I I P P H H U A R H R
VI GIVER PIGER
SÆTTER VERDEN I BEVÆGELSE!
UDGIVET AF:
De grønne pigespejdere ISSN 0901 - 3024
FORSIDEBILLEDE:
Foto: Mikkel Straarup Møller
FOTO: De grønne pigespejdere. Canva ILLUSTRATIONER: Mikkel Straarup Møller. Karina Larsen. Freepik.com. Grafisk Tryk.
REDAKTION:
Krista Julie Bøgebo Redaktør Redaktion@pigespejder.dk
Karoline Mathilde Rasmussen
Ansvarshavende redaktør kmr@pigespejder.dk
LAYOUT: Grafisk Tryk, grafisk-tryk.dk
TRYK: Johnsen Print & Digital Media
OPLAG: 2.500 eksemplarer
Spejderi er trykt på 90 g off set, svanemærket papir. Artikler må citeres med kildeangivelse. Fotos og illustrationer må kun videregives efter aftale med ansvarshavende redaktør.
side 16 FIND 8
FORSKELLE
DE GRØNNE PIGESPEJDERE
Arsenalvej 10
1436 København K
side 12
DEN BEDSTE LEJR NOGENSINDE
Hej pigespejder!
Juhuuu, nu er det snart sommer, og så skal vi på lejr. Det glæder vi os megameget til. Så skal vi på spiresmuttelandslejr, møde nye veninder og ligge og fise i soveposerne om aftenen. Lejren har også et vildt sjovt tema, nemlig luft!
I dette nummer af Spejderi fejrer vi, at Gnisterne har 10 års jubilæum som patrulje – vildt, ikke?! Og så kan du også møde deres søskende, som har en reeet vigtig rolle til sommerens kæmpestore lejr. Ses vi?
Gnisterne har tabt nogle af deres ting. Kan du sætte streger mellem tingene og den rigtige gnist?
HAR DU MØDT GNISTERNE?
Hej, vi hedder Sofie, Kat, Flora og Mille. For 10 år siden var vi på sommerlejr sammen for første gang. Dengang sad vi om aftenen rundt om bålet og spiste skumfiduser, mens vi så på ildens gnister, der steg op mod den mørke himmel. Det var så flot, at vi besluttede at kalde vores patrulje for Gnisterne.
Det er ret vildt, der er gået 10 år!
Vil du lære os bedre at kende? Så kig med på de næste sider.
JEG ELSKER NATUREN
JEG ER SUPER SEJ TIL…
AT VÆRE MODIG. DET ER IKKE ALTID,
JEG ER DET, MEN SÅ MÅ JEG
SAMMEN MED GNISTERNE
OVERVINDE MIN FRYGT OG GØRE
DET, JEG ER BANGE FOR. DET HJÆLPER
AT HAVE GODE VENINDER MED.
MINE VENINDER OG JEG ELSKER… AT FINDE NYE STEDER, VI KAN UDFORSKE.
AT REJSE ER AT LEVE
JEG ER EN GRINEBIDER
MIT NAVN ER MILLE!
JEG SYNES, DET BEDSTE VED AT VÆRE SPEJDER ER AT VÆRE SAMMEN MED MINE VENINDER. VI KAN ALTID GRINE OG HAVE DET SJOVT. HELDIGVIS VIL DE ANDRE GERNE LEGE MED MIG, OG VI LEGER TIT TAGFAT ELLER SANGLEGE. NÅR VI SIDDER VED BÅLET OM AFTENEN, FORTÆLLER JEG DE ANDRE HISTORIER. NOGLE GANGE UHYGGELIGE HISTORIER OM SPØGELSER OG MONSTRE.
JEG ER SUPER SEJ TIL…
AT FINDE PÅ LEGE, SOM MINE VENINDER OG JEG KAN HAVE DET SJOVT MED.
MINE VENINDER OG JEG ELSKER…
AT GRINE. NOGLE GANGE GRINER VI SÅ MEGET, AT JEG FÅR HELT ONDT I MAVEN.
ENGANG FORTALTE JEG EN HISTORIE VED LEJRBÅLET, DER VAR SÅ UHYGGELIG, AT FLORA BLEV BANGE. JEG KUNNE NÆSTEN IKKE LADE VÆRE MED AT GRINE, MEN DET VAR KUN, FORDI JEG VIDSTE, AT HUN IKKE VAR I FARE. FØRST BLEV HUN SUR, MEN VI BLEV HURTIGT GODE VENINDER IGEN.
DYR ER NOGET AF DET BEDSTE, JEG VED
HJÆLP GNISTERNE!
Gnisterne har tabt nogle
af deres ting. Kan du sætte streger mellem tingene og den rigtige gnist?
DEN BEDSTE LEJR NOGENSINDE
AF LIV BLOMSTER
DE BEDSTE TURE ER SPEJDERTURE, MEN NOGLE
GANGE SAVNER MAN ALLIGEVEL SIN DYNE, SIN
MOR, SIN FAR, ENDDA SIN MØGIRRITERENDE
LILLEBROR. DET SKER OGSÅ FOR GNISTERNE.
