PIA PINDSVIN PÅ
OPLEVELSE
– i Den lille spejderuge
Udgivet februar 2025
Layoutet af: Bureauet A/S
Illustrationer af: Aia Kragh
Skrevet og udviklet af: Pernille Koch Redigeret af: Astrid Viuff
De grønne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 København K Spejderuge@pigespejder.dk · www.denlillespejderuge.dk · www.pigespejder.dk
Indholdsfortegnelse
Pia Pindsvins Sang
Syng sangen med dine elever, når skoledagen starter
Melodi: Lasse Offenbach
Solist: Anne-Dorthe Offenbach Svendsen
Tekst: Christina Faarup
1.
Kom med Pia Pindsvin - vi skal ud på tur.
Vejret det er dejligt, og vi ta’r en lur i den seje hule, som vi bygger selv
Kom med Pia Pindsvin - ja, du skal med
Kom med Pia Pindsvin - vi ta’r afsted
2.
Man bli’r glad i låget af spejder-eventyr.
Vi skal finde planter og krible-krable-dyr
Ud og kramme træer og edderkoppespind.
Kom med Pia Pindsvin - ja, du skal med
Kom med Pia Pindsvin - vi ta’r afsted
3.
Biller, edderkopper, larver, ørentvist
de skal løbe kapløb. Hvem mon kommer sidst?
Find en pind i skoven, snit den med en kniv.
Kom med Pia Pindsvin - ja, du skal med
Kom med Pia Pindsvin - vi ta’r afsted
4.
Ring til ambulancen - det er 1-1-2.
Øv dig på at give bamse plaster på!
Nord, syd, øst og vest - kan du mon finde vej?
Kom med Pia Pindsvin - ja, du skal med
Kom med Pia Pindsvin - vi ta’r afsted
5.
Morsealfabetet det er prik og streg
Du skal nok få lært det, hvis du øver dig!
Vi skal lave bålmad ved den varme ild.
Kom med Pia Pindsvin - ja, du skal med
Kom med Pia Pindsvin - vi ta’r afsted
Del 1: Første dag som spejdere
Det var en tidlig mandag morgen, og Pia Pindsvin havde ikke kunnet sove hele natten. Hun havde små livlige bobler, der sprang rundt i hendes mave, for hun glædede sig så uendeligt meget til at skulle i skole og se sine venner. Men det var ikke det eneste, hun glædede sig til. Denne uge var nemlig noget ganske særligt. Lærer Muldvarp havde fortalt, at alle børnene skulle være med i Den lille spejderuge, hvor de skulle lære at være rigtige spejdere og lære en masse om naturen.
Da Pia Pindsvin kom ind i klassen, summede det af snak og spænding. Lærer Muldvarp klappede i sine hænder.
“Godmorgen!” sagde hun. ”I dag er den første dag i Den lille spejderuge, og vi begynder med at inddele jer i patruljer. Hver patrulje skal have tørklæder på i samme farve.”
”Hvad er en patrulje?” spurgte Egon Edderkop.
”Når man er spejder, kalder man grupper for patruljer,” svarede Lærer Muldvarp.
Og så delte Lærer Muldvarp farvede tørklæder ud til dem alle. Pia Pindsvin kom i patrulje med Signe Snegl, Thomas Tusindben, Egon Edderkop, Ronja Ræv og Bente Bænkebider.
De fik alle bundet spejdertørklæderne om halsen, og nu begyndte de at føle sig som vaskeægte spejdere. Så kom Lærer Muldvarp med et stykke stof, der var sat på en lang pind. Det lignede lidt et lille flag. Det var en stander, som patruljen skulle skrive deres patruljenavn på. Navnet skulle de selv finde på.
”Hvad skal vi hedde?” spurgte Ronja Ræv.
”Jeg synes, vi skal hedde Dræbersneglene,” svarede Signe Snegl.
”Jeg synes hellere vi skal hedde Tordenskyerne,” svarede Thomas Tusindben.
Det var svært for dem at blive enige, men efter lidt tid besluttede de sig for Pia Pindsvins forslag Krible-Krablerne.
De skrev deres patruljenavn på standeren, og så var de klar til at gå mod skoven. Ronja Ræv blev så glad, at hun højt råbte: ”Tju bang – sikke da en stang!”
Henne i skoven var Krible-Krablerne klar til en masse sjov. Pludselig hørte de Lærer Muldvarp fløjte. Det betød, at alle skulle samles. Nu skulle der ske
”Hvordan synes I, at man har en god patrulje?” spurgte Lærer Muldvarp. ”Jeg mener, at hvis man hjælper hinanden og er søde mod hinanden, så har man en god patrulje,” sagde Bente Bænkebider.
”Ja, og hvis alle får lov til at bestemme,” sagde Signe Snegl.
”Helt rigtigt, I to,” svarede Lærer Muldvarp.
Og så fortalte hun, at hver patrulje skulle have en ny leder hver dag.
Lederen skulle have et særligt mærke på sit tørklæde, så andre kunne se, at det var patruljelederen.
”Men skal patruljelederen så bestemme det hele?” spurgte Ronja Ræv.
”Nej, men patruljelederen skal blandt andet sørge for, at alle i patruljen har det godt, og at patruljen rydder op efter sig selv,” svarede Lærer Muldvarp.
Thomas Tusindben blev valgt som dagens leder. Han satte mærket i tørklædet og smilede stolt. Nu var de klar til første dag som spejdere.
Del 2: Hulebyggeri Dag 1
Dagen var godt i gang, og Lærer Muldvarp fortalte patruljerne, hvilken opgave de skulle løse.
”I skal finde et godt sted at bygge en hule. Når jeg fløjter, skal I komme tilbage igen,” sagde hun.
Ronja Ræv løb afsted og kom lynhurtigt tilbage.
”Jeg har fundet det perfekte sted. Det er lige ved et stort grønt bøgetræ, vil I med hen at se det?” spurgte hun.
Den var de andre med på, så de skyndte sig afsted efter hende. Snart var de alle ved bøgetræet.
”Det er helt perfekt!” sagde Egon Edderkop.
”Ja, det har du bare klaret godt,” sagde Thomas Tusindben.
Så hørte de Lærer Muldvarp fløjte, og de løb afsted tilbage mod samlingsstedet.
”Her får I nogle sager, så I kan bygge en fin hule,” sagde Lærer Muldvarp.
Hun havde fundet masser af snor, pløkker og presenninger frem, som patruljerne kunne bruge, når de byg gede deres huler. Krible-Krable-patruljen bar materialerne tilbage til det sted, de havde udvalgt, og gik i gang med at bygge på deres hule. De sled og slæbte og hjalp hinanden med at få bygget den bedste hule, der havde plads til alle seks venner.
”Kunne det ikke være sjovt at grave en lille fælde ude foran hulen?” spurgte Ronja Ræv.
”Jo, den er jeg med på,” svarede Bente Bænkebider, og så gik de to i gang.
Da fælden var færdig, satte de sig alle sammen ind i hulen. Thomas Tusindben fortalte en masse vigtigheder, der var så sjove, at Bente Bænkebider krøllede sig sammen af grin og trillede rundt i hulen. De hyggede sig alle sammen og havde det så sjovt i hulen.
Nu lød fløjten igen. De skulle skynde sig hen til samlingsstedet og tilbage til skolen. På vejen hjem snakkede de om, at det havde været den bedste dag, og at de alle sammen glædede sig til alt det sjove, de skulle lave resten af ugen.
Del 1: Insektfælder og billedlotteri Dag 2
Pia Pindsvin vågnede tidligt næste dag og hoppede med det samme ud af sengen. Hun glædede sig nemlig så meget til at komme i skole. Hun kom hurtigt afsted og mødte resten af Krible-Krable-patruljen henne i skolen. Alle var hurtigt klar til at tage i skoven, men inden de tog afsted, skulle hver gruppe finde en ny patruljeleder. I Krible-Krablerne blev det Bente Bænkebider, der blev dagens patruljeleder.
Henne i skoven fortalte Lærer Muldvarp til klassen, at de skulle lave insektfælder foran deres huler.
”Fedt”, tænkte Bente Bænkebider, ”det er Ronja Ræv og jeg allerede begyndt på”. Krible-Krable-patruljen skyndte sig hen til deres hule og gik i gang med at grave. De gravede og gravede, og til sidst var de vældig tilfredse med deres fælder.
”Wow, hvor har vi arbejdet hårdt,” sagde Pia Pindsvin.
”Ja, vi har virkelig været gode alle sammen,” sagde Ronja Ræv.
Så kunne de høre Lærer Muldvarps fløjte, og de skyndte sig hen til sam lingsstedet. Lærer Muldvarp fortalte, at de alle havde fået gravet nogle supergode insektfæl der, og at nu skulle de bare vente på, at der faldt nogle insekter deri. Mens de ventede på det, skulle de spille billedlotteri.
”Hvad kan I se på jeres billedlotteriplade?” spurgte Lærer Muldvarp.
”Jeg kan se blade fra egetræer og birketræer,” sagde Egon Edderkop.
”Og jeg kan se en masse insekter,” sagde Ronja Ræv.
”Ja, I har helt ret begge to,” sagde Lærer Muldvarp, og hun spurgte ”hvor mange ben har insekterne?”
”Myren, mariehønen og bien har seks ben,” svarede Ronja Ræv.
”Og edderkoppen har otte ben!” skyndte Egon Edderkop sig at sige.
”Helt rigtigt, og derfor er edderkopper ikke insekter,” sagde Lærer Muldvarp.
Patruljen skyndte sig afsted for at finde alt på billedlotteripladen. Egon Edderkop pilede op i et træ.
”Se, jeg har allerede fundet et egetræsblad!” råbte han begejstret.
”Hvor er du altså god,” sagde Bente Bænkebider.
Hun havde selv fået øje på en bikube, hvor der boede en masse bier. Efter noget tid havde de i fællesskab krydset alle felterne på billedlotteripladen af, og de gik tilbage til samlingsstedet. Her fortalte Lærer Muldvarp, at det var tid til at spise madpakker, og at de skulle spise ude i deres huler.
Del 2: Sjov med snor Dag
Da Krible-Krablerne havde spist deres madpakker og holdt frikvarter, skulle de mødes på samlingsstedet igen. Lærer Muldvarp skulle fortælle dem om den sidste opgave, hvor alle patruljerne skulle lære at lave reb. Alle patruljerne lyttede i stilhed, mens Lærer Muldvarp viste og forklarede, hvordan de skulle sno deres snor mange gange, så det kunne blive til et reb.
”Det kræver tålmodighed,” sagde Lærer Muldvarp, ”og det foregår i makkerpar,” fortsatte hun.
Så var det patruljernes tur til at gå i gang. Pia Pindsvin syntes, at det var svært at sno snoren, for alle hendes mange pigge fangede den hele tiden. Thomas Tusindben fik snoet alle sine ben ind i snoren og kunne slet ikke komme ud igen. Ronja Ræv og Bente Bænkebider var tålmodige og klarede at lave et reb uden at blive viklet ind i snoren. Da Ronja Ræv og Bente Bænkebider havde fået lavet deres reb, hjalp de to andre makkerpar, så alle endte med at have et reb.
”Hvad skal vi bruge vores reb til?” spurgte Thomas Tusindben.
”Vi kan øve os i at lave råbåndsknob,” foreslog Egon Edderkop.
”Ja, eller bruge noget af det som pynt i min pels,” foreslog Ronja Ræv.
”Jeg vil gerne lave en sløjfe til dig,” sagde Signe Snegl.
De seks venner gik i gang med at lege med deres reb. Ronja Ræv fik en masse flotte sløjfer i sin pels, og de lærte alle sammen at binde råbåndsknob.
Nu lød fløjten igen, skoledagen var ved at være slut, og det var tid til at tage fra skoven og tilbage til skolen. Inden de løb tilbage, kiggede de i deres insektfælder, men der var endnu ikke nogen insekter deri.
”Hvad har været det sjoveste i dag?” spurgte Lærer Muldvarp på vejen tilbage til skolen.
”Det har helt klart været billedlotteri!” sagde Egon Edderkop.
”Jeg synes, det har været sjovt at være patruljeleder,” sagde Bente Bænkebider.
”Det har du også været god til at være,” sagde Pia Pindsvin.
Og så gik de hjem til skolen i samlet flok.
Del 1: Kapløb Dag 3
Pia Pindsvin sad klar med skoletasken
på ryggen, allerede inden hendes forældre var kommet ned ad trappen for at lave morgenmad. Hun glædede sig så meget til at være sammen med Krible-Krable-patruljen, alle de andre fra klassen og Lærer Muldvarp. Henne i skolen fik patruljen hurtigt valgt, at dagens patruljeleder skulle være Ronja Ræv.
