Brug af praktiklogbog i anlægsgartneruddannelsen
Vejleder: Anne Mette Hald
Studerende: Jesper Mogensen
Anslag: 45.656
Professionshøjskolen Absalon
Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik
Afslutningsprojekt – ID nr. 8727
Forord
Denne opgave er skrevet som et afgangsprojekt på uddannelsen Diplom i Erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen Absalon. Den henvender sig til fagfolk, det vil sige personer med et kendskab til pædagogisk terminologi.
Indledning
Jeg har en baggrund inden for shipping, men besluttede i en moden alder, at skifte metier og gøre min hobby til min levevej. Jeg blev ansat som gartnermedhjælper ved to landsbykirkegårde og fik sideløbende lov til at tage anlægsgartneruddannelsen via AMU. Her mødte jeg mange forskellige mennesker, nogle der kun tog få målrettede kurser og andre, der som jeg ønskede at tage hele uddannelsen. Her krævede det en del af skolen i forhold til afdækning af den enkelte kursists viden og forudsætninger. Det krævede også en målrettet plan for placering af de enkelte kurser, da AMU i princippet har samme længde som den tilsvarende EUD-uddannelse, men placeret anderledes i form af kurser med 1 til 4 ugers varighed ad gangen.
I min tid som ansat på forskellige kirkegårde, fik jeg et indblik i hvor forskelligt uddannelse kan vægtes afhængig af sammensætningen af det enkelte menighedsråd, der jo fungerer som arbejdsgiver. At sende en gartnermedhjælper på et 4 ugers kursus i sommerperioden, hvor hækkene skal klippes og ukrudtet gror, kan pludselig være et uoverstigeligt problem også selvom menighedsrådet kompenseres økonomisk via VEU-godtgørelsesordningen. Med andre ord indså jeg det nødvendige i at virksomhed, ansat og skole arbejder sammen om at sikre tilegnelse af viden via efteruddannelse
Jeg valgte derefter at tage en kort videregående uddannelse som jordbrugsteknolog i specialet landskab & anlæg. Her mødte jeg studerende, der ikke havde forudgående erfaring inden for anlægsgartnerfaget og fik øjnene op for vigtigheden af vekselvirkningen mellem teoretisk læring og praktisk anvendelse. Netop den vekselvirkning som både EUD og AMU bygger på, men som ikke er en integreret del af jordbrugsteknologuddannelsen. De studerende, der fik mest ud af studiet, var også dem, der kom med en praktisk erfaring i bagagen.
Efter et år som selvstændig anlægsgartner blev jeg tilbudt en stilling som projektleder i en større dansk anlægsgartnervirksomhed, hvor jeg havde mit virke i 6 år. Jeg havde ansvaret for en mindre afdeling med cirka 10 mand beskæftiget inklusive 1-2 voksenelever, der ligeledes efteruddannede sig via AMU. I en privat virksomhed ligger det primære fokus på rentabilitet og derfor vægtes produktionen højt i de mange måneder af året, hvor vejret arter sig. Men ikke alle anlægsgartnerkurser eller skoleophold kan ligge i de tre vintermåneder, for hvordan kan man lære at etablere en græsplæne, hvis der ligger 10 cm sne? Jeg var heldigvis ansat i en virksomhed, hvor spørgsmålet ikke var hvad der sker, hvis vi skal undvære en mand på grund af uddannelse, men snarere hvad der sker, hvis virksomheden ikke har ansatte, der er tilstrækkeligt uddannede.
Desværre er det ikke alle virksomheder, der har den holdning og jeg møder i dag elever, der må kæmpe for at vælge speciale-tilvalgsfag, der ligger på et for mester ugunstigt tidspunkt. Eller ikke helt kommer rundt i hjørnerne og får erhvervet kompetencer inden for alle de arbejdsopgaver, som en anlægsgartner skal kunne mestre, fordi mester i en periode har skulle fokusere på de opgaver, som han nu lige havde evnet at sælge.
Her er kirkegårdsområdet også et godt eksempel, hvor der sjældent er de store anlægstekniske anlæg, der kan give kompetencer inden for opmåling/afsætning og lægning af sten og fliser. I EUDlærlingens uddannelsesaftale er der mulighed for at udstationere lærlingen til andre virksomheder for at opnå de manglende kompetencer. Vi har dog erfaring for, at det er en mulighed, der skal tales op og at vi som skole skal medvirke til at formidle kontakterne, før det lykkes.
Jeg har undervist på anlægsgartneruddannelsen på ZBC Jernbjerggaard i Slagelse siden 2017 og har det primære ansvar for grundforløb 2 (herefter GF2) som kontaktlærer. Men jeg underviser også i enkelte fag på de efterfølgende fire hovedforløb (herefter HF1, HF2 etc.) og følger derfor lærlingene under en stor del af deres uddannelse.
Anlægsgartneruddannelsen er en vekseluddannelse, hvor eleven de første 20 uger er på et grundforløb, der sætter dem i stand til at kunne optages på hovedforløbet. Efter grundforløbet er eleven nu det meste af tiden ude i en oplæringsvirksomhed hos en mester og bliver nu kaldt lærling. Oplæringsopholdet hos mester er kun afbrudt af fire skoleforløb á 7-8 ugers varighed og afsluttende med en svendeprøve.
Foranlediget af de udfordringer jeg har mødt i forhold til elever på GF2, har jeg i løbet af min diplomuddannelse i erhvervspædagogik hidtil fokuseret på følgende områder:
Elevforudsætninger – Hvilke udfordringer møder de enkelte elever ind på uddannelsen med og hvordan kan jeg bruge forskellige motivationsteorier til at møde de elever. Det væsentligste jeg har taget med herfra er vigtigheden af, at afdække udfordringer så hurtigt som muligt. I dag tager jeg en samtale med hver enkelt elev, så snart vedkommende har tilmeldt sig uddannelsen. Samtalen lægger op til spørgsmål omkring uddannelsen, meritafdækning og leder naturligt frem til de svære spørgsmål omkring diagnoser, misbrug mm. Lige præcis arbejdet med dette emne, er nok det, der har flyttet mig mest som underviser. Fra i starten at have et ensidigt fokus på den faglige progression hos eleverne og at de bare skulle tage sig sammen, har jeg været ude i en proces, hvor jeg har været nødt til at lære at gøre tingene anderledes med god inspiration fra Bjarne Wahlgren (Duch, 2019, s.30).
Feedback – Oprindeligt mente jeg ikke, at jeg differentierede min undervisning, men DEP har fået mine øjne op for, at jeg i høj grad differentierer via feedback. Feedback, der er bundet sammen med den enkelte elevs forudsætninger og niveau. Og på GF2 med fokus på formativ feedback og i mindre grad summativ feedback, da grundforløbet også drejer sig om at tune eleverne ind på den videre uddannelse. Mit arbejde inkluderede kortlægning af forskellige typer af feedback i forhold
til de enkelte elevers motivationsbehov omkring optimal udfordring, selvværd, mind-set og relationer (Ågård, 2014, s. 32, 37, 49 og 51), men også brug af Hattie & Timperleys arbejde med effektstudier af forskellige typer af feed up, feedback og feed forward (Hattie & Timperley, 2013).
