Hvad er IPTV?

IPTV (INTERNET PROTOCOL TELEVISION) er i udgangspunktet en lovlig måde at få et tv-signal gennem sin internetforbindelse – enten via internetkabel eller Wi-Fi. I dag tilbyder de fleste tv-udbydere abonnementer på IPTV, der gør det muligt bl.a. at spole i programmer, tilgå streamingtjenester og se live-tv. IPTV bliver først ulovligt, når udbyderen af et abonnement ikke har indgået officielle licensaftaler med de tv-kanaler og streamingtjenester, der tilbydes. Uden licensaftaler tilbydes brugeren altså ulovlig adgang til indholdet og for en pris, der oftest ligger langt under den lovlige markedspris. De ulovlige abonnementer kobles op på apps, der kan tilgås via smartphones, computere og smart-tv, men RettighedsAlliancen ser også, at forhandlere af ulovlig IPTV tilbyder fysiske tv-bokse, hvor de ulovlige apps er præinstallerede.

Graf 8) Data fra Mediavision om danskernes forbrug af Ulovligt IPTV, hvor det også fremgår, hvilke typer af indhold, der bliver streamet

Håndhævelse

Rettighedsalliancen Har

I 2022 haft fokus på at fjerne ulovligt indhold på lovlige onlinedelingsplatforme – især på film- og serieområdet. Vi bruger en række nedtagningsværktøjer hos Meta (Facebook og Instagram) og Google (YouTube), som vi ligeledes har samarbejdet med om løbende at videreudvikle. Disse er med til at forhindre at ulovligt indhold deles på disse platforme. Dette er sket på baggrund af implementeringen af EU’s ophavsretsdirektiv i dansk lovgivning, og RettighedsAlliancens initiativ til et Artikel 17-forum, hvor samarbejdet med platformene videreudvikles (læs mere side 14).

Brugen af nedtagningsværktøjerne på Meta og Googles platforme har været effektive. Ser vi alene på YouTube har

RettighedsAlliancen i 2022 blokeret for upload af 4.264 ulovlige film i alt, hvor 13 af disse har modtaget brugerprotester over blokeringerne. Dette svarer til, at 0,3% af blokeringerne på YouTube er blevet opponeret imod. 4 af protesterne blev opretholdt, mens de resterende 9 blev frigivet tilbage til brugeren. Ofte skyldes dette, at der er tale om eksempelvis trailere til film, som de pågældende brugere eller selskaber har rettigheder til at vise.

På Facebook blev der i 2022 blokeret for upload af 91.605 film, der er produceret af RettighedsAlliancens medlemmer. Af disse er der blevet protesteret over 28 af blokeringerne, hvilket svarer til 0,03%. 100% af blokeringerne er blevet opretholdt på Facebook.

I forbindelse med brugerprotester over blokeringer har Facebook en række prædefinerede årsager, som brugerne kan vælge imellem som forklaring på protesten. Disse prædefinerede årsager er dog problematiske, da de kan være med til at fremme flere protester over blokeringer, da det via denne mulighed er meget nemmere at protestere.

Vi kan se, at næsten halvdelen af brugerne, der protesterer mod blokeringerne, vælger en mulighed, hvor der konkret bliver skrevet om lovligt brug af indhold ved ”fair use”. I USA er fair use en del af loven, hvori det bliver beskrevet, at det er lovligt at bruge ophavsretsbeskyttet indhold uden tilladelse, hvis det er i begrænset omfang. Denne lov findes ikke i Danmark, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor nogle brugere på Facebook protesterer over blokeringerne af ulovligt uploadet dansk indhold på det sociale medie.

RettighedsAlliancen oplever overordnet set, at værktøjerne fungerer efter hensigten, og der hersker god dialog med platformene, når det kommer til optimering og videreudvikling af værktøjerne. Værktøjernes effektivitet og nytte er et element, som RettighedsAlliancen vil tage med sig ind i 2023, hvor arbejdet for at få andre onlinedelingsplatforme til at udvikle lignende værktøjer forsætter.

2022 BØD PÅ EN REVIDERING af Teleindustriens og RettighedsAlliancens Code of Conduct med henblik på at effektivisere blokeringssystemet, som beskrevet på side 13. Et eksempel på, hvor effektivt blokeringssystemet er, er, at vi i 2022 har fået blokeret for otte mirror sites til tjenester, der tilbyder ulovlige links til sportsbegivenheder. Netop blokering af ulovlige sider, der tilbyder streaming af livesport, er et område, som RettighedsAlliancen kommer til at se nærmere på, da data fra Similarweb viser, at de 20 mest populære ulovlige tjenester, der tilbyder links til livesport, har mere end 1 million månedlige besøg fra danske IP-adresser.

2019 anlagde RettighedsAlliancen sagen om blokering af ti ulovlige sider med links til fodboldkampe og andre sportsbegivenheder. Virksomheden bag en af de ti tjenester, der blev blokeret, Puerto 80, protesterede mod blokeringen, hvilket førte til en retssag om denne tjeneste. ved navn Rojadirecta.

Blokeringssystemets effektivitet ses også i en retssag, som RettighedsAlliancen sammen med den spanske fodboldorganisation La Liga har ført i 2022. Allerede i

Efter RettighedsAlliancen og La Liga fik medhold i sagen om blokering af tjenesten som et ”foreløbigt retsmiddel” i både byret og landsret, kørte sagen som en ”opfølgende retssag” i december 2022 i Retten på Frederiksberg. Her fik RettighedsAlliancen og La Liga igen medhold i sagen.

Den seneste dom understreger, at Puerto 80, ved at gøre links til livefodbold tilgængelige på Rojadirecta, har krænket La Ligas ophavsret. Dermed blev det for første gang i dansk ret slået fast, at optagelser af La Ligas fodboldkampe er beskyttet efter ophavsretslovens §1 som filmværker. Det blev ydermere afgjort, at Puerto 80, som konsekvens af de ulovlige aktiviteter på Rojadirecta, skal tåle den blokering, som er pålagt Telenor. Netop denne sidste del af dommen er blevet anket af Puerto 80 til Landsretten.

Denne sag er med til at understrege, hvor vigtig blokeringssystemet er. Samtidig har sagen været et vigtigt bidrag til at trykprøve de processer, der er i det danske blokeringssystem.