Dagen skulle handle om kapløb. Først skulle alle patruljer tjekke, om der var gået nogle insekter eller andre dyr, i deres insektfælder. Det var der heldigvis!
”Se venner, der er gået en regnorm i den her fælde,” sagde Signe Snegl.
”Der er en skarnbasse herovre,” svarede Pia Pindsvin.
”Og i den her fælde er der en skolopender,” sagde Egon Edderkop.
Lærer Muldvarp var kommet hen til Krible-Krable-patruljen. Hun stod og kiggede ned i deres fælder.
”Det er da en fin fangst,” sagde hun. ”Tak, Lærer Muldvarp,” svarede de alle sammen.
”Hvordan er det nu, man opfører sig, overfor de her dyr I har fanget?” spurgte hun.
”Vi skal være søde imod dem og lukke dem ud igen bagefter,” svarede Signe Snegl.
”Og vi skal være forsigtige, så de ikke slår sig,” sagde Bente Bænkebider.
”I har helt ret. Nu skal I lave kapløb mellem dem,” svarede Lærer Muldvarp.
Efter kapløbet mellem de dyr, der var gået i fælderne, satte Krible-Krable-patruljen dyrene fri igen.
”Nu er det jeres tur til at dyste mod hinanden,” sagde Lærer Muldvarp.
”Det har jeg virkelig glædet mig til,” sagde Thomas Tusindben, mens han tog sine løbesko ud af tasken.
”Jeg er altså lidt nervøs for det,” sagde Signe Snegl.
”Husk, at det bare er for sjov,” sagde Ronja Ræv.
”Ja, og selvom du ikke er den allerhurtigste, så er det bare dejligt at have dig med,” sagde Lærer Muldvarp.
Så skulle kapløbet til at gå i gang. Pia Pindsvin og Egon Edderkop stod klar med flag og ur, for de skulle tage tid og sætte løbet i gang.
”Husk nu, at I skal løbe to runder,” sagde Pia Pindsvin.
Det var Signe Snegl, Bente Bænkebider,
Ronja Ræv, Thomas Tusindben og Lærer Muldvarp, der skulle dyste mod hinanden, og de stod klar ved startlinjen.
”Klar, parat, start!” råbte Egon Edderkop mens han flagede ivrigt med sit flag.
Pia Pindsvin trykkede på uret, og deltagerne satte i gang.
Ronja Ræv spurtede straks i front, mens
Thomas Tusindben var tæt efter. Bente Bænkebider trillede hurtigt afsted, mens
Signe Snegl, der ikke var lige så hurtig, kæmpede sig frem. Lærer Muldvarp løb også, alt hvad hun kunne, men med sine korte ben havde hun også svært ved at følge med.
Ronja Ræv var nu i gang med runde to og overhalede Signe Snegl, der stadig var ved sin første runde. ”Den er sikker, jeg vinder!” tænkte Ronja Ræv. Pludselig lød der et ordentligt ”BUM!”
”Av!” råbte Lærer Muldvarp højt.
”Åh nej,” tænkte de alle sammen, ”hvad er der dog sket?”
Del 2: Lærer Muldvarp kommer til skade
”Stop løbet, stop løbet, Lærer Muldvarp er kommet til skade!” råbte Egon Edderkop, mens han viftede med sit flag. Alle løberne skyndte sig straks hen til Lærer Muldvarp.
”Er du okay?” spurgte Ronja Ræv og lagde en pote på Lærer Muldvarps skulder.
”Jeg tror, at jeg har forstuvet min pote,” svarede Lærer Muldvarp forpint, mens hun kiggede op på de bekymrede ansigter omkring sig.
”Hvad skal vi gøre?” spurgte Bente Bænkebider.
”Jeg løber tilbage til skolen og henter hjælp,” sagde Ronja Ræv straks og spurtede afsted.
”Jeg henter noget blødt, som du kan ligge på, mens vi venter,” sagde Thomas Tusindben og skyndte sig tilbage til Krible-Krablernes hule for at finde et tæppe.
”Hvor er I søde og hjælpsomme. Det skal nok gå alt sammen, og I skal ikke være bekymrede for mig,” sagde Lærer Muldvarp.
