Page 1

Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

TEMA Diabetes Brystkræft Gigt & smerter

MAGASINET Nr. 9 2016 11. årgang

BRY STK F forb orsk RÆFT n e

in d beh rer hel g and e tid ling en en

Mille Dinesen:

Der er ikke nogen quick fixes Naturmedicin:

Børnehuset SIV:

Stamceller:

Psoriasis:

Bioforce i Schweiz er verdens førende udvikler

Stamcelleberiget fedt skal give bedre rekonstruktioner

Her får syge børn mulighed for leg og udvikling

40.000 børn svigtes af sundhedssystemet


Vi er alle dødelige Vi ved godt, at vi ikke lever evigt, men mange af os lever alligevel som om, der ikke er en ende på livet, som om der ikke sker noget ved at spise for meget fedt og sukker, drikke rigeligt med alkohol og ryge cigaretter eller det der er sjovere. Det er omvendt ikke godt, hvis døden fylder tankerne hele tiden og slet ikke hos børn og unge mennesker, for det kan skræmme, så man bliver angst, får mareridt og ikke tør sove. Men det sker alligevel, at man bliver konfronteret med døden, også før man er rustet og parat til det. For bedsteforældre kan være gamle og dø og forældre, søskende, andre nærtstående familiemedlemmer eller venner og skolekammerater kan blive alvorligt syge eller få kroniske sygdomme, der kan forkorte livet. Dagblade, internet og tv, som i mange hjem konstant er tændt, kan ligeledes give døden opmærksomhed. Omvendt er børn, der har været igennem fx kræftforløb – for også børn får af uransagelige årsager kræft – nogle af de mest livsbekræftende små mennesker, man kan møde. Børn kan udvise kæmpestor, sprudlende glæde ved at lege, selv om de er i kræftbehandling og har nedsat immunforsvar. De tumler ubekymrede rundt og tegner på gulvet, hvis det er det, de har lyst til. Det er typisk forældrene, der er mest bekymrede. Det kan man opleve i Børnehuset SIV i Farum, landets eneste institution, der kan rumme immunsvækkede børn og som har plads til op til 20 børn og deres forældre ad gangen. Børnehave- og vuggestuetiden er af afgørende betydning for børns udvikling, da de her bliver tilbudt udviklingsrelevante aktiviteter, lærerige lege og interaktion med andre børn. Husets børn har mange forskellige sygdomme. De mest almindelige er leukæmi, andre cancerformer og svære immundefekter samt alvorlige hjertefejl. Omkring halvdelen af børnene i Børnehuset SIV har cancersygdomme. De fleste børn kommer i institutionen en periode på op til et år, nogle lidt længere, før de igen kan være sammen med raske børn. Det synes at være imod naturens orden, at børn og unge skal rammes af alvorlig eller kronisk sygdom, som er sygdomme, der har et langvarigt forløb eller er konstant tilbagevendende. Vi kan lukke øjnene for det og lade som om, det ikke sker. Men det gør det alligevel. Børn og unge kan have medfødte sygdomme, de kan rammes af kræft og de kan få en lang række kroniske sygdomme som fx diabetes, sclerose, epilepsi, smertende gigtlidelser m.fl. Mile Dinesen, som er blevet interviewet til forsideartiklen, oplevede som ganske ung, netop da hun var i gang med drømmeuddannelsen som skuespiller, at få diagnosen sclerose. ”Denne konfrontation med alvorlig sygdom har uden tvivl været den mest traumatiserende oplevelse i mit liv. Det har taget mig år, før jeg kunne gå i seng

uden at frygte, hvad jeg vågnede op til næste morgen,” fortæller hun. Til gengæld valgte Mille Dinesen en anden vej, Hun valgte at afprøve en lang række alternative behandlinger, hvoraf flere har vist sig at være gode for hende, og hun valgte radikalt at ændre livsstil, som fx at tage kosttilskud, spise sund kost i høj grad baseret på økologiske grøntsager, at få sovet nok og at give plads til glæden i sit liv. Om det er det, der er årsagen til, at hun ikke har mærket noget til sygdommen, siden hun mærkede de første symptomer og fik diagnosen, er ikke til at vide med sikkerhed, og neurologerne er enige om, at man endnu ved meget lidt om miljøfaktorers indflydelse på autoimmune sygdomme. Omvendt erkender de fleste, at kost og alkohol meget vel kan påvirke en autoimmun sygdom som sclerose. Schweiziske Alfred Vogel var allerede i 1930’erne overbevist om, at de fleste sygdomme opstår pga. forkert kost, ernæring og livsstil. Man skal så vidt muligt spise frisk frugt og grønt, da ”man er, hvad man spiser” og at ”naturen giver os alt, hvad vi har brug for, for at kunne beskytte og opretholde et godt helbred.” Han efterlevede selv disse principper og opnåede at blive 94 år. Alfred Vogel brugte hele sit liv på at udforske planters egenskaber og på at producere kosttilskud og naturlægemidler baseret på egenproducerede, friskhøstede og biodynamisk dyrkede planter. Det har hele verden i dag glæde og gavn af. Nu kan vi næppe undgå sygdom og opnå et langt liv alene ved at have en sund livsstil og spise det bedste naturen har at byde på. Her kommer moderne lægevidenskab og lægemiddelindustrien os til undsætning. Heldigvis. Omvendt er der nok ingen tvivl om, at vi selv har indflydelse på, hvordan vores liv former sig med eller uden kronisk sygdom. Vi kan sætte os ind i, hvad vi selv kan gøre. Vi kan bevæge os mere, vi kan ændre på uhensigtsmæssig livsstil og vi kan tilføre kroppen det, den har brug for i form af kosttilskud, sund kost og mange grøntsager. Det har nemlig ingen bivirkninger. Bortset fra at man kan blive afhængig, fordi det virker. Og det er ikke så ringe endda.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

www.facebook.com/raskmag/


Indhold

2 Leder 3 Indhold og kolofon 4 Mille Dinesen: ”Der er ikke nogen quick fixes,” siger den kendte skuespiller, som i 2001 blev diagnosticeret med den autoimmune sygdom sclerose 8 Naturmedicin og naturopati – reportage fra A. Vogel/Bioforce AG i Schweiz 10 Forskning forbedrer hele tiden behandlingen af brystkræft 14 En simpel prøve kan måske redde liv – når der er tale om HER2 positiv brystkræft 17 Bedre overblik via app til kvinder med brystkræft 18 Lymfødem efter kræftbehandling – en senfølge efter fjernelse af lymfeknuder 20 NYHED: Nyhed gør det lettere at sluge piller 22 NYHED: Fransk kildevand og planteekstrakter – i lægevidenskabens og skønhedens tjeneste

4

24 Nyt fra sundhedssektoren 26 Hjertestartere øger trygheden for togpassagerer i hele landet – takket være TrygFonden 28 Børnehuset SIV – her får syge børn mulighed for leg og udvikling 32 NYHED: 40.000 børn med psoriasis svigtes af sundhedssystemet 34 NYHED: Jeg ville ikke være biologisk far til mine børn – for stor risiko for at videregive sygdom 38 Slidgigtens gåde er endnu ikke løst – men man ved, hvad der kan højne risiko og udskyde forværring

8

28

42

46

41 Urter og planter til smertende led – særligt gurkemeje er i fokus 42 Et forsigtigt bud på fremtidens diabetesbehandling – reportage fra Frankfurt hos Sanofi, der fremstiller insulin 46 Følgesygdomme gør diabetes farlig 49 Organdonation – højt kendskab og positiv holdning, men mange har ikke registreret sig 50 Ole Tofts klumme: Dannelsesrejser på godt og ondt

Redaktionsudvalg

Kontakt RASK Magasinet Ørnevej 45 2400 København NV www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk

Redaktion: Nanna Bisbjerg, journalist nb@raskmagasinet.dk

Layout: Artegrafix www.artegrafix.dk

Skribenter i denne udgave: Anne Nielsen Charlotte Søllner Hernø Hedvig Møller Larsen Nanna Bisbjerg Ole Toft

Tryk: PE Offset, Varde

ISSN Danmark: 1902-5092

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Sekretariatsleder i Patient Foreningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Forsidefoto: Jens Nørgaard Larsen, Scanpix Danmark

Køb 10 numre TIL KUN 290,-

Medlem af:

Abonnement: Jette Sehstedt, dir. tlf. 28 87 07 77 - js@raskmedia.com - eller bestil via www.raskmagasinet.dk

Karsten Skawbo-Jensen Medlem af Regionsrådet, Region Hovedstaden


Foto: Ditte Isager.

4

Der er ikke nogen quick fixes Mille Dinesen har lige siden hun blev uddannet som skuespiller i 2004 fra dag ét oplevet meget stor succes på film og tv. Hun er fx kvinden bag to af de mest elskelige tv-figurer på dansk tv gennem de seneste ti år, nemlig den kærlighedshungrende ’Nynne’, som også er lavet i en filmudgave, og den rapkæftede skolelærer ’Rita’. Netop nu er hun aktuel som danser i ’Vild med dans’, der sendes på TV2 på fredage, og med udgivelsen af hendes spritnye bog ’Min egen vej. Inspiration til et sundt liv i balance.’, der handler om Mille Dinesens livtag med diagnosen sclerose, som hun fik i 2001, og den vej hun har valgt at gå for at genfinde balancen i sit liv.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

I 2001 under sit første år på Statens Scenekunstskole, den centrale uddannelsesinstitution for scenekunst i Danmark, som indtil for få år siden hed Statens Teaterskole, mærkede Mille Dinesen en summen i sine fødder, en fornemmelse, der begyndte at bevæge sig op i benene, og som kort tid efter gjorde, at hendes læge sendte hende videre til undersøgelse på Rigshospitalet. Her fik hun at vide, at hun efter alt at døm-

me havde diagnosen sclerose og blev såleledes konfronteret med en sandsynligvis ad åre stærkt invaliderende sygdom, netop da alt så lyst og lovende ud på drømmeuddannelsen. ”Denne konfrontation med alvorlig sygdom har uden tvivl været den mest traumatiserende oplevelse i mit liv. Det har taget mig år, før jeg kunne gå i seng uden at frygte, hvad jeg vågnede op til næste morgen,” skriver Mille Dinesen i


5

”Vi er hver især nødt til at mærke efter, hvordan kroppen har det med vores nuværende livsstil og vaner og registrere, hvad der sker, når vi begynder at ændre på vores kost,” siger Mille Dinesen i sin bog ’Min egen vej’.

indledningen til sin nye bog, der er fremragende godt skrevet og som formidler et klart budskab, så man bagefter ikke er i tvivl om, at man selv har en mulighed for at styre, hvordan en diagnose på en alvorlig, kronisk sygdom kan takles og håndteres. Det var nemlig det, Mille Dinesen valgte at gøre, efter hun fik at vide, at hun havde den autoimmune sygdom, som skulle behandles med daglige injektioner i låret. Da årsagen til sygdommen ikke er kendt, kan lægerne ikke helbrede sygdommen, men den medicin, patienterne ordineres, kan muligvis reducere antallet og sværhedsgraden af de attakker, der eventuelt kommer. Desværre har medicinen en del almindelige og temmelig belastede bivirkninger, ligesom der også er mere alvorlige om end sjældnere følger af den medicinske behandling.

Er du meget disciplineret, flittig og målrettet, når du sætter dig for at ville noget? ”Ja, det er jeg. Når der er noget, jeg vil, så gør jeg det,” siger Mille Dinesen uden tøven. Hvordan har du det lige nu? ”Jeg har det godt. Jeg har pissetravlt. Jeg tror ikke, jeg har haft så travlt – hvert fald ikke på denne her måde – før. Jeg har haft så mange bolde i luften på en gang. Det har været ret sindssygt. Det der er det gode ved det er, at jeg har været her før, men måske bare på en anden måde, fx når vi har optaget ’Rita’-sæsoner, hvor jeg har været spændt hårdt for, ligesom da jeg lavede ’Nynne’ for mange år siden. Men det, der er den store forskel, når jeg kommer ud over min grænse, hvilket jeg stadigvæk gør, kommer til at gå for langt og blive for stresset – uanset hvor klog jeg er blevet og at jeg har prøvet det før – så er den store forskel bevidstheden om, at nu sker det. Det er der, det hele for mig ligger, fordi før i tiden vidste jeg ikke, hvad der skete, andet end at jeg var ude af den og var stresset, at min krop ikke kunne følge med, at jeg fik hjertebanken og alle de der ting. Jeg vidste ikke, hvad det var, der skete. Det gør jeg nu. Det gør en stor forskel.” Mistede sin uskyld og mærkede angsten ”Grundlæggende har jeg det godt, men jeg slipper aldrig af Foto: Jens Nørgaard Larsen, Scanpix Danmark.

Mega travl, træt og alligevel super veloplagt Mille Dinesen har sindssygt travlt for tiden, og det har været mere end vanskeligt at få arrangeret en aftale om interview i København, hvor hun bor i sit siden barndommen elskede område, Brumleby. Det lykkes heldigvis til sidst at få en sen eftermiddagsaftale om en snak over telefonen, ikke fra København men fra Aarhus, hvor Mille træner dans til fredagens ’Vild med dans’-udsendelse. Trods en vis berettiget forventning om, at hun vil være træt efter dagens strabadser, er det en ualmindelig veloplagt, sjov og fanden i voldsk skuespiller og nu også danser og forfatter, jeg fanger i røret. ”Jeg har lige trænet fire timers samba sammen med Mads Vad og er helt udkørt. Jeg har været oppe klokken seks, har taget vandflyveren over og har danset i et væk, fordi jeg er med i ’Vild med dans’ lige nu i denne periode,” fortæller Mille og griner glad. Det er femte fredag hun skal være med og hun er således ikke røget ud af det spændende program, som forståeligt nok har rigtigt mange seere i alle aldersgrupper. Dans er hot, det er dejligt selv at danse og så er det fedt at se på, at andre gør sig på dansegulvet.

”Ja, lige præcis,” siger Mille og forklarer, at hun regner med, at hun i perioder, hvor hun eventuelt skulle have lidt mindre at lave som skuespiller i stedet kan udvikle sitet og dermed forfølge emner, som hun dels brænder for og dels efterhånden ved overordentligt meget om, hvilket man ikke er i tvivl om, når man læser hendes indsigtsfulde og interessante bog. ”Jeg gør selvfølgelig noget ud af at sige, at jeg på den ene side ikke er ekspert og at jeg på den anden side heller ikke er ude med en løftet pegefinger. Det er simpelthen bare mine erfaringer, jeg øser af.”

Presse på ny biograffilm, presse på ny bog og nyt sundhedssite ”Jeg har også haft travlt i forbindelse med premieren på biograffilmen ’Swingers’, hvor jeg har lavet en del presse, ligesom jeg har lavet presse på min bog. Derudover har jeg lavet et sundhedssite, ’Balance by Mille Dinesen’, som man kan finde via www.milledinesen.dk. Når jeg igen får tid, skal jeg have gjort meget mere ved det, selv om der allerede nu er gode tips og øvelser. Grundtanken med sitet er, at når man har skrevet en bog, som jeg lige har gjort, og sat punktum, så sker der fortsat meget på området, som er interessant og som er blevet mit interessepunkt. Det kunne jeg godt tænke mig at blive ved med at skrive om og komme ud med. Det kan man jo på sådan et sundhedssite, for det lever ligesom på en anden måde. Det er endnu kun en light-version, fordi jeg ikke har haft så meget tid til at udvikle det, men der kommer til at være meget mere på sitet, ligesom der også skal laves nyhedsbreve og den slags. Jeg har store planer med det og håber på, at det bliver rigtig godt og at det bliver sådan, at folk også kan spørge om konkrete ting og snakke med hinanden.” Det er simpelthen bare mine erfaringer, jeg øser af Og så er det jo ikke ren teori. Du har jo selv erfaring med, hvad der kan virke, så du kan bruge det, du ved og har fundet ud af gennem de sidste 16 år?

Mille Dinesen har haft den samme kæreste i mange år, bor i det kvarter i København, hvor hun er vokset op og har for nylig fået hunden, Marlee, som hun er meget lykkelig for og som hun nyder at tage sig af.


6

Mille Dinesen ’Min egen vej. Inspiration til et sundt liv i balance” På baggrund af sine mange års erfaringer med en alternativ tilgang til, hvordan man passer på sig selv, styrker sin krop og sit sind, har Mille Dinesen skrevet en meget inspirerende og begavet, indsigtsfuld bog om, hvad hun selv har gjort, efter hun fik diagnosen sclerose i 2001 og hvad hun har taget til sig blandt de mange muligheder, hun har afprøvet. Bogen er dels en personlig beretning og en håndbog, hvor man kan læse interviews med grundlæggeren af bl.a. Body-sds, Bengt Valentino Andersen, læge Carsten Vagn-Hansen, psykoterapeut Marianne Davidsen-Nielsen og meditationslærer Svend Trier, ligesom bogen også indeholder en række gode, sunde og energigivende opskrifter. Mille Dinesen komme således hele paletten rundt i forhold til at tage ansvar for sit eget liv, sin krop og psyke, når eller hvis sygdom rammer eller hvis man blot gerne vil passe godt på sig selv. ’Min egen vej. Inspiration til et sundt liv i balance’ er en sjælden inspirerende og meget brugbar bog, som tilmed gør en i tindrende godt humør.

Foto: Ditte Isager.

Læs evt. mere om bogen på forlaget Lindhardt & Ringhofs hjemmeside www.lrforlag.dk

Mille Dinesen har netop udgivet ’Min egen vej. Inspiration tik et sundt liv i balance’, hvor hun øser af sin indgående store viden om, hvad man selv kan gøre for at styrke krop og sind, når eller hvis man er blevet ramt af kronisk sygdom.

med – forstå mig ret – diagnose/ikke diagnose, for der har stået en mand i en hvid kittel og sagt, at det med stor sandsynlighed er sclerose, jeg har, så det vil jo altid bo i mig, forstået på den måde, at angsten er der, om end det mere er en psykisk end en fysisk ting, for jeg har ikke mærket noget til sygdommen rent fysisk siden dengang.”

få arbejdet med mit sind, for hvor startede det henne? Tit startede det oppe i mit hoved og det blev så til reelle symptomer i min krop, syntes jeg. Men det var jo, fordi min hjerne sagde til mig, at de var der. Så jeg skulle have bremset mine tanker,” fortæller Mille Dinesen, mens hun reflekterer og fortsætter efter en lille diskurs:

Frygten er blevet en følge af diagnosen, men har den også ført noget andet med sig, fx en lykkefølelse over at være levende og i live? ”Jeg har tit bandet den langt væk. Jeg stod der som 27-årig og mistede ligesom min uskyld, synes jeg. Jeg ville gerne være blevet ved med at tro, at jeg i citationstegn var udødelig på det tidspunkt, det synes jeg ligesom hører til den alder der. Det skal man have lov til at føle og tro, man er. Men det skete bare ikke. Jeg mistede min uskyld og virkeligheden blev pludselig enormt realistisk. Når jeg vågnede om morgenen, så havde jeg det sådan, at virkeligheden bare stod og bankede på min pande. Sådan – duf. Men det der så også var lykken ved det, for det var både en ulykke og en lykke, når jeg efterfølgende – og det lyder så klichéagtigt, men det der er ved klichéer er, at de ofte er sande – dvs. efter jeg fik diagnosen, så kunne jeg ligesom mærke, at når jeg blev glad, så kunne jeg mærke det mere, end jeg kunne før.”

Der er ikke nogen quick fixes og man skal finde årsagen ”Det jeg så gerne vil med min bog er at kunne inspirere andre til at tage ansvar for sit eget liv, for der er jo ikke nogen quick fixes. Der bliver udgivet så mange bøger om, at man fx kan blive 10 år yngre på 10 uger. Jeg tror på, at man skal ind og årsagsbehandle fremfor at symptombehandle. Og det tager tid at finde frem til årsagerne, men til gengæld er det langtidsholdbart. Det er et problem med det liv, vi lever, og den kultur og den verden vi lever i. Vi har ikke tid til at blive syge eller finde årsagerne til, at vi bliver det. Vi siger hellere til lægen: Giv mig en pille, jeg skal på arbejde nu. Det er groft sagt holdningen. Det forløb jeg har været igennem, det har også taget 16 år eller rettere det er så lang tid siden, jeg fik diagnosen, mens jeg fandt balancen for nogen år siden.”

En fejl kun at fokusere på det fysiske og overlade sindet til sig selv Vi kan ikke se det lyse, hvis vi ikke også kan se det mørke? ”Lige præcis. Og det er også der, balancen kommer ind i billedet. Det er fint nok at lægge en masse ting om i sit liv, som jeg gjorde efter diagnosen, men det tog mig noget tid at finde ud af, at krop og sind hænger sammen. I begyndelsen tog jeg mig udelukkende af min fysiske krop, mens jeg overlod mit sind til sig selv. Der var en ubalance i min krop og det ville jeg have styr på, men jeg gav ikke mine tanker og mit sind nogen opmærksomhed. Der var jo ligesom fyldt fuldstændigt op deroppe på førstesalen og det skulle jeg også have styr på. Men det tog altså noget tid, før jeg fandt ud af, at de to ting hænger sammen.” Og at man skal sige ja til livet? ”Ja, det er det, man skal. Det har taget mig nogle år. Altså, jeg var så bange i starten, at jeg nærmest ikke turde noget som helst. Og hver gang jeg mærkede bare det mindste i min lillefinger, så tænkte jeg, at nu er det nu. Måske sidder jeg i rullestol i morgen. Det var derfor, det var så vigtigt også at

Det er alligevel lykkedes dig ikke at blive fanatisk? ”Jeg har været ude og mærke, at jeg gik for langt, før jeg fandt balancen, men det er lykkedes. Det er vigtigt, synes jeg, hvilket jeg også pointerer flere gange i bogen, at hvad der er godt for mig, ikke nødvendigvis er godt for dig. Du skal lære din egen krop og dit eget sind at kende og finde ud af, hvad det er, der virker for dig. Hvis der fx kommer en eller anden dille som fx 5:2 eller hvad ved jeg, en ny måde at spise på. Ja, så er det en dille. Og det kan godt være, at det er godt for nogle, men det er ikke nødvendigvis godt for alle, vel. Det er glæde og lykke på dåse det her Siger du, at det er vigtigt, man finder det, der er rigtigt for hver enkelt? ”Ja, man skal mærke efter hos sig selv, om noget virker eller ej, og det jeg gerne vil inspirere og motivere til, er, at man finder sin egen vej. Og at det virker at leve sundt? ”Det er det. Og ved du hvad, jeg har tænkt meget over, hvad det sunde liv er. Hvad er det? Det er nok i den grad lidt af hvert. For i virkeligheden er det gode liv det sunde liv, i stedet for at det sunde liv bliver det gode liv. Du ved, man kan vende det om. Det vigtigste er, at det bliver et godt liv, for så bliver det


7

Foto: Ditte Isager.

Mille Dinesen er først og fremmest kendt som succesfuld skuespiller på film, tv og de skrå brædder, men er nu også sprunget ud som forfatter og danser, p.t. i ’Vild med dans’. Hun har i øvrigt både modtaget den prestigefyldte pris ’Den Gyldne Nymfe’ ved tv-festivalen i Monte Carlo og en ZULU-statuette for sin rolle som ’Rita’.

sundt. Det fanatiske liv er ikke sundt. Når jeg har det godt, så er det blandt andet, fordi jeg laver det, jeg laver lige nu (’Vild med dans’, red,), som jeg havde en formodning om, ville blive skide skægt. Det er igen klichéernes holdeplads, men hør lige her: Det er glæde og lykke på dåse det her. Man bliver så glad i låget af det. Og det er noget så banalt som at få bevæget sin krop til noget fed musik.” Det er vigtigt at have det sjovt, så det hele ikke er tvangsløbeture Har du altid været god til at danse? ”Øh, næ. Altså, jeg kan godt lide at danse til fest og sådan noget, men jeg er meget ny i det her ned at skulle lære koreografi og lære de her danse. Det har jeg aldrig prøvet. Det er super sjovt. Det er glæde med glæde på. Og igen, sindet og kroppen hænger sammen. Altså, man bliver nødt til at komme ned i sin krop. Det kan ikke kun være det ene sted eller det andet sted. Det er vigtigt også at få bevæget sig og have det sjovt, så det ikke er tvangsløbeture det hele.” Og hvad er risikoen? Man kan blive dumpet? ”Ja, og hvad så. Jeg var bare et sted i mit liv, hvor jeg havde brug for at lave noget og sige ja til noget, der var var lidt skægt. Hvad skal du lave nu? ”Nu skal jeg hen på mit hotel, jeg skal jeg læse interviews igennem og så skal jeg have noget massage, fordi det trænger min krop til. I morgen tidlig skal jeg op og danse videre,” siger Mille Dinesen og lyder både veloplagt og hamrende glad. Fuld af sprudlende overskud. Jeg må læse bogen en gang til: Mille Dinesen har fat i noget af det rigtige.

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får proffessionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:


8

Naturmedicin og naturopati Mennesker over hele verden har i årtusinder anvendt planter og ekstrakter af disse til behandling af sygdomme og lidelser samt til forebyggelse og kropspleje. I takt med apotekernes og siden lægemiddelindustriens fremstilling af medicin er det, vi i dag kalder naturlægemidler, blevet fortrængt. Men kun delvist. For ved mange sygdomme og tilstande kan naturlige midler være det bedste alternativ, som samtidigt har ingen eller kun få og milde bivirkninger. En af de største virksomheder, som står bag naturmedicin og helsekost baseret på biodynamisk dyrkede og friskhøstede planter, blev etableret af Alfred Vogel i 1937 i Teufen i Schweiz.

RASK Magasinet, Schweiz: ”Naturen giver os alt, hvad vi har brug for, for at kunne beskytte og opretholde et godt helbred.” Sådan sagde Alfred Vogel, 1902-1996, den schweiziske pioner indenfor naturmedicin, der dedikerede sit liv til at udbrede kendskabet til naturmedicin og lægeplanter og som opnåede at opleve stor anerkendelse for sit utrættelige arbejde og for fremstilling af indtil flere banebrydende naturmedicinpræparater. Alfred Vogel var som helt ung mand bestyrer af en helsekostbutik i Basel og få år senere begyndte han at formidle viden om planter og sundhed i et månedligt magasin, som under andet navn er udkommet lige siden. I 1937 købte han et hus i Teufen i den smukkeste del af Schweiz i kantonen Appenzell, hvor han bosatte sig med sin familie og for alvor gik i gang med sit livslange projekt som naturopat samt dyrkning af lægeplanter og produktion af naturmedicin. I dag kan gæster fra hele verden besøge stedet, der nu er museum, hvor det hele begyndte.