TROR DU IKKE PÅ MIG? SÅ SKAL DU BARE HØRE!
Sofie, Kat, Flora og Mille fra patruljen Gnisterne tager tit på tur. De sover i telt, laver bål, går på hike og har det rigtig sjovt sammen. Men én af turene endte med at blive lidt anderledes. Dagen startede godt. Flora gik med deres spejderleder, Camilla, ind i skoven for at plukke bær og urter til aftensmaden, mens Sofie ivrigt viste sin nye lommelygte til Kat. Sofie glædede sig helt vildt, til det blev mørkt, så hun kunne prøve den af.
Pigerne fik slået teltet op og pakket deres grej ud, og fordi det snart ville blive mørkt og tid til at tænde bålet, gik de ud for at samle brænde. Men pludselig fik Mille ondt i maven.
Hun gik ind i teltet, hvor hun sad helt alene og ikke kunne holde op med at tænke på sin mor og far, sin lille hund og alt det andet, der var så langt væk. Tårerne begyndte at trille ned ad kinderne
på hende. Lidt efter kom Sofie ind i teltet for at hente sin vandflaske, da hun så Mille sidde og græde for sig selv. Hun kaldte straks på de andre piger, og hurtigt sad de alle sammen i teltet.
”Hvad er der galt, Mille?” spurgte Sofie. Men Mille rystede bare på hovedet og græd endnu mere. Så hulkede hun: ”Jeg vil bare gerne hjem.” Men det var både Kat, Flora og Sofie
alle enige om, ville være synd! Derfor begyndte de sammen at finde en løsning. For en tur uden Mille var slet ikke en rigtig tur.
Flora kom i tanke om de blomster, hun havde plukket, mens hun og Camilla havde hentet bær og urter i skoven. Hun begyndte at flette dem ind i Milles hår, så Mille så rigtig flot ud. ”Blomster gør altid mig glad!” sagde Flora og gav Mille et stort knus.
Sofie og Kat fnisede og tændte Sofies nye lommelygte. De lavede et stort skyggeteater og fortalte alle mulige skøre historier. Og da de fortalte den om hunden, som elskede at flyve og derfor fik sine ører tryllet så store, at den kunne flyve op til månen, begyndte Mille at grine.
Hun gav pigerne verdens bedste kram og smilede stort igen. ”I er alt for søde,” sagde Mille. Men det, syntes de andre, var noget pjatteri, for de elskede jo Mille, og hvis der var én, der altid havde en løsning på deres problemer, én som altid fik de andre til at grine igen og blive gode venner, så var det Mille.
Og lige pludselig havde Mille helt glemt, at hun savnede det derhjemme, for det her var den bedste tur, hun nogensinde havde været på.
FI ND 8
FORSKELLE MED GNISTERNE
Mød Silke og Leonora
Til sommer skal vi på spire-smuttelandslejr, og ingen lejr uden maskot! I år er der ikke bare én, men hele to seje maskotter, nemlig Leonora og Silke. Måske kender du allerede deres storesøskende? De hedder Kat og Sofie og er en del af Gnisterne. Vi har snakket med de to maskotter og bedt dem om at fortælle lidt om sig selv. De glæder sig rigtig meget til at møde dig til sommer!
Mit navn er Silke og jeg er 7 år.
Min mor siger, jeg taler som et vandfald, men det er kun derhjemme. Jeg kan godt være lidt genert, når jeg møder nogen for første gang. Spejder er stadig ret nyt for mig. Jeg blev spejder, fordi min storesøster er spejder. Hun hedder Sofie, og hun har været spejder længe. Hun kan vildt mange seje ting og har oplevet en masse sammen med sin patrulje, Gnisterne. Jeg håber en dag at få min egen patrulje og blive lige så god som hende til alt muligt sejt, som at hugge brænde, tænde bål, finde vej og binde knob ... og øh ... alt muligt andet sejt.
Til sommer skal jeg på min første spejderlejr. Jeg kan slet ikke vente med at prøve at sove i telt, være til lejrbål og have det sjovt sammen med mine spejderveninder – og selvfølgelig lære om alt det, der er i luften, og som kan flyve eller svæve! Nå ja, og så skal jeg være maskot sammen med Leo. Det bliver sjovt, Leo finder altid på alt muligt skægt.
Jeg hedder Leonora, men mine venner kalder min Leo. Jeg er 8½ år gammel og har været spejder i 2 år.
Jeg kan næsten ikke tro, at jeg skal være maskot på sommerens landslejr! Lejrens tema er jo luft, og det passer bare så godt med mit navn – Leonora betyder solstråle, og Leo betyder løve, som er et stjernetegn! Jeg skal være maskot sammen med Silke, hun er lidt forsigtig og har ikke været spejder så længe, så det er godt, jeg er der til at hjælpe hende.
