Page 1

Danmarks uafhængige magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA • • • •

Afhængighed Overvægt Søvnen Hjertet

MAGASINET Nr. 1 2015 10. årgang

Få 3 n gra umre tils tis end t

Felix Smith:

Jeg redder ikke verden Kropsfedt:

Misbrug:

Børnecancerfonden:

Influenza:

For meget fedt på kroppen giver ændret immunforsvar

Støtter forskning i bivirkninger ved kræftbehandling hos børn

Hunde kan blive afhængige af tudsers gift fra rygkirtler

Den Spanske Syge forbundet med Fugleinfluenza


"Lad den uden synd kaste den første sten" et er let nok at være kry og kæphøj, når man ikke er afhængig af noget som helst eller heller ikke er bare den mindste smule overvægtig. For der er mildest tale nogle, der er meget hellige og nedladende over for andre, de mange, mange mennesker, der har svært ved at tabe sig, er afhængige af sukker, cigaretter, mad, alkohol, sovepiller og anden medicin eller stærkere sager som stoffer, der hører ind under narkotikalovgivningen. For du er jo ikke selv afhængig af noget som helst, vel? Du kan sagtens lade være med at tænde for tv, uden at du bliver rastløs, du kan sagtens holde nallerne fra din computer eller din smartphone, for det ikke de elektroniske gadgets, der bestemmer over dig. Selvfølgelig ikke. Og en lille kage til kaffen eller bare noget sødt, jamen, du modstår uden besvær trangen og fristelsen. Det er klart. Og det der glas rødvin til maden, det er uden betydning. Du bliver slet ikke urolig, heller ikke, hvis du bliver inviteret til middag hos familie og venner og drikkelsen består af rent vand. Jamen, det’ da bare dejligt, ikke også? Og at spille lotto og den slags, det behøver du ikke, hverken på computeren eller hvis du ikke er i nærheden af en tipsforhandler. Du er sørme heldig. Og formentlig en ud af en meget lille, eksklusiv flok i Danmark, mestendels bestående af spædbørn og totalt demente på plejehjem. Hvis sandheden skal frem, så er du jo nok alligevel afhængig af et eller andet. Du tror det ikke og du vil måske nok ikke indrømme det. Men du er med meget stor sandsynlighed hooked. På et eller andet. Det kan godt være, at dit ’stof’ ikke er farligt for dit helbred, som andre sus-fremkaldende stoffer er, men du kan måske nu – ved eftertanke – bedre forstå, hvad der er sket i hjernen hos de mange, der er afhængige af fx alkohol eller mad i for store mængder. Det kan nemlig give ro i sjælen at få det stof, hjerne og psyke kræver. Nogle mennesker er så uheldige, at de uden på forhånd at være klar over det, er udstyret med nogle receptorer i hjernen, som man for nemheds skyld kan kalde for dominobrikker. Og for nogle sker der det, at når de mærker suset af fra dominobrikkerne, der falder på plads i hjernen, så får

de det godt. De kan faktisk få en lykkefølelse, som de ellers har svært ved at komme til at føle på anden vis. Efter nogen tid, dvs. tilvænning, er dominobrikkerne faldet, så de nu ligger i en ny position, drejet 180 grader. Problemet er, at de bliver liggende og ikke længere kan rejses op. Man kan resten af livet gå i hård træning for at lære at leve med det og acceptere at brikkerne altid ligger forkert. Man vil gerne sætte dem tilbage i den oprindelige position, men det kan blot ikke lade sig gøre. Og det skaber uro, frustration og ulykkelighed. Det er derfor ikke underligt, at mange opgiver at leve med uroen og trangen og i stedet fortsat gør, hvad de kan, for at dulme. Mange af dem, der ved hjælp af hårdt arbejde, terapi, alkoholafvænningsprogrammer eller vægtvogtere, kommer ud på den anden side som ’frie’ mennesker kan fortælle, at de år efter – nogle gange mange, mange år efter – stadigvæk har trangen til det at indtage det stof, der var deres, men at de dagligt evner at bekæmpe den. Når alkoholikere holder op med at drikke, kalder sig derfor ofte for ædru alkoholikere eller alkoholikere, der ikke længere drikker. Det kan man kun have næsegrus beundring tilovers for. Det samme gælder for alle andre, der kan holde deres indre dæmoner i skak og lade være med at grovæde, spille, ryge, tage stoffer eller hvad det nu er, der er deres stof. Med dette in mente burde det være muligt for de hellige at udvise forståelse og tolerance for dem, der endnu ikke har været i stand til at slippe afhængigheden.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

MAVEKNAPPEN

®

Alternativ til fedmekirurgi Bliv 25-50 kilo lettere – med MAVEKNAPPEN

Øvrige specialer: • mave/tarm • knæ/skulder/hånd/fod • åreknuder • vægttab • urologi • gynækologi • inkontinens

Læs mere på: www.maveknappen.dk Langgade 57E • 4780 Stege • Tlf. 76104060 • www.privathospitaletmoen.dk

Foto: Jan Skaarup.

D


Indhold 2 Leder 3 Indhold og kolofon 4 Felix Smith, netop nu aktuel som vært i underholdningsprogrammet ’Danmark har talent’ på TV2: ”Jeg redder ikke verden” 8 Maveknappen – alternativet til en fedmeoperation, der hjælper ved svær ovevægt 10 Overvægt og usunde vaner kan bekæmpes med nye vaner 12 Fedt på kroppen kan gøre dig syg – sammenhæng mellem højt BMI og 43 autoimmune sygdomme 16 Afhængighed er en sammensat størrelse – biologi, opvækst og sociale forhold spiller ind 19 Nyt om behandling 20 Afhængighed skyldes kemi i hjernen 24 Nyt fra sundhedssektoren 26 Tudseforgiftning og medicin af tudseskind

4

30 Nyt fra forskningens verden 32 Hjertet på værksted 34 Flere får hjertekarsygdomme – men færre dør af det 37 98 % af danskerne er i risiko for at få helvedesild på et eller andet tidspunkt i livet 38 Nye bøger om sundhed og mad 40 Bearbejdning af dagens oplevelser afhjælper dårlig søvn

12

20

26

44

44 Influenza skyldes smitsom virus – og forskere har i dag vist, at Den Spanske Syge var en influenza, der er tæt forbundet med den fugleinfluenza, der spredtes i Asien i 2003 48 Nyt på disken 50 Månedens klumme: Skolen i bevægelse

*)

51 Få 3 numre af RASK Magasinet gratis

Redaktionsudvalg

Kontakt Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Lars Aksel Jakobsen Dir. tlf. 28 87 07 75 laj@raskmagasinet.dk

*)

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk. Få 10 udgaver for kr. 290,-

Layout: Jacob Schrøder

RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk

ISSN Danmark: 1902-5092

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Tryk: PE Offset, Varde Medlem af:

Husk at læse abonnementsbetingelserne

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Forsidefoto: Anthon Unger, Polfoto

Få 3 numre gratis (se side 51) 1. Gå ind på www.raskmagasinet.dk 2. Klik på fanen abonnement 3. Udfyld formularen 4. Send

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

VI SAMLER IND TIL

2015


4

verden Jeg redder ikke

Felix Smith har en årrække tonet frem på skærmen i forskellige underholdningsprogrammer og -shows på DR1 og TV2, hvor han med sin umiddelbarhed kommer direkte ind i stuen hos alle danskere. Netop nu er han aktuel som vært i TV2’s ’Danmark har talent’, som er den danske udgave af verdens største underholdningsformat, ’Got talent’, og som den britiske tv-legende Simon Cowell står bag. RASK Magasinet har aflagt Felix Smith besøg i hjemmet, der tæller 6 familiemedlemmer, hvoraf de sidste to ganske vist er hunde, men ikke desto mindre en skattet og vigtig del af familien.

• Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

øjne er næsten helt lukkede, fordi hun har siddet inde i en mørk lade hele sit liv. Hun var meget mishandlet, men nu er hun rigtig glad.”

Felix Smith ligner umiddelbart en streetsmart ung fyr, der opholder sig mere på mondæne caféer og restauranter i den indre by i København end sammen med familien. Intet kunne være mere forkert. Felix Smith bor i et vidunderligt ældre og nænsomt renoveret hus med en exceptionel kuperet og smukt anlagt have op til skoven i omegnen af København og. I carporten viser to biler af mærket Mercedes, at nogen i husstanden må have en passion for biler.

Fra opvasker i Tivoli til The Voice ”Kombinationen af både at ville lege journalist og tv-vært er den direkte vej til antabus, ikke,” siger Felix med en varm latter, inden vi er kommet i gang med samtalen, der egentlig skal handle om ’Danmark har talent’ og om det at være vært på sådan et stort underholdningsprogram. Det kommer vi imidlertid tilbage til. Først starter vi med en god, veltillavet kop kaffe, lavet på et udstyrsstykke af en lækker barrista-maskine.

Ren familieidyl, ild i pejsen og to søde Golden Retrievere Det er gråt og fugtigt i vejret den formiddag interviewet finder sted, men indenfor er der varme i mere end en forstand, idet der både er ild i pejsen i den ene stue og en hjertelig og varm stemning over alt. Felix Smith byder velkommen på strømpefødder og med morgenhår, som vist altid ser sådan ud, samt viser vej til samtalekøkkenet. Hans kone Marie sidder i den anden tilstødende stue med den lille ny på kun 6 måneder og Theodor på snart seks år er optaget af en rar tegnefilm. Ingen tager sig af, at jeg kommer ind ad døren og forstyrrer familieidyllen. Kun hundene synes, de vil være med. Særligt den ene vil gerne være tæt på, have kontakt, og det er rigtig rart og hyggeligt. Hundene er to Golden Retrievere, der begge er 8 år gamle, men de er ikke i familie. ”Den ene har jeg haft fra hvalp, den anden reddede vi fra et hundehjem for nogle år siden,” forklarer Felix Smith. ”Hun kom fra en kennel, hvor hun havde siddet i bur hele sit liv. Det er derfor, hun er så kontaktsøgende. Hun har 6 år hun skal indhente, år hvor ingen har gået en tur med hende. Hendes tænder er helt smadrede, fordi hun har siddet og bidt i et stålbur og hendes

Ligger der planlægning og strategi bag dit karriereforløb? ”Jeg var blevet handelsstudent, men jeg ville ikke noget. Jeg fik arbejde inde i Tivoli som opvasker. Ham jeg arbejdede for, startede så et ny sted, der hed Comedy ZOO, som skulle være en stand up comedy klub og jeg røg derind som bartender, da Tivoli lukkede. Jeg skulle tjene nogle penge, fordi jeg gerne ville ud og rejse,” indleder Felix som svar på spørgsmålet og kommer med en omhyggelig forklaring på de mange tilfældigheder, der endte med at føre ham til værtsrollen på tv. Det er ikke en kedelig historie, skal jeg hilse og sige. Comedy ZOO i København tiltrak dengang som nu en mangfoldig skare af kreative og sjove folk. Blandt dem, der kom på stedet i Knabrostræde, var også en, der lavede morgenradio på radiokanalen The Voice. Felix Smith blev spottet, fordi man skulle bruge en til at lave indslag om morgentrafikken. Da programmet stoppede efter kun nogle måneder, blev han spurgt, om ikke han ville være i promotionafdelingen i stedet for. ”Jeg skulle finde på nogle skøre ting. Dengang var det sådan noget med at finde på konkurrencer, hvor man kunne vinde et par nye bryster eller vinde en ny røv. Det var i 90’erne, ikke. Meget mærkelige konkurrencer. Og der sad vi så på tredje sal og fandt på alle de der sindssyge ting. I forhold til at være afrydder eller bartender, så var det jo fantastisk. Plus at jeg også fik en rigtig løn. Det havde jeg aldrig haft før. Så jeg syntes bare, det var fedt,” siger Felix. Med på afbud og vandt hele puljen til at lave ny tv-idé The Voice var ejet af et stort amerikansk selskab, som også ejede TV Danmark, og de havde store ambitioner på kanalens vegne. De ville derfor gerne videreudvikle et internt talentudviklingsproFelix Smith har et umiskendeligt talent, som heldet sammen med en evne til at sige ja til det rigtige har gjort, at han haft mulighed for at udvikle. Her ses han sammen med Lise Rønne, hvor begge var værter ved dansk Melodi Grand Prix i 2011. Foto: Tariq Mikkel Khan, PolFoto.


5

”Der er rigtigt mange mennesker, der gerne vil have den opmærksomhed, man får via fjernsynet, og der er rigtigt mange, der tror, de gerne vil have den, men der er meget få mennesker, der i virkeligheden – tror jeg – har godt af at få den,” mener Felix Smith. Foto: Anthon Unger, PolFoto.


6 gram, ’The Brain Station’, til Europa og til Danmark. Derfor blev der fundet fire grupper af kreative unge mennesker, som skulle finde på nye tv-idéer. En af grupperne meldte fra i sidste sekund, hvorfor Felix Smith og to af hans venner kom med på afbud, en uge på et stort, fint hotel i Oslo – og til deres egen overraskelse vandt de med deres idé. Det kastede 20.000 Euro af sig. Da Felix’ to venner havde jobs i forvejen, blev det Felix, der skulle arbejde videre med deres vinderidé. Han opsøgte en ung fyr, Henrik Hancke, der stod bag de succesfulde programmer ’Den Store Klassefest’ og ’Stjerne for en aften’ og som havde et produktionsselskab. Han smed yderligere 20.000 Euro oven i, fandt en lydmand og en fotograf og så drog Felix afsted til Fiji øerne for at videreudvikle idéen til et nyt program. Det kom der faktisk ikke ret meget ud af, men til gengæld blev Felix efterfølgende ansat som produktionsassistent i Henrik Hanckes selskab, hvor man kan sige, at han kom i regulær lære og fik grundlaget på plads. Blev ringet op af Bubber og fik job på TV2 som tv-vært To år senere ringede Bubber, der dengang var ungdomsredaktør på TV2 og som lavede det første ugentlige ungdomsmagasin, Rundfunk. Felix blev filmet og fik jobbet som tv-vært. ”Da jeg havde lavet Rundfunk et år, ringede Danmarks Radio. De mente ikke, jeg skulle sidde derovre og lave tv, jeg skulle ind og lave ’Go’ morgen P3’.” Efter 7 år på Danmarks Radio kom TV2 i 2011 igen på banen. De ville have Felix Smith til at lave noget andet. ”Det er historien kort,” siger Felix. Han mener selv, at han har gjort meget lidt aktivt for at styre sin egen karriere. Det ene har blot taget det andet. Til gengæld har han altid været god til at sige ja, hvis nogen kom og tilbød ham noget, han syntes lød spændende og interessant. Og det har der faktisk hele tiden været. Om han har været heldig? Det siger han ikke. Men det ligger lidt i, at han ikke mener, man i dag kan komme nogen vegne i branchen på samme måde. For det er blevet en hermetisk lukket branche, som han formulerer det. Til gengæld erkender han, at han har været det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det handler om at få amatører til at lave fjernsyn for andre amatører ’Danmark har talent’, som netop nu kører over skærmen på TV2, hvad handler det og dens slags programmer egentligt om? ”Det handler om at få amatører til at lave fjernsyn for andre amatører. Hvis man tænker tilbage, til før disse formater begyndte, så var underholdningsfjernsyn om aftenen noget med professionelle skuespillere eller sangere, som optrådte på tv og fik nogle penge for det. Så kom Simon Cowell med den rigtigt gode ide at tage amatører ind i fjernsynet. Det er jo et genialt koncept.” Var der en vision om, at der kunne gemme sig skjulte talenter? ”Det skulle du nok spørge Simon Cowell om, men jeg tror, at rigtigt mange seere var trætte af at se på de samme mennesker i hvert fald i fjernsynet. Også i Danmark. Det blev bare for kedeligt. For 20-30 år tilbage var det altid de samme mennesker, der optrådte i underholdningsfjernsyn. Det var Grethe Sønck, Ulf Pilgaard og hvad de nu hedder. Der var bare to håndfulde af skuespillere og så tre-fire underholdnings tv-værter, der drejede det hele omkring sig. Dengang var det mere på lige fod med teater. Man skrev et manuskript, hyrede nogle skuespillere, satte dem ind i fjernsynet og så performede de, hvad man nu satte dem til, 20 lørdage i træk. Hvis du kigger på underholdningsfjernsyn i dag, så

er det noget helt andet,” forklarer Felix. Underholdningsfjernsyn i dag som fx i programmet ’Danmark har talent’, der er utroligt populært blandt seere over hele landet, ja i hele verden, fascinerer, fordi øjenhøjdeformatet gør, at man både bliver underholdt og fordi man samtidigt kan spejle sig i de optrædende og tænke, at det kunne man da også sagtens selv deltage i, hvis man nu bare havde fortsat med at sjippe, fløjte, synge eller trylle. Meget sjovere at arbejde med amatører, fordi alt kan gå galt Er det fascinerende at være med i? ”Jamen, der bliver du nødt til at stille spørgsmålet til to forskellige Felix’er, for der er en Felix tv-vært og der er en Felix privatperson. Felix tv-vært synes, at de her programmer er fantastiske. Ud fra et tv-håndværksmæssigt synspunkt, så er programmerne vildt sjove at lave. Det er altid meget sjovere at arbejde med amatører, end det er at arbejde med professionelle.” Hvorfor det? ”Fordi alt kan ske. Alt kan gå galt. Det er fuldstændigt uforudsigeligt for seerne, for deltagerne og for værten. Og det er meget sjovere. Man kan sige, at hvis det var det første tv-show, jeg skulle lave, så tror jeg godt, det kunne være lidt skræmmende. Altså, man ved jo aldrig, hvad der sker. Men omvendt kan man komme i nogle situationer, hvor man som vært får lov til at være menneske og ikke bare en maskine og det er det, jeg synes er interessant ud fra et tv-håndværksmæssigt synspunkt. Ligesom Melodi Grand Prix er nogle enormt spændende programmer. Men spørger du mig som privatpersonen Felix, om det er programmer, jeg ville sætte mig ned og se, så vil jeg sige nej. Hverken det dér eller melodi grand prix. Det interesserer mig ikke. Jeg får det i overmål i mit arbejde,” er det lidt overraskende svar. Det er bare et arbejde, selv om andre kan synes, det er spændende ”Det er ikke fordi, jeg synes, det er dårlige programmer. Men jeg ved, hvordan maskinen kører. Hvis jeg sætter mig ned og ser et underholdningsprogram, kender jeg stort set alle de kneb, de bruger og de knapper, der bliver trykket på. Det er slet ikke sjovt. Det er ligesom, hvis du laver film. Du kan ikke sidde og se en film, for det hele går op i, hvorfor de har gjort det ene og hvorfor de ikke har gjort noget andet,” mener Felix. Felix Smith har lige haft lavet nogle sæsoner af andre programmer, hvilket har været dejligt, synes han. Til gengæld er det fint at være tilbage og lave stor underholdning med faste arbejdstider. ”For nu har vi jo lige fået et lille barn. Men det er jo ikke anderledes for mig end for alle mulige andre, der har et arbejde. For det er et arbejde. Det har ikke noget at gøre med en livsstil eller med en drøm eller noget som helst. Jeg laver det, jeg er god til. Sådan har jeg altid set det.” Mange mennesker synes, at det må være spændende at lave fjernsyn, medgiver Felix. Men ligesom andre jobs kræver det også forberedelse, timing og ’pissehårdt’ arbejde. Der er ingen forskel. Det er blot produktet, der er noget andet. ”Folk har en eller anden fornemmelse af, at det er en meget eksotisk verden, hvor man kan komme flyvende ind på en lyserød sky, udføre sit arbejde og så flyve ud på en vatsky igen bagefter, mens folk klapper af dig. Sådan er det bare ikke. Det er ikke nok bare at være et pretty face. Du er nødt til at kunne et eller andet. Der er til gengæld meget, meget få, der får chancen for at vise, at de kan. Det er det, der er forskellen.” Vil allerhelst bare være familiefar Sidder du selv ved dit skrivebord og udvikler idéer? ”Nej, slet, slet ikke. Det ville bare være a waste of time. Hvis jeg ville noget andet, så skulle jeg lave et produktionsselskab og gå den vej,” mener Felix, men stønner idet han siger, at han i øvrigt Caption: Peter Födin (tv), Felix Smith, TopGunn, Cecilie Lassen og Christopher Læssø i ’Danmark har talent’. Foto: Lotta Lemche/ Blu/TV 2


7 slet ikke egner sig til at have et stort ansvar eller et stort firma med personaleansvar. Det interesserer ham heller ikke. Det lyder som en voksen selverkendelse? ”Rolle, er jeg ikke rimeligt voksen?” kommer det højt, så Marie kan høre ham i stuen ved siden af. Det bliver prompte bekræftet. ”Ej, jeg ved ikke – der er også mange områder i livet, hvor jeg ikke er særligt voksen. Bortset fra i mit arbejde. Grundlæggende nærer jeg ingen illusioner om, at det her er noget som helst andet end et arbejde. Jeg er ikke en dreamer, det er ikke en livsstil – det er et arbejde. Og det skal heller aldrig blive til en livsstil. Spørger du mig, så vil jeg 10 gange hellere sidde herhjemme og være familiefar end noget som helst andet.” Ikke ulig Bubber? ”Han ansatte mig jo også i sin tid. Og hvad angår arbejde, så tror jeg, vi er meget ens.” Og vores baggrund er også meget ens. Vi er begge to vokset op i en branche,” siger Felix. ”Når der kommer nogen og hiver dig som 25-årig ind i en branche, du ikke kender, og siger: ’Oh, it is all yours’, så kan jeg godt forstå, at folk bliver forblændede. Men du skal ikke have været der ret længe for at finde ud af, at så spændende er det heller ikke.” Handler jobbets fascination om anerkendelse? ”Du stiller spørgsmålet, som om jeg var en udøvende kunstner. Det er sjovt, at du gør det. Men det er der nu mange, der gør. Jeg opfatter nu ikke mig selv som udøvende kunstner. Jeg har et arbejde som tv-vært.” Felix rejser sig. Det samme gør hundene, der hele tiden følger interesseret med i, hvad der foregår omkring det store spisebord, hvor vi sidder. ”Jeg er nok ikke specielt god at interviewe,” siger Felix, mens han brygger en frisk kop kaffe til os begge. ”Jeg har svært ved at se mig selv som noget orakel, fordi jeg passer mit arbejde.” Jeg redder ikke verden ”Det, der er værst ved mit arbejde, er, at man med årene bliver en lille smule forfængelig. For der er altid nogen, der har en holdning til, hvordan du ser ud. Og det bliver man selvfølgelig påvirket af på et eller andet niveau – i perioder mere end andre. Mit arbejde handler om mig fra jeg står op om morgenen, til jeg går i seng om aftenen. Alt hvad der ikke har med min familie at gøre, alt hvad der er arbejdsrelateret, det er med mig selv som omdrejningspunkt. Det er som udgangspunkt ekstremt usundt. Det skal man være sig bevidst om,” siger Felix og efter en tænkepause fortsætter han: ”Altså, jeg gør jo ingen ting, der er godt for verden, jeg gør ikke noget som helst, der gør en forskel. Jeg er den moderne nar, jeg underholder masserne, jeg er klovnen. Når man kigger på sig selv, så er det job jeg har, jo ikke noget, der ændrer noget i verden eller gør det til et bedre sted at være for mine børn.”

Christopher Læssø (tv) og Felix Smith er værter i ’Danmark har talent’.Foto: Mikkel Tjellesen/Blu/TV 2 det synes jeg nogle gange kan være en lille smule svært. Jeg gør det, jeg er bedst til, det er jeg ikke et sekund i tvivl om og det er sikkert også det sol, måne og stjerner har valgt mig til, men det ændrer bare ikke ved, at det intet fornuftigt gør i verden.” Ser hver dag på det hele lidt ude fra Kan underholdning på tv kan sammenlignes med tomme kalorier? ”Ja, der er jo fx også forældre, der vælger ikke at have tv af hensyn til deres børn. Det ville jeg da også elske. Og når man så selv ved, hvad det er, man laver, og tænker over det, så kan det nogle gange blive meget hult. Det er også derfor, jeg koncentrerer mig om, at det er et arbejde, jeg har. Jeg redder ikke verden. Jeg bryder mig ikke om at blive ophøjet til noget som helst på underholdningens alter. Jeg vil ikke roses for det. Jeg vil gerne roses af Marie, fordi hun nogle gange synes, det er dejligt, det jeg laver eller fordi jeg kommer hjem med penge, så vi alle sammen kan leve. Jeg vil også gerne roses som far eller som en, der er dygtig til sit arbejde, men jeg vil fandeme ikke roses for at være inde i fjernsynet. Og jeg vil ikke gøres til noget, som jeg ikke selv synes, jeg er. Det ligger mig meget på sinde. Men jeg kan da godt forstå, at nogle lader sig forføre, hvis folk hele tiden kommer hen og siger, at det må være spændende at arbejde i fjernsynet. Ups, tænker man så. Måske er det spændende. Altså, prøv nu lige at se på det hele lidt ude fra en gang imellem. Det skal man faktisk gøre hver dag.” Jeg kan godt lide mine hunde og min bil Hvad ville du lave, hvis du ikke lavede fjernsyn? ”Jeg ville nok kommunikere på en eller anden måde. Eller lave noget med dyr eller biler. Jeg har et forhold til biler. Det er det, jeg bruger flest penge på – og så på dyr, hundene. Det lyder vist som en hvilken som helst anden håndværker fra Rødovre? Hvad kan du godt lide? Jeg kan godt lide mine hunde og min bil,” siger Felix med en påtaget dybere stemme, men han smiler over hele femøren. ”Jeg har alle mulige gode idéer til firmaer, så formentlig havde jeg et firma, der solgte dyreartikler eller også havde jeg en hundekennel nede på Møn. Eller en bilforretning, måske ville jeg være brugtvognsforhandler. Det kunne jeg sagtens forestille mig, jeg kunne være. Danmarks mest ærlige brugtvognsforhandler,” siger Danmarks sødeste tv-vært, der bare har et arbejde.

