Staalbaandet - 1954 - Nr. 3

Page 29

Dr. Steenberger har allerede omtalt, at indsprøjtning mod stivkrampe ikke giver nogen livsvarig sikring mod sygdommen — ej heller giver selve sygdommen livsvarig immunitet, men som De sikkert alle ved, er man nu begyndt at vaccinere samtlige børn mod stivkrampe, samtidig med at man vaccinerer dem mod difteri, hvilket sidste som bekendt har bevirket, at man nu faktisk aldrig ser nogen difteripatient mere. Dette skulle også være tilfældet, når man vaccinerer mod stivkrampe — højest kan der blive tale om et meget let forløb af sygdommen. Jeg må derfor på det kraftigste anbefale, at samtlige arbejdere på DDS lader sig vaccinere mod denne så farlige sygdom, især da vaccinationen så at sige aldrig giver nogensomhelst ulemper.

ØST FOR PARADIS (fortsat fra side 19). sultning, undertrykkelse, tvang, diktatur og massepåvirkningens døvende hammerslag. Vor slægt har begivet sig ind på en sørgelig vej, der fører til selvmord. Og dette tror jeg: at det enkelte menneskes frie, forskende ånd er det mest værdifulde i verden. Og dette vil jeg kæmpe for: åndens frihed til uden ledebånd at gå sine egne veje. Og dette må jeg kæmpe mod: en hvilkensomhelst ideologi, religion eller regering, som begrænser eller udsletter det individuelle. Det er, hvad jeg er, og hvad jeg vil. Jeg kan forstå, hvorfor et system, der bygger på et urokkeligt skema, må prøve at udslette den frie ånd, for den er det eneste, som ved sin kritik kan ødelægge systemet. Ja, jeg forstår det, og jeg afskyr et sådant system og vil kæmpe imod det for at bevare det eneste, der adskiller os fra dyrene, som ikke kan skabe. Hvis stråleglansen kan dræbes, er vi fortabte.

Beretning fra b edriftslægen FOR APRIL KVARTAL 1954

I dette kvartal har der været foretaget 150 undersøgelser, som kun har givet anledning til få omplaceringer. Dette tal er dog ingen målestok for det arbejde, der udføres, thi med glæde kan noteres, at flere og flere søger konsultationen for at drøfte forskellige problemer. En enkelt gang har der således været dobbelt så mange uden for nummer som tilsagte. Tuberkulosestationens røntgenvogn har været på værket 5. 6. 7/4. Der blev ialt undersøgt 1151 personer. Der blev taget 1108 skærmbilleder og foretaget 81 gennemlysninger, hvorved opdagedes 4 ikke smitsomme lungelidelser, som fortsat observeres. Desværre er 60 personer udeblevet fra undersøgelsen. Det er ikke godt, at disse mennesker har svigtet, thi hvis blot een af dem har en smitsom lungelidelse, om hvis eksistens han måske ingen anelse har, kan han blive en fare for sine arbejdskammerater. Jeg må derfor stærkt opfordre til, at de manglende melder sig til en ekstra undersøgelse. Da bedriftslægeordningen i de fleste kulturlande får voksende betydning, har jeg som et led i dygtiggørelsen for egen regning deltaget i de svenske industrilægers årsmøde i Falun, hvor der blev holdt fortrinlige foredrag og demonstrationer af nogle af Sveriges mest fremragende eksperter i erhvervssygdomme (f. eks. professor Forsman, kanslichef Thornberg etc.). Derefter besøgte jeg i tre dage Domnafvet Jernverk for at overvære den derværende bedriftslæges arbejde. Erik Stenberger.

29


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.