2 minute read

Musik

Overblik og status

Tal fra Dansk Erhvervs undersøgelse ”Ulovlig streaming og download 2022” viser, at 3% af danskerne har streamet eller downloadet musik ulovligt inden for de sidste 12 måneder.

Advertisement

Den ulovlige streaming og download af musik har i højere grad rykket sig over på sociale medier.

Undersøgelsen fra Dansk Erhverv viser, at dem, der forbruger musik ulovligt, gør det primært gennem YouTube og via private chatfunktioner som Messenger og Whatsapp, mens ulovlig deling af musik på sociale medier som Snapchat og TikTok også er en udfordring. Grunden til at YouTube er højdespringeren, skal måske findes i, at der dels bliver uploadet ulovlig musik til tjenesten, og dels, at der findes YouTube-convertere (også kaldet stream ripping, som bliver beskrevet senere), hvor brugere kan uploade et YouTube-link til en given tjeneste, der dernæst kan konvertere linket til en ulovlig mp3-fil. Alle disse tjenester er udtryk for samme tendens, som tilfældet er med film og serier: Det ulovlige marked rykker i højere grad fra lukkede, ulovlige fildelingstjenester til åbne og lovlige onlinedelingsplatforme.

Cyberlockers

RETTIGHEDSALLIANCEN HAR I 2022 haft fokus på brugen af såkaldte cyberlockers til ulovlig deling af musik. Cyberlockers er en form for cloud, der giver brugere mulighed for at uploade, opbevare og dele indhold i en centraliseret online server, der bliver styret af ejeren af hjemmesiden. Cyberlockers genererer et unikt URL-link eller nogle gange flere, der giver adgang til en uploadet fil, som derefter giver brugere mulighed for at downloade eller streame indholdet. I sig selv er cyberlockers ikke ulovlige, men det ses ofte som en mulighed for at dele ulovligt indhold. I forhold til ulovlig deling af musik har International Federation of the Phonographic Industry (IFPI) indsendt deres anbefalinger til EU’s kommende Counterfeit and Piracy Watchlist, hvor det fremgår, at cyberlockers er steget i popularitet. Derudover understreger

IFPIs anbefalinger også, at EU holder øje med flere platforme, der i sig selv er lovlige, men bliver brugt til at dele ulovligt indhold – på samme måde som det ses i Danmark gennem sociale medier – der tæller Discord, Reddit, Twitter og Telegram.

IFPI rapporterer, at cyberlockers stadig er en væsentlig distributionskanal for ulovlig deling af musik. Problemet ligger især i, at cyberlockers er en primær kanal for deling af uudgivet musik, hvilket er et stort problem for musikbranchen, da dette kan have store økonomiske konsekvenser.

Stream ripping-tjenester

ALLEREDE I 2018 blev den første stream ripping-tjeneste dømt ulovlig og blokeret. RettighedsAlliancen førte sagen på vegne af IFPI, KODA, Dansk Artist Forbund og Dansk Musiker Forbund, og dommen var den første på verdensplan. Siden har RettighedsAlliancen løbende ført en række blokeringssager om stream ripping-tjenester. Men de er stadig et stort problem.

”Stream ripping” er en teknik, der muliggør download af permanente kopier fra lovlige musiksider – typisk vil det fx være musikvideoer fra YouTube, der ulovligt bliver konverteret til mp3-filer gennem stream ripping-tjenester. RettighedsAlliancen har stort fokus på stream ripping-tjenester og har i 2022 arbejdet på en blokeringssag, der indledes i starten af 2023.

Sager

Svindelannoncer

Et Stort Fokusomr De

for RettighedsAlliancen i 2022 har været svindelannoncer på sociale medier, hvor kendte danskere og brands bliver misbrugt til at snyde almindelige danskere til fx at investere i bitcoins eller på anden måde snyde dem til at udlevere private informationer. Ikke nok med at det skader den almindelige dansker, så går det også udover danske artister, og her er musikere bestemt også i risiko. Dels krænker brugen af billeder af artisterne til disse svindelannoncer selve artisterne rettigheder, men det skader også deres image over for fans. Derfor er det et problem, som RettighedsAlliancen har stort fokus på, og som vi arbejder videre med i 2023, hvor vi i starten af året bl.a. vil afholde webinarer med fokus på identitetsmisbrug af danske artister.

En 28-årig mand blev idømt 60 dages betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste for at have downloadet og uploadet indhold til DanishBytes, der tæller både film, serier, tv-indhold, musik og bøger, herunder tegneserier og lydbøger. Foruden fængselsstraf lød dommen på konfiskering af en stationær PC samt erstatningskrav på 5.000 kr.

This article is from: