Page 1

Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

TEMA Hjernen Sårpleje Diabetes Health & Rehab

MAGASINET Nr. 4 2016 11. årgang

NY

HED Insu l udva inpump lgte e til med patient er ty diab pe 2etes

Anne Hjernøe:

Idealist med passion for mad Diabetesbehandling:

Kaffe er sundt:

Kulhydratfattig diæt:

Genoptræning virker:

80 % af udgifterne går til senkomplikationer

Kan være første skridt i behandlingen af diabetes

Og reducerer risikoen for flere kroniske sygdomme

Hjernen tager et nyt område i brug i stedet for et skadet


Vi kan alle blive handicappede Når man tænker efter, er det interessant, at det er nødvendigt at vedtage flere supplerende konventioner, der skal beskytte børn eller handicappede, for menneskerettighedsdokumentet fra 1948 burde jo indlysende nok være tilstrækkelig og fuldt ud dækkende. Not so. Hver dag oplever handicappede fortsat manglende forståelse fra politikere og beslutningstagere såvel på landsplan som lokalt for, hvilke udfordringer handicappede oplever. Som handicappet vil man ofte være afhængig af hjælp og støtte fra det offentlige for at kunne få en hverdag til at fungere. Samtidig oplever mange, at dette møde kan være præget af manglende information, mistænkeliggørelse og evige kampe om, hvilken ordning og assistance, der kan tildeles den enkelte for ikke at tale om, at mange slet ikke bliver inddraget i beslutningsprocesser, det handler om deres eget liv, livskvalitet og mulighed for at leve som ligeværdige borgere i samfundet. Nogle vil mene, vi er kommet langt i forhold til tidligere tiders umenneskelige løsninger. Andre hælder mere til, at det kan blive bedre. Meget bedre. Især hvis de selv pludseligt kommer i en situation, hvor de på tætteste hold oplever, hvad det vil sige at skulle kæmpe hver eneste dag, både med sit handicap og med et system, det modarbejder en. Sagen er i al enkelhed, at vi alle er handicappede i den forstand, at de handicappede, det er jo også os. Vi er stadigvæk alle mennesker. Og vi kan alle blive handicappede på grund af sygdom eller ulykker og især hvis vi er så heldige, at vi lever længe nok. Alderen har nemlig ikke sjældent som konsekvens, at man bliver svagere, ikke så mobil, mindre selvhjulpen, dement, delvist lammet og i sidste ende egentlig handicappet. I stedet for at lægge afstand til handicappede og alle andre, der er ’anderledes’, bør vi tage et fast tag os selv og helt og holdent holde op med at sætte prædikat på nogen, med mindre det giver konkret mening, som det gør, når der i København afholdes en messe som Health & Rehab, der handler om hjælpemidler, teknologi og meget andet, der gør livet som handicappet lettere og mindre udfordrende. Begynd hellere i dag end i morgen med at droppe alle fordomme og al afstandstagen. Inkludér og vær et ordentligt menneske.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Foto: Jan Skaarup.

Der er en tydelig tendens i vores samfund til at tale om grupper af andre mennesker, som om de er en særlig minoritet, der ligesom ikke hører til blandt alle de ’normale, til at rubricere mennesker, der falder lidt uden for normen – hvad det så dækker over – som fx de arbejdsløse, de fremmede, de unge, de ældre, de utilpassede, misbrugerne, de kriminelle, de lavtlønnede, dem der bor i udkantsdanmark, de langtidssyge, de gamle, bøsserne, de lesbiske, kronikerne, de psykiatriske patienter og de handicappede. For lige at nævne nogle stykker, som andrager en betydelig del af befolkningen. Tænk selv efter. Hvorfor der tilsyneladende er så stort et behov for at sætte prædikat på alle, kan man godt undre sig over, med mindre naturligvis fx en omtale, en artikel eller et tv-indslag konkret omhandler en bestemt gruppe og dennes udfordringer – eller succes – i en eller anden relevant sammenhæng. Ellers virker det ofte påfaldende og direkte dumt. For når alt kommer til alt, er der jo tale om mennesker – ligesom dig og mig. At man tilfældigvis fx er handicappet i et eller andet omfang har jo ikke noget at gøre med, at man er et menneske. Eller har det? Går man lidt tilbage i historien har der i rigtigt mange samfund og lande været skelnet mellem mennesker – og det gør der nogle steder stadigvæk – hvor nogle fx hvide mænd med uddannelse, position og/eller penge har haft flere rettigheder end andre mennesker, herunder slaver, fattige, tyende, kvinder og børn. Efter 2. verdenskrigs afslutning og dannelsen af Forenede Nationer, FN, blev der hurtigt enighed om at formulere en erklæring, nemlig FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne, der blev vedtaget i 1948 af 48 ud af 56 medlemsnationer – 8 lande undlod at stemme. Verdenserklæringen omfatter borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og er det mest kendte og bredest udbredte menneskerettighedsdokument i verden. Selve erklæringen er ikke juridisk bindende for staterne, men har dannet udgangspunkt både for række yderligere konventioner på forskellige områder i FN-regi som fx racediskriminationskonventionen fra 1965 og børnekonventionen fra 1989. Langt senere, nemlig den 13. december 2006, blev FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap vedtaget. Konventionen er en menneskerettighedskonvention, der skal sikre grundlæggende menneskerettigheder for personer med handicap. Danmark ratificerede konventionen i juli 2009, og det betyder, at Danmark skal sikre, at personer med handicap kan nyde de rettigheder, som konventionen foreskriver. Året efter meddelte Folketinget sit samtykke til, at opgaven med at fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, fremover varetages af Institut for Menneskerettigheder.


Indhold

2 Leder 3 Indhold og kolofon 4 Anne Hjernøe: Idealist med passion for mad. ”Så langt tilbage jeg kan huske, har mad altid spillet en stor rolle i mit liv” 8 Er kaffe virkeligt sundt? Forskning tyder faktisk på det 14 Diabetes i stadig stigning i hele verden – og stigningen er visse steder nærmest eksplosiv 20 Diabetikere kan spise sig fra insulinbehandling – en danskstiftet forening mener, at en særlig diæt kan gøre patienter fri for diabetessymptomer og medicinering 22 Kost og kosttilskud ved diabetes

4

23 Bevægelse udenfor er godt for alle 24 Nyt fra forskningens verden 26 Fødevarer uden tilsat sukker – et fint alternativ, for sukker gør ikke noget godt 30 NYHED: Insulinpumpe til patienter med type 2-diabetes – kan blive en mulighed for udvalgte patienter 32 Nyt om behandling 34 Hævede ben øger risiko for kroniske sår 36 Nyt fra sundhedssektoren 38 Velfærdsteknologi på godt og ondt – smart teknologi bliver i stigende grad implementeret som hjælpemiddel

20

24

30

46

42 Genoptræning efter hjerneskade betaler sig – og øger chancen for, at hjernen vil tage et nyt område i brug i stedet for det beskadigede 44 Hjælp på vej til forældre med hjerneskadede børn 46 Nyt til din helse 48 Nyt på disken 51 Ole Tofts klumme: Senioruniverset

Redaktionsudvalg

Kontakt RASK Magasinet ce & co Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk

Redaktion: Helle Maigaard Erhardsen, journalist hme@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Helle Maigaard Erhardsen Nanna Bisbjerg Ole Toft

Layout: Artegrafix www.artegrafix.dk

ISSN Danmark: 1902-5092

Tryk: PE Offset, Varde

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Sekretariatsleder i Patient Foreningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Forsidefoto: Hans Christian Jacobsen, PolFoto

Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk

Køb 10 numre TIL KUN 290,-

Medlem af:

Abonnement: Jette Sehstedt, dir. tlf. 28 87 07 77 - js@raskmedia.com - eller bestil via www.raskmagasinet.dk

Karsten Skawbo-Jensen Medlem af Regionsrådet, Region Hovedstaden


Foto: Hans Christian Jacobsen, PolFoto.

4

Idealist med passion for mad Anne Hjernøe er både en fantastisk dygtig kok og en fremragende formidler, hvilket seere gennem snart mange år har kunnet forvisse sig om via DR-programmer som ’Frilandshaven’, ’AnneMad’, ’Anne & Anders tilbage til rødderne’ sammen med Anders Agger og mange andre udsendelser. Det er kendetegnede for Anne Hjernøe, at hun har en udpræget og dog uprætentiøs passion for mad og de gode råvarer samt er nysgerrig i forhold til nye spændende smagssammensætninger; mad der appellerer til alle sanserne. Nu er hun igen aktuel med en lækker og tilgængelig kogebog, ’Grill & Grønt’, der passer lige til årstiden og er så inspirerende, at mundvadet løber alene ved læsning. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

A

nne Hjernøe er først og fremmest kendt som en passioneret, nysgerrig og engageret kok, der både beskæftiger sig med udvikling af opskrifter, udvikling af fødevarer, artikelskrivning, foredrag,

workshops, kulinarisk teambuilding, undervisning, gastronomiske rejser og alt andet spiseligt samt laver tv og skriver kogebøger om mad, der i begge sidstnævnte tilfælde er tilgængelige og til at lave for de allerfleste danskere og som hun i den brede offentlighed er allermest kendt for. Tingene bliver heldigvis ikke gjort så komplicerede, at man løbet skrigende

bort. Tværtimod bliver man hængende ved programmerne eller dvæler ved kogebøgerne, idet man let lader sig fange og inspirere og det er sådant set også det, der er meningen. Hvis svesken skal på disken, så er Anne Hjernøe faktisk ikke kok. I hvert fald ikke sådan rigtigt uddannet kok. En årelang omvej via Sydamerika førte til uddannelse


5 Anne Hjernøe mener, det vil være en god idé, hvis vi vænner os til at spise efter sæson. For det har vi egentlig altid gjort, i hvert fald indtil det blev muligt at få fløjet friske varer ind fra hele verden året rundt. Spis rodfrugter om vinteren og jordbær, når det er sæson til det. som socialpædagog og ikke længere efter afslutning til tillægsuddannelse som journalist. Kok er derimod noget, hun autodidakt er blevet hen ad vejen. For mad har altid fyldt meget i hendes liv. Så meget, at det i dag fylder det meste. Og det er hun glad for. Mad har altid spillet en stor rolle i Annes liv Anne Hjernøe har mange jern i ilden op til udgivelsen af ’Grill & Grønt’, bor i Aarhus-området og er ikke lige tilgængelig med kort varsel. Til gengæld er hun med på at lade sig interviewe over telefonen en sen formiddag, mens foråret er godt på vej. Jeg havde forlods en forestilling om lidt hippieagtige svar på nogle af spørgsmålene, men der tog jeg mildest talt fejl. Anne Hjernøe svarer venligt, men knivskarpt, præcist og uden omsvøb. Hun ved ganske enkelt, hvad hun snakker om. Interessen for mad er ikke først opstået, da hun blev voksen og flyttede hjemmefra. Tværtimod. ”Så langt tilbage jeg kan huske, har mad altid spillet en stor rolle i mit liv,” forklarer Anne Hjernøe. ”Og det gjorde den også i min familie. Det var, når man spiste, man samlede familien, mødtes, udvekslede, lavede mad sammen og brugte tid omkring middagsbordet. Når mine forældre havde gæster, gik man tit i køkkenet sammen, efter man fx havde været på havnen for at hente hummere. Man kogte også saucer helt fra bunden. Dengang var det Mogens Brandt, der var den store guru (medstifter af Det Danske Gastronomiske Akademi i 1964.og ophavsmand til flere kogebøger herunder ’Man tager et sølvfad’, red.), så det var meget det franske køkken. Mad var et kæmpe issue,” siger hun med tryk på det engelske udtryk. ”Når vi børn stak af og løb ud og legede, så blev de voksne siddende ved bordet og når vi så kom dalrende ind i løbet af aftenen eller natten, så var de der stadigvæk og sad og spiste. Mad var simpelthen en central ting.” Anne Hjernøe er opvokset i et helt almindeligt villakvarter, som hun selv formulerer det, i en forstad til Aarhus. Råvarerne skulle være af god kvalitet, og maden var inspireret af Sydeuropa, det franske og det italienske køkken. Hendes familie var meget rejsende og rejste så at sige efter det næste gode måltid. Så mad har vitterligt altid fyldt meget. Efter to år i Latinamerika føles det ved besøg som at komme hjem Hvorfor valgte du så i første omgang at blive socialpædagog og ikke kok? ”Det har faktisk noget at gøre med rejser,” forklarer Anne Hjernøe leende. ”Jeg har boet to år i Latinamerika, i et indianerreservat ude i regnskoven. Årsagen var dels lystbetonet og dels fordi jeg syntes, det var vigtigt ud fra en idealistisk tankegang at hjælpe andre mennesker. Det fyldte enormt meget i mine formative år. Inden jeg flyttede til Latinamerika, rejste jeg i øvrigt et halvt år i Asien. Jeg har det stadigvæk sådan, at når jeg igen kommer til Latinamerika, som andre synes er meget eksotisk, så synes jeg, det er – hjem. Det fyldte meget i de år, hvor jeg på en eller anden måde blev skabt som menneske.” Fik du også der et forhold til mad? ”Ja, det vil jeg sige. Vi udplantede fx frugttræer sammen med indianerne, så de kunne blive mere selvforsynende og ikke kun leve af ris og bønner. Det var et aspekt. Plus at skulle du have mad, så skulle du tænde op i et bålsted. Folk har ofte spurgt mig, når jeg har lavet mad i frilandshaven, om ikke det er noget, man skal lære. Jeg har det bare sådan – puh – det har jeg sådant set gjort hver dag i to år i Latinamerika. Ville jeg have noget at spise, så måtte jeg tænde op i et bål. Sådan var det.”

Da Anne Hjernøe kom hjem og skulle vælge uddannelsesretning, syntes hun, det var nærliggende at læse til socialpædagog, da uddannelsen giver mulighed for at udrette noget for nogle, der har særlige behov. Alligevel valgte hun et års tid efter sin eksamen at tage tillægsuddannelsen som journalist. ”Jeg kom meget hurtigt i gang med at skrive om socialpædagogik, artikler om aktiv dødshjælp, hvad der sker i familien, når man får et multihandicappet barn, om plejefamilier og alle mulige andre emner, jeg syntes, var interessante. Jeg har altid skrevet, lige siden jeg var helt lille, også til min skrivebordsskuffe, og en af mine største ambitioner var – og har egentlig været det det meste af mit liv – at blive forfatter, så kombinationen af at vide noget om et fagområde og kunne skrive, gjorde, at jeg tog det, der dengang hed tillægsuddannelsen på Journalisthøjskolen for at blive bedre til at formidle faget,” fortæller Anne Hjernøe. Socialpædagogiske emner blev til madrelaterede artikler og bøger ”Mens jeg gik deroppe, kunne jeg se, at jeg begyndte at skrive mere og mere madrelaterede artikler. Hvis jeg skulle lave en opgave, så blev det et madmagasin i stedet for. Jeg fulgte min passion og kom over i en lidt anden genre, kan man vist godt sige. I forbindelse med, at jeg begyndte at skrive mere og mere om mad, fik jeg lige pludselig hul igennem til en bog på Politikens Forlag om børnemad, familiemad og om hvad børn egentlig kan tåle at spise (’Den rene barnemad’, red.). Otte-ni måneder senere ringede forlaget og spurgte om jeg ville lave en bog om at sylte. Jeg var højgravid på det tidspunkt, så det passede meget fint. Jeg gik derefter og syltede og fik taget billeder herhjemme, mens min datter var helt spæd. Det var fint med mere liv huset,

Grillmad hører så meget sommeren til. Den nye kogebog, ’Grill & Grønt’, indeholder alle Annes favoritter fra grillen på terrassen, lige fra klassikeren mør steak med grillstriber til ribs, gode pølser, pulled pork og porchetta, grillede spid med kylling eller store rejer, sliders, lammekoteletter, hele fisk, røgede blåmuslinger og jomfruhummere med citrusaioli. Noget, der også smager godt fra grillen er – stegt flæsk med persillesovs – i Annes version lavet om til lækkert grillet flæsk med en kold persillecreme til de nye kartofler. Og så viser Anne ikke mindst, hvordan man lige så godt kan smide grøntsagerne på grillristen, når man nu alligevel har gang i grillen. Resultatet er utroligt velsmagende og det perfekte tilbehør.


6

Foto: PR-foto, Politikens Forlag.

assistenter og barnepiger og det ene og det andet, så ringede jeg over til forlaget og sagde, at nu gjorde vi det, men at forlaget havde første option, da det havde udgivet de andre bøger. Så fik jeg sådan et: ’Åh, for helvede. Hæng lige på et øjeblik’. Efter et kvarters venten, fik jeg at vide, at redaktionen blevet inddraget og at man antog den. Den blev sådan lidt tvunget ned i halsen på dem. Min mand skulle arbejde, men kom heldigvis ned til os engang imellem.”

De fleste af os elsker med smagen af mad, der er blevet grillet. Anne Hjernøe har grillet så længe, hun kan huske og viser i sin nye og netop udkomne bog, ’Grill & Grønt’, at der faktisk ikke er nogen grænser for, hvad man kan grille.

for man kan godt blive lidt sindssyg af at sidde hjemme og amme dag ud og dag ind,” siger Anne Hjernøe under endnu et udbrud af latter. ”Så det var fint at kunne have barn, laptop og fotograf, som jeg havde fået anbefalet til min første bog, kørende på samme tid, mens der var noget i gryderne. Bagefter fik min fotograf og jeg en idé til at skrive en bog om tapas. Forlaget vidste simpelthen ikke, hvad tapas var på det tidspunkt, altså de her små spanske retter, så hvad skulle de det for. Jamen, det løste fotografen og jeg på en anden måde. Vi ville leje et hus i Spanien, tage af sted en måned med hans kone og børn samt min datter, og gå i gang med at lave mad og fotografere og så bagefter se, om der var nogen, der ville udgive den. Da vi havde bestilt hus, billet, entreret med

Anne Hjernøe Anne Hjernøe er uddannet socialpædagog og journalist, men er også autodidakt kok, som gennem de sidste 15 år har lavet en perlerække af tv-programmer, fx ’Frilandshaven’ og ’AnneMad’ og hun har også lavet en række tematiske madprogrammer fra Spanien og New York samt andre steder eller med andre temaer. ligesom hun har skrevet en lang række kogebøger. Læs mere om tv-programmerne og se opskrifter på http://www.dr.dk/Mad/ Kokke/Anne-Hjernoe.htm og læs mere om Anne Hjernøes univers på http://annehjernoe.blogspot.dk/

Tapas i Spanien startskud for Anne Hjernøes videre karriere ”Så gik vi der og lavede mad, men jeg vil sige, at da jeg stod derude på landet ved et køkkenbord, der var en meter højt, kun to kogeplader, ingen ovn og et barn, der lige var begyndt at gå, da fik jeg lige tænkt over, hvad jeg havde gang i. Da de første indkøb lå i køleskabet og jeg gik i gang med at lave mad, så kørte det dog bare. Grøntsagsvognen kom forbi og solgte grøntsager og en lille ostevogn kom forbi og solgte ost.” Ren idyl, som dog blev brudt, da der gik ild i hele bjergsiden og alle blev evakueret midt om natten uden bagage. Meget dramatisk, men opholdet var også en meget god oplevelse, mener Anne Hjernøe. For der kom faktisk en kogebog ud af det lige på det tidspunkt, hvor folk var ved at få øjnene op for tapas efter alle caféer var begyndt at lave det. ”At rejse i Spanien har egentlig været startskuddet for mig, som laver små retter. Det er det, hele min madkarriere er bygget på. Da jeg begyndte at lave ’Annemad’, lavede jeg fire små retter i stedet for én stor hovedret. Det var jeg en af de første, der lavede i fjernsynet på det tidspunkt. Vi lavede to retter, gik ud og købte ind igen og lavede så to retter mere.” Anne Hjernøe har lavet en lang række tv-programmer om mad på alle tænkelige måder gennem de sidste efterhånden mange år. Hvis nogen har været i tvivl, herunder hende selv, så synes hun nu at have fundet sit kald og sin helt egen personlige niche. ”Ja, det kan man godt sige, men jeg laver nu ikke så meget tv lige for tiden. Jeg er begyndt at bevæge mig meget over i fødevareudvikling. Jeg har fx lavet fire marmelader sammen med Svansø, frugtgrød sammen med Skælskør, og så har jeg lige startet et samarbejde med et krydderifirma, Krydderibazar, om at lave økologiske krydderiblandinger og rubs.” Så vidt muligt økologisk mad og rene varer Hvor stor vægt lægger du på rene fødevarer, fx økologi? ”Det lægger jeg ret stor vægt på. Jeg vil ikke sige, at vi kan få guldmærke herhjemme, men vi kan i hvert fald få et sølvmærke. Jeg vil tro, at vi ligger på 80 % økologi. Jeg er sådan en af dem, der

startede med økologi, da der var tale om en pose skaldede havregryn og en pose fedtede gulerødder henne i supermarkedet. Siden er der kommet flere og flere produkter på hylderne, så stort set at, hvad vi køber, er økologisk. Når jeg siger, at det ikke er 100 %, er det fordi, vi rejser meget og slæber nogle sjove ting med hjem, som ikke er økologiske. Og så er der bare nogle ting, man ikke kan få økologisk. Men som udgangspunkt er al mad økologisk. Også shampoo og den slags. Jeg gider ikke, at mit barn skal proppe giftstoffer på huden eller i munden.” Hvad betyder mad for os danskere? ”Vi har jo altid haft ry for at bruge færrest penge på vores fødevarer, omkring 10 % af indkomsten, men til gengæld er vi samtidigt også verdensmestre i økologi. Supermarkederne kan simpelthen ikke følge med efterspørgslen og er meget samarbejdsvillige, idet de sætter priserne ned og gør udvalget større og større. For de ved jo godt – de er ikke dumme – at en økologisk forbruger bruger flere penge end en ikke økologisk forbruger, for det er folk, der har en holdning til mad og gerne shopper lidt ekstra. I øvrigt er økologiske varer stadigt lidt dyrere end konventionelle varer, så det er godt at få økologiske forbrugere ind i butikken. Og det gør man selvfølgelig ved at kræse for dem. Da jeg startede med at lave kogebøger for 14-15 år siden, måtte jeg i 4-5-6 forskellige butikker for at få de ting, jeg skulle have. I dag kan jeg nøjes med at gå i min lokale Kvickly i Åbyhøj og så til fiskehandleren bagefter. Jeg kan få alt derhenne og 90 % af det er økologisk. Det er en enorm udvikling, der er sket bare de sidste par år. Det synes jeg er super fedt.” Alle har på den ene eller den anden måde en holdning til mad Har vi fået en højere madbevidsthed? ”Ja, og en enorm alsidighed også. Man kan få økologisk quinoa og hampefrø, du kan få de mest mærkelige ting i min lille – store – Kvickly. Det er ret fantastisk. Jeg synes virkeligt, der er sket meget,” siger Anne Hjernøe og vender tilbage til udgangspunktet. ”Mad er en enorm god ting til at bringe folk sammen. Når man sætter sig ned og spiser det samme måltid sammen, bliver man pludseligt meget lige. Også hvis man samler folk, man ikke kender og som ikke kender hinanden, så kommer man i øjenhøjde med hinanden, fordi alle folk har et forhold til mad. De fleste mennesker spiser tre gange om dagen og det kan godt være, at der er nogen, der ved meget om mad og nogen der ikke ved så meget, men vi har alle en holdning til den mad, vi sidder og spiser: Hvor kommer den fra, hvad plejer man selv at bruge kartofler til, hvad er ens yndlingsretter med kartofler, ville den kogte kartoffel, man spiser, have været bedre, hvis den var bagt eller brugt i


7 en suppe. Vi har alle sammen en holdning til vores mad og måltider. Nogle synes, vi snakker for meget om mad, nogle synes, vi snakker for lidt om mad, men de har en holdning.” Flyt madlavningen udenfor, for alt kan laves på en grill Hvorfor har du skrevet den nye kogebog ’Grill & Grønt’? ”Man kan sige, at det er en bog, der ligger lige til højrebenet for sådan en som mig. Det er faktisk en bestillingsopgave fra Dansk Supermarked, der har spurgt Politikens Forlag, om ikke de havde en forfatter, der kunne skrive en grill-bog. Og så er det jo nemt at tage telefonen og spørge mig, både fordi jeg altid har lavet mad over ild, på kul eller grill og så fordi jeg har den vinkel på det, at jeg synes, man fandme skal kunne lave alt på grillen. Jeg er ikke sådan en, der kun vil stå ude ved grillen og grille mine bøffer. Når jeg er i gang, så griller jeg også alle grøntsagerne, som man også kan lave supper af, ligesom man kan grille sin salat, frugten til desserten. Altså, man kan simpelthen grille alt, plus at det gør det hele så meget lettere, hvis du flytter ud og laver det hele i og på grillen, for der, hvor det går galt for mange mennesker, er, når de skal løbe frem og tilbage mellem køkken og grill. Det kan man ikke. Man kan let sætte en gryde over i det ene hjørne af grillen, for det er der varme nok på til. Du kan altid få noget til at koge, du kan altid ryge noget, du kan altid gøre et eller andet med grillen, ud over bare at stå med de der forbaskede koteletter eller hvad det nu er, folk griller. Plus det, at jo bedre man bliver til det, jo større bliver ens repertoire også. Jeg bager pølsebrød og burgerboller på grillen, når jeg alligevel et i gang med den. Jeg har også lavet falafel. Der er ikke den ting, man ikke kan lave på grillen. Man skal bare lige tænke og turde det. Man skal selvfølgelig være villig til at bruge tiden og energien på det, men så finder man også ud af, hvor nemt det er.”

get kød og dernæst på, hvad de skal have til. Jeg synes folk skal tænke forfra. Hvad er der i sæson? Er det rodfrugtsæson? Jamen, fint. Se lige de gulerødder der. Vi skal have gulerødder og hvad skal vi så have til dem? Man kan prøve at operere i grøntsagsfelterne i stedet for. Når man tænker i sæson, bliver det også billigere. I højsæsonen koster økologisk spidskål en 10’er. Prøv at bruge det i stedet for og smid salaterne og tomaten på porten om vinteren og tag alle de gode kåltyper og rodfrugter til at lave din salat af, noget der passer til årstiderne. Det har vi jo altid – i hvert fald tidligere – været vant til i et landbrugsland som vores. Og kig også lige på, hvordan vores supermarkeder er indrettet: Først kommer grøntsager og frugt, dernæst kødet. Det er det sundeste at følge det princip,” forklarer Anne Hjernøe og tilføjer: Kost og kræft og om spise det, der er godt for en ”Jeg skrev for nogle år siden en bog om kost og kræft sammen med en journa-

listveninde, som fik brystkræft. Da hun var kommet ud af sit behandlingsforløb, ringede hun til mig og sagde, at hun havde været ved lægen for at høre, hvad pokker hun skulle spise for at holde kræft væk fra kroppen, ligesom hun også har to døtre, som hun gerne ville give det sundeste, hun kunne give dem. Lægen sagde, hun skulle spise grøntsager fra korsblomstfamilien. Det er kålplanter og hun var ikke særligt vild med kål. Hun spurgte mig derfor, hvis hun lavede al researchen på, hvad man skulle spise for at holde kræft væk, om jeg så ville lave opskrifterne ud fra det. Det er sådan noget med ingen kød fra firbenede dyr, undgå mejeriprodukter m.v. og det var det, vi skrev bogen ud fra og som senere blev til programmet ’Kanonføde’, hvor vi rent videnskabeligt gik mere i dybden med, hvad det er man skal spise og hvad man ikke skal spise, hvordan man får mest selen, flest vitaminer og hvordan får man mest fuldkorn i maden. Kogebogen hedder ’Det gode køkken – sund mad mod kræft’ og er udkommet på Politikens Forlag.” Bogen fås endnu bl.a. via Bog & Idé.

Måske skal man tænke i andre retter, hvis man er presset på tid? ”Ja, og jeg synes også, det handler om ikke altid at tænke kødet som centrum. Folk tænker tit først på, at de vil have no-

Foto: Hans Christian Jacobsen, PolFoto.

Tænk i sæson og lad grøntsagerne spille hovedrollen Mad i en fart på 20 minutter, det er ikke lige der, vi er? ”Jeg erkender, at der er masser af mennesker, der har 2 fuldtidsjobs, 2-3 børn og skal nå en masse i hverdagen, så det er nødvendigt at lave mad på 20 minutter. Og derfor skal der også være sådan nogle kogebøger, der anviser det. Man skal være realistisk. På andre tidspunkter kan man så give sig god tid og lægge en masse kærlighed ind i sin mad.” Anne Hjernøe har, særligt efter to år blandt indianere i Latinamerika, fået et aldeles jordnært forhold til at lave mad udenfor, også over bål, ildsted og grill. Og når man alligevel skal grille kan man lige så godt laver det hele på grillen, for der, hvor det går galt for mange mennesker, er, når de skal løbe frem og tilbage mellem køkken og grill. Det kan man ikke, siger hun.


8

Er kaffe virkeligt sundt? Kaffe, som vi kender det, er et nydelsesmiddel, som vi har fået fra verden uden for Europa for flere hundrede år siden, ligesom vi også har fået tobak, te, kakao og euforiserende stoffer fra flere tropiske lande. Men kaffe synes i modsætning til tobak og andre nydelses- eller rusmidler at være direkte sundt at indtage. Nyere undersøgelser tyder faktisk på, at kaffeforbrug nedsætter såvel total dødelighed som død af hjertekarsygdom samt forhindrer forekomst af en lang række andre sygdomme. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

K

Foto: Scandinavian Stock Photo.

affe virker uomtvisteligt opkvikkende på grund af indholdet af koffein, som er det væsentligste, aktive stof i kaffe. WHO anser ikke stoffet for at være vanedannende, men det vil mange, der drikker kaffe hver dag, nok have indvendinger imod, for man kan opleve at få milde abstinenssymptomer, hvis man ikke får sin daglige kaffe fx i form hovepine, rastløshed og kort lunte. Med en kop kaffe ophører symptomerne. Kaffes indhold af koffein er på den ene side med til at øge blodtrykket og pulsen, men på den anden side udvider stoffet også bronkierne, øger tarmenes peristaltik, er vanddrivende og virker opkvikkende på centralnervesystemet. Koffein er således tæt beslægtet med theofyllin, der gives som astmamedicin, og med theobromin, der findes i kakaobønner. Derudover findes koffein i mere end 60 forskellige planter, fx i kolanødder, hvor det oprindeligt blev kaldt kolatin og i øvrigt tidligere anvendtes i cola, og i te, hvor det også oprindeligt fik navnet tein. Først da den kemiske struktur af molekylerne blev identificeret, blev man klar over, at der var tale om det samme stof. Koffein kan fås i tabletform, og i videnskabeligt kontrollerede placeboforsøg har det vist sig,

Kaffesorter Der findes ca. 60 forskellige sorter af kaffe, men det er hovedsagligt to sorter, som står for det meste af den samlede kaffeproduktion verden over. De to mest dyrkede arter af kaffeslægten, som tilhører Krap-familien, er Coffea arabica Linné, eller blot Arabica-kaffe, navngivet af den svenske botaniker Carl von Linné, og den udgør omkring tre fjerdedele af den globale kaffeproduktion, samt Coffea canephora Pierre, der også kaldes Robusta-kaffe, og som udgør hovedparten af resten. Arabica-kaffe dyrkes i dag især i Latinamerika, Central- og Østafrika, Indien og Indonesien og er kendt for sin syrlige aroma og milde smag. Robusta-kaffe blev opdaget i Congo i 1898 og er i dag mest udbredt i Vest- og Centralafrika, Sydøstasien og i nogen grad i Brasilien. Robusta-kaffe er, som navnet antyder, meget modstandsdygtig og kan dyrkes under vanskeligere forhold end Arabica-kaffe. Robusta-kaffe er kendt for sin kraftige og bitre aroma. Kona-kaffe er en variant af Arabica-kaffe, som bliver dyrket på Hawaii i Kona-distriktet nord og syd for Kailua-Kona, på de vestlige skrænter af Mount Hualalai og Mauna Loa i en højde på mellem 300- og 700 meter. Kona-kaffen har en meget stærk aroma og smag og er forholdsvis sjælden, da den ikke produceres industrielt men af ca. 600 småbrug i distriktet. Verdens dyreste kaffe er den indonesiske kopi luwak-kaffe, der produceres på Java, Bali og enkelte andre steder og som siges at have en utrolig fylde og nærmest smager sirupsagtigt med en lang, fin eftersmag af chokolade.

Indholdsstofferne i kaffe kan potentielt påvirke i positiv retning mod fx kræft, hjertekarsygdomme, type 2-diabetes, demens, Parkinsons sygdom samt influere på kognitiv præstationsevne og angst.

at forsøgspersonerne foretrækker koffeintabletterne frem for placebotabletterne. Koffeinets virkning er således dokumenterbar og kan registreres af den, som indtager stoffet. Efter bestemmelse af genomer har forskere i øvrigt fastslået, at kaffeplanten og kakaoplanten producerer koffein på to forskellige måder og at de to planter ikke er evolutionært beslægtede, men at der er tale om parallel evolution. Kaffens opkvikkende effekt har været kendt i årtusinder Oprindelig var kaffe en madvare og ikke en drik. Tidlige østafrikanske stammer blandede bærrene fra kaffetræet med fedt fra dyr og formede små energikugler til at spise. Dyrkningen af kaffe begyndte da også i Kaffa-provinsen i Etiopien, som ligger i det østlige Afrika i det område, der kaldes Afrikas horn. Herfra kom kaffe til Yemen via havnebyen Mokka, der ligger ud til Det Røde Hav. Kaffedrikningen


9

Foto: Vidensråd for Forebyggelse.

udbredtes gradvist i den islamiske verden, og ordet kaffe kommer, via italiensk caffè og tyrkisk kahveh, af arabisk qahwa, som måske er en henvisning til Kaffa-provinsen. Yemen var den første store eksportør af egen produceret kaffe, og for at sikre monopolet måtte ingen kaffeplante føres ud af landet. Men i 1500-tallet tog en muslimsk pilgrim nogle ikke ristede kaffebønner med ud af landet og plantede dem med held i Indien. I 1700-tallet blev der etableret kaffeplantager i en anden del af verden, nemlig i Brasilien i Sydamerika, og senere igen i mange andre tropiske lande, hvor temperaturen muliggør dyrkningen. I dag er Brasilien i øvrigt den største kaffedyrkende nation i verden. Via Arabien dukkede kaffen op i Europa i årene 1515-1519 og 150 år senere var der omkring 3.000 kaffehuse alene i England. En reklame for Roseés kaffehus i London opbevares i dag i British Museum. Her lovprises kaffens medicinske kvaliteter, som blandt meget andet blev påstået at forhindre abort hos gravide. Alle var dog ikke lige overbevist. I Kvindernes bønskrift mod kaffe, angiveligt forfattet af kvinder i London i 1674, hævdes det, at drikken ”gør mænd lige så ufrugtbare som de ørkner, fra hvilke det ulyksalige bær siges at være hentet.” Mændene udfærdigede et svar, hvor de forklarede, at «vi ønskede en drik, der gør os på én gang ædru og

Rapporten ’Kaffe, Sundhed og Sygdom’ udarbejdet af Vidensråd for Forebyggelse i 2012, er opdateret i efteråret 2015 og en gennemgang af bl.a. al videnskabelig evidens for kaffens gode og sundhedsfremmende egenskaber.

Knas med nakken? Silvana Support® hovedpude koncept

En god søvn er en forudsætning for overskud og energi For yderligere information: Tlf. 8654 0058 info@yourcare.dk www.yourcare.dk

Silvana Support® hovedpuden er en ergonomisk hovedpude udviklet i tæt samarbejde med professionelle behandlere, fysioterapeuter og kiropraktorer. Silvana Support® er et varemærkeregistreret produkt, der er i konstant udvikling for at forbedre liggekomforten. Silvana Support® hovedpuderne produceres og markedsføres i fem forskellige hårdheder.

N Æ R M E S T E F O R H A N D L E R F I N D E R D U PÅ W W W.Y O U R C A R E . D K


10 muntre...» og tilføjede, at kaffen forbedrede deres potens og sædkvaliteten. Kaffebrygning Der er fire overordnede måder at brygge kaffe på, afhængigt af, hvordan det varme vand introduceres til de malede kaffebønner, nemlig kogning, iblødsætning, filtrering og tryk. Og produktionsmetode kan muligvis have en betydning. Ifølge rapporten ’Kaffe, Sundhed og Sygdom’ har indtag af kogekaffe, stempel- og espressokaffe i nogle undersøgelser fremkaldt en øgning i total- og LDL-kolesterol, der kan øge risikoen for hjertekarsygdomme, mens filterkaffe ikke har denne virkning. Der er dog behov for flere langtidsundersøgelser, der kan belyse effekten af kogekaffe, stempelkaffe og espressokaffe på risikoen for hjertekarsygdom. Kilde: Rapporten ’Kaffe, Sundhed og Sygdom’ udgivet af Vidensråd for Forebyggelse.

Kaffe som medicin, spise eller drik kom først til hoffet Kaffen menes at være kommet til Danmark allerede omkring 1600-tallet, idet kaffe nævnes første gang i en skriftlig kilde i 1665. I begyndelsen blev kaffe betragtet som en slags medicin og var først og fremmest – bl.a. på grund af en tårnhøj pris – en populær drik blandt kongelige europæere. Lægen Thomas Bartholin skrev fx i et brev, at: ”Kaffen har meget hurtig sat sig paa Herresædet hos Evropas Hoffer, ikke just fordi den smager godt, men fordi den er noget nyt; man siger, at den giver Madlyst og gjør Aarvaagen”. Men der gik yderligere godt 50 år, før kaffedrikning havde opnået større udbredelse. Købmand Ole Lund, indehaver af forretningen i Ole Lunds gård i Kalundborg 1866-1903, fortalte, at han i sin bedstefars tid oplevede, at en gårdmand fra Kelleklinte havde købt et lille parti rå kaffebønner. Gårdmanden fik i butikken nøje besked om, hvordan han skulle brænde, knuse og behandle dem. En tid efter kom manden dog tilbage og var meget misfornøjet. Han forklarede, at hans kone først havde svedet bønnerne på en pande, derefter knust dem med en dunk, slået en spand vand på dem og kogt det hele i en gryde, men måtte opgive at få dem møre. Til sidst havde hun hældt det hele gennem en si og slået det tynde ud. Det tykke kom hun i et lerfad med en klat smør i. «Og så prøvede vi på at dyppe det i mælk; men der var rigtignok kuns en liden behagelighed ved den spise.” Under 2.verdenskrig ophørte importen af ægte kaffe næsten totalt og var derfor i lighed med så mange andre importerede varer rationeret frem til oktober 1952. I stedet for blev det udbredt at drikke erstatningskaffe, lavet af bl.a. cikorierod blandet med rug og sukkerroe. De førende mærker i Danmark var Rich’s, markedsført af ’De Danske Cichoriefabrikker’, og ’Danmark’. I dag drikkes der også cikoriekaffe, især af et meget helseorienteret segment, og denne kaffeerstatning indeholder ikke koffein. Kaffeerstatning kan i øvrigt også fremstilles af figner, byg, majs og flere andre planters frugter eller rødder.

Foto: www.commons.wikimedia.org

Kaffes sundhedsmæssige, positive egenskaber er mange Overordnet set er kaffe sundt for de fleste. Kaffe indeholder koffein, cafestol, kahweol, klorogensyrer, trigonellin og mange vigtige næringsstoffer, herunder vitamin B12, vitamin B5, vitamin B1, vitamin B3, folinsyre, mangan, kalium, magnesium og fosfor. Det er således påvist, at kaffe har en sundhedsfremmende effekt, der omfatter en formindsket risiko for at udvikle blodpropper og hjerneblødning samt depression. Indtag af både koffeinfri og koffeinholdig kaffe har vist en overbevisende beskyttende effekt på udvikling af type 2-diabetes. Et dagligt forbrug på 3-4 kopper kaffe ser ud til

Toksiske stoffer

For at lave kaffe skal bærrene først høstes, sorteres og kødet skal fjernes fra de to bønner, som hvert bær indeholder. Dernæst skal kaffebønnerne igennem en tørringsproces og når den er færdig, påbegyndes ristning af kaffebønnerne. Denne proces påvirker smagen af kaffen ved at ændre bønnen både fysisk og kemisk. Vægten af kaffebønnerne falder også, fordi fugtigheden i bønnerne forsvinder.

Kaffebønner kan indeholde toksiske stoffer fra kaffeplanten, fra skimmel, fra ristningsprocessen, eller fra forurening med sprøjtemidler og tungmetaller. Indholdet af tungmetaller i kaffe er dog generelt lavt og anses for ubetydeligt, og det samme gælder for pesticider. Selvom skimmelsvampe vokser dårligt på kaffebønner, er bønnerne ikke fri for almindelige gifte fra disse svampe, og som følge af det høje forbrug af kaffe i Danmark kan bidraget herfra blive væsentligt, fx regnes kaffe for at bidrage med 10-15 % af belastningen med det kræftfremkaldende svampetoxin, ochratoxin. Kilde: Rapporten ’Kaffe, Sundhed og Sygdom’ udgivet af Vidensråd for Forebyggelse.


11 at reducere risikoen for at udvikle type 2-diabetes med 25 % eller mere. For hver ekstra kop kaffe der drikkes, op til 6–8 kopper kaffe dagligt, ses en 5-10 % lavere relativ risiko for at udvikle type 2-diabetes. Kaffedrikkere har derudover en 32-60 % lavere risiko for at udvikle Parkinsons sygdom i forhold til ikke-kaffedrikkere og en 65 % lavere risiko for at udvikle Alzheimers i sammenligning med personer, der ikke drikker kaffe. Kaffe er tillige en god kilde til bioaktive stoffer som antioxidanter, som bl.a. har vist sig at kunne forebygge kræft, fordi det kan fjerne kræftfremkaldende stoffer kaldet ROS i kroppen. Et regelmæssigt kaffeindtag er således associeret med en lavere samlet kræftrisiko i observerende undersøgelser. Et moderat forbrug af kaffe på 3-4 kopper om dagen øger ikke risikoen for kræft for en række af de almindeligste kræftsygdomme, men ser ud til at have en mulig beskyttende effekt, specielt i relation til lever, mundhule, svælg, livmoder samt tyk- og endetarm. Koffein fremmer også fedtstofskiftet og metabolismen med 3-11%, så man hurtigere taber sig. Effekten af sidstnævnte aftager dog med tiden, da man ved langvarig brug opbygger en tolerance. Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse viser at kaffe er godt for helbredet Kaffe kan således være godt – rigtig godt – for helbredet. Vidensråd for Forebyggelse udgav da også allerede i 2012 en rapport, ’Kaffe, Sundhed og Sygdom’, der konkluderer, at kaffe kan reducere risikoen for flere kroniske sygdomme, som nævnt ovenfor. Og det er ikke mindst godt for os danskere, da vi er en af de mest kaffedrikkende nationer i verden. Hver indbygger drikker i gennemsnit tre til fire kopper kaffe om dagen.

Biofreeze smertelindring

Kopi luwak-kaffe produceres på en højst usædvanlig måde, idet vilde kaffebær først spises af desmerdyr, hvorefter efterladenskaberne opsamles. Den fine smag skyldes, at desmerdyrets tarmsyre langsomt siver ind i kaffebønnen og bl.a. nedbryder dens proteiner. Varmen fra dyrets indre initierer også en gæringsproces, som gør, at kopi luwak-bønnen er mindre bitter end andre kaffebønner. Et halvt kilo kaffe koster op til 3.000 kroner på verdensmarkedet. Foto: Jordy Meow, www.commons.wikimedia.org og Charlotte Søllner Hernø

®

• Ømme og overbelastede muskler • Ondt i ryggen • Ledsmerter • Smerter i benene • Forstrækninger og forstuvninger • Sportsskader

Biofreeze® - koldterapi til lindring af fysiske smerter

GRATIS PRØVE!

Ring 8654 0058 eller find nærmeste forhandler

CE-mærket Medical Device

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.biofreeze.dk

KØB PRODUKTET PÅ DIT LOKALE APOTEK ELLER HOS HELSAM HELSEKOST FORRETNINGER


12 ”Da danskerne drikker meget kaffe, er det oplagt at se på, hvad forskningen viser om kaffens betydning for sundhed og sygdom. Med denne rapport får vi ryddet op i nogle af de kaffemyter, der jævnligt dukker op i medierne”, sagde Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed, forskningschef ved Center for Interventionsforskning samt formand for Vidensråd for Forebyggelse ved publicering af rapporten. Vidensråd for Forebyggelse har gennemgået den videnskabelige litteratur og har samlet resultaterne i rapporten. ”Helt overordnet kan man sige, at kaffe er uskadelig. Meget tyder ligefrem på, at det i nogle tilfælde er gavnligt for helbredet,” fastslog ved samme lejlighed professor Kjeld Hermansen, der er hovedforfatter til rapporten. Rapporten forholder sig også til eventuel skadelig effekt af kaffedrikning og konkluderer, at der hverken hos mænd eller kvinder er fundet holdepunkt for, at et moderat kaffeforbrug er associeret med øget dødelighed. De seneste metaanalyser tyder derimod på, at kaffeforbrug er associeret med reduceret total og kardiovaskulær dødelighed, men ikke med ændret dødelighed af cancer.

Koffein absorberes hurtigt og komplet fra mave og tyndtarm og nedbrydes fortrinsvis i leveren af enzymet cytochrom. Der findes to almindelige varianter af genet for dette enzym, og ca. halvdelen af os har en hurtig variant og kan derfor hurtigere nedbryde koffein, så stoffet kort efter fordeles i hele kroppen efter optagelse, inklusiv i hjernen, hvor kaffe har sin primære stimulerende virkning ved at hæmme de såkaldte inhibitoriske adenosin-receptorer og fremme andre neurotransmittere, så vi bliver mindre trætte. • En kop kaffe indeholder mellem 50 og 150 mg koffein. • I chokolade findes koffein sammen med theobromin og andre opkvikkende stoffer. • Cola er tilsat syntetisk fremstillet koffein, fra 110 til 130 mg/l. • En dåse Energidrik på 250 ml indeholder 80 mg koffein svarende til 320 mg/l.

Rapportens overordnede konklusion er uændret, men inden for enkelte områder i rapporten er der foretaget justeringer. De væsentligste justeringer er foretaget i kapitlerne om total dødelighed, osteoporose og hjerte-kar-sygdom. Og ny forskning har vist, at kaffe tilsyneladende alligevel ikke øger risikoen for knoglebrud hos kvinder eller mænd. Der er dog fortsat behov for flere langtidsundersøgelser, der kan belyse effekten af kogekaffe, stempelkaffe og espressokaffe på risikoen for hjertekarsygdom. Rapportens konklusion er således fortsat, at et moderat kaffeindtag overordnet set er uskadeligt og ligefrem kan være godt for helbredet.

Kilder: www.da.wikipedia.org, www.kaffen.dk, www.kaffeinfo.dk, www.medicinskviden.dk, www.sundhed.dk, www. vidensraad.dk m.fl.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Enkelte grupper skal være lidt varsomme Rapporten viser dog også, at der er nogle få grupper, der skal være lidt varsomme med kaffeindtaget. Koffein kan således have en angstfremkaldende virkning hos personer, der i forvejen har en angstlidelse. Rapporten konkluderede i 2012, hvilket siden er modbevist, at der en øget risiko for knoglebrud blandt en lille gruppe personer med et lavt kalciumindtag. Til gengæld kan gravide med sindsro have et koffeinforbrug svarende til ca. tre kopper kaffe om dagen, selvom det er usikkert, om et større indtag kan være skadeligt. ”Ud fra resultaterne er der altså ingen grund til at fraråde folk at drikke kaffe, snarere tværtimod”, udtalte Kjeld Hermansen. Arbejdsgruppen bag Vidensrådets rapport har efterfølgende i efteråret 2015 opdateret indholdet i rapporten, så den nu indeholder nyere viden publiceret frem til og med 2014.

Koffein

Kaffe kan reducere risikoen for flere kroniske sygdomme, herunder alvorlige sygdomme som Parkinsons sygdom og Alzheimers. Og det er ikke mindst godt for os danskere, da vi er en af de mest kaffedrikkende nationer i verden, idet vi i gennemsnit drikker tre til fire kopper kaffe om dagen.


Få ny viden og i Diabetesforeningen rådgivning Diabetesforeningen arbejder for at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse og taler din sag over for politikerne.

Som medlem får du adgang til mange fordele:

Bliv medlem for

75

• Diabetesforeningens rådgivere bl.a. diætister, jurister, sygeplejersker, socialrådgivere, motionskonsulenter og læger

kun kr. og få kogeboge n ”Fuldkorn – der frister” i velkomstgave fuldkorn

• Medlemsbladet Diabetes fire gange om året • Medlemstilbud på bl.a. kogebøger, forsikringer, rejser og rabat i Diabetesforeningens netbutik på diabetes.dk

- der frister

• Faglige foredrag, kurser, motivationsgrupper og frivilligt foreningsarbejde • Diabeteslinjen, som er et panel af erfarne diabetikere, du kan tale med om livet med diabetes • Gruppelivsforsikring, hvis du er mellem 18 og 60 år

Sådan bliver du medlem:

WWW diabetes.dk

Dia_Fuldkorn_indho

ld-omslag-sept-2014

23-09-2014 08:29:35

66 12 90 06 på hverdage 9-15

Et medlemskab koster normalt: Alm. medlemskab: 280 kr. / Pensionist/efterløn: 180 kr. / Husstandsmedlemskab for pensionister: 250 kr. Unge mellem 18 og 30 år: 180 kr. / Familiemedlemskab: 395 kr. Medlemskontingentet gælder fra 1. januar til 31.december

Diabetesforeningen · Rytterkasernen 1 · 5000 Odense C

.indd 1

@

info@diabetes.dk


14

TEMA

Diabetes i stadig stigning i hele verden Forekomsten af diabetes er gennem de seneste årtier steget nærmest eksplosivt på verdensplan. Stigningen er så voldsom, at der bliver brugt ord som ’epidemi’ og ’bombe under folkesundheden’, og den ser ikke ud til at stoppe. Mens stigningen i type 2-diabetes i høj grad er livsstilsbetinget, er stigningen i type 1-diabetes stadig et mysterium. Men hvad er diabetes for en sygdom, og er der intet der kan knække kurven?

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

D

iabetes er langt fra nogen ny sygdom. De første kendte beskrivelser af sygdommen findes på en egyptisk papyrusrulle fra år 1500 før vor tidsregning. Navnet diabetes fik sygdommen af grækerne i omkring år 250. Ordet betyder gennemløb på græsk og hentyder til den øgede urinproduktion, som ses ved sygdommen. Ca. 200 år senere føjede romerne ordet mellitus, som betyder honningsød, til navnet. Sygdommen har siden været kendt som diabetes mellitus, et navn som vidner om, at diagnosen siden romerne og helt op til moderne tid stilledes ved at smage på patientens urin, som smager sødt, når man har diabetes. Siden slutningen af 1800-tallet har man vidst, at bugspytkirtlen spiller en central rolle i sygdommen, og siden 1923 har man kunnet behandle diabetes med insulin. Diabetes har altså været kendt siden oldtiden, men gennem de seneste årtier har man set så stor og hurtig en vækst i forekomsten af sygdommen ikke kun i Danmark men på verdensplan, at der fra flere sider tales om en ’diabetesepidemi’. På verdensplan har omkring 382 millioner mennesker i dag diabetes.

Insulin er nødvendig for cellernes energioptagelse Diabetes kaldes også sukkersyge og er en tilstand med kronisk forhøjet sukkerindhold i blodet. Meget af den mad, vi spiser, omdannes i kroppen til sukkerstoffet glukose, som cirkulerer rundt i blodet og er et nødvendigt brændstof for cellerne. Cellerne kan imidlertid ikke optage glukosen uden hjælp fra hormonet insulin. Insulin produceres i bugspytkirtlen og udskilles, når blodsukkeret stiger, dvs. når vi spiser og drikker, og hjælper cellerne med at optage glukosen fra blodet, hvorved blodsukkerniveauet igen normaliseres. Hvis insulin ikke er til stede, kan cellerne ikke optage glukosen, og blodsukkerniveauet bliver for højt, hvilket kan give træthed, ubehag, tørst og øget urinproduktion og på lang sigt belaste kroppen, især nyrerne og medføre en række komplikationer som hjerte-karsygdomme, skader på syn og nyrer samt diabetiske fodsår, som i værste fald kan føre til amputationer. Man skelner overordnet mellem to typer diabetes: Type 1, hvor immunsystemet af ukendt grund angriber og ødelægger de immunproducerende celler, og bugspytkirtlen derfor ikke kan producere insulin, og type 2, hvor insulinresistens, som oftest bunder i fedme, betyder, at insulinen virker dårligt. Type 2-diabetes udgør næsten 80 % af alle diabetestilfælde, mens type 1 udgør 10 %. Øvrige 10 % udgøres af type 1 ½, som minder om type 1 men udvikler sig langsommere, og de resterende få procent dækker over forskellige sjældne diabetesformer, som i høj grad er arveligt betingede. Antallet af diabetikere fordoblet på blot 10 år De seneste tal fra Det Nationale Diabetesregister er fra 2012. Her var 320.545 danskere svarende til 5,7 % af befolkningen diagnosticeret med diabetes. Ti år tidligere, i 2002, var 173.986 danskere diagnosticeret med diabetes. Antallet af diabetikere er dermed mere end fordoblet på blot 10 år, og diabetes er i dag den hurtigst voksende kroniske sygdom i Danmark. Nyere tal fra undersøgelsen ’Diabetes Impact Study’, som Syddansk Universitet og Applied Economics and Health Research har foretaget for Diabetesforeningen, skønner, at omkring 380.000 danskere i dag er diagnosticerede med diabetes, og at yderligere 200.000 har sygdom-

Siden slutningen af 1800-tallet har man vidst, at bugspytkirtlen spiller en central rolle i forbindelse med diabetes. Insulin produceres således i bugspytkirtlen, som sidder under leveren, og udskilles, når blodsukkeret stiger, dvs. når vi spiser og drikker. Insulin hjælper cellerne med at optage glukose fra blodet, hvorved blodsukkerniveauet igen normaliseres. Foto: Scandinavian Stock Photo.


15

Foto: Scandinavian Stock Photo.

TEMA

De seneste tal fra Det Nationale Diabetesregister angiver, at 320.545 danskere er diagnosticeret med diabetes svarende til 5,7 % af befolkningen. I hele verden er 382 millioner mennesker svarende til 8,3 % af befolkningen ifølge Diabetesforeningen diagnosticeret med diabetes. I nogle lande, har op mod 20 % af befolkningen diabetes.

men uden at vide det. Lægger man de to tal sammen, er det mere end hver 10. dansker, der er ramt. Det er rigtig mange mennesker, og det stopper ikke der, for ifølge Diabetesforeningen skønner man desuden, at 750.000 danskere har et forstadie til diabetes, og at over 600.000 danskere i 2025 vil have en diabetesdiagnose. Desuden diagnosticeres yngre og yngre patienter med type 2-diabetes. Type 2 kaldtes tidligere ofte gammelmandssukkersyge, da den typisk sås hos ældre mennesker. Det skyldes, at risikoen for at udvikle type 2-diabetes stiger med alderen, da insulinproduktionen naturligt falder med alderen, men i dag diagnosticeres også børn helt ned til 10-årsalderen med type 2-diabetes. Udviklingslande hårdest ramt Så vidt tallene i Danmark, endnu værre ser det ud på verdensplan. Her er 382 millioner mennesker ifølge Diabetesforeningen diagnosticeret med diabetes, og hvert år dør 4,8 millioner mennesker på verdensplan af diabetesrelaterede sygdomme. 382 millioner mennesker svarer til 8,3 % af verdens befolkning i alderen 20-79 år, men diabetesforekomsten er langtfra jævnt fordelt. Mange steder i verden kæmper man stadig med fattigdom og sultproblematikker, og det er ikke her diabetes rammer. I udviklingslandenes storbyer, hvor levestandard, livsstil og kostvaner har ændret sig hurtigt, står det derimod slemt til. 3 ud af 4 diabetikere lever i lav- og middelindkomstlande. Et af de lande, som er hårdt ramt er Indien. Her stiger forekomsten af diabetes langt voldsommere end i Danmark. Ifølge International Diabetes Federation var mindst 11 % af Indiens voksne befolkning i byområderne i 2012 ramt af type 2-diabetes. Udviklingen går hurtigt i lande som Indien, men den ikke går hurtigt på alle områder, fx halter sundhedsområdet voldsomt bagefter, og det giver store problemer. Diabetes er en sygdom, som man sagtens kan leve godt med, men det er også en behandlingskrævende sygdom, som, hvis den ikke behandles, kan have store konsekvenser og i værste fald være dødelig. Sundhedssystemerne i udviklingslandene er slet ikke gearet til at håndtere det store boom i antallet af diabetikere.

Både forebyggelse i form af oplysning om fx kostvaner og risikofaktorer samt oplysning om selve sygdommen lader meget tilbage at ønske. Adgangen til nødvendig medicin er ustabil, og desuden er medicinen ofte for dyr til, at patienterne har råd til behandlingen. Konsekvenserne er, at diabetes i langt højere grad end nødvendigt koster liv eller medfører invaliderende tilstande som blindhed eller amputationer. Det kan betyde, at diabetespatienter bliver ude af stand til forsørge sig selv og deres familie, hvilket har alvorlige konsekvenser i lande uden samme velfærdsystem og sikkerhedsnet som i Danmark. Vestlig livsstil medfører diabetesepidemi i Asien Forklaringen på den voldsomme stigning i type 2-diabetes i lande som Indien skal findes i den stigende urbanisering og økonomiske fremgang, som betyder, at flere og flere får stillesiddende arbejde og dermed mindre motion samtidig med, at fastfood og forarbejdede fødevarer med højere indhold af mættet fedt, sukker og hurtige kulhydrater vinder frem og bliver nemt tilgængelige.

Blodsukkermåling og blodsukkerværdier Normalt ligger blodsukkerværdien mellem 3 og 7 mmol pr. liter blod, lavest om morgenen og højest, når man har spist. Ved diabetes vil blodsukkermængden være højere. For diabetikere skal det fastende blodsukker helst ligge på 4-7 og ikke være over 10 halvanden time efter et måltid. Type 1-diabetikere skal måle deres blodsukker mange gange dagligt, og type 2-diabetikere i tabletbehandling bør måle blodsukker 1-2 gange ugentligt. Øvrige type 2-diabetikere kan nøjes med sjældnere målinger. Det er en god ide for alle diabetikere at følge med i deres blodsukker, da det giver mulighed for at blive klogere på, hvordan kroppen reagerer på mad, drikke, motion og evt. insulin og dermed blive bedre til at holde et stabilt blodsukker, hvilket er sundest for kroppen og minimerer risikoen for følgesygdomme.


16

TEMA ødelægges, og at der begynder at danne sig insulinresistens i især muskler og fedtvæv. Overvægt, som fx fastfood nemt medfører, øger ofte insulinresistensen og både overvægt i sig selv og insulinresistens betyder, at kroppen får behov for endnu større mængder insulin. Type 2- diabetikere vil derfor i starten typisk have en højere produk-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Stort og hyppigt indtag af fødevarer med højt indhold af fedt og hurtige kulhydrater som fx sukker provokerer kroppen til at producere høje mængder insulin for at regulere blodsukkeret, men kroppen når ikke at bruge al insulinen, før blodsukkeret igen er normaliseret, og det betyder, at den fine balance mellem insulin og blodsukkerniveauer

Et nyt studie foretaget af græske og engelske forskere og offentliggjort i september 2015 peger på, at pesticidrester i fx frugt og grønsager kan være en del af forklaringen på den store stigning i både type 1- og type 2-diabetes. Studiet viser nemlig, at udsættelse for pesticider kan øge risikoen for at udvikle diabetes med hele 61 %.

Sa

mm

ens

40 år

lutnin

od gen af Danske F

ple

jer

e

HAR DU IKKE TID TIL DINE FØDDER?

DET HAR VI! www.danskefodplejere.dk

tion af insulin end normalt, men til sidst kan kroppen ikke følge med mere, og insulinproduktionen begynder at falde. Hos nogle kan den falde så meget, at insulinbehandling bliver nødvendig. Genetisk faktor øger risikoen for type 2-diabetes Fedme, især såkaldt æbleform, hvor fedtet i høj grad sidder på maven, øger risikoen for type 2-diabetes. Det gælder for alle mennesker, men man har fundet ud af, at risikoen for at udvikle type 2-diabetes hos mange asiatiske befolkningsgrupper bl.a. indere, kinesere og malajer, opstår ved en lavere grad af overvægt end hos vestlige befolkningsgrupper. Forskerne mener, at forklaringen på dette skal findes i en genetisk ’svaghed’ hos disse befolkningsgrupper, som bunder i, at udviklingen i fx Indien er gået så hurtigt, at kroppen slet ikke har kunnet nå at omstille sig. Udviklingen fra hungersnød til overflod er gået stærkt, og mange af de indere, som i dag udvikler diabetes, har i fosterperioden oplevet begrænset næring, haft en lav fødselsvægt og har også som børn oplevet perioder med mangel på mad. Tesen er, at deres kroppe slet ikke er genetisk gearede til at forbrænde den mængde af fedt og kulhydrater, de nu


TEMA

17

Insulinens historie Insulin er et hormon, som produceres i bugspytkirtlen og hjælper cellerne med at optage sukkerstoffet glukose fra blodet samt hjælper leveren med at lagre glukose som glykogen. Insulin påvirker ligeledes leveren til at frigive glukose, hvis blodsukkeret er for lavt og regulerer dermed blodsukkeret. Diabetikere producerer enten slet ikke insulin eller producerer for lidt insulin samtidig med, at de har udviklet en vis insulinresistens.

Atrac-Tain® Blødgørende creme til tør hård hud på fødder, hænder og albuer

Frem til 1920’erne fandtes der ikke nogen behandling for diabetes, og sygdommen svækkede i løbet af få år patienterne i en sådan grad, at det medførte døden. I 1921 havde de canadiske læger Banting og Best succes med at isolere hormonet insulin for første gang, de fik i 1923 Nobelprisen for denne opdagelse.

Atrac-Tain®

11. februar 1922 blev insulin anvendt for første gang på et menneske. Siden er det blevet livsnødvendig medicin for diabetikere.

Moisturising cream for diabetic feet

I Danmark bidrog August Krogh (1874 – 1949) væsentligt til forbedringen af insulinen. Hans arbejde førte til Nordisk Insulinlaboratorium, som blev grundlaget for det senere Novo Nordisk.

Dry skin – a severe problem Almost everyone with Diabetes Mellitus (both type 1 and type 2) suffers from some kind of skin problem. The most common problem is xerosis, also known as dry skin.

Oprindeligt blev insulin til behandling af diabetes udvundet fra bugspytkirtler fra svin og køer, hvis insulin er omtrent identisk med menneskets. Alle diabetikere dannede imidlertid antistoffer mod insulinet, hvilket betød, at insulinens virkning i nogen grad svækkedes, og at patienterne derfor skulle have større og større doser for at holde deres sygdom under kontrol. I 1987 startede Novo Nordisk en produktion af human insulin, som var fremstillet af gensplejsede gærceller, og man var dermed ikke længere afhængig af bugspytkirtler fra dyr.

indtager, men i langt højere grad er indstillet til at ophobe og gemme fedt til hårde tider. Derfor er fedtprocenten i en inders krop simpelthen højere end i en danskers. Konsekvensen er, at indere udvikler type 2-diabetes ved et lavere Body Mass Index (BMI), samt typisk 1015 år tidligere end fx danskere. Livsstil er udløsende faktor, men arv og miljø spiller også ind Hovedforklaringen på den store stigning i type 2-diabetes, vi ser på verdens-

plan, skal således findes i livsstil med overvægt, fedme og inaktivitet som de væsentligste faktorer. Men livstil er ikke hele forklaringen, og hele ansvaret kan langtfra lægges over på den enkelte. Livsstil er blot den udløsende faktor – og så er det den eneste faktor, som vi har mulighed for selv at påvirke, men arv og miljø spiller også en stor rolle for risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Er man fx af asiatisk afstamning og/ eller har én eller begge forældre type 2-diabetes, er der betydeligt højere

Impaired blood flow in the small vessels causes skin atrophy, hair loss, coldness of toes, nail dystrophies and dry skin of all degrees. Autonomic neuropathy, which is a frequent late complication to diabetes, may cause disturbances in sweat production, peripheral erythema, edema, atrophy and even aggravation to the dry skin. Untreated dry skin can develop fissures with a risk of ulceration. Additionally, when the foot is exposed to increased pressure and friction, the risk of developing a foot ulcer increases. Prevention of diabetic ulceration Prevention of ulcers is important, as they not only cause significant discomfort and inconvenience for the patient, but most importantly, can lead to amputation. Ulceration occurs when callosity and fissures are increased. This situation can be prevented by using a moisturising cream formulated for the needs of the diabetic foot onog a regular basis.tør, Atrac-Tain therefore an ∙ Fugter blødgør revnetis og important supplement for foot care because it helps the hård hud skin to remain intact and at the same time prevents fissures and skin trauma.

∙ Effektiv til forebyggelse af hård hud

Developed and reviewed on diabetic feet Atrac-Tain was developed for diabetic patients and has ∙ Indeholder 10% carbamid og 4% laktat been proven to be effective in the prevention and treatment of diabetic foot complications. This is how the cream was provenikke safe konserveringsmidler and effective in use1. ∙ Indeholder Studies have proven the effectiveness of Atrac-Tain2. og parfume

Nourishes and m Atrac-Tain contains Hydroxy Acid, AHA ers in the skin3-5. U external layers of s Lactid Acid stimula The exfoliation cau ing the skin a smoo Acid increases the

Together the two m the elasticity of the pores.

Atrac-Tain contain minimising the risk betic skin.

How to use In the beginning of massaged into the healed, a treatmen kept elastic and st the toes. The cream is easy

Composition Aqua, Urea (Carba Palmitate, Glycery hol, Sorbitol, Amm areth-25, and Cete

Atrac-Tain

The following before and after pictures are from a clinical study of treatment with Atrac-Tain.

Before treatment: AFør: 65-year-old man with En 65-årig mand med very dry skin and fissures.

meget tør hud og fissurer på hælen.

After treatment:

Efter: 4 weeks after treatment 4with ugers behandling Atrac-Tain, the skin is med Atrac-Tain. now soft and intact.Huden er nu blød og intakt.

References: 1. Dr. Pham, Dr. Veves, Deaco Harvard Medical School, Bo Ovens RN, BSN, MSPH, C Florida, USA: A Controlled D Lactic Acid and 10% Urea (v 2. Huckestein, Lynda, RN, BS UPMC, St. Margaret Hospi Disease. Presented at the: Vegas, NV, Oct. 23 - 26th, 3. Serup, Jørgen, MD. Ph.D., the Active Ingredient. Publis 4. Van Scott, Eugene, J. MD. E Skin Compartments. Publis 5. Leyden, James J., MD., Lav MD, Alpha Hydroxy Acids a Dermatology, Vol. 3, April 1

Atrac-Tain

Coloplast develops products and services that make life easier for people with very personal and private medical conditions. Working closely with the who use our products, we create solutions that are sensitive to their special needs. We call this intimate healthcare. Our business includes ostomy ca urology and continence care and wound and skin care. We operate globally and employ more than 7,000 people.

Varenummer Størrelse 4738 75 ml

The Coloplast logo is a registered trademark of Coloplast A/S. © [2010-05] All rights reserved Coloplast A/S, 3050 Humlebæk, Denmark.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Læs mere på www.coloplast.dk Købes på apoteket

www.coloplast.dk

Siden 1923 har man kunnet behandle diabetes med insulin, som blev udvundet fra bugspytkirtler fra svin og køer. Alle diabetikere dannede imidlertid antistoffer mod insulinet, så patienterne skulle have større og større doser. I 1987 startede Novo Nordisk en produktion af human insulin, fremstillet af gensplejsede gærceller, og man var dermed ikke længere afhængig af bugspytkirtler fra dyr.


18

Foto: Scandinavian Stock Photo.

TEMA

Et af de lande, som er hårdt ramt er Indien. Her stiger forekomsten af diabetes langt voldsommere end i Danmark. Ifølge International Diabetes Federation var mindst 11 % af den voksne befolkning i byområderne i 2012 ramt af type 2-diabetes.

Svært at forklare stigningen i type 1-diabetes Modsat type 2-diabetes er type 1-diabetes langt fra så arvelig, som mange går rundt og tror. Faktisk har kun ca. hver 10. ny diagnosticerede type 1-diabetiker allerede en slægtning i den

Kender du

?

Slut med ømme fødder

nærmeste familie med type 1-diabetes. Har én forælder type 1-diabetes er barnets risiko for at få sygdommen ca. 2-5 %, gælder det begge forældre, er risikoen 5-20 %. Alligevel er antallet af børn, der får konstateret type 1-diabetes, fordoblet siden 1997. Type 1-diabetes udgør 10 % af alle diabetestilfælde, men eksperter forventer ifølge Diabetesforeningen, at antallet af type 1-diabetestilfælde hos børn under 15 år vil stige med 70 % frem til år 2020, mens stigningen hos børn under 5 år vil være hele 100 %. Man ved ikke præcis, hvorfor også type 1-diabetes er steget så voldsomt. Forskere har påvist, at forskellige faktorer som barnets fødselsvægt, moderens alder ved fødslen, tilstedeværelsen af andre autoimmune sygdomme og også luftforurening alle spiller en rolle, men disse faktorer er hverken hver for sig eller tilsammen nok til at forklare den store stigning. Pesticider, D-vitaminmangel og overdreven hygiejne kan være blandt forklaringerne Et nyt studie af græske og engelske forskere offentliggjort i september 2015 peger på, at pesticidrester i fx frugt og grønsager kan være en del af forklaringen på den store stigning i både type 1- og type 2-diabetes. Studiet viser nemlig, at udsættelse for pesticider kan øge risikoen for at udvikle diabetes med hele 61 %.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

risiko for, at overvægt og et inaktivt liv vil resultere i type 2-diabetes, end hvis ingen af disse faktorer gør sig gældende. Har én forælder type 2-diabetes er barnets risiko ca. 40 %, er det begge forældre er risikoen 80 %. Derudover spiller en række faktorer så som infektioner og antibiotikabehandlinger i barndommen, sammensætningen af tarmbakterier, samt i hvor høj grad man har været udsat for pesticider, også alle en rolle for ens risiko for at udvikle type 2-diabetes.

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. -

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

-

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres. Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33

e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

Forklaringen på den voldsomme stigning i type 2-diabetes i bl.a. Indien og den arabiske verden skal findes i stigende urbanisering og økonomisk fremgang, som betyder, at flere og flere får stillesiddende arbejde, samtidig med at fastfood og forarbejdede fødevarer med højere indhold af mættet fedt, sukker og hurtige kulhydrater vinder frem og bliver let tilgængelige.


TEMA Derudover arbejder forskerne med forskellige teorier, som kan begrunde stigningen i type 1-diabetes. En af teorierne er mangel på D-vitamin, en anden er en hygiejneteori, som går på, at nutidens angst for snavs og dermed overdrevne hygiejne, ligesom den mistænkes for at være grund til det allergiboom, vi har oplevet i de seneste årtier, måske også kan forklare den voldsomme vækst i forekomsten af type 1-diabetes. Overdreven hygiejne mistænkes for at påvirke udviklingen i vores immunforsvar på en måde, så immunforsvaret i højere grad tager fejl og angriber kroppens egne celler, sådan som det sker ved autoimmune sygdomme som allergier og type 1-diabetes. 80 % af udgifterne til diabetes går til senkomplikationer Da forskerne endnu ikke ved, hvad den voldsomme stigning i type 1-diabetes skyldes, er det svært at stille noget op overfor stigningen. Anderledes er det med type 2-diabetes. Selvom der er flere

Diabetestyper Type 1-diabetes: En autoimmun sygdom, hvor immunsystemet af ukendte grunde angriber de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen, så man ikke længere selv kan producere insulin. Type 1-diabetikere må derfor flere gange dagligt tilføre insulin via en indsprøjtning eller via en pumpe forbundet til maveskindet. Type 1-diabetes rammer oftest børn og unge voksne og udgør 10 % af alle diabetestilfælde. Type 2-diabetes: kroppens insulinproduktion fungerer stadig, men en begyndende insulinresistens ofte pga. overvægt gør, at der skal mere insulin til. Til at starte med sætter kroppen sin insulinproduktion op til et højere niveau end normalt, men til sidst kan kroppen ikke følge med længere, og insulinproduktionen begynder at falde. Type 2-diabetes behandles med livsstilsændringer som kostændringer, motion og vægttab samt med antidiabetika, dvs. medicin, som fx forbedrer muskelvævets insulinfølsomhed eller stimulerer bugspytkirtlen til at danne mere insulin. Insulinbehandling kan blive nødvendig, men da denne ofte medfører forøgelse af vægten, er man tilbageholdende med insulinbehandling af type 2-diabetikere, før det er strengt nødvendigt. Risikoen for type 2-diabetes øges med alderen i takt med, at naturlige insulinproduktion falder. Type 2-diabetes udgør knap 80 % af alle diabetestilfælde. Type 1½ diabetes også kaldet LADA (Latent Autoimmun Diabetes of Adulthood) udgør stort set de resterende 10 % af alle diabetestilfælde. Som ved type 1-diabetes ødelægger kroppens immunforsvar de insulinproducerende celler, men ødelæggelsen går langsommere og sygdommen bryder sjældent ud før 30-års alderen, derfor forveksles denne type diabetes ofte med type 2. Til sidst vil immunsystemet dog have gjort det af med alle de insulinproducerende celler, og type 1½-diabetikere vil uomgængeligt få brug for insulinbehandling. Herudover findes også graviditetsdiabetes, der minder om type 2-diabetes, men som forsvinder igen, når graviditeten er overstået, samt en gruppe sjældne diabetesformer samlet under betegnelsen MODY (Maturity Onset Diabetes of the Young). MODY-typerne rammer typisk før 25-årsalderen og er alle stærkt arvelige. Ved MODY producerer kroppen noget men ikke tilstrækkeligt insulin, der ses ikke insulinresistens. MODY udgør højst 2 % af alle diabetestilfælde.

faktorer på spil, ved man, at det oftest er er livsstilsfaktorer, som udløser sygdommen, og man kan derfor sætte ind her. Ved type 2-diabetes kan et vægttab på helt ned til 5 % i nogle tilfælde være nok til, at patientens egen produktion af insulin begynder at virke igen. Det er ikke sikkert, at det medfører, at sygdommen ikke længere er behandlingskrævende, men det kan betyde, at sygdommen er mindre behandlingskrævende. Det helt store indsatsområde er forebyggelse. Jo tidligere diabetes opdages, og jo bedre blodsukkeret kontrolleres, des mindre er risikoen nemlig for at udvikle senkomplikationer som hjerte-kar-sygdomme og skader på syn, nyrer og nerver. Det er nemlig senkomplikationer, som for alvor koster, både når det gælder livskvalitet, leveår og økonomiske omkostninger. Hele 80 % af udgifterne til diabetesbehandling går til behandling af senkomplikationer, mens 10 % går til medicin og de sidste 10% til forebyggelse. Selvom overdødeligheden blandt diabetikere er faldet støt gennem de sidste mange år, så lever diabetikere stadig i gennemsnit 8-10 år kortere end den danske befolkning som helhed, og selvom andelen af diabetikere, som udvikler senkomplikationer, er faldende, så har ca. halvdelen af alle ny diagnosticerede type 2-diabetikere allerede komplikationer på diagnosetidspunktet. Da type 2-diabetes udvikler sig langsomt og snigende, diagnosticeres mange nemlig først, når de allerede har haft sygdommen i mange år. En endnu større indsats i forhold til opsporing af de ca. 200.000 danskere, som har diabetes uden at vide det, samt oplysning til de ca. 750.000, som har forstadier til diabetes, er derfor nødvendig. Der har i flere omgange og fra flere sider været foreslået en form for screeningsprogammer for forskellige risikogrupper, men hvem der skal screenes, og hvordan det skal foregå, er man ikke nået til enighed om.

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! Snorker du? Er du træt og uoplagt? Snorker du? Snorker din partner? Er du træt og uoplagt? Har du søvn Apnøe? Snorker din partner? Har du søvn Apnøe? Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Stop din partners snorken! Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Stop din partners snorken! SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken SNORBAN - en effektiv – klinisk testet. løsning på din snorken Køb den i dag på – klinisk testet. Køb den i dag på

www.snorban.dk www.snorban.dk Vi giver garanteret effekt eller pengene retur! Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk www.snorban.dk

19


20

TEMA

Diabetikere kan spise sig fra insulinbehandling Den mest udbredte type af sukkersyge er type 2-diabetes, som i høj grad er forårsaget af fedme og overvægt. Derfor bliver der for tiden forsket meget i, hvor stor betydning kosten har i behandlingen af sygdommen. En danskstiftet forening mener, at patienter på en særlig diæt, der indeholder færre kulhydrater end sundhedsstyrelsen anbefaler, kan blive helt fri for diabetessymptomer og medicinering.

• Af Helle Maigaard Erhardsen hme@raskmagasinet.dk

F

ør det i 1923 blev muligt at producere insulin, behandlede man diabetespatienter ved at sætte dem på en diæt, der indeholdt få kulhydrater for på den måde at forhindre, at blodsukkeret skulle stige for meget efter et måltid. Det var den oplagte tilgang, eftersom diabetes netop er en sygdom, hvor kroppen ikke er i stand til eller har svært ved at holde blodsukkerniveauet stabilt. Derfor gav det god mening at reducere indtaget af kulhydrater, da glukosen fra disse er svære for kroppens celler at optage på grund af den manglende insulinproduktion, og derfor får sukkerindholdet i blodet til at stige. Ifølge sundhedsstyrelsen lider godt 320.000 danskere af diabetes, hvoraf de 80 % har type 2-diabetes, 10 % har type 1 ½-diabetse og 10 % har type 1-diabetes. Risikoen for at udvikle type 2-diabetes bliver større med alderen, hvorfor denne type diabetes også af nogle kaldes gammelmandssukkersyge. Sygdommen skyldes dog primært en inaktiv og usund livsstil, hvorfor der for tiden også er flere og flere læger og diætister, der mener, at denne type diabetes må kunne holdes i ave gennem kosten. Forrige år gennemgik 26 internationale forskere, heriblandt to danske, en lang række studier, der alle understøtter teorien om, at færre kulhydrater i kosten modvirker svingninger i blodsukkeret, der for diabetikeres vedkommende behandles med insulin. Resultatet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nutrition.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Udformning af særlig diæt efter nye forskningsresultater Disse og andre studier har bl.a. foranlediget, at den danskstifte-

Færre kulhydrater i kosten modvirker svingninger i blodsukkeret, der for diabetikeres vedkommende behandles med insulin.

de ’Foreningen Quit Diabetes’ har udviklet en diæt efter inspiration fra økonom Busk Hansen. Han er hverken diætist eller læge. Derimod var han selv blevet diagnosticeret med type 2-diabetes, da han begyndte at undre sig over, hvorfor de officielle kostanbefalinger ikke begrænsede mængden af kulhydrater, når det nu var det, han som diabetiker ikke kunne tåle. Da han på egen hånd satte sig selv på en kur med så få kulhydrater og fruktose som muligt, blev han fri for sine diabetessymptomer. Ifølge Busk Hansen har omkring 2.500 danskere nu fulgt og følger hans diæt. ”Jeg tror på, at alle diabetespatienter kan blive fri for deres symptomer og i de fleste tilfælde helt lægge tabletter og insulinkanyler på hylden, ved ganske enkelt at ændre kosten. Det viser alle vores erfaringer fra foreningen,” siger Busk Hansen og henviser for eksempel til de personlige beretninger fra medlemmer, som foreningen har lagt på deres hjemmeside. Busk Hansen uddyber, at foreningen har en 90 % succesrate. En procentdel, der kunne være endnu højere, hvis alle var lige motiverede for at blive raske, mener han. Forskerne ved endnu ikke med sikkerhed hvad diabetikere bør spise De to danske forskere, der var medforfattere på den store gennemgang af studier, der blev udgivet i Nutrition, er professor og institutleder på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet Arne Astrup, og overlæge og forskningsansvarlig ved Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital Thure Krarup. Disse er i selskab med andre danske forskere nu i gang med at udføre deres egne studier for at bevise hypotesen, der blev konklusionen i Nutrition-artiklen: Diabetes-2-patienter bør starte deres behandling ved en kostomlægning til færre kulhydrater. ”Vi mener, at en af nøglerne til at behandle type-2-patienter gennem kosten, kan være at regulere, hvor meget glukose der er i blodet efter et måltid. Og det kan man ved at spise færre kulhydrater, hvilket vores første forsøg allerede viser positive tegn på,” siger Thure Krarup. Forskerne har netop afsluttet forsøg, hvor testpersoner har fået en kost med enten en lav andel af kulhydrater eller en høj andel i to dage, hvorefter de har byttet rundt i to dage. Næste skridt bliver at undersøge langtidseffekten hos en gruppe testpersoner, der således skal afprøve en henholdsvis høj- og lavkulhydratholdig kost i to gange seks uger. Forskerne håber herved at bevise, at det er bedre for diabetes-2-patienter, at deres blodsukker ikke stiger så meget efter måltiderne. Men det er ikke kun blodsukkeret, som forskerne vil måle på. De skal også kende konsekvenserne af en kost, der ikke kan undgå at indeholde flere proteiner og fedt, når der bliver skåret ned på kulhydraterne. ”Vi ønsker i det hele taget at finde ud af, hvad man kan opnå ved denne kostmæssige indsats. Det er utroligt, at vi stadig ikke ved med sikkerhed, hvad der vil være bedst for en diabetes-2-patient at spise,” mener Thure Krarup. Mere frihed til at spise fedt og protein Idet type 2-diabetes ofte bliver udløst af inaktivitet og usunde madvaner, er de fleste type-2-diabetikere samtidig overvægtige.


21

Foto: Scandinavian Stock Photo.

TEMA

Danske forskere er for tiden i færd med at bevise, at en kulhydratfattig diæt bør være første skridt i behandlingen af type 2-diabetes.

Derfor er det essentielt netop at holde øje med, hvad effekten vil være af at udskifte en del af kulhydraterne i kosten med mere protein og fedt. Fedme er nemlig den overvejende grund til, at Sundhedsstyrelsen og Diabetesforeningen i Danmark anbefaler en fedtfattig kost, fordi det modvirker overvægt og hjertekarsygdomme, som mange diabetikere også ofte får. De officielle kostanbefalinger bliver således formuleret som en fordeling på 45-60 % fra kulhydrat, heraf højst 10 % fra tilsat sukker, 25-40 % fra fedt og 10-20 % fra protein. Men der er slet ingen grund til at være så fedtforskrækket, som Busk Hansen fra Foreningen Quit Diabetes tolker de officielle anbefalinger, da de fleste af de diabetikere, som følger hans kur, samtidig taber sig betydeligt trods det højere indtag af fedt. Pointen med denne diæt er nemlig ikke, at man skal holde sig fra kulhydrater for evigt. Diæten er delt op i faser, hvor man i en periode helt skærer kulhydrater og især fruktose fra, hvorefter man i en periode øger mængden af kulhydrater for til sidst at gå over til en næsten normal kost i forhold til kulhydratholdigheden. ”Idéen er ikke, at man skal være på anti-kulhydratkur resten af livet. Det handler om at få stabiliseret blodsukkeret,” siger Busk Hansen. Netop spørgsmålet om det overhovedet er realistisk at forvente, at type 2-patienter, der i overvejende grad har udløst deres diabetes gennem en usund kost, vil kunne følge og holde en kur, har været et argument imod en kulhydratfattig diæt. Overlæge Thure Krarup mener derimod, at friheden til at spise lidt mere fedt og protein, kan gøre det lettere for patienterne at omstille sig til en ny kost. Fremtidsplanerne for forskningen inkluderer derfor også en helt praktisk undersøgelse af, hvor let det er at leve efter princippet om færre kulhydrater. Forskel på gode og dårlige kulhydrater Diæten, som forskerne tester for tiden, består af 30 % kulhydrater, 30 % protein og 40 % fedt til den såkaldte lav-kulhydratholdige testgruppe, og 55 % kulhydrater, 15 % protein og 30 % fedt til kontrolgruppen, der svarer til et gennemsnit af de officielle anbefalinger. Derfor betegner Thure Krarup ikke forsøgene som at være ekstremt kulhydratfattige, hvoraf sådanne diæter har fået læger og diætister til at advare om øget risiko for hjerte-kar-sygdomme ved højere indtag af mættet fedt. Dertil kommer, at det ikke er ligegyldigt, hvilke fødevarer næringsstofferne kommer fra. Vegetarer har vist sig at have en

betydelig lavere risiko for at udvikle type 2-diabetes, hvorfor Thure Krarup og resten af det danske forskerhold samtidig vil undersøge betydningen af eksempelvis vegetabilske fedtstoffer i sammenligning med animalske. Endvidere er der stor forskel på, om kulhydraterne er langsomt optagelige, som de er i grøntsager og grove kornprodukter, eller hurtigt optagelige som i frugt og tilsat sukker. Netop fruktosen i sidstnævnte, er ifølge Busk Hansen den vigtigste form for kulhydrater at skille sig af med. Quit Diabetes-foreningen slår samtidigt på, at man skal holde sig til tre hovedmåltider om dagen i modsætning til flere små, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, for at få blodsukkeret helt i ro imellem måltiderne. Overlæge Thure Krarup er heller ikke entydig begejstret for anbefalingen om flere måltider, da han mener, det er vanskeligt at regulere folks måltidsvaner. ”Hvis man er vant til at spise tre måltider om dagen, er det i hvert fald ikke hensigtsmæssigt at tvinge dem til at spise flere, hvis det betyder, at overvægtige så samlet set vil spise mere,” siger Thure Krarup. Paradigmeskifte om kulhydrater Sundhedsstyrelsen har i marts 2016 udgivet anbefalinger for tidlig opsporing, behandling, rehabilitering og opfølgning for patienter med type 2-diabetes. Anbefalingerne for kost henviser til de kliniske retningslinjer, der blev revideret så sent som sidste år. Heri er inkluderet et afsnit om betydningen af en kulhydratfattig diæt, da mange taler for et paradigmeskifte i forhold til anbefalingen om 50-60 % kulhydrater i kosten. Men de studier, som Sundhedsstyrelsens eksperter har gennemgået for at finde ud af, om der er noget om snakken, har kun vist en svag evidens for at anbefale en kulhydratfattig diæt. Derfor er der endnu intet grundlag for at ændre i de officielle anbefalinger, forklarer Sundhedsstyrelsen til RASK Magasinet. Og den melding ærgrer Busk Hansen og Foreningen Quit Diabetes, der har som erklæret mål at oplyse alle type 2-diabetikere om, hvordan de gennem ændret kost og livsstil uden diabetesmedicinering kan få kroppen til selv at falde tilbage i en sund regulering af blodsukkeret. ”Lige nu bliver man som ny diabetespatient bare sat på medicin, og får ellers besked på at gå hjem og spise sundt og fedtfattigt. Der mangler i dén grad oplysning om, at man kan gøre meget mere selv for at blive fri for diabetessymptomerne for altid,” mener Busk Hansen.