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Fra jord til bord på en time Remo Vetter, som selv har været så heldig at have haft arbejdet sammen tæt med Alfred Vogel selv, hvilket han dels er ydmyg over og meget glad for, da han har lært meget af ham, er museets administrerende direktør og kan en lettere overskyet dag på besøg i vidunderlige Schweiz fortælle i indgående detaljer om den historiske udvikling fra den spæde start. ”Her i området kender de lokale bønder også meget til planters helende eller forebyggende egenskaber, ligesom Alfred Vogels bedsteforældre gjorde og dem lærte han meget af,” fortæller en passioneret og engageret Remo Vetter, der også kan fortælle om brandet A. Vogel og etableringen i 1963 i byen Rog-

Remo Vetter er administrerende direktør i Teufen, hvor Alfred Vogel begyndte det, der senere skulle blive til en verdensomspændende virksomhed, og han deler fuldstændigt Alfred Vogels opfattelse af, at den meste sygdom opstår pga. forkert kost og ernæring. Man skal så vidt muligt spise frisk frugt og grønt, da ”man er, hvad man spiser.” Og så skal man leve med respekt for naturen.

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

”Vi fører en streng kvalitetspolitik og lever op til de højeste internationale standarder,” siger administrerende direktør for Bioforce Peter Gmünder og tilføjer, at virksomgeden i dag har mere end 240 internationalt registrerede naturlægemidler, ligesom der samarbejdes med universiteter og igangsættes 2 til 3 kliniske studier hvert år, som offentliggøres i anerkendte, internationale publikationer.

gwil af Bioforce AG, som i dag er ledende og verdensdækkende indenfor naturmedicin og helsekost. Princippet bag produktionen af biodynamiske planter er, at fra planterne høstes på markerne til de anvendes til de produkter, man kan købe og anvende bl.a. til alt fra forebyggelse til behandling, skal der maksimalt gå en time. Kun på den måde bevares den stærkeste koncentration af planternes virksomme stoffer, hvilket ikke kan opnås på anden måde. Bioforce anvender til dels fortsat vilde planter, og dels samt i endnu højere grad kultiverede planter, som man selv dyrker i og udenfor Schweiz af egenproducerede frø, for kun på den måde er man sikker på, at man kender planternes oprindelse. Derudover er alt biodynamisk dyrket, for at sikre renhed og virkning og at jorden ikke ødelægges af kunstgødning eller andre giftstoffer. I dag dyrkes der også under streng overvågning og kontrol planter til naturmedicin og helsekost i Holland og Frankrig. Samlet set produceres der fx 80.000 kilo rød solhat, som også kaldes purpursolhat eller echinacea. Echinaforce fra rød solhat dyrket af frø fra en indiansk medicinmand Alfred Vogel begyndte efter en årrække efterhånden også at interessere sig for lægeplanter fra andre kontinenter og var således på længere opdagelsesrejser i Nord-, Central- og Sydamerika i slutningen af 50’erne. Men allerede i begyndelsen af samme årti opholdt han sig en tid hos Oglala Lakota indianere i USA, hvor det gjorde et stort indtryk på ham at erfare, hvordan det oprindelige folk brugte naturens kræfter til gavn ved sygdomme. I løbet hans ophold hos dem udviklede der sig et dybt venskab præget af gensidig respekt mellem medicinmanden Black Elk og Alfred Vogel. Black Elk indviede Alfred Vogel i sin viden om de planter, som indianerne anvendte i medicinsk øjemed, ligesom han delte sit kendskab til Echinacea purpurea med den schweiziske pioner.


9

Alfred Vogel og Bioforce AG

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Alfred Vogel, som er grundlæggeren af virksomheden Bioforce AG, var overbevist om, at de fleste sygdomme skyldes forkert ernæring. Han anbefalede og levede selv af frisk, biodynamisk frugt og grøntsager, ligesom han praktiserede at leve et sundt liv med fokus på naturlige råvarer og respekt for naturen. Han blev 94 år gammel. Hvert år uddeler A. Vogel Stiftung i øvrigt en pris til videnskabelig forskning indenfor naturlægemidler. Læs mere om Alfred Vogel og Bioforce på www.avogel.dk, www.bioforce.ch/de/ og www.bioforce.dk

Alfred Vogel fik foræret nogle frø fra planten rød solhat af en indiansk medicinmand i South Dakota. A. Vogel anvender alkoholudtræk fra de friske økologiske overjordiske dele af planten såvel som friske rødder. Homøopatiske produkter er manuelt potenserede og urten og roden bliver udover anvendelse til naturlægemidler også anvendt til tandpasta, creme og i halsbolsjer.

Rød solhat, som er en plante i kurvblomstfamilien, kom til at få endog meget stor betydning for Alfred Vogel. Oglala Lakotaerne havde kendt til planten i generationer og brugte den til en bred vifte af sygdomme, fx slangebid, sår og skrammer og indvortes til styrkelse af immunforsvaret. Black Elk forærede ved slutningen af besøget sin ven en håndfuld frø fra planten. Alfred Vogel tog frøene med hjem til Schweiz og begyndte at dyrke planten – med stor succes. I dag er de planter, som bruges i produktionen af Echinaforce, direkte slægtninge til de oprindelige frø fra den nordamerikanske medicinmand.

Tæt samarbejde mellem læger og naturlæger i Schweiz I Schweiz har myndighederne generelt en anden og mere åben og inkluderende holdning til naturlægemidler – særligt i Appenzell. Her samarbejder traditionelle læger med naturlæger, som i øvrigt har ret til at praktisere i denne kanton. Alfred Vogel har været stærkt medvirkende til denne accept fra lægeside i forhold til naturopati, der grundlæggende handler om at behandle hele mennesket og søge at finde frem til de bagvedliggende årsager til et givet problem, lidelse eller sygdom, fremfor kun at symptombehandle. Bioforce laver således opsøgende arbejde i Schweiz overfor læger, bl.a. for Prostasan, der er et effektivt naturlægemiddel mod hyppig vandladning hos mænd og mod godartet forstørret prostatakirtel.

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Forskning og produktion er og skal være ’state of the art’ Peter Gmünder er den nye administrerende direktør for den samlede virksomhed Bioforce AG med hovedkontor i Roggwill og han er på samme måde som alle andre ansatte, jeg har mødt og talt med under besøget, helt usædvanligt dedikeret til virksomhedens credo og virke. Peter Gmünder får det store perspektiv med, idet han fortæller, at der i Roggwill alene er 140 ansatte og world wide i alt 500 medarbejdere, som dækker over alt fra forskere til læger, informationsmedarbejdere, gartnere og elever. Der produceres samlet

over 350 tons friske, biodynamisk dyrkede planter om året dels i Schweiz og i to andre tidligere nævnte lande, ligesom man har virksomheder i Belgien, Canada, Frankrig, Finland og Holland. Det er dog kun i Schweiz og i Holland, der forskes og udvikles nye produkter. Bioforces mission er klar og ukompliceret, siger Peter Gmünder: ”Vi ønsker at vedligeholde og eventuelt reetablere folks sundhed og helbred ud fra en holistisk tilgang ved at anvende naturlige midler og ved at minimere påvirkningen af det omkringliggende miljø i produktionen. På det forskningsmæssige område ønsker vi, at alt skal være ’state of the art’ og at kvaliteten skal være ekstremt høj hvad angår de produkter, vi sælger. Derudover er det vigtigt for os at have fokus på integritet og ærlighed i business sammenhæng, ligesom virksomheden fortsat skal være helt finansielt uafhængig af andre.”

Hos Bioforce i Roggwill i Schweiz kan man se besøgshaver, hvor mange af de lægeplanter, der anvendes til virksomhedens utallige naturlægemidler, dyrkes, så man kan se dem in natura. Markerne, hvor planter og urter dyrkes, ligger i andre områder og er betydeligt større. De aktive stoffer i lægeplanter er ofte komplicerede kemiske forbindelser, der dannes ved biosyntese i planternes celler og som kan udvindes ved udpresning, udvaskning eller ekstraktion.


10

TEMA

Forskning forbedrer hele tiden behandlingen af brystkræft Oktober er international brystkræftmåned, hvor der sættes fokus på sygdommen og rejses penge til forskning. RASK Magasinet ser derfor i dette nummer nærmere på nogle af det seneste års store nyheder fra forskningens verden samt på, hvordan og hvornår disse kan få betydning for behandlingen af brystkræft. • Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hvert år diagnosticeres ca. 4.700 danske kvinder med brystkræft, som dermed er den hyppigste kræftform blandt kvinder. I gennemsnit rammes hver 9. danske kvinde på et tidspunkt i livet af brystkræft. Sygdommen kan ramme alle aldersgrupper, men ses hyppigst hos kvinder over 60 år og sjældent hos kvinder under 30 år. Heldigvis er brystkræft samtidig blandt de kræftformer, som flest overlever, og overlevelsesraten er fortsat stigende. Det skyldes ikke mindst, at forskning i sygdommen kontinuerligt

Kræft er egentlig ikke én sygdom, men er en samlebetegnelse for en lang række sygdomme med det fællestræk, at normale celler udvikler sig til kræftceller, som begynder at dele sig hurtigt og uhæmmet og danner en tumor – eller en knude, som vi ofte kalder det i daglig tale.

fører til tidligere diagnosticering og bedre behandlingsmuligheder. Store fremskridt inden for forskning og behandling samt indførelsen af screeningprogrammer har betydet, at kræftoverlevelsen i Danmark er konstant forbedret gennem de sidste 20 år. Ifølge de senest offentliggjorte tal fra Kræftens Bekæmpelse er flere end 8 ud af 10 kvinder i dag i live fem år efter, at de har fået konstateret sygdommen, og brystkræft er i dag blandt de kræftformer, som har den højeste overlevelsesrate. Brystkræftbehandling og metoder i dag Det første skridt i behandlingen af brystkræft er oftest en operation, hvor kræftknuden samt eventuelt en eller flere lymfekirtler fjernes. I de fleste tilfælde kan brystkræftpatienter tilbydes en brystbevarende operation, en såkaldt lumpektomi, men i ca. en fjerdedel af tilfældene, fx hvis der er flere knuder i brystet, eller hvis kræften har spredt sig, må man fjerne hele brystet, hvilket kaldes en mastektomi. Ved mastektomi tilbydes rekonstruktion af brystet. I nogle tilfælde behandles med antihormon og/eller kemoterapi forud for operationen. Formålet er at få kræftknuden til at skrumpe, fx for at der kan foretages en brystbevarende operation fremfor en fjernelse af hele brystet. Opdages og bortopereres hele kræftknuden, før kræften har spredt sig, er operationen i og for sig helbredende. Det er dog ikke altid muligt at afgøre, om nogle kræftceller har spredt sig. Alle, som får foretaget en brystbevarende operation, og mange, som får fjernet hele brystet, vil derfor efterfølgende blive behandlet med stråler, som skal slå eventuelle tilbageværende kræftceller i området ihjel. Desuden modtager 90 % af alle brystkræftpatienter efterfølgende medicinsk behandling som kemoterapi, antihormonel behandling og målrettet medicin, som nedsætter risikoen for, at kræftceller, som har spredt sig via blod- og lymfebaner skal slå sig ned et andet sted i kroppen, og kræften således eventuelt vende tilbage der. Hvilken form for medicinsk efterbehandling man får, afhænger af kræftens undertype og udbredelse. Målrettet medicin – den nyeste generation af kræftmedicin Operation, stråler og kemoterapi kaldes også for traditionel kræftbehandling. Det er de metoder, som har været i brug længst, og såvel operation som stråling og kemoterapi er med

Løsninger til dit hårtab

Omsorg og forståelse er en naturlighed hos os la vida nabila kan, uanset om du er delvis eller helt skaldet, finde en hårløsning. Vi har et stort udvalg af parykker og toupéer i høj kvalitet. Derfor kan vi altid finde præcis dét, der passer til dig. Frit leverandør valg

Få en uforpligtende og GRATIS samtale om hvordan vi kan hjælpe dig Blegdamsvej 68 • 2100 København Ø • Tlf. 27 85 96 36

www.lavidanabila.dk


TEMA

11

Hvert år diagnosticeres ca. 4.700 danske kvinder med brystkræft, som dermed er den hyppigste kræftform blandt kvinder. I gennemsnit rammes hver 9. danske kvinde på et tidspunkt i livet således af brystkræft.

Kræft er en samlebetegnelse og er en genetisk sygdom For at forstå, hvordan målrettet medicin virker, må vi se lidt på, hvad man i dag ved om, hvordan kræft opstår. Kræft er egentlig ikke én sygdom, men er en samlebetegnelse for en lang række sygdomme med det fællestræk, at normale celler udvikler sig til kræftceller, som begynder at dele sig hurtigt og uhæmmet og danner en tumor – eller en knude, som vi ofte kalder det i daglig tale. Hvis de ikke opdages og behandles, vil kræftcellerne efterhånden vokse ind i det omgivende væv og forstyrre de normale cellers arbejde. Kræftceller har desuden den uheldige egenskab, at de kan løsrive sig og via blodbanen og lymfesystemet sprede sig og slå sig ned andre steder i kroppen, hvor de kan danne nye tumorer. Med tiden vil kræft påvirke livsvigtige organers funktion. Alle cellers deling og vækst er styret af cellernes gener. For at kræftceller kan opstå, skal der derfor ske ændringer i nogle særlige gener i cellerne. Ændringer – også kaldet mutationer – i generne kan både være medfødte og/eller skyldes ydre påvirkninger som fx sol, rygning, alkohol og giftige kemikalier. Med tiden ophobes mængden af de genmutationer, som skyldes ydre påvirkninger, i cellerne. Det er derfor, at risikoen for at udvikle kræft vokser med alderen. Man ved, at brystkræft i omkring 5-10 % af tilfældene skyldes arvelige mutationer i særlige gener, og man har kendskab til to af disse gener. Derfor kan man i visse tilfælde, fx hvis der er flere tilfælde af brystkræft i den nærmeste familie, tilbydes en udredning for, om man har en mutation i disse gener. Målrettet medicin binder sig til særlige proteiner på kræftcellerne Forenklet sagt kontrollerer generne cellernes produktion af proteiner. Proteinerne kan forklares som cellernes ’arbejdsmænd’,

Foto: Scandinavian Stock Photo.

tiden blevet udviklet, så de både er mere effektive og samtidig mere skånsomme overfor patienten. Fx kan man i dag afgøre præcis hvilke lymfekirtler kræften eventuelt har spredt sig til og derved ofte undgå at fjerne alle lymfeknuder, ligesom man ved hjælp af computerskabte 3D-billeder kan være mere nøjagtig i strålebehandling. Både strålebehandling og kemoterapi har dog det problem, at de ikke kun slår kræftceller ihjel, men også raske celler. Kroppen kan derfor kun tåle en vis mængde af disse behandlinger. Kræftcellerne er mere følsomme overfor behandlingen og kan derfor tåle en lavere dosis end de raske celler, før de går til, men det er desværre ikke altid, at man kan nå at få bugt med al kræften, før kroppen ikke kan tåle yderligere behandling. Derfor er det et kæmpe fremskridt i kræftbehandlingen, at man nu er begyndt at kunne tilbyde målrettet medicin til flere kræftformer, og at der forskes i og udvikles målrettet medicin mod endnu flere. Målrettet medicin har den store fordel, at den kun rammer kræftcellerne og stort set ikke påvirker de raske celler. Den målrettede medicin er dermed både mere skånsom for de raske celler, hvilket bl.a. betyder, at man får færre bivirkninger, og mere effektiv mod kræftcellerne. Den første målrettede medicin mod brystkræft var Tamoxifen, der som lidt af en forløber blev taget i brug allerede i 1980’erne. I 1998 blev den målrettede medicin Herceptin godkendt i USA. Siden er flere kommet til, mange er p.t. under udvikling, og målrettet medicin er i dag et af de områder indenfor forskning i kræftbehandling, man mener har rigtig store perspektiver.

og hvilke proteiner en celle producerer bestemmer cellens opførsel og funktion. Hvis et gen er muteret, producerer det en beskadiget form for protein, eller det danner måske slet ikke et protein. Dette går det ud over cellens funktion og kan ændre dens egenskaber. På overfladen af kræftceller sidder der forskellige proteiner kaldet receptorer. Disse receptorer er signalveje fra cellens omgivelser og ind til generne i cellen. Visse kræftceller kan fx have en stor mængde af receptorer, som ved kontakt med andre proteiner i blodstrømmen stimulerer cellens gener for vækst. Dette er bl.a. tilfældet for østrogenreceptor positive brystkræftceller. På overfladen af disse celler sidder receptorer, som fanger og binder østrogen fra blodet, hvorved kræftcellens gener for vækst stimuleres, og kræfttumoren vokser. Det er muligt at måle, om en brystkræfttumor har visse receptorer. Man siger, at man undersøger, om tumoren har visse biomarkører, men man kan også forklare det ved, at man undersøger, om tumoren har en særlig genetisk profil. Dette undersøges, fordi der er udviklet målrettet medicin, som er virksom overfor visse receptorer. Medicinen kan fx gå ind og binde sig til disse og derved blokere for, at proteiner, som kan stimulere cellens vækstgener, kan binde sig til receptorerne. Tamoxifen er et eksempel på en sådan medicin. Ved brystkræftceller, som er østrogenreceptor positive, altså som stimuleres til at vokse, når østrogen i blodet binder sig til receptorer på kræftcellerne, binder Tamoxifen sig til disse receptorer og blokerer for østrogenet, hvorved kræftcellernes vækst blokeres. Fire undergrupper af brystkræft – behandles forskelligt Ud fra de receptorer, som man ved, kan findes på brystkræftceller, kan man inddele brystkræft i fire undergrupper. For tre


12

TEMA af disse undergruppers vedkommende er det udover operation, stråling og kemoterapi også muligt at behandle med målrettet medicin. Gruppe 1: Er en hormonfølsom brystkræft, kræftcellerne næres af det kvindelige kønshormon østrogen. Kræften kan derfor behandles med antihormonbehandling, der enten binder sig til receptorer på kræftcellerne og blokerer for de hormoner, som tumoren næres af, eller sænker mængden af østrogen i blodet. Denne type brystkræft er den mest almindelige og udgør ca. 80 % af alle brystkræfttilfælde. Gruppe 2: Denne type næres af både af østrogen og af et protein kaldet HER2. Denne type behandles udover med antihormonbehandling også med lægemidlet Herceptin, som blokerer for HER2-proteinet, samt eventuelt med den målrettede medicin Perjeta. Gruppe 3: Denne type er HER2-positiv, men ikke hormonfølsom, og behandles med Herceptin samt eventuelt Perjeta. Den er sjældnere forekommende og udgør omkring 10-15 % af alle brystkræfttilfælde. Gruppe 4: Brystkræft, der hverken næres af hormoner eller af HER2-proteinet, kaldes ofte triple-negativ. Her er der ingen målrettet behandling, og samtidig er denne type brystkræft desværre meget aggressiv. Denne type udgør 15-20 % af alle tilfælde af brystkræft.

Den målrettede kræftmedicin, som vi har fokuseret på i denne artikel, har betydet mere effektiv behandling af brystkræft og færre bivirkninger, samt – vigtigst af alt – at endnu flere overlever en potentielt livstruende sygdom. Der er store forhåbninger til udviklingen af endnu flere former for målrettet medicin mod alle kræftformer, og herudover forskes der også intenst i andre behandlingsformer. Et eksempel er immunterapi, som skal gøre immunforsvaret i stand til at genkende kræftceller og bekæmpe eller i hvert fald bremse udviklingen af kræft. Også her ser man meget lovende resultater. Selvom en kur, som helbreder kræft 100 % måske ikke ligger lige om hjørnet, så er det efter kræftforskernes mening indenfor rækkevidde, at kræft bliver en sygdom, som man kan holde under kontrol, så man kan leve med sygdommen – og leve godt med den – i mange år.

undtagelse af få, meget sjældne mutationer, kender alle de gener, som i muteret form kan være årsag til brystkræft. På sigt vil denne opdagelse betyde, at der kan udvikles ny målrettet medicin, som virker på de præcise genmutationer og den virkning, som genmutationerne har. Forskerne opdagede desuden, at 60 % af de mutationer, som de fandt, stammede fra blot 10 % af generne. Det betyder, at medicin, som rammer disse 10 % af generne, kan hjælpe i 60 % af alle brystkræfttilfælde. Omvendt og knap så positivt betyder det dog også, at der ikke vil være de store økonomiske perspektiver i, og derfor muligvis heller ikke så stor interesse for, at udvikle medicin, som rammer de mere sjældne mutationer. Listen over de 93 mutationer er allerede videregivet til univer-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Alle gener, som kan udvikle brystkræft, er nu kortlagt Målrettet medicin er et stort fremskridt i kræftbehandlingen, og et område man har store forhåbninger til. Derfor var det en stor og glædelig nyhed, da et engelsk forskerhold i maj 2016 i en artikel i tidsskriftet Nature offentliggjorde, at de nu har kortlagt samtlige af de gener, som kan udvikle brystkræft. Forskerne har ned til mindste detalje undersøgt generne hos 560 personer med brystkræft og har herved fundet 93 genpar, som, hvis de muterer, vil omdanne normale brystceller til brystkræftceller. Forskerholdet mener, at man nu, måske med

Også lovende resultater indenfor immunterapi

Derfor er det et kæmpe fremskridt i kræftbehandlingen af bl.a. brystkræft, at man nu er begyndt at kunne tilbyde målrettet medicin til flere kræftformer, og at der forskes i og udvikles målrettet medicin mod endnu flere. Målrettet medicin har den store fordel, at den kun rammer kræftcellerne og stort set ikke påvirker de raske celler.


13

TEMA Foto: Scandinavian Stock Photo.

siteter, farmaceuter og biotekfirmaer, så de kan starte med at udvikle nye typer medicin. Det vil dog tage mindst et årti, før ny medicin udviklet på baggrund af denne nye viden kan nå ud til patienterne. Protein fra malariaparasitter kan bekæmpe kræftceller Også fra Danmark er der i det forløbne år kommet store nyheder fra kræftforskningsområdet. Danske forskere har nemlig fundet ud af, at et protein fra malariaparasitter sandsynligvis kan være yderst effektivt i kræftbehandling. Det offentliggjorde de i oktober 2015 i tidsskriftet Cancer Cell. Professor Ali Salanti fra Københavns Universitet forskede egentlig i en vaccine mod graviditetsmalaria, da han fandt ud af, at det kulhydrat, som malariaparasitten sætter sig fast på i moderkagen hos gravide, findes helt magen til på kræftceller. Salanti fortæller i pressemeddelelsen fra Københavns Universitet, at forskere længe har ledt efter ligheder mellem kræfttumorers og moderkagers vækst, da begge består af celler, der deler sig og vokser meget hurtigt. Sammen med en tidligere medstuderende, Mads Daugaard, som i dag er kræftforsker på University of British Columbia, forskede Ali Salanti videre i, hvordan man kan bruge denne nye viden i kræftbehandlingen. I laboratoriet fremstillede forskerne en kunstig udgave af det protein, som malariaparasitten bruger til at hage sig fast i moderkagen. Da de yderligere udstyrede proteinet med en cellegift og gav det til mus med kræft, så opsøgte malariaproteinet kræftcellerne, som optog proteinet. Herefter blev cellegiften frigivet inde i kræftcellerne, som døde, mens raske celler ikke blev påvirket. Forskerne fortæller i pressemeddelelsen, at proteinet i forsøg på mus kan bruges til at ramme imponerende 90 % af alle

Store fremskridt indenfor forskning og behandling samt indførelsen af screeningprogrammer har betydet, at kræftoverlevelsen i Danmark er blevet konstant forbedret gennem de sidste 20 år.

kræfttyper, og den eneste ulempe ser umiddelbart ud til at være, at behandlingen ikke kan bruges på gravide, fordi protein og gift da også vil binde sig til moderkagen. Forskerne arbejder nu sammen med Københavns Universitet frem mod at teste behandlingen på mennesker og håber på, at det kan ske inden for fire år.

AMOENA GIVER DIG MEGET AT VÆLGE MELLEM! Er du opereret for brystkræft?

Vi præsenterer endnu flere valgmuligheder

Amoena Natura Xtra Light — ny brystprotese, der er lettere end let, i en helt ny afrundet facon med bløde hjørner. Amoena Energy Cosmetic — ultrablød og naturtro brystprotese - skabt til dig, der døjer med varmen. Amoena Contact - den eneste selvsiddende brystprotese med massageeffekt. Den bedste løsning for aflastning af nakke og skuldre. Er du i tvivl om, en selvsiddende brystprotese er det rigtige valg for dig? Prøv den, vi ombytter til en løs protese inden for 3 måneder. Amoena Contact Multi — en dobbeltklæbende bagside, der forvandler din løse protese til en selvsiddende protese. En fantastisk løsning, hvis du vil have alle muligheder åbne. Læs mere - find nærmeste forhandler på

www.amoena.dk

Amona er en tysk virksomhed, der har produceret brystproteser og lingeri til brystopererede kvinder i 40 år.

Amoena A/S, Skomagergade 5, 4000 Roskilde dk.info@amoena.com - tlf 4369 5566 DK_MagazineAd_0916.indd 1

9/19/16 10:59 AM


14

TEMA

En simpel prøve kan måske redde liv Den såkaldte S-HER2 prøve lover godt for patienter, som har haft HER2 positiv brystkræft. For blodprøven kan på et meget tidligt tidspunkt spore tilbagefald og for tiden pågår således forsøg. Foreløbig ser det dog ud til, at der blev lovet lidt for meget. • Af Anne Nielsen redaktion@raskmagasinet.dk

HER2 positiv brystkræft Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft. Omkring 20 % of disse tilfælde er af typen HER2 positiv, som karakteriseres ved et meget stort antal HER2-receptorer på overfladen af brystkræftcellen. Dette medfører, at cellen overstimuleres og deles ukontrolleret. HER2 positiv brystkræft har øget risiko for tilbagefald. Behandling med antistoffet Trastuzumaub/Herceptin plus kemoterapi nedsætter denne risiko, som i lighed med andre brystkræfttyper er størst i de første år efter, at man blev behandlet for sygdommen. Kilde: Kræftens Bekæmpelse

En meget tidlig diagnose Prøven måler niveauet af HER2-proteinet i blodet. Ifølge laboratoriechef Ivan Brandslund, som har stået i spidsen for at udvikle prøven på Vejle Sygehus, kan et forhøjet HER2-niveau med stor sikkerhed og på et meget tidligt tidspunkt vise, om en kvinde har fået tilbagefald af HER2 positiv brystkræft. ”Den kan påvise tegn på tilbagefald op til otte måneder før, symptomerne viser sig – og fire måneder før, at man kan se noget på en CT scanning,” siger han.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Angsten for tilbagefald er et spøgelse, der kan hjemsøge en tidligere brystkræftpatient i årevis efter en vellykket behandling. Hvis sygdommen vender tilbage, er den som regel uhelbredelig – det vil sige, at den er blevet en kronisk lidelse, som man enten dør af eller med. For den 43-årige Hanne Møller var det derfor en rigtig god nyhed, da hun for nylig læste om en blodprøve, som på et meget tidligt tidspunkt kunne spore tilbagefald af netop den type brystkræft, hun selv havde haft – og at prøven kunne redde liv. ”Jeg er desværre i den situation, at jeg kender flere og flere, der får tilbagefald, som bliver opdaget for sent. Og hvis en simpel blodprøve kunne finde tilbagefaldet tidligere, ville det være rigtig fint,” siger hun. Hanne blev i september 2014 opereret på Aalborg Universitetshospital for brystkræft af typen HER2 positiv. Omkring 20 % af alle brystkræfttilfælde er af denne type, hvor der er øget risiko for tilbagefald. Læs mere herom i faktaboks andetsteds på siderne. Blodprøven, der omtales som S-HER2, blev udviklet på Vejle Sygehus, hvor den i dag tilbydes rutinemæssigt til alle relevante brystkræftpatienter, der går til kontrol på sygehuset. Problemet for Hannes vedkommende er, at hun ikke er tilknyttet Vejle Sygehus. Og der er ingen andre sygehuse i Danmark, der tilbyder S-HER2 prøven.

Blodprøven, der omtales som S-HER2, blev udviklet på Vejle Sygehus, hvor den i dag tilbydes rutinemæssigt til alle relevante brystkræftpatienter, der går til kontrol på sygehuset. Problemet er, at ingen andre sygehuse i Danmark tilbyder S-HER2 prøven.


TEMA

Anne Nielsen er journalist og blev i 2007 selv behandlet for HER2 positiv brystkræft. Hun har efterfølgende skrevet bogen ’Ondt i håret’, som går i dybden med en af de mest frygtede bivirkninger ved brystkræft-behandlingen, nemlig hårtabet. Bogen er bl.a. baseret på interviews med en lang række kvinder, der selv har prøvet turen gennem kemoterapi, hårtab og fornyet vækst. Deres levende og ofte humoristiske fortællinger er bogens fundament, suppleret af oplysninger fra fagfolk og eksperter udi alt fra medicin til makeup. Bogen koster 100 kroner plus porto og kan bestilles hos forfatteren på language-arts@mail.dk

R

Lidt for optimistisk Lægerne er imidlertid langt fra enige om, hvad S-HER2 prøven kan bruges til. Den er i forvejen godkendt til nogle veldefinerede formål. Men noget tyder på, at visse oplysninger om prøven er blevet misforstået eller overfortolket. ”Jeg tror, at pressen har været lidt for optimistisk i beskrivelsen af, hvad man kan med den prøve,” siger afdelingslæge Buris Christiansen fra brystkræft teamet på Aalborg Universitetshospital, hvor Hanne Møller går til kontrol. ”Forskningen lyder meget spændende, og det kan være, vi kommer til at bruge prøven i fremtiden. Men foreløbig er der ingen beviser for, at patienter med tilbagefald af HER2 positiv brystkræft lever længere, selv om man sætter en behandling i gang, før symptomerne viser sig.” På Rigshospitalet er lederen af brystkræftafsnittet og brystkræftklinikken, overlæge Michael Andersson, enig i denne vurdering af S-HER2 prøven. ”Og det er ikke kun på Rigshospitalet, at man ikke anvender denne screening,” tilføjer han. ”Det gælder stort set alle onkologiske afdelinger i verden.”

Om forfatteren til denne artikel

Et internationalt studie er på vej På Vejle Sygehus er man for så vidt også enig i, at der endnu ikke findes håndfaste beviser for, at en tidlig indsats på basis af S-HER2 prøven kan forlænge livet eller ligefrem helbrede et tilbagefald. Prøven indgår i øvrigt heller ikke i de behandlingsprotokoller, som anbefales på landsplan af Danish Breast Cancer Cooperative Group, DBCG. ”Vi er selv overbevist om, at prøven virker efter hensigten. Men det er ikke det samme som at sige, at det er videnskabeligt bevist,” siger Ivan Brandslund. Netop nu er man imidlertid ved at organisere en klinisk afprøvning, som kan komme denne usikkerhed til livs. Finan-

S-HER2 prøven S-HER2 er en blodprøve, som måler niveauet af det såkaldte HER2-protein i blodet. Prøven har været kendt i mange år, og er i dag en godkendt metode til at påvise, om en patient bliver hjulpet af behandlingen for HER2 positiv brystkræft. Niveauet af HER2-proteinet i blodet falder, hvis behandlingen med fx Herceptin virker. Prøven bruges også til at finde ud af, om en patient har udviklet resistens mod behandlingen. Her vil HER2 niveauet stige, hvis en behandling for HER2 positiv brystkræft er holdt op med at virke. Det nye ved denne prøve er, at man nu også mener, at den kan påvise tilbagefald af HER2 positiv brystkræft på et meget tidligt tidspunkt, og at en tidlig behandling på basis af prøven kan gavne patientens prognose. Denne formodning skal snart afprøves i et stort, internationalt studie.

G

Flere artikler, som på det seneste har været fremme om S-HER2 prøven, fremhæver desuden, at prøven gør det muligt at behandle et tilbagefald på så tidligt et tidspunkt, at det øger chancen for et vellykket resultat. Og at dette i bedste fald kan betyde helbredelse. For Hanne er det derfor uforståeligt, at man ikke tilbyder prøven i hele landet frem for kun på et enkelt sygehus. ”Jeg synes, det er rystende, så forskellige behandlinger man kan få, afhængig af, hvor man bor i landet. Det er som om, at der ikke sker en udveksling af erfaringer, og det er skræmmende,” siger hun.

0

ONDT i håret

Å

Fakta og fortællinger om hårtab og kemoterapi

Af Anne Nielsen

sieringen er endnu ikke helt på plads, og man er heller ikke færdig med at rekruttere deltagere, men i Vejle håber man på at komme i gang med projektet i løbet af et halvt års tid. Planen er at sikre international deltagelse med patienter og behandlingssteder i bl.a. USA, Canada, Tyskland og Danmark. Patienterne skal alle være i kontrolforløb efter endt behandling for HER2 positiv brystkræft – og samtlige deltagere vil i den forbindelse få taget S-HER2 blodprøven. Behandling afgøres ved lodtrækning Blandt de kvinder, der via prøven viser tegn på tilbagefald, vil der blive trukket lod om, hvordan lægerne skal forholde sig. Halvdelen af deltagerne vil få en tidlig, målrettet behandling mod HER2 positiv brystkræft, selv om sygdommen endnu ikke har vist sig ved symptomer eller CT scanning. Hos den anden halvdel vil man se tiden an, indtil symptomerne eventuelt melder sig. Præcis som man ellers gør i dag på de fleste danske sygehuse. Ved at sammenligne udfaldet af de to forsøgs-arme, vil man over tid få videnskabelige beviser for, om den tidlige behandling rent faktisk forlænger livet og/eller medfører helbredelse. Et lille fortrin Det er for tidligt at sige noget om, hvornår resultaterne fra det kommende forsøgsprogram vil stå klar, siger overlæge Erik Hugger Jakobsen, som har været med til at udvikle S-HER2 prøven, og som behandler HER2 positive patienter på Vejle Sygehus. Men allerede nu har sygehusets HER2 positive patienter mulighed for at deltage i et andet forsøg, hvor de får et lille fortrin i forhold til andre, fortæller han:

15


16

TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

”Hvis vi hos en patient i dette forsøg ser to på hinanden følgende blodprøver, hvor niveauet af HER2-proteinet viser en stigende tendens, tilbyder vi en CT-scanning. Så har vi jo en mistanke, som vi er nødt til at undersøge nærmere. Hvis scanningen også viser tegn på tilbagefald, går vi i gang med en egentlig sygdomsbehandling. Men vi gør det ikke alene på basis af blodprøven.” Altså har patienter i Vejle en mulighed for at komme i gang med en behandling på et tidligere tidspunkt, end hvis man blot ventede på at se fysiske symptomer. Den mulighed har man ikke på andre danske sygehuse, hvor blodprøven ikke er en del af kontrolforløbet.

Ifølge laboratoriechef Ivan Brandslund, som har stået i spidsen for at udvikle prøven på Vejle Sygehus, kan et forhøjet HER2-niveau med stor sikkerhed og på et meget tidligt tidspunkt vise, om en kvinde har fået tilbagefald af HER2 positiv brystkræft.

Blodprøver fra andre sygehuse På Vejle Sygehus er man imidlertid villig til at analysere blodprøver fra andre sygehuse og melde tilbage om niveauet af HER2-proteinet. Dog kun, hvis patientens onkolog beder om det, og hvis det pågældende sygehus betaler for analysen. Hvad der ellers kommer til at ske, hvis prøven viser et forhøjet niveau, vil stadig være op til patientens egen onkolog. Hanne Møller har nu spurgt sin onkolog, om han vil sende en blodprøve til Vejle. Da denne artikel gik i trykken, havde hun endnu ikke fået svar på, om det kunne lade sig gøre. Interesserede patienter kan i øvrigt også prøve at komme med i det internationale forsøgsprojekt – vel at mærke uden garanti for, at man havner i forsøgets behandlings-arm. Enkeltpatienter kan ikke melde sig – men man kan drøfte spørgsmålet om deltagelse med onkologen. ”Hvis den afdeling, som patienten er tilknyttet, ønsker at deltage, sender vi gerne projektprotokollen til deres forskningsansvarlige overlæge,” siger Ivan Brandslund.

VÆRDIKUPON – FRIDA DAVIDSEN

Rask 2016-02

Indløs din værdikupon hos os, og få et gratis paryk-plejesæt (rejsesæt), når du køber en valgfri paryk. Værdikuponen er gyldig til og med d. 30/9-2016 og kan ikke kombineres med andre tilbud og rabatter.

En anderledes paryksalon! Med alt inden for parykker, turbaner og tilbehør. Vi møder dagligt mennesker med forskellige former for hårtab, blandt andet som følge af kemoterapi. Derfor ved vi, at der nemt kan opstå mange spørgsmål og bekymringer omkring situationen og omkring valget af paryk. Hos os får du personlig hjælp og vejledning, og i vores sortiment finder du et bredt udvalg af parykker og turbaner i mange forskellige modeller, farver og størrelser - for vi gør alt for at finde en løsning, som opfylder dine ønsker og behov, og som du føler dig godt tilpas med. Kontakt os for at bestille en gratis og uforpligtende konsultation. Hjerteligt velkommen til vores paryksalon! Medarbejderne hos Frida Davidsen

Frida Davidsen | Nørre Farimagsgade 17 | 1364 København K fridadavidsen.dk | frida.davidsen@carlmlundh.dk

Telefon 33 13 03 72 Åbent: mandag-fredag kl. 9-16. Aftal venligst tid.


17

TEMA

Bedre overblik via app til kvinder med brystkræft Som brystkræftpatient kan det være svært at holde styr på de undersøgelser, samtaler og behandlinger, der er en del af livet med sygdommen. En ny app giver imidlertid kvinder med brystkræft bedre overblik over deres sygdom.

App’en ’Min Brystkræft’ hjælper kvinder med brystkræft, som behandles med lægemidlet Herceptin, dvs. trastuzumab, med at få styr på deres sygdom og behandling. ‘Min Brystkræft’ er en app, der er udviklet særligt til kvinder med HER2-positiv brystkræft, som behandles med Herceptin. Den indeholder relevant information om brystkræft, undersøgelser, behandling, fysiske og psykiske reaktioner, seksualitet og kost. App’en kan downloades til mobiltelefonen, så kvinderne altid kan have den lige ved hånden. Kvinder med brystkræft vil have stor gavn af denne app, vurderer sygeplejerske på Onkologisk Ambulatorium på Rigshospitalet, Birgit Bauer, som sammen med en gruppe sygeplejersker og læger har udviklet ’Min Brystkræft’ i samarbejde med Roche A/S. ”Vi hører tit fra vores brystkræftpatienter, at det kan være svært både at holde styr på undersøgelser, samtaler og behandlinger, der er en del af livet med brystkræft. Mange synes også, det kan være forvirrende at finde rundt i de mange informationsmaterialer om sygdommen og behandlingen, som de får udleveret. De problemer kan app’en ’Min Brystkræft’ råde bod på,” uddyber Rikke Louise Østergaard, specialeansvarlig sygeplejerske på kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Hjælp til samtalen via to nyttige værktøjer ‘Min Brystkræft’ indeholder blandt andet to nyttige værktøjer, som kan give kvinderne bedre overblik i hverdagen: ’Aftaler’, som

En ny app, ’Min Brystkræft’, er udviklet særligt til kvinder med HER2-positiv brystkræft, som behandles med Herceptin.

hjælper med at være forberedt til undersøgelser, samtaler og behandlinger, og ’Min dagbog’, hvor kvinden ved hjælp af smileyer let kan registrere, hvordan hun har det, og følge udviklingen over tid. ”Vi opfordrer patienterne til at fortælle om, hvordan de selv oplever deres sygdom, men mange finder det svært at skelne dagene fra hinanden. ’Min dagbog’ kan her være en god støtte for patienten til at få et enkelt og overskueligt overblik over, hvordan hun egentligt har haft det over en længere periode,” forklarer Helle Balle, der sammen med Birgit Bauer og Rikke Louise Østergaard har indgået i projektgruppen, og som til daglig er sygeplejerske på onkologisk afdeling på Ålborg Universitetshospital. ’Min Brystkræft’ er personlig, og de informationer, man noterer dér, kan ikke ses eller tilgås af andre. App’en er specielt udviklet til kvinder, der har HER2-positiv brystkræft og er i behandling med Herceptin. App’en kan downloades gratis i App Store til iPhone og iPad eller Google Play til Android. Da den indeholder information om det receptpligtige lægemiddel, Herceptin, skal man bruge en personlig kode for at aktivere den. Koden udleveres af sygeplejersken.

Er du opereret for brystkræft? Vi tilbyder en række ydelser specialdesignet til at hjælpe dig til en nemmere hverdag. Brystproteser. Vi hjælper dig med at finde den brystprotese og tilhørende lingeri, der er det rigtige valg for dig. Parykker. Sammen vælger og tilpasser vi din paryk så den minder mest muligt om dit eget hår. Vi har også et stort udvalg af flotte hovedbeklædninger. Læs mere og bestil en tid på Svaneklinik.dk LYNGBY HOVEDGADE 27 - 29, 2. SAL 2800 KGS. LYNGBY. TELEFON: 45870110

Svaneklinik - omsorgsfuld kompetence

Sveder du for meget? Svedklinikken Hidros Denmark tilbyder hjælp til patienter med øget svedtendens kaldet hyperhidrose. Vi udreder og behandler håndsved, fodsved, svedninger i armhuler, ansigt, hoved, underliv og andre dele af kroppen. Hvis dine svedninger ikke kan tolereres og begrænser dine daglige aktiviteter, kan du kontakte Svedklinikken for hjælp. Vi tilbyder hyperhidrose behandling. Hvis du er henvist til en hudklinik på et offentligt sygehus, og der er mere end 2 måneders venetid, har du mulighed for at blive viderehenvist til konsultation og behandling hos os. Vi har aftale med Danske Regioner om behandling under armene, på hænder og fødder.

Hidros Denmark ApS Hedegårdsvej 88, 1. sal – DK-2300 København S tlf.: 70 14 54 11 – www.svedklinikken.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


18

TEMA

Lymfødem efter kræftbehandling Hensigten med bogen, ’Kræftfri – men ikke rask’, er at tage de mennesker med senfølgen lymfødem efter kræftbehandling alvorligt og få belyst de problemer, det giver. På baggrund af de 20 fortællinger fremgår det, at der er talrige lymfødem problemer, som man kan gøre noget ved. Det forudsætter dog, at foreliggende viden bringes i anvendelse og at man følger kræftplaner samt lovgivningen på socialområdet. Der kan også peges på konkrete indsatsområder – praksis må således ændres.

• Af Hedvig Møller Larsen redaktion@raskmagasinet.dk

Gennem min ansættelse som klinisk udviklingssygeplejerske ved Gynækologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde, har jeg mødt et antal patienter med senfølgen lymfødem, som en konsekvens af lymfeknudefjernelse i forbindelse med kræftbehandling. Hvorfor disse fortællinger? Min erfaring er, at konkrete ’sygdoms’-fortællinger om et oplevet problem får en langt højere grad af opmærksomhed og tilskyndelse til handling i offentligheden, end en sygeplejerskes indignation over en manglende eller nedprioriteret indsats. Det er uacceptabelt, fagligt som menneskeligt, hvad disse patienter med lymfødem har været udsat for – grundet manglende viden og nedprioritering fra de offentlige myndigheder og sundhedsvæsenet. Det være sig fagligt og klinisk såvel som i sagsbehandling. Disse mennesker, dvs. patienterne, bruger mange ressourcer på at forsøge at få den hjælp og behandling, de faktisk har krav på.

Betydelig dokumentation om lymfødembehandlig og forebyggelse Der foreligger gennem de seneste årtier en betydelig dokumentation i artikler og anden form for informationsmateriale på nettet vedrørende indsatsen omkring lymfødembehandling, herunder forebyggelse. I forhold til de patienter, jeg tidligere har mødt, og dem, der nu er interviewet til bogen, må jeg konstatere, at den allerede foreliggende viden langt fra bliver anvendt i mødet med mennesker med lymfødem. Årligt er der tusinder af personer, der får diagnosticeret lymfødem i tilslutning til kræftbehandling. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke er nogen, der går rundt uden at ane, hvorfor deres ben eller arm hæver i forbindelse med kræftbehandlingen. Ved hjælp af tre patientforeninger, KIU – Kræft I Underlivet, DBO – Dansk Brystkræft Organisation og PROPA – Prostatakræftforeningen, valgte jeg at få 20 personer med lymfødem efter kræftbehandling til at fortælle om deres liv med lymfødem.

orligt og få belyst de eret.

r – grundet manglen-

å.

stå ubemærket hen, dling.

fter kræften?“

978-87-999300-0-5

978-87-999300-0-5

Kræftfri men ikke rask Fortællinger om livet med lymfødem

8799 930005

’Kræftfri – men ikke rask’ er en bog om at leve med senfølgen lymfødem, som rammer patienter, der har fået fjernet lymfekirtler som følge af kræftbehandling.

20 fortællinger om lymfødem efter forskellig kræftbehandling De første 20, der meldte sig, indgik i projektet efter at have modtaget information om formålet og projektforløbet. En ung pige med lymfødem efter hudkræftoperation og lymfeknudefjernelse meldte sig uopfordret efter at have hørt om projektet. Af de 20 personer, der meldte sig, var der kun to mænd. Dette er ikke et udryk for, at mænd ikke får lymfødem, men måske et udtryk for en tilbageholdenhed blandt mænd for at give sig til kende. I alle interviews var der primært fokus på personernes liv med lymfødem fra det tidspunkt, de blev behandlet for deres kræftsygdom og til mødet med undertegnede. Udover lymfødem oplevedes andre fysiske og mentale

Kræftfri – men ikke rask Bogen med titlen ’Kræftfri – men ikke rask’ af klinisk udviklingssygeplejerske Hedvig Møller Larsen er patienters fortællinger om livet med lymfødem. Bogen kan købes for 200 kr. + 30 kr. ved forsendelse ved at: • Indbetale 230 kr. via Jyske Bank på reg. nr. 5095 og kontonr. 0001644033 mærket ’Lymfødem’ • Via MobilePay 51519386 mærket ”Lymfødem” • Ved at sende en SMS til 51519386 • Eller ved at sende en mail til flhml@esenet.dk Beløbet fra salg af bogen går til det videre arbejde inden for senfølgen lymfødem.

senfølger, som samlet set har ændret radikalt på deres liv. Fortællinger med dybt personlige oplevelser Fortællingerne er udarbejdet som personlige, ukommenterede interviews af undertegnede i samarbejde med en journalist. Alle interviewede personer er blevet fotograferet af en professionel fotograf for at bekræfte og godtgøre det personlige ejerskab til fortællingerne. Jeg er de 20 personer, der har villet fortælle om deres liv med senfølgen lymfødem, meget taknemmelig for deres bidrag til bogen. Fortællinger med dybt personlige oplevelser i deres liv før, under og efter kræftbehandling. Fotograf Lærke Posselt har formået, at hver enkelt fortælling er blevet en personlig fortælling via billedet af den enkelte. Grafiker Louise Nygaard Nielsen har skabt en værdig bog. I fællesskab har Louise og Lærke kreeret et smukt omslag i al ydmyghed over for de 20 fortællere.


19

Længe leve livskvaliteten Nogle opdager den nærmest ikke, andre er plaget af OVERGANGSALDEREN i årevis. Fælles for både mænd og kvinder er at kroppen med alderen forandrer sig, og langt de fleste oplever gener undervejs. Heldigvis findes der gode, naturlige midler til både ham og hende:

Kun k 1 apsel dagligt

PROSTASAN TIL HAM • Hyppige vandladninger • Følelsen af at blæren ikke er helt tømt • Efterdryp

• Fås i Matas og helsekostbutikker • Læs mere på AVogel.dk eller kontakt Bioforce Danmark AS på tlf. 8770 8750

Prostasan er et naturlægemiddel, der afhjælper vandladningsbesvær grundet godartet let forstørret prostatakirtel. Prostasan er fremstillet af friskindhøstede savpalmebær, har høj effekt og god tolerance, og forstyrrer ikke den seksuelle formåen.

Kun 1 tablet dagligt

MENOSAN TIL HENDE • Øget svedning ved overgangsalder • Øget svedsekretion • Fremstillet af friske salvie planter = flest aktive stoffer Menosan er et kosttilskud fremstillet af friske salvieplanter, som indeholder flere aktive stoffer end tørrede. Salvie har traditionelt været anvendt til modne kvinder siden antikkens dage ved især øget svedsekretion og problemer med at styre kroppens temperatur.

Prostasan® (ekstrakt af savpalmefrugt), pakningsstørrelser 30/90 stk. Læs omhyggeligt indlægssedlen. Indikationer: Naturlægemiddel til lindring af vandladningsbesvær på grund af godartet, lettere forstørret blærehalskirtel, når en læge har udelukket anden årsag til sygdommen. Dosering: Voksne: 1 kapsel dagligt. Virkningen kan først vurderes efter 3 måneder. Hvis der er opnået symptomlindring, kan behandlingen fortsættes. Prostasan® er ikke egnet til børn. Særlige advarsler og forsigtighedsregler inden brugen: Ved nedsat lever- eller nyrefunktion bør forsigtighed udvises. Kapslerne indeholder sorbitol. Hvis du ikke tåler visse sukkerarter, skal du tale med din læge.Kontraindikationer: Overfølsomhed over for savpalmefrugt eller øvrige indholdsstoffer Forkortet produktinformation er baseret på produktresumé dateret 19. januar 2012, som kan rekvireres hos Bioforce Danmark A/S på tlf. 87 70 87 50.


20

NYHED

Nyhed gør det lettere at sluge piller Mange mennesker har svært at synke piller og tyer derfor til at knuse ordineret medicin eller til at indtage den sammen med yoghurt eller lignende. Det er dog en dårlig idé, da det kan have stor og afgørende betydning for effekten af den medicin, lægen har vurderet, man skal have. Nu er der imidlertid kommet en ny smørende synkegel på apotekets hylder, der gør det lettere at synke ’fast’ medicin i form af piller, tabletter eller kapsler.

NYHED: Mange mennesker har en naturlig uvilje mod at sluge piller, tabletter og kapsler, dvs. de har det, man kalder medicinindtagelsesproblemer, forkortet MIP. Det gælder både voksne og børn, især hvis man ikke engang må tygge medicinen i pilleform. Det giver problemer ved indtagelse af orale lægemidler i fast form. Selv om der forskes meget i den perfekte pilleform, og nye rundede former, så har mange mennesker stadigvæk

besvær med at sluge piller, tabletter og kapsler, hvilket ikke altid er hensigtsmæssigt. Problemer med medicinindtag, dvs. synkeproblemer, fører nemlig ofte til ukorrekt, endda skadelig håndtering af medicin, såsom at åbne kapslerne, knuse tabletterne eller benytte et forkert middel til at synke medicinen med fx i form af yoghurt. Dette kan imidlertid have stor betydning for effekten af medicinen og påvirke det farmakoterapeutiske resultat i negativ retning, så medicinen ikke virker, som den skal. Forskning viser således, at yoghurt kan betyde tab af op til 60 % af de aktive indholdsstoffer i medicin. I nogle tilfælde kan MIP tilmed betyde, at man springer medicinindtagelsen over en eller mange gange og det er indlysende nok heller ikke hensigtsmæssigt, da det kan have følger for den lægeordinerede lægemiddelbehandling, så man ikke opnår den ønskede effekt. Synkeproblemer eller tilbøjelighed til dysfagi Nu er der kommet en ny smørende synkegel på markedet, Gloup synkegel, der kan fås på apoteket, og som man anvender til at få piller, tabletter og kapsler til at glide umærkeligt gennem svælget uden at påvirke effekten af den medicin, man skal have, og hvor vand ikke er tilstrækkeligt som hjælpemiddel til at sluge medicinen. Gloup synkegel er således verdens første synkegel til orale lægemidler og er et unikt, patenteret produkt, som blev opfundet i hjemmesygeplejen og siden er videnskabeligt videreudviklet. Synkegelen sikrer en hensigtsmæssig transport fra svælg til mavesæk og mindsker en eventuel tilbøjelighed til at få piller galt i halsen, dvs. dysfagi, og medicinfremkaldt øsofagitis, som er betændelse i slimhinden i spiserøret, som kan opstå, hvis en pille sætter

Mange børn og voksne har en instinktiv modvilje mod at sluge piller, kapsler og tabletter, også selv om de ved, at de skal have dem. Gloup synkegel kan afhjælpe problemet, da gelen gør det helt umærkeligt at sluge medicinen på en ske. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: PR-foto, Gloup, Apodan Nordic.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Gloup synkegel opfylder et hidtil uopfyldt behov og er verdens første patenterede synkegel til orale lægemidler. Gloup er specielt udviklet til at lette indtagelse af lægemidler på fast form. Med synkegel er tabletter og kapsler helt uproblematiske at sluge. Gloup er et 100% naturligt produkt og kan benyttes af alle og til børn fra 2 år.

sig fast og beskadiger vævet. Ved at anvende den smørende synkegel sikres det også, at man ikke efter indtagelse af medicin har en følelse af at have ’noget’ siddende i spiserøret. Let at anvende og smager tilmed godt Man anvender synkegelen ved at trykke lidt gel ud af tuben eller den lidt større flaske på en ske og så placere sin medicin i gelen. Derved fornemmes en kantet tablet ikke længere og man kan let og ubesværet sluge en eller flere – også mange gange om dagen – uden at føle ubehag. Det er en stor hjælp for børn, helt ned til to år, og for alle voksne, der finder det ubehageligt at skulle indtage medicin i fast form. Gloup er således egnet til enhver, der selv uden hjælp er i stand til at kunne synke, men som har problemer med at sluge hele piller, tabletter og kapsler. Gloup er et 100 % naturligt produkt, som tilmed har en frisk frugtagtig smag. Med denne smørende synkegel sikres det således, at man ikke falder for fristelsen til at knuse piller eller tabletter, og man sikrer korrekt dosering og optagelse af medicinen.


