Page 1

Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

TEMA Allergi Stomi Inkontinens Gigtsmerter Søvnkvalitet

MAGASINET Nr. 3 2016 11. årgang

Besø Nu o gshun ver 5 de ek 00

vip h end ager og unde500 me insti tilknytte re tutio d ner e

Chris Minh Doky:

Det hele hænger sammen Biomedicin:

Pårørende:

Vandring i Østrig:

Mæslinger:

Har medført markant forbedring i behandling af gigt

Man får det bedre af at vandre og glemmer småskavanker

Ensomhed og isolation er virkeligheden for mange

Er langt fra udryddet og kan fortsat føre til dødsfald


Det er dyrt at være fattig betyder det, at man skal være ude af stand til at benytte sig af kollektiv trafik i form af bus eller tog. Det er således ikke nok, at der ikke kører bus eller tog i nærheden af, hvor man bor. Det står der faktisk! Eksemplet er således ikke frit opfundet, men er citeret fra et brev en borger på 82 år har modtaget fra en kommune på Sjælland. Den pågældende borger er under ambulant behandling for en kræftsygdom på et hospital i København, men da det er meget anstrengende og omstændeligt at benytte sig af offentlig transport – særligt når den pågældende skal både ud og hjem samme dag – har borgeren nu set sig nødsaget til at aflyse sin næste behandling. Sagt på klart dansk, så betyder centraliseringen af behandlingstilbud bedre behandling, men til gengæld også, at transportproblematikken, som rammer de mange borgere, der ikke bor i de store byer tæt på sygehuse og hospitaler, ikke er indtænkt. Disse borgere skal således slås med både sygdom og problemer med at fragte sig til tilbudt behandling. Endelig mangler der fuldstændig opmærksomhed på, at mange patienter er ældre og at en andel af disse kun har deres folkepension. Det beløb man får levner ikke plads til udskejelser. Transport til de store hospitaler kan være så omkostningstung, at det tilmed er med til, at patienterne føler sig nødsaget til at fravælge nødvendig behandling. Det er indlysende, at det er bedre at være rig og rask end syg og fattig. Men det er ikke indlysende, at borgere, der visiteres og henvises til behandling, ikke kan tage imod tilbuddet på grund af utilstrækkelig befordringsmulighed eller pengemangel. Det er for fattigt for et rigt samfund som det danske, og det kan vi ikke være bekendt. Er det moralsk anstændigt og forsvarligt at lade de syge og fattige betale prisen? Det synes jeg, man godt lige kan tænke over.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Foto: Jan Skaarup.

Behandling på sygehus og hospital har ændret sig dramatisk gennem de seneste 30 år. Således var det for godt en generation siden normalt, at der var mindre sygehuse i de fleste af landets provinsbyer. Disse sygehuse kunne klare alt indenfor det medicinske område, kirurgi, anæstesi og røntgen. I de større byer var der derudover centralsygehuse, der som hovedregel havde alle specialer, og i landets største byer var det universitetshospitalerne, der tog sig af forskning og helt specielle og komplicerede tilfælde indenfor så godt som alle områder. Sådan er det ikke længere. De mindre provinssygehuse er lukket og centralsygehusene er slået sammen, ligesom funktioner er blevet samlet færre steder i de fem regioner. Der er ligeledes sket en specialisering indenfor de enkelte specialer, således at nogle tilfælde er samlet på Rigshospitalet, som det er sket med hjertesygdomme hos børn. Den højere specialiseringsgrad er rigtig, set fra stort set alle perspektiver, herunder patienternes, da specialiseringen alt andet lige sikrer den bedste og nyeste behandling, da de behandlende læger rent professionelt bliver godt klædt på i et stærkt fagligt miljø og har mulighed for at blive super kompetente inden for hver deres specialområde. Til gengæld betyder specialiseringen og centraliseringen, at der er blevet langt til nærmeste sygehus eller hospital for de rigtigt mange danskere, der bor langt væk fra de større og store byer. Det er selvfølgelig ikke noget problem at komme til Rigshospitalet, hvis man har bil i husstanden og enten har det så godt, at man selv kan køre eller har pårørende, der kan køre en til behandling. Det er til gengæld rigtig træls, hvis man ikke kan fragte sig selv i eget køretøj, men er nødt til at benytte sig af offentlig transport. For danskere i det man så poetisk kalder ’Udkantsdanmark’, kan det være noget af en udfordring og udskrivning at tage med offentlig transport til behandling på et af de specialiserede hospitaler. Nogle steder er det rent faktisk umuligt, da der ikke kører busser til mange mindre samfund. Pensionister, herunder førtidspensionister, kan ansøge om gratis lægekørsel, dvs. kørsel, hvor man bliver hentet på hjemadressen i en almindelig bil, taxa eller minibus, eventuelt sammen med andre patienter, der samles op på vejen til samme eller andre behandlingssteder. For så vidt godt nok. Problemet er, at mange kommuner forvalter reglen om ret til gratis lægekørsel temmelig rigidt og uforståeligt og henviser til, at man ikke kan få gratis transport, hvis transporten ikke er strengt nødvendig. Ifølge flere kommuners opfattelse


Indhold

2 Leder 3 Indhold og kolofon 4 Chris Minh Doky: ”Det hele hænger sammen,” fortæller verdensstjernen, der netop har udgivet første del af sin forrygende livshistorie i bogform 8 Nyt til din helse 10 Fokus på gigt og biologisk medicin – som har betydet markant forbedring i behandlingen 16 Få det godt i de østrigske alper ved at vandre 20 Nyt om behandling 22 Pårørende til syge rammes af ensomhed og social isolation 24 Flyt fokus til værdighed – velfærdsteknologi kan være fint, men ikke for enhver pris 26 Nyt fra forskningens verden

4

28 Besøgshund: en ekstra dimension – TrygFonden er en del af et internationalt netværk 30 Prosit – pollensæsonen er over os 32 Flere og flere får allergi – antallet er vokset nærmest eksplosivt de sidste 30-40 år 36 Nyt på disken 39 Stomi har reddet liv i over 200 år 40 Er du bange for at tisse i bukserne? Så er du ikke alene, for det er hver 6. voksne over 40

16

24

32

46

44 Patientforening: Læger sylter inkontinente 45 Snorken er meget almindeligt især i alderen 40 til 65 46 En god nats søvn – hver 10. oplever problemer 48 Nyt fra sundhedssektoren 50 Mæslinger kan føre til dødsfald – også i Danmark 53 Husk B12-vitamin, hvis du er vegetar 54 Ole Tofts klumme: Venligboerne og de andre

Redaktionsudvalg

Kontakt RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk

Redaktion: Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk Dir. tlf. 28 87 07 75 Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk Dir. tlf. 28 87 07 71

Layout: Artegrafix www.artegrafix.dk Tryk: PE Offset, Varde

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Lene Pia Madsen Nanna Bisbjerg Ole Toft Per Buus Forsidefoto: Joachim Rode, PolFoto

Køb 10 numre TIL KUN 290,-

ISSN Danmark: 1902-5092

Medlem af:

Abonnement: Jette Sehstedt, dir. tlf. 28 87 07 77 - js@raskmedia.com - eller bestil via www.raskmagasinet.dk

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Sekretariatsleder i Patient Foreningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-Jensen Medlem af Regionsrådet, Region Hovedstaden


4

Det hele hænger sammen Chris Minh Doky har ikke det endegyldige svar på, hvordan man skaber nærvær i sit liv, men det er sjældent tæt på i hans nye bog ’Nærvær’, som er selvbiografisk og en tour de force-fortælling om at være både verdensberømt og jazzmusiker med drive og mod på hvad som helst og også en forunderligt medrivende beretning om, hvad det vil sige at være et talentfuldt og ambitiøst, nysgerrigt menneske i en hæsblæsende verden med ønsket om at være til stede i sit eget liv, hvad enten det er på de store internationale scener eller hjemme med kæreste, delebørn og hund. Chris Minh Doky er for de uindviede kåret som en af verdens ti bedste bassister.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

”Når jeg dømmer, er det er klart tegn på, at jeg er ved at miste mit nærvær,”

skriver Chris Minh Doky i sin spritnye selvbiografiske bog, der netop er landet i boghandelen og tilføjer: ”Nærvær kan kun opnås, når passion fylder mere end ambition.” Det må han så være holdt op med.

At dømme, altså. For det er sjældent at møde et menneske, der er så tilbagelænet afslappet og samtidigt totalt nærværende, som Chris Minh Doky er dagen før udgivelsen af sin nye bog. Vi mødes i hans nyrenoverede gamle


5 Chris Minh Doky er én af de få danskere, som for alvor er brudt igennem internationalt og som gennem en menneskealder kontinuerligt har været én af verdens mest efterspurgte og anerkendte jazzmusikere. Hans unikke og innovative tilgang til sit instrument, kontrabassen, samt hans tilgang som solist, producer, orkesterchef og kunstnerisk leder har også gjort Chris Minh Doky til en efterspurgt foredragsholder.

Foto: Johnny Wichmann/Scanpix Denmark.

Jeg reflekterer endnu bedre, når jeg skriver Chris Minh Doky har siden han var dreng haft flere passioner, hvoraf en er James Bond, en anden er musik og en tredje er mad. Siden er hans to børn kommet til verden og de har selvsagt en meget stor plads i hans hjerte og liv, også selv om han og børnenes mor er skilt. Jeg spørger nærmest for sjov, hvilken bil Chris Min Doky har og han fortæller, han har en BMW. Hvad ville han have haft, hvis han havde haft råd, fisker jeg så måske lidt frækt efter. Men svaret kommer prompte: En Aston Martin selvfølgelig. Sådan en kører James i. En detour og et dumt spørgsmål. Tilbage til start. Hvorfor har du valgt at skrive en selvbiografi? ”Der er mange grunde,” siger Chris Minh Doky, som man – hvis den musik han excellerede i var pop – ville kalde en lækkerlas. Det gør man dog ikke af ren og skær respekt for den verdensberømte jazzmusiker. ”Rent praktisk har jeg i 10 år lavet foredrag i firmaer, uddannelsesinstitutioner og på især gymnasier. Foredraget handler om forskellen mellem at spille samtidigt og at spille rigtigt sammen. Til pointerne bruger jeg mit eget livs historie, så man kan høre, hvordan jeg er kommet ind i musik, fordi alle mine overvejelser og det, jeg har lært, er direkte årsag til, at mit liv er forløbet, som det er. Alt der er sket i mit liv, har været med til at forme mig. Bogen er derfor stort set, bare meget mere detaljeret, lig det foredrag, jeg holder. Jeg har fundet ud af, at jeg kan reflektere meget bedre, hvis jeg taler. Og så har jeg fundet ud af de sidste år, at jeg reflekterer endnu bedre, når jeg skriver.”

Det hele hænger sammen ”Jeg ser det at fortælle en historie som en direkte forlængelse af det at spille musik. Fordi når jeg spiller musik, vil jeg gerne fortælle noget. Jeg vil ikke bare spille. Mine numre handler om noget specifikt og når jeg fortæller om, hvordan et nummer er opstået, kan jeg fortælle en time bare om dét. Det hele hænger sammen. Jeg vil gerne fortælle, hvor tingene kommer fra og jeg vil gerne have en dialog,” forklarer Chris Minh Doky, mens Balou kommer med hvalpelyde, der skal fortælle, at han skam også gerne vil have lidt opmærksomhed. ”Alle de tanker jeg har omkring nærvær, ambition og passion samt ægte samspil kontra simultanspil, de vækker genklang, når jeg holder foredrag i virksomheder og på gymnasier. Og hvad foredraget især også handler om er, har jeg fundet ud af, at alle de metoder jeg har lært og opdaget via musikken også kan bruges uden for musikken. Når musik er allerbedst for mig, enten når jeg spiller det eller hører det, er det, når jeg smelter så meget ind i situationen, at jeg glemmer mig selv. Jo mere jeg tænker over, hvilken

Christian Minh Doky er født den 7. februar 1969 og er dermed 47 år. Han er en internationalt verdenskendt dansk jazz-bassist, komponist og producer og stammer fra en musikalsk familie, der også tæller den ligeså kendte bror Niels Lan Doky, og hvor han allerede som 6-årig lærte at spille klassisk klaver. I gymnasietiden begyndte han imidlertid at spille bas og alle ambitioner om at blive læge blev lagt på hylden for at følge sin passion for musik. Chris Minh Doky er autodidakt uddannet i New York og fik sit gennembrud i samarbejde med guitaristen Mike Stern. Han er især kendt for sit varme og melodiske spil på både el- og akustisk bas. Den 16. april 2010 blev han Ridder af Dannebrog.

streng, jeg spiller på og jo mere jeg tænker over, hvilken tone jeg spiller, jo mindre godt bliver det. Jeg skal derhen, hvor jeg er i musikken.” Så der ikke kommer en forstyrrende distance ind i billedet? ”Ja, præcis. Jeg har den overbevisning, at ambition er udefra og ind, mens passion er indefra og ud. Og i passion er ambitionen jo indbygget. Du er bare ligeglad med det. Passion betyder, at du

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

patricierlejlighed i et af Københavns ypperligste kvarterer, dér hvor alting sker. Solen stråler forårskåd ind af vinduerne og den åbne dør ud til terrassen, mens Chris Minh Doky både laver espresso, taler med sin søn, det yngste af sine to børn, og til hunden Balou, en nuttet lattefarvet fransk buldog på kun fire måneder og som derfor skal undersøge og bide i alt fra frakke til tørklæde, taskens kvaster og pelsstøvlerne, jeg har på. Heldigvis indeholder min frakkelomme lækker hundeguf, der kommer i anvendelse til gensidig fryd til lejlighedsvis og nødvendig afledning i løbet af samtalen ved langbordet i det store hvide køkken.

Chris Minh Doky

Chris Minh Doky har gennem hele livet sat sig selv på spil og ikke uden et vist held, kan man vist roligt sige. Her ses han sammen med familiens nye hvalp, Balou.


6

Troede han skulle være læge, men musikken trak mere Er du et heldigt menneske, fordi du har kunnet vælge, som du har? ”Ja, det er nok rigtigt. Men fordi man har en passion, er det jo ingen der siger, at den passion skal tvinges til at være virke- og drivmiddel i ens liv. Det jeg siger er, at man bare skal sørge for, at du i dit liv har passion. Tag musik for eksempel. Der er så mange uden for musikverdenen, der siger, at det må være så dejligt at kunne leve af sin hobby. Der må jeg sige, at det altså ikke er min hobby. Det er det, jeg laver, det er det jeg elsker og har passion for. Omvendt er faren ved at gøre sin passion til sin levevej, at man sætter alt på et bræt og kan risikere at hade sin passion, hvis ikke alt går godt. Og så er der ikke mere tilbage. Man kan komme til at hade tilværelsen. I min optik – både kunstnerisk og indholdsmæssigt i livet – så siger jeg til folk, der spørger, om de skal blive musi-

kere, at det skal de absolut ikke. Ikke hvis de skal spørge til råds. Man skal gøre det, hvis man absolut ikke kan lade være. Og hvis man elsker musik, så skal man finde på noget at lave, så der er plads til at spille musik ved siden af, for så garanterer jeg, at man aldrig bliver sur på musik.” Hvis du nu var blevet læge, som du troede, du skulle være, og du havde spillet ved siden af, kunne det have været lykken for dig? ”Selvfølgelig har jeg forestillet mig det, men det var ude af mine hænder, fordi både dengang og også sidenhen, så kunne jeg bare ikke. Jeg havde lyst til at spille musik hele tiden, så der nærmest ikke var tid til at gå på toilettet,” siger Chris Min Doky og griner. ”Tanken om, at der ikke skule være nok timer til rådighed til at spille musik, var utænkelig. Det kunne jeg ikke.” Til New York uden fast plan, men den røde tråd kan ses i tilbageblik Din far var jo læge. Var det en skuffelse for dine forældre, at du valgte lægestudiet fra? ”Nej. For det handlede om, jeg skulle dedikere mig og tage musikken seriøst. Og det var ikke noget pjat, for jeg kunne argumentere for valget. Og min mor var altid en drømmer, så nej. Alt handlede om kærlighed og ægthed for hende. Mine forældre var støttende, selv om

PR-foto: Politikens Forlag.

Nærvær Hvordan skaber man nærvær i sit liv? Jagten på svaret har drevet den internationalt kendte og anerkendte jazzmusiker Chris Minh Doky verden rundt. Fra en flerkulturel vietnamesiskdansk opvækst på Nørrebro, med en far, der var læge og en mor, der udskiftede en flot sangerkarriere i Frankrig for at være husmor, over en tilværelse først i New York uden en krone på lommen, siden i jazzens superliga – til i dag, hvor han har sluttet fred med sig selv og sine skyggesider. Chris Minh Doky fortæller i bogen ’Nærvær’ om sex, drugs og jazz og de mange spændende møder, musikertilværelsen har ført med sig – fra Miles Davis og Bill Clinton til Niels-Henning Ørsted Pedersen og Sanne Salomonsen. Om en familie, der ikke har været som de flestes. Om at finde inspiration i alle sanser og ønske at give den inspiration videre. Om at miste sig selv i sin søgen og finde sig selv igen – og ikke mindst om, hvordan svaret på det store spørgsmål, ’Hvordan skaber man nærvær i sit liv?’, hele tiden har ligget mellem hans hænder: i musikken. Undervejs beskriver han indgående sit forhold til netop musikken og fortæller om den metode, han har udviklet til ægte musikalsk sammenspil. ’Nærvær’ er Chris Minh Dokys vilde livshistorie – blandet med en musikalsk opdagelsesrejse, der har lært ham, hvordan man ved at sætte sig selv på spil, turde give slip og lave flere fejl kan blive bedre til at være til stede i nuet og opnå større nærvær i alle aspekter af livet. Kilde: Politikens Forlag.

er i, hvad du gør og du holder af, hvad du gør. Du kan sagtens have en ambition om at nå nogle mål på en lineær kurve uden at have passion for det, du laver, hvilket er meget almindeligt. Det sker for mange mænd og mennesker i det hele taget i 40’erne, at man opdager, man ikke har mere passion i sit liv, at man er en robot uden kontakt med livet. Så det er også sådan en historie, jeg fortæller.”

Chris Minh Doky siger, at han har skrevet ’Nærvær’, bl.a. fordi han har fået rigtigt mange opfordringer under sine foredrag fra lærere og andre om at skrive sine tanker ned, hvilket han så småt i forvejen altid har gjort. Det lå ham ikke fjernt mere systematisk at få skrevet denne bog, forklarer han. Han har tidligere udgivet en anden bog, som dog er en kogebog.

Chris Minh er et talentfuldt multitalent, som er kendt først og fremmest for at være i verdenseliten som musiker. Hans netop udkomne bog understreger, at han har flere strenge at spille på samtidigt med, at processen har været total katarsis for ham, som han formulerer det. Han siger i øvrigt også, at det er første bind af hans liv.


7

Den røde tråd var der jo alligevel, idet du hele tiden opsøgte de rette miljøer og personer? ”Det er rigtigt, for når jeg kigger tilbage, så kan jeg se, at jeg går i stå, når jeg mister musikken i livet fx på grund af afhængighed af eksteriøre ting. Da jeg fik stress, angst og oplevede nedtur, skyldtes det, at musikken var røget ud. Jeg havde brugt musikken til at være batteriet i mine ambitioner og havde valgt at være fornuftig med villa, børn og det hele. Jeg ved bare, at jeg bliver nødt til at have den passion stærkt i mit liv. Altså det at spille musik. Men jeg er også stærkt tiltrukket af det at lave noget sammen. At tale sammen, være sammen, gøre noget sammen. Når jeg spiller en koncert, så spiller jeg ikke for publikum. Jeg føler, jeg er med publikum. Og når jeg spiller med mine bandmedlemmer, så spiller jeg med dem. Det er meget vigtigt for mig, at gøre det med. Der hvor jeg føler det stærkest, det er selvfølgelig i musikken, men jeg har også opdaget, at når jeg ikke har det uden for musikken, så mangler jeg også noget. Jeg er derfor begyndt at bruge metoderne fra musikken uden for musikken,” forklarer Chris Minh Doky engageret og – passioneret. Meningen med livet er, at vi skal få det bedste ud af det Handler det om at finde den balance, hvor man fungerer optimalt og bidrager til det, vi hver især er en del af? ”Det er sjovt, at du siger det med at bidrage, for en anden ting er, at en af grundene til at jeg også beskæftiger mig meget med ambition, passion og samspil samt simultanspil, det er, at jeg føler, vi lever i et samfund, som i højere og højere grad går op i empiri og hvor fokus hele tiden er på at regne systemet ud. Det er det, man kalder djøficering, Ikke? Man prøvet at udtænke et samfund, hvor den personlige indsats og involvering er minimal, så ethvert individ altid kan erstattes af et hvilket som helst andet individ. Man kan jo også bare tage en sovepille, når man bliver født, og sove i 85 år! Men jeg vil gerne være i live. Meningen med livet for mig det er fandme: Nu er vi her. Lad os fuckin’ få det bedste ud af det. Lad os mærke, at vi er i live. Lad os gøre en forskel. Altså, hvis livet giver dig to kopper kaffe, så giver du tre tilbage. Gør noget

med den tid, du er her,” kommer det klart og tydeligt. Mange mennesker føler sig afmonteret fra verden Chris Minh Doky mener, at vi i dag ikke vil bruge tid på noget, der er besværligt. Det hele skal være målbart og det er også derfor, at vores kunstneriske forståelse er for nedadgående og at kunst nu snarere ses som et investeringsobjekt eller en oplevelsesøkonomi. Hvis vi kun kan forholde os til noget, der er faktisk, har vi til sidst ikke fantasi til at forestille os noget, der ikke er det. Hvis vi ikke har noget, der er flygtigt, så mister vi fantasi og kreativitet. Det er formentlig det, der gør, at så mange mennesker føler sig afmonteret fra verden, siger han. Det er lige meget, hvad man siger og gør, for systemet er sat sådan op, at resultatet er regnet ud for os alle. Hvad kan musikken så tilføre os, når det hele synes så deprimerende gråt i gråt? ”Musik er det, vi alle sammen har til fælles. Vi har alle sammen på et eller andet tidspunkt haft musik inde på livet, så det er stadig vores fælles reference i forhold til en kommunikation, som er flygtig og uhåndterbar. Det rammer vores følelser, men det rammer også vores fantasi. Det rammer noget, vi ikke kan beskrive i ord. Når en mor eller far nynner for det nyfødte barn, og man spørger hvorfor, så er mange ubevidste om det. Man kan ikke nødvendigvis sætte præcise ord på og det er netop det modsatte af empiri. Når du har sådan nogle ting, der er så flygtige, i dit liv, som kun kan udtrykkes på den måde og ikke i ord, så åbner du op for fantasi og kreativitet, så du oplever noget, der er mellem linjerne og er det, der gør, at vi er mennesker.” Musik i vores liv er for vores alles bedste Behøver man at forstå musikken – og eventuelt sproget – for at kunne nyde og hengive sig? ”Man skal ikke forstå musik. Man skal mærke den. Det der er interessant, når empiri er i højsædet, er at man så også er i risiko for kun at kunne se verden gennem sine egne øjne og så kan man ikke forstå, hvis alt ikke ligner det, som man ellers ser omkring sig. Hvis man lever i en verden, hvor man ikke bliver mindet om, at man ikke behøver at have blå øjne, kan det være begrænsende. Det samme med musik, Hvis du kun hører musik, som lyder på én måde, eller kun det du er vant til, så identificerer du dig kun med det. Man taler meget om identifikation og fascination. Og i de her tider, hvor krav til empiri stiger, så er fascination væk. Hvis ikke der er nok identifikation i det, så er du ikke interesseret. Der er ikke nok til fascination. Jeg kan godt forstå, at nogle mener, vi skal udvikle et samfund, hvor det hele er firkantet, for så er det dejligt managea-

ble,” siger Chis Minh Doky, der i høj grad må siges at reflektere over tidens tendens til at sætte alt ind i regneark.” Musik og kunst giver os empati og gør os fri for empiri Kunst og musik har tilsyneladende ikke nytteværdi? ”Jo, det har netop nytteværdi. Men den er flygtig. Jeg er ikke overrasket, når nogle laver undersøgelser om musiks indvirkning på hjernen. Det burde da bare ikke være derfor, vi skal have musik i vores liv. Det er for vores alles bedste. Vi ved jo allesammen godt, at vi skal have en varieret kost ind i munden. Men det skal vi også have ind i hovedet. Kunst og kultur herunder musik, er derfor ikke sådan noget luksus flødeskum. Det er nødvendigt. Det er en essentiel del af et veludviklet samfund, at vi har et højt kunstnerisk niveau,” siger Chris Minh Doky og spørger om han skal tage Balou, for hunden har en stund siddet fornøjet i mit skød og fået hundeguf. Glæden har nu været aldeles gensidig. Det er rart at sidde med en dejlig hvalp og samtidigt tale med en yderst behagelig, begavet og dybt tænkende verdensstjerne fra kunstens og musikkens verden. ”Jeg føler ikke, jeg som kunstner skal sidde her og sige, at vi skal det ene eller det andet, men jeg føler virkeligt, at det er det (musikken og kunsten, red.), der giver os empati, mulighed for at tænke mellem linjerne og gøre os fri for empiri, der omgiver os i hverdagen. Det er også sådan jeg har det med mad. Hvis jeg er i en ny kultur, så forstår jeg først landet, når jeg har været ude og spise det, man spiser der,” siger Chris Minh Doky. ”Jeg synes bare, det er så vigtigt her i livet, mens vi er her: Lad os kæmpe imod trangen til at være robotter.”

LIDER DU AF HOVEDPINE/MIGRÆNE? Meld dig i Migræne- & Hovedpineforeningen hvor vi kan hjælpe med mange gode råd. Vi er en uafhængig patientforening. r e Rekvirer en folder. u Husk d

ikke alene !

511087

jeg ikke havde nogen plan. Det, der har reddet mig, er, at jeg havde minimale ambitioner. Jeg ville bare spille musik og være tæt på musikken. Da jeg tog til New York, var det fordi, jeg ville være tæt på musikken, ligesom når folk rejser til Spanien, fordi de bare vil have godt vejr. Det er så ikke til at sige, hvad der var sket, hvis jeg ikke var blevet opdaget tre år senere. Det var hårdt i starten, men samtidigt blev de tre hårde år opvejet af skønne musikalske ting, som gjorde, at jeg blev.”

www.hovedpineforeningen.dk ww w hovedpineforeningen nd eller kontakt os på tlf. 70 22 00 52


8

Nyt til din helse

Foto: PR-foto, Valio.

Boost dine måltider med Valio laktosefri Kefir Ny superfood indtager Danmark, idet den finske mejerikoncern Valio, som er kendt for sin udvikling af functional foods, nu introducer laktosefri Kefir på markedet i Danmark. Navnet kefir stammer fra det tyrkiske ord ’keyif’, som betyder ’god følelse’. Valios kefir er et syrnet mælkeprodukt, som er laktosefri, indeholder mælkesyrebakterier, bl.a. Lactobacillu rhamnosus GG og er tilsat D-vitamin. Syrningskulturen er med til at sikre en rund og afbalanceret smag og giver samtidig en perlende konsistens. Kefir toppes nemt med mysli og friske bær eller kan nydes direkte. Kefir er også velegnet til madlavning og bagning. ”Kefir er en drik med en lang historie, og stammer fra Kaukasus. Kefir er i øjeblikket superfood-trend i både USA og England, og derfor synes vi, at det nu er på tide, at danskerne også får muligheden for at smage den skønne Valio Kefir i en nutidig sammenhæng og nyde godt af de gode egenskaber,” fortæller Leena Metsäniitty, marketing manager, Valio Finland. Valio Kefir fås naturel eller med hindbær. Forhandles hos Kvickly, SuperBrugsen, DagliBrugsen, Fakta og Irma. Kilde: www.valio.fi

Antioxidantkompleks og særlig økologisk olie gør underværker Maybritt Krewald følte allerede som barn en tæt forbindelse til naturen og efter i teenageårene at have været ramt af hudproblemer, var Maybritt fast besluttet på at finde løsninger for at hjælpe sig selv og andre i samme situation. At bruge produkter på huden var ikke det eneste svar på en sund hud. Skønhed skal komme indefra, siger hun. Maybritt Krewald har efter studier i farmakologi og intensiv forskning i essentielle olier og deres vigtige egenskaber, skabt sin egen produktlinje, der tæller økologisk koncentreret aroniajuice, der blandet med økologisk æblejuice producerer et naturligt antioxidantkompleks. Aroniajuicen medvirker til en smuk hud og krop og kan indtages alene – 2 spiseskefulde 1-2 gange om dagen – eller blandet med Maybritt særlige olie. MK organic pure oil W, indeholder økologiske frøekstrakter og olier af sortkommen, hybenkerne, natlys, sesam og hørfrø. Oline kan indtages gennem munden, så man opnår en virkning indefra, men kan også anvendes udvortes på tør og rynket hud og appelsinhud i stedet for creme for at opleve større fugt og elasticitet i huden og mindske eventuelle rynker og ardannelser. Produkterne kan købes via hjemmesiden. Kilde: www.maybrittkrewald.dk

Natur-Drogeriet spidskommen er godt for maven Spidskommen er både et krydderi og en lægeurt, hvis frø ligner almindelig kommen, men som smager helt anderledes fyldigt. Krydderiet anvendes i mange retter i Mellemøsten og Indien, fx sammen med lam og i yoghurt og indgår i krydderiblandingen karry. Men krydderiet sætter ikke kun gang i smagsløgene. Det har en også sundhedsmæssig virkning, idet det stimulerer fordøjelsen, fremmer for fordøjelsen af fedt og hjælper med at sætte forbrændingen i vejret, ligesom spidskommen øger kropsvarmen. Spidskommen har også en beroligende virkning på tarmkramper, især ved kolik, og hjælper ved luft i maven. Spidskommen er rig på phytosteroler, som er plantekemikalier, der er kendt for at hæmme absorptionen af kolesterol i kroppen. Spidskommen bliver derfor også anvendt som led i slankekure, da det ligesom andre varme krydderier øger stofskiftet midlertidigt. Natur-Drogeriets spidskommen kapsler kan indtages som de er eller urtepulveret kan tages ud af kapslen og bruges til urtete eller udrøres i vand eller anden væske. Ved behov indtages 3 kapsler 2 gange daglig i forbindelse med et måltid. Indholdet i spidskommenkapslerne kan i øvrigt også bruges som krydderi. Kilde: www.natur-drogeriet.dk

Foto: PR-foto, Maybritt Krewald.

Matcha er økologisk, håndplukket og pulveriseret te Nyt på det danske marked er Kissa Tea, der er markedsfører matcha, som er den fineste te i verden. Kissa matcha bliver udelukkende malet af de fineste dele af de kostbare tencha blade. Teplanternes topskud håndplukkes, hvorefter bladenes ribber tages fra, så der kun er det rene bladmateriale tilbage. Det sikrer den let sødlige smag i ægte matcha. I ugerne op til plukningen overdækkes teplanterne. Uden sollys skal planterne arbejde hårdere for at vokse, og de danner derfor flere aminosyrer og klorofyl, som giver den meget intense grønne farve og den helt særlige smag. Matcha er ikke ny opfindelse. At lave pulver af de grønne teblade kan dateres tilbage til starten af 1100-tallet. I mange år var drikken især brugt blandt zen-munke, og er stadig en del af traditionelle japanske te ceremonier. Ægte matcha er i øvrigt altid fra Japan, hvor teen var den foretrukne blandt kejsere, munke og samuraier. Matcha er kendt for sine opkvikkende egenskaber, men smager samtidigt blødt og sødligt og har en intens grøn farve. Da der er tale om pulver, røres teen op i 80 grader varmt vand og piskes, inden den er klar. Købes hos udvalgte forhandlere eller via webshoppen. Kilde:www.teogkaffespecialisten.dk

Foto: PR-foto, Natur-Drogeriet.

Foto: PR-foto, KISSA Tea.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


Invitation til en verden af muligheder på

Skandinaviens største fagmesse Oplev tre fantastiske dage på Health & Rehab Scandinavia. Her samles nøglepersoner fra hele social-, sundheds- og hjælpemiddelområdet, som præger området - og i sidste ende livskvaliteten og hverdagen for os alle. Slip for at stå i kø! Udfyld og udskriv dit gratis adgangskort hjemmefra på www.health-rehab.com

Pleje

10.-12. maj 2016 i Bella Center · København

Inspiration

Kost og trivsel

Workshops

Produktnyheder

Læs mere og tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.health-rehab.com

Livskvalitet


10

TEMA

Fokus på gigt og biologisk medicin Ved autoimmune gigtsygdomme som bl.a. leddegigt og psoriasisgigt er det afgørende hurtigt at starte en medicinsk behandling, som stopper sygdomsaktiviteten og forhindrer varige funktionsnedsættelser. Desværre kan det tage lang tid at finde den rette medicin. Selvom biomedicin har medført en markant forbedring i behandlingen, så er det umuligt at forudsige, om medicinen vil have effekt for den enkelte patient, og samtidig er medicinen meget dyr. Men der er håb for fremtiden.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

G

igtsygdomme er egentlig en samlebetegnelse for mere end 200 sygdomme. Fælles for gigtsygdomme er, at de kan sidde i knogler, muskler, sener og led og dermed rammer det, der kaldes bevægeapparatet. Gigt giver symptomer som smerter og træthed samt stivhed, hævelse og nedsat bevægelighed i leddene. Særligt smerterne er en stor udfordring for mange gigtpatienter. Gigt er den hyppigste årsag til kroniske smerter og for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Gigt kan ikke helbredes, men behandling kan mindske symptomerne betragteligt og i mange tilfælde standse sygdommens udvikling. Gigtsygdomme behandles forskelligt alt efter hvilken specifik sygdom, der er tale om, men smertebehandling, medicinsk behandling af sygdommen, ergoterapi og ikke mindst træning og fysioterapi er vigtige elementer. For de omkring 100.000 danskere, som ifølge Gigtforeningen lider af en af de inflammatoriske, autoimmune gigtsygdomme som leddegigt, rygsøjlegigt, psoriasisgigt og andre alvorlige gigtsygdomme, er især hurtig igangsætning af medicinsk behandling vigtig for at undgå funktionsnedsættelser og bevare selvstændighed, funktionsdygtighed og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Autoimmune gigtsygdomme kræver hurtig medicinsk behandling At en sygdom er autoimmun vil sige, at immunsystemet ved en fejl går til angreb på kroppens egne, raske celler. Leddegigt er

Der er bred enighed om, at der er et stort potentiale i biologisk medicin målrettet sygdomme bl.a. visse gigtformer, der i dag er svære at behandle. Biologiske lægemidler er ekstremt komplekse størrelser og består typisk af ca. 1.000 gange så mange molekyler som et traditionelt lægemiddel. De biologiske lægemidler er derfor vanskelige og kostbare at udvikle.

den mest udbredte af de autoimmune gigtsygdomme. Mere end 50.000 danskere lider ifølge www.sundhed.dk af leddegigt, som uvist af hvilken grund rammer kvinder tre gange så hyppigt som mænd. Ved leddegigt starter immunforsvaret en inflammation i de hinder, som beklæder indersiden af leddene. Sygdommen rammer typisk kroppens yderste led som fingre, tæer og håndled, men også større led som nakke, skuldre og knæ rammes ofte. Leddegigt giver ømme og hævede led med stivhed, nedsat bevægelighed og smerter. Derudover medfører leddegigt meget ofte voldsom træthed, nogle beskriver det som at gå rundt i en konstant influenzatilstand, når sygdommen er værst. Hvis leddegigt ikke behandles, vil betændelsestilstanden efterhånden medføre nedbrydning af brusk og knogle, hvilket kan betyde invaliderende skader på leddene. Ved hjælp af røntgenbilleder har man ifølge Gigtforeningen konstateret, at 10 % af alle leddegigtpatienter får permanente ledskader allerede inden for de tre første måneder, hvis sygdommen ikke behandles. Dette tal stiger til hele 40 % inden for det første år, og til mellem 60 og 90 % inden for et par år. Derfor er hurtig diagnosticering og igangsætning af behandling med medicin, som bremser sygdommens udvikling, en meget vigtig del af behandlingen ved leddegigt. Vanskeligt og tidskrævende at finde den rette medicin Den medicinske behandling af leddegigt og andre autoimmune gigtsygdomme skal bringe sygdomsaktiviteten i ro, og samtidig skal patienten kunne tåle medicinen og ikke have alt for voldsomme bivirkninger. Behandlingen består af forskellige lægemidler, som dæmper immunforsvarets angreb på leddene. Det mest anvendte lægemiddel er methotrexate, et middel som – dog i langt højere doser – også anvendes til kemoterapi hos kræftpatienter. Desuden har visse malariamidler en god effekt på sygdomsaktiviteten ved leddegigt. Desværre er det ofte en lang proces at finde frem til en medicin eller medicinkombination, der virker for den enkelte patient. Noget medicin kan patienten simpelthen ikke tåle, mens anden medicin viser sig ikke at have nogen effekt. Det kan tage måneder til år at afprøve en række stoffer i forskellige kombinationer, før man finder den behandling, som virker bedst. Imens ødelægger gigten leddene, og træthed, smerter samt ofte bivirkninger fra alligevel uvirksom medicin præger hverdagen. Binyrebarkhormon, enten i form af indsprøjtninger direkte i leddene eller i form af prednisolon-tabletter, kan effektivt dæmpe smerter og symptomer fra gigten, men det bremser ikke sygdomsaktiviteten, og på grund af bivirkninger er det problematisk at give høje doser binyrebarkhormon over længere tid. Ifølge den seneste årsrapport fra DANBIO, en landsdækkende database over leddegigtpatienter, har hele 25-30 % af danske leddegigtpatienter svær til moderat sygdomsaktivitet på trods af, at de er i behandling. Biologiske lægemidler har forbedret livet for mange Inden for de sidste 10 -15 år er en helt nye generation af lægemidler kaldet biologisk medicin imidlertid kommet til. Den biologiske medicin har betydet store forbedringer i behandlingen af patienter med leddegigt, som ikke reagerede godt på den traditionelle gigtmedicin. Biologiske lægemidler er modsat traditionelle lægemidler, som


Rehabilitering af gigtpatienter – når medicinen ikke virker tilstrækkeligt

Gigthospitalet tilbyder individuelle forløb med tværfaglig rehabilitering til patienter med nedsat funktionsevne. Rehabilitering udføres af et erfarent, tværfagligt team bestående af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgiver samt diætist. Formålet med tværfaglig rehabilitering er, at patienten opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv med bedst mulig funktionsevne, så det bliver muligt at klare sig selv i alle livets facetter. Rehabiliteringsophold tilrettelægges individuelt. Fokus er på patientundervisning, fysisk træning, skånsom brug af kroppen, smertebehandling, kostvejledning og socialrådgivning. Vidste du, at Gigthospitalet modtager patienter fra hele landet og er omfattet af det frie sygehusvalg? Se mere på: www.gigthospital.dk

Kong Christian X’s Gigthospital Toldbodgade 3 6300 Gråsten Tlf. 73 65 40 00


12

TEMA er syntetiske stoffer fremstillet ved kemiske processer, fremstillet ved hjælp af genteknologi og brug af levende organismer typisk pattedyrsceller, gærceller eller bakterier. De biologiske lægemidler ligner stoffer, som findes naturligt i kroppen, fx hormoner og antistoffer, og kan langt bedre målrettes, så de påvirker præcis de mekanismer i immunforsvaret, som er i ubalance, fx hæmme ét bestemt molekyle i inflammationsreaktionen og herved bremse ødelæggelsen af leddene. Den hyppigste bivirkning af biologisk medicin er en øget infektionsrisiko samt aktivering af latente infektioner i kroppen, derfor testes man forud for start af behandling med biologisk medicin altid for skjult tuberkulose og kronisk hepatitis. I fremtiden vil der sandsynligvis komme endnu flere forskellige biologiske lægemidler på markedet. En meget stor del af de lægemidler, der nu er under udvikling, er således biologiske. Ligeledes antager bl.a. Gigtforeningen, at gruppen af gigtpatienter, som vil kunne få gavn af biologisk medicin, vil stige efterhånden, som erfaringerne med medicinen øges. Som det er nu, forsøger man først biologisk behandling, hvis ingen traditionelle lægemidler virker. Sundhedsstyrelsen anslår, at 15 - 25 % af alle leddegigtpatienter inden for disse rammer har brug for biologiske lægemidler, og ifølge Danske Regioner starter 3.000 gigtpatienter hvert år på biologisk medicin.

Medicinsk smertebehandling ved gigt består primært af paracetamol, som fx findes i Panodil og Pinex. Har man stærke smerter og inflammation i leddene, kan behandling med den smerte- og betændelsesdæmpende medicingruppe NSAID komme på tale. NSAID’er har dog en række bivirkninger, særligt risiko for mavesår og blodpropper, der gør, at man skal være tilbageholdende med denne medicingruppe, og Sundhedsstyrelsen fraråder helt NSAID-præparater til behandling af kroniske smerter. Plages man af kroniske smerter tilbydes der i kommunerne smertehåndteringsforløb, hvor man ved hjælp af bl.a. mindfulness, afspænding og kognitiv terapi lærer at håndtere smerterne bedre. Tilpasset træning og motion er udover at være rigtig godt for at bevare gigtramte leds funktion og bevægelighed også ofte særdeles effektivt mod smerterne – og tilmed uden bivirkninger. Flere undersøgelser har endda vist, at træning kan være lige så effektivt som smertestillende medicin mod gigtsmerter.

med i betragtning men udelukkende valgt det bedste lægemiddel, det middel som var mest effektivt og havde færrest bivirkninger, når der indkøbtes medicin til behandling af sygdomme på landets sygehuse. Men det er muligvis snart slut. Et forslag fra Danske Regioner om oprettelse af et medicinråd fra år 2017, som også skal inddrage prisen i den samlede vurdering, når ny medicin skal godkendes til ibrugtagning, er under behandling. Forslaget skaber bekymring hos bl.a. patientforeninger, som frygter, at patienter kan blive nægtet virksom medicin, og at forslaget vil betyde, at rige patienter vil kunne købe sig til bedre medicin på privathospitaler, mens fattige må ’nøjes’ med, hvad det offentlige kan tilbyde. Patientforeningerne mener, at der må

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Prisen på biologisk medicin er en udfordring Der er bred enighed om, at der er et stort potentiale i biologisk medicin målrettet sygdomme, som i dag er svære at behandle. Prisen har dog vist sig at være en udfordring, for den biologiske medicin er rigtig dyr. Biologiske lægemidler er ekstremt komplekse størrelser og består typisk af ca. 1.000 gange så mange molekyler som et traditionelt lægemiddel. De biologiske lægemidler er derfor vanskelige og kostbare at udvikle. Dette sender sammen med det forhold, at ny medicin er patenteret og ikke må kopieres, priserne i vejret, og behandling med biologisk medicin kan koste over 100.000 kr. om året for en enkelt patient. Hidtil har man i det danske sundhedsvæsen ikke taget prisen

Behandling af gigt

For de omkring 100.000 danskere, som ifølge Gigtforeningen lider af en af de inflammatoriske, autoimmune gigtsygdomme som leddegigt, rygsøjlegigt, psoriasisgigt og andre alvorlige gigtsygdomme, er især hurtig igangsætning af medicinsk behandling vigtig for at undgå funktionsnedsættelser og bevare selvstændighed, funktionsdygtighed og tilknytning til arbejdsmarkedet.


Zincuflex - et nyt naturprodukt er blevet Lenes daglige ledvogter

Nu kan jeg igen gå lange ture, uden ledproblemer Efter et aktivt liv med fysisk arbejde, bl.a. på en gård da jeg var helt ung, samt fritidsinteresser såsom håndbold, gymnastik, havearbejde og så naturligvis de huslige gøremål, har min krop ”kvitteret” med en masse problemer og stivhed i leddene. Sådan fortæller Lene på en dejlig travetur med hundene, Bella og Simba.

Så jeg havde faktisk intet at tabe. Jeg spurgte hende hvorfor lige netop Zincuflex skulle hjælpe? Hun svarede meget præcist at ekstrakterne er letopløselige og derfor optages de hurtigere og nemmere i kroppen. Et argument jeg også kunne bruge var, at jeg kun skulle tage én kapsel dagligt.

- For seks år siden fik jeg en ny hofte, og 10 år forinden havde jeg gennemgået en omfattende rygoperation, som har været med til at min bevægelighed har været reduceret, fortæller Lene Carlsen, 69.

at undersøge hvad jeg kunne få af alternative midler. - Jeg har prøvet mange forskellige produkter, men de kunne ikke rigtig hjælpe mig i det omfang, at jeg kunne overkomme alle mine gøremål, og føle at jeg havde en tålelig bevægelighed i min hverdag.

Zincuflex hjalp hurtigt - Efter fire uger kunne jeg med lettelse erkende, at de havde hjulpet. Jeg opdagede at jeg kunne gå længere og ordne haven, uden at skulle holde pause hele tiden. Ydermere var jeg ikke længere lige så besværet, når jeg skulle rejse mig fra min stol.

Kun en kapsel dagligt - For et års tid siden anbefalede min datter mig et nyt naturmiddel, som foruden ingefær, også indeholder gurkemeje og C-vitamin. Jeg var lidt skeptisk efter alt det andet jeg havde prøvet, men min datter sagde at hun ville betale for dem, hvis ikke de hjalp.

Et aktivt socialt liv - Det giver øget livskvalitet når man ikke døjer med ledproblemer og stivhed, ligesom det sociale liv bliver mere aktivt, når man kan bevæge sig uden problemer. Og hundene - de har bestemt heller ikke noget imod at jeg nu igen er aktiv og rørig, slutter Lene.

Jeg har prøvet så meget - Specielt nu hvor jeg er blevet ældre, og de almindelige ”alderstegn” har gjort sit indtog. Jeg har prøvet alverdens produkter, tabletter og piller, men intet af det, kunne hjælpe mig i en sådan grad at min hverdag var tålelig. Hvis noget hjalp på mine ledproblemer, blev jeg faktisk dårlig i maven af det. Så derfor gik jeg i gang med

Lene har savnet de lange gåture, som før var årsag til nedsat bevægelighed, når hun kom hjem. Stivheden i leddene er ikke længere et problem. Yderligere information Zincuflex er et helt unikt kompleks bestående af standardiseret ekstrakt af ingefær og gurkemeje til dig, der ønsker at forblive aktiv og rørig. Der er også tilsat C-Vitamin som bidrager til dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende knogler og brusk. Zincuflex forhandles i Matas og helsekostbutikker 60 kapsler koster kr. 259,Kontakt: Medic Wiotech www.medicwiotech.dk Tlf. 4611 6669


TEMA kunne findes andre løsninger, som fx at Danmark går sammen med nabolande som Norge og Sverige om at indkøbe medicin og forhandle sig til lavere priser. Flere patientforeninger og andre instanser påpeger desuden, at det i længden kan blive langt dyrere ikke at vælge den bedste medicin uanset pris, da det kan betyde, at flere patienter helt eller delvist mister arbejdsevnen og vil få behov for flere sygedage eller for hjælpere, hjælpemidler og førtidspension. Fordele og ulemper ved biosimilære lægemidler Der første biologiske lægemiddel til leddegigt blev frigivet i år 2000, og efterhånden er patentet på de første af de biologiske lægemidler løbet ud. Det betyder, at den originale producent ikke længere har eneret på fremstilling af lægemidlet. Andre producenter kan nu også komme på banen, og det skaber konkurrence og presser priserne på lægemidlerne. Det er dog ikke muligt at lave en nøjagtig kopi af de komplekse biologiske lægemidler. Selv meget, meget små ændringer i råvarer, eller i detaljer i fremstillingsprocessen, betyder nemlig, at lægemidlet ikke bliver fuldstændig identisk med det oprindelige. Derfor taler man ved biologiske lægemidler ikke om et kopiprodukt men om et biosimilært produkt, dvs. et produkt, som ligner det originale mest muligt. Selv meget små variationer i forhold til originalproduktet kan imidlertid også betyde, at patienten ikke får den samme effekt af midlet og/eller får værre eller andre bivirkninger eller i værste fald slet ingen effekt af det biosimilære middel. Da det i foråret 2015 blev besluttet, at alle patienter, både de som skulle starte på biologisk medicin, samt dem som allerede var i velfungerende behandling med biologisk medicin, skulle overgå til et biosimilært lægemiddel, hvis disse fandtes, udtrykte bl.a. Gigtforeningen derfor stor bekymring. Gigtforeningen påpegede, at velbehandlede patienter, som måske endelig efter et langvarigt forløb havde fundet en medicin, som virkede og

Gigthandsken

• • • • •

Nyudviklet gigthandske Reducerer ømhed i led og hævede hænder Nyttig varmeterapi til leddene Leveres parvis i sort Pris kr. 349,00 Størrelsesguide Måles omkring hånden og knoer

Bestil på tlf. 70 20 60 18 thermoskin.dk/gigthandsken

Foto: Scandinavian Stock Photo.

14

Gigtsygdomme er en samlebetegnelse for mere end 200 sygdomme. Fælles for gigtsygdomme er, at de kan sidde i knogler, muskler, sener og led og dermed rammer det, der kaldes bevægeapparatet, samt at sygdommene ledsages af smerter.

bragte sygdomsaktiviteten i ro, nu skulle skifte medicin og risikere, at den biosimilære medicin ikke virkede. Generelt er alle dog positive over, at der begynder at komme flere biosimilære lægemidler på markedet. De biosimilære midler betyder billigere medicin, hvilket forhåbentlig igen kan betyde, at flere patienter, som kan have gavn af biologisk medicin, hurtigere kan tilbydes denne. Fremtidens medicin er personligt skræddersyet Desværre virker heller ikke den biologiske medicin for alle leddegigtpatienter. Den hyppigste årsag er, at patienten efter lidt tid udvikler antistoffer, som ophæver medicinens virkning. Sker det, kan man forsøge sig med en anden type biologisk medicin. Også ved biologisk medicin er det altså desværre en kamp mod tiden at finde en medicin, der virker, før sygdommen når at forvolde invaliderende skade på leddene. Men der er heldigvis håb forude. Snart vil man sandsynligvis med en enkelt blodprøve tidligt i sygdomsforløbet kunne afgøre, præcis hvilken type medicin, der vil være den bedste for den enkelte patient. Gener og andre biologiske markører har stor betydning for, om en patient får gavn af og tåler biologisk medicin. Derfor er man gået i gang med at oprette Dansk Reumatologisk Biobank, en biobank for leddegigtpatienter med afdelinger i alle landets regioner. Oprettelsen af biobankerne er støttet af Gigtforeningen, og driften betales af Danske Regioner. De første to afdelinger af biobanken åbnede i 2015 på henholdsvis Glostrup Hospital og Sygehus Vendsyssel. I praksis er biobanken en række meget store 80 grader kolde frysere, hvori man opbevarer blod- og vævsprøver fra de leddegigtpatienter, som frivilligt afgiver prøver til biobanken. Ved at koble undersøgelser af prøverne med viden fra den allerede eksisterende database over leddegigtpatienter, DANBIO, vil lægerne i fremtiden kunne fastslå, hvilken medicin der vil have den bedste effekt for den enkelte patient. Udover at gavne patienterne vil dette også betyde en langt mere økonomisk effektiv brug af den dyre biomedicin. Biobanken kommer desuden til at fungere som en forskningsplatform, der sikrer fremtidig dansk gigtforskning.


200.000 lider af hovedpine hver dag Er du en af dem? Faktisk lider 500.000 danskere af hovedpinesmerter mindst én gang om ugen. Det gør hovedpine til en af vores mest almindelige folkesygdomme, som er skyld i utallige sygedage. Der findes mange forskellige hovedpinesygdomme, f.eks. • Migræne • Horton Hovedpine

• Spændingshovedpine • Og mange flere

Det er vigtigt, at man får stillet den rette diagnose. Som patientforening rådgiver vi om, hvordan det kan lykkes – det er nemlig ikke helt ligetil. Har du svært ved at passe dit job eller din uddannelse? Eller er din hverdag bare helt håbløs grundet hovedpinesmerter? Støt kampen mod hovedpine Giv et bidrag til hovedpineramte via MobilePay tlf. 23 24 26 43. Husk at skrive navn og adresse, hvis du melder dig ind eller støtter os via MobilePay.

Meld dig ind og få alle fordelene Vi hjælper med gratis patientrådgivning, bisidderordning i sociale sager, landsdækkende netværk af psykologer, medlemsblad, foredrag og meget mere, uanset hvilken hovedpine du har. Læs mere og bliv medlem på www.hortonforeningen.dk – det koster kun 300 kr. om året.

Danmarks patientforening for hoveDpineramte

Blekinge Boulevard 2 2630 taastrup tlf. 23 24 26 43 hortonforeningen.dk


16

TEMA

Få det godt i de østrigske alper De officielle kostråd indebærer helt overordnet, at man bør spise varieret, ikke spise for meget og at man skal være fysisk aktiv, dvs. bevæge sig og dyrke motion. Det kan lyde uoverkommeligt og anstrengende, men det behøver det ikke at være. Motion kan også blot handle om at gå og vandre i det tempo, man har det bedst med, og i så lang tid, som man orker. Hvis man synes, det lyder kedeligt, kan man kickstarte en god vane ved at vandre i smukke omgivelser, så man helt glemmer småskavanker, iPhones og tv-kigning. At vandre og gå er således godt for såvel sjæl som krop.

• Af Lene Pia Madsen redaktion@raskmagasinet.dk

V

I landsbyen Maria Alm ligger Hotel Übergossene Alm, som er et 4-stjernet og pragtfuldt sted at slappe af efter en dag på farten. Udsigten fra et kæmpeværelse mod bjerget og den naturlige kilde, som har dannet en sø lige neden under vinduet, er vidunderlig.

Foto: Lene Pia Madsen.

i ved det godt: Vi skal bevæge os noget mere. Udviklingen i danskernes middellevetid er bekymrende, da den er lavere end i vores nabolande, og vægten synes at stige for flere og flere, idet forekomsten af overvægt i Danmark er steget markant inden for de seneste årtier, således at 47 % af den voksne befolkning regnes for overvægtig med et BMI på over 25 og 13 % som svært overvægtige med et BMI på mere end 30. Myndighederne sætter ind bl.a. ved løbende at informere befolkningen fx i form af de officielle kostråd og motionskampagner er igangsat. Der bliver blæst til kamp mod overvægten på alle platforme. Motion har således vundet indpas som et af de parametre, der indgår i en mere holistisk tilgang til den overordnede sundhedskommunikation – og motion indgår naturligt som en del af kostrådene. Og med rette. Lægerne har allerede i flere år ordineret motion på recept med

Østrig er ikke kun et skisportsland, for landet har over 4.000 km vandrestier i alle sværhedsgrader og tilbyder alle former for vandring til alt fra nybegynderen til den erfarne vandrer.


TEMA

Foto: Lene Pia Madsen.

kunne følge med i årstidernes skiften. Men sådan vandring for alvor havde aldrig rigtig sagt mig noget. Lige indtil jeg sammen med en lille gruppe nybegyndere sad i liften Schwarzeckalmbahn på vej op på 2.117 meter høje Hundstein i regionen Hochkönig i delstaten Salzburgerland. Området hører til de store i skisammenhæng. Det har vi danskere fundet ud af for længe siden, og 70 % af de danske turister, som besøger området, besøger det om vinteren med skiene på. Men det er synd, for Hochkönig er smukt, storslået og fantastisk gæstfrit, og så har man nogle af Europas bedste sommer outdoor tilbud lige fra river rafting, high rope trains og bueskydning til løb og vandring i alle sværhedsgrader.

Køerne går frit på sæteren og græsser hele sommeren, så de får masser af motion og æder nok urter og frisk græs til at give kødet og mælkeprodukterne en egen aroma af vild natur og blomster.

gode resultater, så det er ikke grebet ud af den blå luft. I øvrigt indvirker motion på mere end vægten, idet kroppens led og kredsløb også gavnes. Men der er langt fra eksperternes råd til den revolution, som gerne skulle få befolkningen væk fra smartphones og iPads og ind i motionscentrene. Bortset fra ét sted: vi er begyndt at vandre. Danskerne går Caminoen som aldrig før, Hærvejsmarcherne er igen blevet populære og rejsebureauer med vandreture på programmet skyder op som paddehatte. Selvfølgelig, fristes man til at sige. For vandring er mere end motion, det er meditation, motion og samvær i én pakke. 4.000 km vandrestier i alle sværhedsgrader i Østrig Det ved de godt i Østrig, som med over 4.000 km vandrestier tilbyder alle sværhedsgrader og alle former for vandring til nybegynderen og den erfarne vandrer. Og har man først stået i fuldstændig stilhed på toppen af et bjerg i vidunderlig klar luft med svævende ørne på himlen og græssende køer som selskab, er man hooked. Jo, jeg havde da gået lidt. Ikke det store, men den obligatoriske søndagstur rundt om den lokale sø, eller hvis bølgerne gik højt, en tur i Dyrehaven. Det var fint nok, jeg fik frisk luft og

Yderligere information Læs mere om Hotel Übergossene i landsbyen Maria Alm på www.uebergossenealm.at og om restaurant Almbar i Hinterthal, som tilbyder et lækkert italiensk/østrigsk spisekort med smuk anretning, gode vine, afslappet atmosfære med serviceminded og opmærksom betjening på www.almbarhinterthal.at Den største oplevelse var at blive kørt op på Kräuteralm Wastalm og spise morgenmad på toppen af bjerget helt alene med køerne og fuglene. Her er alt hjemmelavet fra bunden. Værtsparret dyrker alskens krydderurter, som optræder alle steder på bordet, i marmeladen, i de hjemmelavede skinker, i æggene og i osten. Turistkontoret i Maria Alm kan være behjælpelig med at arrangere turen. I kan også gå både op og ned. Så langt er der heller ikke. Gør I det om søndagen, møder I alle omegnens beboere, gammel og ung, barn og voksen, som er på vej op for at tilbringe dagen på bjerget efter kirketid. Det kunne godt gå hen og blive vanedannende!