Pædagogisk tilgang – Under DEP-forløbet har jeg lært en del om mig selv. Først og fremmest har jeg fået sat ord på, hvordan jeg anskuer verden via hermeneutikken. Hvordan jeg i mødet med andre mennesker ubevidst er klar over, at de har en anden forståelseshorisont end mig selv og at jeg er nødt til at forstå deres forståelseshorisont for i det hele taget at kunne forklare mig selv. Det er ikke blot en pædagogisk tilgang, men gælder mit møde med alle mennesker.
Digital teknologi – er kommet for at blive, men hvordan bruger vi det hensigtsmæssigt? I min optik kan digital teknologi ikke stå alene, da læring er en social proces, der omfatter samspillet med andre. Derfor er digitale løsninger nødt til at indbygge et socialt element. Én lavpraktisk, men vigtig ting tager jeg dog med fra Allan Paivios Dual Coding teori, nemlig at hjernen nemmere kan hive viden frem fra hukommelsen, hvis den viden ikke udelukkende er ordbaseret. Derfor vigtigheden af at bruge billeder og ikoner til at understøtte viden (Paivio, 1986, s. 53ff).
Samarbejde omkring læring – I valgfaget praksisrelateret undervisning fik jeg øjnene op for et væsentligt grænseelement i form af praktiklogbogen, der i den ideelle verden kan fungere som bindemiddel mellem mester, lærling og skole i en opfølgning på lærlingens progression. Desværre lever vi ikke i den ideelle verden, så hvordan kan vi forbedre de praksisser, der omgiver praktiklogbogen? Det er det, som dette afslutningsprojektet skal belyse.
I og med at lærlingen er i en vekseluddannelse opstår der et krydsfelt mellem lærling selv, mester og skolen, hvilket kræver en dialog omkring, hvad det er lærlingen lærer, hvornår det sker og om det sker i tilstrækkelig grad. Med andre ord fordrer det et samarbejde mellem de tre parter.
Anlægsgartneruddannelsen hører ind under Byggeriets Uddannelser, hvor samarbejdet med og omkring lærlingen er formaliseret gennem en praktiklogbog, der følger lærlingen gennem hele uddannelsen. Praktiklogbogen skal afdække den viden og de færdigheder og kompetencer, som eleven har opnået gennem oplæringsopholdet hos mester. Hidtil har logbogen været i papirformat, hvilket ikke er optimalt, da jeg på det seneste DEP modul i praksisrelateret undervisning afdækkede at flere lærlinge har oplevet, at logbogen simpelt hen bliver væk og må rekonstrueres.
Jeg er klar over, at jeg muligvis kun har set toppen af isbjerget i de problemer, der kan være i at bruge praktiklogbogen hensigtsmæssigt i forhold til de intentioner, der ligger bag omkring progression og overførsel fra teori til praksis. Jeg sætter mig derfor for at prøve dels at afdække intentionerne bag praktiklogbogen, men også undersøge hvordan lærlinge oplever logbogsbrugen i praksis.
Hele erhvervsskolegrundlaget hviler på vekslingen mellem skoleforløb og oplæring hos mester. En konstruktion, der leder direkte ind i Jean Lave & Etienne Wengers lærings- og organisationsteori om situeret læring (Aarkrog, 2018 s. 110). Med udgangspunkt i socialkonstruktivismen, taler de om praksisfællesskaber og legitim perifer deltagelse eller med andre ord om, at læring foregår i fællesskaber, hvor der udøves en praksis – i vores tilfælde en anlægsgartnerpraksis. Nytilkomne i et praksisfællesskab, hvad enten det er lærlinge eller ufaglærte, vil behøve at deltage i praksissen for at være en del af den, men vil i starten ikke nødvendigvis være fuldt deltagende. Så længe deltagelsen er til stede, er deltagelsen legitim om end perifer i forhold til de fuldt deltagende. Læring forgår gennem deltagelse og vil derigennem føre til en progression, hvor rollen som legitimt perifert deltagende veksles med fuldere deltagelse og med tiden selv som rollemodel for andre nytilkomne.
Dykker vi ned i praktiklogbogen, er det tydeligt at den måde progressionstaksonomien er udformet på, læner sig op af Brdr. Dreyfus’s teori fra novice til ekspert. Teoriens grundlag er fænomenologisk, hvor vi mennesker sanser verden før vi begynder at fortolke den. Hos Brdr. Dreyfus handler det om en kropslig sansning som en forudsætning for at lære og agere i praksis (Aarkrog, 2018, s. 82). Men andre ord, kan vi ikke læse os til, hvordan man som anlægsgartner skal bruge en chausséhammer, men vi kan lære det ved at få den i hånden. Teorien benyttes i vid omfang til at fokusere på udvikling af færdigheder. Lidt kækt kan vi sige, at den i en politisk praksis bruges som et positivistisk middel til at måle om en lærling nu også lærer det en lærling skal lære.
Men praktiklogbogen lægger også op til en refleksion mellem lærling og mester omkring progressionen og den reelle læring og her tænker jeg at Donald Schön vil kunne hjælpe omkring refleksion i praksis og at Knud Illeris har ganske givet også noget at bidrage med omkring overførelse og transfer.
Sidst, men ikke mindst, kommer vi ikke uden om at skulle bruge praktiklogbogen i den nuværende udformning. Det er derfor væsentligt, at vi som skole også sætter lærlingene i stand til at bruge logbogen på en hensigtsmæssig måde, men hvordan gør vi det? Det vil jeg forhåbentlig blive i stand til at komme med et bud på, når jeg er blevet klogere.
Problemformulering
Hvordan benyttes den taksonomisk opbyggede praktiklogbog i dag på anlægsgartneruddannelsen og hvilke parametre skal vi tage hensyn til for at vi bedre kan forberede eleverne på en hensigtsmæssig brug af logbogen?
Politisk Ramme
I 2015 udmøntedes den seneste større erhvervsskolereform, hvor man opererer med synlige læringsmål. Helt konkret er der i den gældende bekendtgørelse om erhvervsuddannelser krav om
lokale undervisningsplaner, der bygger på de læringsmål, der er fastsat for undervisningen (BEK nr 2499 af 13/12/2021, §§ 53 og 54).
De enkelte læringsmål er beskrevet i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelsen til anlægsgartner (BEK nr 488 af 22/04/2022) og er i praktiklogbogen puljet sammen i 12 overordnede temaer.
Bekendtgørelsens krav om vurdering og bedømmelse af den enkelte lærling er herefter i praktiklogbogen bygget ind som 5 taksonomiske niveauer. Det at skulle vurdere og bedømme den enkelte lærling har sit udgangspunkt i positivismen, hvor alle ting kan måles og vejes. Men det er spørgsmålet om praktiklogbogen kan måle og veje så præcist. Selve taksonomien læner sig jo op ad Brdr. Dreyfus´s teori og et fænomenologisk udgangspunkt. Når lærlingen sammen med sin mester skal indplacere eleven i taksonomien er det jo med de tos opfattelser af verden som udgangspunkt og ikke nødvendigvis en rationel sandhed – hvis den findes.
Andre Rammefaktorer
Anlægsgartneruddannelsen er en del af Byggeriets Uddannelser med sit eget Faglige Udvalg. Byggeriets Uddannelser har ved erhvervsskolereformen i 2015 valgt en ensartet praktiklogbog, hvor taksonomien er ens og temaerne blot forskellige. Det er Byggeriets Uddannelser der administrerer praktiklogbogen og søsætter eventuelle politisk besluttede ændringer. Det er dog ikke sket endnu om end logbogen har fået et tidsløft i form af en digital udgave, der tidligere i 2022 blev rullet ud.
Det Lokale Uddannelsesudvalg er ansvarlig for at sikre at skolen har en praksis omkring håndtering af praktiklogbøgerne, men kan også være en hjælp til mestre, der synes den er svær at bruge. ZBCs områdeleder på Jernbjerggaard skal i sidste ende godkende og implementere hvorledes praktiklogbøgerne behandles.
I den praktiske brug af logbogen, er det anlægsgartnerfaglærerteamet der gennemgår logbøgerne og kommenterer, hvis eleven ikke har opnået den forventede progression.
Umiddelbart kan det synes formålsløst at liste andre rammefaktorer op og jeg har kun valgt at gøre det, da jeg sideløbende med dette afslutningsprojekt har sat mig i spidsen for en implementering af den digitale udgave af praktiklogbogen. Et arbejde, der er affødt af nogle af de mangler jeg tidligere har påpeget omkring brugen af logbogen i papirform.
Min rolle i arbejdet med indførelse af den digitale praktiklogbog er som facilitator, ikke blot på anlægsgartneruddannelsen, men også bredt i ZBCs organisation i forhold til en udrulning på de øvrige uddannelsesretninger under Byggeriets Uddannelser.
Øvrige rammefaktorer, som UV-lokaler, materialer, IT-udstyr/support og meget mere er ikke nævnt her, da de allerede er til stede i et tilstrækkeligt omfang.
Metode
Jeg har valgt at splitte min undersøgelse op i to dele. Den ene, hvor jeg zoomer ud og undersøger brugen af praktiklogbogen på tværs af Byggeriets Uddannelser og de overordnede rammer, der er skabt om dens udformning. I den anden undersøgelse zoomer jeg ind og fokuserer på de erfaringer, vores egne lærlinge har draget i deres brug af praktiklogbogen. (Nicolini, 2009, s. 42)
Interview med uddannelseschef fra Byggeriets Uddannelser
I min første undersøgelse ønsker jeg at afdække de bredere rammer omkring praktiklogbogen ved at indsamle viden omkring dens opbygning og også gerne de pædagogiske overvejelser, der er gjort omkring dens udformning. Jeg ønsker at blive klogere på logbogens udformning og umiddelbart er det en positivistisk tilgang.
Jeg får derfor et zoom-møde i stand med den uddannelseschef i Byggeriets Uddannelser, der siden juni 2022, har haft ansvaret for at udrulle den nye digitale udgave af praktiklogbogen. Jeg er klar over at uddannelseschefen ikke har været inde over udformningen af den originale praktiklogbog og derfor måske ikke er i stand til umiddelbart at kommentere på de pædagogiske overvejelser. Uddannelseschefen har 25 års erhvervsskoleerfaring på flere forskellige uddannelser og lokationer og ud fra en hermeneutisk/fænomenologisk tilgang, kan uddannelseschefens udlægning derfor være interessant for det, jeg ønsker at afdække.
Inden mødet har jeg gjort mig overvejelser omkring det overordnede procesforløb, strategi og metode og hvordan jeg ønsker at efterbehandle interviewet i overensstemmelse med de anvisninger Micki Sunesen giver omkring det at lave interviews (Sunesen, 2020, kap. 2).
Interviewet er forberedt som et semi-struktureret interview via Zoom, hvor jeg har tematiseret en række spørgsmål i en interviewguide (Sunesen, 2020, s. 42-43), men med muligheden for at stille ikke-forberedte opfølgende og sonderende spørgsmål samt udæske specificerende svar.
Temaerne er:
- Praktiklogbogen generelt – spørgsmål omkring opbygning og brug
- Digital logbog med mulighed for fotolog – spørgsmål omkring opbygning og brug
- Praktik omkring digital logbog – hvordan er brugerfladen
- Afslutning/åbent tema – Hvad har jeg glemt at spørge om
Det oprindelige interview blev fulgt op af endnu et interview med opklarende svar. Begge interview er videooptagede og jeg har på forhånd valgt ikke at transskribere interviewene, på grund af deres udstrækning. I stedet har jeg taget noter undervejs, der derefter er understøttet med udvalgte citater.
Spørgeskemaundersøgelse nuværende og tidligere lærlinge
I DEP-valgfaget praksisrelateret uddannelse, var jeg i praktik i Slagelse Kommune, hvor jeg blandt andet interviewede en lærling omkring hans uddannelse. Et af spørgsmålene var, om praktiklogbogen havde kunne hjælpe ham med at skabe et overblik over og dermed fungere som en rød tråd i hans uddannelse. Hans svar kom nærmest som et fnys, da han havde oplevet at logbogen i papirform var blevet væk i alt fire gange i løbet af hans uddannelse. Både hos mester og på skolen ……. og vist nok også derhjemme.
Jeg har efterfølgende undret mig over, om det er noget gængs og om der mon også er andre udfordringer, fx med at benytte den anvendte taksonomi. Jeg har derfor besluttet mig for at spørge, dem der har logbogen mest inde under huden, nemlig lærlingene selv.
Med hjælp fra studiesekretariatet har vi derfor udsendt et spørgeskema til 141 recipienter. De består af nuværende lærlinge på forskellige stadier i deres uddannelse og af tidligere lærlinge, der har fuldført uddannelsen inden for de seneste tre år. Jeg valgte med vilje ikke at gå længere tilbage i tiden, da det svarer til de elever, som jeg selv har undervist på grundforløbet. Den personlige relation mener jeg er vigtig, hvis man skal gøre sig håb om en tilstrækkelig respons.
Introduktionsbrevet med link til spørgeskemaet er udsendt via eboks og er med vilje med mig som underskriver netop for at understrege den personlige relation. Brevet indledes derfor som følger:
Som et led i min egen uddannelse, har jeg i mit afgangsprojekt valgt at fokusere på hvordan praktiklogbogen hidtil er blevet brugt i jeres uddannelser.
Jeg er klar over, at nogle elever har mødt problemer undervejs og det er netop de problemer jeg ønsker at belyse. Men jeg ønsker også meget gerne at høre om succeshistorier omkring praktiklogbogen som et brugbart redskab i at nå uddannelsens mål. Eller alle de gråtoner der ligger ind i mellem…….
Hensigten er at vi på anlægsgartneruddannelsen finder en ny og smartere måde at føre praktiklogbog på og det har jeg brug for dit input til.
Selve undersøgelsen er lavet i Google Drev, som jeg tidligere har lavet mindre spørgeskemaundersøgelser i. Undersøgelsen er testet med kolleger og vendt med min leder inden udsendelse.
Procesforløbet starter allerede under det tidligere DEP modul praksisrelateret undervisning med en kvalitativ afdækning i et elevinterview, hvor lærlingen fortæller at hans logbog er bortkommet fire gange. Det leder til mit ønske om en større afdækning af problematikkerne omkring logbogen i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi læner vi os op ad en kvantitativ undersøgelse og dermed en positivistisk tilgang til undersøgelsen (Sunesen, 2020, s. 73).
På trods af, at spørgeskemaet udsendes til ca. 140 recipienter, er jeg i tvivl om der vil komme nok besvarelser til at materialet kan bruges statistisk, da det i en kvantitativ analyse normalt kræver minimum 70 respondenter – et tal der er noget optimistisk at forvente. Jeg har derfor valgt at supplere undersøgelsen med indbygning af en række kvalitative spørgsmål med åbne kommentarer omkring deres oplevelser med logbogen.
Forud for udformningen af spørgeskemaet, har jeg været opmærksom på nogle af de problemer, der kan være i forbindelse med den praktiske brug af logbogen. De kunne eksempelvis være:
- Problemer med en hensigtsmæssig indplacering i logbogens taksonomi
- Fx en lærling, der kun ser toppen af isbjerget og derfor mener at vide alt (lig med kun det han kan se)
- En mester, der ikke nødvendigvis er 100% kyndig og derfor instruerer lærlingen fagligt forkert
- Når tingene skal gå stærkt i en konkurrencedrevet virksomhed og fagligheden derfor ikke er i top
- Virksomheder der ikke har alle typer arbejdsopgaver og lærlingen derfor ikke kommer omkring alle temaer
Overordnet er undersøgelsen delt op i følgende temaer:
- Demografi – alder, køn, hvor langt i uddannelsen
- Frekvens – af logbogens brug
- Indplacering taksonomi – hvem og hvor dygtigt
- Tilfredshed med logbog – overordnet og med specifikke kommentarer
- Mål, fokus og refleksion
- Det vigtigste for dig – åbne kommentarer
Undersøgelsen er bygget op efter de anvisninger Micki Sunesen giver omkring at lave spørgeskemaundersøgelser (Sunesen, 2020, s. 69-84), inklusive en opfølgning hvor jeg valgte at rykke svarfristen med en uge for at øge antallet af respondenter.
Analyse
I det følgende vil jeg gennemgå de to undersøgelser enkeltvis i forhold til hvordan praktiklogbogen i dag bruges i anlægsgartneruddannelsen og hvordan vi kan understøtte lærlingene i forhold til at bruge logbogen og dens taksonomi.
Interview med uddannelseschef fra Byggeriets Uddannelser
I mine interviews har jeg afdækket, at praktiklogbøgerne på de forskellige af Byggeriets
Uddannelser alle er skåret over samme læst. Den enkelte uddannelses målepinde i bekendtgørelsen er kogt ned til en række temaer, der for anlægsgartneruddannelsens
vedkommende udmønter sig i 12 forskellige arbejdsopgaverelaterede temaer. Der har tidligere været overvejelser om man i stedet blot skulle liste alle målepindene fra en ende af.
Uddannelseschefen udtaler i den forbindelse de overvejelser som Byggeriets Uddannelser har haft med et skifte til den digitale praktiklogbog :
”Man bliver også nødt til at have alle målepindene med, man overvejede om man skulle lave dem, du ved, i et langt stræk og så begyndte man bare at krydse af hver gang, men så var man ikke sikker på alle lige som nåede i mål til sidst, så man valgte faktisk at fastholde den struktur, som der allerede var i papirudgaven, fordi at man havde talt med nogle mestre, der sagde at det fungerede bedst for dem, at der lige som var en liste hver gang de skulle nå igennem…… en lang liste (med alle målepindene) blev nok noget uoverskueligt, synes de.”
Efter at have arbejdet med bekendtgørelser i en årrække, er jeg helt enig med Byggeriets
Uddannelser i denne beslutning. Bekendtgørelsens ordlyd kan være svær at forstå. En ordlyd som uddraget i boksen herunder:
§ 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven eller lærlingen, medmindre andet fremgår af stk. 6, opfylde betingelserne i stk. 2-5. Stk. 2. Eleven eller lærlingen skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden begynderniveau:
kan være svært at forstå selv for en mester, der er garvet i vores fag. At stk. 2 derefter oplister 21 målepinde efterfulgt af målepindene i stk. 3, 4 og 5 gør det bestemt ikke lettere.
Bekendtgørelsen undergår også justeringer over tid, fx nævner den foregående bekendtgørelse fra 2020 i alt 31 arbejdsrelaterede målepinde. Det at målepindene ændrer sig over tid, vil gøre det til en uoverskuelig opgave at måle den enkelte lærling på hver enkelt målepind, der måske/måske
ikke er gældende den dag lærlingen skal have udstedt den afsluttende erklæring om oplæring for at kunne indstilles til en svendeprøve.
Ud for hver enkelt arbejdsopgaverelateret tema skal eleven vurderes ud fra følgende taksonomi:
0. Eleven har ikke arbejdet med temaet endnu
1. Eleven kan arbejde med temaet under vejledning
2. Eleven kan i samarbejde med andre udføre emnet tilfredsstillende
3. Eleven kan selvstændigt udføre emnet i tilfredsstillende kvalitet
4. Eleven er fuldt fortrolig med emnet, samt kan planlægge og udføre emnet selvstændigt og fuldt tilfredsstillende
De pædagogisk didaktiske overvejelser bag den taksonomiske niveauindplacering i den oprindelige praktiklogbog er ikke afdækket. Men taksonomien er bibeholdt i den digitale fordi den virker om end lærlingene indplaceres med et sjus. Om det siger uddannelseschefen:
”Det er jo et sjus, kan man sige, på hvad nogle tænker, ah men altså, jeg kan ikke give rene firtaller, nogle tretaller, nogle firtaller og det, det handler om, er jo hvor i skalaen ligger du, altså: er der noget vi virkelig skal være opmærksomme på eller er du godt på vej”
Med andre ord er man i Byggeriets Uddannelser klar over, at den vurdering, der skal foretages af hver enkelt lærlings progression, kun kan blive et sjus.