Jeg synes, rummet er helt vildt spændende og vil gerne være astronaut, når jeg bliver stor. En astronaut er ikke bange for noget –og det er jeg heller ikke! Præcis ligesom min søster Kat, hende og jeg ligner hinanden. Mor ryster på hovedet ad mig, når jeg viser hende mine nye hudafskrabninger og blå mærker, efter Kat og jeg har klatret i træer eller løbet om kap.
LEONORA SILKE
GNISTERNE OM BÅLET
Gnisterne er for et enkelt spejdermøde blevet hjælpere i flokken. Spirerne og smutterne skal afsted på deres første store lejr til sommer, og de glæder sig, men de ved ikke rigtig, hvad de kan forvente. Derfor har lederne arrangeret, at Gnisterne skal holde lejrbål sammen med spirerne og smutterne. Sofies og Kats lillesøstre, Silke og Leo, er også med.
Sofie synger for i sangen ”Vi har lejrbål her”, og sammen opfører alle fire gnister en sketch, hvor de sidder på en lang række med benene krydset til samme side. Den første spørger den næste i rækken:
”Er det nu?”, som spørger den næste, som spørger den næste. Den sidste i rækken svarer: ”Nej!”, og svaret går tilbage igennem rækken. Kort efter spørger den første igen:
”Er det nu?” og får det samme svar fra den sidste i rækken. For tredje gang spørger den første:
”Er det nu?” og endelig er svaret ”Ja!”. På samme tid krydser alle fire gnister det modsatte ben. Det synes spirerne og smutterne er rigtig sjovt og finder selv på flere sketches. Bagefter hjælper Gnisterne spirerne og smutterne med at riste luksusskumfiduser.
Flora kigger stille ind i bålet og udbryder pludselig:
”Kan I huske, dengang vi fandt på vores navn?”. Det kan Gnisterne godt.
“Gnister er stadig lige så smukke at kigge på, og der findes ikke noget bedre end at sidde sammen med gode venner og fortælle historier,” siger Mille. Leo elsker en god historie og plager Kat, om ikke hun vil fortælle om én af Gnisternes mange oplevelser.
Kat fortæller:
”Den fedeste spejderoplevelse var helt klart, da vi var på opdagelsesrejse og sejlede på en tømmerflåde, vi selv havde bygget, og Sofie navigerede efter kompas. Vi strandede på en øde ø i flere dage og måtte sende røgsignaler efter vores leder, Camilla. Vi overlevede ved at fiske med harpun og samle frugt og drikke kokosvand fra kokosnødder.”
Sofie rødmer og stemmer i med sin bedste spejderoplevelse:
”Jeg synes, dengang vi var på fisketur og fiskede en ægte havfrue fra det forsvundne Atlantis op ad vandet var den bedste oplevelse”.
“Flora, kan du huske, dengang vi var på kanotur og måtte hjælpe Kat og Sofie fri, fordi kanoen lå på tværs af åen, og den nærmest havde lavet en bæverdæmning?” afbryder Mille hende, og de bryder ud i grin. Silke derimod sidder med opspærrede øjne, og Sofie skynder sig at sige til sin lillesøster, at det vist bare var en snekugle med en havfrue, de fiskede op.
Alle kigger på Flora, hvad var hendes bedste spejderoplevelse? Flora peger over mod spejderhuset.
AF KRISTA JULIE BØGEBO
”Kan I huske, da vi plantede de fire æbletræer? Det var noget af det første, vi gjorde som spejdere, og som Camilla havde fundet på for at få os til at samarbejde. Det fik mig virkelig til at forstå, at vores forskelle er det, der tilsammen gør os stærke”.
Til sidst som godnatlæsning læser Gnisterne højt for spirerne og smutterne af historien Den bedste lejr nogensinde! Som handler om Gnisternes før-
ste lejr, hvor Mille havde hjemve, og de alle hjalp hende med at få det bedre. Og nu glæder spirerne og smutterne sig endnu mere til sommerlejr!
LEJRBAL MED SPEJDERI
HYGGE, SJOV OG TÆNKSOMHED
GÅDE
Fodr mig, og jeg lever, men giv mig vand, og jeg dør. Hvad er jeg? Se svar øverst højre hjørne
LAV DIN EGEN LUKSUS-SKUMFIDUS
1. Grill din skumfidus på pind over bål, til den er blød og lækker
2. Kom to stykker pålægschokolade på to mariekiks, og brug dem til at trække skumfidusen af din pind
3. Pynt med chokoladesauce, krymmel og nødder
4. Gentag, til posen med skumfiduser er tom
5. Nyd dine lækre luksus-skumfiduser!
HVEM AF GNISTERNE KOMMER IND TIL SKUMFIDUSERNE?
Hvad sagde pigespejderen, der for vild i skoven?
“Det kan ikke komPAS’”
Afsender: De grønne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 København K
