Lucidarius er latin og betyder lysgiveren. Denne bog er meget gammel og dens tilblivelseshistorie interessant. En gejstlig, Honorius Augustodunensis ( : Autun i Frankrig) bosat i Tyskland omkring år 1125, udgav et latinsk skrift „Elucidarius". Det er en i katekismusform forfattet dogmatik udelukkende til brug for teologer og er affattet som en samtale mellem en spørgende discipel og en svarende magister. Den vakte stor opsigt og udkom på flere sprog. På foranledning af den tyske hertug Henrik Løve ( 1 1 2 9 — 1 1 9 5 ) , hvis betydning for datidens åndsliv var stor, skabtes på grundlag af foran nævnte skrift en folkebog i slutningen af det 1 2 t e århundrede, og det var denne, der fik titlen Lucidarius. Den skulle være en lille letforståelig lærebog i tidens tro og viden. Den blev modtaget med begejstring også i lande udenfor Tyskland. På dansk udkom den som håndskrift i fri bearbejdelse i slutningen af det 15de århundrede. Dette sjældne eksemplar findes i det kongelige bibliotek i København. I 1510 blev den trykt af Gotfred af Ghemen. Grundtvig har benyttet folkebøgerne og har forsøgt at vække historisk interesse for dem. Det er derfor ikke så mærkeligt, at en af hans disciple, præsten C. I. Brandt i 1849 atter lod Lucidarius trykke forsynet med kommentarer. Han var af den mening, at det danske håndskrift var en afskrivning af et endnu ældre, formentlig fra dronning Margrethes tid, rimeligvis før Kalmar-Unionens indstiftelse. De senere protestantiske udgaver er noget forskellige fra den oprindelige katolske. Alt, hvad der minder om katolicisme, er fjernet. Desuden er de ret frit bearbejdede. Lucidarius er en lærebog i modsætning til andre folkebøger, som har et underhol-
En gejstlig, Honorius Augustodunensis —
dende eller opbyggeligt indhold, og den giver os middelalderens viden i fire afsnit eller parter. Første part handler om Gud fader, søn og helligånd, anden om kirkens hellige embede, tredie om skabelsen og fjerde om jordens form og inddeling, og det er udelukkende denne sidste, der nærmere skal omtales. Den her anvendte retskrivning er den modificerede, der benyttes i en udgave fra 1909, fordi middelalderdansk bogstaveres ret vilkårligt og derfor er vanskelig at forstå. Det er indlysende, at der kun kan blive plads til brudstykkevis omtale af kapitlets indhold, når dette tillige skal forklares. „Disciplen. Hvilkelunde er Jorden skabt? Mesteren. Jorden er trind1) saa som et Æg, og omkring Jorden er Folk alle Vegne, saa at somme Stede paa Jorden vender Folket deres Fødder til vore Sider, og somme Stede pa Jorden vende de deres Fødder tvært imod vore, saa som vi læse af." 1) rund.
27