Status på det ulovlige marked

- Tendenser og omfang

Data og viden om tendenser, adfærd og udviklinger på det ulovlige marked er afgørende for RettighedsAlliancens arbejde i kampen for bedre vilkår for kreativt indhold på nettet. Data og viden om både danskernes brug af ulovligt indhold og tendenser på det ulovlige marked giver RettighedsAlliancen indsigt i, hvor der skal sættes ind, og hvorledes vores aktiviteter skal tilpasses de aktuelle tilstande. Dette forhold mellem grundige undersøgelser og målrettet arbejde har gjort RettighedsAlliancen til førende ekspert og pioner indenfor beskyttelse af rettigheder og udvikling af håndhævelsesindsatser.

RETTIGHEDSALLIANCENS ARBEJDE med og kamp mod det ulovlige marked spænder sig over en række områder inden for den kreative branche, som dækker over film, serier, IPTV, design, litteratur, herunder lærebøger, og musik. Indenfor alle områderne forsøger vi at belyse, hvilke tendenser og udviklinger der er, og hvordan danskernes adfærd og forbrug er. Vores data kommer fra forskellige brugerundersøgelser såvel som egen monitorering og efterforskning, der hver især er med til at give et billede af tendenser og adfærd indenfor de områder, RettighedsAlliancen arbejder med. De kommende, indledende afsnit vil give et mere generelt billede af det ulovlige marked og danskernes adfærd, mens specifikke data for de forskellige områder vil blive gennemgået senere under de enkelte indholdsområder.

© Ilya Pavlov

KORT om det ulovlige marked

* 580.000 danskere ser film og serier ulovligt

* 40% af de film, der bliver set ulovligt, er danske produktioner

* Mere end 70% af danskerne, som streamer ulovligt, gør det via Facebook, Youtube eller begge dele

* 125.000 husstande benytter sig af ulovligt IPTV

* Hver anden danske studerende, der bruger digitale lærebøger, har mindst én gang benyttet sig af ulovlige digitale lærebøger

* 68% af danske studerende finder det acceptabelt at dele digitale lærebøger ulovligt

Graf 1) Udvikling i trafikken til blokerede ulovlige hjemmesider i 2022. Udviklingen vises i % med januar 2022 som udgangspunkt (= 100%)

FOR AT KUNNE MÅLE TRAFIKKEN til ulovlige hjemmesider benytter RettighedsAlliancen sig af data fra Similarweb, der er et værktøj, som kan estimere besøgstal på hjemmesider. Via Similarweb holder vi på månedsbasis øje med udviklingen i trafikken til de blokerede, ulovlige hjemmesider, som RettighedsAlliancen kender til.

DATA FRA SIMILARWEB viser den samlede udvikling i antallet af danske besøg til ulovlige, blokerede hjemmesider i 2022, hvilket kan ses i ovenstående graf. Her ses det, at der i 2022 er sket et fald i antallet af besøg på ulovlige, blokerede hjemmesider på 40%. Der er flere forskellige årsager til faldet i besøgstal til de ulovlige sider.

Noget af årsagen til dette fald skal findes i, at der i 2022 er sket en revidering af Code of Conduct (læs mere side 13), som har medvirket til, at blokeringer af mirror sites er blevet effektiviseret. Derudover er det ulovlige forbrug rykket fra ulovlige hjemmesider til lovlige onlinedelingsplatforme som Facebook og YouTube. En tredje årsagsforklaring til faldet på 40% er, at Similarweb udelukkende måler besøg fra danske IP-adresser, hvilket vil sige, at såfremt en dansk bruger gør brug af en VPN til at omgå blokering og derved tilgå ulovlige hjemmesider, så bliver besøget ikke målt med i Similarwebs data.

EFFEKTEN af den reviderede Code of Conduct ses tydeligt i grafen ovenfor. Revideringen fandt sted i september 2022, hvorfor der tydeligt ses en stigning i antallet af blokerede mirror sites. Mirror sites er et begreb, der dækker over kopier af eksisterende tjenester. Fra at have et gennemsnit på under 20 blokeringer af mirror sites pr. måned, er vi gået til i hvert fald at have fordoblet dette tal pr. måned og i november at have blokeret hele 160 mirror sites. Indsatsen i blokeringer af mirror sites er altså blevet forstærket i 2022.

Det ulovlige marked er i konstant udvikling og er i 2022 blevet meget mere fragmenteret, end vi har oplevet tidligere.

Vi oplever, at ulovligt indhold i stor stil findes på sociale medier, hvor indholdet deles på profiler, i private grupper og i chatbeskeder.

Derudover er ulovlig deling af kreativt indhold ikke det eneste felt, hvor RettighedsAlliancen i 2022 har set en bekymrende udvikling. Hacking af passwords til indholdstjenester og svindelannoncer, hvor medlemmer misbruges på sociale medier, er to tendenser, som RettighedsAlliancen har øget fokus på. De følgende afsnit vil beskrive disse tendenser.

Graf 3) Data fra Mediavision om udvikling i ulovlig streaming af film og serier via Facebook og YouTube i Danmark. De slørede grafer er for ulovlige tjenester, der ikke har relevans i denne sammenhæng

Sociale medier

Data fra Mediavision understreger, at markedet for ulovlig deling af kreativt indhold i særdeleshed er rykket over på lovlige sociale platforme. Mediavisions undersøgelse ”Nordic Piracy – Spring 2022” viser, hvilke platforme danskerne gør brug af til at tilgå ulovligt indhold. Det fremgår tydeligt, at lovlige tjenester som Facebook og YouTube er de mest populære veje til ulovligt indhold blandt danske pirater. Det er tæt på halvdelen af de danske pirater, der bruger YouTube til at tilgå ulovligt indhold. Lige så foruroligende ser det ud, når man ser på brugen af Facebook. Her er det hele 42% af de danske pirater, der bruger Facebook til at streame film og serier ulovligt. Det er en stigning på 11% siden 2021 og 20% siden 2020. Det er altså et problem i tydelig og stor vækst.

Kigger vi på Dansk Erhvervs tabel fra undersøgelsen ”Ulovlig streaming og download 2022” over hvilke typer af indhold, som de adspurgte har delt, modtaget eller deltaget i ulovlig streaming eller download af, står det klart at til trods for, at YouTube stadig generelt er det sociale medie, hvor mest deling af ulovligt indhold foregår, så er der et stigende problem med nyere sociale medier. Hele 33% af dem, der har modtaget, delt eller deltaget i ulovlig streaming og download af film og serier på sociale medier har gjort det via

TikTok, hvilket er en større procentdel end Facebook. Og Snapchat står for præcis samme procentdel som Facebook med 31%.

Disse tal viser, at ulovlig deling i høj grad er begyndt at rykke sig til sociale medier målrettet yngre personer som TikTok. Dette skyldes nok i høj grad, at det primært er unge mellem 15-29 år, der bruger sociale medier til ulovlig deling af indhold. Ydermere understreger disse tal, at meget af den ulovlige deling sker i private chatbeskeder, hvor RettighedsAlliancens monitorering og dermed håndhævelse er yderst vanskelig at foretage.

Tendensen med ulovligt indhold på lovlige sociale platforme er baggrunden for, at RettighedsAlliancen i 2022 har haft stor fokus på at få adgang til nedtagningsværktøjer hos platformene samt at etablere samarbejder med de platforme, som endnu ikke har automatiske nedtagningsværktøjer til rådighed. Vi oplever, at det gør en forskel, når der er effektive værktøjer til rådighed hos platformene, og det er et område, som vi forsætter med at fokusere på.

Læs mere om effekten af de automatiske værktøjer under de enkelte sektioner: Film, serier og tv-indhold: s. 20 Design: s. 16

Graf 4) Data fra Dansk Erhverv der viser hvilke platforme, der bliver streamet og/eller downloadet ulovligt fra

Password hacking foregår således, at danskeres adgangsoplysninger som e-mails og passwords hackes fra hjemmesider med lav beskyttelse, hvor de har brugerlogin, og for de fleste danskere genbruges mails og adgangskoder til mange forskellige tjenester, hvor der kræves login. Derefter bliver de hackede adgangsoplysninger afprøvet i programmer for at finde et match mellem password, mails og en given tjeneste. Er der et match, kan disse oplysninger ulovligt sælges videre.

I 2022 har RettighedsAlliancen derfor haft øget fokus på password hacking og ulovligt salg af danskeres adgangsoplysninger, som misbruges til at tilgå indholdstjenester som Netflix, Disney+, TV 2 PLAY, YouSee TV-pakker, dagblade og mange andre abonnementsbaserede tjenester. De hackede abonnementer bliver solgt videre til andre brugere væsentligt billigere end abonnementet normalt er. Der er altså tale om en kriminalitet, der ikke kun krænker danskernes personlige oplysninger, men også påvirker økonomien for danske tjenester med abonnementsservice. Monitoreringen af fora, hvor disse ulovlige adgange kan købes, viser, at der er tale om en meget organiseret form for kriminalitet. Ikke nok med at prisen er lav, så er der også et højt service- og effektivitetsniveau. Der er kort svartid og hurtig hjælp, hvis køberne af disse ulovlige oplysninger oplever problemer. Udover monitorering af hackerfora, hvor disse oplysninger bliver sat til salg, har RettighedsAlliancen i 2022 fået den første dansker dømt for hacking og salg af almindelige danskeres adgangsoplysninger til indholdstjenester, og flere sager følger i 2023.

Billede 1: Hvordan password hacking fungerer: Fra hacking af tennisklubbens hjemmeside til ulovligt salg af adgangsoplysninger til streamingtjenester

I2022 har RettighedsAlliancen ligeledes haft fokus på svindelannoncer på sociale medier som Facebook. Disse svindelannoncer udnytter og misbruger danske brands og kendte personer til at snyde danskerne for penge ved at bruge deres navne og billeder i annoncer, der lokker med eksempelvis investering i bitcoins, slankeprodukter og lignende.

Politiske initiativer og samarbejder

RettighedsAlliancen arbejder målrettet med at sætte beskyttelse af rettigheder på den politiske dagsorden. Den lynhurtige digitale udvikling udfordrer eksisterende lovgivning og organisering inden for myndigheder, politi mv. Derfor skal rettighedsbeskyttelse tænkes ind i både politiske aftaler, i myndighedernes organisering og arbejde og i samarbejdsaftaler mellem private aktører, så vi sikrer så effektiv håndtering af rettighedskrænkelser som muligt. De følgende afsnit viser, hvordan RettighedsAlliancen i 2022 aktivt har arbejdet på dette.

RettighedsAlliancen har i 2022 fået værktøjer til at nedtage svindelannoncer på Facebook. Værktøjet kan desværre ikke forhindre upload af svindelannoncerne, men vi kan med en manuel overvågning og indsats nedtage annoncerne. Erfaringen er dog, at de kriminelle, der står bag svindelannoncerne, hurtigt får annoncerne op igen, blot med en anden annoncør som afsender, så det er en kontinuerlig og stor indsats, der skal til på dette område.

SIDEN 2013 HAR RETTIGHEDSALLIANCEN, Kulturministeriet og Teleindustrien indgået i et samarbejde kaldet Share With Care, der har til formål enkelt og effektivt at blokere for ulovlige hjemmesider, guide forbrugerne til lovlige tjenester i deres søgen efter indhold og desuden generel brugeroplysning.

Omdrejningspunktet i blokeringssamarbejdet er en Code of Conduct-aftale, der i 2022 er blevet revideret med henblik på at gøre samarbejdet mere effektivt. Code of Conduct forpligter bl.a. Teleindustriens medlemmer til hurtigt og effektivt at blokere for tjenester, som er dømt ulovlige ved en domstol. Ved en blokering af en ulovlig tjeneste vil brugerne blive mødt af et ’blokeringsskilt’, når de forsøger at tilgå denne.

Seneste revision gør det muligt for internetudbyderne automatisk at hente en opdateret liste med sider, der skal blokeres, ligesom processen med at få dem blokeret er blevet hurtigere. Alle blokeringer sker på baggrund af en domstolsafgørelse, der forholder sig til, at den blokerede tjeneste er ulovlig.

Artikel 17-forum

I JUNI 2021 trådte den nye ophavsretslov i kraft og implementerede dermed EU’s ophavsretsdirektiv fra 2019, hvor især den del af artikel 17, der vedrører håndhævelse af rettigheder, har været af stor interesse for RettighedsAlliancen. Den nye lov pålægger online-delingsplatforme som Google og Facebook ansvar for at sikre, at det kun er lovligt indhold, der er tilgængeligt på deres respektive platforme. For at sikre dette skal online-delingsplatformene give rettighedshavere adgang til relevante og opdaterede værktøjer, der kan opdage og fjerne rettighedskrænkende indhold, dvs. indhold, hvor platformene ikke har indgået licensaftale.

