Page 1

Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

TEMA • Søvn • Diabetes • Psoriasis • Rygestop • Vitaminer

MAGASINET Nr. 1-2 2017 12. årgang

tin n o k i N egifte ger

n v Ner ændri r n e e skab i hjern

Louise Drews:

Ramt af stress Allergi:

Termalvand:

Hjernekræft:

Følgevirkninger:

Markant stigning af tilfælde af husstøvmideallergi

Lovende resultater i forskning om behandling

Behandling og wellness i Izmir har stor effekt på krop og sjæl

Kræftpatienter kastes ud i ingenmandsland


Når læger trækker stikket Hvert eneste år bliver det meddelt, at der igen skal spares i sundhedsvæsenet. Hospitaler bliver lukket, personalet bliver reduceret og patienterne bliver udskrevet tidligere og tidligere. Samtidigt forsøger politikerne med økonomer som penneførere at gøre alting mere rationelt og effektivt, så der kan spares endnu mere. Og det er ikke, fordi vi i Danmark har verdens dyreste sundhedsvæsen eller har det største antal læger pr. 1.000 indbygger. Så langtfra. Vi har et sundhedsvæsen, hvor citronen nu er presset til det yderste. Spørg bare patienterne – og ikke mindst lægerne. Endnu engang har en af landets fremmeste overlæger trukket stikket og sagt sin stilling op, nemlig den garvede karkirurg på Rigshospitalet, Ulf Helgstrand, som er ansvarlig overlæge for kompliceret aortakirurgi. Hans opsigelse er kommet længe før, han havde planlagt at skulle gå på pension, men han mener ikke, at han kan passe sit job ordentligt efter indførelsen af den nye sundhedsplatform. For det nye system er en tidsrøver, siger han, et system, der gør, at han ikke længere er i stand til at give den vejledning og behandling, som han mener, patienterne har krav på. Sundhedsplatformen skulle ellers have været så smart. Region Hovedstaden og Region Sjælland besluttede, at den i løbet af 2016 og 2017 skulle indføres på alle hospitaler i disse regioner, for at hospitalernes it skulle komme op på internationalt topniveau, så personalet lettere kunne tilrettelægge et sammenhængende behandlingsforløb af høj faglig kvalitet. Teoretisk en god ide. I praksis ikke. I dag bruger lægerne meget lang tid, fra 20 minutter til en halv time eller mere, alene på at logge sig på platformen. Og så bruger de yderligere tid på selv at skrive i patientjournalerne, for lægesekretærerne er snart så godt som udfaset. Lægerne bruger således ikke længere hovedparten af deres tid på det, de er bedst til, nemlig at behandle og være i dialog med patienterne, men på administrativt bøvl, som andre er hurtigere til at klare og har langt bedre kompetencer til. Omvendt har man i Region Hovedstaden valgt, at det ikke er de praktiserende læger, der tager telefonen, når man bliver så syg, at man har behov for at ringe til lægevagten, det der i dag her hedder akuttelefonen. Lægevagten har i Region Hovedstaden telefonnummer 1813, og det er det nummer, man som skal ringe til, hvis man har brug for hjælp, uden for ens egen læges konsultationstid. 1813 bemandes af specialuddannede sygeplejersker, eventuelt en jordemoder eller i heldigste fald en læge, uden at der nødvendigvis er tale om en praktiserende læge. Og det er det største problem. Praktiserende læger er generalister, der ved en hel del om så godt som alle tænkelige symptomer på stort set alle sygdomme, herunder akut opståede tilfælde. De ved, hvornår der er behov for en smertestillende tablet fra køkkenskabet, besøg af vagtlægen, henvendelse på akutklinik/skadestue eller om der er behov for at rekvirere en ambulance med udrykning. Det gør

andre faggrupper ikke, heller ikke en læge under uddannelse som speciallæge i gigt- eller hudsygdomme. I Region Hovedstaden har man prøvet på at sælge 1813 som en bedre løsning. Landets øvrige regioner har dog klogeligt valgt at beholde den eksisterende ordning med praktiserende læger i den anden ende af røret. Og det fungerer så godt, at man ikke har haft behov for at lave det system om eller at spare på området. Kun i Region Hovedstaden ved man bedre. Men bedre er det ikke. For borgerne får ikke den ydelse eller service, de har krav på. Der skal så lige med, at når man har behov for at ringe til lægevagten, så er det ikke det samme nummer, man skal ringe til i alle landets regioner. Næ, nej, det er skam forskellige telefonnumre. Numre, man ikke nødvendigvis kender, når man er på landevejen på vej fra Aarhus til København eller fra Nordsjælland på vej til det vestlige Jylland. Og hvis man så er uden mobildækning, hvad gør man så? Svaret blæser i vinden. Det kan derfor kun anbefales at lave et system, så ethvert lægevagtsopkald sker til samme telefonnummer, der besvares af en rigtig læge i den region eller egn, hvor man tilfældigvis befinder sig. Et enstrenget system. Hvor svært kan dét være? Når det går så meget økonomistyring i sundhedsvæsenet, at lægefaglige indvendinger og saglige argumenter negligeres og patienterne, dvs. borgerne, ikke høres, er der noget galt i toppen. Noget der trænger til at skiftes ud. Hvor mange af landets fremmeste lægefaglige specialister skal sige op, før det fører til en ændret holdning og en ændret politik på sundhedsområdet? Hvor mange patienter skal dø, fordi en ambulance ikke blev sendt, ikke kom frem i tide eller borgeren ikke kunne få en læge i røret ved akut opstået sygdom? Svaret på det spørgsmål ventes med spænding. Indtil der sker en radikal ændring i den politiske top, må borgerne/patienterne tænke mere taktisk og kreativt, når de har behov for en læges råd, vejledning og vurdering, en indtelefoneret recept, et vagtlægebesøg eller en ambulance. På engelsk er der et udtryk, der hedder: Fake it till you make it. I denne forbindelse kunne det oversættes til: Overdrivelse fremmer forståelsen. Hellere overdramatisere end underdrive. Tilsyneladende skal alt skæres i pap. Hvad enten det er overfor politikere eller personale på Akuttelefonen.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

www.facebook.com/raskmag/


Indhold

2 Leder 3 Indhold og kolofon 4 Louise Caroline Drews blev ramt af stress og er i dag tilbage på arbejde: ”Men der er ikke en bestemt løsning på at blive fri for stress,” siger hun 8 Nikotin er en farlig nervegift, der skaber ændringer i hjernen, og som i kemisk form er den sandsynlige årsag til massedød blandt bier 11 NYHED: Tryghed er vigtig ved blodfortyndende behandling – effekten skal straks kunne standses ved operation 12 Psoriasis er meget mere end en hudsygdom – det er en kronisk immunsygdom 15 NYHED: Luksus plejeserie til ultra sart hud 16 NYHED: Markant stigning af tilfælde af husstøvmideallergi 19 Søvn er en forudsætning for at kunne leve

4

20 Har du brug for vitaminer? 25 NYHED: Individuelt sammensat personligt kosttilskud 26 Krammebamser skaber tryghed hos de yngste patienter 28 NYHED: Diabetes-eksperter fra 38 lande opfordrer til øget indsats 30 NYHED: Lovende resultater i forskning om behandling af aggressiv hjernekræft 32 Turkish delights – behandling og wellness i tyrkisk termalkildevand gør en stor forskel for mange patienter, herunder mange fra Norge

8

20

32

50

36 Kræftpatienter kastes ud i ingenmandsland – følgevirkningerne er ødelæggende for livskvaliteten 40 NYHED: Ifølge nye tal risikerer for mange med hjerteflimmer blodprop i hjernen 42 NYHED: Kæmpecelle arteritis eller betændelse i pulsårerne – ny behandling på vej for første gang i 50 år 44 NYHED: Ny medicin til kvinder mod nattetisseri 46 Nyt på disken 50 Ole Tofts klumme: At leve med et skjult handicap

Redaktionsudvalg

Kontakt RASK Magasinet Ørnevej 45 2400 København NV www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk

Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Finn Stahlschmidt Ole Toft

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk

Layout: Artegrafix www.artegrafix.dk

Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk

ISSN Danmark: 1902-5092

Forsidefoto: Anastasija Klarke Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Sekretariatsleder i Patient Foreningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Tryk: PE Offset, Varde

Køb 10 numre TIL KUN 290,-

Medlem af:

Abonnement: Jette Sehstedt, dir. tlf. 28 87 07 77 - js@raskmedia.com - eller bestil via www.raskmagasinet.dk

Karsten Skawbo-Jensen Medlem af Regionsrådet, Region Hovedstaden


4

Foto: Anastasija Klake.

Ramt af stress Stress er ikke bare at have rygende travlt. Stress er ifølge læger, professorer og psykologer kroppens og hjernens respons på stimuli, der overstiger de ressourcer, den enkelte har og som påvirker i en sådan grad, at man bliver syg. Det skete for Louise Caroline Drews, der er lærer på en specialskole i hovedstadsområdet. Hun har for nylig udgivet dagbogsblade i bogform fra den lange periode, hun i bogstavelig grad var lagt ned af stress og hun har yderligere for første gang netop holdt foredrag om, hvad hun oplevede på egen krop, da hun var sygemeldt et halvt år på grund af stress.


5

”Mine sanseindtryk er alt for åbne, så lyd og lys gik for langt ind i mig. Forstår nu godt, hvad det vil sige at lide af fragilt X, en diagnose, hvor man ikke kan sortere i indtryk, alt kommer ind,” skriver Louise i sin dagbogsnotater efter en teatertur, mens hun er sygemeldt på grund af stress.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

I det daglige taler mange mennesker om stress som noget, vi alle oplever fra tid til anden, hvilket for så vidt er rigtigt nok. Problemet er, at betegnelsen kommer til at overskygge, hvad der reelt sker, når man bliver sendt til tælling og bliver rigtigt syg af alvorlig stress og må sygemeldes for en lang periode. Stress kan ramme kroppen, hjernen og psyken i så alvorlig grad, at man ikke kan gå på arbejde, ikke kan tale med nogen, ikke engang sin læge, sin familie eller sine venner, for krop og hjerne magter ikke at forholde sig til noget som helst. Nogle bliver så syge, at de bliver helt katatoniske, og vejen tilbage ud af stress kan være endog meget langvarig – op til adskillige år. Enkelte bliver aldrig helt sig selv igen, for man kan forblive mere sensitiv resten af sit liv, også efter sygemelding og genoptagelse af arbejdet. Nogle kommer aldrig tilbage på arbejdsmarkedet igen. Stress kan resultere i psykologiske og biologiske ændringer af betydning for vores helbred På mange måder kan alvorlig stress, som ikke tages alvorligt nok i vores samfund, sidestilles med posttraumatisk stress syndrom, PTSD, som tages forholdsvist alvorligt og som kan opstå efter livstruende oplevelser eller situationer, hvor man føler sig truet på livet, ser andre blive det eller ligefrem dø. De sker hyppigt for soldater udsendt til krigszoner, for voldtægtsofre eller personer, der har oplevet en ulykke på tæt hold. Bagefter udvikler mennesker med PTSD typisk en øget vagtsomhed og undgåelsesadfærd, så de undgår ting, steder, aktiviteter og mennesker i hverdagen, som er forbundet med traumet, fordi det kan reaktivere det. Det samme kan ske for alvorligt stressramte. Af ren og skær nødvendighed undgår de at være i situationer, der kan reaktivere de fysiske og psykiske manifestationer, som stress kan medføre som fx hjertebanken, øget blodtryk, svimmelhed, absencer, panikfølelse, susen for ørerne og stor følelse af udmattelse. Stress manifesterer sig således både psykisk og fysisk. Amerikanske undersøgelser har også vist, at der sker ændringer i hjernen ved PTSD hos soldater, fx i form af forstørret amygdala. Det samme er set hos børn, der har været udsat for traumer. Og hos stressramte. Tilstanden behøver dog ikke at være permanent, for den rette behandling kan rette op på ændringerne i hjernen igen. Den canadiske og for længe siden afdøde læge Hans Selye, forstod stress som den totale respons overfor en hvilken som helst belastning eller stressfaktor, indre som ydre, man oplever. Den danske professor og psykolog Bobby Zachariae har en tilnærmelsesvis lignende tilgang, idet han opererer med et helhedsorienteret bio-psyko-socialt stressbegreb. Han definerer stress som en proces, hvor ændringer, trusler og krav fra omgivelserne udfordrer eller overstiger vores evne til at tilpasse os, hvilket kan resultere i psykologiske og biologiske ændringer, som kan have betydning for vores helbred. Når man ingenting kan og knapt nok kan tænke Louise Caroline Drews blev i 2015 alvorligt ramt af stress og blev sygemeldt for et halvt år. Hun har altid set sig selv som en stærk, selvstændig, aktiv og positiv person med masser af mod på livet. Hun har gennem mange år klaret både at blive

gift og skilt et par gange, få tre børn, miste en god veninde til kræft og være lærer for fysisk og psykisk syge børn og har tilmed klaret det hele med et smil, siger hun selv. Men også hun – som i stigende grad mange andre – blev ramt af stress. Hårdt og brutalt. Hun kunne så godt som ingenting i uger og måneder, knapt nok tænke. Alligevel formåede hun efter fem uger at begynde at skrive nogle af sine tanker ned, om de tegn hun mærkede i kroppen og om at tale med sin læge og en psykolog i en slags dagbogsoptegnelser med op til ugers mellemrum. Mest for at holde styr på sig selv, siger hun. Disse samtidige registreringer har hun på opfordring redigeret sammen i bogen, ’Kunsten at træde rigtigt’, som udkom mod slutningen af 2016. Det er ikke en videnskabelig afhandling eller et litterært værk, men derimod en virkeligt brugbar bog, idet hun helt uden omsvøb beskriver, hvordan hun selv oplevede at være alvorligt syg af stress. Bogen giver anledning til dyb refleksion, man bliver temmelig berørt af hendes beskrivelser og det er ikke svært at spejle sig selv i hendes historie. Her er noget at tage ved lære af både som behandler, arbejdsgiver, pårørende og stressramt, for man får en lige ud ad landevejen indsigt, som ændrer ens syn på hvad stress er og ikke er. Det er ligesom ikke bare et spørgsmål om at ’komme op på hesten igen’, som en kollega kækt sagde til Louise, mens hun var sygemeldt. Stress kan være positivt en kort periode, men gør syg over lang tid Louise Caroline Drews har på mange måder været heldig som stressramt, for hun har været omgivet af familie, skønne børn, en dejlig kæreste og en forstående chef, der har støttet hende under det halvt år lange sygefravær. Også hendes læge har erfaring med og indsigt i, hvad stress kan afstedkomme, ligesom en psykolog, hun fik nogle samtaler med i 2015 og 2016, viste sig at være helt i sync med lægen. Nu i begyndelsen af 2017 er Louise tilbage på sit arbejde, som hun holder meget af, og hun har for første gang også holdt et foredrag i en forening i Furesø Kommune om sit eget personlige forløb for en stor gruppe kvinder og mænd, fra helt unge til ældre. For alle kan blive ramt af stress eller mange kender til stress blandt kolleger, familie og venner. Louise er rolig og indleder sit foredrag med at citere fra sin bog:

Stress gør os alvorligt syge Man kan definere stress som en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har. • 35.000 danskere er sygemeldt pga. stress – hver dag • 430.000 danskere har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag • 250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress • 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet • 30.000 hospitalsindlæggelser pga. stress • 500.000 kontakter til egen læge • Hver femte, der bliver syg af stress, risikerer at miste jobbet • 1.400 danskere dør hvert år af stress • Ubehandlet stress udløser over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser • Stress og depression bliver de væsentligste kilder til sygdom i år 2020, ligesom stress er et stigende folkesundhedsproblem, fastslår Statens Institut for Folkesundhed Kilder: www.psykiatrifonden.dk og www.stressforeningen.dk


Foto: Anastasija Klake.

6

Louise Caroline Drews er tilbage på sit arbejde på normal fuldtid og har det fint. Dog har hun fortsat lejlighedsvist stadigvæk problemer med at huske, hvorfor hun skriver sedler til sig selv.

”Stress. Hvad er stress? Stress kan være positivt for kroppen i en kort periode og skadeligt i for lang en periode. Personligt bliver jeg mere effektiv og skarptænkende i en kort periode med stress, men ved for lang tid med stress, hvor kroppen er konstant i alarmberedskab, så bliver jeg syg. Når ens indre krop hele tiden tror, at der er en løve efter én og man løber og løber, men at man ingen vegne kommer, for fysisk er kroppen stået af. Den kan og vil ikke bevæge sig, pludselig har stressen taget helt over, du er blevet fanget i egen krop fyldt med cortisol og stresshormoner. Sådan skete det i hvert fald for mig,” fortæller Louise. Forsamlingen er helt med. Når man er stressramt er energi en mangelvare ”Der er ikke en bestemt løsning på at blive fri for stress. Udover at det tager tid. Men når du har haft stressen inde i din krop, så kender du tegnene på stress. Jeg er kommet så langt, at jeg er blevet bedre til at sige nej end ja, og det er godt,” siger Louise og fortsætter: ”Lige så lang tid, det tager at blive ramt af stress, ligeså lang tid tager det at få det godt igen.” Før Louise Drews blev sygemeldt med stress døjede hun

Kunsten at træde rigtigt ”Stress er decideret ondskabsfuld, nedbrydende og ødelæggende for krop og sind og den tager lang tid at overvinde. For nogle hele livet,” sådan skriver Louise Caroline Drews i sin nye bog om sine egne erfaringer med at være ramt af stress. I bogen er der beskrivelser af hvilke redskaber, træningsmetoder og til- og fravalg, der har været nødvendige for at komme tilbage til det liv, hvor balancen mellem arbejde, familie og fritid kommer i balance. Bogen kan købes i boghandlen eller via nettet ved at søge på titlen.

med andre symptomer på, at kroppen ikke havde det godt. Hun havde jævnligt migræne, skar meget tænder under søvn, faktisk så meget, at der røg en flis af den ene fortand, havde gennem flere år en hævet lymfekirtel og troede, at der var noget alvorligt galt. Det var der på den ene side ikke og på den anden side var der. Den hævede lymfekirtel, var ikke tegn på kræft – hvilket hun blev undersøgt for – men på stress. Det vidste hun dog ikke dengang. Hun begyndte at få kvalme og kaste op. Til sidst begyndte hun bare at græde hæmningsløst en dag. En akuttid hos lægen betød i første omgang en sygemelding på otte uger. Og så fik kroppen plads til at vise, hvad der skete. Hun fik forhøjet blodtryk; kroppen gik amok, som Louise formulerer det. Man kunne også kalde det bakgear. For hun kunne ingenting og intet overskue en lang periode. Ikke engang at smøre en madpakke til børnene. Og i begyndelsen kun magte én til én samtaler i kort tid. ”Når man er stressramt er energi en mangelvare,” forklarer hun. Man skal leve livet simpelt I dag har Louise lært at lytte efter sin krop. Hun er tilbage på jobbet, men visse aktiviteter er hun helst fri for. Hun vurderer aktiviteter ud fra, om de tager energi eller giver energi. Det, der dræner, passer hun på med, og det kalder hun ’minusaktivitet’. Det, der hverken dræner eller giver noget ekstra, kalder hun ’nulaktivitet’, som fx kan være at gøre rent, være i haven m.v., mens ’plusaktivitet’ et det, hun mærker, hun har lyst til, som giver mening og som gør hende glad. ”Inden jeg går i seng, skriver jeg også tre gode ting ned, som jeg har oplevet i løbet af dagen. Så hjælper man hjernen, hvilket en stresscoach lærte mig, mens jeg var sygemeldt. Jeg er også meget opmærksom på ikke at blive påvirket af mobiltelefonen m.v. mindst en time, før jeg skal i seng. Jeg har taget de første mange skridt mod en stressfri hverdag. Det kan lade sig gøre og for mit vedkommende ventede der en langt bedre og mere stabil tilværelse. Man skal leve livet simpelt,” afslutter Louise Caroline Drews smilende.


Kæmper du for at holde op med at ryge?

PP-CHM-DNK-0061

Tal med din læge om rygestop og få hjælp!

Rygestop-udfordringen.dk

Afhængighed af tobak er en tilstand der kan sammenlignes med en kronisk sygdom. Der er oftest tale om en svær afhængighedstilstand, sammenlignelig med alkoholisme eller misbrug af euforiserende stoffer. Afhængighed af tobak er derfor en behandlingskrævende tilstand. Det vurderes af Sundhedsstyrelsen at ca. 500.000 danske rygere er tobaksafhængige svarende til ca. 60% af alle danske rygere. Rygning er årsag til hvert fjerde dødsfald i Danmark, ca. 14.000 årligt.


8

TEMA

Nikotin

er en stærkt vanedannende nervegift Der er næppe nogen, der ikke ved, at rygning er stærkt skadeligt for helbredet. Alligevel er der fortsat mange, der ryger, og som trods forsøg på at stoppe, ikke har held med det. Forklaringen er bl.a., at nikotin hurtigt skaber ændringer i hjernen, en slags ubalance, som kun kan udlignes med tilførsel af stoffet. Nikotin er derudover vanvittigt giftigt og er afhængighedsskabende på niveau med kokain. Tobaksprodukter ville derfor med overvejende sandsynlighed blive forbudt, hvis de blev introduceret på markedet i dag. nomiske vækst i andre verdensdele gjort det muligt for flere at købe tobaksprodukter.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Tobaksplanten blev først kendt i Europa, da Columbus kom tilbage efter i 1492 at være endt i Amerika, hvor indianerne havde tusindårig lang tradition for at ryge tørrede, sammenrullede tobaksblade i religiøs sammenhæng, men også for nydelsens skyld og som stimulans. Franskmanden Jean Nicots var den første, der dyrkede tobak i Europa i midten af 1500-tallet, og det er også ham, der har lagt navn til planten og stoffet, som han var overbevist om kunne kurere migræne. I begyndelsen troede mange også, at tobak kunne bruges som medicin blandt andet mod hoste, bylder og pest samt slim i hovedet og lungerne. I 1600-tallet begyndte nogle læger at have en modsat opfattelse, men det ændrede ikke på udbredelsen, som støt og roligt steg. I begyndelsen blev tobak lavet til pibetobak, senere til cigarer, skrå og snus og fra 1800-tallets første tredjedel også som papirrullede cigaretter. Verdensproduktionen af tobak er først begyndt at blive mindre i 2000-tallet, for selv om befolkningen i de vestlige lande i høj grad for størstedelens vedkommende har lagt tobakken på hylden, så har den øko-

Rygere udvikler såkaldt neuroadaptation, hvorved nervesystem og hjerne indstiller sig på konstant at få tilført nikotin og kroppen danner flere receptorer. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Man bliver hurtigt afhængig uanset hvad man ryger Når man ryger eller nyder tobak uanset i hvilken form – eller indånder tobaksforurenet luft – optager man via lungerne nikotin, som så igen trænger ud i blodbanen og hurtigt op til hjernen. Nikotinen påvirker hjernen og nervesystemet kraftigt, fordi stoffet efterligner virkningen af acetylcholin, som er et naturligt signalstof i kroppen med mange vigtige funktioner herunder kommunikationen mellem nerveceller og fx overfører signaler mellem motoriske nervefibre og muskler. Man har ved forsøg registreret nikotin i hjernen ca.10 sekunder efter inhalering. Denne utroligt hurtige optagelse er en medvirkende årsag til, at nikotinen bliver vanedannende, idet der er meget kort afstand mellem handling, dvs. rygningen og belønning i form af frigivelse af et hormon, der giver lykkefølelse. Nikotinen påvirker i øvrigt også resten af kroppen og får eksempelvis pulsen og blodtrykket til at stige. Kroppen forsøger omvendt at modvirke påvirkningen fra nikotin. Rygere udvikler såkaldt neuroadaptation, hvilket betyder, at nervesystemet indstiller sig på konstant at få tilført nikotin, at det udvikler tolerance overfor nikotinen og at kroppen danner flere receptorer. Tolerancen betyder, at kroppen reagerer mindre voldsomt på stoffet, efter at man har indtaget det i nogen tid. Holder man op med at ryge, vil nervesystemet hungre efter nikotin og der opstår stor trang til røg, dvs. man har udviklet afhængighed, hvilket i øvrigt sker meget, meget hurtigt. Det er en af grundene til, at det kan være svært at holde op med at ryge og hvorfor nikotin-produkter kan være til så stor støtte ved rygeafvænning. Disse produkter har alt andet lige den fordel, at man ikke samtidigt får tusindvis af andre fremmede stoffer ind i kroppen. Nikotin påvirker i meget høj grad hjernen I hjernen findes der, som i det øvrige nervesystem, en lang række nerver, som modtager acetylcholin som transmitterstof. En del af de nerver, som har acetylcholinreceptorer, udskiller selv acetylcholin fra deres endeknopper. I det limbiske system, belønningssystemet, udskiller nerverne stoffet dopamin, når de bliver stimuleret af nikotin og det er sandsynligvis af stor betydning for nikotinens afslappende eller beroligende effekt. Noget tyder også på, at den øgede mængde i hjernen af acetylcholin samt noradrenalin, som er et stresshormon, er med til at øge hjerneaktiviteten, hvilket opleves af rygeren som en øget opmærksomhed, en øget evne til at koncentrere sig og som derfor forbedrer en række mentale præstationer. Dopaminudskillelsen fra det limbiske system i hjernen er kendt fra andre psyko-stimulerende midler. Man ved, at kokain og amfetamin virker primært på det limbiske system og man mener derfor, at den egentlig vanedannende effekt af nikotin er den samme som for stoffer som kokain og amfetamin, dvs. udskillelsen af stoffet dopamin i hjernen. Når kroppen danner


9

TEMA Foto: Scandinavian Stock Photo.

flere receptorer, som sker ved neuroadaptationen, vil det medføre, at rygeren skal have større mængder nikotin til at stimulere centrene. Det igen giver større afhængighed af nikotin. Det er ikke helt klart, om ændringer i hjernen er irreversible, dvs. ikke kan ændres ved at høre op med at ryge. Ifølge svenske Läkartidningen, ses der ved obduktion bl.a. et øget antal receptorer i hippocampus og thalamus proportionalt med, hvor meget der er blevet røget. Inhaleret tobaksrøg har skadelige effekter på alle organer Tobak indeholder dog meget andet end nikotin. Når man tænder en cigaret, kommer temperaturen under forbrændingsprocessen op på ca. 1.000 grader, og der dannes mange nye kemiske forbindelser, således at der er målt ca. 4.000 forskellige stoffer i cigaretrøg, der består af gas og partikler. Partiklernes hovedingredienser er tjære og nikotin, mens der i gasfasen findes bl.a. kulilte, som binder sig til de røde blodlegemer og dermed reducerer ilttilførslen til cellerne i kroppen. I forskellige tjæreforbindelser findes en række kendte giftige og kræftfremkaldende stoffer og forbindelser. Derudover findes der en lang række andre stoffer i tobak, som fx rester af pesticider fra dyrkningen af tobaksplanten, fugtighedsbevarende tilsætningsstoffer, smagsjusterende stoffer og stoffer, der øger optagelsen af nikotin i kroppen. Den centrale mekanisme er en forandring på indersiden af væggen blodårerne, som over tid medfører nedsat blodtilførsel til kroppens organer og dermed udvikling af hjertekar-sygdomme, som øges med ca. 30 %. Derudover er tjærestofferne i tobakken sandsynligvis den vigtigste årsag til den stærkt øgede forekomst af kræftsygdomme og kroniske lungesygdomme, især KOL, blandt rygere. I de fleste tilfælde viser de alvorligste skadevirkninger sig først efter ca. 30 års forbrug, hvilket vil sige i 40’erne, hvis man er begyndt at ryge som teenager. Rygning af pibe, cerutter eller cigarer er i øvrigt lige så farligt som cigaretrygning, dog under forudsætning af, at man inhalerer. Snus, som er ved at vinde større udbredelse, er sandsynligvis mindre helbredsskadeligt, men det medfører blodtrykstigning og anbefales ikke til patienter med hjerte- og karsygdomme. Det er også sandsynligt, at der er en let øget risiko for mundhulekræft og kræft i bugspytkirtlen blandt snusbrugere. Nikotin og kokain giver hurtigst afhængighed Landets førende misbrugsekspert, Henrik Rindom, har tidligere udtalt sig om afhængighed til RASK Magasinet.

Nikotin gør det sværere for kroppen at optage eventuel medicin, man er ordineret. Det betyder også, at virkningen af medicinen formindskes. ”De to stoffer, man hurtigst bliver afhængig af, er nikotin og kokain,” siger han. ”Ja, kokain kan man faktisk blive afhængig af allerede efter at have brugt det kun en gang. Den værste afhængighed er dog alkohol – men afhængigheden kommer kun langsomt snigende. Faktisk er det utroligt, hvor meget vi skal drikke, før vi bliver afhængige. Omvendt er alkoholmisbrug og nikotinafhængighed de to største laster at komme ud af igen. Anderledes med hash, der er forholdsvis let at trappe ud af, hvis man ønsker det.” Tobaksplanten Nicotiana tobacum indeholder nikotin, som er et såkaldt alkaloid, der virker som en stærk nervegift i mennesker og andre dyr. Foto: Scandinavian Stock Photo.


10

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Han er samtidig overbevist om, at arv og miljø har en betydning for afhængighed eller misbrug af forskellige stimulanser: ”Der er næppe nogen tvivl om, at et ungt menneske, der vokser op under psykisk og socialt dårlige forhold, hvor eksempelvis forældrene selv er misbrugere, er i større fare for at havne i fedtefadet. Desuden spiller biologiske faktorer ind. Alle mennesker har forskellig følsomhed overfor rusmidler – nogle påvirkes hurtigere end andre. Det kan populært sammenlignes med, at nogle fra naturens side har et bedre syn end andre eller er bedre til at spille fodbold. Endelig er der det offentlige miljø, hvor arbejdsplads, kammerater og omgivelser spiller en rolle for, om man kommer ud i et misbrug eller afhængighedsforhold.” Nikotin er en nervegift til beskyttelse af planterne selv Tobaksplanten Nicotiana tobacum indeholder nikotin, som er et såkaldt alkaloid, det vil sige et kvælstofholdigt, organisk stof, der virker som en stærk nervegift i mennesker og andre dyr. Af andre kendte alkaloider kan nævnes morfin i valmue, koffein i kaffe og te samt stryknin og kurare i planteslægtfamilien Loganiaceae tilhørende ensianordenen med ca. 190 arter, udbredt i Jordens tropiske egne. De forskellige planters giftstoffer, herunder også tobaksplantens indhold af nikotin, har til formål at beskytte planterne mod skadedyrsangreb. I moderne tid har man udvundet nikotin og anvendt det på afgrøder mod planteædende insekter, men det er siden blevet forbudt. Til gengæld er der i løbet af 1990’erne blevet introduceret såkaldte neonikotinoider, kemisk fremstillet nikotingift, men de har en vidtrækkende skadelig effekt på bl.a. bier, idet de angriber centralnervesystemet hos disse livsvigtige insekter. For uden bier, sker der ingen bestøv-

Neonikotinoider er en nyere gruppe af kemiske insektgifte udviklet på basis af nikotin fra tobak. Neonikotinoiderne giver forstyrrelser i signaltransmissionen mellem nerveceller, dvs. centralnervesystemet, og er en væsentlig sandsynliggjort årsag til massedød blandt bier, som sørger for den livsnødvendige bestøvning. ning af blomster, planter og afgrøder. Forsøg fra USA viser, at bierne trækker neonikotinoider med ind i bistaderne, hvis de fx laver sukker af majs bejdset eller sprøjtet med neonicotinoider og det øger risikoen for, at hele bifamilien dør. Neonicotinoider er et kemisk insektbekæmpelsesmiddel, der ligesom nikotin klæber sig til receptorer i nervesystemet. Kilder: www.sundhed.dk, www.sst.dk, www.lakartidningen. se, www.cancer.dk, www.thebrain.mcgill.ca, www.biavl.dk m.fl.

ØNSKER DU AT VIDE MERE OM HJERTEFORENINGEN, ARV OG TESTAMENTE? Du er altid velkommen til at kontakte vores medarbejdere – vi står klar med råd og vejledning og kan sende dig vores testamentemappe. Hvis du testamenterer til Hjerteforeningen kan vi hjælpe dig med at dække udgifterne til advokaten. Kontakt os uforpligtende og hør mere om ordningen.

Chefjurist Ann Marie Panduro apanduro@hjerteforeningen.dk 33 67 00 56

Arv og gaver kan få flere hjerter til at slå Når du giver Hjerteforeningen en gave, eller betænker Hjerteforeningen i dit testamente, er du med til at støtte den livsvigtige hjerte-kar-forskning på danske universiteter og hospitaler. Gennem årene har Hjerteforeningens forskningsstøtte været med til at danne grundlag for nye og bedre behandlingsformer, som redder liv. Denne positive udvikling skal gerne fortsætte, men vi kan ikke bekæmpe hjerte-kar-sygdomme alene. Derfor er vi meget taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gennem arv og gaver. Vi håber også, du vil støtte op om hjertesagen. Det gælder livet, så fra hjertet tak!

Advokatsekretær Helle Christensen hchristensen@hjerteforeningen.dk 33 67 00 24

WWW.HJERTEFORENINGEN.DK


NYHED

Tryghed er vigtig ved blodfortyndende behandling Patienter i blodfortyndende behandling kan komme i situationer, fx hvis de skal behandles kirurgisk, hvor den blodfortyndende effekt skal afbrydes, men det er ikke ved alle behandlinger, at den blodfortyndende effekt kan neutraliseres med det samme. Ny undersøgelse viser, at patienter i blodfortyndende behandling føler sig mere trygge, når den blodfortyndende effekt kan afbrydes med kort varsel, hvis der er behov for det. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

NYHED: Hver fjerde dansker over 40 år udvikler hjerteflimmer i løbet af livet og omkring 146.000 danskere er i blodfortyndende behandling, især for at forebygge blodpropper forårsaget af hjerteflimmer. Ny europæisk undersøgelse med dansk deltagelse viser, at patienter i blodfortyndende behandling føler sig mere trygge, hvis den blodfortyndende effekt kan standses i tilfælde af en ulykke eller akut kirurgi som ved fx blindtarmsbetændelse. Ifølge undersøgelsen føler 6 ud af 10 patienter i blodfortyndende behandling sig lettede over muligheden for, at deres

Blodfortyndende medicin anvendes til patienter, der har en øget risiko for at udvikle blodpropper, hvilket kan være fatalt. Medicinen fortynder populært sagt blodet.

blodfortyndende behandling kan standses, mens næsten hver anden, dvs. 46 %, oplever, at det er mere trygt. Blandt de nye blodfortyndende NOAK-behandlinger, dvs. NON-vitaminK-antagonist-behandlinger, som flere og flere danskere behandles med, er der kun en enkelt af dem, som har en tilknyttet antidot – en behandling, der kan neutralisere den blodfortyndende effekt. Antidoten er relevant, hvis patienten skal akut opereres eller kommer ud for en ulykke, hvor der ellers kan være risiko for alvorlig blødning. Når det er nødvendigt at neutralisere den blodfortyndende effekt ”Patienter lægger typisk større vægt på trygheden, end lægerne gør. I praksis er det meget sjældent, at vi står med alvorlige blødningsproblemer. Det betyder ikke, at det er lige meget, hvorvidt den blodfortyndende effekt kan standses med det samme. Hvis der kommer en patient ind, der skal behandles akut, kan man operere med det samme, hvis den blodfortyndende effekt kan standses. Man kan ligeledes straks gøre noget ved det, hvis man står med blødningsproblemer,” siger Jørn Dalsgaard Nielsen, der er overlæge på Videncenter for Antikoagulant Behandling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. En to-årig undersøgelse viser således, at 1 ud af 50 patienter med hjerteflimmer i blodfortyndende behandling kommer i situationer, hvor det kan blive nødvendigt at neutralisere den blodfortyndende effekt med det samme. Patienter vil vide, om den blodfortyndende effekt kan standses Den nye undersøgelse viser, at patienter i blodfortyndende behandling i høj grad ønsker at få information om, at effekten af deres behandling kan standses. 9 ud af 10 patienter, dvs. 91 %, mener således, det er vigtigt for dem at vide, om lægerne kan standse den blodfortyndende effekt ved specifik behandling, der måtte kræve det, og næsten 7 ud af 10 patienter, nemlig 67 %, mener, at deres læge bør diskutere med dem, hvorvidt der er en effektiv måde til rådighed at kunne ophæve den blodfortyndende effekt i givet fald og hvis det skulle være nødvendigt. ”Denne opgørelse viser, at det faktisk

Undersøgelsesgrundlag 668 atrieflimmerpatienter, der var i blodfortyndende behandling, deltog i undersøgelsen ’Anti-coagulation therapy’ i Danmark, Norge, Holland, Portugal og Grækenland. Fra Danmark deltog 81 patienter. Undersøgelsen blev gennemført i perioden fra december 2015 til februar 2016 af analyseinstituttet Kantar Health. Patienterne havde været i behandling med blodfortyndende medicin inden for de seneste 12 måneder – enten VKA-behandling eller NOAKbehandling. Svarene blev indsamlet online. Undersøgelsen er sponseret af Boehringer Ingelheim. Blodfortyndende behandling i form af NOAK-præparater adskiller sig fra den traditionelle warfarin-behandling ved at virke mere specifikt ind i blodstørkningsprocessen. Det betyder, at de er nemmere at administrere, da der ikke i samme grad skal føres kontrol med behandlingen. De månedlige blodprøvetest i forbindelse med warfarinbehandling kan således erstattes af halvårlige kontroller.

er størstedelen af patienterne, der lægger vægt på at vide, om den blodfortyndende effekt af deres behandling kan ophæves. Vi ved, det er en bekymring for patienterne – og den relevante læge bør altid diskutere det med sin patient, hvad man stiller op ved enten planlagte operationer eller akut kirurgi. Det er noget, man som patient bør være informeret om,” siger Jørn Dalsgaard Nielsen. Alligevel viser undersøgelsen, at det kun er et fåtal af patienterne, nemlig 12 %, der er informeret om, hvorvidt den blodfortyndende effekt af deres behandling reelt kan standses. Undersøgelsen, der er foretaget i Danmark, Norge, Holland, Portugal og Grækenland viser også, at 26 % eller godt en fjerdedel af patienterne oplevede, at deres blodfortyndende behandling måtte afbrydes inden for de seneste 12 måneder på grund af enten en planlagt operation eller en akut situation. Hjerteflimmer – også kaldet atrieflimren – berører ca. 2 % af den samlede befolkning.

11


TEMA

Psoriasis er meget mere end en hudsygdom Psoriasis er en kronisk immunsygdom, der kan have store konsekvenser for den ramte. Mange kæmper for at leve godt med sygdommen og finde en behandling, der virker godt for dem. Alligevel er der stor uvidenhed om psoriasis i den almene befolkning, og mange tænker på sygdommen som en mild og rent kosmetisk hudlidelse.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Psoriasisforeningen hjælper

Psoriasis stikker dybere end pletterne på huden, som er det karakteristiske kendetegn for den kroniske sygdom. Sygdommen kan have store konsekvenser for den ramte. Én ting er at leve med det røde udbrud af pletter på mindre eller større områder af kroppen og finde den rette behandling, der kan mindske de mest udbredte gener som skæl, kløe, svie og hudsmerter. Noget andet er de følgesygdomme og den sociale stigmatisering, som sygdommen også fører med sig. Psoriasis er kronisk og kan medføre følgesygdomme ”Der er fortsat udbredt uvidenhed om psoriasis og den store indvirkning, sygdommen kan have på den ramte. Mange har stadig en opfattelse af psoriasis som en relativt mild hudsygdom, ligesom mange tror, psoriasis smitter – det gør den ikke. Den uvidenhed skaber stigmatisering. Psoriasis er en alvorlig kronisk sygdom, og udslættet på huden kan have en enorm betydning for livskvaliteten og selvværdet. Op imod 40 % rammes også i leddene og udvikler psoriasisgigt, som er en særlig gigtform, og hver anden får en eller flere følgesygdomme som hjertekarsygdomme og depression. Det er utroligt vigtigt, at vi får aflivet myterne og misforståelserne om psoriasis og får udbredt viden, så alle med psoriasis og psoriasisgigt har de bedste forudsætninger for at få et godt liv

Foto: Poul Madsen.

12

Psoriasis er en kronisk immunologisk sygdom, der ikke kan helbredes. Psoriasis debuterer oftest i teenageårene, men kan opstå i alle aldre. Psoriasis rammer cirka 3 % af befolkningen, og rammer mænd og kvinder lige hyppigt. Omkring 165.000 mennesker lever med psoriasis i Danmark.

Det kæmper Psoriasisforeningen for. Psoriasisforeningen arbejder gennem kampagner og oplysning, støtte til forskning på psoriasisområdet, politiske og sundhedsfaglige samarbejder og målrettede projekter for at forbedre vilkårene for de 165.000 mennesker med psoriasis og psoriasisgigt i Danmark og deres pårørende. Så alle med psoriasis kan få et godt liv. Har du brug for hjælp, eller har du spørgsmål? Så vil Psoriasisforeningen gerne hjælpe dig. Du kan altid kontakte foreningen på 36 75 54 00 eller psoriasis@psoriasis.dk Læs evt. mere på www.psoriasis.dk

med sygdommen,” fortæller Lars Werner, direktør for Psoriasisforeningen. Psoriasis rammer altså både fysisk og psykisk, men også socialt. Mange føler sig begrænset i deres hverdag, er flove, gemmer sig væk, går med lange ærmer om sommeren eller afholder sig helt fra at deltage i sociale arrangementer. Især børn med psoriasis oplever at blive drillet eller mobbet. 165.000 mennesker lever i Danmark med psoriasis. Hver dag bliver 10 danskere diagnosticeret med psoriasis. Psoriasis er en autoimmun sygdom Psoriasis kaldes for en hudsygdom, fordi den giver sig til udtryk ved udbrud på huden, men årsagen til sygdommen ligger under huden, nemlig i selve immunsystemet. Psoriasis er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar af endnu uvisse årsager angriber raske celler i huden. Det får hudens celler til at dele sig for hurtigt, så der dannes for meget overhud. Dette fører til røde udbrud på huden i større eller mindre områder. For nogle forekommer psoriasissen som mindre pletter fx på albuerne, for andre bryder det ud i større områder på kroppen. Psoriasis inddeles i forskellige typer, nogle af de mest almindelige er plaque psoriasis også kaldet plet psoriasis, hårbundspsoriasis og guttat psoriasis eller dråbeformet psoriasis. Psoriasis inddeles efter sværhedsgrad fra mild, moderat til svær psoriasis. Sværhedsgraden bestemmes ud fra, hvor mange procent af kroppen, der er ramt. Det anslås at cirka 70 % af mennesker med psoriasis er ramt i mild grad, mens de øvrige 30 % hører til den moderate til svære gruppe. Psoriasis er dog en sygdom som svinger meget, så en del i nogle perioder kan være mere slemt ramt af udbrud end i andre perioder, mens andre mærker mindre til sygdommen. Derudover kan dog selv en mild psoriasis have stor indvirkning, fx hvis det sidder på meget synlige steder som i ansigtet, eller hvis man er teenager og bekymret for, hvad vennerne tænker om en. Det er endnu ukendt, hvorfor nogle mennesker får psoriasis. Man ved, at genetikken spiller en rolle. Hvis far eller mor har psoriasis, er der 25 % risiko for, at barnet også vil udvikle sygdommen. Men psoriasis kan ramme alle mennesker. Mange får deres første udbrud i forbindelse med en halsbe-


13

TEMA Foto: Abbvie.

tændelse eller en periode med stress, fx i forbindelse med en familiekrise. Mange oplever ligeledes at stress kan udløse eller forværre et udbrud. Hvordan behandler man psoriasis? Da psoriasis er kronisk, er det en sygdom, der skal behandles hele livet, og det kan tage tid at finde den behandling, der virker godt for den enkelte. Men der findes en behandling til alle. Hvordan psoriasis behandles, afhænger af sværhedsgraden. De fleste psoriasispatienter kan klare sig med lokalbehandling i form af en creme eller salve. Virker lokalbehandling ikke optimalt, skal man et trin op af behandlingstrappen – en model, der bruges til at beskrive den rækkefølge, forskellige behandlingsmetoder benytter ved psoriasis. Man bevæger sig op ad trappen trin for trin, indtil man finder den optimale behandling. Efter lokalbehandling kommer lys- og klimabehandling, næste trappetrin er systemisk behandling som kan være tabletter, kapsler eller injektioner, og det øverste trin er biologisk behandling. Systemisk og biologisk behandling bruges fortrinsvist ved en moderat til svær grad af psoriasis. Udover decideret behandling er det gavnligt at pleje huden jævnligt med fugtighedscreme. Men der er også andre ting, man kan gøre for at være god ved sig selv. Vær opmærksom på følgesygdomme Det er vigtigt i al almindelighed at passe på sig selv, sin hud og sin krop, når man har psoriasis. Særligt vigtigt er det at være opmærksom på de såkaldte ’KRAM-faktorer’, dvs. kost, rygning, alkohol og motion, fordi mennesker med psoriasis har en forhøjet risiko for at udvikle følgesygdomme. Faktisk udvikler hver anden med psoriasis en eller flere følgesygdomme. Det er sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes, overvægt og depression. En anden hyppig følgesygdom hos mennesker med psoriasis er psoriasisgigt, som op mod 40 % udvikler. Psoriasisgigt er

Op imod 40 % af de psoriasisramte udvikler psoriasisgigt og derudover oplever hver anden psoriasisramt at få en eller flere følgesygdomme som fx diabetes, hjertekarsygdomme, kræft etc.

en betændelsestilstand i leddene, som særligt rammer led i fødder, knæ og yderste fingerled, men den kan også forekomme i andre af kroppens led. Hævede led, længerevarende smerter og hyppige ledsmerter om morgenen kan være tegn på psoriasisgigt. Hvis man går med ubehandlet psoriasisgigt i længere tid, risikerer man at få varige ledskader. Forebyggelse og tidlig opsporing er altafgørende, når det kommer til følgesygdomme, ligesom det er vigtigt at få den

Produkter til hjemmebehandling Produkter fra Dr. Hönle Medizintechnik Dr. Hönle Medizintechnik er en af verdens førende udbydere af produkter til UV-lysbehandling, og vi kan tilbyde et stort sortiment af produkter fra Dr. Hönle til hjemmebehandling. Fra den lille, kompakte model Dermalight 200 på kun 11 x 8 cm til behandling af mindre, angrebne områder - til store behandlingskabiner for hele kroppen. F.eks. Dermalight 5000, der leveres med 16, 32 eller 48 UV lysrør. Du finder nemt en model, der passer til dit behov. Dermalight 1000 UVA - UVB til stående, siddende eller liggende behandling af hele kroppen.

Dermalight 500 UVA - UVB til behandling af mindre områder som f.eks. ansigt, hænder og fødder.

Dermalight 80 UVA - UVB med kam-forsats til effektiv og skånsom behandling af hovedbunden.

BlueLight lysterapi-brille benytter LED blå-lys-teknologi til at bekæmpe træthed, humørsvingninger og koncentrationsbesvær. Til dig, der bliver påvirket af det manglende dagslys om efteråret og vinteren.

Yderligere information og priser: Nipo Teknik | www.nipoteknik.dk | Tlf. 86 17 17 47 | info@nipoteknik.dk


14

TEMA Foto: Annemette Hansen.

fornødne viden om kost, motion, livsstil og andre faktorer, der kan have betydning for psoriasis. Har man symptomer på følgesygdomme, bør man kontakte sin læge. Tre gode råd til dig med psoriasis Tag ansvar: Det er afgørende, at man tager ansvar for og sætter sig ind i sin sygdom. Et godt vidensniveau har nemlig stor betydning for, at der bliver taget hånd om psoriasis hele vejen rundt. Det gør det nemmere at have en god dialog med sin læge og at stille krav, når behandlingen ikke slår til. Kend dine rettigheder, og benyt dig af den viden og de hjælpemidler, der findes. Mange har for eksempel stor glæde af at være medlem af en patientforening. Studier viser faktisk, at det giver større chancer for at leve godt med sin sygdom. Lær din psoriasis at kende: En god indsigt i ens psoriasis kan give bedre kontrol med sygdommen og dermed bedre livskvalitet. Det er derfor en god idé at holde øje med sine symptomer, og hvordan de udvikler sig. Men det kan være svært at holde styr på over længere tid. PsoMentor er en gratis app til mennesker med psoriasis og psoriasisgigt, udviklet af Psoriasisforeningen. Det er et digitalt værktøj designet til at hjælpe brugeren med at få overblik over, hvordan ens psoriasis og psoriasisgigt udvikler sig over tid. Læs mere om PsoMentor på www.psomentor.dk Giv ikke op: Livet med en kronisk sygdom er noget, man skal lære at håndtere. Det kan være en stor mundfuld at få diagnosen, og man kan føle sig meget alene med de mange spørgsmål og bekymringer. Det kan tage tid at finde den behandling, der virker godt for en. Derfor det vigtigt at have tålmodighed og aldrig give op, der findes en behandling til alle.

Depression, angst, lavt selvværd og social fobi er nogle er de negative psykologiske aspekter, der kan være forbundet med psoriasis. Psoriasisramte med svær, ubehandlet psoriasis lever mellem 5 og 10 år kortere end den øvrige befolkning.

7230_Saltcare ann 210x148.qxp_7230_Saltcare ann 210x148 21/02/2017 12.32 Side 1

Tør og irriteret hud?

- Læsø salt på tube

Restlagen fra Læsø Salt danner basis for vores hudplejeserie. Den høje saltkoncentration og de naturlige mineraler har en gavnlig effekt på tør og skællet problemhud.

Produkterne sælges i helsekostforretninger og selvfølgelig på Læsø.

Laesoe-Saltcare ApS • tlf. + 45 9849 9820 Postboks 30 • DK-9940 Læsø • ls@laesoe-saltcare.dk

Besøg vores hjemmeside: www.laesoe-saltcare.dk


NYHED

Luksus plejeserie til ultra sart hud Babyer og små børn skal naturligvis bades, plejes og have beskyttet deres sårbare hud. Nu har Laura Bonné, som står bag det prisbelønnede koncept Amazing Space, som er navnet på et økologisk hudplejemærke samt en spa- og skønhedsklinik, netop lanceret serien Baby Space, der er en økologisk og luksuriøs plejeserie til babyer og alle andre med ultra sart hud.

AVIVIR ALOE VERA

- hjælper hele familien!

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

NYHED: Laura Bonnés nye serie Baby Space ligger i direkte forlængelse af hendes 17 års erfaring med økologiske skønhedsprodukter. Ud over at lancere plejeserien ’Baby Space’, har Laura Bonné også netop udgivet bogen ’Din babys hud- og kropspleje’, som i 10 lette kapitler tager fat på meget af det, som nybagte forældre kan stå med af spørgsmål til babyers hud, men også væsentlige problematikker i dag, som fx hygiejne og kemikalier. Selv om babyer fra naturens hånd er født med et stærkt immunforsvar, så er de alligevel særligt sårbare overfor kemi, der i stort omfang findes i sæbe, plejeprodukter, vat, vaskemiddel til tøj etc. For Laura Bonné er der ingen tvivl: Man skal forebygge ved at begrænse kontakten med unødvendige kemikalier som fx parabener og ftalater og vælge økologiske sutter og sutteflasker, badedyr af PVC-frit plastic samt vaskemiddel uden parfume, da sidstnævnte kan stresse immunsystemet unødvendigt og gøre det lille barn sensitivt overfor både parfume og andre kemiske stoffer, som i slemme tilfælde kan fremkalde allergi og overfølsomhed. Ingen unødvendige syntetiske kemikalier Baby Space er en økologisk og luksuriøs plejeserie til babyer og andre med ultra sart hud. Serien er en neutral, mild og plejende produktserie til sensitiv hud baseret på økologisk inca omega olie, der er rig på omega 3, 6 ,7 og 9, samt lindrende morgenfrue, abrikos, aloe vera, kokosolie, sheasmør og vitamin E. Serien er specielt formuleret til ultra følsom hud og er sammensat med et højt indhold af økologiske ingredienser. Produkterne er fri for unødvendige syntetiske kemikalier som parabener, petroleum, mineralsk olie, syntetisk alkohol, farvestoffer, parfume og ftalater. Produkterne er endvidere ikke testet på dyr. Plejeserien Baby Space består af 8 produkter: Eco-Baby Shampoo, Eco-Baby Cleanser, Eco-Baby Oil, Eco-Baby Balm, Eco-Baby S.O.S.-creme, Eco-Baby Wet Towels, Baby Sun-Protector og en Lavender Baby Bear, som er blød og indeholder lavendelblomster, der har en beroligende og afspændende indvirkning på både krop og sind, når man indånder den fine duft. I øvrigt er alle produkterne meget fine til voksne, som har sart hud.

AVIVIR Aloe Vera-produktserien har et højt indhold af økologisk Aloe Vera og polysakkariden Acemannan - Det er din garanti for den bedste virkning! AVIVIR Aloe Vera Gel og Gel Spray Køler, giver lindring og virker reparerende på huden ved små skrammer, frostskadet hud, solskoldet hud, soleksem, insektbid og andre hudirritationer. Anvendes af børn og voksne. Til pusletasken, strandtasken, sportstasken, handske ­ rummet i bilen, i køkkenet eller bare i lommen. AVIVIR Aloe Vera Gel og Gel Spray er førstehjælp til hele familien.

Foto: PR-foto, Baby Space.

590 028 5090 0028

Laura Bonnés Baby Space-serie er en ny økologisk plejeserie uden parabener og kemikalier, som er velegnet til alle med sart, sensitiv hud.

Købes hos Matas, Apoteker og Helsekostforretninger.

ALOE VERA GROUP APS TLF. 3969 0814

15


16

NYHED

Markant stigning af tilfælde af husstøvmideallergi Er man småforkølet året rundt og døjer man med konstant træthed, koncentrationsbesvær og kløen i øjnene, så kan det være, at man lider af husstøvmideallergi, ligesom ca. 500.000 andre danskere. Husstøvmideallergi er således en type allergi, som giver symptomer året rundt, og det betyder, at mange danskere på daglig basis har hyppige og betydelige gener. Og det går ud over deres livskvalitet. Det viser en ny omfattende undersøgelse. Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

NYHED: Hver tredje respondent i en ny omfattende undersøgelse har oplevet, at deres husstøvmideallergi forringer deres livskvalitet, og resultatet svarer på nationalt plan til, at 175.000 danskere lider dagligt. Og hver ottende adspurgte – svarende til 65.000 danskere – oplever en væsentlig forringet livskvalitet, som følge af deres allergi. 7.818 personer over 18 år deltog i undersøgelsen. Målgruppen var et repræsentativt udsnit af Danmarks befolkning fordelt på køn, alder, geografi og uddannelse. Blandt deltagerne havde 920 diagnosen husstøvmideallergi. Undersøgelsen blev foretaget af analysebureauet Webpol på vegne af medicinalvirksomheden ALK Nordic, der er en del af det verdensomspændende ALK-Abello. ”Det er bekymrende, at så mange føler sig invaliderede af husstøvmideallergi. Allergi er desværre et stigende problem for mange mennesker,” siger Karin Dahl Assing, lægeansvarlig for astma- og allergiambulatoriet, Aalborg Universitetshospital. For 18 år siden, hvor der sidst blev publiceret en videnskabelige undersøgelse af antallet, havde kun omkring syv procent husstøvmideallergi. I dag er det tal næsten fordoblet, hvis man ser på den aktuelle patientanalyse. Tallene fra de to analyser kan naturligvis ikke sammenlignes direkte, men noget kunne tyde på, at antallet af husstøvmideallergikere er stigende. Flest unge bliver ramt af husstøvmideallergi Undersøgelsen viser samtidig, at der især blandt de yngre danskere mellem 15 og 35 år ses en øget forekomst af husstøvmideallergi. Hele 15 % i aldersgruppen lider af husstøvmideallergi, sammenlignet med 12 % blandt de 36 til 55-årige. Der er ligeledes en tendens til, at lidt flere unge i hovedstadsområdet lider af husstøvmideallergi end i resten af landet. ”Årsagen hertil er ikke videnskabeligt klarlagt, men der

Stræk dig!

Helsevesten er den eneste vest med patenteret holdningsteknik Køb den rigtige vest direkte!

Patenteret Bt

Bedre åndedræt

Smuk holdning Modvirker rygproblemer

ale n i g i or Den vest e Hels

Anbefalet af terapeuter

HELSEVESTEN +46 44-5900000

R

www.helsevesten.dk

Ifølge en ny stor undersøgelse bliver flere og flere danskere ramt af husstøvmideallergi, hvilket betyder, at de må anvende antihistaminer, næsespray og øjendråber for at holde symptomerne nede, men under alle omstændigheder oplever de ramte også generelt nedsat eller stærkt nedsat livskvalitet.

findes flere forskellige hypoteser og faktorer, som forsøger at forklare den stigende forekomst af husstøvmideallergi blandt unge, herunder et dårligere inde- og udeklima – fx mangel på udluftning af hjemmet og øget luftforurening – samt at vi bliver eksponeret for færre bakterier, der kan være med til at styrke vores immunforsvar, fra vi er børn. Derudover er flere

ALK ALK-Abello A/S er en forskningsdrevet medicinalvirksomhed, der blev grundlagt i Danmark i 1923. ALK, som virksomheden i daglig tale kaldes, er i dag en global, forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der fokuserer på forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. ALK er en af verdens førende virksomheder inden for allergivaccination, dvs. immunterapi, som er en behandling af selve årsagen til allergi. Virksomheden har datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden og har derudover indgået partnerskabsaftaler med Torii, Abbott og Seqirus om kommercialisering af tabletbaserede allergivacciner i henholdsvis Japan, Rusland, Sydøstasien, Australien og New Zealand. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm. Læs mere på www.alk.net


17

NYHED Foto: Gilles San Martin, www.commons.wikimedia.org

unge ofte bedre end den ældre generation til at søge læge, når de oplever symptomer på husstøvmideallergi,” fortsætter Karin Dahl Assing, lægeansvarlig for astma- og allergiambulatoriet, Aalborg Universitetshospital.

Sådan kan du forebygge husstøvmideallergi Start med din bolig. Luft ud flere gange dagligt, også når der støvsuges, og sørg for at holde luftfugtigheden under 45 grader. Luft dit sengetøj efter brug. Vask sengetøj, dyner, puder og rullemadras ved 55 ºC. Skift sengetøj mindst hver anden uge. Søg læge, hvis du har symptomer som konstant træthed, tilstoppet næse, kløen i øjne og koncentrationsbesvær. Astma symptomer kan ligeledes forekomme, typisk først på dagen eller om natten. Anvend behandlingsformer som antihistaminer, næsespray eller øjendråber til behandling af symptomer i form af håndkøbsmedicin. Har håndkøbsmedicinen ikke tilstrækkelig effekt, og du har kroniske symptomer, kan allergivaccination være en behandlingsmulighed. Kilder: www.netdoktor.dk og www.apoteket.dk

Husstøvmider er små, hvide, 8-benede dyr, som er næsten usynlige, idet de er fra 0,1 til 0,6 mm. Miderne lever bl.a. af afstødte hår og hudskæl fra mennesker og dyr og ikke som navnet kunne antyde af støv som sådan. Husstøvmiderne formerer sig hastigt ved rette betingelser, fx normal stuetemperatur og en vis luftfugtighed, som i høj grad er til stede i fx seng og sengetøj.

Problemer med allergi, astma eller dårlig nattesøvn? Derfor vælger man en Butterfly Silkedyne • Silkedynen ånder meget bedre end andre dyner. Man sveder ikke i en silkedyne, da silkefyldet absorberer og borttransporterer fugt, og dermed sikrer et helt tørt sovemiljø, hvor husstøvmider ikke trives. Silkedynen er derfor særlig velegnet til folk med astma eller allergi.

• Silkefyldet har en utrolig god isolerende evne og er temperaturregulerende. Kølig om sommeren og lun om vinteren. • At sove med en silkedyne giver en helt ekstraordinær oplevelse af KOMFORT, LUKSUS og VELVÆRE.

• Silkedynen smyger sig om kroppen på en helt vidunderlig måde, som ikke kendes fra andre dyner. Der er ingen kolde områder, men en speciel varme, der hjælper folk med gigt og muskelsmerter.

• Silkedyne Import er den førende specialist indenfor import af luksus dyner, puder, senge linned, lagner og rullemadrasser i 100% økologisk langfibret morbærsilke. Silkeprodukterne er Øko-Tex certificeret.

Det er en ren nydelse at gå i seng hver aften. Det er det bedste køb af dyner, puder og sengetøj, jeg har gjort i mit liv. - Henning Martens Villumsen, Thisted Silkesengetøj

Silkedyner

Jeg har selv fornøjelsen af at sove med en silkedyne og silkesengetøj fra Silke-dyne Import, og må konstatere at silken er et fantastisk materiale, som danner en perfekt ramme omkring søvnen. - Mikael Rasmussen, søvnekspert og forfatter til bogen “Sov godt hele natten”

Kontakt Silkedyne-Import for yderligere information – og få et godt tilbud www.silkedyne-import.dk • e-mail: silkedyneimport@mail.dk • tlf.: 29 25 92 70


18

NYHED

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Allergivaccination behandler årsagen til allergien Hver sjette husstøvmideallergiker er igennem lange udredningsforløb, før de får en diagnose. 7 % har først fået diagnose efter 4 til 6 besøg hos en læge. Og 10 % først efter endnu flere lægebesøg. 46 %, af dem, der har fået en lægelig diagnose, har været hos en speciallæge i forbindelse med udredningen. 17 % på hospitalet. På trods af en forringet livskvalitet og tilbagevendende og generende symptomer, får hver fjerde husstøvmideallergiker eller 24 % imidlertid ikke nogen form for behandling af deres allergi. De mest brugte former for symptombehandlende medicin er antihistaminer, 42 %, næsespray 28 %, og øjendråber, som 22 % anvender. ”Den type af behandlingsformer er udmærket ved en mild grad af allergi, men er man meget generet af sine symptomer, på trods af symptomatisk behandling, er vaccination mest hensigtsmæssig,” siger Karin Dahl Assing, lægeansvarlig for astma- og allergiambulatoriet, Aalborg Universitetshospital. Hvor den symptombehandlende medicin afhjælper allergisymptomerne her og nu, er målet med allergivaccination at behandle årsagen til sygdommen. En vaccinationsbehandling varer normalt mellem tre og fem år og består i, at kroppen får tilført en nøje defineret mængde af det allergen, som fremkalder reaktionen. Herved påvirkes immunforsvaret, og den allergiske reaktion mindskes over tid. Hvis man har allergi over for husstøvmider, kan man få symptomer som tilstoppet næse, rindende næse, nys og kløe i øjnene, hoste, pibende vejrtrækning, trykken for brystet og for børns vedkommende også forværring af børneeksem og/eller atopisk eksem. Det kan i givet fald være en god idé at kontakte lægen for at finde ud af, om man bør allergitestes for husstøvmider eller andre allergener.

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! Snorker du? Er du træt og uoplagt? Snorker du? Snorker din partner? Er du træt og uoplagt? Har du søvn Apnøe? Snorker din partner? Har du søvn Apnøe? Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Stop din partners snorken! Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Stop din partners snorken! SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken SNORBAN - en effektiv – klinisk testet. løsning på din snorken Køb den i dag på – klinisk testet. Køb den i dag på

Godt nyt til de patienter, der er hårdest ramt Tidligere er al allergivaccination udelukkende blevet givet som indsprøjtninger, men nu er en tablet, som skal tages hver dag i tre år, på markedet til behandling af allergi over for husstøvmider. En tilsvarende tablet findes til behandling af græspollenallergi, mens vaccination mod allergi overfor fx dyrehår og andre former for pollenallergi fortsat gives som injektion. ”Vaccine kan gøre, at symptomerne vil være markant mindre generende for langt de fleste – også efter behandlingen er afsluttet. Vaccination bør derfor overvejes, hvis patienten på trods af symptombehandling er generet af symptomer i dagligdagen,” understreger Karin Dahl Assing, lægeansvarlig for astma- og allergiambulatoriet, Aalborg Universitetshospital. Den omtalte nye undersøgelse viser i øvrigt paradoksalt nok også, at samtidigt med at antallet af husstøvmideallergikere synes at være stærkt stigende, så oplever samlet hele 24 % en vis grad af stigma som følge af deres allergi. Ses der på oplevelsen af stigma i forbindelse med allergien, så oplever 37 % i aldersgruppen 56+ år stigma sammenlignet med kun 16 % i aldersgruppen 18 til 35 år.

Knas med nakken?

www.snorban.dk www.snorban.dk Vi giver garanteret effekt eller pengene retur! Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk www.snorban.dk

Silvana Support® hovedpude koncept

En god søvn er en forudsætning for overskud og energi

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 info@yourcare.dk www.yourcare.dk

Silvana Support® hovedpuden er en ergonomisk hovedpude udviklet i tæt samarbejde med professionelle behandlere, fysioterapeuter og kiropraktorer. Silvana Support® er et varemærkeregistreret produkt, der er i konstant udvikling for at forbedre liggekomforten. Silvana Support® hovedpuderne produceres og markedsføres i fem forskellige hårdheder.

N Æ R M E S T E F O R H A N D L E R F I N D E R D U PÅ W W W.Y O U R C A R E . D K


19

TEMA

Søvn er en forudsætning for at kunne leve Det lyder bombastisk, men er ikke desto mindre rigtigt. For alle levende væsener dør, hvis de holdes vågne længe nok. Søvn er vigtig af forskellige grunde og forskere har gennem tiden haft forskellig tilgang til hvorfor, bortset fra en erkendelse af, at alle har behov for at sove, lige fra små børn til unge, voksne, ældre, hunde, katte og alle andre dyr. For der sker noget med kroppen og hjernen, når man sover.

Søvn defineres som en naturlig tilstand med sænket bevidsthedsniveau, men med mulighed for fuldstændig vækning til vågen tilstand i løbet af sekunder til minutter. Søvnens funktion er ikke med sikkerhed afdækket, selv om forskernes ved rigtig meget om, hvad der sker i hjernen under søvn, hvad søvn betyder for rekonstitution, og søvnbehovet vokser svarende til den tid, man har været vågen, hvilket især gælder den dybe søvn. Alle hvirveldyr som mennesker – og heste, hunde, katte, hvaler, fugle, flagermus og fisk – har brug for søvn og hvile, hvilket alle med husdyr ved. Men for visse arter af hvirveldyrene udgør søvn et problem med hensyn til vejrtrækning eller et egentligt sikkerhedsproblem, der for fx hvalers vedkommende løses ved, at der under søvn veksles mellem vågen og sovende tilstand mellem på skift de to hjernehalvdele. Et lignende søvnmønster kendes hos fugle, der sover så at sige med ét øje åbent, det der er modsat den vågne hjernehalvdel. På den måde kan høns fx også blive siddende på pinden uden at falde ned. For lidt søvn har fysiske og psykiske følgevirkninger Stort set alle mennesker har erfaret, at når man sover for lidt, bliver man kuldskær, irritabel og ukoncentreret og dermed dårligere til at gøre, hvad man skal, herunder

fx at passe sit arbejde og køre bil. Men mangel på søvn har også andre bivirkninger, idet mangel på søvn – eventuelt på grund af søvnforstyrrelser eller søvnsygdomme – kan svække immunforsvaret og give forhøjet blodtryk, stress, fedme og hjertesygdomme. Man kan således blive syg af for lidt søvn, ligesom man kan blive fed. Søvnmangel forstyrrer også dramatisk kroppens evne til at styre blodsukkeret og forøger dermed risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Søvnen er således med til at øge omsætningen af sukker og fedt. Har man et overskudslager af energi fra dagen, vil dette blive kraftigt reduceret under søvnen. Når søvnen udebliver, forbrænder vi dermed også færre kalorier og tager eventuelt på i vægt. Dette kan blive en negativ spiral. Stigende kropsvægt og øget fedtprocent vil kunne føre til snorken som resultat af at de øvre luftveje bliver snævrere. Langvarig snorken kan svække muskulaturen i de øvre luftveje og føre til at væggene klapper sammen ved indånding og senere føre til såkaldt søvn-apnø. Ved søvnapnø får man en meget opdelt søvn og kan miste drømmesøvnen samt den dybe søvn. Det kan igen føre til yderligere vægtøgning, fedme, hjerteflimmer, forhøjet kolesterol, blodtryksforhøjelse, type 2-diabetes, hukommelsesbesvær og depression. Mange faktorer påvirker søvnens kvalitet Vi er alle udstyret med et ’indre ur’, som styrer vores døgnrytme. Mange af kroppens fysiologiske funktioner, fx blodtryk, kropstemperatur og hormonudskillelse, følger dette ur. Hvis ens indre ur er ude af trit med det ydre døgn, kan det give store problemer med at falde i søvn eller vågne til den tid, man ønsker. En af de stimuli, som har størst indflydelse på vores indre ur, er lys. Når tusmørket bryder frem, begynder hjernens koglekirtel at udskille hormonet melatonin, som er medvirkende til at fremkalde og vedligeholde søvnen og døgnrytmen. Kunstigt lys kan forskyde kroppens døgnrytme i forhold til det ydre døgn, og det samme kan mangel på lys. I yderste konsekvens kan mangel på dagslys, som man

Alle hvirveldyr har behov for søvn, men variationerne er meget store. Nogle flagermus sover i op til 80% af døgnet, katte sover halvdelen af livet, mens fx heste og giraffer blot sover 2-3 timer i døgnet.  Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Små børn sover typisk i 16 timer, mens voksne i gennemsnit sover i 8 timer. Nogle sover mere, andre sover mindre, uden at det er unormalt. fx oplever det i meget nordlige egne i vinterhalvåret, føre til, at det indre ur kommer fuldstændig ud af trit med det ydre døgn. I sådanne tilfælde er lysbehandling om morgenen gavnligt. På det helt lavpraktiske område har en god seng også stor betydning for en søvnens kvalitet, men hvad en god seng er, er meget individuelt. Som tommelfingerregel kan man dog sige, at har man mere ondt i ryggen, når man vågner, end da man gik i seng, så kan der være god grund til at overveje en anden seng.

Søvnen veksler i faser Ved måling af hjernens elektriske aktivitet, EEG, under søvn kan man registrere forandringer, som gør, at man skelner mellem i alt fem forskellige faser. Søvnen i de første fire faser, kaldes non-REM-søvn. Stadium 1 er døs, stadium 2 er let søvn, stadium 3 og 4 kaldes dyb søvn eller slowwave-søvn, fordi de elektriske bølger i EEG’et bliver gradvis langsommere. Samtidig bliver man mere afslappet og sover dybere. Særligt den dybeste del af denne søvn, deltasøvnen, som mest forekommer tidligt på natten, bliver regnet som vigtig for at kunne fungere godt. Efter cirka halvanden time begynder femte søvnfase, REM-fasen. Her ses EEG næsten ud, som når man er vågen, og der ses hurtige øjenbevægelser, mens alle kroppens muskler er helt afslappede. Hjernens stofskifte og blodgennemstrømning nedsættes ligeledes med øget søvndybde, som også betyder, at de fleste fysiologiske systemer nedreguleres.


20

TEMA

Har du brug for vitaminer? Svaret på spørgsmålet er ikke helt enkelt, for om man har brug for vitaminer afhænger af, om man er barn, småt spisende, ældre eller syg. Og med syg kan der både være tale om en forbigående tilstand eller om kronisk sygdom, som en femtedel af befolkningen lider af. Det betyder, at rigtigt mange danskere kan have brug for supplerende vitamin- og mineraltilskud.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Hvis man lever efter de officielle kostråd, vil kroppen få dækket sit behov for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, ligesom man nedsætter risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type-2-diabetes og kræft samt forebygger, at man tager på i vægt. Vitaminer, mineraler og andre sporstoffer er således livsnødvendige for mennesker, da de indgår i mange af kroppens kemiske reaktioner og er helt nødvendige for, at vi fungerer. Siden kroppen ikke selv kan danne disse stoffer, med D-vitamin som en enkelt undtagelse, er vi nødt til at have dem tilført gennem vores kost. Det er ganske små mængder, der behøves, men mangler de, kan det blive fatalt. Fx døde søfarende tidligere af skørbug, før man fandt ud af, at C-vitamin er livsnødvendigt Danskernes madvaner har plads til forbedring Madkulturen, der er en institution under Miljø- og Fødevareministeriet, har undersøgt danskeres madvaner og hvad der topper hitlisten over favoritter på aftensbordet. Kød er den absolutte hovedingrediens i danskernes aftensmad med 72 %, der spiser kød til aftensmad, mens kun 13 % spiser fisk eller skaldyr på en given aften. Kartofler indgår i ca. halvdelen af alle aftensmåltider, dog især blandt de ældre befolkningsgrupper, mens familier med børn spiser mere af andre kulhydratkilder. Grøntsager –

både tilberedte og rå – indgår i 73% af alle aftensmåltider, dog i langt højere grad i hjemmelavet mad end i færdigkøbt, som i stigende grad vælges, når tiden er knap og man har mange andre gøremål, der skal klares. Kartofler indgår primært i måltiderne blandt ældre med kortere uddannelse, mens mad med kulhydrater i form af fx brød, ris, pasta eller quinoa i høj grad har fortrængt ’gammeldags’ mad blandt så godt som alle andre grupper. Og det er ikke nødvendigvis godt, for kartofler er faktisk en sund spise, der ikke bare mætter, men også bugner af en masse livsvigtige mineraler, vitaminer og næringsstoffer, som brød, pasta og ris er fattige på. En rapport fra DTU Fødevareinstituttet, ’Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner’, har vist, at det halter med at få spist 600 gram frugt og grønt hver dag. Blot 40 % af dem, der i høj grad mener, at de har sunde kostvaner, spiser mindst 600 gram frugt og grønt om dagen. Hos mændene er det kun 15 % af dem, der mener, de har sunde kostvaner, der får nok frugt og grønt. Og så er der jo alle andre, der ikke nødvendigvis selv mener, de spiser sundt. Sunde hjemmelavede måltider erstattes af fastfood Hvis der ses på salget af færdigretter, pizza, pasta og fastfood, så har der gennem mange år kunnet konstateres en pæn vækst på området, der af mange opfattes som ringere end hjemmelavede måltider, om end der nu også ses en stærk bevægelse mod sundere fastfood eller take-away. Men trods sidstnævnte tendens, så indeholder færdigretter, pizzaer, burgere m.v. færre vitaminer, end man har brug for og heller ikke nødvendigvis den optimale sammensætning af kulhydrater, fedt og protein. Hvis man også til morgenmåltidet og til frokost vælger de lette og hurtige løsninger, vil man typisk indtage mange kulhydrater, en del fedt og mindre protein end om aftenen. Tendensen kunne pege på, at danskernes generelt får for få af kroppens vigtige byggesten gennem kosten i det daglige. Det er muligvis ikke det bedste alternativ til en fuldt dækkende og lødig kost at indtage et supplement af vitaminer og mineraler, men omvendt er det for mange flere mennesker, end myndighederne regner med, en rigtig god idé. Vi er i Danmark i øvrigt et af de lande i Europa, der anvender den mindste andel af vores indtægt på mad og fødevarer, så også af den grund kunne man mistænke, at der ryger for meget billig og underlødig mad på tallerkenen i det daglige med det resultat, at mange ikke får nok af det sunde.

Vitaminer er en gruppe stoffer, som organismen med D-vitamin som en enkelt undtagelse ikke selv kan syntetisere, og som derfor i beskedne mængder må tilføres gennem kosten. Vitaminer opdeles i de fedtopløselige vitaminer, som er A-, D-, E- og K-vitamin, samt de vandopløselige vitaminer C- og B-vitamin.  Foto: Scandinavian Stock Photo.


21

TEMA

Lavt niveau af D-vitamin kan føre til risiko for sygdom Mangel på vitaminer i øvrigt føre til øget risiko for at udvikle sygdom ud over de kendte mangelsygdomme. I slutningen af 2014 blev ny forskning fra Københavns Universitet og Herlev Hospital offentliggjort, hvor resultatet viser, at et lavt niveau af D-vitamin i blodet i sig selv kan føre til sygdom og at det øger dødeligheden i betydelig grad. Den videnskabelige undersøgelse er baseret på Østerbroundersøgelsen og Herlev-Østerbroundersøgelsen, hvor der er målt på indhold af D-vitamin i blodprøver fra begge undersøgelser samt undersøgt for specifikke genfejl. Deltagerne er herefter fulgt i de danske registre frem til i dag. ”Vi har undersøgt sammenhængen mellem gener forbundet med livslangt lavt niveau af D-vitamin og dødelighed i et stort

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Behov for vitaminer hvis man er syg eller får medicin Er man syg eller lider man af en kronisk sygdom, har man til gengæld med stor sandsynlighed brug for tilskud af vitaminer og mineraler, både fordi mange sygdomme i sig selv kan øge behovet, fordi medicin kan medføre manglende optagelse – tetracyklin kan fx binde jern og calcium, så det ikke optages fra kosten – og fordi sygdom også kan medføre, at man spiser både mindre mængder og mindre varieret. Ifølge analyser fra Statens Serum Institut har 20 % af danskerne over 18 år mindst én af de hyppigste kroniske sygdomme. Astma er den kroniske sygdom, der rammer flest, mens type 2-diabetes og KOL følger efter. Andre kroniske sygdomme er leddegigt, knogleskørhed, type 1-diabetes samt hjerte-kar-sygdom. Det kan også ske, at man i mange perioder eller situationer ikke kommer i nærheden af at få den optimale kost eller man har problemer med at optage næringsstoffer, fx hvis man er stresset, lever af take away mad, ikke kan lide fisk, ikke kan tåle mælk og mælkeprodukter, er vegetar, ikke tåler gluten, drikker for meget, er småt spisende ældre eller har problemer med mave og tarm. Fx nedsætter paraffinolie, der anvendes ved træg mave, optagelsen af fedtopløselige vitaminer. Den sunde fornuft vil derfor i mange tilfælde tilsige, at man sørger for at tage et eller flere kosttilskud, fx som minimum en multivitamintablet og fiskeolie samt kalk, hvis man er i målgruppen.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser 200-300 gram fisk om ugen, enten i form af to ugentlige fiskemåltider eller i form af et fiskemåltid om ugen og fisk som pålæg næsten hver dag, da fisk indeholder fiskeolier, D-vitamin, jod og selen.

dansk studie. Vi kan se, at gener forbundet med et lavere niveau af D-vitamin er forbundet med en øget dødelighed på samlet 30 %, og mere specifikt en højere risiko for kræftrelaterede dødsfald på 40 %. Vores studie har den vigtige egenskab, at det kan vise en klar årsagssammenhæng,” siger Shoaib Afzal, læge ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Hospital i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

Myndighedernes generelle anbefalinger • Småt spisende ældre anbefales at tage et multivitamin-mineralpræparat. • Personer med mørk hud, folk der er tildækkede og ældre over 70 år samt ældre, der ikke kommer ud, anbefales et dagligt tilskud på 10 mikrogram D-vitamin. • Personer med øget risiko for osteoporose anbefales tilskud af D-vitamin på 20 mikrogram kombineret med et dagligt calciumtilskud på 800-1.000 milligram. • Spædbørn anbefales et dagligt tilskud af D-vitamin samt jern i en periode. • Børn med allergi over for mælk anbefales et dagligt kalktilskud og eventuelt også en multivitaminpille. • Kvinder, der vil være gravide, samt gravide bør tage tilskud af folsyre. Hertil kan tilføjes, at hvis man er på en skrap slankekur, hvilket mange lejlighedsvist vælger at være, er det af betydning at få ekstra vitaminer og mineraler i form af et kosttilskud. Kilde: Fødevarestyrelsen.

Sveder du for meget? Svedklinikken Hidros Denmark tilbyder hjælp til patienter med øget svedtendens kaldet hyperhidrose. Vi udreder og behandler håndsved, fodsved, svedninger i armhuler, ansigt, hoved, underliv og andre dele af kroppen. Hvis dine svedninger ikke kan tolereres og begrænser dine daglige aktiviteter, kan du kontakte Svedklinikken for hjælp. Vi tilbyder hyperhidrose behandling. Hvis du er henvist til en hudklinik på et offentligt sygehus, og der er mere end 2 måneders venetid, har du mulighed for at blive viderehenvist til konsultation og behandling hos os. Vi har aftale med Danske Regioner om behandling under armene, på hænder og fødder.

Hidros Denmark ApS Hedegårdsvej 88, 1. sal – DK-2300 København S tlf.: 70 14 54 11 – www.svedklinikken.dk


22

TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

af kalk og for styrkelse af knogler, muskler og immunforsvar. Derfor er det utroligt vigtigt, at vi får D-vitamin i rigelige mængder.” Henrik Hey anbefaler – og har gjort det i årevis – at man i Danmark fra myndighedernes side tillader, at der bliver tilsat D-vitamin til mælk og mel – på samme måde som det har været tilladt at tilsætte jod til salt. Forskning har inden for de seneste 10-15 år vist, at vitaminet også er med til at modne de enkelte celler og populært sagt gøre dem i stand til bedre at løse deres opgaver. Sidst men ikke mindst har D-vitamin en effekt i forhold til at begrænse knogletab, ligesom det bedrer muskelfunktionen, hvilket mindsker risikoen for faldepisoder. Tilsammen fører disse effekter til en reduceret risiko for knoglebrud især hos ældre. Forskerne ved dog endnu ikke, om løsningen er, at myndigheder ændrer anbefalingerne om tilskud. Andre lande på samme breddegrader som Danmark anbefaler dog deres befolkninger at tage ekstra tilskud – gerne året rundt.

Calcium, som findes i størst mængde i mælk, mælkeprodukter og ost, har stor betydning for knoglevævet, muskelsammentrækning, impuls-ledning i nerverne, størkning af blodet, blodtryk, vægtregulering, nyresten og tyktarmskræft. D-vitamin begrænser knogletab og bedrer muskelfunktionen Vi får generelt tilført D-vitamin, når solens stråler rammer huden i perioden fra marts til oktober, og i øvrigt i mindre omfang via kosten hele året. Alligevel vurderes det fra lægeside, at vi får alt for lidt D-vitamin. En af Danmarks absolut førende eksperter inden for D-vitaminer, overlæge Henrik Hey fra Vejle Sygehus, har således længe påpeget, at den danske befolkning som helhed har for lavt D-vitaminniveau i forhold til internationale anbefalinger. Faktisk mangler hver anden dansker D-vitamin, hvilket en undersøgelse fra Vejle Sygehus viser. Godt 45 % af 18.195 undersøgte danskere lider ifølge denne undersøgelse af D-vitaminmangel – også om sommeren. Overlæge Henrik Hey, der står bag undersøgelsen, fortæller ifølge osteoporosedoktor.dk: ”D-vitamin er vigtig for kroppens optagelse og omsætning

Overdosering Lige så vigtigt vitaminer og mineraler er for kroppens vitale funktioner – lige så farligt kan de være at overdosere. Forkert eller overdreven dosering kan forrykke balancen og skade kroppens funktioner. Indtager man et vitamintilskud, er det derfor vigtigt, at man ikke indtager mere end den anbefalede daglige dosis. Det kan således være farligt at indtage for store doser vitaminer. Især de fedtopløselige vitaminer som A- og D-vitamin. Men selv om de vandopløselige vitaminer så at sige skylles ud, hvis ikke de bliver brugt af kroppen, så er der er også for de vandopløselige vitaminer, såvel som for mineraler og sporstoffer, beskrevet bivirkninger ved meget høje doser. Bivirkningerne varierer for de forskellige stoffer, men omfatter hovedpine, mavesymptomer, svimmelhed, træthed, depression m.fl., i værre tilfælde blodmangel, kramper og muligvis leverskade. Der skal dog massive doser til – eller sygdomme, som hindrer udskillelsen.

B12-vitamin kan ikke produceres af kroppen og skal tilføres Et andet vitamin, som en del mennesker med tiden kommer til at mangle, er vitamin B12, kobalamin, som ikke kan produceres i kroppen og derfor skal tilføres gennem kosten. Mangel på vitamin B12 kan skyldes enten utilstrækkelig indtagelse eller utilstrækkelig optagelse af vitamin B12. Den eneste kostkilde til vitaminet er dyreprodukter, dvs. kød og mælkeprodukter, så er man enten meget småt spisende eller undgår man mælkeprodukter og kød, kan man risikere at udvikle mangelsymptomer over tid. Tidligt i udviklingen af vitamin B12-mangel har man ingen symptomer. Senere udvikler man efterhånden lav blodprocent og ved yderligere forværring af tilstanden opstår skader på nervesystemet og tegn på psykiatrisk sygdom, herunder også demens. Problemer er, at mangel på vitaminet kan være fattig på symptomer. Selv om det er vanskeligt at stille diagnosen uden symptomer, er det vigtig at stille diagnosen tidligt. Det skyldes, at eventuelle nerveskader kan blive uoprettelige, hvis behandlingen sættes ind for sent. Forskerne har ledt efter målbare stoffer i blodet, som lettere kan afsløre en vitamin B12-mangel. De har fundet to sådanne stoffer, som spiller en vigtig rolle i udredningen i dag: Metylmalonat (MMA) og total homocystein (tHcy). Mangel på vitaminet er i øvrig mere udbredt, end man umiddelbart skulle tro, idet det er en hyppig tilstand, som påvirker mindst 15 % af de ældre. Levertran, fiskeoliekapsler eller 300 gram fisk om ugen Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne og store børn spiser 200300 gram fisk om ugen. Det svarer til, at man spiser to fiskemåltider om ugen. Eller et fiskemåltid om ugen og fisk som pålæg næsten hver dag. Fisk indeholder således fiskeolier, D-vitamin, jod og selen – stoffer man ikke får så meget af i anden mad. Kan man imidlertid ikke lide sild og fisk, kan man have et problem, hvorfor det kan være fornuftigt at indtage et tilskud af fiskeolie. Tidligere var det almindeligt – i hvert fald for børns vedkommende – at få en skefuld torskelevertran om morgenen, men det smager ikke særlig godt og kan give ubehagelige sure opstød. Alternativet er fiskeoliekapsler, som sluges hele, og der findes en lang række på markedet, som oven i købet kan købes i den almindelige dagligvarehandel. Fiskeolie kan være produceret af fede småfisk som sardiner, ansjoser eller lignende, men de senere år bliver fiskeoliekapsler i stigende grad lavet af krill, som er små rejelignende skaldyr, der lever i kolde farvande ved Antarktis og som indeholder en meget høj koncentration af de rigtige fedtsyrer, de såkaldte omega-3 fedtsyrer. Det er livsnødvendige fedtstoffer, som skal tilføres udefra, det


Længe leve livskvaliteten Nogle opdager den nærmest ikke, andre er plaget af OVERGANGSALDEREN i årevis. Fælles for både mænd og kvinder er at kroppen med alderen forandrer sig, og langt de fleste oplever gener undervejs. Heldigvis findes der gode, naturlige midler til både ham og hende:

Kun k 1 apsel dagligt

PROSTASAN TIL HAM • Hyppige vandladninger • Følelsen af at blæren ikke er helt tømt • Efterdryp

• Fås i Matas og helsekostbutikker • Læs mere på AVogel.dk eller kontakt Bioforce Danmark AS på tlf. 8770 8750

Prostasan er et naturlægemiddel, der afhjælper vandladningsbesvær grundet godartet let forstørret prostatakirtel. Prostasan er fremstillet af friskindhøstede savpalmebær, har høj effekt og god tolerance, og forstyrrer ikke den seksuelle formåen.

Kun 1 tablet dagligt

MENOSAN TIL HENDE • Øget svedning ved overgangsalder • Øget svedsekretion • Fremstillet af friske salvie planter = flest aktive stoffer Menosan er et kosttilskud fremstillet af friske salvieplanter, som indeholder flere aktive stoffer end tørrede. Salvie har traditionelt været anvendt til modne kvinder siden antikkens dage ved især øget svedsekretion og problemer med at styre kroppens temperatur.

Prostasan® (ekstrakt af savpalmefrugt), pakningsstørrelser 30/90 stk. Læs omhyggeligt indlægssedlen. Indikationer: Naturlægemiddel til lindring af vandladningsbesvær på grund af godartet, lettere forstørret blærehalskirtel, når en læge har udelukket anden årsag til sygdommen. Dosering: Voksne: 1 kapsel dagligt. Virkningen kan først vurderes efter 3 måneder. Hvis der er opnået symptomlindring, kan behandlingen fortsættes. Prostasan® er ikke egnet til børn. Særlige advarsler og forsigtighedsregler inden brugen: Ved nedsat lever- eller nyrefunktion bør forsigtighed udvises. Kapslerne indeholder sorbitol. Hvis du ikke tåler visse sukkerarter, skal du tale med din læge.Kontraindikationer: Overfølsomhed over for savpalmefrugt eller øvrige indholdsstoffer Forkortet produktinformation er baseret på produktresumé dateret 19. januar 2012, som kan rekvireres hos Bioforce Danmark A/S på tlf. 87 70 87 50.


24

Foto: Scandinavian Stock Photo.

TEMA

En førende forsker mener, at den danske befolkning som helhed har for lavt D-vitaminniveau i forhold til internationale anbefalinger. Og det øger risikoen betydeligt for sygdomme som kræft.

vil sige med kosten eller som tilskud, da de har mange vigtige funktioner blandt andet i hjerte-kredsløb, hjerne og led. Kalk nødvendigt for at forebygge osteoporose og andre sygdomme Calcium eller kalk, som en voksen person har omkring et kilo af i kroppen, udgør sammen med magnesium og fosfor den faste substans i knoglerne. Det er derfor disse mineraler, der giver knoglevævet dets styrke. Derudover har calcium stor betydning

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

for muskelsammentrækning, impuls-ledning i nerverne, størkning af blodet, blodtryk og måske vægtregulering. Calcium er særdeles vigtigt under væksten, hvor knoglerne opbygges, men også ældre har behov for kalk med henblik på at bremse afkalkningen af knoglerne. Derudover øger et for lavt calciumindtag risikoen for andre sygdomme som blodtryksforhøjelse, nyresten og tyktarmskræft. De fleste ved, at mælk er en god kilde til calcium, men også grove grøntsager, brød, gryn og nødder indeholder calcium, dog i mindre mængder. De danske kostundersøgelser viser således, at mælk og mælkeprodukter bidrager med 41 % af danskernes calciumindtagelse, mens ost bidrager med 19 %. Drikkevarer bidrager med 16 %, brød og korn med 8 %, grønsager med 4 %, frugt med 3 %, kartofler, kød, fisk, æg og juice med hver 1 %, sukker og slik med 4 %. Udnyttelsen af kostens calcium er betinget af vitamin D, som kroppen kun selv kan danne, når vi eksponeres for dagslys. Derfor er mange calcium- eller kosttilskud også kombineret med D-vitamin. Antioxidanter har vigtig funktion i forhold til frie radikaler Mange har den opfattelse, at en øget indtagelse af visse antioxidanter, som C- og E-vitamin samt mineralet selen, kan forhindre flere kroniske sygdomme – for eksempel hjertekarsygdomme, kræft og grå stær. Der forskes på området, men der er endnu ikke nogen sikre beviser for, at disse stoffer har en sundhedsfremmende effekt. Omvendt er der forskning, der tyder på, at C-vitamin sætter gang i de kemiske processer, der omdanner kolesterol til galdesyre, således at et underskud af C-vitamin kan betyde, at kolesterol hober sig op i blodårerne, mens et tilskud kan sænke kolesterol-niveauet. Dette er blevet undersøgt gennem flere forskellige studier, hvor de mest markante resultater er fremkommet efter, at også E-vitamin er blevet inddraget i forskningen. Således skulle en kombination af C- og E-vitamin nedsætte risikoen for åreforkalkning betydeligt og måske ligefrem behandle sygdommen. Antioxidanterne har overordnet set en meget vigtig funktion, idet de kan binde sig til oxidanterne i kroppen og dermed neutralisere deres mulige skadelige virkning. Oxidanter kaldes også frie radikaler og er stoffer, der dannes i kroppens stofskifteprocesser, og som ved ubalance kan give skader på cellernes arvemateriale, dvs. DNA, hvilket i sidste ende kan øge risikoen for kræft. Foto: Scandinavian Stock Photo.

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får proffessionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

B12-vitamiet kan ikke produceres af kroppen og skal tilføres via kød eller mælkeprodukter. Mangel på vitaminet er mere udbredt, end man tror, og kan resultere i blodmangel og irreversible nerveskader.


25

NYHED

Individuelt sammensat personligt kosttilskud Det kan være rigtig svært at finde ud af, hvilket vitamintilskud man eventuelt har brug for, idet det afhænger af mange personlige faktorer som køn og alder, niveauet af ens eget immunforsvar, kost- og motionsvaner, vægt og eventuelt medicinindtag. Derudover er det besværligt at skulle købe og have styr på mange glas, bøtter og blisterpakker fra flere forskellige forretninger og apoteker. Det har det nye danske firma Zentabox imidlertid en løsning på, baseret på individuel screening og personligt tilrettet forslag til, hvilket kosttilskud, man har brug for, og som man får leveret til døren.

Foto: Privatfoto.

NYHED: Zentabox er et nyt dansk firma, som har sat sig for at personalisere kosttilskud, dvs. at hjælpe alle med at få sammensat præcist de vitaminer og mineraler, som den enkelte helt præcist har brug for. Hverken mere eller mindre. For mennesker er forskellige og har forskellige behov. Når man læser anbefalingen på gængse vitaminpræparater, står der typisk ’anbefalet daglig dosis fra 11 år og opefter’. Der er imidlertid meget stor forskel på at være en 12-årig i voksealderen, ammende mor, en voksen kvinde på 48 kilo eller en muskuløs, fysisk hårdtarbejdende mand, der vejer 110 kilo, og det behov den enkelte har for at få tilført de rette vitaminer og mineraler. Zentabox tilpasser kosttilskud individuelt efter en omhyggelig test, man selv udfylder på nettet. Herefter kan man bestille sit personligt, individuelt tilpassede vitamin-, mineral- eller kosttilskud,

”Vores corner stone er, at vores produkter er science based,” siger cand.pharm. Patrick Ossian, der er udvikler og COO i den nye danske virksomhed Zentabox.

som er pakket i en æske med navn på og indeholdende små fine dagsdoser lige til at tage hver dag, uden at man skal stå og fumle med mange forskellige dåser, glas og blisterpakninger. Kvaliteten skal indiskutabelt være høj og kodeordet er bæredygtighed ”Jeg troede, jeg havde et godt immunforsvar. Men da jeg fik børn og de kom i vuggestue, blev de selvfølgeligt syge og det gjorde jeg så også hele tiden,” fortæller Gregers Mikkelsen, der er den ene af to, der står bag etablering og udvikling af Zentabox. ”En kollega sagde, at jeg skulle have boostet mit immunforsvar, så jeg gik på nettet for at finde ud af, hvad jeg havde behov for. Men der var nul hjælp. Og jeg syntes slet ikke, der var tænkt nyt,” forklarer han. ”Det satte mig i gang med overveje, hvordan man kan gøre det bedre. Jeg fandt en medinvestor og sammen med Patrick Ossian, der er farmaceut, udviklede vi en fælles idé baseret på innovation.” Zentabox får produceret alle sine forskellige kosttilskud i Danmark af de bedste og reneste danske og/eller nordiske komponenter, for kvaliteten skal indiskutabelt være høj, siger Patrick Ossian, som i detaljer kan redegøre for tankegangen fra indhold til færdigt produkt. Alt er gennemtænkt og er tilmed baseret på bæredygtighed hele vejen igennem. Selv indpakningen er lavet af genbrugspapir. Sortiment kun med de essentielle tilskud kroppen har brug for Patrick Ossian fortæller, at Zentabox på nuværende tidspunkt sælger16 forskellige produkter, dvs. et sortiment, der kun indeholder de essentielle tilskud, kroppen har behov for – hverken mere eller mindre: Nordic Omega 3, Vegan Omega 3, IBoost, Bone Strenght, M-Power, Cardio Protect, Iron Lady, Eye Defence, Stress Down, D-Balance, Baby Boom, Veggie Essentials, Veggie Essentials Big, Human Essentials, Human Essentials Big og Immune Me. Sidstnævnte indeholder

Foto: PR-foto, Zentabox.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Man får tilsendt sin egen personligt sammensatte kosttilskudspakke fra Zentabox hver måned med dagsdoser, der er lige til at tage hver dag, uden at man først skal tælle op eller pludseligt opdager, at der mangler et vitamin eller mineral.

fire stammer af mælkesyrebakterier specielt designet til at give tarmen den helt rigtige balance og fordøjelse, da helt op til 70% af vores immunforsvar antages at sidde omkring vores tarm og styres af balancen mellem gode og dårlige bakterier. Derudover er Immune Me tilsat zink, da dette mikronæringsstof kan medvirke til et normalt fungerende immunforsvar og endelig er tabletterne intero coatede, så mælkesyrebakterierne frigives dér, hvor de gør størst gavn, uden først at blive ’aflivet’ på vej ned gennem fordøjelseskanalen til tarmene. ”Vi kan stå inde for alle vores produkter, der er science based. Ellers gør vi det ikke,” afrunder Patrick Ossian. ”Og så er der endelig conveniencedelen,” tilføjer Gregers Mikkelsen. ”Man kan få leveret sit eget personligt sammensatte kosttilskud, hvor man end ønsker det og hvor det er mest praktisk. Så let er det, der oprindeligt virkede helt uoverskueligt for mig.”


26

Krammebamser skaber tryghed hos de yngste patienter Mange børn bliver utrygge og bange, når de bliver indlagt på hospitalet, men en blød krammebamse kan gøre en stor forskel og hjælpe dem gennem forløbet. Derfor uddeler TrygFonden gennem hospitaler og specialklinikker krammebamser til de yngste patienter. Foruden at skabe tryghed og være en god ven for barnet er krammebamsen også en stor hjælp for sygehuspersonalet, der hurtigt skal etablere en positiv kontakt til børnene.

Krammebamserne Thea og Theo har gjort en stor forskel for tusindvis af børn de sidste ti år, og de skaber fortsat stor glæde og tryghed på landets hospitaler og specialklinikker. Det er lægerne eller sygeplejerskerne,

TrygFondens krammebamser TrygFonden har siden 2007 uddelt mere end 500.000 krammebamser til hospitaler og specialklinikker i det danske sundhedsvæsen. Krammebamserne uddeles til børn, der skal i narkose eller gennemgå et specialiseret behandlingsforløb. Det er læger eller sygeplejersker, der uddeler bamserne til børnene i forbindelse med deres behandlingsforløb.

KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har undersøgt erfaringerne med TrygFondens krammebamser på tre hospitaler: Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet. Alle tre hospitaler gør meget ud af at introducere bamserne til børnene på en god måde, og effekten er stor. Mange børn tilknytter krammebamsen en vigtig tryghedsgivende egenskab i en sårbar situation, viser KORA’s undersøgelse.

Med en blød bamse i favnen bliver barnets møde med sundhedsvæsnet mindre ubehageligt. Bamsen skaber tryghed og er en god ven i den ukendte situation.

idet bamsen ofte gør det nemmere for barnet at fortælle familie og venner om, hvad der er sket.” Krammebamsen er en nær ven i en svær situation Krammebamserne har tidligere været forbeholdt børn, der skulle i narkose, Foto: TrygFonden.

Bamserne bruges ofte til at forklare børnene, hvad der skal ske, og bamserne bliver en ven, der passer på børnene, gennem hele forløbet. Også når barnet er hjemme igen, er krammebamsen en god ven, der hjælper, fx med at fortælle familie og venner om, hvad der er sket.

der giver de bløde isbjørnebamser til de yngste patienter, og det er en god måde hurtigt at vinde børnenes tillid og berolige dem på. Bamserne fjerner børnenes opmærksomhed fra det ukendte og måske ubehagelige, der skal ske, og gør mødet med sygehusvæsnet mindre utrygt for både børnene og deres forældre. Siden 2007 har TrygFonden uddelt mere end 500.000 krammebamser til hospitaler og specialklinikker i hele Danmark. I år bliver der uddelt yderligere 40.000. ”Krammebamsen bliver ofte udleveret tidligt i behandlingsforløbet sammen med en lille historie. På den måde bliver bamsen en trøstende ven, der følger barnet gennem behandlingen. Nogle gange bruger personalet bamsen til at vise barnet, hvad der skal foregå. Når barnet ser, at bamsen ikke er bange for en maske eller nål i poten, bliver det ofte også nemmere for barnet selv,” fortæller Galina Plesner, projektleder i TrygFonden. ”Efter behandlingen kommer krammebamsen med barnet hjem, og også her viser den sig som en særlig ven,

Foto: TrygFonden.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Sygeplejersker og læger bruger bamsen til at gøre børnene trygge og vinde deres tillid, og det letter behandlingsforløbet.


Foto: TrygFonden.

27

Bamserne bliver børnenes ven på hospitalet, som de kan dele oplevelsen med. Børnene får at vide, at bamsen passer på dem, mens de sover, og den er ved deres side, når de vågner igen.

Reinholdt Emil fik sin Theo, da han var helt lille. Nu er han fire, og selvom mange andre bamser er kommet til siden, har Theo altid været en helt særlig ven. De er simpelthen uadskillelige. Marie, mor til Reinholdt Emil

og få dem til at samarbejde, så behandlingen glider nemmere. Og forældre fortæller ofte, hvordan deres børn og bamserne er blevet uadskillelige – selv mange år efter hospitalsopholdet er bamsen stadig en helt særlig ven. Det er en stor glæde at opleve, at en enkel indsats med en sød bamse kan have så afgørende betydning,” siger Galina Plesner. Bamserne uddeles til børn, der skal igennem højspecialiserede forløb, fx • Narkosekrævende indgreb • Langvarige scanninger • Respiratoriske specialforløb • Langvarige psykiatriske udredninger Læs mere om krammebamserne på trygfonden.dk

Foto: TrygFonden.

men i dag bliver de også uddelt til børn, der skal igennem andre specialiserede udrednings- eller behandlingsforløb på et hospital eller en specialklinik. Det gælder fx langvarige scanninger og psykiatriske udredningsforløb. I sådanne situationer kan et trøstende kram fra en blød bamse gøre en verden til forskel – ikke kun for børnene, men også for forældrene, der oplever, at børnene føler sig mere trygge med bamsen i armene. Samtidig får det sundhedsfaglige personale nemmere ved at vinde børnenes tillid og få dem til at slappe af. ”Vi ved fra både det sundhedsfaglige personale og forældre, at bamserne betyder rigtig meget. Læger og sygeplejersker finder den uvurderlig i forhold til at skabe en god kontakt til børnene

Siden 2007 har TrygFonden uddelt mere end 500.000 krammebamser til hospitaler og specialklinikker i hele Danmark. I år bliver der uddelt yderligere 40.000 bamser.


28

NYHED

Diabetes-eksperter fra 38 lande opfordrer til øget indsats Diabetes er en meget alvorlig sygdom, men mange tilfælde af type-2 diabetes kan undgås ved tidlig opsporing. Det sker blot ikke i tilstrækkelig grad, for næsten halvdelen af de personer, der er ramt af diabetes, er ikke klar over, at de har sygdommen. Og på diagnosetidspunktet har op mod halvdelen af patienterne med type 2-diabetes allerede udviklet en eller flere komplikationer.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

NYHED: Omkring 130 diabetes-eksperter fra 38 lande mødtes den 13.-14. december 2016 i Berlin i Tyskland for at udforme Berlin-deklarationen, The Berlin Declaration, som er en global opfordring til politiske beslutningstagere om en rettidig indsats for at nedbringe den voksende byrde, som type 2-diabetes udgør. Eksperternes anbefalinger i Berlin-deklarationen fokuserer på fire søjler inden for Early Action in type-2 Diabetes: Forebyggelse af diabetes, tidlig diagnosticering, tidlig glykæmisk kontrol og sikring af tidlig adgang til de rigtige og individuelt tilpassede behandlingsformer. Hvis de bliver implementeret i de nationale sundhedssystemer, forventes anbefalingerne at hjælpe landene med at opnå de frivillige diabetes-mål, som de er blevet defineret af de Forenede Nationer og Verdenssundhedsorganisationen. Hvis de politiske beslutningstagere ikke handler, forventes udgifterne inden for sundhedssektoren at stige med 129 milliarder dollars frem mod 2040.

International Diabetes Federation, IDF, er en paraplyorganisation bestående af 230 nationale foreninger fra 170 lande og områder og som har stået i spidsen for alle diabetes-foreninger på globalt plan siden 1950. Organisationen har til formål at påvirke lovgivningen, øge den offentlige opmærksomhed, støtte sundhedsrelaterede forbedringer, fremme udvekslingen af informationer om diabetes og tilbyde undervisning for mennesker med diabetes og deres sundhedspersonale. Primary Care Diabetes Europa, PCDE, er et samlingssted for den primære sundhedssektor og giver mulighed for omdannelse af evidensbaseret medicin til daglig praksis. PCDE er åben for alle professionelle aktører inden for sundhedssektoren, som arbejder for mennesker med diabetes i samfundsmæssig sammenhæng, og som repræsenterer deres interesser i de større europæiske organisationer på et politisk og professionelt plan med en målsætning om at udvikle en høj standard for diabetesbehandling i alle lande.

Diabetes Policy Summit i Barcelona, Spanien, i november 2015. Blandt deltagerne i årets forum var førende kliniske eksperter inden for diabetes, repræsentanter fra patientforeninger, lovgivere og politiske ledere. Berlin-deklarationen er specifikt resultatet af indsatsen fra 23 diabetes-eksperter fra 11 lande, som frivilligt har deltaget i fire internationale arbejdsgrupper, der blev etableret ved sidste års

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Berlin-deklarationen et vigtigt signal og budskab til alle Konferencen ved navn Global Diabetes Policy Forum: Early Action in Type-2 Diabetes blev organiseret og sponsoreret af AstraZeneca Global i UK i samarbejde med International Diabetes Federation, IDF, Primary Care Diabetes Europe, PCDE og World Heart Federation, WHF, og blev støttet af German Diabetes Aid, GDA, fra deres hovedsæde i Berlin. Forummet videreførte det arbejde, som blev påbegyndt i forbindelse med Early Action in Diabetes på det første Global

International Diabetes Federation og Primary Care Diabetes Europe

Førende diabetes-eksperter har for nylig formuleret Berlin-deklarationen, som kraftigt opfordrer verdens lande til at sætte ind mod diabetes ved forebyggelse, tidlig diagnosticering og glykæmisk kontrol og sikring af tidlig adgang til individuelt tilpassede behandlingsformer.


29

NYHED Foto: Scandinavian Stock Photo.

konference i Barcelona. Grupperne skulle vurdere best practice for lovgivning inden for diabetes-forebyggelse, tidlig diagnosticering, tidlig kontrol og tidlig adgang til de rigtige behandlinger. Hver gruppe mødtes mindst to gange i 2016 med henblik på at udarbejde et bidrag til Berlin-deklarationen. Altafgørende at politiske beslutningstagere skrider til handling nu ”Det glæder mig, at International Diabetes Federation er med til at iværksætte dette vigtige initiativ,” siger præsidenten for IDF Dr. Shaukat Sadikot. ”Det, som udmærker Early Action fra andre kampagner er fokusset på praktiske tiltag, som bidrager til konkrete fordele for mennesker med diabetes i alle lande, uanset indkomstniveau. På verdensplan dør der nogen af diabetes hvert sjette sekund. Ud fra dette tankevækkende faktum er det altafgørende, at politiske beslutningstagere skrider til handling nu, og at en bred vifte af aktører går sammen om at fremme og støtte de nødvendige lovændringer.” Professor David Wood, der er nyvalgt præsident for Verdenssundhedsorganisationen, supplerer: ”Berlin-deklarationen præsenterer lovgivere i hele verden for et overbevisende argument for at prioritere en tidlig indsats mod diabetes. Den tilbyder også best practice-eksempler, som viser, hvad fortalere kan gøre for at opnå konkrete fremskridt inden for forebyggelse, diagnosticering, kontrol og behandling af diabetes i deres hjemlande.” Udfordringer med at overvinde den globale sundhedstrussel Under Global Diabetes Policy Forum havde de delegerede mulighed for at dele erfaringer via udveksling af case studies fra de respektive lande, som fremhæver specifikke initiativer til at fremme en tidlig indsats mod diabetes. Delegationerne præsenterede landespecifikke Early Action-planer med den målsætning at bistå nationale lovgivere med at nå konkrete fremskridt i løbet af de næste 200 dage for at indfri de mål, der blev defineret i Berlin-deklarationen. ”Det er vigtigt at forstå de udfordringer, der er forbundet med at overvinde den globale sundhedstrussel, som diabetes udgør, men det er endnu vigtigere at identificere realistiske og opnåelige løsninger,” siger professor Johan Wens, formand i Primary Care Diabetes Europe. Forummets deltagere skal mødes igen i Rom, Italien, i oktober 2017 til det tredje Global Diabetes Policy Summit for at gøre status over de opnåede fremskridt i implementeringen af anbefalingerne i Berlin-deklarationen. Fire specifikke mål i forbindelse med tidlig handling Under konferencen var der arrangeret en poster-konkurrence, hvor de deltagende diabetes-specialister kunne stemme på hinandens postere. Rammen for poster-konkurrencen, var de fire early action tracks: forebyggelse, tidlig diagnosticering, glykæmisk kontrol og sikring af tidlig adgang til individuelt tilpassede behandlingsformer. Professor Torsten Lauritzen, Århus Universitet og lægefaglig chefrådgiver ved Diabetesforeningen, der var engageret som konference-panelmedlem af AstraZeneca Global, deltog også i poster-konkurrencen for Danmark. Den danske poster version af Early Action in Diabetes: Policy Road-Map endte som den endelige vinder af hele konkurrencen foran samtlige andre lande. Early Action in Type-2 Diabetes er et initiativ, som blev startet i 2015. Det involverer flere aktører og strækker sig over flere år. Formålet er at undervise, motivere og inspirere nationale lovgivere inden for sundhed til at indse vigtigheden af en hurtig indsats mod type 2-diabetes og fremme en lovgivning, som er rettet mod specifikke mål i relation til de fire søjler i Early Action: Forebyggelse, tidlig diagnosticering, en tidlig kontrol og tidlig adgang til de rigtige behandlingsformer.

Næsten halvdelen af dem, der er ramt af diabetes, er ikke klar over, at de har sygdommen, hvilket betyder, at halvdelen på diagnosetidspunktet allerede har udviklet en eller flere komplikationer. Enige om at der skal sættes tidligt ind, men der mangler handling Politikere og lovgivere i hele verden er klar over, at verdensbefolkningen står midt i en krise hvad angår type 2-diabetes, og at dette har en ødelæggende indvirkning på liv og økonomi. Men på trods af denne erkendelse og enigheden om, at nationale strategier er nødvendige, bliver der ikke foretaget nok i form af implementering af effektive indsatser for at få bugt med denne sundhedskatastrofe. På verdensplan er det i dag 1 ud af 11 voksne personer, der lider af diabetes. Det koster sundhedssystemerne et beløb svarende til 12 % af deres samlede udgifter. Frem til 2040 forventes antallet af personer med diabetes at stige med 227 millioner i hele verden – svarende til 10,4 % af verdens befolkning. Samtidig vil det betyde, at udgifterne i sundhedssektoren vil stige med 129 milliarder dollar. I et scenario skønnes tabene i det globale BNP i tidsrummet fra 2011 til 2013 at svare til 1,7 mia. dollars. Dette inkluderer både de direkte og indirekte omkostninger til diabetes. Antallet af personer, der lever med prædiabetes, der er et højrisiko-forstadie til diabetes, er stigende. Det anslås, at 480 millioner mennesker i hele verden vil leve med prædiabetes i 2040, hvilket er en stigning på over 50 % sammenlignet med niveauet i 2015. Over 90 % af tilfældene er type 2-diabetes, hvoraf mange kan undgås. Næsten halvdelen af de personer, der er ramt af diabetes, er ikke klar over, at de har sygdommen. På diagnosetidspunktet har op mod halvdelen af patienterne med type 2-diabetes allerede udviklet en eller flere komplikationer. Dårligt kontrolleret diabetes kan øge risikoen for kardiovaskulære sygdomme, blindhed, nyresvigt, amputationer og tidlig død. I 2015 var diabetes officielt årsag til fem millioner dødsfald. Det anslås, at op mod 70 % af alle amputationer af nedre legemsdele er relateret til diabetes. På verdensplan er der hvert sjette sekund en person, der dør af diabetes.


NYHED

Lovende resultater i forskning om behandling af aggressiv hjernekræft Kræft i hjernen rammer hvert år omkring 1.600 danske patienter og er en frygtet sygdom, der enten kan være primær eller sekundær, dvs. opstået som følge af anden kræft i kroppen, såkaldte hjernemetastaser. En af de frygtede typer af uhelbredelig hjernekræft, glioblastoma, rammer omkring 250 mennesker årligt, men nu er der taget første lovende skridt mod en behandlingsform, der ser ud til at kunne forlænge livet for patienterne.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

ind i hjernen, og slår de uønskede celler ihjel. ”Behandlingen fungerer på den måde, at vi opererer en lille pumpe ind under huden; den pumper radioaktivt stof ind i svulsten i hjernen. Det særlige ved den meget målrettede behandling er, at det radioaktive stof primært rammer kræftcellerne og dermed ikke beskadiger raske hjerneceller,” forklarer Helge Thisgaard.

NYHED: Et hold forskere fra Syddansk Universitet, SDU, og Odense Universitetshospital, OUH, har taget de første lovende skridt mod en behandlingsform, der ser ud til at kunne forlænge livet for patienter, der lider af uhelbredelig hjernekræft, meddeler Odense Universitetshospital. 30.000 mennesker i verden diagnosticeres årligt med den frygtede, uhelbredelige form for hjernekræft, glioblastoma. Heraf 250 i Danmark. I gennemsnit lever patienterne kun 15 måneder, fra diagnosen er stillet, og alle, der sættes i behandling, oplever tilbagefald. Et hold danske forskere har forsket i et behandlingstiltag, der har givet så gode resultater, at de netop er blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift, Theranostics. Radioaktive molekyler rammer overvejende kræftceller I spidsen for udviklingen står forskerne Helge Thisgaard, lektor i nuklearmedicin på SDU og hospitalsfysiker på Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH, og neurokirurg Bo Halle, Neurokirurgisk Afdeling, OUH. De har siden 2013 arbejdet på en effektiv behandling af glioblastom med radioaktivitet i samarbejde med bl.a. professor Poul Flemming HøilundCarlsen og professor Bjarne Winther Kristensen fra OUH. Idéen til den nye behandlingsform med de særlige radioaktive isotoper, som udsender kaskader af kortrækkende elektroner, opstod i sin tid hos Helge Thisgaard. ”Mens de radioaktive molekyler befinder sig i hjernen, rammer de overvejende celler, der deler sig, som kræftceller gør. Og ikke det raske hjernevæv. Når molekylerne herefter forlader hjernen, bliver de hurtigt nedbrudt, så bivirkninger undgås,” forklarer han. ”Radioaktive isotoper benyttes også i andre former for terapi i dag, men de her er specielle. Dels fordi de udsender mange elektroner ad gangen, dels fordi virkningen er helt lokal, da rækkevidden af elektronerne er meget kort.”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

30

Forsøg med ny behandling af glioblastom hos rotter har vist gode resultater, hvilket er opløftende, idet glioblastomer hører til de mest infiltrerende og hurtigst voksende hjernesvulster og derfor er mest maligne.

Radioaktivt lægemiddel via pumpe Foreløbig er behandlingen testet på rotter med stor succes. ”Man kan ikke direkte sammenligne rotter og mennesker, men alle rotterne overlevede efter den radioaktive behandling. Det er et fantastisk resultat og giver os håb om, at behandlingen efter videre udvikling vil kunne give længere overlevelse til mennesker,” fortæller Bo Halle. Med en lille pumpe opereret ind under huden sendes et radioaktivt lægemiddel

Stort potentiale men fremskridt kræver penge I projektet, som indtil nu er kulmineret i artiklen i tidsskriftet Theranostics, har forskerne testet behandlingen med radioaktivt stof kombineret med kemoterapi i rotter. Alle var stadig levende seks måneder efter behandlingen. Til sammenligning var alle rotter, der kun fik kemoterapi, døde efter 50 dage. SDU og Region Syd Danmark har sikret patentrettigheder på metoden. Det videre arbejde med produktudvikling af den nye behandlingsmetode understøttes fremadrettet via det nye selskab, GlioPharma. Der arbejdes i øjeblikket på at rejse kapital til projektet fra fonde i både Danmark og udlandet grundet de fine testresultater i rotteforsøgene. ”Det koster mange penge at modne et forskningsprojekt fra rotteforsøg til mennesker, mange millioner. Det kræver investorer. For viden og gode intentioner er ikke nok. Nye behandlinger til mennesker kræver naturligvis også grundig dokumentation og godkendelser,” forklarer Bo Halle. ”Men hvis det her lykkes, vil vi potentielt kunne se langtidsoverlevere med glioblastom. Dem ser vi stort set ikke i dag.” Forskerne vil gå videre med at undersøge metoden hos flere rotter samt grise og håber på at kunne teste behandlingen på mennesker inden for en årrække. Projektet har desuden resulteret i stiftelsen af spin out selskabet, GlioPharma, ejet af Science Ventures Denmark under SDU, samt de private investorer John Bo Jacobsen og Jette Bjerrum. Kilder: Odense Universitetshospital og Theranostics, www.thno.org/v06p2278.htm


Vidste du, at diabetes er

ARVELIGT?

Har én af forældre d dine ia er din risik betes, o for at udvikle dia betes

40%

Type 2-diabetes (sukkersyge) er meget arveligt. Har dine søskende eller forældre type 2-diabetes, bør du tale med din læge. Din risiko er højest, hvis det er dine forældre, der har sygdommen. Hvis én af dine forældre har diabetes, så er din risiko for at udvikle sygdommen 40 %. Har begge dine forældre diabetes, så er din risiko for selv at udvikle sygdommen 80 %.

Test din risiko på diabetes.dk/testdigselv


32

Turkish delights – behandling og wellness i tyrkisk termalkildevand Tyrkiet er et af de områder i verden, hvor der længst har været vedvarende beboelse. Det skyldes beliggenheden ved overgangen mellem Asien og Europa, idet landet både ligger ud til Middelhavet og Sortehavet, og at det har det hele fra storslået natur, sletter og badebyer til kosmopolitiske storbyer. I Izmir, som i antikken blev kaldt Smyrna, leves livet som i Paris med elegante butikker, skønne markeder og cafeer langs promenaden mod havet. Samtidigt og ikke mindst er der i Izmir også mulighed for at få behandlinger med termalkildevand enten for nydelsen skyld eller på grund af behandlingskrævende tilstande, som fx gigt- og hudsygdomme.

På behandlingscenteret Balçova Thermal Hotel tager norsktalende Hatice Akdaş sig af mange nordmænd – og andre fra Norden – der er på behandlingsophold.

på femstjernet termalhotel og/eller egentligt behandlingshotel, hvor intet er overladt til tilfældighederne lige fra tilgængelighed for handicappede, til maden i restauranterne, der hver dag har mange retter uden gluten, mælkeprodukter m.v.,

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

RASK Magasinet, Izmir: Tyrkiet er et kæmpestort land på 783.356 kvadratkilometer og med omkring 80 mio. indbyggere. Mange danskere kender især de dejlige feriedestinationer Alanya og Antalya samt måske også Bodrum som udflugtsmål og millionbyen Istanbul, som er inciterende smukt beliggende på begge sider af Bosporusstrædet og dermed ligger dels i Europa og dels i Asien. Mindre kendt er Izmir, som er præget af mange andre landes kulturer bl.a. på grund af den historisk tætte forbindelse til Grækenland, af religiøse mindretal fx kristne og jøder samt af meget samhandel med omverdenen. Izmir fremtræder da også meget europæisk med en savoir vivre og samtidig ubekymrethed, der er meget tryg og samtidigt livsbekræftende. Man føler sig ganske enkelt godt tilpas og hjemme i byen, grundet de skønne omgivelser, befolkningens imødekommenhed og det europæiske tilsnit tilsat tyrkisk delight og stemning af Tusind og én Nats eventyr. Et ophold i Izmir kan sagtens kombineres med rige historiske kulturoplevelser, og dem er der umådeligt mange af, cafeliv, kulinariske glæder, gå-amok-shopping og spa-luksus

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Izmirs ligger ud mod det smukke Ægæiske hav og er en moderne kosmopolitisk, grøn storby, de med sine elegante caféer på promenaden minder om Paris.


33

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

På Kaya Izmir indeholder en fløj bassiner med termalvand, tyrkisk bad, massage-, behandlings- samt træningsrum og har et stort professionelt personale.

Balçova Thermal Hotel har mange uden- og indendørs bassiner med termalvand samt kæmpe poolområder til alle sider med almindeligt vand.

til den professionelle stab af læger og andre behandlere. I begge tilfælde er stederne af en sådan beskaffenhed, at man sagtens kan tage af sted med sin partner, sin familie eller med venindeflokken, hvor nogle måske trænger til at stresse af eller bare at nyde det, mens andre har behov for behandling af fx fibromyalgi, gigt, psoriasis eller en lang række af andre tilstande og diagnoser. Værker det, så virker det at komme i termalkildevand og eventuelt i kyndige hænder. Højsæson for behandlingsophold er fra september/oktober til marts/april, hvor temperaturen er moderat og hvor fokus ikke bliver forstyrret af almindelige turister og fest og farver.

Trojas fald og det vides, at Alexander den Store, der på kort tid erobrede enorme landområder helt frem til Indien, gjorde det samme. Termalsk kildevand er nemlig ikke blot vand. Det er vand, som kommer dybt inde fra jordens indre og som indeholder en lang række mineraler og ioner, der alle hver for sig eller i kombination har en effekt på forskellige tilstande og sygdomme. Kildevandet fra Izmirs undergrund indeholder en utrolig stor mængde mineraler i forskellig koncentration, især bikarbonat-ioner parret med natrium-, kalium-, calcium- eller magnesium-ioner. Påvirkningen af alle disse mineraler medfører fx en forbedring af den intercellulære metabolisme i huden og skaber en pålidelig barriere mod sygdom i kroppen, ligesom modstandskraften øges langvarigt. Formålet med at bade i det termalske kildevand er således at øge den generelle modstandskraft, øge sundheden, reducere symptomer og smerter og at forebygge permanent skade. Vandet er så kraftigt virkende, at man kun må opholde sig i det 20 minutter ad gangen, tre gange om dagen. Resten af tiden kan så frit bade og svømme i kæmpe pools med almindeligt vand samt eventuelt modtage anden behandling.

Termalsk kildevand mod kroniske sygdomme og medicinske tilstande Behandling med og rehabilitering via termalkildevand er kendt over hele verden fra de lande, hvor det varme, særlige kildevand strømmer op fra undergrunden som fx i Tyskland, Island, Ungarn, Slovenien, Frankrig og mange andre lande. Kildevandets beskaffenhed er dog forskellig. I Tyrkiet har den helende og helbredende effekt af det termalske kildevand i Izmir været kendt i årtusinder lige siden antikken og det fortælles, som Homer har nævnt det, at sagnkongen Agamemnom sendte sårede soldater hertil efter

Behandlingsophold i Izmir Turkish Airlines flyver til Istanbul og videre derfra med indenrigsfly til Izmir. Flyene har usædvanligt meget plads og serverer virkeligt gode måltider undervejs til Istanbul. Læs mere på www.turkishairlines.com Læs mere om og book ophold på Balçova Thermal Hotel på www.balcovatermal.com og vælg evt. at læse teksten på norsk. Læs mere om og book ophold på Kaya Izmir på www.kayahotels.com Hvis du ønsker mere information, kan du læse mere på Tyrkiets Turist Informations hjemmeside www.tyrkietturisme.dk

Avanceret behandling og lukullisk luksus på Kaya Izmir termalhotel Det tager kun omkring en halv time at køre fra lufthavnen i Izmir gennem byens centrum til Kaya Izmir Thermal & Convention, der ligger i et smukt område op mod grønne bjerge tæt bevokset med pinjetræer og med pools – med og uden termalkildevand – til alle sider. Termalhotellet er eventyrligt overdådigt i indretning, fx er lobbyen stor som en koncertsal. I midten er der en mindre scene med et flygel, ligesom der er siddegrupper med designmøbler og cafeer og barer rundt om, flere udgange til terrasser med udsigt og nedgang til behandlingsafdelingerne og et par små butikker. Elevatorerne er af glas, så man kan følge med i alt, hvad der foregår, mens man kører op og ned til sin suite eller værelse. Vis à vis hotellet er der et smukt kongrescenter, hvor der afholdes officielle arrangementer og hvor gæster kan bo på hotellet, som oven i købet har en kæmpe suite med eget tyrkisk bad stående parat til præsidenten. Intet er overladt til tilfældighederne. Kaya Izmir er i øvrigt en del af en kæde, HEDEF ABC, der ejer flere terapi- og rehabiliteringsenheder og som samarbejder med universitetsspecialister om at tilbyde den til enhver tid bedste behandling for sine gæster og patienter. Ved næste øjekast lægger man ved de forskellige pools mærke til, at nogle har smukke lilla frottébadekåber, mens andre har tilsvarende hvide. Forklaringen er meget enkel: Far-


34

verne angiver, om man er overnattende gæst på hotellet eller endags besøgende. Såre enkelt. Feel good ophold eller behandling efter lægeanvisning På Kaya Izmir kan man sagtens indlogere sig uden at kere sig om at benytte sig af behandlingsmulighederne og uden at føle sig anderledes af den grund. Man møder både forældre med mindre børn, der bare skal have en dejlig dag, unge, voksne og ældre i god form, der tager en tur i termalkildevand og bagefter benytter spa-faciliteterne og de store swimmingpools samt slænger sig i liggestolene med liflige drinks i hånden. Man kan hengive sig til den femstjernede luksus, restaurantens á la carte menu og buffet, den formidable udsigt over bugten, som Izmir følger som en hestesko, og bare være til. Men man kan også kombinere et længere ophold fra en til flere uger med behandling mod de skavanker eller lidelser, man måtte have. Dokuz Eylül Universitetshospitalet henviser fx patienter hertil. Ønsker man et behandlingsophold, vil det blive indledt med en samtale med en behandler/sygeplejerske eller læge alt efter behov. Herefter laves der en individuel behandlingsplan, som kan indebære supplerende behandling med fysioterapi, hydroterapi, massage, paraffinbehandling, elektroterapi og gruppetræning i pools. Der findes også mulighed for undervandsmassage, ret avancerede jacuzzi enheder til øvre eller nedre lemmer, særlige rehabiliteringsprogrammer for udvalgte patientgrupper som fx Parkinson-patienter, børn med cerebral parese, fitness- og træningslokaler, en mindre fløj til patienter i kørestole ligesom der forefindes handicaptoiletter. Kaya Izmir minder mest af alt om et luksushotel á la D’Angleterre i København placeret i et naturskønt område med udsigt og egen park og med ekstraordinære behandlingsmuligheder. Priserne er dog umådeligt lave, fx koster et standardværelse omkring 100 Euro for to personer. Politikere fra parlamentet kommer i øvrigt regelmæssigt på dette hotel for at blive testet og eventuelt behandlet, hvis det behøves. Behandlingscenter med egen forsyning af økologiske grøntsager I nærheden af Kaya Izmir, faktisk i gå-afstand, ligger Balçova Thermal Hotel, som er et af Europas fremmeste rehabiliteringscentre, hvor der både tilbydes fysisk terapi og termalsk kildevandsbehandling under lægelig supervision. ”Balçova Thermal Hotel er ikke et spa-hotel, men et behandlingscenter for særligt reumatologiske patienter,” forklarer administrerende direktør Ramazan Kaya.

”Behandling og ophold handler her om at få et bedre liv, særligt et bedre ældreliv, og der anvendes her supplerende behandling med termalsk kildevand, som indeholder særlige mineraler, der har betydelig indvirkning på gigtsygdomme og andre diagnoser.” Ramazan Kaya fortæller ikke uden stolthed, at Balçova Thermal Hotel er EU-certificeret som behandlingssted og har et meget stort personale, herunder 45 læger, fysioterapeuter og sygeplejersker, ligesom der samarbejdes med en øjenklinik og en nærliggende tandlægeklinik. Derudover lægges der vægt på stor egen forsyning af økologiske grøntsager, som dyrkes på friland og i drivhus, og på æg fra egne fritgående høns, der spankulerer rundt i den bagvedliggende park. Behandling på højt niveau efter international standard På Balçova Thermal Hotel er fokus ikke på overdreven luksus, om end park- og poolområderne er overdådige, men på behandling efter international standard. Der er heller ingen tykke tæpper, for alle patienter skal kunne færdes uden risiko for at falde eller opleve gener på grund af astma. Og patienter er der mange af. Faktisk er så godt som alle på behandlingshotellet patienter, om end ikke alle er påfaldende synligt belastede. Balçova Thermal Hotel har omkring 200 ansatte i alt og plads til 408 gæster/patienter fordelt på 204 værelser fra enkeltværelser til suiter med fire rum. 29 af værelserne er særligt indrettet til handicappede i kørestole. Der behandles årligt omkring 5.000 patienter, som opholder sig på stedet mellem to til fire uger for at blive raske eller for at blive rehabiliteret, mens omkring 60.000 årligt anvender stedets faciliteter, balneoterapien m.v. som dagpatienter. Patienterne kommer for omkring halvdelens vedkommende fra Tyrkiet og de øvrige fra andre lande. I sæsonen fra marts til november er der stort set altid fuldt optaget, mens det er lettere – og billigere –at komme til fra november til marts. Skandinavisk talende receptionspersonale og norsk sygeplejerske Udover de mange behandlingsmuligheder, der tilbydes på Balçova Thermal Hotel, så er der også et super venligt skandinavisk talende personale i receptionen samt en norsk talende sygeplejerske, Hatice Akdaş, der tager sig af patienter fra primært Norge. ”Indtil 2005 kom her også mange danske patienter,” forklarer cheflæge Salih Karakaya, som mener, at ’nogle tegninger’ og problemer med rejsebureauer har medført, at ingen danskere længere kommer.

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Det overdækkede marked i den gamle del af Izmir har også en hel gade med fantastiske smykker af guld og ædelstene til fantastisk lave priser.

På Kemeralti markedet i Izmir er forretningerne opdelt efter, hvad der sælges, som fx kød, grøntsager eller super friske skaldyr fisk som her.


35

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Kaya Izmir er et enestående smukt beliggende femstjernet luksus termalhotel, hvor man kan svømme i adskillige pools med eller uden termalvand.

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

”Til gengæld kommer der rigtigt mange nordmænd, der har gavn af vores spidskompetencer, som er rehabilitering, termalterapi og fysioterapi,” siger han. Og det bekræfter Hatice Akdaş, der i efterårs og vintersæsonen, hvor hovedparten af nordmændene kommer, er til rådighed alle ugens hverdage fra morgen til aften. Hun fortæller, at man samarbejder med Oslo Universitetssykehus, som de sidste 22-23 år har sendt 1.500 patienter årligt på rehabiliteringsophold, samt et stort antal, der skal have fysioterapi m.v., men hvor der i sidstnævnte tilfælde er tale om delvis egenbetaling. Balçova Thermal Hotel er det eneste behandlingssted i Tyrkiet, der tilbyder behandling på så højt niveau, som tilbydes her. Og patienterne kommer gerne igen.

Izmir var en del af Romerriget, og agoraen, bygget til Alexander den Store, blev ødelagt af et jordskælv, men genopbygget af kejser Marcus Aurelius.

Det virker og er en investering, der sikrer, at man forbliver på arbejdsmarkedet Det fortæller en ældre, flot tyrkisk kvinde på 78 år, der er blevet enke og som er på et længere rehabiliteringsophold, mens hendes hus i Istanbul er ved at blive renoveret, så det bliver handicapvenligt. Hun går med to krykker, fordi hun har forskellige skavanker og også lider af gigt. Hun håber på og regner med, at hun vil have det betydeligt bedre, når hun vender tilbage til sit hus, for hun han booket sig ind for et mindst fire uger langt ophold. Hun taler i øvrigt glimrende tysk, men ikke engelsk, så det bliver en samtale over middagen i langsomt tempo. Der er til gengæld knald på tre norske yngre kvinder i slutningen af 30’erne, der griner og har det morsomt. Det er ikke til umiddelbart at se, at de er patienter, men det er de skam, bekræfter de. De fortæller samstemmende, at de alle er her på grund af alvorlig sygdom og med delvis betaling af den norske stat. To af dem har morbus Bechterew og den tredje har en anden invaliderende gigtsygdom. Det er for alle tre kvinders vedkommende tredje gang, de er på årligt ophold af to ugers varighed på Balçova Thermal Hotel. Og det er en god investering, siger de. For på grund af den behandling, de her modtager, kan de forblive på arbejdsmarkedet som hhv. lærer og ansatte i den offentlige administration. Det virker og det er vigtigt, siger de, inden de igen lige skal op og hente en kop kaffe udendørs, hvor vi sidder under den lune stjernehimmel, trods det sene efterår. I det hele taget er det påfaldende så rart alle ser ud til at have det, selv de hårdt plagede i kørestole, dem med krykker eller sammenfaldne rygge. Optimisme og livsappetit synes at være resultatet af et livgivende ophold blandt et professionelt og meget venligt personale. Og man bliver faktisk helt afstresset, når lydene om aftenen stammer fra vand i fontæner, cikadernes sang og gæsternes latter, men ingen andre forstyrrende lyde.


