Spejder, efterår 2025

Page 1


Min sommerlejr

SIDE TIL DIG OG DINE BEDSTE

MINDER

DIT LEJRBILLEDE HER

OPLAG: 2.500 eksemplarer

LEJRENS NAVN:

HVOR VAR LEJREN?

HVORNÅR VAR LEJREN?

JEG VAR AF STED MED:

VI SOV I: TELT SHELTER

DET BEDSTE MÅLTID, VI LAVEDE OVER BÅL:

EN LEJRSANG, JEG IKKE KAN FÅ UD AF HOVEDET:

MIT YNDLINGSØJEBLIK FRA LEJREN:

DET SJOVESTE, DER SKETE:

NOGET, JEG PRØVEDE FOR FØRSTE GANG:

DE GRØNNE PIGESPEJDERE

Arsenalvej 10 1436 København K

VI GIVER PIGER

SÆTTER VERDEN I BEVÆGELSE!

Spejderi er trykt på 90 g off set, svanemærket papir. Artikler må citeres med kildeangivelse. Fotos og illustrationer må kun videregives efter aftale med ansvarshavende redaktør.

JEG VAR STOLT AF, AT JEG:

side 18

LAV DIN EGEN REGNBUE

Hej pigespejder!

Velkommen tilbage fra sommerferie. Vi håber, du har haft masser af tid til at slappe af, være ude i naturen, bade, spise is og måske endda sove i telt! Måske har du været på sommerlejr med din gruppe? Så ved du også, hvor sjovt det er at lave bål, synge sange og finde på skøre lege sammen med sine spejdervenner.

Nu er vi klar til et nyt spejderår, og der er så mange spændende ting at glæde sig til! I det her Spejderi kan du læse en historie om Gnisterne, som tager på Spiresmuttelandslejr – og opdager, at også små spejdere kan være superseje.

Du kan også løse små opgaver og en udfyld-selv-dagbog fra din sommerlejr.

God fornøjelse!

FIRE DAGE MED MAGI, EVENTYR, SUPERHELTE OG SNOLDER I MASSEVIS!

For første gang i 10 år blev der holdt

Spire-smuttelandslejr. En masse seje pigespejdere samlede sig og tog på eventyr i en skov på Fyn.

Det blev fire dage med trylleri, sjove lege og spændende aktiviteter. Der var tid til at lære nye pigespejdere at kende, danse en masse, være på mini-hike med gruppen, og man kunne endda blive en vaskeægte superhelt.

Der var selvfølgelig også en fed slikbod fyldt med en masse lækkerier og en vildt sjov fest med skovbunden som dansegulv.

Og selvom det var sommerferie, kunne man faktisk lære noget nyt. Helt uden at gå i skole!

3, 2, 1 – SIG

Det ville selvfølgelig ikke være en rigtig spejderlejr, hvis ikke der blev taget et fællesbillede.

Der var arrangeret busser til at hente alle deltagerne. Det var rigtig nemt for lederne og rigtig sjovt at køre derhen sammen.

VIDSTE DU... AT DER VAR PRÆCIS 222 SEJE PIGESPEJDERE TILMELDT TIL DETTE ÅRS SPIRE-SMUTTELANDSLEJR?

Det regnede i starten af lejren, så der blev hurtigt slået telte op, så man kunne søge ly. Der er heller ikke noget så hyggeligt som lyden af regndråber på en teltdug, er der vel?

Æble! Banan! Vindrue! Heldigvis kom solen igen, og så var det tid til at lege frugtsalat.

I ÅR VAR 21 GRUPPER MED

– måske var din også med? Se billederne, og find ud af, om du kan spotte din egen gruppe.

Lejren handlede blandt andet om, hvad det vil sige at være en vaskeægte superhelt. Det handler nemlig ikke om, hvordan man ser ud, og man behøver slet ikke at være bomstærk. En superhelt kan være mange forskellige ting som for eksempel sød, klog eller modig. Men uanset hvilken superhelt man er, så hjælper det med den helt rigtige superhelte- posering!.

Selvom sommerlejren var for børn, så var der altså også nogle voksne til stede. De er meget skøre, men også rigtig søde.

Hvad er en lejr uden lidt udfordringer?

På et tidspunkt drillede toiletterne, men heldigvis kom professionelle hurtigt til undsætning og fik det hele til at virke igen. Det kan man da kalde en vaskeægte hverdagshelt.

VIDSTE DU...

AT DET ER FØRSTE GANG I TI

ÅR, DER BLIVER AFHOLDT EN RIGTIG SPIRE-SMUTTELANDSLEJR FOR ALLE PIGESPEJDERE I HELE LANDET? DER SKULLE HAVE VÆRET

EN I 2020, MEN DEN BLEV

AFLYST PÅ GRUND AF CORONA.

FYN ER FIN

og ligger i midten af Danmark. Ved at afholde det der endte det med at grupperne mødtes på midten. Smart, ikke?

medDeterbaresåfedtatværepålejr over200andrepigespejdere. Sånoglegangeharmanaltsåbare brugforatgåfuldstændig danseamok!

Et andet højdepunkt var uden tvivl den megafede slikbod. Her var alt, hvad man kunne drømme om af lækker slik.

Den første aften var der magisk underholdning – helt bogstaveligt talt! Tryllekunstner Lars U. lavede et sejt show, der passede perfekt til temaet luft. Og bare rolig: Ingen mistede hverken arme eller ben undervejs!

VIDSTE

AT MASKOTTERNE LEONORA OG SILKE VAR MED PÅ LEJREN. DET VAR FAKTISK DEM, DER VAR PÅ T-SHIRTEN, MAN KUNNE FÅ SOM MINDE FRA DE MAGISKE DAGE I SKOVEN.

Slikboden var meget populær. Hver eftermiddag var køen lang ...

Som i virkelig lang!

Heldigvistogalleventetidenmedetsmil, foruansethvad,erdetjofedtatvære afstedpåSpiresmuttelandslejr.

Og der blev heldigvis også tid til at tage et hvil i solen.

iDervarogsåmasserafspændendeaktiviteter løbetafdagene,hvordeltagerneblandtandet –lærteenmasse,derpassedetillejrenstema blandtnemligluft.Enafdekreativeopgavervar andetatlavevindmøllerafpapir.

Erdeikkeflotte?

Andre aktiviteter krævede samarbejde. Og det ved vi jo, at pigespejdere heldigvis er virkelig gode til.

VIDSTE

PÅ SIDE 12 OG 13

Den sidste aften blev der delt is ud til alle. Mums!

Er der noget bedre end en ispause og et kram, når man er på lejr?

Og der er selvfølgelig kun en rigtig måde at afslutte den fedeste Spire-smuttelandslejr på. Med en kæmpe fest!!

FESTEN VAR

FOR FED, for der var både røgmaskine og DJ med høj musik.

Det bliver næsten ikke større!

SPEJDERNES LEJR 2026!

Næste år er det tid til Spejdernes Lejr 2026. Det er nordens største spejderlejr, og De grønne pigespejdere skal selvfølgelig med.

Har du nogensinde hørt om Spejdernes Lejr? Måske har de ældre pigespejdere snakket om det? Eller dine ledere?

DANMARK RUNDT

Næste år bliver Spejdernes Lejr afholdt i Hedeland Naturpark, som ligger på Sjælland. Det bliver afholdt den 18.-26. juli. Det er faktisk anden gang, at spejderlejren bliver afholdt der.

Men når det bliver Spejdernes Lejr i 2030, altså om fem år, så skal det afholdes i Silkeborg. Er nogen af stederne tæt på, hvor du bor?

Foto: Jonny Kristensen, Elena Sofie Møberg, Jacob Fredegaard Hansen, Maj-Britt Nielsen

Det er en stor lejr, som bliver holdt hvert fjerde år. Her kommer der spejdere fra alle de danske spejderkorps, og faktisk også spejdere fra andre lande for at være med til Spejdernes Lejr.

Der kommer flere end 30.000 mennesker og skal være på lejr det samme sted. Er det ikke vildt?

FYLDT SKEMA

Men hvad laver man så på sådan en stor spejderlejr? Der er rigtig mange ting, man kan lave! Man kan både lave en masse sjove aktiviteter sammen med sin patrulje, og så skal man selvfølgelig sove i telt, lave mad over bål og grine i sin sovepose.

Man kan også tage på natløb eller lave sin egen souvenir af genbrugsplast.

Der kommer også til at være et kæmpe lejrbål, der samler alle deltagerne!

TAK FOR HJÆLPEN

Der er rigtig mange frivillige, som hjælper med at lave den fedeste Spejdernes Lejr. Flere end 4.000 mennesker hjælper helt frivilligt, så der kan komme en lejr. Tusind tak til dem.

PIGEPOWER

Under Spejdernes Lejr er der nogen, som bestemmer lidt mere end de andre. Det er lejrcheferne.