22

TEMA

Kost og kosttilskud ved diabetes Hvis man har fået konstateret prædiabetes eller type 2-diabetes, er der en del, man selv kan gøre for at støtte bugspytkirtlens funktion og kroppens celler. Der er fortsat lidt delte meninger om, hvilken kost, der er optimal, men dog ingen tvivl om, at et vægttab er hensigtsmæssigt, hvis man vejer for meget, og at man skal se med kritiske øjne på kostens sammensætning af kulhydrat, protein og fedt. Derudover kan det være en god idé at indtage et eller flere kosttilskud for at stabilisere blodsukkeret eller for at forhindre følgevirkninger af sygdommen.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

K

anel er et 10 – 15 meter højt træ, der vokser i troperne, specielt i Sri Lanka, på Sumatra og Java, samt i Brasilien og Egypten. Krydderiet kanel kommer fra træets inderste bark, som bruges hel eller pulveriseret. Cinnamomum verum leverer den kanel, som bruges til småkager og desserter, mens Cinnamomum cassia, som er i tæt familie med C. verum, leverer ingredienserne til et kosttilskud, der sænker blodsukkerniveauet markant og derfor kan være godt for diabetikere og andre med blodsukkerproblemer. Kanel er altså ikke bare kanel. Da C. cassia er meget billigere end C. verum, bliver det ofte brugt i stedet for, selv om smagen er betydeligt mere harsk. Til gengæld sker det omvendte ikke. C. cassia har indgået i en lang række studier for at afdække virkningen på blodsukkerniveau, total kolesterol, HDL-kolesterol og LDL-kolestrol hos især personer med type-2 diabetes. Den amerikanske diabetesforening har i ’Diabetes Care’ refereret et lovende studie, der viser, at indtag af enten 1, 3 eller 6 g C. cassia om dagen reducerer blodsukkerniveauet, mængden af triglycerider, LDL-kolesterol og total kolesterol hos personer med type-2 diabetes. Ved at inddrage C. cassia i den daglige diæt, vil personer med type-2 diabetes således kunne reducere typiske risikofaktorer og følgevirkninger. Læs om undersøgelsen på www. care.diabetesjournals.org

Foto: PR-foto, Natur-Drogeriet

Øger vægttab, sænker kolesterolniveauet og giver mæthed Et andet kosttilskud, der har effekt i forhold til type 2-diabetes, om end indirekte, er glucomannan, som øger vægttab, sænker kolesterolniveauet samt giver mæthedsfølelse, også til søde sager, da produktet er sødet med stevia, som søder op til 450 gange mere end sukker, uden på nogen måde at påvirke blodsukkerniveauet. Glucomannan er vandopløselige kostfibre, der bliver udvundet fra konjakroden. Den friske konjakrod indeholder gennemsnitligt 13 % tørstof, hvoraf 64 % af tørstoffet er glucomannan og 30 % er stivelse. Kosttilskuddet er et EU-godkendt slankemiddel, der på grund af evnen til at øge vægttab og fordi

Cinnamomum cassia indeholder det kemiske plantestof methylhydroxy-chalcon-polymer, MHCP, som ansvarlig for kanelets virkning i kosttilskud med kanelbark ekstrakt. Kosttilskuddet sælges under navnet Insu Complex.

det giver øget mæthedsfornemmelse og nedsætter kolesteroltallet, er gavnligt for diabetikere. Nogle diabetikere er i underskud med B12-vitamin Det er aldrig for sent at gøre noget mod komplikationer til diabetes. Først og fremmest er det vigtigt at få diabetes reguleret ordentligt bl.a. ved hjælp af den rigtige kost, motion, hyppig blodsukkermåling og korrekt medicinering. For nogle type 2-diabetikere er en utilsigtet konsekvens af medicinsk behandling, at de kommer i underskud af B-vitamin, særligt B12-vitaminet. Sidstnævnte vitamin er livsvigtigt, bl.a. for at undgå demens. Andre kan komme i underskud, fordi de spiser for meget sødt, der igen betyder at man forbruger sine B-vitaminer og derved øger muligheden for stress. B12-vitamin har biokemisk betydning for omsætningen af fedt og de aminosyrer, der udgør proteiners byggesten og når cellerne skal dele sig. Da de røde blodlegemer hører til de celler, der oftest deler sig, giver svær mangel på B12-vitamin let blodmangel. Derudover er vitaminet nødvendigt for nervernes vedligeholdelse og nydannelse og nogle mennesker med B12-mangel vil som det første få symptomer fra nervesystemet. Helt overordnet er det i det hele taget vigtigt at leve sundt og motionere, hvis man har fået konstateret type 2-diabetes eller er i risiko for at udvikle sygdommen. Det er også en god idé at indtage en daglig multivitaminpille, der indeholder selen og magnesium, mineraler, der ligeledes har betydning, når man har diabetes, og at sætte sig ind i sygdommen. Jo mere man ved, jo større tilbøjelighed vil man få til at leve hensigtsmæssigt med sygdommen.

Blodsukker

Glucomannan, udvundet af konjakroden, øger vægttab, sænker kolesterolniveauet samt giver mæthedsfølelse, også til søde sager, da produktet er sødet med stevia, som søder op til 450 gange mere end sukker.

Super B-Complex indeholder både B-vitamin og en lang række adaptogene urter Kosttilskuddet beskytter og normaliserer nervesystemet, giver energi om dagen samtidigt med at nattesøvnen bliver mere dyb og afslappet.

Blodsukkeret er blodets indhold af glukose. Sædvanligvis er mængden af sukker i blodet forholdsvis konstant, men stiger i en periode efter, man har spist. Det omvendte sker, når blodsukkeret falder: man bliver sulten. Har man diabetes, vil man have et unormalt højt blodsukkerniveau på grund af for lidt af hormonet insulin, som er vigtigt ved reguleringen af blodsukker. Kilde: Wikipedia.


TEMA

Bevægelse udenfor er godt for alle Ry Outdoor Festival blænder på andet år op med bevægelse i uderummet fra den 3. til den 5. juni. Gaderne vil være spærret af og der vil være gode streetoplevelser, bodgade med outdoorudstyr og musik samt mulighed for at blive udsat for et smagsbombardement fra varierede pop up-streetkøkkener. Og bor eller er man ikke i området, kan man måske lade sig inspirere til at tænke bevægelse og udendørslivet mere ind i sit liv. Det er ikke så svært og det er sundt for krop og sjæl. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Foto: Ry Outdoor Festival.

Når Ry Outdoor Festival skydes i gang sker det under sloganet, ’seje børn bevæger sig’, til fordel for Red Barnet og udsatte børn i Danmark. På festivallen skabes en stemning af storbyliv med streetkøkkener, pop up-events, foredrag og live musik. Urban Street Food

Læs mere om Ry Outdoor Festival på www. ryoutdoor.dk og følg Urban Street Food på Facebook eller www.urbanstreetfood.dk

er en sammenslutning af 3 lokale restaurationsfolk, som er inspireret af verdens vilde gadekøkkener, trendy pop up-restauranter og food trucks. Nerven og konceptet viser respekt for naturen og har fokus på bæredygtighed samt økologi. Basecamp på Siimtoften vil have et 3.000 m2 telt hvor musik og liv kan fungere optimalt uanset vejret og der vil være et væld af boder med outdoorudstyr og en række aktiviteter omkring sundhed. Urban Street Food starter allerede torsdag d. 2. juni og de lækre gadekøkkener byder velkommen sammen med ca. 750 smukke biler fra veteranbilklubben. Hotel Hængekøje og tre retter over trangia Med mulighed for at indlogere sig i Hotel Hængekøje i 6-10 meters højde, kan man sove i TENTSILES svævende i to meters højde over skovbunden, og dette område er udgangspunkt for svævebane, kæmpegynge, klatrekurser, fremstilling af økser og andet bushcraft. I skovområdet ’Slugten’

kan man gå direkte til kælkebakken, der har erstattet sneen med græs og boards, der suser ned over bakken. I nærheden har skovhaven sit spisende skovkøkken, spejderne har slået lejr og inviterer til overnatning, primitiv madlavning og tre retter over trangia, og mens maden simrer, producerer man sit eget raftebord. Festivalen har noget for enhver, både dem, der kan lide at få pulsen og de stressede, der ønsker at koble af og komme ned i tempo. I SlowZone er der således et bredt udvalg af tilbud i yoga og mindfulness, både for nybegynderen og den øvede. Til middag indtager pulsfolket området, når Ry outdoor Challenge skydes i gang kl. 12. Det kan blive en publikumstræffer, når adventureracerne skal gennem svømmedelen, for her må de medbringe et badedyr, så oplevelsen kan blive en sø fuld af svømmende plastikkrokodiller. Ry Outdoor Festival byder også på pilgrimsture, meditativ vandring i stilhed, mountainbiketure og landevejscykling, ligesom der vil være konkurrence for lystfiskerne.

Diabetisk neuropati? Her i november er der ekstra meget fokus på diabetes, tak og være den internationale diabetesdag den 18.november. En udbredt følgesygdom for diabetikere er desværre diabetisk neuropati eller nervesygdom, der ofte mærkes som føleforstyrrelser typisk i ben og fødder. For patienten opleves dette som smerter, prikkende fornemmelse og følelsesløshed. Diabetisk neuropati er en risikofaktor for udvikling af diabetiske fodsår. Alfa-lipon er en fødevare til særlige medicinske formål, der er udviklet til ernæringsmæssig behandling af diabetisk neuropati. Alfa-lipon tages som et tilskud ved mangel på eller øget behov for alfa-liponsyre. Vi vedlægger en flyer på Alfa-lipon, hvor du kan læse mere om produktet. Flyeren kan selvfølgelig bestilles her hos Natur-Drogeriet, hvis der er interesse for flere. Ønsker du mere information om Alfa-lipon er du velkommen til at kontakte os via mail: info@natur-drogeriet.dk eller på tlf. 86 92 33 33.

LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER

23


24

Nyt fra forskningens verden

Nye pacemakersystemer med fuld adgang til MR-scanninger Medtronic, blandt verdens førende inden for bl.a. medikoteknologi, har fået CE-mærket for en type pacemakere, nemlig de første og eneste resynkroniseringsdefibrillatorer, CRT-D, der er godkendt til 3 tesla MR-scanning og dermed giver CRT-D patienter adgang til den mest avancerede billeddiagnostik, der findes. Ikke mindre end 40 % af alle CRT-patienter vil have brug for en MR-scanning inden for fire år efter, at de har fået implanteret en CRT. Men indtil CRT-D-enhederne, der er kompatible med MRscanning, kom på markedet, var MR-scanninger kontraindicerede for patienter med disse enheder på grund af potentiel interaktion mellem MR-scanningen og CRT’ens funktion, hvilket kunne udgøre en risiko for patienten. Det har forhindret tusinder af patienter med hjertesvigt i at få en MR-scanning, som benyttes af læger til at diagnosticere eksempelvis apopleksi, cancer, Alzheimers sygdom og smerter i muskler, knogler og led. ”Muligheden for at give CRT-D-patienter adgang til MR-scanninger er et markant og nødvendigt fremskridt, der kan være med til at redde liv,” siger professor Svein Færestrand, Haukeland Universitetshospital i Bergen. Kilde: www.medtronic.dk

Dit eget immunforsvar kan give dig blodpropper i hjertet En ny undersøgelse fra Det Danske Bloddonorstudie, offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Atherosclerosis, viser, at der er en klar sammenhæng mellem en særlig immunreceptordefekt og blodpropper i hjertet. Det skriver Bloddonorerne i Danmark. ”Personer, som er bærere af denne receptordefekt, har over dobbelt så stor risiko for at få blodpropper i hjertet i forhold til personer, som har den normale receptor,” siger Khoa Manh Dinh, det står bag studiet, til Bloddonorerne i Danmark. Tidligere studier har peget på, at receptordefekten kan have en beskyttende effekt, men Koha Manh Dinhs forskningsprojekt tyder på det modsatte ved blodpropper i hjertet. Ved at sammenholde data fra analyser på gener fra15.000 bloddonorer og registret over indlæggelser med hjertekarsygdom på de danske sygehuse fandt Khoa Manh Dinh ud af, om en person havde den normalt forekommende version af receptoren eller den defekte version. I sidstnævnte tilfælde kunne han påvise en markant forøget risiko, men der skal yderligere forskning til at finde ud af, om receptordefekten også har en betydning for udvikling af de andre typer af hjertekarsygdomme. Kilde: www.forening.bloddonor.dk Foto: Scandinavian Stock Photo.

Forskning i lægemidler får bedre betingelser i Danmark Danmark har unikke sundhedsdata og kvalificerede forskningskompetencer, der gør det attraktivt for internationale lægemiddelvirksomheder at udføre klinisk forskning her. Det er NEXT’s mission at udnytte dette potentiale gennem samarbejde på tværs af regioner, universitetshospitaler, universiteter og private lægemiddelvirksomheder. Det vil styrke sundhedsvæsenet og sikre danske patienter adgang til de højest kvalificerede forskere og specialister samt behandlingstilbud med nyeste medicin. ”For en patient kan det rette behandlingstilbud være forskellen mellem liv og død. Og her er kliniske forsøg vigtige. Hver gang det lykkes at tiltrække et klinisk forsøg til Danmark, får patienter adgang til et produkt, som endnu ikke er tilgængeligt på markedet. Samtidig får vi virksomheder til at placere nye F&Uinvesteringer i landet”, siger direktør i Innovationsfonden Peter Høngaard Andersen. En ny bevilling fra Innovationsfonden på 42,4 mio. sikrer, at NEXT kan etablere to nye centre inden for hhv. lungesygdomme og infektionssygdomme. Derved opnår NEXT en volumen, der kan sætte Danmark på verdenskortet som et af de bedste lande at udføre kliniske forsøg i. Kilde: www.nextpartnership.dk

Bakterier klumpet sammen som biofilm er sværere at bekæmpe Siden opdagelsen af bakterier har forskere hovedsageligt studeret dem som organismer, der trænger ind i kroppen enkeltvis og først derefter klumper sig sammen til det, man kalder biofilm. Men det syn på bakterier og infektioner skal revideres, viser ny undersøgelse fra bl.a. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. ”Hvis bakterierne trænger ind i blodbanen som biofilm, står de stærkere, end når de trænger ind separat. Det skal vi være langt mere opmærksomme på, når vi vil forebygge infektioner, fx i forbindelse med en operation,” siger Thomas Bjarnsholt, professor på Costerton Biofilm Center på Københavns Universitet. Han er seniorforsker bag undersøgelsen, der snart udgives i det anerkendte tidsskrift mBio. ”Vi har masser af bakterier på og i vores hud, der sidder som biofilm og er potentielt sygdomsfremkaldende, hvis de kommer ind under huden. På den måde kan biofilm fx trænge eller presses ind i kroppen, når kirurgen skærer hul i huden, hvor biofilmen er,” siger Thomas Bjarnsholt. Antibiotika er i høj grad udviklet til at bekæmpe bakterier enkeltvis og ikke som biofilm og her ligger der en udfordring for forskerne. Kilde: www.sund.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: PR-foto, Medtronic.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


Foto: Scandinavian Stock Photo.

Planter kan blive et alternativ til antibiotika, zink og kobber til grise Et miks af fx ramsløg, peberrod, tyttebær og andre planter, som har en dokumenteret virkning på bakterier, kan måske i fremtiden blive det anbefalede middel til behandling eller forebyggelse af diarre hos smågrise i økologiske svinebesætninger. Det forudser en gruppe forskere fra Aarhus Universitet, som netop har fået bevilliget to millioner kroner fra Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram, GUDP, til forskningsprojektet MAFFRA. I MAFFRA vil forskerne undersøge, om det kan lade sig gøre at udvikle nye plantebaserede midler med mange komponenter mod maveinfektioner hos svin, og der er god grund til at tro, det vil lykkes, vurderer projektets leder seniorforsker Martin Jensen. ”Vi har allerede i tidligere forskningsprojekter fundet frem til en række plantearter, som har antibakteriel virkning mod de sygdomsfremkaldende bakterier, og det er den viden, vi vil bygge videre på,” siger han. Ved at blande udvalgte plantearter med lidt forskellige antibakterielle virkningsmekanismer forventer forskerne at opnå en antibakteriel cocktaileffekt, der gør det sværere for bakterierne at udvikle resistens. Målet er ikke nødvendigvis at dræbe bakterierne, men at opnå en sund balance i tarmfloraen. Kilde: www.dca.au.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Forskning i pulver af stor betydning for medicin og dens effekt Hvis patienter over hele verden skal have gavn af deres medicin fremstillet af pulver, er det afgørende, at den er sikker og ikke har taget skade af fx varme og fugt. Den skal derfor være fremstillet af stabile materialer, som kan klare fysiske udfordringer, når lægemidler bliver transporteret fra et land til et andet. Et nyt stort projekt – High Quality Dry Products With Superior Functionality and Stability –også kaldet Q-Dry, skal forske i, hvordan pulvermaterialer og tørre ingredienser kan produceres, så stofferne kan klare transport over store afstande. ”Lægemidler består af partikler i forskellige former og størrelser. Nogle lægemidler kan blive påvirket negativt af fysiske faktorer som for eksempel høje temperaturer og fugt. Med det nye projekt får vi mulighed for at forske i, hvordan vi i fremtiden kan fremstille lægemidler, så de er sikre og stabile og kan tåle at blive eksporteret over store afstande”, siger professor Jukka Rantanen, Institut for Farmaci ved Københavns Universitet. ”Projektet skal lære os at få en bedre forståelse af pulver, så vi kender til dets materiale og opførsel. Vi har stor viden om for eksempel gas og væsker, men pulver mangler vi stadig at gå i dybden med.” Kilde: www.sund.ku.dk

Ny forskning gavner allergikere Fra mange indsprøjtninger til ganske få. Det er fremtidsscenariet, hvis det lykkes århusianske forskere at udvikle en ny allergikur, der vil gøre det langt lettere for græsallergikere at slippe for forårets irriterende røde øjne og kløe. ”I dag er det temmelig besværligt at blive vaccineret mod allergi. Vi er derfor i gang med at teste, om man i virkeligheden kan nøjes med bare tre, men langt mere effektive indsprøjtninger. De foreløbige resultater er meget lovende,” siger Hans Jürgen Hoffmann, professor ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. For at blive vaccineret skal allergikere med svær græsallergi i dag have en ugentlig indsprøjtning i 12 uger og derefter indsprøjtninger hver anden måned. Den nye allergikur holder i tre år, så allergikere vil kunne undgå mange lægebesøg, hvis kuren bliver udbredt. ”Vi har foreløbigt lavet forsøg med 42 personer. Nu udvider vi forsøgene til at omfatte 200 forsøgspersoner i hele Østjylland. Hvis det går lige så godt som i de første forsøg, vil vi kunne gå i gang med at forberede udbredelsen af behandlingen til hospitaler og speciallæger,” siger professor Hans Jürgen Hoffmann. Kilde: www.clin.au.dk Steno-forskning giver ny viden om fedtlever Ny forskning fra Steno Diabetes Center lavet i samarbejde med Tel Aviv Universitet, Universitetet i Maryland, Institute of Clinical Physiology, CNR Pisa og Helsinki Universitet viser, at et højt niveau af fedt i leveren nedsætter leverens evne til at regulere dele af kroppens stofskifte. Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications. 20-30 % af befolkningen i den vestlige verden har fedtlever, som er forbundet med udvikling af flere sygdomme som type 2-diabetes, hjertekarsygdom og leverkræft. ”På trods af vigtigheden ved vi ikke meget om ikke-alkoholisk fedtlever,” siger professor Matej Orešič fra Steno Diabetes Center, der har været primær investigator på projektet. ”Det vi har fundet ud af er, at leveren hos personer med fedtlever, som ikke har diabetes opretholder et stabilt blodsukkerniveau ved at producere glukose fra fedtstoffer, her triglycerider, og samtidig reducere glukose-produktionen fra laktat. Når denne balance ved øget fedt i leveren på et tidspunkt bryder sammen vil leveren begynde at producere glukose fra laktat, hvilket øger glukose-produktionen markant. Dette skift forklarer muligvis, hvorfor folk med fedtlever udvikler type 2 diabetes.” Kilde: www.steno.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

25


26

TEMA

Fødevarer uden tilsat sukker Mennesker er fra naturens hånd udstyret med en sød tand, der gør sukkerholdige fødevarer attraktive, men meget sødt kan gøre, at man ikke spiser nok af det sunde, og for meget sukker kan på sigt medføre en lang række sygdomme, lige fra karies til fejlernæring, overvægt, fedme, maveproblemer, galdesten, hovedpine, migræne og type 2-diabetes. Hvis man bare kunne lade være med at spise slik og sukkerholdige fødevarer ville det ikke være så stort et problem. Men sådan er virkeligheden ikke for de fleste mennesker. Det er derfor godt, at man i dag i stigende grad kan vælge blandt mange fødevarer uden tilsat sukker og en nødvendighed, hvis man har udviklet diabetes.

Tilsat sukker får vi fra søde sager som sodavand, slik og kager, modsat naturligt forekommende sukker, der findes i frugt, bær og mælk. Madvarer med naturligt forekommende sukker vil ofte tilføre kosten vitaminer, mineraler, proteiner og andre sunde komponenter, mens tilsat sukker ikke gør det og kun indeholder energi i form af kalorier, nemlig 17 kJ/g svarende til 4 kcal/g. Hvis maden indeholder for mange tomme kalorier, tager de pladsen op for sundere madvarer, hvilket ikke er hensigtsmæssigt ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt.

Omvendt betyder god fysisk form, at kroppen forhindres i hurtige blodsukkerstigninger og hurtige fald i blodsukkeret afbødes også, da trænede muskler optager mere glukose direkte fra blodet uden brug af ekstra insulin.

Sukker smager godt, men gør ikke noget godt Slikforbruget i Danmark er det 2. højeste i Europa efter Finland, som indtager førstepladsen. Hver dansker indtager mellem 55 og 100 gram raffineret sukker om dagen svarende til mellem 20 og 37 kilo om året. Omsat til energi svarer sukkerindtaget til, at hver dansker i gen-

Stevia rebaudiana stammer fra Brasilien, Argentina og Paraguay, hvor planten vokser vildt. Stevia er en opretvoksende, kompakt staude med modsatte, sødtsmagende og klæbrige blade. Bladenes søde smag skyldes steviolglycosider, hovedsageligt steviosid og rebaudiosid, der gør bladene mange gange sødere end almindeligt sukker. Stevia påvirker ikke blodsukkeret.

Sukker påvirker kroppen fysisk og psykisk Når der sker store udsving i blodsukkeret, betyder det, at bugspytkirtlen bliver overbelastet. Et ustabilt blodsukker kan således medføre, at man hele tiden føler sig træt uden speciel grund, at man er rastløs, har hukommelsesbesvær, har svært ved at håndtere problemer, at man føler behov for store mængder hurtige kulhydrater som hvidt brød, slik, chokolade, sodavand og alkohol m.m. Man kan derved let komme ind i en ond cirkel. I pancreas eller på dansk bugspytkirtlen dannes en række hormoner i de såkaldte langerhanske øer, der er med til at opretholde bl.a. et normalt blodsukker. Nogle af cellerne, betacellerne, i bugspytkirtlen producerer insulin, og nedsat funktion af disse kan føre til insulinkrævende sukkersyge. Desuden producerer bugspytkirtlen enzymer, der nedbryder sukkerstoffer, proteiner og fedt, som indtages med føden. Enzymer-

Nogle tror fejlagtigt, at honning er meget sundere end sukker, men det er ikke rigtigt. Honning er næsten rent sukker – blot naturligt fremstillet af bierne. Honning indeholder ganske vist nogle vitaminer og mineraler, men det er så lidt, at det ikke gør nogen nævneværdig sundhedsmæssig forskel. Og for diabetikere har honning samme påvirkning på blodsukkeret som rent sukker.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

N

Sukker indeholder kun tomme kalorier

Foto: Scandinavian Stock Photo.

år man spiser, stiger blodsukkeret og der sendes et signal til bugspytkirtlen om at producere insulin, der skal sluse sukkeret i form af glukose ind i cellerne, som har brug for brændstoffet. Man kan mærke, at man mangler brændstof, hvis man har gået en hel dag uden at spise. Man kan så at sige blive mat i knæene og træt i hovedet. Et hurtigt sukkerfix kan synes at være den nærliggende løsning; der er i hvert fald mange, der falder for fristelsen. Problemet er, at et ordentligt skud sukker kan have den modsatte effekt ikke ret lang tid efter, at man har spist en chokoladebar eller en spandauer, især hvis man ikke er i god fysisk form. Forklaringen er, at hvis man er inaktiv, stiger blodsukkeret meget voldsomt inden for en halv til en hel time efter, man har spist sukker, for derefter at flade ud igen til et lavere niveau, end det var før, man indtog sukkeret. Det kan give ubehag og uoplagthed, altså det modsatte af det, man håbede på at opnå.

ne transporteres som bugspytkirtelsaft via pancreasgangen til tolvfingertarmen, hvor det blandes med føden. Sukker kan imidlertid også medføre en lykkefølelse, som kan være lidt svær at forstå, men man ved fra dyreforsøg, at kosten påvirker hjernens indhold af serotonin, som bliver forbundet med følelsen af lykke. Når rotter fx spiser kulhydratrige måltider, stiger indholdet af insulin ligesom hos mennesker, hvilket igen medfører en højere koncentration af aminosyren tryptofan i blodbanen. Dermed siver der også mere tryptofan ind i hjernen, og da tryptofan er forstadie til serotonin, bliver der dannet mere serotonin i hjernen. Sukker påvirker således kroppen både fysisk og psykisk.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk


TEMA

Foto: Easis.

ske. Dem, der ikke er naturlige, kaldes normalt for kunstige sødestoffer.

Kogebøgerne ’Spis mere sundt’ og ’Spis mere sundt 2’ er udgivet af Easis. Kogebøgerne indeholder opskrifter på alt fra morgenmad, frokostretter, middagsretter, mellemmåltider og desserter, som alle er uden tilsat sukker, fedt- og kaloriefattige samtidigt med, at de til fulde efterlever de officielle ernæringsanbefalinger.

nemsnit får 9 % af sin daglige energitilførsel alene fra sukker, der kun indeholder såkaldte tomme kalorier, dvs. sukker er uden vitaminer, mineraler eller andre vigtige næringsstoffer. Sukker smager godt, men gør ikke noget godt. I andre lande er indtaget endnu højere, herunder i USA, hvor konklusionen fra American Heart Association i 2012 er klart og entydigt formuleret omkring indtaget alene af sodavand: Indtag af sukkersødede drikke er associeret til forøget risiko for hjertekarsygdom og visse dårlige ændringer i lipider, inflammatoriske faktorer og leptin. Sukkersødet sodavand giver fedt omkring organer, i lever og muskler samt hæver kolesterolniveauet i blodet. Kan det siges klarere? Trangen til sukker handler ikke blot om, at vi i modsætning til visse andre dyrearter som kattedyr faktisk kan smage sukker, men også om at vi kan lide smagen og kan få trang til sukker. Sukkertrangen kan stilles med sukkerholdige fødevarer, honning, slik eller juice, men hvis man er nødt til at passe på sit sukkerindtag, hvad enten det handler om at reducere mængden af kalorier, man indtager, eller fordi man lider af diabetes, kan man vælge at indtage fødevarer sødet med sødemidler. Sødemidler i stedet for sukker Ved sødemidler forstås produkter med en vis sødeevne, som i kemisk opbygning eller i fysisk form er forskellig fra almindeligt sukker. Sødestofferne kan inddeles i stoffer, der enten ikke indeholder energi og ikke giver stigning i blodsukkeret og stoffer, der giver lidt stigning i blodsukkeret. Derudover er der forskel på smagen af de forskellige sødestoffer, ligesom nogle har visse mindre bivirk-

ninger, som fx at man kan få diarré ved højt indtag. Fælles for alle sødemidlerne er i øvrigt, at de ganske vist søder tilnærmelsesvist som sukker, men at de ikke har sukkers konserverende egenskaber, så fødevarer ikke fordærves, eller har fylde, bindeevne og evne til at karamellisere. Disse faktorer kan der dog kompenseres for på andre måder ved bagning eller madlavning. Da sukkersyge eller type 2-diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker er øget ud over det normale, vil man ofte – alt efter type og grad af diabetes, som kan begynde med insulinresistens og ende med type 2-diabetes – være nødt til at behandle sygdommen medicinsk. Samtidigt skal man som diabetespatient være meget opmærksom på sit sukkerindtag. Det kan derfor være et nødvendigt alternativ at erstatte det naturlige sukker med sødemidler, hvoraf nogle er naturlige og andre er synteti-

Et bolsje er et hårdt stykke sukkerbaseret slik, der er tilsat smags- og eventuelt farvestoffer. Fælles for bolsjer er sukkerindholdet, som kan stamme fra sukkerrør eller sukkerroer, men der er ingen kemisk forskel, kun mindre smagsforskelle stammende fra selve fremstillingsprocessen. Og i alle tilfælde påvirker bolsjer blodsukkeret markant og indeholder ingen vitaminer. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Sødestoffer med mindre eller ingen påvirkning af blodsukkeret Alle sødestoffer, hvad enten de er naturlige eller kunstige, har E-numre fra E 950 til E 967 på EU’s liste over godkendte tilsætningsstoffer i fødevarer. Man kan læse om hvert enkelt stof på www. tilsaetningsstoffer.dk/e-numre-guide De sødestoffer, der ikke påvirker blodsukkeret og som er velegnede til personer med diabetes er fx: Cyklamat (E 952), sakkarin (E 954), aspartam (E 951), acesulfam K (E 950), thaumatin (E 957), neohesperidin DC (E 959), sucralose (E 955), erythritol (E 968) og steviol glycosid (E 960). Aspartam sælges i øvrigt under flere navne som fx Nutrasweet og Canderel. En anden gruppe af sødestoffer kaldes sukkeralkoholer eller polyoler. Disse sødemidler er energigivende, dvs. de omdannes i kroppen og får blodsukkeret til at stige, men i mindre grad end sukker og er fx: Sorbitol (som med E-nummer 420 er rubriceret i gruppen af emulgatorer, stabilisatorer og fortykningsmidler), maltitol/maltitolsirup (E 965), isomalt (E 953), lactitol (E 966) og xylitol (E 967). Sukkeralkoholer kan give diarré eller andre gener fra mave- og tarmkanalen, hvis man indtager mere end 20-25 gram af gangen, mens aspartam er under mistanke for at have skadelige bivirkninger som fx for tidligt fødte børn og fedme. Amerikanske Pepsi meddelte på den baggrund i foråret 2015 at man ville droppe aspartam i Pepsi Light i USA og erstatte sødestoffet med en blanding af de mindre kontroversielle sødestoffer sucralose (E 955) og acesulfam K (E 950). Flasker og dåser med det nye produkt er blevet mærket med ’Now Aspartame Free’, men forbrugerne har ikke alle været begejstrede for den lidt ændrede smag. En dansk hjemmeside har sat sig for at udbrede viden og

27


28

TEMA advare om aspartams virkning. Læs mere på www.aspartam.dk Sødestof fra birketræer eller den sydamerikanske plante stevia Sødemidlet Birkesød er udvundet af birkesaft, der indeholder xylitol. Birkesød giver dermed lidt stigning i blodsukkeret, ligesom de øvrige sukkeralkoholer gør det. Derimod giver steviol glycosid ingen stigning. Steviol glycosid er udvundet af den sydamerikanske plante Stevia rebaudiana Bertoni, som er op til 450 gange sødere end sukker. Steviol har været godkendt og anvendt som sødestof i mange år siden 1970’erne fx i Japan, hvor man i 1985 godkendte det som sødestof. Senere er mange andre lande fulgt efter som fx USA, Israel, Schweiz og Kina. Men det var først i slutningen af 2011, at EU godkendte sødestoffet steviol glycosid til brug i mad og drikke. I dag findes sukkerstof fra steviaplanten i flere og flere færdige produkter, ligesom steviol fås i dagligvarehandlen som strøsukker, pulver (flormelis), flydende sukker m.v. og under flere navne som Stevia Sød, Stevia Sweet etc. Lektor, ph.d. på Århus universitetshospital, Per Bendix Jeppesen har forsket i stevia-planten både som sødemiddel og til behandling af diabetes – det sidste mangler der dog stadigt yderligere forskning til for at kunne påvises. Ifølge Per Bendix Jeppesen er der flere positive forhold ved sødestoffet fra stevia-planten: ”Mine undersøgelser viser, at mange synes, at stevia-sødestoffet smager

bedre end både sukker og kunstige sødestoffer. Mange mennesker er utrygge ved kunstige sødestoffer, fordi forskningen er uklar med hensyn til, hvilke fysiologiske bivirkninger de kunstige sødestoffer har. Med stevia får folk et trygt alternativ.” Det skal i øvrigt med, at konklusionen af et review fra Sverige i 2007 er, at sødestoffer ikke har en appetitfremmende effekt og dermed ikke fører til et øget energiindtag og vægtøgning. Det er blevet nemt at leve et liv uden sukker Den danske fødevareproducent Isis, som for nylig har valgt at ændre navnet til Easis, der både er uden politisk slagside og som også baner vejen for eksport, har i dag siden etablering i 1993, hvor man startede med at lave is uden tilsat sukker, skabt et brand, der dækker over en lang række fødevarer uden tilsat sukker. På nuværende tidspunkt er der mere end 65 varenumre, der gør det nemt at leve uden sukker, lige fra chokoladebarer i flere varianter, pålægschokolade, ketchup, bagemix, kagecreme, budding, müsli, chips, småkager, lakrids og meget andet samt naturligvis is i mange nye og spændende varianter. Blandt nyheder i sortimentet dette forår er der sødemidlet Multisød, Free Soft bar med karamel og et højt proteinindhold, kakaois med chokoladestykker, kammerjunkere og mørk chokolade med mint og cornflakes. Den primære målgruppe for Easis’ produkter er diabetikere, men er i stigende grad udvidet til at omfatte bevidste forbrugere, der er blevet klar

Sukker stresser bugspytkirtlen ”Overdreven brug af sukker i længer tid gør din bugspytkirtel træt, og risikoen for at udvikle diabetes 2 er ret stor. Når du spiser blodsukkerstabiliserende kost, fungerer din bugspytkirtel optimalt. Den sender insulin ud lidt ad gangen, sådan som den er skabt til. I tilgift får du øget mulighed for at opretholde et konstant indre miljø i kroppen, hvorved cellerne og organerne fungerer optimalt.” Citat fra Siff Holsts bog ’Stabilt blodsukker – overskud i hverdagen’.

over sukkers skadelige virkninger og et for stort dagligt indtag, hvad enten det drejer sig om det skjulte sukker eller de rene sukker- og kaloriebomber, gruppen af overvægtige, der i dag udgør 47 % af den voksne befolkning i Danmark samt alle dem, der gerne vil forebygge eventuel udvikling af såkaldt livsstilssygdom. Det er derfor ikke så overraskende, at Easis siden 2010 har fordoblet sin omsætning. Easis produkterne udvikles under hensyntagen til kostanbefalingerne fra Diabetesforeningen og anvender udelukkende sukkererstatning først og fremmest i form af erythritol og stevia, dvs. steviol glycosider og kun i mindre omfang sucralose og acasulfamkalium samtidigt med, at man bestræber sig på at alle fødevarerne har et højt indhold af fibre og maksimal fuldkorn, men til gengæld reduceret fedtindhold.

Den danske virksomhed Easis, som i begyndelsen kun producerede is uden tilsat sukker, markedsfører i dag en lang række forskellige produkter som fx chokolade, kagecreme, ketchup, chips, småkager m.v. målrettet diabetikere og nu også de, der gerne vil begrænse indtaget af kalorier af hensyn til sundheden.  Foto: Easis.


Ny tn på av ea n s

Læ sm er e

is. dk

stad ig

“Det er mig uden tilsat sukker”

*Med naturligt indhold af sukker.

for dig, når Det er mig, der er der ldt og sødt du trænger til noget ko mpromis. - men ikke vil gå på ko e i isvaflen Det er mig, du kan brug For selvom jeg eller spise, som jeg er. er, så smager er helt uden tilsat sukk smage. Og så jeg præcis, som is skal dit sikre valg. er det mig, der altid er år for: Masser For du ved, hvad jeg st sat sukker*. af forkælelse – uden til

! D E H Y N


30

TEMA

Insulinpumpe til patienter med type 2-diabetes En insulinpumpe er et lille batteridrevet og computerstyret apparat, der kontinuerligt leder insulin ind i kroppen via en lille slange og et blødt plastikkateter stukket ind i underhuden fx på maveskindet. Hidtil har det kun været type 1-diabetikere, der under visse omstændigheder har kunnet få en insulinpumpe, men nye resultater fra Medtronic tyder på, at en insulinpumpe også kan være en fordel for type 2-diabetespatienter med dårligt kontrolleret diabetes.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

N

ye data viser fordele ved insulinpumper for en mindre gruppe insulinbehandlede patienter med et højt insulinbehov og dårligt reguleret type 2-diabetes. Forsøg viser således, at insulinpumper giver signifikante, vedvarende og reproducerbare forbedringer af glukosekontrol på en sikker måde sammenlignet med flere daglige injektioner. Medtronic, som er verdens førende virksomhed inden for medikoteknologi, har i midten af april bekendtgjort, at offentliggørelsen i det lægevidenskabelige tidsskrift ’Diabetes, Obesity and Metabolism’ af nye data fra forlængelsesfasen af OpT2mise-forsøget, giver yderligere klinisk evidens til støtte

for insulinpumper til patienter med insulinbehandlet type 2-diabetes. OpT2mise-forsøget er det største randomiserede kontrollerede forsøg, som har sammenlignet effekten af og sikkerheden ved behandling med insulinpumpe kontra flere daglige injektioner, MDI, til patienter med dårligt kontrolleret type 2-diabetes. Ideen med en insulinpumpe er, at den frigiver insulin næsten som en normal og rask bugspytkirtel. Det betyder, at pumpen afgiver en lille mængde insulin, basalraten, døgnet rundt, dog således at pumpen indstilles, så den afgiver forskellig mængde basalinsulin dag og nat – fra time til time døgnet rundt efter den enkelte persons aktuelle insulinbehov. Man tilfører så ekstra insulin, den såkaldte bolusdosis, til måltiderne og høje blodsukkerværdier ved at trykke på en knap på pumpen.

Foto: Privatfoto.

Insulinpumpe giver bedre glukosekontrol og mindre insulinbehov Resultaterne af forsøget viste, at MiniMed-insulinpumper gav signifikante, vedvarende og reproducerbare forbedringer i glukosekontrol på en sikker måde sammenlignet med flere daglige injektioner. Efter 12 måneder havde den gruppe, som skiftede over til MiniMed-insulinpumper efter de første 6 måneder med daglige injektioner, forbedret deres A1C, som er en blodmåling til angivelse af glukosekontrol, med en reduktion fra 0,4 % til 0,8 %, og de brugte 19 % mindre insulin. Det randomiserede, kontrollerede OpT2mise-forsøg var sponseret af Medtronic og blev udført med deltagelse af 331 patienter i alderen 30 til 75 år. De første 6-måneders forsøgsresultater, hvor MiniMed-insulinpumpebehandling blev sammenlignet med MDI, blev publiceret i The Lancet i juli 2014. I forsøgets 6-måneders forlængelsesfase blev MDI-gruppen skiftet over til behandling med MiniMed-pumpen, og opfølgningen for begge grupper fortsatte, så forsøgsperioden var på i alt 12 måneder.

”Insulinpumpen til type 2-diabetes patienter kan nu give behandlere en yderligere mulighed for at behandle patienter, som har diabetes, der er svær at regulere. Det er en streng mere at spille på,” siger professor ved Aarhus Universitet og siden 2015 også lægefaglig chefrådgiver i Diabetesforeningen Torsten Lauritzen.

Forhindrer kortsigtede og langsigtede komplikationer “Forlængelsesfasen af OpT2mise bygger på resultaterne af den indledende forsøgsperiode, som viste, at insulinpumper hjalp deltagere med insulinbehandlet type 2-diabetes med at opnå glukosekontrol på en sikker måde med lavere insulindoser end ved MDI,” siger Ronnie Aronson, som er hovedforfatter af forlængelsesfasen af forsøget og executive director hos LMC Diabetes & Endocrinology i Toronto, Ontario, Canada. “Vi fandt, at deltagere, som skiftede fra MDI til insulinpumper, var i stand til at opnå de samme resultater efter 12 måneder. Med baggrund i, at mange patienter med type 2-diabetes har problemer med at opnå glykæmisk kontrol, viser disse yderligere data, at insulinpumper indebærer en signifikant fordel i forhold til MDI med en sikker og stabil effekt.” For personer med diabetes er glukosekontrol nøglen til at forhindre både kortsigtede og langsigtede komplikationer. En reduktion på 1 % i A1C er forbundet med et fald i risikoen for


TEMA

Foto: PR-foto, Medtronic.

“Resultaterne af OpT2mise-forsøget, som er det største forsøg af sin art, vil hjælpe os med at øge adgangen til insulinpumpebehandling som standardbehandling til det voksende antal patienter med insulinbehandlet type 2-diabetes, så de kan få bedre kliniske udfald.”

En væsentlig fordel ved en insulinpumpe, som er på størrelse med en lille mobiltelefon, er, at man kan skære toppen af de høje og bunden af de lave blodglukoser. Derved opnår man mere stabile blodglukoseværdier og slider så at sige mindre på kroppen.

langsigtede komplikationer som fx apopleksi, hjertesygdom, øjenskade og nyresygdom på 40 %. “Hos Medtronic Diabetes ser vi på, hvordan vi kan give større frihed og skabe bedre sundhed hos alle med diabetes, også dem med type 2,” siger Francine R. Kaufman, M.D., chief medical officer og vice president for det globale, kliniske og medicinske område hos Medtronic Diabetes.

En streng mere at spille på siger professor ”Målgruppen for insulinpumpen til type 2-diabetes er relativt lille,” siger Torsten Lauritzen, der er professor ved Aarhus Universitet og lægefaglig chefrådgiver i Diabetesforeningen til RASK Magasinet. Torsten Lauritzen forklarer, at det refererede studie er interessant, idet det er det første og hidtil eneste studie, der har vist så god effekt ved en insulinpumpe til type 2-diabetespatienter med svært regulerbar diabetes, højt blodsukker og stor overvægt og at målgruppen for den nye insulinpumpe primært vil være personer med type 2-diabetes, hvor det har vist sig vanskeligt at regulere blodsukkerværdierne. Når det er så vigtigt at få reguleret blodsukkerværdierne, skyldes det, at type 2-diabetes, der ikke er velreguleret, indebærer en betydelig risiko for senfølgesygdomme, specielt i øjne, nyrer og nervebaner. Sammenhængen mellem blodglukose og hjerte-kar sygdom er usikker. ”Der er mindst tre muligheder for behandling af gruppen med svært regulerbar type 2-diabetes. Den ene mulighed er ved hjælp af en såkaldt GLP-1 antagonist, en blodsukkersænkende og vægtreducerende medicin som fx lægemidlet Victoza, den anden er en fedmeoperation og den tredje er en insulinpumpe,” siger professor Torsten Lauritzen. ”Insulinpumpen til type 2-diabetes patienter kan nu give behandlere en yderligere mulighed for at behandle patienter, som har diabetes, der er svær at regulere. Det er en streng mere at spille på.”

Er du opereret for brystkræft? Vi tilbyder en række ydelser specialdesignet til at hjælpe dig til en nemmere hverdag.

Hvem kan få insulinpumpe Sundhedsstyrelsen har helt klare kriterier for hvem, der kan få en insulinpumpe, nemlig indtil videre kun personer med type 1-diabetes, der ikke har opnået en tilfredsstillende blodsukkerkontrol til trods for den bedst mulige pen-behandling. Det er lægen, der vurderer, om man er kandidat til en insulinpumpe, som indgiver hurtigvirkende insulin. Der synes dog at være forskel på tildeling fra region til region. For at anvende en insulinpen kræves omhyggelig instruktion og flere dages kursus. Kilde: Diabetesforeningen og Steno.

Brystproteser. Vi hjælper dig med at finde den brystprotese og tilhørende lingeri, der er det rigtige valg for dig. Parykker. Sammen vælger og tilpasser vi din paryk så den minder mest muligt om dit eget hår. Vi har også et stort udvalg af flotte hovedbeklædninger. Læs mere og bestil en tid på Svaneklinik.dk LYNGBY HOVEDGADE 27 - 29, 2. SAL 2800 KGS. LYNGBY. TELEFON: 45870110

Svaneklinik - omsorgsfuld kompetence

31


32

Nyt om behandling

Stort forbrug af hovedpinepiller og smertestillende medicin En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, viser, at omkring 1,7 mio. danskere havde brugt hovedpinepiller eller anden smertestillende håndkøbsmedicin, der kan købes uden recept på apoteker, tankstationer og i supermarkeder, inden for de seneste to uger i uge 14. ”Det lyder umiddelbart som et højt tal. Undersøgelsen giver ikke svar på, hvor mange piller danskerne tager ad gangen, og hvor ofte de gør det, men vi ved, at et uhensigtsmæssigt brug kan have alvorlige konsekvenser for helbredet og blandt andet føre til nyre- og leverskader,” siger videnskabelig assistent Heidi Amalie Rosendahl Jensen fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Det er især kvinderne, der spiser den smertestillede håndkøbsmedicin. Ud af de 1,7 millioner er næsten én million kvinder. ”Det er primært kvinder i alderen 16-54 år, der bruger smertestillende medicin. Vi kan ikke ud fra vores data forklare hvorfor. Dog viser andre studier, at kønsforskellen i forbruget delvis kan forklares med menstruationssmerter og stress,” siger Heidi Amalie Rosendahl Jensen. Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Flere indberetter bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen Både fagpersoner og medicinbrugere har de senere år indberettet flere bivirkninger. Lægemiddelsstyrelsen modtog 7.358 bivirkningsindberetninger i 2015, hvilket er 16 % flere end året før. Det viser den nye Årsrapport for overvågning af bivirkninger 2015. ”Lægemiddelstyrelsen opfordrer alle til at indberette, hvis de blot har en formodning om, at de har fået bivirkninger af deres medicin. Så set fra den vinkel, er det positivt, at der er flere, der indberetter. Vi har de seneste år søgt at øge opmærksomheden på bivirkninger gennem forskellige kampagner. Vi kan dog ikke ud fra tallene se, om vi får flere indberetninger på grund af kampagnerne – men de har nok noget at skulle have sagt. Bivirkninger er et emne, som optager både læger, patienter, producenter og medier, og det er derfor helt essentielt, at vi får så meget viden om bivirkninger som overhovedet muligt. Indberetningerne er det første led i processen og er derfor en meget vigtig del af vores arbejde” siger konstitueret enhedschef for Lægemiddelstyrelsens Enhed for Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Helle Harder. De praktiserende læger står for 15 % af indberetningerne mod kun 8 % året før. Kilde: www.laegemiddelstyrelsen.dk

Nyt biologisk lægemiddel mod særlig blodcancer forventes godkendt Janssen-Cilag International NV har den 1. april meddelt, at Den videnskabelige komite for lægemidler til mennesker, CHMP, under det europæiske lægemiddelagentur, EMA, har anbefalet, at der bliver udstedt en markedsføringstilladelse for Darzalex (daratumumab), som er det første-i-sin-klasse CD38-immunterapistof i EU. ”Den positive CHMP-erklæring for daratumumab ser jeg som et vigtigt skridt i retning af at kunne tilbyde patienter nye, innovative behandlinger inden for myelomatose. Vores vision er at forlænge og forbedre disse menneskers liv og i sidste ende at ændre opfattelsen af, hvad en kræftdiagnose betyder,” udtaler Lars Johansson, administrerende direktør i Janssen Nordic. Myelomatose er en form for blodcancer i forbindelse med ukontrollabel vækst af maligne plasmaceller i knoglemarven. I tilfælde af refraktær myelomatose udvikler sygdommen sig i løbet af eller inden for 60 dage efter den sidste behandling og prognosen for recidiverende og refraktær myelomatose forbliver ringe. Hos patienter med refraktær myelomatose varierer den gennemsnitlige samlede overlevelse fra ni til kun fem måneder. Kilde: www.janssen-cilag.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ifølge ny rapport går kun hver fjerde diabetiker til fodterapi I 2015 anslås det, at mellem 250.000 og 380.000 danskere har diabetes. En stor del får diabetiske fodsår, som kan føre til amputation af tæer, underben eller lår. Et studie estimerer, at det sker for hver fjerde med diabetisk fodsår. Halvdelen af disse dør i løbet af fem år. Det koster mellem 153.000 og 253.000 kr. at hele et fodsår og mellem 408.000 og 597.000 kr. at gennemføre en amputation. Ifølge tal fra 2012 løber omkostningerne op i godt 5 mia. kr. årligt. Undersøgelsen viser, at forbruget af fodterapi-ydelser for diabetikere er ulige fordelt: Har man anden etnisk baggrund, særligt ikke-vestlig, bor i land- og yderområder, er mand eller enlig er der en lavere sandsynlighed for at man har modtaget fodterapi-ydelser end hvis man har dansk baggrund, bor i byområde, er kvinde og samlevende/gift. Omvendt synes socioøkonomisk dårligt stillede i højere grad at have modtaget fodterapi-ydelser end socioøkonomisk bedre stillede. Det kan dog skyldes, at der er set på offentligt støttede fodterapeutbesøg og ikke på brug af fodterapeuter uden ydrenumre. Samlet set ses også en tendens til, at personer, som går til forebyggende behandlinger, modtager mindre sårbehandling. Kilde: www.kora.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


Foto: Scandinavian Stock Photo.

Fase III-studie viser reduceret sygdomsaktivitet ved Crohns sygdom I Danmark lever omkring 20.000 mænd og kvinder med Crohns sygdom også kaldet Morbus Crohn, som er en betændelse i tarmvæggen. Større eller mindre stykker af tarmen hæver op og bliver fortykket, og der ses rødme, rifter og sår på indersiden. Der kan senere komme arvæv, som kan forsnævre tarmen. Der opstår ca. 600 nye tilfælde af Crohns sygdom hvert år i Danmark. Man kender ikke årsagen til den kroniske tarmsygdom, og der findes endnu ikke medicinsk eller kirurgisk behandling, som kan helbrede Crohns sygdom. Den medicinske behandling går derfor ud på at dæmpe sygdomsaktiviteten i lange perioder. Nye data fra det andet fase 3-studie viser imidlertid, at behandling med Stelara (ustekinumab) giver signifikant respons og bedring hos patienter med moderat til svær Crohns sygdom og som tidligere har manglet effekt af eller være intolerante overfor anti-TNF behandling. Derudover viser studiet også signifikante forbedringer i patienternes livskvalitet. Resultaterne fra det nye UNITI-1 studie er i marts måned blevet præsenteret ved European Crohn’s and Colitis Organisation Congress (Congress of ECCO) i Amsterdam. Kilde: www.janssen-cilag.dk

Patienter med tarmkræft tilbydes nu robotassisterede operationer Operationsrobotten er den nyeste udgave af ”da Vinci”-robotten, som Aalborg Universitetshospital som et af de første steder i landet tog i brug i 2008. Til at begynde med vil der blive udført robotassisterede operationer 3 dage om ugen på egnede patienter med kræft i tyk- og endetarm. ”Vi regner med, at kunne operere 120 patienter i indeværende år med den form for kræft og har planer om at også patienter med andre kræftformer senere vil blive tilbudt operation med hjælp fra robotten,” fortæller overlæge, robotansvarlig kirurg Frank Svendsen Jensen, Mave-tarmkirurgisk Afdeling. ”Vi håber at kunne høste fordelene ved robotkirurgi i form af skånsomme og mere præcise indgreb. De meget fine instrumenter med fleksibilitet som i et håndled og den tredimensionale billeddannelse og forstørrelse danner grundlaget for dette. Den avancerede teknik medfører mindre blodtab og mindre vævsskade. Det giver et lettere og kortere hospitalsophold. Og et efterforløb med færre eftervirkninger og senfølger,” siger Frank Svendsen Jensen. Operationsrobotten er installeret på Aalborg UH, Syd, hvor de fleste operationer foregår. Kilde: www.rn.dk Nu tilskud til vaccine mod pneumokok-lungebetændelse Hvert år behandles omkring 14.000 mennesker på sygehus for lungebetændelse og hertil skal lægges det antal, der behandles hjemme. Omkring 1.600 mennesker dør hvert år af lungebetændelser. Mennesker som i forvejen har en lungesygdom, har en øget risiko for at blive smittet og for at få et svært forløb med lungebetændelse. Det anbefales derfor, at man lader sig vaccinere. Og Sundhedsstyrelsen giver nu tilskud til vaccine mod pneumokok-lungebetændelse til visse typer af vaccination mod lungebetændelse til alle mennesker med KOL, som er over 65 år samt til KOL-patienter med en lungekapacitet på under 40 %. ”Lungepatienter har en større risiko for at få lungebetændelse end andre. De har også sværere ved at komme sig igen, og vi ser ofte, at de samme personer indlægges igen og igen med lungebetændelse,” siger overlæge Anders Løkke fra lungemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital. ”Særligt for ældre KOL-patienter med en svært forringet lungekapacitet vil en vaccine mod lungebetændelse formentlig have en værdifuld forebyggende effekt,” afslutter Anders Løkke. Kilde: www.lunge.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Parkinsons syge kan snart opdages tidligere Danske forskere har udviklet en metode, hvor man tidligere kan opdage, hvem der bliver ramt af Parkinsons sygdom, som fører til, at man med tiden får invaliderende rystelser, træghed og stivhed i kroppen. I Danmark er omkring 7.000 mennesker ramt. ”Vi har fundet biomarkører, som kan fastslå, hvem der vil udvikle Parkinson’s, inden symptomerne på sygdommen kommer. Det kan få stor betydning for udvikling af nye lægemidler, der har en bremsende eller endda helbredende effekt på udviklingen af sygdommen,” siger ph.d. i biomarkører, specialist Peter Lüttge Jordal, Teknologisk Institut. I dag kan man først opdage Parkinsons, når sygdommen er så fremskreden, at det er for sent at sætte ind med behandling. Derfor kan man ofte kun mildne symptomerne. ”For at kunne sætte ind mod Parkinsons sygdom er det vigtigt at kunne sætte ind, inden de dopaminproducerende hjerneceller dør. Derfor skal der sættes ind tidligere for at opnå den nervebeskyttende effekt, og det håber vi at kunne arbejde hen imod,” siger Peter Lüttge Jordal. Med de nye, forbedrede diagnostiske metoder og med ny lægemiddeludvikling er der håb for, at behandlende/bremsende lægemidler kan blive udviklet inden for de næste 10-20 år. Kilde: www.teknologisk.dk

Foto: Aalborg Universitetshospital.

33


34

TEMA

Hævede ben øger risiko for kroniske sår Lider man af hævede ben, er man særligt udsat for at få sår, der ikke vil hele. Imidlertid er den eneste behandling af hævede ben ofte kompressionsbandagering, som alt for få i sundhedsplejen er uddannede i at lægge korrekt. Det mener sygeplejesker på Bispebjerg Hospitals Videncenter for Sårheling, der samtidig råder mennesker med hævede ben til at søge læge og blive diagnosticeret. • Af Helle Maigaard Erhardsen hme@raskmagasinet.dk

H

ævede, væskefyldte kropsdele, også kaldet ødem, kan ikke alene være smertefulde i sig selv, men også nemt blive starten på at udvikle sår, der kan være vanskelige at få til at hele. Det skyldes primært, at den store mængde væske strækker huden tynd, så man bliver mere følsom for stød, og så skal der ikke meget til, før der går hul. Samtidig kan væskeansamlingen medvirke til en dårlig blodgennemstrømning og ilttilførsel til det pågældende sted – ofte på benene – som vanskeliggør helingsprocessen. Det forklarer Susan Bermark, der er klinisk oversygeplejeske på Bispebjerg Hospitals Videncenter for Sårheling. Det er en afdeling, som behandler patienter med kroniske og vanskeligt helende sår, der kan opstå som følge af en kronisk lidelse såsom eksempelvis sukkersyge og kredsløbsrelaterede lidelser. Fælles for mange af afdelingens patienter er, at de lider af ødem i underbenene. Men hævede ben opstår sjældent uden en bagvedliggende sygdom eller årsag såsom hjertelidelser, veneproblemer, fedme, aldring, immobilisation eller kræft. ”Derfor er det rigtig vigtigt, at man går til lægen og bliver undersøgt, hvis man har hævede ben. Hvis det ikke bliver behandlet, risikerer man at komme til at døje med sår, der kan være meget svære

og langsommelige at få til at hele,” lyder opfordringen fra oversygeplejeske Susan Bermark. Behandling af ødem krævede egen afdeling Omkring halvdelen af de op imod 12.000 konsultationer, som afdelingen årligt foretager, er med diabetespatienter, der primært lider af sår på fødderne. Men afdelingen ser samtidig landets største andel af venøse bensår, der opstår, når venerne, som er de blodårer, der transporterer blodet tilbage til hjertet, ikke fungerer. En anden typisk lidelse er medfødt eller sekundær lymfødem, der som regel opstår, når lymfesystemet bliver beskadiget fx under en kræftoperation. Normalt regner man med, at størstedelen af gruppen af patienter med hævede ben lider af kræftrelateret sekundær lymfødem, der kan være opstået i forbindelse med, at man har fået fjernet problematiske lymfeknuder. Men da Susan Bermark og hendes kolleger for nyligt satte sig for at undersøge årsagen til ødem blandt alle indlagte patienter på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, fandt de ud af, at næsten 40 % af tilfældene af ødem var relateret til andet end kræft, såsom primær medfødt lymfødem, immobilitet, overvægt eller venøse sygdomme. Faktisk er andelen af patienter med ødem – med eller uden sår – så stor, at Videncenter for Sårheling oprettede en

Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital Videncentret er en tværfaglig kirurgisk afdeling, der behandler patienter med diabetiske sår, venøse sår, arterielle sår, traumatiske sår, immunologiske sår, tryksår og pilonidalcyster. Årligt foretager afdelingen op imod 12.000 konsultationer, hvoraf omkring halvdelen er med diabetespatienter. Samtidig har de et tæt samarbejde med primærsektoren, hvor afdelingen især uddanner hjemmesygeplejesker i pålægning af kompressionsbandage. En vigtig funktion på afdelingen er imidlertid forskning, hvor teamet af læger og sygeplejesker jævnligt mødes og diskuterer ny forskning inden for behandling af sår. For tiden afprøver de en ny behandlingsform, det såkaldte ”levende plaster”, til problematiske diabetessår. De foreløbige resultater tyder på, at et plaster fremstillet af vækstfremmere fra patienternes eget blod kan fremskynde helingen af sår. På sigt kan det betyde, at færre diabetespatienter skal have amputeret ben eller fødder, og at de får en bedre livskvalitet. Kilde: Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital

Foto: Aalborg Universitetshospital.

særlig klinik for disse i 2006 ved navn ”Lymfødem-Kompressionsklinik”. På denne klinik er Susan Nørregaard den koordinerende sygeplejeske og hun fortæller, hvordan klinikken opdagede, at der blev flere og flere patienter med ødem, der aldrig var blevet udredt eller diagnosticeret.