200.000 lider af hovedpine hver dag Er du en af dem? Faktisk lider 500.000 danskere af hovedpinesmerter mindst én gang om ugen. Det gør hovedpine til en af vores mest almindelige folkesygdomme, som er skyld i utallige sygedage. Der findes mange forskellige hovedpinesygdomme, f.eks. • Migræne • Horton Hovedpine

• Spændingshovedpine • Og mange flere

Det er vigtigt, at man får stillet den rette diagnose. Som patientforening rådgiver vi om, hvordan det kan lykkes – det er nemlig ikke helt ligetil. Har du svært ved at passe dit job eller din uddannelse? Eller er din hverdag bare helt håbløs grundet hovedpinesmerter? Støt kampen mod hovedpine Giv et bidrag til hovedpineramte via MobilePay tlf. 23 24 26 43. Husk at skrive navn og adresse, hvis du melder dig ind eller støtter os via MobilePay. Meld dig ind allerede nu, så gælder dit kontingent for både 2016 og 2017.

Meld dig ind og få alle fordelene Vi hjælper med gratis patientrådgivning, bisidderordning i sociale sager, landsdækkende netværk af psykologer, medlemsblad, foredrag og meget mere, uanset hvilken hovedpine du har. Læs mere og bliv medlem på www.hortonforeningen.dk – det koster kun 300 kr. om året.

Danmarks patientforening for hoveDpineramte

Blekinge Boulevard 2 2630 taastrup tlf. 23 24 26 43 hortonforeningen.dk


22

NYHED

Fransk kildevand og planteekstrakter – i lægevidenskabens og skønhedens tjeneste Pierre Fabre er en fransk virksomhed, som siden den spæde start i begyndelsen af 60’erne, har udviklet sig nærmest eksplosivt fra at være lokal til nu at have datterselskaber i 45 lande samt at være til stede i over 130 lande. Pierre Fabre producerer dels en lang række lægemidler bl.a. mod kræft og dels såkaldt dermokosmetik, som kendes fra mærkerne Avène, A-Derma, Klorane og Ducray, der alle sælges via apotekerne.

NYHED: Virksomheden Pierre Fabre har for nylig ved en storstilet event på et fint og gammelt bevaret tidligere apotek i det indre København præsenteret en lang række nyheder fra virksomheden samt fejret åbningen af det nye datterselskab Pierre Fabre Dermo-Cosmétique i Danmark. Intet var overladt til tilfældigheder og alt forløb så elegant og med så stor præcision, som kun franskmænd mestrer kunsten. Stor fokus på planteekstrakters egenskaber og virkning Virksomheden Pierre Fabre er grundlagt i 1961 af en farmaceut med samme navn i Castres i det sydlige Frankrig. Pierre Fabre var helt tilbage fra da han købte apoteket ti år tidligere meget optaget af planters egenskaber og udnyttelsen af planteekstrakter i

lægemidler. Således lancerede han i 1959 Cyclo 3, som er et lægemiddel mod bl.a. veneinsufficiens baseret på planteekstrakt af almindelig musetorn, Ruscus aculeatus. Seks år senere kom opstart på dermokosmetiske aktiviteter til og i 1968 blev det første af en række forskningscentre indviet. I 1974 købtes hydroterapicentret i Avène-les-Bains i Hérault, hvor man kan blive behandlet for fx hudsygdomme, gigtlidelser m.v. via termalkildevand. Pierre Fabre har fortsat meget stor fokus på planteekstrakters egenskaber og virkning, idet virksomhedens forskere ud fra en overbevisning om, at de 250.000 kendte blomstrende planter og andre, der endnu mangler at blive opdaget, er potentielt værdifulde og potente. Pierre Fabre har således intensivt fokus på forskning i planteekstrakter som kilde til tværfaglig videnskabelig undersøgelse, der tager sigte på at identificere originale, plantebaserede aktivstoffer, der kan bruges til at producere såvel lægemidler som dermokosmetiske produkter, dvs. specielle hudog plejeprodukter.

Foto: Charlotte Søllner Hernø og Pierre Fabre.

Helt ny anti-age serie, der virker, er netop introduceret Nyheden, der netop er blevet introduceret fra Avène-serien, Avène PhysioLift, er til hud med tydelige rynker, dybe linjer og mistet glød. Serien består af fem produkter, der hjælper til at styrke huden, for med tiden bliver kollagenfibrene knappe og hyaluronsyresyntesen nedsættes, så huden gradvist mister sin struktur, fylde

Præsentationen af franske Pierre Fabres nyheder, bl.a. PhysioLift, skete i et smukt tidligere apotek, der i høj grad ligner det apotek, hvor virksomheden startede i Castres.

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Virksomheden Pierre Fabre havde sendt to af sine eksperter til Danmark for at præsentere nyheder. De fik lige tid til en selfie inden præsentationen på det tidligere apotek i det gamle København.

og elasticitet samt en naturlig glød. Men ved hjælp af højteknologisk hudpleje med special-udviklede aktivstoffer kan hudens struktur og cellernes naturlige aktivitet styrkes. Netop her kommer Avène laboratoriernes forskning i hudens processer huden til gode, for med den helt nye antiage serie forsinkes forekomsten af rynker og dybe furer og en glat, fast og smuk hud genoprettes. Avène PhysioLift er baseret på det beroligende og irritationsdæmpende Avène Termalkildevand i kombination med en række højteknologiske aktivstoffer, som fx Ascofilline, der beskytter, genopbygger og styrker hudens kollagen, hyaluronsyre mono-oligomerer i optimal fragmentstørrelse i forhold til indtrængning og effektivitet samt retinaldehyd, der omdannes i huden til den eneste biologisk aktive form af A-vitamin, der øger celleaktiviteten, stimulerer cellemetabolismen og genopbygger huden. Læs mere om de nævnte produkter samt alle øvrige produkter fra virksomheden på www.pierre-fabre.dk


Gratis kvalificeret hjælp til spiseforstyrrelser Dit helbred skal der ikke gås på kompromis med. Du fortjener det bedste, så du kan blive helbredt og komme videre i livet. Kildehøj har som det eneste privathospital Sundhedsstyrelsens specialegodkendelse til at behandle komplicerede spiseforstyrrelser. Ud over anoreksibehandling har Kildehøj speciel kompetence og årelang erfaring vedrørende misbrugsrelaterede spiseforstyrrelser som bulimi og overspisning (BED). Vi arbejder tværfagligt og inddrager blandt andet psykoterapi, ernæringsterapi, misbrugsterapi, kropsterapi, kunstterapi og traumeterapi i en målrettet behandling skræddersyet til den enkeltes behov. I behandlingen er indlagt effektmål, så vi kontinuerlig kan dokumentere og evaluere behandlingerne. Anoreksi og bulimi er nu omfattet af behandlingsgarantien og derfor gratis for dig. Overspisning (BED) er ikke omfattet af behandlingsgarantien og er derfor endnu ikke gratis.

Mere information Telefon 22 39 01 25 og www.kildehoj.dk


24

Nyt fra sundhedssektoren • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Når vi inddrager patienter, udvikler vi samtidig hospitalet Den landsdækkende ’Undersøgelse af Patientoplevelser’ har vist, at patienter ikke i tilstrækkeligt omfang inddrages i egen behandling. Det har Finsencenteret på Rigshospitalet ønsket at ændre på ved at inddrage patienterne for at udvikle en praksis, hvor patienterne helt systematisk inddrages i alle væsentlige beslutninger om deres egen behandling og i beslutninger af mere organisatorisk karakter. Målet har været at skabe en mere patientcentreret kultur og organisation. Arbejdet har stået på gennem tre år i samarbejde med Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse i Region Hovedstaden og den amerikanske organisation Planetree. Nu er indsatsen evalueret med den konklusion, at Finsencenteret er godt på vej med at forme en kultur, hvor patienter er med ved bordet. ”Det, der mest effektfuldt har åbnet vores øjne for nødvendigheden af at ændre arbejdsgange og tage patienternes tid og ønsker alvorligt – har helt klart været patienterne selv. På mange forskellige måder har vi haft patienter med i udvikling af nye løsninger – og det har givet en anden prioritering og fokus i forbedringsarbejdet,” siger projektleder Katrina Pitt Winther. Kilde: www.rigshospitalet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Stamceller skal give bedre bryst-rekonstruktioner Nyt forskningsprojekt undersøger brystforstørrelser ved brug af en kvindes eget stamcelleberigede fedt i stedet for silikoneproteser eller større vævslapper, da almindeligt fedtvæv, der transplanteres, ofte forsvinder, idet cellerne har svært ved at genetablere en blodforsyning. ”Vores tidligere forsøg af 1. reservelæge Stig-Frederik Trojahn Kølle har vist særdeles gode resultater i forsøgspersoner, når vi tilføjede stamceller til et mindre fedttransplantat, der blev placeret på overarmen og senere fjernet igen. Nu er vi gået videre med et forsøg med brystforstørrelse på kvinder, der har meget små bryster, dvs. brysthypoplasi, men i øvrigt er raske og har fedtdepoter på mave og lår,” fortæller forsøgsleder og ph.d. studerende Peter VesterGlowinski, læge på Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling. ”Vi håber, at en forbedret procedure med brug af eget fedtvæv tilsat stamceller kan føre til, at brystrekonstruktioner bliver en mere skånsom behandling og kan gennemføres med færre indgreb end i dag, hvor behandlingen med fedt ofte skal gentages 3-4 gange på den enkelte patient, siger han. Kilde: www.rigshospitalet.dk

Her styrer patienterne selv deres medicin Når det er tid til medicin på udvalgte kirurgiske afdelinger på Hvidovre Hospital, kan patienterne bare låse et lille skab op i deres natbord og tage de piller, de har behov for. Som noget nyt har hospitalet i samarbejde med Region Hovedstadens Apotek nemlig gjort det muligt for patienterne selv at styre deres medicin – et initiativ som skal gøre medicineringen lettere, og samtidig involvere patienterne mere i eget behandlingsforløb. ”Rigtig mange patienter kommer jo fra en hverdag, hvor de selv står for at passe deres medicinering, så det fortsætter vi sådan set bare på hospitalet. Det handler om tillid og om at give patienterne mere kontrol, så de er ikke afhængige af personalets arbejdsgange. Derudover føler mange af patienterne sig mindre sygeliggjorte, når vi giver dem det ansvar,” forklarer farmaceut Morten Baltzer Andersen, som er en af forskerne bag projektet om selv-medicinering, og siger, at den gennemsnitlige patienttilfredshed har været markant højere hos de patienter i projektet, som selv har stået for at tage deres medicin. Ved udskrivelsen fortalte 98 % af de selvmedicinerende patienter, at de vil foretrække selv at stå for medicinen, næste gang de måtte blive indlagt. Kilde: www.hvidovrehospital.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

De fleste danskere overlever kræft, viser nye tal Antallet af danskere, der overlever, stiger for næsten alle kræftformer, viser nye tal fra Nordcan, som er en database specialiseret i data for kræft i Norden. ”Jeg er meget tilfreds med, at langt flere danskere overlever kræft, og at de danske sygehuse dermed er blevet bedre til at behandle borgere med kræft. Udviklingen går den rigtige vej, men vi skal selvfølgelig fortsætte arbejdet for, at endnu flere danskere overlever, når de rammes af kræft,” siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner. Antallet af danske kræftpatienter, der overlever det første år med kræft er steget markant de sidste femten år. Især er sygehusene blevet bedre til at behandle patienter med kræft i nyrerne, men også overlevelsesprocenten på en række mere ukendte kræfttyper er steget omkring tyve procentpoint. ”Der er tale om en meget flot udvikling, som blandt andet skyldes et massivt fokus på moderne behandlingsformer og det rigtige udstyr. For at fortsætte den gode udvikling er det derfor afgørende, at der med den kommende Kræftplan IV er fokus på behandling og penge til nyt apparatur,” siger han. Kilde: www.regioner.dk


Dronning Ingrids Hospital indvier legeplads efter donation Børn som befinder sig på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk har nu mulighed for en tiltrængt pause fra behandlinger og snak om symptomer, sygdom og undersøgelser. På baggrund af en tidligere donation på 100.000 kr. har Ladies Circle Nuuk muliggjort opførelsen af en legeplads med gynger, vipper og rutsjebane samt legetøj og sengetøj til sygehusets børneafsnit. Legepladsen stod færdig i starten af juli og blev officielt indviet den 17. august. ”Naalakkersuisut arbejder for at forbedre vilkårene for børn på Dronning Ingrids Hospital. Ladies Circle Nuuk skal have stor tak for den flotte donation, som har gjort det muligt at opføre legepladsen,” siger Naalakkersuisoq for Sundhed, Doris Jakobsen. Medarbejdere på Dronning Ingrids Hospital sætter stor pris på opførelsen, da leg er en væsentlig del af børns sundhed og trivsel. ”Vi er meget glade. Det har stor betydning for børnene og deres familier, at de har et sted at gå hen og få lidt adspredelse, når de af den ene eller den anden grund er tilknyttet Dronning Ingrids Hospital,” siger styrelseschef Joanis Erik Køtlum. Kilde: www.peqqik.gl

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Aalborg Universitetshospital.

Fremtidens sygehuse vil tilbyde mad af høj kvalitet Det er planen, at fremtidens sygehuse skal have høj standard og også at maden bliver af høj kvalitet. Det fremgår af et samlet katalog over fremtidens sygehusmad, som er udarbejdet af Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet. Kataloget samler de kommende sygehuses planer for produktion og levering af mad og måltider til patienter og pårørende. Maden skal alle steder være af høj kvalitet og leveres når patienter og pårørende har behov for det. Det nye katalog illustrerer de forskellige valgte løsninger på de enkelte sygehusbyggerier. Fælles er dog intentionen om at give patienter og pårørende et varieret udbud af kvalitetsmad og -måltider og at patienterne skal kunne få mad på alle tider af døgnet og når de føler sult under hensyn til deres aktuelle behov for sund og nærende kost. De enkelte sygehuse har valgt forskellige tilgange i forhold til at tilbyde patienterne mulighed for selv at sammensætte deres måltid. Nogle sygehuse udarbejder egentlige menukort, der løbende justeres, og som patienterne selv kan vælge fra. Måltiderne vil være sammensat af en række mindre elementer, der kan kombineres. Kilde: www.regioner.dk

Det færøske sundhedsvæsen har døgnåbne skadestuer På Færøerne er der tre sygehuse, nemlig Landssygehuset i Torshavn, Klaksvíkar Sjúkrahús og Suðuroyar Sjúkrahús. Alle tre sygehuse har skadestuer, som er åbne 24 timer i døgnet, hvilket ikke længere er normen på alle sygehuse og hospitaler i det sydlige Danmark. Sundhedsvæsenet er også en lille smule anderledes indrettet. Personer som har bopæl på Færøerne og er fyldt 18 år, betaler således 170,- kr. om måneden samt 0,55% af den skattepligtige indtægt til sygeforsikringen og har ret til ydelser fra den. Men alle besøgende eller turister bosat i et nordisk land har dog ret til ydelser ved sygdom på samme vilkår, som Færøernes egne borgere. Flytter man til Færøerne fra Danmark og fra Grønland, har man ret til ydelser fra sygeforsikringen fra den dag, man ankommer til landet. Ellers ligner sundhedsvæsenet, det vi kender. For at komme på sygehus skal man have henvisning fra kommunelægen. Og lægeordineret medicin og andre apoteksvarer kan købes på apotekerne rundt omkring på Færøerne. Sygeforsikringen yder tilskud til tandlæge, kiropraktor, fysioterapi, ergoterapi, psykologhjælp, fodpleje, briller og begravelseshjælp. Kilde: www.norden.org

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Departementet for Sundhed, Grønland.

25

Millionbevilling til forskning i mere lighed i sundhed Med en forskningsbevilling til Aalborg Universitetshospital på tre millioner kroner fra Karen Elise Jensens Fond søsætter hospitalet et større forskningsprogram, der skal tage fat på udfordringerne med social ulighed i hjertesundhed. Bevillingen er givet til professor Mogens Lytken Larsen, der er leder af Center For Ulighed i Sundhed ved Aalborg Universitetshospital. Over de næste fem år skal forskningsprojekter skabe ny viden om, hvordan man sikrer større lighed i sundhed. ”Selvom vi i Danmark har et meget velfungerende sundhedsvæsen, er det desværre velkendt, at personer med eksempelvis kort uddannelse har en højere risiko for sygdom, nedsat livskvalitet og tidlig død. Der er imidlertid kun begrænset viden om, hvilken effekt socialklasse har på effekten af sundhedsvæsenets behandlingstilbud og hvorfor sundhedsvæsenet hos nogle patientgrupper ikke formår at tilføre samme grad af sundhed,” siger Mogens Lytken Larsen. Der bliver nu sat gang i seks konkrete forskningsprojekter, der skal belyse den sociale ulighed i diagnostik, forebyggelse og behandling af hjertesygdomme fra forskellige vinkler, og meget gerne også anvise nogle løsninger. Kilde: www.aalborguh.rn.dk


26

Hjertestartere øger trygheden for togpassagerer i hele landet Ved hjertestop er hurtig hjælp afgørende. Et stød med en hjertestarter kan betyde forskellen mellem liv og død, og derfor er det altafgørende, at der er en hjertestarter i nærheden, når et menneske falder om. Et hjertestop kan ske hvor som helst, men banegårde og stationer er nogle af de steder, hvor der hyppigst forekommer hjertestop. Derfor har DSB og TrygFonden indgået et samarbejde, der skal forbedre tilgængeligheden af hjertestartere både på danske banegårde og stationer samt i tog. Foto: TrygFonden.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Nu er rejsen blevet mere tryg for de mange hundredetusinde passagerer, der hver dag hopper på toget. TrygFonden har i samarbejde med DSB hængt 66 hjertestartere op på 65 udvalgte stationer. Desuden bliver samtlige DSB-tog udstyret med hjertestartere. Der er allerede opsat hjertestartere i alle S-tog og IC3-tog. Hjertestartere på stationer og i togene giver rigtig god mening ifølge Fredrik Folke, der er overlæge på Herlev-Gentofte Hospital og klinisk forskningslektor ved Akutberedskabet i Region Hovedstaden. ”Vi ved, at der forekommer mange hjertestop på togstationer i Danmark. Samtidig kan det særligt på togstrækninger, hvor der kan være langt til den nærmeste station, betyde forskellen mellem liv og død at have en hjertestarter med ombord. Ved hjertestop falder chancen for at overleve med ca. 10 % for hvert minut, der går uden hjælp. Med en hjertestarter ombord kan der hurtig afgives stød, og hermed stiger chancen for overlevelse, siger Fredrik Folke og fortsætter: ”Hjertestarterne på stationerne og i togene hænger steder, hvor de hver dag bliver set af rigtig mange mennesker, og det har en positiv effekt. International forskning har vist, at når hjertestartere er synlige i gadebilledet, så bliver folk mere motiverede til at træde til med livreddende førstehjælp.” På togstationerne er TrygFondens hjertestartere tilgængelige hele døgnet, så de også kan tages i brug, hvis der skulle ske et hjertestop i lokalområdet. 750 DSB-medarbejdere er ved at blive uddannet i livreddende førstehjælp og brug af hjertestarter, så de er klar til at træde til, hvis de skulle blive vidner til et hjertestop.

”Vores strategi er at sætte Danmark i front inden for genoplivning. Ambitionen er, at der skal træde vidner til i 85 % af tilfældene med hjertestop i det offentlige rum,” siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.

DSB og TrygFonden hænger hjertestartere op i samtlige DSB-tog. Der er allerede hjertestartere i alle S-tog og IC3-tog.

Dette piktogram viser vej til den nærmeste hjertestarter i togene, så man hurtigt kan finde den, hvis der opstår behov for det.

Foto: TrygFonden.

Foto: TrygFonden.

Danskerne skal være bedst til at redde liv Samarbejdet med DSB understøtter TrygFondens strategiske mål om, at flere skal overleve hjertestop udenfor hospital, og

at danskerne skal være de bedste til at redde liv. Hvert år falder 3.500 personer om med hjertestop uden for hospital. De seneste tal fra Dansk Hjertestopregister fra 2014 viser, at der i 66 % af tilfældene er vidner, som træder til med livreddende førstehjælp. Og næsten 13 % overlever. Det betyder, at vi er et af de lande i verden, hvor flest træder til, men ambitionen rækker videre, fortæller Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden. ”Vores strategi er at sætte Danmark i front inden for genoplivning. Ambitionen er, at der skal træde vidner til i 85 % af tilfældene med hjertestop i det offentlige rum. Vi iværksætter derfor initiativer, der styrker alle led i overlevelseskæden. Ved hjertestop er hurtig hjælp altafgørende, og derfor gælder det først og fremmest om at få vidner til at træde til med hjertelungeredning og ringe 1-1-2, så beredskabet bliver sat i gang,” siger Grethe Thomas og fortsætter: ”For at nå målet om, at flere skal overleve hjertestop, tilbyder vi bl.a. gratis undervisningsmateriale til skolerne, hvor eleverne i 6.-10. klasse kan lære livreddende førstehjælp på under 30 minutter. Vi donerer ca. 100 hjertestartere årligt til brug i det offentlige rum, og desuden står vi bag www.


27

hjertestarter.dk, som er et elektronisk danmarkskort, hvor man kan se placeringen af mere end 14.000 hjertestartere. Vi støtter også nogle af de talentfulde danske forskere på området, som arbejder for at forbedre det præhospitale beredskab og behandlingen på hospitalet. ” På www.hjertestarter.dk kan alle registrere deres hjertestarter og opfordres til at gøre det, da 1-1-2 bruger systemet, når de skal henvise vidner til hjertestop til den nærmeste registrerede hjertestarter. Der er også brug for din hjælp Genoplivning er ikke kun hjertemassage og kunstigt åndedræt. Der er mange roller, der skal udfyldes, hvis nogen falder om med hjertestop, fx ringe 1-1-2, så beredskabet kan blive sat i gang, hente en hjertestarter eller løbe ambulancen i møde og guide den hen til personen, der har fået hjertestop. ”Hvis man er flere vidner til et hjertestop, kan man hjælpe hinanden og fordele opgaverne. Selvom man ikke er den, der giver hjertemassage eller giver kunstigt åndedræt, så har man stadig en afgørende rolle. Er du den eneste til stede, er den sundhedsfaglige person fra 1-1-2 i røret og fortæller dig præcis, hvad du skal gøre, og hvornår ambulancen er fremme. Du er 1-1-2’s forlængede arm og dermed aldrig alene om en genoplivning,” siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden. Du kan sagtens træde til og redde en person, selvom du aldrig har været på kursus. Du skal bare følge anvisningerne fra det sundhedsfaglige personale på 1-1-2. Og når du åbner en hjertestarter, fortæller den dig, hvad du skal gøre.

1. Banegårde 2. Store havne og færgelejer 3. Store offentlige pladser 4. Storcentre 5. Busterminaler 6. Store sportscentre 7. Ældrecentre Ovenstående er baseret på tal fra en undersøgelse af hjertestop i Københavns Kommune i perioden 1994-2005.

Hjertestartere i Danmark Der er over 14.000 registrerede hjertestartere i Danmark, heraf er omkring 5.500 tilgængelige hele døgnet. TrygFonden har siden 2006 doneret ca. 1.200 hjertestartere til offentlige steder. Hjertestarterne har indtil nu reddet 68 liv. Du kan finde den nærmeste hjertestarter på www.hjertestarter. dk eller ved at downloade appen ’TrygFonden Hjertestart’.

lancen ankommer, og hvordan vidner til hjertestop handler på anvisningerne fra 1-1-2. Studiet har givet viden, der kan bruges både i uddannelsen af det sundhedsfaglige personale fra 1-1-2, som rådgiver via telefonen i tilfælde af hjertestop, men også til at forbedre kurser i genoplivning. Læs mere om livreddende førstehjælp på www.hjertestarter.dk

Foto: TrygFonden.

Johnny blev genoplivet på Høje Taastrup Station En sommerdag i 2013 er Johnny Hansen på vej hjem fra arbejde. Han står på Høje Taastrup Station, da det begynder at sløre for øjnene af ham. Det næste, han husker, er, at han vågner i ambulancen og får at vide, at han har haft et hjertestop. Johnny Hansen var død i 17 minutter, men fem personer trådte til og reddede hans liv ved at ringe 1-1-2 og give livreddende førstehjælp. ”Miraklet er de fem dejlige mennesker, der trådte til og gav mig en ekstra chance i livet. Var det ikke for dem, ville jeg ikke være her i dag. Derfor vil jeg gerne opfordre alle, der bliver vidne til et hjertestop til at træde til. Man kan jo absolut ikke gøre noget forkert. Jeg var allerede død, da de fem mennesker hjalp mig tilbage til livet, og jeg er dem alle dybt taknemmelig,” siger Johnny Hansen. Johnny Hansen lever i dag et helt normalt liv og er tilbage på sit arbejde, hvor han driver en lille vinhandel i Høng. Johnnys hjertestop blev optaget på et overvågningskamera og er derfor blevet brugt i et forskningsprojekt ved Akutberedskabet i Region Hovedstaden støttet af TrygFonden. Optagelserne af Johnnys hjertestop er sammen med 20 andre optagelser af hjertestop i det offentlige rum i hovedstadsområdet blevet analyseret og sammenholdt med samtalerne fra de tilhørende 1-1-2-opkald. Dermed har de været med til at give ny og vigtig viden om, hvad der rent faktisk sker, inden ambu-

Her sker flest hjertestop på offentlige steder

Samarbejde mellem DSB og TrygFonden DSB og TrygFonden har indgået et samarbejde, der har til formål at redde liv og skabe tryghed for DSB’s passagerer og personale samt folk, der færdes i nærheden af stationerne. Der er opsat 66 hjertestartere på 65 udvalgte DSB-stationer. Samtlige DSB-tog bliver udstyret med hjertestartere. Der er allerede opsat hjertestartere i alle S-tog og IC3-tog. 750 DSB-medarbejdere er ved at blive uddannet i livreddende førstehjælp og brug af hjertestarter.

På togstationerne er TrygFondens hjertestartere tilgængelige hele døgnet og kan derfor også tages i brug i de enkelte lokalområder.


28

Børnehuset SIV

– her får syge børn mulighed for leg og udvikling De fleste børn starter i børnehaven, når de er mellem to og tre år, typisk efter de har været i dagpleje eller vuggestue. Børnehave- og vuggestuetiden er af afgørende betydning for børns udvikling, da de her bliver tilbudt udviklingsrelevante aktiviteter, lærerige lege og interaktion med andre børn. Nogle børn kan imidlertid ikke komme i almindelig børneinstitution, hvis deres immunforsvar er i bund fx på grund af kemobehandling eller anden sygdom, som gør dem sårbare. Landets eneste institution, der kan rumme alle disse børn, ligger i Farum i Nordsjælland, og har plads til op til 20 børn ad gangen. Foto: Charlotte Søllner Hernø.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet, Farum: Ca. 500-600 børn og unge er årligt i behandling for kræft, først og fremmest leukæmi, lymfomer og hjernetumorer, og de fleste er i alderen 1-6 år. Men børn rammes også af andre sygdomme fx på grund af, at de er født for tidligt, er hjerteopererede, har lungesygdomme eller skal knoglemarvs-, lever- eller nyretransplanteres. Mange af børnene behandles på Rigshospitalet, som har landsdelsfunktion for visse behandlinger, dvs. man behandler børn fra hele landet. Således kommer 60 % af børnene fra Sjælland, 22 % fra Jylland og 18 % fra Fyn, Bornholm, Lolland-Falster, Grønland, Færøerne og andre lande. Mens børnene er indlagt på Rigshospitalet, har familien mulighed for at bo i Ronald McDonalds Hus, hvilket kan være nødvendigt, hvis børnene er indlagt i mange måneder, Ikke kun barnet, der er under behandling, men også familien inklusive eventuelle søskende er i en uvant situation og er under pres, når et barn har en alvorlig sygdom. Når barnet udskrives og efterfølgende behandles ambulant

”For børn handler det pædagogiske arbejde om at udvikle deres kompetencer, så de kan have en normalt hverdag som børn, efter måske at have været indlagt i månedsvis eller i år,” siger Sussi Olsen, der er leder af Børnehuset SIV.

er ikke alt i sin skønneste orden, for langvarig efterbehandling kan betyde en øget sårbarhed overfor infektion, hvilket betyder, at det er for risikabelt at være i almindelig institution. Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Børnehuset SIV har udover lederen Sussi Olsen tre pædagoger ansat samt en rengørings- og alt-mulig-dame, dvs. der er fem personer i alt til at få alt til at fungere for de syge børn og deres familier. De ansatte klarer alt lige fra havearbejde til omsorg for børnene og deres forældre.


29

Børnene i Børnehuset SIV har mange forskellige sygdomme Børnehuset SIV er en institution for immunsvækkede børn, dvs. for alvorligt syge børn og deres familier. Husets børn har mange forskellige sygdomme. De mest almindelige er leukæmi, andre cancerformer og svære immundefekter samt alvorlige hjertefejl. Omkring halvdelen af børnene i Børnehuset SIV har cancersygdomme. Familierne til alvorligt syge børn er ofte nødt til at leve isoleret på grund af et lavt immunforsvar hos børnene, hvilket et kan være meget ensomt for alle. I børnehuset giver man børnene og deres familier mulighed for at omgås andre i dagligdagen, men først og fremmest hjælper man det syge barn med at udvikle sine sociale kompetencer igennem leg og samvær med andre børn. Børnehuset hjælper således med at bryde isolationen og fungerer som bindeled mellem den sygdomsramte families dagligdag og verden udenfor, og støtter især det syge barn i dets udvikling med særligt fokus på de sociale kompetencer. Det er strålende solskin en tidlig formiddag, da jeg er inviteret til at besøge Børnehuset SIV, som ligger i en almindelig villa på en stille villavej, der går ud til Farum Hovedgade. Lederen af institutionen, Sussi Olsen, tager umådeligt smilende og glad imod og beder mig iagttage de samme forholdsregler, som alle andre: Først skal hænderne vaskes så grundigt, som man gør det på en operationsgang. Jeg har på forhånd fået at vide, at jeg ikke må komme, hvis jeg skulle være blevet forkølet. Det er jeg heldigvis ikke. Det er så meningsfuldt dejligt at arbejde her Sussi Olsen, der er uddannet sygeplejerske, har været leder af Børnehuset siden 2005, dvs. i 11 år. ”Da jeg første gang blev spurgt om jeg ville være leder, sagde jeg først nej, fordi jeg var lidt usikker på det, men da jeg blev spurgt igen, sagde jeg ja, og det har jeg aldrig fortrudt,” fortæller hun, mens vi sidder ved et umådelig langt langbord midt i det store kombinerede køkken-alrum med udsigt til en skøn terrasse overgroet med vinranker og en vidunderlig grøn

Børnehuset SIV i fem punkter

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Til gengæld er der mulighed for at komme Børnehuset SIV, for her er alt indrettet på at tage imod disse børn og deres familier.

Man kan sætte sig til symaskinen og sy dukketøj eller andre ting i hjørnet med dukkehus og Kaj fra ’Kaj og Andrea’. Børnehuset SIV tager imod børn fra hele landet, men af praktiske årsager kommer der hovedsageligt børn fra Sjælland. Børnehuset er i øvrigt ved at åbne op for samarbejde med Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, Roskilde Hospital og Holbæk Sygehus med henblik på at kunne rumme præmature børn, der har komplicerede lungeproblemer og som derfor skal være beskyttelsesisolerede i nogle år.

have med plads til leg og fantasi. ”Det er så meningsfuldt dejligt at arbejde her, fordi jeg hver eneste dag her er med til at bidrage med noget godt for de børn og familier, der kommer her,” fortsætter hun og smiler glad. ”De voksne, dvs. forældrene, har brug for aflastning, for de er i krise, hvis deres børn er i kræftbehandling, ofte igennem flere år. Vi har for tiden også et barn her, der er hjertetransplanteret. Vi tager imod børn, der skal være beskyttelsesisolerede, og vi har plads til 20 børn ad gangen. Vi har altid omkring 10-12 børn og deres familier her på samme tid. Børnene er her jo ikke hele dagen ugen igennem,” siger Sussi Olsen og tilføjer: ”Det er mindst lige så vigtigt for forældrene, at de møder andre forældre med syge børn. For her er man normal, når man har et sygt barn. Man skal også huske på, at børnene ikke hat bedt om at blive født syge og at kræft hos børn har helt andre årsager end hos voksne.”

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

• Børnehuset SIV hjælper familier med alvorligt syge børn til at have en hverdag, der ligger så tæt på den almindelige som muligt. • Børnehuset SIV bryder familiens isolationen og fungerer som bindeled mellem den sygdomsramte families dagligdag og verden udenfor, som andre mennesker tager for givet. • Børnehuset SIV understøtter sammenholdet i familier, der lever under et hårdt pres. • Børnehuset SIV styrker og opretholder syge børns evne til social kontakt. • Børnehuset SIV hjælper børn og forældre med at komme tilbage til en hverdag i en almindelig daginstitution efter endt sygdom. Dette gør man blandt andet via samarbejder med de institutioner, der skal modtage et af børnehusets børn, idet man fra Børnehuset SIV’s side gerne rådgiver personalet om, hvad det vil sige, at barnet har haft en alvorlig sygdom. • Har man behov for og ønsker man en plads i børnehuset, skal man først tale med Børnehuset SIV for at høre om der er en ledig plads. Derefter skal man kontakte sagsbehandleren i sin hjemkommune, så barnet kan visiteres til børnehuset og det hjælper man meget gerne med på stedet. Kilde: www.bhsiv.dk

Børnehuset SIV er det eneste af sin art i hele landet og tager imod børn, der på grund af sygdom skal være beskyttelsesisolerede en periode. Der er kapacitet til 20 børn ad gangen sammen med deres familier, som her kan møde andre forældre med syge børn, mens deres børn kan få lov til at være normale børn og lege med andre børn.


30

Etableret for 16 år siden af engagerede frivillige forældre og fagfolk Børnehuset SIV er en selvejende institution, der blev etableret i år 2000 efter indsamling af penge, hjælp fra store fondstilskud samt midler fra Satspuljen af en kreds af dybt engagerede frivillige, forældre til syge børn, fagfolk, psykologer og læger med kendskab til børnenes særlige behov, når de er under behandling for kræft og andre alvorlige sygdomme, der svækker immunforsvaret. Børnehuset SIV holder til i en almindelig villa på 170 kvadratmeter, som er forbundet med en ombygget garage via en glasoverdækket gangvej. I haven, der er lidt større end almindelig parcelhushave, er der bygget et smukt og fantasifuldt legehus, ligesom der er andre muligheder for leg under hensyntagen til børnenes større sårbarhed eller skrøbelighed – alt sammen etableret og indrettet af frivillige. Derudover er der grønne hække, frugttræer, blomstrende buske og blødt græs. Parcelhuset er i øvrigt ejet af Furesø Kommune, som for nogle år siden blev til ved en fusion mellem Farum og Værløse, og som lejer det ud til den selvejende institution. Furesø Kommune har i øvrigt ingen udgifter til børnene på stedet, da det er børnenes hjemkommuner, der betaler for de enkelte børn med nedsat immunforsvar. Børnehuset SIVs bestyrelse søger dog lejlighedsvist om og modtager penge og donationer fra private fonde m.v. til særligt definerede formål, legeredskaber m.v. Man er syg, når man er forkølet Børnene, der kommer i Børnehuset SIV, kommer fra hele Sjælland sammen med deres far eller mor, eventuelt begge, eller en af bedsteforældrene. Denne formiddag møder jeg først to mødre, der sidder og strikker i en knaldrød sofa, mens deres to børn henholdsvis tegner på et kvadratmeter stort papir på gulvet og tumler i det farvestrålende pudelegeværelse, der ligger ved siden af et andet skønt legeværelse indrettet med dukkekrog, legekøkken, dukkehuse, prinsesseudklædningstøj og meget andet med stærk appel til både pigerne og drengene, får jeg at vide. Begge legeværelser støder direkte og til det store alrum med den røde sofa, så man hele tiden kan følge med i børnenes leg og ageren samt hvordan de har det. En genial løsning for børnene og deres forældre eller andre pårørende, der følger med dem.

Priser og udmærkelser Børnehuset SIV Har modtaget en række priser for sit store og nødvendige arbejde for syge børn og deres familier: • Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 2014 • Børnehjælpsdagens Lillebrorpris 2014 • Lions Prisen 2008 • Sabroeprisen 2003 Kilde: www.bhsiv.dk

Mødrene er ikke kommet ret langt med strikningen, men det betyder heller ikke noget, siger de samstemmende. For det handler om, at deres børn kan se, at de er fuldt ud beskæftigede, så børnene ikke behøver at tage hensyn til deres mødre, men kan hellige sig leg og det at være normale børn. For sådan opfatter de sig i legesituationen. Hvis et barn en dag ikke kan komme i Børnehuset SIV på grund af forkølelse, så siger de andre børn, at han eller hun ikke er der, fordi den pågældende er syg! Mens vi snakker, ankommer endnu et barn sammen med sin mor, en dreng, der mangler sit ene ben fra knæet efter at have haft kræft. Han bliver sat på gulvet, men ser glad og nysgerrig ud, mens han besigtiger den store tegning, der er under udarbejdelse af et andet barn på gulvet. Håber der kan etableres lignende børnehuse i resten af landet I det hele taget er der i børnehuset en glad, munter og hjertevarm stemning, som er overordentlig livsbekræftende og altomfavnende smittende. Børnehuset SIV er præcist og indlysende nok det helt nødvendige tilbud til syge børn, der ikke kan få lov til at være sammen med andre børn i en almindelig institution. Børnehuset er dog fortsat det eneste af sin art i hele Danmark, hvilket lederen Sussi Olsen beklager meget. Men hun håber på, at andre frivillige og engagerede voksne kan tage initiativ til lignende børnehuse på Fyn og i Jylland, så alle syge børn og deres forældre i Danmark kan få samme mulighed, når de er i samme situation. For behovet er der. Også i den grad. Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Mødre til syge børn i Børnehuset SIV sidder beskæftiget med at strikke og snakke, mens deres børn leger og føler at de kan hengive sig til legen, fordi mødrene er fuldt ud i stand til at beskæftige sig selv.


Nyhed inden for psoriasis! Philips BlueControl: Den første UV-fri og bærbare lysterapi

• Den første behandling med blåt LED-lys til mild til moderat psoriasis vulgaris på arme og ben. • Behandlingen er skånsom, da blåt lys igangsætter naturlige processer i huden uden brug af kemiske stoffer. • Terapien benytter ikke UV-stråling, og Philips BlueControl mindsker psoriasissymptomer væsentligt. • Oplev hvor nemt det er at integrere behandlingen i dine daglige rutiner og samtidig opnå fantastiske resultater.

Prøv Philips BlueControl. Fuld tilfredshedsgaranti indenfor 90 dage eller pengene retur.

Philips tilbyder 10 % prisreduktion på udsalgsprisen på Philips BlueControl. Blot indtast koden: BlueLightSAS på vores webshop www.philips.dk/shop/BlueControl

5122-301-40208

Philips BlueControl er et medicinsk udstyr i klasse IIa (CE0344) til behandling af mild til moderat psoriasis vulgaris. Før ændring eller standsning af enhver foreskrevet medicinering eller brug af enheden, bør patienter rådføre sig med deres læge og læse brugsanvisningen omhyggeligt. Oktober 2016.

Philips BlueControl Bærbar, UV-fri lysterapi af psoriasis


32

NYHED

40.000 børn med psoriasis svigtes af sundhedssystemet Omkring 40.000 børn under 16 år lever i Danmark med den kroniske sygdom psoriasis. Lige så mange børn står uden rettigheder og behandlingsvejledninger; de er nemlig ikke indbefattet af Sundhedsstyrelsens nye kliniske retningslinjer på området. Det efterlader børnene i et kæmpe behandlingstomrum, og forældrene står magtesløse tilbage. Psoriasisforeningen påpeger, at det er afgørende for børnenes liv og fremtidige sygdomsforløb, at de får en ordentlig behandling fra starten. Professor Lars Iversen mener, at det er at skyde forbi målet at inkludere børn i de nationale retningslinjer, i stedet bør man prioritere børnenes behov særskilt.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

NYHED: Psoriasisforeningen er glade for Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for behandling af psoriasis, men de inkluderer ikke de mellem 35.000 til

Gode råd til børn og forældre

40.000 børn, der lever med den kroniske hudsygdom, og det er en kæmpe udfordring: ”Det er et kæmpe problem, at børnenes behov ikke bliver imødekommet. De skal leve med deres psoriasis resten af livet, og derfor er det afgørende, at de bliver taget alvorligt og får en god start på sygdomsforløbet. Den nuværende behandlingssituation skaber ulighed og utryghed, og alt for meget ansvar ligger på forældrenes skuldre. Det bliver forældrenes ressourcer, der afgør, hvorvidt

et barn får et godt behandlingsforløb, og det kan vi ikke acceptere,” siger Lars Werner, direktør i Psoriasisforeningen. Handlingsplan indeholdende alle aspekter af sygdommen ønskes Lars Iversen, professor i dermatologi ved AUH, har været med til at udvikle de nye retningslinjer, og han mener ikke, at problemet ligger i, at børnene ikke er inkluderet i de nye retningslinjer. Problemet er i højere grad, at der ikke er udviklet et behandlingsforløb, der er Foto: Psoriasisforeningen.

Psoriasis er en kronisk sygdom, man som familie skal lære at leve med. Der vil være gode og dårlige perioder, men jeres barn kan sagtens leve et godt liv med psoriasis. • Vær åben omkring jeres barns psoriasis, så bliver det ikke et tabu, men en naturlig del af jeres og jeres barns liv og hverdag. • Involvér barnets omgangskreds, dvs. skole, venner, forældre til legekammerater etc., så de ved, hvad psoriasis er og indebærer. • Del ikke bekymringer med jeres barn, men tal med barnet, når det bliver relevant, eller hvis barnet selv udtrykker behov for at tale om sygdommen. • Opsøg forældrenetværk og deltag i Psoriasisforeningens årlige sommerkurser, hvor børn og voksne gennem foredrag, aktiviteter og socialt samvær kan blive klogere på sygdommen og få masser af gode råd og erfaringer af hinanden. • Indhent viden om sygdommen og behandlingsmulighederne. • Find en læge, I er trygge ved, forventningsafstem og vær ikke bange for at stille krav om at få en klar behandlingsplan. • Vær opmærksom på, at hvis den givne behandling ikke har den aftalte effekt efter 28 dage, har I ret til at få en anden behandling til jeres barn. Psoriasisforeningen tilbyder forældrefolder, behandlingsvideo, sommerkursus og meget mere. Læs yderligere på www.psorissis.dk/godtliv

Den 29. oktober er det verdens psoriasis dag, som markeres rundt omkring i hele verden på forskellig måde for at sætte fokus på og give de mere end 125 millioner mennesker, der har psoriasis og/eller psoriasisgigt, en stemme. Herunder de mange børn, der resten af livet må leve med sygdommen og dens følger.


NYHED

Foto: Psoriasisforeningen.

bad ham ikke engang om at tage blusen af. Han fik bare udleveret en recept på noget lokalbehandling (behandling med cremer og salve, red.). Der var ingen steder at gå hen, og der var ingen læge, der fortalte mig om livsstil, kost og motion og andre vigtige faktorer. Det er først noget, vi har fundet ud af senere. Systemet og de praktiserende læger har ikke nok viden og erfaring på området, og der mangler i den grad nogle klare retningslinjer for børnenes behandling, der både inkluderer livsstil, men også alle de sociale og psykiske udfordringer, som barnet står overfor,” efterlyser Mette Florin.

Psoriasisforeningen ønsker, at børnenes behov bliver sat på den sundhedspolitiske dagsorden, og at der bliver skabt behandlingsforløb, der tilgodeser børn med psoriasis under 16 år.

målrettet børn under 16 år. Behovet er nemlig anderledes hos børn end hos voksne. ”Det ville være at skyde forbi målet at inkludere børn i retningslinjerne, da de slet ikke tilgodeser børnenes behov. I stedet bør man lægefagligt og politisk blive enige om en handlingsplan, der indeholder alle aspekter af sygdommen, så børnene og forældrene kan forvente et højt niveau af viden og føle sig trygge i behandlingsforløbet. Psoriasis er langt mere end en hudsygdom, livsstilsfaktorerne spiller en væsentlig rolle for sygdommens sværhedsgrad og udviklingen af følgesygdomme. Det er derfor afgørende, at børnene kommer i den rette behandling og får viden om sygdommen, så hurtigt som muligt. På den måde kan de fra en tidlig alder få lært at leve et godt liv med psoriasis. Et liv med accept, kontrol og med fokus på en sund livsstil. På den måde kan vi give dem et bedre sygdomsforløb og forebygge de mange følgesygdomme, som fx overvægt, diabetes, hjerte-karsygdomme, depression,” siger Lars Iversen. Lægen så ikke en gang på ham og udskrev bare recept Mette Florin er mor til Magnus på 12 år, der har haft psoriasis, siden han var 8 år gammel. Mette har selv kæmpet for at få Magnus i en god behandling, fordi systemet ikke formåede at tage ansvar. Klare behandlingsrammer, information og interesse fra de lægefaglige ville have gjort en verden til forskel for Magnus og hans familie: ”Den første hudlæge, der så Magnus,

Behov for Nationale retningslinjer til børn under 16 år Psoriasisforeningen ønsker, at børnenes behov bliver sat på den sundhedspolitiske dagsorden, og at der bliver skabt behandlingsforløb, der tilgodeser børn under 16 år. Børnene skal sikres nogle ordentlige rammer og et holistisk behandlingsperspektiv, der rummer alle aspekterne af psoriasis, herunder livsstil samt de sociale og psykiske aspekter, der er afgørende for, om børnene og deres familie får et godt liv med psoriasis. Derfor foreslår Psoriasisforeningen, at der bliver udviklet et sæt nationale kliniske retningslinjer for børn under 16 år med psoriasis, der indeholder 5 konkrete punkter, der tilgodeser de 35.000 til 40.000 børn med psoriasis og deres behov. Psoriasisforeningens forslag til retningslinjer for psoriasisramte børn under 16 år indebærer overordnet set et ønske om, at der etableres regionale, tværfaglige behandlingscentre for autoimmune sygdomme, heriblandt psoriasis. Nydiagnosticerede børn og deres familier bør også tilbydes en introduktionspakke, der indeholder information, råd og vejledning om, hvordan man kan få et godt liv med psoriasis. Derudover bør behandlingsgarantien på 28 dage også gælde for børn under 16 år, ligesom tilbud om psykologbistand og familieterapi bør være en obligatorisk mulighed for alle. Endelig bør de diagnosticerede børn med psoriasis sikres at de får en fast tilknyttet dermatolog. Målrettet information til børnene og deres familier Behovet for hjælp og støtte til psoriasisramte børn og deres familier er til at tage og føle på. Derfor har Psoriasisforeningen fokus på at skabe bedre vilkår for børn med psoriasis og deres familier. Sammen med foreningens forældrepanel er der lavet en video og en folder, der henvender sig til børn og forældre. Folderen er sendt ud til alle privatprakti-

Psoriasis og følgesygdomme • Omkring 165.000 danskere lider af psoriasis. • Næsten tre procent af alle danskere har psoriasis. • Psoriasis debuterer oftest i teenageårene, men kan opstå i alle aldre. • Cirka 40.000 børn og unge under 16 år lider af psoriasis. • Psoriasis er en kronisk immunologisk sygdom, der ikke kan helbredes. • Utilstrækkelig behandling øger risikoen for at få følgesygdomme som fx diabetes, hjerte/karsygdomme, kræft, depression, etc. • Psoriasisramte med svær, ubehandlet psoriasis lever mellem 5 og 10 år kortere end den øvrige befolkning. • Velbehandlet psoriasis mindsker risikoen for følgesygdomme og dermed en for tidlig død. • 42 % af de psoriasisramte udvikler psoriasisartrit, også kaldet psoriasisgigt. • Også negative psykologiske aspekter som depression, angst, lavt selvværd og social fobi kan være forbundet med psoriasis.

serende dermatologer og behandlingssteder og giver konkrete råd til, hvordan man kan give sit barn et godt liv med psoriasis. Informationsmaterialet er en del af Psoriasisforeningens kampagne, der giver et overblik over behandlingsmuligheder og livet med psoriasis via foldere og videoer. Kampagnen skal give informationer om, hvordan man få et godt liv med psoriasis. Se materialet på foreningens hjemmeside www.psoriasis. dk/godtliv. Psoriasisforeningen, som blev etableret i 1972 af en gruppe psoriasispatienter i et værelse på Rigshospitalet, arbejder i øvrigt for at udbrede kendskabet til psoriasis og psoriasisgigt, støtter forskning i sygdommen og kæmper for at forbedre livsvilkårene for de mere end 165.000 psoriasisramte i Danmark, samt deres pårørende. Foreningen har lige fra begyndelsen også haft stærkt fokus på forskning og ny viden og var året efter etablering i Danmark sammen med søsterforeningerne i Skandinavien og England med til at grundlægge det internationale forbund af psoriasisforeninger, IFPA. IFPA, der har hovedsæde i USA, er en global udkigspost, hvorfra man overvåger og samler trådene fra bl.a. forskning og behandling i store dele af verden.

33


34

NYHED

Jeg ville ikke være biologisk far til mine børn Kim er en helt almindelig 40-årig mand, som bor i Vejle, er gift og far til to børn. Kim lever dog med en ikke helt almindelig sygdom, cystenyrer, som er en sjælden og alvorlig sygdom. Sygdommen har han arvet fra sin mor, som igen har arvet den fra sin far. Men også Kims onkel, moster og kusine er ramt af sygdommen. Med stor sandsynlighed rækker sygdommen mange generationer tilbage i familien.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Cystenyrer

NYHED: Cystenyrer, som også kaldes ADPKD, en forkortelse for den engelske betegnelse Autosomal Dominant Polycystic Kidney Disease, er en alvorlig genetisk sygdom, der karakteriseres af udviklingen og væksten af væskefyldte cyster i nyrerne. I dag lever ca. 3.000-4.000 danskere med sygdommen. Arveligheden af sygdommen er ’dominant’ og det betyder, at hvis en af forældrene er bærer af anlægget for cystenyrer, er der 50 % risiko for, at barnet fødes med sygdommen, uanset køn. Sygdommen diagnosticeres typisk, når man er i 20 års alderen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

En dødelig sygdom, fordi nyrerne til sidst svigter Som 15-16-årig syntes Kims forældre, at han skulle undersøges for at se, om han havde arvet sygdommen fra sin mor. ”Jeg kom på hospitalet og fik scannet mine nyrer, men da man kunne ikke se nogle cyster, troede lægerne, at jeg ikke havde arvet sygdommen,” fortæller Kim. Dengang var der imidlertid ikke andre metoder til at diagnosticere sygdommen med sikkerhed. Det har man i dag. I 2011 døde Kims mor som følge af sygdommen. Hun var på daværende tidspunkt så syg, at hun var i dialyse. Efter mange operationer gennem årene havde hun ikke muligheden for at få en ny nyre. Hun syntes ikke, at kroppen kunne længere, og efter mange år med dialyse, smerter, operationer og hospitalsindlæg-

Nyrerne er livsvigtige, idet de hvert døgn filtrerer og renser op til 180 liter væske fra blodet, fjerner overskydende væske fra kroppen og stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Her undersøges en normalt udseende nyre.

