Delkonklusion

Delkonklusion

For tre ud af de fire casestudier var det muligt at reducere CO2-belastningen til under det realistiske niveau for nybyggeri med en serie renoveringstiltag, der bibeholdt eller styrkede bygningernes bevaringsværdier. Inklusive usikkerheder er det dog uklart, om renovering eller nybyggeri har den laveste CO2-belastning. Det var ikke muligt for det ene casestudie (Skelhøjvej 18) at opnå en lavere CO2-belastning ved renovering i forhold til nybyggeri – inklusive usikkerheder – grundet et abnormt højt varmeforbrug, hvis årsag bør kortlægges, inden der foretages overvejelser om renoveringer, der kan reducere CO2-belastningen.

Det anbefales ikke at bruge energirammeberegninger som udtryk for det faktiske energiforbrug i bygninger, da dette kan lede til den fejlagtige konklusion, at CO2-belastningen for et nybyggeri er lavere end ved renovering af et eksisterende byggeri – eksklusive usikkerheder. I stedet bør CO2-belastningen fra driftsfasen enten bero på målt data fra sammenligneligt byggeri/renoveringer eller simuleringer, hvor standardforudsætninger er udskiftet med de realistiske forhold, der gør sig gældende for den konkrete case. I forhold til de enkelte renoveringstiltag er skiftet fra naturgas til fjernvarme et afgørende tiltag, for at det eksisterende byggeri kommer til at matche CO2-belastningen for nybyggeri, mens tilvalg og effekten af de øvrige enkeltiltag er situationsbestemt og afgøres af den eksisterende konstruktions opbygning og overfladeareal.

For case 1 og 4 (Engelsborgvej 25 og Lehwaldsvej 3) var der sammenfald mellem tiltag, der kan styrke bygningernes overordnede bevaringsværdi, og tiltag, som reducerer CO2belastningen. Dermed viser det sig, at bevaringsværdier og klimaoptimering ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger.

Dog blev det også observeret, at ikke alle anbefalinger til tiltag, som kunne styrke case-bygningernes overordnede bevaringsværdi, giver anledning til en reduktion i CO2-belastning.