Taksonomien ligner umiddelbart fra novice til ekspert af Brdr. Dreyfus, men uden et ekspertniveau. Hvorfor det niveau er udeladt er ikke afdækket, men i min optik giver det ikke mening at kunne være ekspert efter 4 - 4,5 års læretid, hvor lærlingen har skulle rundt i alle krogene af anlægsgartnerfaget. Jeg underviser bl.a. i valgfaget etablering af havebassiner og her kan eleverne under de to ugers varighed lære at lave et vandbassin der er tæt og måske også med et tilhørende vandløb. Men at kunne lave et æstetisk vandanlæg og måske endda med et sagte rislende vandløb lige efter kundens ønsker, det tager mange anlæg at komme frem til. Derfor kan vi ikke umiddelbart forvente at kunne blive eksperter på kort tid, helt i tråd med tidens dannelsesånd og kvalifikationsrammen for livslang læring.
Begrebet livslang læring er i sin oprindelse et dannelsesbegreb med fokus på lige muligheder for at lære og indgå i samfundet. Senere blev det også et begreb, som var en del af den uddannelsespolitiske debat, og i dag anvendes det som en del af en kompetence- og arbejdsmarkedspolitisk forståelse af at ”vi skal lære gennem hele arbejdslivet”. (Lotze, 2021)
Brdr. Dreyfus arbejder med niveaudelingen novice, avanceret begynder, kompetent udøver, kyndig udøver og ekspert hvor fokus er på udvikling af færdigheder og at graden af ens færdigheder først kommer til udtryk, når man er i stand til at handle i praksis (Aarkrog, 2018, s.82+83).
En af lighederne i de to taksonomier er derfor handling i praksis, lærlingen lærer under vejledning og i samarbejde med andre. Alligevel mangler praktiklogbogen en dybere beskrivelse af hver enkelt niveau. Fx logbogens niveau 3, hvor eleven selvstændigt kan udføre en opgave i tilfredsstillende kvalitet. Her er der ikke beskrevet noget om vejen dertil og de frustrationer som eleven må have oplevet undervejs. Her taler Brdr. Dreyfus om den kompetente udøver som følelsesmæssigt involveret og at han derfor kan blive så overvældet, at tilstanden kan virke udmattende og skræmmende (Aarkrog, 2018, s.84). Jean Piaget ville kalde det, at gå fra niveau 1 og 2 til niveau 3 som kompetent udøver, at skifte fra at assimilere viden til at akkommodere viden. At gå fra at bygge ovenpå velkendte strukturer og skemaer til at skulle ændre dem for at kunne rumme den nye viden. En proces der ifølge Illeris kræver en betydelig mobilisering af psykisk energi (Illeris, 2015, s. 64).
Praktiklogbogens taksonomi og lærlingens dagligdag tager ikke nødvendigvis højde for den interne proces, der sker i elevens optagelse af viden. Og så er vi tilbage ved om mester og lærling er dygtige nok til at indplacere præcist. For hvad er under vejledning og hvad er i samarbejde med andre, når lærlingen i en normal hverdag altid arbejder sammen med en makker? Og får han i den dagligdag i det hele taget muligheden for at arbejde selvstændigt eller planlægge og udføre selv?
Det overordnede spørgsmål om mestre og lærlinge er klædt godt nok på til indplacering i taksonomien er ført videre i spørgeskemaundersøgelsen.
Om det svære i en korrekt indplacering og en eventuel træning i at kunne hjælpe til at gøre det bedre, svarer uddannelseschefen:
”Svært, hvis træning skal ligge hos mester, vigtigt med dialogen, kræver bemærkninger og kan ikke stå for sig selv……… Praktiklogbogen er et dialogværktøj. Få dialogen omkring, hvorfor er det blevet bedre, hvorfor er du blevet dårligere……….. Ja, altså jo mere man træner det samme system flere steder, altså des mere genkendeligt er det jo ”
Og adspurgt om træning i brug af taksonomi også kan være med til at løfte læring/øge transfer, replicerer hun:
”Jamen, det tror jeg bestemt, fordi jeg tror for dem vil det også give en meget større sammenhæng i uddannelsen at vi bruger den samme taksonomi flere gange……….. så de også er klædt på til den samtale…… et værktøj for dem, at de allerede kender taksonomien, der er vant til at få tilbagemelding i taksonomien, de kan have en mening om de forskellige niveauer, så det kan styrke endnu en gang den samtale, der skal foregå derude, plus at det vil give meget mere genkendelse hele vejen op igennem uddannelsen”
Med andre ord vil en træning i at bruge en lignende taksonomi give mening og kunne være en rød tråd i uddannelsen, men også at en sådan træning bør ligge på skolen og ikke hos mester.
I den digitale version af logbogen er der gjort en stor væsentlig tilføjelse, nemlig at lærlingene kan tilføje billeder af deres arbejde i en fotolog. På grund af GDPR og ophavsrettighedsregler ligger billederne i appen, på lærlingens telefon og kan kun ses af mester og skole, hvis lærlingen indvilliger i at vise dem. Specielt for den lærling, der måtte være bogligt udfordret, er det en nem og tilgængelig måde at dokumentere arbejdet på og en god baggrund for samtalen med mester. Det gør det ligeledes nemt for lærlingen at huske, hvad han har lavet måneder tilbage.
Fotologgen er nemt tilgængelig og kan øge muligheden for at lærlingen vender tilbage til sit tidligere arbejde, når nye tilsvarende opgaver skal løses eller samtalen med mester skal foretages inden næste skoleforløb. Netop tilgængelighed er nøgleordet i en praktiklogbog, der ligger i lommen hos lærlingen. Appen er hurtigt fremme og kan forhåbentlig øge logbogsbrugens frekvens og dermed også give anledning til refleksion over det udførte.
Hvor jeg som faglærer er optaget af, hvad en professionel anlægsgartner skal kunne, var teoretikeren Donald Schön generelt optaget af, hvad den professionelle praktiker skal kunne. En af de ting Schön påpeger er, at en professionel praktiker reflekterer i sine handlinger, hvilket leder til erfaringer og dermed viden, der kan bruges i andre handlinger i praksis (Aarkrog, 2018, s. 97-99).
Aarkrog argumenterer i sin bog for at praksis typisk er på en arbejdsplads og at teorien derfor ikke kan beskrive hvordan lærlingene lærer på skolen, men kun til at beskrive de kompetencer, som lærlingene skal udvikle (Aarkrog, 2018, s. 97). Her vil jeg dog tillade mig at være af en anden opfattelse. Efter erhvervsskolereformen i 2015 har vi på anlægsgartneruddannelsen arbejdet på at gøre skoleopholdet på GF2 så virkelighedsnært som muligt. Det er en del af ZBCs fælles pædagogiske didaktiske principper. Derfor møder eleverne integrerede fag, hvor praksis er en del af teorien.
Under oplæringsopholdene hos mester er der dog sjældent tid til at reflektere i handlingen. Mester har en tidsplan og en bundlinje at forholde sig til, så ofte ligger der et tidspres i forhold til den enkelte arbejdsopgave og dermed muligheden for at reflektere i handlingen. Det er jo netop også den kritik Schön møder og derfor også forholder sig til, at man kan reflektere over en handling. En tidsforskudt refleksion over, hvad der er gået godt og det der er gået skidt – og hvorfor (Aarkrog, 2018, s. 99).
Her kan fotologgen, hvor lærlingen kan dokumentere, hvad hun har udført, hjælpe med til at fremme den refleksion, der med tiden kan føre til at hun bliver en professionel praktiker.
Sidst skulle måske være nævnt først. For én af de store årsager til udviklingen af den digitale praktiklogbog er tilgængelighed. Vores uddannelse er ikke den første, der har erfaringer med bortkomne logbøger. Uddannelseschefen beskriver det således:
”Vi stødte netop på rigtig mange lærlinge som mistede deres logbøger ude i bilerne, i værktøjskasserne alle mulige steder. Ja, der må ligge så mange millioner logbøger i hele verden, som jeg godt kunne tænke mig 1) vi kunne spare lidt på papiret og 2) kunne finde/genfinde resten af logbogen for det er et kæmpeproblem at skulle genetablere al den viden, altså det kan man nærmest ikke og slet ikke når lærlingene har været flere steder.”
”De pædagogiske overvejelser har været at gøre det her let at komme til, tilgængeligt og let at bruge, altså easy going.”
Spørgeskemaundersøgelse
Analysen af spørgeskemaundersøgelsen vil i det følgende gennemgå de forskellige forudfastsatte temaer:
- Demografi – alder, køn, hvor langt i uddannelsen
- Frekvens – af logbogens brug
- Indplacering taksonomi – hvem og hvor dygtigt
- Tilfredshed med logbog – overordnet og med specifikke kommentarer
- Mål, fokus og refleksion
- Det vigtigste for dig – åbne kommentarer
Jeg kan konstatere, at der i respondenternes demografi er en jævn fordeling af kvinder/mænd og alder i forhold til gennemsnittet på uddannelsen hos os. Der er alt 30 respondenter, umiddelbart færre end jeg havde forventet. Jeg kan ligeledes konstatere, at der er en faldende respons i forhold til hvor langt henne i uddannelsen den enkelte respondent er Eksempelvis er der kun fire færdiguddannede, der har svaret og det er nok forventeligt i forhold til det udbytte respondenten
kan forvente at få af sin indsats. Af de fire færdiguddannede respondenter, har jeg derfor en formodning om, at de meget vel kan være involverede i elevoplæring på anden vis, fx som elevansvarlige ude i virksomhederne.
I spørgsmålene omkring initiativ til at bruge logbogen under oplæringsopholdet og frekvensen svarer størstedelen af respondenterne, at det har været et fælles initiativ mellem dem og mester. Det interessante er, at på nær én respondent, svarer alle, at praktiklogbogen kun blev brugt én gang på hvert oplæringsophold. Det jeg tolker, er at logbogen primært bliver benyttet, fordi der er krav omkring en vurdering af elevernes progression før skoleopholdet. Og når den kun bruges én gang er det overvejende sandsynligt, at det er lige før skoleopholdet, hvilket kan give problemer med at give et retvisende billede af elevens standpunkt. Hvis man er færdig på GF2 midt i januar og starter på HF1 midt i oktober, kan mester eller lærling så huske, hvad lærlingen lavede for et halvt år eller længere siden? To tredjedele svarer, at de ville bruge praktiklogbogen oftere, hvis den var lettere tilgængelig, fx som en app på telefonen. Vi er tilbage ved Schön, hvor Illeris kan supplere omkring refleksion og transfer, han skriver nemlig: det er meget ofte først gennem refleksion eller efterbearbejdelse, at de akkommodationer finder sted, der kan bidrage til den overførelse eller transfer (Illeris, 2015, s. 89). Illeris nævner ydermere vigtigheden af at sikre muligheden for at en sådan refleksion finder sted. Det kunne for eksempel foregå ved hyppigere brug af praktiklogbogen, men da det øjensynligt ikke er realistisk med den nuværende papirudgave, kan den nye digitale version være et positivt bidrag til at øge muligheden for transfer gennem refleksion.
Omkring indplacering i taksonomien svarer den overvejende part, at indplaceringen foregår i et fællesskab mellem mester og lærling. Alligevel er der dog 30%, hvor det er mester, der bestemte indplaceringen og 2 svarer, at det har de selv gjort. På en skala fra 1-5, hvor 1 er ikke så godt og 5 er rigtig godt, mente 50% af respondenterne at det var mester godt eller rigtig godt klædt på til. 23% mente at det var mester knap eller ikke så godt klædt på til. Netop dette er et dilemma for os som skole. Vores opgave er at være med til at uddanne professionelle anlægsgartnere ud fra fastsatte faglige normer for faget. Er vores opgave også at uddanne kyndige mestre? Det mener jeg kun kan ske ved an faglig diskussion, der bør foregå i et andet forum end omkring en lærling, hvor vi risikerer at vores vurdering af mesters evner falder tilbage på lærlingen. Men vi kan benytte besvarelsen til at erkende, at der er et behov for at klæde eleverne bedre på til samtalen med mester.
Når vi så kigger på elevernes vurdering af egne evner, mener 57% af eleverne at de er klædt godt eller rigtig godt på til indplaceringen, mens 20% vurderer at de var knap eller ikke så godt klædt på til. Nu kan undersøgelsen ikke bruges statitisk, men jeg synes det er sjovt, at lærlingene som et hele synes mestrene er klædt en smule dårligere på til vurderingen end lærlingene selv er. Vi er tilbage ved toppen af isbjerget, hvor lærlingene har en tendens til at vurdere sig selv højere, fordi de ikke kender hele billedet. På spørgsmålet v ille du have nemmere ved at indplacere dig selv på det rigtige niveau, hvis du var blevet trænet i det på forhånd? svarer 73% ja . Det er til gengæld
en svarprocent, der entydigt peger på, at der er et behov for træning i brug af taksonomien inden de kommer ud i det 1. oplærings ophold.
I forhold til hvor tilfredse respondenterne er med brugen af logbogen i forhold til at opnå uddannelsens mål er 33% tilfredse eller meget tilfredse. 43% placerer sig i midtergruppen på Likert-skalaen, der betragtes som neutral og oftest vælges, hvis respondenterne er usikre på deres svar (Sunesen, 2020, s. 76), altså en form for ved-ikke besvarelse. 23 % besvarer, at de er utilfredse. I alt har 10 respondenter valgt at supplere deres besvarelse med åbne kommentarer, der deler sig i tilfredse og utilfredse herunder:
Tilfredshed:
- At man kan følge med i sin egen udvikling (i alt 3 respondenter)
- Den uddybende liste er god at have med
- Jeg synes den er fin
- Syntes det var tilfredsstillende
Utilfredshed:
- De enkelte opholds vurderinger er lidt mere diffuse
- Der var flere ting der ikke var relevante for mig
- Jeg husker næsten aldrig at få den vist, så er ikke så kendt med den
- Uvidenhed fra mesters side af
- Har slet ikke haft nogen logbog
Jeg kan notere, at der er lærlinge, der har haft nytte af at følge med i egen progression, men også lærlinge, der ikke har brugt den særlig meget eller slet ikke. To besvarelser er decideret bekymrende.