36

TEMA

Kræftpatienter kastes ud i ingenmandsland Kræften er væk eller under kontrol og prognosen er god. Det står der i mange kræftpatienters hospitalsjournaler, men begejstringen over, hvor gode vi i dag er til at behandle kræft, lægger ofte et røgslør over det faktum, at mange kræftpatienter lever med seriøse livskvalitets-ødelæggende følgevirkninger af sygdommen og den behandling, de har været igennem. Tilstande som fx de sociale myndigheder ofte ikke anerkender som sygdom og derfor ikke tager hensyn til, når patienterne ofte for hurtigt presses tilbage på arbejdsmarkedet i en eller anden form.

Vi hører om det alt for ofte. For eksempel henvender medlemmer af LyLe - Patientforeningen for Lymfekræft og Leukæmi sig frustrerede og rystede med beretninger om, at deres sagsbehandler

Kræftplan IV og opfølgningsprogrammer Samtidig med at flere patienter overlever en kræftsygdom, er der også flere patienter, som lever med senfølger efter en kræftsygdom, som fx svære kroniske smerter eller ernæringsproblemer efter kirurgi og strålebehandling. Håndteringen af senfølger skal være en naturlig del af rehabiliteringen og den løbende sundhedsfaglige indsats i forbindelse med kræftbehandlingen. Og for de patienter, som oplever at få meget alvorlige og invaliderende skader i forbindelse med et kræftforløb, skal der være et fagligt godt og i nogle tilfælde mere specialiseret tilbud. Regeringen vil derfor prioritere midler til at skabe mere samlet viden om senfølger og indsatsen for at hjælpe patienter med senfølger. Det kan eventuelt ske via såkaldte senfølgeklinikker, som allerede kendes fra enkelte danske kræftafdelinger. Også i opfølgningsprogrammer fra foråret 2015 slås det fast at: ”Et væsentligt hensyn omhandler den patientoplevede kvalitet, nemlig at patienters behov søges imødekommet efter faglig vurdering og beslutning, herunder fokus på psykosociale indsatser og senfølger, inddragelse og forventningsafstemning i forhold til den individuelle plan for opfølgning samt øget ensartethed i tilbud på tværs af landet.” ”Læs om mere opfølgningsprogrammerne på http://sundhedsstyrelsen. dk/da/sygdom-og-behandling/kraeft/ opfoelgningsprogrammer/beskrivelser

vil sætte dem i jobafklaringsforløb og dermed på den såkaldte ressourceforløbsydelse. For at nå frem til den beslutning, skal sagsbehandleren vurdere, at borgeren, efter afsluttet cancerbehandling, har ressourcer til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. En vurdering, man kan nå frem til ved at læse sygehusjournalen, hvoraf det ofte fremgår, at borgeren ikke længere har kræft, eller at sygdommen er under kontrol og at prognosen er god. Det, som sagsbehandleren ikke kan læse i den samme journal, handler om de psykiske udfordringer, en kræftdiagnose fører med sig, og følgevirkningerne af intensiv kemo- og strålebehandling. Sagen er nemlig, at den ’helbredte’ kræftpatient ofte er i en meget dårlig forfatning helbredsmæssigt – psykisk såvel som fysisk. Dem, der står midt i det, ved hvad der er tale om: ødelæggende og altdominerende træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, smerter, søvnløshed, psykisk uligevægtighed – grænsende til depression, angst for tilbagefald. Listen er lang. Lones historie – et eksempel på hvor galt det kan gå Lad os tage et eksempel. Lone på 58 år (hendes rigtige navn er kendt af redaktionen) var stort set klar til at genoptage sit arbejdsliv efter et alvorligt stressnedbrud, da hun i 2015 som et lyn fra en klar himmel fik konstateret storcellet diffust B-celle lymfom i milten. Behandling i form af kemo og strålebehandling blev sat i gang med det samme. Hun bad derfor kommunen om at komme på en såkaldt ’stand by ordning’ (sygedagpenge), og det kom hun. I maj 2016, efter afsluttet behandling, blev Lone erklæret kræftfri. Kort efter denne gode nyhed modtog hun et brev fra kommunen, hvoraf det fremgik, at hendes sygedagpenge skulle revurderes, da hun jo ikke længere havde kræft. Varslet kom på trods af, at kommunen havde indhentet lægelige oplysninger på den hæmatologiske afdeling og hos Lones egen læge. Begge parter fastholdt, at det var nødvendigt med en sygemelding

Foto: Privatfoto.

• Af Finn Stahlschmidt redaktion@raskmagasinet.dk

”Det er ikke fordi, at redskaberne ikke eksisterer. Der findes internationale retningslinjer for, hvordan man kan vurdere hukommelsesbesvær, træthed, smerter, m.m., men man bruger dem ikke i Danmark, og der findes ikke nationale kliniske retningslinjer på senfølger-området,” siger Marianne Nord Hansen, der er formand for Senfølgerforeningen.

på ubestemt tid pga. udtalt træthed, kognitive skader og andre senfølger. På trods af flere lægelige instansers vurderinger af, at Lone var uarbejdsdygtig og havde en ikke ubetydelig risiko for tilbagefald, var det kommunens intention at indrullere Lone i et jobafklaringsforløb på ressource-forløbsydelse. Et beløb, der svarer til den laveste kontanthjælpsydelse. Kommunen anerkendte, at hun led af udtalt træthed, men de øvrige senfølger forholdt de sig ikke til. Hun oplevede kommunens beslutning som et voldsomt og stressende overgreb, der kom oveni, at hun konstant lever med angsten for at få tilbagefald. Lone har stort set intet overskud i dagligdagen. Nu frygter hun en økonomisk situation, der vil få alvorlige konsekvenser for hendes og hendes mands liv.


37

TEMA Foto: Privatfoto.

Sikkerhedsnettet er blevet fyldt med huller En af dem, der møder stadig flere fortvivlede kræftpatienter, der er kommet under pres fra deres kommune, er juristen Mette Heap. Hun driver sin egen rådgivningsvirksomhed ’Din Socialjurist’. Mette Heap har arbejdet med sociallovgivning i 20 år og har, som hun beskriver det, tidligere set et system, der var til for borgerne. Et system med et sikkerhedsnet og som fungerede. Man kunne regne med, at man fik hjælp fra kommunen, hvis sygdom eller ulykke gjorde, at det ikke var muligt at vende tilbage til ordinært arbejde. Men med de seneste års reformer, er sikkerhedsnettet, med Mettes Heaps ord, blevet fuldt af huller, og det er næsten umuligt for det enkelte menneske at navigere rundt i junglen af paragraffer. Mette Heap peger på to forhold, der særligt bringer kræftpatienter i en meget usikker situation i forhold til den hjælp, de kan få: ”For det første, er det et tungtvejende problem, at de læger, der udskriver patienterne fra hospitalerne, ikke forholder sig til senfølger. De ser på, om kræften er væk eller ikke væk. Deres succeskriterier retter sig udelukkende mod kræftsygdommen og patientens prognose. Ikke mod de eventuelle skader som behandlingen har forvoldt. Hovedproblemet er fagligt snæversyn og den fuldkommen manglende kommunikation i det, vi kalder sektorovergangen

– dvs. fra de regionale hospitaler til de kommunale forvaltninger.” Mange føler sig i dag jaget, selv om de er helt uden skyld Det andet forhold handler ifølge Mette Heap om de nedskæringer, der i disse år rammer overalt i systemet. I 2014 kom der nye regler, der betyder, at kommunen allerede skal revurdere borgerens sag efter 22 uger – dvs. 22 uger efter sygemeldingen. Tidligere var tidsrummet på 52 uger. Det betød, at patienterne havde meget bedre tid til at komme sig efter afsluttet behandling. I dag når de dårligt at blive færdig med kræftbehandlingen, inden de mødes af kommunens krav. Mette Heap er ikke i tvivl om, at det faktum alene er stærkt medvirkende til, at der i dag er mange flere sager af nogenlunde samme karakter, som i eksemplet ovenfor, end tidligere. ”Mange patienter, og her taler vi ikke kun om kræft, føler sig jaget i dag. Som tingene har udviklet sig, råder jeg, lige som mange af mine kolleger, meget ofte patienter til at tage en professionel bisidder med sig, når de skal mødes med deres sagsbehandler. Og erfaringerne tyder på, at det giver god mening. Det betaler sig at klage, og det gør en forskel, om man får professionel hjælp til at gøre det”, siger Mette Heap og fortsætter: ”Rigtig mange mennesker bliver på grund af sygdom eller ulykke tvunget

”Som tingene har udviklet sig, råder jeg, lige som mange af mine kolleger, meget ofte patienter til at tage en professionel bisidder med sig, når de skal mødes med deres sagsbehandler,” siger Mette Heap, der driver sin egen rådgivningsvirksomhed, ’Din Socialjurist’, og som har arbejdet med sociallovgivning i 20 år.

til at forlade arbejdsmarkedet i utide. Nogle af dem er tvunget fra hus og hjem. Ikke ét af de mennesker, jeg har mødt, har ønsket at være i den situation. Hver eneste førtids- eller invalidepensionist, jeg har kendt, ville hellere have været rask og i arbejde. Jeg har ej heller mødt en eneste, som hellere ville

Foto: Scandinavian Stock Photo.

”At lave en statuserklæring kræver i mange tilfælde, at lægen taler med patienten og får et tydeligere billede af, hvordan det går. Det er med andre ord ressourcekrævende, og det er nok en af grundene til, at der ikke altid udfærdiges en statuserklæring der, hvor det måtte være relevant,” siger Lars Kjeldsen, der er chef for den hæmatologiske klinik på Rigshospitalet i København.


38

TEMA have en pengeerstatning i bytte for sit helbred og sin arbejdsevne.”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Lægen: Der er helt klart en opgave her På Rigshospitalet i København er Lars Kjeldsen, der er chef for den hæmatologiske klinik, naturligvis ikke uvidende om de problemer, som mange hæmatologiske patienter anbringes i efter afsluttet behandling. Han medgiver, at der er noget her, som hospitalslægerne bør have mere fokus på: ”Nogle af de behandlingsforløb, som vores patienter udsættes for, er meget intensive og langvarige. Et af de problemer, vi typisk hører om, er træthed, og det er et symptom, som vi læger har svært ved at beskrive i en lægejournal. Ser man på en typisk akut leukæmipatient, der har været i behandling i fire-fem måneder, og hvor det er gået godt, så går der som regel i hvert fald tre måneder, før de kommer op i noget, der ligner et normalt gear. Det er vi nok ikke altid gode til at beskrive. Ofte ender vi med nogle bløde formuleringer, at det sikkert vil være fornuftigt med en ’forsigtig’ start, når man skal tilbage til arbejdslivet. Vores udfordring som læger er, at vi altid tænker i evidens og ”målbarhed”, og lige præcis her har vi ofte at gøre med symptomer, som er vanskelige at beskrive ud fra de krav, vi normalt opererer med,” fortæller Lars Kjeldsen.

“Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle mig dårlig, når jeg nu er helbredt for kræft. Jeg er lykkelig over at have overlevet, men føler nu, at jeg står alene med alverdens senfølger, som ingen rigtig kan forstå eller vil forstå,” siger en patient. Læs flere beretninger på www. senfoelger.dk

”Der har med udgangspunkt i Kræftplan III været meget fokus på rehabilitering, men det er desværre nok ikke altid og for alle patienter, at vi lykkes med den indsats. Men det er samtidig vigtigt at sige, at der er meget stor forskel på, hvor gode man er rundt om i landet på dette område.” En statuserklæring kan sige noget om forventet arbejdsduelighed ”Kommunen kan, når der opstår tvivl, bede om en statuserklæring fra det hospital, patienten er færdigbehandlet fra. Jo mere intensiv behandlingen har været, jo mere relevant er det at bede om sådan en. Erklæringen kan sige noget mere præcist om status og prognose, og om patientens forventede arbejdsduelighed. Ofte er patienterne uvidende om, at denne mulighed findes, og i kommunerne er man måske tilbageholdende, fordi det koster penge at få den udfærdiget. At lave en statuserklæring kræver i mange tilfælde, at lægen taler med patienten og får et tydeligere billede af, hvordan det går. Det er med andre ord ressourcekrævende, og det er nok en af grundene til, at der ikke altid udfærdiges en statuserklæring der, hvor det måtte være relevant. Når kommunerne presser patienter, både dem med problemer, der knytter sig til den første tid efter behandlingen, og dem med de mere langsigtede kroniske tilstande, så handler det nok også om økonomi. Der sker nedskæringer overalt, og der er ikke så meget velfærd tilbage, som der var engang. Det er de hårde kendsgerninger,” mener Lars Kjeldsen. Fortvivlede og opgivende patienter, der ikke bliver behovsvurderet I Senfølgerforeningen, der er en forening, hvis mål bl.a. er at hjælpe og rådgive kræftpatienter til bedre egenomsorg og et godt hverdagsliv, har vi talt med Marianne Nord Hansen, der er formand for foreningen og uddannet sygeplejerske og cand.scient.soc. Marianne Nord Hansen har selv en historie med kræft og svære senfølger. Hun bekræfter, at vi her taler om et særdeles alvorligt problem for mange kræftpatienter, men siger også, at Kræftplan IV giver anledning til optimisme. I hvert fald på sigt. ”Det er afgjort et kæmpe stort problem, vi taler om her. Gennem vores rådgivningslinje får vi ofte henvendelser fra kræftpatienter, der ikke kan forstå, hvad det er, de slås med efter afsluttet behandling, og fordi senfølger ikke er dokumenteret i deres journal. De er som regel fortvivlede og magter ikke at tage kampen. De oplever, at de løber panden mod en mur, når de forsøger at gøre det klart, hvad det er, de slås med,

og de har udsigt til at komme på en kontanthjælp, der er væsentlig mindre end de sygedagpenge, de kommer fra. Mange står derfor over for at måtte flytte fra hus og hjem. Det vil naturligvis være oplagt, at de kan få hjælp fra den afdeling, de er udskrevet fra, men der tager de sig almindeligvis ikke af senfølger. Når man er udskrevet, er man definitivt ude af deres hænder. Vi forsøger at hjælpe, så godt vi kan. Som regel gennem en kontakt til en socialrådgiver i den lokale Kræftrådgivning, og i nogle tilfælde ved, at jeg fungerer som bisidder. Mennesker, der døjer med senfølger, er ofte meget alene med deres problemer og føler, at de ikke bliver taget alvorligt,” fortæller Marianne Nord Hansen og fortsætter: ”Det er helt afgørende, at der er en stor mangel i sundhedsvæsnet, når det gælder opfølgning på senfølger og på at få dem diagnosticeret. Følger man reglerne, skal alle kræftpatienter med afsluttede behandlingsforløb ’behovsvurderes’ med henblik på forebyggelse af senfølger. Men det sker bare ikke eller i hvert fald kun i meget få tilfælde. Det betyder, at de mennesker, der døjer med disse problemer, ikke aner, hvor de skal gå hen, og ofte indstiller de sig bare på at leve med det.” På papiret sker der noget, men det hjælper ikke her og nu Trods den noget dystre situation, som der længe har været omkring senfølger, så er der som nævnt en vis optimisme at spore hos Marianne Nord Hansen. Hun vurderer, at der aldrig tidligere har været så meget opmærksomhed på området, som netop nu i forbindelse med Kræftplan IV, men samtidig peger hun på, at det sikkert vil tage lang tid, inden vi ser egentlige forbedringer. ”Af Kræftplan IV fremgår det, at der nu skal nedsættes grupper, der skal afdække problemets omfang, og der tales om at etablere egentlige senfølgeklinikker. Så på papiret sker der noget, men der vil realistisk set gå en rum tid, og det hjælper ikke de patienter, der her og nu står over for en mangel på forståelse fra det sociale system,” siger hun og understreger, at det også vil være et betydeligt fremskridt, hvis man realiserer tanken fra Kræftplan IV om, at patienter skal følges af den samme læge gennem hele forløbet. ”Som situationen er lige nu, så foregår der i dag ikke en egentlig diagnosticering af senfølger, og så længe det ikke sker, så vil situationer, som dem vi ser, når en borger sidder over for de sociale myndigheder, ikke blive bedre. Men vi hæfter os altså ved og sætter vores lid til, at regeringen har givet tilsagn om, at der skal sættes penge af til senfølger-området.”


39

TEMA Der skal en løbende behovsvurdering til drevet af et tværfagligt team Hvad ser du som de væsentligste forklaringer på, at man ikke bruger disse redskaber i Danmark? ”Det er mangel på viden, men det skal først og fremmest forklares med den måde, sundhedsvæsenet er organiseret på. Man kan sagtens gøre det bedre, men det er vigtigt at understrege, at det, der er brug for, er løbende information til patienterne i et langt tidsrum efter afsluttet behandling. Det nytter ikke, at det knyttes direkte til behandlingen og til et tidspunkt, hvor de fleste patienter er i krise. Der skal en løbende behovsvurdering til, der drives af et tværfagligt team, der har adgang til specialister som fx smertelæger og neurologer. Der findes ikke et system, der er sat op til det. Det skal skabes fra grunden. Tilsvarende er det vigtigt at praktiserende læger ved mere om dette område. Når det er sagt, vil jeg retfærdigvis sige, at der faktisk er steder rundt om i landet, hvor det fungerer, og hvor patienterne føler sig trygge.”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Patienter oplever et system, der er meget utilfredsstillende ”Man kan altså sige”, forklarer Marianne Nord Hansen, ”at systemer et sat op, men at det langt fra er implementeret, og det skyldes naturligvis, at det fortsat er forholdsvis nyt. Som patientforening er vi naturligvis glade for det, der er sat i gang, men vi må også fastholde, at patienter i dag oplever et system, der er meget utilfredsstillende. De oplever stress og frustration og mangel på lydhørhed. Det er vigtigt at få frem, for det kan fremme forståelsen for, at der skal sættes ind her og skubbes til processen. At det er en meget kompleks situation, når man fx ikke kan klare sit arbejde mere. At man forholder sig til det på specialistniveau og at de skader, der er tale om, bliver diagnosticeret og dokumenteret i ens journal. Og det er ikke fordi, at redskaberne ikke eksisterer. Der findes internationale retningslinjer for, hvordan man kan vurdere hukommelsesbesvær, træthed, smerter, m.m., men man bruger dem ikke i Danmark, og der findes ikke nationale kliniske retningslinjer på senfølger-området. Ligeledes findes der ingen retningslinjer for ansvarsfordelingen mellem sygehus, kommunen og egen læge.”

Regeringen vil, udover at prioritere midler til at skabe mere samlet viden om senfølger og indsatsen for at hjælpe patienter med senfølger, også afsætte midler, så der ses på behovet for en eventuelt styrket fertilitetsrådgivning for unge kræftpatienter med henblik på at reducere fertilitetsmæssige senfølger efter et kræftforløb.

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr. Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne. Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: ❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på vs@moltke-leth.dk. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk


40

NYHED

Ifølge nye tal risikerer for mange med hjerteflimmer blodprop i hjernen 120.000 danskere har hjerteflimmer, men mange ved det ikke. De opdager det først, når de fx indlægges med en akut blodprop i hjernen. To nye undersøgelser fra medicinalfirmaerne Pfizer/BMS og patientforeningen Hjernesagen viser, at næsten 50 % af patienterne med en blodprop i hjernen først opdagede, at de havde hjerteflimmer, da de fik en blodprop. 70 % med hjerteflimmer kendte ikke symptomerne på sygdommen. Ekspert kalder danskernes uvidenhed alarmerende.

NYHED: Omkring 20.000 danskere får årligt stillet diagnosen atrieflimren, også kaldet hjerteflimmer, men flere end 120.000 danskere lever med sygdommen uden at vide det. Hjerteflimmer øger bl.a. risikoen for at få en blodprop i hjernen, og blodpropper i hjernen er en af de hyppigste dødsårsager i Danmark, ligesom det er den mest almindelige årsag til handicap hos voksne. Mange opdager først, at de har hjerteflimmer, når de får en blodprop i hjernen, viser den ene af to undersøgelser blandt danskere med og uden hjerteflimmer, som Pfizer/BMS har gennemført i samarbejde med Hjernesagen. Blandt de respondenter med hjerteflimmer, som havde haft en blodprop i hjernen, opdagede knap halvdelen, dvs. 48 %, først, at de havde hjerteflimmer, da de fik en blodprop. 7 ud af 10 af respondenterne med hjerteflimmer kendte desuden ikke symptomerne på den alvorlige hjertesygdom, før de fik stillet diagnosen. 36 % bagatelliserede deres første symptom som stress-relateret og hver femte, helt præcist 18 %, talte ikke med lægen om deres symptomer. Uvidenhed er alarmerende, mener overlæge Danskernes manglende viden om hjerteflimmer er alarmerende, mener overlæge Dorte Damgaard, Dansk Stroke Center, Neurologisk afdeling ved Aarhus Universitetshospital: ”Jeg synes faktisk, at den manglende viden om hjerteflimmer er alarmerende. Mange gange opdages hjerteflimmer først, når patienterne indlægges på hospitalet med en alvorlig blodprop i hjernen og risikerer at dø eller at få svære hjerneskader, enten

Foto: Mustafa Akyürek.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Peter Lergrav er en af de danskere med hjerteflimmer, der først fik stillet diagnosen, da han fik en akut blodprop i hjernen.

fordi patienterne ikke har reageret på deres symptomer eller slet ikke har haft symptomer. Hvis flere danskere kendte symptomerne på hjerteflimmer eller blev undersøgt for, om de havde hjerteflimmer med regelmæssige mellemrum og dermed fik diagnosticeret sygdommen i tide, kunne mange blodpropper og hjerneskader undgås med forebyggende behandling. Endelig skal vi som læger være opmærksomme på at iværksætte forebyggende behandling, så snart en patient er blevet diagnosticeret med hjerteflimmer,” siger hun. En af årsagerne til, at så mange endnu ikke har fået stillet diagnosen, er ifølge Dorte Damgaard, at symptomerne kan opfattes som relativt harmløse: ”Symptomerne er hurtig og uregelmæssig puls, fornemmelse af uro i brystet, svimmelhed og træthed. Det er symptomer, som mange slår hen, men som man skal reagere på og tale med sin læge om.” Tal giver bekymring hos Hjernesagen, som efterlyser landsdækkende oplysning Den anden undersøgelse blandt danskere uden hjerteflimmer, som Pfizer/BMS har gennemført i samarbejde med Hjernesagen, viser, at 2 ud af 3 danskere, dvs. 66 %, enten er i tvivl om eller ikke ved, hvad symptomerne på hjerteflimmer er, og at 4 ud af 10, svarende til 40 %, ikke ved, at hurtig og uregelmæssig puls er det vigtigste symptom på hjerteflimmer. Knap 6 ud af 10 ved ikke, at ubehandlet hjerteflimmer kan føre til blodpropper i eksempelvis hjernen. ”Det er et stort problem, at så mange danskere ikke kender

Foto: Mustafa Akyürek.

Hvad er hjerteflimmer? Hjerteflimmer er en rytmeforstyrrelse, hvor hjertet slår meget uregelmæssigt på grund af fejl i de elektriske signaler. Rytmeforstyrrelsen gør, at de normale koordinerede sammentrækninger kommer ud af takt, hvilket påvirker hjertets evne til at levere blod til kroppen. Det øger risikoen for blodpropper.

Peter Lergrav er overbevist om, at blodproppen kunne være undgået, hvis han havde reageret på sine symptomer.

Kilde: Hjernesagen


41

NYHED

Symptomer i to år før blodprop i hjernen Peter Lergrav er en af de danskere med hjerteflimmer, der først fik stillet diagnosen, da han fik en akut blodprop i hjernen. Selvom han havde gået flere år med åndenød og brystsmerter, slog han det hen som stress- og rygerelateret. Han overvejede på intet tidspunkt at tale med sin læge om symptomerne: ”Jeg havde gået med åndenød og brystsmerter on-off i over to år og troede selv, at det skyldtes stress eller min rygning. Jeg sagde det ikke til min læge – jeg havde ligesom min kone derhjemme til at sige, at jeg skulle holde op med at ryge. En nat vågnede jeg så pludselig med kraftig åndenød og ondt i brystet. Men da det var væk om morgenen, tog jeg på arbejde. I weekenden, da jeg så TV og skulle rejse mig, faldt jeg så om og vågnede først, da jeg var på vej med udrykning til hospitalet. Jeg havde fået en blodprop i hjernen, og lægerne sagde, at jeg var meget heldig overhovedet at være vågnet op igen, endda uden mén. Jeg havde åbenbart haft hjerteflimmer i lang tid inden blodproppen og fik så medicin for det. Medicinen har jeg taget de sidste 16 år og ellers ikke mærket til min sygdom,” siger Peter Lergrav, 61 år fra Frederiksberg. Blodproppen kunne være undgået, mener patient Peter Lergrav er overbevist om, at blodproppen kunne være undgået, hvis han havde reageret på sine symptomer. ”Jeg reagerede jo ikke på noget som helst, og der var jo rigeligt med faresignaler. Selv efter den nat, hvor jeg vågnede og havde ondt i brystet, foretog jeg mig ikke noget. Der skulle jeg jo have taget til lægen om morgenen i stedet for at gå på arbejde,” siger Peter Lergrav, som er uddannet håndværker og havde en ledende stilling i byggebranchen og levede med et højt stress-niveau i mange år, før blodproppen ramte og samtidig kostede ham jobbet. Hovedtal fra undersøgelsen blandt danskere med hjerteflimmer Undersøgelsen blandt danskere med hjerteflimmer viste: • 70 % af respondenterne med hjerteflimmer kendte ikke symptomerne på hjerteflimmer, før de selv fik stillet diagnosen. • 16 % af respondenterne med hjerteflimmer har haft blodprop eller blødning i hjernen, som følge af deres hjerteflimmer – heraf havde 48 % endnu ikke fået konstateret hjerteflimmer. • 82 % af respondenterne med hjerteflimmer vidste ikke, at der var en sammenhæng mellem hjerteflimmer og blodprop eller blødning i hjernen, inden de fik konstateret hjerteflimmer. • 36 % af respondenterne med hjerteflimmer tænkte, at første symptom blot var tegn på stress. • 18 % af respondenterne med hjerteflimmer tænkte, at første symptom ikke var noget alvorligt, der var værd at tale med lægen om. Hovedtal fra undersøgelsen blandt danskere uden hjerteflimmer: • 66 % af danskerne er enten i tvivl om eller ved ikke, hvad symptomer på hjerteflimmer er. • 60 % af danskerne angiver, at hurtig og uregelmæssig puls er et typisk symptom på hjerteflimmer. 40 % af danskerne ved det således ikke. • 57 % af danskerne er ikke klar over, at ubehandlet hjerteflim-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

symptomerne på hjerteflimmer. Vi arbejder til dagligt med oplysning om forebyggelse af blodprop i hjernen – men der skal meget mere til for at råbe os alle op. Bliver man ramt af en blodprop i hjernen, bliver man ikke rask som efter mange andre sygdomme. Man må ofte indstille sig på et liv med handikap som talebesvær, halvsidig lammelse, synshandicap og problemer med hukommelsen. Det er et helt andet liv end før. Fra Hjernesagens side ser vi gerne, at staten kører en landsdækkende oplysningskampagne for at få danskere til at mærke efter, om pulsen er hurtig og uregelmæssig. Det er godt givet ud, når man tænker på, at behandling af patienter med apopleksi koster staten 2,7 milliarder kroner om året,” mener Lise Beha Erichsen, Direktør i Hjernesagen.