Kort tid efter kom Thomas Tusindben løbende tilbage med et blødt tæppe til Lærer Muldvarp, så hun kunne ligge blødt, mens de ventede på hjælpen. Heldigvis skulle hun ikke ligge længe, inden Ronja Ræv kom spurtende tilbage. Lige bag hende kom skoleinspektøren Gerda Grævling løbende.
”Jeg fik fat på hjælpen, den er på vej!” sagde Ronja Ræv pustende.
Og så fortalte Inspektør Grævling, at Ronja Ræv var løbet ind på skolens kontor og havde fortalt, hvad der var sket. De havde ringet efter en ambulance med det samme, som ville komme så hurtigt som muligt. Og ganske rigtigt, der kom ambulancen kørende ind i skoven, og ud hoppede de to ambulancekaniner.
”Vi skal nok få dig på højkant igen,” sagde de, ”kom du med op i ambulancen, så kører vi ind på hospitalet og kigger på dig.”
Lærer Muldvarp satte sig op på båren og kørte med i ambulancen. Krible-Krablerne og de andre patruljer syntes, det var så synd for Lærer Muldvarp, og de håbede sådan, at hun kom tilbage dagen efter.
”Nu følger jeg jer tilbage til skolen,” sagde Inspektør Grævling, ”hvem kan vise vej?”
”Det kan jeg,” sagde Ronja Ræv. Og så gik de tilbage til skolen.
Del 1: Hospital Dag 4
Pia Pindsvin havde haft svært ved at falde i søvn om aftenen, fordi hun lå og tænkte på, hvordan Lærer Muldvarp mon havde det. Havde hun haft meget ondt i armen? Hvad var der sket på hospitalet? Hvem havde været der for hende?
Henne i skolen sad Pia Pindsvin og de andre i klassen uroligt på deres stole og kiggede hen mod døren. Bare det var Lærer Muldvarp, der snart trådte ind ad døren. Endelig kunne de høre fodtrin på gangen, og ind ad døren trådte Lærer Muldvarp! Hele klassen åndede lettede op, de var så glade for, at Lærer Muldvarp var ok. Og de var også glade for, at Den lille spejderuge kunne fortsætte, for det havde ikke været det samme uden Lærer Muldvarp. Alle i klassen sprang op fra deres stole og løb Lærer Muldvarp i møde, men hvad var nu det? Hendes arm var pakket ind i gips.
”Da jeg kom hen på hospitalet, kunne de se, at min arm var brækket,” forklarede hun, ”så de blev nødt til at give mig gips på.”
”Var du helt alene?” spurgte Signe Snegl.
”Nej nej, en af mine gode venner kom og var der for mig,” svarede Lærer Muldvarp. Og så fortalte hun, at oplevelsen havde fået hende til at tænke på, at det var vigtigt, at alle vidste, hvad de skulle gøre, hvis nogen kom til skade. Derfor skulle de have om før-
stehjælp, når de kom ud i skoven. ”Juhuu, den er jeg klar på!” udbrød Bente Bænkebider, der var god til at trøste de andre, hvis de blev kede af det.
Afsted det gik til skoven. På vejen derhen fortalte Egon Edderkop, der var blevet dagens patruljeleder, at han syntes, de skulle rydde op i deres hule og bruge den som hospital.
”Er I med på den?” spurgte han. Det var en god idé, syntes hele patruljen, og da de fortalte det til Lærer Muldvarp sagde hun, at det var en supergod idé.
Henne i hulen hjalp de hinanden med at feje gulvet og lægge tæpperne på plads. Pia Pindsvin og Thomas Tusindben fandt nogle grene, der kunne bruges som krykker, hvis nogen slog deres fod.
”Hvad mangler vi ellers på vores hospital?” spurgte Egon Edderkop.
”Hmm, nogle patienter,” svarede Signe Snegl.
Så hørte de Lærer Muldvarps fløjte.
”Måske hun har en idé til, hvor vi kan få nogle patienter fra,” sagde Egon Edderkop. Og så skyndte de sig hen til deres samlingssted.
Del 2: Førstehjælp Dag 4
”Lærer Muldvarp, vi har brug for en god idé!” sagde Egen Edderkop henne ved samlingsstedet.
