Det har derfor længe været et ønske at kunne arbejde med større blokke, altså med et større værk. En lang række forslag har været overvejet, inden man engang midt i 1 9 5 5 traf beslutning om at øge pladevalseværkets kapacitet. Dette kunne ske enten ved bygning af nyt pladevalseværk eller ved installation af et stort blokvalseværk, som fuldt ud kunne føde det nuværende pladeværk med forvalsede emner, såkaldte slabs, der kræver mindre valsetid. Begge løsninger ville, såfremt de skulle gennemføres i deres yderste konsekvens, betyde en så stor forøgelse af valsekapaciteten, at denne ville komme til at stå i et urimeligt forhold til stålværkets kapacitet i overskuelig fremtid. Tillige ville de kræve meget store investeringer. Resultatet af overvejelserne blev, at man besluttede at bygge et mindre blokværk i stand til at fremstille forvalsede emner til pladevalseværket til afløsning af alle de små bloktyper, som herefter erstattes med en enhedstype med en vægt på knap 3,5 tons, medens blokkene for emner til profilværket får en vægt på ca. 3 tons. De større plader vil stadig blive udvalset direkte fra blokke, som vejer over 3,5 tons. Stålproduktionen, som idag svarer til 200.000 tons blokke pr. år, vil efter igangsættelsen af blokvalseværket fordele sig med 70.000 tons blokke til profilværket via blokværket, 65.000 tons blokke til slabs for pladeværket via blokværket, 65.000 tons direkte til pladeværket, hvilket vil give: 56.000 tons profiler og stangjern, 9 1 .000 tons plader eller en mulig merproduktion af prima plader på ca. 26.000 tons i forhold til idag. Blokvalseværkets type bliver en såkaldt reversibel Duo, hvilket vil sige, at valse-
8
stolen har 2 valser, hvis omdrejningsretning skiftes efter hvert stik. Valsernes diametre er 925 mm og ballelængden 2200 mm. Overvalsen er hurtig indstillelig op og ned på lignende måde som i pladeværket. På begge sider af valsestolen findes svære faste rulleborde med store linealer, der fører blokken sideværts fra stik til stik i valserne. Bordet på indgangssiden af værket er tillige forsynet med en kantanordning, der kan tippe blokken 90°. Drivmaskineriet for værket kommer til at bestå af 2 meget store jævnstrømsmotorer, som forsynes med strøm fra en stor omformer (et såkaldt Ilgner-aggregat). Denne særlige konstruktion er nødvendig ved reverserbare værker, fordi disse ikke kan forsynes med svinghjul, idet de jo snart skal køre den ene og snart den anden vej rundt. Motorerne skal altså til enhvei tid være stærke nok til at klare selv de højeste belastninger under valsningen. Arrangementet er ret kostbart, men rummer valseteknisk set store fordele. Man kan således køre emnet ganske langsomt ind, og derefter speede op til stor hastighed eller slå bak, hvis emnet kæntrer eller bånder. Fig. 3 viser et foreløbigt arrangement af blokvalseværket, som anbringes i en hal syd for hallen for grovvalseværket. Al støbning vil ske på vogne, der ad det viste sporsystem rangeres ind langs to sæt dybovne. Disse ovne er af en usædvanlig konstruktion udviklet ved „Spigerverket" i Oslo og efterhånden indført på en lang række værker, særligt i Sverige. Opvarmningen sker ved, at elektrisk strøm sendes gennem kulfyldte render i ovnene. Ovnene bygges uden aftræk og helt lufttætte, hvilket medfører, at glødeskalsdannelserne formindskes til under 1 %. Gevinsten herved betyder, at ovnene selv med vore el-priser skulle være kon-