sager

Svindelannoncer

ET STORT FOKUSOMRÅDE

for RettighedsAlliancen i 2022 har været svindelannoncer på sociale medier, hvor kendte danskere og brands bliver misbrugt til at snyde almindelige danskere til fx at tro, de investerer i bitcoins eller på anden måde snyde dem til at udlevere private informationer. Ikke nok med at det skader den almindelige dansker, så går det også udover danske artister, og her er musikere bestemt også i risiko. Dels krænker brugen af billeder af artisterne til disse svindelannoncer selve artisterne rettigheder, men det skader også deres image over for fans. Derfor er det et problem, som RettighedsAlliancen har stort fokus på, og som vi arbejder videre med i 2023, hvor vi i starten af året bl.a. vil afholde webinarer med fokus på identitetsmisbrug af danske artister.

En 28-årig mand blev idømt 60 dages betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste for at have downloadet og uploadet indhold til DanishBytes, der tæller både film, serier, tv-indhold, musik og bøger, herunder tegneserier og lydbøger. Foruden fængselsstraf lød dommen på konfiskering af en stationær PC samt erstatningskrav på 5.000 kr.

© Denise Jans

© Anthony Delanoix

Undervisningsinitiativer

RettighedsAlliancen arbejder kontinuerligt på at oplyse danskerne om betydningen af rettigheder, og det starter allerede når børnene går i skole. 2022 har budt på flere tiltag, der skal være med til at få viden om rettigheder i en digital verden ud til børn og unge på danske folkeskoler samt lærerne, der skal rustes til at kunne undervise i respekt for rettigheder. Derfor har RettighedsAlliancen i samarbejde med Lommefilm gennemført en filmkonkurrence for folkeskoleelever, og nok så vigtigt har vi igangsat et undervisningsforløb, der er målrettet kommende folkeskolelærere og studerende på landets professionshøjskoler. Filmkonkurrencen blev gennemført i 2022 og undervisning af lærerstuderende fortsætter i 2023.

komplicerede problemstillinger som ophavsret og samtykke og dermed give dem en forståelse for, hvorfor vi skal værne om de indholdsprodukter, som kreative aktører investerer tid, energi og penge i. Det resulterede i 102 film, hvor den heldige vinderklasse vandt en tur til Nordisk Film med rundvisning, frokost og biograftur. Filmkonkurrencen blev støttet af Kulturministeriet, Det Danske Filminstitut og Producent Rettigheder Danmark, og var en del af initiativet Share With Care.

Derudover afholdte RettighedsAlliancen i samarbejde med Lommefilm

I FORÅRET 2022 IVÆRKSATTE

RettighedsAlliancen i samarbejde med Lommefilm en landsdækkende filmkonkurrence for folkeskoleklasser i mellemtrinnet. 25 skoleklasser deltog, og med udgangspunkt i undervisningsforløbet ’Del – med omtanke’ kæmpede de om at lave den bedste film om emnet rettigheder, og hvorfor man skal passe på egne og andres rettigheder på internettet. Formålet med filmkonkurrence var at få danske skoleelever til at arbejde kreativt med

Filmkonkurrence i folkeskolen

tre workshops den 30. august på SVEND Filmdage. Med udgangspunkt i kampagnen Os Der Elsker Film blev tre skoleklasser taget igennem halvanden times workshop, hvor de blev klædt på med mere viden om de konsekvenser, det har, når man ser film ulovlig – både for dem selv, men også i høj grad for den danske filmbranche. Også her skulle eleverne være kreative og producere en alternativ reklamefilm for Os Der Elsker Film med inspiration fra kampagnens egen reklamefilm. Til slut på dagen blev den bedste og mest kreative film kåret, og vinderklassen vandt en tur i biografen.

2022 VAR OGSÅ ÅRET, hvor RettighedsAlliancens undervisningsforløb TRAIN blev igangsat med sin første workshop. I takt med internettets kontinuerlige udvikling ses der et stort behov for at oplyse nye generationer om, hvordan digitalt indhold skal tilgås med respekt og omtanke. RettighedsAlliancen finder det afgørende, at dette bliver en naturlig del af undervisningen i den danske folkeskole. Forløbet har derfor til formål at undervise lærerstuderende på landets professionshøjskoler om IP-rettigheder og give dem redskaberne til at kunne undervise om dette i folkeskolen samt fremme et lovligt forbrug af digitalt indhold. TRAIN er støttet af Kulturministeriet og Dreyers Fond og tilrettelagt i samarbejde med Copydan Tekst & Node, Copydan AVU-medier, Hans Reitzels Forlag og professor i ophavsret Morten Rosenmeier.

Første TRAIN-workshop fandt sted på professionshøjskolen UC Syd i Esbjerg i december 2022. Det er den første af fem planlagte workshops, der strækker sig videre ind i 2023. Dermed er TRAIN efter planlægning og udvikling af kompendium og præsentationsmateriale sat i gang. Materialet er udformet således, at undervisere for kommende lærerstuderende vil kunne benytte sig af materialet uden deltagelse fra RettighedsAlliancen, og dermed er det også hensigten, at undervisningsforløbet på sigt skal kunne gentages med nye årgange og uddannelsesinstitutioner.

TRAIN

© Fahrul Azmi

Arrangementer

RettighedsAlliancen har i 2022 afholdt der dækker over både webinarer, seminarer har oplyst om det ulovlige marked, beskyttelse RettighedsAlliancens arbejde.

• Møde om Dialogforum i samarbejde

• RettighedsAlliancen engagerede sig 2022 (Internet Governance Forum) med Erhvervsstyrelsen som arrangør,

• Gå hjem-møde om det ulovlige marked,

• Seminar om ulovlig deling af studiebøger 8. juni

• 3 webinarer i samarbejde med Dansk håndhævelse af designrettigheder

• UBVA-symposium om IPR-beskyttelse symposium holdt RettighedsAlliancens oplæg, der gik i dybden med IPR-krænkelser

• Seminar hos Kromann Reumert om ansvar for et lovligt internet, 17. november

Arrangementer

afholdt en lang række arrangementer, seminarer og medlemsmøder, som beskyttelse af rettigheder og

samarbejde med Kulturministeriet, 11. marts

sig i tilrettelæggelsen af Dansk IGF halvdagsseminar hos Dansk Industri arrangør, 10. maj

marked, i samarbejde med DFI, 31. maj studiebøger hos Dansk Forfatterforening,

Dansk Industri om beskyttelse og

IPR-beskyttelse af arkitektur og design. Til dette RettighedsAlliancens direktør Maria Fredenslund et IPR-krænkelser og straf. 3. november

om regulering af tech-selskabernes november