Rask 08 2016 net

Page 26

26

Rotter er både skadedyr og vigtige nyttedyr Rotten er en slægt af gnavere i musefamilien, som anses for at være skadedyr af flere grunde. De kan forårsage ødelæggelser i huse, æde og inficere korn og fødevarer, ligesom de i særligt uheldige tilfælde kan overføre visse sygdomme til såvel husdyr som mennesker. Men rotten er samtidigt et vigtigt nyttedyr, da den sammen med musen er det dyr, der bliver mest anvendt, når der skal laves forsøg til udvikling af ny medicin. I øvrigt bliver rotter også holdt som kæledyr, da de er kloge, særdeles lærenemme og kan blive meget tamme.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Leptispirose eller Weils sygdom

D

e fleste mennesker forbinder rotter med noget ubehageligt. Nogle bliver ligefrem panikslagne ved synet af en rotte eller blot tanken om rotter. Det er der dog ikke nogen grund til som sådan. For i Danmark drejer det sig årligt kun om ganske få mennesker, der bliver smittet med en rottebåren infektion eller sygdom, dvs. der er først og fremmest tale om personer, der er særligt udsatte via deres erhverv, som fx kloakarbejdere. Rotten er en slægt af gnavere i musefamilien og der findes over 400 forskellige arter i verden. I Danmark ses dog kun to, nemlig den sorte rotte, som også kaldes skibsrotten, husrotten eller pestrotten, og den brune rotte, som også kaldes vandrerotten. Begge arter kommer i øvrigt oprindeligt fra det sydlige Østasien. Den brune rotte er klart mest udbredt, mens den sorte rotte, som i løbet af århundrederne er blevet fortrængt af den større og mere aggressive brune rotte, stadigt kan findes i nogle havnebyer. Rotter kan veje 3-500 gram – i sjældnere tilfælde lidt mere – hvilket svarer nogenlunde til, hvad et egern vejer. Den sorte rotte er utroligt god til at klatre, mens den brune rotte er en dygtig svømmer. Fælles for begge er, at de anses for at være skadedyr, der bekæmpes, når de dukker op, bl.a. fordi de anretter skade, når de gnaver sig vej, og fordi de kan være med til at sprede vira, bakterier og parasitter, der kan medføre sygdom.

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Borgerpligt til at anmelde rotter og rottesikre Hvis man konstaterer rotter på sin grund, i sit hus eller virksomhed er man ifølge ’Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter’ forpligtet til at anmelde det til den lokale kommunale myndighed. Pligten påhviler faktisk alle borgere – såvel grundejere som lejere. For lejere er det altså ikke tilstrækkeligt kun at sige det til viceværten eller varmemesteren. Alle borgere i

Rotter er sky dyr, som helst vil væk fra mennesker, hvis man møder dem. Omvendt kan de være nysgerrige, som denne rotte, der kigger ind ad vinduet på en havedør.

Leptospirose, som også er kendt under navnet Weils sygdom, er en såkaldt zoonose, dvs. en sygdom der smitter mellem dyr og mennesker. I Danmark diagnosticeres der mellem 10 og 30 tilfælde af leptospirose årligt, de seneste år dog kun få, fortrinsvis hos personer der er erhvervsmæssigt udsat for smitte fra rotte- eller museurin, fx personer, der arbejder i åer, ferskvandsfiskeri, dambrug, renovation eller kloakker. Tilfælde findes også hos personer, der har svømmet eller roet i åer, der løber gennem byområder, eller på anden måde har direkte eller indirekte kontakt med urin fra rotter eller mus. Leptospirose forebygges på den ene side ved rottebekæmpelse og på den anden side ved konsekvent anvendelse af personlige værnemidler, dvs. handsker, vandtæt beklædning og beskyttelsesbriller. Leptospirose kan behandles med antibiotika. Kilde: Statens Serum Institut.

Danmark har således pligt til at anmelde rotter direkte til de kommunale myndigheder. Derudover er alle grundejere forpligtede til at sørge for at rottesikre og renholde deres ejendomme herunder brønde og stikledninger således, at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt. Loven, der forpligter alle, er i øvrigt ikke af ny dato, men har rødder flere hundrede år tilbage, da rotter altid har levet og færdes, hvor der er mennesker. Det har andre såkaldte skadedyr, som fx mus, dog også altid gjort. Men da mus er meget mindre end rotter, forretter de som regel også mindre skade. Til gengæld er mus bærere af mange af de samme organismer som rotter, uden at de på samme måde er omfattet af en lovgivning om anmeldelse og krav om bekæmpelse. Rotter kan overføre smitte, hvilket er årsag til bevågenheden En af de væsentligste årsager til, at rotter er uønskede i samfundet, er deres evne til at bære smitte. Rotter er i stand til at smitte mennesker med både bakterier, vira og encellede organismer, såkaldte protozoer. Alle kan i værste fald forårsage alvorlige sygdomme hos mennesker, hvis ikke der tages passende forholdsregler. Det var den sorte rotte, der først var mest udbredt i Europa og i Danmark. Den blev i middelalderen og de efterfølgende mange århundreder mistænkt for at sprede pest, som slog op mod en tredjedel af den stærkeste del af befolkningen, dvs. de unge, ihjel, og i visse egne op mod halvdelen. Sygdommen pest skyldes smitte med bakterien Yersinia pestis, opkaldt efter Alexander Yersin, som isolerede bakterien i 1894 under en pandemi, som oprindelig var startet i Kina i 1860’erne. Bakterien overføres via lopper. Pest forekommer i to hovedformer: Byldepest eller bubonisk pest er den ene form, som typisk overføres via loppebid og kendetegnes ved hurtig indsættende høj feber, utilpashed og


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.