3 minute read

Design

RettighedsAlliancen arbejder fokuseret på at forhindre rettighedskrænkelser i den danske designbranche. Området har høj prioritet, og RettighedsAlliancen arbejder både med konkrete sager og krænkelser samt politisk med at sætte problematikken med designkopier på den politiske dagsorden. De konkrete krænkelser finder sted dels på hjemmesider, der tilbyder ulovlige kopiprodukter af dansk design. Sådanne hjemmesider blokerer RettighedsAlliancen løbende. Dels findes der dedikerede salgsplatforme som DBA og Facebook Marketplace, hvor ulovlige kopier sælges, og derudover kan krænkelser også ske ved ulovlig visning af kopiprodukter – eksempelvis i tilfælde hvor en restaurant har indkøbt kopier af danske designmøbler til inventaret. På Facebook og Instagram fjerner vi ligeledes annoncer fra udenlandske hjemmesider, der tilbyder ulovlige kopier. I disse og mange andre tilfælde kan RettighedsAlliancen hjælpe, hvis der finder krænkelser sted. I de følgende afsnit vil vi dykke ned i konkrete eksempler på rettighedskrænkelser, sager og de tiltag, som RettighedsAlliancen tager i brug i forbindelse med håndhævelse af designrettigheder.

Overblik og status

Advertisement

YOUGOV GENNEMFØRTE for et par år tilbage en undersøgelse for RettighedsAlliancen om danskernes køb af kopier af danske designklassikere. Tallene viste, at 11% af danskerne har købt kopier af danske designklassikere inden for de seneste fem år, mens 19% forventer at købe inden for de næste to år. Desuden viste undersøgelsen, at de største salgskanaler for kopier af danske designklassikere blandt andet er på DBA og på Facebook, hvilket har foranlediget, at vi har intensiveret efterforskningen på disse platforme. Det har også givet afsæt for en oplysningskampagne, Os Der Elsker Originaler.

OS DER ELSKER ORIGINALER er en oplysningskampagne, der har til formål at oplyse danskerne om regler og konsekvenser angående køb og salg af designkopier. Ligesom RettighedsAlliancens øvrige kampagner vil Os Der Elsker Originaler anerkende fremfor at skræmme, og kampagnen har som mål at motivere den enkelte til at vælge originalt dansk design og værne om vores identitet som designnation. Kampagnen vil desuden oplyse om de personlige grunde til at fravælge kopidesign, som både angår sikkerhedshensyn for forbrugeren og CSR-perspektiver i produktionen.

I 2022 har arbejdet med Os Der Elsker

Originaler primært stået i finansieringens tegn. Indtil videre er kampagnen støttet af Dreyers Fond og Træet Uddannelses- og Udviklingsfond, mens de sidste finansieringer forventes at være på plads i første kvartal af 2023, hvorefter opstarten på kampagnen vil begynde.

Håndhævelse

PÅ HÅNDHÆVELSESFRONTEN har 2022

budt på en lang række nedtagninger af annoncer for salg af ulovlige kopier af dansk design. På DBA har nedtagningerne været af en mere manuel karakter, hvor vi løbende holder øje med annoncer for RettighedsAlliancens medlemmers produkter, og om der er tale om kopier. Finder vi disse, kontakter vi DBA, der tager annoncerne ned. På Facebook derimod er systemet blevet automatiseret og stærkt effektiviseret i 2022. I kraft af implementeringen af EU’s ophavsretsdirektiv i dansk lovgivning er indholdstjenester forpligtet til at sikre, at det kun er lovligt indhold, der må ligge på deres platforme. Dette har resulteret i, at RettighedsAlliancen i 2021 fik adgang til en række værktøjer, der kan tage ulovligt indhold og annoncer ned, hvor disse i 2022 er blevet kraftigt forbedret. Hidtil er monitoreringen af annoncer sket manuelt ved, at RettighedsAlliancen har holdt øje med offentlige Facebook-grupper med salgsannoncer, hvor vi så har kontaktet de brugere, der har udbudt ulovlige kopier, og bedt dem om at tage dem ned. I 2022 har Facebook stillet nedtagningsværktøjer til rådighed for RettighedsAlliancen. Disse værktøjer giver os mulighed for at søge bredere og mere automatiseret på tværs af hele platformen med blot enkelte søgeord, der så vil registrere samtlige offentlige annoncer – både i grupper og på Facebook Marketplace – hvorefter RettighedsAlliancen har mulighed for at forholde sig til lovligheden af disse annoncer.

Dette har resulteret i en kraftig stigning i antallet af annoncer, som RettighedsAlliancen har taget ned fra Facebook i 2022. I alt er der blevet rapporteret 4.760 annoncer, hvor 97% af disse ender med, at produktannoncerne bliver taget ned. På DBA, hvor nedtagningerne er mere manuelle, har RettighedsAlliancen i 2022 haft 201 sager. Ser vi samlet på begge tal, er det slående, at antallet af nedtagninger er næsten tidoblet fra 2021.

I 2022 har RettighedsAlliancen ligeledes intensiveret samarbejdet med toldmyndighederne om at finde kopivarer, der bliver importeret til Danmark bl.a. gennem et toldark, der skal gøre det nemmere for tolderne at genkende kopier af medlemmernes produkter. Myndighedernes involvering er vigtig, og told er et godt eksempel på, at dialog kan forbedre håndhævelsen.

Bestyrelsespost hos foreningen bag DesignNævnet

Rettighedsalliancen Indtr Dte

som associeret medlem af Foreningen for Retsbeskyttelse af Arkitektur, Design og Kunsthåndværk. Foreningen er etableret af FAOD (Forbundet Arkitekter og Designere), DKoD (Danske Kunsthåndværkere & Designere), Design Danmark, Akademikerne/UBVA, Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Foreningen står bag og driver DesignNævnet og Responsumudvalget. DesignNævnet behandler sager om designkrænkelser. Disse sager kan være, om et eller flere værker er beskyttet ifølge lovgivningen, og/ eller om der er sket en krænkelse af beskyttelsen. Responsumudvalget behandler sager, der beskæftiger sig med, om et værk er beskyttet af lovgivningen, uden at beskyttelsen nødvendigvis er krænket i en konkret sag.

Medlemskabet er et signifikant fremskridt i arbejdet med beskyttelse og håndhævelse af designrettigheder, da foreningens arbejdsfelt har stor betydning for RettighedsAlliancens medlemmer.

RettighedsAlliancen ønsker at bidrage til at gøre det lettere for designere og virksomheder at få prøvet sager om krænkelser af deres design. Samtidig er der behov for at undersøge om de domme, der faktisk når igennem retssystemet i dag, reelt har en afskrækkende effekt. Meget taler for at det ikke er tilfældet. Dette er emner, som RettighedsAlliancen har taget fat på og arbejder videre med i 2023.

I videoen kan du høre mere om designmedlemmers oplevelse af RettighedsAlliancens indsats på designområdet.

This article is from: