Delkonklusion

byggeri fra efter 1940. Det betyder, at det kun er rimeligt at sammenligne energiforbrugene for bygninger opført i 1930-1939. For denne periode er forskellen i gennemsnit for energiforbrugene marginale og ikke statistisk signifikante. Der er således ikke noget i data, der tyder på, at bevaringsværdige etageboligbebyggelser skulle have et signifikant anderledes energiforbrug end de øvrige etageboligbebyggelser. De 435 bevaringsværdige etageboligbebyggelser opført i 1930-1939 har et samlet energiforbrug på 95,7 GW/år sammenlignet med de 5 843 ikke-bevaringsværdige etageboligbebyggelser, som har et samlet energiforbrug på 649,9 GW/år for samme periode. De bevaringsværdige bygninger udgør derfor 12,8% af det samlede energiforbrug for de 6 269 etageboligbebyggelser opført i 1930-1939.

Delkonklusion

Da det tyder på, at energiforbruget i henholdsvis de bevaringsværdige og de ikke-bevaringsværdige bygninger ikke adskiller sig fra hinanden, giver det ikke anledning til at anbefale et skærpet fokus på reduktion af energiforbruget for enten den ene eller den anden bygningskategori. Desuden står de bevaringsværdige bygninger i datasættet kun for 12,8% af det samlede energiforbrug for etageboligbebyggelser opført mellem 1930-1939, hvilket er den periode, hvor datagrundlag er mest validt. Der kan dermed argumenteres for, at en renoveringsindsats på de ikke-bevaringsværdige etageboligbebyggelser, der udgør langt størstedelen, bør gå forud for renovering af de relativt få bevaringsværdige etageboligbebyggelser, da man for denne bygningskategori alt andet lige vil kunne udføre mere vidtgående energirenoveringer – fx udvendig efterisolering – uden at det går ud over bygningskulturen.

At energiforbruget er stort set ens for henholdsvis bevaringsværdige og ikke-bevaringsværdige bygninger, kunne samtidig tyde på, at de bevaringsværdige bygninger er energirenoveret i samme grad som de ikke-bevaringsværdige bygninger. Dette kan tolkes som, at de restriktioner, der følger med en bevaringsværdig bygning, ikke nødvendigvis reducerer mulighederne for energirenovering. Det skal dog påpeges, at bygningerne kan være udpeget som bevaringsværdige sent i deres levetid, og at store renoveringer kan være foretaget forud for dette tidspunkt, hvormed de medfølgende bevaringshensyn er kommet til senere end renoveringen. En anden årsag kan være, at mere vidtgående energirenoveringer på ikke-bevaringsværdige bygninger ikke er rentable, og at der derfor udføres de samme energirenoveringstiltag uafhængigt af bevaringsværdighed.

En udfordring i arbejdet med indholdet af dette kapitel har været, at datagrundlaget er ufuldendt i forhold til de bevaringsværdige bygninger i Danmark, fordi ikke alle kommuner har udpeget eller indberettet bevaringsværdige bygninger. Flere kommuner har deres eget system til formålet og har derfor ikke indberettet oplysningerne til FBB. Det betyder, at databasen langtfra kan give et fyldestgørende overblik over de bevaringsværdige bygninger, og dermed er det ikke muligt at opgøre de bevaringsværdige bygningers samlede energiforbrug på landsplan.

Energiforbrug (kWh/m2/år)

SAVE 1-3: Etageboligbebyggelser Øvrige etageboligbebyggelser

Figur 15. Boksplot af energiforbrug (kWh/m2/år) på baggrund af opførelsesåret for de bevaringsværdige (SAVE 1-3) etageboligbebyggelser og de øvrige etageboligbebyggelser. N=2633 (243): 2633 ikke bevaringsværdige etageboligbebyggelser og 243 bevaringsværdige bygninger.