3 minute read
Bevaringsværdier og renoveringstiltag, der reducerer CO2-belastning
Bevaringsværdier og renoveringstiltag, der reducerer CO2-belastning
En bygning bliver erklæret bevaringsværdig med udgangspunkt i, hvorvidt den er et fremtrædende eksempel på typologi, arkitektur, kulturhistorie eller håndværksmæssig udførelse i en given kommune (Kulturministeriet, 2021). En bygning, der er udpeget som bevaringsværdig i henhold til bygningsfredningslovens §17, kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen ved ønske om at nedrive, ombygge eller på anden måde ændre bygningens eksteriør (Kulturministeriet, 2018). Det vil sige, at der for hver byggesag bliver foretaget en konkret vurdering i forhold til, hvorledes eventuelle bygningsindgreb bevarer, understøtter, er i samspil med eller modstrider bygningens særegenhed, arkitektoniske ide og udtryk, kulturhistorie og byggetekniske forudsætninger, som er knyttet til bygningens facade. Da de bevaringsværdige bygninger ikke er standardiseret eller ens i forhold til udførelse, kulturhistorie og udtryk, kræver bygningsarbejder derfor en konkret vurdering i hver enkelt sag. Med udgangspunkt i lovgivningens skelnen mellem interiør og eksteriør er det dog muligt at lave generelle antagelser om, i hvilken grad et givent bygningsindgreb vil have indvirkning på bygningens bevaringsværdier. Dertil kommer de indgreb, der placerer sig i et forhandlingsrum mellem bevaringsværdier og ændringsmuligheder (Dahl & Simonsen, 2015) .
Figur 18 illustrerer, hvordan mange bevaringsværdier giver en lille eller ingen ændringsmulighed, og tilsvarende, hvordan få bevaringsværdier giver store ændringsmuligheder i bevaringsværdige bygninger. I forhold til energirenoveringer er udpegede bevaringsværdige bygninger undtaget fra at efterkomme energikravene i Bygningsreglementets §274-282, hvis arbejderne er i strid med de udpegede værdier (Ref.: BR18 §278). Som nævnt foretages der derfor altid en individuel konkret vurdering, når der ansøges om bygningsarbejder på en bevaringsværdig bygning. I denne proces er der mulighed for at indlede en dialog om indgreb og bevaring i forhold til de ønskede renoveringstiltag. Figuren viser, at der for hver bygning, uanset hvor den placerer sig på skalaen, altid vil være et forhandlingsrum, hvor bygningens værdier kan diskuteres og vurderes i forhold til de medfølgende fordele og ulemper, som det ønskede indgreb måtte have på bygningen (Dahl & Simonsen, 2015).
Da bevaringsværdier knytter sig til bygningers eksteriør, kan det formodes, at et klimarenoveringstiltag som fx udvendig facadeisolering vil være umuligt at gennemføre, uden at bygningens bærende bevaringsværdier bliver ændret væsentligt. Det vil sige, at originalsubstansen defineret som håndværksmæssig og byggeteknisk udførelse, arkitektonisk idé og udtryk, samt kulturhistoriske spor og patina ændres, hvorved bygningen mister sin bevaringsværdi. Isolering af eventuelt hulrum i en eksisterende hulmur vil medføre et mindre indgreb i facaden, som det vil være muligt at reetablere uden at miste bevaringsværdier. Vinduer, som typisk også er af bærende karakter for bevaringsværdierne vil – afhængigt af bygningstypologien – kunne placeres i et forhandlingsrum. Oprindelige vinduer vil almindeligvis være en af bygningens bærende bevaringsværdier, men for perioden kan det tænkes, at vinduernes byggetekniske udgangspunkt giver mulighed for, at der inden for vinduets konstruktion er mulighed for et forhandlingsrum, hvor energioptimerende løsninger kan indtænkes i den eksisterende konstruktion.
I forhold til de indvendige tiltag, der som udgangspunkt vil kunne gennemføres uden påvirkning af facadernes bevaringsværdier, kan der stadig forekomme eksempler, fx etablering af ventilationsanlæg, hvor gennembrydninger af facader og tag er nødvendige. Disse indgreb vil også placere sig i forhandlingsrummet mellem ændringer og bevaring, da det i nogle bygninger vil være muligt, mens det i andre bygninger vil udgøre et større indgreb i facadernes bevaringsværdier. Der kan fx være ventiler, hætter, riste med videre, som vil ændre bygningens udtryk. Dog er det for publikationens udvalgte periode ikke utænkeligt, at der allerede er etableret facadegennembrydninger som en del af den oprindelige arkitektur og byggeteknik, og i de tilfælde vil de kunne anvendes til formålet.
Hvad angår indvendige arbejder, som ikke har konsekvenser for facaderne, fx indvendig efterisolering, forsatsvinduer og efterisolering af etagedæk, vil disse typisk kunne etableres, uden at
Figur 18. Forhandlingsrummet ligger omkring proportionalaksen mellem ændringsmuligheder og bevaringsværdi, inspiration fra E-SAVE (Dahl & Simonsen, 2015).