ADPKD kaldes ofte cystenyrer eller cystenyresygdom. Sygdommen karakteriseres af udvikling og vækst af væskefyldte cyster i nyrerne. Med tiden vokser antallet og størrelsen af cyster; de kan vokse sig på størrelse med en fodbold. Cystenyresygdom er den fjerde mest almindelige årsag til endeligt nyresvigt hos voksne. I Danmark lever der aktuelt 3.000-4.000 mennesker med sygdommen. Arveligheden af sygdommen er dominant, dvs. at børn af en forælder med ADPKD, har 50 % risiko for at arve sygdommen, som typisk begynder at give gener, når man er i 30’erne. Cystenyresygdom indebærer en stor økonomisk og samfundsmæssig omkostning for dem, der har sygdommen og for sundhedssystemet, ligesom patienternes livskvalitet påvirkes i betydelig grad. Læs evt. mere på www.cystenyrer.dk

gelser, kunne hun ikke gå igennem mere og sov til sidst stille ind på Fredericia Sygehus. Familiehistorikken en vigtig ledetråd ifm. diagnosticering Selv om Kim var ’frikendt’, kom sygdommen op at vende igen, da Kim som tyveårig mødte sin nuværende kone, og de begyndte at tale om at få børn. Kims svigermor, som arbejdede som laborant, anbefalede nemlig, at han fik foretaget en ny undersøgelse og denne gang en gen-test, da hun mente, at den scanning, som Kim engang fik foretaget mange år forinden, ikke kunne give svaret på, om han havde arvet sygdommen. ”Jeg synes det var en god idé at blive undersøgt, når vi nu var begyndt at tale om at få børn sammen, og jeg vidste jo, at både min morfar, mor og andre i familien var ramt. Så det var helt naturligt, at jeg skulle testes.” Da cystenyrer er en arvelig sygdom, er familiehistorikken altid vigtig, når man skal stille en diagnose. Desuden er det en vigtig ledetråd i forsøget på at vurdere, hvor hvilken gren af stamtræet, der bærer det muterede gen, befinder sig, og hvordan sygdommen vil ytre sig i fremtiden. Så da Kim skulle have foretaget en blodprøve, fik ni personer i familien foretaget den samme test, og det skulle vise sig, at de næsten alle, på nær tre, havde sygdommen. Flere familiemedlemmer har senere fået enten en ny nyre eller været i dialyse. Jeg ville ikke være biologisk far til mine børn ”Da jeg fik at vide, at jeg også havde sygdommen, skulle min kone og jeg lige hjem og sluge den besked, og vi sagde til hinanden: Hvad gør vi nu? Vi kom ret hurtigt frem til, at vi ville stifte familie sammen, men at vi ville vælge at få en ukendt sæddonor. Dog havde vi først en samtale med min læge, og så traf vi den endelige beslutning,” fortæller han. I dag er Kim ikke i tvivl om, at de tog den rigtige beslutning. ”Jeg vidste meget hurtigt, at jeg ikke ønskede at være biologisk far til mine børn og at vi måtte vælge en sæddonor. Så


35

NYHED Foto: Ed Uthman, Houston, TX, USA.

vores børn er lavet på Brædstrup Sygehus og det har vi det godt med. Vores børn ved det også. Jeg ønskede bare ikke at give sygdommen videre, som der jo ville være en høj risiko for. Hele min barndom har jeg været vidne til, hvordan min mor led under sygdommen. Hun havde mange kroniske smerter, og måtte igennem mange operationer og hospitalsindlæggelser. Det ønsker jeg ikke for nogen. Det tog meget hårdt på hende.” Stor omkostning for den enkelte, familien og samfundet Cystenyrer indebærer ikke bare en stor omkostning for de mennesker, som sygdommen rammer. Det er samtidig en stor økonomisk byrde for samfundet. Det skyldes, at ca. halvdelen af patienterne med cystenyrer på et tidspunkt får behov for dialyse eller en nyretransplantation. Behovet for dialyse eller nyretransplantation opstår ved en gennemsnitlig alder af 60 år for patienter med cystenyrer. Dog typisk omkring 55-års alderen. Dialyse er imidlertid både en dyr og tidskrævende behandling og i Danmark er udgifterne til dialyse mere end en milliard kroner hvert år. Sygdommen er også forbundet med en lang række andre komplikationer for patienterne, såsom træthed, en øget risiko for hjertesygdom, forhøjet blodtryk, kroniske og akutte smerter og urinvejssygdomme. Der kan være behov for ekstra ressourcer, hospitalsindlæggelse, og det kan ind i mellem være svært at passe sit arbejde. Jeg kan godt blive bange for fremtiden ”I øjeblikket vokser min venstre nyre ret meget, den vokser bag min ene lunge. Det er meget ubehageligt, og påvirker mig naturligvis. Når jeg for eksempel skal falde i søvn om aftenen og lægger mig om på den venstre side, som er den værste, så er det som at have en hård bold i siden. Jeg er mest irriteret over det, men jeg ved også, at der ikke er så meget at gøre. Min læge siger, at så længe min nyre fungerer fint, og renser sig selv 100 %, så vil de ikke gøre noget.” Der findes ikke nogen kur for cystenyrer, men i dag ved forskere meget mere om cystenyresygdom, end nogensinde før. Der findes blandt andet metoder til at opdage sygdommen tidligt og viden til at behandle patienterne for de symptomer, og følgesygdomme, som sygdommen kan give. ”Cysterne trykker også på min mavesæk, så jeg får sure opstød, og engang i mellem springer cysterne, hvilket kan medføre blod i urinen. Det er en stikkende smerte, som kan minde om at få stukket en nål ind i siden. Nogle gange giver det meget stærke smerter.” En sund livsstil og en afbalanceret kost er vigtigt Ernæring og at have en velbalanceret og sund livsstil fylder meget, hvis man har en nyresygdom. Man skal sørge for at holde

Cyster i cystenyrer er anderledes end almindeligvis harmløse cyster, der kan dannes I nyrerne senere I livet. Cystenyrernes cyster er dels typisk mange i antal og medfører komplikationer som fx højt blodtryk, cyster i leveren og problemer med arterier i hjerne og hjerte. en sund vægt, dyrke sport, have et normalt blodtryk og ligeledes spise en afbalanceret kost eventuelt sammensat i samråd med en diætist. Nyrerne hjælper nemlig med nedbrydningen, og optagelsen af visse madtyper og tilsætningsstoffer, og derfor skal nogle madvarer helt undgås. Ligeledes anbefaler lægerne, at man undgår alkohol og rygning. ”I dag får jeg medicin mod forhøjet blodtryk, men jeg prøver at spise sundt og lave lidt motion, men jeg kan ikke lave noget hård, fysisk sport, som fx at løbe, fordi det gør ondt i ryggen. Det er træls, men man lærer at acceptere det,” siger Kim. Kim har, på trods af udfordringerne ved sygdommen, en positiv holdning til livet og vil gerne hjælpe andre nyresyge i samme situation.

Kom stærkt tilbage efter sygdom Når sygdom rammer påvirker det hele familien. Kom til kræfter efter dit sygdomsforløb. På Vejlefjord kan vi give dig et personligt forløb, som giver dig nye kræfter og tager dig tilbage til livet – og familien. Dit rehabiliteringsprogram bliver udarbejdet af vores stærke tværfaglige teams med fokus på nærvær og omsorg i forbindelse med: • • • •

Hjerneskade Operation Cancer Hjerteoperation

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kontakt os og få en samtale om dine muligheder.

Man kan godt klare at leve med nedsat nyrefunktion i lang tid, men når nyrefunktionen er nede på 10-15 % af det normale, er der behov for behandling med dialyse, som her, og det sker på et tidspunkt for mennesker med cystenyrer.

Ring på 7682 3333 og hør mere

Læs mere om rehabilitering efter sygdom på www.vejlefjord.dk


36

NYHED ”Jeg vil ikke sætte mig hen i et hjørne og sidde og tude. Jeg forsøger at leve et så normalt liv som muligt, og gøre det som alle andre gør. Jeg håber ikke, min sygdom pludselig forværres, så jeg får behov for at komme i dialyse eller få en ny nyre. Jeg passer derfor også godt på mig selv, og tager de pauser, der nogen gange er behov for.” Et online mødested for mennesker med nyresygdom Når man har en alvorlig sygdom, har man ofte behov for at møde ligesindede eller få svar på nogle af de spørgsmål, man kan have for at håndtere sygdommen. ADPKD kan være en dybt psykologisk og følelsesmæssig byrde for dem, der lever med sygdommen, samt for deres familie og venner, og det er velkendt, at patienter er mere tilbøjelige til at opleve angst og depression sammenlignet med befolkningen som helhed. I dag har Nyreforeningen oprettet en særlig gruppe for personer med cystenyresygdom, ligesom Kim har oprettet en gruppe på Facebook. ”Facebookgruppen ser jeg som er et mødested for familier med nyresygdom. Selvom den er ret ny, er der mange, som har henvendt sig til mig med spørgsmål, som de ikke har kunnet få svar på, eller som kan være tabu. Der er fx kommet et spørgsmål om sygdommen kan påvirke potensen eller have betydning i seksuel omgang.”

Seneste nyt Der forskes hele tiden i behandling af cystenyrer og en ny behandling, nemlig Tolvaptan (Jinarc®), som har til formål at bremse progression af cysteudvikling og nyreinsufficiens ved ADPKD, anbefales nu til udvalgte patienter med defineret indikation af formanden for Dansk Nefrologisk Selskab og en arbejdsgruppe bestående af danske specialeansvarlige overlæger og professorer indenfor sygdomsområdet.

Kim brænder meget for at hjælpe ligesindede, men tænker også på hvordan hans egen fremtid kan se ud. ”Jeg må indrømme, at hvis jeg skal tænke lidt frem, så håber jeg, at jeg ikke ender med at komme i dialyse, som min mor var. Det er både hårdt for den, som gennemgår det, men også for familien. Min far skulle konstant være opmærksom på min mor, som sad i dialyse ca. fire timer om dagen. Jeg håber meget, at man på sigt kan finde en behandling, som enten kan fjerne cysterne, eller helt forhindre dem i at opstå eller udvikle sig,” siger han til afslutning.

Læs spændende nyt næste gang i RASK Magasinet nr. 10 2016

Hvis d u læse a vil være sik af RAS rtiklerne i d ker på at ku nne in eg KM et abo agasinet, ka en udgave nneme n du b e nt alle Læs p åw rede n stille u. eller r ww.raskm ag ing på tlf. 28 asinet.dk 87 07 77.

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Effektiv behandling i Izmir

Oslo Cancer Cluster

Norge er i de fleste danskeres bevidsthed et land, der lever af at eksportere olie og fisk samt af vintersportsturisme. Men det er langtfra dækkende. Norge er i dag et land, der satser stærkt på innovation bl.a. indenfor forskning af kræftsygdomme, som det sker i Oslo Cancer Cluster, der netop har haft inviteret pressen fra store dele af verden for at se og høre mere om det innovative og nyskabende forskningscenter i udkanten af den norske hovedstad. Oslo Cancer Cluster samarbejder med medicinalindustrien om at opnå de fremmeste resultater på kræftforskningsområdet indenfor diagnosticering og udvikling af ny målrettet medicin, selv om der er tale om et delvist statsfinansieret nationalt forskningsog industricenter, der efterhånden har markeret sig som et velpositioneret biotech cluster på det globale onkologiske område med fokus på videnskabelig udvikling og innovation. Reportage fra Oslo Cancer Cluster bringes i den kommende udgave. Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Mange lande i verden har termalsk kildevand, der pibler op fra jordens indre. Forskellen på almindeligt kildevand og termalsk kildevand er dels temperaturen, som kan være høj, når der er tale om termalsk vand, og indholdet af mineraler, som har en helende effekt, der er forskellig fra kilde til kilde. I Østeuropa, særligt i Ungarn, har man udnyttet det termalske kildevand til at etablere egentlige behandlingssteder, men intet sted er det termalske kildevand så effektivt som i det sydvestlige Tyrkiet, hvor man i Izmir har flere behandlingssteder. Kaya Termal Hotel er en kombination af luksushotel og behandlingssted, hvor man både behandler patienter og tilbyder spa-behandling. Balçova Ternal Otel, der ligger næsten lige ved siden af, tilbyder til gengæld behandling af en lang række kroniske sygdomme lige fra morbus Bechterew til hudsygdomme og genoptræning. Den norske stat har gennem de sidste 22 år sendt en lang række patienter på behandlingsophold her. Men ikke Danmark. Reportage fra behandling i Izmir bringes i den kommende udgave.


37

Rehabilitering af gigtpatienter – når medicinen ikke virker tilstrækkeligt

Gigthospitalet tilbyder individuelle forløb med tværfaglig rehabilitering til patienter med nedsat funktionsevne. Rehabilitering udføres af et erfarent, tværfagligt team bestående af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgiver samt diætist. Formålet med tværfaglig rehabilitering er, at patienten opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv med bedst mulig funktionsevne, så det bliver muligt at klare sig selv i alle livets facetter. Rehabiliteringsophold tilrettelægges individuelt. Fokus er på patientundervisning, fysisk træning, skånsom brug af kroppen, smertebehandling, kostvejledning og socialrådgivning. Vidste du, at Gigthospitalet modtager patienter fra hele landet og er omfattet af det frie sygehusvalg? Se mere på: www.gigthospital.dk

Kong Christian X’s Gigthospital Toldbodgade 3 6300 Gråsten Tlf. 73 65 40 00


38

TEMA

Slidgigtens gåde er endnu ikke løst På trods af, at slidgigt er en af de absolut mest udbredte folkesygdomme, så ved man stadig ikke præcis, hvordan sygdommen opstår. Man kender heller ikke til nogen medicinsk behandling, som kan helbrede sygdommen. Dog er der i dag god viden om, hvilke faktorer der kan højne risikoen for at udvikle slidgigt samt om, hvad man som patient selv kan gøre for at forebygge slidgigt, udskyde at sygdommen forværres samt hvordan man holder gigtsmerterne på et minimum.

Over 300.000 danskere er ifølge Gigtforeningen diagnosticeret med slidgigt eller artrose, som sygdommen rettelig hedder. Artrose er en gigtsygdom, som oftest rammer knæ, hofter, lænd, nakke og fingre. Symptomerne er smerter, stivhed, nedsat bevægelighed og i perioder inflammation og hævelse i leddene. Smerterne opleves af artrosepatienter ofte som det værste ved sygdommen, men også funktionsnedsættelser i leddene kan være betydelige og artrose er den hyppigste årsag til funktionsnedsættelser hos ældre. Ifølge verdenssundhedsorganisationen, WHO, er slidgigt den folkesygdom, som giver det største tab af gode leveår. Større viden om, hvordan sygdommen kan forebygges og behandles, vil derfor være af stor betydning for rigtig mange menneskers livskvalitet.

Brusken i leddene forsvinder tidligt eller sent I normale led er kontaktfladerne mellem knoglerne dækket af brusk, som virker støddæmpende og gør, at knoglerne gnider blidt mod hinanden med mindst mulig modstand. I artroseramte led nedbrydes brusken i leddene. Med tiden kan brusken blive så nedbrudt, at dele af knoglen blotlægges, og når knogle gnider mod knogle bliver bevægelser smertefulde, især under belastning. Det er den manglende brusk, som er skyld i, at der ved artrose ofte kan være en knasen i leddet ved bevægelse, som om der er ’grus i maskineriet’. Når brusken er væk, kan der også dannes udvækster på knogleleddets rande. Dette kan medføre en ændring af belastningsforholdene i leddene og føre til fejlbelastning, som igen kan forværre artrosen. Desuden kan ledkapsel og ledbånd fortykkes, hvilket bidrager til, at leddet bliver mere stift. Mænd og kvinder rammes lige hyppigt af artrose, men mens kvinder ofte rammes i knæ- og fingerled, rammes mænd typisk i hofteleddene. Forekomsten af artrose stiger med alderen, men sygdommen kan ramme alle aldersgrupper. Mekanismerne bag nedbrydningen af leddenes brusk samt, hvorfor nogle rammes af sygdommen tidligt i livet, mens andre er raske og rørige langt op i årene, kender man ikke til fulde forklaringen på, men man kender en række

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

Når fagfolk foretrækker betegnelsen artrose frem for det i folkemunde mere udbredte slidgigt, så er det for at undgå misforståelser, som fx at sygdommen altid skyldes slid, at motion og belastning øger risikoen for udvikling af artrose eller at et artroseramt led bør skånes og holdes i ro. Tværtimod er motion og styrketræning nemlig vigtige elementer i både forebyggelsen og behandling af artrose.

faktorer, som øger risikoen for at udvikle artrose. Overvægt er en stor risikofaktor Udover faktorer, som vi ikke selv kan påvirke, såsom alder og medfødte mis-

Har man udviklet artrose, er motion en vigtig faktor i forbindelse med behandling. Både danske og internationale retningslinjer anbefaler således, at behandling i form af vægttab og superviseret træning skal være førstevalg i behandlingen af artrose. Træning kan nemlig både bibeholde og øge artroseramte leds bevægelighed samt mindske smerter i leddene. Foto: Scandinavian Stock Photo.


TEMA dannelser, der kan medføre fejlbelastning af leddene, er en af de største risikofaktorer for udviklingen af artrose overvægt. Ifølge Sundhedsvæsnets hjemmeside, www.sundhed.dk, har overvægtige 2-3 gange større risiko for at få artrose end normalvægtige. Det er især risikoen for at udvikle artrose i knæleddene, som stiger ved overvægt. Det skyldes meget logisk, at knæleddene belastes ekstra, hvis man er overvægtig. Knæartrose er i forvejen den hyppigste form for artrose, og da flere og flere bliver overvægtige samtidig med, at vi lever længere, så regner man med, at forekomsten af knæartrose fortsat vil stige. Den ekstra belastning på leddene, som overvægt medfører, er dog ikke det eneste, som gør overvægt til en risikofaktor. Der er også påvist en sammenhæng mellem overvægt og forekomsten af artrose i fingerled. Forskerne kender endnu ikke den præcise forklaring på denne sammenhæng, men formodentlig skyldes det, at nogle proteiner, som har forbindelse til kroppens fedtdepoter, kan påvirke nedbrydelsen af ledbrusken. Vægttab er derfor en vigtig forebyggende faktor. Også hvis man allerede har artrose, kan vægttab gøre en forskel. Studier har vist, at taber man 10 % af sin vægt, så mindsker det både smerter samt forbedrer bevægeligheden i leddene med 28 %. Sportsskader og hårdt, ensformigt arbejde øger også risikoen Fejlbelastning og overbelastning er hårdt for leddene og kan være en medvirkende faktor til udviklingen af artrose. Fejlbelastning og overbelastning ses ofte hos personer, som har et hårdt, ensformigt arbejde, og som måske ikke fra starten af

Biofreeze smertelindring

Smerterne opleves af artrosepatienter ofte som det værste ved sygdommen, men også funktionsnedsættelser i leddene kan være betydelige og artrose er den hyppigste årsag til funktionsnedsættelser hos ældre. Er man overvægtig, kan vægttab gøre en forskel. Studier har vist, at taber man 10 % af sin vægt, så mindsker det både smerter samt forbedrer bevægeligheden i leddene med 28 %.  Foto: Scandinavian Stock Photo.

®

• Ømme og overbelastede muskler • Ondt i ryggen • Ledsmerter • Smerter i benene • Forstrækninger og forstuvninger • Sportsskader

Biofreeze® - koldterapi til lindring af fysiske smerter

GRATIS PRØVE!

Ring 8654 0058 eller find nærmeste forhandler

CE-mærket Medical Device

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.biofreeze.dk

KØB PRODUKTET PÅ DIT LOKALE APOTEK ELLER HOS HELSAM HELSEKOST FORRETNINGER

39


40

TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Selvom forskningsresultaterne ikke ligefrem er gode nyheder i forhold til forhåbninger om at finde en kur mod artrose, så understreger professoren, at der er andre løsninger, som fx motion, der kan opretholde leddenes bevægelighed.

Overvægt medfører en ekstra belastning af led, men der er også påvist en sammenhæng mellem overvægt og forekomsten af artrose i fingerled. Forskerne kender endnu ikke den præcise forklaring på denne sammenhæng, men formodentlig skyldes det, at nogle proteiner, som har forbindelse til kroppens fedtdepoter, kan påvirke nedbrydelsen af ledbrusken.

deres arbejdsliv har været opmærksomme på at passe på deres led. Både fejlbelastninger, overbelastninger og usunde vrid kan også forekomme i sport. Sportsgrene som fx skisport, håndbold og fodbold kan være hårde for leddene, og skader som knoglebrud, korsbånds- og meniskskader er ikke usædvanlige. Tidligere skader kan desværre ofte føre til, at der 10-30 år senere udvikles artrose i et led. Artrose ses ikke sjældent hos tidligere elitesportsudøvere som fx fodboldspillere og balletdansere, der gennem deres karriere både har haft skader og har udført de samme bevægelser igen og igen. Sport er både sjovt og sundt, men dyrker man en sport, som er hård ved leddene, er det en rigtig god ide at kombinere sin træning med øvelser, som fremmer muskelstyrke, balance og koordination omkring især knæ og ankler. Træning med elastikker er en god træningsform. Gener og arvelig disposition spiller en stor rolle Arvelige forhold har også vist sig at være en risikofaktor for udviklingen af artrose. Det er ikke selve sygdommen, som er arvelig, men man kan have en nedarvet genfejl, som betyder, at ens ledbrusk ikke er så stærkt eller af så god kvalitet, kan man kalde det, som hos de fleste andre og derfor nedbrydes hurtigere, hvilket giver en øget risiko for udvikling af artrose. Undersøgelser tyder på, at op mod 50 % af tilfældene af artrose i hofter og fingre, og omkring 30 % af tilfældene af knæartrose kan forklares ud fra arvelige forhold. Desuden ser det ud til, at arv spiller en lidt større rolle hos kvinder end hos mænd. I nogle familier vil det, at arvelige forhold har indflydelse på risikoen for at udvikle artrose, næppe komme som

en overraskelse. Men man skal huske på, at selvom man som bekendt ikke kan ændre på sine gener, så kan man forsøge at nedsætte risikofaktorer som overvægt, overbelastning og skader. Selvom man har en genetisk forhøjet risiko for at udvikle artrose, er det ikke selvskrevet, at man faktisk udvikler sygdommen. Ny forskning viser, at brusk ikke kan gendannes Kunne man stimulere nedbrudt brusk i leddene til at vokse frem på ny, så ville man kunne helbrede artrose. Forskning i både stamceller, vævstransplantationer og kosttilskud har da også forsøgt at finde en metode til, at få brusken i artroseramte led til at gendannes. Desværre viser nye, danske forskningsresultater fra et samarbejde mellem Københavns Universitet og Århus Universitet, som blev offentliggjort i sommeren 2016, at bruskcellerne i vores led stopper med at vokse og gendannes, når vi er omkring 15-års alderen. Herefter dannes der ikke ny brusk, da kroppen ikke længere danner proteinet kollagen, som er en af de bærende strukturer i brusken. Mens skader på fx knogler kan hele op og vokse sammen, er det samme altså desværre ikke tilfældet ved skader på eller nedslidning af leddenes bruskvæv. Klinisk professor Michael Kjær fra Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet giver i en pressemeddelelse udsendt i forbindelse med offentliggørelsen af forskningsresultaterne, en mulig forklaring på, hvorfor ledbrusk ikke gendannes: ”Vi er måske slet ikke ’designede’ til at leve længere end til 40-års alderen. Kroppens led er evolutionært ikke fulgt med den øgede levealder, og de mange ekstra leveår kan simpelthen slide vores led i stykker.”

Motion forsinker sygdommens udvikling og mindsker smerter En helbredende behandling for artrose ser desværre ikke ud til at være lige om hjørnet. Dette gør forebyggelse og tiltag, der kan nedsætte den hastighed, hvormed sygdommen udvikles, endnu vigtigere. Her er motion et stærkt kort. Inaktivitet giver nemlig svagere muskler, der ikke er lige så gode til at aflaste og stabilisere leddene. Og det øger risikoen for uhensigtsmæssig belastning af leddene og dermed også risikoen for udvikling af artrose. Har man udviklet artrose, er motion stadig en vigtig faktor. Både danske og internationale retningslinjer anbefaler, at behandling i form af vægttab og superviseret træning skal være førstevalg i behandlingen af artrose. Træning kan nemlig både bibeholde og øge artroseramte leds bevægelighed samt mindske smerter i leddene. Initiativet GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark), som forestår uddannelse af fysioterapeuter samt uddannelses- og træningsforløb for artrosepatienter i mange af landets kommuner, har i en spørgeskemaundersøgelse vist, at superviseret træning kan mindske artrosepatienters smerter med op til 36 %. Faktisk kan træning virke lige så effektivt på smerter, som skyldes artrose, som smertestillende medicin. Og så har træning tilmed ingen af den smertestillende medicins bivirkninger.

