HR Guiden 2016

Page 6

FORORD Videndeling og samarbejde For at kunne bevare virksomhedens konkurrenceevne i et turbulent marked, hvor i dag allerede er gårsdagens nyheder, er du afhængig af den sidste nye viden. Vi kan lige så godt erkende det; vi kan ikke nå alt, tingene går hurtigere, og vi må vi finde på nye metoder til at opnå ønskede resultater. Derfor er videndeling og samarbejde i disse år helt afgørende for virksomhedens succes og centrale elementer i enhver virksomheds strategi – herunder også HR-strategien. Du kan selvfølgelig bruge din egen eller dine medarbejders tid på at indhente den sidste nye viden og sørge for, at I altid er opdaterede. En anden mulighed er imidlertid at benytte de mennesker, der har specialiseret sig i lige netop jeres behov, hvad enten det drejer sig om et HR-system eller mere strategiske, organisatoriske udviklingsopgaver. Der findes rigtig mange leverandører på det danske marked, der besidder en helt unik viden, som kan komme dig og virksomheden til gode, og som kan udvikle sig til helt uundværlig samarbejder mange år fremad. For at hjælpe dig på vej med at finde den næste samarbejdspartner til dine projekter i 2016 giver DANSK HR dig her et værktøj til at lette den indledende afsøgningsproces. For anden gang udgiver vi nemlig HR Guiden – Danmarks største håndbog til HR-branchen – hvor vi har samlet nogle af HR-branchens største, bedste og mest benyttede leverandører. Håndbogen udkommer en gang årligt og sendes ud til samtlige HR-afdelinger i Danmark.

HR Guidens formål er at inspirere dig på nogle højaktuelle emner inden for HR-området samt understøtte dig i dit arbejde ved at være dit samlede opslagsværk til branchen. I HR Guidens håndbogsdel kan du nemt danne dig et overblik over og finde samarbejdspartnere inden for håndbogens temaer. Foruden selve håndbogsdelen, som du finder på s. 34 – 145, er der i HR Guidens første del en række faglige artikler inden for nogle relevante og aktuelle emner. Blandt andet får du tre forskellige direktørers bud på, hvad de har fokus på i det kommende år – og hvordan de forventer, at HR støtter de fokuspunkter, de har sat op. Du kan også læse om, hvordan de i Telia genererer bedre kandidater, efter de er begyndt at bruge sociale medier i rekrutteringen. Du får indsigt i PA Consulting Groups nye, globale undersøgelse om talent management, kan læse om tværgående samarbejde i SAS samt finde ud af om integrerede målinger er hot eller not. Vi håber, du vil få stor glæde af HR Guiden 2016, at du vil finde inspiration i de redaktionelle artikler samt at håndbogsdelen vil blive et godt værktøj i dit daglige arbejde og danne grobund for nye, gode samarbejdsrelationer.

Rigtig god fornøjelse med HR Guiden 2016

HR Guidens håndbogsdel findes selvfølgelig også på www.danskhr.dk, hvor du nemt kan søge blandt temaerne og klikke dig videre til leverandørernes hjemmesider.

6

HR Guiden 2016 | danskhr.dk

Chairman Kim Staack Nielsen MBA, BA DANSK HR


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.