Den ene omkring ting der ikke var relevante for lærlingen, hvis det drejer sig om arbejdstemaer, som lærlingen ikke har været i gennem. Det er jo ikke hensigtsmæssigt for en bred uddannelse. Uddannelsen er godt nok er baseret på en svendeprøve, hvor man specialiserer sig i enten plejeteknik eller anlægsteknik, men man skal som anlægsgartner kunne begge deles arbejdsområder. Et større fokus på en hensigtsmæssig brug af praktiklogbogen vil kunne føre til at lærlingen når rundt omkring alle temaer – eventuelt via den udstationeringsordning som uddannelsesaftalerne rummer, såfremt en mester ikke selv kan tilbyde oplæring i alle temaer.
Den anden bekymrende besvarelse er den lærling, der slet ikke har haft nogen logbog. Her er der et eller andet helt galt, da lærlingen ikke kan få lov til at gå til svendeprøve, hvis ikke den afsluttende erklæring om oplæring fra logbogen er sendt til det faglige udvalg. Vi er på skolen ikke bekendt med at en elev ikke skulle have haft en logbog, da de bliver gennemgået under hvert skoleophold og underskrevet af skolen. Der kan foreligge den mulighed, at lærlingen ikke er klar over, at han har haft en logbog, men at den er udfyldt af mester og skole uden elevens bevidste
viden. Det i sig selv er bekymrende, da eleven jo dermed er afskåret fra at bruge logbogen som et redskab til at skabe et overblik over uddannelsen og de mål, der skal opnås. En træning i at bruge et taksonomisk værktøj allerede på GF2 kan her være en hjælp til at overskue den senere brug af praktiklogbogen som styreværktøj og gøre praktiklogbogen til noget, der er knap så farligt at begive sig ud i. Også en nemt tilgængelig digital praktiklogbog vil kunne hjælpe denne lærling.
På spørgsmålene omkring praktiklogbogens hjælp i forhold til lærlingens mål, fokus og refleksion ser elevernes besvarelser således ud:
Besvarelserne her skal nødvendigvis kædes sammen med det tidligere spørgsmål om hvor tit lærlingene brugte logbogen under hvert oplæringsophold. Her svarede 97% at de kun brugte den én gang. Jeg hæfter mig derfor ved to pointer i besvarelserne. Den ene er, at ved at øge brugen af praktiklogbogen under oplæringsopholdet, er der rum til at øge overblik over uddannelsens mål via et fokus på de temaer lærlingene mangler at arbejde tilstrækkeligt selvstændigt med. Det er ikke sandsynligt, at det sker, hvis praktiklogbogen fortsætter i papirudgaven, hvorfor en overgang til den digitale version er et foretrække. Netop den digitale logbogs mulighed for at kreere en fotolog af de arbejder eleven foretager undervejs i oplæringsopholdet, vil i sig selv føre til en øget brug. Og en øget brug til overblik og fokus.
Den anden væsentlige pointe er, at på trods af den lave brugsfrekvens, svarer 40% af lærlingene at praktiklogbogen har hjulpet dem meget eller rigtig meget med at tænke over det, de har lært. Det vil sige at den nuværende lave brugsfrekvens alligevel har ført til en efterbearbejdelse, der kan lede til overførelse/transfer af det lærte.
Det sidste spørgsmål i undersøgelsen er et åbent spørgsmål, hvor lærlingene kan skrive frit omkring det, der er det vigtigste for dem, hvis praktiklogbogen skal ændres. I alt er der indkommet 14 åbne kommentarer:
- At den er let tilgængelig både for mig og mester
- At den er forståelig og let at udfylde
- At det var oplyst, hvad de forskellige kategorier indebærer
- Det er at der ikke hele tiden er fokus på karakter, i stedet bestået/ikke bestået
- En app ville være en god idé og så have en gennemgang årligt
- En app ville være en god idé, men måske også nogle mere konkret mål pr. periode. Lidt ligesom teori og praksis følges ad
- Flere oplysninger til mester
- Hvad der forventes at der skal læres inden for de forskellige hovedforløb, for lige nu har man selv et valg, hvor meget der er
- Jeg synes den er fin
- Jeg synes det ville være fedt hvis man skulle skrive lidt om hvad man havde lavet indenfor de forskellige kategorier (i alt 3 respondenter)
- Mere fokus på den enkelte
- Uddybning i de forskellige emner
Ikke alle kommentarer er lige relevante, men jeg har inkluderet dem her for fuldstændighedens skyld også fordi nogle peger i andre retninger end rammerne for dette afslutningsprojekt. De kan derfor være relevante i en perspektivering.
Forståelig, let at udfylde og en uddybning i de forskellige emner er noget lærlingene mener er vigtigt i en fremtidig praktiklogbog. Det er noget der taler ind i at udvikle en træning i at bruge en logbog inden det første oplæringsophold hos mester. En træning der kan understøtte lærlingens brug af praktiklogbogen både som eget styreværktøj, men også i samspillet med mester.
Det er tydeligt at der er et behov for en nem tilgængelighed af praktiklogbogen, fx en app på telefonen. Tre respondenter efterlyser en mulighed for at beskrive, hvad de har lavet under oplæringsopholdet og her kan den digitale logbogs fotolog være en mulighed for lærlingen for at beskrive deres arbejder under oplæringsopholdet. Som uddannelseschefen fra Byggeriets
Uddannelser udtrykker det, udmærker vores fag sig ved at vi rigtig ofte arbejder i noget, der er meget billedvenligt. Derfor er billeder nemmere at arbejde med i forhold til det skrevne ord og i øvrigt også et effektivt værktøj for de lærlinge, der måtte være bogligt udfordrede.
Konklusion og perspektivering
Jeg har undersøgt dels de ydre rammer for praktiklogbogen, dels de indre mekanismer i brugen eller manglende brug af praktiklogbogen.
I forhold til de ydre rammer, er vi nødt til at forholde os til de lovgivningsmæssige rammer omkring anlægsgartneruddannelsen, men også de beslutninger der er taget i Byggeriets
Uddannelser omkring praktiklogbogen. Der er klare rammer for den måde bekendtgørelsens målepinde er puljet ned i 12 arbejdsrelaterede temaer og også et krav om vurdering af hver enkelt lærling efter endt oplæringsophold, så elevens progression kan følges. Men med de rammer følger
der også en ny mulighed i form af en digitaliseret praktiklogbog i stedet for den hidtidige praksis med en papirudgave.
I forhold til de indre mekanismer har jeg afdækket de problematikker, der ligger i den nuværende brug af praktiklogbogen. Det drejer sig om tilgængelighed og dermed også brugsfrekvens. Det drejer sig også om evne til at overskue både temaer og en hensigtsmæssig indplacering i logbogens benyttede taksonomi.
