Konklusion på litteraturstudie

driftsfasen minimeres (Moschetti & Brattebø, 2017). Dette illustrerer vigtigheden af at betragte CO2-emissioner i et livscyklusperspektiv og med lokale energimix.

Litteraturstudiet indikerer, at energirenoveringer skal afstemmes efter de konkrete forhold for at sikre en CO2-besparelse set over hele bygningens levetid. Desuden vil standardløsninger ikke nødvendigvis være de mest miljø- og klimavenlige tiltag i det konkrete tilfælde; Duffy et al. illustrerer denne udfordring, hvor renovering af et ”End-of-Terrace Victorian House” godt kan svare sig i et CO2-perspektiv, mens transformationen af et kapel til bolig ikke kan svare sig i forhold til at bygge nyt (Duffy, et al., 2019). Renoveringen af huset er repræsentativ for ca. 1 mio. etageboliger, mens transformationen af kapellet ikke er en typisk case. Det peger på, at indsatsen for energioptimering bør øges de steder, hvor der er størst gevinst. Endvidere kunne det tyde på, at der mangler viden om klimabelastninger i forhold til funktionsændringer og transformationer af den eksisterende bygningsmasse.

På baggrund af den fremsøgte litteratur er der ikke en entydig anbefaling af, hvilke renoveringstiltag der er efterlevelsesværdige i forhold til at minimere klimapåvirkningen. Der er dog indikationer på, at materialevalg, fx i forbindelse med efterisolering, med fordel kan tage udgangspunkt i træbaserede isoleringsprodukter (Shadrama, et al., 2020) (Piccardo, et al., 2020).

Konklusion på litteraturstudie

Litteraturstudiet har kortlagt eksisterende viden om forholdet mellem bygningskultur og klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv. Der kan drages følgende overordnede konklusioner:

• Eksisterende viden på området er sparsom og består primært af casestudier og overordnede betragtninger om forholdet. • Der findes studier, som peger på, at renovering af eksisterende bygninger overvejende har et mindre CO2-aftryk end at lade bygningerne stå, som de er, eller at nedrive og bygge nyt, men studierne omhandler ikke, hvilken indvirkning de undersøgte energirenoveringstiltag vil have på bygningens bevaringsværdi. • Enkelte studier inddrager livscyklusomkostninger i betragtningen af renoveringstiltag og deres indvirkning på bevaringsværdier samt de økonomiske betragtninger. • LCA beror ofte på forskellige baggrundsdata, både for energimix og produktionsforhold, og derfor kan konklusioner fra et studie i et bestemt land ikke umiddelbart overføres til andre lande uden en bearbejdning af data, der potentielt kan ændre konklusionerne.

Ud fra helhedsindtrykket af de få, men udmærkede studier peges der på følgende områder, hvor viden er mangelfuld, og på, hvilke forsknings- og udviklingsmæssige tiltag der dermed er behov for:

• Sparsomt vidensgrundlag om bygningskulturens potentiale i forhold til klimapåvirkning – Behov for flere tværfaglige analyser af, hvordan bygningskulturen kan bidrage til reduktion af klimapåvirkninger (både casestudier og studier af mere generaliserende karakter) • Manglende konsensus om, hvordan LCA bør gennemføres i forbindelse med renovering og ombygning af eksisterende byggeri – Udvikling og udbredelse af en ensartet tilgang til

LCA i forbindelse med bygningsrenovering, der også medtager og illustrerer usikkerhed i data. • Manglende tværfaglig platform – Udvikling af værdisætnings- og analyseværktøj til tværfaglig evaluering af bygningers bevaringsværdier og klimapåvirkning • Manglende LCA-datagrundlag – Udarbejdelse af EPD’er for historiske materialer, produkter fra mindre producenter, nicheprodukter etc. • Manglende viden om den reelle klimabelastning for brugsfasen – Der er brug for mere forskning i fastsættelse af nuværende klimabelastning og den reelle effekt af renoveringstiltag for bevaringsværdige bygningers driftsfase.