Rask # 1 2015

Page 38

38

Nye bøger om sundhed og mad • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

R & MONIQUE

MEIJE ERNST BOHL

40 enkle og slankende opskrifter på mad der virker Lene Rode er uddannet journalist og ernæringsrådgiver og har gennem mere end 10 år specialiseret sig i sundhed, kost, motion og livsstil. Hun leverer fast sundhedsstof til en lang række magasiner samt skriver om sund mad på sin blog, www. chocolateandspinach.com. Lene Rode har netop udgivet bogen ”Det der virker”, der er en sundheds- og slankebog til alle, der er forvirrede af tidens mange råd om kost, sundhed og vægttab, der stritter i forskellige retninger: 5:2, stenalderkost, middelhavsdiæt, vegetarkost, syre/base-kost og LCHF. Med bogen skærer Lene Rode igennem og medtager det sundeste og lækreste fra alle kostretninger i en række opskrifter på mad fra morgen til aften. Trods sigtet med bogen, tror Lene Rode først og fremmest på nydelse, balance og enkelhed. Derudover indeholder bogen et træningsprogram med de 10 mest effektive øvelser, der sammen med en ændret kost giver en krop i topform, energi og overskud. Opskrifterne er sindssygt lækre og virkeligt fornuftigt sammensat, ligesom de er nye og moderne eller klassiske med et twist og alligevel ikke mere komplicerede end at alle kan være med. Den er simpelthen bare god. Læs mere på www.rosinante-co.dk Foto:PR-foto , Rosinante

Ny fantastisk bog om styrken ved at være særligt sensitiv Ifølge eksperter er op mod 20 % af befolkningen særligt sensitiv. Det er hverken en sygdom eller en diagnose, men betyder, at man fornemmer, oplever og sanser verden ekstra kraftigt, så en helt almindelig dag kan føles som et sansemæssigt maraton. Omvendt betyder sensitiviteten, at man har stor empati for andre mennesker, evner at begejstres inderligt, arbejder omhyggeligt og kreativt og har en ekstraordinær fornemmelse for nuancer. Med bogen ”Særligt sensitiv” har Ulla Hinge Thomsen skrevet en lettilgængelig og brugbar guide til, hvordan man kan bruge sensitiviteten som en styrke i alt fra arbejdet til familielivet og venskaber og til at støtte sit barn, hvis det også er særligt sensitivt. Ulla Hinge Thomsen er selv særligt sensitiv og ved, at det kan være en udfordring i en verden fuld af sanseindtryk. Bogen bygger på egne erfaringer, viden og research samt på interviews med særligt sensitive og forældre til særligt sensitive børn. Bogen er fyldt med gode råd til, hvordan man kan passe på sig selv og få det optimale ud af den styrke, den øgede sensitivitet også er. Bogen vil utvivlsomt være som sendt fra himlen til de mange, der føler de sanser og mærker mere end de fleste og dermed bliver udmattede eller føler sig misforstået. Læs mere på www.rosinante-co.dk

Foto: PR-foto, Rosinante.

HULSBERGEN

Mindfulness kan give mere livskvalitet Troen på evig lykke har dybe rødder i vores kultur, og derfor kæmper vi imod, når livet er svært. Vi jagter evig lykke og gør alt, hvad vi kan, for at undgå tristhed, tvivl, angst, smerte og usikkerhed. S S E N L U F D MIN E Men livet er ikke let. Når vi lærer ER D FOR BEGYNET – LEV I NU at acceptere, at livet også er svært og gør ondt, kan vi leve mere tilfredsstillende liv. Foto:PR-foto, isk Forlag. Dansk Psykolog Metoderne i Mindfulness for begyndere er baseret på en accept af de psykiske bekymringer og på at øge den enkeltes psykologiske fleksibilitet. Accept gør det muligt at leve et nærværende liv, som er baseret på ens egne værdier. Når det lykkes, vil man dagligt opleve mere frihed og større livskvalitet. Forfatterne har sammensat et ni-ugers forløb med mindfulness og øvelser i Acceptance and Commitment Therapy (ACT), der lærer dig at leve i nuet og iagttage dine tanker uden at være kritisk over for dem. Ved at bruge et par minutter dagligt finder du ud af, hvad der virkelig betyder noget for dig, og du lærer at leve et liv, der er baseret på dine egne værdier. Ernst Bohlmeijer er professor ved Twente universitet og har en særlig interesse i narrativ psykologi og mindfulness. Monique Hulsbergen er psykolog og psykoterapeut og har egen psykologisk praksis. Hun har skrevet flere bøger om mindfulness Læs mere på www.dpf.dk LOGIS DANS K PSYKO

K FORL AG

Bogen til alle der vil dyrke motion men mangler motivation “Motivation – nå i mål med din træning” er en glimrende brugsbog og et produkt af samspillet mellem idrætsudøveren, præstationscoachen og behandleren. De har hver især masser af erfaring fra livet, karrieren og hver deres professionelle forløb. Bogens forfattere deler ud af erfaringer og viden, som kan hjælpe enhver med at øge motivationen til træning og til at nå sine mål. Motivation vil altid komme og gå, og derfor er det vigtigt med gode råd og værktøjer at tage fat i, når man har brug for at komme i gang igen. I Motivation er der hjælp at finde for alle, uanset ambitionsniveau og træningserfaring. Læseren får indblik i de processer, der er afgørende for at nå i mål, hvad enten det handler om bare at komme i gang og fastholde den gode rytme eller om det handler om at forbedre sig selv på den ene eller anden måde. “Motivation” er skrevet af Nicklas Pyrdol, der er sportspsykologisk konsulent og del af Team Danmarks netværk, Brian Overkær, der er fysioterapeut, konceptudvikler og foredragsholder og af Henning Langberg, der er professor ved Københavns Universitet. Tilsammen har forfatterne mere end 50 års erfaring med fysisk aktivitet, motivation og projektledelse. Læs mere på www.fadlforlag.dk

Foto:PR-foto,FADL’s Forlag.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.