Og det er denne gang to kvinder, som er lejrchefer. Den ene hedder Cecilie, og den anden hedder Marie.

GODE GRØNTSAGER

Med så mange deltagere skal der også laves rigtig meget mad! På næste Spejdernes Lejr bliver der lavet mad, som nærmest kun er vegetarisk. På den måde passer vi bedre på vores klode.

GØR SILKE OG LEO SPEJDER-SEJE!

Silke og Leo har været på deres allerførste spejderlejr.

Find din saks og limstift frem, og udrust dem med alt det udstyr, de skal bruge på deres næste tur.

GNISTERNE OG DEN HJÆLPENDE HÅND

Solen skinnede ned på lejrpladsen, hvor teltene stod i fine rækker, og flaget blafrede i vinden. Spiresmuttelandslejren 2025 var i gang, og Gnisterne – patruljen med Flora, Mille, Kat og Sofie – havde fået en helt særlig opgave: De var en del af staben, og de skulle hjælpe med mad og aktiviteter for de andre pigespejdere på lejren.

Men noget var anderledes i år. De to nye maskotter for lejren var nemlig ikke hvem som helst. Det var Silke og Leonora; to seje pigespejdere på 7 og 8 ½ år… og de var lillesøstre til Sofie og Kat!

"Det bliver sjovt at se, hvordan de klarer det," sagde Flora, mens hun hakkede agurker til frokosten.

"Jeg glæder mig til at hjælpe dem med at finde rundt og huske at tage regnjakke på," sagde Mille og smilede.

"Silke glemmer altid sine gummistøvler," sagde Sofie og rystede på hovedet. "Hun kommer til at få våde tæer hele tiden."

Kat nikkede. "Leonora plejer også at være lidt… rodet. Men det er jo første gang, de er maskotter, så vi må hjælpe dem, så godt vi kan."

Den første lejrdag gik hurtigt med at rejse telte, lave bål og pakke ud. Leonora og Silke løb rundt sammen med de andre spejdere og så ud til at have det sjovt.

"Skal vi lige sikre os, at de har fundet deres patrulje?" foreslog Flora. "Bare lige for en sikkerheds skyld?"

De fire Gnister gik hen til samlingspladsen, hvor de kunne høre latter og glade stemmer. Og dér stod Leonora og Silke. Leonora var ved at vise en anden spejder, hvordan man puster et liggeunderlag op, og Silke var ved at hjælpe en leder med at hente brænde.

"Wow," sagde Mille lavt. "De ser faktisk ud til at have styr på det."

"Det er nok bare held," mumlede Sofie. "Vi holder lige øje med dem lidt endnu."

De næste par dage gik hurtigt. Men hver gang Gnisterne kiggede efter deres små søskende, var Leonora og Silke allerede i fuld gang. De lavede knob, gik med på opdagelsestur og hjalp endda en anden spejder, der var ked af det.

“De er da bare megaseje,” sagde Mille.

“Ja,” sagde Flora. “De klarer det vildt godt!”

Men på tredjedagen skete der noget.

Silke og Leonora skulle stå for at dele frugt ud til alle spejderne. De havde lavet en lille plan og var spændte på at gøre det selv. Men lige da de gik i gang, kom Sofie hen til dem.

“Vent lidt, Silke,” sagde hun og tog en kurv med æbler. “Du skal nok tage den her i stedet – den er lettere. Og husk at sige ’værsgo’ og smile!”

"Men jeg har jo øvet det med Leonora," mumlede Silke og kiggede lidt forvirret på sin storesøster.

Sofie begyndte at dele frugt ud sammen med dem, men hurtigt blev det hele lidt forvirret. Nogle fik dobbelt, andre slet ikke. Og Silke blev ked af det, fordi hun ikke kunne finde ud af, hvem der havde fået hvad.

Efter frokost trak Silke sig lidt væk og satte sig i skyggen bag teltet. Sofie fulgte efter.

“Er du sur?” spurgte Sofie.

“Lidt,” sagde Silke. “Vi havde glædet os til at gøre det selv.”

Sofie satte sig ved siden af hende. “Undskyld. Jeg ville bare være sød. Men jeg tror måske, jeg kom til at tage over.”

Silke nikkede stille. “Vi kunne godt selv.”

Senere fortalte Sofie det hele til de andre Gnister. “Det er svært at lade være med at hjælpe,” sagde hun. “Men måske skal vi bare stole lidt mere på dem.”

“Ligesom vi gerne selv vil have, at de voksne stoler på os,” sagde Kat og smilede.

Resten af tiden lod Gnisterne deres små søskende klare maskot-opgaverne selv.