Siger du, at det i det perspektiv er værdiløst? ”Ja, og det skal man også være sig bevidst om. Jeg kan blive så træt af at læse i blade og se folk, der ser på sig selv og synes de er så fede, fordi de er i bladene eller fordi nogle gider læse om dem. Det har jo ingen værdi for nogen, hverken for dig, for mig, for Danmark, for verden, for jorden, for universet. Ingen. Og

Specialiseret genoptræning efter hjerneskade ’Danmark har talent’ Programmet havde premiere i slutningen af december og sendes om lørdagen på TV i prime time fra kl. 20.00. Programmet er en hyldest til mangfoldigheden, og i modsætning til mange andre talentshows kan alle være med – blot man er fyldt 8 år. Det er altså underordnet, om man er god til at synge, danse, trylle eller hvad det nu kunne være – bare man har talent og har lyst til at dele det med andre. Kilde: TV2

Genoptræningen varetages af specialiserede ergo- og fysioterapeuter, talepædagog, sygeplejerske og neuropsykolog efter behov

Ring på 96102045 eller skriv til info@neurofys.dk neurofys.dk, Sønderlandsgade 24, 7500 Holstebro


8

Maveknappen – alternativet til en fedmeoperation Hvis man har et så alvorligt vægtproblem, at det truer helbredet, og man uden held har forsøgt at tabe sig mange gange, kan en såkaldt fedmeoperation synes at være eneste udvej. Problemet er dog, at indgrebet indebærer en vis risiko for komplikationer og i øvrigt er irreversibelt. Det er imidlertid ikke tilfældet med Maveknappen, som er en ny løsning, der hjælper til at sikre et vægttab på mellem 25 og 50 kilo eller eventuelt mere, da der ikke er en øvre grænse. Det nye alternativ er netop introduceret på privathospitalet Møn.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

M

Svenske Lotta tog mere og mere på efter en graviditet og fik til slut også type 2-diabetes, da hun var nået op på 141 kg. Med Maveknappen lykkedes det hende endelig at opnå både vægttab samt andre madvaner. Foto: Aspire.

Maden skal tygges grundigt Maveknappen er et nyt alternativ til en fedmeoperation og hvor man også skal opfylde Sundhedsstyrelsens kriterier for at komme i betragtning. Det vil sige, at man skal være over 18 år, have et BMI på 40 eller et BMI på over 35 samt forekomst af fedmerelateret ledsagesygdom. Maveknappen fungerer på to måder, idet man dels skal lære at tygge maden meget grundigt – noget de færreste overvægtige gør – så den næsten bliver til mos. Det betyder dels, at man får et større nærvær omkring spisesituationen og dels at man ikke kan overkomme at spise så meget, hvorved portionerne automatisk bliver mindre.

Ifølge specialisten i behandling af svær overvægt, kan man fjerne Maveknappen, når man igennem et år ikke længere har haft behov for at skylle maveindholdet ud. Maveknappen kan således til enhver tid fjernes ved en simpel ambulant procedure, der tager cirka 15 minutter. Mange vil have behov for at have Maveknappen i to til tre år, men den kan sagtens sidde længere og op til 7 år ifølge amerikanske erfaringer og nu også svensk erfaring, idet Maveknappen har været anvendt i Sverige siden 2012. ”Man skal i øvrigt huske, at man aldrig er alene,” supplerer Lars Naver. ”For man kommer kontinuerligt til kontrol hver 6. uge hos læge og sygeplejerske, der fungerer som coach, kender behandlingen og som følger den enkelte og vægttabet og som man kan spørge undervejs i det lange forløb. Meget af sygdommen sidder nemlig i hjernen og det gælder om at lære sig nye tankevaner.”

ange mennesker spiser med følelserne og har svært ved at mærke, at de er mætte. Og selv om de i takt med, at de tager på, ihærdigt forsøger at gå på kure for at tabe sig, så virker det bare ikke. På et tidspunkt kan overvægten være så stort et problem, at der er risiko for eller allerede er konstateret typiske følgesygdomme som diabetes eller hjerteproblemer, som i alvorlig grad truer helbredet.

Overflødigt energiindtag kan skylles ud Men den vigtigste grund til at tygge og findele maden er, at man senere vil være i stand til at skylle en del af maden ud, dvs. den overflødige energi. En fleksibel sonde indsættes af lægen via gastroskopi i mavesækken og anbringes så den stikker ud gennem bugvæggen via et lille bitte hul. På ydersiden af maven fastgøres slangen til ventilen, dvs. Maveknappen, som anvendes til at tømme en tredjedel af mavens indhold ud omkring 20 minutter efter, man har spist. ”Maveknappen har den store fordel, at man taber sig, men ikke kommer til at lide af vitamin-, mineral- eller proteinmangel, idet kroppen har optaget det, den skal, når man tømmer noget af mavesækkens indhold ud,” forklarer Lars Naver, der er overlæge, speciallæge i kirurgi og kirurgiske mavetarmsygdomme samt specialist i kirurgisk behandling af svær overvægt. Maveknappen kan sidde så længe det er nødvendigt ”En anden ikke uvæsentlig fordel er, at Maveknappen kan sidde lige så længe, det er nødvendigt, dvs. indtil man er blevet normalvægtig og indtil kroppen og stofskiftet har vænnet sig til vægten,” siger Lars Naver.

Indlæggelse af Maveknappen Efter informationsmøde med lægen, skal man på en 4 ugers kur med almindelig vægttabsmad, hvorefter forløbet er: • Gastroskopi hvor en mavesonde placeres. • 2 uger senere lægebesøg samt coach og montering af Maveknappen. • Nye tyggevaner indøves og udskylninger påbegyndes. • Hver 6. uge kontrolbesøg hos læge/sygeplejerske/coach. • Mulighed for at være med i Facebook-gruppe for alle med Maveknappen. Hvis du ønsker yderligere information om Maveknappen, findes der en fyldig beskrivelse på www.maveknappen.dk, hvor du også kan tilmelde dig et informationsmøde.


Din hund har mere at give

Vi søger kontaktelskende hunde og ejere med tid og overskud til at gøre en forskel for ældre og demente på landets plejecentre. Nye venner og vaner stimulerer din hund. De ældre får lys i øjnene og nye kræfter. Meld jer til på besøgshunde.dk

Glæde

Forskning

Fællesskab

TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.


10

TEMA

Overvægt og usunde vaner kan bekæmpes med nye vaner WHO betegner i dag fedme som en epidemi og det er et faktum, at flere og flere danskere bliver overvægtige eller ligefrem fede, uden af de har held med at slippe af med kiloene, selv om de går på et utal af kure. Dårlige vaner kan imidlertid ændres ved at der så at sige bliver lagt nye spor i hjernen oven i gamle spor, så disse overdøves, fortæller psykolog Torsten Sonne, der arbejder med afhængighed i bred forstand, herunder afhængighed af usund kost.

• Af Lars Aksel Jakobsen Laj@raskmagasinet.dk

Mindst hver 10. dansker lider af fedme. Fedme rammer især unge mennesker og epidemien udgør en bombe under folkesundheden, fordi fedme blandt andet medfører 60 gange større risiko for diabetes. En effektiv behandling mod fedme er imidlertid individuel og kan kræve både diæt, motion, medicin, psykoterapi og social opbakning. I den medicinske verden skelner man mellem overvægt og fedme. Overvægt bruges som betegnelse for tilfælde, hvor vægten kun er forholdsvis få kilo over grænsen til normalvægt. Begrebet fedme bruges om tilstande, hvor vægten er væsentligt højere. Fedme har det med at hobe sig op i familier. Undersøgelser har vist, at det i højere grad er den genetiske arv end de familiemæssige vaner, der er årsag til arveligheden. Fedme skyldes en manglende evne til at forbrænde det fedt, som indtages fra maden. Det betyder, at fedtdepoternes størrelse øges til ud over normalområdet. Motivationssamtaler kan give værktøjer til nye vaner Nogle mennesker har lettere ved at tage på end andre. Det skyldes forskelle i vores gener. Genetisk disposition til fedme udmønter sig i en særlig følsomhed overfor bestemte faktorer i livsstilen. Genetisk disposition kan gøre, at man tager på, hvis man spiser mad med højt fedtindhold eller er fysisk inaktiv. Omvendt kan nogle mennesker tåle både at spise fed mad og leve en stillesiddende tilværelse uden at blive overvægtige, da de er udstyret med nogle andre gener. I en tid med stort fokus på sygdom og sundhed, kender de fleste danskere alle de gode grunde til at komme af med de usunde vaner. Men hvorfor er det alligevel så umådeligt svært at slippe af med de dårlige vaner, som jo i mange tilfælde netop fører til overvægt? Vi stillede spørgsmålet til psykolog Torsten Sonne, som på sin klinik arbejder med afhængighed bredt, altså blandt andet den afhængighed af usund kost, som hvis den er ude af kontrol, får kiloene til at sætte sig på sidebenene. I sit arbejde benytter Torsten Sonne sig af motivationssamtaler, som skal give klienterne konkrete værktøjer til, hvordan de kan ændre deres livsstil og få nye vaner. Vaner sætter spor ”Vaner er i virkeligheden skabt til at hjælpe os, fordi de er vores hjernes måde at lære på. Og når vi gentager en handling nok gange, sidder den fast i hjernen som et spor. Herefter behøver vi ikke længere bruge for mange kræfter på at udføre handlingen næste gang. I stedet følger hjernen blot det spor, der allerede er lavet. Og et ganske almindeligt menneske har meget svært ved at slippe af

med vaner, når sporet i hjernen først er lagt,” forklarer Torsten Sonne. Han fortsætter: ”Men den gode nyhed er, at hvis man i stedet for at tro, at man skal af med en dårlig vane, lærer sig selv, at man skal indøve en ny vane, så kan det faktisk lade sig gøre at tabe sig. Men at få en ny vane kræver, at vi lærer en ny handling. Vi skal øve os på det, vi gerne vil gøre til vores nye vane. Igen og igen. For vanen skal lægge sig oven på det gamle spor i hjernen og overdøve det. Det kan let tage et år.” ’Skurken’ i alle former for afhængighed er det såkaldte belønningscenter, der er et område centralt i hjernen, som giver fornemmelsen af nydelse. Og det er stoffet dopamin, som er den stimulerende faktor. Problemet er imidlertid, at belønningscenteret er urgammelt og derfor ikke er helt gearet til de stimulanser, som den moderne civilisation byder på. Her kan man typisk tale om overspisning, alkoholisme, rygeafhængighed eller egentligt stofmisbrug. Altså lige netop den gruppe mennesker, som Torsten Sonne behandler. Han siger afslutningsvis: ”Alle disse mennesker har samtidig en psyke, der betyder, at de let falder i det betrådte spor. De fleste – i alt fald mange – kender udmærket de rigtige kostråd, og de ved godt, hvad og hvordan man lever sundt. Men virkeligheden fortæller, at der er et endog meget langt stykke fra viden til handling. Det er her, at psykologien kommer ind i billedet i skikkelse af erkendelse, motivation og selvfølgelig basal grundlæggende viden om kost. Med de ting helt på plads, har de fleste en reel chance for at nå i mål.”

”Hvis man i stedet for at tro, at man skal af med en dårlig vane, lærer sig selv, at man skal indøve en ny vane, så kan det faktisk lade sig gøre at tabe sig,” siger psykolog Torsten Sonne.


nd

l i n g ve d t i d s b

gi ja n u ar.*

Rab

in

be

En hverdag med

ha

ill

n på e

% 15 at es

t

En Body-sds-behandling er hverken kiropraktik, fysioterapi eller psykologi. Ej heller clairvoyance eller fitness. Body-sds er en helt unik metier, der tager udgangspunkt i mennesket som helhed –både dets krop og psyke.

afhjælper dagligt et bredt spektrum af skavanker og skader. Behandling kan med fordel kombineres med holdtræning, som vi også tilbyder.

Behandlingen ...har til formål at styrke hele bevægeapparatet og skabe mere overskud og energi i hverdagen. En belastning ét sted kan komme til udtryk ved smerter eller ubehag et helt andet sted. Derfor er det vigtigt for os at behandle helheden. Den fysiske behandling suppleres med samtaleterapi efter behov og ønske.

Danmarks bedste kropsterapeuter! Vi uddanner vores egne terapeuter og har udviklet Danmarks mest omfattende og veldokumenterede alternative behandleruddannelse. Uddannelsen strækker sig over tre år og suppleres løbende med videreuddannelse – så vi står inde for kvaliteten! Læs mere på: www.body-sds.dk/danmarks-bedste-kropsterapeuter

En dokumenteret succes Body-sds’ erfaringsgrundlag strækker sig tilbage fra 1950, hvor systemet blev grundlagt. Vi har opbygget en solid erfaring og

Få 15% rabat på en behandling – Ring på 33 32 30 90 Book en behandling med det samme og få 15% rabat! Du skal blot nævne, at du har set annoncen i Rask.*

Find landsdækkende træningshold og godkendte behandlings centre på www.body-sds.dk Body Self development’s system A/S

Øster Allé 56, 2100 København Ø

Tlf. 3332 3090

*Kan ikke kombineres med andre rabatter – tilbuddet gælder en behandling pr. kunde i Parken og omfatter ikke behandlinger hos Bengt. V. Andersen.

Overskud og energi


12

TEMA

Fedt på kroppen kan gøre dig syg Forekomsten af overvægt i Danmark er steget markant inden for de seneste årtier. Nogle er lettere overvægtige, mens et stigende antal er meget eller svært overvægtige. Overvægt gør i sig selv livet besværligt, men indebærer også risikofaktorer over en bred kam. Der er således mange omkostninger for helbredet ved overvægt eller sagt på anden måde, så kan man blive syg af at være fed.

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

I

rapporten ”Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark” fra Statens Institut for Folkesundhed præsenteres en samlet, bred beskrivelse og analyse af udvalgte risikofaktorers betydning for folkesundheden i Danmark. De væsentligste risikofaktorer for sundheden er ikke overraskende alkohol, tobak, narkotika, kost, fysisk inaktivitet og stress men også ulykker, arbejdsmiljø, miljøfaktorer og svær overvægt er alvorlige risikofaktorer. Overvægt bliver overset af mange, måske fordi fokus i så høj grad er på de risikofyldte stimulanser. Men en forståelse og en indsigt i, hvad overvægt og svær overvægt kan betyde for så vidt angår at få andre alvorlige sygdomme i tilkøb, burde kunne åbne øjnene for faren ved for meget fedt på kroppen. BMI kan ikke stå alene for den enkelte Inddelingen af personer som er overvægtige eller svært overvægtige sker på baggrund af BMI, som er en forkortelse af det engelske body mass index, der er en matematisk formel for en sammenhæng mellem personers højde og vægt. Er BMI under 18,5 betragtes den pågældende person som værende undervægtig, mens BMI over 25 er at betragte som moderat overvægt og er BMI over 30 tales der om fedme. Der opereres endvidere i sidstnævnte tilfælde med intervaller fra 30 til 35, fra 35 til 40 og fra 40 og opefter. Problemet med formlen er dog, at den ikke tager højde for den enkeltes kropsbygning, hvilket kan give fejludregninger og angive, at en person er enten overvægtig eller undervægtig, uden reelt set at være det, fx kan fedtet på kroppen overvurderes hos personer med en stor muskelmasse. Omvendt kan en normalvægtig være tyndfed, som er en betegnelse om en person, som ikke er overvægtig (BMI<25 kg/m2), men hvor kroppens fedtmasse alligevel er så høj, at det har konsekvenser for helbredet. For bedre og mere brugbare resultater for den enkelte, bør fedtprocenten i kroppen måles i stedet for alene at gå ud fra BMI. Men generelt og overordnet set kan BMI anvendes som rettesnor, særligt i statistiske tilfælde, og til at sammenligne forekomst imellem de enkelte lande. Fedme er en global epidemi som rammer flere og flere Moderat overvægt og svær overvægt eller fedme er en overophobning af kroppens naturlige fedtdepoter. Overvægt findes hos både mennesker, husdyr – særligt

Forskere har dokumenteret en sammenhæng mellem kvinders BMI og 43 autoimmune sygdomme. Overvægtige kvinder har således større risiko for psoriasis, gigt og kronisk tarmsygdom end kvinder med normal vægt. Den mulige forklaring er, at fedme giver ændringer i kroppens immunforsvar. Foto: Scandinavian Stock Photo.

hunde og katte, der lever tæt sammen med mennesker – og hos vilde dyr. I sidstnævnte tilfælde ses fedme hos dyr, der går i hi eller sover vintersøvn i mange måneder uden at tage føde til sig. Her har fedmen eller rettere de store fedtdepoter et livsnødvendigt formål. Overvægt betragtes som en sygdom eller en sygelig tilstand, såfremt den er udtalt i så høj grad, at den øger risikoen for følgesygdomme. Følgesygdomme er bl.a. hjertekarsygdomme, type 2-diabetes, leddegigt, søvnapnø og visse former for kræft. Verdenssundhedsorganisationen erklærede forrige år fedme for en global epidemi. I Danmark er således godt 13 % af befolkningen svært overvægtig med et BMI på 30 og derover. Der er en marginal kønsforskel, idet 13,7 % af mændene er svært overvægtige, mens det tilsvarende tal for kvinder er 13,1 %. I Storbritannien er 24 % af mændene og 26 % af kvinderne svært overvægtige og dermed er briterne Vesteuropas fedeste. I USA er alting større og her udgør svært overvægtige 40 % af befolkningen og derfor anses fedme der nu for et alvorligt, generelt sundhedsproblem. Årsagerne til fedme er mange og uhyre forskellige Der er ofte en eller flere klare årsager til den enkeltes overvægt


TEMA og forskere arbejder på at belyse årsagerne til den globale fedmeepidemi. Forskerne har bl.a. fundet ud af, at der er tydelig forskel på sammensætningen af mikroorganismer i tarmens mikrobiom hos normalvægtige og hos overvægtige, så fedme kan måske skyldes eller forværres af en dårlig blanding af mikroorganismer i tarmen. Det anslås at en mennesketarm rummer mellem 500 og 1.000 forskellige arter af bakterier. Tarmfloraen er således at sammenligne med en stor kemifabrik, der ikke bare leverer vitaminer og hormonaktive stoffer, men som også spiller en rolle for udvikling af sygdomme og fedme. Men forskerne har også en mistanke om, at den udbredte brug af antibiotika spiller en rolle. Andre forskere mener, at forurening i form af kuldioxid kan være en medvirkende årsag til, at flere og flere blive fede, ligesom kemi i hverdagen menes at have en betydning. Fx er det hormonforstyrrende tilsætningsstof til plastik, bisphenyl A, kendt for at kunne medføre fedme i forsøgsdyr, og det mistænkes derfor for at være en årsag til fedme i mennesker, da det anvendes til et utal af former for beholdere til madvarer, som indvendig coating i dåser og i plastikflasker. Årsagerne til den britiske vesteuropæiske rekord i svær overvægt henføres dels til en lang tradition for sukkerholdige drikke og måltider, nem adgang til billig, kalorietung mad samtidig med, at salget af frugt og grønt er gået ned og dels til, at briternes livsstil og arbejde er mindre aktivt end tidligere og at briterne i højere grad i dag bruger offentlig transport eller bil i stedet for at gå. Komplekst sammenspil mellem gener og miljøfaktorer Uanset de eventuelle årsager til fedmeepidemien, så er det indlysende, at fedme opstår, når man indtager flere kalorier, end man forbrænder, således, at den ekstra energi oplagres i kroppen. Man antager, at en række mekanismer i hjerne, tarm, fedtvæv og måske endda andre væv registrerer kostindtaget og derefter styrer appetit, metabolisme og/eller deponering som fedt og glykogen. Men det er også velkendt, at der er familiær ophobning af fedme, dvs. at der er langt større sandsynlighed for, at overvægtige har overvægtige forældre eller andre overvægtige familiemedlemmer, end slanke har; og forskerne har i dag dokumenteret, at generne er en medvirkende årsag til fedme. Der er således mennesker, som er disponerede for fedme, fordi de har gener, som gør dem mere følsomme end andre mennesker over for forskellige livsstilsfaktorer. Der er således ret entydige beviser for, at der foreligger en arvelig eller genetisk disposition for udvikling af fedme. Det er imidlertid lige så klart, at den betydelige stigning i forekomsten af fedme gennem de seneste 40-50 år ikke skyldes ændringer i generne, men kan relateres til ændringer i de miljømæssige forhold. Disse ændringer har givet mulighed for, at de, der er genetisk disponerede, udvikler fedme. Fedme medfører risiko for alvorlig sygdom Med overvægt og fedme følger en række gener og problemer, som både er af fysisk, psykologisk, social, sexologisk og egentlig sundhedsmæssig betydning. Hos både børn og voksne knytter de fysiske gener sig til Briterne har vesteuropæisk rekord i svær overvægt, hvilket formentlig skyldes en lang tradition for sukkerholdige drikke og måltider, nem adgang til billig, kalorietung mad som fx fish and chips og en for passiv livsstil. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Der er en familiær ophobning af fedme, dvs. at der er langt større sandsynlighed for, at overvægtige børn har overvægtige forældre eller andre overvægtige familiemedlemmer, end slanke har. Foto: Scandinavian Stock Photo.

besvær i forbindelse med fysisk aktivitet. Det kan for eksempel være problemer med at bevæge sig, besvær med at udføre personlig hygiejne, binde snørebånd, tage tøj på og køre på cykel, alt afhængig af graden af overvægt og alder. Hos overvægtige voksne forekommer flere alvorlige sygdomme derudover langt oftere end hos normalvægtige, fx type 2-diabetes, hjertekarsygdom, blodpropper i hjernen, galdesten, urinsyregigt/podagra, slidgigt i hånd, knæ og hofter, brystkræft, livmoderhalskræft, tyktarmskræft, nyrekræft, rygsmerter, nedsat fertilitet hos begge køn og astma. Samlet set betyder overvægt, især svær overvægt, derudover en afkortning af levetiden med flere år og at man får færre sygdomsfri leveår. I forbindelse med overvægt og diabetes, har man direkte beregnet, hvor meget risikoen for type 2-diabetes stiger, hver gang man rykker en vægtklasse op:

Lav status eller høj status Svær overvægt hænger sammen med uddannelse og indkomst med omvendt fortegn, hvilket betyder: Jo mindre uddannelse og indkomst, jo større sandsynlighed for svær overvægt. Det viser en undersøgelse af sammenhængen mellem vægt og sociale og økonomiske faktorer. Vægtfordelingen i dag er altså lige modsat af, hvad man kender i visse traditionelle kulturer, hvor de mest indflydelsesrige udstiller deres position og status – og rigelige adgang til madvarer – ved at have mange overflødige kilo på sidebenene. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed.

13


14 14

TEMA

Fedme ses hos bl.a. hos vilde dyr som den brune bjørn, der går i hi eller sover vintersøvn i mange måneder, uden at tage føde til sig. Her har fedmen eller rettere de store fedtdepoter et livsnødvendigt formål, som sikrer overlevelse. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Fedt i kosten bidrager til udvikling af øget appetit og fedme, viser forskning med rotter fra Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet. Det kan måske være med til at forklare, hvorfor flere og flere mennesker bliver decideret fede. Foto: Scandinavian Stock Photo.

• BMI mellem 25-27 giver en 8 gange større risiko • BMI mellem 31-33 (fedme) giver en 40 gange større risiko • BMI større end 35 (svær fedme) giver en 93 gange større risiko For de fleste mennesker – mænd og kvinder – kan det således betale sig at tabe sig. Det gælder ung som gammel, og især hvis fedtet sidder i maveregionen. Her disponerer fedtet nemlig mest for hjertekarsygdomme og sukkersyge.

ser i blodets koagulationssystem. Dette betyder at blodet lettere klumper sammen og derved igen øger risikoen for blodpropper.

Insulinresistens og forstyrrelser i blodets koaguleringssystem At der er en sammenhæng mellem overvægt og diabetes, skyldes den virkning, som en øget fedtmængde på maven har på kroppens insulinfølsomhed. Fedtet i bughulen er forbundet med det såkaldte insulinresistenssyndrom, der er defineret som en tilstand, hvor insulinvirkningen på kroppen er nedsat. Dette medfører at kroppen producerer mere og mere insulin og derved kronisk høje niveauer af insulin. I løbet af en række år falder insulinproduktionen og man udvikler type 2-diabetes. Insulinresistens fører også til, at mængden af skadelige fedtstoffer i blodet stiger. Disse fedtstoffer er blandt andet triglycerid og kolesterol, hvor kolesterol igen deles op i det gavnlige HDLkolesterol og det dårlige LDL-kolesterol. Ved insulinresistens er der forøgede koncentrationer af det skadelige LDL-kolesterol og triglycerid, mens der er lave mængder af det gavnlige HDL-kolesterol. I kombination med et højt blodtryk medfører det en øget risiko for udvikling af åreforkalkning specielt i hjertet og benene. Med insulin resistensen følger også en øget tendens til forstyrrel-

Hormonet leptin Leptin produceres i fedtvæv i mængder, der afhænger af fedtdepoternes størrelse. Jo større fedtdepot des mere leptin. Leptin kan øge forbrændingen og give mæthed og kan derfor virke som en slags fedttermostat (lipostat), der regulerer fedtdepoterne. Leptinbalancen er central for kroppens velfærdsfornemmelse og er tilsyneladende medvirkende til problemer med at gennemføre vægttab, idet også leptinbalancen skal genoprettes, for at kroppen igen føles i balance. Leptinbalancen kan naturligvis normaliseres, fx i forbindelse med vægttab, men tilvænningen til et nyt niveau tager tid. Centralt i hjernen har stoffet leptin tilsyneladende en rolle for, hvordan man fornemmer sin kropsvægt og mængden af fedtvæv. Bliver man overvægtig, ændres leptinbalancen langsomt, således at kroppen gradvist indstiller sig på en overvægt, som kan fastholdes af leptinregulationen i hjernen. Kilde: Bariatri på danske sygehuse, udgivet af Sekretariat for Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark.

Risikoen for kræftsygdomme øges Fedme øger også risikoen for hormonfølsomme kræfttyper som livmoder-, bryst-, æggestok og prostatakræft som følge af højere niveauer af østrogen dannet i den øgede fedtmasse. Fedmen øger ligeledes risikoen for galdeblærekræft, bugspytkirtelkræft, leverkræft og nyrekræft, måske som følge af andre højere koncentrationer af betændelseshormoner og markører i kroppen. Forhøjede insulinniveauer er måske i sig selv også en risikofaktor for at udvikle kræft. Det øgede insulinniveau påvirker således niveauet af andre hormoner og vækstfaktorer, der sættes i forbindelse med øget risiko for celledeling. Der findes ikke meget viden på området, men nyeste forskning viser, at et planlagt og blivende vægttab hos overvægtige synes at reducere den efterfølgende risiko for at udvikle kræft. Reduktionen ses tydeligst hos kvinder for de fedmerelaterede kræftformer som livmoder og brystkræft efter overgangsalderen. For mænds vedkommende er der kun vist mindre klare sammenhænge. Det behøver dog ikke at betyde, at der ikke er en sammenhæng, derimod kan det skyldes, at der kun er få og svage studier på området.

Hvert femte barn i Danmark er i dag overvægtigt. Det skyldes blandt andet, at mange børn spiser for meget fedt og sukker og for lidt frugt og grønt i forhold til anbefalingerne. Samtidig er kun to ud af tre børn fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Foto: Scandinavian Stock Photo.


