ISEN FLYDER Indlandsisen er opbygget af flere lag is. Hvert år falder ny sne på toppen af isen, hvoraf en del med tiden bliver komprimeret til is på grund af trykket fra den nye sne ovenpå. De øverste lag, fra nysne på overfladen ned til den egentlige is, kaldes for firnlaget. Dets tykkelse afhænger af hvor meget sne, der er faldet de pågældende år. Ved 50-100 meters dybde taler man om ”pore close-off”, hvor porerne i isen lukkes, og der ikke længere er udveksling med atmosfærens gasser. Når isen kommer under tryk, begynder den at flyde. Dette kan illustreres med flydelinjer, hvor isen langsomt føres ud til kanten af indlandsisen (se figur). Hvor lang tid, isen er om at komme ud til kanten, afhænger af, hvor sneen falder. Den ældste is findes i midten af indlandsisen, der hvor isen deler sig. Dette kaldes meget passende for ”isdeleren”. Borer man ned til bunden af isen ved isdeleren, kan man følge lagene tilbage til overgangen mellem istiden og den forrige varmeperiode Eem for ca. 115.000 år siden. I nogle af iskernerne er det muligt at finde endnu ældre lag. Det er netop, hvad forskere fra Niels Bohr Instituttet og samarbejdspartnere udførte med iskerneprojektet NEEM (North Greenland Eemian Ice Drilling). Forskerne har nu en 2.540 m lang borekerne af is, som kan fortælle dem om klimaet 130.000 år tilbage i tiden. Der ikke bare tilføres ny is til iskappen. Der forsvinder også is ude ved kanterne. Ved ligevægtslinjen ELA (Equilibrium Line Altitude) er der ligevægt mellem, hvor meget sne og is der kommer og forsvinder. Området oven for ELA kaldes for akkumulationszonen, mens området under ELA kaldes for ablationszonen. Her forsvinder isen på grund af forskellige processer som afsmeltning, fordampning og kælvning af isbjerge. Forskerne vil gerne kende indlandsisens ”totale massebalance”, dvs. forskellen på, hvor meget is der kommer til, og hvor meget der forsvinder. En gletsjer eller iskappe, som er i kronisk negativ massebalance, er ude af ligevægt og mister masse over tid. Det er det, som sker for Grønlands indlandsis i disse år. Pga. ændringer og opvarmning i det omgivende klima er den ikke længere i ligevægt og taber derfor ismasse langs kanterne.
ELA (ligevægtslinjen)
Kilde: Niels Bohr Instituttet
ELA (ligevægtslinjen)