The Sound of Music, dirndl, lokale råvarer og dyr på sæteren Det første der slår én er, hvor idyllisk det hele ser ud. Som taget ud af The Sound of Music eller Heidi-bøgerne. Og så går folk faktisk i de traditionelle dragter, særligt de unge har fundet tilbage til rødderne med mindst tre forskellige, så man er dækket ind til fest og hverdag, til sommer og til vinter. I første omgang troede jeg, det var til ære for turisterne, men beboerne i landsbyerne går meget op i at bevare deres kultur og det særlige liv så tæt ved bjergmassivet, naturens luner og traditionerne. Man går også op i urter, lokalt dyrkede råvarer og gastronomien har en lige så stor plads hos befolkningen som udendørslivet. Man er ingen kostforsager og sætter pris på mad med gods i, men der er taget højde for, at ikke alle elsker wienerschnitzel, og tilbyder masser af muligheder for veganere og vegetarer. Jeg og gruppen af nybegyndere prøvede både det traditionelle og det forfinede på vores tre dage i området. Fællesnævneren var smag og præsentation. Det var svampesæson, og man serverede svingende portioner af kantareller sammen med vild timian og fed fløde fra de mange køer, som går frit på sæteren. Det var endnu en af øjenåbnerne, da vi gik i højderne. Her er

Kom stærkt tilbage efter sygdom Når sygdom rammer påvirker det hele familien. Kom til kræfter efter dit sygdomsforløb. På Vejlefjord kan vi give dig et personligt forløb, som giver dig nye kræfter og tager dig tilbage til livet – og familien. Dit rehabiliteringsprogram bliver udarbejdet af vores stærke tværfaglige teams med fokus på nærvær og omsorg i forbindelse med: • • • •

Hjerneskade Operation Cancer Hjerteoperation

Kontakt os og få en samtale om dine muligheder.

Ring på 7682 3333 og hør mere

Læs mere om rehabilitering efter sygdom på www.vejlefjord.dk

17


18

Foto: Lene Pia Madsen.

TEMA

Har man først stået i fuldstændig stilhed på toppen af et bjerg i vidunderlig klar luft med svævende ørne på himlen og græssende køer som selskab, er man hooked. Her fås en drik lavet af egnens friske urter og kvinden i dirndl er et helt normalt syn i Østrig – selv de unge anvender den traditionelle beklædning. dyr alle vegne. Frie dyr som græsser hele sommeren, som får masser af motion og som æder nok urter og frisk græs til at give kødet og mælkeprodukterne en egen aroma af vild natur og blomster. I Danmark skal man være heldig, hvis man ser

Kender du

?

græssende køer på markerne, selvom vi bryster os af at være et landbrugsland, og mange har lagt om til økologisk landbrug. I Hochkönig er der imidlertid flere køer end mennesker. Ni forskellige spafaciliteter både inden- og udendørs I landsbyen Maria Alm ligger Hotel Übergossene Alm, som er et 4-stjernet og pragtfuldt sted at slappe af efter en dag på farten.

Slut med ømme fødder

Foto: Lene Pia Madsen.

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. -

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

-

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres. Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33

e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

Man kan vælge selv at vandre afsted eller man kan vælge at benytte en af de utallige turguider, som her går med tyrolerhat. Men man er aldrig lost, heller ikke selvom man dropper guiden, for skiltningen er allestedsnærværende og det er let at afkode systemet.


TEMA Udsigten fra mit kæmpeværelse mod bjerget og den naturlige kilde, som har dannet en sø lige neden under vinduet, var vidunderlig. Spafaciliteterne viste sig at være rigelige, der er 9 forskellige, og jeg nød både saunagus og svømning i de naturligt opvarmede inden- og udendørspools. I det udendørs relaxområde fandt jeg tilmed et ugenert hjørne, hvor jeg kunne ligge og tage solbad, mens jeg kiggede på bjerget og lysets gang over tinderne. Man kan få massage og ansigtsbehandlinger og den store terrasse serverer verdensklasse iskaffe i de største glas, jeg nogensinde har set. Om aftenen viste restauranten, at man gør sig umage. Der er en ny menu hver aften, og man kan vælge vegetarisk, hvis man har de lyster. Jeg valgte den største Jägerschnitzel på kortet og bad om mere end en portion kantareller. Morgenmadsbuffeten er overdådig, og man kan få en frokostpakke med til sin dag på bjerget. Det er sjovere at spise i hytterne, for de er også noget særligt, men der er selvfølgelig noget romantisk ved at brede dugen ud og slå sig ned blandt de græssende køer på et af plateauerne oppe på bjerget. Individuel vandring eller med vidende, lokalkendt guide Der er masser af muligheder for at vandre individuelt. Turistkontorerne i de tre hovedbyer Maria Alm, Dienten og Mühlbach er behjælpelige med kort over områdets ruter samt hytter med både overnatning og servering, men man skal ikke snyde sig selv for at se området med en lokalkendt guide. Urte-hikes er populære og guiden, som ledte op på Hundstein var pædagogisk og meget vidende – han havde tilmed urtesnaps med i rygsækken, så de sidste kilometer mod toppen gik lidt lettere. Fra Schwarzeckalmbahn til toppen af Hundstein er der 700 højdemeter, hvilket ikke lyder af noget særligt, men det er det. Der var lidt over 10 km op, og selvom det ikke er noget der i sig selv er alarmerende, så er de 10 km altså opad. Og ja, der bliver holdt hvil og drukket kaffe, spist frokost og fyldt på depoterne,

Praktiske oplysninger Beklædning: Man kommer ikke uden om ordentlige vandresko og beklædning, som kan klare en byge eller stærk vind. Naturen skifter hurtigt i bjergene, og der kan være meget varmt og meget koldt. Tal med en ekspert i en af vores mange outdoorbutikker her til lands, før du tager afsted. De har styr på det. Forberedelse til rejsen: Planlæg ruten hjemmefra via www. hochkoenig.at, som anviser vandreruter, overnatningsmuligheder, guidebooking og tips og tricks, som gør dit ophold nemt. Download rutekort eller besøg et turistkontor i Maria Alm, Dienten eller Mühlbach og få fysiske kort og gode råd om rutens niveau og sværhedsgrader Spar på opholdet: Man kommer langt med et Hochkönig Card, som giver rabat på adgang til alle åbne lifter i området og over 60 forskellige faciliteter og overnatningsmuligheder. Kortet er gratis og fås hos områdets mange deltagere eller på turistkontorerne. Turen dertil: De fleste kører i egen bil, men man kan med fordel flyve til München og leje en bil derfra. Turen til Hochkönig tager et par timer og der er mange billige flyafgange til München frem for det lidt dyrere Wien, som ligger lige så langt væk. Hotel og spa: Husk, at østrigerne, som tyskerne har et meget frit forhold til nøgenhed og ikke kunne drømme om at have badetøj på i hverken sauna eller øvrigt spaområde. Faktisk er badetøj forbudt de fleste steder. Der er stor respekt for folks grænser, så efter et øjebliks ubehag, var det nemt at abstrahere fra. Og så var det en helt fantastisk følelse at svømme uden en trevl.

men det er stadig opad. Guiden havde heldigvis styr på de enkelte deltageres niveau og indpassede tempoet, så alle fik en god oplevelse. Det vigtigste er at finde sit flow samt sin ro, mens man sætter den ene fod foran den anden. Efter et par timer bliver det meditativt. Kroppen arbejder og sindet har hvile. Hvis der findes et paradis, så må det være her Man er aldrig lost på bjerget. Heller ikke selvom man dropper guiden og selv planlægger vandreturen, for skiltningen er allestedsnærværende og det er let at afkode systemet. Bjerghytterne, hvor man kan få et hvil og et måltid eller god kaffe og hjemmebag, ligger tilpas tæt, og skiltningen angiver i meter og minutter, hvor langt man er fra den næste. Det er tæt på genialt. Man kan overnatte i de fleste bjerghytter, og det er på ingen måde primitivt – eller man kan få det så primitivt, som man ønsker. Er man et luksusdyr, er grundniveauet stadig på et fint niveau og maden er fantastisk. Eller også føles det bare sådan, når man har brugt kroppen og fyldt lungerne med frisk bjergluft. Udsigten fra toppen af Hundstein er ganske enkelt fuldstændig overvældende. Man fotograferer som en gal og er ikke til at rive væk fra knaldblå himmel, hvide alpetinder og koklokkerne, som lyder fra distancen. Hvis der findes et paradis, så må det være her. Opad går det som en leg, men nedad er meget hårdere Men man skal jo ned igen. Og her kommer et godt råd: Når du træner til en vandretur i Østrig, så skal du huske, at der er fladt i Danmark. At gå opad kan de fleste. Man bliver træt, ja, men man kan sagtens klare nogen timer på den måde. Hvis man ikke har trænet nedstigning, så er det her, man kommer i problemer. 10 kilometer nedad gør nas. Jeg prøvede at lade som ingenting – mest fordi jeg havde været meget kry og været den, der lå forrest i feltet på vej op – men på vej ned, var jeg ikke så kæk. Mit råd er derfor: Sørg for at gå en masse kilometer nedad på fitnesscentrets løbebånd eller hvad du nu kan finde på, så du har styrket musklerne på forhånd. Eller vælg kortere ture, som veksler med både op og ned. Jeg var ude på en af de hårdeste ruter i området, sagde guiden hjælpsomt, da vi sad på vej ned i liften, hvilket trøstede lidt, så jeg følte mig mindre pivet. Mindre kan gøre det, og området har fine tre- og syvdages ture ”ohne Gepäck”, hvor bagagen transporteres imellem hytterne, og man går i sit eget tempo mellem destinationerne på overkommelige dagsture. Det skal jeg prøve næste gang, for jeg kommer helt sikkert igen. Måske allerede når turen går sydpå til sommer. Tre dage på bjerget inden jeg og familien får parkeret os på en strandstol i en vandkant. RASK Magasinet var inviteret af Østrigs Turistbureau.

Biofreeze smertelindring

®

• Ømme og overbelastede muskler • Ondt i ryggen • Ledsmerter • Smerter i benene • Forstrækninger og forstuvninger • Sportsskader

Biofreeze® - koldterapi til lindring af fysiske smerter

GRATIS PRØVE!

Ring 8654 0058 eller find nærmeste forhandler

CE-mærket Medical Device

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.biofreeze.dk

KØB PRODUKTET PÅ DIT LOKALE APOTEK ELLER HOS HELSAM HELSEKOST FORRETNINGER

19


20

Nyt om behandling

National konference om tvangs­overspisning BED Sundhedsstyrelsen afholder national konference om tvangsoverspisning, binge eating disorder eller BED, den 31. maj 2016 i Nationalmuseets festsal, København. Tvangsoverspisning kaldes ofte den tredje spiseforstyrrelse efter bulimi og anorexi. Selvom diagnosen BED er relativ ny, har den gennem de senere år fået stor opmærksomhed, bl.a. fordi diagnosen rummer en gruppe, som ofte falder uden for behandlingssystemet. Med henblik på at afklare patientgruppen og præcisere diagnosekriterierne for gruppen af patienter med BED, samt for at udvikle gode og effektive behandlingsforløb, har der fra 20122015 været igangsat en satspulje omhandlende ”Erfaringsopsamling vedr. BED”. Det er erfaringer og resultater herfra, som præsenteres på konferencen, der også byder på patienthistorier og internationale foredragsholdere. Konferencen retter sig bredt mod behandlere og forskere inden for spiseforstyrrelser, samt mod fx kommunalt sundhedspersonale, patienter og pårørende. Nærmere oplysninger om tilmelding og konferenceprogram bliver lagt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside i løbet af marts. Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Brugerbetaling øger ulighed i sundhed Et nyt forskningsprojekt dokumenterer, at folk bruger mindre af de sundhedsydelser, de skal betale for, når deres økonomiske situation bliver dårligere. Folk, der mister jobbet, går mindre til tandlæge, og det rammer især de lavtlønnede, viser en analyse fra KORA: Forskerne har fulgt næsten 170.000 personer, hvoraf cirka 12.000 er ansat i virksomheder, der lukker. Resten arbejder på lignende arbejdspladser, som ikke lukker. Før virksomhedslukningerne har de alle benyttet tandlægen og den praktiserende læge nøjagtig på samme måde. Men de, der mister deres arbejde, fordi deres virksomhed lukker, ændrer adfærd: De sparer på kontrolbesøg, tandrensninger og andre former for forebyggende tandpleje. Og blandt dem, der tjener mindst, er det ikke kun de forebyggende kontrolbesøg, der bliver sparet væk. Det er således også de behandlingskrævende tandlægebesøg, der udskydes. ”Det har været diskuteret meget politisk, men egentlig er det jo ikke så overraskende. Vores konklusion er, at brugerbetaling øger uligheden i brugen af sundhedsydelser, siger økonomiprofessor i KORA,” Nicolai Kristensen, som står bag forskningsprojektet. Kilde: www.kora.dk

Saltinhalator uden bivirkninger til vejrtrækningsproblemer I Danmark lider omkring 250.000 personer af kronisk bronkitis, og omkring 430.000 har KOL. Derudover har 300.000 personer astma. Og så er der alle de danskere, der har almindelige luftvejsinfektioner sådan løbende hen over hele året. Vejrtrækningsproblemer kan således have mange årsager. Nogle sygdomme eller tilstande kræver receptpligtig medicin, men mange kan nøjes med inhalation af mikroniserede saltkrystaller via en saltinhalator, der giver en forbedret vejrtrækning og dermed bedre søvn, mindre stress og bedre lungefunktion. Saltterapi via en saltinhalator har mange fordele og blandt disser er, at der er tale om en 100 % naturlig behandlingsform, der virker lokalt og at man undgår bivirkninger. Salt mindsker således hævelser i luftvejene, beroliger slimhinderne og fortynder slimen, så den er lettere at få op. Saltinhalatoren DSI fra Natur-Drogeriet indeholder 5 gram naturlige uforarbejdede stensaltkrystaller – sodium chloride, magnesium og kalcium i forskellige naturlige former. Der medfølger en lille duftforstærker, der kan monteres på saltinhalatoren og som udelukkende har til formål at virke beroligende og afhjælpe ubehag i næsen. Kilde: www.natur-drogeriet.dk

Foto: PR-foto, Natur-Drogeriet.

Etnisk baggrund styrer effekt af kemobehandling Cellegiftanalyser i blodprøver fra 270 leukæmiramte børn fra Sydamerika og Asien har været undersøgt på børnekræftlaboratoriet, BonkoLab, på Rigshospitalet i forbindelse med et stort internationalt studie af børneleukæmi, som for nylig er publiceret i det ansete tidsskrift Nature Genetics. ”En af hovedkonklusionerne fra studiet er, at forskellige etniske grupper har forskellige genetiske varianter i deres arvemasse, afhængigt af om man fx har asiatiske, sydamerikanske, afrikanske eller europæiske rødder, og at det kan have afgørende betydning for, om man får et godt og succesfuldt forløb i kemobehandling,” forklarer professor og overlæge Kjeld Schmiegelow fra BørneUngeklinikken. For nordiske børn med leukæmi gennemfører forskerne på BonkoLab hvert år titusinder af cellegiftanalyser for at kunne kortlægge den optimale behandling for patienterne, og flere af de analyser, der foretages, er ikke tilgængelige andre steder i verden. Er behandlingsintensiteten for lav, er der risiko for sygdomstilbagefald, og er dosis for høj, kan der være risiko for udvikling af ny kræftsygdom eller risiko for infektioner på grund af nedsat immunforsvar. Kilde: www.rigshospitalet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


Vaccine godkendt til forebyggelse af pneumokok-pneumoni Vaccinen Prevenar 13 har siden 2010 har været en del af det danske børnevaccinationsprogram og fra marts 2015 en godkendt indikation til forebyggelse af pneumokokpneumoni, dvs. lungebetændelse, hos voksne over 18 år. Sundhedsstyrelsen har med virkning fra august 2015 givet klausuleret tilskud for alle KOL-patienter over 65 år og øvrige KOL-patienter med en lungekapacitet under 40 %. Sygesikringen Danmark giver i øvrigt tilskud til egenbetalingen for medlemmer. I Danmark er der op mod 150.000 tilfælde af pneumoni årligt, som medfører 30.000 indlæggelser og 10.000 genindlæggelser. 1.700 voksne dør årligt af pneumoni. ”KOL-patienter har en større risiko for at få lungebetændelse end andre, og de har også sværere ved at komme sig igen. Vi ser ofte, at de samme personer indlægges igen og igen med lungebetændelse. Særligt for ældre KOL-patienter og patienter med en svært forringet lungekapacitet vil en vaccine mod lungebetændelse formentlig have en værdifuld forebyggende effekt, og med tilskud er der tale om en ret overkommelig pris for langt de fleste i den relevante målgruppe,” vurderer overlæge ved lungemedicinsk afdeling på Århus Universitetssygehus, dr. med., Anders Løkke. Kilde: www.pfizer.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ny medicin baner vejen for skræddersyet ADHD-behandling 2-4 % af alle danske børn og mindst 2 % af alle voksne har ADHD. Da flere drenge og mænd er diagnosticeret og i behandling, kunne det tyde på, at der er en underdiagnosticering af piger og kvinder. Det kan ifølge Jakob Ørnberg, der er børneog ungdomspsykiater og overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov, skyldes, at ADHD kommer til udtryk på andre måder hos piger og kvinder. Den første og eneste medicinske behandling til ADHD var methylphenidat. Siden er der kommet andre lægemidler til og med den seneste godkendelse af Intuniv til børn og teenagere og Aduvanz til voksne, bliver det i højere grad muligt at målrette og tilpasse behandlingen til den enkeltes behov. ADHD-medicin var således i starten udviklet til at passe til børn og unges behov for vågen, aktiv tilstand og søvnmønster. Den nye medicin til unge og voksne virker i længere tid eller i hele døgnet, så de diagnosticerede har støtte til at indgå i de sociale relationer med familie og venner om aftenen. Intunivs prodrug-teknologi gør, at medicinen frigives lidt efter lidt i kroppen, hvilket sikrer en stabil kontrol af ADHD-symptomerne i op til 14 timer. Kilde: www.shiredanmark.dk Værd at vide om cøliaki og mad uden gluten Cøliaki er en sygdom i tyndtarmen, der ses hos både børn og voksne. Op mod 1 % af befolkningen lider af sygdommen, som kan medføre alvorlige gener og senfølger, hvis man ikke livet igennem følger en diæt uden gluten fra hvede, rug og byg. Børn og voksne med cøliaki bør derfor også have regelmæssig kontakt med sundhedsvæsenet. Symptomerne på cøliaki kan være meget forskellige, lige fra svære symptomer fra mavetarmkanalen til ukarakteristiske og lette symptomer. Det kan derfor være svært at få en sikker diagnose. Hos voksne stilles den via en vævsprøve fra tarmen, mens man hos børn med klare symptomer som noget nyt kan nøjes med at tage blodprøver. Rigtig mange fødevarer indeholder gluten, hvorfor det kan være udfordrende at skulle leve efter en glutenfri diæt. Den 5. udgave af en pjece er nu opdateret med nyeste viden på området og er udarbejdet i et samarbejde mellem læger, diætister, Fødevarestyrelsen, DTU Fødevareinstituttet, Astma-Allergi Danmark, Dansk Cøliaki Forening og Sundhedsstyrelsen. Find pjecen ’Cøliaki og mad uden gluten’ via linket. Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Diagnose kan forsinkes i mødet mellem læge og patient En diagnose opstår i mødet mellem patient og læge. Mødet kan forløbe godt og eventuelt ende med en hensigtsmæssig diagnose for patienten, eller det kan af forskellige grunde gå skævt, hvilket kan resultere i en forkert eller slet ingen diagnose – i begge tilfælde en diagnoseforsinkelse. Diagnoseforsinkelse kan dog også opstå i udredningsprocessen, fra kontakten til lægesekretæren til samarbejdet med sygehus og speciallæger. Mødet mellem patient og læge kan både handle om kompleksitet, mangel på medicinsk viden, om skyld, skam, uvidenhed, håb, magt og afmagt. Det at stille en meningsfuld og korrekt diagnose kræver både, at patienten har indsigt og netværk i forhold til at fortolke sine symptomer og søger læge ved mistanke om sygdom. Men også at lægen har de fornødne kommunikationsevner, udredningsmuligheder og netværksrelationer. Indsigt i det komplekse patient-læge-møde og dets mulige konsekvenser skulle gerne skabe refleksion og forståelse hos de alment praktiserende læger for de samspil og roller, de er en del af, ifølge to artikler i Månedsskrift for almen praksis publiceret i december 2015 og i januar 2016. Kilde: www.kora.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

21


22

Pårørende til syge rammes af ensomhed og isolation Når et menneske rammes af alvorlig kronisk eller livstruende sygdom, rammer det hele familien, både voksne og børn. Og alt for mange nære pårørende oplever ensomhed og social isolation som følge af deres næres sygdom. Det viser en undersøgelse fra Pårørende i Danmark. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

I

nvitationerne bliver sjældnere, gæsterne bliver færre, og fritidsaktiviteterne forsvinder én for én. Og venner og familie husker sjældent at spørge til, hvordan

man har det. Ensomhed og social isolation er således virkeligheden for rigtig mange pårørende. Det bekræfter en undersøgelse fra foreningen Pårørende i Danmark, som viser, hvordan pårørendes sociale liv er blevet påvirket. Næsten halvdelen eller 45 % oplever at få en depression. Aldrig har jeg følt mig så ensom Følelsen af at være overset og oplevelsen af ikke at kunne opretholde et selvstændigt socialt liv er virkelighed for mange pårørende til alvorligt og kronisk syge. De opgiver fritidsinteresser, føler sig dårligere tilpas i sociale situationer, og mange føler sig ligefrem forladt af familie og venner. Denne virkelighed kender Vibeke Sonne fra Bornholm alt til. Hendes mand har Lewy body demens med Parkinson, og hans sygdom isolerer både ham og Vibeke: ”Jeg har tit følt mig alene i forbindelse med min mands sygdom, og fordi det er svært at komme hjemmefra, bliver følelsen af at være anderledes og ensom endnu større ved mærkedage og høj-

tider, fordi vi ikke kan deltage,” fortæller Vibeke og fortsætter: ”Min mand og jeg er sammen hele tiden, fordi han behøver min hjælp, men sygdommen har jo forandret vores samvær. Aldrig har jeg været så lidt alene, og aldrig har jeg følt mig så ensom. Jeg savner vores gamle sociale liv, der gav mig en masse energi og dejlige oplevelser. ” Vibeke håber på, at større fokus på de pårørendes situation vil skabe større forståelse og måske noget hjælp til de pårørende, som har behov for det. Hjælp til de pårørende er nødvendig Som en del af Folkebevægelsen mod Ensomhed sætter Pårørende i Danmark nu fokus på ensomhed. Det er nemlig på høje tid, at der drages omsorg for de pårørende selv. ”Pårørende er en central ressource for de syge, men jo ikke en uudtømmelig ressource. Ingen bil har godt af at køre benzintanken helt tom, og det samme gælder pårørende. De skal have mulighed for at komme ud blandt andre mennesker, at få lov at opleve og tænke på noget andet end sygdom – ja, til simpelthen at få et lille frikvarter en gang i mellem. Det giver god mening, både menneskeligt og samfundsmæssigt, at støtte pårørende i at være udadvendte og at afhjælpe deres ensomhed og sociale isolation,” siger

Foreningen Pårørende i Danmark Foreningen Pårørende i Danmark er en landsdækkende organisation, som taler de pårørendes sag på tværs af diagnoser. For yderligere information, kontakt venligst formand Marie Lenstrup på telefon 40 47 95 87 eller via e-mail marie@paaroer.dk Læs mere på www.paaroer.dk

”Man skal huske på, at den pårørendes pleje- og omsorgsopgaver ofte får en trist afslutning, og hvis isolationen er stor og netværket er forsvundet, så vil ensomheden efter et nært familiemedlems bortgang ofte blive forstærket og meget svær at bryde,” siger Marie Lenstrup som er formand for Pårørende i Danmark.  Foto: Scandinavian Stock Photo.


23 Marie Lenstrup, formand for Pårørende i Danmark.

Sådan støtter du den pårørende Fakta fra Pårørende i Danmarks undersøgelse viser, at 29 % har færre muligheder for at være sammen med andre, 21 % har givet afkald på fritidsaktiviteter, 12 % føler sig forladt af venner og familie, 45 % føler sig deprimerede, 38 % føler sig udbrændte, 38 % har søvnproblemer og 18 % er selv blevet kronisk syge. Undersøgelsen er foretaget blandt 1.150 danskere, der er nære eller primære pårørende til en person med alvorlig kronisk eller dødelig sygdom. Undersøgelsen er lavet af Kompas Kommunikation på vegne af Foreningen Pårørende i Danmark og er sponsoreret af AbbVie. Undersø-

Børn bliver utrygge og forvirrede

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hjælp til den pårørende er også hjælp til den syge Blandt Pårørende i Danmarks mærkesager er ønsket om, at flere kommuner får en pårørendekonsulent, der kan støtte pårørende i at tage bedre vare på sig selv, så de kan vedblive at være ressourcefulde omsorgsgivere for deres sygdomsramte familiemedlemmer. En anden mærkesag er et kvalitetsløft i de kommunale aflastningstilbud, som giver pårørende mulighed for at holde fri fra omsorgsopgaverne i nogle timer eller dage. De eksisterende tilbud varierer meget fra kommune til kommune, og mange trænger til et gevaldigt kvalitetsløft af hensyn til såvel de syge som de pårørende, mener foreningen. ”Man skal huske på, at den pårørendes pleje- og omsorgsopgaver ofte får en trist afslutning, og hvis isolationen er stor og netværket er forsvundet, så vil ensomheden efter et nært familiemedlems bortgang ofte blive forstærket og meget svær at bryde,” siger Marie Lenstrup.

Ensomhed og social isolation er virkeligheden for rigtig mange pårørende. Det bekræfter en undersøgelse fra foreningen Pårørende i Danmark, som viser, hvordan pårørendes sociale liv er blevet påvirket. Næsten halvdelen eller 45 % oplever at få en depression. gelsen er gennemført via internettet i perioden oktober 2014 – januar 2015, og resultaterne er efterfølgende blevet vægtet på køn, alder og region i henhold til de af Danmarks Statistik oplyste gældende demografiske data for at sikre repræsentativitet. Pårørende i Danmarks fire gode råd til, hvordan du kan støtte pårørende i din omgangskreds: • Spørg den pårørende: Hvordan har du det? • Du skal ikke rådgive eller trøste, bare lytte og vise medfølelse • Tag ansvar for at vedligeholde kontakten • Tænk kreativt om nye former for samvær

Patienter med alvorlig sygdom er tit usikre på om de skal involvere deres børn i deres sygdomsforløb. Og i givet fald hvornår? Hvordan? Og hvor meget? Skal jeg fortælle alt om sygdommen? Hvor tit og hvornår skal mit barn med på hospitalet? Skal vi forholde os til og forberede os på det værst tænkelige – eller skal vi være optimistiske? Det er nogle af de spørgsmål, der melder sig hos forældre, der får en alvorlig sygdom. I Børn, Unge & Sorg ved man, at børn bliver utrygge og forvirrede, når de kan mærke, at noget er galt. Børn, der ikke informeres om det, der sker, overlades til deres fantasi – og fantasien er grænseløs. I Børn, Unge & Sorg vil man gerne hjælpe alle forældre til at tale med børn om sygdom. Derfor har Børn, Unge & Sorg – med støtte fra Sundhedsministeriet og A. P. Møller Fonden – skabt et webunivers for patienter med børn. På sitet kan forældre få gode råd til, hvordan de bedst støtter, hjælper og involverer deres børn igennem sygdomsforløbet. Besøg forældresitet her: www.bornungesorg.dk/for-foraeldreved-sygdom-i-familien/

Bryd tavsheden

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Børn, Unge & Sorg står bag Pop-up udstillingen BRYD TAVSHEDEN på Arbejdermuseet i København fra den 2. til den 30 marts 2016. Bag udstillingen står unge frivillige fra Børn, Unge og Sorg, som selv har oplevet at miste en mor eller far i en ung alder. Ved selv at åbne op omkring sorgen, håber de, at udstillingen kan være med til at nedbryde noget af den berøringsangst mange har over for dem, der har mistet. ”De fleste mennesker reagerer på andres sorg med en larmende tavshed. Særligt børn og unges sorg, som ofte er konsekvensen af en alt for tidlig død hos en forælder eller søskende. Mange er bange for at gøre ondt værre eller for at sige eller gøre noget forkert. Vi mangler i dén grad et fælles sprog om død og sorg i Danmark og i mange andre vestlige kulturer. Børn, Unge & Sorg arbejder for at uddanne alle danskere til at møde sorgen bedre og til aldrig at lade som ingenting! De fleste unge, der har mistet, længes efter at tale naturligt om det, og får det bedre, når de fortæller historien igen og igen. Både for selv at bearbejde sorgen og mindes den afdøde. Men i høj grad også for at bruge deres dyrekøbte erfaringer til at nedbryde tabuer og hjælpe andre unge i samme situation. At bryde tavsheden er nétop det, de unge gør på Arbejdermuseets udstilling,” siger Preben Engelbrekt, der er direktør i Børn, Unge & Sorg.

Børn bliver utrygge og forvirrede, når de kan mærke, at noget er galt, fx alvorlig sygdom i familien, hos mor, far eller søskende. Børn, der ikke informeres om det, der sker, overlades til deres fantasi – og fantasien er grænseløs.


24

Flyt fokus til værdighed Velfærdsteknologi er på alles læber – og med rette. Den kan hjælpe os, når vi står med færre hænder, færre penge og flere ældre med behov for pleje. Kommunerne indfører mere velfærdsteknologi, men samtidig vokser antallet af borgere og kommunale medarbejdere med modstand over for at indføre velfærdsteknologi i den personlige pleje og omsorg.

• Af Per Buus, formand for Dansk Rehab Gruppe og adm. direktør for VELA redaktion@raskmagasinet.dk

E

n rapport fra Hjemmehjælpskommissionen under Socialstyrelsen har tidligere indikeret, at mange ældre, der har modtaget traditionel kompenserende hjemmehjælp, holder sig tilbage i forhold til at benytte hjælpemidler og velfærdsteknologi. De ældre er ikke motiveret for at blive selvhjulpne og er usikre på, hvad omlægningen betyder for dem. Samme billede tegner sig i Rambølls årlige undersøgelse af ”IT i praksis”, hvor antallet af danskere, som er ”helt eller delvist uenige” i, at det er acceptabelt at anvende velfærdsteknologi inden for personlig pleje og omsorg, er vokset for tredje år i træk i 2015. Velfærdsteknologi kan øge selvhjulpenhed og glæde Som administrerende direktør i VELA og formand i Dansk Rehab Gruppe kan jeg konstatere, at velfærdsteknologi absolut ikke er en ny opfindelse, omend den er blevet mere intelligent og avanceret igennem årene. Siden begyndelsen af 1970’erne er der blevet fremstillet ergonomiske stole og taburetter til special- og rehabiliteringsområdet – også med elektriske funktioner

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

– med det formål at give mennesker med funktionsnedsættelse mulighed for at vedligeholde eller genoptage hverdagsaktiviteter såsom madlavning, strygning, tøjvask og lignende. De mere end 40 års erfaring fra VELA viser, at når brugerne oplever en større grad af selvhjulpenhed, så øger det deres motivation til at udføre hverdagsopgaver, som de ellers må overlade til pårørende eller plejepersonale at udføre. Den genvundne frihed og selvopholdelsesdrift, hvor de ikke er afhængige af andres hjælp, gør ganske enkelt deres liv nemmere, og de kan tilmed opleve en forbedring af deres tilstand ved at holde sig selv i gang. Det hjælper som regel på humøret at holde kroppen i bevægelse og bringer glæde at udføre de basale ting i hverdagen. Synliggør teknologiens værdi Jeg forstår egentlig godt den voksende modstand og tilbageholdenhed i forhold til udbredelse af velfærdsteknologi, hvis velfærd kun handler om at sætte kold teknologi ind i stedet for varme hænder og spare tid, penge og ressourcer i kommunerne. Teknologiens formål er at hjælpe med at gøre hverdagen og livet nemmere – både for brugere og sundhedspersonale. Vi må fokusere på helt andre parametre for at synliggøre og dokumentere den oplevede værdi for borgere og medarbejdere, fordi velfærdsteknologi handler om at tilføre eller genvinde tryghed, frihed, livskvalitet og værdighed. VELA arbejder i stigende grad med evidens for at finde ud at, hvordan brugerne oplever at benytte stole til special- og rehabiliteringsområdet, og hvorvidt stolene fremmer deres aktivitet og selvhjulpenhed i hverdagslivet og på arbejde. Det giver et helt og konkret billede og forståelse af, hvilke funktions- eller aktivitetsproblemer brugerne har, hvor de bruger stolene, og hvilke betydninger de har for de enkelte brugere. På den måde bliver vi væsentligt klogere, men det er også langt nemmere at forklare

SAB stiller krav til sine medlemmer, Foto: Teknologisk Institut.

og du får proffessionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

Teknologiens formål er at hjælpe med at gøre hverdagen og livet nemmere – både for brugere og sundhedspersonale – og velfærdsteknologi handler om at tilføre eller genvinde tryghed, frihed, livskvalitet og værdighed.


Foto: Shutterstock.

25

Når brugerne oplever en større grad af selvhjulpenhed, øges selvopholdelsesdriften, og de kan tilmed opleve en forbedring af deres tilstand ved at holde sig selv i gang. Det hjælper som regel på humøret at holde kroppen i bevægelse og bringer glæde at udføre de basale ting i hverdagen.

og fremvise nytteværdien af vores velfærdsteknologi til andre i vores omverden. Frihed og værdighed som motivationsfaktor Velfærdsteknologi behøver ikke at handle om menneskelignende robotter, stemmestyringssystemer, højteknologiske dingenoter og intelligente dippedutter. Jeg anerkender i høj grad deres funktion og berettigelse, men det kan også blive en anelse for avanceret og tilmed omkostningstungt for almindelige mennesker og trængte kommuner. I forhold til at acceptere anvendelse af teknologien i pleje og omsorg, så er det vigtigste for mig, at teknologien ikke ”bare” overtager eller afhjælper plejepersonalets funktioner og løser opgaven hurtigere, smartere og billigere – men tilfører brugeren mere frihed til at tage vare på sit eget liv. Velfærdsteknologi kan også være mere simple løsninger, som brugerne nemmere kan forholde sig til og acceptere som hjælpemidler til at vedligeholde eller genoptage hverdagsaktiviteter og dermed opretholde deres værdighed. Og med hensyn til terminologien, så tror jeg, at mange forbinder ordet ”velfærd” med samfundsmæssige interesser, økonomi og som målestok for graden af lykke. Derimod er ordet ”værdighed” for mig en stærkere betegnelse for teknologiens store og gavnlige effekt for det enkelte menneske og samfundet som helhed. Health & Rehab Scandinavia 10.-12. maj Health & Rehab Scandinavia, som Dansk Rehab Gruppe står bag, løber i år af stablen fra den 10. til den 12. maj i Bella Center og er en fagmesse, der samler en bred kreds af nøglepersoner fra social-, sundheds- og hjælpemiddelområdet, det politiske, administrative og faglige niveau samt brugere og pårørende. Traditionen tro sætter Health & Rehab Scandinavia spot på de trends som præger social-, sundheds- og hjælpemiddelområdet og som har stor betydning for livskvaliteten, arbejdsmiljøet og hverdagen for os alle. På Rehab messens Innovationszone er der spot på Velfærdsteknologi, hvor iværksættere og studerende præsenterer innovationsprojekter med velfærdsteknologisk løsninger. Dansk Rehab Gruppe, som bl.a. har et samarbejde med sundhedsattacheer fra Eksportrådet ved den kommende Health & Rehab Messe i maj, har siden sin spæde start i 1981 været med til at sikre stor dansk og international innovation inden for udvikling af hjælpemidler. Først og fremmest er der fokus på, at brugerne

af hjælpemidler får et produkt, som både er til gavn og glæde og dermed løfter deres livskvalitet. Og når det punkt indfries, styrkes samtidig virksomhedernes mulighed for yderligere udvikling og innovation. Læs mere på www.health-rehab.com

Er du opereret for brystkræft? Vi tilbyder en række ydelser specialdesignet til at hjælpe dig til en nemmere hverdag. Brystproteser. Vi hjælper dig med at finde den brystprotese og tilhørende lingeri, der er det rigtige valg for dig. Parykker. Sammen vælger og tilpasser vi din paryk så den minder mest muligt om dit eget hår. Vi har også et stort udvalg af flotte hovedbeklædninger. Læs mere og bestil en tid på Svaneklinik.dk LYNGBY HOVEDGADE 27 - 29, 2. SAL 2800 KGS. LYNGBY. TELEFON: 45870110

Svaneklinik - omsorgsfuld kompetence


26

Nyt fra forskningens verden

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Medicin af dårlig kvalitet kan øge bakteriers resistens I mange tredjeverdenslande er det mere almindeligt at købe medicin fra den lokale gadehandler, tankstation eller supermarked, end det er at købe fra det etablerede sundhedssystem. Sundhedssystemet er dyrere og mere tidskrævende at besøge. Medicinen har dog ofte så ringe virkning og indeholder kun så lidt af de aktive stoffer, at den ikke nødvendigvis slår alle de sygdomsfremkaldende bakterier ihjel. I stedet kan medicinen forøge bakteriernes resistens overfor antibiotika hvilket kan gøre selv trivielle sygdomme som diarré farlige. ”Når antibiotika mister sin virkning, mister vi det vigtigste redskab til at bekæmpe selv små infektioner, som befolkningen dagligt møder. Det kan gøre en almindelig infektion livsfarlig. For eksempel diarré forårsaget af salmonella eller colibakterier. Derfor er medicin af dårlig kvalitet formentlig et større problem end falsk medicin, der også er udbredt i høj grad,” siger Bjarne Styrishave, lektor på Institut for Farmaci ved Københavns Universitet. Han har selv været med til at forske i adgangen til dårlig medicin og dens indhold af sygdomsbekæmpende stoffer. Kilde: www.sund.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Type 1-diabetikere udvikler oftere visse kræftformer 10 % af de ca. 320.000 danskere, der har diabetes, har type 1-diabetes. Nu viser ny forskning, som Steno Diabetes Center har gennemført i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og en række internationale samarbejdspartnere, at personer med type 1-diabetes har øget risiko for at udvikle visse former for kræft fx kræft i leveren, bugspytkirtlen, livmoderen, æggestokkene og nyrerne, mens risikoen for at udvikle bryst- og prostatakræft er lavere. Studiet samler data fra mere end 9.000 kræftpatienter med type 1-diabetes fra fem lande herunder Danmark og er det første videnskabelige studie om forekomsten af kræft blandt type 1-diabetikere. Resultaterne er netop blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Diabetologia. Ifølge forskerne er der ikke en entydig forklaring på, hvorfor personer med type 1-diabetes hyppigere får kræft, men det skyldes muligvis, at kræften bliver opdaget i forbindelse med, at de får konstateret diabetes. De nye resultater giver ikke anledning til at skærpe de eksisterende anbefalinger på området. Resultaterne viser i øvrigt også, at overhyppigheden af kræft hos personer med type 1-diabetes aftager i takt med sygdommens varighed. Kilde: www.steno.dk

Antibiotika giver resistente bakterier i jorden men ikke uopretteligt Et af verdens længstvarende markforsøg, der befinder sig hos Aarhus Universitet, belyser samspillet mellem brug af husdyrgødning og forekomsten af gener for resistens mod antibiotika i jorden. Analyserne er foretaget af britiske forskere på jordprøver indsamlet regelmæssigt siden 1923 i gødningsforsøg ved Askov Forsøgsstation, Institut for Agroøkologi. Resultaterne af dette samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet, Newcastle Universitet i England og Strathclyde Universitet i Skotland er beskrevet i en artikel i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature Scientific Reports. Selvom udviklingen i forekomsten af resistensgenerne i jorden følger den, man ser i sundhedsvæsenet, så siger forskningen dog ikke noget om nogen forbindelse imellem de to. Resultaterne viser til gengæld, at udfasning af antibiotika hurtigt kan føre til en reduktion i forekomsten af resistens – og det er en god nyhed, siger professor Bent Tolstrup Christensen fra Institut for Agroøkologi. Han er projektleder for de langvarige gødningsforsøg og medforfatter på artiklen. Kilde: www.dca.au.dk Kampagne sætter fokus på ’usynlige’ kræftsygdomme Brystkræft, hudkræft, lungekræft og prostatakræft har de fleste hørt om og måske haft inde på livet. Men kræft dækker også mindre kendte sygdomme. Omkring 25.000 danskere lever med kræft i blodet, knoglemarven og lymfesystemet, som der er ca. 140 former af og som er komplekse og har forskelligartede karakteristika. Trods sygdommenes alvor er de alligevel stort set usynlige i offentligheden, og befolkningens viden om og forståelse for sygdommene er ikke stor. Det kan føre til udfordringer i forhold til rettidig diagnosticering, og kan påvirke de ramtes adgang til information, støtte og behandling. For at skabe synlighed omkring de ’usynlige’ kræftsygdomme og støtte kræftramte patienter og deres pårørende, lanceres nu en europæisk kampagne; ’Make Blood Cancer Visible’. Via hashtagget #LetsTalkAboutBloodCancer og Facebooksiden www.facebook.com/letstalkaboutbloodcancer opfordres alle, der på en eller anden måde er berørt af en kræftsygdom i blodet, knoglemarven eller lymfesystemet til at dele deres historier, fotos mm. Indlæg kan også indsendes via e-mail LetsTalkAboutBloodCancer@its.jnj.com Kilde: www.cancer.dk/lyle

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


Lykkepiller går ud over tandsundheden Mundtørhed er en ubehagelig bivirkning ved nogle former for medicin, herunder lykkepiller, som flere danskere tager. Udover at være generende, øger mundtørhed risikoen for caries, svampeinfektioner i munden, syreskader og tandkødsbetændelse. Og det skal de praktiserende læger huske at tage højde for, når de udskriver lykkepiller til deres patienter. Efter flere henvendelser fra patienter, der har fået tandproblemer i forbindelse med brugen af lykkepiller, opfordrer Lægemiddelstyrelsen derfor læger til at informere patienter om sammenhængen mellem lykkepiller og mundtørhed og henvise dem til tandlægen. Tandlægen skal instruere i god mundhygiejne, give kostvejledning og indkalde patienten til behandling og kontrol hver 3.-4. måned. Omkring 20 % af den voksne befolkning er ofte generet af mundtørhed. Den typiske årsag til mundtørhed er brugen af medicin, bl.a. midler mod depression og angst, astma og allergi, forhøjet blodtryk samt morfin eller morfinlignende præparater. Nogle gange kan mundtørheden afhjælpes ved, at man skifter til et andet lægemiddel, ændrer medicindosis eller tager medicinen på et andet tidspunkt. Det skal man tale med sin læge om. Kilde: www.tandlaegeforeningen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Godt nyt til patienter i blodfortyndende behandling Omkring 146.000 danskere er i blodfortyndende behandling, især for at forebygge blodpropper forårsaget af hjerteflimmer. Hvis disse patienter skal opereres, skal den blodfortyndende effekt standses midlertidigt. Med en ny antidot er det nu muligt at standse effekten af den blodfortyndende behandling med øjeblikkelig virkning. Det giver lægerne en fordel i forhold til tidligere, samtidigt med at patienterne kan føle sig mere sikre. Studier viser, at 1 ud af 50 patienter med hjerteflimmer i blodfortyndende behandling kan komme i en situation, hvor det er nødvendigt at standse den blodfortyndende virkning med det samme fx i forbindelse med akutte operationer. Den blodfortyndende effekt skal standses midlertidigt under operationer, og det kan man nu gøre med øjeblikkelig virkning. Den første specifikke antidot til en af de nye blodfortyndende behandlinger, NOAK, er nemlig på markedet, og det er antidoten Praxbind til det blodfortyndende lægemiddel Pradaxa. Forventningerne blandt læger og specialister til den nye antidot er høje. Antidoten blev godkendt af Sundhedsstyrelsen i december 2015 og er foreløbig den eneste NOAK-antidot på det danske marked og tilføjer et niveau af tryghed og sikkerhed, som ikke tidligere var tilgængelig. Kilde: www.boehringer-ingelheim.com

Fibre gør en forskel for risiko for livsstilssygdomme I Vesten spiser vi for få fibre, for meget fedt og for mange raffinerede kulhydrater. Den usunde livsstil øger risikoen for en lang række livsstilssygdomme. Derfor tænker forskerne i nye baner, så vi kan få gavn af fibrenes gode egenskaber uden at stoppe os med gulerødder og rugbrød. I det netop afsluttede AU-projekt ButCoIns, der er finansieret med midler fra Det Strategiske Forskningsråd, nu Innovationsfonden, har forskerne undersøgt, hvad en særlig fiberrig kost har af gavnlig effekt på mave-tarmsundheden og hvordan forskellige slags fibre påvirker omsætningen i kroppen. Fibre er sunde, fordi de giver bakterierne i tarmen noget at leve af. Derved øges produktionen af kortkædede fedtsyrer, og en af dem, smørsyre, har specielt gavnlige virkninger på tarmslimhinden, ligesom der er indikationer, der tyder på at smørsyre kan påvirke insulinfølsomheden. Projektleder og professor ved AU, Knud Erik Bach Knudsen forklarer: ”Vi har på overbevisende måde både i forsøg med grise og mennesker kunnet dokumentere, at vi har været i stand til at øge smørsyre-produktionen. Vi har også fundet, at det var muligt at påvirke en række parametre relateret til mave-tarmsundheden.” Kilde: www.dca.au.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

27

For mange diagnoser skader vores sundhed Dansk forsker advarer i nyt internationalt studie, der netop er publiceret i British Medical Journal, om overdiagnosticering. Der er mange årsager til, at samfundet gør raske menneske syge. Sundhedsvæsenet har oplevet en teknologisk udvikling, som gør det nemmere at undersøge vores krop for forandringer. Patientforeninger har vokset sig store og stærke og kører kampagner, der sætter fokus på sygdomstegn og forebyggende screeninger, og medicinalindustrien har opfundet falske diagnoser, som kan fremme salg af medicin. ”Mange aktører har interesse i, at flere får hæftet en diagnose på sig. Derfor går jeg som forsker ud og advarer, for vi skal være klar over de store konsekvenser for folkesundheden. Vi skal ikke tolke alle forandringer og afvigelser som diagnoser. I stedet skal vi bruge kræfterne på at informere befolkningen, så de på et veldokumenteret grundlag kan forstå og beslutte, hvad der sker med deres krop. Vi ved, at dialog, kommunikation og oplysning virker, og vi skal gå den vej, hvis vi i fremtiden vil undgå en skævvridning af vores sundhedssektor og gøre os alle til patienter,” fastslår professor John Brodersen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Kilde: www.sund.ku.dk


28

Besøgshund:

en ekstra dimension Flere end 500 frivillige hundeejere fra TrygFonden Besøgshunde bruger hver måned noget af deres fritid på at besøge beboere på plejecentre, bosteder og andre institutioner. Som besøgshundeejer er du ikke alene med til at sprede glæde. Du kan også udvikle relationen til din hund gennem de oplevelser, I får, når I er på besøg.

T

rygFonden Besøgshunde blev etableret i 2010 og er den eneste landsdækkende besøgshundeordning i Danmark. Fælles for alle hundeejerne i korpset er, at de gerne vil yde en frivillig indsats og dele deres hunde og den glæde, de giver, med mennesker, der ikke selv har mulighed for at have en hund eller være tæt på dyr i hverdagen. Hundeejerne aftaler selv med den institution, de gerne vil besøge, hvor ofte og hvor længe besøgene skal vare. Det kan være en halv time sammen med ældre på det lokale plejecenter, mens der serveres eftermiddagskaffe. Det kan også være en time sammen med en enkelt beboer på et bosted for senhjerneskadede voksne, hvor der er behov for god tid og ro til,

Om TrygFonden Besøgshunde TrygFonden Besøgshunde har omkring 500 hundeekvipager og lidt mere end 500 institutioner tilknyttet og er den eneste landsdækkende besøgshundeordning i Danmark. TrygFonden Besøgshunde arbejder for at udvikle og udbrede brugen af besøgshunde i Danmark og sikre den bedst mulige brug af hundene på institutionerne. Da TrygFonden etablerede besøgshundeordningen i 2010 eksisterede der kun sparsom dokumenteret viden på området, og derfor har TrygFonden igangsat flere forskningsprojekter. I 2013 offentliggjorde TrygFonden i samarbejde med Aarhus Universitet et forskningsprojekt, der viser, at besøgshunde virker, og at de ældres udbytte af besøgshundeordningen afhænger af, hvor demensramte de er. Den forskning videreføres nu i et nyt projekt, der skal afdække, hvilke typer besøg der passer til hvilke typer ældre. Resultaterne ventes klar i 2017.

at beboeren kan snakke og kæle med hunden. ”Nogle beboere har ikke et sprog, men får stimuleret deres sanser ved at røre hundens bløde, varme pels og mærke, at den reagerer på deres berøringer. Andre beboere vil også gerne snakke med hundeejeren, mens de kæler med hunden, og giver den godbidder. Ofte falder snakken på beboernes egne oplevelser med hunde eller minder fra deres liv, som hundene kan være med til at aktivere,” siger Galina Plesner, projektleder og adfærdsbiolog i TrygFonden og fortsætter: ”Besøgene kan dermed give beboerne noget forskelligt, alt efter deres mentale og fysiske tilstand, og hundene når ind til beboerne på en måde, mennesker ikke kan.” Lær din hund endnu bedre at kende Som besøgshundeejer bliver man en del af et velorganiseret fællesskab, som deler den samme passion for hunde og frivilligt arbejde. Samtidig bliver man hjulpet til at lære sin hund endnu bedre at kende. Allerede ved optagelsesprøven, hvor hundene gennemgår en grundig dyrlægeundersøgelse og en undersøgelse af deres mentale tilstand og temperament, får hundeejerne råd og vejledning om, hvordan de bedst passer på hundenes fysik og stimulerer den mentale udvikling. ”Det er meget vigtigt for os, at der bliver passet godt på besøgshundene. Både når de er på besøg, men også i tiden imellem. Hundene må ikke lide overlast, og de skal være robuste nok til at få gode oplevelser på trods af måske både hårde klap, uventede lyde og fremmede mennesker omkring dem. Vi gør derfor meget for at sikre, at vi optager sunde og raske hunde med et godt temperament og en sund kontaktglæde. Vi hjælper også hundeejerne til at holde øje med hunden og fx opdage ændringer i hundenes adfærd, der kan være tegn på, at de ikke trives, siger Galina Plesner. Hundeejerne har mulighed for efteruddannelse bl.a. gennem den årlige ERFA-dag i TrygFonden Besøgshunde, hvor alle hundeejere inviteres til et ar-

rangement med foredrag, workshops og tid til at dele oplevelser og erfaringer med andre i korpset. TrygFonden Besøgshunde har også udviklet særlige materialer til hundeejerne, som de kan læse inden deres første besøg, så de er klædt godt på til rollen som hundeekvipage. Fx skal hundeejeren være opmærksom på hundens signaler under besøgene. Viser den tegn på usikkerhed eller træthed, skal man hjælpe den og måske afslutte besøget. Det er nemlig vigtigt, at hunden er mentalt og fysisk veloplagt. Det kan også være, at det er helt nyt for hundeejeren at møde demensramte ældre eller svært handicappede mennesker uden sprog, og så er det nyttigt at kende til disse gruppers adfærdsmønstre. Fokus på sikkerhed og opfølgning til hundeejerne TrygFonden Besøgshunde lægger vægt på, at besøgshundeordningen skal

Foto: TrygFonden.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

”For mange af vores hundeejere giver deres engagement i besøgshundeordningen en ekstra dimension til det at eje en hund” siger Galina Plesner.


Foto: TrygFonden.

29

En del af et internationalt netværk TrygFonden er som den eneste danske organisation en del af den verdensomspændende sammenslutning International Association and Human-Animal Interaction Organization (IAHAIO), der beskæftiger sig med terapidyrområdet. I 2015 var TrygFonden medvært ved IAHAIOs årlige symposium, som blev holdt i København, og TrygFonden har på flere internationale konferencer delt erfaringer fra TrygFonden Besøgshunde og taget inspiration med hjem fra udlandet.

være tryg for både hundeekvipagerne og institutionerne. Der stilles krav efter internationale standarder til hundeejeren bl.a. om, at hundene skal have en årlig sundhedsundersøgelse og vedligeholde vaccinationerne. Hundene må heller ikke fodres med råt kød, da forskning viser, at det rå foder indeholder store mængder sygdomsfremkaldende bakterier, som indebærer en smitterisiko for mennesker med nedsat immunforsvar. Alle hunde skal være forsikrede, og når institutioner og hundeejere indgår aftale om besøg, underskriver de en formel aftale, der sikrer, at parterne har en gensidig forståelse for ansvarsfordelingen mellem hundeejeren og institutionen. Når alt det admini-

strative er på plads, er det blot at komme i gang med besøgene. Der er løbende kontakt mellem hundeejerne, institutionerne og TrygFonden Besøgshunde. Der følges hyppigt op på oplevelserne med hundeekvipagerne på institutionerne, og nogle har måske brug for hjælp til at komme i kontakt med en ny hund eller en ny institution. TrygFonden ønsker også, at alle parter holdes opdaterede om den nyeste viden om besøgshundes gavnlige effekt på mennesker. ”For mange af vores hundeejere giver deres engagement i besøgshundeordningen en ekstra dimension til det at eje en hund. Hunden er en familiehund i hverdagen, men den får også en slags professionelt liv ude på institutionerne. Det kræver nogle særlige egenskaber hos hunden, som hundeejerne skal være med til at udvikle samtidig med, at de skal

Hvad er en stjernestund? Se filmen med Jutta, der får besøg af besøgshunden Marcel. Den slags stunder kan man samle på.

Gitte og den australske hyrdehund Greg kommer jævnligt på besøg og giver plejecenterbeboerne nogle stjernestuder at se frem til.

være gode til at læse hundenes signaler,” siger Galina Plesner og fortsætter: ”Vi har et godt samarbejde med landets dyrlæger, som løbende vurderer hundenes deltagelse i besøgshundeordningen. De hjælper fx hundeejerne med at vurdere, om hundene trives med besøgene, eller om hunden måske har brug for en pause, imens den kommer sig over en skavank.”

Bliv en del af TrygFonden Besøgshunde TrygFonden Besøgshunde er altid på udkig efter nye hundeekvipager med tid og overskud til at gøre en forskel for andre mennesker. Læs mere om besøgshundeordningen på www.besøgshunde.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Så får du besked, når der næste gang er optagelsesprøve i nærheden af, hvor du bor. I 2016 er der optagelsesprøver: 6. april i Odense 7. april i Næstved 25.-26. maj i Aarhus 7. september i Helsingør 8. september i Roskilde 16. november i Sønderborg 17. november i Vejle


TEMA

– pollensæsonen er over os Høfeber kan ødelægge glæden ved at være udendørs i pollensæsonen og give træthed og gener også indendørs. Men sådan skal det ikke være. Langt de fleste kan få styr på generne; det handler om være lidt systematisk og have tålmodighed med at finde den behandling, der virker for den enkelte. • Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

M

ere end en million danskere har pollenallergi ofte kaldet høfeber. Høfeber er ufarlig men kan være endda meget generende. For nogle kan høfeber blive så slemt, at det begrænser dem i både skole, karrierevalg, arbejde, interesser og socialt liv. Kort fortalt er høfeber allergi overfor visse typer af pollen. Immunforsvaret forveksler de mikroskopiske pollen med skadelige mikroorganismer som fx bakterier og udløser en allergisk reaktion. Symptomerne er kløende og rindende øjne og næse, nysen, næsetæthed, hævede og røde øjne samt ofte også træthed og koncentrationsbesvær. Få styr på dine allergier Høfeber er blandt de hyppigst forekommende allergier. Symptomerne på høfeber viser sig ofte første gang i teenageårene, og hos mange er høfeberen værst fra den viser sig første gang og indtil 30-årsalderen, hvor symptomerne ofte aftager. Høfeber kan dog med tiden ændre sig både til det bedre og til det værre. Høfeber kan påvises hos lægen ved en såkaldt priktest, hvor man får sprøjtet en ganske lille smule af forskellige stoffer, som man kan være allergisk overfor, ind under huden på armen. Er man allergisk over for dyr, husstøvmider eller skimmelsvampe, giver det samme symptomer som høfeber. Det kan derfor være en rigtig god ide med en priktest for at finde ud af præcis, hvad man er allergisk overfor, og om man eventuelt har flere allergier. På den måde kan man lettere undgå de ting, som udløser allergiske reaktioner, samt tage medicin på den rigtige måde og det rigtige tidspunkt. Som udgangspunkt kan symptomer, som altid kommer på bestemte tidspunkter af året, give anledning til mistanke om høfeber.

Krydsallergi giver reaktion på fødevarer Mange pollenallergikere oplever, at de også har allergiske reaktioner på visse fødevarer. Dette kaldes krydsallergi og opstår, fordi nogle stoffer i fødevarer ligner pollen så meget, at immunforsvaret ikke kan skelne. Symptomerne er typisk kløen i mund og svælg, nogle oplever at det klør helt ud i ørerne. Der kan også forekomme lette hævelser af læberne og i svælget. Er man allergisk over for birkepollen kan man typisk have reaktioner på bl.a. kiwi, æble, hasselnød og paranødder. Græsallergikere vil typisk reagere på tomat, peanut, ærter bønner og melon, mens de, som er allergiske over for bynkepollen, ofte reagerer på peberfrugt, selleri, jordskokker, melon og solsikkekerner. Nogle tåler bedre æbler, hvis de er skrællet, og grønsager hvis de er kogte. Nogle oplever reaktioner på fødevarer hele året, mens andre kun får reaktioner i pollensæsonen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

30

Ved en såkaldt priktest får man sprøjtet en ganske lille smule af forskellige stoffer, som man kan være allergisk overfor, ind under huden på armen. Er man allergisk overfor dyr, husstøvmider eller skimmelsvampe, giver det samme symptomer som høfeber. Klimaforandringerne giver problemer for pollenallergikere Pollen er latin og betyder fint støv. Pollen dannes i blomsternes støvdragere og er så små, at vi ikke kan se dem med det blotte øje; de spredes med vinden og kan komme langt omkring. De pollen, som flest af os er allergiske over for, stammer fra græs efterfulgt af birk og bynke. Pollensæsonen starter allerede sidst på vinteren, før træerne springer ud, og varer til hen på efteråret. De første pollen kommer fra el og hassel, og snart efter følger birk og derefter græs. Klimaforandringer og det varmere vejr har både betydet, at pollensæsonen er blevet forlænget, samt at nye, invasive plantearter kan vokse i Danmark. En forholdsvis ny plante herhjemme, hvis pollen mange har vist sig at være allergiske overfor er bynkeambrosie. Astma-Allergi Danmark skønner, at bynke-ambrosie vil forårsage, at 100.000 flere danskere vil udvikle høfeber. Samtidig er mængden af pollen, man har kunnet måle i luften, også steget gennem de seneste årtier. I foråret 2014 blev der målt rekordmange birkepollen i luften i Danmark, og i foråret 2015 satte ellepollen en ny rekord. Stigningen både i pollensæsonens længde, mængderne af pollen og antallet af planter, som afgiver allergifremkaldende pollen, kan være en del af forklaringen på, at antallet af pollenallergikere ligeledes er steget og steget gennem flere årtier. Luftforurening er en anden faktor, som ser ud til at spille en rolle for forekomsten af høfeber. Dette skyldes bl.a., at visse partikler i luftforurening samt pollenpartikler kan binde sig til hinanden, og når det sker, giver pollen, uden at man ved præcis hvorfor, kraftigere allergiske reaktioner. Høfeber kan medføre flere allergier og astma Det er en rigtig god ide at sørge for, at ens høfeber er velbehand-


TEMA let. Ikke blot slipper man derved for de gener, som høfeber i sig selv giver, man nedsætter også risikoen for, at høfeberen forværres, samt for at man udvikler andre allergier eller astma. Har man høfeber sker der ofte med tiden det, at der skal mindre og mindre mængder af pollen til for at udløse en allergisk reaktion. Man kalder dette, at man bliver sensibiliseret, og processen går ofte endnu hurtigere, hvis man ikke sørger for at tage forebyggende allergimedicin, når der er højsæson for pollen. Mellem 20 og 30 % af alle pollenallergikere har allerede eller vil med tiden udvikle astma. Allergi og astma er to nært beslægtede sygdomme, har man den ene, har man derfor også øget risiko for at udvikle den anden. Har man høfeber og lider også af enten tør hoste eller hoste med slim, trykken for brystet og/eller besværet, hvæsende eller pibende vejrtrækning, så er det en god ide at blive undersøgt for astma. Er ens høfeber ikke velbehandlet, øger det således risikoen for at udvikle astma. Har man både høfeber og astma kan velbehandlet høfeber derimod medføre, at også ens astma giver færre symptomer og er lettere at kontrollere. Find den rette behandling Langt de fleste pollenallergikere kan behandles så godt, at de ikke oplever andet end milde symptomer. Desværre går rigtigt mange underbehandlede rundt, enten fordi de har opgivet at finde en behandling, der virker og ikke giver nævneværdige bivirkninger, fordi de tager medicinen forkert, eller måske fordi de er unødvendigt ængstelige over for medicinen. Milde tilfælde af høfeber kan behandles med antihistamin i form af næsespray, øjendråber eller tabletter. Antihistamin skal tages forebyggende for at have bedst effekt. Det nytter ikke, at vente til op af dagen med at tage antihistamin, hvis man ved, at man er allergisk over for græs, og det er midt i højsæsonen. Oplever man, at antihistamintabletter virker sløvende, er det en god ide at prøve at skifte til et andet præparat. Der findes mange forskellige antihistaminpræparater, og det er meget individuelt, hvordan man reagerer på dem. Her gælder det om at være lidt systematisk, tag eventuelt din læge med på råd for at holde styr på præparatnavne og indholdsstoffer. Mange har i øvrigt god effekt af at kombinere antihistamintabletter med næsespray med binyrebarkhormon. Binyrebarkhormon og immunterapi er effektivt ved svær pollenallergi Binyrebarkhormon er et andet middel, som virker effektivt mod høfeber. Binyrebarkhormon findes i næsespray samt i tabletform og som indsprøjtninger. Er du lukket i næsen virker næsespray med binyrebarkhormon ofte bedst. Får man svære gener af høfeber kan en tabletkur eller indsprøjtninger ofte have en god effekt. Nogle er lidt ængstelige over for binyrebarkhormon og har hørt om svære bivirkninger som knogleskørhed, måneansigt og pergamenthud. Binyrebarkhormon kan da også have slemme bivirkninger, hvis det gives i lang tid og i høje doser, men samtidig er binyrebarkhormon et lægemiddel, man har kendt i over 50 år, og det er grundigt gennemtestet og meget effektivt. Binyrebarkhormon gives desuden kun til pollenallergikere enten i form af næsespray, som udelukkende virker lokalt i næsen, eller i form af korte tabletkure eller enkelte indsprøjtninger, som begge kræver recept.

Mere end en million danskere har pollenallergi ofte kaldet høfeber. Symptomerne på viser sig ofte første gang i teenageårene, og hos mange er høfeberen værst fra den viser sig første gang og indtil 30-årsalderen, hvor symptomerne ofte aftager. Høfeber kan dog med tiden ændre sig både til det bedre og til det værre. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Immunterapi mod høfeber er begyndt at vinde mere og mere frem. Immunterapi kan beskrives som en slags vaccine, hvor man øger immunforsvarets tolerance over for de allergifremkaldende stoffer. Det er en lang proces, som tager tre til fem år. Først får man en indsprøjtning ugentligt, siden hver måned eller hver 6. uge, indtil man har fået mellem 30 og 50 indsprøjtninger. Man skal blive hos lægen en halv times tid efter hver indsprøjtning, fordi der er en omend meget lille risiko for, at man få en alvorlig allergisk reaktion af indsprøjtningen kaldet anafylaktisk chok. For græsallergikere er der udviklet immunterapi i tabletform, hvor man ikke behøver at møde op hos lægen, hver gang man skal tage en tablet. Du kan tale med din læge om, om du er kandidat til immunterapi. Gode råd til hverdagen med høfeber Udover at finde den rigtige medicin, er der en række forholdsregler, man kan tage for at begrænse kontakten med de pollen, som giver allergiske reaktioner. Der er flest pollen i luften midt på dagen og færre om morgenen og om aftenen. Derfor er det en god ide ikke at lufte ud midt på dagen og eventuelt gemme udendørsaktiviteter til morgen- og aftentimerne. At undgå at tørre tøj udendørs i pollensæsonen kan ligeledes hjælpe mange. Er man udendørs midt på dagen, kan solbriller, pollenmasker eller små, næsten usynlige næsefiltre hjælpe mange. Især når man cykler, udsættes man for store mængder pollen, og er cykling blandt fritidsinteresserne kan solbriller og en pollenmaske være en rigtig god hjælp. Om aftenen er det en god ide at tage et bad og vaske eller skylle sit hår, så man undgår at tage pollen med ind i sengen.

31


32

TEMA

Flere og flere får allergi Allergi er sjældent farligt men kan være voldsomt generende og begrænsende i den ramtes hverdag. Antallet af allergikere er vokset nærmest eksplosivt gennem de sidste 30 - 40 år, og allergi er blandt de hurtigst voksende folkesygdomme. Forskerne kan ikke forklare den voldsomme stigning, men de kan konkludere, at stigningen udelukkende har fundet sted i lande med vestlig levevis, samt at forekomsten af allergi også varierer betydeligt alt efter, om man er født på landet eller i byen. • Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

A

llergi, astma og eksem er et stort problem for rigtig mange danskere. Mere end en femtedel af Danmarks befolkning har allergi, og tallet har været voldsomt stigende gennem mange år. Allergi er i dag blandt de hurtigst voksende folkesygdomme, og Statens Institut for Folkesundhed anslår, at 1,7 millioner danskere i 2020 vil have allergi. Selvom allergi meget sjældent er decideret farlig, så har det for de ramte ofte stor indflydelse på livskvaliteten og kan være begrænsende i forhold til både fritidsaktiviteter og valg af uddannelse og erhverv. I samfundsperspektiv koster allergi dyrt både i form af sygedage, lægebesøg og nedsat arbejdsevne. Man er for alles skyld meget interesserede i at finde ud af præcis, hvorfor allergi opstår samt i at finde en måde, hvorpå man bedre kan forebygge eller helbrede sygdommen, for selvom man ved meget om allergi, så ved man ikke, hvad den voldsomme vækst skyldes. Immunsystemet overreagerer En allergisk reaktion opstår, fordi immunsystemet overreagerer på almindeligt forekommende og ufarlige stoffer. Det er derfor, at allergi ofte kaldes overfølsomhedssygdomme. En af immunforsvarets vigtige opgaver er at beskytte os mod vira, bakterier og parasitter, som forsøger at trænge ind i kroppen. Ved en allergi forveksler immunforsvaret alminde-

ligt forekommende mikroorganismer med skadelige, og sætter en reaktion i gang, som egentlig er designet til at beskytte os, men da der ikke er nogle farlige bakterier, parasitter eller lignende til stede, som vi skal beskyttes imod, er reaktionen unødvendig og bliver i stedet i sig selv en belastning. Allergi kan altså betegnes som en fejl eller sygdom i immunsystemet. De ufarlige stoffer, immunsystemet reagerer på, kaldes allergener. Forskellige typer af allergi Alt efter hvordan immunforsvaret reagerer, inddeles allergi i fire typer kaldet type 1- til type 4-allergier. Mens Type 2- og type 3-allergier er forholdsvis sjældne allergier, som blandt andet omfatter allergiske reaktioner på visse lægemidler samt i forbindelse med blodtransfusioner, hvor blodtyperne ikke passer sammen, er type 1- og type 4-allergier begge almindelige og hyppigt forekommende. Type 4-allergi opstår ved hudkontakt og kommer oftest til udtryk som eksem eller udslæt. Denne allergitype kaldes også kontakteksem. Type 4-allergi viser sig som en senreaktion, det vil sige, at symptomerne først opstår noget tid, typisk omkring et døgn, efter, at man har været udsat for det allergifremkaldende stof. Det er oftest nikkel, parfume eller visse stoffer, fx konserveringsmidler, i rengøringsmidler, kosmetik og plejeprodukter, som fremkalder den allergiske reaktion. Ved denne type allergi kan allergiudbrud derfor forebygges ved at undgå allergenerne, altså de stoffer, man er allergisk over for, fx ved at læse indholdsfortegnelser grundigt eller se efter astma- og allergimærket, Den Blå Krans, når man køber ind. Type 1-allergi, som er den hyppigst forekommende allergi, er derimod svær at forebygge. De allergener, som type 1-allergikere reagerer på findes nemlig i bl.a. pollen, husstøvmider og svampesporer, som er luftbårne

Folk med allergi har ofte sarte luftveje, derfor kan tobaksrøg, mados, og røg fra brændeovne og stearinlys virke stærkt irriterende samt forværre allergien. Desuden har forældrenes rygning indflydelse på børns risiko for at udvikle allergi.


TEMA

En undersøgelse fra 2015 har vist, at forekomsten af græspollenallergi blandt dem, som er vokset op i byen er 37,6 %, men kun 10,3 % blandt dem, der er vokset op på landet. Også i forekomsten af allergi over for husstøvmider, husdyr og andre pollentyper er der stor forskel mellem de to grupper.

og nærmest umulige at undgå. Type 1-allergi kommer til udtryk som høfeber, husstøvmideallergi, allergi over for svampesporer, husdyrallergi, allergisk astma, fødevareallergi, eksem, nældefeber og allergi over for insektgift. Det er oftest type-1 allergi, der menes, når man taler om allergi, og det er også denne type, vi nu vil se nærmere på Allergiske reaktioner udløser histamin i kroppen Type 1-allergi kan forenklet beskrives som en sygdom i immunsystemet, som primært giver symptomer fra slimhinderne. De hyppigt forekommende allergier overfor pollen og husstøvmider rammer fx slimhinderne i næse og øjne og giver kløe, nysen, rindende øjne og næse samt tilstoppet næse. Allergisk astma rammer lungeslimhinderne, og fødevareallergi rammer slimhinderne i mave og tarm. Den allergiske reaktion nøjes dog ikke med at give symptomer fra slimhinderne men også fra muskler og væv. Det, der sker i kroppen ved en allergisk reaktion, er, at mastcellerne, som er bindevævsceller, der især findes i slimhinderne og lige under huden men også i de indre orga-

ner og andre steder i kroppen, frigiver stoffet histamin. Histamin er et signalstof, som stimulerer kirtler i fx næse og lunger til at frigive slim. Slimen har til formål hurtigt at fange fx en indtrængende parasit og få den ud af kroppen via fx et nys eller host. Samtidig giver histamin glatmuskulatur, som vi har fx rundt om luftrøret og i lunger og tarme, signal til at trække sig sammen. Når dette fx sker i tarmene, sætter det gang i mave-tarmkanalens bevægelser, kaldet peristaltikken, og sammen med en øget slim- og væskemængde i tarmene giver dette diarre, som har til formål at få de allergener, immunforsvaret opfatter som skadelige, hurtigt ud af kroppen. Sammentrækning af glatmuskulatur omkring luftrøret er en del af grunden til, at en allergisk reaktion kan give åndenød. En tredje virkning af histamin i kroppen er, at den udvider blodkarrene. Når blodkarrene udvides bliver de lettere at gennemtrænge for de hvide blodlegemer, og dette fremmer infektionsbekæmpelse – i de tilfælde hvor der altså er en infektion. Udvidelsen af blodkar-

rene betyder også, at der siver væske ud i det omkringliggende væv, som derved hæver op. Denne reaktion kan fx give næsetæthed, formindsket passage i luftrøret, hævede øjne og hævelser i huden. Adrenalinpen til kritiske tilfælde af stærk allergi Den allergiske reaktion og frigivelsen af histamin kan være meget lokal. Får man fx pollen i det ene øje og ikke i det andet, giver det kun symptomer i det ene øje. Ved visse kraftige, allergiske reaktioner frigives histamin dog i hele kroppen og i så store mængder, at det kan være farligt. Når der udløses store mængder af histamin i kroppen, udvider blodkarrene sig så hurtigt, at det kan medføre et voldsomt og pludseligt fald i blodtrykket. Samtidig kan man få problemer med vejrtrækningen, fordi luftvejene hæver, led og læber kan svulme op og huden rødmer og klør. Man bliver svimmel og får hjertebanken, og man kan få kvalme og mavekramper, kaste op og besvime. Denne reaktion kaldes allergisk chok el-

33


34

TEMA

Når Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn udelukkende ernæres med modermælk de første 4 måneder, er det blandt andet fordi amning styrker børns immunforvar og, tyder det på, nedsætter risikoen for udvikling af nogle former for allergi.

ler anafylaktisk chok og er en alvorlig og potentielt livstruende reaktion. Ved allergisk chok skal man altid ringe 112. Har personen, der er gået i chok, en adrenalinpen, også kaldet en EpiPen eller en Jext, på sig, skal denne gives i låret. En adrenalinpen er en lille, automatisk engangssprøjte med adrenalin. Adrenalinen virker hurtigt ved at stimulere hjertet og udvide luftvejene. Allergisk chok er heldigvis forholdsvis sjældent. Der er ifølge sundhedsvæsnet omkring 150 tilfælde årligt i Danmark. De fleste sker på sygehusene som reaktion på penicillin, men også allergi over for insektgift fra fx bier og hvepse samt fødevareallergi over for fx skaldyr eller jordnødder kan udløse allergisk chok. Har man risiko for at reagere på visse allergener med allergisk chok, bør man altid bære oplysninger på sig om, hvad man er allergisk over for, fx i pungen samt altid medbringe en adrenalinpen. Allergi behandles med antihistamin, binyrebark og immunterapi Langt de fleste allergier er heldigvis ufarlige, men allergi kan stadig give store gener i dagligdagen og skal selvfølgelig behandles. Det er forskelligt fra person til person, hvor store mængder allergener, der skal til for at udløse en allergisk reaktion.

Nogle får symptomer bare sidemanden i bussen har enkelte kattehår på trøjen, mens andre kun har symptomer, hvis de sidder med en kat på skødet. Fælles for alle allergikere er dog, at hvis de ikke gør noget for at forebygge reaktioner enten ved at forsøge at undgå allergener, hvilket ofte ikke er muligt, eller ved at tage medicin, så vil der med tiden skulle mindre og mindre mængder allergener til for at udløse den allergiske reaktion. Dette kaldes sensibilisering. Antihistaminer er den hyppigste medicin mod allergi og fås i form af næsespray, øjendråber og tabletter. Antihistaminer virker ved at sætte sig på de samme receptorer som histaminerne. Antihistaminer er derfor mest effektive, når de tages forebyggende, således at når histamin frigives i kroppen, så er receptorerne allerede ’optaget’ af antihistaminerne, og histaminerne kan derfor ikke, eller i langt mindre grad, udløse den allergiske reaktion. For nogle allergikere er antihistamin tilstrækkeligt, mens andre må supplere med binyrebarkhormon, også kendt som steroid, enten i form af næsespray, indsprøjtninger eller tabletkure. Binyrebarkhormon virker ved at dæmpe immunforsvarets overreaktion, men dette kan dog også på sigt have visse bivirkninger, især hvis binyrebarkhor-

mon gives i tabletform, hvor medicinen virker i hele kroppen. Derfor gives binyrebarkhormon i tabletform som korte kure. Har man ikke tilstrækkelig virkning af antihistamin og binyrebarkhormon, kan vaccination være en mulighed. Vaccination, som også kaldes immunterapi, foregår ved, at man over 3 - 5 år med jævne mellemrum hos lægen får sprøjtet stigende doser af det stof, man er allergisk overfor, ind under huden. Herved lærer immunforsvaret langsomt at blive bedre til at tolerere stoffet. Voldsom stigning i forekomst af allergi fortsat et mysterium Allergi er arveligt, og et barn har derfor forhøjet risiko for at udvikle allergi, hvis én eller begge forældre har allergi. Man kender dog langtfra alle de gener, som spiller en rolle for arveligheden. Udvikler et barn af allergikere allergi, vil hun eller han ikke nødvendigvis få den samme slags allergi som forældrene, det er nemlig ikke selve allergien, man arver men evnen til at udvikle allergi. Har én forælder allergi, er der 50 % risiko for, at barnet også udvikler allergi, og er begge forældre allergikere, øges risikoen til ca. 75 %. Selv om allergi er udpræget arveligt, så kan dette ikke alene forklare den


TEMA store stigning, der er sket i forekomsten af allergi gennem de sidste 30 - 40 år. Desuden er der i 10 - 20 % af nye allergitilfælde slet ikke allergi i familien. Man har konstateret, at stigningen i forekomsten af allergi kun er sket i lande med vestlig levevis. Flere studier har desuden vist en stor forskel i forekomsten af allergi alt efter, om man er vokset op i byen eller på landet. Senest har en undersøgelse, som Aarhus Universitet offentliggjorde i sommeren 2015, bl.a. vist, at blandt mere end 1.200 danske mænd mellem 30 og 40 år var forekomsten af græspollenallergi 37,6 % blandt dem, som var vokset op i byen, mens kun 10,3 % af dem, som var vokset op på landet, havde denne allergi. Også i forekomsten af allergi over for husstøvmider, husdyr og andre pollentyper var der stor forskel mellem de to grupper. Forskerne mener, at både arv, miljø og ændret levevis spiller en rolle for den store stigning i forekomsten af allergi, fx tilbringer vi langt mere tid indendørs end for blot 50 år siden, ligesom vi spiser væsentligt anderledes. Får vi for lidt skidt? En af de teorier man især arbejder med i forskningen i stigning af allergiforekomst er hygiejnehypotesen. Hypotesen blev fremsat første gang af en britisk forsker i 1980 og går kort fortalt ud på, at børn i dag udsættes for langt færre bakterier og andre mikroorganismer i deres første leveår end tidligere, og at deres immunforsvar derfor simpelthen ikke uddannes godt nok og derfor overreagerer på helt ufarlige mikroorganismer. Der laves stadig mange studier baseret på denne antagelse, og i dag har man koblet hygiejnehypotesen sammen med ny viden bl.a. om, at vores bakteriesammensætning i tarmene også har betydning for vores immunforsvar.

En af de teorier, man især arbejder med i forskningen i stigning af allergiforekomst, er hygiejnehypotesen. Ifølge denne udsættes børn i dag for langt færre bakterier og andre mikroorganismer – man kan også bare kalde det snavs – i deres første leveår end tidligere, hvorfor deres immunforsvar ikke uddannes godt nok.

NYHED I DANMARK

En patenteret revolution til næserensninger •

Nasopure hjælper dig med at holde næse og bihuler fri, og derved fjerne ophobninger af allergener, støv, bakterier og andre irritationsfaktorer. Nasopure er designet så næseskylningen bliver så bekvem som anatomisk muligt.

Køb hos www.camette.dk

Nasopure sælges med små poser med den rigtige dosering af saltvandsopløsning som er sammensat for at give dig den bedste næseskylning

· Camette A/S · Lillebæltsvej 47 · 6715 Esbjerg N · Tlf. 75 47 05 55 ·

35


36

Nyt på disken

Lemon Cheesecake meal bar med 24 % protein til den lille sult Kender du det at være på farten, jobbet eller et helt tredje sted – og når sulten melder sig, bliver fristelsen for stor, selv om du i virkeligheden burde vælge noget andet? Nutriletts måltidserstatningsbarer er skabt til dig, der gerne vil holde vægten ved lige, eller bruge barerne som en del af en slankekur. I barerne får du alle de vitaminer og mineraler, du har brug for i et måltid og omkring 200 kalorier. Derfor kan du erstatte et eller 2 daglige måltider med en måltidserstatningsbar. Som Nordens største slankebrand har man hos Nutrilett altid vidst, at smagen er afgørende for at kunne overholde en kur og vedligeholde et vægttab. Derfor er der hos teamet af produktudviklere altid fokus på at skabe den bedst mulige smags- og spiseoplevelse, der tilfredsstiller lysten til sødt, salt og bittert, og samtidigt giver plads til både bløde og sprøde teksturer. Nyheden Lemon Cheesecake meal bar er overtrukket med hvid chokolade og har en god og frisk smag og et sprødt bid. Baren indeholder synlige tørrede blåbær og hindbær, der giver en god tyggefornemmelse og en dejlig aroma. Forhandles i velassorterede supermarkeder landet over. Kilde: www.nutrilett.dk

Ny tandpasta baseret på det bedste fra naturen og nyeste forskning Vademecums 125 års erfaring i mundhygiejne har spillet en stor rolle i Nordens mundplejehistorie. Nu relanceres Vademecum med to nye tandpastaer, som kombinerer den nyeste teknologi med fluor og velkendte urter for maksimal beskyttelse. Vi stiller stadig højere krav til vores tandpasta og søger først og fremmest løsninger til at modvirke misfarvninger, holde tænderne rene, bekæmpe karies og give frisk ånde. De to nye tandpastaer fra Vademecum er specielt udviklet til disse behov. Tandpastaerne Anti-Cavity og Fresh Mint indeholder højteknologiske formler for at opnå det bedste resultat, modvirke huller og give en friskere ånde og hvidere tænder. Karies opstår på grund af bakterier, der findes både i tænderne, tandkødet og dele af munden. Vademecum Anti-Cavity giver en effektiv beskyttelse mod karies, plak og inflammation i tandkødet i op til 12 timer og sikrer sunde tænder og en hygiejnisk mund. Vademecum Fresh Mint med eucalyptus og mynte har en formel med mynte og eukalyptusekstrakt, som renser og opfrisker hele munden og giver dermed en naturlig og intensiv følelse af friskhed, der varer i op til 12 timer. Vademecums tandpastaer fås i specialbutikker og dagligvarehandlen. Kilde: www.henkel.com

Foto: PR-foto, Henkel/Vademecum

Målrettede mono-vitaminer og mineraler til individuelle behov Livol producerer multivitaminpiller til børn og voksne, men også en lang række monovitaminer og mineraler tilpasset individuelt behov. Livol Mono Stærk B vitamin indeholder vitaminerne B1, B2, B6, B12, folsyre, niacin og pantothensyre. Vitamin B6, B12, folsyre, niacin, og pantothensyre hjælper til at mindske træthed og udmattelse, mens B2 hjælper til at vedligeholde hud, slimhinder og et normalt syn og B1 hjælper til en normal hjertefunktion, en normal psykologisk funktion samt et normalt energistofskifte. Livol Mono Normal Magnesium er et mineraltilskud, som bidrager til en normal muskelfunktion, mindsker træthed og udmattelse, vedligeholder normale knogler og tænder og vedligeholder nervesystemets normale funktion. Livol Mono Normal Jern, er en tyggetablet, der indeholder mikrokapsuleret jern, der er skånsom for maven. Jern medvirker til en normal dannelse af røde blodlegemer og hæmoglobin, til at mindske træthed og udmattelse og til en normal ilttransport i kroppen. For at sikre optageligheden er Livol Mono Normal jern tilsat C-vitamin. Kvinder i fødedygtig alder, gravide, ammende, teenagere og bloddonorer kan have gavn af jerntilskud. Kilde: www.livol.dk

Fiskeolie uden bismag: Möller’s Tran med frugtsmag nu i Danmark Den klassiske Möller’s Tran fås nu i en ny variant med naturlig frugtsmag, dvs. uden kunstige sødestoffer eller aromaer, så den smager så godt, at den har vundet en pris. Möller’s Tran med frugtsmag har nemlig i en årrække eksisteret på det norske marked og har i den forbindelse modtaget en Superior Taste Award. Möller’s Tran indeholder Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, der bidrager til en normal hjertefunktion. Möller’s Tran har siden 1854 været det mest populære fiskeolie-mærke i Norden. Den eftertragtede fiskeolie bliver i modsætning til flere andre fiskeoliemærker udvundet fra fisk fanget i Norge. Möller’s Tran er certificeret Friends of The Sea, hvilket betyder, at Möller’s Tran efterlever kravene pm en bæredygtig torskebestand og en miljøvenlig værdikæde. Dagsdosis: 5 ml om dagen = én skefuld. Opbevar din tran i køleskabet, så smager den allerbedst. Möller’s Tran fås dog også i kapsler, fx Möller’s Dobbel, hvis man foretrækker det. Og nu oven i købet med tilsat vitamin A, D og E, der bidrager til et godt immunforsvar, normale knogler og tænder og beskytter cellerne mod oxidativt stress. Kilde: www.axellus.dk

Foto: PR-foto, Möller’s Tran/Orkla Health.

Foto: PR-foto, Nutrilett

Foto: PR-foto, Livol.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


Foto: PR-foto, IDUN Minerals.

Tør hud kan medføre revner og sår, der er modtagelige for bakterier Decubal har i samarbejde med hudsygeplejerske og allergikonsulent, Annemarie Yde-Andersen, samlet de bedste tips til, hvordan du bedst genopbygger beskadiget hud. Smør din hud flere gange dagligt. Jo mere tør og beskadiget hudoverfladen er, des mere fedt skal der til for at pleje den. Smør hænderne ind i fedtcreme og tag gerne bomuldshandsker på natten over. Giv også læberne ekstra opmærksomhed. Derudover skal du sørge for at spise sundt, da de sunde fedstoffer i fx fede fisk og nødder er vigtige byggesten for huden, ligesom frugt og grønt holder huden sund. Husk også at drikke nok vand, at få nok søvn og drop de lange varme bade, som er med til at udtørre huden. Endelig skal du dække huden til, når du går ud. Decubal har mere end 40 års erfaring i at skabe produkter til det kolde, nordiske klima. Decubal Lips & dry spots balm og repair cream med 70 % fedtindhold kommer effektivt den tørre hud til livs, idet der er tale om genopbyggende og ekstra nærende creme til meget tør og beskadiget hud. Decubal Lipid cream er en creme med 70 % fedtindhold, der effektivt hjælper den ekstra tørre og sarte hud ved at blødgøre og danne et beskyttende lag på huden, så den bliver mere modstandsdygtig over for påvirkninger udefra. Kilde: www.decubal.dk

Pollensæsonen nærmer sig og kan give løbene næse og øjne Næsen har mange nyttige funktioner. Den varmer og fugter den kolde, tørre luft, som vi indånder. Samtidig renser den luften, idet de små fimrehår på næsens slimhinde opfanger støv, pollen, virus og bakterier, før det kommer ned i lungerne. Ved allergi og overfølsomhed reagerer næseslimhinden på bl.a. pollen, støv og snavs ved at producere et sekret, der kan stoppe næsen til. Saltvand er en effektiv hjælp til at fremme næsens naturlige rensefunktion. Det renser næsen skånsomt og gør sekretet i næsen mere tyndtflydende, så det er nemt at pudse ud. Det holder desuden slimhinden ren og fugtig, og letter fimrehårenes bevægelse. Saltvand er også med til at genoprette næsens naturlige fugtbalance, så man undgår at føle sig tør i næsen. Da kroppens væsker, fx tårer, i forvejen indeholder salt, kan alle tåle saltvand. Det kan derfor bruges af alle – spædbørn, børn og voksne – lige så ofte, der er behov for det i hele pollensæsonen. Saltvand til næsen fås i både spray og dråber. Øjendråber kan lindre et kløende, allergi-irriteret øje. De praktiske engangspipetter indeholder sterilt saltvand uden konserveringsmiddel og med samme saltkoncentration som tårer. Kilde: www.apotekernes.dk

Foto: PR-foto, Apotekernes a.m.b.a.

Tyggetabletter for dig der har svært ved at synke Mange danskere er ikke glade for at synke tabletter. Nu lancerer Futura imidlertid to kosttilskud, som ikke skal synkes men tygges og de smager ovenikøbet godt. Futura tranebær tyggetablet med biotin betyder, at man slipper for at drikke tranebærsaft. Tyggetabletten er fremstillet af skånsomt forarbejdede tranebær fra Nordamerika, har en frisk syrligsød smag og indeholder ingen animalske ingredienser. Samtidig er tabletterne tilsat Biotin, der bidrager til vedligeholdelse af normale slimhinder. Futura tranebær tyggetablet kan tages af voksne og børn fra 11 år og derover. Futura Vitaminbjørne er tyggevitaminer smagt til med hindbær, appelsin og blåbær og indeholder det daglige tilskud af A, C, D og E-vitamin. Tyggevitaminer er ikke tilsat sukker og indeholder kun naturlige farvestoffer og naturlig aroma. Tyggebjørnene er en god genvej til vitamintilskud, hvis man har svært ved at synke tabletter, og sikrer at man alligevel kan få et dagligt tilskud af blandt andet D-vitamin, der er godt for knogler og tænder, B-vitamin, der mindsker træthed og udmattelse samt C-vitamin der er godt for immunforsvaret. Dagsdosis fra 11 år er to tyggebjørne. Begge tyggetabletter fås i velassorterede supermarkeder landet over. Kilde: www.futura-helsekost.dk

Foto: PR-foto, Decubal.

Foto: PR-foto, Futura Helsekost.

37

IDUN Minerals neglelak med mineraler, vitaminer og mandelolie IDUN Minerals neglelakserie med ingredienser af højeste kvalitet er baseret på en langtidsholdbar formel, der giver en jævn dækning og tilfører neglene skøn glans. Mineraler, vitaminer og mandelolie styrker neglens kvalitet og bidrager til et jævnt og mere chip resistant resultat. Den plejende mandelolie tilfører fugt, og E-vitamin beskytter mod frie radikaler, der kan skade neglens struktur. I trit med renheden i IDUN Minerals øvrige produkter er neglelakkerne 5-free, hvilket betyder, at de ikke indeholder kemikalier som DBP (dibutylphthalat), toluen, formaldehyd, formaldehydharpiks eller kamfer. Som IDUN Minerals’ øvrige produkter er lakkerne opkaldt efter elementer i den nordiske natur. Serien består af 13 farver med tilhørende base og top coat med navne inspireret af klipper og ædelstene. IDUN Minerals har i forbindelse med den nye apotekerlov udvidet forhandlernettet og findes i nu online på www.matas.dk. Herudover online på bl.a. www.webapoteket.dk, www.apotekeren.dk, www.med24.dk samt i udvalgte butikker landet over. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 2022 2078. Kilde: www.idunminerals.com


Det kendte stormagasin Magasin, som ligger på Kongens Nytorv i København og som også har afdelinger i Field’s på Amager, i Lyngby i Nordsjælland, i Rødovre, Odense og Aarhus, er ved at ændre sig i meget positiv retning, idet man har fingeren på pulsen og arrangerer fokus-uger eller som der netop har fundet sted, wellnessweeks. I sidstnævnte tilfælde har der været sat spot på den udvendige pleje af kroppen samt af den indvendige pleje, så vinterens underskudskonto kan komme i plus. Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Det friske og forårsspirende boost med sundhed og velvære i højsædet, blev for nylig præsenteret for pressen ved et event, der var ud over det sædvanlige tidligt om morgenen. Alle journalister og bloggere fik således mulighed for en blid opvågnen via en yolates-session, der gav både ro og energi, inden næste del af programmet. Kasper Garnell fra Joe and the Juice, der bl.a. findes i Magasin, fortalte om deres interessante 3-day city detox kur og serverede frisk juice lavet af super velsmagende grøntsager, frugt og krydderurter. En virkelig dejlig smagsoplevelse, der åbnede øjnene for en genvej til et bedre velvære. Efterfølgende præsenterede Charlotte Kassandra Tørnby et udvalg af sine nyeste produkter fra SARDkopenhagen, der er en innovativ og multifunktionel, dansk udviklet og produceret produktserie, som er baseret på 100% rene naturlige olier og ingredienser og tilpasset alle hudtyper og behov – også de særlige sensitive. Basisolier argan, mandel og abrikoskerne udgør fundamentet og retter sig til de enkelte hudtyper og behov. Særlig bemærkelsesværdig og multifunktionel er SARDkopenhagens rosenvand, som ganske enkelt kan anvendes til alt både forebyggende og som booster. Magasin tilbyder således såvel inspiration som de bedste nye produkter, også gerne rene, fine danske produkter til krop og sjæl. Kilder: www.magasin.dk, www.joejuice.com og www.sard.dk

Foto: PR-foto SARDkopenhagen.

Apotekets Ansigtsvaskegel –en lækker nyhed til din daglige ansigtspleje Flere og flere går op i at købe skånsom hudpleje uden parfume og parabener. Det finder du i Apotekets Beige serie, som består af en lang række parfumefri hud- og hårplejeprodukter. Nu udvides serien med endnu en lækker nyhed: Apotekets Ansigtsvaskegel. Ansigtsvaskegelen er perfekt til din daglige ansigtsrens. Ansigtsvaskegelen fjerner effektivt makeup og snavs fra ansigt og hals, og rengør i dybden, med respekt for din huds naturlige fugtbalance. Apotekets beige serie er et trygt valg, hvis du ønsker en hverdag med så få overflødige indholdsstoffer som muligt. Der er tale om enkel og effektiv pleje, der tager hensyn til sundhed og miljø. Alle produkterne er baseret på kvalitetsråvarer og naturligt aktive ingredienser som aloe vera, shea butter, glycerin og mandelolie. I Apotekets beige serie finder du alt lige fra shampoo, til bodyshampoo, bodylotion, håndcreme, bodyscrub, bodyolie, ansigtscreme m.v. Apotekets beige serie er Svanemærket og Astma-Allergi deklareret og er i øvrigt prismæssigt moderate. Kilde: www.apotekernes.dk

Sundhed, velvære, overskud, energi og wellness i Magasin

Foto: PR-foto, Joe and the Juice.

Sanex Intimvask Sensitiv sikrer pH-værdien i de sarte områder Det er et følsomt emne for mange kvinder, men gener som udflåd, kløe og dårlig lugt er noget de fleste kender til. Oftest er det ganske enkelt at gøre noget ved – nemlig at få genoprettet den rigtige pH-værdi og dermed mangfoldigheden mellem de gode og de dårlige bakterier. Bruger man for skrap en sæbe, forrykkes balancen imidlertid. Der findes således en række bakterier i intimområdet, der lever i en særlig fin balance. Forskydes balancen kan det give gener i form af bakteriel ubalance, uden at der er tale om en svampeinfektion. I det daglige anbefaler Sanex derfor, at man vasker sig med en lille mængde af deres nye, milde intimvask og skyller af med rent vand. Har man gentagen generende kløe og udflåd, anbefales det dog, at man konsulterer sin læge. Sanex er ekspert i hudbarrierefunktion og det at holde huden sund og funktionsdygtig. Derfor er det naturligt også at tilbyde et produkt, der passer godt på huden i intimområdet. Sanex Intimvask er kendetegnet ved en lav pH-værdi på 4,5, der respekterer den naturlige bakterieflora. Produktet indeholder også mælkesyre, kamille- og te-ekstrakt, der tilsammen har en understøttende, beroligende og hudbeskyttende effekt. Kilde: www.sanex.dk

Foto: PR-foto, Apotekernes a.m.b.a.

Foto: PR-foto, Sanex.

38


39

TEMA

Stomi har reddet liv i over 200 år Stomioperationer har reddet liv i over 200 år. Der er dog sket meget, siden den første stomioperation blev foretaget. Lægerne er blevet dygtigere, hygiejnen er blevet bedre og bedøvelse, penicillin samt ikke mindst stomiposen er kommet til. • Af Nanna Bisbjerg · nb@raskmagasinet

C

Ingen bedøvelse, mangelfuld hygiejne og dødelige infektioner Tilbage til år 1776. Kirurgen var den franske læge Pilore, og patienten var Madame Morel, som havde en tumor i endetarmen. Operationen foregik uden bedøvelse, lægen havde ikke nødvendigvis vasket hverken hænder eller redskaber, og penicillin, der kunne nedkæmpe en eventuel efterfølgende infektion, var endnu ikke opdaget. Men Madame Morel var heldig. I første omgang i hvert fald, for desværre døde hun 3 dage senere, ikke som følge af operationen, som var vellykket, men som følge af kviksølvsforgiftning. Man mente i 1700-tallet, at kviksølv var en effektiv kur mod bl.a. forstoppelse, og det var denne kur, som havde været forsøgt på Madame Morel, før man greb til operation, og som kom til at koste hende livet. 17 år senere, i 1793, foretog den franske læge Duret en stomioperation på et barn født uden anus. Operationen gik godt, og patienten levede i 43 år med stomi. Operation var dog stadig sidste udvej, for dødeligheden på grund af infektioner, primært bughindebetændelse, var tårnhøj. Fra 1716 til 1839 blev der foretaget 27 dokumenterede stomioperationer, kun 6 patienter ovelevede. Først da lægerne i 1940’erne, i forbindelse med 2. verdenskrig, tog penicillin i brug, fik man styr på infektionerne, og i starten af 1950’erne var anlæggelse af stomi blevet en rutineoperation med relativt lav risiko.

Typer af stomier Årsagerne til anlæggelse af en stomi kan være kræft i tarmene, tarmsygdommene Crohns og Colitis uclerosa, medfødte misdannelser eller skader på tarmen fx efter vold eller ulykker. • Ved kolostomi afbrydes forbindelsen til endetarmen og sidste del af tyktarmen og tyktarmen føres ud gennem bugvæggen. Kolostomier udgør 2/3 af alle stomier. • Ileostomi indebærer, at hele tyktarmen afbrydes eller fjernes, og tyndtarmen føres ud gennem bugvæggen. • Ved urostomi føres urinen ved hjælp af urinlederne og et stykke af tyndtarmen fra nyrerne og ud gennem bugvæggen som en stomi. Den hyppigste årsag er kræft i blæren • Fra 1980 har en ny metode, J-pouch, betydet, at mange ileostomister kan undgå blivende stomi. Ved en operation omdannes den nederste del af tyndtarmen til et reservoir (pouch), som syes til lukkemusklen ved endetarmsåbningen. Afføring kan nu ske via endetarmsåbningen og under viljens kontrol. • I 1981 kom irrigationsmetoden, hvor tarmen skylles med lunkent vand. Mellem skylningerne kommer der ikke afføring, og stomisten kan derved slippe for stomiposen og nøjes med at bruge en prop. Irrigation bruges kun ved kolostomi.

Foto www.commons.wikimedia.org

a. 11.000 danskere lever med stomi. At have stomi er i dag ikke en hindring for at leve det liv, man ønsker. Noget anderledes var det i 1776, da den første kendte stomioperation blev foretaget i Frankrig. Men lad os først få afklaret, hvad det vil sige at have stomi. Anlæggelsen af en stomi er en operation, hvor tarmen ledes ud gennem bugvæggen. Formålet med operationen er at erstatte eller aflaste en syg eller skadet del af tarmen. Efter anlæggelsen af en stomi opsamles afføring i stomiposer, som er selvsiddende engangsposer, der bæres på maven over stomien. I 1700-tallet foregik kirurgiske indgreb uden bedøvelse. ’L’Operatione’ af Gaspare Traversi viser fjernelse af en betændt blindtarm i 1753. En dansk sygeplejerske opfandt stomiposen Hvordan de tidligste stomister levede med deres stomi, melder historien ikke noget om. Pasning og håndtering af stomien, var overladt til patienterne selv, og uden stomibandager, som først kom i 40’erne, har de måttet bruge deres fantasi og praktiske snilde og har sandsynligvis brugt bandager af halm, svampe, klude og andre forhåndenværende materialer. Senere har man forsøgt sig med sindrige konstruktioner i forskellige materialer, bl.a. lærredsposer på metalstativer, som har ladet meget tilbage at ønske både i forhold til komfort og sikkerhed. Lækage, lugtgener og ødelagt hud har været reglen snarere end undtagelsen. Først da plastic blev almindeligt, skete der noget. I 1953 opfandt en dansk sygeplejerske, Elise Sørensen, engangsstomiposen. Elises søster, Tora, havde stomi, og Elises opfindelse af en hermetisk lukket plastpose med et forstærket hul på indersiden og et klæbelag, som klæbede direkte på huden, har gjort en kæmpe forskel for Tora og andre stomister på den tid. Elise Sørensens opfindelse blev grundlaget for den danske virksomhed Coloplast, som stadig i dag producerer stomiposer. I dag anlægges der i Danmark årligt omkring 1.000 stomier. Langt flere stomier end tidligere er i dag midlertidige. Stomibandager forbedres fortsat, og i dag kan stomister både bade, rejse og dyrke hård motion uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt posen holder tæt og bliver på plads.

STOMIFORENINGEN COPA STIFTET 1951 Foreningens formål er at varetage interesser for stomi- og reservoiropererede samt personer med sygdomme, der kan føre til anlæggelse af stomi/reservoir. COPA yder gratis rådgivning til mennesker, der skal have eller har fået en stomi/reservoir.

www.copa.dk • sekretariatet@copa.dk • tlf. 5767 3525


40

TEMA

Er du bange for at tisse i bukserne? Så er du ikke alene, for det er hver sjette voksne dansker over 40 år. De lider nemlig af det, man kalder overaktiv blære, dvs. en stresset blære. Det betyder hyppige og akutte toiletbesøg, tis i bukserne eller i værste fald brug af ble. Faktisk ses urininkontinens hos 16 % af kvinder i alderen 40-60 år, og andelen stiger til 50 % for kvinder over 75 år, ligesom mænd også rammes af lidelsen. Men det behøver ikke at være sådan. Tilstanden kan behandles. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

E

Foto: Scandinavian Stock Photo.

n overaktiv blære defineres som en pludselig, stærk vandladningstrang, der er vanskelig at undertrykke med eller uden samtidig urinlækage også kaldet urgency inkontinens eller tranginkontinens. Urge-inkontinens defineres som følelse af en bydende trang til at lade vandet. Mange har svært ved at nå toilettet i tide. Urge-inkontinens kan skyldes hyppige sammentrækninger af blæremuskulaturen, der medfører, at blæren tømmes helt eller delvist uden kontrol. Som oftest er det en større mængde urin, der lækkes ved urge-inkontinens. Desværre går mange i op til 5 år med inkontinens, inden de søger læge, og kun ca. 3 % af de, der har inkontinens, er under behandling for det. Til gengæld bliver 7 ud af 10, der kommer i behandling, fri for inkontinens Udover at lide af urge-inkontines har man som regel også behov for hyppig vandladning – ofte 8-10 gange i døgnet eller mere – og lider samtidigt af nykturi, som er den latinske betegnelse for at vågne op om natten, fordi man har stærk tissetrang. Definitionen på en overaktiv blære forudsætter dog, at infektioner og andre sygdomme – fx skader efter børnefødsler – er udelukket. Andre betegnelser som bruges er urge syndrom eller frequency-urgency syndrom. Tilstanden ses både hos

En overaktiv blære kan ende med at styre hverdagen og gør man ikke noget ved OAB, risikerer man, at det går ud over både privatliv og livskvalitet, idet frygten for at lugte og tisse i bukserne i mange tilfælde fører til skam og lavt selvværd.

Fem tegn på, at du har vandladningsproblemer • Du går ofte på toilettet. • Du oplever akut tissetrang. • Du har svært ved at holde dig. • Du drypper eller tisser nogle gange i bukserne. • Du står op flere gange om natten for at gå på toilettet. Læs mere om vandladningsproblemer, test dig selv, og få hjælp til at undgå uheld på www.blæren.dk

unge og ældre, og den kan ofte håndteres af den praktiserende læge. Definition på en overaktiv blære i forhold til en normal blære Overaktiv blære, OAB, rammer både mænd og kvinder. Hver 6. mand og kvinde over 40 år har overaktiv blære og mere end 400.000 danskere er ramt. Det er en myte, at det kun er kvinder, der har blæreproblemer. Faktisk får flere mænd end kvinder OAB med alderen. Men selv om OAB bliver mere almindeligt med alderen, betyder det ikke, at man skal acceptere det, for det behøver man ganske enkelt ikke, da det kan behandles. En overaktiv blære, er en blære, der ikke kan slappe af. Resultatet er en pludselig og kraftig vandladningstrang, hyppige toiletbesøg og at man har svært ved at holde sig, således at halvdelen med overaktiv blære kan opleve at komme til at tisse eller dryppe i bukserne. En normal vandladningstrang er et signal om, at man skal på toilettet, og det signal bliver stærkere i takt med, at blæren fyldes mere og mere. 8 toiletbesøg i døgnet er normalen. Når man har overaktiv blære, går man hyppigere på toilettet end 8 gange i døgnet, og advarselstiden forkortes, dvs. den tid det tager, fra man føler den første vandladningstrang, til blæren tømmer sig helt eller delvist. Internationalt defineres OAB som ”vandladningstrang med eller uden pludselig urininkontinens – som regel ledsaget af hyppig vandladningstrang og nykturi – når der ikke er tale om urinvejsinfektion eller anden patologisk årsag”. Årsagen til OAB er til dels ukendt – men flere faktorer kan spille ind: OAB kan skyldes forstyrrelser i nervesignalerne mellem hjernen og blæren. Hjernen sender signaler til blæren om, at det er på tide at gå på toilettet, også selvom man lige har tisset, og blæren ikke er fuld eller blæren trækker sig sammen oftere, end den burde. Den kan ikke længere slappe af, men bliver i stedet overaktiv. For halvdelen af dem, der oplever OAB, kan vandladningstrangen kontrolleres, og de kan nå på toilettet uden uheld. For den anden halvdel er vandladningstrangen så svær at kontrollere, at de nogle gange drypper eller tisser i bukserne. Det skyldes, at hjernen signalerer til den muskel, der holder urinen tilbage, at den skal slappe af. Urinlækage kan også


41

Foto: Scandinavian Stock Photo.

TEMA

Trang-inkontinens betyder ofte, at vandladningstrangen kommer helt uventet, og lidelsen er lige almindelig hos både mænd og kvinder. Stress-inkontinens er ikke overaktiv blære, men den form for inkontinens, man oplever, hvis man har svært ved at holde på urinen, når man hoster, griner, motionerer eller ved tunge løft. Stress-inkontinens skyldes oftest forandringer i bækkenbunden som konsekvens af graviditet eller alder.

opstå, hvis trykket fra blæren er stærkere end modstanden i urinrøret. Med ny NKR tages tilstanden alvorligt hos kvinder Da urininkontinens kan påvirke livskvaliteten betydeligt hos den enkelte og lidelsen kan være forbundet med tabu, har Sundhedsstyrelsen vurderet det vigtigt at undersøge evidensen for behandling af kvinder – men endnu ikke mænd – med

Hvorfor får man overaktiv blære? • Man går ofte på toilettet ”for en sikkerheds skyld” af frygt for at tisse i bukserne, dvs. af psykologisk årsag. • Blæren vænner sig til at blive tømt, selvom den ikke er fuld. Det får blæren til at blive mindre, så man hyppigt skal på toilettet. • Man drikker meget væske og har derfor naturligt behov for at gå på toilettet hyppigere. • Blæren vænner sig til at tømme sig ofte. • Man kan have har en nervesygdom, der forstyrrer signalerne mellem hjerne og blære. • Alderen skaber forandringer i kroppen, der kan påvirke nervesystemet og blæren. • Blæren har svækket spændstighed efter behandling med stråling eller kemoterapi. Kilde: www.blæren.dk

urininkontinens både for at højne og ensarte kvaliteten af behandlingen, men også for at gøre opmærksom på området. Der er således netop nu i marts 2016 udarbejdet en ny sålkaldt National Klinisk Retningslinje, NKR, for urininkontinens hos kvinder. ”Inkontinens er meget hyppigt hos særligt ældre kvinder, og kvinder går typisk længe med problemet, før de søger læge. Jeg håber, at retningslinjen kan være med til at øge fokus på inkontinens som en tilstand, som man kan gøre noget ved, så flere kvinder vil henvende sig og få mulighed for at få behandling,” siger overlæge Ane Bonnerup Vind, formand for arbejdsgruppen. Udredning og forskellige behandlingsformer af kvinder Den nationale kliniske retningslinje beskæftiger sig med forskellige behandlingsformer såsom bækkenbundstræning, blæretræning, vægttabsprogram, brug af vaginale hjælpemidler samt medicinsk og kirurgisk behandling af urininkontinens hos kvinder. Retningslinjen har også et særligt afsnit målrettet udredning og behandling af demente eller svært mentalt handicappede kvinder med urininkontinens. En gruppe patienter med særlige behov, og hvor kommunikation kan være vanskelig. Retningslinjen giver ikke en udtømmende beskrivelse af evidensbaseret behandling af urininkontinens hos kvinder, men giver anbefalinger for afgrænsede nedslagspunkter i patientforløbet. Retningslinjen kan derfor ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med øvrige retningslinjer, vejledninger og forløbsbeskrivelser m.m. på området. Arbejdet med denne retningslinje har gjort det tydeligt, at der i høj grad mangler forskning på området for urininkontinens, hvorfor Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe også foreslår tiltag til den videre forskning.


42

TEMA

Foto: Astellas Pharma.

App’en UroLog hjælper dig med at få overblik over dine toiletvaner. Her kan du registrere, hvor mange gange på en dag, du går på toilettet og, hvor ofte du oplever kraftig vandladningstrang. UroLog samler dine registreringer i en log, som du også kan se grafisk i et diagram. På den måde får du let overblik over dine toilet-(u)vaner. UroLog er udviklet af Astellas Pharma.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Brug den gratis app UroLog og tal med lægen om problemet Mange mennesker tror fejlagtig, at vandladningsproblemer er en naturlig del af det at blive ældre. Derfor går de ikke til lægen og ignorerer typisk den overaktive blære, imens trusseindlæggene bliver til bind, der for nogle vokser til bleer. Det er en skam, for der er rigtig mange ting, man kan gøre ved en overaktiv blære. Man skal derfor ikke acceptere vandladningsproblemer uanset alder. Spørg i stedet lægen til råds, så I sammen kan gøre en aktiv indsats for, at du ikke længere behøver at bekymre dig om, hvor du finder det næste toilet. Udskyd det ikke – det kan nemlig blive bedre. Alligevel viser en nordisk inkontinensrapport, Nordisk

Ifølge Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 kan OAB ende med at have indflydelse på både livskvalitet og hverdag, hvilket hver anden oplever. 61 % er bange for at lugte af tis og 67 % for tisse i bukserne. 41 % skammer sig og synes, at deres blæreproblemer er pinlige, så 29 % får dårligere selvværd som konsekvens af blæreproblemerne. Hver tredje taler ikke med nogen som helst om deres blæreproblemer, men går alene med tankerne.

Inkontinensrapport 2011-2012, at mindre end halvdelen af de danskere, der har vandladningsproblemer, har talt med deres læge om det. De synes nemlig, at det er pinligt. I stedet går de rundt med frygten for at lugte til stor gene i hverdagen. Med den gratis app UroLog i hånden bliver det lettere at tage snakken med lægen. For app’en giver et tydeligt overblik over omfanget og karakteren af vandladningsproblemer. Du kan registrere, hvornår og hvor meget du tisser – og om du oplever pludselig vandladningstrang. Du kan angive, hvad og hvor meget du drikker og hvornår. Og så kan du notere, om du er i godt humør eller ej. Tilsammen får du et elektronisk væske-vandladningsskema, som er grundværktøjet for lægen til at vurdere, hvilken hjælp der er den bedste for dig. UroLog indeholder også en visuel guide til knibeøvelser og bækkenbundstræning for både mænd og kvinder. Du kan også læse om de forskellige former for vandladningsproblemer og, hvad du kan forvente af samtalen med lægen. Hvad du selv kan gøre ved overaktiv blære Der første bud lyder, at man skal undgå at gå på toilettet ”for en sikkerheds skyld”. For når man går på toilettet uden at føle behov for at tisse, fx inden man tager hjemmefra, vænner man blæren til at tømmes hyppigt og unødvendigt. Sørg også kun for at drikke tilpas – hverken mere eller mindre. For alt, man drikker, skal ud igen. Man behøver typisk normalt som voksen max to liter væske i døgnet. Til gengæld skal man passe lidt på med vanddrivende væsker som frugtjuice, kaffe, te og alkohol. De kan vænne blæren til at skulle tømmes ofte. Spis også varieret, dvs. spis sundt med lavt indhold af sukker og fedt, og pas på med stærke krydderier, sødemidler og andet, som kan have en blæreforstyrrende effekt. Man skal huske, at når man slapper af, så slapper blæren også af. Bekymringer, angst og stress sætter gang i blæren og gør, at man hyppigt skal på toilettet. Et andet pres kan være vægten, idet overvægt øger trykket på blæren. Til gengæld kan man øge blærens kapacitet ved at prøve at holde urinen tilbage så længe som muligt og kontrollere tømningen. Man kan også træne bækkenbunden, da træning af musklerne i underlivet giver kontrol over blæren. Det gør det lettere at holde sig og modstå vandladningstrang. Læs mere på www.blæren.dk og spørg en specialist til råds, inden du i begge tilfælde går i gang. Medicinske behandlingsmuligheder af overaktiv blære Der findes i dag receptpligtig medicin, som får blæren til at


TEMA

Nykturi – når man skal tisse om natten Nykturi defineres som opvågning om natten for at lade vandet uanset antal natlige vandladninger. Symptomet optræder selvstændigt eller sammen med andre urinvejssymptomer og er plagsomt, påvirker livskvaliteten og kan medføre øget sygelighed og dødelighed. Først for nylig er tilstanden begyndt at blive opfattet som en egen klinisk enhed og ikke kun et symptom på anden sygdom. Nykturi er et hyppigt forekommende symptom især hos ældre og tilstanden rammer lige mange mænd og kvinder, men kun ca. 30 % konsulterer en læge som følge af symptomet. Europæiske data anslår, at 50 % af alle over 60 år har nykturi og at andelen stiger med alderen, således at nykturi hos personer på 90 år forekommer hos 90 %. Kilde: www.sundhed.dk

hører sammen med blæreproblemer, når man forgæves har prøvet andre behandlingsmuligheder. Hvis ingen af behandlingsmulighederne virker godt nok, findes der mange former for absorberende inkontinensbeskyttelse. Se eventuelt på www.kontinens.dk for yderligere information.

Designet til dig og din hverdag LoFric® Sense™ katetret er designet til kvinder, af kvinder. Katetret har alt, hvad der skal til, for at udføre sikker og bekvem kateterisering (RIK) overalt. Det er i feminint design, kort og diskret – og alligevel langt nok til at tømme blæren helt. LoFric Sense indeholder hverken PVC, ftalater eller latex.

