5 minute read

Samspilsramt

SAMSPILSRAMT

Samspillet mellem bierne og blomsterne kommer mere og mere ud af trit, viser en undersøgelse fra forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland. Forskerne har møjsommeligt indsamlet data og skabt et detaljeret overblik over processerne ved bestøvningen, og ved at sammenholde den ny viden med resultaterne af den løbende overvågning på forskningsstationen kan de se, hvordan klimaændringerne forstyrrer samspillet.

Vi kender den om blomsterne og bierne og ved, at det er helt afgørende for arternes overlevelse, at forholdet mellem de to parter fungerer.

På forskningsstationen Zackenberg i det nordøstlige Grønland har forskerne tidligere undersøgt dette samspil og er nået frem til, at klimaændringerne forkorter den periode, hvor insekterne har adgang til blomsternes pollen.

Foto: Malin Ek.

En detaljeret viden

Nu ligger der så en splinterny undersøgelse, hvor forskerne har fået styr på alle deltagerne i de årligt tilbagevendende stævnemøder, så hele det samlede bestøvernetværk af insekter og blomster er blevet beskrevet i detaljer.

De to største insektgrupper er fluerne og dansemyggene, som udgør 80 % af alle områdets insekter. Og af de to er den største gruppe dansemyggene, som ofte besøger blomsterne for at få nektar og derfor hidtil er blevet opfattet som meget vigtige i bestøvningen.

Det har denne undersøgelse vendt op og ned på, for det viser sig, at selvom dansemyggene er langt de fleste, så giver det dem ikke automatisk nogen afgørende rolle for bestøvningen. Faktisk slet ingen. I modsætning til fluerne mangler de nemlig de hår på benene, som fanger pollen under besøget i blomsten, og som gør det muligt at transportere dem videre fra blomst til blomst.

Så i virkeligheden er kun de insekter for alvor interessante, som spiller en aktiv rolle i bestøvernetværket, fordi de flytter pollen rundt fra plante til plante. Det gør fluerne, men ikke dansemyggene.

Niels Martin Schmidt, der har deltaget i moniteringsprogrammerne på Zackenberg-stationen næsten siden dens start i 1995, har været med i både dette og det tidligere projekt.

”Vi har ikke tidligere haft den type viden, for vi har aldrig kombineret en detaljeviden om de enkelte dele i bestøvernetværket. Det tager også virkelig lang tid f.eks. at lave en lille, skaldet tabel, som viser, hvordan pollentransporten foregår. Man står dag ud og dag ind og fanger med et lille net alle de insekter, der kommer hen til en bestemt plante. Først artsbestemmer vi dem, og så tager vi de enkelte insekter og undersøger dem under lup og tæller, hvor mange pollen de har på sig. Det er et kæmpearbejde”, forklarer Niels Martin Schmidt. ”Til gengæld kan vi så meget præcist sige, hvilke insekter der betyder noget for bestøvningen.”

Rod i bestøvningen

Undersøgelsen bekræfter tidligere resultater og viser, at der bliver mindre og mindre overlap mellem den periode, hvor blomsterne står i flor, og den periode, hvor insekterne flyver fra blomst til blomst. For omkring 20 år siden havde insekterne adgang til blomsterne i 30 dage. Nu er det skrumpet ind til 20 dage.

Det er sket i takt med, at sommertemperaturerne i gennemsnit er steget fra omkring fire grader til omkring seks, og hvor klimaændringerne også har påvirket forhold som snedækket, afsmeltningen og lignende. Tilsammen store og små forskydninger i miljøet, som har skubbet insekterne og blomsterne mere ud af sync. Niels Martin Schmidt forklarer: ”Bliver temperaturerne ved med at stige – og det peger alle forudsigelser på, at de gør – så har vi kurs mod det, vi med et engelsk fagudtryk kalder ‘a functional disruption’, det vil sige en situation, hvor der ikke længere er noget overlap mellem de to grupper, og hvor bestøvningen derfor ikke rigtigt kan finde sted.”

Så der er nogle arter i området, som er under et voldsomt pres for øjeblikket. Det højarktiske bliver med klimaændringerne skubbet længere og længere mod nord, og det giver de planter og insekter, som i dag findes i Zackenberg, mindre råderum for udfoldelse.

Hvis udviklingen fortsætter, vil visse planter og insekter måske helt forsvinde fra Zackenberg og Nordøstgrønland og på længere sigt blive erstattet af arter længere sydfra.

Foreløbig kan forskerne dog ikke registrere de store ændringer i sammensætningen af vegetationen.

”De fleste arktiske planter lever lang tid, og dyr og planter i Arktis reagerer i det hele taget relativt langsomt på de store klimaforandringer”, forklarer Niels Martin Schmidt. ”Derfor er det måske også svært at tilpasse sig, når der sker nogle meget rigtig hurtige ændringer.”

Foto: Mikko Tiusanen.

Overvågning og forskning en stærk kombination

Niels Martin Schmidt har som nævnt været tilknyttet forskningsstationen i Zackenberg næsten siden dens start i 1995 og er i dag videnskabelig leder på stationen. Han har fra den spæde start fulgt, hvordan langtidsovervågning af klimaændringerne støt og roligt har bidraget til et hav af langtidsserier over næsten alt, som bevæger sig i det zackenbergske miljø.

Han tager del både i forskningen og moniteringen og har bemærket, at monitering ofte bliver opfattet som mindre fint end grundforskning. Og det vil han gerne lave om på. ”Det er da rigtigt, at moniteringen registrerer år til årvariationer, dvs. mønstrene, de lange tidstrends. Der er ikke tale om procesorienteret arbejde som i forskningsprojekterne. Men når man kombinerer de to indsatser, får man noget helt unikt, en synergieffekt, der kan afsløre nogle funktionelle konsekvenser af klimaændringerne.”

BioBasis assistent Jakob Humaidan tømmer de gule pit fall traps, som er en del af den langsigtede økosystemovervågning.
Foto: Lars Holst Hansen

I bestøverprojektet har forskerne således kombineret tidsserier for de enkelte bestøvergrupper og blomstringer med viden fra de konkrete undersøgelser, der meget detaljeret har sat fokus på, hvordan samspillet varierer for de enkelte insekter og blomster, og hvad det samlet betyder for bestøvningen.

Relevant for andre

Niels Martin Schmidt fremhæver også, at projektet præsenterer en ny metode, som kan være relevant for andre forskere. Men han er klar over, at det kan være et omfattende og tidskrævende arbejde at gennemføre en funktionel undersøgelse. Det har det været i Zackenberg, selvom der her er tale om et miljø med relativt få planter og dyr. Så undersøgelser i mere komplekse miljøer på sydligere breddegrader ville stille endnu større krav, hvis alle elementer skulle inddrages. ”Desuden beskriver vores undersøgelser ikke blot den konkrete udvikling i Arktis, hvor vi har oplevet de største temperaturstigninger. De kan også sige noget om, hvad vi kan forvente længere sydpå i takt med, at klimaet ændrer sig der, og det kan være af vital betydning bl.a. for verdens landbrug, som er meget afhængig af viden om bestøvning. På den måde kan de mere overskuelige, arktiske miljøer spille en rolle som et ‘early warning’-system på klimaområdet”, slutter Niels Martin Schmidt.

Niels Martin Schmidt, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. nms@bios.au.dk

This story is from: