Sundhed & Life Science

Page 1

DANMARK HAR BRUG FOR EN TEKNOLOGIFOND

ANNONCETILLÆG OKTOBER 2022 SUNDHED & LIFE SCIENCE ”
Anders Kühnau, formand for Danske Regioner Læs mere side 16 DEN NÆSTE LÆGEMIDDELREVOLUTION KAN VÆRE PÅ VEJ Lars Møller, landedirektør Pfizer Side 2-3 LÆGEMIDDELPRODUCENT HAR FÅET PRÆSTATIONER OG TILFREDSE MEDARBEJDERE TIL AT GÅ HÅND I HÅND Thea Larsen, Country Lead AbbVie A/S Side 8-9

DEN NÆSTE LÆGEMIDDELREVOLUTION KAN VÆRE PÅ VEJ

Eksperter spår, at vi de næste år kan komme til at se en bølge af nye behandlinger inden for det felt, der kaldes genterapi. Behandlingerne har potentiale til at kurere en række alvorlige sygdomme, og Danmark kan ifølge landedirektør i Pfizer, Lars Møller, blive spydspids i udviklingen og udrulningen af de nye behandlinger – hvis vi er åbne for at gøre tingene anderledes, end vi gør i dag.

D et vakte mere end almindelig opsigt, da der i 2018 blev lanceret en helt ny behandling, der med en enkelt indsprøjtning gik efter at helbrede den genfejl, der leder til en sjælden arvelig nethindesygdom og medfølgende blindhed i en ung alder. Behandlingen var en af de første af de såkaldte genterapeutiske behandlinger, der fungerer ved, at man identificerer et fejlbe hæftet gen hos patienten og tilfører et rask gen, der overtager arbejdet. I teorien besnærende enkelt, men noget sværere at udføre i praksis, erkender Lars Møller, direktør for den danske afdeling af Pfizer, som er en af de virksomheder, der har inve steret massivt i den nye type af behandlinger.

”Med kortlægningen af det menneskelige genom blev det praktisk muligt at identificere årsagen til en lang række med fødte sygdomme – sygdomme, som for nogles vedkommende skyldes fejl på et eller flere gener, og som man nu kunne loka lisere fuldstændig præcist,” forklarer han.

Tidligt meldte tanken sig, ”tænk hvis man bare kunne erstatte det ødelagte gen ud med et, der virker og stoppe sygdommens udvikling eller måske endda helbrede patienten én gang for alle”. ”I lang tid lignede det en uopnåelig drøm, men potentialet var enormt, og efterhånden blev det tydeligere, at det faktisk kunne komme til at virke. Derfor har det længe været et prio ritetsområde for Pfizer, og vi har for nylig investeret omkring fem milliarder kroner i dedikerede genterapifaciliteter,” siger

Lars Møller. Og Pfizer er langt fra den eneste virksomhed, der har fået fokus på genterapi – eller avancerede medicinske te rapier, som det også kaldes.

Lige nu er der en håndfuld godkendte genterapeutiske be handlinger på markedet, som bl.a. er rettet mod øjensygdom me, blodsygdomme og neurologiske lidelser.

Og ifølge Lars Møller kan vi allerede fra 2023 og frem komme til at se mange flere avancerede medicinske terapier på marke det. Den svenske Myndigheten för vård- och omsorgsanalys har opgjort, at der lige nu foretages kliniske forsøg af mindst 250 kandidater globalt, hvoraf 50 af dem ventes på markedet inden for en årrække.

Millioner af mennesker over hele verden, som i dag lider af

Genetiske sygdomme

Der er omkring 7.000 kendte sjældne sygdom me, hvoraf cirka 80 procent har genetisk oprin delse. Og for 95 procent af sygdommene findes der i dag ingen behandling.

Sådan fungerer genterapi

Målet med genterapi er at erstatte eller reparere et defekt gen i kroppen. Pfizer arbejder med en teknologi, hvor man bruger en harmløs, ombyg get virus til at transportere et gen hen til det sted i kroppen, hvor det skal virke.

Når det nye gen er anbragt det rigtige sted i kroppen, kan genet levere den korrekte gene tiske information til de rigtige celler, så de kan lave det korrekte nødvendige protein, som ellers manglede og var årsag til sygdommen og på den måde kan man behandle årsagen til en sygdom. Man forsker også i at kunne reparere eller ændre et gen i en patient i stedet for at skulle levere et helt nyt gen via virus ind i kroppen.

Se mere på www.sundhedstv.dk/video/hvad-er-genterapi

FAKTA
Lars Møller, direktør for den danske afdeling af Pfizer.
2 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

alvorlige kroniske sygdomme, kan potentielt få gavn af de nye genterapier, hvis de viser sig at virke, så godt som man håber.

Lars Møller påpeger dog, at der er risiko for, at det kan tage endog meget lang tid at få de nye behandlinger ud til patien terne. Det skyldes blandt andet prisen. Behandlingen kan løbe op i millioner af kroner, og i et presset sundhedsvæsen med mangel på ressourcer kan det være svært at se, hvordan det kan være en god idé at bruge så mange penge på en enkelt behandling til en enkelt patient.

Men det handler i høj grad om, hvordan man stiller regne stykket op, anfører han.

Noget af det revolutionerende ved de genterapeutiske be handlinger er ifølge ham, at de potentielt kun skal gives én gang. Håbet er, at de vil kunne helbrede eller i hvert fald stop pe en sygdoms udvikling.

I begge tilfælde gælder det, at det kan betyde et mindre træk på sundhedsvæsenet over tid, og for nogle vil det måske end da gøre dem i stand til at bidrage mere til samfundet – på lige fod med andre mennesker, der ikke er født med en alvorlig genetisk sygdom.

”Lige nu laver man cost-benefit-analysen relativt snævert –man ser på effekt over for lægemidlets pris – men det giver ikke et retvisende billede af f.eks. en genterapi. Her bør man se på, hvad samfundet kan spare i udgifter til sundhedsvæsen, socialvæsen, kommunal hjælp og pleje og måske endda vinde på øget arbejdsudbud, når en patient bliver mindre behand lingskrævende eller endda rask. Det giver et helt andet regne stykke, som vi desværre ikke laver i dag, men som er nødven digt for at vurdere værdien af en genterapi,” siger Lars Møller.

Sammen med andre aktører i branchen – herunder medici nalvirksomhedernes brancheorganisation Lif - opfordrer han derfor til, at man begynder at inddrage disse såkaldte dynami ske effekter, når man vurderer lægemidler.

”Det er helt oplagt, også fordi vi står i en tid med mangel på

hænder og et enormt pres på vores velfærdsvæsen, hvor dét at kunne reducere en patientgruppes behov for ydelser i sig selv er værdifuldt.”

Lars Møller mener, at virksomheder og sundhedsvæsen sam men skal finde nye, mere fleksible måder at finansiere de nye typer af behandlinger på.

”Vores håb er jo, at en genterapeutisk behandling har livsva rig effekt, men vi skal også være ærlige at sige, at vi ikke ved det med sikkerhed endnu – og vi får først skudsikker doku mentation for det, når patienterne har fået behandlingen og derefter levet hele deres liv uden at få tilbagefald. Så enten skal vi vente 50-70 år med at tage behandlingerne i brug, eller også skal vi finde en finansieringsmodel, der tager høj de for usikkerheden,” siger Lars Møller og foreslår konkret, at man udbreder modeller, hvor virksomhed og statskasse deler risikoen.

En sådan aftale blev forhandlet til behandlingen af de før nævnte øjenpatienter. Her aftalte man at betale i rater, som falder med nogle års mellemrum og kun bliver betalt, hvis patienten stadig er rask, og man kan konstatere, at behand lingen fortsat fungerer, som den skal.

”Det altafgørende er, at industrien og sundhedsmyndighe derne sammen sætter sig for at løse de problemer, som det nuværende system giver i forhold til de nye, innovative be handlinger. Danmark har potentiale til at blive en frontløber på dette område, fordi vi har unikt gode sundhedsdata og dermed mulighed for at følge patienterne, løbende doku mentere behandlingens effekt og bygge finansieringsmodel ler op baseret på de data, vi indhenter. Vi har også enormt dygtigt sundhedspersonale og forskere, som rent praktisk kan håndtere disse behandlinger – behandlinger, som jeg virkelig tror på kan gøre en livsændrende forskel for tusin der af alvorligt syge danskere og deres pårørende,” slutter Lars Møller.

”KOSTBARE ØJNE”

I september 2020 sendte DR dokumentaren ”kostbare øjne” om pigerne Anna og Camille, som begge led af øjensygdommen RPE65-re lateret nethindedystrofi. Den er konstateret hos omkring 30 mennesker i Danmark og medfører stærkt nedsat syn og fører til blindhed i 30-års alderen. Dokumentaren følger pigerne og deres familier i kampen for at omgøre Medicinrådets beslutning om ikke at tilbyde den nye gen-terapeutiske behand ling, der kom på markedet i 2018. En kamp der lykkedes i 2020, og i marts 2022 havde 12 danskere fået behandling med genterapien. Ifølge Dagens Medicin har behandlingen ført til mærkbart forbedret syn hos alle patienter og synes at have standset den nedbrydning, der på sigt ville have gjort dem blinde.

FAKTA

Sådan kommer nye lægemidler ud til danskerne

I Danmark er det Medicinrådet, der anbefaler hvilke nye lægemidler og behandlinger, det skal være muligt at få rundt omkring på landets sy gehuse. Medicinrådet vurderer lægemidlers do kumenterede effekt over for deres pris, og spiller dermed en vigtig rolle i at prioritere, hvordan vi bruger pengene i sundhedsvæsenet.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 3

DANMARK SKAL PRIORITERE SUNDHED OG LIFE SCIENCE UANSET FARVE PÅ REGERING

Heldigvis ligger sundhedsvæsenets udfordringer højt på agendaen i den igangværende valgkamp.

For der er behov for at opprioritere sundhedsområdet i kølvandet på COVID-19.

Danskerne fortjener et effektivt, velfungerende og robust sundhedsvæsen, der er klar til frem tiden, uanset farven på en kommende regering.

Det gør vi først og fremmest ved at investere i medarbejdere, i ny teknologi og innovative læ gemidler.

Vi er et lille land, hvor vores stærkeste kort net op er vores evne til at skabe stærkt samarbejde mellem innova tive virksomheder og et stærkt offentligt velfærdssystem.

Lægemiddelindustriforeningen, Lif, peger derfor på flere fo kusområder inden for sundhed, som vi mener, at politikerne bør have særlig opmærksomhed på under og efter valgkampen.

Et velfungerende offentligt sundhedsvæsen

Det første fokuspunkt er et stærkt og velfungerende offentligt sundhedsvæsen, der er afgørende for danskernes helbred og velbefindende og en værdi i sig selv. Sundhed har værdi for samfundet, hvis borgerne går mindre til læge, er indlagt kortere tid eller kan bidrage mere på arbejds markedet. Endelig er et stærkt sundhedsvæsen også en vigtig partner i udviklingen af nye innovative lægemidler. Danmark skal være verdensførende indenfor kronikerindsat sen og bør derfor målrettet igangsætte indsatser, der styrker sammenhæng og kvaliteten. Det er også en ambition vi bør fastholde, når arbejdet med sundhedsreformen skal tage form.

Tilsvarende skal vi sikre, at vi får realiseret de mål om et mar kant løft af psykiatrien, som blev aftalt før valget. Der er behov for en reel sidestilling af psykiatrien med somatikken. Og så skal vi bygge ovenpå de gode resultater, som de hidtidige kræft pakker har skabt blandt andet for at få reduceret ulighed i sund hed indenfor kræftområdet.

Investeringer i sundhed er investeringer i mennesker

Det næste vi ønsker, at politikerne skal fokusere på er, at inve steringer i sundhed grundlæggende skal ses som investeringer i mennesker og ikke som en udgift.

Ved at regne på de dynamiske effekter – eller afledte gevin ster – af eksempelvis forebyggelsesinitiativer eller hurtigere behandling, kan man få et mere retvisende billede af, hvad investeringen er værd i form af mindre sygefravær og større arbejdsudbud for både patient og pårørende.

Den 1. november lancerer Lif i samarbejde med VIVE en be regningsmodel kaldet BIS, der kan beregne de dynamiske effek ter af sundhedstiltag.

Vi ønsker, at effekterne skal indgå i beslutningsgrundlaget, når der skal træffes beslutninger om nye sundhedsindsatser i sund hedsvæsenet.

Opret en sundhedsinnovationsfond

Dansk life science er vigtig for Danmarks vækst og velfærd og har holdt hånden under vores økonomi gennem økonomikri ser og pandemi.

Det danske sundhedsvæsen skal fortsat kunne tage nye produk ter i brug, udvikle og afprøve nye idéer, skabe konkurrencedyg tige rammer, der understøtter vores life science-virksomheder og tiltrække nye investeringer.

Vi foreslår derfor, at der oprettes en ny sundhedsinnovations fond, der investerer i at udvikle, demonstrere og udbrede ny sundhedsinnovation og digitale løsninger, der kan styrke pa tientbehandlingen og gøre Danmark til et internationalt fore gangsland. En fond, der samtidig tager afsæt i at udbrede og forankre innovation funderet i offentlige/ private partnerskaber og samarbejder.

Danmark skal prioritere life science-strategi efter 2023 I 2021 indgik et bredt politisk flertal en aftale om strategi for life science. Strategien har fokus på at sikre fremtidige investeringer i forskning, innovation, uddannelse og sundhed og sætter fokus på at styrke vilkår for klinisk forskning, sundhedsdata, samar bejdsvilkår og et sundhedsvæsen, der med patientbehandling i verdensklasse kan stå som et udstillingsvindue for Danmark.

Life science-strategien udløber ved udgangen af 2023, og der er derfor allerede nu behov for både politisk og økonomisk at prioritere udvikling og implementering af næste generation af life science-strategien i den kommende valgperiode.

Der er en række muligheder til stede for at tiltrække investerin ger i forskning, innovation og produktion og fortsat udbygge Danmarks stærke globale position inden for life science.

Der er eksempelvis behov for en ny og ambitiøs national strate gi for personlig medicin og avancerede terapier. Vi skal oppri oritere forskning inden for life science og gøre forskningsfra draget permanent. Life Science Rådet og Erhvervsministeriets life science-enhed skal videreføres og Danmark skal forsvare patentbeskyttelse og IP-rettigheder internationalt.

Listen af ønsker er længere endnu, men det vigtigste for poli tikerne lige nu er at huske på, at danske patienter, det danske sundhedsvæsen og dansk økonomi vinder, når Danmark har en stærk life science sektor.

Lif glæder sig derfor til at diskutere forudsætningerne for det og et fremtidssikret sundhedsvæsen med en kommende ny re gering.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Projektleder Sebastian Bailey, sebastian@partnermedier.dk

Journalister Peter Klar, Michael Fahlgren, Malene Aadal Bo, Flemming Østergaard, Louise Jebsen

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Forsidefoto Danske Regioner

Udgiver

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Medlem af

Hold dig opdateret, følg din branche her www.businessreview.dk

K ære Læser

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!

Vi tager
forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser. Af Ida Sofie Jensen, Direktør i LIF
4 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

VI HAR BRUG FOR DE SKARPESTE HJERNER, HVIS VÆKSTEVENTYRET

MEDICOBRANCHEN SKAL FORTSÆTTE

Den danske medicobranche oplever i disse år markant vækst ligesom resten af den danske life science-industri. Den udvikling skal gerne fortsætte, og derfor er det afgørende, at branchen kan tiltrække de rigtige medarbejdere, allerede fra studietiden.

M edicobranchen i Danmark har i nu en lang årrække været kendetegnet ved at være et væksteventyr, der står bag man ge af de innovative sundhedsløsninger, som sundhedsvæsener verden over hi ger efter. Og den danske life science-in dustri – som udover medicinsk udstyr også inkluderer lægemidler og biotek – er i dag et udstillings vindue for resten af verden.

Skiftende regeringer i Danmark har bestemt også fået øj nene op for den vækstmotor, som life science-industrien ud gør. Den seneste life science-strategi fra 2021 slår eksempelvis fast, at Danmarks førerposition bør udbygges, da industrien bidrager til velstand, arbejdspladser og skatteindtægter. Men hvis eventyret skal fortsætte, er det nødvendigt at få tiltrukket mere kvalificeret arbejdskraft til branchen.

50.000 medarbejdere kan blive til 80.000 i 2030 I dag beskæftiger den danske life science-industri omkring 50.000 personer. I et højvækstscenarie for industrien vil ud viklingen kunne betyde, at 50.000 medarbejdere bliver til 80.000 i 2030. Det viser en analyse fra Damvad Analytics.

Det er selvsagt meget positivt, for det understreger industri ens kæmpestore potentiale. Men det betyder også, at behovet for særligt specialister inden for forskning og udvikling, men også medarbejdere til produktionen kan blive en mangelvare.

Allerede i dag kan det være en udfordring at tiltrække kva lificeret arbejdskraft. Og får man ikke dæmmet op for disse uhensigtsmæssigheder, kan det i sidste ende betyde udflyt ning af arbejdspladser.

Begynder en virksomhed først at flytte en eller flere værdi kæder til udlandet, er det kun sjældent tilfældet, at de rykker tilbage til Danmark igen.

Medicoindustrien går forrest med egen brandingkampagne

Som brancheorganisation er der flere måder, hvorpå man kan takle manglen på arbejdskraft. Det er evident, at der eksiste rer en række strukturelle problemstillinger, som nødvendig gør konkret politisk bevågenhed fra Christiansborg for at kunne lade sig løse. Det gælder områder såsom at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, udbyde tilstrækkeligt med engelsk sprogede uddannelser og sikre et velfungerende samarbejde mellem industri og uddannelsessektor. Her har vi i Medicoin dustrien igennem længere tid råbt op.

Når det så er sagt, så nytter det ikke noget kun at råbe højt – man kan også gøre meget selv. Hvis man skærer problemet ind til benet, handler manglen på arbejdskraft i høj grad også om, at de studerende er fremmedgjorte overfor, hvad en kar riere indenfor medico byder på.

I Medicoindustrien gik vi derfor allerede i 2018 sammen med en række af vores medlemsvirksomheder omkring bran dingkampagnen MedTech Careers, der er henvendt mod stu derende på særligt de naturvidenskabelige- og sundhedsfagli ge uddannelser. Kampagnen viser portrætter fra dagligdagen i medicobranchen, hvor udviklingen af ny teknologi er særlig meningsfuld, fordi den sker i tæt samspil med patienterne.

Nu er vi gået endnu et skridt videre, når vi senere på efter året byder unge interesserede indenfor til karrieredag i regi af MedTech Careers. Her er det muligt for de unge at stifte bekendtskab med den seneste teknologi og møde de folk, som udvikler den til daglig.

Forhåbentlig kan disse initiativer sammen med et større politisk fokus på arbejdskraftsmanglen give sagen et rykstød, så den danske life science-industri får glæde af endnu flere specialister, som kan drive forskning, udvikling og produkti on fremad. Til glæde for dansk økonomi og til gavn for sund hedsvæsener, både lokalt og globalt.

FAKTA

Hvad er MedTech Careers?

• Medicoindustriens brandingkampagne

• MedTech Careers drives i samarbejde med en række førende medicovirksomheder i form af Novo Nordisk, Coloplast, Ambu, BK Medical, Elos MedTech, GN og Oticon

• Samlet set skal kampagnen bidrage til, at flere unge får øjnene op for de mange muligheder, som medicobranchen besidder karrieremæssigt.

Resultater:

Kampagnen har stor gennemslagskraft.

Siden 2018 har der været:

• 39 mio. visninger af kampagnen i målgruppen

• 3,5 mio. afspilninger af kampagnens film

• 370.000 interaktioner med annoncer fra kampagnen

• 7.200 jobopslag på kampagnens jobportal

Til efteråret løber den første fysiske karrieredag i regi af MedTech Careers af stablen, når op mod 200 unge inviteres indenfor til et smugkig i medicobranchen d. 30. november 2022.

Interesseret i at høre mere?

Så kontakt politisk konsulent og presse- og kommunikationsansvarlig i Medicoindustrien

Stellan Nørreskov Wulf på snw@medicoindustrien.dk

eller læs mere om kampagnen her på www.medtechcareers.dk.

I
Stellan Nørreskov Wulff, politisk konsulent og presseog kommunikationsansvar lig Medicoindustrien
Peter Huntley, adm. direktør Medicoindustrien Foto: Niels Flink
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 5

NY REGERING BØR PRIORITERE ET SUNDERE DANMARK

Krig i Europa. Høj inflation. Mangel på arbejds kraft. Energikrise. Klimakrise. Risiko for glo bal recession. Og et sundhedsvæsen under pres. Kriserne står i kø for et nyt Folketing og en ny regering.

Uanset om Danmarks næste regering bliver rød, blå eller lilla, vil den stå med to bundne opgaver: At sikre et mere robust sundhedsvæsen og en mere robust økonomi, nu hvor risikoen for global recession truer i horisonten. Det er samtidigt de to temaer, som lige nu optager flest borgere.

Danmarks life science og sundhedsindustri kan hjælpe med begge dele.

Sundhedsvæsenets store udfordring med for få hænder kan i stor udstrækning afhjælpes ved brug af innovative sundheds løsninger, som f.eks. forebyggende medicin, intelligent medi cinsk udstyr, robotter og kunstig intelligens, der kan automati sere administrativt arbejde, aflaste sundhedspersonalet og gøre patienterne mere selvhjulpne.

Tilsvarende kan life science og sundhedsindustrien – et kon junkturrobust erhverv, der eksporterer for over 150 mia. kr. år ligt – være med til at sejle dansk økonomi sikkert igennem en kommende storm i verdensøkonomien.

Men det kræver de rette rammebetingelser og en reel vilje til offentligt-privat samarbejde.

Vi opfordrer derfor en kommende regering til at sætte ind på fire områder:

Etabler en offentlig-privat teknologifond for et mere robust sundhedsvæsen

Byg én fælles sundhedsdatainfrastruktur på tværs af sundhedsvæsenet

Finansier et permanent 130 pct. forskningsfradrag uden loft

Øg de offentlige investeringer i forskning til 1,5% af BNP med et stærkt fokus på sundhedsforskning

Fremtidssikring af sundhedsvæsenet

Dansk Industri og Danske Regioner har i fællesskab opfor dret en kommende regering til at etablere en offentlig-privat teknologifond, der skal fremtidssikre vores sundhedsvæsen og afhjælpe den store mangel på hænder i sundhedsvæsenet. Den nuværende regering har sammen med regionerne afsat 5 mio. kr. til at undersøge mulighederne for sådan en fond. Og Ven stre har foreslået etablering af en teknologifond i deres sund hedsudspil, som Konservative også bakker op om. Nu er det vigtigt at den politiske støtte konverteres til konkret handling efter valget, så nye sundhedsløsningerne kan komme et presset sundhedsvæsen til gavn, så hurtigt som muligt.

Mere sammenhæng og tid til patienten I dag oplever både patienter, pårørende og sundhedspersona

le problemer med adgang til og deling af sundhedsdata. Det går ikke længere i et af verdens mest digitaliserede lande. Vi skal have et mere datadrevet sundhedsvæsen, hvor patienter og sundhedspersonale har nem og sikker adgang til alle relevante sundhedsdata – på tværs af geografi og sektorer. Derfor bør en ny regering etablere én fælles sundhedsdatainfrastruktur, som kan håndtere al databehandling i sundhedsvæsenet på en sik ker og effektiv måde.

Sundhedsforskning i verdensklasse

Forskning og udvikling er forudsætningen for udviklingen af al ny medicin, medicinsk udstyr og sundheds-it. Hvis Danmark skal fastholde sin position som førende life science nation, skal den offentlige investering i forskning og udvikling øges fra 1% til 1,5% af BNP med et stærkt fokus på sundhedsforskning, ligesom det er nødvendigt at finde finansiering til et konkur rencedygtigt permanent forskningsfradrag 130 pct. uden loft. Danmark er et lille land, der lever af store ideer. Hvis vi mister vores globale førerposition indenfor sundhedsforskning, skri der grundlaget for vores sundhedseksport.

Hvis det lykkes at gennemføre disse fire tiltag, vil det være med til at gøre både sundhedsvæsenet, patienterne og samfunds økonomien sundere. Derfor bør en ny regering prioritere at få skabt et sundere Danmark, i tæt samarbejde med life science og sundhedsindustrien.

Krig i Europa. Høj inflation. Mangel på arbejdskraft. Energikrise. Klimakrise. Risiko for global recession. Og et sundhedsvæsen under pres. Kriserne står i kø for et nyt Folketing og en ny regering. Peder Søgaard-Pedersen, Underdirektør og Chef for DI Life Science
6 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

LÆGEMIDDELPRODUCENT HAR FÅET PRÆSTATIONER OG TILFREDSE MEDARBEJDERE TIL AT GÅ HÅND I HÅND

Siden AbbVie for ni år siden blev udskilt fra Abbott har de haft travlt. Tre gange er lægemiddelvirksomheden blevet tildelt førstepladsen i A Great Place to Work - ikke mindst takket være en uhyre stærk virksomhedskultur.

”Vi kom fra en situation, hvor et af vores lægemidler var både verdens og Danmarks største lægemiddel, hvad der gav os muligheden for at investere i en omfattende pipeline. Gennem de seneste fem år har vi været i stand til at lancere nye produkter inden for nye terapiområder, hvilket har gjort det muligt at udvide vores lægemiddelplatform til en række områder. Derudover blev vi for et par år siden fusio neret med Allergan, som tilføjede nye terapiområder til vores portefølje” indleder Country Lead, Thea Larsen, AbbVie A/S.

Stærk virksomhedskultur tiltrækker de rette kompetencer Arbejdet med avancerede lægemidler kræver de rigtige kom petencer på de rigtige steder i organisationen, og her har AbbVies stærke virksomhedskultur altid været en stor fordel, når det kommer til at tiltrække og fastholde de bedste kom petencer.

”Vi arbejder med højtuddannede specialister i Danmark, hvilket i høj grad har betydning for de medarbejdere, vi re krutterer. Fordi vi har behov for meget forskelligartede kom petencer, og vi kan se at potentielle medarbejdere går meget op i virksomhedskultur. Det er helt klart at de medarbejdere vi rekrutterer i dag, drives af vores måde at samarbejde på. Det hører vi både, når vi gennemfører jobinterviews og når vi taler med mennesker, der har kontaktet os uopfordret. De kender vores kultur og har hørt om ’Great place to Work’, som er et tegn på at medarbejderne trives her” påpeger Thea Larsen.

Kultur afgørende ved forandringer Enhver virksomhed gennemgår regelmæssige forandringer –store eller små. Og hver gang foregår det lidt med bind for øjnene, for du kan ikke være sikker på, hvordan medarbejder ne tager imod det nye. Men en stærk virksomhedskultur er

god til at absorbere forandringer – og det er da også kommet AbbVie til gode de gange, hvor det har været nødvendigt at indføre ændringer i organisationen. Ikke mindst under Co vid-19 pandemien.

”Vi har gennemført flere ændringer, størst var vel nok, da vi gik fra et til fire produktområder, hvor vi kunne se, at det kræ vede fleksibilitet fra både ledelse og medarbejdere, at skulle ændre kurs. Der kunne vi ’læne’ os op ad vores kultur. Og senest under pandemien betød vores kultur at vi kom igen nem med en fast hånd på rattet. At arbejde med fleksibilitet er netop et af vores kulturs kerneelementer, og netop dette havde vi virkelig behov for. Den største ’eksamen’ for vores kulturarbejde var helt sikkert løsningen af situationen under pandemien, hvor vi kunne se at både medarbejdere og ledere var meget dygtige til at håndtere og absorbere de nødvendige forandringer. Ligeledes da vi fusionerede med Allergan inde bar vores kulturbærende element, at vi hurtigere fik adopteret

8 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

”En god virksomhedskultur er ikke noget der opstår af sig selv, det er noget man skaber sammen

Thea Larsen, Country Lead AbbVie A/S

både en ny virksomhed og nye medarbejdere” forklarer Thea Larsen.

Virtuel kaffeautomat skabte sammenhold

Under Covid-19-pandemien var det for de fleste virksomhe der en stor udfordring at navigere gennem skiftevis ned- og oplukninger.

Hos AbbVie var en række virtuelle sociale events med til at skabe sammenhold blandt medarbejdere, som skiftevis arbej de hjemme og på arbejdspladsen.

”Vi startede med at etablere en virtuel kaffeautomat på et tidspunkt, hvor det var helt umuligt at mødes fysisk – en digital platform, hvor man kunne udveksle gode idéer om, hvordan man kunne arbejde hjemme: gå en tur, dyrke motion eller andet. Den blev en meget stor succes. Da vi kom ind i sommerperioden og tingene blev åbnet mere op, havde vi en sommersammenkomst, hvor vi grupperede hvert team rundt i København på hver deres lokation udendørs. Hvert team spi ste frokost sammen og havde lavet en sang – og så var vi alle sammen sammen via video. Vi har også haft virtuel bagedyst, quizzer og eksterne inspirations fra vores samarbejdspartne re” uddyber Thea Larsen.

Kultur’opskrift’ med syv ingredienser

Ligesom mange andre fødevareingredienser er også de syv elementer, der indgår i AbbVies kulturopskrift letfordærvelige – forstået på den måde, at ingen af de syv elementer nødven digvis skal leve evigt.

Derfor pågår der et konstant arbejde for at forbedre og opti mere ’opskriften’ i takt med, at virksomheden udvikler sig og samfundet rundt om gør det samme.

”Hver enkelt ingrediens tages årligt op til revision. De syv in gredienser i vores kulturopskrift handler blandt andet om le

derskab, samarbejde, klare mål, fleksibilitet og livsbalance. Vi arbejder med kulturen hver eneste dag: når man ansættes hos os, vil man opleve, at kulturen er noget vi taler om, og som indgår i opstartsprocessen. Et andet vigtigt kulturbærende element består i at ’massere’ kulturen ind i vores forretnings områder, hvor vi gerne vil samarbejde med sundhedsvæ senet om fælles udfordringer. Aktuelt arbejder vi med det, vi kalder ’afhospitalisering’, som handler om, hvordan flere patienter bliver behandlet i det nære sundhedsvæsen, for at aflaste hospitalerne. På den måde overfører vi vores interne samarbejdskultur til vores eksterne miljø” pointerer Thea Larsen.

Faste processer fastholder viden Ud over at samtlige medarbejdere har egne, personlige mål og udviklingsplan foregår store dele at arbejdet tværfunktionelt, hvor viden flyder mellem de forskellige funktioner.

”Den tværfuntionelle organisering er en grundlæggende del af den måde, vi arbejder på. Viden fastholdes i fastlagte pro cesser i vores interne organisering. Det sikrer, at vi til hver en tid både har det rette fokus og det rette vidensniveau – uanset hvem, der indgår i et givent team” forklarer Thea Larsen.

Fleksibilitet og livsbalance

Fleksibilitet og livsbalance er særdeles vigtige elementer af kulturen og hele den måde AbbVie arbejder på. Og er ikke i modstrid med et højt præstationsniveau.

”Præstationer og trivsel er hinandens forudsætninger, ikke modsætninger. Vi har heldigvis nogle meget dygtige medar bejdere, som er gode til at præstere sammen på et højt niveau, samtidig med at de trives, et godt arbejdsmiljø og være i stand til at tiltrække rigtigt talentfulde medarbejdere” slutter Thea Larsen.

FAKTA

Da New York Stock Exchange åbnede den 2. januar 2013, var det AbbVie som ringede med den traditionsrige åbningsklokke for at markere deres første officielle dag som en ny biofarma ceutisk virksomhed. Med en indledende aktie kurs på 34,40 USD pr. aktie kom virksomheden godt fra start med at styrke den patientfokuse rede mission og begyndte at skabe den kultur af smidighed og ansvarlighed, som kendetegner AbbVie den dag i dag.

Hver dag arbejder ca. 50.000 medarbejdere hos AbbVie i mere end 70 lande - heraf 55 medarbejdere i Danmark - på at skabe inno vative behandlinger til patienter med alvorlige sygdomme.

Oprindeligt blev AbbVie skilt ud fra Abbott for at skabe en fokuseret forretningsmodel – i dag håndterer AbbVie således nye, innovative læge midler til behandling af medicinsk hidtil udæk kede sygdomme. Primært inden for immuno logi, onkologi, neuroscience og øjensygdomme. Fællesnævneren er avancerede lægemidler, der primært anvendes til behandling på landets hospitaler.

Læs mere på www.abbvie.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 9

OPRÅB

MINISTEREN:

BLIKKET MOD DANMARKS STØRSTE

Branchen står i dag for over 20 pct. af den samle de danske vareeksport, hvilket gør life science til Danmarks største gruppe af eksportprodukter.

Denne vækst har været stigende siden midten af 1990’erne. Det er fantastisk, og samtidig er det helt afgørende, at branchen sikres verdens bed ste rammevilkår, så vi også i fremtiden kan nyde godt af det rundhåndede bidrag til samfundsøkonomien.

Hvis life science-branchen i Danmark har de bedst mulige ram mevilkår, skaber vi også de bedste vilkår for at udvikle og afprø ve de innovative produkter, der hjælper patienter i hele verden og samtidig sikrer vækst og beskæftigelse i Danmark. Potentialet er meget stort. Fremskriver man branchens vækst, kan vi i 2030 opnå en eksport på op til 345 mia. kr. om året, ligesom vi kan øge de udenlandske investeringer markant. Det er med andre ord helt afgørende, at vi udnytter det store mo mentum.

Der er heldigvis allerede gjort meget fra politisk hold med en vækstplan for life science, en ambitiøs life science-strategi, gen startspakker og FoU-fradrag. Men det er fortsat vigtigt, at vi

hele tiden har blikket stift rettet mod at fremtidssikre branchens rammevilkår. Når en ny erhvervsminister sætter sig i stolen –eller den eksisterende vender tilbage til ministerkontoret- skal hun eller han uanset partifarve have et skarpt blik på rammevil kårene for life science.

Noget af det første og mest kritiske er at sikre finansiering til det permanente FoU-fradrag på 130 pct., hvor finansieringen på nuværende tidspunkt ser ud til at udløbe til foråret. Hvis flertallet bag aftalen ikke længere findes efter et valg, skal der findes ny opbakning til et permanent 130 pct.-fradrag. Hvis vi skal indfri den høje eksportambition i 2030, kræver det bl.a., at det er attraktivt at bedrive forskning og udvikling i Danmark, og her spiller FoU-fradraget naturligvis en stor rolle.

Derudover bør en ny erhvervsminister kaste blikket på life science-strategien. Den eksisterende, som blev vedtaget i foråret 2021, er i gang med at blive implementeret, men ikke alle initi ativer er endnu gennemført. Og så vil vi opfordre til, at mini steren allerede nu igangsætter arbejdet med en ny strategi for life science, som kan tage over når den nuværende, der udløber i 2023.

Den næste life science-strategi bliver ekstremt vigtig, hvis vi skal indfri vækstambitionen for 2030. Vi har sammen med vores medlemmer formuleret en række anbefalinger, som vi mener kan give mening at kigge på i en kommende strategi. Anbefa lingerne skal bl.a. imødekomme behovet for forøgelse og opkva lificering af arbejdsstyrken for at matche efterspørgslen i bran chen nu og i fremtiden. Vi har også en ambition om at tiltrække markant flere kliniske forsøg til Danmark, og at rammerne for start ups skal være bedre. Og så skal vi være bedre til at bruge vores sundhedsdata både til at udvikle nye behandlinger og til at sikre, at vi i Danmark tilbyder de bedste og mest innovative behandlinger til patienterne – og dermed også skaber et dansk hjemmemarked, som er et udstillingsvindue til resten af verden. Danmark er allerede en life science-nation, og vi lever allere de af sundhed. Tallene taler deres eget tydelige sprog. Men hvis vi skal realisere branchens vækstpotentiale, kræver det politisk handlekraft og fremsynethed. For en stærk life science-branche med gode og robuste rammevilkår vil være en markant investe ring i fremtidens vækst i Danmark – en vækst, der er forudsæt ningen for den fortsatte opretholdelse af vores velfærdssystem.

Folketingsvalget står for døren, og vi har en forventning om, at valget medfører en ny regeringssammensætning – enten med en socialdemokratisk eller borgerlig statsminister for bordenden. Uanset partifarve, har vi i Dansk Erhverv et vigtigt opråb til en ny regering og ikke mindst den ny erhvervsminister: nemlig at life science skal være en topprioritet.
TIL
RET
VAREEKSPORT
10 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

LIFE SCIENCE RÅDETS ANBEFALINGER SÆTTER RETNING FOR FORSKNING OG INNOVATION

Life Science Rådet fokuserer på forskning og inno vation i deres første sæt anbefalinger til, hvordan den danske life science-sektor kan komme til at stå endnu stærkere til gavn for patienter, vækst og velfærd.

Life Science Rådet har afleveret sine første anbefa linger til regeringen.

Rådet, der blev nedsat i december 2021, lægger ud med anbe falinger, der fokuserer på forskning og innovation inden for life science-området.

Erhvervsminister Simon Kollerup:

”Den danske life science sektor er exceptionel. Og arbejdet i Rådet her viser, hvordan alle parter på tværs af life science-sek toren har viljen til at samarbejde om en fælles retning til gavn for endnu bedre patientbehandling og vækst i Danmark. Der er så store potentialer for vækst inden for life science sektoren, og derfor glæder jeg mig til at se nærmere på anbefalingerne.”

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen:

“Forskning er en kilde til fremgang. Forskning medfører nye løsninger, forståelser og teknologier, som kan få helt konkret betydning for os alle hver i sær. Og med gavn for dansk eksport og arbejdspladser. Regeringen har prioriteret området højt med en life science-strategi, der skal sikre, at vi i Danmark fortsætter med at bidrage til fremskridtet – både herhjemme og ude i ver den. Jeg ser frem til rådets anbefalinger.”

Sundhedsminister Magnus Heunicke:

”Det er helt afgørende for patienter i det danske sundhedsvæ sen og for vores samfund, at vi har en life science-sektor i abso lut topklasse. Vi skal være det land i verden, hvor det er bedst at udvikle nye behandlinger, hvor det er bedst at forske og bedst at være patient. Jeg ser frem til at dykke ned i de nye anbefalinger

fra Life Science rådet, som netop kan være med til at styrke rammerne for brug af nye innovative løsninger på sundheds området gennem et offentlig-privat samarbejde.”

Anbefalingerne falder under fem overskrifter:

1. Prioritering af kroniske sygdomme og andre relevante områder i forskningsindsatsen

2. Opprioritering af grundforskning og fri forskning

3. Fradrag for forsknings- og udviklingsaktiviteter

4. Fokus på overgangen fra forskning til innovation

5. Flere innovative løsninger i sundhedsvæsenet via offentlig-private partnerskaber

Formand for Life Science Rådet, Lars Rasmussen: “Anbefalingerne giver en klar retning for, hvilke prioriteter, der er nødvendige for at have en solid fødekæde til morgendagens

innovative patientbehandling. Både life science industriens rammevilkår og sundhedsvæsenets arbejdskraftsudfordring har været afsæt for vores diskussioner. Jeg ser frem til, at vi i Life Science Rådet kommer med flere bud på, hvordan vi med et fælles træk fra offentlig og privat side kan styrke såvel pa tientbehandlingen som vækst i life science branchen.”

Formålet med arbejdet i Life Science Rådet er at styrke sam arbejdet mellem offentlige og private aktører på life science området og bringe erhvervslivet og sundhedsområdet tættere sammen om løsninger.

Life Science Rådet vil løbende tage aktuelle emner op og kom me med inputs til regeringen.

Af Erhvervsministeriet d. 9/9-2022 ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 11

EN GLOBAL LEDER INDEN FOR LEVERING AF ANTIINFEKTIONSBEHANDLINGER OG ANDRE KRITISKE BEHANDLINGER TIL ALVORLIGE OG OFTE LIVSTRUENDE SYGDOMME

Som verdens største producent af visse kritiske antibiotika leverer Xellia Pharmceuticals både aktive farmaceutiske ingredienser (API) og sterile injektionsprodukter (færdigdoseringsprodukter / FDF). Målet er at sikre leverancer og levere antiinflammatoriske løsninger mod multiresistente mikroorganismer.

”Vi har gennem de seneste 30 år stille og roligt op bygget en forretning, der er vokset fra et lille norsk familieejet selskab til en af verdens største lægemid delkoncerner, der producerer alt fra antibiotiske aktivstoffer til det færdige produkt i form af sterile injektionspræparater. I 2013 kom Novo Holdings

A/S ind i billedet, hvorefter udviklingen af færdig varer tog fart. Desuden har vi etableret en fabrik for hætteglas i København”, forklarer adm. direktør Carl-Åke Carlsson ind ledningsvis.

Omfattende ekspertise

Med næsten 120 år på bagen har Xellia Pharmaceuticals for ståeligt nok opbygget en omfattende ekspertise inden for stort set alle områder, som er forbundet med udvikling og mar kedsføring af koncernens kerneprodukter. Men for adskillige

PHARMACEUTICAL SUPPLY CHAIN INITIATIVE

Den

underområder, såsom infektioner, antibiotikabehandling og pro duktionsteknikker - herunder fermentering, oprensing og ana lysemetoder – er udfordringerne forbundet med produktion af sterile injektionspræparater ligeledes blevet løst undervejs. ”Man kan sige, at vi har foretaget investeringer i denne koncern med en lidt længere tidsmæssig horisont, end vi ville have gjort med en anden type selskab. I begyndelsen med Novo Holdings A/S, i slutningen af 2013/starten af 2014, overvejede vi, hvilke selskaber der var på vej med udvikling af hvilke typer af anti biotika, hvilke udfordringer de stod overfor, og hvad vi kunne lære af dem for at blive en endnu bedre spiller på antibiotika markedet. Hoveddelen af nye antibiotika bliver udviklet hos små firmaer, hos universiteter og start-up-virksomheder, som udover penge mangler kundskab om robuste formuleringer og produktionsprocesser, som er industrielt skalerbare”, siger Carl-Åke Carlsson.

Nye produkter som pre-mix Udover behovet for nye molekyler er det også et tema at bruge eksisterende produkter på forsvarlig vis. At give det rette pro dukt, dosere det på den rette måde og give det i rette tid er en stor udfordring inden for antibiotikabehandling.

”Time to treat”, altså tiden der går inden behandling af en gi ven infektion starter på hospitalet, er kritisk. Data fra Sepsis Alliance i USA viser, at for hver time behandling med antiinfektionsmidler udskydes, efter patienten er diagnosticeret med sepsis, øges risikoen for patientdød med 7,6%. At vælge det rette produkt kræver diagnosticering af den enkelte patients symptomer, så man faktisk ved, hvad man behandler, og udfor dringen med at give behandling i rette tid er fortsat ikke løst helt tilfredsstillende, omend der løbende sker en vis udvikling på området. Desuden handler det om de fejl, der kan ske under en behandling i hospitalssammenhænge. Det kan være forkert

henblik

fremme fokus på ansvarlige forsynings kæder og forretningspraksis.

27. september i år tilsluttede Xellia Pharmaceuticals sig Phar maceutical Supply Chain Initia tive med
på at
12 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

XELLIA PHARMACEUTICALS UDNÆVNT TIL GREAT PLACE TO WORK

Xellia Pharmaceuticals har fået tildelt den yderst prestigefyldte pris ”Great Place to Work”. Prisen er blevet uddelt siden 1992, hvor flere end 100 millioner medarbejdere rundt om i verden er blevet bedt om at definere, hvad der giver en god oplevelse på arbejdspladsen. Xellia-medarbejde re fra alle steder i Europa, USA, Mellemøsten og Asien blev inviteret til at deltage i undersøgelsen. I alt deltog 90% af Xellias medarbejdere, hvilket viste det høje engagementsniveau og sikrede undersøgelsesresultaternes validitet.

dosering, forkert infusionsvæske eller forurening af produktet før/ved indgivelse. Derfor ville et logisk sted at begynde, et sted der ikke var alt for kompliceret at se nærmere på og som sam tidig ville løse problemerne én gang for alle, være at overveje produktion af pre-mix: det færdigblandede produkt i injekti onsposer klar til brug”, påpeger Carl-Åke Carlsson.

Pre-mix hjælper med at behandle patienterne rettidigt og der udover sikre effektiv og økonomisk besparende hospitalspro cesser, der kan lette farmaceutens arbejdsbyrde.

Prisen for både gamle og nye antibiotika er en stor udfordring Med den store succes som visse færdigblandede lægemidler kan opnå, er det naturligt for Xellia Pharmaceuticals at lede ef ter andre typer af lægemidler med en lignende leveringsmåde.

Xellia Pharmaceuticals valgte derfor at anvende teknologi og pre-mix-konceptet på andre produkter til intensivbehandling, som har samme udfordring med brug på hospitalet, som anti biotika har. Lige nu har Xellia Pharmaceuticals en hel række tilsvarende produkter under udvikling.

”Antibiotikaprodukterne er uhyre interessante, fordi man ek sempelvis kan købe Vancomycin (som anvendes til behand ling af systemisk methicillin-resistente (MRSA) og følsomme stammer, hvor andre antibiotika ikke kan anvendes på grund af intolerance eller lægemiddelresistens, red.) for 2-3 USD pr. hætteglas. Den lægefaglige person der udskriver recepten, giver dig den passende dosering med det formål at behand le infektionen og i sidste ende redde et liv. Prissætningen for gamle antibiotika er en stor udfordring, da det er meget

”Ingen af de lægemidler vi udvikler og producerer, bliver solgt i håndkøb eller detail. Alt anvendes på sygehuse og hospitaler.

Carl-Åke Carlsson, Adm. direktør Xellia Pharmaceuticals

vanskeligt at tjene penge nok til at opretholde en ansvarlig produktion, som overholder alle de strenge lovmæssige og regulatoriske krav. Det samme er tilfældet for nye antibioti ka som, i tillæg til for lave priser, kæmper med det faktum, at salget i volumen er lille; sidstnævnte er dog helt korrekt, når man tænker på ”antibiotic stewardship”. Dette er ligele des en af årsagerne til, at de store lægemiddelselskaber ikke synes, at det er interessant at udvikle nye antibiotika. I den vestlige verden er vi blevet meget afhængige af lægemidler (både antibiotika og generelt) fra Kina og Indien, f.eks. in termediater, API’er og færdigvarer, der sælges til lave priser. Dette er imidlertid et tveægget sværd med hensyn til for syningssikkerhed generelt og især under kriser, som vi så

Hos Xellia Pharmaceuticals sættes kvalificeret udvikling og produktion af fermenterede og semisyntetiske småmolekylebaserede produkter højt. Virksomheden har en stærk historik med fremstilling af Active Pharmaceutical Ingre dients (API’er), der er vanskelige at fremstille. Xellia Pharmaceuticals har også en række FDF-produkter (Finished Dosage Form), primært inden for kategorien af hospitalsin jicerbare lægemidler. Virksomhedens portefølje af produkter indeholder nogle af de vigtigste lægemidler, der bruges i kampen mod infektio ner med multiresistente bakterier.

under Covid-pandemien, da visse lande var tilbageholden de med at eksportere brugbar medicin, fordi de ville sikre sig, at de kunne behandle deres egne befolkninger først. Det er superkritisk at kunne udvikle stabile, industrialiser- og skalerbare produktionsprocesser og færdige produktformu leringer, samt at kontrollere produktionsfaciliteter og til en hver tid at kunne levere produkter. Derfor bruger vi rigtig mange penge på at opgradere vores produktionsfaciliteter”, pointerer Carl-Åke Carlsson.

FAKTA

Vidste du det om Xellia Pharmaceuticals?

• Koncernen blev etableret som et familieejet selskab i Oslo i Norge i 1903.

• Familien ejede selskabet indtil 2006, hvor norske Alpharma overtog det.

• Xellia er i dag 100% ejet af Novo Holdings A/S og har været det siden 2013.

• Koncernen har hovedkontor i København, Dan mark, og består af fire topklasse produktions faciliteter placeret i Danmark, Ungarn, Kina og USA og to R&D Centers of Excellence i Kroatien og Norge.

• Hovedparten af Xellia Pharmaceuticals’ kunder udgøres af de 500 største B2B-virksomheder inden for lægemiddelindustrien.

Læs mere på www.xellia.com

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 13

SKOVHUS PRIVATHOSPITAL TRÆDER TIL MED STABILITET OG TRYGHED, NÅR BØRN OG UNGE OPLEVER SVÆR PSYKISK MISTRIVSEL

Stadig flere børn og unge med psykiske problemer får hjælp af Skovhus Privathospital, hvor de har deres egen børne- og ungdomspsykiater under hele forløbet, både under udredningen og behandlingen.

S amfundets yngre medlemmer kan også få al vorlige psykiatriske lidelser, og det mærker man i disse år blandt andet på Skovhus Privat hospital i form af et øget henvisningspres fra den offentlige børne- og ungdomspsykiatri og en stigende efterspørgsel på udredning og be handling fra forældre med børn og unge, der har svære og funktionshæmmende psykiske problemer. Det er især Skovhus Privathospitals ambulante klinikker i Ny købing Sjælland og Lyngby, der hver dag hjælper danske børn og unge med psykiske lidelser. ”I disse år har den offentlige sektor svært ved at leve op til ud rednings- og behandlingsretten på psykiatriområdet, også når det gælder børn og unge. Vi er ikke konkurrenter, men et godt supplement til en hårdt presset offentlig sektor. Vores fordel er, at vores ventetid er ikke-eksisterende eller begrænset til et minimum. Vi tilbyder hurtig hjælp, og det gør ofte en stor forskel for både børn og familier, som er i krise, og som ofte desværre må vente alt for længe på rette vurdering og hjælp,” siger børne- og ungdomspsykiater på Skovhus Privathospital, Ida Karina Jøhnk Kristensen.

Den initiale indsats

Skovhus Privathospital tilbyder behandling af børn, unge og voksne fra alderen tre år og op. Skovhus tilbyder indlæggelse eller ambulant behandling for forskellige psykiatriske diag noser og adfærdsmæssige forstyrrelser som fx depression, ADHD, autismespektrumforstyrrelser, psykoser, OCD, selv mordstanker, angst, tics og spiseforstyrrelser.

”Vi lever i en tid med en bekymrende stigning i mistrivsel blandt børn og unge. Det kan man komme med mange forkla

Vi tilbyder hurtig hjælp, og det gør ofte en stor forskel for både børn og familier, som er i krise, og som ofte desværre må vente alt for længe på rette vurdering og hjælp.

Ida Karina Jøhnk Kristensen, børne- og ungdomspsykiater Skovhus Privathospital

ringer på, men de børn, vi møder på Skovhus, har ikke bare lettere mistrivsel, men sværere psykiatriske problemstillinger med alvorlig funktionshæmning.”

”De har regelrette psykiatriske diagnoser, som de har behov for hjælp til. Og når vi taler børn, handler det ikke kun om psykiatrisk hjælp, men også om en koordineret indsats i skole og hjem understøttet af egen læge, Psykologisk Pædagogisk Rådgivning (PPR), sagsbehandler, lærer og pædagoger i bør nenes liv. Skolerne og socialforvaltningerne i kommunerne gør allerede alt, hvad de kan for at imødekomme børns psy kiske mistrivsel, men deres ressourcer er få, og sparekravene ofte store, og derfor sker det, at man ikke kommer i gang med den initiale indsats, som skal til for at få børn tilbage i trivsel. Og så kan det ofte ende med et større og mere alvorligt psyki atrisk behov, end hvis man havde sat ind tidligere eller med en arbejdende forebyggende indsats.”

Angste og nederlagsprægede

Det er en bred vifte af børn, Skovhus Privathospital udreder og behandler, forklarer hun:

”Det er børn med angst og depressioner. Det er børn og unge, som ikke har været i skole eller uden for en dør i måneder til år. Familierne til de børn og unge, som vi ser, lider i høj grad.

Flere af forældrene kan ikke være i arbejde, fordi de er mere end fuldtidsbeskæftigede med at passe på deres børn eller er i konstant alarmberedskab, for hvis de efterlader deres børn og unge alene, er barnet så i live, når de kommer hjem igen?

Familierne er hårdt pressede. Udover børn med skolevægring er det børn med tvangshandlinger og tvangstanker. Det er børn med spiseforstyrrelser og børn med store sociale sam spilsvanskeligheder i hjem, skole og institution. Det er børn,

” 14 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

der er hyperaktive og impulsive og er svært opmærksomheds forstyrrede.”

Ifølge Ida Karina Jøhnk Kristensen kan nogle børn ikke kom me i skole, fordi de enten er for angste eller nederlagsprægede omkring deres skolegang.

”Det resulterer ofte i kravafvisende og modstandspræget ad færd hos barnet eller den unge. De bliver ofte også marginali seret i deres fritids- og skoleliv. Og så møder vi børn og unge, som generelt har fået meget skældud og ikke føler sig tilpas i hverdagen, fordi de stikker ud socialt. De kan ikke aflæse det sociale samspil og ved intuitivt ikke, hvordan de skal begå sig sammen med andre.”

Hånd i hanke

Ida Karina Jøhnk Kristensen har tidligere arbejdet som af snitsledende psykiatrisk overlæge i det offentlige sundheds væsen i Region Sjælland, og hun mener grundlæggende ikke, at tilgangen til børn og unge er så meget anderledes på Skov hus Privathospital end i det offentlige sundhedsvæsen.

Den største forskel er, at udredningen og behandlingen sættes i gang hurtigt, og at det er den samme børne- og ungdomspsy kiater, barnet møder jævnligt gennem forløbet.

”Vi har hurtige tider til udredning og behandling, og vi har mulighed for at behandle dem, før de udvikler flere og mere alvorlige symptomer og komorbide lidelser,” siger Ida.

Mange årsager

Der er sket en klar stigning i efterspørgslen på børne- og ung domspsykiatriske ydelser, forklarer hun.

”Der er ikke kun én årsag hertil, men mange. Jeg tror, at kra vene til børn og unge er stigende både fagligt og socialt, men

jeg tror også, at der er en generel øget opmærksomhed på børn og unges mistrivsel. Den tidlige indsats udebliver i nogle tilfælde, fordi barnets vanskeligheder ikke er navngivet med en diagnose, og så tænker jeg, at måden, vi håndterer børns mistrivsel på, er præget af for mange og for komplicerede ind gange til kvalificeret hjælp både kommunalt og regionalt.”

Udredning i hjemmet

Nogle af de børn, Skovhus hjælper, er så angste, at de ikke kan komme uden for en dør – for slet ikke at tale om at møde op på et psykiatrisk ambulatorium i Nykøbing Sjælland eller Lyngby.

”I de situationer er vi villige til at komme ud og lave udred ning i hjemmet, og det oplever jeg som noget meget positivt og unikt for Skovhus, der kan være en stor hjælp for barnet og forældrene. Når jeg har været på besøg et par gange, er jeg ikke længere så farlig, og så kan barnet eller den unge måske mødes med mig næste gang i Skovhus’ egne omgivelser.”

12-18-årige har mulighed for at blive indlagt på Skovhus, men det sker sjældent.

”Det handler primært om ambulant behandling og udred ning. Vi vil helst have, at børnene og de unge er i deres eget hjem, og at deres problemer bliver løst der.”

FAKTA

Skovhus Privathospital er et psykiatrisk privatho spital for børn, unge og voksne, og tilbyder indlæg gelse eller ambulant behandling og udredning for forskellige psykiatriske problematikker og adfærds mæssige forstyrrelser som fx depression, ADHD, autisme, skizofreni, misbrug eller selvskade.

Skovhus Privathospital tilbyder et privat alternativ til det eksisterende behandlings- og undersøgelses tilbud i offentligt regi og behandler både privat betalende patienter via sundhedsforsikring og henviste patienter fra det offentlige.

Hospitalet er gentagne gange blevet akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM).

Se mere på www.skovhusprivathospital.dk
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 15

ER VORES

SUNDHEDSSEKTOR GEARET

TIL FREMTIDENS TEKNOLOGIER?

DANMARK HAR BRUG FOR EN TEKNOLOGIFOND

Anders Kühnau, formand for Danske Regioner

Du kan ikke gøde en mark med en teske. Eller vande jor den med en kop. Der skal mere til. På samme måde med sundhedsvæsenet. Vil vi af med den akutte mangel på arbejdskraft, kræver det en massiv indsats. Faktisk flere. Danske Regioner har en plan med 12 punkter, som kan bringe os i mål med ventelisterne og bidrage til, at patien terne får en hurtigere og bedre behandling. Her i Sundhed & Life Science zoomer jeg ind på tekno logindsatsen.

Netop på den teknologiske bane har vi et godt afsæt: Dan ske hospitaler markerer sig. Syv danske hospitaler er på Newsweeks top-300 med ”World’s Best Smart Hospitals 2023” for deres digitale teknologier som kunstig intelli gens, robotter og telemedicin.

Men der er brug for at forbedre vores styrkeposition. Tempoet skal markant op. Vi skal udvikle ny teknologi, som for alvor kan frigive tid hos sundhedsmedarbejdere på hospitalerne og ruste os til presset, som kun stiger de kommende år. Udfordringen er stor, for vi bliver flere og flere ældre, som har mere brug for sundhedsvæsenet – og oveni bliver vi færre på arbejdsmarkedet. Derfor foreslår Danske Regioner sammen med Dansk Industri at etablere ’Teknologifonden for et Sundere Danmark’. Her skal vi drive udvikling, implementere og skalere innovativ teknologi, der styrker sundheden i be folkningen og frigør ressourcer i sundhedsvæsenet, så vo res sundhedspersonale har tid til det vigtige: Behandling, omsorg og pleje. Med teknologifonden ønsker vi at sætte skub i en radikal teknologisk omstilling, som skal sikre, at vi får mere sundhed per arbejdstime i Danmark. Det vil forbedre Danmarks position internationalt, så flere danske løsninger kan komme patienter til gode i Schweiz, Spanien og i Sydkorea.

De radikale ideer skal spire frem, så det danske sundheds væsen kan tilplantes med velvalgt effektfuld ny teknologi, der frigiver tid til medarbejderne og sikrer en bedre be handling af det voksende antal patienter. Danske Regioner opfordrer den kommende regering til at gå forrest. Dan mark har brug for en teknologifond nu. Hele økosystemet af offentlige og private aktører skal med.

PANELDEBAT:
16 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

ER VORES

SUNDHEDSSEKTOR GEARET TIL FREMTIDENS TEKNOLOGIER?

VALGKAMPEN ER I FULD GANG, OG MANGEL PÅ RESSOURCER I

SUNDHEDSVÆSENET ER ET STORT TEMA

Udfordringer er der nok af – men meget kan løses ved brug af ny teknologi. Derfor er det også vigtigt, at vi er gode til at tage ny teknologi i brug i vores sundhedsvæsen. Det sikrer, at patienterne får adgang til de bedste og nyeste behandlinger og frigør tid for personalet, som de kan bruge på patienterne. Det er også med til at styrke hjemmemarkedet for den danske life science-branche, som i dag er vores største eksporterhverv. Vi kan leve af sundhed i Danmark – og det gør vi allerede i dag! Men hvis vi skal være bedre til at bruge ny teknologi i vores sundhedsvæsen, kræver det, at vi er i stand til at vurdere den samlede værdi af en løsning eller behandling. I dag kigger vi først og fremmest på effekten af en behandling. Derudover kigger vi selvfølgelig på økonomien, men kun i et relativt snævert perspektiv, fx hvad den enkelte be handling koster at indkøbe, og hvor mange personaleressourcer den kræver. Men vi kigger ikke på de bredere samfundsøkono miske effekter, såsom om borgeren får færre sygedage, bliver i stand til at tage en uddannelse eller får mindre behov for hjælp fra kommunen til fx genoptræning. I en fremtid, hvor hænder er en større mangelvare end penge, er det helt afgørende at kigge på den bredere effekt af de behandlinger, vi giver i vores sund

hedsvæsen. Vi bliver nødt til at forholde os til, at sundhed er en investering. Sundhedsvæsenet skal ikke betragtes som et sort udgiftshul, men som en langsigtet investering i en sundere be folkning, som på sigt derfor vil have mindre brug for hjælp og behandling og vil have flere sunde år på arbejdsmarkedet. For at vi kan indfri den ambition, skal vi geare op på en række områ der. For det første skal vi implementere nye beregningsmodeller, så også den samfundsøkonomiske effekt ved en given behand ling medregnes i vurderingen af. om den givne behandling skal iværksættes. Vi skal også være bedre til at bruge vores danske sundhedsdata, som er i absolut verdensklasse, men hvor vi i dag slet ikke udnytter potentialet. Vi skal have en ny strategi for per sonlig medicin og målrettet behandling, som sikrer, at vi har de rigtige rammer til at ibrugtage fremtidens behandlinger. Og vi skal implementere værdibaserede og innovative indkøb af udstyr i regionerne som på sigt kan være med til at frigive arbejdskraft og sikre, at sundhedspersonalets tid bliver brugt bedst muligt. Vores sundhedsvæsen står overfor mange udfordringer, men vi har heldigvis redskaber til at løse dem. Lad os få redskaberne op af skuffen og indfri potentialet i de mange nye teknologier.

SKAL BANEBRYDENDE BEHANDLINGER OGSÅ KOMME DANSKE PATIENTER TIL GAVN?

Ønsker Danmark fortsat et sundhedsvæsen i verdensklasse, så skal danskere kunne regne med adgang til behandling med de nyeste lægemidler. Forestil dig at have levet med en uhelbrede lig sygdom. Forestil dig, at der kommer et nyt lægemiddel, der potentielt kan gøre dig rask. Og forestil dig så, at du ikke kan få behandling med det. Det er skrækscenariet for danskere, som lider af en række sjældne og invaliderende sygdomme.

De kommende år kan vi nemlig forvente en bølge af såkaldte avancerede terapier – også kendt som gen-, celle- og vævsterapi er. Svenske myndigheder forventer cirka 50 avancerede terapier over de næste 10 år, mens andre analyser skyder højere. For gen terapierne gælder det, at de er potentielt helbredende, og derfor forventeligt kun skal gives én gang. Håbet er, at man vil kunne blive sygdomsfri med én behandling.

I Danmark kan vi dog få svært ved at implementere de nye be handlinger. Både i forhold til de praktiske tiltag som er nødven dige i forhold til produktion og logistik, men også i forhold til at vurdere effekter og finansiering de nye lægemidler. Alle udfor

dringerne er beskrevet grundigt i en rapport fra VIVE, som Pfi zer har finansieret. Skåret ind til benet handler det om, hvordan man håndterer den usikkerhed, der opstår, når det tager mange år at be- eller afkræfte lægemidlernes formodede effekt og værdi, og hvor mange år samfundet med god samvittighed kan vente, før danske patienter får adgang til en lovende behandling.

I Sverige har de allerede forholdt sig til udfordringen. Den sven ske regering bad i 2021 myndigheden TLV analysere udfordrin gerne ved at tage gen-, celle- og vævsterapier i brug, og TLV har leveret et antal konkrete ændringsforslag til regeringen.

Vi håber at se et tilsvarende arbejde i Danmark, og vi bidrager gerne med løsningsforslag. Uden rettidig omhu kan konsekven sen blive, at danske patienter får ringere muligheder end patien ter i vores nabolande. Det kan betyde, at de bedst stillede rejser ud og får behandling, mens andre må blive hjemme og undvære. Det vil ikke kun være til skade for den enkelte, men vil øge ulig heden i sundhed og være helt ude af trit med ambitionen for vores sundhedsvæsen.

PANELDEBAT:
Lars Møller, Pfizer Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 17

ER VORES

SUNDHEDSSEKTOR GEARET TIL FREMTIDENS TEKNOLOGIER?

VÆRDIBASEREDE INDKØB KAN FRIGØRE TID OG FREMTIDSSIKRE

SUNDHEDSVÆSENET – MEN DE KRÆVER ET AKTIVT TILVALG

I disse dage fylder sundhedsvæsenet meget frem mod folke tingsvalget den 1. november, hvor sundhed står øverst på dags ordenen for mange vælgere. Med god grund, for vi kigger netop nu ind i en sundhedskrise, hvor ventelisterne vokser sig læn gere og længere, og manglen på sundhedspersonale kun bliver endnu mere udtalt. Et af hovedproblemerne er, at det danske sundhedsvæsen alt for sjældent køber ind fra øverste hylde, når det kommer til medicinsk udstyr og andre sundhedsløsninger. I stedet har regionernes indkøbsafdelinger igennem en årræk ke været underlagt besparelser, hvilket hæmmer optaget af ny teknologi. I praksis går det ud over patienternes behandlings muligheder og sætter en kæp i hjulet på de politiske ambitioner om at fremtidssikre sundhedsvæsenet. Uden nye løsninger og moderne medicinsk udstyr er det nemlig umådelig svært at fri gøre tid for sygeplejersker og andet sundhedspersonale, der må klare sig på trods. Tiden kalder derfor mere end nogensinde på at gøre op med det styringsparadigme, der igennem årtier har præget det danske sundhedsvæsen. Her har man igen og igen forsøgt at forny sundhedsvæsenet igennem kortsigtede sparetil

tag, der skulle gøre indkøb billigere, og få sundhedspersonalet til at løbe stærkere. I stedet er det nu tid til at lade innovationen være styrende og kigge mod de værdibaserede indkøb, der har det fællestræk, at man – i stedet for udelukkende at købe ind efter pris – også medregner den værdi, som produktet skaber for patienterne, og inkluderer totalomkostningerne ved brug af produktet over tid. Det lyder måske som en ”no-brainer”, men desværre har gentagne sparetiltag gjort de innovative løsnin ger stadig sværere at få øje på. Det er ærgerligt, for det danske sundhedsvæsen er i realiteten mere end klar til at optage ny teknologi. Det ligefrem råber på det. Samtidig står den danske medicobranche på tæer for at få lov til at bidrage til et stærkere sundhedsvæsen, der står mål med de akutte udfordringer, som præger systemet. Lad derfor vælgernes massive fokus på sund hed ved dette valg være starten på en nytænkning af det danske sundhedsvæsen, så vi i fremtiden kan bryste os af at gå forrest, når det kommer til at prioritere de løsninger, der sikrer bedre behandlingsresultater for patienterne, letter arbejdsgangene for personalet og reducerer behandlingsbehov i andre sektorer.

INNOVATION I SUNDHEDSVÆSENET ER MERE END TEKNOLOGI

Innovation handler om at omsætte nye ideer til praksis på en måde, hvor det skaber værdi. Med et sundhedsvæsen i en histo risk krise, er der i høj grad brug for innovation. Og det handler ikke kun om teknologisk innovation. Det handler også om in novation i indretningen af sundhedsvæsenet. Tag for eksempel patienter med alvorlig kronisk migræne. Det er patienter, der risikerer at ligge med et sort klæde for øjnene i total ro mere end 15 dage om måneden. Sådan behøver det ikke være, for der fin des effektive behandlinger, som kan gøre en betydelig forskel for de 60.000 danskere, der lider af kronisk migræne. Desværre har migrænebehandling længe været centraliseret, så kun de regio nale hovedpinecentre kunne udskrive og give behandlingerne. Problemet er, at kapaciteten er alt, alt for lille. Derfor er patienter med kronisk migræne nogle af dem, der har ventet længst på at komme i behandling. Op til to år. Det er ikke alle patienter, der venter. Nogle køber sig til behandling i fx Sverige, hvor de selv betaler for medicin, behandling, transport og tabt arbejdsfortje neste. Men rigtigt mange får ikke den rette behandling og bliver sygemeldt, fordi de ikke kan fastholde et arbejde. Det giver i den

grad øget ulighed i sundhed. Og antallet af sygedage er en belast ning for både patient og samfund. Migræne er den sygdom, der forårsager tredjeflest sygedage. Det vil være innovativt at flytte retten til at udskrive og behandle ud til alle neurologiske afde linger og til privatpraktiserende neurologer. Det vil øge behand lingskapaciteten i betydelig grad. Og det vil give rigtigt mange patienter et markant bedre liv – og muligheden for at arbejde. Til glæde for dem selv og for samfundet. Og det gælder ikke kun for migræne. På tilsvarende vis kan vi give dermatologer mulighe den for at udskrive og administrere biologisk behandling til ek sempelvis psoriasispatienter. Og parkinsonpatienter, der modta ger en avanceret pumpebehandling, kunne også vende tilbage til deres privatpraktiserende neurolog efter installation af pumpen på sygehuset. I dag fastholdes de unødigt på sygehusene. Det er mange eksempler på, at vi kan flytte opgaver tættere på patienten og dermed forbedre kapaciteten på hospitalerne. Der er ikke tale om kompliceret innovation, men det har stor betydning, hvis vi skal sikre, at Danmark også i fremtiden har et af verdens bedste sundhedsvæsener.

PANELDEBAT:
Peter Huntley, adm. direktør Medicoindustrien Thea Larsen, Business Unit Director Oncology, Scandinavia & Country Lead, Denmark
18 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

”Min drivende motivation er klart at arbejde med udvikling af lægemidler til patienter, der har et stort behov for ny medicin, og som ellers er tynget af deres sygdom. For mig skal der helst være en patient i ’den anden ende’, som vi kan hjælpe til at få et bedre liv.”

Lone Merete Veng, adm. direktør ResoTher Pharma A/S

BEHANDLER KARDIOLOGISKE SYGDOMME MED RESOLUTIONSTERAPI

ResoTher Pharma er en dansk, klinisk bioteknologisk virksomhed, som er godt på vej med nye og effektive behandlingsmuligheder til patienter, der lider af hjerte-/karsygdomme.

”Vores teknologi er spundet ud af det engelske uni versitet Barts and The London School of Medicine, hvor en af vores stiftere, Dr. Perretti, er professor i immunfarmakologi. Mekanismen, som vi arbejder på, såkaldt resolution af inflammation, er et nyt koncept og handler om at bremse en igangværen de inflammation og i stedet sætte gang i processer der heler og regenererer det beskadigede væv. Virksomheden er baseret på en lille håndfuld potentielle lægemidler, opdaget på Barts, som vi har erhvervet patentrettighederne til og deref ter ført videre i udvikling ” fortæller Lone Merete Veng, adm. direktør for ResoTher Pharma A/S indledningsvis.

Meget stort potentiale I en udvidet investeringsrunde sidste år sikrede ResoTher Phar ma sig sig 38,5 mio. kr. og kunne dermed bringe selskabets før ste lægemiddel ind i fase 1 klinisk udvikling i mennesker. Den potentielle lægemiddelkandidat, med udviklingsnavnet RTP026, er tiltænkt behandling af den vævsskade, der kan opstå efter en stor blodprop i hjertet - på fagsprog kaldet reperfusi onsskade i myokardiet. Denne form for blodprop rammer om kring en halv million patienter årligt i Europa, Japan og USA

OM INFLAMMATION OG RTP-026

og den potentielle indtjening er enorm. ”Hjerte-karsygdomme er en stor sundhedsbyrde og den ledende dødsårsag på globalt plan. De fleste patienter dør af en blodprop, og en væsentlig andel af patienter, der overlever, har efterfølgende en betydelig funktionsnedsættelse og en meget høj risiko for gentagne blod propper eller udvikling af hjerteinsufficiens. Det er netop de patienter, der overlever, en stor blodprop i hjertet, vi gerne vil hjælpe med vores lægemiddel. Det er et blockbuster-marked, vi adresserer – markedspotentialet for et lægemiddel som vores kan nå op på en mia. euro om året, hvis behandlingseffekten er god og lanceringen går godt” forudser Lone Veng, men som ved en hver anden udvikling af lægemidler må man desvær re væbne sig med tålmodighed, idet RTP-026 ikke forventes godkendt og klar til brug i patienter før 2030. Virksomhedens strategi er imidlertid at udlicensere lægemidlet, eller finde en partner, der vil tage det frem til kommercialisering. Det vil for løse værdien i selskabet, som det typisk ses i biotech, der kan handles for store summer, hvis en køber finder selskabet og dets lægemiddelkandidater attraktivt.

Arbejder med en portefølje af lægemidler Samtidig med udviklingen af RTP-026 udvider ResoTher Phar

ma sin pipeline af lægemiddelkandidater med nye molekyler, som er tilsigtet kronisk behandling af hjertesvigt og andre hjer te-karsygdomme.

”Aktuelt har vi to mål: at føre RTP-026 frem til fase 2 klinisk afprøvning i patienter med en stor blodprop i hjertet (ST-ele vations myocardie infarkt) og at påvise en bedre prognose efter hospitalsbehandling. Derudover er vi i gang med at udbygge vores pipeline med nye lægemiddelkandidater til behandling af kroniske hjerte-/karsygdomme. På den måde vil vi kunne til byde lægemidler til både akutte og kroniske kardiovaskulære sygdomme”, forklarer Lone Veng.

FAKTA

Inflammation er en destruktiv proces, hvor aktiverede immunceller forårsager en omfattende skade i vævet – både det raske og det angrebne. Immuncellerne nedbryder selve matrixen i vævet, dræber raske celler, og skaber arvæv. Det kan man undgå ved at sætte resolutionsprocessen i gang, fordi man så både dæmper det, der skaber inflammationen, og sætter gang i den ’oprydning’, som medfører, at vævet heler. RTP-026 virker ved at dæmpe den inflammatoriske fase, og fremskynde resolutionsprocessen.

ResoTher Pharma blev etableret i 2016 og Lone Veng har været direktør siden 2017. Virksomheden har modtaget en række bevillinger fra Innovations fonden, den tyske koncern Mercks Advance Bio tech grant program, den britiske velgørenhedsfond Barts Charity i London, samt fra det EU-styrede Horizon 2020 Work Programme. Derudover har private investorer deltaget i flere kapitalrejsninger. Samlet set har virksomheden rejst omkring 70 mio. kr. ad 4 omgange.

Læs mere på www.resotherpharma.com

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 19

350 ÅR MED INNOVATION OG UDVIKLING GIVER TYNGDE, VIDEN OG INDSIGT

”EU er ved at lægge sidste hånd på en lægemiddel strategi, som kan få alvorlige konsekvenser for in novationen af nye lægemidler i Europa. Hvis EU implementerer den påtænkte lægemiddelstrategi (’Forslag til Europa-Parlamentets beslutning om en lægemiddelstrategi for Europa’, red.) kan det få fatale konsekvenser for både den europæiske læ gemiddelindustri og ikke mindst for patienterne. Mange læ gemiddelvirksomheder vil formentlig overveje at flytte deres aktiviteter inden for forskning og innovation til lande uden for Europa, ikke mindst til USA og Kina,” forudser Sarah Lin degaard, Head of External Affairs i Merck Danmark.

Hilser strategien velkommen Udspillet til EU’s lægemiddelstrategi blev offentliggjort i pan demiens alvorlige faser i 2020, og kan vel bedst betegnes som EU-kommissionens forsøg på at håndtere lægemidler på sam

me måde som alle andre forbrugerprodukter – nemlig ved gennem øget konkurrence og innovation at gøre produkterne bedre og billigere for forbrugerne. Beklageligvis overser Kom missionen mindst en uhyre væsentlig parameter: nye læge midler koster typisk over 1 milliard dollars at udvikle – og ni ud af ti strander et eller andet sted undervejs i udviklingen. Derfor har man på verdensplan ”altid” haft IP-rettigheder på området, der sikrer lægemiddelvirksomhederne 20 års paten trettigheder til markedsføring af de enkelte lægemidler. Sim pelthen for at have en mulighed for at hente omkostningerne hjem sammen med en vis, naturlig fortjeneste. ”Som samlet lægemiddelindustri på europæisk plan hilser vi strategien velkommen, fordi dens formål er at give befolknin gerne bedre og hurtigere adgang til nye og innovative behand lingsmuligheder. Denne ambitionen er vi fælles om. Men der, hvor filmen knækker, er de tiltag og værktøjer, som Kommis sionen foreslår bragt i anvendelse,” fastslår Sarah Lindegaard.

Firdelt strategi

EU’s lægemiddelstrategi er inddelt i fire søjler, hvor den ene stiller skarpt på innovation og konkurrenceevne, hvor man - ganske hensigtsmæssigt - lægger op til en fremtidssikring på området. For jo mere innovation og konkurrenceevne, jo mere ny medicin til priser, der ikke er præget af monopol på markedet.

”Desværre lægger man i samme åndedræt op til en forkor telse og/eller omstrukturering af de patentrettigheder, som er knyttet til IP-rettighederne ved udvikling af nye lægemid ler. Det kan i vores optik give alvorlige bivirkninger. For hvis man forkorter lægemiddelvirksomhedernes patentrettighe der, vil konsekvensen være, at man ikke kan lægge de nød vendige R&D-ressourcer i udviklingen af nye, innovative be handlingsmulighder. Lægemiddleindustrien er den indsutri i Europa, der investerer den største procentdel af sine indtæg ter i forskning og udvikling sammnelignet med andre forsk

Når en af verdens ældste lægemiddel- og kemivirksomheder som tyske Merck offentligt ytrer bekymring over EU’s forslag til en begrænsning af industriens IP-rettigheder, er der god grund til at være opmærksom.
EU’S LÆGEMIDDELSTRATEGI KAN VÆRE GIFT FOR BRANCHE OG PATIENTER
Adobe Stock 20 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

”Vi har altid fulgt EU’s udvikling tæt, og det gør vi også, hvad angår EU’s lægemiddelstrategi, som Europakommissionen præsenterede i kølvandet på

Corona-pandemien

Sarah Lindegaard, Head of External Affairs i Merck Danmark

ningsbaserede sektorer,” udtaler Sarah Lindegaard og stiller spørgsmålet:

”Hvis man i EU ønsker at ændre ved mekanismerne bag pa tent- og IP-rettigheder - samtidig med at man i EU har en ambition om, at der skal udvikles nye lægemidler til sjældne sygdomme – hænger det slet ikke sammen. For hvem skal så påtage sig den risiko, der hænger sammen med innovationen af nye lægemidler – hvem skal udvikle lægemidler til sjældne sygdomme, hvis incitamenterne forsvinder?”.

Europa mister den innovative førertrøje Engang var det Europa, der kunne iklæde sig den gule fører trøje, hvad angår innovation og kliniske studier ved udvikling af nye lægemidler – en rolle som USA og Kina i dag har over taget. Samtidig er investorerne i stigende grad ved at miste interessen for at foretage investeringer i den europæiske læ gemiddelindustri.

”Det betyder at også innovationen lægges andre steder i ver den, og det er på ingen måde ligegyldigt hvor innovationen finder sted; det har betydning for patienterne, for sundheds væsenerne, for jobskabelsen og for den økonomiske vækst i medlemslandene på tværs af EU. Det har altså enorm stor betydning, at innovationen sker så tæt på hjemmemarkedet som muligt. Innovation er, når vi taler lægemiddeludvikling, absolut ikke noget abstrakt begreb, men derimod evnen til at udvikle ny medicin til behandling af sygdomme, hvilket har en kæmpestor betydning for patienterne,” fremhæver Sarah Lindegaard.

Innovation i negativ spiral På europæisk plan er lægemiddelindustrien meget stor. Den beskæftiger eksempelvis 840.000 medarbejdere og omsætter årligt for 75 milliarder Euro (kilde: EFPIA) alene i Europa. Det er meget store tal, som man i EU-Kommissionen bør tage alvorligt.

”Globalt set udvikles 48% af alle nye lægemidler i USA mod kun 22% i Europa. Og ser man blot 25 år tilbage var det fuld stændig omvendt med Europa som foregangsland. Og den ne gative spiral kan EU’s nye lægemiddelstrategi i sin nuværende form forstærke,” påpeger Sarah Lindegaard.

Ødelæg ikke det, der virker Forskning og udvikling af nye og innovative behandlingsmu ligheder står og falder med stabile, juridiske og regulatorisk rammevilkår. Hvis EU vælger at forringe de nuværende IP- og R&D-incitamenter, risikerer vi at accelere Europas deroute, som en attraktiv innovationsregion,” siger Sarah Lindegaard – og fortsætter: ”De nuværende rammevilkår har vist sig at være effektive, når det handler om forskning og udvikling af nye lægemidler til patienter og sundhedsvæsener. Det så vi tydeligt under coronapandemien. Dertil kommer, at patienternes adgang til nye behandlingsmuligheder er afhængig af indbyrdes for bundne faktorer på nationalt plan, som ikke kan løses gen nem EU-lovgivning. Det er vores sundhedssystemer i Euro pa simpelthen for forskellige til,” udtaler Sarah Lindegaard afslutningsvis.

FAKTA

Vidste du det om MERCK?

• MERCK er en tysk lægemiddel- og kemivirksomhed grundlagt i 1668

• I Danmark er Merck førende med behandlinger inden for fertilitet, multipel sklerose og cancer

• Virksomheden er familieejet med 13. generation af MERCK-familien i spidsen i dag

• Virksomhedens historiske forskningscenter har gennem tiden indsamlet enorme mængder af viden, der i dag kommer alle med interesse inden for farmaci, kemi og medicin til gode

• Ombord på Apollo 11 – fartøjet, der bragte de første mennesker til Månen – var en næsespray fra MERCK

mere på www.merckgroup.com

Læs
Adobe Stock
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 21

”Man kan sige, at vi har siddet i kundens stol. Vi ved, hvad de taler om, når det gælder terminologier og fagsprog. På den måde kan vi tilbyde en skræddersyet og tilfredsstillende service – hvor vi ikke skal til at stille alle mulige spørgsmål for at forstå, hvad det handler om.

INTERIM MANAGEMENT GIVER KVALIFICERET FLEKSIBEL ARBEJDSKRAFT

PharmaRelations er specialiseret i rekruttering, interim management og regulatory services inden for Life Science. For virksomheder med et begrænset antal head counts er fx interim løsningen en kærkommen mulighed, og for mange arbejdstagere er det at være interim konsulent en mulighed for et friere arbejdsliv.

For mange virksomheder inden for Life Science kan det været et problem at få alle opgaver løst med et begrænset antal head counts i virksom heden – dvs. et begrænset antal faste stillinger. Derfor er mange interesserede i en såkaldt in terim løsning med en konsulent, der kan udfø re konkrete opgaver gennem længere tid, men uden at virksomheden skal fastansætte og stå for større admi nistration i forhold til medarbejderen.

”Det er en smidig og fleksibel løsning af tage en interim kon sulent ind, og så snart behovet ikke er der mere, så siger man tak for nu,” siger Kim Raabymagle, Country Manager Dan

mark i PharmaRelations, der beskæftiger sig med rekrutte ring, regulatory services og interim management med specia le i Life Science.

Desuden er mange virksomheder meget projekt- og opgave styrede og har brug for varierende arbejdskraft, påpeger han. Og hertil passer den fleksible model med interim konsulenter perfekt.

Pharmarelations´ kunder er fra små start ups inden for Life Science til de helt store internationale Life Science-selskaber.

”Søger en virksomhed rekruttering gennem PharmaRelati ons, så er det fordi, at virksomheden har et head count – en permanent stilling – som de skal have besat, og så agerer vi rekrutteringsbureau. Men har de en position, som ikke er en fast stilling – men skal fx bruge en fuldtidsmedarbejder det næste år eller to år – så byder vi ind med en interim konsulent. Vi præsenterer typisk 2-3 kandidater, kunden vælger hvem de vil have, hvorefter personen er ansat hos os, men arbejder 100 pct. for kunden, hvor de altså er udlånt i kortere eller længere tid,” siger Kim Raabymagle, der peger på, at mange virksom heder er meget styrede af antallet af de faste stillinger – såle des at de officielle lønudgifter ikke må overstige et vist beløb.

Alle har været ledere eller mellemledere i Life Science

Alle medarbejdere i PharmaRelations, der sidder med match af kompetencer og har kundekontakt, har været ledere eller mellemledere i Life Science på et eller andet tidspunkt i deres liv.

”Man kan sige, at vi har siddet i kundens stol. Vi ved, hvad de taler om, når det gælder terminologier og fagsprog. På den måde kan vi tilbyde en skræddersyet og tilfredsstillende ser vice – hvor vi ikke skal til at stille alle mulige spørgsmål for at forstå, hvad det handler om,” siger Kim Raabymagle.

”Og det betyder, at vores kunder føler, at de bliver matchet fagligt og ekspertorienteret på deres område – og det gør, at

arbejdet flyder lettere, og at de får en høj kvalitet af det output, vi leverer til dem. Og derfor bliver kunderne hos os,” tilføjer han.

”Vi finder de rigtige kompetencer til vores kunder i Life Science-industrien – på den måde de har behov for det, når de har behov for det og der, hvor de har behov for det,” tilføjes der.

Populært blandt arbejdstagere Kim Raabymagle ser en trend med brug af fleksibel arbejds kraft – ikke kun inden for Life Science, men på tværs af bran cher.

”Trenden kommer fra USA, hvor man er meget langt fremme på det her område,” siger han og påpeger at, den er ved at bide sig godt fast i Danmark og i Norden, hvor Pharmarelations har kontorer i København, Stockholm, Oslo og Helsinki og i alt mere end 200 medarbejdere.

Også blandt arbejdstagerne ses en trend om et ønske henimod mere fleksibel arbejdskraft, fortæller han.

”Det giver mulighed for et fleksibelt arbejdsliv – fx til at arbej de fire dagen om ugen. Eller måske ønsker man at arbejde 60 timer om ugen lige nu, mens man måske ønsker at drosle ned i en anden periode. Den form for fleksibilitet til selv at kunne definere og bestemme passer dårligt til et fuldtidsarbejde på et fast sted, men det kan man altså få ved at arbejde som konsu lent hos PharmaRelations,” siger Kim Raabymagle.

Han oplever, at man stiller flere og flere krav til arbejdslivet og til, hvordan det skal se ud.

”Især de yngre generationer – dem som er nyuddannede og ikke har været på arbejdsmarkedet i særlig mange år. Jeg vil skyde på, at halvdelen af nyuddannede fra fx CBS vil sige, at de hellere vil være freelancer eller fleksibel arbejdskraft end at have en fast arbejdsplads. Det ser vi mere og mere af,” lyder det fra PharmaRelations´ Kim Raabymagle.

Foto AdobeStock 22 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

FERROSAN MEDICAL DEVICESEN SUCCES-HISTORIE FOR IMPILO

IImpilo med kontorer i København og Stockholm blev stiftet i 2017 og er et investeringsselskab med fokus på investeringer i nordiske virksomheder inden for me dicinalindustrien, medicinsk udstyr, plejetjenester og andre sundhedsrelaterede områder. Impilos perspektiv er at porteføljevirksomhederne skal bidrage til en po sitiv udvikling inden for deres felt og dermed samfun det for at have succes på længere sigt og gøre det muligt for mennesker at leve et sundere liv. Impilos første investering var Ferrosan Medical Devices (FeMD) i 2017, hvor de siden har været majoritetsaktionærer.

”Vi kunne se et stort potentiale i FeMD. Det er verdens føre nde producent af gelatine-baserede hæmostatiske produkter til standsning af blødninger under operationer. På mange må der var det en ideel første investering for Impilo,” siger Nicho las Hooge, partner i Impilo og siden 2020 leder af det danske kontor.

Omsætningen i FeMD er steget knap 65 pct. siden investeringen i 2017 FeMD udvikler og fremstiller hæmostatiske produkter, som bliver markedsført og solgt i en global partnerskabsaftale, indgået tilbage i 1995, med amerikanske Ethicon, Inc. (en del af Johnson & Johnson). Selskabet har omkring 350 medar bejdere med produktionsfaciliteter i Søborg, Danmark og i Szczecin, Polen. FeMD har haft uafbrudt vækst i omsætnin gen igennem mange år, og da Impilo blev majoritetsaktionær tilbage i 2017 var den årlige omsætning på 486 mio. kr., hvor den i 2021 var vokset til 720 mio. kr.

En række vigtige fremskridt er opnået under Impilos ejerskab:

• Accelereret vækst på tværs af produktporteføljen.

• Betydelige investeringer i kapacitetsudvidelse på de to pro duktionsfaciliteter.

• Styrket ledelse og bestyrelse med relevant industrierfaring.

• Markante fremskridt på kvalitetssikring og leveringssikker hed.

• Øget fokus på forskning og udvikling, innovationspipe linen er i dag stærkere end nogensinde.

• Styrket partnerskab med Ethicon.

• Øget gennemsigtighed på bæredygtighedsområdet med klare mål for selskabets indsatser på miljø-, medarbejderog patientområdet.

• Skabt mere end 100 nye jobs.

”Vi er stolte af det, vi har opnået med FeMD, og udviklin gen af selskabet giver et godt indtryk af den måde, vi arbejder

på. Private Equity investorer bliver nogle gange klandret for at være kortsigtede ejere, men det er slet ikke den måde, vi arbejder på. Vi arbejder intenst med at udvikle de selskaber, vi investerer i, og det kan vi gøre, fordi vi har meget kom petente folk, der kender branchen til bunds, og ved hvordan de skal gribe udfordringerne an og skabe betingelserne for endnu stærkere vækst og udvikling i selskabet,” siger Nicholas Hooge.

Impilos salg fandt sted uden, at en større salgsproces blev sat i gang. Impilo undlod at række proaktivt ud til andre investorer og valgte i stedet at reagere på en meget seriøs henvendelse fra konsortiet af Kirk Kapital, Lundbeckfonden og ATP, der nu har overtaget selskabet. I den nye ejerstruktur har Kirk Ka pital 40 pct., mens Lundbeckfonden og ATP hver har 30 pct.

Stærk portefølje, der løbende udbygges Med salget af FeMD har Impilo indtil videre haft to succes fulde opkøb og frasalg i investeringsselskabets relativt korte levetid, idet det norske forbrugersundhedsselskab NutraQ blev solgt til Orkla i 2021. Hos Impilo er man altid på udkig efter nye lovende selskaber, og aktuelt udgøres den nuværen de portefølje af Humana, Immedica Pharma, Euro Accident, TFP, Mallax Pharmaceuticals samt de tre danske selskaber Scantox, tandlægen.dk og Lowenco.

”Vi ser fortsat en positiv udvikling i porteføljen og flere af vores selskaber udgør platformsinvesteringer, hvor vi også forventer at lave en række tilkøb i de kommende år,” siger Ni cholas Hooge og tilføjer, at Impilo også er på udkig efter nye platformsinvesteringer inden for nordisk healthcare.

PORTEFØLJEVIRKSOMHEDER I IMPILO

Humana er markedsleder inden for individuel- og familie pleje og personlig assistance med udvidet virksomhed inden for ældrepleje. Humana har 15.000 medarbejdere, der alle arbejder med en fælles vision – ’Alle har ret til et godt liv’.

Mallax Pharmaceuticals blev etableret i 4. kvartal 2020 af Impilo med en ambition om at investere betydelig kapital og ressourcer i at opbygge en platform af etablerede lægemidler og OTC-produkter til kunder og patienter i hele Europa.

FAKTA

Immedica Pharma beskæftiger sig med kommercialisering og distribution af lægemidler til sjældne sygdomme og nichespecialiteter på tværs af Europa og Mellemøsten.

Euro Accident er en førende svensk specialist i sundhedsrelateret forsikring og medarbejdertrivsel, primært aktiv inden for langsigtede handicap, private sygeforsikringer, gruppelivsforsikring og ulykkesforsikringer.

Scantox er specialiseret i studier indenfor præklinisk forsk ning, herunder regulatoriske in-vivo toksikologiske studier, som er en afgørende del i udviklingen af lægemidler.

TFP er Nordeuropas førende udbyder af fertilitetsbehandlinger med ca. 24.000 behandlinger årligt, inkl. tilstødende tjenester.

Tandlægen.dk er en kæde af 50 tandlægeklinikker fordelt over hele Danmark, der beskæftiger over 800 medarbejdere og betjener mere end en kvart million patienter om året.

Impilo er et investeringsselskab med fokus på investeringer i nordiske virksomheder inden for medicinalindustrien, medicinsk udstyr, plejetjene ster og andre sundhedsrelaterede områder. Impilos perspektiv er at porteføljevirksomhederne skal bidrage til en positiv udvikling inden for deres felt og dermed samfundet for at have succes på længere sigt og gøre det muligt for mennesker at leve et sundere liv. Impilo blev grundlagt i 2017 og forvalter omkring 1 mia. EUR i kapital fra førende nordiske og internationale investorer og har siden dets start været det mest aktive investeringsselskab indenfor det nordiske sundhedsområde. Impilos øvrige danske investeringer inkluderer Scantox, tandlægen.dk og Lowenco. Selskabet har kontorer i København og Stockholm.

Lowenco er specialiseret i at udvikle modulopbygget opbevaringsløsninger ved ultralave temperaturer (ULT) rettet mod bio-pharma industrien.

Læs mere om Impilo på www.impilo.se

I starten af oktober 2022 offentliggjorde investeringsselskabet salget af Ferrosan Medical Devices til Kirk Kapital, Lundbeckfonden og ATP.
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 23

SOMETIMES THE LITTLE MIRACLE JUST NEEDS A LITTLE HELP

FREMTIDEN ER VORES NUTID

Hos European Sperm Bank ønsker vi at skabe de bedst mulige betingelser for både sæddonorer, forældre og børn. Det er naturligt for os ikke kun at tænke på nutiden, men også på fremtiden. Vi tilbyder støtte og rådgivning, uanset hvem du er, og hvor du er i livet.

www.europeanspermbank.com