15

Varigt vægttab - på dine betingelser Med et lavt kalorieindhold og den rette sammensætning af alle de vigtige nærringsstoffer hjælper Noka dig til et hurtigt vægttab. Ægte måltidserstatning - varier kuren alt efter ønske om vægttab. Indeholder de kalorier, vitaminer, mineraler og næringsstoffer, din krop har brug for. Stort udvalg i færdigretter, milkshakes, crisp bars og confect bars. Mange smagsvarianter, så du ikke kører træt i diæten. Stor succes i Norge og Sverige i over 10 år.

Læs mere og køb nu på www.nokakur.dk

SPAR 20 % MED RABATK ODEN: ’RASK’ P Å NOKAK UR.DK

NOKA

Ned med vægten – op med humøret

www.nokakur.dk - camette@camette.dk - Tlf. 75 47 05 55 Camette A/S - Lillebæltsvej 47 - 6715 Esbjerg N


16

TEMA

Afhængighed er en I årtier er det blevet diskuteret, om afhængighed af alkohol eller andre stoffer er udløst af arv eller miljø. Men spørgsmål om, hvorvidt afhængighed i virkeligheden er en biologisk udløst sygdom på linje med stofskiftesygdomme som diabetes eller om afhængighed udvikles af uheldige livsvilkår, har ikke noget entydigt svar. Det betyder fortsat og intens forskning, blandt andet af overlæge i Københavns Kommune og speciallæge i almen medicin, Henrik Thiesen.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

G

enetiske studier og slægtskabsanalyser viser, at mennesker kan have en klar genetisk disposition for afhængighed, men der er også en meget tydelig effekt af miljøfaktorer. Risikoen for at sønner af alkoholikere selv udvikler alkoholisme er ca. 20 procent, dvs. at de har 3-4 gange større risiko end normalbefolkningen. Chancen for at de ikke bliver det, er således 80 procent – altså meget større end risikoen for at udvikle alkoholisme. Overlæge i almen medicin, Henrik Thiesen, som primært arbejder med gadehjemløse og misbrugere af ethvert tilsnit, siger: ”Der er naturligvis flere faktorer, der spiller ind i den øgede forekomst af alkoholisme blandt børn af alkoholikere, men tvillingeundersøgelser tyder på, at ca. en tredjedel af forekomsten af alkoholisme kan tilskrives rent arvelige genetiske årsager. I mange

Behandlingscentret Filsø tilByder: aFgiFtning, døgnog eFter Behandling Filsø behandlingscenter ligger i et naturskønt område tæt på skov og strand. Behandlingscentret består af 2 selvstændige og separate afdelinger, en afgiftningsenhed og en primær behandling som har hver deres behandlingskoncept og fast tilknyttet personale. Tilbuddet henvender sig til voksne mennesker over 18 år som har et misbrug af narkotiske stoffer. Personalegruppen på Filsøcentret består af sygeplejersker, terapeuter pædagoger, social- og sundhedsassistenter, håndværkere, socialrådgiver, økonoma og zoneterapeut. aFgiFtningen

individuelt tilpassede afgiftningsforløb · stabilisering og afklaring til videre misbrugsbehandling på Filsø eller andet sted · Stabilisering og afklaring til hjemkommune tilbagefaldsbehandling · Vurdering og behandlingsplanlægning.

år har forskerne forsøgt at finde ud af, hvilke molekyler og hvilke gener, der er direkte associeret med alkoholisme. For ca. 30 år siden fandt man et stof kaldet THIQ (Tetra-hydro-iso-quinolone) i hjernen hos kroniske alkoholikere. Molekylstrukturen af stoffet THIQ minder meget om strukturen af heroin, og da THIQ udelukkende kunne detekteres i hjernen hos alkoholikere og stofmisbrugere, blev THIQ udpeget som et meget centralt molekyle i forbindelse med afhængighed og blev faktisk kaldt ’den biokemiske forbryder’. Men der eksisterer ikke nogen moderne forskning

udomani er eksploderet

Primær Behandlingen

Der er sket en eksplosiv vækst i pengespil i Danmark i de sidste 15 år – og dermed en voldsom stigning i antallet af personer, der har problemer med spil, altså ludomani. Man regner med at ca. 100.000 danskere har et problematisk forhold til spil, og ludomani er nu blevet officielt anerkendt som en afhængighedslidelse på linje med alkoholisme og narkomani. Det vil sige, at der er en forståelse for, at når man først har udviklet ludomani, så er spil blevet en tvangspræget adfærd. Ludomanen evner ikke at begrænse og kontrollere sit spil, uanset omkostningerne.

w w w. Fil soece nte r . dk

Kilde: Dansk Misbrugs Behandling.

12 ugers modul undervisning · Individuel terapi · adl Kost og motion · relations arbejde · Praktisk arbejde aktiviteter


17

TEMA

sammensat størrelse Stofindtagelse før hjernen er færdigudviklet ser også ud til at kunne medvirke til, at flere udvikler psykisk sygdom og afhængighed. Foto: Scandinavian Stock Photo.

ved hjælp af genetiske analyser kan man koble varianter af gener sammen med forskellige sygdomme og tilstande. Generne og det enkelte menneske Henrik Thiesen forklarer: ”Hjernen er i konstant samspil med omverdenen. De seneste års forskning har givet os et indblik i hjernen, som et biologisk organ, der ikke er færdigudviklet ved fødslen. Hjernen skal formes ved opdragelse og socialisering og den er i konstant samspil med omverdenen. Den får påvirkninger udefra gennem hele livet, både via samspil med andre mennesker og via kemisk påvirkning. Hjernen er ”plastisk” eller formbar, fordi den reagerer på de ændringer, der sker i miljøet omkring personen. Lidt populært sagt kan man betragte et menneskes samlede arvemasse som en kogebog og generne som opskrifter i kogebogen. Ved påvirkninger udefra sker der ingen ændringer af arvemassen – kogebogen – men nogle geners aktivitet ændres. Dermed øges antallet af nogle molekyler i hjernen, mens antallet af andre reduceres. Den ændrede sammensætning af molekyler i skikkelse af signalstoffer, receptorer, strukturelle proteiner m.m. betyder, at hjernen i bogstaveligste forstand ombygges til at fungere i det nye miljø.” Den kemiske påvirkning fra alkohol kan medføre kraftige

om THIQ i afhængighedssammenhæng, så der ikke er noget grundlag for tilnavnet.” Gener og påvirkning af miljø og samfund spiller sammen Mange andre af hjernens molekyler har været i søgelyset, og flere gange har forskerne troet, at nu havde de fundet ’genet for alkoholisme’. Det tyder dog på, at en lang række forskellige gener spiller en rolle i udvikling af afhængighed. Henrik Thiesen siger: ”De genetiske og biokemiske årsager til afhængighed er betydeligt mere komplicerede end først antaget. Afhængighed består af mange elementer og involverer mange gener, og de involverede geners aktivitet er ofte påvirkelige af det miljø og det samfund, det enkelte menneske lever i, kaldet epigenetik. Hjernen er med andre ord i konstant samspil med omverdenen, men generne er i høj grad med til at bestemme, om påvirkning udefra medfører sygdom.” Indtil for få år siden var EEG (elektroencefalogram) et af de få redskaber, der var til rådighed til at undersøge hjernens aktivitet. Men forskerne kunne blot ane sammenhængen mellem visse lidelser og de elektriske signaler, som de udløser på hjernens overflade. I dag har computerstyrede hjernescanninger og genetiske analyser imidlertid grundlæggende ændret videnskabens syn på nervesystemet og dets funktion. Man kan nu få et direkte billede af, hvordan hjernen fungerer under bestemte forhold, og

Sveder du for meget? Svedklinikken Hidros Denmark tilbyder hjælp til patienter med øget svedtendens kaldet hyperhidrose. Vi udreder og behandler håndsved, fodsved, svedninger i armhuler, ansigt, hoved, underliv og andre dele af kroppen. Hvis dine svedninger ikke kan tolereres og begrænser dine daglige aktiviteter, kan du kontakte Svedklinikken for hjælp. Vi tilbyder hyperhidrose behandling. Hvis du er henvist til en hudklinik på et offentligt sygehus, og der er mere end 2 måneders venetid, har du mulighed for at blive viderehenvist til konsultation og behandling hos os. Vi har aftale med Danske Regioner om behandling under armene, på hænder og fødder.

Hidros Denmark ApS Hedegårdsvej 88, 1. sal – DK-2300 København S tlf.: 70 14 54 11 – www.svedklinikken.dk


18 Noget tyder på, at nogle af de gener, som har betydning for udviklingen af afhængighed, også spiller en rolle ved udvikling af andre sygdomme som depression, angst og måske skizofreni. Foto: Scandinavian Stock Photo.

ændringer af hjernens funktion. I første omgang vil hjernen lide under alkoholpåvirkningen, og man får tømmermænd. Men ved gentagen alkoholindtagelse, eventuelt hver dag, sker der en tilvænning. Hjernen tilpasser sig til påvirkningerne, og hvor man før blev beruset af 2-3 genstande, kan man nu drikke 6-8 genstande, uden at føle sig beruset. Alkoholpåvirkningen fører til ændringer i de områder af nervecellerne, som er ansvarlige for kommunikationen mellem cellerne. ”Hjernen skruer ned for følsomheden for alkohol, men til gengæld kan man føle ubehag og manglende evne til at fungere optimalt på alkoholfrie dage. Det er de første tegn på abstinens,” siger Henrik Thisen. De fleste har genkombinationer der beskytter mod afhængighed Han fortsætter: ”Der er stor forskel på, hvordan mennesker reagerer på

Fylder det for meget i dit liv? Så kan 6-DAGES MODELLEN være løsningen PROFESSIONEL, EFFEKTIV OG DISKRET ALKOHOLBEHANDLING EFTER MINNESOTA-MODELLEN

alkohol, og på hvor hurtigt de udvikler alkoholisme. Ligesom ydre forskelle på fx øjen- og hudfarve skyldes genetisk variation, er der genetiske forskelle på vores evner til at omsætte og vænne os til et stort alkoholindtag. Et bestemt gen kan forekomme i mange varianter i befolkningen. Under normale forhold fungerer forskellige varianter af et gen på nogenlunde samme måde. Men under belastning kan én genvariant fungere dårligere end andre. Hvis man har en variant, som fungerer dårligt under belastning, kan det føre til, at der over tid udløses en række forandringer, som kan medvirke til udvikling af sygdom.” De fleste mennesker er i besiddelse af genkombinationer, som yder en stor beskyttelse mod udvikling af afhængighed, næsten uanset hvor stor den udefra kommende belastning er: ”Men en del af befolkningen er altså mere sårbar, fordi den genkombination de har, betyder en ændret udvikling af hjernen ved alkoholbelastning,” siger Henrik Thiesen. Psykiske lidelser – herunder afhængighed – ser i dag ud til at være styret af mange både beskyttende og udløsende gener og miljø i kombination. ”Hvis vi udsætter personen for belastning, er det kombinationen af beskyttende og udløsende gener, som er afgørende for, hvor voldsomt forløbet bliver. Altså at en person med mange beskyttende gener skal have en meget kraftig påvirkning, før sygdommen udløses, mens en person med mange udløsende gener skal have en lille påvirkning: Det kan vi simpelthen se af forløbet hos forskellige mennesker.” Hvilke gener, der er udløsende for afhængighed, og hvilke der er hæmmende, har forskerne stadig kun et tåget billede af, men det tyder på, at nogle af de gener, som har betydning for udviklingen af afhængighed, også spiller en rolle ved udvikling af andre sygdomme som depression, angst og måske skizofreni. Oven i købet er der personlige varianter, så de gener, der hos én person er medvirkende til udviklingen af alkoholisme, hos en anden kan medvirke til depression. ”De strukturer, der er ændrede i hjernen ved psykisk sygdom, er også de samme; og der er noget, der tyder på, at det mere er balancen mellem forskellige hjernedele, der afgør, hvilken sygdom der er tale om, end det er de specifikke forandringer i sig selv.

Mange former for afhængighed

Afhængighed og misbrug er tæt relaterede. Afhængighed henviser til et adfærdsmønster, som bliver til en vane og kan have negative følger, både fysiske og sociale. Misbrug har at gøre med afhængighed af et stof, som ændrer på kroppens kemisammensætning. Der er flere former for afhængighed, men for de flestes vedkommende drejer det sig om en af nedenstående former. Når de sammenlignes, kan nogle forekomme mindre vigtige, men faktum er, at når en person har det tæt inde på livet, så kan det være en problemfyldt oplevelse. • Shoppingafhængighed/købemani • TV-afhængighed • Pornoafhængighed • Sexafhængighed

alkoholbehandlinger.dk eller døgntelefon 70 20 55 01 Vi tilbyder gratis og anonym rådgivning til drikkende samt pårørende.

• Computerafhængighed • Internetafhængighed Kilde: GoMentor.


TEMA Andre sygdomme i hjernen, som også har genetisk baggrund, kan medvirke til, at personen tillige udvikler afhængighed. Det ses af, at der blandt afhængige er øget forekomst af psykiske sygdomme, og at der er øget forekomst af afhængighed blandt psykisk syge.” Biologien, opvækstforhold og det sociale samspil Det er vist i mange undersøgelser, at opvækst under utrygge og uforudsigelige eventuelt voldelige forhold er medvirkende til en øget forekomst af psykiske sygdomme og alkoholafhængighed. ”Det kan, set fra den biologiske vinkel, skyldes, at den belastning, som den enkeltes nervesystem er bygget til, overskrides, og at der sættes en fejludvikling i gang som senere fører til psykisk sygdom,” siger Henrik Thiesen. Stofindtagelse før hjernen er færdigudviklet ser også ud til at

”De genetiske og biokemiske årsager til afhængighed er betydeligt mere komplicerede end først antaget. Afhængighed består af mange elementer og involverer mange gener, og de involverede geners aktivitet er ofte påvirkelige af det miljø og det samfund, det enkelte menneske lever i,” siger speciallæge i almen medicin, Henrik Thiesen. Foto: Privatfoto.

kunne medvirke til, at flere udvikler psykisk sygdom og afhængighed. Men i forhold til den enkelte misbruger er det ikke let at skelne, om det at han eller hun drikker alkohol tidligt, skyldes opvækst i et bestemt miljø, og om det at man vokser op i et bestemt miljø også medfører, at man lettere går videre til andre stoffer. Henrik Thiesen slutter: ”Det er dog generelt sådan, at jo senere debut, der er blandt unge med hensyn til alkohol- og stofindtagelse, jo færre problemer kommer der efterfølgende både i forhold til det sociale liv og i forhold til psykisk sygdom. Det kan forklares på den måde, at der i pubertet og tidlig ungdom sker en stor ændring af hjernens strukturer. En hjerne, som er under omstrukturering, er mere sårbar for påvirkninger, og de påvirkninger, som sker under omstruktureringen, risikerer at sætte sig varige spor som en ændret udvikling. Med andre ord, giver pubertet og alkohol et andet resultat end pubertet uden alkohol. For de fleste har det heldigvis ingen eller ringe betydning, men for et lille mindretal er konsekvenserne store.”

Alkohol, medicin og nikotin skaber størst afhængighed

140.000 danskere har en afhængighed af alkohol, som kræver professionel behandling. For 860.000 danskere er der tale om et forbrug, der ligger over Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Anslået 100.000 danskere har udviklet en afhængighed af medicin. 17 procent af danskerne ryger dagligt tobak og 6 procent ryger en gang imellem. Hvert år dør 14.000 danskere pga. rygning En fjerdel af danskerne over 13 år ryger hver dag. Kilde: Sundhedsstyrelsen.

FÅ HJÆLP TIL DINE

DET ER NU MULIGT AT FÅ EN

i Skulder, Albue og i skulder, albue ogKnæ knæ

i flot tidsløst design

LEDSMERTER

PLEJESENG

CareMaster giver 4 behandlinger:  Varme  Vibrationer  Infrarøde stråler

95,-

: 14 lpris

95,9 n Ku 00,ma

N or

r5

Spa

Tilbuddet gælder til og med den 28. Feb. 2015

 Magnet terapi

 Individuel tilpasning  Selvregulerende støtte  Reducering af ryg gener  Naturlige og hudvenlige materialer

TEL: 60 84 89 00 • info@carerelax.dk •www.carerelax.dk

19


20

TEMA

Afhængighed skyldes kemi i hjernen Alle mennesker – og tilsyneladende også dyr – kan under de rette omstændigheder blive afhængige af alt fra alkohol til kokain, amfetamin, cannabis, morfin, LSD, beroligende medicin, sovemidler, tobak, chokolade, sukker, mad og meget andet. Det helt centrale er, at stoffer aktiverer og stimulerer de dele af hjernen, der kaldes belønningssystemet og som indeholder flest dopamin-sensitive neuroner, samt aktiverer et område i mellemhjernen, så de indlæringsprocesser, der ligger til grund for fortsat stofindtagelse, forstærkes.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Det er nogle bestemte områder i hjernen, der giver oplevelsen af lyst og det at føle sig godt tilpas, nemlig frontallappen eller pandelappen, som er et område i hjernen hos mennesker og andre pattedyr, lokaliseret forrest i hver cerebrale hemisfære, dvs. hver halvdel af hjernen. Alle stoffer, der påvirker hjernen, kaldes – delvist med undtagelse af sukker og mad – og for psykoaktive stoffer og de har det til fælles, at de indvirker på højere psykiske funktioner som stemningsleje, tænkning og følelsesliv og at de frembringer en forbigående tilstand af udtalt velvære og er således misbrugsfremkaldende midler. Misbrug kan defineres som et viljeskabt overforbrug af midler, der stimulerer den del af hjernen, hvor Nu kan du få en plejeseng der IKKE ligner en hospitalsseng. Flere og flere personer bliver i dag behandlet derhjemme, det betyder for mange personer med et plejebehov at de bliver tilbudt en hospitals lignende seng at ligge i. Det kan dog være hårdt ved et samliv, og selvom man har været gift i mange år, og måske ikke længere er ny forelsket – kan det være en kedelig oplevelse ikke at kunne kysse sin mand eller kone godnat. Firmaet Care Relax, har overtaget forhandlingen på det geniale sovesystem fra Flowsleeping, som indstilles til nøjagtigt den person der skal sove i sengen, og så er systemet med automatisk støtte regulering, så selvom du vender dig i sengen, så vil du altid have optimal rygstilling. De har et par rigtigt flotte senge på programmet, som også leveres som plejesenge, og med reglen om fritvalg, kan du selv være med til at vælge hvilke hjælpemidler du vil have i dit hjem – dog får man lov til at betale differencen fra det man kan få fra det offentlige. Du kan se og læse mere om sengene på www.carerelax.dk

belønningssystemet ligger. Af særlig betydning for udvikling af afhængighed er aktivering af de såkaldte belønningssystemer i mellemhjernen, især i cellekernen nucleus accumbens. Herved forstærkes de indlæringsprocesser, der ligger til grund for fortsat stofindtagelse. Et længerevarende forbrug af psykoaktive stoffer – som for nogle stoffers vedkommende dog kan være ret kort tid – kan udvikle afhængighed, som betyder, at man har en stærk trang til at indtage stoffet eller at man har svært ved at styre indtagelsen, standse eller nedsætte forbruget og må indtage stadig større mængder for at opleve en virkning. Belønningssystemet skal sikre vores overlevelse Belønningssystemet i hjernen findes ikke, for at vi alle skal udvikle afhængighed, men fordi det skal sikre vores overlevelse. Når vi plages af drifterne sult, tørst og seksualitet oplever vi et psykisk og fysisk ubehag med rastløshed, irritabilitet og aggressivitet. Det er en tilstand, der kan bringe mennesker til at foretage sig de mest grænseoverskridende handlinger og gøre næsten hvad som helst for at få drifterne tilfredsstillet. Ved at spise og drikke forsvinder ikke blot det fysiske ubehag, men der indtræder samtidig en tilstand af psykisk velvære i form af ro og afslappethed. Det er belønningen, som man antager bliver udløst af belønningssystemet. Det, der kendetegner rusmidler, er netop, at de kan aktivere belønningssystemet. Når denne aktivering finder sted, udløses der velvære, som kan stige til eufori, afhængig af, hvor kraftigt det enkelte rusmiddel påvirker systemet. Derudover har mange rusmidler en sulthæmmende virkning, idet de aktiverer belønningssystemet på samme måde, som mad gør, hvilket betyder, at den psykiske trang til mad udebliver og dermed lysten til at spise. Amfetamin blev fx i sin tid lanceret som et middel til vægttab. Stofferne blander sig direkte i hjernens egen kemi Forskere har kunnet vise, at misbrugsmidler har en kemisk lighed

Belønningssystemet Eksistensen af det såkaldte belønningssystem blev opdaget i 1954 af den amerikanske forsker James Olds. Han lavede forsøg med rotter, der fik en elektrode opereret ind i hjernen, og ved at trykke på en pedal kunne stimulerede de sig selv. James Olds observerede, at rotterne trykkede på pedalen flere tusinde gange i timen og at de blev ved 24 timer i døgnet, lige til de gik omkuld af udmattelse. Forskeren havde således ramt belønningscenteret med sin elektrode.


TEMA Dyreforsøg har vist, at der er en medfødt forskel på, hvor let dyr bliver afhængige af stoffer eller vanedannende medicin. Det kan skyldes, at der er stor forskel på, hvordan stofferne virker i dyrenes hjerne og på om dyrene kan lide at være påvirket af dem.

Af særlig betydning for udvikling af afhængighed er aktivering af de såkaldte belønningssystemer i mellemhjernen, især i cellekernen nucleus accumbens. Herved forstærkes de indlæringsprocesser, der ligger til grund for fortsat stofindtagelse. Foto: Scandinavian Stock Photo. med de stoffer, der indgår i hjernens egne kemiske stoffer, også kaldet transmitterstoffer eller neurotransmittere. Der er tale om kemiske midler, der frigøres i spalten mellem to hjerneceller med henblik på at overføre signaler. Med andre ord vil indtagelse af for eksempel alkohol blande sig i hjernens egen kemi og føre til stimulering eller hæmning af effekten af signalstofferne. Ved misbrugsproblematik bliver effekten, at aktiviteten i belønningssystemet forstærkes. Der findes i hjernen adskillige transmitterstoffer, der er under påvirkning af fx alkohol. Blandt disse er dopamin, der er direkte involveret i belønningssystemet. Når der udskilles dopamin fra en nervecelle aktiveres den næste nervecelle, hvorfor hjernens forskellige områder aktiveres. Det er stoffernes påvirkning af belønningssystemet, der er forklaringen på, at man kan blive afhængig. Når belønningssystemet registrerer handlinger, der føles som en tilfredsstillelse, vil man få lyst til at gentage handlingerne. Bliver man ved med at tage stoffer i lang tid, så ændrer ens belønningssystem sig tilmed, og man vil begynde at ændre sin opførsel. Heroin, amfetamin og kokain påvirker belønningssystemet særligt meget, og er derfor stoffer, der hurtigt kan skabe afhængighed. Men alle psykoaktive stoffer kan skabe afhængighed, hvis de bruges ofte.

cielle receptorer i hjernens celler. For eksempel binder amfetamin sig til særlige receptorer på neuronerne i den forlængede rygmarv, der styrer vores vågenhed. Når denne binding finder sted mellem receptor og amfetamin, stiger aktiviteten i neuronerne. Resultatet bliver, at der sendes flere elektriske impulser til storhjernen, og dermed bliver man mere vågen. Man kender i dag et meget stort antal neurotransmittere som noradrenalin og dopamin. Andre transmitterstoffer er serotonin, der er involveret i humør og lystfølelse, glutamat, der er involveret i hukommelsesprocesserne samt GABA, der virker dæmpende og afslappende over for hjernens aktivitet. Men listen over neurotransmittere vokser hele tiden, så formentligt drejer det sig om i hundredvis af forskellige stoffer, som har hver deres rolle inde i hjernen. Hertil kommer, at stoffernes placering i kroppen også har betydning for, hvordan de virker. For eksempel er det sådan, at serotoninsystemet udgår fra nogle celler dybt nede i vores hjerne. Derfra spreder det sig ud til store dele af hjernen, hvor det kontrollerer de forskellige netværksfunktioner. Noget tilsvarende gælder for dopamin og noradrenalin. Det betyder, at effekten af for eksempel serotonin er forskellig,

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

Forskellige receptorer i hjernen alt efter stof Det gælder for alle rusmidler, at de virker ved at binde sig til spe-

Hjernen og afhængighed • Hjernen er først fuld udviklet i 20-årsalderen. Derfor er unge mere skrøbelige over for den måde stoffer påvirker hjernen på, ligesom unge nemmere bliver påvirket og har vanskeligere ved at styre rusen.

SAB stiller krav til sine medlemmer,

• Langvarig afhængighed af alkohol kan føre til svækkelse af de intellektuelle evner, dvs. der udvikles demens og personlighedsforandringer.

og du får professionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

• Læger og sygeplejersker tilhører særlige risikogrupper for udvikling af afhængighed af morfinstoffer, formentlig pga. disse gruppers lette adgang til lægemidler.

SAB har RAB-registrerede medlemmer

• Forskerne er ikke helt enige, men meget tyder på, at også sukker sætter gang i de belønningsstoffer i hjernen, som får os til at føle os godt tilpas.

www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

21


22

Det gælder for alle rusmidler, at de virker ved at binde sig til specielle receptorer i hjernens celler. For eksempel binder amfetamin sig til særlige receptorer på neuronerne i den forlængede rygmarv, der styrer vores vågenhed. Foto: Scandinavian Stock Photo.

alt efter hvor i hjernen den befinder sig, dvs. at systemet er umådeligt komplekst Nogle mennesker er født med risiko for at blive misbrugere Omkring 10 procent af befolkningen – nogle forskere mener, at det drejer sig om flere – er fra naturens hånd udstyret med en hjerne, der giver dem lyst til vanedannende stimulanser som spil, alkohol og cigaretter. De kan lære at kontrollere deres afhængighed – men ikke slippe af med den. Alkoholikere, der er holdt op med at drikke, kalder sig således også ofte stadigvæk for alkoholikere, der blot ikke drikker, eller ædru alkoholikere. Men misbrug er langt fra noget, alle og enhver kan slippe ud af. Den verdensberømte hjerneforsker Nora Volkow, der leder det amerikanske National Institute on Drug Abuse (NIDA), har forsket i hjernen og afhængighed. Hendes forskning tyder på, at afhængige generelt har en for lav aktivitet i hjernens belønningssystem, dvs. de er født med et dopaminniveau under det normale og har en konstant hunger efter at øge hjernens produktion af signalstoffet. Mennesker, der tilhører denne kategori, har ikke nok i at dyrke sex eller spise god mad, men må bruge skrappere midler for at føle velbehag.

Afhængige har en medfødt biologisk sårbarhed Man ved, at alkoholafhængige har en dysfunktion i hjernen og at generne spiller en rolle. Forskerne har således fundet gengrupper, der udløser sygdommen, og som op mod 70 % af dem, der lider af alkoholisme, har en eller flere af. Formodningen er, at den genetiske prædisposition for at udvikle en alkoholafhængighed, har noget at gøre med en spændingstilstand i centralnervesystemet. Denne såkaldte anomali i hjernen lindres midlertidigt ved at indtage alkohol, og det er denne tilstand, der er arvelig, og som øger risikoen for at udvikle alkoholisme eller afhængighed af andre stemningsændrende stoffer. Det er således ikke alkoholisme, der er arvelig, men den biologiske sårbarhed over for sygdommen. Interessant nok oplever 30 procent af befolkningen ikke beruselse som en positiv tilstand, og det hænger formentlig sammen med hjernens kemi. Det er derfor sandsynligt, at disse 30 procent ikke vil udvikle alkoholisme eller andre former for kemisk afhængighed. Ingen mennesker ved imidlertid på forhånd, om de er udstyret med en medfødt genetisk disposition for at udvikle afhængighed af alkohol, narkotika eller andre stimulerende stoffer, hvorfor man med en vis ret kan sige, at man spiller russisk roulette med sig selv og sit liv ved blot at prøve at en rus eller et sus. Man kan nemlig risikere, at hjernen bliver så begejstret, at den vil blive ved med at kræve mere for at opnå tilfredsstillelse. Kilder: www.aldringoghelse.no, www.sundhedsstyrelsen.dk, Den Store Danske Encyklopædi, www.tjele.com, www.netdoktor.dk, www.stofbladet.dk, www.kildehoj.dk m.fl.

Nogle hunde i flere af Australiens delstater samt også i Florida erfarer, at de kan blive stærkt påvirkede af hjemmehørende store tudsearter, der afsondrer en væske fra deres rygkirtler. Det interessante er, at hundene opsøger tudserne igen og igen for at blive skæve, hvilket er uheldigt, da giften er så kraftig, at hundene savler voldsomt, får rystelser og der er observeret dødsfald få grund af det hallucinogerende giftstof fra tudsens kirtler.


ADVERTORIAL

Første dansker øjenopereret efter nye EU-regler Som den første dansker er sønderjyden Klaus Brandt blevet opereret for grå stær efter nye EU-regler, der minimerer egenbetalingen ved privatklinik. Det foregik på den danskejede øjenklinik EuroEyes i Hamborg.

F

or 62-årige Klaus Brandt, der er tidligere skoleleder, var synet blevet gradvist forringet over de seneste år, men først efter en tur hos øjenlægen sidst i 2014 blev han klar over, at grå stær var skyld i problemerne. Sønderjyden, der bor i Arnum ved Gram, besluttede sig ret hurtigt for at undgå de lange ventelister i det offentlige sundhedsvæsen, og derfor tog han kontakt til danskejede EuroEyes, der ud over sine øjenklinikker herhjemme også har afdelinger i Hamborg og en række andre tyske byer. Da Klaus Brandt for nylig blev opereret hos EuroEyes i Hamborg, tog han et tilskud med fra den danske statskasse, der kraftigt minimerede udgifterne. Jeg var ikke klar over muligheden for at tage et tilskud med sig til udlandet, men det gjorde beslutningen om at tage til Tyskland meget nemmere. Efter operationen kan jeg sammen med min kone fortsat nyde vores passion for at køre lange motorcykelture. Mit syn var nemlig blevet for dårligt til at køre, og ved behandling i det offentlige system ville der gå meget længe, før vi igen kunne komme afsted, fortæller Klaus Brandt. Han tilføjer, at øjenlægen i Danmark end ikke ville indstille ham til en operation mod grå stær, selvom synet var meget nedsat. For Klaus Brandt var det helt naturligt at blive opereret i Tyskland, da det gav mulighed for hurtigt at komme af med den invaliderende øjensygdom, og da operationen blev udført af førende øjenkirurger. Kort efter operationen kunne sønderjyden genoptage sit vikarjob som skolelærer, og det kan han takke øjenoperationen for. Nye muligheder siden 2014 Det var EU’s såkaldte patientmobilitetsdirektiv, der trådte i kraft 1. januar 2014, der gav Klaus Brandt muligheden for at få opereret sin grå stær hurtigt på en danskejet øjenklinik i udlandet. Med direktivet kunne han vælge behandling i et andet EU-medlemsland, uafhængigt af ventetider i Sønderjylland, men meget få kender til mulighederne. Hos EuroEyes opfordrer man til at forbedre det oplysningsarbejde, der skal klæde danskerne på til at tage et velovervejet valg. Kender man som patient ikke sine fulde muligheder, så er det klart, at man vælger det, man kender til i forvejen, understreger Jørn S. Jørgensen, der er grundlægger af EuroEyes. Henvisning behøver ikke komme fra Danmark Hvis der er tale om en behandling, der kræver henvisning herhjemme, så skal der også foreligge en henvisning, når patienten vælger at tage til udlandet for at blive opereret. Henvisningen behøver dog ikke at komme fra en dansk læge. Den kan også komme fra en læge i et andet EU-land. Det vil sige, at en patient, der har mistanke om grå stær, kan tage til EuroEyes i Tyskland for at få foretaget den nødvendige Antallet af danskere, der har benyttet sig af muligheden for at få foretaget behandling i udlandet, har været relativt lille. Det skyldes primært, at danskerne simpelthen ikke er klar over, at muligheden eksisterer, forklarer Jørn S. Jørgensen, der er grundlægger af den danske øjenklinikkæde EuroEyes. Foto: PR.

Jeg var ikke klar over muligheden for at tage et tilskud med sig til udlandet, men det gjorde beslutningen om at tage til Tyskland meget nemmere, forklarer Klaus Brandt. Foto: Søren Hauge Carlsen.

Øjenlægen i Danmark ville end ikke indstille ham til en operation mod grå stær i det offentlige sundhedssystem, selvom synet var meget nedsat. Foto: Søren Hauge Carlsen undersøgelse og behandling. Og med sig har patienten et dansk tilskud på over 11.000 kroner. Er patienten samtidig forsikret med en operationsdækning gennem Sygeforsikringen ”danmark”, så er egenbetalingen kun 2010 kroner for en behandling, der koster knap 25.000 kroner, forklarer Jørn S. Jørgensen. Cirka 50.000 danskere bliver hvert år opereret for grå stær, og rigtig mange er på ventelister i måneder og år i det offentlige sundhedsvæsen. Værst står det til i Nordjylland, hvor der kan gå op til to år, før man kan slippe for grå stær hos de offentlige sygehuse.

EuroEyes EuroEyes er Europas førende klinikgruppe inden for øjenlaserog linseoperationer. Kæden består af klinikker i Danmark, Kina og Tyskland, der korrigerer synsfejl med linseudskiftning og nyeste laserteknologi. Klinikkerne har behandlet over 300.000 patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og grå stær. Yderligere information findes på www. euroeyes.dk.

23


24

Nyt fra sundhedssektoren • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

En EU-bevilling på 45 mio. kr. og en ny metode til dyrkning af stamceller fra raske donorers fedtvæv skal henover de næste fem år sikre, at dansk-udviklet stamcellebehandling af patienter med svær kronisk hjertesvigt bliver et standardtilbud i Europa. Rigshospitalet står i spidsen for et femårigt internationalt multicenterstudie, som med deltagelse af seks kliniske afdelinger rundt om i Europa skal være med til at bringe stamcellebehandling på banen som standardbehandling. Tidligere studier fra Rigshospitalet har vist, at stamceller fra knoglemarv eller fedtvæv kan have en gavnlig effekt på patienter med nedsat pumpekraft i hjertet efter kranspulsåresygdom, men produktionen af stamceller har indtil nu ikke rakt til at gennemføre et internationalt, standardiseret studie. En kæmpebevilling fra EU og en radikal forbedring af produktionsmetoden gør det imidlertid nu muligt for hjertelægerne at tage skridtet videre. ”Det betyder reelt, at vi kan begynde at levere en regelmæssig, høj kvalitet af stamceller til – i første omgang – andre hjerteafdelinger i både ind- og udland, men på sigt også til behandling af andre patientgrupper. Det vil fx være oplagt at kigge på stamcellebehandling af autoimmune sygdomme som Crohns sygdom,” siger professor, overlæge Jens Kastrup, Hjertemedicinsk Klinik, Rigshospitalet. Kilde: Rigshospitalet, www.rigshospitalet.dk Vurdering af en sag ved Sundhedsstyrelsens second opinion-panel Patienter, der lider af en livstruende sygdom, fx kræft, og som af den behandlende læge ikke kan tilbydes yderligere behandling over for selve sygdommen, kan få deres sag vurderet af Sundhedsstyrelsens ekspertpanel vedrørende eksperimentel behandling. Denne mulighed kaldes også ”second opinion”-ordningen. En second opinion har til formål at undersøge, om der andre steder i Danmark eller udlandet findes en behandling, herunder eksperimentel behandling, der eventuelt kunne gavne patienten. Vurderingen tager udgangspunkt i den enkelte patients sygehistorie og aktuelle tilstand. Eksperimentel behandling er behandling, hvor der ikke findes samme dokumentation for, at den virker, som for de behandlinger, der normalt gives. Men der skal være en vis sandsynlighed for, at behandlingen kan gavne patienten. Patienten skal være opmærksom på, at eksperimentel behandling kan medføre risiko for betydelige bivirkninger. En forespørgsel til ekspertpanelet skal sendes fra patientens behandlende hospitalslæge for at sikre, at alle relevante oplysninger om patienten formidles til panelet. Patienten kan således enten tale med lægen på hospitalet eller bede den praktiserende læge kontakte hospitalet. Sundhedsstyrelsens rådgivende panel foretager herefter en konkret vurdering af hver enkelt patient eventuelt med inddragelse af andre eksperter. Kilde: Sundhedsstyrelsen, www. sundhedsstyrelsen.dk

Genetisk variant øger effekten af hjertemagnyl 200.000 danskere får hjertemagnyl til forebyggelse og behandling af blodprop i hjertet. Hjertemagnyl hæmmer blodpladernes evne til at klumpe sammen, men forskning har vist, at der er stor forskel på de enkelte patienters effekt af behandlingen. En ny stor undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet viser, at den blodfortyndende effekt af hjertemagnyl er øget hos patienter, som bærer en nyligt opdaget genetisk variant. I undersøgelsen deltog 985 patienter med hjerte-kar-sygdom. Alle deltagere var i forvejen i blodfortyndende behandling med hjertemagnyl. Deltagerne fik taget blodprøver præcis en time efter indtagelse af hjertemagnyl. Blodprøverne blev brugt til at undersøge, hvor effektivt hjertemagnyl hæmmede blodpladerne i at klumpe sammen. Med såkaldt PCR-teknik fik deltagerne desuden bestemt deres genetiske sammensætning, idet 15 udvalgte områder i bestemte gener blev undersøgt hos hver deltager. ”Undersøgelsen viste, at blodpladerne klumpede væsentlig mindre sammen hos patienter, som bar en nyligt opdaget genetisk variant i det såkaldte PEAR1-gen. Derimod havde de øvrige 14 genetiske varianter ingen betydning for blodpladernes evne til at klumpe sammen,” siger læge Morten Würtz, som de seneste år har forsket i årsagerne til, at hjertemagnyl ikke virker efter hensigten hos alle patienter. Kilde: Aarhus Universitetshospital, www.auh.dk

Ung læge fra Gentofte Hospital får amerikansk forskerpris Den 30-årige læge Tor Biering-Sørensen får vist sin og Gentofte Hospitals forskning inden for hjertesygdomme grundigt frem for verdens førende hjertelæger.For andet år i træk modtog han i november en såkaldt Young Investigator Award, da hjertelæger fra hele verden var samlet til American Hearts Association’s kongres i Chicago. ”Det var en kæmpe ære at være finalist for andet år i træk, især fordi det har været inden for to forskellige forskningsråd, klinisk forskning og epidemiologi. Dermed er vores forskning på Gentofte Hospital blevet blåstemplet som noget af det bedste, præsteret af unge forskere inden for klinisk forskning og epidemiologi,” siger Tor Biering-Sørensen, der er i gang med et to-årigt post doc-ophold på Harvard Medical School. Tor Biering-Sørensen forklarer, at han på kongressen præsenterede en ny metode, som er udviklet på Gentofte Hospitals hjertemedicinske afdeling. Ved hjælp af avancerede ultralydsundersøgelser kan lægerne nu opmåle hjertets tidsintervaller præcist, og forskningen viser, at intervallerne kan være tidlige markører hos personer i normalbefolkningen, der udvikler hjertesygdom. ”Vi kan derfor bruge disse hjertemarkører som værktøj til at screene og dermed finde personer, som er i særlig høj risiko for at udvikle en fremtidig hjertesygdom. På den måde kan vi eventuelt forebygge fremtidig hjertesygdom, hvis personerne får en forebyggende behandling,” siger Tor Biering-Sørensen. Kilde: Gentofte Hospital, www.gentoftehospital.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Millionbevilling skal bane vejen for stamcellebehandling


1 million kroner til ny simulator gavner patientsikkerhed Videreuddannelsesregion Nord har netop bevilliget 1 million kroner til indkøb af en simulator til røntgenundersøgelse af pulsårer, såkaldt angiografi, så læger i Region Nord- og Midtjylland kan blive endnu bedre til at diagnosticere og behandle patienterne. Bevillingen til simulatoren er søgt på vegne af det kardiologiske speciale med fokus på at træne røntgenundersøgelse

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ny professor forfølger børnekræftbehandlingens bivirkninger Overlæge Henrik Schrøder, Børneafdelingen, styrker sin forskning i alvorlige bivirkninger ved behandling af kræft hos børn og unge. Det sker i et nyoprettet professorat på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. De næste fem år skal Henrik Schrøder forske i bivirkninger ved kræftbehandling til børn. Han er netop blevet ansat i et professorat på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Henrik Schrøder forsker blandt andet i infektioner i blodbanerne som bivirkning af kemoterapi. Blodforgiftning rammer især børn, der bliver behandlet med kemoterapi for leukæmi. I værste fald kan det koste børnene livet, da de som regel har svækket immunforsvar som følge af sygdom og behandling. Halvdelen af blodforgiftningerne udgår fra børnenes centrale venekateter. Brugen af centrale venekatetre er derfor også et naturligt fokus for Henrik Schrøders forskning. Professoratet finansieres af Børnecancerfonden og startede den første januar. Dermed falder det sammen med udrulningen af en landsdækkende database over centrale venekatetre og infektioner ved behandling af kræft blandt børn og unge – bygget på Henrik Schrøders egen database på afdelingen på Aarhus Universitetshospital. Det giver professoren et betydelig mere solidt grundlag for forskningen i de kommende år. Kilde: Aarhus Universitetshospital, www.auh.dk

af hjertets kranspulsårer for at afsløre forsnævringer eller aflukninger (KAG). Men den kan anvendes på mange forskellige specialer: ”Ud over kardiologi kan de radiologiske, karkirurgiske samt thoraxkirurgiske specialer se store perspektiver i at anvende simulatoren til bl.a. at øve ballonudvidelse og stentanlæggelse, trombektomi, coiling – dvs. aflukning af kar med små metalspiraler – samt udskiftning af hjerteklapper,” fortæller Karen Lindorff-Larsen, lægelig leder af NordSim, Center for færdighedstræning og simulation på Aalborg Universitetshospital. Karen Lindoff-Larsen er meget glad for bevillingen til simulatoren og ser den som endnu et redskab til at forbedre patientsikkerheden: ”Invasive indgreb er altid forbundet med en risiko og et vist ubehag for patienten. Derfor er kompetenceudvikling af operatører og kvalitetssikring af undersøgelserne essentiel; jo mere, man kan øve sig på simulatorer, inden man skal udføre indgrebene på patienten, jo bedre for patienten,” fortæller hun. Kilde: Aalborg Universitetshospital, www.aalborguh.rn.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo

Foto: Scandinavian Stock Photo

25

Millioner til nordsjællandsk forskning i bedøvelse Innovationsfonden har investeret syv millioner kroner i udviklingen af ny metode for smertelindring på Nordsjællands Hospital. Forskere fra Nordsjællands Hospital arbejder i samarbejde med firmaet Ferrosan Medical Devices på højtryk for at udvikle metoden, der bruger betydeligt mindre smertestillende og lokalbedøvende medicin end i dag, og som samtidig giver patienterne en markant bedre smertelindring efter en operation. Projektet er udviklet på baggrund af et allerede eksisterende samarbejde mellem Anæstesiologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital og Ferrosan Medical Devices. ”Med denne saltvandsindsprøjtning får vi mulighed for at ansætte tre Ph.d.-studerende og fastholde seniorforskere til det videre arbejde. Sammen med Ferrosan Medical Devices bliver vi et meget stærkt tværfagligt forskningsteam. Og om tre år skal denne forskning gerne resultere i et konkret produkt,” siger Kai Lange, forskningsansvarlig overlæge og dr.med. på Anæstesiologisk Afdeling. Den nye metode, der skal udvikles over de næste tre år, skal gøre det muligt at bruge langt mindre smertestillende medicin og samtidig opnå en bedre og tilpasset smertebehandling. Dette gælder både før, under og efter operationer. Kilde: Nordsjællands Hospital, www.nordsjaellandshospital.dk


26

Tudseforgiftning og medicin Skrubtudsen er en af tre tudsearter – de to andre er strandtudsen og den grønbrogede tudse – der findes næsten overalt i Danmark og er ikke gået så meget tilbage som andre padder, der i øvrigt alle er fredede. De fleste børn og voksne kender skrubtudsen, men kun et fåtal ved, at den er udstyret med kirtler, der producerer en kraftig gift, ligesom i øvrigt så godt som alle padder, herunder haletudser, frøer og salamandere. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

M

ange mennesker synes ikke om skrubtudsens kortlemmede udseende med vortet hud og nogle finder den ligefrem frastødende. Andre synes det er et interessant dyr, og når der er tale om små individer, finder de dem også ganske søde. Der er dog så vidt vides ingen mennesker, der som prinsessen i eventyret har kysset så meget på en skrubtudse, at de har fået tudsens gift i munden. Det er der imidlertid andre arter, der har prøvet, typisk unge hunde, som mange af os lever tæt sammen med, i modsætning til ræve og andre vilde dyr, der også kender til resultatet af nærkontakt med en skrubtudse.

Skrubtudsens gift beskytter den mod fjender Alt hvad der bevæger sig i haven er rigtigt spændende for en hvalp eller en unghund, således også en skrubtudse, der i aftenmørket kommer frem fra sit skjul for at finde føde. Som regel når hunden ikke at skade byttedyret, før skrubtudsen forsvarer sig med sin kraftige hudgift, der er skrubtudsens suverænt effektive forsvar. Giften består især af nervegifte, men indeholder også hjertekredsløbsgifte, muskelgifte og hallucinogener. De dannes i de mange kirtler, der har udgangskanaler i hudens vorter, men langt overvejende i de to meget store parotoidkirtler i nakkepartiet. Der foregår derudover en begrænset men permanent udskillelse af giftsekret, der beskytter huden mod angreb af mikroorganismer. Giftudskillelsen øges imidlertid voldsomt ved angreb fra fjender. Grævlingen undgår hudgiften ved at sprætte maven op på skrubtudsen og æde indvoldene. Kragefugle, musvåger, glenter og fiskehejrer benytter samme teknik og hakker hul på bugen.

Undtagelsen fra reglen om, at giftige frøer er farvest rålende er den rødøjede grønne løvfrø, som er en slank frø med lange lemmer og store hæfteskiver på tæer og fingre. Skiverne benytter frøen, når den skal sidde fast i træernes bevoksning. Frøen tilbringer næsten hele livet i træerne, og selv når den skal lægge æg, kommer den ikke ned på jorden. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Snogen er derimod immun over for skrubtudsers gift og sluger dem gerne. Til gengæld sker der en voldsom reaktion, når fx hunde bider i en tudse. De vil typisk opleve en allergisk reaktion som kraftig savlen, skumdannelse i munden, lammelser i kæbemuskulaturen, og hvis de er hårdt ramt også opkastning, ukontrolleret urinafgang, krampeanfald og slingerhed. Man kan ikke gøre så meget, bortset fra at tørre savl op og vente, men hvis hunden kan lide at lege med vand, fx at ’bide’ vandstrålen over fra haveslangen, så hjælper det på denne måde at få skyllet munden med vand. Dyrlægen kan også give hunden en indsprøjtning, der standser spytproduktionen, indtil giften er ude af kroppen. Bufagenin og bufotoxin er kraftige giftstoffer Alle frøer, tudser og halepadder er giftige, også de danske arter. Nogle af de danske arter danner så meget gift, at man skal huske

Kinesisk medicin Traditionel kinesisk medicin indbefatter også Chan Su, som er tørret tudsegift. Chan Su bliver bl.a. anvendt som bedøvende middel og som afrodisiaka. Ved højere doser giver Chan Su hjerteforstyrrelser, åndenød, krampeanfald og bevidstløshed. Der er også rapporteret om alvorlig forgiftning og utilsigtede dødsfald som følge af anvendelsen. Chan Su har i øvrigt gennem en årrække været i forskernes søgelys for sin effekt på kræftceller, bl.a. blærekræft, men er endnu ikke taget i anvendelse i vestlig medicinsk sammenhæng. Kilder: www.ajcp.ascpjournals.org/content/114/174.full.pdf og www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16012733


27

af tudseskind I langt størstedelen af sæsonen er skrubtudser landlevende, hvor de lever på jordbunden. Det er meget forskelligt, hvor langt de vandrer væk fra ynglevandhullet, men typisk mellem en og to kilometer. Skrubtudsen er overvejende nat- og skumringsaktiv, men på skyggefulde steder og i overskyet vejr ses den også fremme i dagtimerne. Foto: Charlotte Søllner Hernø

kaldes på engelsk enten Colorado River Toad eller Sonoran Desert Toad. Som andre tudser kan også denne tudse udskille en gift, som et forsvar mod rovdyr og som er stærk nok til at slå fx en hund ihjel. Den indeholder to stoffer; 5-MeO-DMT og bufotenin, som primært udskilles fra de to store kirtler på tudsens nakke. Begge stoffer hører til gruppen af tryptaminer, der er hallucinerende, hvorfor giften har en vis appel til nogle. Det er uvist, hvem der først fik ideen til at udnytte tudsens gift som rusmiddel, men det er næppe nogen særlig gammel praksis. Bufo alvarius blev første gang videnskabeligt klassificeret i 1859 og der er ikke noget der tyder på, at tudse-hallucinationer har været en praksis blandt den oprindelige befolkning i Californien og Arizona, hvor den findes. Sandsynligvis er ideen opstået engang i 1960’erne. Giften udvindes ved at gnide tudsen på hagen, hvilket får den til at udskille sit sekret, som så opsamles og tørres, hvorefter det kan ryges.

at vaske hænder, hvis man har rørt dem, ellers kan det let komme til at svie, hvis man gnider sig i øjnene. Det gælder fx løvfrø, grøn frø og stor vandsalamander. Giften fra en skrubtudse er så stærk, at det kan give udslæt, og i bogen Nordens padder og krybdyr, kan man også læse, at løgfrø og klokkefrø kan slå andre frøer i samme beholder ihjel med deres gift. Også skrubtudser i resten af verden producerer gift, men styrken af giften afhænger af arten og også af, hvor den enkelte art befinder sig samt af hvad den spiser. Overordnet set er giften en klar til hvidlig substans, der lynhurtigt kan frigives ved sammentrækning af hudmusklerne hos skrubtudsen. Giftens mange komponenter inkluderer fx bufagenin, som har en digitalis-lignende effekt, og bufotoxin, som er en nervegift. Hos arter af skrubtudsen i andre lande, som fx aga-tudsen, der lever i Sydamerika og er importeret til Australien, er giften kraftig nok til at lamme og endda forårsage døden for mellemstore pattedyr som hunde og katte. Der findes også tilfælde, hvor mennesker er døde af at spise aga-tudser, men det hører til sjældenhederne. Derudover er bufotoxin i visse lande, som fx Australien, listet som et narkotikum på højde med heroin og cannabis. Bispebjerg Hospital huser landets giftlinje, hvortil man kan ringe døgnet rundt, hvis man har mistanke om forgiftning, dvs. man kan få akut hjælp, uanset hvor i landet man ringer fra. På spørgsmålet om man oplever opringning fra mennesker, der har været i for tæt kontakt med skrubtudsens gift, måtte man melde hus forbi og henvise til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Her blev overlæge Jens Peter Bonde forelagt problematikken. Hans svar var ganske kort: ”Jeg har ikke nogen erindring om forgiftning med tudsegift.” Skrubtudsers gift udnyttes til at ryge sig skæv Bufo alvarius er Nordamerikas største tudse, som bliver mellem 10 og 20 centimeter lang. Den har ikke noget dansk navn, men

Australske børn ryger giften og hunde slikker den i sig Ifølge australske nyhedsmedier blev det for nogle år siden en ny dille for børn i Northern Territory at slikke på aga-tudser for at blive påvirkede af den bufo-toksin, som tudsen udskiller fra sine giftkirtler, når den er truet. Og større børn fandt ud af at rulle tørrede tudsehuder sammen og ryge dem som joints, rapporterede politiet i Darwin til Northern Territory News. Der blev dog advaret mod den nye dille, da den billige rus kan være fatal. Toksinen har nemlig ikke kun hallucinogen effekt, men er som nævnt en stærk nervegift, som kan medføre kramper, bevidsthedstab, hjertesvigt og død. Australske The Courrier Mail har imidlertid også rapporteret om hunde i Queensland, der nærmest bliver afhængige af at slikke på ryggen af de store tudser. Jonathon Cochrane fra University of Queensland’s School of Veterinary Science udtaler til avisen, at han et par gange om året oplever hunde, som han kalder ‘serial lickers’ eller gift-afhængige, og som skal behandles. Nogle hunde, som har indtaget giften fra tudser, sidder bare og stirrer op i luften, mens andre hunde følger noget med øjnene, selv om der ikke er noget at se. Dyrlæge Dallas McMillan advarer ligefrem mod risikoen for afhængighed af tudsens gift blandt hunde, hvilket ses, når en hund gentagne gange opsøger tudser for at slikke giften i sig. Selv om det umiddelbart lyder harmløst, at nogle hunde tilsyneladende kan få et kick ud af tudsegiften, så er der dog alt for mange hunde, som dør af giften.

Giftlinjen – ring døgnet rundt Giftlinjen er en landsækkende telefonrådgivning, som dækker hele Danmark, Færøerne, Grønland og danske skibe og hvor alle kan få direkte råd og hjælp i tilfælde af forgiftning. Sygeplejersker og læger, der er særligt uddannede inden for forgiftning, sidder klar ved telefonerne døgnet rundt. Læs evt. mere på www.bisbebjerghospital.dk/giftlinjen eller ring på den døgnbemandede telefon 8212 1212.


28

Grønbroget tudse er 6-9 cm lang og ligner en skrubtudse, men den har flottere farver. Den bliver også kaldt fløjtetudse, fordi dens kvækken lyder som fløjtetriller. Grønbroget tudse findes på flere både større og mindre danske øer, men mangler helt i Jylland. Den er gået meget stærkt tilbage, og flere steder er den helt forsvundet. Man skønner den samlede danske bestand til ca. 20.000 dyr. Heraf findes halvdelen et enkelt sted på Møn. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Alle omkring 280 arter af giftfrøer har meget stærke farver og altid prikker eller striber, som denne blå Poison Dart frø. Rovdyr undgår dem, så mennesker er giftfrøens eneste fjende. Stammefolk indfanger dem og dypper pilespidsen i giften til jagtbrug. Den giftigste af alle giftfrøer er den gule giftfrø (Phyllobates terribilis). Et enkelt individ fra den gule giftfrø kan slå 10 mennesker ihjel. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Medicinske muligheder i tudsegift Naturens giftstoffer hvad enten de hidrører fra planter eller dyr er et specielt forskningsområde, der under et kaldes økologisk kemi, og som handler om en viden, der kan udnyttes, fx til at finde bekæmpelsesmidler til landbrug og gartneri eller til at finde ny medicin. Et af de kendteste eksempler er penicillin. Det udskilles af skimmelsvampen Penicillium og hæmmer bakterievækst. Også tudsens gift nyder stor opmærksomhed blandt nogle forskere rundt omkring i verden. En medicinstuderende, Stuart

Sharry, ved det anerkendte universitet Griffith i Queensland i Australien fik således for et par år siden forskningsmidler med henblik på at analysere aga-tudsens gift på molekylært niveau, idet han håbede at kunne finde antibiotika-lignende og kræft- eller smertestillende stoffer i giften. Udgangspunktet var, at tudsens hud og gift er mikrobe- og bakteriedræbende. Stuart Sharrys forhåbning var, at han dermed kunne være med til at bekæmpe resistente bakterier. Der er imidlertid endnu ikke kommet et resultat ud af hans anstrengelser. Men at udnytte tudsers hud og gift er langt fra noget nyt. Kinesisk medicin har i umindelige tider inddraget tudseskind og -gift, som under et kaldes huachansu eller Chan Su, og som er meget almindeligt anvendt, ligesom det er godkendt af de kinesiske myndigheder. I Kina bliver Chan Su bl.a. anvendt til at behandle patienter med lever-, lunge-, tyktarms- og bugspytkirtelkræft. Kinesiske kliniske forsøg har siden 70’erne dokumenteret effekt af tudsemedicinen, men er først de senere år blevet et forskningsområde i den vestlige del af verden. Det store gennembrud synes dog at lade vente på sig.

HØJSKOLE FOR MODNE VOKSNE

- indblik, udsyn og samvær!

Kilder: Statens Naturhistoriske Museum, www.ungrus.dk, www. fugleognatur.dk, www.news.com.au, www.couriermail.com.au, www.mdanderson.org, www.merckmanuals.com, www.bispebjerghospital.dk/giftlinjen, www.froegruppen.dk, www.denstoredanske.dk, www.erowid.org/chemicals/bufotenin/ m.fl.

Syng dig sund

– på højskole!

• Korte kurser - 1 eller 2 uger. • Faglig forkælelse og oplevelse på Danmarks smukkest beliggende højskole med direkte adgang til strand. • Temakurser/sang/bevægelse/udflugter/debat/vandring /rejser og m. m. Se mere på rudestrand.dk eller mød os på

Facebook

Få brochure tilsendt - ring tlf. 8655 8944 eller mail: mail@rudestrand.dk

Kystvejen 114 • 8300 Odder

Tudsegift Bufotenin er en tryptamin relateret til neurotransmitteren serotonin. Det er en alkaloid fundet i huden på nogle typer af tudser, men også i svampe, plantearter og pattedyr. Påvirkning af bufotenin ligner den effekt, som planten digitalis giver. Bufotenin kan blokere signalsubstansen serotonin, give uregelmæssig puls og giften virker kraftigt karsammentrækkende, hvilket giver forhøjet blodtryk. Bufo Alvarius’ gift indeholder DMT og 5-MeO-DMT i så høj koncentration, at det kan ryges direkte og give effekt. Bufotenin har endnu ingen anvendelse inden for moderne medicin, bortset fra at det er blevet anvendt eksperimentelt for at fremkalde psykoser i forskningssammenhænge.


ADVERTORIAL

Førende inden for åreknuder Åreknudeklinikkerne er Danmarks største behandler af åreknuder. På seks centre rundt om i Danmark foretager klinikkernes kirurger sammen med deres specialuddannede sygeplejersker årligt ca. 3.000 operationer. Klinikkerne har specialiseret sig i moderne metoder til behandling af åreknuder, hvor der lægges vægt på en skånsom og holdbar behandling, der ikke efterlader synlige ar.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Åreknuder rammer 20-30 procent af den voksne befolkning – lidt hyppigere kvinder – og forværres tilmed under graviditet. Sygdommen viser sig ikke sjældent allerede inden man er 30 år. Nogle gange debuterer sygdommen under graviditeten, men åreknuderne ville være kommet på et senere tidspunkt alligevel. Sygdommen, der hovedsageligt medfører kosmetiske gener, optræder hyppigere, jo ældre man bliver. Åreknuder er sjældent farlige, og de anses derfor af mange læger for en banal lidelse. Har man imidlertid symptomer, der ikke kan afhjælpes af kompressionsstrømper, kan en operation eller anvendelse af en de nye metoder være en god idé. Det skyldes, at generne formentlig vil vare ved, medmindre man kan ændre på sin hverdag herunder arbejdsstilling. Har man åreknuder og begyndende hudforandringer omkring anklerne eller ligefrem skinnebenssår, kan det udvikle sig til en kronisk tilstand. I de tilfælde er det bedst at blive undersøgt hos en speciallæge. Behandling med minimalt invasive teknikker Det sker for en stor dels vedkommende på Åreknudeklinikkerne, der er Danmarks største behandler af lidelsen. Klinikkæden har specialiseret sig i moderne metoder til behandling af åreknuder, hvor der lægges vægt på en skånsom og holdbar behandling, der ikke efterlader synlige ar. ”Omkring 3.000 operationer årligt giver stor erfaring, og det er vigtigt, hvis man skal kunne behandle alle former for åreknuder,” siger ejer og chefkirurg, dr. med. Lars Rasmussen og tilføjer: ”Behandlingen af åreknuder har i løbet af de seneste ti år undergået intet mindre end en revolution. Behandlingerne kan nu foretages med minimalt invasive teknikker i ultralydsvejledt lokalbedøvelse. En traditionel operation i fuld narkose er derfor ikke længere nødvendig og foretages ikke i Åreknudeklinikkerne – eller fx i et land som USA.” Åreknudeklinikkerne har med sin forskning, som er offentliggjort i førende internationale tidsskrifter, stået i spidsen for udviklingen af de moderne metoder. Mange sparede sygedage Åreknudeklinikkernes direktør Thomas Lawaetz siger: ”Den traditionelle operation med stripping i fuld narkose, hvor

den store blodåre trækkes ud via lysken, kræver i gennemsnit 14 dages sygemelding på grund af smerter og ømhed som følge af blodansamlinger. Med de nye metoder er der som regel ikke brug for sygemelding. Det er en helt fantastisk gevinst – især for patienten, men også samfundet, fordi det sparer mange sygedage.” Lars Rasmussen siger: ”Behandlingen varer under én time, og sygemelding er altså ikke længere nødvendig. En vigtig fordel ved de nye teknikker er desuden muligheden for at kombinere dem i den samme behandling. Herved kan man nu meget skånsomt fjerne åreknuder, som ellers ikke er tilgængelige for almindelig operation, uden øget risiko for komplikationer.” Under vejledning af ultralyd kan man placere et tyndt radiofrekvenskateter i den syge blodåre og brænde den i løbet af få minutter, hvorefter kroppen selv fjerner den. Det er således kun den syge blodåre, som fjernes. I nogle tilfælde er det en fordel at bruge skum på tilsvarende måde. Åreknudeklinikkerne foretager som nævnt også stripping operationer, men i ultralydsvejledt lokalbedøvelse. Det mindsker blødning og blodansamlinger og reducerer sygemeldingen til ganske få dage, fortæller Lars Rasmussen. Den nyeste behandling, som Åreknudeklinikkerne har taget i anvendelse, er Venaseal®. Her lukkes den syge blodåre med en biologisk lim. Behandlingen er særdeles effektiv, og bedøvelse er ikke nødvendig.

Hvad er åreknuder? Åreknuder er synlige, snoede og udvidede vener på benene lige under huden på ca. 3-4 mm i diameter. Forandringerne kan være en sygdom i sig selv og benævnes da som primær åreknudesygdom. Sekundære åreknuder er imidlertid et symptom efter en blodprop i det dybe venesystem (dyb venetrombose) eller efter sjældne medfødte venesygdomme enten pga. manglende udvikling af klapper eller manglende dybe vener. Primære åreknuder er mindst 50 gange hyppigere end sekundære åreknuder. Det er vigtigt at kende forskel på de to lidelser, idet sekundære åreknuder ikke skal/må fjernes. Kilde: Netdoktor.dk


30

Nyt fra forskningens verden

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo

Selenstoffer styrker immunforsvarets kamp mod kræft Immunforsvaret sørger normalt for, at celler, der ændrer sig – fx forstadier til kræft – bliver genkendt og fjernet. Men forskellige kræftceller indeholder mekanismer, der blokerer for immunforsvarets genkendelse, så de uhindret kan fortsætte udviklingen af kræft. ”Man kan sige, at de stimulerende molekyler overaktiverer immunsystemet til sammenbrud, og den mekanisme er vi naturligvis interesserede i at blokere. Vi har nu vist, at visse selenstoffer – som findes naturligt i fx hvidløg og broccoli – effektivt blokerer det særlige immunstimulerende molekyle, der spiller en alvorlig rolle for aggressive kræftformer som modermærkekræft, prostatakræft og visse typer leukæmi,” siger professor Søren Skov, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Københavns Universitet.Det er de såkaldte NKG2D-ligander, der er under lup. Der findes otte varianter, og det er i særlig grad ét molekyle, der er i fokus, fordi det antager flydende form. Hele blodbanen inficeres så at sige, og molekylet bruges derfor som markør for alvorlig sygdom: ”Molekylerne findes både på overfladen af de syge kræftceller og opløst i blodet på den sygdomsramte. Vi kan nu vise, at selenstoffer tilsyneladende har en rigtig gunstig virkning, når det handler om at uskadeliggøre den særlige variant af NKG2D-liganden. Både i opløselig form og når molekylet sidder på cellens overflade,” siger professor Søren Skov. Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk Gener viser vej til bedre behandling af smitsom leverbetændelse Hepatitis C virus (HCV) kan forårsage en kronisk betændelsestilstand i leveren, som langsomt nedbrydes og i nogle tilfælde opstår der leverkræft. HCV kan behandles med antiviral medicin, men ikke alle bliver raske. Nu har en international forskergruppe ledet fra Aarhus Universitet fundet ud af hvorfor. Resultatet af behandlingen afgøres i meget høj grad af den enkelte patients genetiske arv og det har vist sig, at det er variationer i vores gener for proteinet Interferon Lambda 4, der afgør, om vi responderer godt eller dårligt på behandlingen. ”Vores forskning har vist, at genetiske mutationer, der mindsker aktiviteten af Interferon Lambda 4 proteinet, giver patienterne en væsentlig bedre chance for at klare infektionen. Eller sagt på en anden måde, så er et funktionelt Interferon Lambda 4 protein skadeligt under en infektion med HCV. Det er paradoksalt, fordi Interferon Lambda 4 er en essentiel del af vores immunforsvar mod virusinfektioner, og altså derfor burde have en positiv effekt”, siger Rune Hartmann, lektor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet. Forskerne vil nu arbejde videre på at forstå de grundlæggende mekanismer, der gør, at Interferon Lambda-generne er så vigtige for vores evne til at bekæmpe leverbetændelse som skyldes HCV-virus. Resultaterne er publiceret i tidskriftet Nature Communications. Kilde: Aarhus Universitet, www. scitech.au.dk

Ny indsigt i gluten-intolerance Cøliaki gør mennesker overfølsomme over for gluten i kornprodukter. Der findes ingen behandling og derfor er den syge nødt til helt at holde sig fra glutenholdige fødevarer. Nu er det lykkedes et dansk/norsk forskerhold fra Syddansk Universitet og Universitetet i Oslo/Oslo Universitetssykehus at få det hidtil mest detaljerede indblik i, hvad der sker i kroppen på en cøliakipatient, som spiser gluten. ”Vi har fået en ny fundamental forståelse af den patologiske virkningsmekanisme i cøliaki, og den åbner mulighed for at udvikle nye lægemidler mod denne sygdom,” siger forskningsleder Thomas J. D. Jørgensen fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Cøliaki er en såkaldt autoimmun sygdom, hvor gluten bevirker at tyndtarmens slimhinde angribes, så den svækkes, fungerer dårligere og ikke længere kan optage næringsstoffer optimalt. En del af immunforsvarets respons går ud på at danne antistoffer, som bl.a. angriber et bestemt enzym i kroppen. Præcist hvordan interaktionen mellem antistof og enzym forløber har indtil nu været uklart, men nu fremlægger forskerholdet nye detaljer om, hvordan antistofferne dannes og opfører sig, samt hvordan enzymet reagerer på forskellige påvirkninger. ”Vi har nu en indsigt i, hvad antistofferne reagerer på, når de møder enzymet. Vi ved også, hvordan enzymet ændrer form, når det udsættes for forskellige miljøpåvirkninger, uddyber Thomas J. D. Jørgensen. Kilde: Syddansk Universitet, www.sdu.dk

Ny forskning i slidgigt kan udsætte operation Slidgigt i knæene rammer mange aktive, midaldrende personer og sætter en stopper for fysisk aktivitet. Sygdommen kan ikke helbredes, men ved at kombinere forskning i smerte og biomekanik med erhvervskompetencer inden for computersimulering af kroppen og klinisk test på patienter håber gruppen bag projektet på at kunne frembringe nye behandlingsmetoder, som identificerer og behandler smertekilderne og aflaster de ømme knæ. Hvis missionen lykkes, vil mange flere med begyndende slidgigt kunne fortsætte med at dyrke sport og gå lange ture til gavn for dem selv og samfundsøkonomien. ”Vi har gjort store fremskridt de seneste år både med den fundamentale forståelse for smertemekanismerne i slidgigt samt med computermodeller af kræfterne i knæet. Det nye er, at vi med computermodeller kan simulere, hvordan forskellige tiltag påvirker kræfter og slid i knæet, og det giver mulighed for at skabe nye og optimale metoder til at bære de belastninger, der giver slid og smerte,” forklarer professor John Rasmussen fra Institut for Mekanik og Produktion på Aalborg Universitet, som skal lede projektet. ”Den nyeste forskning på smerteområdet har givet en meget bedre forståelse af den smertemæssige alarmtilstand, som slidgigten kan skabe i knæet. Hvis vi kan få styr på den enkelte patients smertereaktion, vil det give helt nye behandlingsmæssige muligheder,” vurderer professor Lars Arendt-Nielsen fra AAU’s Center for Sanse-Motorisk Interaktion. Kilde: Aalborg Universitet, www.aau.dk Foto: Scandinavian Stock Photo

Foto: Scandinavian Stock Photo

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk


Nye antistoffer til kræftbehandling Et forskerhold fra Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet har udviklet 10 nye antistoffer, der muligvis kan anvendes i kampen mod kræft. De virker ved at hæmme kroppens blodkardannelse ind imod kræftknuden. En kræfttumor, der ikke får ilt og næring, går i dvale og bliver ufarlig. Får den derimod tilført forsyninger fra blodba-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ny kræftdiagnostik opnår patentbeskyttelse i USA Aarhus Universitet har for nylig opnået patent i USA på en ny diagnostisk teknologi, som gør det muligt at opdage kræft og andre sygdomme tidligt ved hjælp af en blodprøve. ”Metoden anvendes til at opdage særlige forandringer, som påvirker mønstret hos gener, der enten er aktive eller inaktive i en bestemt celle. Metoden er meget følsom og kan opdage disse forandringer i et begrænset antal celler, hvilket er helt afgørende for eksempelvis tidlig diagnosticering af kræft. Det er velkendt, at miljømæssige faktorer spiller en rolle i forhold til forandringer i dette mønster af aktive og inaktive gener. Disse forandringer kan have indflydelse på, hvornår ikke blot kræft, men også en lang række andre sygdomme opstår, såsom diabetes, hjerte-kar-sygdomme og psykiatriske lidelser. Vi ser derfor et kæmpe potentiale for den metode, vi har udviklet,” forklarer lektor Lise Lotte Hansen, som i samarbejde med Tomasz K. Wojdacz, adjungeret lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet forsker i epigenetik med fokus på dna-methylering. Forskerne fokuserer lige nu på at anvende metoden til screening af risikoen for og behandling af brystkræft, men håber, at de snart kan gå i gang med klinisk forskning, som er målrettet andre kræfttyper og sygdomme. Danmark er det land i verden, som har den højeste forekomst af brystkræft. Ifølge foreløbige resultater vil en ny test baseret på denne nye teknologi gøre det muligt at opdage ca. 15 procent af de kvinder, som har risiko for at udvikle brystkræft. Kilde: Aarhus Universitet, www.au.dk

nen, vil den vokse og sprede sig, og det er denne livsfarlige proces, forskerne nu ser ud til at kunne forhindre. Der findes i forvejen et lille antal terapeutiske antistoffer, hvoraf nogle har samme effekt som de antistoffer, forskerne fra Aarhus Universitet har udviklet. De eksisterende antistoffer er dog ekstremt kostbare at producere, siger Peter Kristensen, der er lektor på Institut for Ingeniørvidenskab og hovedarkitekten bag de nye antistoffer. ”Vi kan se, at de antistoffer, vi har udpeget, ser ud til at virke bedre, fordi de rammer nogle andre og måske kraftigere signalmolekyler fra kræftcellerne.” Efterspørgslen på terapeutiske antistoffer til kræft er støt stigende. Alene i 2013 blev der på verdensplan solgt for mere end 340 milliarder kroner. ”De antistoffer, vi har fundet, forhindrer en kræftsvulst i at vokse. Det ser ud til at virke perfekt i laboratoriet, og derfor har det selvfølgelig et uhyre interessant terapeutisk potentiale, som vi vil udforske nærmere. Vi er dog endnu ret tidligt i forsøgsstadiet,” siger Peter Kristensen og understreger, at resultaterne er foreløbige. Kilde: Aarhus Universitet, www.au.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo

Foto: Scandinavian Stock Photo

31

Omprogrammerede fedtceller kan øge forbrændingen Hvidt fedtvæv lagrer overskydende energi, mens brunt fedtvæv er i stand til at forbrænde energi og omsætte den til varme. Forskere har i mange år forsøgt at afklare, hvordan man kan omdanne det hvide fedtvæv til brunt fedtvæv, så kroppens forbrænding øges. En forskergruppe fra Syddansk Universitet har netop afdækket processen. Forskerne fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi med professor Susanne Mandrup i spidsen har i en forskningsartikel i januar-udgaven af det videnskabelige tidskrift ”Genes & Development” beskrevet deres arbejde med de såkaldte ”brite” (brown-in-white) fedtceller, der er omprogrammerede hvide fedtceller, der har fået nogle af de brune fedtcellers egenskaber, så de i stedet for at lagre overskydende energi forbrænder den. Forskergruppen har derudover identificeret et særligt protein i fedtcellerne, nemlig det gen-regulerende protein KLF11, som har vist sig at være nødvendig for at omprogrammeringen kan finde sted. En af de absolutte hovedkræfter bag projektet og førsteforfatter til forskningsartiklen er ph.d.-studerende Anne Loft, der ser stort potentiale i ”brite” fedtceller og KLF11. ”Det har været en lang proces og har taget fire år at nå hertil, så det er selvfølgelig meget tilfredsstillende, når resultaterne er så brugbare, som det er tilfældet her. Forskningen betyder potentielt, at vi i fremtiden kan målrette medicin til at aktivere de genomiske områder og bruningsfaktorer som KLF11 i behandlingen af fedme,” siger Anne Loft. Kilde: Syddansk Universitet, www.sdu.dk


32

TEMA

Hjertet på værksted For godt 60 år siden hørte hjertekirurgi ikke til dagens orden, men indførelsen af hjerte-lunge-maskinen i 1953, stedse ny forskning og stadigt mere forfinede teknikker samt dygtige hjertelæger har medført, at mange sygdomme i hjertet kan operereres – nogle også uden hjerte-lunge-maskine – som fx hjerteklapsygdom, forkalkede kranspulsårer eller problemer med sinusknuden, som normalt styrer hjerterytmen, ved indsættelse af en pacemaker.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

H

jertet har brug for ilt, ligesom alle andre muskler i kroppen, men det kan ikke optage ilt fra det blod, der løber ind og ud af hjertekamrene, da kamrenes vægge er dækket af bindevæv, hvorfor hjertet bliver forsynet med ilt via koronar-arterierne, som også kaldes kranspulsårerne. Koronar-arterierne udløber fra hovedpulsåren aorta, som fører blodet fra hjertet ud i kroppen og som ved sit udspring har to mindre forgreninger, en højre og en venstre kranspulsåre. Den venstre forgrening deler sig hurtigt i to lidt mindre blodårer, så der er i alt tre hovedgrene. Disse blodårer sidder fast på hjertets overflade og forgrener sig yderligere i minder årer. Forkalkning er den hyppigste årsag til iskæmisk hjertesygdom Aflejring af fedt i blodårerne fører til, at blodårerne bliver mere og mere forsnævrede, herunder også de årer, der fører iltet blod til hjertemuskulaturen. Årsagerne til udvikling af forsnævringer i kranspulsårerne kan være flere, men de hyppigste er arvelige forhold, forhøjet kolesteroltal, forhøjet blodtryk, overvægt og cigaretrygning. Efter 20-30 år bliver det aflejrede fedt til kalk og årerne bliver stive og sprøde: De er blevet forkalkede. Og forkalkning af blodårerne er den hyppigste årsag til sygdomme i hjerte og blodkar, det som under et kaldes iskæmisk hjertesygdom. Forsnævringer kan blandt andet føre til hjertekrampe, som også kaldes angina pectoris, smerter i hjertet, blodprop i hjertet og pludselig død. Behandlingen af forsnævring i kranspulsårerne kan være enten medicinsk eller i form af såkaldt ballonudvidelse eller operation. Når hjertemedicineren og hjertekirurgen har gennemgået røntgenundersøgelse af kranspulsårerne, vurderes det, hvilken behandlingsmulighed, der er den bedste i det enkelte tilfælde, men medicinsk behandling tilbydes generelt patienter med let grad af smerter i hjertet og ballonudvidelse tilbydes typisk patienter med en enkelt forsnævring på kranspulsåren. 70 % af patienterne, der har erhvervet hjertesygdom, som behandles kirurgisk ved operation, lider af forsnævringer af hjertet kranspulsårer. Ballonudvidelse eller indsættelse af stent På fagsprog kaldes en ballonudvidelse for PCI, der er en forkortelse for Perkutan Coronar Intervention. Ordene betyder, at lægen behandler, dvs. Ballonudvidelsen vil i de fleste tilfælde blive suppleret med indsættelse af en stent, som er et lille metalnet, der placeres inde i forsnævringen i blodåren og understøtter den forkalkede kranspulsåre, så den holdes åben. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Mange sygdomme i hjertet kan opereres – nogle også uden hjerte-lungemaskine – som fx hjerteklapsygdom, indsættelse af stent og udskiftning af kranspulsårer ved en såkaldt bypass-operation. Foto: Scandinavian Stock Photo. intervenerer i kranspulsårerne, som også kaldes koronarkarrene, gennem et indstik i huden, perkutan. Behandlingen sker ved, at et kort tyndt plastikrær føres ind i en pulsåre i håndleddet eller lysken, mens man er i lokalbedøvelse. Herigennem føres et tyndt kateter op til hjertet og ind i den forsnævrede kranspulsåre. En lille ballon for enden af kateteret fyldes med væske ved højt tryk og presser forsnævringen eller

Ablation for hjerterytmeforstyrrelser Ablation for hjerterytmeforstyrrelser kaldes også RFA og radiofrekvensablation. RFA er en effektiv behandling af hjerterytmeforstyrrelser. Behandlingen foregår i lokalbedøvelse og skræddersys den specifikke type rytmeforstyrrelse. Ved at sende radiobølger, en slags mikrobølger, ned i hjertemuskelvævet kan lægen give en helt lokaliseret varmebehandling på den del af hjertemuskelcellerne, der giver hjerterytmeforstyrrelsen. Langt de fleste er herefter helbredt for tendensen til anfald af hurtig hjerterytme. Nogle ganske få procent får tilbagefald og kan så tilbydes endnu en behandling. Kilde: HjerteCenter Varde.


blodproppen til side, så blodet igen kan passere uhindret gennem blodåren. Ballonudvidelsen vil i de fleste tilfælde blive suppleret med indsættelse af en stent. En stent er et lille metalnet, der placeres inde i forsnævringen i blodåren for at holde den åben. Når stenten skal sættes ind i en blodåre, trykkes stenten sammen hen over ballonkateteret og føre sind i det forsnævrede område. I takt med at ballonen pustes op, udvider stenten sig, låses fast i position og understøtter kranspulsåren, så den holdes åben. Kranspulsårens størrelse og forsnævringens placering er nogle af de faktorer, der afgør, om man skal bruge stent. Stenten bliver siddende efter indgrebet. Bypass-operation med indsættelse af årer fra ben eller arm Ved kirurgisk behandling i form af en bypass-operation, som er en af de hyppigst udførte hjerteoperationer i den vestlige verden, ledes blodet uden om forsnævringen. En bypass-operation har til formål at lave en omkørsel af blodet uden om det forsnævrede sted på kranspulsåren. En bypass kan udføres ved anvendelse af et stykke vene fra benet. En anden mulighed er at anvende en eller begge arterier, der sidder på indersiden af brystbenet til højre og til venstre for den åbning, der laves i brystbenet. Derudover er man i de seneste år begyndt at anvende arterier udtaget fra underarmen. Ved operationen åbnes brystkassen igennem et længdesnit i brystbenet. Herved åbnes ind til hjertet, så kirurgen kan se hjertet og hovedpulsåren. Herefter tilkobles en hjerte-lungemaskine, som ilter og pumper blod rundt i kroppen under indgrebet. For at kirurgen kan udføre operationen på hjertet, standses dette under operationen. Efter at de enkelte bypass er udført på hjertet, sættes det i gang igen, og hjerte-lungemaskinen kan kobles fra. Hos 10-15 % af patienterne er forsnævringerne i kranspulsåren eller -årerne lokaliseret sådan, at operationen kan udføres uden anvendelse af hjerte-lungemaskine. En bypas-operation, hvor brystkassen åbnes, er en stor operation, men langtidsresultaterne efter en bypass-operation er meget gode. Hjerteklapper kan udskiftes med syntetiske eller biologiske klapper En hjerteklap-operation er en kirurgisk udskiftning eller reparation af en eller flere af hjertets klapper, som der er i alt fire af. Hjertet er opbygget med to forkamre og to hjertekamre. Mellem hvert forkammer og hjertekammer sidder der en hjerteklap, hvis funktion det er at ensrette blodets retning i hjertet, således at blodet strømmer fra forkammer til hjertekammer og derfra videre til lunger og krop. Aorta-klappen er placeret mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren aorta, mistralklappen findes mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer, tricuspidalklappen findes mellem højre forkammer og højre hjertekammer og pulmonalklappen er klappen mellem højre hjertekammer og lungepulsåren. Hjerteklapfejl kan have forskellige årsager, fx kan det være medfødt. Men sygdommen kan også skyldes forkalkning, skade som følge af gigtfeber eller svækkelse pga. bakterieangreb. I mange tilfælde er årsagen dog ukendt. Ved hjerteklapoperationer kan der i visse tilfælde ske en reparation af den syge, utætte eller forsnævrede klap, men oftest udskiftes klappen med en klapprotese. En defekt klap kan udskiftes med en biologisk klap tildannet af hjertehinde fra en okse indesluttet i en metalstøtteramme, der sys ind på den fjernede klaps plads, en klap lavet af grisevæv eller klapprotesen kan være en mekanisk, syntetisk klap fremstillet af et kulfibermateriale. Hvis man får en syntetisk klap, hvilket typisk sker, hvis man er yngre end 65-70 år, skal man have blodfortyndende behandling resten af livet for at forebygge, at små blodpropper sætter sig på klappen og skaber komplikationer. De biologiske klapper holder nemlig kun i omkring 10-12 år.

En bypass kan udføres ved anvendelse af et stykke vene fra underbenet, fra arterier udtaget fra underarmen eller ved anvendelse af en eller begge arterier, der sidder på indersiden af brystbenet til højre og venstre for den åbning, der laves i brystbenet ved operationen. Illustration: Blausen Medical Communications, Inc., Wikiversity Journal of Medicine.

Åben hjertekirurgi eller stentklap behandling Man kan blive tilbudt operation af alle fire hjerteklapper, men det er dog i langt de fleste tilfælde aortaklappen og mistralklappen, der bliver opereret. De fleste hjerteklapoperationer foregår som åben hjertekirurgi, hvilket betyder, at man skal i fuld bedøvelse og tilkobles hjertelungemaskine, så hjertet kan sættes i stå, mens der opereres på selve hjertet. En anden metode er kateterbaseret hjerteklapoperation, som er en forholdsvis ny behandling, der tilbydes til forsnævret aortaklap og utæt mistralklap og primært til patienter, hvor der er meget stor risiko forbundet med åben hjertekirurgi. Kateterbaseret behandling foregår ved, at et kateter føres op til den forsnævrede hjerteklap igennem pulsåren i lysken eller gennem spidsen af hjertet. For enden af kateteret sidder den nye hjerteklap fast på en stent, dvs. et lille metalnet, som er foldet sammen omkring en ballon. Ballonen med stenten og den nye hjerteklap pustes op, og den gamle hjerteklap presses til side. Når ballonen pustes op, udvider stenten sig og låses fast i positionen. Der findes også en type klap, som ikke kræver ballon, men som folder sig ud af sig selv, når den er på plads. Behandlingen kaldes også for stentklap behandling. Der udføres i Danmark årligt op mod 2.000 hjerteklap-operationer og antallet er stigende. Pacemaker kan være permanent eller midlertidig En pacemaker kan være nødvendig, hvis hjertet slår for langsomt. En pacemaker overvåger hjerterytmen, sender små elektriske impulser til hjertet og får det til at slå, dvs. til at

Kardiologi og kardiologer Kardiologi (af græsk:, kardiã (hjerte) og -logia; direkte oversat læren om hjertet) betegner det lægevidenskabelige speciale, der beskæftiger sig med hjertet. Specialet omfatter diagnosticering og behandling af hjertesygdomme, herunder sygdomme i kranspulsårerne, medfødte hjertefejl, koronarsklerose (forkalkning), hjertesvigt samt hjertets elektrofysiologi. Læger, der er specialiseret i dette område kaldes kardiologer og i daglig tale for hjertelæger. I Danmark blev kardiologi oprettet som særskilt speciale i 1950’erne. Hidtil havde kardiologi hørt under intern medicin. Blandt de mulige behandlinger indenfor feltet er ballonudvidelse, bypass-operation, indoperering af pacemaker og hjertetransplantation. Danske kardiologer har deres eget videnskabelige selskab, Dansk Cardiologisk Selskab.


34

TEMA

Bypass-operation med indsættelse af en enkelt åre, der føres fra koronararterien til hjertemuskulaturen og dermed sikrer ilttilførsel til hjertet. Illustration: Blausen Medical Communications, Inc., Wikiversity Journal of Medicine.

trække sig sammen og slappe af igen, når det er nødvendigt. Den bagvedliggende årsag, der gør det nødvendigt at få en pacemaker, kan være ardannelse i hjertets elektriske ledningssystem. Tilstanden skyldes ofte åreforkalkning, men påvirkning af hjerterytmen kan også udløses af forskellige former for medicin, både til behandling af blodtrykket og til at forhindre hjerterytmeforstyrrelser samt af forskellige former for betændelsestilstande. En pacemaker kan være en midlertidig løsning eller en livslang nødvendighed afhængig af hjertets tilstand og dermed er der også forskel på, hvordan den monteres og indopereres. En midlertidig pacemaker afgiver elektriske impulser via en ledning, som er ført ind til hjertet gennem en blodåre og som tilsluttes et batteri, der er uden for kroppen. Man fjerner hele systemet inklusive ledningen, når behovet for pacemakeren ikke længere er til stede. Den midlertidige pacemaker vil ofte blive benyttet nogle dage,

Hjertet har fire hjerteklapper, som alle kan blive syge eller forkalkede, men det er dog i langt de fleste tilfælde aortaklappen og mistralklappen, der bliver opereret. Ved hjerteklapoperationer kan der i visse tilfælde ske en reparation af den syge, utætte eller forsnævrede klap, men ofte udskiftes klappen med en klapprotese. Illustration: Blausen Medical Communications, Inc., Wikiversity Journal of Medicine. hvis man har gennemgået en hjerteoperation. Midlertidig hjertestimulering kan også – inden man får en midlertidig pacemaker – udføres gennem store klæbeelektroder uden på brystet, en såkaldt Zoll-pacemaker. Hvis hjertet i stedet for har kontinuerligt behov for hjælp til at pumpe, kan man få indopereret en permanent pacemaker, hvor ledninger via en blodåre føres ind i selve hjertekammeret og derefter kobles til et batteri, der indopereres under huden på venstre side af brystkassen, lidt under kravebenet. Batteriet og kun dette skal efter en årrække udskiftes, men ofte først efter ca. 8-15 år, og foregår i lokal bedøvelse. Pacemakeren beholder man resten af livet. Kilde r: Rigshospitalet, Hjerteforeningen, Den Store Danske Encyklopædi, HjerteCenter Varde, NetDoktor, www.sundhed.dk m.fl.

Hjerte-lungemaskinen

Hjertekirurgi og hjertetransplantation

Udviklingen af kirurgisk behandling af hjertesygdomme tog først fart i midten af 1900-tallet. En af årsagerne hertil er, at åndedrættet ophører, når det negative tryk i brysthulen ophæves ved åbning af brystkassen. Dette problem er blevet løst ved udviklingen af moderne anæstesiteknik, som giver mulighed for, at luftskiftet i lungerne sikres ved indblæsning gennem en plasticslange i luftrøret, kaldet intubation.

Hjertekirurger er læger, der er uddannet som speciallæger i hjertekirurgi. Specialet omhandler kirurgisk behandling af hjertet som fx koronar bypass-operation, implantation af (kunstige) hjerteklapper, andre lidelser i hjertet og i legemspulsåren/aorta i brysthulen eller hjertetransplantation.

Hjertekirurgi vanskeliggøres desuden, hvis hjertet er i stadig bevægelse under indgrebet, og hvis en åbning af hjertets kamre medfører tab af pumpefunktion, blodtab og risiko for luft i kredsløbet. Disse problemer blev løst ved indførelsen af hjertelungemaskinen i 1953.

Den første hjertetransplantation blev udført i 1968 i Sydafrika af Christiaan Bernard. I Danmark blev den første hjertetransplantation foretaget i 1990 på Rigshospitalet. Hjertetransplantation tilbydes patienter med svær pumpesvigt i hjertet, hvor al anden medicinsk behandling ikke længere har nogen effekt. Der foretages i Danmark ca. 30 hjertetransplantationer om året, ligeligt fordelt mellem Rigshospitalet og Skejby Sygehus. Antallet er begrænset af antallet af donorhjerter.


Fra hjertet Arv og gaver forlænger livet Hjerteforeningen siger tak til alle, der gennem arv og gaver har gjort det muligt at støtte forskningen i hjertekarsygdomme og derved vist, at de tror på et længere og bedre liv for os alle. Igennem de seneste 15 år har Hjerteforeningen støttet dansk forskning i hjertekarsygdomme med mere end 400 millioner kroner og dermed bidraget til 60% af al forskning på området. Hjerteforeningen er en privat organisation, der ikke modtager offentlig støtte. Derfor er vi taknemmelige for alle de bidrag,

vi modtager gennem arv og gaver. Uden disse bidrag er det ikke muligt at støtte forskning i hjertekarsygdomme. Og derved redde liv – også i fremtiden.

Du kan kontakte Hjerteforeningen og få tilsendt en gratis brochure, der fortæller mere om vores arbejde eller bestille den på www.hjerteforeningen.dk

Fra hjertet

Arv og gave

r forlænger

livet

Hauser Plads 10 . 1127 København K . Telefon 33 66 99 15 www.frahjertettak.dk Hvis du vil vide mere om mulighederne for at støtte Hjerteforeningen gennem arv og gaver, kan du kontakte chefjurist Ann Marie Panduro på: telefon 33 67 00 56 eller advokatsekretær Helle Christensen på telefon 33 67 00 24


36

TEMA

Flere får hjertekarsygdomme – men færre dør af det Fra 2002 til 2011 er der sket en stigning på 20.000 i antallet af patienter, der lever med hjertekarsygdom. Hvis udviklingen fortsætter, vil der være 480.500 patienter med hjertekarsygdom i 2020. Alligevel er hjertekarsygdom den næst hyppigste dødsårsag i Danmark, og i øjeblikket dør mere end hver fjerde dansker af hjertekarsygdom. Den nyeste store rapport, ’Folkesundheden i København 2014’, giver dog håb for fremtiden. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

”Middellevetiden i København stiger og fra 1995 er den øget med ikke færre end 4,5 år. Det er en lidt større stigning end i Danmark som helhed og i andre vesteuropæiske lande. Det betyder, at en del af det efterslæb i middellevetid, som har præget København, nu er indhentet.” Det siger forsker og statistiker, Henrik Brønnum-Hansen, fra Afdeling for Social Medicin ved København Universitet. Den stigende middellevetid skyldes først og fremmest et fald i dødeligheden af hjertesygdomme med næsten 80 procent fra 1980 til 2011. Forklaringen er, at færre ryger, har forhøjet blodtryk eller blodfedtforstyrrelser samt en mere effektiv behandling af åreforkalkning i hjertets kranskar. De seneste tal fra Hjerteforeningen fortæller, at mere end 428.000 danskere lever med en hjertekarsygdom. I en kommune med 50.000 indbyggere er der ca. 3.800 borgere med hjertekarsygdom. Over 150.000 danskere har hjertesygdom på grund af åreforsnævring i hjertets kranspulsåre, iskæmisk hjertesygdom, der er den mest udbredte hjertesygdom. Alligevel er antallet af dødsfald, som skyldes hjertekarsygdom, faldet med 46 procent fra 1995 til 2012 og dødeligheden er omtrent halveret. Det store fald i dødelighed af hjertesygdom forklares med en større forebyggelsesindsats, som har ført til bl.a. mindre rygning, lavere blodtryk og lavere kolesteroltal i befolkningen. Samtidig er behandlingen af blodpropper, hjertekramper og hjertesvigt samt den forebyggende medicinske behandling efter en blodprop blevet klart bedre. Social skævhed i forhold til uddannelse og risiko Danskere med uddannelse på grundskoleniveau har væsentlig højere risiko for at få hjertekarsygdom end personer med lang videregående uddannelse. Blandt kvinder med grundskoleuddannelse er der ca. dobbelt så mange nye tilfælde af hjertekarsygdom hvert år sammenlignet med kvinder med lang videregående uddannelse. Blandt mænd med grundskoleuddannelse er der 50 procent flere nye tilfælde sammenlignet med mænd med lang videregående uddannelse. Samtidig har man i de seneste år i Danmark oplevet et ændret billede i forekomsten af de faktorer, der øger risikoen for hjerte-karsygdom. Øget fokus på forebyggelse har altså sænket antallet af rygere, og bedre medicinsk behandling har sænket det gennemsnitlige blodtryk og kolesterolindhold i blodet samlet set i befolkningen. Men desværre viser de nyeste undersøgelser et billede med stigende fedme og en stigende forekomst af type 2-diabetes. Denne udvikling er sammen med en forhøjelse af levetiden hos den ældre del af befolkningen medvirkende til en mulig øget forekomst af nye tilfælde af hjertekarsygdom, idet netop alder er en af de vigtigste risikofaktorer for sygdom og død af hjertekarsygdom. Hjerteforeningen har i den forbindelse slået fast, at den ændrede

Forekomst af hjertekarsygdom vil kunne reduceres, hvis forebyggelsestiltag intensiveres, siger forsker og statistiker, Henrik Brønnum-Hansen, fra Afdeling for Social Medicin ved København Universitet. Illustration: www.commons.wikimedia.org sammensætning af risikofaktorer giver en udfordring i forhold til at kunne målrette fremtidige forebyggelsestiltag og behandlinger af hjertesygdom. I et europæisk samarbejde er der udviklet et værktøj, som Henrik Brønnum-Hansen har anvendt: ”Der er tale om den såkaldte DYNAMO-HIA model, som kan beregne effekten af tilstræbte forebyggelsesinterventioner. Først og fremmest i form af en indsats mod rygning, overvægt og fysisk inaktivitet, som ville øge middellevetiden markant. Den aktuelle version af modellen, som benyttes til scenarier for befolkningen i Københavns Kommune, inkluderer sygdommene IHD (iskæmisk hjertesygdom), apopleksi og KOL. Forekomst og dødelighed af disse sygdomme vil kunne reduceres væsentligt, hvis eksponeringen for tobaksrygning blev reduceret. Der er også et stort forebyggelsespotentiale i at nedbringe prævalens af overvægt, og da forekomsten af overvægt stiger, er der grund til en forøget indsats mod usunde kostvaner og fysisk inaktivitet.” Henrik Brønnum-Hansen slutter: ”Samtidig kan DYNAMO-HIA modellens resultater suppleres med beregninger som giver et skøn over reduktion i omkostninger til sundhedsydelser som følge af forebyggende interventioner. Baseret på omkostningsberegninger ved behandling af patienter med IHD og KOL i Region Hovedstaden er det muligt at beregne et skøn over de forventede besparelser i sundhedssektoren som sådan, hvis disse to sygdomme forebygges.”

Hjertekarsygdom koster De seneste opgørelser viser, at behandling af patienter, der indlægges med hjertekarsygdom, koster 4,6 milliarder kroner om året. Hertil kommer udgifter til receptpligtigt hjertemedicin på 2,4 milliarder kroner. Medicinudgifterne omfatter det samlede beløb, som patienterne og sygesikringen betaler.


98 % af danskerne – er i risiko for at få helvedesild på et eller andet tidspunkt i livet

Omkring 98 % af befolkningen bliver ofte i løbet barndommen ramt af skoldkopper, som skyldes et virus, der hedder varicella zoster virus (VZV). Bagefter forbliver virusset i de sensoriske nerveganglier i det perifere nervesystem og etablerer en latent infektion i nervecellerne. Hvis virusset mange år senere reaktiveres, får man udbrud af herpes zoster, populært kaldet helvedesild, som kan være smertefuldt som ind i helvede, deraf navnet. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

D

et dramatiske navn helvedesild dækker over en brændende følelse eller rødme, svien og blærer og ofte stærke smerter i nerver og hud, som skyldes fornyet udbrud af den virusinfektion, som 98 % af den voksne danske befolkning har i sig efter som børn at have haft skoldkopper. Livstidsrisikoen for at få helvedesild er så høj som 25 % og jo ældre man bliver, jo større er risikoen, idet immunforsvaret bliver dårligere i takt med, at man bliver ældre. Derfor ses udbrud af helvedesild også typisk efter 50-års alderen. Blandt dem, der får helvedesild, vil 10-20 % i øvrigt få det omkring øjnene, hvilket kan resultere i, at der går betændelse i hornhinden. Det er alvorligt, for det kan i nogle tilfælde give nedsat syn, endda føre til blindhed, hvorfor det er vigtigt omgående at søge læge. Helvedesild kan nu forebygges med vaccine Problemet med helvedesild er, at man ikke på forhånd kan

Det er først og fremmest personer over 50 år, der rammes af helvedesild og lidelsen kan både være meget smertefuld og langvarig. Nu kan man imidlertid som noget helt nyt blive vaccineret mod helvedesild. Foto: Scandinavian Stock Photo.

forudse, hvem der bliver ramt, og heller ikke forlods kan bedømme, hvor voldsomt angrebet man i givet fald vil blive eller hvor længe, det vil stå på. Derudover er den hyppigste komplikation til helvedesild vedvarende nervesmerter, som kan holde sig i uger eller måneder og tilmed i år. Helvedesild kan ikke behandles, når først det er i udbrud, men man kan smertelindre med panodil eller andet håndkøbspræparat. Til gengæld er der nu kommet en ny vaccine, som er godkendt af de danske myndigheder til forebyggelse af helvedesild. Vaccinen mod helvedesild gør, at immunforsvaret husker virus og således beskytter mod udbrud af helvedesild. Vaccinen gives som en enkelt indsprøjtning hos lægen til personer fra 50 års alderen og den nedsætter risikoen for at få helvedesild og de efterfølgende kroniske nervesmerter, som kan opstå efter et udbrud. Vaccinationen kan dog ikke kurere eller behandle helvedesild. Den kan som udgangspunkt kun forebygge sygdommen.

Er du kommet til skade? Hjælpen er heldigvis nær! Sandager Advokater er førende specialister i personskade og behandler et stort antal erstatningssager efter færdselsuheld og piskesmæld, patientskader og arbejdsskader. Vores klienter kommer fra hele landet.

Vi vurderer altid gratis og uforpligtende, om du har en sag, og kører vi din sag får du kun en regning, hvis du får erstatning. Vores mange tilfredse klienter er din garanti for et arbejde i særklasse. Kontakt os allerede i dag på telefon 45 93 21 50 eller gå ind på vores hjemmeside www.sandageradvokater.dk og læs mere om alt det vi kan tilbyde dig. Du kan også sende os en email på info@sandageradvokater.dk. Vi ser frem til at hjælpe dig.

Om Sandager Advokater:

Sandager Advokater arbejder med personskade og er blandt Danmarks førende kontorer. Kontoret ledes af advokat Lars Sandager. Han har igennem 15 år arbejdet med, undervist i og skrevet artikler om personskade.

Lars Sandager, advokat med møderet for Højesteret.


38

Nye bøger om sundhed og mad • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

R & MONIQUE

MEIJE ERNST BOHL

40 enkle og slankende opskrifter på mad der virker Lene Rode er uddannet journalist og ernæringsrådgiver og har gennem mere end 10 år specialiseret sig i sundhed, kost, motion og livsstil. Hun leverer fast sundhedsstof til en lang række magasiner samt skriver om sund mad på sin blog, www. chocolateandspinach.com. Lene Rode har netop udgivet bogen ”Det der virker”, der er en sundheds- og slankebog til alle, der er forvirrede af tidens mange råd om kost, sundhed og vægttab, der stritter i forskellige retninger: 5:2, stenalderkost, middelhavsdiæt, vegetarkost, syre/base-kost og LCHF. Med bogen skærer Lene Rode igennem og medtager det sundeste og lækreste fra alle kostretninger i en række opskrifter på mad fra morgen til aften. Trods sigtet med bogen, tror Lene Rode først og fremmest på nydelse, balance og enkelhed. Derudover indeholder bogen et træningsprogram med de 10 mest effektive øvelser, der sammen med en ændret kost giver en krop i topform, energi og overskud. Opskrifterne er sindssygt lækre og virkeligt fornuftigt sammensat, ligesom de er nye og moderne eller klassiske med et twist og alligevel ikke mere komplicerede end at alle kan være med. Den er simpelthen bare god. Læs mere på www.rosinante-co.dk Foto:PR-foto , Rosinante

Ny fantastisk bog om styrken ved at være særligt sensitiv Ifølge eksperter er op mod 20 % af befolkningen særligt sensitiv. Det er hverken en sygdom eller en diagnose, men betyder, at man fornemmer, oplever og sanser verden ekstra kraftigt, så en helt almindelig dag kan føles som et sansemæssigt maraton. Omvendt betyder sensitiviteten, at man har stor empati for andre mennesker, evner at begejstres inderligt, arbejder omhyggeligt og kreativt og har en ekstraordinær fornemmelse for nuancer. Med bogen ”Særligt sensitiv” har Ulla Hinge Thomsen skrevet en lettilgængelig og brugbar guide til, hvordan man kan bruge sensitiviteten som en styrke i alt fra arbejdet til familielivet og venskaber og til at støtte sit barn, hvis det også er særligt sensitivt. Ulla Hinge Thomsen er selv særligt sensitiv og ved, at det kan være en udfordring i en verden fuld af sanseindtryk. Bogen bygger på egne erfaringer, viden og research samt på interviews med særligt sensitive og forældre til særligt sensitive børn. Bogen er fyldt med gode råd til, hvordan man kan passe på sig selv og få det optimale ud af den styrke, den øgede sensitivitet også er. Bogen vil utvivlsomt være som sendt fra himlen til de mange, der føler de sanser og mærker mere end de fleste og dermed bliver udmattede eller føler sig misforstået. Læs mere på www.rosinante-co.dk

Foto: PR-foto, Rosinante.

HULSBERGEN

Mindfulness kan give mere livskvalitet Troen på evig lykke har dybe rødder i vores kultur, og derfor kæmper vi imod, når livet er svært. Vi jagter evig lykke og gør alt, hvad vi kan, for at undgå tristhed, tvivl, angst, smerte og usikkerhed. S S E N L U F D MIN E Men livet er ikke let. Når vi lærer ER D FOR BEGYNET – LEV I NU at acceptere, at livet også er svært og gør ondt, kan vi leve mere tilfredsstillende liv. Foto:PR-foto, isk Forlag. Dansk Psykolog Metoderne i Mindfulness for begyndere er baseret på en accept af de psykiske bekymringer og på at øge den enkeltes psykologiske fleksibilitet. Accept gør det muligt at leve et nærværende liv, som er baseret på ens egne værdier. Når det lykkes, vil man dagligt opleve mere frihed og større livskvalitet. Forfatterne har sammensat et ni-ugers forløb med mindfulness og øvelser i Acceptance and Commitment Therapy (ACT), der lærer dig at leve i nuet og iagttage dine tanker uden at være kritisk over for dem. Ved at bruge et par minutter dagligt finder du ud af, hvad der virkelig betyder noget for dig, og du lærer at leve et liv, der er baseret på dine egne værdier. Ernst Bohlmeijer er professor ved Twente universitet og har en særlig interesse i narrativ psykologi og mindfulness. Monique Hulsbergen er psykolog og psykoterapeut og har egen psykologisk praksis. Hun har skrevet flere bøger om mindfulness Læs mere på www.dpf.dk LOGIS DANS K PSYKO

K FORL AG

Bogen til alle der vil dyrke motion men mangler motivation “Motivation – nå i mål med din træning” er en glimrende brugsbog og et produkt af samspillet mellem idrætsudøveren, præstationscoachen og behandleren. De har hver især masser af erfaring fra livet, karrieren og hver deres professionelle forløb. Bogens forfattere deler ud af erfaringer og viden, som kan hjælpe enhver med at øge motivationen til træning og til at nå sine mål. Motivation vil altid komme og gå, og derfor er det vigtigt med gode råd og værktøjer at tage fat i, når man har brug for at komme i gang igen. I Motivation er der hjælp at finde for alle, uanset ambitionsniveau og træningserfaring. Læseren får indblik i de processer, der er afgørende for at nå i mål, hvad enten det handler om bare at komme i gang og fastholde den gode rytme eller om det handler om at forbedre sig selv på den ene eller anden måde. “Motivation” er skrevet af Nicklas Pyrdol, der er sportspsykologisk konsulent og del af Team Danmarks netværk, Brian Overkær, der er fysioterapeut, konceptudvikler og foredragsholder og af Henning Langberg, der er professor ved Københavns Universitet. Tilsammen har forfatterne mere end 50 års erfaring med fysisk aktivitet, motivation og projektledelse. Læs mere på www.fadlforlag.dk

Foto:PR-foto,FADL’s Forlag.


39

En dejlig kogebog til alle der vil eller skal undgå gluten ”Nul hvede – glutenfri livretter” er en dejlig, inspirerende og smukt lavet kogebog til alle, det må eller vil undgå gluten i kosten af Sandra Pugliese. Bogen er fyldt med opskrifter på mad, der er nem at tilberede til hverdag og med tanke på, at hele familien skal have lyst til at spise den. Det er nemlig ikke nemt, hvis man føler sig ekskluderet af fællesskabet, fordi man spiser glutenfrit. Bogen indledes med et genialt opslag med anbefalinger til, hvad der bør være i et basis forrådskammer og

Foto: PR-foto, FADL’s Forlag.