”Til hvad min ven?” spurgte Lærer Muldvarp.
”Vi vil jo gerne lege hospital, men vi mangler altså nogle patienter. Ellers bliver det lidt kedeligt,” sagde Egen Edderkop.
”Bare rolig, det har jeg allerede tænkt på. Stil du dig ned til din patrulje, så skal I få at høre,” svarede Lærer Muldvarp.
Og så spurgte Lærer Muldvarp, om det ikke var rigtigt, at alle ude i patruljerne havde en bamse med i deres taske. Alle nikkede, for det havde stået på listen over ting, de skulle huske at pakke til Den lille spejderuge.
”I skal alle sammen finde jeres bamse frem,” sagde Lærer Muldvarp.
”Skal vores bamse så være vores patient?” spurgte Signe Snegl.
”Helt rigtigt, vi leger, at jeres bamse har slået sig, og at bamsen skal på hospitalet,” svarede Lærer Muldvarp.
Så tog Lærer Muldvarp sin egen bamse op af sin taske og viste dem, hvordan man skulle forbinde en arm i bandage, hvordan man satte et plaster på, og hvordan man kunne trøste hinanden, hvis nogle blev kede af det.
Pia Pindsvin kiggede ned i sin taske. Hvor var hendes bamse? Hun tømte tasken helt, ud med madpakken, ud med drikkedunken og ud med den varme trøje. Men tasken var helt tom.
Pia Pindsvin blev ked af det og skuffet. ”Hvad er der i vejen?” spurgte Bente Bænkebider.
”Jeg har ikke fået min bamse med i tasken,” svarede Pia Pindsvin med tårer i øjnene.
”Åh nej, det er jeg ked af at høre,” svarede Bente Bænkebider.
”Ja, nu kan jeg slet ikke være med til at lege hospital,” sagde Pia Pindsvin. Nu trillede tårerne ned ad kinderne på hende.
”Hør lige, jeg har et forslag, som jeg tror, du vil synes om,” sagde Bente Bænkebider.
”Hvad er det for et forslag?” spurgte Pia Pindsvin.
”Vi kan da bare deles om min bamse!” sagde Bente Bænkebider smilende.
”Mener du virkelig det?” spurgte Pia Pindsvin, mens hun smilede tilbage til Bente Bænkebider.
Og så hjalp Pia Pindsvin og Bente Bænkebider hinanden med at give plaster og forbinding på Bente Bænkebiders bamse.
Efter en masse leg i hospitalsteltet lød Lærer Muldvarps fløjte.
”Hvor har I bare været dygtige til at hjælpe jeres bamser og hinanden i dag,” sagde Lærer Muldvarp. ”Det er bare så dejligt at se, hvor søde I er mod hinanden.”
Så gik turen tilbage mod skolen i samlet flok.
Del 1: Morsekode Dag 5
Pia Pindsvin havde sovet godt hele natten. Hun var næsten ikke til at vække, da Pias mor kom og sang morgensang. Men da Pias mor mindede hende om, at det i dag var sidste dag i Den lille spejderuge, skyndte Pia Pindsvin sig at stå op og komme afsted i skole.
Henne i skolen var alle hurtigt klar, men hov, de havde glemt noget.
”Vi skal da have valgt dagens patruljeleder,” sagde Ronja Ræv.
”Ja, det har I da også ret i. Hvem mangler at være patruljeleder her hos Krible-Krablerne?” spurgte Lærer Muldvarp.
”Det gør jeg,” sagde Signe Snegl og Pia Pindsvin i kor.
”Har I selv en god løsning på det?” spurgte Lærer Muldvarp.
Både Signe Snegl og Pia Pindsvin tænkte sig godt om. De havde begge to glædet sig til at være patruljeledere.
”Jeg har et forslag,” sagde Signe Snegl, ”Vi kan begge to være patruljeledere i dag.”
”Det synes jeg er en god idé,” sagde Pia Pindsvin, ”Det kræver bare, at vi er gode til at samarbejde og snakke sammen.”
”Så er det det vi gør,” svarede Lærer Muldvarp.
Henne i skoven skulle patruljerne lære om en af de vigtigste og mest hemmelige koder i hele verden, nemlig morsekoder. Lærer Muldvarp forklarede, at det er koder, der er lavet af prikker og streger, som var blevet opfundet for cirka 200 år siden af en mand, der hed Morse.