”Symptomerne er hurtig og uregelmæssig puls, fornemmelse af uro i brystet, svimmelhed og træthed. Det er symptomer, som mange slår hen, men som man skal reagere på og tale med sin læge om,” siger overlæge Dorte Damgaard, Dansk Stroke Center, Neurologisk afdeling ved Aarhus Universitetshospital.

mer kan føre til blodpropper eller blødninger i armene, benene og i hjernen. Undersøgelserne er gennemført af Kompas Kommunikation via internettet, CAWI, blandt hhv. et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, 1.019 respondenter, og blandt danskere diagnosticeret med atrieflimren, 401 respondenter. Undersøgelsen er foretaget af Kompas Kommunikation på vegne af Pfizer og Bristol-Myers Squibb i samarbejde med Hjernesagen.

Kom stærkt tilbage efter sygdom Når sygdom rammer påvirker det hele familien. Kom til kræfter efter dit sygdomsforløb. På Vejlefjord kan vi give dig et personligt forløb, som giver dig nye kræfter og tager dig tilbage til livet – og familien. Dit rehabiliteringsprogram bliver udarbejdet af vores stærke tværfaglige teams med fokus på nærvær og omsorg i forbindelse med: • • • •

Hjerneskade Operation Cancer Hjerteoperation

Kontakt os og få en samtale om dine muligheder.

Ring på 7682 3333 og hør mere

Læs mere om rehabilitering efter sygdom på www.vejlefjord.dk


42

NYHED

Kæmpecelle arteritis

eller betændelse i pulsårerne Ny behandling er måske på vej for første gang i 50 år til den autoimmune sygdom kæmpecelle arteritis, der er en alvorlig autoimmun sygdom, som er svær at diagnosticere og som hvert år rammer ca. 1.400 danskere. Antallet er stigende og forventes at stige yderligere, da andelen af ældre i Danmark bliver større. Sygdommen giver betændelse, såkaldt inflammation, primært i de store arterier, der fører blodet fra hjertet og ud i resten af kroppen. Betændelsen opstår oftest i arterierne i hovedet og halsen, men kan også opstå i pulsårerne i brystet. På sigt kan sygdommen have alvorlige konsekvenser og være potentielt livstruende. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Kæmpecelle arteritis og behandling i kortform

Foto: Shutterstock.

NYHED: Hidtil har den eneste behandlingsmulighed for patienter med kæmpecelle arteritis været højdosis steroidbehandling. Denne behandling opretholder dog ikke altid langvarig sygdomskontrol og kan være forbundet med svære bivirkninger. Nu ser det imidlertid ud til, at der er en ny behandling med lovende resultater på vej og som er uden samme bivirkningsprofil som ses ved steroidbehandlingen. Det hyppigste symptom på sygdommen kæmpecelle arteritis er nyopstået hovedpine. Andre symptomer er feber, almen utilpashed, træthed, madlede eller smerter, når man tygger. En mindre del har synsforstyrrelser, som kan resultere i, at personen mister synet på et øje eller begge øjne. Man kender endnu ikke årsagen til, at sygdommen opstår, men man mener, at den betændelsesproces, der kan påvises især i tindingepulsåren, skyldes processer i immunforsvaret. Årsagen til, at denne betændelse opstår, er ukendt. Betændelsen skyldes ikke virus, bakterier eller svampe, men en række ydre og/eller arvelige faktorer, menes at medvirke. Kæmpecelle arteritis er en såkaldt system-sygdom. Det vil sige, at sygdommen ikke kun sidder et sted, hvilket de mange forskellige symptomer også viser. Hvis sygdommen ikke behandles, kan

Symptomerne på kæmpecelle arteritis kan være diffuse og kræve mange lægebesøg før diagnosen stilles, idet der kan forekomme pludseligt opstået hovedpine, eventuelt kun i den ene side af hovedet, feber, almen utilpashed, træthed, madlede, synsforstyrrelser og ømhed i tyggemuskulaturen.

Kæmpecelle arteritis, også kaldet kæmpecelle-karbetændelse eller temporal arteritis, TA, er en potentielt livstruende autoimmun sygdom. Sygdommen rammer oftest personer over 50 år og rammer 2-3 gange flere kvinder end mænd. Sygdommen kan give svær hovedpine, smerter i kæben og visuelle symptomer, og hvis sygdommen ikke behandles, kan den føre til blindhed, aortaaneurisme, dvs. udposning på hovedpulsåren, eller slagtilfælde. Behandlingen har de sidste 50 år været højdosis steroidbehandling, som dog har store bivirkninger og ikke altid bliver ved med at virke optimalt. RoActemra er et nyt biologisk lægemiddel rettet mod interleukin 6-receptoren. RoActemra er godkendt til behandling af voksne patienter med moderat til svær aktiv reumatoid artrit, RA, og har vist sig at have god effekt på kæmpecelle arteritis.

den føre til blindhed, aortaaneurisme dvs. udposning på hovedpulsåren eller slagtilfælde. Forekommer hos 25 ud af 100.000 over 50 år særligt i Skandinavien Mange autoimmune sygdomme rammer oftere kvinder end mænd – hvorfor vides ikke –og kæmpecelle arteritis rammer således også 2-3 gange så mange kvinder som mænd. Kæmpecelle arteritis optræder sjældent før det fyldte 50 år, og tilstanden debuterer hos de fleste efter 60-årsalderen hos omkring 25 ud af 100.000 personer i aldersgruppen. Sygdommen forekommer af ikke klarlagt årsag hyppigere i Skandinavien end i andre dele af verden, dog undtaget Minnesota, USA, hvor hyppigheden er som i Skandinavien. Hos nogle giver kæmpecelle arteritis smerter i kæben, når de tygger. Det skyldes, at betændelsen i blodårerne begrænser forsyningen af ilt og andre næringsstoffer til muskler og væv. I sjældne tilfælde kan kæmpecelle arteritis også føre til, at væv i tungen dør, det man kalder nekrose eller celledød, fordi cellerne på tungen ikke får nok ilt. Nogle folk med kæmpecelle arteritis oplever, at de ser ’hajtænder’ eller ’hvide skyer’ i deres synsfelt. Det er et tegn på nedsat syn associeret med kæmpecelle arteritis. Immunforsvarets celler smelter sammen indeni betændte pulsårer Det første tilfælde af kæmpecelle arteritis blev beskrevet for mere end 125 år siden, da en læge i 1890 beskrev en ældre mand, som havde ’røde striber’ i panden. Betegnelsen kæmpecelle arteritis blev imidlertid først anvendt 50 år senere, da lægen J.R. Gilmour i en artikel i et tidsskrift i 1941 navngav sygdommen ’kæmpecelle arteritis’ efter at have studeret betændte pulsårer i et mikroskop. Arteritis betyder således ’betændelse i pulsåren’. Når man kigger på de betændte pulsårer i et mikroskop, kan man se, hvordan


43

NYHED Foto: Shutterstock.

Kæmpecelle arteritis kaldes også for arteritis temporalis, AT, og er en alvorlig systemisk karbetændelse i store og middelstore arterier, særligt grene til hovedpulsåren, og kan også føre til synstab.

immunforsvarets celler smelter sammen inden i de betændte pulsårer, så de ligner en kæmpecelle. Deraf navnet kæmpecelle arteritis. Symptomerne på kæmpecelle arteritis varierer så meget, at det kan være meget svært at diagnosticere sygdommen. Lægen kan stille den endelige diagnose ved, i et mikroskop, at finde kæmpeceller i en vævsprøve – eller biopsi som den lægevidenskabelige term er – fra pulsåren og ved supplerende hjælp af andre undersøgelsesmetoder. Fordi symptomerne på sygdommen varierer så meget, ser folk med kæmpecelle arteritis ofte mange forskellige læger, før de får stillet en korrekt diagnose, bl.a. praktiserende læger, rheumatologer, neurologer, kardiologer, øjenlæger og tandlæger. Ny medicin kan potentielt redefinere behandlingen af sygdommen Et nyt fase-3 studie med det biologiske lægemiddel RoActemra fra lægemiddelvirksomheden Roche A/S opretholder steroid-fri remission, dvs. gradvis aftagen af sygdomssymptomer, hos flere patienter med kæmpecelle arteritis sammenlignet med behandling alene med steroider. Biologiske lægemidler er ny generation af lægemidler, der bekæmper sygdomme ved hjælp af stoffer, der findes naturligt i kroppen, fx hormoner og antistoffer. Traditionelle lægemidler består derimod som regel af syntetiske stoffer, der er fremstillet ved kemiske processer. Fordi biologiske lægemidler minder om naturligt forekommende stoffer, giver de ofte færre bivirkninger end syntetiske stoffer. RoActemra er et nyt biologisk lægemiddel rettet mod interleukin 6-receptoren. RoActemra er godkendt til behandling af voksne patienter med moderat til svær aktiv reumatoid artrit, RA, som på dansk kaldes leddegigt, og har vist sig at have god effekt på kæmpecelle arteritis. IL-6 er et signalstof, som spiller en central rolle i udviklingen af for eksempel leddegigt, men altså også kæmpecelle arteritis. IL-6 virker som en slags ’budbringer’, der sætter gang i flere af de biologiske processer, som fører til betændelse. Ved at binde sig til IL-6 receptoren, forhindrer RoActemra IL-6 i at sende skadelige signaler og standser dermed betændelsesudviklingen. Resultaterne sendt til regulatoriske myndigheder i hele verden Resultater fra fase-3 studiet GiACTA, som netop er blevet præsenteret på American College of Rheumatology’s årlige møde i Washington, USA, viser således, at 56 % af de patienter, som

blev behandlet med RoActemra, opnåede steroid-fri sygdomsremission efter 1 år, sammenlignet med 14 % af de patienter, som fik 6 måneders steroid-nedtrapningsbehandling alene. RoActemra gav i studiet vedvarende remission efter 1 års behandling uden samtidig behandling med steroider i de sidste 6 måneder. Hvis RoActemra bliver godkendt til behandling af kæmpecelle arteritis, kan det potentielt redefinere behandlingen af sygdommen – en sygdom, hvor der ikke er kommet nye behandlinger på markedet i over 50 år. Hidtil har den eneste behandlingsmulighed for patienter med kæmpecelle arteritis været højdosis steroidbehandling. Denne behandling opretholder dog ikke altid langvarig sygdomskontrol og kan være forbundet med svære bivirkninger. Resultaterne er blevet indsendt til de regulatoriske myndigheder verden over i slutningen af 2016, meddeler Roche A/S.

Fase-3 studiet Fase-3 studiet GiACTA har undersøgt det biologiske lægemiddel RoActemra (tocilizumab) til behandling af kæmpecellearteritis. Studiet opnåede både det primære endepunkt og det sekundære hoved-endepunkt: RoActemra – givet i kombination med steroid-nedtrapningsbehandling i de første 6 måneder – gav vedvarende sygdomsremission hos signifikant flere patienter end steroidbehandling alene. Desuden fik de patienter, der blev behandlet med RoActemra, signifikant mindre eksponering for steroid. Studiet opnåede sit primære endepunkt: Behandling med RoActemra – givet i kombination med steroid-nedtrapningsbehandling i de første seks måneder – øgede signifikant andelen af patienter, som opnåede vedvarende remission efter 1 år (56 % [behandling hver uge; p <0,0001] og 53,1 % [behandling hver 2. uge; p<0,0001]) sammenlignet med 14 % ved behandling med 6 måneders steroid-nedtrapningsbehandling alene. Studiet opnåede også sit sekundære hoved-endepunkt: RoActemra - indledningsvist givet i kombination med seks måneders steroid-nedtrapningsbehandling - øgede signifikant andelen af patienter, som opnåede vedvarende remission efter 1 år (56 % [behandling hver uge; p <0,0001] og 53,1 % [behandling hver 2. uge; p= 0,0002]) sammenlignet med 17,6 % ved behandling med 12 måneders steroid-nedtrapningsbehandling alene. Ingen nye sikkerhedssignaler blev observeret, og disse resultater er i overensstemmelse med RoActemras dokumenterede sikkerhedsprofil set ved reumatoid artrit (RA).


44

NYHED

Ny medicin til kvinder mod nattetisseri Manden har historisk set været normen ved udvikling af lægemidler trods klare fysiske forskelle mellem kvinder og mænd. Nu lanceres verdens første kønsopdelte medicin på det danske marked. Det var på tide, konstaterer medicinsk kønsforsker. Der er nemlig store fysiske forskelle mellem kvinder og mænd bl.a. i forhold til fx bivirkninger ved medicin. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

NYHED: Ny medicin mod nykturi, som er den latinske betegnelse for nattetisseri, er den første kønsopdelte medicin på verdensplan og den lanceres nu i Danmark. Medicinsk kønsforsker Birgit Petersson mener, det var på tide, at den første kønsopdelte medicin er blevet en realitet: ”Jeg er glad for, at det langt om længe er virkelighed. Men det overrasker mig, at det ikke er sket noget før. Vi har med den medicinske kønsforskning arbejdet for kønsopdelt medicin i mange år. Der er store fysiske forskelle mellem kvinder og mænd. Alligevel er medicinsk forskning bygget på, at mænd er normen, og gennem tiderne har kvinder betalt prisen i form af flere og alvorligere bivirkninger end mænd,” fortæller Birgit Petersson.

Opdaget ved et tilfælde og det er heldigt for kvinderne Det var et tilfælde, at kønsforskellen for Ferrings præparat kom frem. Det var et studie i USA, der viste, at der var markante kønsforskelle ved Ferrings præparat desmopressin. Ferring så efter opdagelsen egne studier igennem og kunne identificere samme mønster. Kristian Vinter Juul, medicinsk direktør hos Ferring er stolt over, at Ferring har udviklet den første kønsopdelte medicin: ”I stedet for bare at tænke, at det var et tilfælde, så undersøgte vi det til bunds,” siger Kristian Vinter Juul, der har skrevet ph.d. om kønsopdelt medicin. Ferring igangsatte et studie, der viste en markant kønsforskel i forhold til både effekt og bivirkninger ved en lavere dosis af desmopressin til kvinder i forhold til mænd. ”Der er ingen grund til at give mere medicin end nødvendigt. Og da vi konstaterede en kønsforskel gav det straks mening i forhold til forskel i X-kromosomerne mellem kvinder og mænd, der gør, at kvinder kan nøjes med en lavere dosis,” fortæller Kristian Vinter Juul. Kvinder er mere følsomme over for bivirkninger Halvdelen af alle danskere, både kvinder og mænd, lider af nattetisseri, som blandt læger kaldes nykturi. Mange slår sig til tåls med, at det er en del af det at blive gammel. Men nykturi, der betyder vandladning om natten, bør tages alvorligt. Nyere forskning viser, at nykturi kan give nedsat livskvalitet og øget tendens til sygdom, formodentlig fordi søvnen forstyrres. Mænd bliver oftest behandlet af en urolog, mens kvinder henvises til en gynækolog for behandling. Gynækolog Mette Hornum Bing forventer, at den kønsopdelte medicin vil blive taget godt imod af hendes kolleger: ”Kvinder er mere følsomme over for bivirkninger, og køns-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

X-kromosomet koder for den receptor, medicinen reagerer med Nykturi er tidligere blevet betragtet som en tilstand, primært mænd lider af. Man mente, at nykturi især skyldtes forstørret prostata, men man gik bort fra det, da undersøgelser viste, at kvinder lige så ofte som mænd lider af nykturi. Alene derfor er det positivt, at der nu er udviklet en medicin målrette kvinder. Noget andet og mindst lige så vigtigt er, at kvinder har 50 til 70 % større risiko for at få bivirkninger ved medicin sammenlignet med mænd. Årsagerne til dette er ikke helt klare, men menes at skyldes kønsforskelle i farmakokinetik, immunologiske og hormonelle faktorer samt forskelle i brugen af medicin af kvinder i forhold til mænd. Ved nogle lægemidler giver man kvinder en mindre dosis, fordi kvinder typisk er mindre end mænd. Men den første kønsopdelte medicin, Nocdurna, dvs. desmopressin, gives ikke i lavere dosis på grund af en kønsuafhængig vægtforskel. Det er X-kromosomet – som kvinder har to af, hvor mænd kun har et – som koder for den receptor, medicinen Nocdurna reagerer med. Kvinder produ-

cerer dobbelt så mange af disse receptorer, som Nocdurna bindes til. Det betyder, at kvinder kan nøjes med en langt lavere dosis sammenlignet med mændene. Hvis kvinder havde fået samme dosis som mændene, ville der være risiko for, at de ville opleve flere bivirkninger.

Nykturi, der betyder (behov for) vandladning om natten, bør tages alvorligt. Nyere forskning viser, at nykturi kan give nedsat livskvalitet og øget tendens til sygdom, formodentlig fordi søvnen forstyrres, idet man vågner, når tissetrangen viser sig.


45

NYHED Foto: Scandinavian Stock Photo.

opdelt medicin vil forhåbentlig være med til at forbedre den kedelige statistik. I dag er det normen at foretage studier, der tager hensyn til etnicitet, så det giver god mening, at der også tages hensyn til de forskelle, der er mellem kvinder og mænd,” fortæller Mette Hornum Bing. Flere barrierer for kvinder hvad angår nykturi Mette Hornum Bing er særligt glad for, at den første kønsopdelte medicin er inden for dette område, da hun mener, at nykturi både kan være et tabu for kvinder samt et område, hvor mange kvinder ofte ikke får den rette behandling: ”Der er flere barrierer for kvinder på dette område. Natlig vandladning er ikke noget, man snakker med veninderne om. Og derudover, når kvinderne går til lægen, vil mange læger først og fremmest konkludere, at det er overaktiv blære. Men oftest er det uhensigtsmæssige drikkevaner, nyrerne og/eller en hormonel forandring, der forårsager en overproduktion af urin om natten. Jeg håber, at det, at den første kønsopdelte medicin er mod nykturi, samtidig er med til at kaste opmærksomhed på dette område for kvinder,” siger Mette Hornum Bing. Nedsat livskvalitet og øget tendens til sygdom Nogle mennesker – både mænd og kvinder – oplever, at de vækkes af vandladningstrang op til flere gange om natten. Der behøver ikke at være en bagvedliggende årsag til nykturi, som nu kan behandles kønsspecifikt, men flere faktorer kan dog gøre sig gældende, hvorfor det bl.a. derfor kan være en god idé at tage en snak med sin læge om problemet. En årsag til nykturi kan være, at man har ansamling af vand i benene om dagen, hvilket kan skyldes hjertesygdom, nyre- eller leverlidelse. Hjertet øger blodgennemstrømningen gennem nyrerne under søvnen og det betyder, at nyrerne arbejder mere

Betydeligt større risiko for bivirkninger hos kvinder Kvinder har 50-70 % større risiko for at få bivirkninger ved medicin sammenlignet med mænd. Årsagen er ikke helt klar. Det er dog anerkendt, at kønsforskelle i farmakokinetik og farmakodynamik spiller en rolle i forhold til effekt og bivirkninger. For eksempel er det blevet påvist inden for meget kardiovaskulær medicin, at der er forskel mht. absorbation, proteinbinding, volumedistribution, metabolisme og udskillelse kønnene imellem. Allerede i 1993 udsendte USA’s føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed Food and Drug Administration, FDA,en ‘Gender Guideline’, der anbefalede separate studier af mænds og kvinders reaktion på medicin. I 1999 publicerede the National Institutes of Health, NIH, rapporten ’Agenda for research on Women’s Health for the 21st century’, der konkluderede, at der er huller i den viden, vi har om effekt og bivirkninger af medicin hos kvinder – sammenlignet med den viden, vi har hos mænd – samt at kønsrelaterede forskelle i farmakokinetik og farmakodynamik bør undersøges nærmere. I 2001 publicerede the Institute of Medicine, IOM, en rapport, der konkluderede, at kønnet har betydning, og at studier bør tilrettelægges, så de tilgodeser både mænd og kvinder som en vigtig variabel i al form for sundhedsrelateret forskning samt i udvikling af ny medicin. I dag er der stadig substantielle huller i inklusion af kvinder i kliniske studier. Som resultat heraf er det op til den enkelte læge at estimere den korrekte dosis, doseringsplan og behandlingsinterval uden eller med kun beskeden viden om den korrekte brug af en medicin for gravide kvinder og kvinder generelt. Kilder: Rademaker M., ‘Do women have more adverse drug reactions?’, 2001;2(6):349-51, www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11770389 og Soldin et al., ‘Sex Differences in Pharmacokinetics and Pharmacodynamics’, www.ncbi.nlm.nih.gov/ pubmed/19385708

Halvdelen af alle danskere, både kvinder og mænd, lider af nattetisseri, som blandt læger kaldes nykturi. Ligger der ingen anden diagnose som bagvedliggende årsag, kan man muligvis have gavn af en medicin. Og nu er der ovenikøbet kommet en ny medicin, som er den første kønsopdelte medicin på verdensplan mod tilstanden. aktivt med at udskille affaldsstoffer og overskydende væske fra kroppen, så man skal op og tisse. En anden årsag kan være nedsat produktion i nattetimerne af hormonet vasopressin, som sørger for, at nyrerne producerer mindre urin, dvs. koncentrerer urinen, når man sover. Hvis det er tilfældet, må man op for at tømme blæren om natten. Hvis man drikker meget væske i løbet af aftenen, især te, kaffe og alkohol, der alle virker vanddrivende, kan det også betyde, at man må op og tisse. Andre årsager kan være indtagelse af vanddrivende medicin, andre lægemidler, nyopstået eller ubehandlet diabetes, forstørrelse af blærehalskirtlen, prostatakræft, irriteret blære, overaktiv blære samt slap blære og blæremuskel.

Er du opereret for brystkræft? Vi tilbyder en række ydelser specialdesignet til at hjælpe dig til en nemmere hverdag. Brystproteser. Vi hjælper dig med at finde den brystprotese og tilhørende lingeri, der er det rigtige valg for dig. Parykker. Sammen vælger og tilpasser vi din paryk så den minder mest muligt om dit eget hår. Vi har også et stort udvalg af flotte hovedbeklædninger. Læs mere og bestil en tid på Svaneklinik.dk LYNGBY HOVEDGADE 27 - 29, 2. SAL 2800 KGS. LYNGBY. TELEFON: 45870110

Svaneklinik - omsorgsfuld kompetence


46

Nyt på disken Nyhed fra Biorto – komplet multimineral tilskud Vitaminerne har de fleste styr på. Vi ved, hvad vi har brug for, og er opmærksomme på at få tilskud i perioder, hvor vi ikke får en tilstrækkelig varieret og sund kost. Men hvad med mineralerne? Mineraler er også vigtige byggesten for kroppen, og nu kan man med Biortos Multimineral tilskud sikre, at der også er styr på mineralerne. Biortos Multimineral indeholder calcium, magnesium, zink, mangan, selen, krom, molybdæn, jod og kalium, der alle er vigtige mineraler for kroppen. Fx bidrager krom til at vedligeholde et normalt blodsukkerniveau og jod og selen bidrager til en normal skjoldbruskkirtelfunktion, som har betydning for bl.a. stofskiftet, hvilket særligt er vigtigt for kvinder. Biorto er en komplet serie af vitaminer og mineraler af særdeles høj kvalitet. Derfor indeholder kapslerne heller ingen hjælpestoffer, er tilmed vegetabilske, lette at sluge og indeholder kun de rene aktive stoffer og lidt rismel. Biortos vitamin- og mineralprodukter er desuden vegan-mærket. Biorto-serien fås i helsekostbutikker og på www.avogel.dk Kilde: www.avogel.dk

Foto: PR-foto, Urtekram.

Mildner irritation i de øvre luftveje og giver hurtig lindring Hvis man fra tid til anden, måske særligt i vinterhalvåret, døjer med irritation i de øvre luftveje, giver den nye tinktur Bronchoforce fra Bioforce hurtig lindring. Irritation i de øvre luftveje kan være opslidende, men Bronchoforce med blandt andet timian og lakridsrod mildner irritation i øvre luftveje og samtidigt indeholder tinkturen eukalyptusolie, der sammen med lakridsen bidrager til en god smag og gør den nem at tage for både voksne og børn. Bronchoforce indeholder flere ingredienser, som de fleste sikkert allerede kender i forvejen, nemlig vedbend, der mest er kendt som stedsegrøn bunddække, men som også blev brugt i antikkens tid som nu i dag, timian, der ud over sin lækre smag også har en anerkendt virkning på at mildne irritation i øvre luftveje, lakridsrod, som dels mildner irritation i øvre luftveje og bidrager til tinkturens gode smag og endelig eucalyptus, som giver en god og frisk smag. Brochosan tinkturen anvendes ved, at man tager 20 dråber fire gange dagligt i et glas vand. Bronchoforce kan også anvendes til børn fra 1 år. Kilde: www.avogel.dk

Foto: PR-foto, A.Vogel.