Sidste aften sad Gnisterne rundt om bålet.

"Jeg tror måske, vi har undervurderet dem lidt," sagde Kat stille.

"Ja," sagde Sofie og kiggede ind i flammerne. "Silke klarede regnvejret helt uden at blive våd. Hun havde selv fundet både regnbukser og støvler."

"Og Leonora fandt vej rundt på pladsen helt selv" sagde Mille. "Jeg havde nærmest brug for et kort.”

Flora grinede. "Måske er de ikke bare små søstre mere. Måske er de også spejdere."

De andre nikkede. Og den aften gik de i seng med en ny følelse i maven. Stolthed. Ikke bare over at være en af Gnisterne, men over at være storesøster til to spejdere, der var meget mere klar til lejrlivet, end de havde troet.

LAV DIN EGEN R E G N B U E

Vidste du, at du kan lave en regnbue derhjemme bare med et glas vand og sollys? Det er helt rigtigt! Og selvom der nok ikke gemmer sig en guldskat for enden, er det stadig ret magisk.

DU SKAL BRUGE:

• Et glas vand

• Sollys

• Et hvidt stykke papir eller en hvid t-shirt

SÅDAN GØR DU:

1. Fyld glasset med vand.

2. Stil det i en vindueskarm, hvor solen skinner direkte ind.

3. Hold papiret (eller din T-shirt) i solstrålen fra glasset.

4. Kig godt efter. Kan du se regnbuen?

Hvad sker der?

Solen ser ud, som om den lyser hvidt – men faktisk gemmer sollyset på alle regnbuens farver. Når lyset rammer vandet i glasset, bliver det "brudt", og så kan dine øjne pludselig se alle far-

TIP!

Hvis du gør rummet lidt mørkere ved at trække gardinerne for, bliver regnbuen endnu nemmere at se!

verne, der ellers var gemt. Det er præcis det samme, der sker oppe på himlen, når solen skinner, og det regner samtidig. Så er det bare bittesmå vanddråber, der laver regnbuen for dig!

LÆSKENDE REGNBUESMOOTHIE

Du kan nemt lave din egen farvestrålende smoothie. Blend alle tre smoothies, og hæld dem lagvis i samme glas, hvis du virkelig vil imponere.

DET SKAL DU BRUGE:

Rød smoothie: Frossen banan, græsk yoghurt, frosne hindbær, frosne jordbær, lidt vand eller frugtjuice.

Gul smoothie: Frossen banan, græsk yoghurt, frossen ananas, lidt vand eller frugtjuice.

Blå smoothie: Frossen banan, græsk yoghurt, frossen ananas, blå frugtfarve, lidt vand eller frugtjuice.

SÅDAN GØR DU:

Kom alle ingredienser i en blender, og blend hver opskrift for sig, til du får en lækker, cremet smoothie. Du kan også sagtens bruge en stavblender eller en god minihakker. Servér i et glas med sugerør, og nyd din farvestrålende drik!

Min sommerlejr

EN SIDE TIL DIG OG DINE BEDSTE MINDER

LEJRENS NAVN:

HVOR VAR LEJREN?

HVORNÅR VAR LEJREN?

JEG VAR AF STED MED:

VI SOV I: TELT SHELTER HYTTE NOGET HELT ANDET

DET BEDSTE MÅLTID, VI LAVEDE OVER BÅL:

EN LEJRSANG, JEG IKKE

KAN FÅ UD AF HOVEDET:

MIT YNDLINGSØJEBLIK

FRA LEJREN:

DET SJOVESTE, DER SKETE:

NOGET, JEG PRØVEDE FOR FØRSTE GANG:

JEG VAR STOLT AF, AT JEG:

TRE ORD, DER BESKRIVER MIN SOMMERLEJR:

LEJRBAL MED SPEJDERI

HYGGE, SJOV OG TÆNKSOMHED

HvadTÆNKEPAUSE

har du lært på en spejderlejr, som du ikke ville have lært andre steder?

SOMMERLEJR-QUIZ

Se svar øverst højre hjørne

1. Hvad er en fedtfælde?

2. Hvordan fortsætter sangen: “Men’sker er små, før de kan gå ...”?

3. Hvornår skal man tage flaget ned fra flagstangen?

GÆT DYRET!

Alle børn kom hjem fra skovtur, undtagen Frej, han kunne ikke finde vej!

Rebus: Solsort, vandmand, pungdyr

FARVELÆG MASKOTTERNE

Afsender: De grønne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 København K

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.