Skønne salater & vidunderligt tilbehør og sunde desserter FADL’s Forlag har netop udgivet en skøn kogebog fyldt med opskrifter på salat og inciterende tilbehør. Her er alt fra velkendte klassikere til eksotiske og smagfulde salater. Mange af dem kan bruges som tilbehør – andre kan bruges som et hovedmåltid. For at det hele ikke kun skal gå op i salater og grøntsager, har kogebogen også et kapitel med flotte og lækre desserter og kager – alle med et nyt og sundt twist. Kogebogen afspejler madblogger Emma Martinys personlige madunivers. ”Skønne salater & vidunderligt tilbehør – og sunde desserter” er Emma Matinys første kogebog! Emma Martiny har de sidste 5 år blogget på www.emmamartiny.dk, som hun dagligt opdaterer. Udover at skrive om skønhed, mode, kreative projekter og dét at være en ung kvinde, holder hun også meget af at dele sine opskrifter, for hun har altid haft en kogebogsforfatter i maven. ”I mit barndomshjem fik jeg lov til at gå i krig med min mors opskriftssamling, så snart jeg kunne læse, og glæden ved at tilberede et godt hjemmelavet måltid har fulgt mig lige siden. Jeg er hverken kok, diætist eller madskribent, men jeg er et af de største madører, jeg kender, og jeg glæder mig til at dele nogle af mine bedste opskrifter med dig,” siger hun. Læs mere på www.fadlforlag.dk

hvad vil være en god idé at have i sit glutenfri sortiment. Opskrifterne spænder over mad til hele døgnet, fx glutenfri grød med æble og kanel, æggewrap, sunde kiks, kakaoboller med kastanjemel, pasta med bønnecreme og kalkunbacon, gnocchi med salviesmør, hjemmelavet remoulade, hjemmelavet grøn pesto, tortillas, søde tærter med flødeskumscreme og friske bær og meget, meget mere. Vidste du fx, at man kan vende kalvekød i polenta, inden de steges, så man får en sprød lækker overflade? Eller at man sagtens kan lave pizza med andre meltyper og stadigvæk få en velsmagende og lækker italiensk egnsret uden gluten? Sandra Puglieses bog er i det hele taget fyldt med opskrifter på retter, man ellers kun kender tilberedt med glutenholdige ingredienser. Her er simpelthen håndsrækningen til alle, der virkelig skal holde sig fra gluten og som ind imellem drømmer om mad, man ikke plejer at få, hvis man skal undgå gluten. Læs mere på www.fadlforlag.dk

Træning holder kroppen ung så den kan klare mere Lotte Arndal er kostvejleder, personlig træner, cand. merc. og indehaver af et af Københavns mest eksklusive træningscentre - Arndal spa og fitness. Lotte Arndal har mere end 20 års erfaring inden for trænings- og kostvejledning og på den baggrund har hun nu skrevet bogen ”Styrketræning for kvinder”, der kommer ind på alle områder af fysisk træning og hvad det betyder for kroppen. ”Jeg er 44 år, og det løber jeg ikke fra,” fortæller Lotte Arndal og fortsætter: ”Men jeg har i dag en krop som en på 25. Ikke udseendemæssigt – men fysiologisk. En stærk krop giver mig frihed og energi til at kunne gøre de ting, jeg gerne vil – uden at min krop er en hindring.” Med sin nye bog ”Styrketræning for kvinder” ønsker Lotte Arndal at give så mange kvinder som muligt et overskueligt træningsprogram, som giver overskud og styrke, og som holder kroppen ung, så den kan klare mere. Bogen indeholder både programmer til nybegynderen, til den let øvede og til dem, der i forvejen er i god form, men som ikke kommer videre på egen hånd. Programmerne er hårde – der skal løftes tungt, og intensiteten er høj. Til gengæld opnår du hurtigt resultater og styrker hele kroppen. ”Husk, at investering i din krop er en af de eneste investeringer, hvor du er garanteret et afkast. Jeg har aldrig mødt nogen, der har fortrudt, at de har trænet 2-3 gange om ugen. Omvendt møder jeg mange, der fortryder, at de har prioriteret det lavest på deres dagsorden,” siger Lotte Arndal. Læs mere på www.dpf.dk

Foto:PR-foto, Politikens Forlag.

Foto: PR-foto, FADL’s Forlag


40

TEMA

Bearbejdning af dagens oplevelser afhjælper dårlig søvn Hver femte dansker har en vedvarende og dårlig søvnkvalitet og med så voldsomt et omfang er det vigtigt at finde frem til generelle råd om forudsætningen for en god nattesøvn. RASK Magasinet har talt med læge Ege Schultz, som interesserer sig for hverdagens underskov af problemer, fordi han mener, at det er her, årsagerne til søvnforstyrrelserne vokser. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Jeg har haft egen almen lægepraksis siden 1977. Her erfarer jeg stadig oftere, at søvnproblemer hos patienterne er en af de mest udbredte årsager både til et egentligt helbredsproblem og til nedsat arbejdsevne, hvilket jo yderligere giver dårlig livskvalitet. Derfor har det været helt naturligt for mig, at prioritere det at lære folk at sove bedre, meget højt. Det er slet og ret nødvendigt, fordi det moderne og fortravlede samfund har pillet ved menneskets biorytmer. Og jeg er klar over, at det er i hverdagens underskov af problemer, at der skal tages fat,” siger læge Ege Schultz. Hans bekymring for danskernes søvnproblemer underbygges af nye befolkningsundersøgelser, der fortæller, at ca. 20 procent af den danske befolkning har vedvarende dårlig søvnkvalitet, herunder også alvorlig søvnforstyrrelse. Undersøgelserne konkluderer samstemmende, at det forårsager store samfundsmæssige problemer. ”Ethvert menneske, ung som gammel, vil i perioder opleve at det kan være svært at falde i søvn – eller at søvnen bliver overfladisk og afbrudt. Det kan give problemer den følgende dag, hvor

man vil reagere langsommere med flere fejl og mangle noget energi. Men for de fleste vil den manglende søvn blive indhentet den følgende dag – og problemet er løst. For andre går det imidlertid ikke så let. Måske har der været stress på arbejdet, konflikt med chefen eller spekulationer om økonomi og fremtiden,” siger Ege Schultz. Sovemedicin eller hvad? Kan sovemedicin løse søvnproblemet? ”Ved søvnproblemer af få dages varighed, der er opstået akut fx under flyrejse og jetlag eller skift fra nat- til dagarbejde, kan moderne sovemedicin givet i 1-2 dage godt være en effektiv løsning. Men ellers har søvnproblemer mere komplekse årsager og vil ofte være af længere tids varighed. Her vil sovemedicin ikke kunne løse problemet og bør helst undgås. For ved anvendelse af sovemedicin i mere end 2 uger er der stor risiko for afhængighed, som så vil blive et ekstra problem oven i de oprindelige, som forårsagede søvnproblemet,” forklarer Ege Schultz. Kan man i en sådan situation selv gøre noget for at sove bedre? ”Man skal selvfølgelig ikke tage uløste problemer med i seng og tro, at nattesøvnen vil bringe en løsning. Mit råd er, at man

STOP SNORKEN Body-sds hjælper, Garanteret effekt eller pengene tilbage! STOP SNORKEN når kroppen brokker sig Garanteret effekt eller pengene tilbage! Snorker du? Er du træt og uoplagt? Snorker du? Snorker din partner? Er du træt og uoplagt? Har du søvn Apnøe? Snorker din partner? Har du søvn Apnøe? Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Stop din partners snorken! Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Stop din partners snorken! SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken SNORBAN - en effektiv – klinisk testet. løsning på din snorken Køb den i dag på – klinisk testet. Køb den i dag på

www.snorban.dk www.snorban.dk Vi giver garanteret effekt eller pengene retur! Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk www.snorban.dk

Body-sds er forkortelsen for Body Self Development´s System – et af verdens mest effektive behandlings- og træningssystemer designet til det moderne menneske og hvor fokus er på kropsterapi, selvudvikling, sundhed og velvære. Body-sds har 4 ben at stå på; vores Body-sessions (behandling), træning, udrensningskurser og uddannelse til kropsterapeut. Formålet er det samme: At skabe et sundere, stærkere og mere helstøbt menneske. Dagligt afhjælper vi et bredt spektrum af skavanker og lidelser. Vi skaber sundhed og velvære og styrker dig, der ønsker bedre personlige præstationer. Vi hjælper dig også, når du føler ubehag, eller kroppen brokker sig. Det gør vi ved at støtte og udvikle de ressourcer og selvhelbredende funktioner, du har i din krop. Du skal tage et valg – et valg om at forebygge og helbrede livsstilssygdomme, skavanker, belastninger og uhensigtsmæssige ophobninger, så du kan opnå den højst mulige livskvalitet.Pres, jag, belastninger og indtagelse af bl.a. medicin, alkohol, kemikalier, sukker, farvestoffer og dårlige fedtstoffer kan sætte sig i kroppen – det hjælper vi dig med at udrense gennem Body-sessions, Body-sds’ træning, kostvejledning og udrensningskurser. Body Self Development’s System anbefales af de bedste skuespillere, musikere, sangere, kunstnere, professionelle sportsudøvere og erhvervsledere. Fordi Body-sds gør en forskel. Læs mere på www.body-sds.dk


”Man skal selvfølgelig ikke tage uløste problemer med i seng og tro, at nattesøvnen vil bringe en løsning,” siger læge Ege Schultz. i stedet gennemtænker eller måske endnu bedre – at man afsætter tid til at nedskrive tanker og oplevelser fra dagen som en mental forberedelse til nattesøvnen,” siger Ege Schultz og uddyber: ”Det vil kunne kaste lys over eventuelle konflikter, som man ofte glemmer i dagtimerne, indtil man om aftenen nedskriver sine erindringer i dagbogen. Ved at bruge en halv time dagligt med dagbogsskrivning som forberedelse til nattesøvnen, vil man have et solidt grundlag for indsigt og løsning af personlige problemer. Dertil kommer at en bearbejdning af dagens oplevelser forbedrer ens mulighed for at huske og forstå nattens drømme. Drømmene er det ubevidstes bearbejdning af dagsoplevelserne og samtidig

en indre hjælp til accept af dybtliggende eksistentielle konflikter som ensomhed, dødsangst og livets mening.” Ege Schultz fortsætter: ”Nogen kan også have stor nytte af at lytte til musik som forberedelse til natten. Igen er det her nok med bare en halv times koncentreret lytten til musik, som man føler afslappende. Hvis man senere på natten vågner med angst eller mareridt, kan det med fordel gentages som en hjælp til igen at falde i søvn.” Generelle råd til en god søvn Der er mange forhold omkring ens liv og søvnvaner, som man har mulighed for at ændre på, og som grundlæggende også kan

Knas med nakken? Veludhvilet? Sover du godt?

Allergivenlig ergonomisk hovedpude

Silvana Support er en pude, der sikrer, at vi sover sundt om natten. Udviklet i samarbejde med læger, kiropraktorer og fysioterapeuter.

▪ Fås i 6 varianter ▪ Minder om en alm. hovedpude ▪ Kan bruges af hele familien ▪ Åndbare, allergivenlige fibre ▪ Vaskbar og anti-støvmidebehandlet betræk/Microstop

For høj

Hovedet ligger for højt, du ligger anspændt og ikke afslappet

For lav

Hovedet ligger for lavt, nakkehvirvlerne belastes, og der opstår spændinger

Korrekt højde og støtte

Silvana Support sørger for at nakkehvirvlerne ikke belastes.

For yderligere information: YourCare · Skovsgaard Agentur ApS · Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.yourcare.dk N Æ R M E S T E F O R H A N D L E R F I N D E R D U P Å W W W.Y O U R C A R E . D K


42

TEMA Søvnproblemer er en af de mest udbredte årsager både til helbredsproblemer og til nedsat arbejdsevne, hvilket yderligere giver dårlig livskvalitet. Foto: Scandinavian Stock Photo.

forbedre nattesøvnen. Følgende generelle råd er alle blevet testet på søvnlaboratorier og er vigtige forudsætninger for en god nattesøvn: • Undlad at drikke kaffe, the, kakao eller cola de sidste 4 timer, inden du lægger dig til at sove. Koffeinet virker opkvikkende og kan ofte give indsovningsproblemer. • Brug ikke alkohol som sovemedicin. 1-2 genstande kan give en hurtigere indsovning, men søvnen bliver ofte kortere med flere opvågninger og dermed mere overfladisk. Desuden er der en betydelig risiko for vanedannelse og afhængighed, som bør undgås: • Undgå ekstreme temperaturer i soverummet. Tag evt. et varmt fod- eller karbad inden du går i seng. • Soveværelset bør være mørkt, roligt og uden fjernsyn. Sengen skal være et rart og behageligt sted. • Stå op igen, tag en slåbrok på og gå om muligt til et andet værels,e hvis du ikke er faldet i søvn inden for en time. Foretag dig noget du kan lide, fx at læse eller lytte til musik. • Drik evt. lidt almindeligt vand eller spis et æble. Det er vigtigt at undlade kaffe, cigaretter og fjernsyn, da disse ting virker aktiverende.

• Naturlig træthed som resultat af fysisk træning eller arbejde giver den bedste nattesøvn. Talrige undersøgelser viser, at vi i dagligdagen bevæger os for lidt og mangler incitament til den daglige løbe eller cykeltur. Bare en halv times fritidsmotion, hvor du opnår at blive forpustet, giver dig ud over en bedre nattesøvn også en forebyggelse af sukkersyge og hjertekarsygdomme. • Men det kan også være sygdom som er årsag til søvnforstyrrelsen. Søvnforstyrrelser ses i forbindelse med sygdomme som depression eller mani, udbrændthed, diabetes, hyppig vandladning, led- og muskelsmerter i forbindelse med gigt, stofskiftesygdom med øget sved og uroligt hjerte og søvnapnø. Søvntiden er faldet Søvnforsker og professor Poul Jennum fra Dansk Center for Søvnmedicin under Københavns Universitet, har tidligere her i RASK Magasinet defineret dårlig søvn med følgende ord:

SELVMORDSHOVEDPINE ”Da jeg blev ramt af Horton Hovedpine, ændrede mit liv sig fra at være trygt og sikkert med mange mennesker omkring mig. Før var jeg en handlekraftig kvinde, men siden da har jeg været trist og modløs, og jeg Horton Hovedpineforening er en lille er bange for, hvad fremtiden patientforening, der aldrig får sit eget bringer mig og min familie. indsamlingsshow på TV. Derfor mangler Den hjælp, jeg får gennem vi DIN støtte. Støt Horton Hovedpineforening patientforeningen Horton Hovedpineforening, kan beskrives ganske kort: Den har givet med et beløb. Gå ind på vores hjemmeside mig håbet og troen på et liv tilbage.” www.hortonforeningen.dk og klik på STØT OS

Støt hovedet

– eller ring på tlf. 23 24 26 43. Så er du godt i gang med at hjælpe et menneske. Horton Hovedpineforening hjælper patienter med hovedpinesmerter – især ofre for Horton Hovedpine, der også kaldes selvmordshovedpine. Horton Hovedpine gør så ondt, at det føles, som om man bliver stukket i øjet med en kniv, der langsomt bliver drejet rundt. Mange patienter venter i årevis på at få en diagnose. Vi har brug for en håndsrækning fra dig, så vi fremover kan hjælpe mange flere som Lise til at få et så normalt liv som muligt på trods af sygdom.

Lise Winther, 52 år og hortonpatient

Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf. 23 24 04 43 www.hortonforeningen.dk


TEMA

De fem søvnfaser For at kunne forstå betydningen af en god nats søvn, som Poul Jennum i øvrigt ynder at kalde naturens gratis medicin, er det vigtigt at vide, hvordan en søvn typisk forløber. Søvnen har fem faser, som igen er inddelt i to hovedafsnit. De hedder henholdsvis Non-REM-søvn og REM-søvn. REM står for Rapid Eye Movement og har fem faser, som igen er opdelt i to hovedafsnit. Når man falder i søvn, går man igennem fire faser, der kaldes non-REMsøvn. Stadium 1 er døs. Stadium 2 er let søvn. Stadium 3 kaldes dyb søvn eller slow-wave- søvn, fordi de elektriske bølger i hjernen bliver gradvis langsommere. Samtidig bliver personen mere afslappet og sover dybere. Særligt den dybeste del af denne søvn bliver regnet som vigtig for at kunne fungere godt næste dag. Denne søvn man mest af tidligt på natten. Om REM-søvn siger forskningen, at cirka halvanden time efter, at man er faldet i søvn, begynder et andet søvnstadie, som kaldes REM-fasen. I denne fase er hjernebølgerne næsten, som når man er vågen. Men alle kroppens muskler er til gengæld fuldstændigt afslappede. Ydermere ses hurtige øjenbevægelser i dette stadie, og det er derfor man taler om REM, Rapid Eye Movement. Lise Winther, 52 år De fleste drømme forekommer samtidig i REM-søvnfasen. Da hjernen er aktiv og oftest drømmer, mens musklerne er og hortonpatient afslappede og personen har nedsat reaktion på omgivelserne og faktisk sover, kalder man også dette søvnstadie ’paradoks søvn’.

Melatonin og adenosin For overhovedet at kunne sove, er det altafgørende, at kroppen danner hormonet melatonin, fordi det har en regulerende effekt på døgnrytmen hos dyr, planter og mennesker. Melatonin dannes af koglekirtlen, corpus pineale, som vejer ca. 0,15 gram og har form som en grankogle, placeret på den forreste del af hjernestammens overside mellem firhøjene. Den er et søsterorgan til hypofysen og kaldes derfor også epifysen. Melatonin udskilles med en karakteristisk døgnrytme, der betyder stor udskillelse om natten, hvor det er mørkt, og mindre om dagen, hvor koglekirtlens aktivitet styres af hjernens indre ur, nucleus suprachiasmaticus, der er en kerne beliggende i hypothalamus. Et andet stof, der har stor betydning for søvnen er adenosin, fordi det er årsagen til, at alle uden undtagelse har brug for at sove hver nat. Adenosin hober sig op i hjernevindingerne, mens vi er vågne. Ved forsøg på mus har amerikanske søvnforskere fundet ud af, at stoffet udsendes af hjælpeceller i hjernen kaldet astrocytter. De nye resultater viser, at ophobningen af adenosin i hjernen kan forklare det, som forskerne kalder søvnpresset, nemlig at vi bliver mere og mere trætte i løbet af dagen. Som dagen skrider frem, når koncentrationen af adenosin nemlig et vist niveau – og herefter er søvnen uundgåelig. Kilde: www.videnskab.dk

“DET KALDER JEG ET FRISK PUST TIL PARFORHOLDET” lotte lotte 43, 43, gift gift med med en en snorker snorker gennem gennem 11 11 år. år.

Skru nemt ned for snorken med Snoreeze Snoreeze Snoreeze smører smører vævet vævet bagerst bagerst ii halsen halsen og og mindsker mindsker derved derved de de vibrationer, vibrationer, der der fører fører til til snorken. snorken. Få Få Snoreeze Snoreeze som som halsspray halsspray eller eller som som oral oral strips strips til til ganen. ganen. Virker ii op op til til 8 8 timer timer Virker Nem Nem at at bruge bruge Behagelig Behagelig og og frisk frisk mintsmag mintsmag Købes Købes ii Matas, Matas, på på apoteket apoteket eller eller på på www.navamedic.com www.navamedic.com EKT EFFEKTIIV V EFF

K ET K ISK INIS KLLIN TTEER EEN RET M U K O D M DOKU N E OP E O P TIL 8 TI M TIL 8 TI M

RR

”Alle ved, at rygning, alkohol, kost og motion er faktorer, der har afgørende betydning for vores sundhed. Men det er de færreste, der ved eller vil erkende, at tilstrækkelig og regelmæssig søvn er mindst lige så vigtigt. Igennem de senere årtier har søvntiden imidlertid ændret sig, og den samlede søvntid menes at være faldet 1-1/2 time. Dette er klart forbundet med teknologiske ændringer og øget legemsvægt, nedsat motion og dagtidssymptomer. Mens man tidligere typisk arbejdede fra klokken 8 til klokken 16, er arbejdstiderne i dag blevet meget mere udflydende, og især de unge har en tendens til at vende døgnet om, så de er vågne til langt ud på natten. Det er meget almindeligt at høre dem sige, at man kan sove, når man giver gammel. Men den holdning vil hurtigt give bagslag, for vi ved allerede, at man med for lidt eller for uregelmæssig søvn potentielt udsætter sig for en stor sundhedsrisiko. Ringe søvnkvalitet er nemlig også forbundet med nedsat humør og koncentrationsbesvær, samtidig med at man oplever en forstærkning af smerter.”

43


44 44

Den Spanske Syge brød ud under 1. Verdenskrig i Fort Riley i Kansas den 4. marts 1918 og hærgede hele verden frem til 1919. Soldater fra Fort Riley ligger syge af Den Spanske Syge på en hospitalsafdeling i Camp Funston. Foto: U.S. Army photographer.

Influenza skyldes smitsom virus Influenza er en sygdom, der skyldes smitte med influenzavirus, som er særdeles smitsom og som smitter via små dråber fra hoste, nys og lignende. En almindelig influenzaepidemi varer 4-6 uger i vintermånederne fra december til marts og rammer typisk en ud af fem. Blandt svækkede dør omkring 1.000 danskere i forbindelse med en influenzaepidemi. Det er dog muligt at forebygge influenza ved at være omhyggelig med at vaske hænder, hoste og nyse i engangslommetørklæder og ærmer, og eventuelt også ved at få en forebyggende vaccination, ligesom influenza delvist kan behandles med antivirale lægemidler. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

I

nfluenza er som en virusinfektion, som typisk optræder i epidemier i vinterperioden imellem uge 40 og uge 20 og det er stort set den eneste infektionssygdom, der giver epidemier på vores breddegrader. Der er sædvanligvis tale om influenza virus type A, men der findes overordnet tre influenza-typer, nemlig type A, B og C. Type A er imidlertid den hyppigste og alvorligste med kraftige symptomer. Den dukker som regel op hvert andet eller hvert tredje år. Alle undertyper af type A findes i naturen især hos svømme- og vadefugle. Tre af type A-subtyperne (H1N1, H2N2, H3N2) smitter blandt mennesker og kan medføre epidemier. Influenzavirus B har de samme symptomer som type A, men ikke så kraftige og virus varianten dukker op hvert fjerde eller femte år. Type B influenza er kendt for kun at inficere mennesker og visse sælarter og give disse influenza. Virussens afgrænsede evne til at inficere andre arter end de nævnte gør, at influenza B ikke er i stand til at skabe pandemier, som det ses ved Influenzavirus A. Type B-virus forekommer i øvrigt i Danmark oftest når forekomsten af influenzavirus type A er aftagende Influenza type C er den milde udgave med symptomer tæt på forkølelse. Denne type giver sjældent epidemier, men optræder

sporadisk. Det vil sige, at der er spredte tilfælde uden sikker smittesammenhæng. Ofte cirkulerer i samme sæson to typer A-influenza og én type B. Det er grunden til, at hvert års influenzavaccine indeholder beskyttelse mod to-tre forskellige influenzavirus. Der opstår hele tiden nye influenzaer Influenzavirus spredes via små vandpartikler fra udåndingsluft og smittespredningen i en given befolkningsgruppe er stærkt afhængig af kontaktmønsteret. Som ved andre virusinfektioner bliver man efterfølgende immun over for den helt specifikke virusstamme. Det betyder, at man sjældent får den samme influenza-variant to gange, fordi man to til fire uger efter sygdommen udvikler modstandsdygtige antistoffer mod den.

Penicillin virker ikke mod influenza Mange tror, at influenza kan behandles med antibiotika. Men antibiotika virker kun mod bakterier, og har derfor ingen effekt på virusinfektioner som fx influenza. Der er kun brug for antibiotika i de tilfælde hvor der i tilknytning til influenzaen er infektion med bakterier som fx lungebetændelse.


45 Influenza er en virussygdom, som giver ømhed i muskler og led, hovedpine og feber på mellem 38 og 40 grader. Den varer normalt tre til fem dage, men man kan godt være træt en periode bagefter. De seneste 100 år har der været fire influenzapandemier. Den alvorligste var ”Den spanske syge” i 1918. Siden har der været ”Asiatisk influenza” i 1957, ”Hongkong influenza” i 1968 og ”Russisk influenza” i 1977; alle tre med milde forløb. I 2009 spredte influenza A-H1N1 sig til hele verden, og WHO erklærede i juni 2009 pandemi for året efter at erklære pandemien post-pandemisk.

Forskellige typer af genetiske ændringer – blandt andet udveksling af gener med influenzavira, der angriber fugle – bevirker imidlertid, at der løbende opstår nye influenzastammer, som tidligere infektioner ikke eller kun delvist giver immunitet overfor. Hvert år søger man derfor ved internationalt samarbejde i organisationen WHO at fremstille vaccine mod nyopståede influenzavira. Siden slutningen af 1990’erne har en ny variant af influenza A (fugleinfluenzaen H5N1) forårsaget store epidemier blandt hønse- og andefugle især i Asien (Kina, Thailand, Vietnam, Indonesien) men også i Afrika, hvorfra mennesker i et mindre antal tilfælde er blevet smittet, og nogle er døde. Smitten har spredt sig med trækfugle til lokale hønse- og andefugle i flere andre lande også i Europa og Afrika, hvorfor WHO har taget forholdsregler for at forebygge en ny verdensomspændende epidemi. Disse forholdsregler følges også i Danmark. Influenzaudbrud mest sandsynlig efterår og vinter I Danmark er der størst sandsynlighed for at få influenza om efteråret og om vinteren, men det er ikke hvert år, vi oplever, at store dele af Danmark ligger underdrejet på grund af influenza. Det sker i gennemsnit hvert andet til tredje år, at der forekommer en egentlig influenzaepidemi og den varer typisk fire til seks uger. Ved de tilbagevendende epidemier i vinterhalvåret skønnes det, at 10 - 15 % af befolkningen, nogle gange mere, får influenza. Forskerne ved dog ikke præcist hvorfor. I et tempereret klima, som Danmark har, optræder influenza fortrinsvist fra november til marts, mens influenzavirus kan cirkulere året rundt i tropiske områder. Ifølge WHO er der registreret udbredte influenzatilfælde i august måned i lande på den sydlige halvkugle som Argentina, Chile og New Zealand. En mulig forklaring kan være, at smitterisikoen øges, fordi vi opholder os mere inden døre og dermed er mere og tættere sammen. Samtidig kan influenzavirus måske bedre overleve i den tørre luft i husene, men dette er usikkert, idet andre vira, som smitter på samme vis, udviser anderledes sæsonvariation. Man må altså nøjes med at konstatere, at sådan er det bare. Sæsoninfluenza og influenzaepidemi Sæsoninfluenza optræder i perioder af 4-8 ugers varighed, hvor der ofte ses stigninger i hospitalsindlæggelser og dødsfald især blandt den ældste del af befolkningen og blandt risikogrupper med visse kroniske sygdomme, hvorfor udvalgte grupper af befolkningen nu en årrække er blevet tilbudt gratis influenzavaccination. Fra man bliver vaccineret, går der typisk 2-3 uger, før man er beskyttet, men til gengæld beskytter vaccinen sædvanligvis i 6-12 måneder. Er man først blevet syg, er det imidlertid for sent at vaccinere. Næsten hver vinter kan der påvises en influenzaepidemi. Antallet af mennesker, der bliver syge af influenza, varierer dog meget fra år til år. Typisk bliver mellem 1 % og 10 % af befolkningen ramt. En sjælden gang opstår der en særligt voldsom epidemi, der typisk også spreder sig hurtigt over et stort geografisk område. Når dette er tilfældet, taler man om pandemier. Forskere har i dag vist, at Den Spanske Syge var en influenza, der er tæt forbundet med den fugleinfluenza, som spredtes i Asien i 2003..

Den spanske syge den alvorligste pandemi til dato Den Spanske Syge, som var en influenza-variant, spredte sig til hele verden under 1. Verdenskrigs afslutning i 1918. Det var også den alvorligste influenzatype til dato og det estimeres, at over 50 millioner mennesker døde af virussen. Sygdommen blev først observeret i Fort Riley i Kansas i marts 1918 og bredte sig derefter hurtigt til hele verden: Nordamerika, Alaska, Europa, Afrika, Asien og Australien blev ramt og epidemien havde dermed karakter af pandemi. Influenzaen fik navnet Den Spanske Syge, dels fordi der i Spanien var større opmærksomhed fra pressens side og dels fordi Spanien ikke var med i 1. Verdenskrig og dermed heller ikke var underlagt de krigsførende nationers pressecensur. Den Spanske Syge var luftbåren som alle andre influenzatyper. Den smittede gennem dråber, fra nys og hosten. Symptomerne var meget voldsomme og indebar blandt andet kraftig diarré, blødning fra lungerne og kvælning som følge af væske i luftvejene. Symptomerne var så atypiske i forhold til almindelig influenza, at læger i starten mente, der var tale om et udbrud af kolera eller tyfus. Under alle omstændigheder stod lægerne magtesløse og kunne ikke gøre andet end at isolere de smittede, så godt de kunne. Den Spanske Syge ligner fugleinfluenza Forskerne ved ikke, hvad der gjorde Den Spanske Syge så farlig. Studier tyder dog på, at virusinfektionen fik produktionen af kroppens cytokiner til at eksplodere. Cytokiner er signalstoffer, der er en del immunforsvaret og blandt andet har immunologiske funktioner. Unge voksne har et stærkt immunsystem, mens små børn og ældre voksne har et betydeligt svagere immunsystem. Hermed synes det også forklaret, hvorfor især unge voksne døde af Den Spanske Syge. I Indien døde for eksempel knapt 3 % af befolkningen af Den Spanske Syge, svarende til 7 millioner mennesker. Men i den indiske hær døde hele 22 % af de unge mænd, dvs. soldaterne. Nogle lande blev særlig hårdt ramt, mens andre slap forholdsvis billigt. Små byer i Alaska blev nærmest udraderet og det samme skete i Sydafrika. På Fiji døde 14 % af befolkningen på kun to uger. Modsat i Danmark. Her kostede Den Spanske Syge ’kun’ mellem 12.000 og 14.000 liv. Enkelte øer i Stillehavet havde så effektive karantæneregler, at ikke et eneste menneske døde. Det eneste sted i verden, hvor Den Spanske Syge ikke brød ud var på øen Marajó ved Amazonas udmunding i Brasilien. Den Spanske Syge var derfor en verdensomspændende epidemi, en pandemi.


46

TEMA

Er man over 65 år, lider af kronisk sygdom eller er under 5 år, har man højere sandsynlighed for at komme til at lide af bivirkninger ved influenza, idet både kroppen og immunforsvaret i alle nævnte tilfælde kan være mindre modstandsdygtig overfor influenza virusset Den glemte pandemi bliver husket igen Ny forskning har vist, at Den Spanske Syge skyldtes et influenzavirus, H1N1, der ligner den fugleinfluenza, der spredtes i Asien i begyndelsen af dette århundrede. Opdagelsen er gjort af amerikanske forskere, der har undersøgt lungevæv fra ofre for Den Spanske Syge. Dels fra en kvinde, der havde været begravet i Alaskas permafrost og dels fra amerikanske soldater, fra hvem

Er du opereret for brystkræft? Vi tilbyder en række ydelser specialdesignet til at hjælpe dig til en nemmere hverdag. Brystproteser. Vi hjælper dig med at finde den brystprotese og tilhørende lingeri, der er det rigtige valg for dig. Parykker. Sammen vælger og tilpasser vi din paryk så den minder mest muligt om dit eget hår. Vi har også et stort udvalg af flotte hovedbeklædninger. Læs mere og bestil en tid på Svaneklinik.dk LYNGBY HOVEDGADE 27 - 29, 2. SAL 2800 KGS. LYNGBY. TELEFON: 45870110

Svaneklinik - omsorgsfuld kompetence

man i 1918 tog prøver, som man præparerede og gemte. På den baggrund kunne forskerne genskabe virus, som man inficerede aber med. De fik nøjagtigt de samme symptomer, som mennesker fik af Den Spanske Syge og aberne døde ligeledes som følge af et overaktivt immunforsvar. Mange historikere kalder Den Spanske Syge for den glemte pandemi. Og noget er der om det. Det er den største og mest dødelige pandemi verden har oplevet siden pesten. Alligevel har den haft ringe bevågenhed. En af flere teorier peger på, at da Den Spanske Syge brød ud under 1. verdenskrig, var tabene blandt unge mænd i forvejen rystende højt, hvorfor dødsannoncer for ofre for Den Spanske Syge forsvandt blandt mængden af andre dødsannoncer. I samme periode forekom også andre dødelige udbrud af tyfus, gul feber, difteritis og kolera. Den Spanske Syge var derfor en blandt mange andre tragiske dødsårsager. Når der først nu forskes i Den Spanske Syge skyldes det de første udbrud af fugleinfluenza, der siden 2003 har smittet mennesker. Vaccination mod influenza stimulerer immunforsvaret Influenzavaccinen er et såkaldt højt oprenset præparat, der indeholder overfladeproteiner fra influenzavirus. Vaccinen indeholder ikke komplet virus og er ikke smitsom. Det vaccinationen gør, er at den udsætter kroppen for stoffer, som ligner de vira, der forårsager influenza. At stimulere immunforsvaret ved hjælp af en vaccination er fuldstændig naturligt for immunforsvaret. Det

Kan man få influenza på Ækvator? I et tempereret klima som i Danmark optræder influenza almindeligvis fra november til marts, mens influenzavirus kan cirkulere året rundt i tropiske områder. Årsagen til den høje forekomst i vinterhalvåret hos os kendes imidlertid ikke. En mulig forklaring kan være, at smitterisikoen øges, fordi vi opholder os mere indendørs og dermed er mere og tættere sammen. Samtidig kan influenzavirus måske bedre overleve i den tørre luft inden døre, men dette er usikkert, idet andre virus, som smitter på samme vis, udviser anderledes sæsonvariation. Kilde: Statens Seruminstitut.


47 er netop sådan, vores immunforsvar normalt virker. Det stimuleres af alle de fremmedlegemer, vira, bakterier og sygdomme, som kroppen møder og immunforsvaret hjælper herefter med at nedkæmpe dem. En vaccination er derfor blot en efterligning af naturens måde at gøre tingene på. Vaccinen indeholder tre af de mest aktuelle virusstammer. Hvilke stammer vaccinen skal dække, fastlægges af WHO, der overvåger influenza i hele verden. Der udvælges de virusstammer, som man

Få en gratis influenzavaccination Staten tilbyder hvert år gratis influenzavaccination til særligt sårbare grupper typisk fra 1. oktober og året ud. Listen over personer, der tilbydes gratis vaccination, er i løbet af årene udvidet til at omfatte flere og flere grupper, som fx: • Personer på 65 år eller derover • Patienter med en kronisk sygdom, fx diabetes, KOL, nedsat immunforsvar eller astma • Svært overvægtige med et BMI over 40 • Gravide mere end 12 uger henne i graviditeten • Sundhedspersonale bliver også tilbudt vaccinen, da det er vigtigt, at det sundhedsfaglige personale ikke smitter de syge patienter, de kommer i kontakt med. Tilhører man ikke en af ovennævnte grupper, kan man dog også blive vaccineret mod at man selv betaler for vaccinen og vaccination, som samlet set koster under 200 kr. Kilde: Sundhedsstyrelsen.

formoder mest sandsynligt vil florere i influenzaperioden på den nordlige del af jorden. Det er forklaringen på, at det er en ny vaccine med nye virusstammer, der tilbydes hvert år, og forklaringen på, at influenzavaccinationen kun beskytter i én sæson. Kilder: Statens Seruminstitut, Sundhedsstyrelsen, Danske Lægers Vaccinations Service, Statens Institut for Folkesundhed, minmedicin.dk m.fl. Vaccine forebygger, mens Tamiflu og Relenza forkorter forløbet En influenzavaccination handler om forebyggelse. Men der findes også flere midler på markedet, Tamiflu og Relenza, til behandling af A- og B-influenza og som kan afkorte influenzaforløbet. Begge midler kan endvidere anvendes forebyggende i specielle tilfælde, fx under en influenzapandemi. Tamiflu var på alles læber, da omtalen af fugleinfluenza efter store udbrud i Europa og Asien hærgede medierne for nogle år siden. Tamiflu er det eneste middel, der menes at være virksomt, så mange bekymrede tænkte på at have medicinen liggende for en sikkerheds skyld. Tamiflu indeholder det virksomme stof oseltamivir, som virker ved at hæmme indtrængningen af virus i cellerne i luftvejene samt dannelsen af nye virus. Behandlingen medfører, at symptomerne på influenza forsvinder 1-1½ dag tidligere end ellers. Relenza indeholder det virksomme stof zanamivir, og anvendes til behandling af A- og B-influenza., ligesom midlet tillige kan anvendes forebyggende i specielle tilfælde. Relenza er i øvrigt et inhalationspulver, som inhaleres ved hjælp af en inhalator. Ellers virker kun forskellige smertestillende midler, som fås i håndkøb.

Helvedesild kan bryde ud når som helst

Virusset som giver skoldkopper forsvinder aldrig fra kroppen. Det forbliver i nervesystemet efter sygdommen, og kan genaktiveres når som helst, og er årsag til Helvedesild. 2/3 af alle der rammes af Helvedesild er over 50 år, og risikoen øges med alderen. Helvedesild er ikke bare et udslæt: De fleste får også brændende, jagende nervesmerter, som kan vare i uger, måneder og i særlige tilfælde år.

Er du 50 år eller ældre, har du nu mulighed for forebygge Helvedesild og de efterfølgende kroniske nervesmerter

website: https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/ hud/sygdomme/smaablaerede-udslaet/helvedesild/

Du bærer formodentlig allerede på virusset, som er årsag til Helvedesild. Vaccination mindsker risikoen for at blive ramt af sygdommen

DK00156 · Juni · 2014

Tal med din læge om vaccination mod Helvedesild og læs mere om sygdommen


48

Nyt på disken • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Foto: PR-foto, A. Vogel.

Echinaforce reducerer forkølelse og afkorter varighed Ginseng giver ny energi ved lavt energiniveau og træthed

Vinteren betyder ofte, at man savner energi og overskud. Ginseng styrker kroppen i perioder med lavt energiniveau, hvilket giver ekstra overskud til at klare job, hverdag og fritid. Ginseng har nemlig en positiv indvirkning på både den fysiske og psykiske ydeevne, hjælper til at modvirke træthed og tilfører kroppen ny energi i perioder med lavt energiniveau og træthed. Gerimax, der er Danmarks og Skandinaviens mest solgte ginsengpræparat, anvender udelukkende den fineste Panax Ginseng C.A. Meyer. Gennem en raffineringsproces udvindes de aktive stoffer fra ginsengen og dens naturlige energigivende effekt har været værdsat af mennesker i over 4.000 år. I begyndelsen var ginseng faktisk udelukkende forbeholdt konger og kejsere og sin vægt værd i guld, takket været rodens forbløffende egenskaber. Ginseng modvirker træthed, men medvirker også til optimal fysisk og psykisk ydeevne. Gerimax er ud over ekstrakten fra ginsengroden også tilsat det daglige behov for vitaminer og mineraler, hvor tilskuddet af D-vitamin bidrager til vedligeholdelsen af normale knogler. Gerimax består af flere forskellige produkttyper, bl.a. Gerimax Daglig Energi, som ud over ginseng indeholder 12 vitaminer og 9 mineraler, mens Gerimax Daglig Energi 50+ indeholder 12 vitaminer og 10 mineraler afbalanceret efter aldersgruppens behov. Gerimax tabletterne fås i Matas, helsekostbutikker og via netbutikker. Kilde: www.gerimax.dk

Spændende, laktosefri måltidserstatning til en travl hverdag

Allévo, som blev lanceret i 2007, er i dag et af de førende varemærker i Norden inden for vægttabsprodukter og udvikler hele tiden nye produkter. Allévo lancerede i 2013 deres første laktosefrie bar med chokolade, mandler og havsalt og det har inspireret Allévo til at tilføje endnu en laktosefri bar til sortimentet. Allévo lancerer derfor en lækker måltidserstatning i form af en müslibar nu med smag af Chocolate Chip & Peanut Butter. Den nye bar er tilmed laktosefri og derfor til glæde for de mange danskere, som lider af laktoseintolerance samt til dem, der har valgt et liv uden laktose. Jordnøddesmør er blevet populært blandt motions- og sundhedsbevidste danskere på grund af dets høje indhold af fibre, protein og antioxidanter samt den mættende effekt. Allévo lancerer nu müslibaren Chocolate Chip & Peanut Butter med det fiberrige jordnøddesmør, der oprindelig blev udviklet som et helseprodukt til ældre af en læge i Saint Louis, USA, i slutningen af 1800-tallet. Den nye laktosefri bar kan enten helt erstatte et måltid eller fungere som et lækkert mellemmåltid. Baren indeholder 206 kcal. Allévo Chocolate Chip & Peanut Butter Bar er tilgængelig i butikkerne fra februar 2015 og forhandles af Bilka, Føtex, Kvickly, SuperBest og Eurospar samt på www.cederroth-shop.dk Kilde: www.allevo.dk Foto: PR-foto, Cederroth/Allévo.

Bronchosan beroliger og gør det lettere at hoste slim op

Almindelig hoste er som regel opslidende og kan trække voldsomt i langdrag. Heldigvis er der en enkel og naturlig løsning, nemlig A. Vogels Bronchosan, der hjælper kroppen til at komme ovenpå igen og giver nattesøvn og arbejdsro tilbage. Hoste opstår som regel, fordi kroppen forsøger at fjerne debris og døde celler fra luftvejene i halsen, hvilket som oftest er et resultat af en virus eller en infektion. Nogle gange glemmer kroppen bare at holde inde med hosten, når den egentlige årsag er forsvundet og det er her mange trækkes med en tør hoste eller en irriteret hals. Bronchosan beroliger halsen og gør eventuelt slim lettere at hoste op, så man kan slappe af og bruge kræfterne på noget, der er langt sjovere. Samtidigt smager dråberne dejligt af lakrids og eukalyptus. Bronchosan er derfor behagelig at indtage som dråber i et glas vand. Bronchosan indeholder flere aktive ingredienser: Vedbend, som i dag mest er kendt som stedsegrønt, men som lige fra antikken er blevet brugt mod hoste og som et slimopløsende middel. Timian, som er en velsmagende krydderurt, men som også har en kendt virkning ved katar. Lakridsrod, som virker beroligende på halsen og bidrager til tinkturens gode smag. Bronchosan indeholder desuden eukalyptusolie af hensyn til smagen. Kilde: www.avogel.dk Foto: PR-foto, A. Vogel.

Foto: PR-foto, Gerimax/Axellus

Anerkendte studier viser, at naturlægemidlet Echinaforce fra A. Vogel reducerer symptomerne og varigheden af forkølelse. Præparatet indtages ved at dryppe 30 dråber i et glas vand tre til fem gange om dagen. Men Echinaforce kan også forebygge forkølelse, hvilket et fire måneder langt studie ved det anerkendte forskningscenter The Common Cold Centre, University of Cardiff, har gennemført. Studiet viste at længere tids indtag af Echinaforce er sikkert og kan forebygge forkølelser: I den gruppe, der fik Echinaforce, blev antallet af forkølelser reduceret, antal dage med forkølelse forkortet med 1,5 dag og behovet for smertestillende medicin var lavere end hos placebo-gruppen. De personer i Echinaforce-gruppen, som inden forsøget gik i gang fortalte, at de var stressede, sov for lidt eller var rygere, fik et bedre resultat, hvilket understreger, at Echinaforce balancerer immunforsvaret. Echinaforce, som er baseret på planten purpursolhat, virker på grund af indholdet af alkyl-amider, da disse har antiinflammatoriske egenskaber. Samtidigt påvirker planten de forkølelsesvira, der kommer ind i kroppen, så de ikke er i stand til at slå sig ned og få fat. Et andet præparat er Solhat Sugetablet, som man tager tre gange dagligt og som måske er lidt lettere at håndtere end dråber i løbet af en travl hverdag. A.Vogels Echinaforce samt Solhat Sugetablet fås i Matas og helsekostbutikker. Kilde: www.avogel.dk


Baldrian kan vedligeholde naturlig søvn og hvile 300.000 danskere døjer i dag med søvnproblemer og det uanset af køn og alder. Kosttilskud med baldrian kan imidlertid bruges til at vedligeholde naturlig søvn og hvile. ”Mange tager ikke søvnen alvorligt nok og tror, de ved at sove mindre, kan få flere timer i døgnet,” forklarer Michael Rasmussen, førende dansk søvnekspert ved Center for Trivsel og Stress, der ser en stigning i antallet af danskere med søvnproblemer. ”For bare ti år siden var det typisk mænd og kvinder i slutningen af 40’erne, der kom til os med problemet. I dag er det især unge kvinder, der er ramt, og vi anslår, at 30 % af befolkningen oplever søvnproblemer på et eller flere tidspunkter i livet.” Baldrian har i tusindvis af år været brugt til at vedligeholde naturlig søvn og hvile. Det er urtens indhold af valerensyre, der giver virkningen, og det er netop derfor, baldrian kan anvendes til at vedligeholde naturlig søvn og hvile. Også søvnekspert Michael Rasmussen anerkender effekten af Baldrian.Der er ofte en direkte sammenhæng mellem stress og søvnmangel. For er man stresset, sover man typisk dårligere, og den manglende søvn gør igen mere stresset. Her kan baldrian være med til at skabe en bedre rutine. Hvor meget, man skal sove, er individuelt, men alle voksne mennesker bør sove mellem 6 og 9 timer i døgnet. Sover man mindre, er det ikke sundt, og sover man mere end ni timer, er det typisk udtryk for et dårligt helbred. ”For lidt søvn svækker helbredet, ligesom den emotionelle regulering forsvinder. Vi bliver simpelthen i dårligere humør og forøger risikoen for depression,” fortæller Michael Rasmussen. Kilde: www.futura-helsekost.dk

Nyt mellemmåltid til at tage med på farten Allévo fortsætter med at gøre det nemmere for danskerne at vælge de lette og sundere løsninger og lancerer i den forbindelse nu Allévo Crackers. De nye speltkiks er gode at tage med på farten som mellemmåltid eller at benytte som tilbehør til et aftenmåltid. Allévo Crackers indeholder fibre, smagfulde grøntsager, italienske urter og er samtidigt rige på protein. Med en smagfuld topping af grøntsager, italienske urter og oste får man en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. Samtidig får man en cracker med fibre, der er rige på protein og samtidig er beriget med vitamin D og E. Allévo Crackers er et lavkalorieprodukt uden tilsat sukker eller smagsforstærkere, der kommer i to forskellige varianter og indeholder 90 kcal. pr. portion. Allévo Crackers sweet pepper with parmesan er små speltkiks med parmesanost, rød peber og purløg, smagt til med havsalt, løg, chili, hvid og sort peber. Italian Herbs with Grana Padano er med Grana Padano, grøntsager og italienske urter, smagt til med havsalt, oregano, løg, rosmarin samt hvid og sort peber. Allévo Crackers kan med fordel nydes sammen med en lækker, fedtfattig dip. Allévo Crackers forhandles af Kvickly, SuperBest og Eurospar samt på www.cederroth-shop.dk fra februar 2015. Kilde: www.allevo.dk

Lynhurtig test fra apoteket til at afgøre graviditet o blå streger kan være lykken for nogle og lige det, man håber på, mens en enkelt streg kan skabe lettelse for andre. Fælles for brug af graviditetstest er, at man gerne vil have det rigtige svar så hurtigt som muligt. Apotekets graviditetstest er blevet optimeret, så den giver et over 99 % nøjagtigt svar i løbet af to minutter fra den dag, hvor menstruationen var ventet. Det sker ved at registrere graviditetshormonet hCG i urinen. Men da hormonet øges hurtigt i starten af graviditeten, kan testen benyttes i op til fire dag før forventet menstruation. Her er nøjagtigheden dog lavere. Det kan derfor anbefales at prøve flere gange. Apotekets graviditetstest er funktionelt udformet med et sikkerhedsgreb til tommel- og pegefinger og en bred absorberende spids, der holdes ind i urinstrålen fx over toilettet, når man tisser. Efter blot to minutter foreligger resultatet – to blå streger for gravid og en enkelt for ikke-gravid. Apotekets graviditetstest fås som både enkeltpakket og to-styks pakning til henholdsvis 66,95 kr. og 96,95 kr. Kilde: Apotekernes a.m.b.a.

Foto: PR-foto, Cederroth/Allévo.

Foto: PR-foto, Futura/Axellus

49 49


50

Skolen i bevægelse Bevægelse i skolen sætter i den grad skolen i bevægelse. Horsens kommune og specifikt Langmarkskolen har udarbejdet en samarbejdsaftale med Team Danmark, som betyder, at der samarbejdes med idrætsklubber om ’Vild med idræt’, der skal sikre bevægelse, sundhed, glæde, større motivation og bedre læring for børnene. Ligesom dårlige vaner og dårligt helbred grundlægges i barndommen, så gør sundhed og gode vaner det også.

• Af Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk

M

ed folkeskolereformen skal skolerne hver dag have 45 minutters bevægelse. Noget af bevægelsen skal ligge i egentlig idrætsundervisning, mens den ”understøttende undervisning” står for resten af bevægelsen. Næstformand i Dansk Skoleidræt ser gerne, at skolens idrætslærere bliver garant for kvalitet i bevægelsen. Glade børn, glade lærere, glade forældre og positive tv-journalister er ikke hverdag i dagens Danmark, men det var ikke desto mindre hvad østjyderne kunne opleve den aften i december, hvor det regionale TV besøgte Langmarkskolen i Horsens. Baggrunden var, at netop denne skole var foregangsskole i bestræbelserne for at sætte skolen i bevægelse i pagt med intentionerne i den seneste skolereform. Fysisk aktivitet og sundhed i højsædet Det var sidst på skoledagen en mørk december dag jeg kom til skolen, der ligger i den nordlige del af Horsens, i øvrigt tæt på byens sygehus. Skolen var i 1960’erne et arkitektonisk flagskib. Udvendig i mursten og indvendig i rustikt træ. Umiddelbart en mastodont, men med et tiltalende indeklima, og de få børn og voksnes mange smil ved min entre signalerer da også et skolemiljø, hvor der er rart at være. Skolens elever kommer fra både parcelhuse og socialt boligbyggeri. Der er mange etniske børn, men det er kun en positiv udfordring, siger skolens pædagogiske leder, der har inviteret mig. Han fortæller om det netop afsluttede danseprojekt, som blev vist i TV. Men det er kun en lille del af bevægelsestilbuddet til eleverne på mellemtrinnet (4.-6. klassetrin). Allerede for år tilbage startede samarbejdet mellem lokalområdets idrætsklubber og skolen, der således var på forkant med folkeskolereformens intentioner. Horsens kommune og specifikt Langmarkskolen har udarbejdet en samarbejdsaftale med Team Danmark. Her sættes fysisk aktivitet, sundhed og kvalificeret idrætsundervisning i højsædet. Vild med idræt øger læring og gør elever motiverede Vild med idræt er et helt nyt idrætssamarbejde mellem Langmarkskolen og syv forskellige lokale idrætsklubber repræsenterende: fodbold, håndbold, basketball, svømning, taekwondo, dans og svømning. Projektets mål er: • At øge elevernes læring og kvaliteten af idrætsundervisningen via samarbejdet mellem idrætslærer og den professionelle klubtræner.

Basketball på Langmarkskolen, som er foregangsskole i bestræbelserne for at sætte skolen i bevægelse i pagt med intentionerne i den seneste skolereform. Foto: Kim Berg Christensen, Langmarkskolen, Horsens. • At bygge bro mellem skoleidræt og foreningsidræt. • At eleverne stifter bekendtskab med foreningsidrættens mange muligheder, og at flere elever vil dyrke idræt i foreningerne. •At eleverne får en mere motiverende og varieret skoledag. •A  t skabe bedre trivsel og en naturlig bevægelsesglæde hos eleverne. Øget selvværd og glæde smitter af på de boglige aktiviteter Ud over de normerede to lektioners skoleidræt bliver eleverne undervist af trænere fra de deltagende idrætsklubber ud fra folkeskolens Fælles Mål og Team Danmarks aldersrelaterede træningskoncept. Et samarbejde som både skole og idrætsklubber kan profilere af, og som ikke alene har motionsmæssige fordele, men som også skaber nye relationer og forpligtende samvær, fællesskabsfølelse, egen selvværd og glæde, også for de mere rodløse unge. En sådan oplevelse smitter også af på de mere boglige aktiviteter. Det er vigtigt at præcisere, at idrætsprojektet ikke udelukkende er et talentprojekt, men i mindst lige så høj grad et projekt, hvor også de mindre fysisk aktive elever oplever motivation og glæde ved at være en del af et kollektivt projekt. Det er noget skolerne blandt andet genkender fra deres traditionelle skoleteaterprojekter, hvor alle elever på en hel årgang medvirker enten på scenen, med dekorationer, lys og lyd, i sang eller med musik, og hvor resultatet og oplevelsen afhænger af hver enkeltes indsats. En sådan oplevelse skaber en korpsånd og vil altid blive husket, når den gode skolehistorie efterfølgende deles ved jubilæer og lignende.


Få de 3 næste numre

gratis hjem i postkassen

Du kan også gå på: www.raskmagasinet.dk

VI SAMLER IND TIL

1. Klik på fanen “abonnement” 2. Udfyld formularen 3. Send

www.facebook.com/RASKMAG

2015

Ring på tlf: 33 26 95 20 eller mail: rask@raskmagasinet.dk


52

ONDT I RYGGEN?

De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Når det sker, har du bedst af at være aktiv og bevæge dine muskler og led – også selv om det gør ondt. Det viser forskningen. Bevæg dig ind på jobogkrop.dk og se, hvad I kan gøre på arbejdspladsen.

Scan koden, og få fem gode råd, som kan hjælpe jer i gang.

Rask # 1 2015  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you