Hampefrø og hampefrøolie har et super højt indhold af Omega 3 Hampefrø og hampefrøolie har længe været på hitlisten over ingredienser til smoothies, og nu udvider Urtekram sortimentet med afskallede økologiske hampefrø, der så at sige kan nydes direkte fra posen. Hampefrø dukker op alle steder i disse måneder, idet ernæringsprofessionelle, produktudviklere og forbrugere alle har fået øjnene op for dem, da de er rige på omega-3 fedtsyrer og derudover er en god kilde til protein. Hampefrø kan bruges som drys på grød, i mysli, til bagning, i smoothies og på yoghurten, da de har en dejlig fin, nøddeagtig smag og en dejlig blød konsistens. Hampefrøene kan også blendes til dip med lidt væske og krydderier og bruges sammen med grøntsagsstænger. Også koldpresset hampefrøolie har et højt indhold af omega-3 fedtsyrer og gammalinolensyre, GLA, samt smager ligesom hampefrø fint nøddeagtigt og er derfor velegnet til smoothies og i salatdressinger. Oline kan tillige anvendes til pleje af tør eller sart hud, da den lette olie trænger hurtigt ind i huden. Kilde: www.urtekram.dk

Naturlig olie af certificeret fangst med livsvigtig omega-3 og vitaminer Fiskeolie er godt for os, men det er ikke noget nyt. Torskelevertran har således været kendt i generationer som et vigtigt kosttilskud, det sikrer tilstrækkeligt med det livsvigtige D-vitamin, når solen på det nærmeste er væk i vinterhalvåret, samt omega-3 fedtsyrer. Möller’s Tran er en klassisk torskelevertran, der er fulgt med tiden, idet der er tilsat smag af citrus til nye varianter, uden at der er gået på kompromis med kvaliteten. Möller’s Tran er naturens egen kilde til vitaminerne A, D og E samt omega-3 fedtsyrer herunder DHA og EPA, som har en gavnlig virkning på blodets fedtsyresammensætning og dermed på hjertet, hjernen og synet. D-vitamin bidrager til at opretholde immunforsvarets normale funktion, A-vitamin bidrager til at opretholde et normalt syn samt tillige immunforsvaret og E-vitamin bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress. Möller’s Tran er fremstillet af norsk arktisk torsk fra Lofoten og Vesterålen og gennemgår et nøje defineret kvalitetsprogram, inden det når forbrugernes indkøbskurv. Möller’s Tran er derudover certificeret af Friends of The Sea, hvilket betyder, at Möller’s Tran efterlever kravene om en bæredygtig torskebestand og en miljøvenlig værdikæde. Kilde: www.axellus.dk

Foto: Möller’s Tran/Axellus.

Foto: PR-foto, A.Vogel.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


47

Foto: PR-foto, Karen Volf/Bisca A/S Foto: PR-foto, A.Vogel.

Ny serie fra Sverige med organiske og økologiske ingredienser Blörn Axén er en af Sveriges største frisørvirksomheder, som samtidigt har egen udviklingsafdeling. Herfra kommer nu en meget spændende serie af fem pleje- og stylingprodukter, der indeholder minimum 95 % naturlige ingredienser og minimum 10 % økologiske ingredienser, som fx aloe vera, nordiske sukkerroer og rapsolie samt berigende olier fra bl.a. sheatræet, jojoba, solsikke og havtorn, der alle er fortrinlige til at pleje håret og gøre det blødt og smidigt. Til hele serien anvendes duft med naturlig koldpresset æterisk bergamotolie, der bidrager blidt til luksuriøs velvære. I seriens shampoo spiller aloe vera og nordiske sukkerroer en hovedrolle og giver sundt og glansfuldt hår. Hårbalsam med samme ingredienser lukker plejende fugt ind i hårstråene og til tørre, beskadigede længder og spidser kan hårolien hjælpe. Den indeholder plejende shea, jojoba, solsikke, rapsolie, havtorn, camelina og bergamot.Til styling af håret er der to produkter, nemlig Björn Axén Organic Universal Styling Cream, der skaber volumen, og forbedrer teksturen i håret, samt Organic Salt Water Spray, der en let tekstur og volumen, og som er fremragende som base for opsat hår eller fletninger. Kilde: www.bjornaxen.se

Foto: PR-foto, Björn Axén

Naturens førstehjælp til ømme led og muskler For mange timer ved computeren eller overanstrengelse efter sport og motion kan give ømme muskler og led. Med Atrogel fra A. Vogel får man imidlertid naturens helt egen førstehjælp til de ømme muskler eller led. Atrogel indeholder nemlig udtræk af guldblomme, der på latin hedder Arnica Montana, og som har en positiv indvirkning på ømme muskler og led, som man typisk får efter motion, træning eller belastende bevægelser i arbejdssituationer. Arnica Montana er en vildtvoksende og fredet plante. Derfor dyrker Bioforce selv planten efter økologiske standarder i Schweiz, hvor gelen også produceres. Her bliver blomsterhovederne plukket og efter en nænsom forarbejdning af dem, bliver de aktive stoffer indarbejdet i gelen. Derfor indeholder en tube Altrogel alle de gode aktive stoffer fra ikke mindre 20 Arnica Montana blomster. Gelen er let duftende, trænger hurtigt ind i huden og virker næsten øjeblikkeligt på de ramte områder. Anvendes 2-3 gange dagligt eller efter behov og man oplever en meget behagelig effekt. Kilde: www.avogel.dk

Naturlægemiddel mod lettere smerter i ømme led og muskler Ægte Venustorn udvindes af rødderne af den afrikanske lægeplante djævleklo fra plantens små siderødder. Djævleklo er en tørkeplante, der hører hjemme i Kalahari ørkenen i Afrika og er svært tilgængelig. Til gengæld er plantens egenskaber bemærkelsesværdigt effektive som naturlægemiddel, idet Ægte Venustorn bruges til lettere smerter i ømme led og muskler samt ved appetitløshed og fordøjelsesbesvær. Rødderne indeholder iridoidglykosider, der anses for at være de aktive stoffer, samt glukose, fruktose m.m. I Afrika anvendes djævleklorod mod fordøjelsesbesvær, mod feber og som smertestillende middel. I Europa anvendes roden til behandling af fordøjelsesbesvær og appetitløshed og til behandling af lettere slidgigtsmerter. Midlet Ægte Venustorn har en effekt, der gør, at det er rubriceret som et naturlægemiddel, hvilket vil sige, at man skal indtage det med samme opmærksomhed som anden medicin. Der ses dog sjældent bivirkninger, men behandling mod lettere ledsmerter bør ikke fortsætte i mere end 4 uger. I øvrigt anvendes venustornrod også til heste med gigt eller andre halthedslidelser helt uden problemer. Kilde: Natur-Drogeriet.

Foto: PR-foto, Natur-Drogeriet.

Højt fiberindhold, grønne ingredienser og høj andel af fuldkorn Karen Volf kommer nu med en kærkommen nyhed til den lille sult, nemlig en All in One to-go pack, som har et højt fiberindhold, masser af grønne ingredienser og en høj andel af fuldkorn. Nyheden kommer i fire smagsvarianter. Med de fire varianter byder Karen Volf på nye grove varianter af den klassiske All in One kiks, som typisk spises på farten eller som tilbehør til frokosten eller ostebordet. 2-styks pakningerne i æskerne har den perfekte størrelse til både at dele med andre og til at give ny energi. De fire varianter af All in One to-go pack indeholder fx grøntsagskiks med hele 36 % rodfrugter, chiafrø i varianten med højt proteinindhold, hørfrø og solsikkekerner i varianten med 68 % fuldkorn og 15 % frø og kerner samt banan i varianten med søde, sprøde og grove fuldkornskiks, der er sødt smagende og fiberrig. Karen Volfs All in One to-go packs er et alternativ, når man trænger til lidt ekstra energi eller når lysten til en snack melder sig. Alle varianterne har korte og gennemskuelige ingredienslister og der er ikke anvendt korn, som er blevet behandlet med stråforkortere. Kilde: www.karenvolf.dk


48

Foto: PR-foto, Nutrilett/Orkla Care Danmark.

Foto: PR-foto, Gerimax/Orkla.

Huden er mere udsat for udtørring om vinteren pga. kulden Om vinteren medfører kulde og vind en større fordampning fra huden, så den blive mere tør og udsat. Det kan apotekets Avène-serie imidlertid hjælpe med. Avènes XeraCalm A.D.-serien er rigtig god til at modvirke tørhedsproblemer på kroppen, da den er udviklet til daglig pleje af tør, irriteret og kløende hud hos børn med atopisk eksem og er derfor velegnet til alle former for tør, sensitiv hud. Bodylotionen er emballeret i en unik steril tube, som betyder, at der ikke er tilsat konserveringsmidler af nogen art. Til hænderne har Avène lanceret en forbedret udgave af sin Cold Cream Hand Cream, som er tilsat Avènes beroligende og irritationsdæmpende Avène termalkildevand i stedet for rosenvand. Alpha-bisabolol beroliger huden og sukralfat virker helende. En flydende krystalemulsion sikrer mikrodepoter i huden, så de aktive stoffer frigives gradvist. Den nye håndcreme giver derfor ekstra næring og pleje i den kolde tid. Endelig har Avène relanceret Avène Cold Cream Lip Balm, som er mere glat i konsistensen og indeholder samme velgørende ingredienser som håndcremen. Den kan i øvrigt bruges under læbestift og giver bløde læber, selv når det er allerkoldest. Kilde: www.pierre-fabre.dk

Foto: PR-foto, Avène/Pierre Fabre.

Naturlig energi og overskud med Ny Gerimax til dig over 50 Når man er aktiv og nysgerrig på livet, booster man sit eget overskud. Men alle kan også trænge til en ekstra hånd til at opretholde et godt energiniveau, også når man er 50+. Gerimax har således lanceret produktet Gerimax Daglig Energi 50+, som indeholder et naturligt tilskud til livet i form af ginseng, vitaminer og mineraler. De aktive stoffer i ginseng kaldes ginsenoider, som udvindes af roden af ginsengplanten, der skal være 5-6 år, før den kan høstes til formålet. Den ginseng, der anvendes, kommer fra Asien, hvor den har været kendt i mere end 4.000 år. Den hedder Panax ginseng C.A. Meyer opkaldt efter botanikeren, der første gang beskrev planten i detaljer. Ekstrakten af Gerimax ginseng er i øvrigt standardiseret, så indholdet er ens fra gang til gang. I den nye formulering af Gerimax Daglig Energi 50+ er mængden af D vitamin og magnesium øget – begge bidrager til at vedligeholde muskler og knogler – og tabletten er blevet mindre, så den er lettere at sluge, Tabletterne indeholder desuden C vitamin, der bidrager til et normalt energistofskifte, immunsystemets normale funktion og til at mindske træthed og udmattelse. Kilde: www.gerimax.dk

Hudplejeprodukt specielt udviklet til barnets hud Decubal har i årtier udviklet produkter, der er tilpasset det nordiske klima og er velegnet til hele familien. For første gang lancerer de nu et hudplejeprodukt specielt udviklet til barnets hud. Hver dag bliver vi udsat for ydre påvirkninger, som vind, vejr og kulde, og børns hud er generelt mere udsat end voksnes, da den er under udvikling. Derfor har barnets hud ofte behov for opmærksomhed og pleje. Decubal junior cream er udviklet til børn i alle aldre, bruges forebyggende og plejende til tør og sart hud, men er også til den ’normale’ hud, som kræver ekstra opmærksomhed, når årstiderne skifter. Juniorcremen har et højt fugt- og fedtindhold og beskytter barnets hud med plejende ingredienser som bl.a. glycerin, der tilfører huden fugt og samtidig hjælper med at binde fugten i huden. På trods af et fedtindhold på 38 % er cremen let at smøre ud. Juniorcremen er uden parfume, farvestoffer og parabener og bærer mærket Allergy Certified, så risikoen for allergi er minimeret. Cremen fås på apoteket og kan bruges hver dag, året rundt til både små og store børn. Kilde: www.decubal.dk

Foto: PR-foto, Decubal/Actavis A/S

Nemmere at holde diæten med klar-til-brug shakes fra Nutrilett Nutrilett har netop lanceret to klar-til-brug shakes. Med Cocoa & Oat og Raspberry & Oat shakes, som indeholder h.h.v. 47 kcal pr. 100 g og i alt 156 kcal pr. styk, bliver det nemlig meget nemmere at udskifte et eller flere af dagens måltider med en shake, når man følger en VLCD, Very Low Calorie Diet, diæt. De er nemlig klar til brug. De to shakes er lavet på havremælk, har et lavt sukkerindhold og en frisk og indbydende smag. Med de nye shakes, der har et højt indhold af protein, kan man skifte samtlige fem måltider ud i op til 3 uger som en del af en VLCD-kur, ligesom med Nutriletts klassiske pulver shakes. 5 shakes om dagen giver nemlig alle de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, man har brug for i en VLCD-kur, og et samlet energiindtag pr. dag på op til 780 kcal. Et normalt energiindtag ligger til sammenligning omkring de 2.000-3.000 kcal om dagen. Skal man lige synde lidt, kan svaret være den lækre nyhed Nutty Caramel fra Nutrilett. Måltidserstatningsbaren, som gør det ud for et af dagens måltider, indeholder nemlig 30 % mindre sukker end Nutriletts andre kendte barer. Kilde: www.nutrilett.dk


Nyt fra EASIS uden sukker men med masser af proteiner Hos EASIS har de et dedikeret hold af eksperter, som er dygtige til at udvikle smage og spiseoplevelser uden tilsat sukker. Det giver mulighed for at vælge mellem mere end 80 produkter – alle uden tilsat sukker og til alle dagens måltider. Med tre gode nyheder fra EASIS bliver det nemt at spise proteinrigt med mange kostfibre og samtidig vælge sukkeret fra. Start fx dagen med nyheden Protein Crunch og snup så de nye, proteinrige Salt Chips som eftermiddags- eller aftenssnack. Prøv også de mange skønne retter med fokus på flere proteiner i EASIS’ nye kogebog, ’Spis Mere Sundt 3’, der er den 3. opskriftsbog i den succesfulde ’Spis mere sundt’ serie fra EASIS. I bogen får du 40 helt nye opskrifter på morgenmad, frokost, middag, dessert og mellemmåltider – alt sammen naturligvis uden tilsat sukker – og med særligt fokus på protein, da over 25 af opskrifterne er med øget proteinindhold. Fx er der opskrifter på spicy æggekage, fiberpandekager, kalkun albondigas, røget hellefisk og brownie med butterbeans. EASIS’ nye kogebog rusker sundt op i dine hverdagsmadvaner. Kilde: www.easis.dk

Multivitamin som tyggetablet med ny hindbærsmag til børn LIVOL Multi Total Børn er en multitablet til familiens mindre børn, nemlig de 3-10 årige, og som er en tyggetablet, der er nem at tygge i forbindelse med et måltid. Vitaminpillerne indeholder ikke færre end 11 vitaminer og 10 mineraler, tilpasset børns særlige behov. Nu kommer LIVOL Multi Total Børn i en ny variant med smag af hindbær. Den er fremstillet uden sukker, men i stedet sødet med sødestoffer, så smagen er i top for små smagsløg. LIVOL Multi Total Børn hindbær har et børnesikret låg, som er let at åbne for de voksne, men lukket for små børnefingre. Multitabletten dækker børns daglige vitamin- og mineralbehov. Tabletten indeholder blandt andet kalk og D-vitamin, som understøtter barnets knogler, mens det vokser. D-vitamin bidrager til immunforsvarets normale funktion og derudover indeholder tabletten for eksempel vitamin C og E samt fire forskellige B-vitaminer. Desuden også jern, som bidrager til en normal kognitiv udvikling. LIVOL Multi Total Børn er som alle LIVOLs produkter fremstillet i Danmark under farmaceutisk kontrol. Fås i velassorterede supermarkeder landet over. Kilde: www.livol.dk

Økologisk fiskeolie er et velsmagende dansk naturprodukt De fleste ved i dag, at fisk er godt for hjerte, hjerne og syn, men det kan være svært at indtage nok. Ecolomega fiskeolie fra Natur-Drogeriet er en 100% naturlig fiskeolie, produceret under lav temperatur, hvorved fiskeolien separeres fra fiskenes biprodukter. Olien er derudover udtrukket fra 100% sporbare, bæredygtige, miljøvenlige økologiske regnbueørreder, opdrættet med lavt CO2 forbrug fra dansk ferskvandsopdræt. Til forskel fra de fleste fiskeolier på markedet, som er forarbejdede og opkoncentrerede råolier fra sydamerikanske fisk, er dette et dansk naturprodukt hvor fiskens brede spekter af sunde omega-3, omega-6, omega-7, omega-9 og omega-11 fedtsyrer er bevaret. EPA (eicosapentaensyre) og DHA (docosahexaensyre) bidrager til normal hjertefunktion, et normalt syn og er væsentlige for hjernens funktion og for overførsel af informationer i hjernen. Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag af 250 mg EPA og DHA. Anbefalet daglig dosis er således 1-3 teskeer, dvs. 5-15 ml, i forbindelse med et måltid. Den økologiske fiskeolie fra ørred smager godt af tilsat økologisk citrus og antioxidanten økologisk rosmarin ekstrakt. Kilde: Natur-Drogeriet.

Foto: PR-foto, Livol/Orkla Care A/S

Gode kulhydrater til træningen uden gluten og laktose Semper, der er bedst kendt for børnemad og mad til glutenallergikere, gør det let og enkelt for de voksne også at nyde sunde, velsmagende og energigivende snacks til et aktivt liv – naturligvis med samme høje standard og madkvalitet som Sempers er kendt for. Sempers tre nye Fruit & Oat smoothies er lækre og mættende. De er fremstillet udelukkende på havre og friske frugter og bær, er fri for gluten og laktose og er tilmed veganske. De har en lidt tykkere konsistens end en almindelig smoothie, og er derfor emballeret i klemposer. Den fyldige konsistens skyldes det høje indhold af glutenfri havre, der giver vedvarende energi og en dejlig mæthedsfornemmelse. I snackingserien findes også fem barer. De to skønne Fruit & Nut barer, som er lavet udelukkende på frugt og nødder, som giver energi og god smag, når du trænger til et boost. De tre små Soft Oat bars er fiberrige og mættende havrebarer med smag af kakao, æble/appelsin eller brombær, som er sund, ren og lækker energi, lige til at stikke i lommen. Serien fås i udvalgte supermarkeder og onlinebutikker landet over. Kilde: www.sempersnacks.dk

Foto: PR-foto, Natur-Drogeriet.

Foto: PR-foto, Semper Danmark

Foto: PR-foto, EASIS.

49


50

At leve med et skjult handicap Selv små ting i det daglige kan blive til udfordringer, når man har haft to på hinanden følgende blodpropper i hjernen og dermed må leve med skjulte handicaps. Til gengæld kan psykologhjælp hjælpe en til at lære at fokusere på de gode ting, nemlig alt det, man kan, frem for nederlag og uformåenhed. Og det kan vi måske alle sammen lære noget af?

• Af Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk

Jeg er hjerneskadet! Så kort kan det siges. Vel vidende at mange sikkert tænker deres efter en så bastant udmelding. Det er derfor mere en tanke end en faktuel handling, når velmenende venner og bekendte spørger til mit helbred. De fleste ved, at jeg for fire år siden fik en apopleksi, faktisk to på hinanden følgende blodpropper i hjernen, og at jeg derefter var igennem en længere genoptræning med så stor succes, at kun familien og de nærmeste venner kan se mine tilbageværende skjulte handicaps. For mig selv er de imidlertid meget nærværende, ikke mindst når jeg dagligt konfronteres med, hvad jeg ikke kan, og hvad jeg kunne før min sygdom. Netop erkendelsen af, at der er og altid vil være noget, jeg ikke kan på samme måde som før, er svær at leve med. I den forbindelse har jeg måttet erkende, at der også har været situationer, hvor jeg ikke selv har kunnet komme videre.

Samarbejdet mellem hoved og krop var konstant ustabilt En anden erkendelse fik jeg første gang, jeg efter mit sygeforløb var i svømmehallen. For det første havde jeg meget svært ved at komme ud til bassinet på det glatte halgulv, men dernæst fulgte en meget overraskende og ubehagelig opdagelse. Jeg lå simpelthen skævt i vandet, og dét havde mit hoved meget svært ved at acceptere, efter at jeg i en menneskealder har undervist børn og unge i svømning. Det var som om, at samarbejdet mellem hoved og krop var konstant ustabilt, og når folk spørger mig, hvordan det går, svarer jeg da også tit: ”Jo, tak, det går stabilt … ustabilt!” Kunne se det morsomme i akavede situationer Heldigvis var og er min humoristiske sans intakt, som før. Jeg har altid haft en god evne til at grine, også af mig selv og af de situationer, hvor jeg har kvajet mig, især, når de er kommet lidt på afstand. Således har jeg også haft stor glæde af, at kunne se det skæve og morsomme i akavede situationer, eksempelvis da jeg skulle tilbage til min sengeafdeling efter fysioterapeutisk træning i stueetagen i Skive. Vi stod en 5-6 personer med hver sin rollator i kø og ventede på elevatoren, da jeg fik øje på et skilt med teksten: ”Ved brand – brug trapperne”! Foto: Scandinavian Stock Photo.

Når små ting bliver udfordringer og man føler sig magtesløs Jeg blev overtalt til at søge psykologhjælp, og det viste sig at være en rigtig god idé. Først og fremmest har jeg lært at sætte fokus på de gode ting – det jeg kan, frem for det, jeg ikke kan. Det lyder umiddelbart let, men det er meget vanskeligere end som så. Jeg tror, at de fleste vil give mig ret i, at vi alle – både raske og syge – ofte fokuserer på vores nederlag og uformåenhed. Det meste af vores tilværelse lever vi med skjulte handicaps som alle andre ganske almindeligt. Små ting, som bare det at skulle klare en skjorteknap eller tage strømper eller sko på, kan pludselig blive en udfordring og sætte negative vibrationer i gang. Det værste er, at vi i sådanne situationer føler os magtesløse. Det at have skjulte handicaps kan virke petitesseagtigt i forhold til mange andre sygdomme.

erfaringer, for dengang var jeg jo selv en almindelig patient med samme diagnose. Det mærkelige ved min apopleksi var, at jeg på trods af manglende kompetencer i både læsning og regning stadigvæk havde en hjerneaktivitet, som tilsyneladende fungerede som før. Det skal forstås på den måde, at jeg ligesom ”kunne følge mig selv og min gøren og laden fra sidelinjen”, hvor alt det, jeg nu havde besvær med, blev registreret i mit eget hoved med nogen undren. En af mine store drømme var igen at få en lille motorcykel som senior, men jeg har erkendt, at med min dårlige balance er min nye el-cykel nok det mest optimalt opnåelige kørselsniveau.

Når den ene bliver ramt, påvirkes begge parter i et ægteskab For nylig så jeg en dokumentar om en lille familie, hvor alt blev forandret efter en hjerneskade hos den ene part. ”Dem, vi er” blev til en helt anden historie end ”Dem, vi var”. Det, der virkelig slog mig, var behandlergruppens manglende forståelse af situationen og samspillet mellem de tidligere meget velfungerende ægtefolk. Jeg oplevede, at ægteskabet efter sygdommen fortsatte på et meget mindre end rimeligt niveau. Den kvindelige og raske part blev efter min mening svigtet af en behandlergruppe, der nok gjorde deres bedste, men manglede situationsfornemmelse, hvilket virkede uforståeligt set i forhold til deres uddannelse. Alt blev alligevel registreret i hjernen og med nogen undren Jeg husker mit eget genoptræningsforløb på Skive Neurorehabilitering hos dygtige og kompetente behandlere. Når vi patienter indbyrdes talte om vores problemer og frustrationer, kunne jeg deltage i samtalen og komme med gode råd baseret på egne

Den raske part blev efter min mening svigtet af en behandlergruppe, der nok gjorde deres bedste, men manglede situationsfornemmelse.


Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

TEMA

Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

Patientforeninger Kvindekroppen Hudsygdomme Rehabilitering Erstatninger

GULDNUMMER

Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

Livsstil & kræft Kvinder & kræft Lungesygdomme Pollenallergi Kostvaner

TEMA Hjernen Sårpleje Diabetes Health & Rehab

Stomi Overvægt Åreknuder Inkontinens Mund & tænder

TEMA

MAGASINET Nr. 8 2016 11. årgang

MAGASINET Nr. 6-7 2016 11. årgang

HY

GIE R er o ASK M JNE ffici aga på H el med sinet ygie iepart jn uge eugen ner 38

MAGASINET Nr. 5 2016 11. årgang

E

F KAFt og kan t nd god Er su rigtig et d være helbre for

MAGASINET Nr. 4 2016 11. årgang

M

NY

HED Insu udva linpumpe lgte til med patiente ty r diab pe 2etes

Rolf Sørensen:

Lirens på lågen

Anne Hjernøe:

Idealist med passion for mad Diabetesbehandling:

Kaffe er sundt:

Kulhydratfattig diæt:

Genoptræning virker:

Kan være første skridt i behandlingen af diabetes

ABONNÉR

Og reducerer risikoen for flere kroniske sygdomme

Tuberkulose:

Stress:

Sclerose:

Øger risiko for sygdom og skader i hjernen

Flere og flere tilfælde registreres nu i Danmark

Sclerose:

Nyt lægemiddel har forbløffende god effekt

Tabletter:

Ny perfekt tabletform gør det lettere at synke

Infektioner:

Undgå smitsom leverbetændelse og tyfus på ferien

Rotter:

Tandbørstning:

Kunstgræs:

Hygiejne:

Gnaverne er både skadedyr og vigtige nyttedyr for os

Bakterier fra mundhulen kan gå i blodbanen

Kræftrisiko ved brug af kunstgræsbaner

En beskidt finger kan give 100 infektioner

Caminoen:

Flere og flere går sig raske på kendt pilgrimsrute

Tabletter i stedet for injektioner giver bedre hverdag

Hjernen tager et nyt område i brug i stedet for et skadet

RASK

MAGASINET

DET

HAR

Få 10 numre direkte hjem i postkassen Bestil på tlf. 33 26 95 20 eller rask@raskmagasinet.dk Du kan også bestille via www.raskmagasinet.dk under på fanen Abonnement, udfyld blot formularen og tryk send

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

■ 10 numre, kr. 290,Virksomhed Navn Gade og nr.

DU

Kun k

rigtig

GODT

290 , r.

Ørnevej 45, 2400 København NV

80 % af udgifterne går til senkomplikationer

At spise kager er sundt

AD Kan glut gøre sy g en og ra og pest af fx sk vi ic a øk ider olog i

Smerter:

Patienterne tabes i systemet og må selv tage kontrol

Søren Poppe:

At miste og genfinde sig selv

Annemette Voss:

Postnr. og by Land E-mail

Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: rask@raskmagasinet.dk eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Rask Magasinet + + + 23893 + + + 0893 Sjælland USF B

AF


Rask 1 2 2017  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you