Behandling af gigt i hoften Sundhedsstyrelsen har udgivet en ny klinisk retningslinje for behandling af patienter, der har slidgigt i hoften eller har fået nyt hofteled. Mange danskere får således slidgigt i hoften. Sygdommen kan give store smerter og forhindre patienterne i at leve et normalt liv med en almindelig hverdag. De nye nationale retningslinjer stiller blandt andet skarpt på de forskellige former for træning til patienterne. En af anbefalingerne er, at tilbud om superviseret styrketræning til patienter med slidgigt bør overvejes. Retningslinjen skal medvirke til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet. Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk


TEMA

Urter og planter til smertende led Brug af naturlægemidler og kosttilskud er udbredt blandt gigtpatienter. Smerter i leddene, som ofte er vanskelige at behandle medicinsk, er blandt de faktorer, der får mange til at prøve naturpræparater. • Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

Gigtsmerter er ofte vanskelige at behandle medicinsk. Enten har den smertestillende medicin ikke tilstrækkelig effekt eller medicinen kan ikke benyttes på længere sigt på grund af bivirkninger eller risiko for afhængighed. Smertebehandling af gigtpatienter suppleres derfor ofte med smertehåndteringskurser eller træning og motion, som har vist sig at have en god effekt. Mange gigtpatienter benytter sig desuden også af naturlægemidler og kosttilskud, som mange oplever har en effekt på både smerter og bevægelighed. Vi ser derfor nærmere på nogle af de naturpræparater, som anvendes af gigtpatienter. Venustorn – et godkendt naturlægemiddel fra den afrikanske ørken Venustorn eller djævleklo, som planten også kaldes, vokser i den afrikanske ørken. Planten har lysende røde blomster og klolignende, tornede frugter, og plantens rod har i århundrede været brugt af afrikanske medicinmænd. Venustorn er kendt for at have antiinflammatoriske egenskaber. Ved mange gigtsygdomme forekommer der inflammation i leddene. I Danmark er venustorn godkendt som et naturlægemiddel ved lettere smerter i led og muskler samt som naturlægemiddel ved appetitløshed og fordøjelsesbesvær. Venustorn forhandles som naturlægemiddel af Natur-Drogeriet. Et produkt må kaldes et naturlægemiddel, hvis det er sandsynliggjort, at produktet virker. Dokumentationskravene til naturlægemidler er dog ikke så høje som til almindelig medicin, og man har ikke samme sikkerhed for, at produktet virker. Det er fx ikke et krav, at produktet er klinisk testet på mennesker eller dyr, men der skal kunne henvises til anerkendt faglitteratur om lægeplantens virkning. Ligesom andre lægemidler skal naturlægemidler godkendes og registreres af lægemiddelstyrelsen, før de må forhandles. Ligeledes stilles der samme krav til en virksomhed, der fremstiller naturlægemidler, når det gælder fx lokaler, råvarer og kontrol, som til en virksomhed, der fremstiller almindelige lægemidler. Via Lægemiddelstyrelsens hjemmeside kan man i øvrigt altid se en liste over godkendte naturlægemidler.

Naturlægemidler kan desuden ligesom almindelige lægemidler have bivirkninger og kontraindikationer med anden medicin. Venustorn må fx ikke anvendes, hvis man lider af mavesår. Man bør derfor altid spørge sin læge til råds samt læse og følge indlægssedlen, før man anvender naturlægemidler. Gurkemeje og ingefær har været brugt i asiatisk naturmedicin i årtusinder Kosttilskud, som hyppigt benyttes af gigtpatienter, er bl.a. curcumin, dvs. gurkemeje, og ingefær. Kravene til kosttilskud er ikke så strenge som til naturlægemidler. Kosttilskud kan dog godt være baseret på planter eller urter anerkendt som naturlægemidler, men stadig sælges som kosttilskud. Kosttilskud reguleres af Fødevarestyrelsen, som jævnligt kontrollerer, at såvel kosttilskud som levnedsmidler generelt ikke er skadelige at indtage. Kosttilskud har ofte ikke nogen videnskabelig bevist effekt, men der er til gengæld lavet mange undersøgelser, der synes at påvise en indvirkning og det kan bestemt ikke afvises, at der kan mærkes en konkret forskel ved indtagelse. Kosttilskuddet curcumin udvindes af gurkemejerod og sælges i kapsler under navnet Curcuma. Gurkemeje er en plante med oprindelse i Indien, hvor gurkemejerod bruges både som krydderi og som lægemiddel. Gurkemejerod er desuden hovedingrediensen i karry og er det, som giver karry sin flotte, gule farve. Curcumin er kendt for at være både smertestillende og antiinflammatorisk. Ingefærplanten er i familie med gurkemeje, og ingefærrod har ligesom gurkemeje været brugt til både madlavning og naturmedicin i århundreder. Ingefær kendes ligeledes for at være antiinflammatorisk og smertestillende. I år 2000 publicerede den danske professor i reumatologi, Henning Bliddal, sammen med andre læger fra Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital resultaterne af et studie af ingefærs virkning på smerter ved knæartrose. Studiet viste, at ingefær havde en, omend begrænset, så dog påviselig, smertelindrende effekt og kunne mindske behovet for egentlig gigtmedicin. Der forskes løbende i kosttilskud verden over, og selvom der mangler yderligere forskning og dokumentation, kan man altså godt anse både ingefær, gurkemeje og en række andre planter for i hvert fald at være lødige kosttilskud eller gode naturlægemidler.

Gurkemeje synes at være mere effektivt end andre kosttilskud eller naturlægemidler til at behandle gigtsmerter, inflammation og stivhed i leddene. Gurkemeje anvendes traditionelt i kinesisk og indisk medicin, og ifølge den amerikanske Arthritis Foundation viser adskillige studier, at gurkemeje har antiinflammatorisk effekt og modificerer immunsystemets overreaktion.

41


42

TEMA

Et forsigtigt bud på fremtidens diabetesbehandling Insulin er et livsvigtigt hormon, som ingen kan leve foruden. Det var således et veritabelt gennembrud, da man begynde at kunne producere insulin for snart 100 år siden. Men der forskes fortsat intensivt i udvikling af bedre insulin og lægemiddeludvikling på den kæmpestore produktionsenhed hos medicinalvirksomheden Sanofi, der er en af verdens førende producenter af insulin. Sanofis vicepræsident indenfor forskningsområdet insulin, er danske dr.med. og ph.d. Philip Just Larsen, som RASK Magasinet har haft lejlighed til at tale med.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet, Frankfurt am Main: Diabetes kan overordnet set opdeles i to hovedtyper, type 1-diabetes og type 2-diabetes, som er grundlæggende forskellige. Type 1-diabetes, som omkring 10 % med diabetes lider af, er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet ødelægger bugspytkirtlens insulinproducerende celler, så man slet ikke længere producerer insulin. Sygdommen udvikler sig ofte meget hurtigt. Type 2-diabetes er den mest almindelige form, som 80 % er diagnosticeret med. Sygdommen udvikles over tid i takt med, at bugspytkirtlen ikke kan producere nok insulin til at regulere blodsukkeret tilstrækkelig godt. Derudover findes der type 1 ½-diabetes og MODY, en forkortelse for Maturity-Onset Diabetes of the Young, og som igen dækker over 13 forskellige typer. Behandlingen af insulinkrævende type 1-diabetes og i visse tilfælde type 2-diabetes sker i dag ved hjælp af såkaldt human insulin, som har været på markedet siden 1980’erne, og som laves af gensplejsede gærceller. Human insulin var længe den eneste type insulin på markedet, men nu bliver der også produceret analog-insuliner, dvs. nye insulintyper, hvor man har ændret en anelse på opbygningen af insulinmolekylet. Analoginsuliner virker hurtigere, mens virkningsvarigheden er kortere end almindelig hurtigtvirkende insulin.

Foto: Sanofi-Aventis Deutschland GmbH.

Insulinprodukter og ikke insulinbaseret tabletbehandling RASK Magasinet har haft mulighed for at interviewe Sanofis vicepræsident indenfor forskningsområdet insulin, danske dr.med. og ph.d. Philip Just Larsen. ”De produkter, vi i dag møder patienterne, der har diabetes, med, er primært insulin-produkter. Vi har også nogle andre produkter, som ikke er insulinbaseret. Vi har vores legacy products, som er udviklet for mange år siden, og som, når det

Sanofis produktion og forskning i insulin har gennem mange år fundet sted i Frankfurt am Main i Tyskland, hvor virksomheden er overordentlig stor.

”De fleste mennesker og dyr har udviklet sig i en verden præget af knaphed, mens det så pludseligt indenfor de sidste 100 år på nær nogle regionale forskelle har været sådan, at kalorier har været relativt frit tilgængelige. Dem, der evolutionært har haft fordele, er dem, der har kunnet leve på en sten,” mener Sanofis vicepræsident indenfor forskningsområdet insulin, Philip Just Larsen. Foto: Sanofi-Aventis Deutschland GmbH.

drejer sig om antallet af recepter, der bliver udskrevet, langt overgår antallet af insulinrecepter. Det gælder fx Amaryl (frigør insulin fra bugspytkirtlens beta-celler og øger cellernes følsomhed for hormonet ved type 2-diabetes, red.), som er udviklet for 40-50 år siden og som i dag er tilgængelige som generiske produkter og som vi stadigvæk har et stort salg af via Sanofis datterselskab, Zentiva. Amaryl er et af de mest almindelige produkter, en tabletbehandling, der anvendes til behandling af type 2-diabetes. Der er dog en bivirkning, idet det kan give hypoglykæmi, men i langt de fleste lande i Europa er det standard of care,” forklarer Philip Just Larsen på sit pænt store, klinikgrønne kontor i Frankfurt. Der er behov for udvikling af bedre behandling til type 2-diabetes ”Når læger skal udskrive behandling til folk med type 2-diabetes, så vil de typisk starte med rådgivning om diæt og motion og så med metformin-behandling. Når den behandling er utilstrækkelig, vil mange af dem tænke på at komme sulfonylurinstof ovenpå og det er i de fleste europæiske lande stadigvæk referencebehandling. Spørgsmålet er, hvor lang tid det vil blive ved med at være det,” kommer det retoriske spørgsmål, for svaret følger lige efter: ”Sikkert i lang tid, for det er ekstremt billigt og man har årtiers erfaring med at bruge sulfonylurinstoffet. Man kan så diskutere, om det ud fra en strict videnskabelig synsvinkel er den absolut bedste behandling; det tror vi selvfølgelig ikke, det er, for der er behov for udvikling af behandling til patienter med type 2-diabetes, absolut uden risiko for udløse for lavt blodsukker. Sulfonylurinstofferne har også ofte den bivirkning, at de fører til vægtøgning i stedet for vægttab og det ser mange patienter og især også de behandlende læger naturligvis som en bagdel.” Nye produkter med en langt bedre bivirkningsprofil til type 2-diabetes Bliver der forsket ihærdigt i alternativer? ”Ja, og der er heldigvis allerede introduceret nogle nye produkter, GLP-1 (glucagon-like peptide-1, red.), som har en langt


43

TEMA Foto: Sanofi-Aventis Deutschland GmbH.

bedre bivirkningsprofil og den fordel, at de giver et moderat vægttab og nærmest ingen risiko for at udløse hypoglykæmi, dvs. for lavt blodsukker. Stoffernes benefit-risiko profil er endnu ikke fuldt ud forstået på samme måde som andre stoffer, men det er helt klart den vej, det går. Og så har de selvfølgelig den ulempe, som rigtigt mange patienter med type 2- diabetes vil se som en forhindring: De skal injiceres. De findes ikke som tabletter. Der er mange, der betragter det som stigmatiserende at skulle i gang med injektionsbehandling en gang om dagen. Det er nok en psykologisk barriere, for når noget skal sprøjtes ind, så har mange den oplevelse, at ’nu er jeg rigtigt syg’ i modsætning til ’jeg tager bare en pille’.” Er risikoen for et kortere liv ved type 2-diabetes ved at være elimineret? ”Nej, det er den ikke. Du har som type 2-diabetiker en risiko, der ligger mellem to og tre gange højere end ikke diabetespatienter for at få det, man kalder en major cardiovascular event, dvs. blodprop i hjernen og i hjertet, selv om man optimer det, man kalder standard of care, dvs. kolesterolbehandling, blodtryksbehandling og nogle af de andre kardiovaskulære risikofaktorer.” To klasser af diabetesmedicin ser ud til at have en gunstig virkning på risiko Hvad kan patienterne selv gøre? ”Man kan være aktiv, motionere og sørge for, at nogle af de andre risikofaktorer er normaliseret som fx blodtryk og kolesteroltal, lade være med at ryge m.v. Man ved ikke, hvorfor patienter med type 2-diabetes har en forøget risiko for kardiovaskulær sygdom, men de to klasser af diabetesmedicin, som er introduceret indenfor det sidste årti, ser dog ud til at have en gunstig virkning på den kardiovaskulære risiko. Men det er stadigvæk lidt early days, idet det er data, der er blevet publiceret indenfor de sidste 12 måneder, og den korte variant af mange historier er, at man ikke helt ved, hvorfor de her to klasser – det ene er det, der hedder SGLT2-hæmmerne (sodium glucose co transporter, red.) og det andet er GLP-1 antagonisterne –har en gunstig effekt. Ikke endnu. Det vil være fantastisk, hvis man kan komme dybere ned og forstå, hvad der ligger bag denne tilsyneladende forbedring. Vi ved, at andre måder at få blodsukkeret ned på, heller ikke er forbundet med en forbedret kardiovaskulær risikoprofil. Insulin ser ikke ud til at forbedre den kardiovaskulære risiko, men den ser heldigvis heller ikke ud til at forværre den. Og insulin er fortsat det mest effektive middel til at holde blodsukkeret i ave, fordi insulin virker helt uafhængigt af, om din bugspytkirtel fungerer eller ikke fungerer.” Når betacellerne står af, begynder blodsukkeret at stige Ender vi alle sammen med at få diabetes og dø for tidligt? ”Slå koldt vandt i blodet. Vi ved, at i Europa og i Nordamerika, er omkring 80 % af type 2-diabetes patienterne også overvægtige eller har et regulært fedmeproblem. Sådan er det ikke andre steder i verden. I Asien er type 2-diabetes fx ofte til stede i folk, der efter vores målestok, er normalvægtige,” siger Philip Just Larsen. ”Der er en klar sammenhæng mellem, hvor stor du er og din risiko for at få type 2-diabetes. Men heldigvis er de fleste mennesker, der er overvægtige eller har et regulært fedmeproblem, ikke diabetikere. Fra store befolkningsundersøgelser ved vi, at genetiske faktorer, der er knyttet til type 2-diabetes, især ses hos folk af europæisk baggrund, dvs. de har betaceller i bugspytkirtlen, der er kompromitterede. Hvis du spiser mere, end du har brug for, har du et deponeringsbehov, og hos nogle kan betacellepopulationen ikke kan følge med. Den står af. Dermed begynder blodsukkeret at stige. Hvis man går på diæt og taber sig, så giver man betacellerne en pause eller under langt mindre stress. Hos mange nydiagnosticerede diabetikere bliver blodsukkeret normalt og deres diabetes forsvinder. Hos

”Flere og flere mennesker rundt omkring i verden får type 2-diabtes. Man regner med, at der i 2030 vil være en halv milliard mennesker med diabetes,” siger Philip Just Larsen.

nogle kan det forsvinde i meget lang tid og hos andre kan det give et par år uden behov for blodsukkersænkende behandling, men så er det ligesom deres betaceller er kommet på sådan en slippery slope, det går bare ned ad bakke for dem og de bliver i hvert fald performancemæssigt dårligere og dårligere med tiden.” Ikke muligt at finde ud af, hvor mange betaceller man har, mens man er i live ”Hvis man går meget drastisk til værks og virkeligt vægtreducerer fx via et bypass kirurgisk indgreb eller gastric banding, så ved vi, at omkring 80 % af diabetikerne vil få normaliseret blodsukker. Og nogle af dem i op til 10 eller 20 år. Man går ud fra, at der sker en normalisering af betacellestressen, som gør, at betacellerne populært sagt får mindre travlt.” Kan en sund livsstil gøre, at man så ikke udvikler type 2-daibetes? ”Ja, nogle kan. Absolut. Desværre ved vi, at det er rigtigt, rigtigt svært for de fleste mennesker at holde et vægttab.” Man skal altså sørge for aldrig at stresse sine betaceller? ”Ja, det er en god oversættelse. Man ved også, at nogle er født med en meget stor population af betaceller og andre med en væsentlig mindre. Desværre kan man ikke rent teknisk visualisere, hvor mange betaceller man har, mens man er i live. Man kan godt undersøge deres funktion, fordi man ved hjælp af enten en blodsukkerbelastning eller farmakologiske redskaber kan presse betacellerne til at frigøre en hel masse insulin og dermed se, hvad insulinfrigørelsesreserven er. Men man kan ikke knytte det til, hvor mange celler, der deltager i arbejdet. Ikke endnu. Men jeg er ret forhåbningsfuld overfor, at der kommer teknologi, som vil kunne give et ret akkurat billede. Med tiden.” Type 1-diabetes er mest hyppig i de skandinaviske lande ”Man kan ikke overleve uden insulin, når man har type 1-diabetes, som vi også ser en let stigning af, uden at man fuldstændigt ved hvorfor. De skandinaviske lande er det sted i verden, hvor type 1-diabetes er mest hyppig. Finland har således det højeste antal registrerede, hvor der er 60 til 70 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. I Danmark og Sverige er det lidt lavere og i Nordamerika er vi nede på omkring 30-40 tilfælde. Type 1-diabetes er mere hyppigt blandt personer med kaukasisk baggrund end blandt andre etniske grupper. Men det skyldes ikke generne alene. Også miljøet, fx det mikrobiom, du har i din tarm, kan have betydning. Det man nu er helt overbevist om er, at type 1-diabets er en autoimmun sygdom, formentlig


44

TEMA den mest hyppige autoimmune sygdom i barneårene, og vi ser, at patienterne bliver diagnosticerede yngre og yngre. Peakincidensen er, når du er mellem 10 og 12 år, men man diagnosticerer nu patienter så tidligt som i alderen 1 til 2 år.” Og hvor sent? ”Ja, du kan blive diagnosticeret med type 1-diabets som 90-årig, selv om det ikke er særlig almindeligt. Det er helt klart, at når det er en autoimmun sygdom, så tænker man på, at immunforsvaret bliver tvunget til at reagere overfor noget i miljøet og at dine egne insulinproducerende betaceller krydsreagerer. For vi ved, at når du bliver diagnosticeret med type 1-diabetes, så har du lavet antistoffer mod nogle af de antigener, som er i dine betaceller.” Jeg synes ikke, der er moral i sygdom ”Som type 2-diabetiker har du større mulighed for at være aktiv i din behandling, men jeg mener sådan set, at både type 1-diabetikere og type 2-diabetikere er uskyldige, idet nogle folk kan leve et liv i skørlevned og aldrig blive syge, andre kan ikke. Nogle risikofaktorer er adfærdsmodificerbare, men jeg synes ikke, der er moral i sygdom. Man kan frigøre nogle resurser hos folk, der har type 2-diabetes, som gør, at de kan være meget mere engagerede og deltage i deres behandling. Men det kan folk med type 1-diabetes også, selv om al behandling er afhængig af insulin. Det kommer man ikke udenom. Men lykkeligvis er du i dag som type 1-diabetiker i stand til at leve et mere normalt liv, end for bare 20-30 år siden. I dag har man mulighed for at være fx på pumpe, du har meget bedre mulighed for at holde ordentlig kontrol med dit blodsukker, fordi der er kommet bedre blodsukkermålingsteknologier og der er også kommet nogle nye insulinprodukter. Er man på insulininjektioner, kan man også med en mere fornuftig kombination af

Kender du

Slut med ømme fødder

Model Nyla

?

Model N29

Model Dress01

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. -

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

-

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres. Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33

e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

langtidsvirkende og korttidsvirkende insulin være meget friere til at spise og være aktiv, når man vil. Det satte den gamle insulinbehandling store begrænsninger for. Insulinpumpen giver den største frihed, hvis du kan finde ud af bruge dem. Yngre patienter har som regel ingen problemer med det, mens andre kan synes, det er for kompliceret. Og for mange er der også en økonomisk barriere, for pumper er ret dyre.” Forskellen er den farmakodynamiske virkningsprofil og brugeroplevelsen Sanofi begyndte at producere insulin allerede i 1924-25. I 1980’erne begyndte Sanofi at lave bioteknologske insuliner, at sætte nye forskningsprojekter i gang og i løbet af 90’erne introducerede man rekombinant producerede insulinprodukter. Det første var human insulin, men man introducerede også forskningsprogrammer, som forsøgte at ændre på insulinernes egenskaber, så de blev hhv. mere langtidsvirkende som Lantus eller mere korttidsvirkende korttidsvirkende som Apidra. Indenfor de sidste par år er produktet Toujeo introduceret til kombinationsbehandling af type 1-diabetes og til type 2-diabetes. Toujeo er en mere langtidsvirkende version af Lantus og giver type 2-diabetes patienterne den frihed, at de kun behøver at injicere sig en gang om dagen. ”Insulin er dog aldrig førstevalg ved type 2-diabets,” forklarer Philip Just Larsen. ”Men det bør være det fornuftige førstevalg ved LADA (latent autoimmune diabetes in adulthood, red.) eller type 1½-diabetes, fordi deres betaceller funktionsmæssigt er nærmest udslugt.” Hvad er forskellen på jeres produkter og konkurrenternes? ”Rent molekylemæssigt er der forskel, men det gør i sig selv ingen forskel. Det, der gør forskellen, er den farmakodynamiske virkningsprofil. Det vil fx sige, hvor lang tid man er dækket ind med basalinsulin, og så kan der være forskel på, hvor hurtigt det virker, hvor hurtigt det holder op med at virke, som især vigtigt for den måltidsafhængige insulin. En anden forskel er den brugeroplevelse, man har, fx den pen, man bruger, den supportoplevelse eller de patientstøtteredskaber, man oplever m.v. Den største barriere for folk i insulinbehandling er den frygt, de har for bivirkninger, der knytter sig til at være på insulin. Og den værste bivirkning er, at man kan få for lavt blodsukker. Mange underdoserer sig derfor, fordi de er for bange for at tage den dosis, som de egentligt burde have.” Udvikling og forskning i fremtiden Hvad er Sanofis fokus med hensyn til udvikling og forskning indenfor diabetes i dag? ”Den store udfordring er, at der er en meget lang række af komorbiditeter, som folk med type 2-diabetes har og som ikke bliver adresseret ved at sænke blodsukkeret, fx en markant overdødelighed af kardiovaskulær årsag og en række af sendiabetiske komplikationer, nyresygdom, perifer neuropati, risiko for nedsat syn osv. Hvis vores forskningsmæssige fokus de næste 10-15 år vil især rette sig mod en lang række af disse komplikationer. Det er drømmescenariet, at vi kan tilbyde patienterne nogle produkter, der kan mere end bare at sænke blodsukkeret. Men fokus kan også være vægtbehandling. Vi har konkret et tidligt et projekt i pipelinen, hvor vi håber, vi kan komme i nærheden af den effekt, vi ser ved de kirurgiske indgreb for så vidt angår størrelsen af vægttabet, så man ikke behøver at operere, men i stedet kan give en medicin, der har næsten den samme effekt på vægten og som ud over at være vægtregulerende også er blodsukkerregulerende,” siger Philip Just Larsen til afslutning. ”For et kirurgisk indgreb er irreversibelt. Jeg tror, at en af de store udfordringer i fremtiden bliver de patienter, der har fået en gastic bypass. Man ved ikke, hvad der sker om 20-30 år med disse patienter. Erfaringen findes ikke. Får man medicin i stedet for, har man sit normale tarmsystem intakt.”


45

Få ny viden og i Diabetesforeningen rådgivning Diabetesforeningen arbejder for at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse og taler din sag over for politikerne.

Som medlem får du adgang til mange fordele:

Bliv medlem for

75

• Diabetesforeningens rådgivere bl.a. diætister, jurister, sygeplejersker, socialrådgivere, motionskonsulenter og læger

kun kr. og få kogeboge n ”Fuldkorn – der frister” i velkomstgave fuldkorn

• Medlemsbladet Diabetes fire gange om året • Medlemstilbud på bl.a. kogebøger, forsikringer, rejser og rabat i Diabetesforeningens netbutik på diabetes.dk

- der frister

• Faglige foredrag, kurser, motivationsgrupper og frivilligt foreningsarbejde • Diabeteslinjen, som er et panel af erfarne diabetikere, du kan tale med om livet med diabetes • Gruppelivsforsikring, hvis du er mellem 18 og 60 år

Sådan bliver du medlem:

WWW diabetes.dk

Dia_Fuldkorn_indho

ld-omslag-sept-2014

23-09-2014 08:29:35

66 12 90 06 på hverdage 9-15

Et medlemskab koster normalt: Alm. medlemskab: 280 kr. / Pensionist/efterløn: 180 kr. / Husstandsmedlemskab for pensionister: 250 kr. Unge mellem 18 og 30 år: 180 kr. / Familiemedlemskab: 395 kr. Medlemskontingentet gælder fra 1. januar til 31.december

Diabetesforeningen · Rytterkasernen 1 · 5000 Odense C

.indd 1

@

info@diabetes.dk


46

TEMA

Følgesygdomme gør diabetes farlig Forekomsten af både type 1-diabetes og den ofte livsstilsbetingede type 2-diabetes er steget voldsomt gennem de seneste årtier. Og det er vigtigt, at diabetikere tager deres sygdom alvorligt. Risikoen for en række alvorlige følgesygdomme såsom nyre-, øjen-, nerve- og hjerte-kar-sygdomme betyder nemlig, at diabetes langtfra er nogen harmløs sygdom. God blodsukkerregulering samt sund kost og motion har stor betydning i forhold til at sænke risikoen for følgesygdomme.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk Diabetes inddeles overordnet i to hovedtyper:

Flere end 320.000 danskere er diagnosticeret med diabetes. Derudover skønnes det, at 200.000 har sygdommen uden at vide det, og at yderligere ca. 750.000 har forstadier til diabetes. Diabetes er i dag den hurtigst voksende kroniske sygdom i Danmark, og det vurderes, at over 600.000 danskere i 2025 vil have diabetes. Ved diabetes eller sukkersyge, som sygdommen også kaldes, har man et kronisk forhøjet sukkerindhold i blodet. Forhøjet blodsukker medfører i sig selv træthed og ubehag, men mere alvorligt er det dog, at diabetes, især ubehandlet, belaster en lang række af kroppens funktioner, hvilket på sigt kan medføre alvorlige følgesygdomme. Selvom bedre behandling, screening og patientuddannelse har betydet, at færre diabetikere får alvorlige følgesygdomme, og at overdødeligheden blandt diabetikere er faldet støt gennem de sidste mange år, så lever diabetikere stadig i gennemsnit 8-10 år kortere end befolkningen som helhed. Tidlig opsporing og diagnosticering af diabetes, samt fortsat fokus på, hvad man som diabetiker selv kan gøre for at kontrollere sit blodsukker, sænke risikoen for følgesygdomme og leve godt med sin sygdom, er derfor i dag lige så vigtig som nogensinde før. Type 2-diabetes udløses ofte af overvægt og forkert kost For at cellerne kan optage glukose, altså sukker, fra blodet, skal de bruge hormonet insulin, som produceres i bugspytkirtlen. Man skelner overordnet mellem to typer diabetes: Type 1, hvor immunsystemet af ukendt grund angriber og ødelægger de insulinproducerende celler, og bugspytkirtlen derfor ikke kan producere insulin, og type 2, hvor insulinresistens medfører, at insulinen virker dårligt. Ca. 80 % af alle diabetikere har type 2-diabetes. Denne form for diabetes er ofte udløst af en livsstil med forkert

Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet af ukendte grunde angriber de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen, så man ikke længere selv kan producere insulin. Type 1-diabetikere må derfor flere gange dagligt tilføres insulin via en indsprøjtning eller via en pumpe forbundet til maveskindet. Type 1-diabetes rammer oftest børn og unge voksne og udgør 10 % af alle diabetestilfælde. Type 2-diabetes betyder, at kroppens insulinproduktion delvist fungerer, men en begyndende insulinresistens, ofte pga. overvægt, gør, at der skal mere insulin til. Til at starte med sætter kroppen insulinproduktionen op, men til sidst kan kroppen ikke følge med længere, og insulinproduktionen begynder at falde. Type 2-diabetes behandles med livsstilsændringer som kostændringer, motion og vægttab samt med antidiabetika, dvs. medicin, som fx forbedrer muskelvævets insulinfølsomhed eller stimulerer bugspytkirtlen til at danne mere insulin. Insulinbehandling kan blive nødvendig, men da denne ofte medfører vægtøgning, er man tilbageholdende med insulin til type 2-diabetikere, før det er strengt nødvendigt. Type 2-diabetes udgør knap 80 % af alle diabetestilfælde.

kost og overvægt. Kroppens naturlige insulinregulering er nemlig ikke tilpasset den store mængde af forarbejdet mad med højt fedt- og sukkerindhold, som mange af os i dag indtager. Hurtige kulhydrater fra fx sukker og fastfood, optages hurtigt fra tarmen og får blodsukkeret til at stige hurtigt. Kroppen bliver narret af den hurtige blodsukkerstigning til at tro, at der er store mængder kulhydrater på vej, og producerer derfor store mængder insulin. Kroppen når bare ikke at bruge al insulinen, før blodsukkeret igen er normaliseret. Det betyder, at balancen mellem insulin og blodsukkerniveauer ødelægges. Der er konstant insulin i overskud, og der begynder at danne sig insulinresistens i især muskler og fedtvæv. Samtidig betyder meget fedtvæv, særligt på maven, en øget mængde fedtsyrer i blodet. Når koncentrationen af fedtsyrer i blodet er forhøjet, bliver lever, muskler og andre organer tvunget til at bruge fedtet som brændstof i stedet for glukose. Det betyder, at blodsukkerniveauet ikke falder, og derfor forsøger kroppen sig med at producere endnu mere insulin. Resultatet bliver også her et kronisk forhøjet insulinniveau og insulinresistens. Overvægt og forkert kost er dermed ofte den udløsende faktor for type 2-diabetes, og den store stigning i type 2 ses ligesom stigningen i forekomsten af fedme ikke kun i Danmark men på verdensplan.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle diabetikere lader sig vaccinere mod influenza, da diabetes medfører et nedsat immunforsvar, som gør ekstra sårbar overfor influenza, ligesom man er ekstra sårbar over for den høje feber, som kendetegner influenza. Feberen gør det nemlig vanskeligt at styre blodsukkeret. Både type 1- og type 2-diabetikere kan gratis blive vaccineret mod influenza. Se mere på www.beskytdigmodinfluenza.dk Foto: Scandinavian Stock Photo.