I slutningen af 2021 tog RettighedsAlliancen initiativ til at etablere et frivilligt Artikel 17-forum, hvor platforme som Google, Facebook og TikTok deltager sammen med RettighedsAlliancen som repræsentant for danske rettighedshavere. Formålet med dette forum er, at man løbende kan følge op på adgangen til værktøjerne og tage eventuelle problemer i opløbet.

2022 markerede året, hvor RettighedsAlliancen har taget de nedtagningsværktøjer i brug, som Facebook og Google har stillet til rådighed. I den forbindelse har samarbejdet i Artikel 17-forum bidraget positivt. RettighedsAlliancen har i dialog med Facebook arbejdet med at teste og udvikle nedtagningsværktøjerne. Der er etableret en god dialog mellem parterne i Artikel 17-forum, og RettighedsAlliancen oplever, at værktøjerne bliver videreudviklet, og den proces har RettighedsAlliancen indflydelse på. På baggrund af dette positive samarbejde vil RettighedsAlliancen sammen med Facebook lancere en kampagne i 2023, der skal sætte fokus på problemerne med deling af ulovligt indhold på platformen.

Dialogforum

I Juni 2022 Blev

KODEX-STYREGRUPPEN under Kulturministeriets

Dialogforum konstitueret med Danske Mediers chefjurist Holger Rosendal som forperson og RettighedsAlliancens direktør Maria Fredenslund som næstforperson. Dialogforum er et samarbejde, hvor alle relevante interessenter er inviteret til at tilslutte sig et fælles Kodex om at fjerne det økonomiske grundlag for ulovlige tjenester. Dette gøres ved at afskære pengestrømmene til ulovlige aktiviteter ved f.eks. at forhindre, at der placeres lovlige annoncer på de ulovlige tjenesters hjemmesider. Dette sker ved hjælp af den såkaldte ’Samarbejdsliste’, som dækker over tjenester, der er kendt ulovlige via Rettens blokeringspålæg. RettighedsAlliancen leverer indhold til listen, der grundet persondatahensyn distribueres af Kulturministeriet.

I forbindelse med etableringen af styregruppen gav Kulturministeriet tilsagn om, at en kommende lovændring i midten af 2023 vil overføre ansvaret for Samarbejdslisten til RettighedsAlliancen. Dette åbner for en mere fleksibel udformning af Samarbejdslisten med henblik på at øge relevansen for deltagerne – i første omgang annoncører og betalingsformidlere.

Center for It-kriminalitet (NCIK) som formand. RettighedsAlliancen har i 2022 sammen med bl.a. banker arbejdet med at påvise, at den meget restriktive danske fortolkning af reglerne for datadeling har uheldige konsekvenser i forhold til at begrænse ulovligheder. NCIK har anerkendt problemet og vil i 2023 tage initiativ til en dialog med datatilsynet om en mere proportional fortolkning af lovgivningen, som er påkrævet for, at væsentlige værktøjer for RettighedsAlliancen, som blokerings- og Samarbejdslisten, kan udvikles optimalt.

Digital Service Act og nyt Net- og

Forum

FORUM MOD IT-RELATERET ØKONOMISK KRIMINALITET (FIT) samler private og offentlige aktører, der oplever, at it-relateret økonomisk kriminalitet er en udfordring, der er svær at bekæmpe alene. Arbejdsprogrammet for FIT fastlægges af en styregruppe med politiets National

I 2022 HAR RETTIGHEDSALLIANCEN i samarbejde med europæiske organisationer som Motion Picture Association (MPA) bidraget med væsentlige input i forbindelse med færdiggørelsen af EU’s forordning Digital Service Act (DSA). Fokus var på at få indført en såkaldt ’Know Your Business Customer’ (KYBC), der stiller krav til, at online delingsplatforme skal kende og verificere deres brugere. Dette ville have været et væsentligt skridt i at begrænse ulovlige tjenester, men desværre lykkedes det kun delvist at få kravet igennem i DSA-forordningen. Det blev indskrænket til at rette sig mod handelsplatforme med fysiske varer som Amazon m.fl.

Til gengæld deltog RettighedsAlliancen i en europæisk alliance om succesfuldt at få sikret krav om tilgængelighed af domænenavnindehavere (’whois’) i det nye Net- og Informationssikkerhedsdirektiv (NIS2). Dette betyder, at aktører bag en hjemmeside og domænenavn er tilgængelige for efterforskning.