”Det var også Morse, der byggede den første telegraf, som hurtigt kunne sende beskeder til andre byer,” sagde Lærer Muldvarp.
”Hvad er en telegraf?” spurgte Thomas Tusindben.
”Det er en slags gammeldags telefon,” forklarede Lærer Muldvarp. ”Man sendte beskeder ved at trykke på en knap i et særligt mønster, og så kunne en anden langt væk modtage beskeden.”
”Wow, det lyder som en slags hemmelig kode!” udbrød Ronja Ræv. ”Lige præcis! Det var dengang, man ikke kunne sende sms’er, men stadig havde brug for at sende vigtige beskeder hurtigt,” sagde Lærer Muldvarp med et smil.
Nu skulle alle patruljerne i gang med at lære at skrive og læse morse-koder. Krible-Krablerne og de andre patruljer fik udleveret en lup af Lærer Muldvarp, for nu skulle de rundt og lede efter morsekoder.
Krible-Krablerne gik rundt og ledte.
”Hov, kom herover og se,” sagde Signe Snegl, ”Det her ligner da en morsekode!”
Pia Pindsvin skyndte sig derover med luppen. Alle fra patruljen samlede sig rundt om koden.
”Hvad står der?” spurgte Egon Edderkop.
Del 2: Bålhygge Dag 5
Henne ved samlingsstedet stod alle patruljerne klar. Pia Pindsvin kiggede på Krible-Krable-patruljen og hen på de andre patruljer. De lignede alle sammen rigtige spejdere, syntes hun. Hun tænkte tilbage på den første dag, hvor nogle havde været lidt nervøse for at være i skoven. Nu var alle trygge i skoven, og alle havde lært en masse i Den lille spejderuge.
”Som I ved, så er det vores sidste dag i Den lille spejderuge. Nu har I lavet en masse sjove spejderaktiviteter, og jeg tror også, at I har lært en masse om, hvordan man er spejder,” sagde Lærer Muldvarp.
Alle patruljerne nikkede. Det havde virkelig været en fantastisk uge, hvor de havde fået lov til at være en masse udenfor.
”Som afslutning på Den lille spejderuge skal vi have bålhygge, så jeg har taget ingredienser med, så vi kan lave snobrødsdej,” sagde Lærer Muldvarp. ”Så må vi hellere komme ud og finde en snobrødspind til alle,” sagde Signe Snegl.
”Ja, og vi skal have gang i bålet,” sagde Ronja Ræv.
Alle opgaverne blev fordelt mellem alle patruljerne, og alle var gode til at hjælpe til. Kort tid efter var der gang bålet, og snobrødsdejen stod klar til at komme på snobrødspinde.
”Er der nogle, der kender en god lerjbålssang?” spurgte Bente Bænkebider. ”Ja, jeg kender en, den hedder ’Vi har lejrbål her’,” svarede Ronja Ræv.
”Skal vi ikke synge den, mens vi venter på de sidste?” spurgte Bente Bænkebider.
Og så brød de ud i sang rundt om lejrbålet. Imens kom de sidste hen til bålstedet, hvor de satte sig rundt om bålet. Alle fik lavet snobrød, mens de sad og hyggede sig med hinanden.
Pia Pindsvin sad og tænkte på, at hun ville komme til at savne at være med i Den lille spejderuge.
”Jeg får en god idé,” sagde Pia Pindsvin til Lærer Muldvarp.
”Nå, må jeg høre den?” spurgte Lærer Muldvarp.
”Ja, jeg foreslår, at vi har Den lille spejderuge hver uge,” sagde Pia Pindsvin.
Lærer Muldvarp smilede.
”Det lyder da som en skøn idé, men det kan vi desværre ikke. Men jeg har en anden idé,” sagde Lærer Muldvarp.
”Må jeg høre den?” svarede Pia Pindsvin.
”Ja, jeg synes, du skal sige til dine forældre, at du gerne vil gå til spejder. Jeg ved, at der ligger en spejdergruppe tæt på skolen,” sagde Lærer Muldvarp.
Det syntes Pia Pindsvin var en god idé. Så kunne hun lave bål, være i skoven og lære en masse hver uge. Orv, hvor hun glædede sig til at være spejder.