Sårheling er en naturlig proces og sårpleje er den indsats, der hjælper naturen,” står der i indledningen til vejledningen ’Sårbehandling’ udarbejdet af Aalborg Sygehus Syd/Aalborg Universitetshospital. Her ses et stort venøst bensår, der bl.a. forebygges ved hjælp af pålægning af kompressionsbandager.

Måtte leve med benene beklædt af ildelugtende sår i årevis Lymfødem-Kompressionsklinikken på Videncenter for Sårpleje har nu omkring 2.400-2.500 konsultationer om året. Susan Nørregaard er vidne til, hvor slemt det kan gå, når man ikke får den rette behandling. ”Et eksempel er en herre, som jeg behandlede, der siden han var barn, havde levet med sår på benene. Begge ben var beklædt med sår, og de lugtede forfærdeligt, men alle vegne havde man


35

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

TEMA

Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital har specialiseret sig i sårbehandling og er en tværfaglig kirurgisk afdeling, der behandler patienter med diabetiske sår, venøse sår, arterielle sår, traumatiske sår, immunologiske sår, tryksår og pilonidalcyster. opgivet at behandle ham,” fortæller den koordinerende sygeplejeske på klinikken. Patienten led af en såkaldt dyb venetrombose, der er en årebetændelse, som ødelægger venernes funktion i benene. Når venerne ikke kan transportere blodet tilbage op til hjertet, bliver blodtrykket forhøjet, hvilket giver ødem. Den samtidigt nedsatte transport af nærings- og affaldsstoffer mellem blodkar og celler gør, at vævet vil mangle ilt og til slut give sårdannelse. Behandlingen går ud på at sænke trykket i venerne og mindske ødemet med en kompressionsbandage. Grunden til, at den ene efter den anden læge og specialklinik måtte opgive at hjælpe denne patient, er ifølge Susan Nørregaard, at ingen af disse havde den fornødne ekspertise i at lægge kompressionsbandage. Patienter ryger ud af behandlingssystemet Efter behandlingen på Bispebjergs kompressionsklinik slap patienten langsomt af med sine sår. Han er nu fuldt funktionsdygtig og tilbage på sit arbejde, selvom han resten af livet vil være nødt til at gå med kompressionsstrømper. Og på klinikken sørger de for, at han straks kommer i bandager igen, så snart der er tegn på, at et nyt sår er på vej. Det er dog ikke alle patienter, der er lige så heldige. Ifølge Susan Nørregaard er den generelle procedure, at man efter at være blevet behandlet med bandager, vil gå fra at være registreret som patient, til at skulle klare sig selv, når man får bevilget et hjælpemiddel i form af kompressionsstrømper. Herefter er der ofte ikke meget hjælp

at hente for patienten, der så ikke længere er registreret som patient. ”Kommunerne køber strømper efter princippet ’bedst egnet til bedste pris’, og der er så mange forskellige produkter på markedet, som alt for få ved ret meget om, hvilke man skal vælge. Skulle der så opstå problemer, er mulighederne for patienten at klage til kommunen eller leverandøren,” siger Susan Nørregaard og tilføjer, at der er stor forskel på de enkelte kommuners behandling af borgere, der har behov for kompressionsstrømper – nogle får al den hjælp, de har brug for, og andre nærmest ingen. Ikke tilstrækkelig fokus på kompressionsbandagering Oversygeplejeske på Videncenter for Sårheling Susan Bermark står blandt andet for kurser og uddannelse af hjemmesygeplejesker i pålægning af kompressionsbandager. Hun mener, det er et område, som i høj grad bliver overset. ”I mange tilfælde er bandagering den eneste måde, man kan afhjælpe ødem og sår. Så det er afgørende, at hjemmesygeplejerskerne har den nødvendige viden,” siger Susan Bermark. Susan Nørregaard er enig. På klinikken har de ekspertisen, og har samtidig den ekstra mulighed at rådføre sig med speciallægerne ved tvivlspørgsmål. Omvendt står hjemmesygeplejerskerne oftest alene og er sjældent tilstrækkeligt uddannede. ”Effekten af kompressionsbandager afhænger helt af, hvor godt de er lagt. Det er som om, Sundhedsstyrelsen ikke tager det helt alvorligt. Jeg savner virkelig, at der bliver lagt større vægt på det her område,” lyder det fra Susan Nørregaard.

Seks informationer om sårbehandling Vidste du det? Sølv er giftigt overfor en lang række bakterier, vira og svampe. Men det er ikke giftigt for mennesker, og derfor bruges det i behandling af sår. Samtidig er det meget få mikroorganismer, der kan udvikle resistens over for sølv, i modsætning til almindelig antibiotika. Levende larver kan puttes ind under bandagen og spise det døde og betændte væv i dybe sår. På den måde kan larverne hjælpe med sårhelingen, da de ikke beskadiger den raske hud og væv. Sår, der ikke heler af sig selv indenfor tre måneder, bliver betegnet som kroniske sår. Faktisk kan man døje med et sår i helt op til 10 år. Honning hæmmer bakterievækst. Den medicinske honning er steril og har en effektiv antibakteriel og antiinflammatorisk virkning. Det høje sukkerindhold suger simpelthen væsken ud af bakterierne, så de ikke kan overleve. Patienter med diabetes er særligt udsat for at få sår på fødderne. Det skyldes blandt andet, at de kan have nedsat følsomhed i fødderne, og derfor mærker de ikke, hvis skoene trykker. Det danske sundhedsvæsen bruger samlet set op til seks milliarder kroner om året på at behandle patienter med sår. Kilde: Bispebjerg Hospital.


36

Nyt fra sundhedssektoren

Medicinrådet beslutter om lægemiddel skal tages i brug eller ej Siden Danske Regioner i februar 2016 præsenterede tankerne om et nyt Medicinråd har regionerne været i dialog med en stribe interessenter og har justeret detaljer om rådet. Medicinrådets opgave er at forhandle rabatter på sygehusmedicin ved at sætte et lægemiddels gavn for patienten i forhold til prisen. Stor effekt skal retfærdiggøre højere betaling end ringe effekt. ”Der bliver hele tiden udviklet nye behandlinger. Det er godt, men når efterspørgslen bliver større, og vi samtidig skal overholde budgetterne, bliver vi nødt til at være helt skarpe på, hvordan vi bruger pengene til størst gavn for alle patienter,” siger formand for Danske Regioner, Bent Hansen. Danske Regioners bestyrelse har bl.a. afgjort, at det altid bliver Medicinrådet, der træffer den endelige beslutning om et lægemiddel skal tages i brug eller ej og ikke Amgros. Herudover er det præciseret, at der skal tungtvejende argumenter til, for at Medicinrådet kan afvise lægemidler med stor merværdi og at lægernes frie ordinationsret vil bestå, så patienter i særlige tilfælde vil kunne få ordineret dyr medicin, selv om den ikke er anbefales som standardbehandling. Kilde: www.regioner.dk

Ny test kan forudsige død ved alvorlig leversygdom Akut-i-kronisk leversvigt er en akut forværring af leverfunktionen hos en patient med skrumpelever, hvor et eller flere organsystemer pludselig svigter. Det er en leversygdom med en alvorlig prognose, og med 4-ugers dødelighed på 20-30 %. Tilstanden udløses oftest af en infektion, blødning eller anden stressfuld begivenhed. På grund af sygdommens alvor er det vigtigt at udvikle en test, der kan forudsige hvilke patienter, der er i størst risiko for at udvikle tilstanden og dø af sygdommen. Makrofager er en af immunsystemets celletyper, som findes i meget stort tal i leveren og spiller en aktiv rolle ved inflammation og arvævsdannelse i leveren. Forskere ved Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har forsket i, hvordan man kan måle aktivering af makrofager. Ved aktivering af makrofagerne frigives proteinet CD163 fra de aktiverede makrofager, og det kan sammen med mannose receptoren, MR, måles i en blodprøve. Forskerne har i samarbejde med en række levercentre i Europa undersøgt en stor gruppe patienter med akut-i-kronisk leversvigt og vist, at måling af CD163 og MR i blodet kan forudsige død hos denne patientgruppe. Kilde: www.auh.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ny national retningslinje ignorerer følgesygdomme ved psoriasis Den nye nationale kliniske retningslinje for psoriasis fra Sundhedsstyrelsen er for enøjet, for der er stor risiko for, at lægerne med vejledningen i hånden kommer til at tabe psoriasisramte med alvorlig sygdom på gulvet, mener Psoriasisforeningen. Hver anden af de 165.000 danskere med psoriasis rammes også af minimum én anden sygdom som depression, forhøjet blodtryk, hjerte-karsygdom, diabetes og psoriasisgigt. Alligevel tager den nye nationale kliniske retningslinje, NKR, fra Sundhedsstyrelsen, der skal sikre ensartet behandling af høj kvalitet for psoriasisramte, kun fat om to af følgesygdommene, nemlig psoriasisgigt og hjerte-karsygdomme. Det er en alvorlig fejl, når hver 5. med svær psoriasis også rammes af depression, mener Lars Werner, der er Direktør i Psoriasisforeningen. Foreningen har været repræsenteret i den såkaldte referencegruppe, så den har kunnet komme med input til arbejdsgruppen bag den nationale kliniske retningslinje, og har bl.a. forsøgt at få opsporing af depression hos psoriasisramte med i retningslinjen, da ca. hver femte psoriasisramte oplever en depression. Desværre er dette ikke med i retningslinjen og det undrer Psoriasisforeningen sig over. Kilde: www.psoriasis.dk

Der er brug for mere individuel behandling til hjertepatienter I takt med at flere bliver ældre, vil flere også blive ramt af hjertekar-sygdomme i fremtiden, selv om dødsfald pga. hjertesygdomme, ifølge tal fra Dødsårsagsregisteret er mere end halveret siden 1995, bl.a. som følge af en intensiveret forebyggelsesindsats og specialiseret behandling på hjertecentrene. Også hjertepakkerne, der siden 2010 har anvist, hvordan behandlinger og registreringer på området skal forløbe, har bidraget positivt. På mange måder er behandlingerne blevet fintunet, men vi er ikke i mål endnu, lyder det fra Danske Regioner og Hjerteforeningen. Hver fjerde dansker dør nemlig stadig af hjerte-kar-sygdom. Ifølge de to foreninger er det derfor nu tid til, at hjertepakkerne får et eftersyn, for at sikre, at sundhedspersonalet bruger ressourcerne på de alvorligt syge patienter og ikke på fx unødvendig behandling af raske eller på registreringer uden formål. I fremtiden bør der også være ekstra fokus på sammenhængen mellem forebyggelse, behandling og rehabilitering. Danske Regioner og Hjerteforeningen vil derfor samarbejde om at sikre, at alle hjertepatienter tilbydes et opfølgnings- og rehabiliteringsforløb, der i højere grad har den enkeltes behov i fokus. Kilde: www.regioner.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


Foto: Scandinavian Stock Photo.

Regioner vil give kræftpatienter mere individuel behandling Indtil nu har tre kræftplaner givet bedre og hurtigere resultater, så flere overlever. Med udspillet til Kræftplan 4 vil regionerne give tidlig opsporing endnu mere fokus. ”De praktiserende læger skal rustes til at opdage kræft tidligt ved styrket samspil og dialog med sygehusene. Og de skal kunne henvise flere patienter direkte til sygehusene, så også patienter med uspecifikke symptomer hurtigt får vished for, om de har kræft eller ej,” siger Ulla Astman, sundhedsudvalgsformand i Danske Regioner. Ulla Astman understreger, at der også er brug for at tage flere individuelle hensyn: Ældre har fx ofte flere sygdomme på samme tid. Og det kan besværliggøre kræftbehandling inden for en snæver tidsramme: Strålebehandling få dage efter en operation mod en helt anden type sygdom er måske ikke hensigtsmæssig. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse har vist, at en del patienter ikke føler sig inddraget nok i behandlingen - og derfor skal et behandlingsforløb ifølge Danske Regioner i højere grad tilpasses hver enkelt patient og ikke systemet eller diagnosen. Og netop de personlige hensyn til patienterne, skal udbredelsen af patientansvarlige læger være med til at sikre. Kilde: www.regioner.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Psykiatrisk Sengeafsnit N7 i Region Nordjylland får pris ”Årets borgerinddragende initiativ” er en ny pris, som for første gang blev uddelt på Danske Regioners generalforsamling i april til Psykiatrisk Sengeafsnit N7 i Region Nordjylland. ”Patienten for bordenden” startede for et par år siden i forbindelse med indførelsen af Patientens Team i Region Nordjylland, hvor personalet i N7 kiggede på, hvordan man kunne se patienten som en aktiv samarbejdspartner. I afsnittet valgte man at sætte fokus på behandlingsmøderne, som fandt sted uden deltagelse af patienten og hvor behandlingen blev besluttet og bagefter meddelt patienten. Men fra september 2014 satte man patienten og de pårørende i centrum. Behandlingsmøder afholdes med deltagelse af patient og evt. pårørende og patienten er med til at bestemme indlæggelsesforløbet. Afsnittet har løbende evalueret og justeret formen for behandlingsmøderne, og det virker at inddrage patienterne. Afsnittet har interviewet patienter, der har deltaget i behandlingsmøder. Resultaterne er, at patienterne føler sig mere inddraget, bedre forberedt, mere trygge og som en del af behandlingen. ”Patienten for bordenden” er således en egentlig og positiv kulturændring i samarbejdet både for patienter og personale. Kilde: Region Nordjylland, www.rn.dk

Flere patienter sendes på privathospitaler på regionernes regning Mere end 128.000 patienter blev i 2015 sendt til udredning og behandling på privathospitaler og klinikker på regionernes regning. Dermed oversteg antallet af patienter i det private i 2015 de gyldne år 2009 og 2010, hvor lige over 110.000 patienter blev behandlet i det private, med over 15 procent. ”Ventetiden på behandling er faldet markant de seneste år. Og samtidig vidner stigningen om, at vi i regionerne bliver stadig bedre til at få udredt patienterne inden for 30 dage,” siger Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner. Hvor patienterne i 2009 og 2010 primært fik foretaget større operationer med udgangspunkt i det udvidede frie sygehusvalg, der gav patienterne ret til at vælge et privat hospital, hvis ventetiden på behandling var længere end en måned, så har udviklingen de seneste år været drevet af regionernes bestræbelser på at leve op til retten til hurtig udredning fx hos de private. I dag sker stigningen først og fremmest på udbudsområdet i bestræbelserne på at leve op til retten til hurtig udredning. I 2015 købte regionerne ydelser i udbud for i alt 375 millioner kroner mod 220 millioner kroner året før og 134 millioner kroner i 2013. Kilde: www.regioner.dk

Lille chip giver livet tilbage til svært syge hovedpinepatienter Omkring 5.000 danskere lider af klyngehovedpine, også kaldet selvmordshovedpine eller Hortons hovedpine. Patienter, der lider af sygdommen, får kraftige og tilbagevendende hovedpineanfald i kortere eller længere perioder. Et anfald beskrives typisk som at få stukket en roterende kniv ind i øjet, og smerterne er så voldsomme, at mange slet ikke kan holde sig i ro under anfaldene. Nogle patienter påfører endda sig selv skade i et desperat forsøg på at fjerne fokus fra smerterne i hovedet og øjenområdet. I mange år har behandlingen primært været medicinsk, men medicinen virker ikke på alle eller nogle kan ikke tåle den pga. bivirkninger. Siden 2011 har en alternativ behandling været tilbudt på Rigshospitalet. Behandlingen går ud på, at en lille chip med en antenne indsættes ved et nervebundt bag overkæben under øjet. Når patienten kan mærke, at et anfald er under opsejling, aktiveres chippen ved at holde noget, der ligner en fjernbetjening, op til kinden. Remoten, som den kaldes, sender elektriske impulser ind i kraniet og bremser eller svækker dermed anfaldet. Undersøgelser af de patienter, der allerede er blevet opereret, viser, at langt størstedelen har stor gavn af indgrebet. Kilde: www.rigshospitalet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Aalborg Universitetshospital.

37


38

TEMA

Velfærdsteknologi på godt og ondt Smart teknologi bliver implementeret som hjælpemiddel i den danske sundhedssektor i stadigt stigende grad. Nogle ser udviklingen som en ren spareøvelse, hvor kolde robotter fordriver de varme hænder, mens andre ser uanede muligheder for at forbedre livskvaliteten for mennesker, der ellers ikke kunne have klaret sig selv.

• Af Helle Maigaard Erhardsen hme@raskmagasinet.dk Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

O

Foto: Scandinavian Stock Photo.

rdene ’velfærd’ og ’teknologi’ kan for mange være to modsætninger, der ikke hører sammen. Velfærd associeres med bløde værdier som omsorg, tryghed og at have det fysisk og følelsesmæssigt godt. Teknologi er modsat noget koldt, funktionelt og følelsesforladt. Ikke desto mindre er de to ord tilsammen blevet til en storsællert på eksportmarkedet og i sundhedssektoren herhjemme, hvor plejecentre og lignende opruster i stor stil med både vasketoiletter, spiserobotter og telemedicin. Skrækscenariet er ikke svært at forestille sig. 78-årige Johannes sidder mutters alene i sin højteknologiske ældrebolig med vinduer, der er designet til at lade den optimale mængde UV-stråler fra solen ramme hans tynde, blege hud, indtil de automatiske gardiner er programmeret til at lukke af for udsigten til omverdenen. Johannes er godt placeret i sin stol, der er udformet, så han ikke får tryksår af at sidde i den samme stilling dagen lang, og den kan endda køre ham ind i soveværelset om aftenen, hvor den kombinerede elevations- og vippeteknologi vil sørge for, at han kommer sikkert i seng. Når Johannes skal have sin vakuumpakkede færdigret til aftensmad, sørger spiserobotten for, at maden kommer helt op til munden til trods for, at Johannes har svage arme. Toiletbesøg klarer Johannes også selv med sit nye vasketoilet, der automatisk vasker og tørrer bagdelen for ham. Når det så er tid til at få målt blodtrykket, sender den digitale måler selv resultatet til lægen. Faktisk behøver Johannes hverken at forlade sit hjem eller få besøg af nogen, for skulle han få brug for nærhed, kan han ae den polyester-beklædte japanske kælesæl, Paro, der så

Vasketoiletter, der nu enten er indført eller bliver afprøvet i 84 % af landets kommuner i borgernes egne hjem, falder i manges smag, fordi de muliggør, at man kan klare sig selv i en intim og privat situation, uden at skulle være afhængig af hjælp fra et andet menneske.

Som en del af regeringens handlingsplan for telemedicin i 2012 blev storskalaprojektet Klinisk Integreret Hjemmemonitorering igangsat med støtte fra Fonden for Velfærdsteknologi og Digitaliseringsstyrelsen. Projektet skal udvikle og afprøve telemedicinske løsninger, der understøtter patienters aktive inddragelse i eget behandlingsforløb, muliggør behandling af patienter i eget hjem og understøtter den nationale infrastruktur. De telemedicinske løsninger afprøves i fem delprojekter med hver sin patientgruppe: Diabetikere, gravide med komplikationer, KOL-patienter, gravide uden komplikationer og patienter med inflammatoriske tarmsygdomme. 1.126 borgere har været omfattet af følgende projekter: • • • • •

Diabetes (Region Midtjylland) Gravide med komplikationer (Region Midtjylland) NetKOL (Region Hovedstaden) Min eGraviditet (Region Hovedstaden) eGastro (Region Hovedstaden)

Kilde: Socialstyrelsen og Medcom.

ved hjælp af sine berøringssensorer vil kvittere med at vrikke fornøjeligt med sin mekaniske hale. Hjælp til at bestemme over sig selv Nogle vil mene, at den menneskelige kontakt med den kommunale plejer, der alternativt kunne komme og hjælpe Johannes med at spise, ville betyde lige så meget for ham som den mad, han derved ville få i maven. Men spørgsmålet bliver så, om det er uddannet læge- og sundhedsfagligt personales opgave at afhjælpe, at Johannes sidder alene og ikke har familie, der kan holde ham med selskab. Nyere undersøgelser viser, at 38 % af befolkningen finder det uacceptabelt at bruge velfærdsteknologi til personlig pleje og omsorg. Her bliver den manglende accept af de nye teknologier samtidig udpeget som en barriere for at realisere velfærdsteknologiens potentiale. Og skal man tro Kommunernes Landsforening, KL, der sidste år lancerede et fælles samarbejde mellem landets kommuner for at udbrede sundheds- og velfærdsteknologier, er det faktisk ikke brugerne, de ældre, der er de skeptiske. Eksempelvis lader vasketoiletter, der nu enten er indført eller bliver afprøvet i 84 % af landets kommuner i borgernes egne hjem, til at falde i de ældres og/eller handicappedes smag, fordi de muliggør, at de ældre kan klare sig selv i en intim og privat situation, uden at skulle være afhængig af hjælp fra et familiemedlem eller vente til det næste tidsbestemte besøg fra hjemmeplejen. Danske Ældreråd oplever også, at teknologierne er populære blandt de ældre, hvis det giver mening for dem at bruge dem og så længe de selv kan bestemme, om de vil have de teknologiske løsninger. En ufrugtbar spareøvelse – indtil videre Det er imidlertid ingen hemmelighed, at det offentlige sundhedsvæsen har andet end borgernes integritet og selvstændighed for øje, når de udvider sortimentet af teknologi på handicapområdet, sygehuse og i ældreplejen. Det er tre


Foto: PP Handicapservice.

TEMA

Dansk Rehab Gruppe slår igen dørene op for Skandinaviens største fagmesse for sundheds- og velfærdsteknologi, rehabilitering, serviceydelser samt pleje- og hospitalsudstyr fra den 10. til den 12. maj 2016 i Bella Center, København.

omkostningsrige områder, hvor de sidstnævnte ikke bare er pressede på økonomien, men også kan se frem til langt flere brugere i takt med, at vi bliver flere og flere ældre og samtidig lever længere. Sidste år udarbejdede KL en statusrapport over kommunernes udbredelse af velkendte teknologier; forflytningsteknologi, vasketoiletter og spiserobotter. Forflytningsteknologier dækker

over loftlifte og elektroniske bade- og toiletstole, der har den fordel, at hvor man uden disse tidligere skulle bruge to kommunale medarbejdere til at løfte og flytte en ældre borger, nu kan klare sig med en. Derfor var denne kategori også den, hvor flest kommuner, nemlig 25, rapporterede om en økonomisk gevinst, mens 26 andre kommuner dog samtidig meldte ud, at der ikke var tale om en besparelse. Vasketoiletter, der også er på fremmarch i ældreplejen, blev rapporteret til kun at give en økonomisk gevinst i 16 kommuner, mens 33 kommuner ikke oplevede nogen gevinst. Værst så det ud for spiserobotterne, der nu er blevet indført eller bliver afprøvet i 38 % af kommunerne. Her meldte en enkelt kommune ud, at den havde opnået en økonomisk gevinst, mens 68 ikke havde. Samlet set er det forventet, at den fælles kommunale indsats for disse velfærdsteknologier skal spare kommunerne for mindst 500 millioner kroner fra 2014 til og med 2016. Sidste år var den såkaldte effektiviseringsgevinst angivet til at være nået op på 233,3 millioner, hvilket efterlader et enkelt år til at fordoble beløbet. Usikkerhed om effekten af telemedicin En anden hastigt stigende, udbredt teknologi er den såkaldte telemedicin. Idéen er, at flere borgere skal blive i stand til at behandle sig selv hjemmefra, hvilket er til gavn for svækkede patienter, der undgår at skulle en tur til lægen eller til undersøgelse på hospitalet, og samtidig sparer sundhedspersonale og sygesenge på hospitalerne. De offentlige investeringer i disse teknologier kan således ses som det, der skal til for at opveje, at de nye supersygehuse bliver bygget med en femtedel færre sengepladser end de eksisterende hospitaler, som de skal erstatte.

RECK MOTOMED VIVA – Hjælp og livskvalitet i hverdagen Find os på Health & Rehab messen d. 10.-12. maj i Bella Center

Reck producerer aktiv/passiv trænere til klienter, som har brug for ekstra hjælp. F.eks. sclerose, hemiplegi, muskelsvind og Parkinsons sygdom. Reck hjælper ved at mindske spasticiteten, øge blodcirkulationen og give generel fysisk og mental velvære.

VIL DU VIDE MERE? 4344 4200 @

pt@proterapi.dk proterapi.dk

på stand nr. C3-012.

Vi deler stand med

39


40

TEMA

Health & Rehab Scandinavia 2016 Olivia Danmark er en af de virksomheder, som gæster Skandinaviens største fagmesse for sundheds- og velfærdsteknologi, rehabilitering, serviceydelser og pleje- og hospitalsudstyr. Messen Health & Rehab Scandinavia har foruden udstillinger også en lang række faglige konferencer, seminarer og workshops til inspiration, faglig udvikling og vidensdeling. Health & Rehab Scandinavia bliver afholdt 10.- 12. maj 2016 i Bella Center i København.

For tiden bliver der kørt forsøg med fx gravide med komplikationer, der i stedet for at skulle indlægges på højt specialiserede hospitalsafdelinger, i stedet skal hjemmemonitoreres. Den gravide bliver instrueret i og får udleveret en tabletcomputer, et blodtryksapparat, teststrimler til at måle protein i urinen, en personvægt samt udstyr til at kunne måle ve-aktivitet og fosterets hjertelyd. Imidlertid er flere af de telemedicinske løsninger blevet kritiseret af blandt andre sundhedsøkonomer og Lægeforeningen for ikke at have tilstrækkelig dokumentation for, at de virker, og om investeringerne reelt kan betale sig økonomisk. Eksempelvis satte forskere fra Odense Universitetshospital sig for nylig for at undersøge effekten af brugen af telemedicin til behandling af diabetespatienter med fodsår, da dette endnu ikke var blevet videnskabeligt undersøgt. I undersøgelsen deltog 374 patienter, hvoraf halvdelen blev behandlet med telemedicin, og den anden halvdel havde almindelig personlig kontakt med lægen. I løbet af studieperioden døde en enkelt patient i kontrolgruppen, mens der blandt de telemedicinske patienter døde otte.

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

Virksomhed vil flytte sygeplejersken hjem til patienten Et storskalaprojekt om udvikling af telemedicin under Socialstyrelsen kaldet Klinisk Integreret Hjemmemonitorering har afprøvet teknologien på fem patientgrupper: Diabetikere, gravide med komplikationer, KOL-patienter, gravide uden komplikationer og patienter med inflammatoriske tarmsygdomme. Her har teknologien endnu ikke vist sig at kunne betale sig økonomisk, om end personalet overordnet føler, at patienten er blevet en større medspiller og føler et større medansvar. Personalet på projekterne har imidlertid gjort opmærksom på, at de sommetider mangler den fysiske patientkontakt, og kan være bekymret for den faglige kvalitet, hvis mange konsultationer på stribe bliver telemedicinske, og man derved ikke får adgang til den samme fysiske patientkontakt. Netop patientkontakten er midtpunktet for en idé, der går i den stikmodsatte retning af fjernbehandling som beskrevet ovenfor. Olivia Danmark, som er en af de største private udbydere af hjælpe- og støtteordninger, har søsat et projekt med fokus på nogle af de behandlinger, som traditionelt foregår på hospitalet, men som i stedet kan foregå i patientens eget hjem udført af autoriserede sygeplejersker. De mener, at en opgaveglidning fra hospitalet til hjemmet har fordele både samfundsmæssigt, for patienten og for deres pårørende. Olivia Danmark har kigget på erfaringer fra andre vestlige lande, vi sammenligner os med, hvor hjemmebehandling allerede er en udbredt behandlingsform. Her bliver det fx fremhævet, at patienterne bliver hurtigere raske, og de undgår potentielle hospitalsinfektioner. På den måde kan erhvervsaktive patienter vende hurtigere tilbage til arbejdet, hvilket reducerer produktionstabet. Ifølge Olivia Danmark er omkostningerne typisk lavere ved udvidet hjemmebehandling, så de ressourcer, der bliver frigivet, kan blive på hospitalet og bruges der, hvor der er behov for dem.

Kom stærkt tilbage efter sygdom Når sygdom rammer påvirker det hele familien. Kom til kræfter efter dit sygdomsforløb. På Vejlefjord kan vi give dig et personligt forløb, som giver dig nye kræfter og tager dig tilbage til livet – og familien. Dit rehabiliteringsprogram bliver udarbejdet af vores stærke tværfaglige teams med fokus på nærvær og omsorg i forbindelse med:

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får proffessionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

• • • •

Hjerneskade Operation Cancer Hjerteoperation

Kontakt os og få en samtale om dine muligheder.

Ring på 7682 3333 og hør mere

Læs mere om rehabilitering efter sygdom på www.vejlefjord.dk


Beskyttet ferie for seniorer og pensionister Alt for mange seniorer og pensionister er utrygge ved en charterrejse på egen hånd. Vi har derfor skabt Nordisk Senior Service i Spanien med det formål at hjælpe til en dejlig ferie i solbeskinnede Sydspanien. Vi har med 3 års erfaring bevist at alder, usikkert helbred eller blot behov for tryghed, ikke behøver at være en hindring for et ferie ophold i Middelhavets dejlige klima. Vi hjælper også med • Morgentoilette • Oprydning • Indkøb • Ture • Dansk fysioterapeut og dansk læge, hvis det er nødvendigt. Vi er her for at skabe en god ferie, så du tager hjem med ny energi og fyldt med gode oplevelser – vi henter dig i lufthavnen, hjælper dig under opholdet og vinker farvel til dig efter indtjekning i Malaga lufthavn. Du kan vælge mellem flere typer indkvarteringssteder i området Fuengirola og Los Boliches – alle af god standard og enten beliggende ved strandpromenade med havudsigt, bjergudsigt eller i hyggeligt bymiljø med parisisk stemning tæt på stranden og strandpromenaden. Alle steder er indrettet, så det er nemt at komme rundt både alene og med vores personale. Området er plant, så det er nemt at komme rundt også med stok, rollator eller kørestol og du vil passere masser af cafeer og små lokale spisesteder undervejs.

Lyder det godt – det er det også siger tidligere gæster. Priser fra: 2 personer, 2 uger Kr. 7.975 per person + flybillet.

Nordisk Senior Service S.L. – c/Willy Manchot Bloque 1 - Atico 205 – 29639 Benalmádena Pueblo Telefoner: DK +45 3693 4340 – ES +34 693 811 249 e-mail info@nordisk-senior-service.dk – www.nordisk-senior-service.dk


42

TEMA

Genoptræning efter hjerneskade betaler sig Hvert år pådrager tusindvis af danskere sig en hjerneskade, der kan medføre både fysiske og kognitive funktionsnedsættelser. Men med intensiv genoptræning øger man chancen for, at hjernen vil tage et nyt område i brug i stedet for det beskadigede, som så kan varetage den ellers mistede funktionsevne.

• Af Helle Maigaard Erhardsen hme@raskmagasinet.dk Det gode liv sidder i hjernen

B

lodprop eller blødning i hjernen er den hyppigste årsag til hjerneskade i Danmark. Men hjerneskader rammer også mennesker, der er ude for ulykker fx i trafikken, har fået hjernerystelse eller har svulster eller infektionssygdomme i hjernen. Afhængigt af hvilket område i hjernen, der bliver beskadiget, kan skaden medføre lammelser, nedsat evne til at tale eller forstå sprog, koncentrations- og hukommelsesbesvær, vanskeligheder ved at spise og synke, forskellige former for sanseforstyrrelser og ændrede følelsesmæssige reaktioner. Tidligere troede man, at det ikke var muligt at genoptræne en mistet funktion, fordi døde hjerneceller ikke kan vækkes til live igen. Men da nogle hjerneskadede pludselig kunne begynde at bevæge deres arme igen, selvom det område i hjernen, som va-

”Hver dag rammes 35 mennesker af en blodprop eller blødning i hjernen. En af Hjernesagens mærkesager er at arbejde for at forebygge, at mennesker rammes af en blodprop eller blødning i hjernen. Derfor præsenterer vi her i foråret vores nye, store hjernekampagne med sloganet ’det gode liv sidder i hjernen’. Kampagnen skal informere om hjernens betydning for et godt liv, så vi forhåbentlig alle sammen passer bedre på vores hjerne. Man kan nemlig selv mindske risikoen for at blive ramt af en blodprop eller blødning i hjernen ved fx at dyrke motion og spare på saltet. Men det er også vigtigt, at vi allesammen træner vores hjerne, vores hukommelse og koncentration. Det kan vi fx gøre ved at undgå at skrive indkøbsseddel, når vi skal ned at handle, og lave de træningsøvelser, hjerneforsker Troels W. Kjær anbefaler. Se mere på vores hjemmeside www.hjernesagen.dk,”udtaler Bruno Christiansen, Landsformand for Hjernesagen.

retog den funktion, stadig var dødt, fandt man ud af, at hjernen naturligt kunne finde på at lade et ledigt område af hjernen overtage funktionen. Dette skyldes, at hjernen er plastisk og således kan vokse som en muskel.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Tidlig indsats og intensiv træning er afgørende Man opnår de bedste resultater af genoptræning af både fysiske og kognitive funktioner med et intensivt træningsprogram, som sættes i gang så hurtigt som muligt. Derfor bliver en hjerneskadet efter akutbehandling som regel sendt direkte videre til en specialafdeling på hospitalet eller et særligt center for genoptræning. Efter udskrivning fra hospitalet er det kommunens opgave at visitere den hjerneskadede til videre genoptræning. Birgitte K. Thode er specialist i rehabilitering og medindehaver af klinikken NeuroFys.dk, der ligger i Holstebro. Hun har mere end 25 års erfaring med genoptræning og rehabilitering af per-

Når blodpropper giver hjerneskade?

Det er hjernens kompensatoriske plasticitet, som man forsøger at udnytte ved at skubbe til den gennem træning. Genoptræning kan derfor gå ud på at provokere hjernen til at oprette et nyt område, som kan kompensere for det døde. Det gør man fx ved at en fysioterapeut bevæger det ben, der ellers var lammet, samtidig med at den hjerneskadede om muligt tænker på at bevæge den.

Hjernecellernes normale aktivitet afhænger af en konstant blodgennemstrømning, der transporterer ilt og næringsstoffer til hjernecellerne. Hvis gennemstrømningen af blod bliver stoppet til en del af hjernen pga. af blødning eller blodprop, kan denne del af hjernen ikke fungere normalt, hvilket giver forskellige symptomer. Hvis blodgennemstrømningen ikke genoprettes, vil de berørte hjerneceller holde op med at virke normalt eller dø. Symptomerne kan være: Føleforstyrrelser eller lammelser i arme og ben, hængende mundvig, besvær med at synke, svært ved at danne sætninger og afkode eller forstå tale, koordinationsproblemer og problemer med balancen og hovedpine. Kilde: Hjerteforeningen


43

TEMA

Handicapbil

Beskæftigelsesmuren

Hjernesagen nr. 3 2015 • 25

redning af arbejdsevnen, eller tilkendes et fleksjob. Det betyder, at mennesker, som måske kunne bidrage med deres kompetencer og ressourcer på arbejdsmarkedet, bliver udelukket pga. alder.

Intensiteten af genoptræningen falder efter Hjernesagen udskrivelse har gennem årene haft I rådgivningen taler vi med medlemfra hospitalet mer, som har svært ved at få tilkendt kontakt til en del medlemmer, som har Hos NeuroFys.dk oplever trængte kommuner ofte bevilger handicapbil, når dede, nåratfolkepensionspasseret folkepensionsalderen, men Sammen med Danske Handicaporganihjerneskadede mindre træning, end de reelt har brug for. alderen. I lovgivningen er der ikke fastsom fortsat var i job eller var selvstæn- sationer har Hjernesagen og de andre ”Det kan måske sammenlignes med, når man vil lære at spille sat en aldersgrænse, men en væsentlig dige, da de blev ramt af en blodprop handicaporganisationer stærkt fokus violin: Man bliver bedre – og hurtigere bedre – af at øve sig dagforudsætning for at få tilkendt en haneller blødning i hjernen. Mange af dem på serviceloven, som skal revideres i ligt, end man gør, hvis man kun øver sig et par gange om ugen,” dicapbil er, at man enten er i job eller har et stort ønske om at vende tilbage i nærmeste fremtid, og Hjernesagen vil siger Birgitte K. Thode. Hjerneskadede kan genvinde mistede funktioner med genoptræunder uddannelse. Uanset hvad skal jobbet, men her møder de en massiv forsøge at gøre aldersdiskriminering til Den landsdækkende forening for mennesker ramt af hjernening, fordi hjernen er plastisk og kan vokse som en muskel. Hjerens kørselsbehov ikke kunne dækkes mur i det offentlige. Hvis du er over folen del af den drøftelse. skade, Hjernesagen, er heller ikke udelt begejstret for kommunen har flere former for plasticitet, hvor af den første er udvikandre kørselsordninger. Det er år-til hjerneskadede. kepensionsalderenlingsplasticitet, kan du ikke modLæsder tema omnår aldersdiskrimination nernesvia varetagelse af genoptræningstilbud som er hvad sker, børn vokser og modnes. sagen finder til, at det tit bliver svært for tage sygedagpenge,Den få foretaget udfra side 11.som er alt det nye, vi lærer Eksempelvis Hjernesagen det problematisk, at tilbuddene næste eren indlæringsplasticitet, ikke er ensartede, men varierer meget omkring hvor længe, man gennem livet. Den sidste kaldes for kompensatorisk plasticitet, får tilbudt træning, og hvor ofte. hvilket er hjernens evne til at kompensere for en mistet funktion. ”Intensiteten af genoptræningen er afgørende. Men der er 98 kommuner, og dermed 98 forskellige standarter og serviOg skal man genoptræne sit sprog, er det vigtigt at man taler, ceniveauer, som det ser ud nu,” siger Maja Klamer Løhr, der er selvom man helst vil lade være. rådgiver hos Hjernesagen. Også ifølge Birgitte K. Thode kræver det en god portion vilje Hjernesagens rådgiver fremhæver også, hvor svært det kan og vedholdenhed at opnå sine mål med træningen. Men selvom være for borgeren at klage over sin visitation. Ifølge Maja Klamer det kan være svært, er det værd at gøre forsøget, fordi man med Løhr kan man fx ikke klage over intensiteten af træningen, hvis Ergoterapeutforeningen og Hjernesagen styrketræning den politiske opmærksomhed på intensiv får udnyttet sit fulde potentiale for igen at blive man ikke mener, at man får nok. Derimod kan man samarbejder klage over om at funktionsdygtig. den sundhedsfaglige kvalitet af træningen, det er svært, når i sundhed rehabilitering af mennesker medmen hjerneskade. Ulighed må ikke blive til ulighed i genoptræning, ”Selvom man kan lære at leve med en arm, der bare hænger, man ikke bliver oplyst om, hvad man lovmæssigt har krav på. mener Hjernesagen. giver det et helt andet selvværd og livskvalitet, hvis man igen ”Borgerne reagerer først, når de er kommet hjem fra hospiLæs hele historien på hjernesagen.dk bliver i stand til at åbne en dør med den,” siger Birgitte K. Thode. talet, og finder ud af, at de pludselig ikke kan gå eller er blevet dårligere til at tale, end de var på hospitalet, fordi træningen er blevet mindre intensiv,” siger Maja Klamer Løhr.

Hjernesagen i nyt samarbejde om politisk opmærksomhed

Genoptræning nytter også selvom den påbegyndes sent Hos NeuroFys.dk ser man resultatet af klinikkens intensive træningsforløb. Det er naturligvis vigtigt at komme i gang med træningen så hurtigt som muligt efter udskrivningen fra hospitalet, men det er ikke forgæves, hvis man starter på et senere tidspunkt. ”Der er dem, der helt smider stok eller kørestol. Men også små Ring og ryk kan betyde utrolig meget. Vi har eksempler påhør mennesker, om mulighederne der før havde holdt sig fra at tage ud, fordi de82ikke selv kunne på 76 33 33 klare at gå på toilettet, eller ikke kunne gå hurtigt nok til at nå over en fodgængerovergang,” fortæller Birgitte K. Thode. Hjernesagens Maja Klamer Løhr råder også hjerneskadede til at - efter en hjerneskade med et personligt huske, at genoptræning ikke kun foregår, når fysioterapeuten ser genoptræningsforløb på Vejlefjord Rehabilitering. på. Det er også træning at udfordre sig selv med at dække bord. Vi tilbyder både til børn, unge og voksne:

KOM TILBAGE TIL LIVET

NEUROFYSIOTERAPIEN

Individuel, intensiv, specialiseret

genoptræning ... efter blodprop i hjernen, hjerneblødning, operationer, ulykker...

et individuelt og tilpasset rehabiliteringsprogram et kompetent og tværfagligt team af behandlere Hjerneskade forekomst omsorgsfuld og nærværende genoptræning til envoksne optimal og livskvalitet Hvert år redskaber får i alt 20.000 oghverdag 1.500 børn en erhvervet hjerneskade på grundfaciliteter, af sygdomme eller ulykker. fantastiske forplejning og skøn natur 12.500 danskere bliver årligt ramt af, apopleksi, dvs. en blødSå ring, hør nærmere og bestil et ophold allerede ning eller blodprop i hjernen. Omkring 85 % af alle apopleki dag og få en fantastisk genoptræning i helt sitilfælde skyldes blodprop i hjernen og omkring 15 % skyldes unikke omgivelser. blødning i hjernen. 8.800 danskere får hvert år en anden erhvervet hjerneskade, som kan skyldes skader i hovedet på grund af slag, fald, trafikulykker, tumorer, hjernerystelse, iltmangel, hjernebetændelse og lignende. Kilde: Hjernesagen

www.vejlefjord.dk

RING OG HØR HVORDAN VI KAN HJÆLPE DIG Sønderlandsgade 24 · 7500 Holstebro Tlf. 96 10 20 45 · nf@neurofys.dk

www.neurofys.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

soner med neurologiske sygdomme på sygehus, i kommune og i privat praksis. De fleste af klinikkens klienter kommer ofte for at supplere den kommunale genoptræningsplan. De kommunale planer kan nemlig variere kraftigt i forhold til, hvor meget træning man som hjerneskadet bliver visiteret til. Og får man kun tildelt genoptræmennesker uden for arbejdsmarkedet den nødvendige speci- nedgang ning ethjemmene par gangeuden om ugen, er det en væsentlig fra den at få bevilliget omsom hjerneskader, fx afasi. dagligealviden træning, man har været vant til på hospitalet, indtil handicapbil. man blev udskrevet.


44

TEMA

Hjælp på vej til forældre med hjerneskadede børn Forældre til børn med cerebral parese, som er den hyppigst forekommende diagnose hos børn med medfødt hjerneskade i Danmark, kan i løbet af et kvartal være i kontakt med over 20 forskellige fagpersoner omkring deres barn i form af sagsbehandlere, læger, pædagoger, terapeuter m.m. Hvis ikke alle parter er orienterede om hinandens planer, bliver det for mange forældre et stressmoment til stor frustration. Men det kan en ny samarbejdsmodel måske være med til at lave om på. • Af Helle Maigaard Erhardsen hme@raskmagasinet.dk Projekt ’Barnet i Centrum – Familien i Fokus’

D

er sker et utal af forandringer i hverdagen for forældre til et barn med cerebral parese, og omsorgen for barnet og at sikre dets udvikling bedst muligt bliver en omfangsrig opgave i sig selv. Denne opgave er som oftest afhængig af en bred vifte af kontaktpersoner på hospitaler, kommuner, skoler, institutioner og lignende. Og når alle disse fagpersoner ikke kommunikerer tilstrækkeligt med hinanden, bliver forældrenes opgave endnu større, end den var i forvejen. For at sikre at alle disse kontaktpersoner både er opdaterede på den nyeste viden om diagnosen og at alle er sat ind i den planlagte behandling af det enkelte barn, har landets kommuner forsøgt sig med at have en koordinator. Problemet er bare, at koordinatoren ofte kan ende med at blive en slags mellemmand imellem familien og fagpersonerne, hvorfra en del viden ikke bliver kommunikeret videre til den ene eller den anden side. ”Det kan fx resultere i, at mange møder mellem forældre og fagpersoner bliver forgæves. Hvis man nu kommer til sin aftalte tid hos lægen, vil det være spild af begge parters tid, hvis lægen så ikke har fået de nødvendige resultater fra fysioterapeuten,” siger Patricia de Lipthay Behrend, der er afdelingsleder hos Helene Elsass Center. Manglende viden fører til for sen indsats for børnene Helene Elsass Center er et forsknings- og udviklingscenter for cerebral parese og har som led i deres forskning indsamlet store mængder af viden

Ved hjerneskaden cerebral parese er der sket en skade eller en forstyrrelse i den umodne hjerne, mens den er under udvikling i moderens liv. Kun i 10 % af tilfældene er der tale om en skade opstået under eller kort tid efter fødslen. Foto: Scandinavian Stock Photo.

63 familier med børn med diagnosen cerebral parese og omkring 400 fagfolk har gennem et år fra 2014-2015 testet den nye habiliteringsmodel. Projektet blev gennemført i samarbejde med Regionshospitalet Herning, Odense Universitetshospital, Herlev Hospital og kommunerne i Odense, Herning, Furesø, Lyngby-Taarbæk og Gentofte.

om diagnosen, om forskellige indsatser og om dokumenterede effekter af disse. Patricia de Lipthay Behrend har gennem sit arbejde observeret mange tilfælde, hvor manglende viden eller dårligt fungerende samarbejde imellem forældre og fagfolk har haft uheldige konsekvenser. ”Alle, som er i berøring med et barn med Cerebral Parese, bør forstå, hvor vigtigt det er med en tidlig indsats. Det kan være fysisk træning, men også sådan noget som en talepædagog – hvad nytter det fx, når barnet skal begynde i skole, at forældrene får besked om, at barnet burde have startet til talepædagog, allerede da det var i børnehaven,” nævner Patricia de Lipthay Behrend som eksempel. Særligt mødet med skolen kan være en udfordring for et barn med cerebral parese, da op mod 80 % af disse børn starter med at blive integreret i normale klasser. Her kan det blive problematisk, hvis forældre og de fagpersoner, som op til her har deltaget i barnets udvikling, ikke har været opmærksomme på, at diagnosen ikke altid kun er motorisk, men også kan indebære kognitive vanskeligheder. ”Desværre sker det alt for ofte, at barnet ikke kommer i gang med kognitiv træning tidligt nok, fordi man fejlagtigt tror, at diagnosen kun er motorisk. Men så får de et chok, når barnet når 6-årsalderen og skal begynde i skole,” fortæller Patricia de Lipthay Behrend. Ny videns- og samarbejdsmodel skal forbedre sammenhængen i indsatsen Helene Elsass Center mener imidlertid, at situationer som disse bedre vil kunne undgås ved at udvikle en ny samarbejdsmodel for de intervenerende aktører. De satte sig derfor for at undersøge, hvilke problematikker hospitaler, kommuner og familier med børn med cerebral parese oplevede, hvorpå de udviklede en ny model, der efterfølgende blev testet igennem et år.


45

Projektet ’Barnet i Centrum – Familien i Fokus’ havde til formål at øge kvaliteten og sammenhængen i habiliteringsindsatserne og på den måde medvirke til, at børnene opnår den optimale funktionsevne, får bedre livskvalitet og muligheder for selvforsørgelse i voksenlivet. Målgruppen for projektet var børn med cerebral parese i alderen 0-8 år og deres familier samt fagfolk, ledere og administratorer i kommuner og på hospitaler. I alt omkring 400 lokale fagfolk og 63 familier fra de medvirkende kommuner og hospitaler har deltaget i implementeringen og afprøvningen af modellen og dens aktiviteter. Hvad er der så kommet ud af det? Projektet er blevet evalueret af KORA, som står for Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. De oplyser, at indsatsen ser ud til at være en støtte for både forældre og fagpersoner. Overordnet set ser de også en mulighed for, at metoden kan bruges til andre grupper af mennesker med komplekse problemstillinger, der kræver omfattende støtte og behandling. Praktisk model til gavn for både fagfolk og forældre KORA offentliggør først den detaljerede evaluering i slutningen af maj 2016, men derfor vil Helene Elsass Center alligevel gerne løfte lidt af sløret for de foreløbige resultater. Særligt det, at indsatsen har klædt både familier og fagfolk på, så begge hold har tilegnet sig ny viden, har ifølge Patricia de Lipthay Behrend været en succes. Eksempelvis har nogle af projektets temadage omhandlet helt praktiske tiltag, der skal styrke den daglige indsats for barnet i familien. Den træning, som er helt afgørende for barnets motoriske udvikling, har nemlig været en gennemgående problematik, som mange forældre har nævnt i den forberedende fase af udformningen af den nye habiliteringsmodel. Både fagfolk og forældre er klar over, hvor meget træningen betyder, men det kan være svært at få det gjort i en travl hverdag. ”Flere forældre lever med dårlig samvittighed over ikke at få trænet nok med barnet. Det er heller ikke altid særlig sjovt for barnet, hvilket gør det endnu vanskeligere. Derfor har vi udviklet nogle metoder til, hvordan man kan være aktiv med sit barn på

Foto: Helene Elsass Center.

TEMA

Forsknings- og udviklingscentret Helene Elsass Center afholder blandt andet lærerige camps med aktiviteter for børn med Cerebral Parese og deres forældre og søskende. en hyggelig måde, så det ikke kun skal være kedelige træningstimer,” siger Patricia de Lipthay Behrend. Den praktiske del af modellen har derfor også været populær hos både fagfolk og forældre, der hver især har påskønnet, at modellen blev designet til at tage alle indsatserne i brug og har afprøvet dem helt praktisk undervejs i projektet. For temadage i sig selv løser ikke problemerne, som Patricia de Lipthay Behrend siger, men det gør det, når teorien bliver til handling. Det gælder også, hvad angår virvaret af forskellige kontaktpersoner: De over 20 forskellige fagfolk, som en familie kan være i kontakt med i løbet af et kvartal – de er der jo stadigvæk, og det skal de også være. Derimod handlede det om at gøre møderne mere frugtbare, og det lader til at være lykkedes med den nye model, siger Patricia de Lipthay Behrend.

Gode vaner gavner hjernen

Pas godt på din hjerne – og brug den Hvad er cerebral parese hos børn? Cerebral Parese er en hjerneskade, der i 9 ud af 10 tilfælde skyldes skader og forstyrrelser i den umodne hjerne, mens den er under udvikling i graviditeten. Kun i ca. 1 ud af 10 tilfælde er der tale om en skade, der er opstået under eller kort tid efter fødslen. I Danmark får omkring 180 børn om året stillet diagnosen cerebral parese. Spastisk cerebral parese er den hyppigst forekommende type og udgør 75 % af tilfældene. Her er forbindelsen fra hjernebarken til de motoriske forhornsceller i rygmarven beskadiget. Det medfører en nedsættelse at de hæmmende reflekser, hvilket giver en konstant forhøjet muskelspænding og et uhensigtsmæssigt bevægelsesmønster. Spasticitet er således et hastighedsbetinget bevægehandicap, der betyder, at hurtige bevægelser pludselig bremses, mens langsomme og passive bevægelser kan gennemføres med nogen modstand og besvær. Ved spastisk cerebral parese udvikler spasticiteten sig ofte langsomt gennem barnets første leveår. Barnet kan endog være præget af muskelslaphed de første år, hvorefter spasticiteten træder tydeligere frem. Diagnosen cerebral parese kan derfor i nogle tilfælde først stilles i 2-4 års alderen. Hjerneskaden er ikke fremadskridende. Alligevel oplever mange spastikere, at de motoriske vanskeligheder, som hjerneskaden fører med sig, forværres med alderen. Foruden de fysiske vanskeligheder som cerebral parese altid giver, vil mange mennesker desuden have kognitive vanskeligheder i mindre eller større grad. Kilde: Spastikerforeningen.dk

Det gode liv sidder i hjernen Hjernen er dit vigtigste organ. Derfor skal du beskytte den mod sygdom som fx blodprop eller blødning i hjernen. Det kan du gøre ved at spise sundt, motionere dagligt, undgå rygning og drikke mindre alkohol – og få målt dit blodtryk jævnligt. Du kan også træne din hjerne og forbedre din hukommelse og koncentrationsevne, hvis du giver din hjerne nye udfordringer. Læs mere på hjernesagen.dk


46

Nyt til din helse

Både mænd og kvinder vil på et tidspunkt komme i overgangsalderen Kvinders overgangsalder er ofte forbundet med hedeture, nattesved, pludselig varme, voldsom rødme i ansigtet, på halsen og brystet. Kosttilskuddet Menosan kan afhjælpe generne, idet det indeholder udtræk af friskhøstede salvie blade, som hæmmer øget svedsekretion og som siden antikken har været brugt til at afhjælpe øget svedsekretion i forbindelse med overgangsalderen. Mænd vil helt naturligt med alderen opleve at få en godartet forstørret prostata, men det er meget forskelligt, hvordan symptomerne opleves af den enkelte. Nogen har få eller ingen problemer med vandladningen, mens andre oftere skal tisse. Rent fysiologisk skyldes det, at den forstørrede prostata klemmer på urinrøret, så det bliver vanskeligere at få vandladningen i gang samt at tømme blæren helt, hvilket kan medføre efterdryppen. Prostasan er et naturlægemiddel, som indeholder savpalmebær. Produktet kan afhjælpe vandladningsproblemer i forbindelse med en godartet, lettere forstørret prostata. Virkningen af Prostasan kan dog først vurderes efter 3 måneders brug, selv om de fleste oplever effekt i løbet af kort tid. Prostasan er til behandling af prostata forstørrelse, når lægen har udelukket anden årsag. Kilde: www.avogel.dk

Foto: PR-foto, A. Vogel/ Bioforce Danmark.

Genstart sundheden med et 7-dages indre rengøringsprogram A.Vogel/Biofoece Danmark tilbyder et 7-dages sundhedsboost, hvor målet er at genstarte kroppen, så man får en krop man føler sig tilpas i og som sprudler af vitalitet. Skridt for skridt vil man i løbet af 7 dage bytte de dårlige vaner ud med sundere alternativer. Når man har tilmeldt sig det 7-dages indre rengøringsprogram på www.avogel.dk, vil man hver af de 7 dage modtage en mail, smækfyldt med inspiration, tips og tricks til at komme de indgroede dårlige vaner til livs og opnå en sund livsstil. Den daglige mail indeholder en dags menu med opskrifter på en super sund morgenmad, frokost, aftensmad og snacks, information om de emner, som rører på sig på sundhedsscenen, som fx hvad er rigtigt og forkert om gluten, sukker, e-numre og raw food, samt tips i forhold til en større bevidsthed omkring det at spise, slappe af og motionere. Man kan med fordel samtidigt bestille den tilhørende produktpakke med gode koststilskud i form af A. Vogel Boldocynara, A. Vogel Valleforce Berry, Lactiplus, Frugt og fibre, Biortomin og Total Cal/Mag. Som deltager får man 15 % rabat på produktpakken, et gratis smoothiehæfte og en lille dåse A. Vogel Herbamare salt. Kilde: www.avogel.dk

Motivation til en sund, legende og ufanatisk livsstil Det skal være sjovt at være sund, og så er der forskel på at være fitnessfan og fanatisk. Matilde Trobeck er det første, og det budskab gør hun en dyd ud af at formidle, når hun til dagligt følges af mere end 23.000 danskere som bloggeren Helsematilde. Hendes bog ’Helsematilde’, som netop er udkommet, er spækket med opskrifter, tips og øvelser til et sundt og sjovt liv. Matilde Trobeck aka Helsematilde nægter at ligge under for idealer for, hvordan en kvinde skal se ud, hvor meget hun skal spise, og hvordan det i det hele taget forventes, at en kvinde opfører sig. Fem kilo mere eller mindre og gode former er lige meget, og selv om man er vild med at træne, kan man sagtens spise slik og kager en fredag aften. Bogen henvender sig til alle, der trænger til motivation til en sund, legende og ufanatisk livsstil og indeholder blandt andet korte tekster om, hvordan du let kan få træning ind i din hverdag samt hvordan du i det hele taget kan motivere dig selv til et liv, der både er sundt og sjovt. Derudover er ’Helsematilde’ fuld af opskrifter på morgenmad, frokost, aftensmad, desserter, snacks, træningsøvelser og meget andet. Kilde: www.rosinante-co.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

I harmoni med naturen – tag på yoga-kursus i Zell am See-Kaprun Østrig er vanvittigt meget andet et skisportsland, for landet har rigtig meget at byde på året rundt. Når den friske bjergluft sættes sammen med yogaens fysiske og åndelige aspekter, har man den perfekte kombination. Højt oppe i bjergene over Zell am See-Kaprun i Østrig tilbydes yogakurser sommeren igennem, og kurserne, der ledes af erfarne yoga-instruktører, afvikles den 9., 16., 20. og 30. juli samt den 3. og 10. august. Der startes klokken 09:00 og sluttes to timer senere, og når undervisningen er slut, mødes deltagerne til en frokost i Schmitten Café. Rammerne er de flottest tænkelige, for selve undervisningen foregår på Schmittenhöhe, som ligger i to kilometers højde, og herfra er der udsigt til det omgivende bjergpanorama. Og det bedste af det hele – har man et gyldigt liftkort til liften, er kurset gratis. Som noget særligt tilbydes også yoga-øvelser på vand. Men det kræver gode balanceevner, for øvelserne foregår, mens deltagerne står på stand up paddle-boards. Kurserne afvikles på Zeller See hver søndag i juli og august fra klokken 10:00 til 11:30. Kilde: www.zellamsee-kaprun.com og www.austria.info/dk

Foto: PR-foto, Rosinante.