Både interviews og spørgeskemaundersøgelse peger i retning af at der er et behov for træning af lærlingene i at bruge en logbog, men at den træning ikke bør eller kan ligge hos mester. Det er en skoleopgave.
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at selv med lav brugsfrekvens, kan praktiklogbogen hjælpe lærlingene med at tænke over det de har lært, men at den kan være svær at bruge uden træning.
Det taler for, at vi er nødt til at udvikle en metode til at træne eleverne i at arbejde med en synliggørelse af deres progression inden for forskellige temaer. Den træning bør finde sted inden de kommer ud i deres første oplæringsophold, hvor de jo skal bruge den rigtige praktiklogbog og derfor allerede være trænet. Det er derfor en træning, der bør finde sted allerede på GF2.
Til dette afslutningsprojekt vil der være en separat powerpointpræsentation, der beskriver de overvejelser jeg har gjort i forbindelse med hvordan den opgave kan gribes an. Det drejer som om overvejelser omkring taksonomi, omfang og brugsfrekvens.
Mine undersøgelser har også ledt til andre overvejelser, som ikke hører til dette afslutningsprojekts specifikke problemstilling, men som også er vigtige.
Spørgeskemaundersøgelsen understøtter klart det behov som Byggeriets Uddannelser har set i forbindelse med bortkomst af logbøger og nødvendigheden af en digital logbog med en nem tilgængelighed. Jeg har derfor taget teten i at tale for en udrulning af den digitale logbog på tværs af de af Byggeriets Uddannelser, som ZBC har i Slagelse. Pt. står vi der, at elever på murer-, tømrer- og anlægsgartneruddanelserne har adgang til at oprette sig digitalt. For
anlægsgartnere har vi i det Lokale Uddannelsesudvalg besluttet at alle lærlinge fremadrettet skal oprette sig digitalt, hvis det er muligt og lige nu er HF1s anlægsgartnerelever oprettet og til januar følger endnu et hold GF2ere.
Spørgeskemaundersøgelsen nævner behovet for flere oplysninger til mester. Det kan jeg kun nikke genkendende til og på flere parametre. Vi arbejder i øjeblikket målrettet på at etablere en bedre dialog med vores forskellige mestre og det seneste tiltag er netværksmøder på skolen for mestre og deres oplæringsansvarlige. Et forum med både fagligt og pædagogisk indhold som vi agter at gentage halvårligt.
I DEP-modulet Praksisrelateret Undervisning kommenterede en elev, at han havde været glad for at jeg på HF2 nævnte, at jeg ville glæde mig til at undervise holdet i faget Havens
Trækonstruktioner på HF3. Det havde givet ham mulighed at gå hjem i virksomheden og bede om at køre sammen med et tømrerhold i 2 uger under oplæringsopholdet som forberedelse. Jeg tænker at det er det en af de åbne kommentarer i spørgeskemaundersøgelsen refererer til. Et behov for større synlighed af, hvad der venter lærlingene næste gang de kommer på skole, så de har en mulighed for at forberede sig under oplæringsopholdet og dermed få sammenhæng og en rød tråd i deres vekseluddannelse. Noget så simpelt som at være åben omkring hvilke fag og hvilket plantepensum der ligger på det enkelte skoleforløb kan være en hjælp i at etablere den røde tråd. Det er et tiltag jeg kommer til at arbejde videre med i anlægsgartnerlærerteamet.
Fotologgens muligheder for at skabe en portfolio, der kan lede til refleksion er direkte parallel med den mulighed vores læringsplatform Moodle tilbyder. En mulighed der blev åbnet for tidligere i år og som vi bør undersøge hvordan vi kan bruge som et pædagogisk redskab i anlægsgartneruddannelsen.
En enkelt lærling kommenterer i spørgeskemaundersøgelsen vigtigheden af, at der ikke hele tiden er fokus på karakter, men i stedet bestået/ikke bestået. Med et smil på læben kan jeg konstatere at lærlingen har opnået et ikke bestået, da praktiklogbogen ikke opererer med karakterer, men kompetenceniveauer i taksonomien. Men lærlingen har også fortjent et 12-tal for han har jo ret i sin betragtning af, at der ikke hele tiden behøver være fokus på karakterer. Det er et krav fra Undervisningsministeriet, at der i de fleste skolefag på anlægsgartneruddannelsen skal gives en karakter på 12-skalaen. Det inkluderer også lærlinge på GF2 og selv lærlinge i nymesterlære, der ikke har været på skole, men er oplært hos en mester, skal vi på skolen give en standpunktskarakter. Det gode ved praktiklogbogen er netop, at det er tænkt som et dialogværktøj mellem mester og lærling. Charlotte Hahn Nielsen skriver i antologien Sandheder og Menneskesyn om vurdering for læring og vurdering af læring (Gudnason & Hersom, 2020, s. 126). Den første har elevens fremadrettede læring i centrum og netop der kan praktiklogbogen være et godt redskab, hvis den bruges som et styreredskab i en dialog om og for den resterende del af lærlingens læretid.
Litteratur
Aarkrog, V. (2018). Teorier om læring anvendt i erhvervsuddannelsernes didaktik. København: Munksgaard.
Albertsen, J.E.V. (2021). Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Børne- og undervisningsministeriet. Lokaliseret 21. november 2022 på https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2499
Duch, H. (2019). På diplom, at lære som voksen. København: Forfatterne og Gyldendal.
Gudnason, Agnete & Hersom, Henrik (2020): Sandheder og menneskesyn. København: Praxis.
Hattie, J. & Timperley, H. m.fl. (2013): Styrken ved feedback i antologien Feedback og vurdering for læring. København: DAFOLO
Illeris, K. (2015). Læring. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Lotze, K. (2021). Livslang læring som begreb. Kompetencesekretariatet. Artikel lokaliseret 23. november 2022 på https://kompetenceudvikling.dk/inspiration/livslang-laering-som-begreb/
Larsen, M. (2022). Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til anlægsgartner. Børne- og undervisningsministeriet. Lokaliseret 21. november 2022 på
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/488
Nicolini, (2009). Zooming in and out: Studying practices by switching Theoretical Lenses and Trailing Connections. Lokaliseret 28. November 2022 på https://www.researchgate.net/publication/49300298_Zooming_In_and_Out_Studying_Practices_by_Switc hing_Theoretical_Lenses_and_Trailing_Connections/link/0046352626ad548263000000/download
Paivio, A. (2019). Dual Coding – Learning science in the classroom. Empower Teaching video lokaliseret 26. november 2022 på https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=Ry-h2LYL7-g
Paivio, A. (1986). Mental Representations – A Dual Coding Approach. New York: Oxford University Press.
Sunesen, M.S.K. (2020). Sådan laver du undersøgelser. København: M.S.K. Sunesen og Hans Reitzels Forlag.
Ågård, Dorte (2014): Motivation. Frydenlund.
Bilag
Powerpointpræsentation Skolevurdering under grundforløb 2. Afleveret som produkt.
Link til spørgeskemaundersøgelse: https://forms.gle/MAK9Atgt4uixq9ez7