Bestil dine gratis vareprøver i dag

på LoFric.dk eller ring 4362 4332

Wellspect HealthCare Hummeltoftevej 49 | 2830 Virum

© 2016 Wellspect HealthCare, a Dentsply Sirona Company. All rights reserved. 72821-DK-1603. LoFric® is the registered trademark of Wellspect HealthCare. Selvkateterisering må kun udføres efter forudgående aftale med/grundig oplæring af sundhedsfagligt personale.

slappe af, så vandladningstrangen bliver mildere og mindre hyppig. Man får også lettere ved at holde sig, og dermed mindre risiko for urinlækage, så man kan føle sig mere tryg i dagligdagen. Medicinen fungerer ved at forhindre musklerne i blæren i hele tiden at trække sig sammen, hvilket dæmper vandladningstrangen og den pludselige fornemmelse af, at man skal på toilettet. Man begynder ofte med at behandle i 1-2 måneder for at se, om lægemidlet hjælper. Hvis det har effekt, hvilket ofte kan vise sig allerede efter nogle døgn, fortsætter behandlingen i måneder eller år. Der findes flere lægemidler mod overaktiv blære med forskellig virkning og bivirkninger. Medicineringen kombineres med blære- og bækkenbundstræning for at give fuld kontrol. Lægen kan give mere information. En anden behandlingsmulighed er elektrisk stimulation, der påvirker og stimulerer muskler og nerver i underlivet og øger spændstigheden og evnen til at knibe og holde tæt. Behandlingen beroliger blæren, så den får sine normale reflekser tilbage efter nogen tid, og indledes enten på hospital eller hos en uro- eller fysioterapeut og foregår over ca. en måned med 2-7 behandlinger om ugen i 20-30 minutter pr. gang. Ofte kan man låne et apparat og gøre det selv derhjemme. En tredje mulighed er injektioner i blæren, der lammer musklerne, så tissetrangen ikke længere fornemmes. Behandlingen sker på hospitalet ved at sprøjte 15-30 små depoter af botulinumtoxin ind i blærens væg, hvorefter man kan tage hjem. Effekten holder i cirka 6-9 måneder og kan derefter gentages uden problemer. Endelig kan en akupunktør sætte nåle i området omkring bækkenet og på punkter på hænder, fødder og ben, som

43


44

TEMA

Patientforening:

Læger sylter inkontinente Hver syvende kvinde har problemer med at holde på vandet, men ingen taler om det, selv om alle kan hjælpes. Kontinensforeningen kræver politisk fokus og ekstra midler til læger, der kan udrede patienterne.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

D

en stille folkesygdom. Sådan omtaler læger og andre eksperter inkontinens. Til trods for, at omkring 400.000 kvinder har svært ved at styre, hvornår og hvor meget de tisser, er sygdommen komplet usynlig i den offentlige sfære. En af de kvinder, der i mange år holdt sine vandladningsproblemer skjulte, er 65-årige Vibeke. ”Efter min tredje og sidste fødsel i 1973 begyndte en mild inkontinens, der år for år blev værre. I 45-årsalderen brugte jeg tamponer ved al fysisk aktivitet, men snart virkede det heller ikke. Når jeg deltog i løb, kom jeg ofte i mål fuldstændig våd ned til skoene. Det var frygtligt pinligt, men jeg tænkte, at det var prisen for at være blevet mor. Brusebad to gange dagligt var et must, hvilket sammen med konstant indpakning i bind og tamponer resulterede i udtørrede slimhinder og irriteret hud i skridtet,” fortæller Vibeke. Til sidst blev det næsten umuligt for Vibeke at kontrollere blæren, og hun tog mod til sig og kontaktede sin læge, hvilket for inkontinente er det sværeste skridt mod bedring. Lidelsen er behæftet med så stor skam, at 55 % aldrig går til læge, mens hver tredje holder lidelsen komplet skjult for venner, familie og sågar partnere, viser en undersøgelse foretaget af Kompas Kommunikation for Kontinensforeningen. ”Det krævede seks år, to individuelle udredninger og fire forskellige behand-

lingsforsøg, før jeg endelig fik den rette behandling – en operation kaldet TVT-O plastik. Tænk, at så lille et indgreb, der blev klaret ambulant i løbet af få timer, kunne gøre så stor forskel i min livskvalitet. Her otte år efter bliver jeg stadig rørt ved tanken,” fortæller Vibeke. Alle kan hjælpes via et træningsprogram eller et mindre indgreb Ivan Abel, gynækolog med speciale i inkontinens ved Aleris-Hamlet Hospitaler, mener, at Vibekes historie er meget typisk. Fødsler, særligt af store børn og tvillinger, er den største kilde til inkontinens. ”Specialister har en bred vifte af behandlinger og produkter, der markant kan gøre livet bedre for inkontinente kvinder. Syv ud af ti tilfælde kan helt kureres med et træningsprogram fra en specialuddannet fysioterapeut, og hos Aleris-Hamlet har operationerne en succesrate på omkring 90 %. Det vigtigste budskab er, at alle kan hjælpes,” forklarer Ivan Abel. Ingen har lyst til at stå frem med navns nævnelse Som forkæmper for de mange inkontinente forsøger Kontinensforeningen at få mere fokus på lidelsen. Men det er svært at trænge igennem, når kun cirka 500 ud af de 400.000 patienter er indmeldt i foreningen. Faktisk er ikke et eneste af bestyrelsesmedlemmerne inkontinente, da en bestyrelsespost kræver, at man står frem med navns nævnelse. ”Inkontinens mangler i den grad fokus fra medier og politikere. Ingen folkevalgte eller kendisser vil tage problemet op af frygt for at blive associeret med inkontinens. Samtidig fortæller mange

Mænd er også inkontinente Urininkontinens hos mænd er forholdsvis hyppig og stigende med alderen. 5 % af 50-årige mænd har inkontinens, denne hyppighed stiger til 18 % hos mænd over 75. Hos mænd er urge-inkontinens hyppigst og udgør mellem 40 og 80 %, mens blandingsinkontinens udgør cirka 1030 % og stress-inkontinens mindre end 10 %. Hvis der ikke er tale om sygdom, som kræver behandling, kan man selv gøre meget for at bedre situationen. Blæretræning kan således være nyttig og indebærer, at man over en periode forsøger at lade vandet til bestemte tider, for eksempel hver tredje time. Man bør undgå at holde sig for længe, men samtidig også undgå at gå på toilettet hver gang, man føler antydning til trang. Mænd har ligesom kvinder gavn af bækkenbundstræning. Ved stress-inkontinens efter operation på prostata er det meget vigtigt. Ofte starter man faktisk bækkenbundstræningen allerede inden man bliver opereret for prostatakræft. Der findes endvidere medicin til mænd med urge-inkontinens, men den kan hos nogle giver for generende bivirkninger. Endelig kan hjælpemidler i form af bleer og kateter være til stor hjælp. Kilde: www.sundhed.dk

patienterne, at de mangler åbenhed hos deres læge, der ikke tilbyder at foretage den påkrævede og langvarige udredning, da det økonomisk åbenbart bedre kan svare sig at tage andre patienter ind, hvis lidelser er hurtigere afklaret,” mener Aase Randstoft, sekretariatschef i Kontinensforeningen.

Den stille folkesygdom. Sådan omtaler læger og andre eksperter inkontinens. Til trods for, at omkring 400.000 kvinder har svært ved at styre, hvornår og hvor meget de tisser, er sygdommen komplet usynlig i den offentlige sfære. Foto: Scandinavian Stock Photo.


45

TEMA

Snorken er meget almindeligt Snorken er et stort problem for rigtigt mange mennesker. Undersøgelser viser, at omkring 60 % af mændene og 40 % af kvinderne mellem 40 og 65 år snorker. Snorken er således temmelig udbredt og selv om det ikke er et problem for den enkelte, der sover fra det hele, så kan det være temmelig generende for partneren. Den gode nyhed er, at man sagtens selv kan afhjælpe problemet, så luftgennemstrømningen i svælget forbedres.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

S

Snorken kan forværres af mange årsager Hvis man snorker om natten, men i øvrigt føler sig frisk og udhvilet om dagen, er der næppe tale om andet end normal snorken. Det er da også almindeligt accepteret, at regelmæssig snorken ikke påvirker helbredet. Men derfor kan det selvfølgelig sagtens være rigtigt irriterende alligevel. Snorken forværres som nævnt af fedme – især når man ligger helt ned og sover – og en række andre faktorer, som fx indtagelse af alkohol. Hvis man har drukket alkohol, påvirkes luftvejscenteret i hjernen og halsmusklerne slapper mere af, således at vævet i halsen svulmer op. Også beroligende- og sovemedicin kan påvirke, men kun så længe man har medicinen i kroppen. Undersøgelser har endvidere vist, at snorken er dobbelt så udbredt blandt rygere som hos ikke-rygere. I ekstreme tilfælde af snorken kan lyden sammenlignes med lyden af en dieselmotor eller en gøende hund. Man kan også snorke af forbigående årsager som fysisk træthed: Efter en langvarig fysisk anstrengelse, hvor man er mere træt end normalt, opstår der ofte muskelspændinger bl.a.

Snorken bliver værre med årene Som regel snorker man mest i den dybe søvn, når alle muskler er meget afslappede. Det betyder, at man oftest snorker midt eller sidst på natten. Derudover bliver snorken ofte værre med årene hos voksne. Forskerne formoder, at den topper omkring 40-60-års alderen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

norken er lyde fra vibrationer i det bløde væv i svælget. Svælget strækker sig fra den bageste del af næsehulen ned til strubehovedet. Hvis der er for snævert i svælget, opstår der hvirvelstrømninger i luftstrømmen, når man trækker vejret, og disse får vævet til at vibrere. Det er fortrinsvis mænd, der snorker, selv om kvinderne også gør det. Overvægt, som blive mere og mere udbredt, øger risikoen for snorken. Det skyldes, at fedtvævet dels sætter sig på halsens yderside og dels imellem svælgets muskler, således at svælgets diameter mindskes. Derudover sker der det, at muskler og væv i svælget slapper af, når man sover. Når indåndings- og udåndingsluft så passerer det slappe væv, dannes der vibrationer, der høres som snorken. Almindeligt forekommende snorken skal dog ikke forveksles med søvnapnø, som førende søvnforskere mener, berører omkring 100.000 danskere. Søvnapnø er en sygdom, der gør, at man under søvnen pludselig holder op med at trække vejret i perioder på 10 til 15 sekunder, indtil hjernens forsvarsmekanisme sætter ind og får kroppen til at snappe efter vejret. Søvnapnø er således en yderst alvorlig sygdom, der bør give al mulig grund til bekymring. Almindelig snorken og søvnapnø er altså slet ikke er det samme og har ikke samme årsag. Det kan være anstrengende at snorke også selv om man ikke vågner af sin egen snorken, men af at blive puffet til og vækket flere gange hver nat af sin partner, som ikke kan sove, fordi man snorker.

i nakkemusklerne, som igen kan gøre, at man snorker. Alle de nævnte faktorer kan man gøre noget ved, men ikke nødvendigvis med hurtig effekt. En her-og-nu løsning med øjeblikkelig virkning Hvis man er overvægtig kan et vægttab mindske problemer med snorken. Men det er naturligvis lettere sagt end gjort. En anden mulighed, der til gengæld virker med det samme, er at man kan anvende en speciel hovedpude, få akupunktur, bruge næseklemme eller man kan anvende næse- eller mundspray. Et af midlerne, der kan købes i håndkøb på apoteketet eller i Matas-butikkerne, er Snoreeze spray, der anvendes umiddelbart før sengetid. Produktet indeholder naturlige aktive ingredienser, som hæfter til svælget natten over, og som forsigtigt smører vævet, hvilket forbedrer luftgennemstrømningen og reducerer snorken. En anden metode er at anvende en såkaldt snorkeskinne, fx SnorBan, der holder underkæben i en mere fremskudt position og forhindrer, at tungen og den bløde gane blokerer luftvejene. Snorkeskinnen bevirker således, at passagen til luftgennemstrømning øges, at luften får nemmere ved at passere svælget og at snorken afhjælpes. Snorkeskinnen formes individuelt til brugerens tandsæt og er lavet af hypoallergent termoplast i et let og slidstærkt design. Man kan læse mere om løsningen på www.snorban.dk, hvorigennem man også kan købe produktet.


TEMA

En god nats søvn Vi bruger ca. en tredjedel af vores liv i på at sove – eller på at prøve på at sove. For desværre oplever næsten hver 10. dansker problemer med at få en ordentlig nattesøvn. Både de fysiske rammer og ens psykiske velvære har indflydelse på søvnen, men har man søvnproblemer, er der visse ting, man selv kan gøre for at fremme en god nats søvn.

afgøre, om en seng er tilpas fast eller blød og i øvrigt passer til ens behov.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

D

er er forskel på, hvor meget vi sover, og hvor meget søvn vi har brug for, men generelt har voksne brug for mellem 6 og 9 timers søvn. Søvnmangel nedsætter hjernens funktion, og for lidt søvn går ud over både humør, ydeevne, indlæring, reaktionsevne og hukommelse. Kroppen har også brug for søvn. Musklerne restituerer, når vi er i hvile, og længere tids søvnmangel kan have en række negative konsekvenser for helbredet såsom øget risiko for overvægt, hjerte-kar-sygdomme og diabetes samt en generel svækkelse af immunforsvaret. Det er vigtigt at få sin nattesøvn. De fysiske rammer for en god søvn En god seng har stor betydning for en god søvn, men hvad en god seng er, er meget individuelt. Som tommelfingerregel kan man dog sige, at har man mere ondt i ryggen, når man vågner, end da man gik i seng, så kan der være god grund til at overveje en anden seng. Den klassiske fejl, når man som par køber seng er, at købe en seng med én madras. Er man forskellige i højde og drøjde, er dette næsten en garanti for, at mindst en af parterne vil sove dårligt. Er du lav og har former, skal du typisk have en hårdere madras, end hvis du er høj og slank, så en dobbeltseng med to madrasser er ofte den bedste løsning. Tidligere har man ofte sagt, at man skal have en hård seng, hvis man har tendens til ondt i ryggen, men det er der faktisk ikke nogle videnskabelige beviser for. Det er dog rigtigt, at en seng, som er for blød, ikke er god for nogen. Synker man for dybt ned i sengen, hæmmer det bevægelsesfriheden. Det skal ikke være vanskeligt at vende sig i sin seng. Mange af os sover dog stadig for blødt, til dels fordi en madras’ fasthed svinder med årene, og til dels fordi en blød seng ofte føles mere komfortabel, når man prøver den i kort tid. Det bedste råd, når man køber seng, er derfor at sørge for, at forhandleren tilbyder ombytningsret. Mange forhandlere tilbyder 30 dages ombytningsret eller mere, og det skal man ikke være bleg for at benytte sig af, for det tager oftest et par nætter eller mere at

Knas med nakken?

Skærmlys forstyrrer vores indre ur Vi er alle udstyret med et ’indre ur’, som styrer vores døgnrytme. Mange af kroppens fysiologiske funktioner, fx blodtryk, kropstemperatur og hormonudskillelse, følger dette ur. Hvis ens indre ur er ude af trit med det ydre døgn, kan det give store problemer med at falde i søvn eller vågne til den tid, man ønsker. En af de stimuli, som har størst indflydelse på vores indre ur, er lys. Når tusmørket bryder frem, begynder hjernens koglekirtel at udskille hormonet melatonin, som er medvirkende til at fremkalde og vedligeholde søvnen og døgnrytmen. Kunstigt lys kan forskyde kroppens døgnrytme i forhold til det ydre døgn, og det samme kan mangel på lys. I yderste konsekvens kan mangel på dagslys, som man fx oplever det i meget nordlige egne i vinterhalvåret, føre til, at det indre ur kommer fuldstændig ud af trit med det ydre døgn. I sådanne tilfælde er lysbehandling om morgenen gavnligt. Det er især lys i det blå spektrum, som påvirker vores indre ur. Gennem de seneste årtier er vores brug af skærme, som tv-, computer- og mobilskærme, vokset voldsomt. Meget af det lys, som kommer fra elektroniske skærme, ligger netop i det blå område. Brug af fx tablet eller mobil sent om aftenen kan derfor påvirke søvnen væsentligt. Det blå lys gør hjernen mere vågen og sænker melatoninkoncentrationen, så man får svært ved at falde i søvn. Derfor er det en rigtig god idé at begrænse eller helt undgå brugen af skærme sent om aftenen, hvis

Foto: Scandinavian Stock Photo.

46

Silvana Support® hovedpude koncept

En god søvn er en forudsætning for overskud og energi

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 info@yourcare.dk www.yourcare.dk

Silvana Support® hovedpuden er en ergonomisk hovedpude udviklet i tæt samarbejde med professionelle behandlere, fysioterapeuter og kiropraktorer. Silvana Support® er et varemærkeregistreret produkt, der er i konstant udvikling for at forbedre liggekomforten. Silvana Support® hovedpuderne produceres og markedsføres i fem forskellige hårdheder.

N Æ R M E S T E F O R H A N D L E R F I N D E R D U PÅ W W W.Y O U R C A R E . D K

Alle mennesker og dyr har brug for søvn. Fugle og havpattedyr har dog udviklet evnen til at kunne sove unihemisfærisk. Det vil sige at, halvdelen af hjernen sover, mens den anden halvdel er vågen. Når højre hjernehalvdel sover, er venstre øje lukket og omvendt.


47

Foto: Scandinavian Stock Photo.

TEMA

man har svært ved at falde i søvn. Kan man ikke undgå eller undvære skærmbrug, kan man på de fleste skærme regulere lysstyrken. Råd til bedre søvn Vidensråd for Forebyggelse udgav sidste år rapporten Søvn og Sundhed, som sammenfattede forskning og behandlingserfaring på søvnområdet. En af hovedkonklusionerne i rapporten er, at psykologisk søvnbehandling, som fokuserer på forskellige tanke-og adfærdsmæssige forhold, viste sig at være lige så effektiv som sovemedicin og desuden uden bivirkninger. Ifølge rapporten foretrækker hele 82 % af dem, som lider af søvnproblemer, da også psykologisk søvnbehandling frem for medicin. Rapporten indeholder også en række råd og anbefalinger til, hvad man selv kan gøre for at få en bedre søvn. • Gå i seng og stå op på regelmæssige tidspunkter for at fremme og fastholde en regelmæssig døgnrytme. Sov ikke i løbet af dagen, heller ikke selvom du er søvnig. • Vær fysisk aktiv. Motion fremmer naturlig træthed, men motioner ikke for tæt på sengetid, da det kan tage tid at omstille sig fra aktivitet til hvile. • Undgå koffein, nikotin og alkohol før sengetid. • Undgå store mænger energi- og fedtrig kost før sengetid. • Soveværelset bør være tempereret og mørkt. Varme temperaturer påvirker søvnen negativt, så lidt til den kølige side med mulighed for et ekstra tæppe er optimalt. • Undgå blåt lys fra computere, tablets og tv de sidste timer før sengetid. • Undgå ikke-søvnrelaterede aktiviteter (dog med undtagelse af sex) i soveværelset, og forlad soveværelset efter 20-30 minutter, hvis du ikke kan falde i søvn. • Lær en afspændingsteknik. Det reducerer spændinger, der modvirker søvn. Brug den, hvis du vågner om natten eller har svært ved at falde i søvn. • Undgå at gruble over problemer og morgendagens aktiviteter i sengen. Skriv problemerne ned nogle timer før sengetid, angiv mulige måder at håndtere dem på, og læg derefter problemerne til side. • Vær opmærksom på at overdrevne bekymringer om søvn kan bidrage til at holde dig vågen. Fortæl dig selv, at vi er relativt robuste over for søvnmangel, og at det ikke er en katastrofe, hvis du ikke får det ønskede antal timer søvn hver nat.

Teenageres krop og hjerne gennemgår en enorm udvikling i puberteten, og de har generelt et let øget søvnbehov. Samtidig medfører ændringerne en forskydning af døgnrytmen med øget træthed om morgenen og mere energi om aftenen.

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! Snorker du? Er du træt og uoplagt? Snorker du? Snorker din partner? Er du træt og uoplagt? Har du søvn Apnøe? Snorker din partner? Har du søvn Apnøe? Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Stop din partners snorken! Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Stop din partners snorken! SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken SNORBAN - en effektiv – klinisk testet. løsning på din snorken Køb den i dag på – klinisk testet. Køb den i dag på

www.snorban.dk www.snorban.dk Vi giver garanteret effekt eller pengene retur! Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk www.snorban.dk


48

Nyt fra sundhedssektoren

Mentorer hjælper patienter med rygmarvsskader Klinik for Rygmarvsskader har positive erfaringer med at bruge tidligere patienter som mentorer for deres patienter. Klinikken deltager nu i et forskningsprojekt, der skal undersøge effekten af mentorordningen og har som led i projektet ansat en mentorkoordinator. Mentorkorpset hos Klinik for Rygmarvsskader består af omkring 25 mentorer, der alle selv har en rygmarvsskade. Klinikken forsøger at matche patienterne med mentorer, de kan spejle sig i, så mentor og mentee har samme livssituation, fx alder eller begge er forældre. ”Jeg bliver brugt som mentor bare ved at være til stede. Jeg har lige været ude og vise nogle patienter, hvordan jeg kommer ind og ud i min bil. Ligesom de spørger til, hvordan jeg kommer rundt, når der ligger sne, eller hvordan jeg får bukser på. Jeg kan dele af mine erfaringer og oplevelser som kørestolsbruger, hvilket de ikke kan få fra plejepersonalet,” siger mentor Cathrine Guldberg Indtil nu har 13 patienter fra Klinik for Rygmarvsskade haft tilknyttet en mentor under projektperioden, målet er at nå op på mindst 25, inden projektet afsluttes 31. oktober 2016. Kilde: www.rigshospitalet.dk

Personlig medicin til mere effektiv kræftbehandling Hvert år får omkring 1.700 danskere konstateret såkaldt malign B-celle sygdom, som bl.a. dækker over leukæmi, lymfe- og knoglemarvskræft. I et nyt forskningsprojekt vil forskere fra Aalborg Universitetshospitals hæmatologiske forskningsenhed nu bruge erfaringerne fra tidligere studier af kræftsygdomme hos mere end 2.000 patienter til at se, om man på forhånd kan forudsige behandlingseffekten ved brug af forskellige kemoterapistoffer hos patienter med tilbagefald af sygdommen. Når kemoterapien ikke altid virker, skyldes det, at nogle af kræftcellerne er resistente over for lægemidlerne. Sammen med resultater fra molekylærbiologiske og genetiske analyser af kræftcellerne, som bliver samlet i en avanceret computermodel vil lægerne på sigt kunne give en personlig behandling af kræftpatienterne. ”Det kan præsenteres som ”Aalborg-modellen” for implementering, hvor vi udnytter de nyeste molekylære landvindinger i klinisk praksis. En model der ikke kun vil kunne bruges i hæmatologi, men også i andre medicinske specialer,” siger professor ved Hæmatologisk Afdeling og Klinisk Institut, Aalborg Universitet, Hans Erik Johnsen Kilde: www.aalborguh.rn.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Internationalt fokus på dansk forskning om kræft og motion Ny viden om årsagen til at motion reducerer kræft er nået verden rundt, bl.a. til New York Times og The Economist. Motion og bevægelse har en positiv effekt for kræftpatienter, men hvad skyldes det egentlig, og hvilken type træning er mest effektiv? De spørgsmål er der kommet bedre svar på med et nyt studie fra Center for Aktiv Sundhed ved Rigshospitalet, som læge Pernille Højman står bag. Studiet kaster nyt lys over de mekanismer, som er på spil, når naturlige dræberceller i immunsystemet er aktive og reducerer kræftsvulster. Gennem flere forskellige nye forsøg viser forskerne, hvordan træning er med til at regulere cellernes aktivitet hos mus. Den adrenalin, som udløses ved højintensiv træning, ser ud til at bidrage til, at cellerne finder frem til kræftcellen. I forsøgene blev tumorerne reduceret med 50 %, dvs. tumorer vokser langsommere hos mus, der motionerer. Dette skete ikke hos de inaktive mus. Siden studiet blev offentliggjort i tidsskriftet Cell Metabolism 16. februar, har det vakt stor international opmærksomhed. Kilde: www.rigshospitalet.dk

Foto: Aalborg Universitetshospital.

Danske Regioner har fornyet aftalen om psykologhjælp Ny treårig overenskomstaftale med psykologer er på plads. Parterne arbejder nu videre med at måle effekten af hjælpen over for de enkelte patientgrupper Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening har netop aftalt vilkårene i den overenskomst, der skal gælder fra 1. juli i år og tre år frem. Med aftalen er der taget et vigtigt skridt i retning af at måle effekten af psykologbehandling for de borgere, der er omfattet af ordningen. Der skal oprettes en klinisk kvalitetsdatabase, som psykologerne skal indrapportere til, sådan som ønsket lød, da partierne bag satspuljerne vedtog fortsat at give penge til ordningen. Baggrunden er at udvikle psykologhjælpen til gavn for borgerne. Desuden ligger det i aftalen, at der skal iværksættes projekter med henblik på at etablere efteruddannelsestilbud til psykologer tilknyttet ordningen. ”Det er positivt, at Dansk Psykolog Forening medvirker til at udvikle hjælpen. Det er vigtigt at give den helt rigtige støtte til borgere, der f.eks. oplever en livskrise og har brug for at komme videre,” siger formanden for regionernes Lønnings- og Takstnævn, Anders Kühnau. Kilde: www.regioner.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


Foto: Scandinavian Stock Photo.

Succesfuld hygiejnekampagne på kræftafdelingen på AUH Reaktionerne kræftafdelingens kampagne ”Hænderne op – under håndspritten” på Aarhus Universitetshospital har været mange. Men resultatet taler sit tydelige sprog, idet der er sket en stigning på 38 % i brugen af håndsprit. Siden juni 2015 har kræftafdelingen sat fokus på hygiejne og brug af håndsprit for patienter og pårørende på afdelingen via store plakater og hænder kravlende hen ad gulvet. Kampagnen har resulteret i mange positive tilbagemeldinger. Ud over de helt konkrete, målbare tal oplever personalet på afdelingen, at patienter og pårørende bruger håndsprit oftere end tidligere. ”Flere patienter bemærker, at det er en rigtig god idé. De bemærker især de blå hænder, og at kampagnen er gennemgående helt fra hovedindgangen og rundt i alle afsnit. Flere patienter har taget budskabet til sig, og har indkøbt håndsprit til hjemmet,” fortælle Jette Kjeldsen, sygeplejerske på Kræftafdelingen. Kampagnen er udarbejdet af reklamebureauet Mygind og Søn, som har gjort det uden betaling, men i ”den gode sags tjeneste.” Kilde: www.auh.dk

Fokus på at ernæring er en vigtig del af behandlingen Sund og nærende kost hjælper patienter til at komme sig. Spiser man for lidt, kan indlæggelsen trække ud. Især ældre, svækkede patienter er i farezonen. 17 organisationer har for nylig offentliggjort en plan for at dæmme op for underernæring på hospitaler og plejehjem samt i hjemmeplejen. Der skal for det første samles nationale data på forekomst og udvikling og sættes mål for nedbringelse af undernæring, så man kan sætte effektivt ind og måle på, at indsatsen virker. Dernæst skal der iværksættes en indsats over for underernæring, fordi en tidlig og umiddelbar indsats er påkrævet. Lovgivningen skal endvidere afspejle, at maden, ernæringen og måltidet er et grundlæggende og centralt element i forebyggelses-, behandlings-, og genoptrænings-, eller rehabiliteringsforløb, fordi underernæring skal bekæmpes i en koordineret indsats på tværs af sektorer. Borgeren skal således være i centrum for maden og måltidet og det skal prioriteres endnu højere end i dag. Endelig skal der gennemføres en oplysningskampagne, fordi alle skal vide, at der kan handles på underernæring. Kilde: www.herlevhospital.dk

Diabetesbehandling samlet i Hillerød og stofskiftesygdomme i Frederikssund Diabetesbehandlingen er fra den 1. marts i år blevet samlet i én klinik for at skabe et bedre og mere sammenhængende forløb for diabetespatienterne og for at skabe de bedste rammer for at udvikle og forbedre diabetesbehandlingen på Nordsjællands Hospital. ”Vi ønsker hele tiden at udvikle og forbedre vores patientforløb og åbningen af Diabetesklinikken giver os mulighed for netop det. Vi skaber sammenhæng og mere overskuelighed for patienterne. De kan i Hillerød blandt andet samle flere ambulatorieaftaler på samme dag, hvis de har brug for at se andre specialister,” siger overlæge Steen Andersen. Nordsjællands Hospital har hvert år omkring 11.000 ambulante besøg for diabetespatienter, som tidligere har gået til kontrol enten i Frederikssund eller i Hillerød. Det eksisterende tilbud i Helsingør fortsætter. Når diabetespatienterne, der tidligere havde ambulante forløb i Frederikssund, rykker til Hillerød, rykker nye forløb til gengæld til Frederikssund. Det drejer sig blandt andet om udredning og behandling af stofskiftesygdomme. Kilde: www.nordsjaellandshospital.dk

Foto: Hillerød Hospital.