Foto: PR-foto, Østrigs Turistbureau.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


Hjælp til tør og kløende hovedbund med shampoo og anti-itch gel Vi smører huden ind i creme for at holde den blød og lækker, og vi bruger kur i håret for at undgå tørre spidser. Men hovedbunden er der ikke mange af os, der tænker på i den daglige pleje. Først når tørhed, skæl eller kløe opstår, bliver vi opmærksomme. Hvis du har tendens til tør hud, er det en rigtig god idé også at være ekstra opmærksom på din hovedbund og altid vælge en mild shampoo. Decubal Shampoo er specielt udviklet til tør hovedbund, da det er en mild shampoo og et plejende produkt, der både lindrer kløe og genopbygger hovedbunden. Den er uden parfume og indeholder fugtgivende og blødgørende ingredienser som jojoba og andre naturlige olier. Shampooen vasker håret rent og plejer samtidig hovedbunden med vitamin B5 og hvedeekstrakt. Decubals shampoo kan suppleres med Decubal anti-itch gel, der virker kølende og kløestillende her og nu. Den kan hurtigt fordeles i hovedbunden og skal ikke vaskes ud, hvorfor man kan tage den med i tasken, så den er ved hånden, når man skal bruge den. Som alle Decubals øvrige produkter er Decubal shampoo og Decubal anti-itch gel helt uden parfume, farvestoffer og parabener. Produkterne fås på apoteket. Kilde: www.decubal.dk

Gå en tur på apoteket og få hjælp til at gøre fødderne forårsklar Der er ikke noget så skønt som at hoppe i sommersandalerne igen efter at fødderne har været gemt væk i varme støvler hele vinteren. Forinden har man dog som regel behov for at pleje fødderne først. Det er en god idé at starte med at fjerne eventuel gammel lak fra neglene og nyde et afslappende fodbad med badesalt eller badeolie, som gør fødderne bløde og klar til at blive nusset om. Følg derefter op med klassisk, skånsom pimpsten, som skal bruges til våde fødder. Til meget genstridig hård hud kan en dobbeltsidet fodfil eller en tur med fodhøvlen være nødvendig for at komme helt i bund. Bagefter skal negle og neglebånd ordnes med neglebåndsskærer og negleklipper – og husk at tånegle ikke må klippes ned i siderne, hvis nedgroede negle skal undgås. Slut af med at massere fødder og neglebånd med en lækker fodcreme, så huden bliver blød og smidig. Hælene kan smøres med en hælcreme eller Apotekets nye Hælstift. Hvis man vil føle sig tryg på varme dage, kan man i øvrigt smøre fødderne med en antiperspirant fodcreme. Kilde: www.apotekernes.dk

Foto: PR-foto, Apotekernes A.m.b.a.

Foto: PR-foto, Actavis.

47

Annonce

Lisbeth blev ramt af en hjerneblødning som 50-årig I 2012 bliver Lisbeth ramt af en hjerneblødning, som udretter svære skader på hjernen. Den første måned ligger Lisbeth i koma, og da hun endelig vågner op, venter der hende et langvarigt rehabiliteringsforløb. Lisbeths hjerneskade medførte lammelser i venstre kropshalvdel. Benet kunne hun ikke støtte på, og venstre arm var helt uden funktion, så Lisbeth blev kørestolsbruger. Samtidig havde Lisbeth svært ved huske og forstå sammenhænge.

Lisbeth, en akademiker med en god stilling på DTU, gift og mor til to børn, var 50 år, da hun blev ramt af en hjerneblødning.

Efter et langt rehabiliteringsforløb flyttede Lisbeth på plejehjem, og her skulle hun have hjælp til det meste. Men med sine 51 år følte Lisbeth slet ikke, hun hørte til på stedet. Lisbeth og hendes mand Jesper ender med at kontakte den private genoptræningsklinik Neuroform. Da Lisbeth starter træningen er hun meget fokuseret på igen at komme til at gå. Fysisk er hun dog på et niveau, hvor hun endnu ikke kan flytte sig fra kørestolen og over på briksen. Så vi sætter et første mål: at Lisbeth først skal kunne stå. Det lykkes så fint, at Lisbeth efter et par måneder er i stand til at stå så godt, at hun selv kan hjælpe med tøjet ved et toiletbesøg. Efterhånden kommer det venstre ben så hyppigt i brug, at Lisbeth så småt kan begynde gangtræning. De første skridt er meget svære, og kræver støtte i høj gangramme, men hen imod et år senere, er funktionen i venstre ben så sikker, at Lisbeth kan gå med støtte ved en 4-punkts-stok. Behovet for hjælp i dagligdagen bliver

mindre og i sommeren 2015 flytter Lisbeth hjem til familien igen! Lisbeths mentale og kognitive færdigheder udvikler sig i takt med hendes fysiske landevindinger. Hun kan igen organisere sin hverdag, styre sin økonomi og følge med i nyhederne. Det sociale liv har Lisbeth pustet nyt liv i godt hjulpet af sin genvundne mobilitet. Lisbeth er opsat på at fortsætte sin træning. ”Vi skal samarbejde i mange år” siger hun, og for vores del er det spændende at følge, hvordan Lisbeth generobrer de færdigheder, vi andre tager for givet. Marie Louise Irskov Fysioterapeut med speciale i neurorehabilitering ved Neuroform Læs mere på www.neuroform.dk


48

Nyt på disken

Ny Aloe Vera gel til tør, beskadiget eller solbrændt hud Sommersæsonen nærmer sig, og med den også de rifter og insektbid, der følger med udelivet, foruden risikoen for solskoldning og forbrænding fra grillen. Med Urtekrams nye Aloe Vera Gel får man imidlertid en handy alt-i-en gel til de små skrammer, der følger med sæsonen – naturligvis helt økologisk. Den nye Aloe Vera Gel fra Urtekram er det oplagte alt-i-en produkt, når man er på farten, for børnesår og skrammer får kærlig behandling, mens tørre læber og solskoldet hud får den nødvendige pleje af Aloe Vera gelen, som også har indbygget kølende effekt. Med sit høje indhold af hyaluronsyre og hexapeptider, der booster dannelsen af kollagen og elastin, fremmer Aloe Vera gelen derudover helingen af sår og blærer på huden og bidrager samtidig til blødere hud. Den nye Aloe Vera Gel er endnu et eksempel på, at Urtekram satser på specialiserede økologiske plejeprodukter. For bare få år siden var udvalget af aktive ingredienser inden for netop økologisk hudpleje begrænset, men en større efterspørgsel verden over har muliggjort, at Urtekram nu kan tilbyde stedse flere specialiserede plejeprodukter. Kilde: www.urtekram.dk

Økologisk smør og mælk uden laktose fra Naturmælk Naturmælk er et økologisk og biodynamisk mejeri i Sønderjylland, der er ejet af 36 landmænd og deres familier. Naturmælk producerer en lang række mælkeprodukter fra almindelig mælk til syrnede produkter, smør og prisbelønnede oste. Naturmælk leverer mælk og andre råvarer til en lang række toprestauranter rundt om i Danmark. Det er blevet endnu nemmere at spise laktosefrit og samtidig vælge økologisk, for Mejeriet har imidlertid udviklet en række mejeriprodukter, hvor man har fjernet laktosen, der kan nogle giver maveproblemer, hvis man har laktoseintolerance. Udover laktosefri yoghurt producerer Mejeriet Naturmælk også en minimælk med 0,4 % fedt samt rigtigt smør uden laktose. Når mange ikke kan fordøje mælkesukker i tarmen, skyldes det, at de mangler enzymet laktase. Det betyder, at man lider af laktoseintolerans, som kan give ubehag i form af diarre, mavesmerter og luftafgang. Generne afhjælpes ved at nedsætte eller helt undgå at indtage mælkesukker – eller ved at tilsætte enzymer til kosten, der nedbryder mælkesukkeret. Kilde: www.naturmaelk.dk

Nu også laktosefri økologisk yoghurt med jordbær og hindbær Laktose er en kombination af mælkesukkerarter, som nedbrydes naturligt i mælken. De fleste nordeuropæere kan nedbryde laktose, men et større antal danskere bliver i disse år opmærksomme på en egentlig laktoseintolerance, hvor man ikke er i stand til at nedbryde mælkesukkeret og derfor ikke tåler almindelig mælk. Hos Naturmælk oplever man således en stigende interesse for laktosefri mejeriprodukter, og man kan i dag fjerne laktosen fra mælken ved en mekanisk filtrering, efterfulgt af tilsætning af et enzym, der naturligt nedbryder resten af laktosen. Dermed kan mennesker med laktoseintolerance tolerere mælkeprodukterne. Hos Naturmælk har de ekspertisen og viljen til at arbejde med netop komplekse mejeriprodukter som de laktosefrie. Det er blevet endnu nemmere at spise laktosefrit og samtidig vælge økologisk, for Naturmælk tilføjer nu en laktosefri frugtyoghurt til serien af laktosefri produkter. Den nye yoghurt fra Naturmælk har en mild og god smag af økologisk yoghurt med 0,5% fedt, tilsat økologiske jordbær og hindbær. Det giver en naturlig god smag, som bliver perfekt med et drys mysli eller havregryn. Der findes allerede også en tilsvarende naturel udgave. Kilde: www.naturmaelk.dk

Foto: PR-foto, Naturmælk.

Baldrian kan hjælpe til en naturlig søvn 300.000 danskere på tværs af køn og alder døjer i dag med søvnproblemer. ”Mange tager ikke søvnen alvorligt nok og tror, de ved at sove mindre, kan få flere timer i døgnet,” forklarer Michael Rasmussen, førende dansk søvnekspert ved Center for Trivsel og Stress, der ser en stigning i antallet af danskere med søvnproblemer. ”Danskerne presser sig selv for meget og lever et liv i et mentalt alt for højt gear. For bare 10 år siden var det typisk mænd og kvinder i slutningen af 40’erne, der kom til os med problemet. I dag er det især unge kvinder, der er ramt, og vi anslår, at 30 % af befolkningen oplever søvnproblemer på et eller flere tidspunkter i livet.” Der er ofte en direkte sammenhæng mellem stress og søvnmangel, for er man stresset, sover man typisk dårligere og den manglende søvn gør os mere stressede og så bliver det svært at bryde den onde cirkel. Baldrian er en plante, der i tusindvis af år har været anvendt til at vedligeholde naturlig søvn og hvile. Det er urtens indhold af valerensyre, der giver virkningen. Baldrian fra Drogens Vital fås på apoteket til ca. 120 kr. for 100 tabletter. Kilde: www.drogensvital.dk

Foto: PR-foto, Naturmælk.

Foto: PR-foto, Urtekram International A/S.

Foto: PR-foto, Drogens Vital.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


Foto: PR-foto, Riemann A/S.

Den bedste og mest langvarige solbeskyttelse med P20 Danske Riemann, der udvikler og producerer P20, har 35 års ekspertise i solbeskyttelse og lever op til de testmetoder og krav, som EU stiller til solbeskyttelsesprodukter i dag. P20 blev i 1979 udviklet af Claus Riemann, der satte sig for at producere en solbeskyttelse til hans gode ven, en lys og rødhåret læge, som skulle til Afrika for at studere malaria. Resultatet blev det, der nu er en serie solbeskyttelsesprodukter med navnet P20. P20 adskiller sig fra andre solbeskyttelsesmidler ved at give op til 10 timers beskyttelse med kun én grundig påsmøring og ved at være meget vandfast. Selv efter 80 minutter i vandet bevarer P20 den samme beskyttelseskategori, som før man går i vandet. P20 beskytter i særlig grad både mod solens UVA-stråler, dvs. forebygger for tidlig aldring forårsaget af solen, samt solens UVBstråler, der brænder huden. P20 findes som spray og som transparent lotion, og ingen af dem fedter, idet de hurtigt absorberes af huden. P20 kan bruges af hele familien – store som små – og har et sortiment med faktor 15, 20, 30 og 50+. Solcremen er i øvrigt helt fri for parfume, farvestoffer og konserveringsmidler. Kilde: www.P20.dk

Holdbar og langvarig høj beskyttelse mod sved og svedlugt i 3-5 dage Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er nu ganske rigtigt. Den danske virksomhed Riemann A/S har udviklet en helt særlig beskyttelse mod sved og svedlugt, som mange, der sveder meget, har brug for. Perspirex Original, Comfort eller Strong er en serie af antiperspiranter, der yder en sikker og varig beskyttelse mod sved og svedlugt i op til 5 dage. Perspirex sikrer, at huden føles tør og leverer effektiv svedreduktion, hvilket er klinisk bevist. Perspirex skal anvendes på ubeskadiget og tør hud og påføres om aftenen, før man går i seng, da det er det tidspunkt, hvor svedkirtlerne er mindst aktive. Når man anvender Perspirex for første gang, bruges den hver aften, indtil man har opnået den ønskede effekt, hvilket tager omkring 1 uge. Man skal lade Perspirex tørre helt efter påføring. Derefter vedligeholder man beskyttelsen ved at smøre Perspirex på 1-3 gange om ugen. Om morgenen vasker man Perspirex af med vand og sæbe, men skal ikke bruge Perspirex igen om morgenen, da effekten bevares selv efter brusebad. Og man kan stadig anvende sin normale deo eller parfume, da det ikke påvirker effekten af Perspirex. Kilde: www.perspirex.dk

Foto: PR-foto, Riemann A/S.

Lotion giver tørre hænder og fødder via svedreduktion Vi sveder alle forskelligt. Nogle sveder meget under armene hver dag og nogle er særligt generet af kraftig sved i håndflader og på fødderne. Danske Riemann, der er kendt for at have udviklet specielle produkter mod kraftig svedafsondring under armene, har i sin portefølje også en særlig lotion, Perspires Antiperspirant Hand and Foot Lotion, der sikrer effektiv svedreduktion og en tør hudfornemmelse i håndflader og på fødder. Dette er klinisk bevist gennem et internationalt anerkendt testinstitut. Perspirex lotionen til hænder og fødder virker effektivt på grund af en patenteret formulering, der indeholder alkohol og aluminiumklorid. Formuleringen reagerer med vandet fra hudens svedkanaler og danner der en midlertidig gelprop. Gelproppen forhindrer sveden i at nå hudoverfladen, hvormed man undgår ubehagelig sved og svedlugt. Gelproppen opløses efter nogle dage, typisk 3-5 dage, i forbindelse med den naturlige udskillelse af døde hudceller. ’The American Cancer Society’ har i øvrigt afvist, at der er nogen som helst risiko ved at anvende aluminiumklorid til svedredukton, idet midlet forbliver uden på huden. Kilde: www.perspirex.dk

Bogen der hurtigt og nemt gør dig sund, slank og stærk Det behøver ikke være hverken besværligt eller tidkrævende at få flad mave, ren hud og øjne, der stråler. Det siger Martin og Zennie Bonde Mogensen, der har skabt den ultimative bog til alle, der har for travlt til at gøre sundhed til endnu et projekt på to-do-listen. Med bogen ’Flere Fede Juicer’ får man hurtigt og nemt den ultimative guide til hverdagsjuicer, der giver et kæmpe skud energi og en guddommelig krop. ’Flere Fede Juicer’ er en fin fortsættelse for alle, der røg med på juicerevolutionen med ’Den fedeste Juicekur’. Og er man ny i juicens verden, er bogen et godt sted at begynde. Ud over 100 lækre opskrifter får man også de vigtigste råd om de bedste juicemaskiner og sundeste og mest vitaminrige frugter og grøntsager. Dertil en masse brugbar viden om superfoods, hvorfor det er så godt og hvordan man nemt bruger dem. Start nu, og bliv slank og stærk til sommeren, for som tidobbelt verdensmester i kano-roning Arne Nielson siger det i bogen: ”Gid jeg havde lært at juice for mange år siden.” ’Flere Fede Juicer’ indeholder opskrifter på hverdagsjuicer og smoothies med fif og tricks til at juice og blende i en travl hverdag med børn og job, skønhedsjuicer, slankejuicer og energijuicer. Og så er den bare smuk, lækker og sindssygt inspirerende. Kilde: www.gad.dk

Foto: PR-foto, Gads Forlag.

Foto: PR-foto, Riemann A/S.

49


Hold ferie i solen – ikke på hotelværelsets toilet I sommermånederne rejser mange danskere langvejs til eksotiske rejsemål, der ofte byder på nye og spændende råvarer. Men de lokale fødevarer, som vi normalt ikke indtager herhjemme, kan få maven til at opføre sig anderledes, end den plejer. Det kan derfor være en god idé at tage sine forholdsregler, fx ved at indtage mælkesyrebakterier i tabletform. Lactocare Travel og Stop er tilskud af mælkesyrebakterier, der fås i praktisk rejsestørrelse, som er lige til at tage med i tasken. Lactocare Travel giver et tilskud af nøje udvalgte, levende og varmebehandlede mælkesyrebakterier. Derudover får man også vitamin B6, som er med til at støtte immunsystemets normale funktion og mindsker træthed og udmattelse. Lactocare Travel er dermed perfekt til en lang flyvetur og rejser til udlandet. Lactocare Stop indtages dagligt i 3 dage, hvis man ønsker og har behov for et hurtigt tilskud af mælkesyrebakterier. Man får med lactocare Stop et unikt 2-i-1 tilskud af varmebehandlede mælkesyrebakterier og gærceller. Derudover er tilskuddet kombineret med magnesium, som bidrager til elektrolyt-balancen og mindsker træthed og udmattelse. Kilde: www.lactocare.dk

Tina Scheftelowitz er tilbage med en bog fuld af andalusisk mad Landets bedst sælgende kogebogsforfatter Tina Scheftelowitz gør comeback efter flere års pause, og i hendes nye bog ’Den andalusiske drøm’ skrues der op for det sunde og sansefulde andalusiske køkken. ”Andalusien er et skatkammer fuld af de bedste råvarer, man kan drømme om,” siger Tina Scheftelowitz, som sammen med sin mand Lasse Thielfoldt har skrevet kogebogen. For et par år siden realiserede de drømmen om at åbne et luksus B&B i den lille by Frigiliana. ”Jeg har lært hernede, at sherry ikke er noget gamle damer drikker om eftermiddagen, men en vital ingrediens i mange madretter – og en fantastisk følgesvend til mad. I mange tilfælde bedre end rød- og hvidvin”, siger hun. Andre ingredienser der bruges hyppigt i opskrifterne er citrusfrugter, rosmarin og den lokale rørsukkersirup. ”Råvarerne og områdets historie - primært den mauriske indflydelse - indbyder til, at de smagfulde frugter, grøntsager, kød, fisk og skaldyr blandes med masser af kraftige krydderurter og krydderier”, siger Tina Scheftelowitz og fortsætter: ”Eksempelvis passer en fed avokado perfekt med ristede mandler, aromatiske appelsiner og duftpotent mynte.” Kilde: www.fadlforlag.dk

Foto: PR-foto, FADL’s Forlag.

Grønnere og sundere livsstil med ’Vegansk velvære’ Hvad enten man er veganer, vegetar eller bare godt kunne tænke sig at leve lidt sundere og bedre er ’Vegansk velvære’ virkelig et must-have. Kogebogen indeholder en indføring i, hvad der er værd at vide om vegansk ernæring, et afsnit om veganske børn og emner, som forfatteren finder relevante i forhold til at opdrage veganske børn i en ikkevegansk verden samt 110 opskrifter, som både introducerer det veganske univers til nybegyndere eller inspirerer dem, der allerede er i det. Her er opskrifter på let, sund, hurtig og velsmagende hverdagsmad og mere tidskrævende opskrifter, der egner sig til jul, fødselsdag eller andre særlige anledninger samt de lidt mere tidkrævende, som man kan servere for sine gæster. ’Vegansk velvære’ gør det således nemt og lækkert at spise grønnere og lidt sundere, og hvis man ikke allerede elsker grøntsager og bælgfrugter, så kommer man til det, når man har været igennem Mias skønne opskrifter. Mia Sommer er passioneret madblogger, jurastuderende og mor til tre og ’Vegansk velvære’ er hendes første kogebog og den gør det klart, at vegansk mad handler om madglæde, masser af smag og kreativitet i køkkenet. Kilde: www.fadlforlag.dk

Foto: PR-foto, FADL’s Forlag.

Forstå dine hormoner for at opnå hormonel harmoni I ’Hormonel HARMONI’ hjælper naturopath Caroline Fibæk og speciallæge i gynækologi og obstetrik Stine Fürst dig til at få dine hormoner under kontrol og viser dig vejen til en hverdag med mere energi og overskud. Du skal forstå dine hormoner, for når dine hormonniveauer er i harmoni – og hverken for høje eller for lave – så har du det fantastisk! At være udmattet er en følelse, mange kvinder kender til. Når du mangler energi, kan det både mærkes og ses på din krop. I årevis kan man gå rundt med stress, humørsvingninger, menstruationssmerter, hedeture, fertilitets- og -vægtproblemer. Årsagen kan være, at du simpelthen har kaos i hormonerne. Men det er ikke noget, du bare skal finde dig i, du har nemlig mere magt over dine hormoner, end du måske går og tror. ’Hormonel HARMONI’ er en let introduktion til hormonernes verden, der indeholder ”hormontests”, som hjælper dig med at finde ud af, hvor din ubalance ligger. Hormonel harmoni guider dig til hormonel balance og giver dig opskrifter på lækker, sund og hormonvenlig mad. Bogene er netop udkommet. Kilde: www.peoplespress.dk

Foto: PR-foto, Lactocare/Avtavis A/S.

Foto: PR-foto, People’s Press.

50


51

Senioruniverset Der er nu forslag om, at nutidens unge skal forblive på arbejdsmarkedet til de bliver 72 år. Spørgsmålet er, om der vil være plads til seniorerne på arbejdsmarkedet til den tid, for hidtil har arbejdsmarkedet ikke vist sig særligt fleksibelt mht. at inkludere seniorer på betingelser, hvor der tages hensyn til såvel kompetencer som til den fysiske formåen. i nyere tid. Desværre måtte vi pænt følge pilene, og startede således i stenalderen. Hvor mange rum, vi skulle igennem, husker jeg ikke, men det tog da nok mindst en halv time at nå frem til nutiden. I hvert eneste rum sad en museumsvagt – oftest en ældre strikkende kone – hvis opgave var at rejse sig og tænde og slukke lyset, når der kom en gæst forbi, om så besøget kun varede 5 sekunder.

• Af Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk

F

ørste gang min kone og jeg var i Sovjetunionen, var i midt halvfjerdserne. Vi havde bestilt en teater- og kulturrejse til både Moska og Leningrad. Det blev på alle måder en stor og uforglemmelig rejse. Som de eneste andre blev vi sat sammen med en grupperejse under Dansk-Russisk Venskabsforening, så vi rejste mere som kammerater end som turister. Vi fejrede nytårsskiftet, mens vi boede på partiets flotte hotel på Gorkij-gaden, mens andre vesterlændinge måtte tage til takke med de betongrå turisthoteller ved floden. Min entré faldt ikke mest heldigt ud. I elevatoren til femte etage trykkede jeg resolut på knappen, og fratog derved en lille grå kvindelig elevatorfører arbejdet. På hver etage sad en gangvagt og fordelte toilet- og badetider til gæsterne. Der var et enormt stort personale, men russerne påpegede ofte med stolthed, at de var et land med fuld beskæftigelse. Maser af Baku-olie og seniorer i arbejde alle steder Det var under oliekrisen i Danmark, men det var stadig et helt ukendt begreb i Sovjetunionen. Da vi åbnede døren til vores hotelværelse stod en umådelig stor varme imod os. Efter nogen tids søgen måtte vi opgive at finde termostaten. Vi henvendte os til gangvagten, som viste os, at man selv kunne regulere rumtemperaturen ved at åbne vinduet. Som sagt så gjort, og da der udenfor var sne og minus 15 grader, fik vi snart den rigtige temperatur på værelset. Vi så et kæmpestort udendørs svømmebassin, hvor dampen stod op, som var det fra termiske kilder. Men her var der ingen varme kilder, kun masser af Baku-olie. Vi kunne også se mennesker, der svømmede rundt, selv om det var en meget sen og mørk aften. Både stemningen i Bolsjojteatret og balletten i Leningrad var oplevelsesrige, men her var det ikke seniorerne, der var i fokus. Det var de derimod i Det Russiske Museum i Moskva, hvor vi mest var interesseret

Seniorer skal tænkes ind i arbejdsopgaver på en helt ny måde Tilbage til nutidens Danmark. Efter mere end 40 år på arbejdsmarkedet, heraf 38 år på samme arbejdsplads, gik jeg på efterløn som 63-årig. Stadig frisk og aktiv vil mange nok mene; andre syntes sikkert, at det var en rigtig god beslutning. At jeg samme år blev ramt af alvorlig sygdom, som betød, at jeg på ingen måde ville kunne have fortsat i mit tidligere job, er en helt anden sag. De sidste år på arbejdsmarkedet ville jeg gerne have haft mulighed for at arbejde på nedsat tid eller i flexjob. Det kunne være at stille sig til rådighed for relevante arbejdsopgaver, men jeg fik at vide, at man ikke kunne arbejde på nedsat tid i lederjobs. Det forstod jeg ikke helt, og jeg kunne sagtens have anvist relevante opgaver, der kunne praktiseres på nedsat tid i et ledelsesteam. Nu er der så forslag om, at nutidens unge skal forblive på arbejdsmarkedet til de fylder 72 år. Først og fremmest fordi samfundet ikke har råd til at udbetale pensioner til forholdsvis flere ældre. Jeg mener, at fremtidens seniorer skal tænkes ind i arbejdsopgaver på en helt ny måde. Først og fremmest bør der laves en database, så man får et overblik over, hvilke kompetencer og ønsker, de ældre har til et potentielt fremtidigt seniorjob. Jeg er sikker på, at netop den del vil blive en stor succes, og at det hurtigt vil kunne vise sig, at rigtig mange seniorer både gerne vil og kan påtage sig et utal af opgaver – nok bare ikke præcis det, der tidligere var deres kerneydelse. Senioruniverset er ikke bare et ”win-win scenarie” Selv om vi mennesker i dag bliver ældre og ældre, og selv om man både gør sit bedste for at leve et sundt og aktivt liv, er hverken hjerne, krop eller organer fulgt med i samme tempo. Det kan godt være, at et hårdt fysisk job betyder hurtigere fysisk nedslidning, men hvis man tror, at eksempelvis en skolelærer er mindre nedslidt end en håndværker, er der vist noget, man har misforstået. Mange af nutidens unge pensionister har i øvrigt travlt med at hjælpe både børn, børnebørn og gamle forældre, der vælger at blive boende i eget hjem frem for at komme på plejehjem. Hvordan forestiller man sig mon, denne hjælp bliver praktiseret, hvis pensionsalderen bliver sat op? Endelig rejser spørgsmålet sig, om arbejdsmarkedet er rummeligt nok til, at alle kan få et relevant arbejde, så de ikke bare bliver ”lyseslukkere” på landets museer. Seniorerne vil muligvis komme til at presse mange unge væk fra fritidsjobsene som fx billetsælgere i biografer, på museer, eller som flekstidsarbejdere i servicefag, så senioruniverset er ikke bare et ”win-win scenarie”.

Mange seniorer har i dag travlt med at hjælpe deres børn, passe børnenes børn og også deres egen gamle forældre. Det kan være en vanskelig problemstilling samtidigt at få tid til at passe et job ved siden af. Foto: Scandinavian Stock Photo.


Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

TEMA

Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

Vitaminer Afhængighed Mundsundhed Nyt om behandling

TEMA

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

Vitaminer Tænderne Rehabilitering Hjælpemidler Vandets magi

TEMA Sukker Brystkræft Diabetes Psoriasis

Allergi Stomi Inkontinens Gigtsmerter Søvnkvalitet

TEMA

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

MAGASINET Nr. 3 2016 11. årgang

MAGASINET Nr. 1-2 2016 11. årgang

Besø gshu

MAGASINET Nr. 11-12 2015 10. årgang

MAGASINET Nr. 10 2015 10. årgang

rmal med ki i Slo ldevand venie n

nde gshu e Besøer i stigened-

Chris Minh Doky:

Giv d stjern gra nder stu

Mo bil Kan stråTrine ler dig gøre syg

Viljen skaber styrken Sukker er skidt:

Jens Bjerre:

Salt er godt:

Melatonin:

Mikroniseret salt hjælper mod lungesygdomme

ABONNÉR

Det er ret fedt

Gregoruis:

Den væsentligste drivkraft er nysgerrigheden

Hortons hovedpine:

Blodkræft:

Uden henvisning:

Prostatakræft:

Mareridtet som blev ved og ved og ved

Behandlingsmuligheder, der kan gøre en forskel

I lymfekirtlerne eller blodbanen rammer alle aldre

Stråling:

Skal vi være bange for stråler fra fx mobilen?

Stress:

Stress bør tages alvorligt som anden sygdom

Biomedicin:

Pårørende:

Vandring i Østrig:

Mæslinger:

Har medført markant forbedring i behandling af gigt

Trykkammer:

Intensiv iltterapi på Riget har stor effekt

Ensomhed og isolation er virkeligheden for mange

Man får det bedre af at vandre og glemmer småskavanker

Er langt fra udryddet og kan fortsat føre til dødsfald

Aldringsforskning: Det er et paradoks at vi ældes forskelligt

Er den hyppigste kræftform blandt mænd

Naturligt søvnhormon i kampen mod kræft

RASK

MAGASINET

DET

HAR

Få 10 numre direkte hjem i postkassen Bestil på tlf. 33 26 95 20 eller rask@raskmagasinet.dk Du kan også bestille via www.raskmagasinet.dk under på fanen Abonnement, udfyld blot formularen og tryk send

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

■ 10 numre, kr. 290,Virksomhed Navn Gade og nr. Postnr. og by

DU

Kun k

rigtig

GODT

290 , r.

Frydendalsvej 3, 1809 Frederiksberg C

Kan give højere dødelighed og medføre infertilitet

Det hele hænger sammen

Christian Bitz:

Den røde tråd er nærvær

Ilse Jacobsen:

Nu ov n ekvi er 500 hu de page ndeend 500 r og mer institutilknytte e tione de r

Baln Behan eolog i dling te

Land E-mail

Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: rask@raskmagasinet.dk eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Rask Magasinet + + + 23893 + + + 0893 Sjælland USF B

AF

Rask 04 2016 net  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you