med at jage de største hvaler også ved Thule. Fundet af 4-5 hvalkranier ved Nuulliit peger også i den retning. Det samme gør mandshuset. At drive hvaljagt er nemlig noget helt andet end at jage sæl og hvalros, der kan lade sig gøre for en eller ganske få jægere. Hvalfangst har krævet en større gruppe erfarne fangere, der samarbejdede, og her kan det store hus have spillet en rolle. Det store hus havde hverken køkkenniche eller indrettede sovepladser, som man ser det i andre huse. I qasse på andre lokaliteter er der siddepladser langs væggen hele vejen rundt, så mange mennesker kunne samles. Kilder nævner også, at der var en umialik (ejer af en konebåd brugt til hvalfangst) knyttet til disse mandshuse. Han fungerede som leder og kunne udvælge en flok særligt dygtige fangere til at gå på jagt sammen, og det var måske også tilfældet ved Nuulliit.
Hvalerne, der blev væk Hvalfangerpladsen ved Nuulliit var kun beboet i få generationer, men den giver et fint øjebliksbillede af en boplads. etableret af de tidligste inuit i Thule. Tilsvarende hvalfanArkæologer fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv og Nationalmuseet i København har i forbindelse med NOWprojektet undersøgt nogle af de første inuitbopladser i Thuleområdet, hvor Nuulliit lokaliteten spiller en central rolle. Her slog nogle af de tidligste hvalfangere sig ned i 1200-1300tallet og etablerede et fangersamfund med 8-10 familiehuse. Det lille næs godt 80 kilometer nord for Thule havde dog allerede været beboet af tidligere palæoeskimoiske kulturer grundet den attraktive beliggenhed. Kort: Bjarne Grønnow, Nationalmuseet