TEMA Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at arv også spiller en stor rolle for udvikling af sygdommen. Har ens mor eller far type 2-diabetes, har man ca. 40 % forhøjet risiko for at udvikle sygdommen, og har begge forældre type 2-diabetes, er risikoen 80 %. Til sammenligning giver det en øget risiko for at udvikle type 1-diabetes på 2-5 %, hvis én forælder har sygdommen, og 5-20 %, hvis begge forældre har sygdommen. Forskerne har endnu ikke fundet forklaringen på, hvorfor også type 1-diabetes stiger så voldsomt, selvom den hverken er livsstilsbestemt eller udpræget arvelig. Diabetikere får oftere hjerte-kar-sygdomme og nyresygdomme Som diabetiker har man en alvorligt forøget risiko for at blive ramt af blodpropper, hjertekramper og andre hjerte-kar-sygdomme. Faktisk rammes diabetikere ifølge Diabetesforeningen 2 til 5 gange oftere af blodpropper i hjerte og hjerne end befolkningen generelt, og ca. en tredjedel af alle diabetikere har hjerte-karsygdomme mod 14 % af befolkningen generelt. Hjerte-kar-sygdomme er den hyppigste dødsårsag blandt diabetikere. Årsagen til den forhøjede risiko for blodpropper er, at diabetes ofte medfører forhøjet blodtryk og kolesteroltal samt kraftigt øger risikoen for åreforkalkning. Alt sammen risikofaktorer for blodpropper og slagtilfælde. Mange diabetikere vil derfor også være i behandling for forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Samtidig er en stor del af type 2-diabetikerne overvægtige, hvilket desværre sammen med inaktivitet yderligere øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Heldigvis er hjerte-kar-sygdomme en af de følgesygdomme, hvor man selv kan gøre meget for at sænke risikoen. Her gør motion, vægttab og sund kost virkelig en forskel. Holder man sig normalvægtig og i god form, tænker over sin kost samt undlader at ryge, så har man gjort rigtig meget. Diabetes medfører ikke kun forandringer i de store blodkar, men også i de små blodkar. Dette kan give problemer i nyrerne, hvor de små blodkar, hvori nyrerne renser blodet, kan blive utætte. Denne tilstand kaldes diabetisk nyresygdom. I værste fald kan sygdommen føre til nyresvigt og behov for dialyse eller transplantation. Det sker heldigvis sjældent, men da diabetisk nyresygdom ikke har nogen særlige symptomer, er det vigtigt, at diabetikere mindst én gang om året får kontrolleret deres nyrefunktion hos lægen. Nerveskader giver risiko for fodsår, smerter og amputation Diabetisk neuropati opstår, fordi der ved diabetes ofte sker en ødelæggelse af de små blodkar. Hvis de blodkar, som forsyner nervecellerne med blod, beskadiges, så kan det betyde, at nervecellerne kommer til at lide af iltmangel og beskadiges eller dør. Nerveskader kan ramme både følenerver, muskler og indre organer. Diabetesforeningen oplyser, at et engelsk studie blandt 6.500 diabetikere viste, at næsten 30 % havde neuropati. Forekomsten steg med alderen, således at der blandt de 20 -29 årige var 5 % og blandt de 70-79 årige 44 %, som havde neuropati. Følenerverne rammes hyppigst af neuropati, og nerver længst fra hjerte og rygrad, rammes først. Derfor oplever mange diabetikere nedsat følelse eller snurren og eventuelt smerte i fødderne. En del beskriver det som en følelse af at gå på vat. Neuropatiske smerter kan være alvorlige og svære at behandle. Tab af følesans i fødderne gør det lettere at få sår på fødderne. Diabetikere har på grund af nedsat blodforsyning ofte dårlig sårheling og skal derfor være meget opmærksomme på fodsår, særligt hvis der opstår betændelse. Heler såret ikke, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at operere dødt væv væk, og i allerværste fald kan amputation blive nødvendig. Som diabetiker skal man passe godt på sine fødder og gå jævnligt til fodterapeut. Kvalme, diarre og impotens er også følger af neuropati Rammer nerveskader de indre organer kaldes det autonom

neuropati. Autonom neuropati rammer typisk urinblæren, hvor skaderne kan medføre problemer med at tømme blæren, samt mavesækken og mave-tarmsystemet. Diarre vekslende med forstoppelse er en hyppig komplikation, hvis der er nerveskader i mave-tarm-kanalen. I sjældne tilfælde ses også inkontinens. Rammes mavesækken af nerveskader, medfører det en delvis lammelse af mavesækken kaldet gastroparese. Gastroparese kan resultere i kvalme, tidlig mæthedsfølelse, opkastning, smerter og oppustethed. Desuden giver gastroparese en forsinket tømning af mavesækken videre ud i tarmsystemet. Dette gør det svært at regulere blodsukkeret, da virkningstiden af insulin ikke kommer til at passe, når mavesækken tømmes forsinket. Nerveskader kan sammen med dårlig blodtilførsel også medføre seksuelle problemer. 4 ud af 10 diabetikere har ifølge Diabetesforeningen problemer med sexlivet mod 1 ud af 10 blandt befolkningen generelt. Både mænd og kvinder rammes, kvinder oplever hyppigst problemer med at blive våde, mens mænd hyppigst oplever rejsningsproblemer. 54 % af mænd med diabetes oplever rejsningsproblemer mod 11 % af den mandlige befolkning generelt, og mænd med diabetes oplever i gennemsnit rejsningsproblemer 10 år tidligere end mænd uden diabetes Risikoen for neuropati stiger med det antal år, man har haft diabetes, og hvis blodsukkerreguleringen har været dårlig. Desuden spiller arvelige forhold en rolle. Det bedste man kan gøre for at forebygge neuropati er derfor at sørge for at have et godt reguleret blodsukker. Syn, hørelse og tandsundhed påvirkes af diabetes Ligesom de små blodkar i nyrerne kan tage skade ved diabetes, er det samme tilfældet med de små blodkar i øjnene. Højt blodsukker og højt blodtryk kan medføre, at blodkarrene kan blive skrøbelige og briste. Dette kan føre til nedsat syn og i værste fald blindhed. Ca. hver anden type 1-diabetiker og hver 20. type 2-diabetiker får behandlingskrævende nethindeforandringer. Skader på nethinden kan behandles med laser, hvis de opdages i tide. Diabetikere skal derfor gå til øjenkontrol jævnligt, så små forandringer kan opdages, før de giver symptomer. Det bedste man kan gøre for at forebygge øjensygdomme er at forsøge at holde blodtryk og blodsukkerniveauer pænt lave. Diabetes giver desuden øget risiko for høretab. Man kender ikke sammenhængen, men et amerikansk studie fra 2008 har vist, at risikoen for at få nedsat hørelse er dobbelt så stor for diabetikere sammenlignet med ikke-diabetikere. Risikoen stiger ikke med alderen, men er tværtimod større for diabetikere under 60 år end for diabetikere over 60 år.

Diabetisk neuropati opstår, fordi der ved diabetes ofte sker en ødelæggelse af de små blodkar, så nerveceller kommer til at lide af iltmangel og beskadiges eller dør. Nerveskader kan ramme både følenerver, muskler og indre organer. Diabetesforeningen oplyser, at et engelsk studie blandt 6.500 diabetikere viste, at næsten 30 % havde neuropati. Diabetiske nerveskader øger også risikoen for fodsår, som i værste fald kan medføre koldbrand og amputationer. Et godt reguleret blodsukker sænker risikoen for nerveskader.  Foto: Scandinavian Stock Photo.

47


48

TEMA Foto: Scandinavian Stock Photo.

Også tandsundheden påvirkes af diabetes. Har man forhøjet blodsukker, har man ligeledes et højere indhold af sukker i sit spyt, hvilket øger risikoen for caries, altså huller i tænderne. Diabetikere har ligeledes en øget risiko for at få tandkødsbetændelse og paradentose. Ifølge Tandlægeforeningen har ca. dobbelt så mange diabetikere som ikke-diabetikere paradentose. Paradentose er tandkødsbetændelse, som har bredt sig helt ned i det væv og knogle, som omgiver tænderne, og er begyndt at nedbryde dette. I værste fald kan paradentose føre til løse og mistede tænder. Paradentose kan, da det er en betændelsestilstand, påvirke virkningen af insulin og gøre det sværere at regulere blodsukkeret ved hjælp af insulin. Desuden ser det ud til, at paradentose øger risikoen hjerte-kar-sygdomme, fordi bakterier kan sprede sig fra tandkødslommerne og ud i blodbanen. Diabetikere skal derfor yde en ekstra indsats, også når det gælder mundhygiejne. Diabetes kræver gode vaner Som diabetiker har man en sygdom, hvor man selv skal varetage en stor del af behandlingen. Man skal ikke blot tage sin medicin, man skal også lære at måle sit blodsukker, lære hvordan kosten påvirker blodsukkeret, og i mange tilfælde lægge sine vaner om og begynde at spise sundere, motionere og tabe sig. Det kan være hårdt arbejde at have diabetes, og det kan føles psykisk belastende selv at have så stort ansvar for sin sygdom. Svinger blodsukkeret meget, kan det for nogle give både bekymring og dårlig samvittighed, også selvom man har gjort alt, hvad man kunne, for at kontrollere svingningerne. Har man brug for rådgivning eller støtte fra professionelle eller ligesindede, kan Diabetesforeningen være et godt sted at henvende sig. Heldigvis nytter det at gøre en indsats. Man kan sagtens

Sa

mm

ens

40 år

lutnin

odp gen af Danske F

lej

Diabetikere har en forhøjet risiko for at få alvorlige hjerte-kar-sygdomme som blodpropper og slagtilfælde. Ca. en tredjedel af alle diabetikere har hjerte-kar-sygdomme, mod 14 % af befolkningen generelt. Overvægt øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme yderligere, mens vægttab, motion og sund kost har en forebyggende effekt. leve et godt liv med diabetes, og gode vaner og en sund livsstil nedsætter markant risikoen for, at følgesygdomme udvikler sig og forværres. Og lidt har også ret. Eksempelvis kan et vægttab hos type 2-diabetikere på helt ned til 5 % i nogle tilfælde være nok til, at ens egen produktion af insulin begynder at virke igen. Det er ikke sikkert, at det medfører, at sygdommen ikke længere er behandlingskrævende, men det kan betyde, at sygdommen er mindre behandlingskrævende.

ere

HAR DU IKKE TID TIL DINE FØDDER?

DET HAR VI! www.danskefodplejere.dk


49

Organdonation Der er generelt et højt kendskab og en positiv holdning til organdonation blandt danskerne, men for få tilmelder sig donorregistret, viser en ny undersøgelse fra 2015. Derfor opfordrer Sundhedsstyrelsen nu til, at man registrerer i donorregistret, hvis man ønsker at være donor og at man fortæller sin familie om sin beslutning. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Det kan være svært at forholde sig til organdonation, for så skal man have overvejet, at man kan dø, før man er blevet meget gammel. Alligevel har mange en positiv holdning til organdonation. Det er også en stor hjælp for de pårørende, hvis man selv har taget stilling til organdona-

Organdonation i Danmark En undersøgelse af holdningen til organdonation findes i rapporten ”Organdonation 1995-2015 - Danskernes viden, holdning og adfærd.” Undersøgelsen er en del af Sundhedsstyrelsens løbende indsats med organdonation, der blandt andet skal følge op på initiativerne i den nationale handlingsplan for organdonation. Læs mere om organdonation på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sundhedsstyrelsen.dk

tion. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man tager stilling til, om man vil være donor og samtidigt får talt med sine nære om det. ”Mange vil gerne lade sig registrere, men har ikke fået det gjort. Andre synes, at det er ubehageligt at skulle forholde sig til organdonation og død. Men det er en rigtig god idé at tale med ens nærmeste, om man vil være donor, selv om det ikke er aktuelt. Så skal de ikke pludselig forholde sig til organdonation for eksempel ved en ulykke,” siger Maria Herlev Ahrenfeldt, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen. Manglende viden en barriere Selvom 80 % af danskerne er positive overfor organdonation, er der stadig mange, der ikke har registreret sig som donorer eller videreformidlet deres valg til deres pårørende. Kun cirka en femtedel af den voksne befolkning har ladet sig registrere i donorregistret. Over 90 % af de registrerede i donorregistret siger ja til organdonation. Undersøgelsen viser også, at nogen ikke tilmelder sig som donorer, fordi de tvivler

DIABETES?

på lægernes vurdering af, hvornår man er hjernedød. De er bange for, at de bliver erklæret døde, selvom de reelt ville have haft muligheden for at overleve. Næsten hver fjerde dansker angiver også, at de ønsker mere viden om organdonation, inden de foretager deres valg. ”Vi arbejder hele tiden på at give mere og bedre information om både organdonation og de barrierer der står i vejen for at tilmelde sig til at være donor. Vi vil gerne, at danskerne har den viden, der skal til for at træffe et aktivt valg om organdonation,” siger specialkonsulent Maria Herlev Ahrenfeldt. har en afgøNyrerne rende funktion, idet vores to kirtelorganer har betydning for udskillelse af affaldsstoffer og for salt- og vandbalance via dannelse af urin. Nyrerne producerer desuden hormoner, som regulerer blodcelledannelse og blodtryk. Fungerer nyrerne ikke, skal man i dialyse i timevis mange gange om ugen, mens en ny nyre kan give livskvalitet og friheden tilbage.

NU

I FR I HA NDE L

Alfa-lipon er en fødevare til behandling af diabetisk neuropati Diabetisk neuropati

Alfa-lipon er til diabetikere med diabetisk neuropati. Diabetisk neuropati kan populært oversættes med nervebetændelse på grund af sukkersyge. Det er en tilstand, hvor der kan være følelsesløshed primært i fødder og tæer.

Anvendelse

2 tabletter dagligt i 4 uger, derefter 1 tablet dagligt. Alfa-lipon købes på apoteket. O OH S S

Alfa-liponsyre

Spinat

Molekylær- og cellebiologi har fundet det unikt, at alfa-liponsyre kan gavne mennesker med diabetisk neuropati.

Spinat er en af de vegetabilske kilder, der er rig på alfa-liponsyre, men du skal spise mere end 7 kg spinat for at få bare 2 mg.

Vejl. pris: 120 stk. kr. 340,00 30 stk. kr. 99,95

LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER

www.alfa-lipon.dk


50

Dannelsesrejser på godt og ondt At rejse er at leve, sagde H.C. Andersen, og det er ganske vist. Når man rejser ud i verden bliver man oplyst, påvirket og inspireret, og er man heldig, har man ændret opfattelse af mangt og meget, når man vender hjem, så man ser tingene i et andet perspektiv og måske er mindre skråsikker og mere åben over for det, der er anderledes, ligesom man får større robusthed og gåpåmod med i købet.

• Af Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk

Dannelsesrejser startede for alvor i romantikken. Maleren C.W. Eckersberg gjorde det. H.C. Andersen gjorde det flere gange. Siden – og meget senere – fulgte mange andre efter. I 1960’erne var det kibbutz, au pair, udveksling og skibsjobs i ØK eller Mærsk, der sendte de unge på dannelsesrejser jorden rundt. Siden blev det almindeligt at holde sabbatår efter endt uddannelse, hvad enten man var student eller håndværker. Sidstnævnte har i øvrigt også en århundredelang tradition for at tage verden rundt som navere, og så sent som i foråret 2016 mødte jeg en halv snes stykker i Prag. De var iført deres traditionelle dragter, havde vandrestav i hånden og pose over skulderen. Det var vist i øvrigt H.C. Andersen, der fik patent på bemærkningen ”at rejse er at leve” – underforstået, at den, der ikke prøver at rejse, ikke rigtigt lever! I den forbindelse tænkes der nok næppe på 1960’ernes charterrejser, hvad enten turen gik til Gardasøen, Mosel, Østrig eller Mallorca. Det var før, der var noget, der hed rejsegarantifonde, og selv prøvede jeg da også at strande på Mallorca efter en grisefest med et mindre jysk rejseselskab, der gik konkurs midt i min ø-ferie.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Globalisering gjorde det muligt at komme længere væk Dernæst kunne den spirende globalisering følges i det efterføl-

Hvilke sprog har vi brug for at kunne tale og forstå i vores globaliserede samfund? Kinesisk? Russisk? Eller hvad med spansk?

gende rejsemønster. Nye religiøse strømninger sendte unge med interesse i såvel rusmidler, nyreligiøsitet og den nyeste orientalt inspirerede musik til fjerne lande som Indien, Pakistan og Nepal. Senere fulgte så strømmen af unge backpackere, der med rygsæk og få midler tog et sabbatår, hvor de blev transporteret rundt i verden på billigste vis, og klarede sig for få penge gennem tilfældige jobs i forskellige lande og kulturer. Nogle arbejdede som opvaskere og serviceassistenter, andre som tankpassere, bilvaskere, bærplukkere, eller hvad der bød sig alt efter årstid og tilbud. Nogle var heldige at blive ansat hos velhavende borgere som butlere, chauffører eller gartnermedhjælpere, og de første piger lagde kimen til det, der senere blev tidens trend igen som au pairs – nu under mere trygge og velorganiserede forhold. Samtidigt havde bl.a. AFS, Rotary og andre filantropiske foreninger længe arbejdet med gensidige udvekslingsprojekter for unge mennesker, der således kunne tage del i en fremmed familie og deres særegne kultur, mens de kunne dygtiggøre sig i andre sprog og samfundsforhold. Begrebet ”dannelsesrejse” fik en hel ny betydning, og de unge vendte hjem som nye verdensborgere. Heldigvis er dette ikke udelukkende datid, men absolut nutid og forhåbentlig også fremtid. Selv om de geografiske afstande stadigt er som på Columbus’ tid, er verden dog blevet langt mere nærværende med ny og innovativ teknologi, hvor vi næsten alle mestrer mindst ét sprog ud over modersmålet. Hvilket tredje sprog har vi brug for at tilegne os? Diskussionen om, hvilket tredje sprog, skolerne bør satse på, synes ingen ende at ville tage. For få år siden var det engelsk og tysk, skolerne satsede på. Så kunne man vælge mellem tysk og fransk. Senere fulgte russisk, spansk og italiensk, og nu er det så pludselig kinesisk, der markedsføres på nogle skoler. Det virker lidt populistisk, hvis man forestiller sig, hvor mange elever fra en årgang, der senere vil få brug for kinesisk i både tale og skrift. Da vores nærmeste naboer mod syd efterhånden også er ganske gode til at kommunikere på engelsk, må verdenssproget spansk efter min mening være det oplagte tredje sprog i skolen. I tiden omkring 2. verdenskrig var en stor gruppe pacifister på tværs af landene i øst og vest enige om, at sproglig forståelse var alfa og omega for venskab og fred på tværs af alle kulturer. Esperanto var et kunstsprog, som rimelig let kunne læres, og den dag i dag praktiseres sproget og kulturen stadig blandt en stadig mindre hardcore del af den intellektuelle minoritet. Dannelsesrejser eller genopdragelsesrejser Desværre praktiseres samtidigt en kedelig afart af begrebet ”dannelsesrejser”. Det mere præcise ord må være ”genopdragelsesrejser”, hvor unge med anden etnisk baggrund bliver sendt til forældrenes hjemlande mod deres vilje. Problemet er desværre nok større, end man skulle tro. Det er svært at måle, for i liberale Danmark har vi ikke skolepligt, men undervisningspligt, og den pligt/opgave ligger hos forældrene, der altså selv kan varetage opgaven, om det så gælder perioder på en måned, ét år eller ni år. Nok er en enkelt eller to i tidens løb sendt med skolingsskibet ’Fulton’ på dannelsesrejse mod deres vilje, men hvor går grænsen mellem dannelsen for individets og for andres skyld? Begrebet ”dannelsesrejser” eksisterer således også i dag på både godt og ondt.


51 Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

TEMA

Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

Patientforeninger Kvindekroppen Hudsygdomme Rehabilitering Erstatninger

GULDNUMMER

Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

Livsstil & kræft Kvinder & kræft Lungesygdomme Pollenallergi Kostvaner

TEMA Hjernen Sårpleje Diabetes Health & Rehab

Stomi Overvægt Åreknuder Inkontinens Mund & tænder

TEMA

MAGASINET Nr. 8 2016 11. årgang

MAGASINET Nr. 6-7 2016 11. årgang

HY

GIE R er o ASK M JNE ffici aga på H el med sinet ygie iepart jn uge eugen ner 38

MAGASINET Nr. 5 2016 11. årgang

E

F KAFt og kan t nd god Er su rigtig et d være helbre for

MAGASINET Nr. 4 2016 11. årgang

M

NY

HED Insu udva linpumpe lgte til med patiente ty r diab pe 2etes

Rolf Sørensen:

Lirens på lågen

Anne Hjernøe:

Idealist med passion for mad Diabetesbehandling:

Kaffe er sundt:

Kulhydratfattig diæt:

Genoptræning virker:

Kan være første skridt i behandlingen af diabetes

ABONNÉR

Og reducerer risikoen for flere kroniske sygdomme

Tuberkulose:

Stress:

Sclerose:

Øger risiko for sygdom og skader i hjernen

Flere og flere tilfælde registreres nu i Danmark

Sclerose:

Nyt lægemiddel har forbløffende god effekt

Tabletter:

Ny perfekt tabletform gør det lettere at synke

Infektioner:

Undgå smitsom leverbetændelse og tyfus på ferien

Rotter:

Tandbørstning:

Kunstgræs:

Hygiejne:

Gnaverne er både skadedyr og vigtige nyttedyr for os

Bakterier fra mundhulen kan gå i blodbanen

Kræftrisiko ved brug af kunstgræsbaner

En beskidt finger kan give 100 infektioner

Caminoen:

Flere og flere går sig raske på kendt pilgrimsrute

Tabletter i stedet for injektioner giver bedre hverdag

Hjernen tager et nyt område i brug i stedet for et skadet

RASK

MAGASINET

DET

HAR

Få 10 numre direkte hjem i postkassen Bestil på tlf. 33 26 95 20 eller rask@raskmagasinet.dk Du kan også bestille via www.raskmagasinet.dk under på fanen Abonnement, udfyld blot formularen og tryk send

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

■ 10 numre, kr. 290,Virksomhed Navn Gade og nr.

DU

Kun k

rigtig

GODT

290 , r.

Ørnevej 45, 2400 København NV

80 % af udgifterne går til senkomplikationer

At spise kager er sundt

AD Kan glut gøre sy g en og ra og pest af fx sk vi ic a øk ider olog i

Smerter:

Patienterne tabes i systemet og må selv tage kontrol

Søren Poppe:

At miste og genfinde sig selv

Annemette Voss:

Postnr. og by Land E-mail

Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: rask@raskmagasinet.dk eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Rask Magasinet + + + 23893 + + + 0893 Sjælland USF B

AF


3

2

31

32

4

1

30

33

29

5

34

6

28

7

27

8

26

Vi forbinder Danmarks hjertestartere, så du kan redde liv

9

10

25

24

11

23

22

12

13

21 20

14 19

15

18

16 17

Vi har skabt hjertestarter.dk, så du kan redde liv, når det gælder Danmark er et af de lande, der har flest hjertestartere. Men en hjertestarter er kun noget værd, hvis den bliver brugt. Derfor skal du vide, hvor den er, når det gælder. TrygFonden står bag Hjertestarter-Netværket, der samler mere end 14.000 hjertestartere på et kort, så du kan blive guidet til den nærmeste, når du ringer 1-1-2 ved hjertestop. Læs mere på hjertestarter.dk eller hent app’en TrygFonden Hjertestart og gå en hjertestartertur i dit nærområde.

TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.

Rask 09 2016 net  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you