Platform til hjertepatienter får millioner i udviklingsstøtte Lundbeckfonden har udvalgt ACQUIRE-HF projektet til at modtage en rammebevilling på 4,3 millioner kroner over de næste fem år. Forskere, IT-specialister, sundhedspersonale og patienter skal sammen udvikle en interaktiv platform til at overvåge og opspore ændringer i symptomer og livskvalitet hos patienter med hjertesvigt på et tidligt tidspunkt. Til trods for forbedrede behandlingsmuligheder ved hjertesvigt, der er en hyppig lidelse med stigende forekomst, er prognosen dårlig og risiko for genindlæggelser stor, ligesom lidelsen begrænser patienter i deres daglige funktion og reducerer deres livskvalitet. ”Nøglen til succes kan ligge i brugen af personaliserede og patientcentrerede værktøjer, der er med til at selvstændiggøre patienter. Patienterne er selv med til at opstille en handlingsplan med mål og værktøjer, der kan sætte gang i nødvendige adfærdsændringer. Patienterne lærer at genkende og agere på ændringer i deres sundhedsstilstand og bliver derved aktive deltagere i håndteringen af deres egen sygdom,” fortæller Susanne S. Pedersen, professor i kardiovaskulær psykologi ved SDU og Hjertemedicinsk Afdeling på OUH. Kilde: www.ouh.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

49


50

Mæslinger kan føre til dødsfald – også i Danmark

MFR-vaccinen, der beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 1987. Hvis vaccinationsdækningen er over 95 %, opstår der en såkaldt gruppeimmunitet, således at alle er beskyttet. Men hvis færre er vaccineret, kan mæslinger bryde ud, som det nu ses i landene omkring os, i Europa og i USA. Og det skal man tage meget alvorligt, for i Danmark dør 1 ud af hver 2.500 til 3.000, der får mæslinger. I andre lande, herunder i Europa, ses en betydeligt større dødelighed.

Foto: Dr. Heinz F. Eichenwald/Wikimedia Commons

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

M

æslinger regnes for den mest ubehagelige og den farligste af de børnesygdomme, der giver udslæt på grund af de komplikationer, der kan støde til og er i øvrigt en anmeldelsespligtig sygdom. Mæslinger førte tidligere til mange dødsfald i Danmark, først og fremmest blandt børn og unge voksne. Før vaccination blev mulig i 1987 døde 6-7 børn i hver større mæslingeepidemi, som opstod hver andet til hver tredje år. Mæslinger er langt fra udryddet trods vaccine Mæslinger medfører fortsat mange dødsfald på verdensplan, idet der i lande med udbredt underernæring og dårlig folkesundhed kan forekomme en dødelighed på 10 % af alle smittede. Men mæslinger hos personer med svækket immunforsvar eller en immundefekt kan også være særdeles alvorlig her i landet, idet dødeligheden i de tilfælde kan komme betydeligt højere op. Mæslinger, som forskere mener oprindeligt stammer fra en muteret udgave af kvægpest, angriber immunforsvarets celler, hvorfor man i tilgift bliver sårbar over for andre sygdomme – også op til 2 måneder, efter man har haft sygdommen – hvilket

Mæslinger Rapporter om mæslinger går helt tilbage til 700-tallet, men den første videnskabelige beskrivelse af sygdommen og dens forskel fra kopper tilskrives den persiske læge Razi Rhazes, 860–932, der udgav en bog med titlen Kopper og mæslinger. I 1954 blev virusset, der forårsager sygdommen, isoleret, og godkendte vaccinationer, der forhindrer sygdommen, blev tilgængelige i 1963. Mæslinger er den såkaldte anden børnesygdom i rækken efter skarlagensfeber. Infektionen forårsages af et RNA-holdigt paramyxovirus, der er meget smitsomt, selv gennem luften. Stort set alle børn blev tidligere smittede inden 5-års-alderen. Sygdommens forløb er meget karakteristisk. Efter en inkubationstid på ca. ti dage opstår der snue, hoste og feber. To til tre dage senere fremkommer der et storplettet, rødt udslæt, der breder sig fra hovedet ud over kroppen, og samtidig en ny feberstigning til op over 40 °C. Sygdommen kan kompliceres af lunge- og hjernebetændelse samt feberkramper. I efterforløbet ses ofte mellemørebetændelse. Sygdommen kendes på udslættet eller kan konstateres ved antistofmåling i en blodprøve. Der er ingen kendt behandling, når man først har fået mæslinger, men injektion med humant normalt immunglobulin (fx Beriglobin) kan gives som forebyggelse eller for at svække sygdommen i op til seks døgn fra udsættelse. Immunglobulin kan anvendes fra 4-måneders-alderen. Kilder: Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen m.fl.

Udslæt ved mæslinger ses typisk som et udbredt, rødligt udslæt af pletter og blæner, som begynder adskillige dage, efter at feberen er sat ind. Det ses først på hovedet, men spredes hurtigt, så det dækker det meste af kroppen.

er årsagen til, at man kan opleve følgesygdomme til mæslinger. Disse komplikationer er især lungebetændelse, mellemørebetændelse og hjernebetændelse. Mæslinger er således fortsat en af de hyppigste årsager til dødsfald blandt mindre børn i verden som helhed, om end antallet er faldet dramatisk de sidste 15 år. WHO har opgjort, at 84 % af alle børn i verden i 2013 blev vaccineret mod mæslinger, mod 73 % i år 2000, hvilket anslået har forhindret 15,6 millioner dødsfald i den mellemliggende periode. Mange børn på Møn døde af mæslinger Johan Paludan, der var præst i Fanefjord på Møn, udarbejdede i begyndelsen af 1800-tallet en omfattende beskrivelse af øen og dens befolkning, herunder af sundhedstilstanden. Han skrev således: ”I Aaret 1821 var her paa Øen en betydelig Epidemie af en ondartet Skarlagensfeber, som bortrykkede en Mængde Børn og halvvoxen Ungdom. Ligeledes fandt i samme Aar blandt Ældre en slem Halssyge Sted. Mæslinger grasserede her paa samme Tid, og bortreve endeel Børn. Disse Epidemier, saavelsom Kighoste, hjemsøgte gjerne Øen hvert 6te eller 7de Aar, hvilken Periode de stedse have iagttaget.” Mæslinger var således tidligere en med rette frygtet infektionssygdom. Før vaccinerne blev indført, var der fx i 1980 ca. 2,6 millioner dødsfald på grund af mæslinger i hele verden, mens dødsfald på grund af sygdommen faldt til ca. 145.700 i 2013. Tallene demonstrerer, at vaccinen har været temmelig effektiv. Frygten for mæslinger er imidlertid samtidig veget i takt med indførelse af vaccinationsprogrammet, der beskytter mod flere børnesygdomme. Faktisk er frygten veget så meget, at mange slet ikke tænker over, at mæslinger fortsat er en risiko.


51

Vaccination forhindrer dødsfald Før MFR-vaccinen blev tilbudt som en del af det danske børnevaccinationsprogram i 1987, fik op mod 98 procent af befolkningen mæslinger, inden de blev voksne, og epidemier, som kom med to til tre års mellemrum, kunne ramme helt op til 70.000 ifølge Sundhedsstyrelsen. Fem til syv børn døde ved hver epidemi.

Det er på det seneste blevet fremført fra lægeside, at man skal tvangsvaccinere børn. Det kan forekomme som et overgreb, men det skal huskes, at kopper er blevet udryddet på grund af tvungen vaccination. I 1810 blev koppevaccination nemlig lovbefalet i Danmark og inden skolegangen begyndte, skulle alle børn have en koppevaccinationsattest. Sejlivet myte bag fravalg af vaccination Med indførelsen af MFR-vaccinationen i Danmark og lignende vaccinationsprogrammer i resten verden, var det WHOs forhåbning, at mæslinger ville ende med at være udryddet i 2015. Det er ikke sket og ser på ingen måde ud til at blive tilfældet foreløbig. Tværtimod ses der flere og flere udbrud af mæslinger i Europa, i vores nabolande og også i Danmark. Det skyldes dels, at langt fra alle voksne er vaccineret eller har opnået immunitet og at mange forældre fravælger vaccination af deres børn, idet der har været sat spørgsmålstegn ved, om der er en mulig forbindelse mellem MFR-vaccinen og autisme. En stor dansk undersøgelse fra Aarhus Universitet og Statens Serum Institut baseret på 537.303 børn født i Danmark mellem januar 1991 og december 1998, tilbageviser dog, at der skulle eksistere sådan en sammenhæng. Alligevel er myten tilsyneladende sejlivet. Ophavsmand til påstanden er den engelske læge Andrew Wakefield, som i 1998 i en videnskabelig artikel i det velansete tidsskrift The Lancet hævdede, at der var en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme. Det fik mange forældre over hele verden til at frygte, at de ved at lade deres raske børn vaccinere kunne risikere, at børnene udviklede autisme og hjerneskader. Debatten kørte i mange år, indtil Andrew Wakefields forskning i 2010 blev erklæret uredelig, idet det

blev opdaget, at Wakefield havde manipuleret med data og havde flere alvorlige interessekonflikter, herunder et patent på en konkurrerende vaccine. Tidsskriftet The Lancet trak dernæst artiklen tilbage. Andrew Wakefield fik i øvrigt også efterfølgende frataget retten til at praktisere medicin efter at det britiske General Medical Council havde kaldt Wakefields forskning for uetisk og uansvarlig. En forskningsrapport publiceret i det anerkendte tidsskrift British Medical Journal viste i øvrigt allerede i 2002, at der ikke er nogen sammenhæng mellem MRF-vaccinen og udvikling af autisme. Der gik imidlertid yderligere 8 år, før sammenhængen blev endeligt og fuldstændigt afvist. En ny amerikansk undersøgelse fra 2015 viser i øvrigt ligeledes, at autisme ikke oftere bliver diagnosticeret hos vaccinerede børn. Det er således endnu engang påvist, at der ikke er noget sammenfald mellem autisme og MFR-vaccinen. Vaccination mod mæslinger sker med svækket virus Når man bliver vaccineret mod mæslinger sker det med et svækket virus, som kan medføre bivirkninger. Men risikoen for hjernehindebetændelse eller en allergisk reaktion ved MFRvaccinen er kun 1 til 1 million, hvor den ved sygdommen er 1 til mellem 2.000 og 3.000. Og der findes ingen dokumenterede dødsfald fra vaccinen – det gør der til gengæld fra mæslingesygdommen. Sundhedsstyrelsen har i år gennemgået alle 173

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Efter én MFR-vaccination dannes beskyttende antistoffer mod mæslinger hos ca. 91% og mod røde hunde og fåresyge hos ca. 98% af de vaccinerede. Efter to vaccinationer, som er det normale, er beskyttelsen mod alle tre sygdomme mindst 97 % og anses for livslang.

Staten bør straffe forældre Professor i filosofi, Thomas Søbirk, skrev den 1. marts i Politiken om forældres fravalg af vaccination af deres børn: ”Virkeligheden er, at hvis man ikke vaccinerer sine børn, tager man egne og andres børn som gidsler i sin egen frihedskamp og udsætter børnene for alvorlig fare.” Og videre: ”Jeg mener derfor, at staten ikke skal tillade, at forældre udsætter deres børn og andres børn for en øget risiko for livslange handicap eller tidlig død. Vi bør derfor straffe forældre, der ikke vil lade deres børn vaccinere.”

Inkubationstiden fra smitte med mæslingevirus til udbrud er almindeligvis en til to uger, hvorefter sygdommen viser sig ved temperaturforhøjelse til 39-40 grader, snue, røde øjne, hoste, skyhed for lys, evt. hævede lymfekirtler og efter nogle dage yderligere udslæt.


52

Send en SMS til glemsomme forældre Nogle praktiserende læger mener, at forklaringen på, at så mange børn ikke bliver vaccineret, kan ligge i såkaldt underrapportering, dvs. at det ikke hver eneste gang bliver registreret, at børnene faktisk er blevet vaccineret. Andre mener ikke, det kan være tilfældet, da der modtages honorar for vaccinationen.

indberetninger om formodede bivirkninger til MFR-vaccinen de sidste fem år, hvor der er givet mere end 800.000 doser af vaccinen til børn. 121 af indberetningerne vedrører ikkealvorlige symptomer, som fx reaktioner på indstiksstedet, utilpashed eller feber. 52 af indberetningerne er klassificeret som alvorlige, herunder et tilfælde af hjernebetændelse. Patienterstatningen har imidlertid vurderet, at det sandsynligvis ikke er vaccinen, der var årsag til hjernebetændelsen. De øvrige alvorlige indberetninger er bl.a. tre indberetninger om skadet hørelse og fem indberetninger om aluminiumsallergi. Patienterstatningen har vurderet, at det sandsynligvis ikke er vaccinen, der var årsag til høreskaderne, og har afvist aluminiumsallergi tilfældene, da der ikke er aluminium i vaccinen. Sundhedsstyrelsen fastholder derfor anbefalingen om, at man sørger for at få vaccineret sit barn. Vaccination giver i øvrigt livslang beskyttelse, en immunitet som en mor giver videre til sit barn indtil det kan blive vaccineret i 15-måneders alderen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Mange børn bliver fortsat ikke vaccineret Det Danske Vaccinationsregister på www.FMK-online.dk og www.sundhed.dk giver borgere og sundhedspersonale et samlet overblik over de vaccinationer, som er afregnet med sygesikringen og eventuelt planlagte vaccinationer. Statens Serum Institut har derimod opgjort, hvor mange børn fra hver årgang, der samlet set er blevet vaccineret de enkelte

MFR-vaccinen gives i 15-måneders-alderen for at være sikker på, at virkningen ikke hindres af de medfødte antistoffer. De første 6-12 måneder efter fødslen er barnet beskyttet af antistoffer mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, som er overført fra moderen under graviditeten. Hvis MFR-vaccinen gives for tidligt, kan antistofferne derfor hindre vaccinen i at virke.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Det er dog alment kendt, at nogle forældre faktisk glemmer, at få vaccineret deres barn, typisk barn nummer to eller tre. Her ville det måske være en god idé at sende en påmindelse til de pågældende via SMS, så vaccinationen ikke bliver glemt.

MFR-vaccinen til børn er gratis, men på grund af risici ved graviditet kan unge kvinder over 18 år, som ikke er vaccineret eller har haft mæslinger, også få MFR-vaccinen gratis, da vaccinen beskytter mod røde hunde, som kan give fosterskader.

år. Blandt årgang 1986, vaccineret i 1987, er omkring 73 % af børnene blevet vaccineret, stigende til 88 % blandt årgang 1999. Herefter falder den procentvise andel af vaccinerede, med år 2003 som absolut nulpunkt med kun 16 % vaccinerede, mens der derefter sker en gradvis stigning til 82 % i 2009. Overordnet set er der derfor langt – meget langt – til, at 95 %, som sikrer gruppeimmunitet, bliver vaccineret. Er man vaccineret, beskytter man sig selv mod at få mæslinger, men også sine omgivelser, herunder børn og unge, som er de mest sårbare. Det er i øvrigt paradoksalt, at 84 % af alle børn i hele verden ifølge WHO er vaccineret mod mæslinger, men at antallet af vaccinerede i Danmark i gennemsnit ligger under dette tal. Det anskueliggør, at det store problem med hensyn til at inddæmme mæslinger, ikke nødvendigvis ligger i den tredje verden, men i lande som Danmark og andre europæiske lande, hvor forældre fravælger vaccination, selv om alle børn får den gratis tilbudt. WHO har sat et nyt mål for at opnå kontrol i 2020 Mæslinger findes stadigvæk, særlig ude omkring i andre lande, som flere og flere danskere besøger op til flere gange årligt. Uvaccinerede danskere kan således risikere en infektion efter import af mæslinger fra udlandet. Af samme grund anbefaler Statens Serum Institut, at skal man rejse til et område med forekomst af mæslinger, bør man få en MFR-vaccine, hvis man endnu ikke er immuniseret. Man kan således selv få mæslinger, så man efter hjemkost kan smitte andre og dermed starte en epidemi, idet et menneske, som har virus i kroppen, i gennemsnit smitter 15 andre med mæslinger. WHO har søsat en fornyet indsats og sat nye mål for at opnå kontrol med mæslingevirus i 2020, og måske bliver den megen debat her i landet og i resten af verden om MFR-vaccinen et vendepunkt. Hvis vi vil, kan sygdommen nemlig udryddes og forsvinde for altid, da virus kun kan overleve i mennesker. Har man en gang haft mæslinger, bliver man immun for resten af livet og bliver man vaccineret, er virkningen ligeledes livslang. Kilder: Hans-Otto Loldrup: Stege Apotek 1706-2006 – Medicin på Møn gennem 300 år, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, World Health Organization m.fl.


53

Husk B12-vitamin, hvis du er vegetar Vegetarkost er ofte rig på sunde, grove kulhydrater og har et lavt indhold af det usunde mættede fedt. Man kan sagtens leve vegetarisk og samtidig få en tilstrækkelig næringsrig kost, men det kræver dog, at man er ekstra opmærksom på at få dækket sit behov for visse vigtige vitaminer og mineraler. • Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

F

lere og flere vælger i disse år at leve helt eller delvist vegetarisk og nogle endda vegansk. Ordet vegetar dækker over en person, som ikke spiser dyr. Hvordan man vælger at praktisere vegetarisme, er selvfølgelig fuldstændig op til en selv. Nogle spiser kød ved særlige lejligheder, andre spiser fisk og skaldyr men ikke andre dyr, og andre igen fravælger også æg, mælk eller begge dele. Veganere spiser slet ikke animalske fødevarer og vil ofte også fravælge andre animalske produkter som fx tøj og sko af læder eller pels samt lægemidler fremstillet af animalske produkter. At leve vegetarisk er godt for klima og miljø Der kan være mange grunde til, at man helt eller delvist fravælger kød og andre animalske produkter i kosten. Nogle har religiøse grunde, andre etiske eller filosofiske, og i dag fravælger mange af klima- og miljømæssige årsager kødet. Der er da også vægtige argumenter for af netop disse grunde at skære ned på sit indtag af kød. Kødproduktion belaster nemlig vores klima og miljø langt mere end produktionen af andre fødevarer. At producere et kilo kød kræver fx ca. 100 gange så meget vand som at producere et kilo hvede, og det ville langt fra være bæredygtigt, hvis hele verdens befolkning spiste lige så meget kød, som vi gør i vesten. Meget store dele af verdens landbrugsarealer anvendes til produktion af slagtedyr eller foder til slagtedyr fremfor til afgrøder til menneskelig ernæring, og produktionen af dyr forurener i høj grad jord, vandløb og drikkevand. Mange steder medfører produktionen overgræsning, hvilket resulterer i, at værdifuld jord forsvinder pga. vind- og vanderosion. Desuden udleder dyrene store mængder CO2. FN’s fødevareorganisation, FAO, har fastslået, at den globale kvægproduktion står for 18 % af den menneskeskabte drivhuseffekt. Dermed er kødproduktion næstefter energisektoren den vigtigste årsag til klimaforandringerne. Det er særligt produktionen af oksekød, der udleder drivhusgasser. Det skyldes, at køer både bøvser og prutter store mængder af drivhusgassen methan, samt at store

arealer af den sydamerikanske regnskov fortsat ryddes til kvægdrift. Har man ikke lyst til undvære kød i sin kost, kan man altså stadig sagtens gøre en indsats for at hjælpe både klima og miljø, fx ved at indføre en eller flere kødfrie dage i hjemmet, skære ned på sit indtag af oksekød og købe bæredygtigt og økologisk kød. B12-vitamin findes kun naturligt i animalske produkter Vegetarkost kan sagtens opfylde kriterierne for en næringsrig kost, det kræver dog, at man er ekstra opmærksom på at få dækket sit behov for visse vigtige vitaminer og mineraler, som vi almindeligvis især får fra animalske produkter. Jo flere fødevaregrupper man udelader af sin kost, des mere opmærksom bør man være på at sammensætte kosten, så man får dækket alle sine behov. B12-vitamin, også kaldet kobalamin, er især vigtig at være opmærksom på. Vi danner ikke selv B12-vitamin i kroppen og skal derfor have det tilført gennem kosten. B12-vitamin findes kun i animalske produkter, altså i kød, fisk,

Vegetarer og veganere skal være særligt opmærksomme på B12-vitamin, som er svær at få, hvis man ikke spiser animalske fødevarer.

æg og mælkeprodukter, der er ingen vegetabilske kilder til B12-vitamin. B12 er vigtigt for normal nervefunktion og for dannelsen af røde blodceller. Mangel på B12 kan medføre lav blodprocent og ved yderligere forværring skader på nervesystemet samt psykiske lidelser herunder demens. Vi skal minimum have 6-9 mikrogram B12-vitamin om dagen via fx tre deciliter mælk og tre skiver ost. Veganere skal derfor ALTID tage tilskud af B12, og mange vegetarer, især de som spiser få eller ingen mælkeprodukter, har også gavn af et tilskud af B12. Omkring 15 % af alle ældre mangler desuden også B12-vitamin, muligvis fordi man med alderen optager vitaminet dårligere, og vil have gavn af et tilskud. Vær også opmærksom på D-vitamin og calcium D-vitamin er også relevant at være opmærksom på. Selv ved almindelig kost kan det være svært for os danskere relativt langt oppe på den nordlige halvkugle at få nok D-vitamin i vinterhalvåret, da solen er vores vigtigste kilde til D-vitamin. Fisk står i gennemsnit for 60 % af det D-vitamin, vi får gennem kosten, kød for 20 % og både æg, mælkeprodukter og ost er også væsentlige kilder til D-vitamin, hvorfor mange, både vegetarer og veganere, kan have gavn af et tilskud af D-vitamin. D-vitamin er sammen med calcium vigtigt for opbygning og vedligehold af vores knogler. Calcium benyttes af alle kroppens celler og får vi ikke nok calcium, vil cellerne tage det fra knoglerne. D-vitamin gør, at calcium fra kosten kan optages fra tarmene. Alle ældre over 70 år samt personer med øget risiko for knogleskørhed anbefales, uanset om de spiser kød eller ej, at tage et dagligt tilskud af calcium og D-vitamin. Indgår mælk og ost i kosten, får de fleste dækket deres calciumbehov, da disse fødevarer står for 60 % af danskernes calciumindtag. Gode vegetabilske kilder til calcium er sesamfrø, mandler, havre, grønkål og spinat, men indgår mælk, ost og fisk ikke i kosten, kan det ofte være en god ide at supplere med et calciumtilskud.


54

Venligboerne og de andre Uanset baggrund, identitet, etnicitet og bopæl kan vi alle på et splitsekund udsende blik, karma, elektricitet eller hvad det er, som viser alt fra frygt, glæde, tillid, hengivenhed, fællesfølelse, modvilje, vrede, angst og alle andre sindsstemninger. Disse ultrakorte meldinger opfatter hjernen øjeblikkeligt, så her er ord overflødige, mens handling kan være omgående påkrævet.

• Af Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk

F

or mere end en halv snes år siden var jeg igen i Rio de Janeiro som gæst og turist. Femogtyve år tidligere havde jeg boet hos en god ven, der var udstationeret SAS-styrmand, i en flot lejlighed i det pæne middelklassekvarter Leblon på den sydligste del af den verdenskendte strand. Jeg har altid været fascineret af denne, for mig, verdens smukkeste by, og jeg har virkelig været jorden rundt i min fortid hos ØK. Rio de Janeiro udmærker sig ved at være et stort racemæssigt miskmask, hvor kun de færreste så at sige er farveægte. Selv om der er store forskelle i status og indkomst, synes man i det daglige at leve nogenlunde fredfyldt, og selv om jeg da har oplevet grænseoverskridende konflikter mellem befolkningen og ordensmagten, har jeg aldrig personligt været bange for at bevæge mig rundt i gader og kvarterer. Omgangsformen er afslappet og uformel. Gav hinanden blikket, som viser tillid og tiltro til hinanden Anden gang var omkring årtusindeskiftet, hvor jeg igen var med min nu pensionere-

de ven, der nu skulle besøge sin datter. Vi boede denne gang på et rigtigt turisthotel ved Cobacabana stranden. Jeg var taget ned på hovedgaden for at købe ind, da jeg blev antastet af en lokal brasiliansk kvinde, der spurgte mig om vej. Hvilken fryd, at blive anerkendt som potentiel brasilianer og endnu bedre, da jeg – dog på engelsk – kunne hjælpe hende videre. Jeg mindedes, da jeg mange år før lå på stranden i Leblon, og en af de mange strandsælgere solgte mig en frisk juice, men ikke lige kunne give penge tilbage her og nu. Vi så hinanden i øjnene, og 30 minutter senere var han tilbage med præcise byttepenge. Vi havde givet hinanden ”blikket”, som viser tillid og tiltro til hinanden. Sidstnævnte episode, behøver man ikke at tage til Rio for at opleve. Vi mennesker kan over hele verden på et splitsekund udsende blik, karma, elektricitet eller hvad det er, som viser alt fra frygt, glæde, tillid, hengivenhed, fællesfølelse, modvilje, vrede, angst og alle andre sindsstemninger. Disse ultrakorte meldinger opfatter hjernen øjeblikkeligt, så her er ord overflødige, mens handling kan være omgående påkrævet. At række hånden ud eller hytte sit eget skind De fleste har sikkert prøvet pludselig at komme i en situation, hvor man skal foretage et sådant valg, som kan være fatalt

Hvis redningsoperationen lykkes, vil det, man lever videre med, alligevel være langt bedre, end hvis man havde valgt et andet menneskes liv fra.

for både ens egen og for andres fremtid. Forestil dig, at det går pludselig galt på krydstogt i Middelhavet, og alle beordres i redningsbådene. Bådene fyldes op med mennesker, der kort forinden ikke havde andet tilfælles, end at de var på samme skib på det forkerte tidspunkt. Nu sidder de så i redningsbådene, som hver for sig for en stund pludselig bliver deres lille, nye samfund. Flere forliste passagerer dukker op i havet og søger redning i bådene. Hvem bestemmer, og hvem siger, at nok er nok? Der må laves en plan for, hvem der siger hvad og hvem, der har det sidste ord? I den ene båd er alle venligboere, og dér er altid plads til én mere i den allerede synkefærdige båd. I den anden båd er der kun én enkelt plads ledig, da et ægtepar kommer svømmende sammen. Hvilken beslutning er nu den rigtige? Er der nu virkelig kun plads til den ene? At tage chancen eller vælge et andet menneskes liv fra Jeg tror på, at alle mennesker har det i sig, at de både er ”venligboere og de andre”. Spørgsmålet er, hvilke valg vi træffer på et givent tidspunkt, og på hvilken baggrund, vi træffer valget. Venligboerne i den overfyldte redningsbåd træffer det forkerte valg, hvorefter alle mister livet for ædelmodighedens skyld. I den anden redningsbåd får alle givetvis en mere ubehagelig rejse. Før var der rimelig plads, nu bliver pladsen kun tilstrækkelig eller det, der er værre. Hvis alle rykker sig en smule, vil komforten givetvis blive dårligere for alle, men hvis redningsoperationen lykkes, vil det, man lever videre med, alligevel være langt bedre, end hvis man havde valgt et andet menneskes liv fra. Den ultimative prøvelse hvis ikke der er plads til refleksion Netop det, at måtte vælge en andens liv fra for selv at overleve, er den ultimative prøvelse i et menneskes liv. Jeg ved, at en del af vores soldater har prøvet det på deres missioner som udsendte i krigstruede områder. Det er meget grænseoverskridende pludselig at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, og i et splitsekund træffe et valg, der for både en selv og for et andet menneske, er spørgsmålet om liv eller død. Her er der ikke tid til at reflektere om for eller imod – om man er en af ”venligboere eller de andre”! Jeg ved det, jeg har selv prøvet det!


Få de 10 næste numre

sendt hjem i postkassen

Kun

290,Ring på tlf: 33 26 95 20 eller mail: rask@raskmagasinet.dk Du kan også gå på: www.raskmagasinet.dk 1. Klik på fanen “abonnement” 2. Udfyld formularen

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

■ 10 numre, kr. 290,Virksomhed Navn Gade og nr. Postnr. og by Land E-mail

Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: rask@raskmagasinet.dk eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Frydendalsvej 3, 1809 Frederiksberg C

3. Send

Rask Magasinet + + + 23893 + + + 0893 Sjælland USF B


TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Hummeltoftevej 49, 2830 Virum

Vores besøgshunde kan røre mennesker, der er svære at nå

TrygFonden Besøgshunde er landets største korps af frivillige hundeejere, der har tid og overskud til at dele deres hund med sårbare og udsatte mennesker på institutioner i Danmark. Det, der sker mellem menneske og hund, kan styrke livskvaliteten og sænke udsatte borgeres barrierer for at modtage hjælp. Omkring 500 hunde besøger i dag mere end 500 institutioner i hele landet. Tak til alle jer, der har lyst til at dele jeres hund. Følg os på facebook.com/besogshunde og læs mere på besøgshunde.dk

TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.

Rask 03 2016 net  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you