det let skaller af. I og for sig giver det lige så god beskyttelse; hvis man altså kan holde det ubeskadiget. Vægten er imidlertid den dobbelte, og da zink som sagt også koster penge og laget ikke sidder særligt godt fast, kan man ikke fortænke alle parter i at være lidt utilfredse. Det beroligede ståls uegnethed til varmgalvanisering betyder især noget, når der er tale om svejselige stål med høj brudstyrke, hvor stålene af disse grunde netop skal fremstilles beroliget. Forzinkningen foretages normalt ved neddypning i store opvarmede pladejernsgryder, og er disse lavet af beroliget stål, sker der det mærkelige, at zink og jern giver sig til at reagere med hinanden efter den samme proces, som fik zinklaget på det beroligede stal til at blive tykt og gråt. Reaktionen holder imidlertid ikke op, og resultatet er, at en sådan gryde bliver ædt op indefra i løbet af få dage. Gryder til varmforzinkning skal derfor laves af uberoliget stål, og da vi ikke laver plade i denne kvalitet, skal dette være ment som en absolut advarsel til alle om at prøve eksperimentet - det er prøvet... Ligesom silicium havde betydning ved zinklagets dannelse, betyder det også noget for dannelsen af glødeskal ved sænksmedning. Også her er uberoliget stål at foretrække, idet det giver en glødeskal, der let springer af og derfor ikke bankes ind i overfladen på godset med grimme kopar som resultat. Desværre kan man ikke altid foreskrive uberoliget stål til sænksmedning, idet alle stærkere kvaliteter nu engang kun laves beroliget, og i disse tilfælde må man tage kalamiteten med i købet. Så mange var ordene - faktisk kan der siges meget mere om silicium; men mon dette ikke er nok.
18
Nedenstående lille historie er fra Metal Bulletin, som iøvrigt er et meget sagligt organ. Den vil give læseren et indtryk af selvironi og tørt lune, som er medvirkende til at gøre livet mellem engelske forretningsfolk udholdeligt.
En international forretningsmand modtog for nylig ct telexbudskab med følgende indhold: »Kan De hjælpe os? En fjern slægtning beder os om råd. Han skriver: Jeg har to brødre. Den ene handler med skrot. Den anden er blevet guillotineret i Frankrig. Min far handler med narkotika et sted i det Mellemste Østen, og min mor er indlagt på sindssygehospital i USA. Mine to søstre har slået sig på et temmelig uartigt liv og bor i dyre lejligheder i London. — For nylig mødte jeg en ung dame, som netop er løsladt fra en opdragelsesanstalt, hvor hun kom i anledning af en meget grov ungdomsforbrydelse, og som jeg ønsker at gifte mig med. Mit problem er nu: Før jeg gifter mig, skal jeg da tilstå, at jeg har en bror i skrotbranchen? Dit svar afventes med spænding. — Vil De venligst svare hurtigt, da vi gerne vil hjælpe vor slægtning.« Efter at have tænkt sagen igennem, svarede den internationale forretningsmand: Dybt rørt over den triste historie. Spekuler ikke over broderen i skrot-branchen, men lad os få adresserne på de to søstre. (Fra Ingeniørens ugeblad).